Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0688
Offentligt
1828011_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.11.2017
COM(2017) 688 final
ANNEX 3
[…]
BILAG
til
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET
OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK
Den tredje rapport om status over energiunionen
{SWD(2017) 384 final} - {SWD(2017) 385 final} - {SWD(2017) 386 final} -
{SWD(2017) 387 final} - {SWD(2017) 388 final} - {SWD(2017) 389 final} -
{SWD(2017) 390 final} - {SWD(2017) 391 final} - {SWD(2017) 392 final} -
{SWD(2017) 393 final} - {SWD(2017) 394 final} - {SWD(2017) 395 final} -
{SWD(2017) 396 final} - {SWD(2017) 397 final} - {SWD(2017) 398 final} -
{SWD(2017) 399 final} - {SWD(2017) 401 final} - {SWD(2017) 402 final} -
{SWD(2017) 404 final} - {SWD(2017) 405 final} - {SWD(2017) 406 final} -
{SWD(2017) 407 final} - {SWD(2017) 408 final} - {SWD(2017) 409 final} -
{SWD(2017) 411 final} - {SWD(2017) 412 final} - {SWD(2017) 413 final} -
{SWD(2017) 414 final}
DA
DA
kom (2017) 0688 - Ingen titel
Bilag 3
Status over fremskridtene med de nationale energi- og klimaplaner
Dette dokument er baseret på information modtaget fra medlemsstaterne eller fra
Kommissionens kilder.
Østrig
Østrig befinder sig i den indledende fase af udviklingen af den integrerede nationale energi-
og klimaplan for årene 2021-2030. Den østrigske energistrategi (2010) er ved at blive
revideret: I denne forbindelse arbejder Østrig allerede på en integreret strategi, der skal danne
grundlag for den nationale energi- og klimaplan. I juni 2016 blev der offentliggjort en
grønbog, hvorefter der blev iværksat en bred offentlig høring (online og i arbejdsgrupper),
som sluttede i december 2016. Resultaterne af høringen tages i betragtning ved udarbejdelsen
af hvidbogen (den integrerede energi- og klimastrategi). Analysegrundlaget og de relaterede
scenarier udformes af Umweltbundesamt og af Österreichisches Institut für
Wirtschaftsforschung (WIFO).
Målene for den kommende integrerede nationale energi- og klimaplan (bl.a. for reduktion af
drivhusgasemissioner, vedvarende energi og energieffektivitet) ligger endnu ikke fast. En
lavemissionsudviklingsstrategi er under udarbejdelse.
Belgien
Belgien befinder sig i den indledende fase af udviklingen af en integreret national energi- og
klimaplan for årene 2021-2030. Landet har nedsat en styringsgruppe, der består af føderale og
regionale repræsentanter fra energi- og miljøministerierne. Der er desuden nedsat en
underarbejdsgruppe vedrørende prognoser for udvikling af analysegrundlaget og specifikke
underarbejdsgrupper vedrørende energiunionens fem dimensioner. Mulighederne for at
iværksætte et regionalt samarbejde undersøges inden for rammerne af Det Pentalaterale
Energiforum.
På nationalt plan er der afholdt en skriftlig høring af interessenter i forbindelse med den
såkaldte energipagt, der har til formål at udarbejde en langsigtet global energivision. Der er
iværksat en ny offentlig onlinehøring rettet mod almindelige borgere. Det forventes, at de fire
kompetente energiministre i Belgien inden udgangen af 2017 vil indgå en politisk aftale, der
vil udgøre det strategiske grundlag for den nationale energi- og klimaplan for så vidt angår
energiaspektet af politikker og foranstaltninger. Der er også afholdt regionale høringer af
interessenter ("Stroomversnelling" i regionen Flandern og "Sommet Air-Climat-Energie" i
regionen Vallonien).
I juli 2013 blev der vedtaget et føderalt kongeligt dekret om en langsigtet politisk vision for
bæredygtig udvikling, som indeholder en forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne
med mindst 80-95 % fra 1990 til 2050. Tilsvarende vedtog parlamentet i regionen Vallonien i
begyndelsen af 2014 det "vallonske klimadekret", som fastsætter mål om at reducere de
samlede drivhusgasemissioner med 30 % fra 1990 til 2020 og 80-95 % fra 1990 til 2050.
1
kom (2017) 0688 - Ingen titel
Dekretet vil blive gennemført ved hjælp af en ny luft- og klimaplan for perioden frem til
2030. Den 28. september 2017 vedtog det vallonske parlament også en klimaresolution, hvori
Vallonien bl.a. opfordres til at reducere emissionerne med 95 % frem til 2050. Den flamske
regering har vedtaget en langsigtet energivision, og en lavemissionsudviklingsstrategi for
2050 er under udarbejdelse og forventes vedtaget i første halvår 2018. Det forventes, at den
flamske energi- og klimaplan vil være klar i andet halvår 2018. Hovedstadsregionen Bruxelles
har endelig forpligtet sig til at reducere drivhusgasemissionerne med 30 % inden udgangen af
2025 (i forhold til 1990). Den første integrerede regionale luft-, klima- og energiplan er ved at
blive gennemført, og arbejdet med en lavemissionsstrategi for 2050 er godt i gang. Der vil i
denne forbindelse blive taget stilling til eventuelle yderligere foranstaltninger (2030).
Bulgarien
Bulgarien befinder sig i den indledende fase af udviklingen af en integreret national energi-
og klimaplan for årene 2021-2030. Der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe (som ledes
og koordineres af Energiministeriet). Arbejdsgruppen agter at inddrage interessenter uden for
ministerierne
f.eks. gennemførelsesorganer med ekspertise og erfaring inden for
modellering og prognoser, parlamentet og ikke-statslige organisationer. Arbejdsgruppen vil
udpege følsomme områder, hvor der er brug for yderligere ekspertise, og har sendt
Kommissionen en formel interesseskrivelse for at opnå teknisk bistand og processtøtte.
Bulgarien er endvidere i gang med at udvikle sin nationale energistrategi indtil 2030, der
indeholder en vision frem til 2050. Hensigten er at udvikle denne strategi og den nationale
energi- og klimaplan parallelt for at drage fordel af synergier, fælles analyseværktøjer og
datakilder. Det er også hensigten at udvikle en lavemissionsudviklingsstrategi til afløsning af
den tredje nationale handlingsplan vedrørende klimaændringer for 2013-2020.
Kroatien
Kroatien befinder sig i den indledende fase af udviklingen af en integreret national energi- og
klimaplan for årene 2021-2030.
Der er fastlagt en national energistrategi for årene 2009-2020, som vil blive revideret inden
første kvartal 2019.
Et udkast til en lavemissionsudviklingsstrategi frem til 2030 og en prognose frem til 2050 har
været i offentlig høring indtil juli 2017. Når lavemissionsudviklingsstrategien og den
forventede reviderede energistrategi er blevet vedtaget af parlamentet, vil de blive anvendt til
udarbejdelse af den integrerede nationale energi- og klimaplan.
Tjekkiet
Tjekkiet befinder sig i den indledende fase af udviklingen af en integreret national energi- og
klimaplan for årene 2021-2030. Dette gælder såvel for de institutionelle ordninger som for
den offentlige høring, det regionale samarbejde og udviklingen af et analysegrundlag.
2
kom (2017) 0688 - Ingen titel
Tjekkiet har siden 2015 haft en statslig energipolitik med en tidshorisont frem til 2040 og
tilhørende delmål. Den statslige energipolitik omfatter fire af energiunionens fem
dimensioner: dekarbonisering, energieffektivitet, det indre marked og forsyningssikkerhed.
Der er fastsat følgende vejledende indikatorer og mål:
CO
2
-emissionerne skal reduceres med 40 % frem til 2030 i forhold til niveauet i 1990
der skal opnås energibesparelser på 20 % i 2020 i forhold til et status quo-scenario
mindst 80 % af den årlige elproduktion skal stamme fra indenlandske primære kilder
(vedvarende energikilder, sekundære kilder og affald skal tegne sig for 18-25%)
importafhængigheden må ikke overstige 65 % i 2030 og 70 % i 2040.
I marts 2017 blev der desuden vedtaget en klimabeskyttelsespolitik (svarende til den tjekkiske
lavemissionsudviklingsstrategi), som indeholder mål for reduktion af drivhusgasemissioner
for 2030 og 2040.
Cypern
Cypern befinder sig i den indledende fase af udviklingen af en integreret national energi- og
klimaplan for årene 2021-2030. Cypern befinder sig i den indledende fase med hensyn til de
institutionelle ordninger og har gennemført en række undersøgelser, der skal danne grundlag
for den langsigtede planlægning på energi- og klimaområdet. Der er endnu ikke fastsat mål
for perioden efter 2020, men undersøgelserne vil gøre det muligt at fastsætte nationale mål og
at udforme de mest omkostningseffektive politikker og foranstaltninger til opnåelse af disse
mål. Da de fleste undersøgelser er ved at være afsluttet, vil Cypern gå i gang med at udarbejde
den nationale handlingsplan for energi og klima for årene 2021-2030.
Danmark
Danmark befinder sig i den indledende fase af udviklingen af en integreret national energi- og
klimaplan for årene 2021-2030. Danmark er endnu ikke gået i gang med at udarbejde planen
og iværksætte offentlige høringer og befinder sig i den indledende fase med hensyn til de
politiske ordninger. Danmark forventer imidlertid at kunne udarbejde et udkast til en national
energi- og klimaplan inden den 1. januar 2018. Der er nedsat arbejdsgrupper med deltagelse
af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Energistyrelsen. Med hensyn til analysedelen
har Energistyrelsen opstillet et "frozen policy"-scenario, der skal bruges som benchmark for
udvikling af nye politikker og foranstaltninger. Ifølge de danske myndigheder vil både den
nye energiaftale og strategien for sektorer uden for ETS i praksis indgå i grundlaget for
udarbejdelsen af et udkast til den nationale energi- og klimaplan. Med hensyn til regionalt
samarbejde har Danmark peget på den gode dialog med de øvrige nordiske lande og på det
eksisterende samarbejde, selv om det endnu ikke er blevet udvidet til at omfatte den
integrerede nationale energi- og klimaplan.
3
kom (2017) 0688 - Ingen titel
Der er indgået en dansk energiaftale for årene 2012-2020. En ny energiaftale for perioden
efter 2020 er under udarbejdelse, men vil formentlig først blive vedtaget i 2018. I 2017 regner
regeringen med at udarbejde en omkostningseffektiv strategi for opnåelse af landets mål for
reduktion af drivhusgasemissioner i sektorer uden for ETS i løbet af perioden 2021-2030.
Estland
Estland befinder sig i den indledende fase af udviklingen af en integreret national energi- og
klimaplan for årene 2021-2030. De institutionelle ordninger er ved at være på plads. Estland
vil udvikle den nationale energi- og klimaplan på grundlag af både de generelle principper for
den estiske klimapolitik og den nationale udviklingsplan for energisektoren. Estland har
oplyst, at den offentlige høring vedrørende klimapolitikken og udviklingsplanen er ved at
være afsluttet, men at der endnu ikke er iværksat en offentlig høring vedrørende den nationale
energi- og klimaplan.
I første halvår 2017 godkendte Estland sin lavemissionsstrategi med titlen "Generelle
principper for den estiske klimapolitik indtil 2050". Den vil omfatte en køreplan, som gør det
muligt for Estland at gå over til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og at reducere
drivhusgasemissionerne inden for energi, transport, industri, landbrug, skovbrug og
affaldshåndtering med mindst 80 % inden udgangen af 2050 i forhold til niveauet i 1990. I
oktober 2017 godkendte regeringen den nationale udviklingsplan for energisektoren indtil
2030. Der forventes følgende resultater frem til 2030:
drivhusgasemissioner fra energisektoren reduceres med 70 % (basisår 1990)
vedvarende energikilder: 50 % af det endelige energiforbrug, herunder statistiske
overførsler til andre EU-medlemsstater
energieffektivitet: det endelige energiforbrug i 2020 og 2030 forbliver på samme
niveau som i 2010
primær energiforsyning: 57,7 TWh.
Den nationale udviklingsplan for energisektoren indtil 2030 omfatter også planer for regionalt
samarbejde, navnlig med Letland og Litauen.
Finland
Finland er nået langt med at udvikle en integreret national energi- og klimaplan for årene
2021-2030. Den finske energi- og klimaplan vil blive udarbejdet på grundlag af regeringens
rapport om energi- og klimastrategien for 2030 (efteråret 2016), planen for klimapolitikken på
mellemlang sigt (efteråret 2017) og andre relevante dokumenter. Selv om der er behov for en
yderligere indsats, forventes det, at den nationale energi- og klimaplan vil blive udarbejdet på
grundlag af de samme institutionelle ordninger som tidligere initiativer. Med hensyn til
offentlig høring blev der allerede afholdt en omfattende netbaseret offentlig høring og
tematiske seminarer for interessenter under forberedelsen af energi- og klimastrategien for
2030. Hvad angår regionalt samarbejde blev strategien drøftet på teknisk niveau inden for
4
kom (2017) 0688 - Ingen titel
rammerne af Nordisk Ministerråd. Udviklingen af analysegrundlaget for den nationale energi-
og klimaplan skrider også godt frem.
Med den parlamentariske energi- og køreplan indtil 2050 (2014), klimaloven (2015),
regeringens rapport om energi- og klimastrategien for 2030 (2016) og den netop vedtagne
plan for klimapolitikken på mellemlang sigt har Finland fastlagt konkrete politikker og en
række målsætninger og mål på mellemlang sigt for udvikling af en bæredygtig
lavemissionsøkonomi, herunder at:
drivhusgasemissioner fra sektorer uden for ETS reduceres med 39 % frem til 2030 og
mindst 80 % frem til 2050 i forhold til niveauet i 1990 med det formål at etablere et
kulstofneutralt samfund
anvendelsen af kul til energiproduktion udfases med få undtagelser inden udgangen af
2030
vedvarende energikilder skal tegne sig for over 50 % af det endelige energiforbrug i
2020'erne
anvendelsen af biobrændstoffer til vejtransport øges til 30 % inden udgangen af 2030.
Frankrig
Frankrig befinder sig i den indledende fase af udviklingen af en integreret national energi- og
klimaplan for årene 2021-2030. Frankrig har anført, at den nationale energi- og klimaplan vil
kræve, at den eksisterende nationale lavemissionsstrategi (november 2015) og det flerårige
energiprogram (oktober 2016) indarbejdes i og kombineres med den nationale
energiforskningsstrategi (december 2016). Frankrig udvikler sit analysegrundlag løbende og
ajourfører sine scenarier.
Loven om energiomstilling til grøn vækst (loi relative à la transition énergétique pour la
croissance verte) er trådt i kraft og udgør retsgrundlaget for lavemissionsstrategien og det
flerårige energiprogram. Strategien og programmet vil blive revideret i løbet af de kommende
måneder og vedtaget ved udgangen af 2018 (regeringen forventer i sin klimaplan af 6. juli
2017, at den fremtidige lavemissionsstrategi vil sigte mod kulstofneutralitet i 2050). Der er
bl.a. fastsat følgende mål:
reduktion af drivhusgasemissioner: 40 % i 2030, 75 % i 2050 (i forhold til niveauet i
1990)
vedvarende energikilder: 32 % af det endelige energiforbrug i 2030
energieffektivitet: det endelige energiforbrug begrænses med 20 % frem til 2030 og
med 50 % frem til 2050
i begge tilfælde set i forhold til 2012.
Tyskland
Tyskland er nået langt med at udvikle en integreret national energi- og klimaplan for årene
2021-2030. På det administrative plan koordineres arbejdet af Forbundsministeriet for
5
kom (2017) 0688 - Ingen titel
Økonomi og Energi og ved regelmæssige møder i særlige tværministerielle arbejds- og
styringsgrupper vedrørende den nationale energi- og klimaplan.
Med hensyn til planens analysedel udvikler Tyskland løbende sit analysegrundlag, der
omfatter sektorspecifikke undersøgelser, forskning i prognoser for det tyske energisystem og i
konsekvensanalyser samt undersøgelser af overensstemmelsen mellem den nationale og EU's
database. De interne forberedelser af den offentlige høring og det regionale samarbejde er
desuden gået i gang.
Med hensyn til planens politiske del er Tyskland gået i gang med at udvikle nationale
målsætninger, politikker og foranstaltninger for energiunionens fem dimensioner, herunder
2030-mål for energi og klima. I forbindelse med denne proces drages der fordel af synergier
med de politikker og foranstaltninger, der udvikles som led i klimaindsatsplanen frem til
2050. Det sikres samtidig, at der er sammenhæng med analysedelen.
Forbundsministeriet for Økonomi og Energi har også taget fat på den eksterne
kommunikation om processen i forbindelse med den nationale energi- og klimaplan over for
beslutningstagere, interessenter, den akademiske verden og den brede offentlighed og peget
på, at den er et vigtigt led i rammestrategien for energiunionen.
Den tyske energi- og klimaplan vil blive understøttet af en lang række nationale energi- og
klimapolitikker såsom det tyske energikoncept, den nationale handlingsplan for
energieffektivitet, programmet for klimaindsatsen frem til 2020, strategien for bygningers
energieffektivitet, klimaindsatsplanen frem til 2050, grønbogen om energieffektivitet,
diskussionsoplægget
"Elektricitet
2030"
og
forbundsregeringens
sjette
energiforskningsprogram (det syvende energiforskningsprogram, der snart vedtages, vil også
bidrage til den nationale energi- og klimaplan).
Grækenland
Grækenland befinder sig i den indledende fase af udviklingen af en integreret national energi-
og klimaplan for årene 2021-2030. Grækenland har planer om at nedsætte et ministerielt
styringsudvalg og vil efter behov modtage støtte fra tekniske arbejdsgrupper med deltagelse af
forskellige myndigheder og forskningsinstitutioner såsom Miljø- og Energiministeriet samt
centret for vedvarende energi og energibesparelser (CRES). Hvad angår analysegrundlaget
forventer Grækenland at trække på eksisterende data og modelleringserfaring.
Der er ikke fastsat mål for energieffektivitet og vedvarende energi efter 2020.
Ungarn
Ungarn er nået langt med at udvikle en integreret national energi- og klimaplan for årene
2021-2030 og har allerede peget på eksisterende initiativer, som planen kan baseres på,
eksisterende indikatorer og analyseresultater samt resterende mangler. Der er nedsat en
6
kom (2017) 0688 - Ingen titel
arbejdsgruppe, som omfatter de relevante departementer i Ministeriet for National Udvikling.
Ungarn udvikler løbende sit analysegrundlag.
Ungarn har siden 2011 haft en national energistrategi frem til 2030 og ajourfører denne
strategi hvert andet år. Den anden nationale klimaændringsstrategi for perioden 2017-2030,
der blev vedtaget i midten af 2017, indeholder et perspektiv frem til 2050. Der er fastsat
følgende mål for reduktion af drivhusgasemissioner (i forhold til niveauet i 2005):
7 % i 2030 for sektorer uden for ETS og
43 % i 2030 for ETS-sektorer.
Ungarn sigter ifølge sin nationale strategi fra 2015 for bygningers energimæssige ydeevne
mod at opnå besparelser på 111 petajoule inden udgangen af 2030 ved at reducere
primærenergiforbruget i bygninger.
Irland
Irland befinder sig i den indledende fase af udviklingen af en integreret national energi- og
klimaplan for årene 2021-2030. Udarbejdelsen af den nationale energi- og klimaplan er endnu
ikke påbegyndt, men i marts 2017 blev det første udkast til en national afbødningsplan sendt i
offentlig høring, og i juli blev planen offentliggjort i sin endelige form. Planen er tænkt som et
levende dokument, der løbende vil blive udvidet med afbødende foranstaltninger. Den skal
levere input til Irlands arbejde med at udvikle den nationale energi- og klimaplan. Med
hensyn til udvikling af analysegrundlaget vil arbejdet i forbindelse med den nationale
afbødningsplan også hjælpe med til at udarbejde den nationale energi- og klimaplan.
Energihvidbogen om Irlands omstilling til en kulstoffattig energifremtid i perioden 2015-
2030, den nationale politiske holdning til klimaforandringerne (2014) og loven om
klimaindsats og lavemissionsudvikling (2015) udgør det politiske og retlige grundlag for den
videre omstilling til en kulstoffattig, klimaresistent og miljømæssigt bæredygtig økonomi
frem til 2050, bl.a. ved udarbejdelse af regelmæssige nationale afbødningsplaner (der vil
dække perioden op til 2050) samt rammer for tilpasningen.
Italien
Italien er nået langt med at udvikle en integreret national energi- og klimaplan for årene 2021-
2030. Den italienske energistrategi (der blev fremlagt for nylig) udgør det første trin i
processen og vil gøre det muligt at udbygge de specifikke nationale politiske foranstaltninger,
der træffes for at nå EU´s 2030-mål på energi- og klimaområdet.
Energistrategien er udarbejdet efter en høringsproces, der omfattede alle relevante offentlige
myndigheder, det nationale parlament, brancheorganisationer, forskningsinstitutter og andre
italienske interessenter. Strategien var i formel offentlig høring indtil den 15. september 2017.
Når de modtagne bemærkninger er blevet gennemgået, vil strategien blive vedtaget formelt.
7
kom (2017) 0688 - Ingen titel
Strategien bygger på prioriteterne for energiunionen og peger i samme retning som
Kommissionens forslag til en forordning om forvaltning af energiunionen. Den går ud på at
skabe en ramme for nationale politikker, der i overensstemmelse med EU's målsætninger og
internationale forpligtelser kan sikre den optimale balance mellem tre mål, nemlig at styrke
EU's økonomis konkurrenceevne, at dekarbonisere økonomien, bl.a. ved hjælp af innovation
og teknologi, og at garantere forsyningssikkerheden i et skiftende internationalt scenario
gennem fleksibilitet og diversificering. Den italienske regering har navnlig opstillet en
national målsætning om 27 % vedvarende energi i 2030 (48-50 % for elektricitet, 28-30 % for
opvarmning og køling og 17-19 % for transport med særlig fokus på biobrændstoffer) samt
fuldstændig udfasning af kul frem til 2025-2030.
Letland
Letland befinder sig i den indledende fase af udviklingen af en integreret national energi- og
klimaplan for årene 2021-2030. Det forventes, at den politiske proces vil gå hurtigere efter
vedtagelsen af et nationalt holdningsdokument (der i øjeblikket koordineres på tværs af
institutionerne). Det fremgår af de indledende drøftelser mellem Kommissionen og
repræsentanter for den lettiske regering, at Letland muligvis vil anmode om støtte til at
udarbejde analysedelen af den integrerede nationale energi- og klimaplan. Der kan konkret
blive behov for praktiske anbefalinger med henblik på at forbedre antagelser og inputdata til
modellering.
Der er i Letlands strategi for bæredygtig udvikling indtil 2030 fastsat et mål om at reducere
drivhusgasemissionerne med 45 % i forhold til niveauet i 1990. Den langsigtede lettiske
energistrategi med titlen "Konkurrencedygtig energi til samfundet" indeholder følgende
vejledende mål for vedvarende energi og energieffektivitet i 2030:
vedvarende energikilder: vedvarende energi udgør 50 % af det endelige
bruttoenergiforbrug
energieffektivitet: det gennemsnitlige forbrug af termisk energi til opvarmning er
faldet med 50 %.
Litauen
Litauen, der befinder sig i den indledende fase af udviklingen af en integreret national energi-
og klimaplan for årene 2021-2030, har nedsat en tværministeriel gruppe. Den offentlige
høring og det regionale samarbejde er stadig under forberedelse. Litauen har til hensigt at tage
udgangspunkt i det eksisterende regionale samarbejde i forbindelse med
sammenkoblingsplanen for det baltiske energimarked (BEMIP). Der arbejdes på at udvikle
analysegrundlaget ud fra den analyse, der blev foretaget i 2015 i forbindelse med den
planlagte ajourføring af den nationale strategi for energiuafhængighed (2012). Litauen regner
med, at undersøgelsen af scenariet for den baltiske energiteknologi, der fremlægges i en
foreløbig rapport i oktober 2017, kan danne grundlag for udviklingen af den nationale energi-
og klimaplan.
8
kom (2017) 0688 - Ingen titel
Litauen er i færd med at ajourføre en national strategi for energiuafhængighed, der indeholder
mål for 2030 og en vision for 2050 (strategien forventes vedtaget i slutningen af 2017). Der
vil blive fastsat mål for vedvarende energi og energieffektivitet i denne strategi. Med hensyn
til forsyningssikkerhed kan Litauen tage udgangspunkt i den nuværende og fremtidige
nationale strategi for energiuafhængighed (2012 og 2017) og i BEMIP-handlingsplanen, der
indeholder forskellige konkrete projekter.
Strategien for den nationale politik til håndtering af klimaændringer indeholder mål og
målsætninger for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer frem til 2050. Der er fastsat
juridisk bindende kortsigtede mål for modvirkning af klimaændringer frem til 2020 i
overensstemmelse med EU's klima- og energiramme for 2020. Strategien indeholder også
vejledende mål for modvirkning af klimaændringer på mellemlang og lang sigt, som Litauen
vil tilstræbe at nå, dvs. gennemførelse af EU's mål for reduktion af drivhusgasemissioner:
reduktion af drivhusgasemissionerne med mindst 40 % frem til 2030, 60 % frem til 2040 og
80 % frem til 2050 i forhold til niveauet i 1990. Strategien revideres efter vedtagelsen af EU-
retsakter til gennemførelse af EU's klima- og energiramme for 2030.
Luxembourg
Luxembourg befinder sig i den indledende fase af udviklingen af en integreret national energi-
og klimaplan for årene 2021-2030. De eksisterende nationale planer er i øjeblikket ved at
blive gennemgået, og der indsamles data for at opbygge et mere solidt og sammenhængende
analysegrundlag.
Luxembourg er i færd med at udarbejde en ny national energistrategi for perioden efter 2020,
som forventes at være klar i begyndelsen af 2018. Der vil i denne strategi og i de
lavemissionsudviklingsstrategier, som er ved at blive udarbejdet, blive fastsat 2030-mål for
elektricitet, olie, gas, energieffektivitet og vedvarende energi. Luxembourg vil tage
udgangspunkt i en række eksisterende planer og strategier for vedvarende energi og
energieffektivitet med en tidshorisont frem til 2020 og i visse tilfælde længere.
Μalta
Malta, der befinder sig i den indledende fase af udviklingen af en integreret national energi-
og klimaplan for årene 2021-2030, har etableret en institutionel ad hoc-ordning for udvikling
af denne plan. Analysegrundlaget er ved at blive udarbejdet baseret på den igangværende
dataindsamling og gennemgang af modeller.
Malta deltager i det tekniske støtteprogram, der finansieres af Kommissionen, navnlig hvad
angår teknisk bistand til opstilling af integrerede klima- og energiprognoser. Maltas
anmodning om bistand i forbindelse med den første indkaldelse under programmet for støtte
til strukturreformer er desuden blevet efterkommet. Malta er i færd med at udarbejde en
lavemissionsudviklingsstrategi med en tidshorisont frem til 2050. Denne strategi forventes at
være klar i 2019. Der er ikke fastsat mål for perioden efter 2020.
9
kom (2017) 0688 - Ingen titel
Nederlandene
Nederlandene er nået langt med at udvikle en integreret national energi- og klimaplan for
årene 2021-2030. Nederlandene har fokuseret på analysedelen af den nationale energi- og
klimaplan og arbejder i øjeblikket på at udvikle de nationale målsætninger, mål, politikker og
foranstaltninger. Politiske rådgivere og eksperter fra ministerier samt planlægningskontorer
og styrelser er ved at undersøge, hvilke data der foreligger eller mangler, og er gået i gang
med at udfylde det foreslåede format, hvor det er muligt.
Den nationale energi- og klimaplan baseres på den afgående regerings energidagsorden, som
er ved at blive videreudviklet. Der blev vedtaget en nederlandsk energidagsorden i slutningen
af 2016. Dagsordenen fokuserer på de reduktioner af drivhusgasemissioner, som er
nødvendige for at opfylde de klimamål, der blev fastlagt i Paris i 2015. Vedvarende energi og
energieffektivitet er de redskaber, der skal gøre det muligt at nå målet om at reducere
drivhusgasemissionerne med 80-95 % inden udgangen af 2050. Der blev indledt en dialog
med interessenterne i forbindelse med energidagsordenens udarbejdelse. Herudover indgik
regeringen i 2013 en energiaftale med over 40 nationale interessenter (virksomheder, lokale
myndigheder og ikke-statslige organisationer). Selv om aftalen fokuserer på det foreløbige
2023-mål, navnlig for transportsektoren, er der også fastlagt en reduktion på 17 % frem til
2030, og der peges på målet om en reduktion på 60 % frem til 2050.
Den nye nederlandske regering har forpligtet sig til at føre en mere ambitiøs klimapolitik, der
vil blive fastlagt i en ny klimalov og en mere langsigtet energiaftale frem til 2030.
Polen
Polen, der befinder sig i den indledende fase af udviklingen af en integreret national energi-
og klimaplan for årene 2021-2030, har oprettet et tværministerielt team. Udarbejdelsen af
udkastet til en national energi- og klimaplan blev påbegyndt i januar 2017. Energiministeriet
er i færd med at gennemføre forskellige analyser i forbindelse med den nationale energi- og
klimaplan. Der er iværksat et udbud vedrørende udarbejdelse af analysedelen, samtidig med at
der udarbejdes forslag til politikker og foranstaltninger.
I 2009 blev der fastlagt en polsk energipolitik, som gælder indtil 2030. Målene er at opnå
energineutral økonomisk vækst, dvs. økonomisk vækst, som ikke øger efterspørgslen efter
primærenergi, og som mindsker den polske økonomis energiintensitet til EU-15-niveau. Den
polske energipolitik frem til 2050 og sektorspecifikke kulprogrammer er under udarbejdelse.
Portugal
Portugal befinder sig i den indledende fase af udviklingen af en integreret national energi- og
klimaplan for årene 2021-2030. Der er indledt et samarbejde mellem Økonomiministeriet og
Miljøministeriet ved nedsættelse af en gruppe af energi- og klimaeksperter, der arbejder
sammen om at udarbejde den portugisiske energi- og klimaplan.
10
kom (2017) 0688 - Ingen titel
Portugal har også arbejdet på at etablere det nødvendige analysegrundlag. Portugal kan tage
udgangspunkt i langsigtede energi- og klimaplaner og køreplaner, heriblandt
lavemissionskøreplanen for 2050, Portugals satsning på grøn vækst (Green Growth
Commitment) og det nationale program for klimaændringer for 2020/30, der blev udarbejdet i
2015 (PNAC 2020/2030). Disse dokumenter indeholder bl.a. følgende 2030-mål:
vedvarende energi: 40 % af det samlede endelige energiforbrug
energiintensitet: fra 129 toe/mio. EUR af BNP i 2013 til 101 toe/mio. EUR af BNP
sammenkoblinger: sammenkobling af 15 % af elnettet
reduktion af drivhusgasemissioner: 52,7-61,5 mio. ton CO
2
(afhængig af udfaldet af
lovgivningsprocessen i forbindelse med EU's klimalovgivning for 2030).
Den portugisiske regering fortalte på COP 22 om den nationale målsætning om at opnå
kulstofneutralitet i 2050. Til dette formål vil der blive udviklet nye modeller med 2050 som
tidshorisont for at påvise og analysere de konsekvenser, der er forbundet med
omkostningseffektive forløb, samt de vigtigste dekarboniseringsvektorer, der er forbundet
med at udvikle en køreplan for opnåelse af kulstofneutralitet i Portugal i 2050. Denne øvelse
vil finde sted i perioden 2017-2019 under koordinering af Miljøministeriet og involvere
relevante interessenter fra forskellige sektorer (energi, transport, industri, affald,
arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse, skovbrug, landbrug, vand mv.). Den vil levere
et vigtigt bidrag til de klimarelaterede aspekter af den nationale energi- og klimaplan og
understøtte arbejdet i den tidligere nævnte arbejdsgruppe af klima- og energieksperter.
Rumænien
Rumænien befinder sig i den indledende fase af udviklingen af en integreret national energi-
og klimaplan for årene 2021-2030. Der er iværksat en offentlig høring om udkastet til den
reviderede energistrategi, der vil bidrage til den nationale energi- og klimaplan. Udviklingen
af analysegrundlaget for den nationale energi- og klimaplan, herunder reference- og
politikscenarier, er i gang.
Den rumænske energistrategi for perioden 2009-2020 er ved at blive revideret med henblik på
at dække perioden fra 2016 til 2030 og videre til 2050. Strategien ventes at blive godkendt i
løbet af 2018, når der er foretaget en miljøvurdering. Der er endnu ikke fastsat mål for
vedvarende energi og energieffektivitet. Rumænien har siden 2016 haft en national strategi for
klimaændringer og vækst baseret på lavemissionsøkonomi for perioden 2016-2020.
Slovakiet
Slovakiet, der befinder sig i den indledende fase af udviklingen af en integreret national
energi- og klimaplan for årene 2021-2030, har nedsat en arbejdsgruppe, som skal udvikle
analysegrundlaget for den nationale energi- og klimaplan, og som alle de relevante ministerier
og tilsynsmyndigheden for netværksindustrierne deltager i. En række interessenter har
deltaget i høringen om skabelonen for den nationale energi- og klimaplan. Slovakiet har
11
kom (2017) 0688 - Ingen titel
anmodet Kommissionen om teknisk bistand til udarbejdelse af planen. Kommissionen har
været i kontakt med kontrahenten flere gange i september 2017, fører drøftelser om de
overordnede rammer for arbejdet og forventer at afholde møder med kontrahenten i Slovakiet
i efteråret 2017.
Slovakiet har fastlagt en energipolitik (2014) med en tidshorisont frem til 2035 og et
perspektiv frem til 2050. En lavemissionsudviklingsstrategi er under udarbejdelse og
forventes at være klar i foråret 2018.
Slovenien
Slovenien befinder sig i den indledende fase af udviklingen af en integreret national energi-
og klimaplan for årene 2021-2030. Landet er i færd med at nedsætte en tværtjenstlig
arbejdsgruppe, som omfatter de ansvarlige ministerier, og som skal koordinere planens
udarbejdelse.
Slovenien har udarbejdet et operationelt program for reduktion af drivhusgasemissioner frem
til 2020 med et perspektiv frem til 2030. Det operationelle program indeholder vejledende
sektorspecifikke mål for reduktion af drivhusgasemissioner i sektorer uden for ETS. I juni
2017 offentliggjorde Infrastrukturministeriet et foreløbigt offentligt debatoplæg om
Sloveniens nye energikoncept indtil 2050. Det forventes, at konceptet (der stadig er i offentlig
høring) vil indeholde en målsætning om at reducere drivhusgasemissionerne med 80 % i
forhold til 1990 i perioden op til 2050 og at øge andelen af vedvarende energikilder til mindst
52 %. Ifølge oplægget vil den vedvarende energis andel af det endelige energiforbrug også
stige til 27 % inden udgangen af 2030.
Handlingsplanen for vedvarende energi, der har 2030 som tidshorisont, er ved at blive
revideret. Den langsigtede strategi for mobilisering af investeringer i renovering af den
nationale bygningsmasse sigter frem til 2030 mod at begrænse det endelige energiforbrug i
bygninger med 30 % i forhold til 2005, at dække mindst to tredjedele af den samlede energi,
der anvendes i bygninger, med vedvarende energikilder og at renovere 26 mio. m
2
.
Spanien
Spanien befinder sig i den indledende fase af udviklingen af en integreret national energi- og
klimaplan for årene 2021-2030. Som et led i de tværinstitutionelle ordninger er den
tværministerielle gruppe, der er nedsat til at udvikle loven om klimaændringer og
energiomstilling og den nationale energi- og klimaplan, allerede gået i gang med arbejdet og
har haft sit første møde i april. Der er endnu ikke afholdt nogen offentlig høring om den
nationale energi- og klimaplan og det regionale samarbejde. Analysegrundlaget for den
nationale energi- og klimaplan er ved at blive udviklet.
Der er indtil videre ikke fastsat nationale mål for perioden efter 2020. I juli 2017 lancerede
den spanske regering en ekspertkommission, som skal fastlægge og undersøge scenarier for
energiomstillingen. Denne kommission vil udarbejde en rapport, hvori den gennemgår
12
kom (2017) 0688 - Ingen titel
forskellige energi- og klimapolitiske muligheder for at opfylde de europæiske målsætninger.
Rapporten færdiggøres inden udgangen af første kvartal 2018. Spanien er i færd med at
revidere sin strategi for klimaændringer og ren energi og 2020-køreplanen for sektorer uden
for ETS med det formål at dække perioden op til 2030. Den spanske regering har til hensigt at
fremlægge en lov om klimaændringer og energiomstilling i forbindelse med denne
lovgivning. Der er iværksat en offentlig høring.
Sverige
Sverige er nået langt med at udvikle en integreret national energi- og klimaplan for årene
2021-2030. Den svenske energimyndighed er ansvarlig for at udarbejde denne plan. Der er
planlagt en offentlig høring, som skal finde sted i januar 2018, og udkastet til den nationale
energi- og klimaplan forventes at være klar i begyndelsen af 2018. Med hensyn til regionalt
samarbejde har Sverige peget på den generelt gode dialog med de øvrige nordiske lande. I
juni 2016 indgik Sverige en politisk aftale om en langsigtet energipolitik. Riksdagens
energikommission har (i januar 2017) foreslået følgende:
100 % af elproduktionen baseres på vedvarende energi i 2040, men kernekraft
forbydes ikke
energiintensiteten (samlet primærenergiforsyning/BNP) halveres i perioden 2005-2030
elcertifikatsystemet forlænges og styrkes indtil 2030.
På klimaområdet har Riksdagen i juni 2017 vedtaget en national klimapolitisk ramme.
Rammen består af en klimalov, nye nationale klimamål og et klimapolitisk råd.
Klimamål:
ingen nettoemissioner af drivhusgasser til atmosfæren i 2045 og dernæst negative
emissioner. Det vil betyde, at emissionerne fra aktiviteter på svensk område falder
med mindst 85 % frem til 2045 i forhold til niveauet i 1990. Supplerende
foranstaltninger såsom øget optagelse af kuldioxid i skov- og landområder samt
investeringer i andre lande kan medvirke til at opnå nettonulemissioner
De svenske emissioner uden for EU ETS bør i 2030 være mindst 63 % lavere end
emissionerne i 1990 og i 2040 være mindst 75 % lavere. For at nå disse mål i 2030 og
2040 vil maksimalt henholdsvis 8 og 2 procentpoint af emissionsreduktionerne kunne
opnås ved hjælp af supplerende foranstaltninger; emissioner fra indenlandsk transport
skal reduceres med mindst 70 % frem til 2030 i forhold til 2010. Indenrigsflyvning
indgår ikke i dette mål, da denne delsektor ikke er omfattet af EU ETS.
Det Forenede Kongerige
Det Forenede Kongerige er nået langt med at udvikle en integreret national energi- og
klimaplan for årene 2021-2030. Den nationale energi- og klimaplan forventes at omfatte
13
kom (2017) 0688 - Ingen titel
kulstofplaner for de fem kulstofbudgetter, der allerede er udarbejdet. Eksterne interessenter er
blevet inddraget i arbejdet med at udvikle en plan for reduktion af emissionerne i løbet af
2020'erne.
Det Forenede Kongerige har sat sig et langsigtet mål om at reducere drivhusgasemissionerne
med 80 % i forhold til 1990 inden udgangen af 2050 som led i sin klimaændringslov (2008).
Regeringen har opstillet femårige kulstofbudgetter for at gøre det muligt at nå dette mål. I
budgetterne begrænses den mængde drivhusgasser, som Det Forenede Kongerige lovligt kan
udlede i løbet af en femårig periode.
I 2011 udarbejdede den britiske regering også en kulstofplan, som indeholder scenarier for,
hvordan de fire første kulstofbudgetter skal overholdes. I oktober 2017 blev der offentliggjort
en strategi for grøn vækst, som indeholder en lang række politikker, der skal sætte mere gang
i den "rene vækst", dvs. sikre øget økonomisk vækst og lavere emissioner i den periode, der er
omfattet af det fjerde og femte kulstofbudget.
14