kom (2017) 0688 - Ingen titel

Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0688
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.11.2017

COM(2017) 688 final

ANNEX 2

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,

EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET

OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

Den tredje rapport om status over energiunionen

{SWD(2017) 384 final} - {SWD(2017) 385 final} - {SWD(2017) 386 final} -

{SWD(2017) 387 final} - {SWD(2017) 388 final} - {SWD(2017) 389 final} -

{SWD(2017) 390 final} - {SWD(2017) 391 final} - {SWD(2017) 392 final} -

{SWD(2017) 393 final} - {SWD(2017) 394 final} - {SWD(2017) 395 final} -

{SWD(2017) 396 final} - {SWD(2017) 397 final} - {SWD(2017) 398 final} -

{SWD(2017) 399 final} - {SWD(2017) 401 final} - {SWD(2017) 402 final} -

{SWD(2017) 404 final} - {SWD(2017) 405 final} - {SWD(2017) 406 final} -

{SWD(2017) 407 final} - {SWD(2017) 408 final} - {SWD(2017) 409 final} -

{SWD(2017) 411 final} - {SWD(2017) 412 final} - {SWD(2017) 413 final} -

{SWD(2017) 414 final}

kom (2017) 0688 - Ingen titel

Bilag 2

–

Politiske bemærkninger på medlemsstatsniveau, regionalt niveau og EU-

niveau

Nationale energi- og klimaplaner



I overensstemmelse med den skabelon for de nationale energi- og klimaplaner

som Kommissionen har foreslået, er medlemsstaterne gået i gang med at

udarbejde deres planer for perioden 2021-2030. Disse planer bør omfatte

nationale bidrag til energiunionens målsætninger og energi- og klimamålene for

2030. Mere end to tredjedele af medlemsstaterne har igangsat en politisk proces

for planerne eller er i færd med det. Mere end halvdelen har allerede iværksat

offentlige høringer om planerne. Mere end en tredjedel af medlemsstaterne har

tilkendegivet over for Kommissionen, at de arbejder på at fastlægge

analysegrundlaget og har indledt et regionalt samarbejde om udarbejdelse af

planerne.

Med udgangspunkt i de fremskridt, der er gjort, er det nu nødvendigt at

intensivere bestræbelserne på at udarbejde og færdiggøre udkastene til de

nationale energi- og klimaplaner.

har

gjort

gode

fremskridt

med

diversificeringen

energikilder, -transportruter og -leverandører. Det er værd at lægge mærke til, at

udviklingen af vedvarende energi i perioden 2005-2015 har mindsket behovet for

fossile brændstoffer med mere end 10 % i forhold til det niveau, det ellers ville

have været på.

En række medlemsstater er stadig helt eller i overvejende grad afhængige af

forsyninger fra en enkelt kilde eller leverandør. Det gælder bl.a. for Bulgarien,

Estland, Finland, Ungarn, Letland og Slovakiet, der især er afhængige af en

enkelt gasleverandør (Rusland). Nogle medlemsstater befinder sig i en lignende

situation for olie og/eller kul samt for en væsentlig del af deres nukleare

brændselsforsyninger.

EU's strategi for diversificering af gasleverancer er baseret på tre

hovedindsatsområder: i) et gennemsigtigt, likvidt og fleksibelt marked for

flydende naturgas (LNG), ii) den sydlige gaskorridor og iii) gasknudepunktet i

Middelhavet.

Nye sammenkoblinger og LNG-terminaler og navnlig projekter af fælles interesse

har gjort det muligt at forbedre gasforsyningssikkerheden i løbet af de seneste par

år. I dag kan en større andel af efterspørgslen efter gas dækkes via alternative

infrastrukturer, og der er kun en medlemsstat tilbage

–

Bulgarien

–

som ikke er

dækket helt ind, hvis dens vigtigste gasinfrastruktur svigter

Fuldførelsen af det transeuropæiske gasnet skal fremskyndes yderligere for at

imødegå de resterende flaskehalse mellem medlemsstaterne (f.eks. mellem

Kroatien, Ungarn, Rumænien, Bulgarien og Grækenland, fra Portugal og Spanien

til Frankrig samt fra de baltiske stater gennem Litauen til Polen) og for at sikre, at



Energisikkerhed



Bilag I til forslaget til en forordning om forvaltning af energiunionen, COM(2016) 759 final.

Slovenien er heller ikke i stand til at opfylde dette krav fuldt ud, men er fritaget herfra sammen med

Luxembourg og Sverige.

kom (2017) 0688 - Ingen titel

forbrugere og leverandører i alle medlemsstater har adgang til LNG-

knudepunkter. De europæiske forsyninger påvirkes af udviklingen på

verdensmarkedet, hvor gas i stigende grad bliver en global vare, hvilket ses af

sidste års faldende import af LNG i det nordvestlige Europa, hvor leverancerne

blev tiltrukket af højere priser på de asiatiske markeder.



Den sydlige gaskorridor er fortsat et strategisk prioriteret projekt inden for

rammerne af strategierne for den europæiske energisikkerhed og energiunionen.

Det er vigtigt, at korridoren færdiggøres planmæssigt, således at gassen fra nye

leverandører kan nå frem til Europa senest i 2020. EU fortsætter det aktive

samarbejde med alle interessenter, der er involveret i udviklingen af korridoren.

De seneste fund af store naturgasfelter i den østlige del af Middelhavet (Israel,

Cypern og Egypten) og udsigterne til endnu større udnyttelige forekomster

(eventuelt også i Libanon) har styrket regionens profil som gasproducent

og -eksportør. Det er derfor i EU's interesse at hjælpe landene i regionen med at

udnytte deres energiressourcer bedre og med at udvikle det gensidigt fordelagtige

kommercielle samarbejde.

Med hensyn til elektricitet steg efterspørgslen betydeligt i januar 2017, hvor der

forekom koldt vejr over det meste af Europa. Selv om der ikke opstod større

afbrydelser af elforsyningen, indførte mange lande eksportbegrænsninger eller

udtrykkelige eksportforbud, hvilket svækkede tilliden til det indre elmarked og

energisikkerheden. Disse begivenheder understregede behovet for fælles regler,

som gør det muligt at undgå, forberede sig på og håndtere elkriser på en mere

solidarisk og gennemsigtig måde. Medlovgivernes vedtagelse af Kommissionens

forslag om risikoberedskab i elsektoren er et vigtigt led i disse bestræbelser.



Det indre energimarked

Elinfrastruktur



I 2017 har 17 medlemsstater allerede passeret målet om sammenkobling af 10 %

af elnettet i 2020, og flere andre er meget tæt på at gøre det.

Fuldførelsen af det transeuropæiske elnet skal fremskyndes for at øge

forsyningssikkerheden, håndtere udsving, forbedre integrationen af vedvarende

energikilder og fremme det indre energimarked. Der kræves yderligere

elsammenkoblinger og bedre interne linjer for at styrke integreringen af det indre

elmarked i Sydvesteuropa og i Nord- og Centraleuropa (f.eks. Tyskland og Polen)

og for at integrere de baltiske stater i det europæiske elsystem ved synkronisering.

Engrosmarkederne for elektricitet er blevet mere integrerede. 30 af de 42 EU-

grænser

allerede

omfattet

day-ahead-markedskobling.

Markedskoblingen sikrer en mere effektiv udnyttelse af sammenkoblinger, hvilket

medfører effektivitetsgevinster, der kan være med til at højne den sociale velfærd

i EU. Gennemførelse af markedskobling ved alle de øvrige europæiske grænser,

Engrosmarkeder



Grænserne i Østrig, Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Danmark, Estland, Spanien, Finland, Frankrig, Ungarn,

Italien, Litauen, Letland, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Sverige, Slovenien,

Slovakiet og Det Forenede Kongerige.

kom (2017) 0688 - Ingen titel

hvor der stadig anvendtes eksplicitte day-ahead-auktioner ved udgangen af 2016,

vil medføre en gevinst for den sociale velfærd på over 200 mio. EUR årligt



Yderligere integrering af markederne kræver en tættere koordinering med

naboområderne. En stor del af elsammenkoblingskapaciteten forbliver uudnyttet

på grund af manglende koordinering mellem transmissionssystemoperatører og

reguleringsmyndigheder i naboområder

. Eksempler fra forskellige medlemsstater

viser, at koordineret kapacitetsberegning kan øge den grænseoverskridende

handel betydeligt til gavn for forbrugerne.

Mange medlemsstater har gjort gode fremskridt med at åbne deres

engrosmarkeder for konkurrence. Det seneste eksempel er Finlands ændrede

gasmarkedslov, der ventes at åbne gasmarkedet for konkurrence, når Baltic

connector-projektet (en gassammenkobling mellem Finland og Estland) er

afsluttet. I de medlemsstater, hvor el- og gasmarkederne er blevet åbnet for

konkurrence, har det øget valgmulighederne og forbedret forsyningssikkerheden.

I andre lande er markedskoncentrationen imidlertid større end EU-gennemsnittet,

og ringe konkurrence giver sig udslag i højere priser og mindre sikkerhed.

Mange medlemsstater har endnu ikke fuldt ud gennemført de nødvendige regler,

der gør det muligt at skabe konkurrencedygtige og likvide markeder. Hertil

kommer, at etablerede virksomheder stadig har en stærk markedsposition i en

række medlemsstater. Det er fortsat vigtigt at håndhæve konkurrencereglerne for

at sikre åbne og konkurrenceprægede markeder.

Ukoordinerede statslige indgreb griber i stigende grad forstyrrende ind i markeds-

og investeringssignaler og medfører unødvendige omkostninger for forbrugerne.

Tilpasning af støtteordninger i retning af mere markedsbaserede modeller (f.eks.

ved iværksættelse af udbud) og åbning af kapacitetsmarkeder på tværs af

grænserne kan mindske markedsfordrejninger markant, hvilket er sket i

forskellige medlemsstater.

For erhvervskunders vedkommende er der sket en tilnærmelse af detailpriserne på

el i EU-landene gennem de seneste par år.

Det er for nylig lykkedes for flere medlemsstater at bevæge sig væk fra

regulerede slutbrugerpriser (Irland og Letland). Priserne for husholdningerne

reguleres imidlertid stadig i større eller mindre omfang i omkring halvdelen af

medlemsstaterne, hvilket udgør en hindring for deltagelse på efterspørgselssiden

og konkurrence i detailledet og kan fjerne incitamentet til at investere i

energieffektivitet.

Problemet med energifattigdom bør håndteres mere effektivt på

medlemsstatsniveau. De fleste medlemsstater har endnu ikke defineret

energifattigdom i deres nationale lovgivning. Energifattige husholdninger bør

identificeres bedre, og udviklingen inden for energifattigdom bør overvåges, for

der

kan

gøres

mere

målrettet

indsats

baseret

på



Detailmarkeder og forbrugere



ACER/CEER Annual Report on the Results of Monitoring the Internal Electricity and Gas Markets in

2016 Electricity Wholesale Markets Volume, oktober 2017.

Se ACER/CEER ANNUAL REPORT ON THE RESULTS OF MONITORING THE INTERNAL

ELECTRICITY MARKETS IN 2016, kapitlet om engrosmarkeder, afsnit 3.2/3.3.

kom (2017) 0688 - Ingen titel

energieffektivitetsforanstaltninger som f.eks. langsigtede strategier for renovering

af bygninger rettet mod energifattige husholdninger og baseret på socialpolitiske

foranstaltninger som f.eks. målrettet indkomststøtte.

Energieffektivitet og begrænsning af efterspørgslen



Der er gjort væsentlige fremskridt i forbindelse med energieffektivitet. Det

overordnede primærenergiforbrug faldt i årene efter recessionen, hvilket viste, at

det var muligt at opnå økonomisk opsving og vækst uden at øge efterspørgslen

efter energi.

I 2015 var primærenergiforbruget i EU kun 3 % højere end målet for

primærenergiforbruget i 2020, og det endelige energiforbrug i 2015 var allerede

lavere end det aftalte 2020-mål. Både primærenergiforbruget og det endelige

energiforbrug steg i 2015 i forhold til 2014 og ventes også at være steget

yderligere i 2016, hvilket til dels skyldes vejrmæssige udsving og lavere priser på

fossile brændstoffer.

De bebudede nationale mål for 2020 er som helhed på linje med EU's

ambitionsniveau for det endelige energiforbrug, men afvigelsen er blevet større

for primærenergiforbruget.

Medlemsstaterne gør gode fremskridt med at opnå energibesparelser i henhold til

energieffektivitetsdirektivets artikel 7. Deres kollektive indsats i 2015 lå over den

lineære forløbskurve, der skal følges for at opnå de krævede besparelser for EU i

2020.

Det prioriteres højt at fremskynde renoveringen af EU's bygningsmasse, som

tegner sig for ca. 40 % af energiforbruget i EU. Mange medlemsstater har

iværksat ambitiøse politikker for at tilgodese dette behov baseret på finansielle

incitamenter og støtteordninger, bl.a. ved anvendelse af de europæiske struktur-

og investeringsfonde. I denne forbindelse er lettere adgang til attraktive

finansieringsprodukter til finansiering af bygningsrenovering afgørende for at

tiltrække flere private investeringer. Dette har vist sig i forbindelse med

anvendelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, hvor det er

lykkedes for den franske region Île de France at opnå et langfristet lån til en lav

rentesats til renovering af op til 10 000 lejligheder.

De fleste medlemsstater har behov for yderligere forbedringer af

energieffektiviteten i transportsektoren, bl.a. for at fremme overgangen til

kollektive transportmidler og nul- og lavemissionskøretøjer. Der bør i denne

forbindelse fortsat lægges særlig vægt på at fremme og støtte elektromobilitet,

herunder at sikre hurtig etablering af opladningsinfrastrukturen, hvilket også

indgår i forslaget om ajourføring af direktivet om bygningers energimæssige

ydeevne



Dekarbonisering

COM(2016) 765 final.

kom (2017) 0688 - Ingen titel



Det forventes, at de fleste medlemsstater vil nå deres 2020-mål for sektorer uden

for ETS i henhold til beslutningen om indsatsfordeling. Kun få medlemsstater har

brug for enten at træffe yderligere foranstaltninger eller gøre brug af

fleksibilitetsbestemmelserne. Det gælder navnlig for Østrig, Belgien, Finland,

Tyskland, Irland, Luxembourg and Malta. Malta overskred sit mål i perioden

2013-2015. Foreløbige skøn for 2016 tyder på, at Malta, Belgien, Finland og

Irland vil overskride deres mål for sektorer uden for ETS.

Et vigtigt bidrag til energiunionens aktiviteter stammer fra indtægter, som

medlemsstaterne opnår ved auktionering af emissionskvoter inden for rammerne

af Den Europæiske Unions emissionshandelssystem (ETS). Medlemsstaterne

tjente næsten 15,8 mia. EUR ved auktionering af EU ETS-kvoter i løbet af

perioden 2013-2016. Ca. 80 % er blevet anvendt eller forventes at blive anvendt

til klima- og energiformål. Medlemsstaterne anvender de fleste af disse indtægter

internt til vedvarende energi, efterfulgt af energieffektivitet og bæredygtig

transport.

I 2016 blev emissionerne fra sektorer, der er omfattet af EU's

emissionshandelssystem, reduceret med 2,9 % til 1,75 mia. ton, dvs. til under det

niveau, der er fastsat for 2020.

Den tredje begrænsning af auktioner, som den aftalte udskydelsesforanstaltning

resulterede i, fandt sted i 2016 og reducerede udbuddet inden for EU ETS med

200 mio. ton. Det blev i 2015 aftalt at oprette en markedsstabilitetsreserve (MSR)

for at rette op på den strukturelle uligevægt mellem udbuddet af og efterspørgslen

efter kvoter på CO

-markedet og for at gøre auktionsudbuddet inden for EU ETS

mere fleksibelt. Da markedsstabilitetsreserven tages i anvendelse i 2019, har

Kommissionen i maj 2017 for første gang offentliggjort den samlede mængde

kvoter i omsætning, hvilket svarede til 1,69 mia. kvoter.

Vedvarende energi

Medlemsstaterne vil skulle opretholde

–

og nogle af dem vil skulle intensivere

–

indsatsen for at nå de bindende 2020-mål i takt med, at forløbskurven bliver

stejlere op til 2020. I 2015 var langt de fleste medlemsstater allerede nået over

deres vejledende gennemsnitlige forløb for 2015-2016. Kun i tre medlemsstater

(Frankrig, Nederlandene og Luxembourg) var andelen af alternativ energi i 2015

lavere end deres vejledende gennemsnitlige forløb for 2015-2016. 11

medlemsstater har allerede overskredet deres 2020-mål for vedvarende energi.

Der fokuseres stadig mere på vedvarende energi i regionale samarbejdsfora såsom

sammenkoblingsplanen for det baltiske energimarked (BEMIP) og

gassammenkoblingen mellem Central- og Sydøsteuropa (CESEC), som er blevet

udvidet til at omfatte nye samarbejdsområder, herunder elektricitet, vedvarende

energi og energieffektivitet. Regionalt samarbejde gør det muligt at opnå

yderligere omkostningseffektivitet ved at udbrede vedvarende energi over hele

EU, hvilket ses af det fælles pilotudbud, der for nylig blev iværksat af Danmark

og Tyskland.

Stabile og forudsigelige lovrammer er en vigtig forudsætning for at kunne

fremme omkostningseffektiv udbredelse af vedvarende energikilder. De seneste

vellykkede auktionsudbud til støtte for vedvarende energiprojekter, bl.a. i

Danmark, Tyskland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige, vidner om

investorernes tillid til teknologiske fremskridt, veltilrettelagte politikker og



kom (2017) 0688 - Ingen titel

reformer af elmarkedet. Der bør tages ved lære af sådanne eksempler på god

praksis, og de bør formidles over hele EU.



Vedvarende energiteknologier er blevet billigere i løbet af de seneste par år,

hvilket har gjort det muligt for flere forbrugere at producere deres egen

vedvarende energi og ført til øget udbredelse. Der findes mere end 2 500

energifællesskaber i Den Europæiske Union. I Tyskland ejes 50 % af

produktionskapaciteten eksempelvis af privatpersoner, og elektriciteten

produceres til priser, der kan konkurrere med de store markedsaktører.

Medlemsstaterne bør fortsætte de igangværende bestræbelser på at sikre, at eget

forbrug af vedvarende energi ikke underlægges alt for strenge betingelser.

Lokale initiativer



Lokale initiativer som det, der er iværksat af beboerne i den nederlandske by

Breda, har bidraget væsentligt til udviklingen af vedvarende energi på lokalt

niveau. Over 7 500 byer i og uden for EU deltager i borgmesterpagt-initiativet.

Mere end 31 % af EU's befolkning bor i områder med ambitiøse klima- og

energiinitiativer.

Europæisk industri, forskningsinstitutioner og akademiske innovative aktører er

overordnet set godt placeret i det globale energilandskab. Med 35 % af alle

internationale patenter

inden for vedvarende energi er EU førende, når det

gælder innovation inden for central lavemissionsteknologi. Der er sket en stor

udvikling hvad angår innovation til modvirkning af klimaforandringer i Europa,

navnlig inden for rene energiteknologier og transport. Der er imidlertid behov for

en større indsats for at bringe denne innovation hurtigt og effektivt ud på

markedet og omsætte den til vækst og jobmuligheder.

SET-planen er den europæiske gennemførelsesmekanisme og det eneste fælles

forum, hvor industrielle interessenter, lande og forskningsinstitutioner, der

beskæftiger sig med forskning og innovation inden for ren energi, kan samles for

at virkeliggøre energiunionens femte dimension. Den igangværende

gennemførelsesproces fokuserer på de mål, der er fastsat for hver af de ti

foranstaltninger i SET-planen, og validerer de forpligtelser, der blev indgået

sidste år, hvilket er et meget vigtigt skridt fremad. Medlemsstaterne er dog nødt

til at samarbejde mere aktivt og kollektivt med forsknings- og industriaktører for

at demonstrere konkrete samarbejdsaktiviteter, som stemmer overens med de mål,

der er fastsat herfor. SET-planen bør desuden fungere som videncenter og

støttemekanisme for medlemsstaterne, således at de kan opfylde de nye

forpligtelser til at planlægge og aflægge rapport om konkrete F&I-indikatorer og

konkurrenceevne inden for femte dimension af de nationale energi- og

klimaplaner, som de pålægges i forslaget om forvaltning af energiunionen.

Den private sektor spiller en afgørende rolle ved at sikre, at nye produkter,

teknologier og tjenesteydelser bringes ud på markedet på en effektiv måde.

(baseret på data fra Den

Europæiske

Forskning, innovation og konkurrenceevne



Europa-Kommissionen/Det Fælles Forskningscenter

Patentmyndighed).

kom (2017) 0688 - Ingen titel

Offentlig-private partnerskaber er særlig vigtige i denne sammenhæng, hvilket er

årsagen til, at der er afsat betydelige ressourcer til denne type samarbejde under

Horizon 2020.



Der er i den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden for transportområdet

(STRIA)

beskrevet syv prioriterede områder for den fremtidige

transportforskning og -innovation med henblik på at dekarbonisere

transportsektoren. Baseret på disse køreplaner vil en forvaltningsgruppe

bestående af medlemsstater i november 2017 gå i gang med at kontrollere

nøgleforanstaltningernes gennemførelse, overvåge processen og koordinere

forskningsaktiviteter.

SWD(2017) 223.