Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0688
Offentligt
1828015_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.11.2017
COM(2017) 688 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE
UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK
Den tredje rapport om status over energiunionen
{SWD(2017) 384 final} - {SWD(2017) 385 final} - {SWD(2017) 386 final} -
{SWD(2017) 387 final} - {SWD(2017) 388 final} - {SWD(2017) 389 final} -
{SWD(2017) 390 final} - {SWD(2017) 391 final} - {SWD(2017) 392 final} -
{SWD(2017) 393 final} - {SWD(2017) 394 final} - {SWD(2017) 395 final} -
{SWD(2017) 396 final} - {SWD(2017) 397 final} - {SWD(2017) 398 final} -
{SWD(2017) 399 final} - {SWD(2017) 401 final} - {SWD(2017) 402 final} -
{SWD(2017) 404 final} - {SWD(2017) 405 final} - {SWD(2017) 406 final} -
{SWD(2017) 407 final} - {SWD(2017) 408 final} - {SWD(2017) 409 final} -
{SWD(2017) 411 final} - {SWD(2017) 412 final} - {SWD(2017) 413 final} -
{SWD(2017) 414 final}
DA
DA
 kom (2017) 0688 - Ingen titel
1828015_0002.png
I.
INDLEDNING
Europas omstilling til et lavemissionssamfund er på vej til at blive den nye realitet.
Energiunionen, som er en af denne Kommissions ti prioriteter, skaber nye job, vækst og
investeringsmuligheder. Sidste års pakke om ren energi til alle europæere
1
og forslagene om
lavemissionsmobilitet, der blev fremlagt i november 2017, var vigtige milepæle i denne
proces
2
. Mindre end tre år efter at rammestrategien for energiunionen
3
blev offentliggjort, har
Kommissionen fremsat næsten alle de forslag, der er nødvendige for at efterleve princippet
om energieffektivitet først, støtte EU's globale lederskab med hensyn til klimaindsats og
vedvarende energi og sikre energiforbrugerne rimelige vilkår.
Kommissionen afdækker i denne tredje status over energiunionen, hvilke fremskridt der er
gjort i løbet af det seneste år, og retter blikket mod det kommende år. Tiden er inde til at
mobilisere hele samfundet
–
borgere, byer, landdistrikter, virksomheder, akademiske kredse
og arbejdsmarkedets parter
–
til at bakke helhjertet op om energiunionen, udbygge den og
engagere sig
i udviklingen af fremtidens løsninger.
Kommissionen ser med tilfredshed på Europa-Parlamentets og Rådets klare tilsagn om at
prioritere vedtagelsen af de energi- og klimamæssige lovinitiativer, der blev foreslået i 2015
og 2016, i overensstemmelse med de tre formænds fælles erklæring
4
. Kommissionen
opfordrer medlovgiverne til at bevare et højt ambitionsniveau og en høj grad af sammenhæng
mellem de forskellige forslag.
I mellemtiden er det vigtigt, at det fortsat går hurtigt med at fastlægge
understøttende
foranstaltninger
5
, for at sikre, at omstillingen til en lavemissionsøkonomi bidrager fuldt ud
til moderniseringen af den europæiske økonomi. Dette vil også hjælpe medlemsstaterne med
at opfylde de fælles aftalte energi- og klimamål for 2020 og 2030 samt de mere overordnede
målsætninger for energiunionen.
Der kræves et tæt samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og alle dele af
samfundet for at fuldføre energiunionen. Der er tale om en samskabelsesproces, hvor en vigtig
milepæl er medlemsstaternes udkast til
integrerede nationale energi- og klimaplaner
for
perioden efter 2020, som skal fremsendes rettidigt. De fleste medlemsstater er gået i gang
med at udarbejde deres nationale planer, men de er alle nødt til at gøre en betydelig indsats for
at færdiggøre udkastene til disse planer i begyndelsen af 2018
6
. Det er afgørende, at de
fremsendes hurtigt, således at der skabes tillid og tiltro hos investorerne til perioden efter
2020. Det er også vigtigt for at vise Unionens stærke lederskab på den globale scene, at
udkastene til disse planer ligger klar i begyndelsen af 2018.
Globale ændringer i energiproduktion og -efterspørgsel har stor betydning for geopolitikken
og den industrielle konkurrenceevne. De medfører alvorlige udfordringer for Europa, men
skaber også enestående muligheder. EU ønsker i denne sammenhæng at styrke sin rolle som
global leder i forbindelse med omstillingen til ren energi og at skabe forsyningssikkerhed for
alle sine borgere. Ambitionerne om at fuldføre og realisere energiunionen er derfor fortsat
1
2
Se meddelelsen "Ren energi til alle europæere" (COM(2016) 860).
COM(2017) 283 af 31.5.2017 og COM(2017) 675 endelig.
3
Energiunionsprojektet er en af den nuværende Kommissions ti politiske prioriteter: "En rammestrategi for en
modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik" (COM(2015) 80).
4
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016C1224(01)&from=DA.
5
COM(2016) 860 og de to bilag hertil.
6
Se bilag 3 til denne meddelelse vedrørende fremskridt i forbindelse med de nationale energi- og klimaplaner.
1
 kom (2017) 0688 - Ingen titel
1828015_0003.png
høje. Arbejdet er på ingen måde slut. Det er en betingelse for at tiltrække investeringer til
modernisering af hele økonomien, at vi er ambitiøse i forhold til bl.a. vedvarende energi,
energieffektivitet, klimaindsats og innovation inden for ren energi og sender de rette
prissignaler på markedet.
Vi er derfor nødt til at sætte mere gang i samarbejdet og opfylde vores forpligtelse til at
fuldføre energiunionen inden udløbet af den nuværende Kommissions mandatperiode. Når vi
når til 2019, skal energiunionen ikke længere være en politik. Den skal være en realitet.
II.
TENDENSER OG POLITISKE BEMÆRKNINGER
Europa er på vej fra et energisystem baseret på fossile brændstoffer til et fuldt digitalt og
forbrugerorienteret lavemissionssystem. De vigtigste tendenser, der er observeret i de seneste
år, er fortsat og er endda blevet endnu tydeligere på visse områder
7
.
Andelen af vedvarende energi i EU's energimix stiger fortsat og forventes at nå målet om en
andel på 20 % i 2020. 2015 var det ottende år i træk, hvor vedvarende energi tegnede sig for
størstedelen (77 %) af EU's nye produktionskapacitet
8
. Prisen på vedvarende energikilder er
faldende, bl.a. for solenergi (solceller)
9
og for onshore- og offshorevindenergi. Det vidner om
investorernes tillid til teknologiske fremskridt, veltilrettelagte politikker og reformer af
elmarkedet
10
. Investeringer i vedvarende energikilder er tidligere blevet påvirket negativt, når
7
Se Kommissionens detaljerede rapporter, der ledsager denne meddelelse, de mere detaljerede politiske
bemærkninger om de fem dimensioner i bilag 2 til denne meddelelse og de 28 landespecifikke faktablade, som
ledsager denne meddelelse, og som beskriver situationen i de enkelte medlemsstater, bl.a. med hensyn til
luftkvalitet. Se også Det Europæiske Miljøagenturs rapport nr. 17/2017 med titlen "Trends and projections in
Europe 2017".
8
EEA-rapport nr. 3/2017: Renewable energy in Europe 2017,
https://www.eea.europa.eu/publications/renewable-energy-in-europe-2017
9
Se det ledsagende dokument med titlen "Study on Residential Prosumers in the European Energy Union",
JUST/2015/CONS/FW/C006/0127, figur 8 på s. 77.
10
De tidligere udbudsbaserede støtteordninger for offshorevindenergi, der var gældende i perioden fra 2010 til
2015, resulterede i endelige priser på mellem 103,2 EUR/MWh (Horns Rev III, Danmark) og 186,1 EUR/MWh
2
 kom (2017) 0688 - Ingen titel
1828015_0004.png
medlemsstaterne har anvendt foranstaltninger med tilbagevirkende kraft. Med hensyn til
forsyningssikkerhed anslås det, at vedvarende energikilder har medført besparelser på 16 mia.
EUR i forbindelse med import af fossile brændstoffer (2015-data)
11
.
25%
20%
16,1%
16,7%
15%
12,4%
10,4%
14,4%
12,9%
13,2%
15,2%
11,0%
10%
8,5%
9,0%
9,5%
5%
0%
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Andel af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug
Forventet forløb efter de nationale handlingsplaner for vedvarende energi
Vejledende forløb efter direktivet om vedvarende energi
Figur 1: Andelen af vedvarende energi i EU's endelige bruttoenergiforbrug set i forhold til
direktivet om vedvarende energi og forløbskurverne for de nationale handlingsplaner for
vedvarende energi
Afkoblingen af drivhusgasemissionerne fra bruttonationalproduktet (BNP) er fortsat, hvilket
navnlig skyldes innovation
12
. I 2016 resulterede opsvinget i den europæiske økonomi i øget
industriel og økonomisk aktivitet samt en generel stigning på 1,9 % i BNP. Det kunne have
medført en stigning i drivhusgasemissionerne. I stedet faldt emissionerne samlet set med
0,7 % og endnu mere (2,9 %) i de sektorer, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem.
Alt i alt voksede EU's samlede BNP med 53 % fra 1990 til 2016, mens de samlede
emissioner
13
faldt med 23 %
14
. I transportsektoren stiger drivhusgasemissionerne imidlertid
fortsat.
(Dudgeon, Det Forenede Kongerige). Priserne er faldet endnu mere, og ved den seneste udbudsprocedure for
offshorevindenergi, der fandt sted i Tyskland i april 2017, lød buddene for de tre vindende projekter på 0 EUR.
For tyske solcelleanlæg faldt støtten fra 9,17 cent/kWh i april 2015 til 5,66 cent/kWh i juni 2017.
11
Statusrapport om vedvarende energi fra 2017,
http://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52017DC0057&qid=1488449105433&from=DA
12
https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/strategies/progress/docs/dca_report_en.pdf.
13
Eksklusive arealanvendelse, ændring af arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), men inklusive international
luftfart.
14
Ifølge den tilnærmede opgørelse for 2016. Se "To år efter Paris
–
Fremskridt mod opfyldelse af EU's
klimaforpligtelser" (COM(2017) 646 final)
3
 kom (2017) 0688 - Ingen titel
1828015_0005.png
160
140
120
[indeks 1990=100]
100
80
BNP
60
GHG-emissioner
GHG-intensitet
40
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Figur 2: Ændringer i BNP i EU (i faste priser), drivhusgasemissioner (GHG-emissioner) i
EU og drivhusgasemissionsintensitet i EU's økonomi (forhold mellem emissioner og BNP),
indeks (1990 = 100)
Der er også sket en afkobling mellem den økonomiske vækst og energiforbruget. Den støt
faldende efterspørgsel efter energi i EU skyldes primært medlemsstaternes
energieffektivitetsforanstaltninger. Selv om energiforbruget steg en smule i 2015 på grund af
øget økonomisk vækst, lavere olie- og gaspriser og en koldere vinter set i forhold til 2014, der
var usædvanlig varm, tegner der sig klart en langvarig nedadgående tendens: I 2015 brugte
EU 2,5 % mindre primærenergi end i 1990, hvorimod BNP voksede med 53 % i den samme
periode. EU er dog stadig nødt til at begrænse sit primærenergiforbrug med 3,1 % fra 2015 til
2020 for at nå sit mål for energieffektiviteten
15
.
1800
14000
1750
12000
[Primærenergiforbrug i Mtoe]
1700
10000
1650
8000
1600
6000
1550
Summen af vejledende
nationale 2020-mål: 1526
Mtoe
4000
1500
2020-mål for EU28
1483 Mtoe
2000
0
1450
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
primærenergiforbrug [Mtoe]
summen af vejledende nationale 2020-mål (primærenergi)
primærenergimål for 2020
BNP-kædeindekserede mængder i 2010 [mia. EUR]
Figur 3: Udvikling i BNP og primærenergiforbrug i EU 28. Kilde: Eurostat.
Den igangværende energiomstilling bidrager til moderniseringen af den europæiske økonomi.
Der udstedes f.eks. et stigende antal patenter på rene energiteknologier inden for Europa.
15
Det endelige energiforbrug er den energi, der leveres til sektorerne industri, transport, husholdninger, service
og landbrug, men ikke til energiomdannelsessektoren og energiindustrien selv. Primærenergiforbruget omfatter
også den sidstnævnte sektor og industri.
4
[BNP i mia. EUR]
 kom (2017) 0688 - Ingen titel
1828015_0006.png
Europæiske virksomheder søger også i stigende grad om beskyttelse af deres opfindelser på
internationalt plan, hvilket vidner om stigende tillid til deres konkurrenceevne på det globale
energiteknologimarked. EU ligger på andenpladsen efter Japan, hvis man ser på internationale
patenter.
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
Figur 4: Tendens for EU-patenter inden for rene energiteknologier. Datakilde: Europa-
Kommissionen/Det Fælles Forskningscenter (baseret på data fra Den Europæiske
Patentmyndighed). Dataene for 2014, 2015 og 2016 er baseret på estimater.
På trods af disse positive tendenser kan omstillingen til ren energi blive bremset af illoyal
konkurrence, hvis medlemsstaterne fortsætter med at yde tilskud til fossile brændstoffer. Der
findes mange former for tilskud, herunder direkte tilskud til urentable kulminer
16
,
kapacitetsmekanismer for emissionsintensive kraftværker, afgiftslettelser for firmabiler eller
diesel og lignende foranstaltninger. Tilskud til fossile brændstoffer øger også risikoen for, at
der investeres i strandede aktiver, som skal udskiftes inden udløbet af deres levetid. Det
forventes, at de integrerede nationale energi- og klimaplaner vil gøre det lettere at overvåge
og vurdere medlemsstaternes indsats for at reducere tilskud til fossile brændstoffer. Den næste
rapport om energipriser og -omkostninger, der fremlægges i 2018, vil indeholde opdateringer
om tilskud til fossile brændstoffer i EU.
III.
VURDERING AF FREMSKRIDT
Energiomstillingen bør være
socialt retfærdig,
skabe
innovation
og være baseret på en
fremtidssikret
infrastruktur,
samtidig med at den forbedrer forsyningssikkerheden. Den
Europæiske Unions
investeringsinstrumenter
og dens
udenrigs- og udviklingspolitikker
understøtter den europæiske energiomstilling. Der skete betydelige fremskridt på alle disse
områder i 2017.
En socialt retfærdig energiomstilling
16
Medlemsstaterne har ret til at tildele lukningsstøtte indtil 2018 til dækning af tab på den løbende produktion i
forbindelse med endelig lukning af kulminer, der ikke er konkurrencedygtige. De kan yde støtte til dækning af
ekstraordinære udgifter for at afbøde de sociale og miljømæssige virkninger indtil udgangen af 2027 (Rådets
afgørelse 2010/787/EU af 10. december 2010 om statsstøtte til fremme af lukning af miner, der ikke er
konkurrencedygtige).
5
 kom (2017) 0688 - Ingen titel
1828015_0007.png
Omstillingen til et lavemissionssamfund påvirker mange mennesker, hvad enten de er
forbrugere, arbejdstagere, ansatte eller energimarkedsaktører. Energiomstillingen vil ganske
vist ikke komme alle til gavn på kort sigt, men hvis den håndteres fornuftigt, vil den i sidste
ende komme hele EU's økonomi til gavn ved at skabe nye jobmuligheder, sænke
energiomkostningerne eller forbedre luftkvaliteten. Mange af de understøttende
foranstaltninger i pakken om ren energi til alle europæere har til formål at afhjælpe de
problemer, som visse regioner eller befolkningsgrupper har med at drage fordel af
energiomstillingen.
Understøttende foranstaltninger for kulstofintensive regioner og øer
I 2017 gik Kommissionen i gang med at yde skræddersyet støtte og hjælp til
omstillingsregioner, der har været eller stadig er afhængige af kul- og kulstofintensive
industrier. Disse regioner står over for særlige økonomiske og sociale udfordringer. Arbejdet
med regionerne Trenčín i Slovakiet og Śląsk
i Polen er blevet indledt i tæt partnerskab med
nationale og regionale myndigheder. Støtten går ud på at undersøge disse regioners
økonomiske styrke, yde teknisk bistand og rådgive om målrettet anvendelse af en række
tilgængelige EU-fonde og -programmer. Kommissionen vil fortsætte det tætte samarbejde
med disse regioner og udvide pilotprojektet til også at omfatte andre interesserede
medlemsstater. Dette initiativ sigter også mod at drage nytte af erfaringer fra europæiske
regioner, som har foretaget en vellykket omstilling. Til dette formål vil der blive oprettet en
fælles EU-platform for interessenter i december 2017.
Selv om øer ofte har gode forudsætninger for at tiltrække investeringer i ren energi, støder de
på særlige udfordringer på grund af deres geografi, begrænsede økonomi og store
afhængighed af importerede fossile brændstoffer. Sammen med 14 medlemsstater underskrev
Kommissionen i maj 2017 i Malta en politisk erklæring om at fremskynde omstillingen til ren
energi på øer. Det første forum i forbindelse med dette initiativ blev afholdt på Kreta i
september. Initiativet har til formål at forsyne de 2 400 beboede øer i Europa med en
langsigtet ramme, som kan hjælpe dem med at mindske deres afhængighed af importeret
energi ved bedre udnyttelse af deres egne vedvarende energikilder.
Omstillingen til en lavemissionsøkonomi vil skabe nye job i energisektoren
17
og i økonomien
som helhed. Dette beskæftigelsespotentiale kræver nye
færdigheder
og kompetencer.
Kommissionen har derfor netop offentliggjort en indkaldelse af forslag vedrørende planer for
sektorsamarbejde om færdigheder (Blueprints for Sectoral Cooperation on Skills) for at
imødekomme behovet for færdigheder inden for rene teknologier og vedvarende energikilder
samt i byggesektoren
18
. Der blev fastlagt en lignende ramme for automobilsektoren sidste år.
For at forbedre kendskabet til kvalifikationsmangler på tværs af lande og sektorer er Det
Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) i færd med en big data-
analyse baseret på realtidssøgning efter ledige stillinger. De første resultater vil foreligge i
2018.
Energifattigdom
i EU berører næsten 50 millioner mennesker. Som et led i pakken om ren
energi har Kommissionen foreslået en række foranstaltninger til bekæmpelse af
17
I perioden 2008-2014 forsvandt der 67 000 arbejdspladser i tilknytning til levering af kulstofintensive
energikilder i EU, hvorimod antallet af grønne arbejdspladser i energisektoren steg med 400 000 i samme
periode (data fra Eurostat).
18
Forslagsindkaldelsen under Erasmus+, der omfatter alliancen vedrørende sektorspecifikke kvalifikationer, blev
offentliggjort den 25. oktober:
https://eacea.ec.europa.eu/erasmus-plus/actions/key-action-2-cooperation-for-
innovation-and-exchange-good-practices/sector-skills-alliances_en
6
 kom (2017) 0688 - Ingen titel
1828015_0008.png
energifattigdom baseret på energieffektivitet, beskyttelse mod frakobling samt bedre
afdækning og overvågning af problemet på medlemsstatsniveau. Ved udgangen af 2017 vil
Det Europæiske Observationscenter for Energifattigdom fremlægge statistikker og rapporter
på en interaktiv netportal. I den næste fase vil den fokusere på udveksling af oplysninger og
deling af bedste praksis mellem eksperter og politiske beslutningstagere. Der er på
forsøgsbasis lanceret en oplysningskampagne, som vil blive iværksat i fire medlemsstater
(Tjekkiet, Grækenland, Portugal og Rumænien) i løbet af det næste år. Kampagnen fokuserer
på at oplyse energifattige forbrugere om deres rettigheder og vil forsyne forbrugerne med
energisparetips og information om billige forbedringer af energieffektiviteten.
Energiomstillingen har en positiv indvirkning på mange europæiske borgeres
sundhed.
De
samlede emissioner af forurenende stoffer såsom svovldioxid, nitrogendioxid og partikler er
faldende inden for EU, men luftforureningen er stadig årsag til over 400 000 for tidligere
dødsfald hvert år
19
. Med vedtagelsen af direktivet om nationale emissionslofter i december
2016
20
ønsker EU at halvere antallet af for tidlige dødsfald på grund af luftforurening inden
udgangen af 2030. Energiomstillingen vil kunne reducere giftige emissioner yderligere og
medføre en hurtig forbedring af livskvaliteten i mange europæiske byer, hvor borgerne
udsættes for luftforurening hver dag
21
. Intelligente investeringer i renere transport og
opvarmning af boliger vil også gavne økonomien ved at nedbringe sundhedsudgifter og
sygedage, der skyldes luftvejssygdomme.
En energiomstilling, der er innovativ
Energiunionen er en vigtig drivkraft for innovation inden for ren energi i Europa og resten af
verden. Europæiske virksomheder og innovatorer bør stå i forreste linje for denne udvikling
og udnytte fordelen ved at være først ude med nye teknologier og forretningsmodeller. Det er
et af hovedformålene med strategien for hurtigere innovation inden for ren energi
22
.
Europa er en af de mest innovative regioner i verden, men der er behov for en større indsats
for at bringe innovationen ud på markedet og omsætte den til vækst og jobmuligheder.
Forskning og innovation tager tid, hvilket gør det nødvendigt at træffe forberedende
foranstaltninger med det samme for at opnå praktiske fordele på mellemlang sigt. EU-
finansieringen blev derfor skaleret op sidste år. Samhørighedspolitikken støtter innovation ved
hjælp af intelligent specialisering (mindst 2,6 mia. EUR vil blive øremærket til forskning og
innovation inden for lavemissionsteknologier
23
), og Horisont 2020 vil bidrage med over
2 mia. EUR i perioden 2018-2020 rettet mod fire centrale energi- og klimaprioriteter: lagring,
vedvarende energikilder, bygninger og e-mobilitet (i byerne). Hvis bottom-up-aktiviteter
medregnes, kan det samlede beløb endda stige til 3 mia. EUR
24
.
Faciliteten for InnovFin-
energidemonstrationsprojekter, som er et finansielt instrument, der yder støtte til
pionerprojekter vedrørende lavemissionsenergiteknologier, har fået fordoblet sit budget til
EEA's rapport "Air Quality in Europe
–
2017", s. 17.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale
emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv
2001/81/EF, EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1-31
21
Se Kommissionens konsekvensanalyse, der ledsager forslaget om ændring af direktivet om energieffektivitet,
SWD(2016) 405 final, s. 59
22
COM(2016) 763 final.
23
Kommissionen har oprettet fem tværregionale partnerskaber for energiinnovation (vedrørende bioenergi,
vedvarende havenergi, intelligente elnet, solenergi og bæredygtige bygninger); COM(2017) 376.
24
Herunder 15 mio. EUR til to innovationspriser for kunstig fotosyntese og batterier.
19
20
7
 kom (2017) 0688 - Ingen titel
1828015_0009.png
300 mio. EUR ved brug af midler fra Horisont 2020 og kan nu også trække på yderligere
uudnyttede indtægter fra den første indkaldelse i forbindelse med NER 300-programmet
25
.
Batterier er en strategisk del af de innovationsprioriteter, der blev fastsat i november sidste år.
Batterier er blevet mere effektive og billigere og vil udgøre en vigtig støtteteknologi i arbejdet
for at opfylde energiunionens målsætninger, navnlig hvad angår anvendelse til
elektromobilitet og lagring af elektricitet. På finansieringssiden er Kommissionen parat til at
yde væsentlig støtte til batterier og battericelleteknologi. Til dette formål arbejder
Kommissionen sammen med innovationsøkosystemet, medlemsstaterne og industrielle
interessenter gennem hele værdikæden for batterier for at fastlægge prioriteter og behov og
etablere en EU-batterialliance centreret om fremstilling af battericeller. Resultaterne vil blive
anvendt under forummet om industriens konkurrenceevne inden for ren energi, der afholdes i
februar 2018. De supplerer det lovgivningsmæssige arbejde for at fjerne hindringer for
energilagring og fremme elektromobilitet. Der udfoldes lignende fælles bestræbelser på andre
prioriterede områder såsom vedvarende energi og dekarbonisering af den europæiske
bygningsmasse, hvilket har resulteret i mærkbare industrielle og økonomiske fordele for
Europa.
Understøttende foranstaltninger for innovation i byer
Byer har det største behov for innovation og investeringer for at kunne gennemføre
energiomstillingen. I 2017 blev der i byer over hele EU iværksat en række konkrete initiativer
for at udvikle og implementere nye og innovative teknologier til støtte for energiomstillingen.
Inden for rammerne af Urban Innovative Actions gik byerne Göteborg, Paris og Viladecans i
gang med at afprøve innovative løsninger, der kunne overføres til andre byer i EU
26
. I
forbindelse med borgmesterpagtinitiativet, der nu er ved at brede sig ud over Europas
grænser
27
, har europæiske byer samt naboskabs- og udvidelsesregioner valgt en integreret
tilgang og gjort en afgørende indsats med hensyn til afhjælpning af og tilpasning til
klimaforandringer samt adgang til billig og bæredygtig energi. Der blev desuden oprettet
forskellige bypartnerskaber inden for rammerne af dagsordenen for byerne i EU
28
, som
omfatter en innovativ forvaltningstilgang, hvor lokale myndigheder, medlemsstater og
europæiske institutioner arbejder sammen. Partnerskaber vedrørende energiomstilling,
mobilitet i byerne, luftkvalitet, bæredygtig arealudnyttelse og naturbaserede løsninger, digital
omstilling, cirkulær økonomi, klimatilpasning og boliger vil spille en vigtig rolle for, at der
sker en innovativ energiomstilling. I forbindelse med det europæiske innovationspartnerskab
om intelligente byer og samfund har byer og industri haft fokus på målet om at sikre, at
300 millioner europæiske borgere betjenes af byer med interoperable dataplatforme i 2025
29
.
Der er også udarbejdet en vejledning for at hente opbakning fra byernes beslutningstagere
30
.
NER 300 er et finansieringsprogram for innovative kulstoffattige energidemonstrationsprojekter. Dets midler
stammer fra salg af 300 millioner emissionsrettigheder fra reserven for nytilkomne (NER), der blev oprettet i
forbindelse med den tredje fase af EU's emissionshandelssystem. Der er afsat 2,1 mia. EUR til innovative
vedvarende energiprojekter og projekter om CO
2
-opsamling og -lagring (CCS-projekter) i 20 medlemsstater.
Fem projekter er ikke blevet realiseret, og de pågældende uudnyttede indtægter føres tilbage til markedet via
InnovFinEDP og CEF-gældsinstrumentet.
26
http://www.uia-initiative.eu/en/uia-cities
27
http://www.covenantofmayors.eu/index_da.html;
se også den ledsagende rapport Covenant of Mayors in
figures: 8-year assessment, JRC 2017.
28
https://ec.europa.eu/futurium/en/urban-agenda
29
http://beta.eu-smartcities.com/sites/default/files/2017-09/EIP_Mgnt_Framework.pdf
30
http://beta.eu-smartcities.com/sites/default/files/2017-09/ShC-
EIP%20Humble%20Lamppost%20Mgmt%20F%27rwork%20-%20Component%20Design.pdf
8
25
 kom (2017) 0688 - Ingen titel
1828015_0010.png
Kommissionen har også lagt sig i spidsen på verdensplan. I februar 2017 overtog
Kommissionen formandskabet for styringsudvalget for Mission Innovation fra USA, hvorefter
den gik i spidsen for to innovationsudfordringer, nemlig omdannelse af sollys til solenergi,
der kan lagres, og opvarmning og køling til overkommelige priser. Som medarrangør af
Mission Innovation-topmødet i maj 2018 og den globale energikonference Clean Energy
Ministerial sigter Kommissionen mod at give megen plads til ikke-statslige interessenter,
herunder virksomheder, innovatorer, private investorer og byer. Dette vil kunne ske i tæt
samarbejde med den globale borgmesterpagt
31
, der trådte i kraft i 2017. Den Europæiske
Union har samtidig indledt et partnerskab med Kina og Canada for at stimulere innovation
inden for ren energi på verdensplan.
På Euratoms vegne står Kommissionen også fortsat i spidsen for det innovative internationale
ITER-projekt vedrørende udvikling af fusion som en økonomisk bæredygtig energikilde
32
.
En energiomstilling, der kræver fremtidssikret infrastruktur
Der vil ikke ske nogen energiomstilling, hvis infrastrukturen ikke svarer til det fremtidige
energisystems behov. Forbindelserne mellem energi-, transport- og teleinfrastrukturen bliver
stadig tættere. Denne tværsektorielle integration vil fortsætte, og lokale net vil få stigende
betydning for de europæiske borgeres dagligdag i takt med, at de skifter til elektromobilitet,
decentral energiproduktion og prisfleksibelt elforbrug. For at tilvejebringe den næste
generation af intelligent infrastruktur og optimere brugen af den eksisterende infrastruktur
tilskynder Kommissionen projektledere, der søger om økonomisk støtte, til at skabe synergier
mellem energi-, transport- og teleinfrastrukturen. Kommissionen vil undersøge, hvordan man
fortsat vil kunne fremme sådanne innovative infrastrukturprojekter i perioden efter 2020.
Den stigende digitalisering af infrastrukturen har allerede åbnet mulighed for intelligent
styring af nettet og prisfleksibelt elforbrug. Pakken om ren energi til alle europæere indeholdt
en sammenhængende ramme for prisfleksibelt elforbrug, der åbner mulighed for intelligent
opladning af elkøretøjer, tilskynder forbrugerne til at oplade på tidspunkter, hvor elpriserne er
lave, og sætter distributionssystemoperatører i stand til at styre nettet på en aktiv måde
33
.
Direktivet om infrastruktur for alternative brændstoffer har resulteret i nationale
politikrammer og støtteforanstaltninger, som Kommissionen har undersøgt nærmere. For at
rette op på de konstaterede mangler foreslog Kommissionen tidligere på måneden en række
yderligere foranstaltninger, herunder tildeling af op til 800 mio. EUR til infrastrukturen for
alternative brændstoffer
34
.
I den digitale tidsalder er det tvingende nødvendigt, at vi beskytter vores energiinfrastruktur
bedre. Platformen af energieksperter for cybersikkerhed pegede på de udfordringer og
specifikke behov i energisektoren, som endnu ikke er omfattet af EU-lovgivning, i en rapport,
der udkom i februar 2017
35
. Kommissionen og interessenterne er inden for taskforcen for
intelligente net gået i gang med at fastlægge netregler for energispecifik cybersikkerhed frem
til udgangen af 2018. Der er iværksat en undersøgelse af risici ved og forebyggelse af
cyberhændelser i energisektoren.
31
32
http://www.globalcovenantofmayors.org/.
Kommissionens meddelelse om EU's bidrag til en reform af ITER-projektet (COM(2017) 319 af 14. juni
2017).
33
I forslaget til et direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet (omarbejdning) (COM(2016) 864
final af 30.11.2016).
34
COM(2017) 652 final.
35
https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/eecsp_report_final.pdf
9
 kom (2017) 0688 - Ingen titel
1828015_0011.png
Indsatsen for at forbedre integrationen af det indre energimarked og forsyningssikkerheden
fortsætter også. Det regionale samarbejde, der oprindeligt havde til formål at forbedre den
fysiske infrastruktur og sikre, at den udnyttes effektivt, er blevet udvidet og omfatter nu
aspekter som udvikling af vedvarende energikilder og energieffektivitet. Det vil også kunne
rettes mod fælles projekter vedrørende vedvarende energi mellem medlemsstaterne og de
respektive projektledere eller måske fælles langsigtede strategier for udbredelse af vedvarende
energikilder på regionalt plan.
Selv om der er opnået væsentlige resultater, skal det imidlertid understreges, at der stadig
findes store flaskehalse. Det forventes, at fire medlemsstater (Cypern, Polen, Spanien og Det
Forenede Kongerige) ikke vil nå målet om sammenkobling af 10 % af elnettet i 2020
36
. På
denne baggrund har Kommissionen i dag vedtaget en meddelelse om elsammenkoblingsmålet
for 2030. Den har også vedtaget den tredje liste over projekter af fælles interesse. Listen
omfatter de nøgleprojekter, der er nødvendige for at efterleve målene for et indbyrdes
sammenkoblet indre marked for energi, og navnlig de projekter, der er aftalt af de fire grupper
på højt plan, såsom sammenkoblinger mellem Den Iberiske Halvø og Frankrig og resten af
EU med henblik på udvikling af vedvarende energikilder, projekter vedrørende baltisk
synkronisering med de europæiske net, gasprojekter, der skal skabe forsyningssikkerhed og
konkurrence i Central- og Sydøsteuropa, samt de første projekter i forbindelse med et
integreret Nordsønet.
Regional integration inden for Den Europæiske Union
I september 2017 besluttede Gruppen på Højt Plan vedrørende Gassammenkobling i Central-
og Sydøsteuropa (CESEC) at udvide sit geografiske anvendelsesområde til at omfatte hele
Vestbalkan og at fokusere på at opbygge et indbyrdes sammenkoblet marked for elektricitet,
der fremmer investeringer i vedvarende energikilder og energieffektivitet. Connecting
Europe-faciliteten har resulteret i en væsentlig forbedring af den første gassammenkobling
mellem Rumænien og Bulgarien.
I forbindelse med sammenkoblingsplanen for det baltiske energimarked (BEMIP) er der
foretaget en teknisk og økonomisk analyse af synkroniseringen af de baltiske staters elnet med
EU's elnet via Litauen og Polen
37
. Denne analyse udgør et godt grundlag for, at der hurtigt
kan opnås energiuafhængighed.
De første regionale projekter vedrørende energisamarbejde mellem Nordsølandene er på vej,
og der ved at blive oprettet regionale klynger. North Sea Power Hub, en planlagt kunstig ø
omgivet af tusindvis af vindmøller, vil skabe konkrete fordele for europæiske arbejdstagere og
forbrugere.
Der er gjort fremskridt med at etablere rørledningen i forbindelse med den sydlige
gaskorridor. Dette projekt har fortsat strategisk betydning for EU's diversificeringsindsats,
eftersom det giver adgang til nye gaskilder via en ny rute.
36
Blandt de 11 medlemsstater, der ikke har nået målet på 10 % i 2017 (Bulgarien, Cypern, Tyskland, Frankrig,
Irland, Italien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien og Det Forenede Kongerige), er 7 medlemsstater
–
Rumænien, Tyskland, Frankrig, Italien, Bulgarien, Portugal og Irland
–
i gang med at gennemføre projekter af
fælles interesse, der skal gøre det muligt for dem at nå målet på 10 % inden udgangen af 2020.
37
https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/8d3b7da2-562e-11e7-a5ca-
01aa75ed71a1/language-en/format-PDF/source-31392329
10
 kom (2017) 0688 - Ingen titel
1828015_0012.png
Der er opnået visse, men ikke tilstrækkelige, fremskridt med at forbinde Den Iberiske Halvø
bedre med det indre energimarked. I 2017 traf de franske og spanske reguleringsmyndigheder
en beslutning om grænseoverskridende omkostningsfordeling i forbindelse med
Biscayabugtlinjen, der næsten vil fordoble elsammenkoblingskapaciteten mellem de to lande,
når den er færdig i 2025. Udviklingen af sammenkoblingen mellem Spanien og Portugal
forløber planmæssigt, og når den tages i brug, vil Portugal kunne nå sit mål om
sammenkobling af 10 % af elnettet. Det går fremad med udviklingen af en østlig gasakse fra
Spanien og Portugal til det indre gasmarked, og der er planlagt en ny rørledning, som vil
afhjælpe overbelastningen af det franske net.
Ud over den fysiske infrastruktur kræver et sammenkoblet og driftssikkert energimarked også,
at der sker en bedre koordinering mellem transmissionssystemoperatører, og at intern
udveksling ikke længere prioriteres højere end områdeoverskridende udveksling. For at skabe
fuld fleksibilitet i gasforsyningen vil det også være afgørende, at der sikres en mere effektiv
brug af gaslagerfaciliteterne, og at der udvikles et egentligt globalt marked for flydende
naturgas
38
.
Energiomstillingen som investeringsmulighed
Det vil medføre enorme investeringsmuligheder at fuldføre energiunionen og fremskynde
energiomstillingen. I 2017 var en af de vigtigste prioriteter for energiunionen derfor at frigøre
investeringer. Den Europæiske Union bidrog til dette på forskellige måder.
Den europæiske investeringsplan har indtil videre udløst investeringer på 240,9 mia. EUR
gennem Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), og energisektoren har
tegnet sig for det største antal godkendte EFSI-transaktioner. Størstedelen af de støttede
projekter vedrører investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet og
energiinfrastruktur
39
.
Medlemsstaterne har også sat mere gang i anvendelsen af de europæiske struktur- og
investeringsfonde til støtte for energiomstillingen, hvilket resulterede i en kraftig stigning i
antallet af udvalgte projekter i løbet af første halvår 2017. Under prioriteten for investeringer i
lavemissionsøkonomi var ca. 28 % (svarende til 18 mia. EUR
40
) af budgettet gået til mere end
8 500 konkrete projekter ved udgangen af juni 2017 (mod 19 % ved udgangen 2016
41
), og
gennemførelsesperioden udløber i slutningen af 2023
42
. I transportsektoren vil bevillingerne
fra Connecting Europe-faciliteten (CEF) for transport udgøre 22,4 mia. EUR ved udgangen af
2017, hvilket bringer de samlede investeringer inden for EU op på ca. 46,7 mia. EUR.
Sidste år bebudede Kommissionen også initiativet om intelligent finansiering til intelligente
bygninger, der skal fremme investeringer i energirenovering af den europæiske
38
39
Se også den strategi, som Kommissionen foreslog i 2016 (COM(2016) 49).
Kilde: EIB's og Europa-Kommissionens data fra oktober 2017.
40
Inklusive EU-støtte og national medfinansiering.
41
Blandt resultaterne ved udgangen af 2016 kan nævnes beslutninger om yderligere kapacitet inden for
vedvarende energi svarende til 1 000 MW og 130 000 husstande med forbedret energiforbrugsklassifikation.
42
Af hensyn til gennemsigtigheden offentliggør Kommissionen ajourførte data om de europæiske struktur- og
investeringsfonde på adressen
https://cohesiondata.ec.europa.eu/
samt årlige rapporter om de fremskridt, der er
gjort i forhold til at nå de aftalte målværdier for indikatorer. Yderligere gennemførelsesdata for de forskellige
områder vil blive fremlagt i december 2017, hvor den første strategirapport for de europæiske struktur- og
investeringsfonde fremlægges.
11
 kom (2017) 0688 - Ingen titel
1828015_0013.png
bygningsmasse
43
. Initiativet, der udvikles i samarbejde med Den Europæiske
Investeringsbank, vil gøre det muligt for medlemsstaterne at kombinere forskellige offentlige
og private finansieringskilder for at give husholdninger og SMV'er adgang til skræddersyede
istandsættelseslån.
På grund af det massive behov for investeringer i bygningsrenovering er det nødvendigt at
mobilisere private finansieringskilder i langt større omfang. For at skabe tillid og gøre det
lettere for projektudviklere og investorer at vurdere risici og fordele ved investeringer i
energieffektivitet lancerede Energi Efficiency Financial Institutions Group (EEFIG) i
november 2016 en platform for risikosikring af energieffektivitet (DEEP) med støtte fra
Europa-Kommissionen
44
. Der er tale om den største EU-dækkende open source-database med
data om over 7 800 projekter, som viser, at energieffektivitet er økonomisk fordelagtig. I juni
2017 blev der desuden præsenteret et finansieringsværktøj
–
Underwriting Toolkit
–
for
finansielle institutioner, som skal hjælpe banker og investorer med at opskalere deres tilførsel
af kapital til energieffektivitet ved at tilvejebringe en ramme for vurdering af risici og fordele
ved sådanne investeringer
45
.
Et andet initiativ, der iværksættes i år, vedrører en rådgivningsplatform for investeringer i
byer. Denne platform, som Kommissionen er i færd med at udvikle i partnerskab med Den
Europæiske Investeringsbank, baseres på de strukturer, der allerede er fastlagt i forbindelse
med Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning. Den tilbyder bymyndigheder, der
fungerer som projektledere og/eller støttemodtagere, skræddersyede rådgivningsydelser og
finansieringsmuligheder.
Understøttende investeringsforanstaltninger: Den Europæiske Fond for Strategiske
Investeringer (EFSI) og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) er på
banen
ELSAMMENKOBLINGEN MELLEM ITALIEN OG FRANKRIG (IT-FR): (170 mio. EUR)
Støtte til den italienske del af den direkte højspændingsledning fra Piemonte til Savoyen, som
forbinder Frankrig med Italien på tværs af Alperne.
NORDLINK HVDC-SAMMENKOBLINGEN (DE-NO): (150 mio. EUR) Støtte til den første
sammenkobling mellem Tyskland og Norge, som vil forbedre diversificeringen og
forsyningssikkerheden og styrke integrationen af elmarkedet i begge lande og i regionen.
ENERGA-HYBRIDOBLIGATIONER (PL): (250 mio. EUR) Treårigt investeringsprogram
(2017-2019) til modernisering og udvidelse af eldistributionsnettet i den nordlige og centrale
del af Polen. Programmet vil også lette tilslutningen af nye systembrugere, herunder
producenter af vedvarende energi.
TRAFIKSELSKABET I RIGA (LV): (175 mio. EUR) EFSI-lån kombineret med CEF-tilskud til
trafikselskabet i Riga til etablering af den infrastruktur for brintbrændstoffer, der er
nødvendig for at anvende brintbusser.
BALTCAP-INFRASTRUKTURFONDEN (LT, LV, EE): EFSI-projekt, der understøtter EIB's
investering (op til 20 mio. EUR) i BaltCap-infrastrukturfonden, en generel infrastrukturfond,
43
Bygninger står for ca. 40 % af det endelige energiforbrug, og tre ud af fire eksisterende bygninger er
ineffektive.
44
https://deep.eefig.eu/
45
https://valueandrisk.eefig.eu/
12
 kom (2017) 0688 - Ingen titel
1828015_0014.png
som fokuserer på vedvarende energi, energieffektivitet og transportprojekter i de tre baltiske
lande.
NAVARRA NZEB-PROJEKTET VEDRØRENDE SOCIALE BOLIGER (ES): EIB-lån på
39 mio. EUR ledsaget af en EU-garanti under EFSI, som skal anvendes til opførelse af 524
sociale boliger i Pamplona i regionen Navarra. Boligerne vil være næsten energineutrale.
RENOVERINGSPROGRAM FOR LEJLIGHEDSKOMPLEKSER (LT): 314 mio. EUR i støtte
fra ESI-fondene i perioden 2014-2020 med mulighed for opskalering fra EFSI
–
med det
formål at øge energieffektiviteten for de mest varmeintensive lejlighedskomplekser ved hjælp
af forskellige finansielle instrumenter (lån og garantier).
Det skal også påpeges, at Kommissionen har foreslået, at der oprettes en innovationsfond til
støtte for innovation i energisektoren og -industrien, i forbindelse med revisionen af Den
Europæiske Unions emissionshandelssystem for perioden efter 2020. I 2017 afholdt
Kommissionen en række sektorspecifikke ekspertrundbordskonferencer med henblik på at
tilrettelægge denne fond korrekt
46
. Forslaget indebærer også, at der oprettes en
moderniseringsfond, som skal hjælpe lavindkomstmedlemsstater med at modernisere deres
energisystemer.
Trods alle disse anstrengelser vil der alligevel kunne gøres mere for at skabe et
investeringsvenligt miljø. Ukoordinerede og uforudsigelige nationale energi- og
klimapolitikker skaber mindre sikkerhed for investorerne. Indtil for nylig havde meget få
medlemsstater udarbejdet klima- og energiplaner og -strategier for perioden efter 2020. Ingen
af dem havde overordnede planer, der omfattede energiunionens fem dimensioner, og kun få
regeringer tog hensyn til grænseoverskridende virkninger i de nationale politikker.
Integrererede nationale energi- og klimaplaner vil gøre det muligt for potentielle investorer at
træffe de nødvendige langsigtede investeringsbeslutninger for perioden efter 2020
47
.
For at kunne håndtere den investeringsudfordring, der er forbundet med energiomstillingen, er
det nødvendigt at afstemme finansieringen med de energi- og klimapolitiske mål.
Bæredygtige investeringer er et af de nye prioriterede tiltag i forbindelse med
kapitalmarkedsunionen. Der blev taget et vigtigt initiativ i juni 2017, hvor der blev
offentliggjort retningslinjer, som skal hjælpe virksomheder med at videregive miljømæssige
og sociale oplysninger. Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe på højt plan om
bæredygtig finansiering, som skal rådgive den om, hvordan der kan tages hensyn til
bæredygtighed i EU's finansforordning og markedspraksis. Gruppens anbefalinger vil blive
fremlagt i begyndelsen af 2018
48
. I mellemtiden går Europa stadig i front på dette område. I
januar udstedte Frankrig således den første statslige grønne benchmarkobligation nogensinde
(til en rekordhøj værdi af 7 mia. EUR). EIB er stadig verdens største udsteder af grønne
obligationer med en støt voksende portefølje.
I september blev der truffet en vigtig afgørelse om at fremme investeringer i bygningers
energimæssige ydeevne. I en ny vejledning fra Eurostat om registrering af kontrakter om
46
47
COM(2015) 337 final.
En kort beskrivelse af, hvor langt hver enkelt medlemsstat er nået med at udarbejde sit udkast til en integreret
national energi- og klimaplan, er knyttet som bilag til denne rapport.
48
Ekspertgruppen på højt plan fremlagde sin midtvejsrapport i juli 2017 og afholdt en offentlig høring indtil den
20. september.
13
 kom (2017) 0688 - Ingen titel
1828015_0015.png
energimæssig ydeevne i offentlige regnskaber
49
forklares det, hvordan den statistiske
registrering af sådanne kontrakter skal finde sted, og i hvilke tilfælde disse kontrakter skal
registreres uden for den offentlige sektors balance. Vejledningen vil gøre det nemmere for
kommunale myndigheder at anvende kontrakter om energimæssig ydeevne med henblik på at
gøre offentlige bygninger såsom hospitaler, skoler eller sociale boliger mere energieffektive,
uden at det belaster statens underskud og gæld. Den vil også bane vej for udviklingen af et
stærkere marked for udbydere af kontrakter om energimæssig ydeevne, hvilket omfatter
mange små og mellemstore virksomheder. Der vil blive udsendt en praktisk vejledning for
praktikere senere på året.
Energiomstillingens eksterne dimension
EU's udenrigs- og udviklingspolitikker er vigtige for at støtte omstillingen til ren energi og
lavemissionsøkonomi globalt og for at styrke EU's energisikkerhed og konkurrenceevne.
I 2017 styrkede EU synergierne mellem sit energi- og klimadiplomati. Som reaktion på den
amerikanske regerings udmelding om, at USA vil trække sig fra Parisaftalen, bekræftede EU
sit engagement i den globale bekæmpelse af klimaændringer og er nu i færd med at styrke
sine eksisterende globale partnerskaber. EU vil også fremover søge nye alliancer både med
verdens største økonomier og med de mest sårbare østater. EU har øget klimafinansieringen
markant i løbet af sidste år og tildelte mere end 20 mia. EUR til udviklingslandene i 2016
50
.
EU erklærede sin fulde støtte til klima- og energihandlingsplanen for vækst, der blev vedtaget
under G20-mødet i Hamborg, og styrkede samarbejdet med en række vigtige partner, navnlig
i Asien. EU underskrev en energiarbejdsplan sammen med Kina og et
samarbejdsmemorandum sammen med Japan for at fremme et globalt marked for flydende
naturgas. Båndene til Indien blev styrket yderligere takket være EU's og Indiens lederes
energi- og klimaerklæring af 6. oktober 2017. EU intensiverede også energi- og
klimarelationerne til Iran og afholdt det allerførste erhvervsforum om bæredygtig energi
mellem EU og Iran.
EU har arbejdet for, at der vedtages en ambitiøs strategi for reduktion af drivhusgasser inden
for Den Internationale Søfartsorganisation, for at sikre, at den internationale shippingsektor
bidrager til den fælles globale indsats for at nå målene i Parisaftalen, og arbejdet videre med
at reducere drivhusgasemissionerne fra luftfarten inden for rammerne af Organisationen for
International Civil Luftfart.
EU har længe haft som mål at skabe et globalt CO
2
-marked, især ved at koble
emissionshandelssystemerne sammen. Et sådant marked vil gøre det muligt at opnå større
emissionsreduktioner, samtidig med at omkostningerne til modvirkning af klimaforandringer
begrænses. Rådet og Europa-Parlamentet er i færd med at behandle en række forslag om
undertegnelse og indgåelse af en aftale med Schweiz om sammenkobling af
emissionshandelssystemer. I andre dele af verden fortsætter EU også med at spille en aktiv
rolle i forbindelse med både multilaterale initiativer
51
og bilaterale initiativer. EU har bl.a.
styrket samarbejdet med Kina, der er i færd med at udarbejde et landsdækkende system.
49
http://ec.europa.eu/eurostat/documents/1015035/7959867/Eurostat-Guidance-Note-Recording-Energy-
Perform-Contracts-Gov-Accounts.pdf/
50
Klimafinansiering fra EU, EIB og medlemsstaterne.
51
F.eks. Partnership for Market Readiness, der ledes af Verdensbanken, samt aktiviteter og uddannelsestiltag
inden for rammerne af International Carbon Action Partnership (ICAP).
14
 kom (2017) 0688 - Ingen titel
1828015_0016.png
Energi er et vigtigt fokusområde for EU's samarbejde med naboområderne. Der satses især på
lovgivnings- og markedsreformer, fremme af energieffektivitet og anvendelse af vedvarende
energikilder, etablering af sammenkoblinger, tilvejebringelse af energiforsyningssikkerhed og
fremme af de højeste standarder for nuklear sikkerhed. I 2017 gjorde Ukraine væsentlige
fremskridt med lovgivningsmæssige reformer. Ukraine har ændret sin politiske ramme for
elmarkedet og for energieffektivitet. Landet er desuden i gang med at oprette en stor fond til
finansiering af energieffektivitet i boligsektoren, bl.a. med økonomisk støtte fra EU.
EU sikrer også fortsat, at der tages tilstrækkeligt hensyn til energi under de igangværende og
fremtidige handelsforhandlinger med tredjelande. Dette er afgørende for at sikre bæredygtig
adgang til energi på verdensmarkederne, gøre det muligt for europæiske virksomheder at
drage fuldt udbytte af forretningsmuligheder på eksportmarkederne og støtte
energiomstillingen i tredjelande ved hjælp af EU-knowhow og -teknologi.
Energipartnerskabet mellem Afrika og EU udgør en vigtig ramme for samarbejdet om
bæredygtig energi. EU støtter ligeledes initiativet for vedvarende energi i Afrika
52
.
Kommissionen medvirker til at opfylde målene og målsætningerne for dette initiativ, navnlig
ved hjælp af sine blandingsinstrumenter, hvor tilskudsmidler anvendes til at frigøre
investeringer fra den offentlige eller private sektor til sektoren for vedvarende energikilder.
Det anslås, at der indtil videre er mobiliseret i alt 4,8 mia. EUR til yderligere kapacitet til
produktion af vedvarende energi. Kommissionen yder også direkte støtte til den private sektor
gennem ElectriFI-initiativet, hvor den nuværende investeringsportefølje på ca. 30 mio. EUR
på nuværende tidspunkt forventes at resultere i nyinstalleret kapacitet svarende til ca. 88 MW
inden for vedvarende energi. I april var Kommissionen endelig medarrangør af en
rundbordskonference på højt niveau om investeringer i bæredygtig energi i Afrika, som skulle
engagere den private sektor i EU mere i den afrikanske sektor for ren energi. Et forsknings-
og innovationspartnerskab vedrørende klimaændringer og bæredygtig energi ventes at blive
godkendt på topmødet mellem Den Afrikanske Union og Den Europæiske Union i november
2017.
EU fortsatte også med at styrke energisikkerheden og samarbejdede med internationale
partnere om at styrke de globale energimarkeder ved at skabe gennemsigtighed og udveksle
bedste praksis. Forholdet til USA spiller stadig en vigtig rolle i denne sammenhæng og
udvikles løbende af EU-USA-Energirådet og dets arbejdsgrupper.
Den 9. juni 2017 vedtog Kommissionen en henstilling til Rådet for Den Europæiske Union
om bemyndigelse til at føre forhandlinger om en aftale med Den Russiske Føderation om
driften af den planlagte Nord Stream 2-gasledning. Kommissionen har anmodet Rådet om at
give den et stærkt mandat, som kan danne grundlag for Kommissionens forestående
forhandlinger med Rusland. Det præciseres i det nye forslag om ændring af gasdirektivet, at
ledninger til og fra tredjelande er underlagt de fælles regler for det indre marked for naturgas
op til grænsen for Unionens jurisdiktion. Internationale aftaler med de pågældende tredjelande
vil være det mest passende instrument til at sikre, at der findes en sammenhængende
lovramme for hele rørledningen.
IV.
Energiunionen
–
på vej mod målet
52
Et afrikansk ledet initiativ, der har til formål at øge Afrikas kapacitet inden for vedvarende energi med 10 GW
frem til 2020 og mobilisere Afrikas potentiale for vedvarende energi på 300 GW frem til 2030.
15
 kom (2017) 0688 - Ingen titel
1828015_0017.png
Takket være de fremskridt, der er gjort i 2017, er EU godt på vej til at gennemføre
energiunionsprojektet og sætte gang i jobskabelse, vækst og investeringer. Kommissionen har
fremlagt de fleste lovgivningsmæssige forslag, der er nødvendige for at skabe en forudsigelig
lovgivningsramme, og der træffes understøttende foranstaltninger for at fremskynde offentlige
og private investeringer og støtte en socialt retfærdig omstilling til ren energi. Det er
imidlertid tvingende nødvendigt at gøre en yderligere indsats for at sikre, at energiunionen
fuldføres inden udløbet af den nuværende Kommissions mandatperiode i 2019. Der skal
derfor gøres reelle fremskridt med vedtagelsen af den lovgivningsmæssige ramme,
iværksættelse af den understøttende ramme og inddragelse af alle dele af samfundet.
Fastlæggelse af den lovgivningsmæssige ramme
I overensstemmelse med den fælles erklæring om lovgivningsmæssige prioriteter skal
drøftelserne i og mellem Europa-Parlamentet og Rådet bringes til en vellykket og hurtig
afslutning. Medlovgiverne har allerede vedtaget en afgørelse om udveksling af oplysninger
vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande på
energiområdet
53
og en forordning om foranstaltninger til opretholdelse af
gasforsyningssikkerheden
54
, som skal sikre et bedre grænseoverskridende samarbejde og øget
solidaritet i tilfælde af kriser. I denne måned nåede medlovgiverne også til politisk enighed
om revisionen af EU's emissionshandelssystem. Disse eksempler viser, at Den Europæiske
Union og dens institutioner er i stand til at skabe vigtige resultater, når den politiske vilje er til
stede.
Kommissionen opfordrer medlovgiverne til at bevare den overordnede sammenhæng i de
resterende lovgivningsmæssige forslag og til at sætte ambitionerne højt, således at EU styrker
sin ledende rolle i omstillingen til ren energi, navnlig i forbindelse med forvaltning,
vedvarende energikilder, klimaindsats, energieffektivitet og innovation inden for ren energi.
Det vil gøre det muligt for EU
–
som led i den forberedende dialog i 2018
–
at opnå reelle
fremskridt med sine forpligtelser i henhold til Parisaftalen og at indfri de europæiske borgeres
høje forventninger til en omstilling til ren energi.
Fastlæggelse af den understøttende ramme
I 2018 vil det blive prioriteret højt at fremme investeringer i innovative byprojekter inden for
rammerne af EU's mere overordnede dagsorden for byerne. Kommissionen vil arbejde
sammen med pionerbyer og -regioner om at støtte tværsektorielle og innovative projekter, der
kan fungere som prøvebænke for nye forretningsmodeller og anvendte teknologier. Sådanne
innovative projekter bør kopieres over hele Europa og på verdensplan. Under det kommende
One Planet-topmøde i december 2017, det tredje ministermøde i forbindelse med Mission
Innovation i maj 2018 og klimatopmødet for ikke-statslige aktører i San Francisco i september
2018 bliver der gode muligheder for at demonstrere europæisk lederskab med hensyn til
innovation inden for ren energi og den ledende rolle, som de europæiske byer spiller i den
forbindelse.
Kommissionen vil også intensivere sin støtte til kulstofintensive omstillingsregioner og
hjælpe dem med at udvikle kortsigtede løsninger og mere langsigtede strategier til fremme af
en bæredygtig økonomisk omstilling. Det skal opnås ved at kombinere arbejdet i EU-
53
54
Afgørelse (EU) 2017/684, EUT L 99 af 12.4.2017, s. 1-9.
Forordning 2017/1938, EUT L 198 af 28.10.2017, s. 1-56.
16
 kom (2017) 0688 - Ingen titel
1828015_0018.png
landegrupper, der omfatter et stort antal medlemsstater, og multiinteressentplatformen for kul-
og kulstofintensive omstillingsregioner, der oprettes i december 2017.
En anden prioritet bliver at sikre, at industriens indsats stemmer overens med de politiske
beslutningstageres indsats for at støtte omstillingen til ren energi i strategiske sektorer såsom
vedvarende energi, byggeri og batterier. Afholdelsen af forummet om industriens
konkurrenceevne inden for ren energi vil sætte endnu mere gang i processen.
Kommissionen vil endelig tilskynde til investeringer i ren energi som et vigtigt aspekt af den
økonomiske modernisering i forbindelse med sine forskellige investeringsinitiativer, herunder
investeringsrepræsentanterne, Strukturreformtjenesten og Det Europæiske Centrum for
Investeringsrådgivning.
Inddragelse af alle dele af samfundet
Energiunionen vil kun blive en succes, hvis alle dele af samfundet slutter sig sammen og
bevæger sig i samme retning, hvilket flere pionerer allerede har peget på
55
. Under den anden
rundrejse i energiunionen har næstformand Šefčovič indtil videre
besøgt 17 medlemsstater for
at diskutere, hvordan energiunionens gennemførelse forløber, med myndigheder og nationale
interessenter. Møder med unge, borgere, der påvirkes af energiomstillingen, opfindere,
arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, borgmestre og andre politikere skal afdække
positive eksempler på, hvordan energiomstillingen kan opnås i praksis. Kommissionen vil
også fremover sikre sig, at alle samfundsgrupper og navnlig unge deltager, og skabe stærkere
forbindelser mellem de europæiske, nationale og lokale bestræbelser. Den vil gøre det muligt
at indlede en åben og konstruktiv dialog blandt alle berørte parter om udkastene til de
integrerede nationale energi- og klimaplaner, som medlemsstaterne skal fremlægge i
begyndelsen af 2018. Kommissionen vil vurdere disse udkast omhyggeligt og berette herom i
sin næste rapport om status over energiunionen.
V.
KONKLUSION
Energiunionsprojektet er nået til et kritisk punkt. Der blev opnået vigtige resultater sidste år,
og det samme bør ske i 2018. Kommissionen vil derfor fortsætte sine bestræbelser på at
iværksætte understøttende foranstaltninger, der fører til praktiske ændringer og mærkbare
fordele for alle europæere. Den opfordrer
medlovgiverne til at bestræbe sig endnu mere på hurtigt at nå til enighed om de
lovgivningsmæssige forslag. Kommissionen vil gøre sit yderste for, at der opnås et
ambitiøst og hurtigt resultat
medlemsstaterne til at intensivere arbejdet med deres integrerede nationale energi- og
klimaplaner for at skabe forudsigelighed for investorerne og til at fremsende udkast til
planer så tidligt, at EU og medlemsstaterne kan fortsætte med at udvise lederskab i
forbindelse med den forberedende globale klimadialog i 2018. Kommissionen er parat
til at levere yderligere bistand
samfundet som helhed og alle berørte europæiske, nationale, regionale eller lokale
interessenter til at engagere sig aktivt i energiomstillingen og bidrage til, at den bliver
en succes.
55
F.eks. Bertrand Picards World Alliance for Efficient Solutions (http://alliance.solarimpulse.com) eller
Breakthrough Energy Coalition, der blev lanceret af bl.a. Bill Gates på klimatopmødet i Paris i december 2015
(http://www.b-t.energy/).
17