Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0753
Offentligt
1852774_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 1.2.2018
SWD(2017) 448 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
Forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kvaliteten af drikkevand (omarbejdning)
{COM(2017) 753 final} - {SWD(2017) 449 final} - {SWD(2017) 451 final}
DA
DA
kom (2017) 0753 - Ingen titel
1852774_0002.png
Resumé
Konsekvensanalyse af et revideret drikkevandsdirektiv 98/83/EF
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
Sikkert drikkevand har afgørende betydning for folkesundhed og trivsel. Vandforurening eller -mangel medfører
store samfundsmæssige og økonomiske omkostninger. REFIT-evalueringen af direktiv 98/83/EF – en opfølgning
på det første europæiske borgerinitiativ Right2Water – bekræftede, at dette direktiv opfylder sit formål om at
beskytte menneskers sundhed mod skadelige virkninger af forurening af ledningsvand. Evalueringen, høringer
af interesserede parter og Revisionsretten afdækkede fem problemområder: 1) forældede kvalitetsstandarder, 2)
forældet tilgang, 3) fleksible bestemmelser om, hvilke materialer der må komme i kontakt med drikkevand,
skaber en hindring for det indre marked, 4) manglende gennemsigtighed og adgang til aktuelle oplysninger for
forbrugerne og for kompleks rapportering, 5) ca. 2 mio. mennesker har ingen adgang til ledningsvand ifølge
borgerinitiativet.
Hvilke resultater forventes der af initiativet?
Med initiativet tilsigtes det at sørge for en bæredygtig forsyning med drikkevand af høj kvalitet i de kommende
årtier ved at modernisere drikkevandsdirektivet.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
Beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, fjernelse af hindringer for det indre marked, forbedring af
adgang til vand og bæredygtig forvaltning af vandforsyningen kan ikke i tilstrækkelig grad opnås af
medlemsstaterne alene. Borgerne, medlemsstaterne og erhvervslivet er afhængige af EU-dækkende fælles og
ajourførte standarder for drikkevandskvalitet.
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
På baggrund af de konstaterede løsninger i konsekvensanalysen blev to politiske pakker overvejet; de
indeholder begge 1) en udvidet og ajourført liste over parametre, 2) tilskyndelse til en risikobaseret tilgang, 3)
fjernelse af hindringer for det indre marked for så vidt angår produkter, der må komme i kontakt med drikkevand,
4) tilrådighedsstillelse af intelligent information til forbrugere og mere målrettede rapporteringsforpligtelser. Den
anden pakke omfatter endvidere 5) forbedret og lettere adgang til drikkevand. Begge de foretrukne politiske
pakkeløsninger svarer bedst til initiativets generelle målsætning, idet de udnytter synergien mellem en udvidet
liste over parametre og den fulde anvendelse af den risikobaserede tilgang og derved maksimerer
sundhedsmæssige fordele, samtidig med at omkostningerne mindskes. Den anden pakke vedrører mere direkte
"adgang til vand", som det europæiske borgerinitiativ "Right2Water" påpegede, herunder en forpligtelse til at
sørge for, at sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper har adgang til sikkert drikkevand.
Hvem støtter hvilken løsning?
Vandleverandører og myndigheder slog kraftigt til lyd for en udvidet og ajourført liste over parametre og
indførelsen af den risikobaserede tilgang. Erhvervslivet, forbrugerne og myndighederne bakkede kraftigt op om
fjernelsen af hindringer for det indre marked. Forbrugerne bakkede op om øget gennemsigtighed og bedre
adgang til vand for alle. En del af vandleverandørerne var ikke overbevist om, at der er behov for øget adgang til
intelligent information. Flaskevandsindustrien anfægtede, at forbruget af vand på flasker anvendes som en
indikator for forbrugernes tillid til ledningsvand.
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers
fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Begge de foretrukne pakker vil sikre en bæredygtig forsyning med drikkevand af høj kvalitet. Indførelsen af en
konsekvent risikobaseret tilgang ville forbedre sammenhængen med andre politikker, bl.a. vandrammedirektivet,
og give mulighed for bedre at udpege potentielle forureningskilder, mindske risici og derigennem i højere grad
målrette behandlings- og kontrolindsatsen. Begge pakker vil nedbringe antallet af mennesker i Unionen, som er
udsat for en potentiel sundhedsrisiko, fra 20 mio. til mellem 4,7 og 4,1 mio. Risikoen for en potentiel langsigtet
marginal effekt og deraf følgende sundhedsudgifter vil ligeledes blive nedbragt. Med øget gennemsigtighed i
forbindelse med vandforsyningen kan forbrugerne tilskynde leverandørerne til at yde ressourceeffektive
tjenester. Tiltroen til ledningsvand vil blive styrket, hvilket fører til yderligere gunstige samfunds- og
miljømæssige virkninger: forbruget af flaskevand mindskes med ca. 17 % (i forhold til 2015), og dermed
nedbringes udledningen af drivhusgasemissioner og plastforureningen. Byrden som følge af
1
kom (2017) 0753 - Ingen titel
1852774_0003.png
rapporteringsforpligtelser vil blive mindsket, ved at der kun skal afgives væsentlige oplysninger (overskridelser
og hændelser) til Kommissionen.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes –
ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Drikkevandssektorens aktuelle årlige omkostninger beløber sig til 46,3 mia. EUR og forventes at stige til 47,9
mio. EUR i 2050. De betydelige gavnlige sundhedsmæssige fordele ved en mere sikker drikkevandsforsyning
indebærer kun moderate ekstraomkostninger. Pakkerne medfører en anslået yderligere forhøjelse af
etableringsomkostningerne på 5,9 - 7,3 mia. EUR
1
. Beskæftigelsen i vandforsyningssektoren forventes at ville
øges mellem 17 000 og 26 000 fuldtidsækvivalenter, men vil aftage med 9 000 fuldtidsækvivalenter ifølge
referencescenariet. Omkostningerne væltes stort set over på forbrugerne, men EU-midler eller nationale
politikker kan mindske denne påvirkning. Betragtes den prismæssige overkommelighed, vil pakkerne forhøje
husholdningernes vandudgifter fra 0,73 % til mellem 0,75 % og 0,76 % af en gennemsnitlig husstandsindtægt.
Den gennemsnitlige omkostning pr. husstand, der for 2015 anslås til 229 EUR, vil forhøjes mellem 7,90 EUR og
10,40 EUR pr. år. Da medlemsstaterne har skønsbeføjelse (f.eks. til at yde tilskud), vil de reelle omkostninger
sandsynligvis blive lavere. Nedbringelsen af forbruget af flaskevand kan hjælpe husholdningerne med at udligne
omkostningerne med ca. 600 mio. EUR.
Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
virksomheder og mikrovirksomhederne?
Vandleverandørerne udsættes for den største påvirkning. Sondringen mellem små og store leverandører vil blive
opretholdt og præciseret. Blandt andet vil mindre leverandører drage fordel af en forenklet og faseopdelt
gennemførelse af den risikobaserede tilgang. Samlet set vil ændringerne udmønte sig i yderligere
beskæftigelsesmuligheder. Pakkerne vil påvirke SMV i behandlings- og analysesektoren gunstigt (den
sekundære beskæftigelsesvirkning kan stige til 1 000 arbejdspladser). I modsætning til de potentielle, mindre
ugunstige virkninger for flaskevandsindustrien forventes gunstige virkninger for produkt- og
materialefremstillingssektoren, for SMV, for markedsadgang og innovation samt IKT-sektoren.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
Moderniseringen af en velgennemført eksisterende lovgivning vil få begrænsede virkninger for de nationale
budgetter og forvaltninger. Hovedpåvirkningen for myndighederne hidrører fra nedbringelsen af den
administrative byrde i kraft af forenklet rapportering (et fald på 0,35 mio. EUR i driftsomkostninger).
Medlemsstaterne vil skulle gennemføre lovgivningen og kan opstille specifikke nationale risikovurderingsplaner
og/eller -retningslinjer sammen med uddannelse.
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
De årlige besparelser med hensyn til reduktion af hindringer på det indre marked anslås til 669 mio. EUR, men
disse besparelser sker potentielt på bekostning af visse nationale produktgodkendelsesorganer.
Bestemmelserne i den anden pakke vil bidrage til at forbedre adgangen til vand (6. mål for en bæredygtig
udvikling).
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
Senest 12 år efter gennemførelsen i national ret skal Kommissionen evaluere direktivet. Revisionsklausuler med
henblik på regelmæssigt at tilpasse tekniske bilag til den videnskabelige udvikling vil blive opretholdt.
1
Forskellen i årlige driftsomkostninger mellem de to politikpakker betragtes som ubetydelig.
2