kom (2017) 0654 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om gennemførelsen af frihandelsaftaler 1. januar 2016

Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0654
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 9.11.2017

COM(2017) 654 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET

EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

om gennemførelsen af frihandelsaftaler

1. januar 2016 - 31. december 2016

{SWD(2017) 364 final}

kom (2017) 0654 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om gennemførelsen af frihandelsaftaler 1. januar 2016 - 31. december 2016

INDLEDNING ............................................................................................................ 4

1.1. Effektivitet, gennemsigtighed, samarbejde ....................................................... 4

1.2. Rapportens opbygning ....................................................................................... 4

"NY GENERATION" AF FRIHANDELSAFTALER

–

SYDKOREA,

COLOMBIA OG PERU, MELLEMAMERIKA ........................................................ 7

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

Handelsstrømme ................................................................................................ 7

Toldkontingenter (TRQ'er) .............................................................................. 10

Anvendelse af toldpræferencer ........................................................................ 10

Tjenesteydelser og investeringer ..................................................................... 11

Gennemførelsesorganer ................................................................................... 12

VIDTGÅENDE OG BREDE FRIHANDELSOMRÅDER

–

UKRAINE,

MOLDOVA, GEORGIEN ........................................................................................ 14

3.1.

3.2.

3.3.

3.4.

3.5.

Handelsstrømme .............................................................................................. 14

Toldkontingenter ............................................................................................. 15

Præferenceudnyttelsesgrad .............................................................................. 15

Tjenesteydelser og investeringer ..................................................................... 16

Gennemførelsesorganer ................................................................................... 16

ØKONOMISKE PARTNERSKABSAFTALER

–

LANDENE I AFRIKA,

VESTINDIEN OG STILLEHAVSOMRÅDET (AVS) ............................................ 18

4.1.

4.2.

4.3.

4.4.

4.5.

4.6.

Status over aftalerne ........................................................................................ 18

Handelsstrømme .............................................................................................. 18

Investeringer .................................................................................................... 21

EU-støtte til gennemførelse af økonomiske partnerskabsaftaler ..................... 21

Udviklingsbistand ............................................................................................ 22

Institutionel aktivitet ........................................................................................ 22

Handelsstrømme .............................................................................................. 23

Toldkontingenter ............................................................................................. 25

Præferenceudnyttelsesgrad .............................................................................. 25

Tjenesteydelser og investeringer ..................................................................... 26

Gennemførelsesorganer ................................................................................... 26

"Ny generation" af FTA-aktiviteter ................................................................. 27

TSD-møder mellem regeringer........................................................................ 27

Andre møder .................................................................................................... 28

Status og udfordringer ..................................................................................... 28

"FØRSTE GENERATION" AF FRIHANDELSAFTALER .................................... 23

5.1.

5.2.

5.3.

5.4.

5.5.

I FOKUS: KAPITLER OM HANDEL OG BÆREDYGTIG UDVIKLING ........... 27

6.1.

6.2.

6.3.

6.4.

EFTERFØLGENDE

EVALUERING

VIRKNINGEN

FRIHANDELSAFTALER

–

CHILE OG MEXICO ................................................. 30

7.1. Chile ................................................................................................................ 30

7.2. Mexico ............................................................................................................. 31

FORBEREDELSER

TIL

EFFEKTIV

GENNEMFØRELSE

FRIHANDELSAFTALER ........................................................................................ 32

INTENSIVERING AF OUTREACHAKTIVITETER ............................................. 33

10.1.

10.2.

10.3.

10.4.

10.5.

10.6.

10.7.

Handelsstrømme .............................................................................................. 34

Toldkontingenter ............................................................................................. 34

Præferenceudnyttelsesgrad .............................................................................. 34

Tjenesteydelser og investeringer ..................................................................... 35

Handel og bæredygtig udvikling (TSD) .......................................................... 35

Åbne spørgsmål ............................................................................................... 35

Retshåndhævelse ............................................................................................. 36

10. KONKLUSION ......................................................................................................... 34

BILAG 1

–

RAPPORTENS ANVENDELSESOMRÅDE OG ANVENDTE

DATA ........................................................................................................................ 37

BILAG 2

–

OVERSIGT OVER FRIHANDELSAFTALER OMFATTET AF

DENNE RAPPORT .................................................................................................. 38

BILAG 3

–

STATISTIKKER OM PRÆFERENCEUDNYTTELSE ............................... 39

BILAG 4

–

PRÆFERENCEANVENDELSE PÅ IMPORT TIL EU ............................... 40

BILAG 5

–

PRÆFERENCEANVENDELSE PÅ EKSPORT FRA EU ........................... 41

NDLEDNING

1.1.

Effektivitet, gennemsigtighed, samarbejde

I den senere tid har mange sat spørgsmålstegn ved handelspolitikkens evne til at udnytte

globaliseringen og støtte personer og virksomheder i og uden for EU. At få det

maksimale udbytte

ud af EU's frihandelsaftaler (FTA'er) er således et af

Kommissionens centrale mål.

Med dette in mente understregede meddelelsen om handel "Handel

for alle"

betydningen af at gennemføre og håndhæve frihandelsaftalerne effektivt. Den forpligtede

Kommissionen til at udarbejde en årsrapport om gennemførelsen af frihandelsaftaler,

hvoraf dette er den første udgave.

Hovedformålet med denne rapport er at sikre

gennemsigtighed.

Den fremhæver

fremskridt samt problemer og mangler. Herved bør den gøre det muligt for de andre EU-

institutioner, civilsamfundet og alle med andel i EU's handelspolitik at undersøge og

drøfte den måde, hvorpå EU gennemfører sine frihandelsaftaler i praksis.

Kommissionen søger også at

arbejde tættere sammen

med de andre EU-institutioner,

EU-medlemsstater samt aktører i og uden for erhvervslivet med henblik på at indsamle

yderligere idéer til at gøre frihandelsaftaler mere effektive. Og den sigter mod at finde

måder, hvorpå virksomheder på tværs af EU og i partnerlande kan hjælpes til at gøre

bedre brug heraf.

I øjeblikket er der ikke nogen samlet oversigt over gennemførelsen af alle EU's

frihandelsaftaler. Men der foretages årlig rapportering for nogle af dem

. Denne rapport

er baseret på eksisterende praksisser. Det er målet, at den skal være omfattende og

fortsætte med at overvåge og dele oplysninger om EU's bestræbelser på at anvende sine

frihandelsaftaler

1.2.

Rapportens opbygning

Rapporten giver en kort oversigt over de vigtigste resultater vedrørende de

frihandelsaftaler, som EU anvender. Den inddeler dem i følgende grupper:



"ny generation" af frihandelsaftaler



vidtgående og brede frihandelsområder (DCFTA'er)



økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er)



"første generation" af frihandelsaftaler.

Den omfatter også:



virksomhedsudtalelser, navnlig vedrørende små virksomheder, med fremhævelse af

fordelene ved EU's frihandelsaftaler

Europa-Kommissionens meddelelse "Handel for alle: En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik",

COM(2015) 497. Disse budskaber blev bibeholdt i EU-Kommissionens "Rapport om gennemførelsen

af den handelspolitiske strategi

Handel for alle",

COM(2017) 491.

I forbindelse med rapporteringsperioden vedrører dette EU's frihandelsaftaler med Sydkorea (se den

seneste årsrapport COM(2017) 614), Mellemamerika (se COM(2017) 160) og Colombia-Peru (se

COM(2017) 585).

et afsnit om gennemførelsen af bestemmelserne om handel og bæredygtig udvikling i

EU's frihandelsaftaler



en forklaring af Kommissionens efterfølgende evalueringer af frihandelsaftalernes

virkning



et afsnit om forberedelsen af det kommende gennemførelsesarbejde vedrørende nye

frihandelsaftaler.

Et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport, giver

mere detaljerede, individuelle årlige rapporter om DCFTA'er med Georgien, Moldova og

Ukraine samt faktablade om "første generation" af frihandelsaftaler og økonomiske

partnerskabsaftaler.

Kommissionen ser frem til at drøfte konklusionerne af denne rapport og opfordrer alle

berørte parter til at bidrage hertil.



Y GENERATION

AF FRIHANDELSAFTALER

–

YDKOREA

, C

OLOMBIA OG

ERU

ELLEMAMERIKA

Ved "ny generation" af frihandelsaftaler forstås i denne rapport frihandelsaftaler

forhandlet efter 2006, hvor Kommissionen i sin meddelelse "Det globale Europa"

bekendtgjorde

, at den ville påbegynde forhandlingerne om omfattende frihandelsaftaler

med udvalgte tredjelande. Af de anvendte aftaler tilhører frihandelsaftalerne med

Sydkorea (Korea), Colombia-Peru og Mellemamerika denne kategori.

2.1.

Handelsstrømme

Hvis der ses på udviklingen i handelen, har frihandelsaftalen med Korea været en

succeshistorie for den europæiske eksport.

2.1.1. Sydkorea

EU's eksport til Korea er

steget

med 59,2 %, siden frihandelsaftalen blev taget i brug

EU's handelsunderskud på 11,6 mia. EUR i 2010 er vendt til et

overskud

på

3,1 mia. EUR i 2016.

I 2016 faldt EU's eksport imidlertid med 6,9 % for første gang siden ikrafttrædelsen af

frihandelsaftalen. EU's eksport faldt navnlig for

maskiner og apparater

(med 8,2 %) og

transportmidler

(med 6,4 %). Disse to sektorer repræsenterer mere end 50 % af EU's

eksport til Korea.

Importen fra Korea har generelt været relativt

stabil.

I 2016 faldt importen fra Korea

desuden med 2,2 %. Der blev også noteret et fald på 4,9 % i importen fra Korea inden for

maskiner og apparater

samt

transportmidler.

Motorkøretøjer

har været en sektor af særlig interesse med hensyn til frihandelsaftalen

mellem EU og Korea, og også på dette område har EU's eksport klaret sig

ekstremt

godt.

EU's

eksport

af motorkøretøjer er øget med 244 %, siden frihandelsaftalen blev taget i

brug, og tegner sig for 13 % af den samlede EU-eksport til Korea.

EU's

import

fra Korea er vokset med 53 %, hvilket udgør 10 % af EU's samlede import

fra Korea.

I 2016 faldt EU's eksport af motorkøretøjer imidlertid med 7,5 % (hvilket til dels skyldes

dieselmotorskandalen), og importen faldt med 9 %.

Som årsag til faldet i EU's samlede eksport kan desuden nævnes faldet i

Det Forenede

Kongeriges olieeksport

(på grund af ophævelsen af sanktionerne mod Iran) og et lavere

antal leveringer af

fly

(med flere leveringer planlagt i de kommende år).

Europa-Kommissionen, meddelelsen "Det globale Europa: I konkurrencen på verdensmarkedet",

KOM(2006) 567.

Frihandelsaftalen EU-Korea anvendt siden juli 2011.

Østrigsk klatreudstyr når til tops gennem eksport

Ved at reducere toldsatserne hjalp frihandelsaftalen mellem EU og Korea AustriAlpin

til at starte med at udøve virksomhed i Sydkorea og styrke sin position på de asiatiske

og globale markeder. Klatreudstyrsproducenten eksporterer nu omkring 80 % af sine

produkter, hovedsagelig takket være EU's handelsaftaler.

Med et medarbejderantal på under 100 lå AustriAlpins samlede omsætning i 2015 på

8,5 mio. EUR, hvoraf 7,1 mio. EUR stammede fra eksport.

Fransk producent af økologisk kosmetik har succes i Sydkorea

Laboratoire Soniam producerer planteekstrakter til kosmetikindustrien. Den lille

virksomhed drog fordel af frihandelsaftalen mellem EU og Korea, fordi de reducerede

toldsatser gjorde det muligt for virksomheden at tilbyde sine produkter til mere

attraktive priser.

Med en Ecocert-certificering for økologiske produkter og en "fremstillet i Frankrig"-

etiket i ryggen har Soniam oplevet en stigning i eksporten til Korea på 20 % i 2016.

2.1.2. Colombia og Peru

EU er den andenstørste handelspartner for Colombia og den tredjestørste for Peru.

Den

bilaterale handel

mellem EU og Colombia er

faldet

med 23,5 % og mellem EU og Peru

med 11 %, siden frihandelsaftalerne blev taget i brug

. Dette kan hovedsagelig tilskrives

den økonomiske

afmatning

i Latinamerika og

faldet i varepriserne

på det globale

marked, hvilket påvirkede eksporten fra begge lande.

Frihandelsaftalen havde imidlertid en

stabiliserende effekt:

Det samlede fald i disse to

landes globale handel i samme periode (ca. 36 % for Colombia og 18 % for Peru) er

større end faldet i handelen med EU. Det må formodes, at uden frihandelsaftalen ville

faldet i handelen med EU sandsynligvis have været endnu større.

EU's eksport til

Colombia

steg med 18 % i frihandelsaftalens to første anvendelsesår,

men faldt med 17 % i 2016 på grund af svag efterspørgsel. EU's import fra Colombia er

faldet med 37,5 %, siden frihandelsaftalen trådte i kraft.

Hvad angår

Peru,

er EU's eksport, sammenlignet med 2012, steget med 4 %, mens

importen er faldet, også med 4 %, ved udgangen af 2016.

Til trods for den generelt beskedne udvikling i handelen

voksede

EU's eksport af

landbrugsprodukter

betydeligt til begge markeder med stigninger på 82 % til Colombia

og 73 % til Peru. Det samme gælder for EU's import fra Colombia og Peru med en

stigning på 33 % fra Colombia (45 % for kaffe) og 19 % fra Peru (120 % for frugt, 30 %

for fisk og bløddyr samt 226 % for kakao).

Frihandelsaftalen EU-Peru anvendt siden marts 2013 og frihandelsaftalen EU-Colombia

–

siden august

2013.

I samme periode

faldt

importen af

råmaterialer og mineraler

fra disse to lande.

Luxembourgsk øl i colombianske barer

EU's handelsaftale med Colombia og Peru hjalp det luxembourgske bryggeri "Brasserie

Nationale", der er kendt for sin Bofferding-øl, med at starte eksport til Colombia, et

marked, som er 100 gange større end det luxembourgske. Takket være aftalen kan

virksomheden selv håndtere alle eksportkrav direkte uden at være nødsaget til at

anvende eksperter eller forhandle med mellemmænd, når den sender en container til

Colombia.

Stærk eksport til Colombia har styrket bryggeriets vækst, og eksporten udgør nu 34 000

hektoliter øl om året.

Østrigsk vin gør sig bemærket i Andesbjergene

Rainer Wess' vinbedrift ligger i Wachau-dalen i Østrig. Den har fremstillet vin siden 2003

og eksporterer 65 % af sin produktion til mere end 20 lande.

EU's handelsaftale med Colombia og Peru gjorde det muligt for virksomheden at drage

fordel af lavere toldsatser og en lettere administrativ byrde. Dens vin vinder nu indpas i

nogle af de bedste restauranter i Lima, den peruvianske hovedstad.

2.1.3. Mellemamerika

For så vidt angår frihandelsaftalen med Mellemamerika

er handelen steget.

EU's

eksport er vokset med 22 %, mens importen fra fem mellemamerikanske lande er steget

med 18,3 %.

Den eneste

undtagelse er Costa Rica,

som lider under, at dets tidligere store eksportør

af it-komponenter har flyttet sin virksomhed til Asien. Som følge heraf faldt Costa Ricas

eksport af kontor- og telekommunikationsudstyr med næsten 94 % i 2015. Landets

eksport til EU faldt med 40 % i 2015, hvilket også resulterede i, at de samlede

handelsstrømme mellem EU og Mellemamerika kun udgjorde 0,78 %.

Den vigtigste destination for EU's eksport til Mellemamerika er Costa Rica (25 %)

efterfulgt af Panama (24 %) og Guatemala (22 %).

Belgisk kafferisteri etablerer partnerskaber over hele verden

Siden grundlæggelsen i 2001 har det belgiske kafferisteri OR gjort sit indtog på de

internationale markeder ud fra den overbevisning, at de bedste kaffebønner kommer

direkte fra bønderne.

EU's handelsaftaler med lande i Mellem- og Sydamerika har gjort det nemmere for

Frihandelsaftalen har været midlertidigt anvendt siden den 1. august 2013 med Honduras, Nicaragua og

Panama, siden den 1. oktober 2013 med Costa Rica og El Salvador og siden den 1. december 2013 med

Guatemala

–

omfattende alle seks partnere på den mellemamerikanske side.

europæiske firmaer at levere kaffe fra denne region. Derudover har aftalerne med

kravet om, at eksportørerne fra disse lande skal overholde EU-standarder vedrørende

arbejdsforhold og miljøbeskyttelse, også været til gavn for lokalbefolkningerne.

2.2.

Toldkontingenter (TRQ'er)

Inden for de aftalte mængder vil der blive opkrævet lavere importtold for import af varer,

der er underlagt toldkontingenter. Hvis disse mængder overskrides, bliver importtolden

højere.

2.2.1. Colombia og Peru

Både

Colombia

Peru

udnytter deres toldkontingenter for

sukker.

Peru anvender også

i stigende grad toldkontingenter for sukkermajs og hvidløg, mens toldkontingenterne

benyttes meget lidt i forbindelse med andre produkter.

Samlet set udnyttede

i vid udstrækning sine toldkontingenter som fastsat ved aftalen.

For nogle produkter er udnyttelsesgraden imidlertid meget lav, f.eks. blev der kun

udnyttet 7,9 % af den samlede kontingentmængde for eksport af

ost

til Colombia og

4,3 % til Peru og kun 3,8 % af den samlede kontingentmængde for eksport af

sukkervarer

til Colombia.

2.2.2. Mellemamerika

Mellemamerika udnyttede kun sine toldkontingenter for

sukker

rom,

mens andre

kontingenter forblev uudnyttede.

blev tildelt toldkontingenter for fire produkter, men

udnyttelsen forbliver lav:

26 %

af den samlede kontingentmængde blev udnyttet for lagret skinke, 14 % for

mælkepulver, 44 % for ost og kun 4,9 % for forarbejdet svinekød.

2.3.

Anvendelse af toldpræferencer

Præferenceudnyttelsesgraden fortæller noget om, i hvilket omfang virksomhederne

udnytter de toldpræferencer, som en EU-frihandelsaftale tilbyder dem.

Den tager hensyn til den samlede import fra et partnerland til EU (eller omvendt), der var

berettiget

til reduceret præferencetold. Og den viser andelen af den samlede import, for

hvilken den reducerede toldsats

reelt

blev anvendt

At vurdere, hvor meget EU's eksportører anvender de toldpræferencer, der er aftalt i

frihandelsaftalerne, er en god målestok for frihandelsaftalernes effektivitet.

2.3.1. Sydkorea

Præferenceudnyttelsesgraden for

EU's eksport

til Korea var 71 % i 2016 og dermed den

hidtil højeste udnyttelsesgrad. Det skal ses i forhold til 68 % i 2015 og 65 % i 2014 og

2013. Præferenceudnyttelsen inden for landbrugsprodukter var højere end for

Se en mere detaljeret forklaring i bilag 3.

industriprodukter

(86 %

forhold

til

64 %).

Den

største

samlede

præferenceudnyttelsesgrad findes inden for

transportmidler

samt inden for

levende dyr

og animalske produkter

(93 %). Anvendelsen af reducerede takster var under 50 % for

EU's eksport af mineralske produkter, perler og ædelsten, uædle metaller og maskiner.

I 2016 anvendte

koreanske eksportører

toldpræferencer i forbindelse med 87 % af

deres præferenceberettigede eksport. Præferenceudnyttelsesgraden var over 90 % for

mineralske produkter, transportmidler samt plast og gummi, mens den lå på 9 % for træ

og 34 % for perler. Koreanerne anvendte reducerede toldsatser for maskiner meget mere

end EU-eksportørerne til Korea (med præferenceudnyttelsesgrader på 72 % i forhold til

48 %).

2.3.2. Colombia og Peru

Baseret på colombianske statistikker lå præferenceudnyttelsesgraden for

EU's eksport

til

Colombia på 70,6 % i 2016 (sammenlignet med 50,7 % i 2014). Der findes ingen data for

Peru.

For så vidt angår

eksporten fra Colombia og Peru

til EU-markedet, finder mere end

95 % af den præferenceberettigede eksport sted i henhold til præferencesatser.

2.3.3. Mellemamerika

For så vidt angår Mellemamerika, forelå der kun statistikker i Costa Rica om EU's

eksport: Kun 16,6 % af den præferenceberettigede

EU-eksport

til Costa Rica drog fordel

af frihandelsaftalen.

For

Costa Ricas eksport

til EU var satsen 92 %.

2.4.

Tjenesteydelser og investeringer

2.4.1. Sydkorea

EU's

eksport af tjenesteydelser

til Korea er øget med 49 % siden ikrafttrædelsen af

frihandelsaftalen, selv om eksporten faldt med 7 % i 2015.

Importen af tjenesteydelser

fra Korea er også steget med 32 % i alt, og 7,3 % i 2015.

EU's

investeringsbeholdninger

i Korea er øget med 32,8 % siden ikrafttrædelsen af

frihandelsaftalen, mens de koreanske beholdninger i EU er vokset med 60 %. EU's

beholdninger i Korea (49,7 mia. EUR i 2015) er ca. 2,5 gange så store som de koreanske

beholdninger i EU (20,9 mia. EUR i 2016).

2.4.2. Colombia og Peru

Med hensyn til de latinamerikanske lande kan der observeres mindre udviklinger. EU's

eksport af tjenesteydelser

forblev stabil i Colombias tilfælde og steg med 11 % til Peru.

Importen

fra Colombia steg med 3 % og faldt med 6 % i Perus tilfælde.

EU's

investeringsbeholdninger

voksede med 4 % i Colombia og med 15 % i Peru. EU

er den største udenlandske investor i begge lande.

2.4.3. Mellemamerika

Den samlede

EU-handel med tjenesteydelser

med Mellemamerika

faldt

med 3 %. Der

var store

udsving

i eksporten og importen til og fra forskellige mellemamerikanske

lande, men i Costa Ricas og Panamas tilfælde voksede handelen med tjenesteydelser i

begge retninger.

I denne region er Panama EU's største handelspartner med hensyn til tjenesteydelser

(53 %), efterfulgt af Costa Rica (21 %) og Guatemala (13 %).

2.5.

Gennemførelsesorganer

Den nye generation af frihandelsaftaler har en omfattende struktur af

gennemførelsesorganer. En række

underudvalg

arbejdsgrupper

mødes årligt og

rapporterer til et handelsudvalg (eller et associeringsudvalg i Mellemamerikas tilfælde).

På handelsudvalgsmøder, som ofte afholdes på ministerplan, gøres der status over

udviklingen på alle områder og der drøftes problemer med gennemførelsen af

frihandelsaftaler, der er konstateret, for at finde løsninger på dem.

2.5.1. Sydkorea

De vigtigste spørgsmål, der blev rejst i Handelsudvalget med Korea i

rapporteringsperioden, var

sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige

(SPS)

spørgsmål, nemlig markedsadgang for oksekød samt regionalisering vedrørende eksport

af svinekød, men der er fortsat behov for at adressere disse spørgsmål. På den anden side

er det gode samarbejde med Korea om

dyrevelfærd

et godt eksempel til efterfølgelse.

Erfaringen med SPS-anliggender med Korea illustrerer betydningen af at have tydelige

og detaljerede SPS-kapitler i økonomiske partnerskabsaftaler.

På området for beskyttelse af

intellektuel ejendomsret

er rettigheder til offentlig

fremførelse stadig et åbent spørgsmål, og det samme gælder for tilføjelse af nye

geografiske betegnelser for beskyttelse under frihandelsaftalen, som ikke har været en

succes til trods for EU's anmodninger siden 2014.

Handel og

bæredygtig udvikling

blev også drøftet indgående med fokus på ratificering

og gennemførelse af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner og

Koreas beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder. Beklageligvis har disse drøftelser

endnu ikke ført til en løsning af de problemer, der er blevet konstateret.

Frihandelsaftalen rummer også klare gennemsigtighedsbestemmelser vedrørende

offentlige indkøb,

som vil gøre det muligt at overvåge EU-virksomheders effektive

markedsadgang i Korea. Korea har dog endnu ikke indberettet data vedrørende

tildelingen af offentlige indkøbskontrakter til EU-virksomheder. Dette vil blive behandlet

i forbindelse med de kommende møder i Arbejdsgruppen for Offentlige Indkøb.

2.5.2. Colombia og Peru

I 2016 gjorde Colombia gode fremskridt med at adressere

sundhedsmæssige og

plantesundhedsmæssige

anliggender (bl.a. gennemførelse af en enhedsbaseret tilgang,

prelisting-proceduren) samt de diskriminerende beskatningsregler for alkohol med

vedtagelsen af en ny lov, som trådte i kraft den 1. januar 2017. EU's eksport af alkohol til

Colombia beløb sig i 2016 til 43,7 mio. EUR, hvilket udgjorde 12 % af EU's samlede

landbrugseksport til Colombia. Peru gjorde også fremskridt på SPS-området, selv om der

er brug for yderligere fremskridt.

Regionaliseringsprincippet blev fastsat i SPS-kapitlet og anvendt af både Colombia og

Peru i forbindelse med deres import fra EU.

Forhandlingerne om markedsadgang til

statslige indkøb

på de lavere niveauer under

centraladministrationen i Colombia flyttede sig i en positiv retning.

I Peru er der stadig problemer med f.eks. diskriminerende behandling af importeret

alkohol

samt med hensyn til

rettigheder til offentlig fremførelse.

Håndhævelse af

geografiske betegnelser

giver fortsat anledning til bekymring i begge

lande. Spørgsmålet om

direkte forsendelse,

hvor EU ønsker at bevare frihandelsaftalens

præferenceordninger for sendinger, der opdeles i mindre sendinger, mens de er i transit,

forbliver også åbent.

2.5.3. Mellemamerika

For Mellemamerikas vedkommende vedrører de vigtigste emner:



håndhævelse af

geografiske betegnelser

(navnlig i Guatemala og Honduras)



statslige

indkøb

(Panama)



skattemæssig forskelsbehandling af

øl

(Costa Rica)



opfyldelse af forpligtelser i retning af større regional integration vedrørende visse

tekniske forskrifter.

IDTGÅENDE

EORGIEN

BREDE

FRIHANDELSOMRÅDER

–

KRAINE

, M

OLDOVA

Ukraine, Republikken Moldova (Moldova) og Georgien indgik hver især

associeringsaftaler

med EU. Disse aftaler indebærer udbygning af

den politiske

associering

og gradvis

økonomisk integration

mellem EU og disse østlige partnere.

Vidtgående og brede frihandelsområder er de

økonomiske søjler

i associeringsaftalerne

og fastsætter betingelserne for forbedrede økonomiske og handelsmæssige relationer. De

giver mulighed for en bredere progressiv

tilnærmelse af partnernes lovgivning

til EU's.

Formålet med DCFTA'er er at skabe en

ny ramme

og et klima for handel og

investeringer med disse partnere og bidrage til økonomisk omstrukturering,

modernisering og diversificering af de pågældende landes økonomier. På grund af målet

om gradvis

integration i EU's indre marked

går DCFTA'er videre end "første

generation" af frihandelsaftaler og repræsenterer en unik type handelsaftale.

DCFTA'erne har to hovedkomponenter:

1) gradvis, gensidig

markedsåbning

(afskaffelse/nedsættelse af told og afvikling af

ikke-toldmæssige samhandelsbarrierer) fra begge parters side med en vis asymmetri til

fordel for de østlige partnere og

2) vidtrækkende

tilnærmelse af lovgivningen

til EU's lovgivning på handelsrelaterede

områder.

3.1.

Handelsstrømme

EU er den største handelspartner for alle tre lande og tegner sig for 55 % (Moldova),

41 % (Ukraine) og 30 % (Georgien) af deres samlede handel i 2016. EU har en positiv

handelsbalance med alle tre lande.

3.1.1. Ukraine

Både EU's

eksport

til og

import

fra Ukraine

voksede

med hhv. 17,6 % og 1,9 % i 2016

–

det første anvendelsesår for den vidtgående og brede frihandelsaftale med Ukraine

Dette skyldes først og fremmest genopretningen af den ukrainske økonomi, som

langsomt er på vej tilbage på sporet efter en recession i 2015, hvor BNP skrumpede med

9,9 %, og de udenlandske direkte nettoinvesteringer faldt fra 8,2 mia. EUR i 2012 til

3 mia. EUR i 2015.

3.1.2. Moldova

I perioden 2014-2016

faldt

EU's

eksport

til Moldova med 13 % som følge af faldende

indenlandsk efterspørgsel, interne problemer (bedrageri i banksektoren) og økonomiske

vanskeligheder i regionen. I samme periode

voksede

EU's

import

fra Moldova med

13,5 %, navnlig hvad angår landbrugsprodukter, men også inden for maskiner, møbler og

tøj.

DCFTA'en EU-Ukraine har været midlertidigt anvendt siden den 1. januar 2016. DCFTA'er med

Georgien og Moldova har været midlertidigt anvendt siden den 1. september 2014.

3.1.3. Georgien

EU's

eksport

til Georgien

steg

med 2,8 % i 2014-2016, mens EU's

import

herfra

faldt

med 16,4 %. Faldet i de globale varepriser var en af hovedårsagerne til den faldende

værdi af eksporten fra Georgien, idet den hovedsagelig består af råmaterialer og

halvfabrikata. Mængdemæssigt forblev eksportniveauet imidlertid stabilt.

EU's geodæsiske og topografiske fordele af ukrainske droner og eftersalgstjenester

Den Kiev-baserede virksomhed Drone.ua producerer ubemandede luftfartøjer, eller

droner, som sælges i Europa. Den har etableret et joint venture i Litauen kaldet

"UAV.tools" for at udbrede sin teknologi i femten europæiske lande. Virksomheden vil

snart åbne kontorer i Det Forenede Kongerige og Moldova.

Virksomheden eksporterer ikke alene luftfartøjer, men tilbyder også teknisk support,

undervisning og databehandling. I Ukraine anvendes dronerne i landbruget, mens de i

EU almindeligvis anvendes til geodæsi og topografi.

Ukraine styrker sin position i Europa inden for fodertilsætningsstoffer

I maj 2017 blev den ukrainske virksomhed Kormotech LLC optaget på top 50-listen over

kæledyrsfoderproducenter i verden og i Europa (der er kun tre virksomheder fra

Central- og Østeuropa på denne liste).

Hjulpet på vej af den vidtgående og brede frihandelsaftale er virksomhedens produkter

(foder til katte og hunde) i de seneste to år begyndt at erobre nye markeder i EU, fordi

dens

produktionsanlæg

opfylder

europæiske

fødevaresikkerheds-

kvalitetsstandarder. Kormotech LLC producerer 16 000 tons vådfoder og 30 000 tons

præfabrikeret tørfoder pr. år og eksporterer det til 15 lande.

3.2.

Toldkontingenter

Toldkontingenter for landbrugsprodukter blev ikke udnyttet fuldt ud af alle tre DCFTA-

partnere på grund af manglende overholdelse af EU's sundheds- og plantesundhedskrav.

For

Ukraines

vedkommende blev 11 ud af i alt 36 toldkontingenter udnyttet fuldt ud.

For

Moldovas

vedkommende blev der anvendt toldkontingenter i to ud af i alt seks

produktgrupper.

For

Georgiens

vedkommende blev det eneste toldfrie toldkontingent for friske og kølede

hvidløg heller ikke udnyttet.

3.3.

Præferenceudnyttelsesgrad

Disse udnyttelsesgrader er kun tilgængelige for de østlige partneres eksport til EU. De er

meget

høje,

ca. 80 % for Georgien og 90 % for Ukraine og Moldova.

3.4.

Tjenesteydelser og investeringer

For så vidt angår

tjenesteydelser, voksede

både EU's

eksport

til og

import

fra Moldova

med henholdsvis 3 % og 17 % i 2014-2015, mens de for Georgiens vedkommende

forblev

stabile.

EU's

investeringsstrømme

til og fra Moldova

steg

også i begge retninger (EU-

investeringer i Moldova med 127 %, moldoviske investeringer i EU med 67 %), mens de

forblev meget lave i absolutte tal. I Georgiens tilfælde forblev investeringsstrømmene

stabile

3.5.

Gennemførelsesorganer

Tilnærmelse af lovgivningen

er et afgørende element i gennemførelsen af den

vidtgående og brede frihandelsaftale. Dette var også det primære fokus på møderne i

gennemførelsesorganerne

–

associeringsudvalget i dettes handelssammensætning og de

fire tematiske underudvalg for:



Told



Geografiske betegnelser



Sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger



Handel og bæredygtig udvikling.

For så vidt angår

SPS,

har EU og Moldova i fællesskab vedtaget en omfattende strategi

og en lovgivningsmæssig køreplan for Georgiens vedkommende. En formel vedtagelse af

SPS-strategien med Ukraine forventes i anden halvdel af 2017. Disse dokumenter blev en

integreret del af associeringsaftalerne/DCFTA'erne og vil vejlede partnerlandene med

hensyn til tilpasning af lovgivningen og opbygning af institutionel kapacitet i de

kommende år.

Lignende reformplaner er blevet vedtaget i

tekniske forskrifter

standarder.

På

begge disse områder vil det imidlertid være nødvendigt at styrke den administrative

kapacitet i alle tre lande med henblik på at udføre det resterende arbejde og sikre en

effektiv gennemførelse og håndhævelse af lovgivningen.

For så vidt angår

offentlige indkøb,

er der udarbejdet omfattende reformstrategier i alle

lande. Det skal også bemærkes, at både Moldova og Ukraine tiltrådte WTO-aftalen om

offentlige indkøb i 2016.

Hvad angår

handelsrelaterede irritationsmomenter,

anvendte Ukraine (mellem juli

2016 og juli 2017) eksportafgifterne på metalaffald, og det DCFTA- og WTO-

uforenelige træeksportforbud er stadig i kraft. Vedrørende beskyttelsen af EU's

geografiske betegnelser i Georgien har de to parter gjort en stor indsats for at fjerne de

navne fra markedet, der er i konflikt med beskyttede geografiske betegnelser i EU. I

Moldova er der opstået problemer med beskyttelsen af visse geografiske betegnelser,

f.eks. Prosecco, og eksistensen af ikke-gennemsigtige og diskriminerende

foranstaltninger, der påvirker eldistributionssektoren. Fjernelsen af disse

irritationsmomenter drøftes i DCFTA-gennemførelsesorganerne og på det politiske plan.

Der findes ingen data for handelen med tjenesteydelser EU-Ukraine for perioden siden ikrafttrædelsen af

den vidtgående og brede frihandelsaftale.

Tilnærmelse af lovgivningen

og institutionel

kapacitetsopbygning

vil kræve

kontinuerlige bestræbelser af myndighederne i partnerlandene og EU. Den effektive

gennemførelse af vidtgående og brede frihandelsaftaler og handelslettelser mellem EU og

partnerne afhænger heraf.

EU yder

økonomisk og teknisk støtte

til reformer og administrativ kapacitetsopbygning

på handelsrelaterede områder, herunder:



afskaffelse af tekniske handelshindringer (gennem tilpasning af standardiserings- og

metrologiinfrastruktur overensstemmelsesvurderingssystem (herunder akkreditering

af vurderingsorganer) og markedsovervågningssystem i forhold til EU-standarderne)



indførelse af konkurrenceregler (herunder om statsstøtte)



tilnærmelse af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger til EU-systemet (navnlig

inden for opbygning af institutionel kapacitet på fødevaresikkerhedsområdet)



beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder



tilpasning af det offentlige indkøbssystem med henblik på gensidig markedsåbning



fremme af producentorganisationer og optimering af værdikæde



udvikling af SMV'er.

Hvad angår sidstnævnte, drager de tre lande nytte af

faciliteten for små og mellemstore

virksomheder under det vidtgående og brede frihandelsområde (DCFTA)

(200 mio. EUR for alle tre lande).

KONOMISKE PARTNERSKABSAFTALER

–

TILLEHAVSOMRÅDET

(AVS)

LANDENE I

FRIKA

, V

ESTINDIEN

I 2016 steg antallet af anvendte økonomiske partnerskabsaftaler til syv og omfattede 28

lande i:



Vestindien, Stillehavsområdet, det østlige og sydlige Afrikas (ESA) underregion



Cameroun i Centralafrika



Southern African Development Community (SADC-fællesskabet), ØPA-gruppen



Ghana og Elfenbenskysten i Vestafrika.

4.1.

Status over aftalerne

4.1.1. SADC

Der blev nået en milepæl i juni 2016, da

EU undertegnede en økonomisk

partnerskabsaftale

med seks lande i Southern African Development Community

(SADC-fællesskabet), en aftale, som har været midlertidigt anvendt siden oktober 2016.

Ud over

klassiske handelsbestemmelser

har de deltagende SADC-lande (Botswana,

Lesotho, Namibia, Sydafrika, Swaziland og Mozambique) samt EU forpligtet sig til et

partnerskab centreret omkring

bæredygtig udvikling,

herunder opretholdelse af sociale

og miljømæssige standarder.

Aftalen støtter direkte den økonomiske integration af regionen, hvilket styrker

forbindelserne mellem de seks nationer. I 2016 var det kun

Mozambique

(det syvende

SADC-land), som endnu ikke havde ratificeret aftalen og ikke anvendte den.

4.1.2. Vestafrika

Den midlertidige anvendelse af den økonomiske partnerskabsaftale (ØPA) med

Vestafrika-regionen bremses af de

manglende underskrifter

fra tre (ud af 16) lande. I

mellemtiden har to lande i regionen,

Elfenbenskysten

Ghana,

undertegnet og

ratificeret

deres individuelle økonomiske partnerskabsaftaler

. Elfenbenskysten startede

med at anvende sin økonomiske partnerskabsaftale i september 2016, og Europa-

Parlamentet gav sit samtykke til aftalen med Ghana den 1. december 2016 og dens

midlertidige anvendelse.

4.1.3. Det Østafrikanske Fællesskab (ØAF)

Her var der stadig brug for

underskrifter fra tre lande

(ud af fem), inden Europa-

Parlamentet kunne give sit samtykke, og der kunne påbegyndes midlertidig anvendelse

heraf.

4.2.

Handelsstrømme

Udviklingen i handelen i anvendte ØPA'er, der er omfattet af denne rapport (med

Vestindien (Cariforum), Stillehavet, ESA-partnere og Cameroun), tegner et

blandet

billede.

Nogle lande, f.eks. Cameroun og Fiji, har ikke haft implementeret de

økonomiske partnerskabsaftaler længe nok til at kunne drage nogen endelige

konklusioner. Men andre lande har været vidner til

udsving i handelen

i begge retninger

For begge individuelle økonomiske partnerskabsaftaler gælder, at de erstattes med den økonomiske

partnerskabsaftale Vestafrika-EU, når sidstnævnte træder i kraft.

i de senere år, hvilket i nogle tilfælde har været forbundet med

udsving i

råvarepriserne,

som påvirker ØPA-partneres eksport.

Nogle lande har oplevet en konsekvent

opadgående tendens

i eksporten til EU, navnlig

Madagaskar

Den Dominikanske Republik.

I alle AVS-regioner, undtagen Vestindien, har EU's partnerlande i økonomiske

partnerskabsaftaler en

positiv handelsbalance

med EU.

Vestindien

har eksporten til EU haft en

nedadgående tendens

siden 2013 med nogle få

undtagelser. Der var et fald på 23 % i 2016 afledt af faldende varepriser, hvilket ramte

Trinidad og Tobagos eksport.

4.3.

Investeringer

EU's investeringer i ØPA-partnerlandene har været

stigende,

undtagen for Cariforums

vedkommende, hvor EU's investeringer har været

stabile.

Cariforum-landenes investeringer i

EU er øget.

Madagaskar-tekstiler til EU's forbrugere

Madagaskars tekstil- og beklædningsfremstillingssektor har draget nytte af indgåelsen

af den økonomiske partnerskabsaftale med told- og kontingentfri adgang til EU-

markedet og forbedrede oprindelsesregler. Efter den økonomiske partnerskabsaftale

blev taget i brug i 2012 kunne Madagaskar notere en stigning i eksporten til EU på

næsten 15 % pr. år. I 2015 var tekstil og beklædning Madagaskars vigtigste eksportvare

med en værdi på mere end 300 mio. EUR og tegnede sig for næsten en tredjedel af

Madagaskars samlede eksport til EU.

En af dem, der har fordel heraf, er den lokale tekstilvirksomhed Epsilon. Den har øget sit

medarbejderantal fra indledningsvis 100 til 2 000. Den økonomiske partnerskabsaftale

har også bidraget til at skabe bedre levestandarder for arbejdstagere og deres

familiemedlemmer.

4.4.

EU-støtte til gennemførelse af økonomiske partnerskabsaftaler

Det er vigtigt at udvikle overvågningsmekanismer for at kunne følge de økonomiske

partnerskabsaftalers funktion og virkninger og sikre, at udviklingssamarbejde og

handelsrelateret bistand understøtter gennemførelsen af økonomiske partnerskabsaftaler.

I kapitlerne om økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde i flere økonomiske

partnerskabsaftaler har EU forpligtet sig til at samarbejde med de pågældende lande, navnlig

via finansiel og teknisk bistand.

EU har koordineret ØPA-gennemførelse med

udviklingspolitik, samarbejde

Aid for

Trade-strategi

gennem drøftelser med de kompetente myndigheder på landeniveau, den

private sektor og civilsamfundsgrupper.

Sammen har de udviklet "nationale

ØPA-gennemførelsesplaner".

Disse sigter mod at

identificere landenes behov med hensyn til:



overensstemmelse, forvaltning og overvågning af økonomiske partnerskabsaftaler



kommunikation om økonomiske partnerskabsaftaler



fremme af et erhvervsklima, der gør det muligt for lande og virksomheder at få det fulde

udbytte af aftalerne.

Et sådant tiltag omfatter gennemførelse af de

nødvendige reformer

med henblik på at:



fremme vækst, økonomisk diversificering og lokal merværdi

tiltrække investeringer

støtte jobskabelse.

På denne baggrund

udpeger

behov

udforsker forbindelser

mellem de forskellige

mulige finansieringskilder. Dette kan omfatte finansiering fra:



forskellige EU-udviklingsbistandsinstrumenter på nationalt, regionalt og intra-AVS-plan



EU-medlemsstater



Den Europæiske Investeringsbank



andre udviklingsfinansieringsinstitutioner og andre mulige donorer.

Alt i alt vil de nationale ØPA-gennemførelsesplaner bidrage til at integrere reaktioner på

ØPA-gennemførelsesudfordringer og -muligheder på en sammenhængende og mere

virkningsfuld måde.

4.5.

Udviklingsbistand

Udviklingsbistand er blevet øremærket til de forskellige regioner og lande, der gennemfører

økonomiske partnerskabsaftaler, som et supplement til andre EU-finansieringskilder, som

mere indirekte er målrettet mod ØPA-relaterede behov.

Vestindien

blev der tildelt over 100 mio. EUR i det regionale program til Cariforum under

11. Europæiske Udviklingsfond for at styrke regionale samarbejds- og integrationsprocesser.

Stillehavsområdet

blev regional handel, erhvervsklima og inddragelse af den private sektor

også rangordnet som prioriteter i den regionale rammebevilling på 50 mio. EUR.

ESA-regionen

blev der tildelt bevillingsrammer på 10 mio. EUR til hver af de fire ØPA-

lande under det regionale program for landene i det østlige og sydlige Afrika.

Vestafrika

blev der gjort forberedelser til at tildele Ghana og Elfenbenskysten midler fra det

regionale konkurrenceevneprogram. Dette vil omfatte aktiviteter, der er specifikt relateret til

ØPA-gennemførelsen.

Centralafrika

har Cameroun vurderet, hvordan de midler på 211 mio. EUR, der er stillet til

rådighed under den regionale bevillingsramme til regional integration, skal anvendes.

AVS-landene

generelt har EU gjort en særlig indsats for at stimulere handelen med

landbrugsfødevarer og investeringerne for at hjælpe dem med at få udbytte af de økonomiske

partnerskabsaftaler.

4.6.

Institutionel aktivitet

Der var væsentlig institutionel aktivitet under de økonomiske partnerskabsaftaler, der er

omfattet af denne rapport:



Besluttende ØPA-organer

for Cariforum, Cameroun og ESA (men ikke

Stillehavsområdet) afholdt deres årlige møder



Civilsamfundsrepræsentanter

mødtes på det andet møde i det fælles rådgivende udvalg

for ØPA'er Cariforum-EU (Bruxelles, april 2016).

Yderligere oplysninger om disse møder kan findes i arbejdsdokumentet fra Kommissionens

tjenestegrene, som ledsager denne rapport.

ØRSTE GENERATION

AF FRIHANDELSAFTALER

EU indgik "første generation" af frihandelsaftaler inden

meddelelsen "Det globale Europa"

fra 2006. Disse frihandelsaftaler omfatter typisk kun handel med varer, og selv

landbrugsprodukter blev ofte kun tilføjet hertil på et senere stadie.

Frihandelsaftalerne under denne kategori er temmelig forskelligartede og omfatter:



toldunionen med Tyrkiet



frihandelsaftaler med Island, Norge

og Schweiz, som stammer tilbage fra 1970'erne



frihandelsaftaler med Færøerne, Mexico, Chile og Sydafrika



frihandelsaftaler med EU's Middelhavspartnere

som en del af de associeringsaftaler, der

blev indgået med dem i 1990'erne

Der er

planer om at opgradere

de fleste af disse frihandelsaftaler til omfattende

frihandelsaftaler, som bedre svarer til de mere komplekse økonomiske udvekslinger, der

finder sted i dag mellem EU og dets partnere. Der er igangværende forhandlinger om at

opgradere frihandelsaftalen med

Mexico,

og der er også påbegyndt forhandlinger med

Marokko

Tunesien.

Der er forberedelser i gang med henblik på at starte forhandlinger om

en modernisering af toldunionen med

Tyrkiet

og frihandelsaftalen med

Chile,

mens

frihandelsaftalen med

Sydafrika

er blevet afløst af den økonomiske partnerskabsaftale med

SADC.

Eksport af traditionel italiensk pasta til Sydafrika

Pasta Astorino, en familieejet virksomhed fra Calabrien, producerer og sælger pasta i

og uden for Italien. Handelsaftalen EU-Sydafrika trådte i kraft i 2000. Den medførte

betydelige stigninger i den europæiske pastaeksport til Sydafrika, både hvad angår

værdi (43 %) og mængde (67 %).

Takket være handelsaftalen EU-Sydafrika er Pasta Astorino begyndt at gøre

forretninger i Sydafrika og eksporterede et ton pasta i 2015. Lokale virksomheder har

som underleverandører til virksomheden også draget fordel af EU-handelsaftalen.

5.1.

Handelsstrømme

Samlet set har udviklingen i handelen været positiv, idet den indbyrdes handel er øget i alle

tilfælde siden ikrafttrædelsen af frihandelsaftalerne.

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) fra 1992 med Island og Norge

forbedrede den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, investeringer og personer på tværs af dette

område. Det er ikke omhandlet i denne rapport.

Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Palæstina og Tunesien.

Se den komplette liste i bilag 2.

5.1.1. Schweiz

Schweiz er EU's tredjestørste handelspartner, og både

EU's eksport og import er vokset

med

96 % siden 2002.

5.1.2. Tyrkiet

Tyrkiet er EU's femtestørste handelspartner. I anvendelsesperioden

er EU's eksport

til

Tyrkiet

vokset

med 185 % og importen med 160 %. EU's eksport til Tyrkiet har imidlertid

været

stabil siden 2014,

mens importen fortsætter med at vokse, hvilket har medført et fald i

EU's handelsbalance fra 20 mia. EUR til 10 mia. EUR.

5.1.3. Chile

Hvad angår Chile, er EU's eksport øget med 170 % siden 2002, næsten tre gange mere end

importen, som steg med 50 % i perioden. På grund af de mange frihandelsaftaler, der er

indgået af Chile med andre handelspartnere efter frihandelsaftalen EU-Chile, har EU med

tiden gradvist

mistet markedsandele i Chile

til andre handelspartnere

Eksport af østrigsk dej til Mexico

Backaldrin er en familieejet producent af bageingredienser i Asten, Oberösterreich.

Virksomheden har opfundet de små aflange brød benævnt Kornspitz og eksporterer

dem til mere end 100 lande. Handelsaftalen mellem EU og Mexico fra 2001 hjalp

Backaldrin med at komme ind på det mexicanske marked.

Backaldrin eksporterer nu 80 % af sin produktion, og et stærkt internationalt

forretningsklima har sikret fortsat vækst og skabelse af arbejdspladser. I 2013 åbnede

Backaldrin et center for innovation og teknologi og forventer at skabe 50 jobs til

højtuddannede arbejdstagere i den nærmeste fremtid.

5.1.4. Middelhavslandene

Aftalerne med Middelhavslandene indebærer

gensidig liberalisering

af al handel med

industriprodukter og i forskellig grad af handel med landbrugsprodukter, forarbejdede

landbrugsprodukter og fiskeriprodukter.

Disse aftaler omfatter typisk

elementer af asymmetri,

f.eks. lange overgangsperioder og/eller

mindre vidtrækkende liberalisering af handelen med landbrugsprodukter. Dette er til gavn for

EU's Middelhavspartnere og er primært rettet mod at udvikle regionen og integrere den bedre

i EU's marked.

For de fleste af vores partnere i regionen er EU den primære handelspartner.

Middelhavslandene er

meget afhængige af EU

i forbindelse med både import og eksport.

Mens

handelen er vokset

på begge sider, voksede EU's eksport hurtigere end importen fra

disse partnere. Som en undtagelse er eksporten fra Marokko og Tunesien til EU steget mere

For at bevare og styrke sin markedsposition i Chile er EU og Chile i øjeblikket ved at undersøge muligheden

for at forhandle en modernisering af den eksisterende aftale på plads.

end EU's eksport til deres markeder siden ikrafttrædelsen af aftalerne. Lande, som har gjort de

største fremskridt inden for

strukturreformer

diversifikation

såsom

Marokko, Tunesien

og Israel

har relativt mindre og mere stabile handelsunderskud.

Algeriet

er også et særligt tilfælde, idet mere end 90 % af landets eksport til EU består af

mineralske brændstoffer, hvilket har resulteret i årlige handelsoverskud frem til 2012. Siden

2012 er værdien af denne eksport imidlertid faldet væsentligt, hvilket er i overensstemmelse

med

faldet i oliepriserne på verdensplan.

Siden 2015 har Algeriet haft et

handelsunderskud over for EU.

Stigende eksport af spanske kiks til Algeriet

Galletas Gullón er en af Europas førende kiksproducenter. Virksomheden eksporterer

sine produkter til mere end 100 lande. Handelsaftalen EU-Algeriet, som trådte i kraft i

2005, sænkede toldbarrieren, der tidligere havde været helt oppe på 30 %. Dette gjorde

det lettere for europæiske virksomheder såsom Galletas Gullón at eksportere deres

varer hertil.

I de seneste fem år har Galletas Gullón kunnet konstatere en stigning i sin omsætning i

Algeriet på 36 %, og denne udgjorde 2 mio. EUR i 2015. Den fortsatte efterspørgsel har

betydet, at Galletas Gullón er blevet den største kikseksportør til Algeriet. En udvikling,

som ifølge virksomheden ikke ville have været mulig uden frihandelsaftalen.

5.2.

Toldkontingenter

Toldkontingenter er generelt

ikke godt udnyttet,

eller de anvendes kun i forbindelse med et

begrænset antal produkter. Undtagelsen er Israel, som for det meste udnytter sine

toldkontingenter. Mange partnere i Middelhavsområdet har udfordringer med at eksportere til

EU-markedet på grund af EU's

lovkrav

og standarder. I mange tilfælde svarer de

lovgivningsmæssige rammer i partnerlandene ikke til EU's krav.

For partnerne i Middelhavsområdet har

regional ustabilitet

haft en økonomisk indvirkning.

Eksempler på de vanskeligheder, som disse partnere står over for, omfatter:



lukningen af traditionelle handelsruter



den udfordrende politiske situation



tilstedeværelsen af et stort antal flygtninge



vanskeligheder med at tiltrække udenlandske investeringer i en ustabil periode.

Konsekvenserne af den

syriske flygtningekrise

er særligt akutte i små og skrøbelige

økonomier såsom Jordan og Libanon. EU er ved at undersøge mulighederne for at styrke det

økonomiske samarbejde og handelsrelateret bistand med henblik på at sikre, at

Middelhavslandene drager større nytte af handelsliberaliseringen med EU.

Forenklingsinitiativet

med

Jordan

af juli 2016 vedrørende

oprindelsesregler,

der skal

afbøde virkningerne af den syriske flygtningekrise, er et eksempel på EU's vilje til at reagere

på de specifikke udfordringer, som Middelhavspartnerne står overfor.

5.3.

Præferenceudnyttelsesgrad

Disse er ikke tilgængelige for alle lande vedrørende EU's eksport. De tilgængelige

udnyttelsesgrader er imidlertid meget lavere for EU's eksport end for importen fra EU's FTA-

partnere. Præferenceudnyttelsesgraderne for den

"første generation"

FTA-partnere

varierer mellem 96 % (import fra Tunesien og Egypten) og 66 % (import fra Norge) med et

gennemsnit på 84 %. For

EU's eksport

varierer den mellem 74 % (eksport til Libanon og til

Chile) og 23,5 % (eksport til Tunesien) med et gennemsnit på 53 %.

5.4.

Tjenesteydelser og investeringer

Generelt er EU enten den største eller en af de største partnere i handelen med tjenesteydelser

og som investor i alle de pågældende lande. Udviklingen i handelen med tjenesteydelser og

investeringerne har generelt set været

positiv.

I de senere år har den udvikling, der er sket i

bredere forstand i særligt Middelhavsregionen, påvirket nogle landes handel med

tjenesteydelser, navnlig

turisme.

5.4.1. Chile

Tjenesteydelser er ikke omfattet af den "første generation" af frihandelsaftaler, undtagen for

Mexicos og Chiles vedkommende.

EU's eksport

tjenesteydelser

til Chile voksede med

27 % og importen med 29 % mellem 2010 og 2015.

For så vidt angår

investeringer,

er EU den største investor i Chile, men i de senere år har

EU's investeringer været faldende, hvilket muligvis skyldes

krisen i Chiles minesektor.

5.4.2. Mexico

I perioden 2010-2015 steg EU's eksport af

tjenesteydelser

til Mexico med 54 %, mens EU's

import voksede med 47 %.

For Mexicos vedkommende er den gennemsnitlige årlige investeringsstrøm fra EU

tredoblet

siden frihandelsaftalen trådte i kraft.

5.5.

Gennemførelsesorganer

Den "første generation" af frihandelsaftaler har ikke nogen struktur af gennemførelsesorganer,

der er så udbygget som i de seneste frihandelsaftaler, men et

årligt møde

for at gøre status

over udviklingen er planlagt og finder normalt sted.

De emner, der blev rejst på disse møder, er meget forskellige og afspejler den specifikke

situation i hvert partnerland. De primære emner på flere af disse møder var:



omstændelige toldprocedurer



restriktioner for handel med landbrugsprodukter



farmaceutiske produkter



statslige indkøb



restriktioner for direkte udenlandske investeringer.

For Middelhavslandenes vedkommende blev der også drøftet

handelsrelateret bistand

med

fokus på

tilnærmelse af lovgivningen

til EU-bestemmelserne, navnlig på områderne

sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, standarder og overensstemmelsesvurdering.

FOKUS

: K

APITLER OM HANDEL OG BÆREDYGTIG UDVIKLING

EU's frihandelsaftaler indeholder bestemmelser om bæredygtig udvikling såsom overholdelse

af vigtige internationale

arbejds-

miljøstandarder

samt instrumenter, herunder i relation

til

tømmer

fisk

samt fremme af

bæredygtig produktion

virksomhedernes sociale

ansvar.

Arten og omfanget af aktiviteterne under kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling er

forskellig fra partner til partner og afhænger af, hvor længe disse kapitler har været i kraft.

Under associeringsaftalerne med Georgien, Moldova og Ukraine har handelsrelaterede

bestemmelser kun været anvendt for nylig. Derfor var meget af arbejdet i 2016 rettet mod at

etablere institutioner,

herunder civilsamfundsmekanismer, samt at

identificere prioriterede

arbejdsområder.

6.1.

"Ny generation" af FTA-aktiviteter

De ældre aftaler er dem med Sydkorea, Mellemamerika samt Colombia og Peru. Følgende er

nogle af de aktiviteter, der blev gennemført i 2016 under disse tre aftaler.

Der blev gennemført en

sammenlignende undersøgelse

om gennemførelsen af ILO

Konvention nr. 111 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv i EU og

Korea

(herunder workshops i Seoul og Bruxelles).

Der har været projekter i gang med ILO i

El Salvador

Guatemala

for at styrke

gennemførelsen af

ILO's grundlæggende konventioner

med fokus på:



foreningsfrihed



kollektive overenskomstforhandlinger



børnearbejde.

Der har været løbende dialog med

Colombia

om gennemførelsen af konventionen om

international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES).

Overordnet set har der været

gradvise fremskridt

i gennemførelsen af TSD-kapitler. Den har

fremmet og skabt et værdifuldt fundament for regelmæssige og fokuserede drøftelser med

EU's handelspartnere om relevante handelsrelaterede beskæftigelses- og miljøspørgsmål samt

for den indledende identifikation af TSD-prioriteter og -muligheder.

6.2.

TSD-møder mellem regeringer

I rapporteringsperioden blev disse afholdt med Mellemamerika, Colombia og Peru, Korea,

Georgien og Moldova.

På

beskæftigelsessiden

omfattede de drøftede emner i 2016:



arbejdstilsyn (Colombia, Peru, Honduras, Moldova, Georgien)



kollektive overenskomstforhandlinger (Colombia, Guatemala)



vold mod fagforeninger (Colombia)



foreningsfrihed (El Salvador, Panama)



børnearbejde (Colombia, El Salvador, Guatemala, Panama, Georgien)



trepartshøring

(Georgien)

Høring mellem arbejdsgivere, arbejdstagere og staten.



sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (Colombia, Peru, Moldova).

De væsentligste drøftede

miljøspørgsmål

omfattede:

CITES:

Georgien, Moldova

handel med krokodille- og alligatorskind fra Colombia

tømmer (Dalbergia genus) med Guatemala og Panama

hajer og rokker med Panama

bekæmpelse af klimaændringer inden for rammerne af Parisaftalen:

reduktion af CO

-emissionerne fra industrien i Costa Rica

genopretning af økosystemer, genplantning af skov og bekæmpelse af skovrydning

(i El Salvador, Honduras, Nicaragua, Georgien)

Konventionen om den biologiske mangfoldighed (navnlig Nagoyaprotokollen)

med Panama og Moldova.

6.3.

Andre møder



Åbne møder mellem

regerings- og civilsamfundsrepræsentanter,

herunder repræsentanter

for arbejdstagere og arbejdsgivere, blev afholdt umiddelbart efter TSD-møderne på

regeringsplan. EU's civilsamfundshøringsgrupper mødtes i forbindelse med alle aftaler for at

drøfte gennemførelsen af TSD-kapitlerne med Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Udvalg, som varetog sekretariatsopgaverne.

6.4.

Status og udfordringer

Generelt sigter aftalerne mod at stille en

nyttig ramme

til rådighed med henblik på at

behandle spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med interaktionen mellem handelsrelaterede,

sociale og miljømæssige mål.

Men arbejdet med TSD mangler

stadig at udfolde sit fulde potentiale

. Flere tiltag er

nødvendige for yderligere at forbedre beskæftigelses- og miljøpolitikkerne samtidig med, at

internationale forpligtelser overholdes, og der sigtes mod et højt beskyttelsesniveau.

Gennemførelsen af TSD-forpligtelser afhænger af et

langsigtet samarbejde

med

handelspartnere og

tæt koordinering

mellem

forskellige myndighedsniveauer,

der er

ansvarlige for politikker på områder såsom beskæftigelse og miljø. Disse opfatter eller forstår

ikke altid forbindelsen mellem disse politikker og international handel. Samarbejde med

civilsamfundsorganisationer,

herunder repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere, er

en vigtig del af denne proces. De bør spille en stadig større rolle i overvågningen af

gennemførelsen.

I 2016 arbejdede Kommissionen på at implementere TSD-kapitlerne i frihandelsaftalerne

mere effektivt. Kommissionen søgte at

etablere et bedre samarbejde

med virksomheder og

Kommissionen er for tiden i gang med omfattende drøftelser med Europa-Parlamentet, Rådet og andre

interessenter med henblik på at forbedre effektiviteten af gennemførelsen og håndhævelsen af bestemmelserne

om handel og bæredygtig udvikling i EU's aftaler. Den 11. juli 2017 offentliggjorde Kommissionen et uofficielt

dokument,

der

tjener

som

grundlag

for

denne

drøftelse.

Se:

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/july/tradoc_155686.pdf

andre relevante civilsamfundsinteressenter samt at

forbedre koordineringen

med

internationale organisationer, navnlig ILO.

Kommissionen sigter mod at gøre bedre brug af

internationale organers tilsyns- og

overvågningsstrukturer,

f.eks. ILO og de multilaterale miljøaftaler (MMA), som en primær

kilde til oplysninger for at kunne vurdere effektiviteten af TSD-gennemførelsen.

Kommissionen har også iværksat

pilotundersøgelser

for at kontrollere, herunder gennem

høringer med arbejdsmarkedets parter,

statussen over gennemførelsen

i lovgivning og

praksis af grundlæggende arbejdstagerrettigheder i pilotlande (Colombia, Georgien og

Guatemala). Kommissionen påtænker at udvide disse undersøgelser i 2018-2019.

Kommissionen iværksatte en mekanisme for at styrke dens

samarbejde med EU's

medlemsstater

om gennemførelsen af TSD-kapitler ved hjælp af en særlig ekspertgruppe om

TSD. Denne gruppe mødes regelmæssigt og muliggør udveksling af oplysninger og

koordinering. Partnerskaber med medlemsstater og samarbejde om TSD-anliggender vil blive

intensiveret i perioden 2017-2018.

FTERFØLGENDE EVALUERING AF VIRKNINGEN AF FRIHANDELSAFTALER

–

HILE OG

EXICO

Denne rapport skitserer statussen for gennemførelsen af frihandelsaftaler i 2016. Den tager

også hensyn til dataene for de seneste år for sammenligningens skyld. En grundig analyse af

frihandelsaftalernes konsekvenser foretages i efterfølgende evalueringer. Indtil videre er der

foretaget sådanne evalueringer af frihandelsaftalerne med Chile og Mexico

. En analyse af

frihandelsaftalen med Korea vil blive afsluttet i 2017. Derudover gennemføres der i øjeblikket

en samlet undersøgelse af frihandelsaftalers konsekvenser for dyrevelfærden.

7.1.

Chile

Her konkluderede undersøgelsen, at

toldnedsættelser

havde haft en væsentlig indvirkning på

de bilaterale handelsstrømme. Simulationer viste, at hvis der ikke havde været en

frihandelsaftale, ville Chiles eksport til EU i 2009 have været 20 % lavere, og EU's eksport til

Chile i 2010 ville have været reduceret med mindst 40 %.

Undersøgelsen pegede på EU's faldende andel af Chiles

samlede handel

siden aftalens

ikrafttrædelse til trods for en væsentlig stigning i de bilaterale handelsstrømme. Dette tyder

på, at i manglen på en frihandelsaftale kunne EU-eksportører i væsentlig grad være blevet

fortrængt fra det chilenske marked som følge af det betydelige antal frihandelsaftaler, som

Chile har indgået med andre partnere.

For så vidt angår

tjenesteydelser,

konkluderede undersøgelsen, at EU's eksport af

tjenesteydelser var steget mere efter ikrafttrædelsen af frihandelsaftalen i sektorer med en

højere grad af liberalisering i sammenligning med WTO's GATS-forpligtelser

. Chiles

eksport af tjenesteydelser til EU havde også klaret sig forholdsvis godt i flere sektorer, hvor

forpligtelserne i frihandelsaftalen gik længere end i GATS-aftalen.

Den efterfølgende konsekvensanalyse fremhævede blandede, men samlet set marginale

indvirkninger på

naturressourcer

nedbrydning af miljøet.

Den øgede brug af

gødningsstoffer og større eksport af molybdæn, laks, bløddyr og træprodukter har bidraget,

om end i begrænset omfang, til forskellige former for luft- og vandforurening. Disse

indvirkninger blev imidlertid i nogen grad udlignet af højere EU-miljøstandarder.

Undersøgelsen vurderede også de

sociale indvirkninger

i fortrinsvis Chile, idet den

konkluderede, at frihandelsaftalen ikke forårsagede nogen synlige omkostninger til den

sociale tilpasning i EU.

landbrugssektoren

i Chile kan de små landbrugshusholdninger have tabt kampen til relativt

større landbrugsvirksomheder. Men generelt har de draget fordel af den stigning i den

samlede landbrugsindkomst og af den reducerede ulighed med hensyn til markedsadgang

mellem landbrugssektoren og andre sektorer, som frihandelsaftalen har tilvejebragt.

Evalueringen af frihandelsaftalen med Chile blev udarbejdet i 2012 af ITAQA Sarl og for Mexicos

vedkommende i 2016 af Ecorys. Endelige rapporter er offentligt tilgængelige på:

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2012/august/tradoc_149881.pdf og

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/august/tradoc_156011.pdf.

General Agreement on Trade in Services (den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser).

7.2.

Mexico

Her konkluderede analysen, at den bilaterale

handel med varer

mellem EU og Mexico blev

øget væsentligt efter ikrafttrædelsen af frihandelsaftalen, navnlig for så vidt angår ikke-

landbrugsprodukter.

EU's

landbrugseksport

konfronteres fortsat med høje toldsatser og signifikante SPS-

hindringer i Mexico.

Eksporten og importen blev mere end fordoblet, i hvilken forbindelse eksporten fra EU til

Mexico voksede lidt hurtigere end eksporten fra Mexico til EU. EU's

andel

af den

mexicanske eksport var 3,8 % i 1999 og 4,9 % i 2013. Mexicos andel af EU's eksport steg fra

0,5 % til 0,7 %.

I procent anslås

Mexicos BNP

at være 0,34 % højere på grund af frihandelsaftalen, og

EU's

BNP

anslås at være 0,01 % højere. Denne asymmetriske virkning skyldes forskellen i de to

parters rangordning af hinanden som handelspartnere.

Et blik på de

bilaterale handelsstrømme

viser, at EU's eksport til Mexico med 19 % har en

lidt højere stigning end Mexicos eksport til EU med en anslået stigning på 15 %.

I handelen med

tjenesteydelser

kan der konstateres en væsentlig stigning i de bilaterale

handelsstrømme, men disse ændringer er i tråd med udviklingen i den samlede handel med

tjenesteydelser.

Bevægelserne i de direkte udenlandske investeringer

mellem de to partnere viser et

svingende mønster, som ikke afviger meget fra de generelle tendenser i disse bevægelser.

Beskæftigelse, menneskerettigheder, ændringer i fattigdom og ulighed

blev ikke i

væsentlig grad påvirket af frihandelsaftalen. Hvis der var nogen ændringer, var de meget små,

men positive.

Undersøgelsen kunne ikke fastlægge, hvorvidt der forelå en klar indvirkning på

miljøet

og,

hvad angår

arbejdstagerrettigheder,

social sikring samt social dialog, blev der ikke fundet

nogen klar forbindelse til frihandelsaftalen.

ORBEREDELSER TIL EFFEKTIV GENNEMFØRELSE AF FRIHANDELSAFTALER

På grundlag af erfaringerne med frihandelsaftalerne med Korea og Colombia-Peru i de tidlige

stadier af deres anvendelse har Kommissionen lært, hvor nødvendig en grundig

forberedelse

er for en gnidningsløs gennemførelse af aftalen. Derfor vil Kommissionen i fremtiden, når den

har afsluttet forhandlinger, påbegynde udarbejdelsen af en

gennemførelseskøreplan

parallelt

med de nødvendige tiltag fra EU's side. Den vil opliste de lovgivningsmæssige og

administrative foranstaltninger, som FTA-partnerlandet skal vedtage for at overholde sine

FTA-forpligtelser.

Den vil aftale og følge op på partnerlandenes gennemførelse af disse køreplaner for at sikre en

effektiv anvendelse af aftalerne. For

Vietnams

Singapores

vedkommende har

Kommissionen allerede påbegyndt arbejdet med gennemførelseskøreplanerne. For

udviklings-

mindst udviklede landes

vedkommende vil gennemførelseskøreplaner også

omfatte foranstaltninger for at hjælpe dem med at gøre bedre brug af de muligheder, der

tilbydes i EU's handelsaftaler, hvilket er i overensstemmelse med dette års evaluering af EU's

Aid for Trade-strategi.

EU's delegationer

i FTA-partnerlandene har en

nøglerolle

i FTA-gennemførelsesarbejdet.

De er bedst placeret i forhold til at overvåge de indenlandske udviklinger, der er relevante for

en frihandelsaftales effektivitet. De har tæt kontakt til medlemsstaternes repræsentanter,

lokale virksomhedsorganisationer og andre interessenter, med hvilke de sammensætter

markedsadgangsteams

for at følge op på fjernelsen af handelsbarrierer. I FTA-partnerlande

fokuserer markedsadgangsteams på gennemførelsen af frihandelsaftaler som en prioritet. EU-

delegationerne er også afgørende for at følge op på gennemførelsen af køreplanerne.

Desuden søger Kommissionen at skabe kontakt til andre institutioner, medlemsstater samt

aktører i og uden for erhvervslivet med det formål at forberede den effektive start på

anvendelsen af frihandelsaftaler.

NTENSIVERING AF OUTREACHAKTIVITETER

Manglende viden om frihandelsaftaler blev identificeret som en af de væsentligste årsager til,

at virksomhederne ikke anvender frihandelsaftalerne. Kommissionen intensiverer derfor sine

bestræbelser på at bygge bro over denne kløft.



Der blev udarbejdet omfattende oplysninger om CETA

og frihandelsaftalen med

Vietnam



Eksportørers

succeshistorier

blev identificeret og offentliggjort online og i medierne



Der blev fastlagt planer for at:

forbedre tilrådighedsstillelsen af FTA-relaterede oplysninger i EU's

markedsadgangsdatabase

gøre bedre brug af andre

eksisterende kommissionsværktøjer

og netværk til at

formidle FTA-relaterede oplysninger.

Nye digitale

outreachværktøjer målrettet mod SMV'er

vil blive udgivet i 2017-2018.

Foruden Kommissionens rolle har

medlemsstaterne

også en

afgørende rolle

at spille i

forhold til at hjælpe med at formidle oplysninger om frihandelsaftaler til deres interessenter.

Det gælder navnlig for SMV'er, som ofte har brug for oplysninger på lokale sprog og i

forskellige regioner.

2016

påbegyndte

Kommissionen

drøftelser

med

medlemsstater

virksomhedsorganisationer, herunder i

Det Rådgivende Markedsadgangsudvalg

og i Rådets

Handelspolitikudvalg

om, hvordan de kan forbedre samarbejdet om gennemførelsen af

frihandelsaftaler. Bedre outreachaktiviteter centralt og lokalt blev betragtet som særlig vigtigt.

I forbindelse med disse drøftelser blev det også indkredset, at tæt samarbejde mellem

medlemsstaternes ambassader og EU's delegationer

i FTA-partnerlandene var afgørende

for at sikre en effektiv gennemførelse af frihandelsaftaler.

Arbejdet med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet samt aktører i og uden for erhvervslivet

fortsætter i 2017 med henblik på at indkredse bedste praksis.

http://ec.europa.eu/trade/policy/in-focus/ceta/

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2016/june/tradoc_154622.pdf.

http://ec.europa.eu/trade/trade-policy-and-you/in-focus/exporters-stories/.

http://madb.europa.eu/madb/indexPubli.htm.

10. K

ONKLUSION

EU har en bred vifte af frihandelsaftaler, og de er meget forskellige med hensyn til

anvendelsesområde og mål.

Arbejdet med gennemførelsen af økonomiske partnerskabsaftaler og vidtgående og brede

frihandelsaftaler skal intensiveres på begge sider. Disse bestræbelsers succes er tæt forbundet

med fremskridt opnået med hensyn til:



tilnærmelse og institutionel kapacitetsopbygning for DCFTA'ers vedkommende



opbygning af gennemførelseskapacitet for ØPA'ers vedkommende.

Middelhavslande støder fortsat på vanskeligheder med at eksportere til EU-markedet. Dette

forekommer til trods for, at frihandelsaftalerne allerede har været anvendt i en lang periode.

Indenlandske udviklinger i de senere år, herunder flygtningekrisen, er blevet yderligere

udfordringer i forhold til opbygningen af eksportkapacitet og diversificering af økonomien,

hvilket ville hjælpe disse partnere med at få større udbytte af de muligheder, som

frihandelsaftalerne giver.

10.1. Handelsstrømme

Samlet set

vokser varehandelen,

navnlig for så vidt angår EU's eksport. Hvis EU's eksport

falder, ser det ud til primært at være forårsaget af eksterne faktorer, som påvirker økonomien i

det pågældende partnerland, og skal ikke ses som et resultat af frihandelsaftalens

funktionsmåde som sådan.

Den betydelige stigning i EU's eksport af

landbrugsprodukter

motorkøretøjer

forbindelse med den nye generation af frihandelsaftaler er meget positiv og har overgået de

oprindelige forventninger. Høje andele af EU-virksomheder, som anvender FTA-

toldpræferencer i disse sektorer, er udtryk for, at frihandelsaftaler har spillet en afgørende

rolle for disse tendenser.

10.2.

Toldkontingenter

For så vidt angår toldkontingenter, er der et

uudnyttet potentiale

for yderligere eksport i

begge retninger med alle partnere, idet deres anvendelse heraf generelt set fortsat er lav.

10.3.

Præferenceudnyttelsesgrad

Det fremgår af de tilgængelige data, at for

EU-virksomheder

er disse generelt

meget lavere

end vores handelspartneres. Kommissionen har behandlet dette område og identificeret tre

hovedårsager til den beskedne anvendelse af frihandelsaftaler:



manglende

viden

om frihandelsaftalerne



vanskeligheder med at forstå

reglerne for hvert produkt



omstændelige

procedurer for tilvejebringelse af dokumenter,

der er nødvendige for at

kunne opnå præferencebehandling.

Kommissionen arbejder i øjeblikket på at adressere denne manglende viden. Den

forbedrer

de oplysninger,

der er tilgængelige på dens websteder, herunder eksisterende værktøjer

såsom forhåndsafgørelser om oprindelse. Den udvikler også nye typer af

digitale værktøjer

og vejledninger for at formidle information om frihandelsaftaler mere effektivt og hjælpe

virksomhederne med at anvende dem.

Tæt samarbejde med medlemsstaterne og erhvervslivet vil være afgørende for at få fuldt

udbytte af disse instrumenter og nå ud til så mange virksomheder som muligt.

Manglen på data om præferenceudnyttelsesgrader

for EU's eksport til nogle partnere er et

problem, som det bør prioriteres at få løst med disse lande. De fremtidige frihandelsaftaler vil

indeholde en

bestemmelse om udveksling af data,

men der er fortsat et problem for så vidt

angår de frihandelsaftaler, der allerede finder anvendelse. Uden disse data vil det ikke være

muligt at overvåge anvendelsen af frihandelsaftaler eller virkningen af alle de styrkede

bestræbelser på at hjælpe EU-virksomheder med at anvende dem. Dataene vil også kunne

bidrage til at identificere de sektorer, hvor præferenceudnyttelsesgraderne er lave, således at

foranstaltninger kan rettes målrettet mod dem.

10.4.

Tjenesteydelser og investeringer

Tjenesteydelser og investeringer er en del af alle frihandelsaftaler og vidtgående og brede

frihandelsaftaler i den "nye generation", men det er vanskeligt at se forbindelsen mellem

frihandelsaftalerne og udviklingen på disse områder.

Der er behov for mere tid

for at se den

reelle virkning.

For så vidt angår de anvendte frihandelsaftaler med Chile og Mexico, udvikler handelen sig

positivt.

10.5.

Handel og bæredygtig udvikling (TSD)

Implementeringen af TSD-kapitler kræver bestræbelser på at engagere FTA-partnerne, men

der kan allerede konstateres

positive udviklinger.

Nu er opgaven så at

opstille prioriteter for det fortsatte arbejde

i de kommende år. Ud over

blot ratificering af centrale internationale retsakter er det fortsat en udfordring at sikre en

effektiv gennemførelse i både lovgivning og praksis.

Intensiveret samarbejde

med

internationale

organisationer

som

f.eks.

ILO

vil

understøtte

fremtidige

overvågningsbestræbelser.

10.6. Åbne spørgsmål

Med hensyn hertil er der gjort

fremskridt

inden for:



sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (Colombia, Peru, Moldova, Georgien,

Ukraine)



diskriminerende beskatningsregler for alkohol (Colombia)



tekniske forskrifter og standarder (Ukraine, Georgien).

Ikke desto mindre

er der fortsat problemer

med hensyn til:



sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger



restriktioner for handel med landbrugsprodukter



håndhævelse af geografiske betegnelser



offentlige indkøb.

Med henblik på at fokusere bestræbelserne på at åbne markeder vedtog EU og

medlemsstaterne i 2016 en

ny SPS-strategi

med klare markedsadgangsprioriteter for 20

handelspartnere. Disse omfattede lande, med hvilke EU har frihandelsaftaler eller

igangværende forhandlinger herom. For at foregribe fremtidige problemer gøres der en større

indsats i de igangværende FTA-forhandlinger

Jo længere en frihandelsaftale har været anvendt, desto mindre bør EU tolerere fortsat

overtrædelse af FTA-forpligtelser. Efter fem års anvendelse af frihandelsaftalen EU-Korea:



kan EU stadigvæk ikke eksportere oksekød



Korea mangler stadig at anerkende princippet om regionalisering



EU vil fortsat samarbejde med Korea med henblik på at udvide listen over EU's

beskyttede geografiske betegnelser som fastsat i aftalen.

Hvad angår

Peru,

findes den diskriminerende

beskatning af alkohol

fortsat efter tre års

anvendelse. Det står i modsætning til de fremskridt, der er gjort på dette område for

Colombias vedkommende. Dette spørgsmål bør prioriteres med henblik på at finde en løsning.

10.7. Retshåndhævelse

Tvistbilæggelse

under frihandelsaftalen

er ikke blevet anvendt,

men EU anmodede om

nedsættelsen af et

WTO-panel

til at gennemgå de diskriminerende beskatningsregler for

importeret

alkohol,

som opretholdes af

Colombia.

I kølvandet på denne anmodning vedtog

Colombia en lov, der trådte i kraft i januar 2017, og som ser ud til at behandle de relevante

spørgsmål. EU overvåger nu gennemførelsen af loven.

Dette illustrerer, hvordan en retlig foranstaltning undertiden kan skabe hurtige resultater uden

hele proceduren. Kommissionen skal

overveje at anvende retshåndhævelse,

navnlig i sager

af stor økonomisk og systemisk betydning.

Eksempelvis har Kommissionen til hensigt at indføre samarbejdsbestemmelser vedrørende dyrevelfærd og

antimikrobiel resistens i alle nye frihandelsaftaler. Formålet hermed er at sikre lige vilkår mellem EU's

landbrugsproduktionsstandarder og dem, der anvendes af vores handelspartnere.

ILAG

–

APPORTENS ANVENDELSESOMRÅDE OG ANVENDTE DATA

Anvendelsesområde

Rapporten dækker omfattende frihandelsaftaler indgået efter 2006 (den nye generation af

frihandelsaftaler) og ældre frihandelsaftaler indgået før 2006, som generelt har et mere

begrænset anvendelsesområde ("første generation" af frihandelsaftaler).

Økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) og vidtgående og brede frihandelsaftaler

(DCFTA'er) behandles separat på grund af den særlige fokus på disse aftaler for så vidt angår

lovgivningsmæssig tilnærmelse for DCFTA'ers vedkommende og udvikling for ØPA'ers

vedkommende.

Bilag 2 indeholder en fuldstændig liste.

Gennemførelsen af kapitler om handel og bæredygtig udvikling adresseres også i et særskilt

kapitel omfattende alle frihandelsaftaler, som indeholder disse bestemmelser.

Anvendte data

Rapporten omfatter situationen i 2016, og de frihandelsaftaler, der er blevet

anvendt i mindst

ét år

ved udgangen af 2016. Den anvender EUROSTAT:



data fra 2016 vedrørende handelen med varer

data fra 2015 vedrørende tjenesteydelser og investeringer

data siden 2002 for "første generation" af frihandelsaftaler, fordi harmoniserede data for

EU-28 er tilgængelige fra dette tidspunkt.

Hvad angår frihandelsaftalen med Mellemamerika, anvendes der forskellige data på grund af

signifikante forskelle mellem statistikkerne fra EUROSTAT og de mellemamerikanske

statistikker. Rapporten dækker årene 2015-2016 under anvendelse af:



EUROSTAT-data hentet i oktober 2016 for EU's import

mellemamerikanske statistikker tilgængelige for denne periode for EU's eksport.

ILAG

–

VERSIGT OVER FRIHANDELSAFTALER OMFATTET AF DENNE RAPPORT

"Ny generation" af frihandelsaftaler



EU-Sydkorea:

anvendt siden juli 2011.



EU-Colombia-Peru:

anvendt siden marts 2013 for Peru og august 2013 for Colombia.



Associeringsaftale mellem EU og Mellemamerika:

anvendt siden 2013

Vidtgående og brede frihandelsaftaler



EU-Georgien:

anvendt siden 1. september 2014 og trådt fuldt ud i kraft den 1. juli 2016.



EU-Moldova:

anvendt siden 1. september 2014 og trådt fuldt ud i kraft den 1. juli 2016.



EU-Ukraine:

anvendt siden 1. januar 2016 og trådt fuldt ud i kraft den 1. september 2017.

Økonomiske partnerskabsaftaler



EU-Cariforum

(Antigua og Barbuda Belize Bahamas Barbados Dominica Den Dominikanske

Republik Grenada Guyana Jamaica Saint Kitts og Nevis Saint Lucia Saint Vincent og

Grenadinerne Surinam samt Trinidad og Tobago): anvendt siden den 29. december 2008.



EU-Stillehavsområdet

(Fiji, Papua New Guinea): anvendt siden den 28. juli 2014 for Fiji og

siden den 20. december 2009 for Papua New Guinea.



EU-det østlige og sydlige Afrika (ESA) underregion

(Madagaskar, Mauritius, Seychellerne

og Zimbabwe): anvendt siden den 14. maj 2012.



EU-Cameroun (Centralafrika):

anvendt siden den 4. august 2014.

"Første generation" af frihandelsaftaler



EU-Tyrkiet toldunion:

Associeringsaftale undertegnet i 1963; sidste fase i toldunionen trådte i

kraft den 1. januar 1996.



EU-Schweiz:

anvendt siden 1972.



EU-Norge:

anvendt siden den 1. juli 1973.



EU-Algeriet:

anvendt siden den 1. september 2005.



EU-Egypten:

anvendt siden den 21. december 2003.



EU-Israel:

anvendt siden 1996.



EU-Jordan:

anvendt siden den 1. maj 2002.



EU-Libanon:

anvendt siden den 1. marts 2003.



EU-Marokko:

anvendt siden den 1. marts 2000.



EU-Palæstina:

anvendt siden den 1. juli 1997.



EU-Tunesien:

anvendt siden den 1. marts 1998.



EU-Sydafrika aftale om handel, udvikling og samarbejde:

anvendt siden den 1. januar 2000.



EU-Mexico global aftale:

anvendt siden oktober 2000.



EU-Chile associeringsaftale:

anvendt siden den 1. februar 2003.



EU-Serbien stabiliserings- og associeringsaftale:

anvendt siden den 1. juli 2008.

Den midlertidige anvendelse af frihandelsaftalen startede den 1. august for så vidt angår Honduras, Nicaragua

og Panama, den 1. oktober for så vidt angår Costa Rica og El Salvador og den 1. december for så vidt angår

Guatemala.

ILAG

–

TATISTIKKER OM PRÆFERENCEUDNYTTELSE

Statistikker i denne rapport om importørers anvendelse af præferencer, der tilbydes under

EU's frihandelsaftaler, er baseret på administrative data, som importlandet har indsamlet.

De afspejler importen under en præferenceordning, der drog fordel af de tilgængelige

præferencer ("udnyttede præferencer") som en andel af den samlede import, som ville have

været berettiget til præferencer ("berettigede præferencer"). Importen tages kun i betragtning,

såfremt der findes potentielle præferencer, dvs. hvis den anvendte præferencetold er lavere

end den normalt anvendt MFN-toldsats.

1. Præferenceanvendelse på import til EU fra FTA-partnere

Den anvendte tarifordning er udledt af det administrative enheds(told)dokument. Heri angiver

importøren, under hvilken ordning importen skal ske. Dette sammenlignes med berettigelse

som udledt af TARIC-tarifdata. Hvis det er nødvendigt og muligt, foretages korrektioner for

at eliminere fejl.

Det opnåede datasæt er konsistent og gør det muligt at foretage sammenligninger mellem

partnerlande, år og i de fleste tilfælde toldpositioner. Nogle fejl forbliver imidlertid

uopdagede (bl.a. betingelser vedrørende "særligt anvendelsesformål"), og derfor skal

resultater på detaljeret produktniveau fortolkes med forsigtighed.

Se bilag 4.

2. Præferenceanvendelse på eksport fra EU til FTA-partnere

Statistikker om anvendelse af præferencer på eksport fra EU til tredjelande er baseret på

administrative data indsamlet i det enkelte importerende tredjeland. Pr. definition bliver disse

statistikker ikke harmoniseret, og en sammenligning mellem partnerlande eller med EU-

import er farlig på grund af den varierende og ofte tvivlsomme datakvalitet

Der kan konstateres afvigelser, f.eks. indberettet præferenceimport i toldpositioner, som ikke

falder ind under nogen præferencer, eller hvor der er store forskelle mellem den indberettede

samlede import og eksport ifølge Eurostat. En vis harmonisering opnås efterfølgende ved at

fjerne handel i toldpositioner, for hvilke der ikke findes nogen præference i henhold til GD for

Handels markedsadgangsdatabase (bl.a. hvor MFN=0).

Det opnåede datasæt om EU's eksport er således kun konsistent, hvis det benyttes til at

sammenligne anvendelsen i et specifikt land over tid og i et vist omfang på tværs af

produktkategorier. Datasættet bør ikke anvendes til at sammenligne anvendelsen på tværs af

forskellige lande (herunder EU's import).

Se bilag 5.

ILAG

–

RÆFERENCEANVENDELSE PÅ IMPORT TIL

Eksportland

Albanien

Algeriet

Chile

Colombia

Costa Rica

Egypten

El Salvador

Georgien

Guatemala

Honduras

Israel

Jordan

Libanon

Mexico

Moldova

Marokko

Nicaragua

Norge

De besatte palæstinensiske områder

Panama

Peru

Serbien

Sydafrika

Sydkorea

Schweiz

Tunesien

Tyrkiet

Ukraine

ØPA Centralafrika (Cameroun)

ØPA landene i det østlige og sydlige Afrika (ESA)

ØPA Cariforum

Mellemamerika 6

2013

88 %

95 %

93 %

85 %

89 %

96 %

80 %

86 %

89 %

84 %

89 %

76 %

79 %

67 %

89 %

97 %

90 %

74 %

71 %

70 %

95 %

92 %

91 %

82 %

92 %

95 %

92 %

89 %

98 %

96 %

79 %

86 %

2014

88 %

94 %

96 %

91 %

78 %

94 %

93 %

89 %

79 %

87 %

61 %

89 %

97 %

96 %

72 %

78 %

81 %

97 %

94 %

91 %

84 %

91 %

95 %

93 %

86 %

98 %

96 %

80 %

94 %

2015

87 %

97 %

95 %

97 %

96 %

95 %

82 %

83 %

95 %

91 %

89 %

79 %

76 %

52 %

91 %

97 %

94 %

71 %

78 %

70 %

98 %

93 %

85 %

86 %

95 %

93 %

87 %

91 %

97 %

91 %

92 %

2016

86 %

95 %

97 %

96 %

74 %

80 %

95 %

92 %

90 %

68 %

71 %

57 %

88 %

95 %

94 %

66 %

81 %

61 %

97 %

90 %

79 %

87 %

83 %

96 %

93 %

89 %

97 %

92 %

ILAG

–

RÆFERENCEANVENDELSE PÅ EKSPORT FRA

Importland

Albanien

Chile

Colombia

Costa Rica

Egypten

FYROM

Israel

Kosovo

Libanon

Mexico

Montenegro

Marokko

Nicaragua

Peru

Serbien

Sydkorea

Schweiz

Tyrkiet

2013

78 %

2014

73 %

78 %

56 %

18 %

90 %

2015

76 %

63 %

78 %

2016

80 %

74 %

71 %

38 %

85 %

90 %

89 %

44 %

49 %

86 %

89 %

65 %

80 %

74 %

68 %

86 %

12 %

42 %

90 %

65 %

80 %

74 %

85 %

22 %

89 %

68 %

78 %

90 %

71 %

79 %

95 %

85 %

52 %