kom (2017) 0771 - Ingen titel

Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0771
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.11.2017

COM(2017) 771 final

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

Rapport om varslingsmekanismen 2018

(udarbejdet i henhold til artikel 3 og 4 i forordning (EU) nr. 1176/2011 om forebyggelse

og korrektion af makroøkonomiske ubalancer)

{SWD(2017) 661 final}

kom (2017) 0771 - Ingen titel

Rapporten om varslingsmekanismen indleder den årlige runde i proceduren i forbindelse med

makroøkonomiske ubalancer, der har til formål at afdække og rette op på ubalancer, som hindrer en

velfungerende økonomi i medlemsstaterne eller i EU, og som kan være til skade for den økonomiske

og monetære unions rette virkemåde.

I rapporten om varslingsmekanismen anvendes en resultattavle med udvalgte indikatorer plus et

bredere sæt supplerende indikatorer samt andre relevante oplysninger til at screene medlemsstaterne

for potentielle økonomiske ubalancer, der kræver politisk handling. I rapporten om

varslingsmekanismen udpeges de medlemsstater, for hvilke der skal foretages en dybdegående

undersøgelse for at undersøge, hvorvidt de makroøkonomiske risici i medlemssta terne er tiltagende

eller aftagende, hvorefter det konkluderes, om der kan konstateres ubalancer eller uforholdsmæssigt

store ubalancer. Under hensyntagen til drøftelser om rapporten med Europa -Parlamentet og i Rådet

og Eurogruppen vil Kommissionen udarbejde dybdegående undersøgelser af økonomien i

medlemsstaterne. I overensstemmelse med etableret praksis udarbejdes der under alle

omstændigheder en dybdegående undersøgelse vedrørende de medlemsstater, i hvilke der i det

foregående forløb blev konstateret ubalancer. Resultaterne heraf vil indgå i de landespecifikke

henstillinger, der fremsættes som led i det europæiske semester for samordning af de økonomiske

politikker. De dybdegående undersøgelser forventes at blive offentliggjort i februar 2018 som en del af

landerapporterne forud for pakken af landespecifikke henstillinger under det europæiske semester.

AMMENFATNING

Denne rapport indleder den syvende årlige runde af proceduren i forbindelse med

makroøkonomiske ubalancer

Formålet med proceduren er at afdække ubalancer, som

forhindrer en velfungerende økonomi i medlemsstaterne, og at anspore til egnede politiske

løsninger. Proceduren er en integreret del af det europæiske semester for samordning af den

økonomiske politik for at sikre overensstemmelse med de analyser og henstillinger, der

udarbejdes i forbindelse med andre økonomiske overvågningsredskaber. Den årlige

vækstundersøgelse, der vedtages samtidig med denne rapport, gør status over den økonomiske

og sociale situation i Europa og redegør for de overordnede politiske prioriteringer for EU

som helhed for det kommende år.

I denne rapport udpeges de medlemsstater, for hvilke der bør udarbejdes dybdegående

undersøgelser med henblik på at vurdere, om de er berørt af ubalancer, som kræver

politiske tiltag

I rapporten om varslingsmekanismen foretages der en screening for

økonomiske ubalancer, og rapporten offentliggøres i begyndelsen af det årlige forløb for

samordning af den økonomiske politik. Den bygger på en økonomisk analyse af en

resultattavle over indikatorer med vejledende grænseværdier samt et sæt supplerende

indikatorer.

I rapporten om varslingsmekanismen lægges hovedvægten på spørgsmål, der vedrører

euroområdet som helhed.

I overensstemmelse med forslagene i rapporten "Gennemførelse

af Europas Økonomiske og Monetære Union" af Jean-Claude Juncker, Donald Tusk, Jeroen

Dijsselbloem, Mario Draghi og Martin Schulz fra den 22. juni 2015 og Kommissionens

Denne rapport ledsages af et statistisk bilag, som indeholder en lang række statistikker, der har dannet grundlag for

denne rapport.

Jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011.

kom (2017) 0771 - Ingen titel

meddelelse af 21. oktober 2015 om "Skridt hen imod en fuldkommen Økonomisk og Monetær

Union" indeholder rapporten om varslingsmekanismen også en analyse af, hvordan

ubalancerne i landene påvirker euroområdet som helhed, og i hvilket omfang dette kræver

koordinerede politiske løsninger set i lyset af den indbyrdes afhængighed inden for

euroområdet. Konsekvenserne af denne indbyrdes afhængighed og ubalancernes systemiske

betydning anerkendes i lovgivningen vedrørende proceduren i forbindelse med

makroøkonomiske ubalancer, der definerer ubalancer som "en makroøkonomisk udvikling,

der har negativ indvirkning på, eller har potentiale til at få en negativ indvirkning på, den rette

virkemåde af økonomien i en medlemsstat, i Den Europæiske og Monetære Union eller i

Unionen som helhed"

Vurderingen i denne rapport skal ses i lyset af et økonomisk opsving, der bliver stadig

mere bredt funderet og robust.

I efterårsprognosen 2017 fra Kommissionens tjenestegrene

anslås det reale BNP i EU og i euroområdet at vokse med henholdsvis 2,3 % og 2,2 % i 2017,

idet der kan konstateres en positiv vækst i alle EU-landene som følge af en kraftig stigning i

verdenshandelen og en styrket indenlandsk efterspørgsel i euroområdet. Hvad angår 2018

forventes væksten i BNP ifølge fremskrivningerne i efterårsprognosen fortsat at udgøre 2,1 %

i både EU og i euroområdet, før den aftager en anelse til 1,9 % i 2019, efterhånden som

opsvinget modnes. Inflationen steg en anelse i 2017 fra et historisk lavt niveau, men ventes at

ligge på 1,6 % i 2019, hvilket stadig er under ECB's mål for prognoseperioden.

Kerneinflationen har konsekvent været endnu svagere og har ligget under 1 % i de seneste tre

år. Der er fortsat fremgang på arbejdsmarkedet, idet ledigheden er på vej nedad, og

beskæftigelsen stiger, men lønudviklingen er fortsat afdæmpet, selv i lande med et stramt

arbejdsmarked, hvilket får den lave inflation til at bide sig fast, og der kan konstateres store

forskelle i arbejdsmarkedssituationen både internt i og mellem medlemsstaterne.

Kreditvæksten er genoptaget, mens rentespændet mellem stats- og virksomhedsobligationer er

blevet mindre.

Opsvinget letter korrektionen af makroøkonomiske ubalancer, men en række

udfordringer risikerer på sigt at kaste en skygge over de økonomiske udsigter.

økonomiske og politiske udsigter er stadig omgærdet af en vis usikkerhed, som primært

vedrører udviklingen i USA's finans- og pengepolitik, tilpasningen i Kina og i

vækstøkonomierne, hvor virksomhederne er meget gældsatte, geopolitiske spændinger og

stigende protektionisme. Selv om opsvinget begynder at nå bredere ud og få bedre fat, er det

stadig kendetegnet ved en totalfaktorproduktivitetsvækst, der ligger under niveauet før krisen.

Reformindsatsen er stilnet af på det seneste sammenlignet med under krisen og i årene

umiddelbart derefter. Hvis reformindsatsen ikke fortsætter i samme tempo, risikerer det at

skabe ringere betingelser for en varig stigning i den potentielle vækst samt for muligheden for

at udvide råderummet til at håndtere ubalancerne på en holdbar basis. Efterhånden som

inflationen gradvist nærmer sig ECB's målsætning, vil den øgede nominelle vækst lette

gældsnedbringelsen. Samtidig vil en genoptaget inflation tale for en normalisering af

pengepolitikken.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og

korrektion af makroøkonomiske ubalancer.

kom (2017) 0771 - Ingen titel

Der kan drages følgende konklusioner af den horisontale analyse i rapporten:



Arbejdsmarkederne oplever generelt fremgang og strammes i de fleste lande, men

lønudviklingen er fortsat afdæmpet.

Samtidig med at arbejdsløsheden generelt er

faldet, er forskellen mellem arbejdsløshedssatserne på tværs af EU også snævret ind, selv

om der fortsat er en høj ledighed i nogle lande. Erhvervsfrekvensen er generelt steget i de

sidste ti år, men arbejdsmarkedsdeltagelsen er stadig lav i nogle lande og for bestemte

grupper. Den sociale nød er på tilbagetog, men er dog stadig udbredt i nogle lande, som

kæmper med følgerne af lange perioder med ledighed og lave indtægter blandt udsatte

grupper i en situation med en generelt afdæmpet lønudvikling. Husholdningernes

disponible indkomst er steget, men er i nogle medlemsstater endnu ikke nået op på

niveauet i 2008 i faste priser. I enkelte lande er et stramt arbejdsmarked forbundet med

hurtigt stigende enhedslønomkostninger.



Boligpriserne stiger hurtigt i de fleste medlemsstater.

Boligvurderingerne ligger

generelt stadig under rekordniveauet oven på nedjusteringen efter krisen, men i nogle

tilfælde peger de tilgængelige indikatorer i retning af overvurdering. Der kan konstateres

en mulig overophedning i nogle områder, og der er en kraftig prisdynamik i et stigende

antal lande. Der kan også generelt konstateres en stigning i husholdningernes låntagning.



Rentabiliteten i banksektoren er blevet forbedret, ligesom aktiekurserne udvikler

sig i positiv retning.

De snævre rentemarginer, forældede forretningsmodeller og den

store mængde af misligholdte lån i nogle lande udgør imidlertid stadig en udfordring.



Den private gæld nedbringes fortsat, men tempoet er aftaget på det seneste.

Låntagningen stiger svagt, og reduktionen af gældskvoten beror i stigende grad på en

stigning i den nominelle vækst. Samtidig foregår gældsnedbringelsen ujævnt og ikke altid

i overensstemmelse med behovet. I de fleste medlemsstater har virksomhederne været

hurtigere til at konsolidere deres gæld end husholdningerne, hvilket kan ligge til grund

for det lave investeringsniveau i nogle lande. I de fleste lande med stor gæld er den

offentlige gæld først for nylig begyndt at bevæge sig i nedadgående retning.



Nettostillingen over for udlandet (NIIP) er i nogle tilfælde stadig ekstremt negativ i

en situation, hvor udviklingen i konkurrenceevnen lader til at ville bidrage mindre

til genoprettelsen af balance.

De lande, som i perioden før krisen havde vedvarende

store underskud på de løbende poster, er også dem, der i dag har meget negative

nettostillinger over for udlandet. Den forbedrede saldo på de løbende poster har i de fleste

tilfælde givet mulighed for gradvist at reducere mængden af nettopassiver over for

udlandet, men det er nødvendigt at fastholde overskud eller ligevægt på de løbende

poster, hvis mængden af passiver skal reduceres til et forsvarligt niveau i et passende

tempo. I de foregående år har forbedringen af konkurrenceevnen bidraget hertil, men

udviklingen i relative enhedslønomkostninger i nettodebitorlandene sammenlignet med

nettokreditorlandene er i den seneste tid begyndt at bidrage mindre til rebalanceringen.



Der skal fortsat arbejdes på at genoprette balance.

Skønt de store og uholdbare

underskud på de løbende poster blev korrigeret i næsten alle medlemsstaterne før 2016,

skal nettodebitorlandene sørge for at holde deres betalingsbalance over for udlandet på et

forsvarligt niveau med henblik på at reducere store mængder af nettopassiver over for

udlandet. Samtidig har nogle nettokreditorlande i euroområdet fortsat meget store

overskud på de løbende poster, og prognoserne antyder kun en meget begrænset

nedadrettet korrektion heraf.

kom (2017) 0771 - Ingen titel

I euroområdet skal der stadig fokuseres på at genoprette balance.

Overskuddet på de

løbende poster i euroområdet samlet set er holdt op med at stige: Det nåede sit øvre

vendepunkt på 3,3 % af BNP i 2016 og ventes ifølge fremskrivningerne at aftage til 3 % i år

for at ligge på omkring samme niveau i 2019

. Ikke desto mindre er overskuddet i

euroområdet det største på verdensplan, og det er højere end hvad de økonomiske

fundamentaler tilsiger. Nettodebitorlandene skal opretholde en forsvarlig saldo på

betalingsbalancen for at reducere den vedvarende store mængde passiver over for udlandet.

Samtidig vil fremskridt med justeringen af de store overskud i nettokreditorlandene kunne

bidrage til at forene konsolidering i euroområdet med et varigt opsving.

Skønt risiciene er begyndt at aftage, er de stadig til stede og er generelt knyttet til de

samme kilder, som blev udpeget i rapporten om varslingsmekanismen 2017.

Der gøres

begrænsede fremskridt, når det kommer til at genoprette balancen over for udlandet, idet de

store overskud fastholdes, og udviklingen i konkurrenceevnen indebærer et mindsket bidrag

hertil. Den private og den offentlige sektor nedbringer fortsat gælden

—

i stigende grad med

udgangspunkt i en stigende nominel vækst

—

men indsatsen er meget ujævn.

Virksomhedernes konsolidering er ofte forbundet med lave investeringer, og det er stadig

usikkert, i hvor stort omfang konsolideringen på længere sigt vil kunne hvile på en styrket

potentiel vækst. Situationen i banksektoren er blevet bedre på mange punkter, men sektoren er

dog stadig underlagt visse udfordringer. Der er stadig tydeligere tegn på overophedning i

arbejdsomkostningerne og boligpriserne i et stigende antal lande.

I de dybdegående undersøgelser vil der blive foretaget en mere detaljeret og omfattende

analyse for de medlemsstater, der udpeges i denne rapport.

De dybdegående

undersøgelser vil ligesom i de foregående forløb indgå i landerapporterne, som indeholder

Kommissionens tjenestegrenes analyse af de økonomiske og sociale udfordringer, som EU-

medlemsstaterne står over for. Denne analyse danner grundlaget for de landespecifikke

henstillinger under det europæiske semester. Ved udarbejdelsen af de dybdegående

undersøgelser vil Kommissionen basere sin analyse på en rig mængde data og relevante

oplysninger. Som fastsat i lovgivningen vil de dybdegående undersøgelser udgøre et af de

vigtigste grundlag for Kommissionens konklusion om, hvorvidt der består ubalancer eller

uforholdsmæssigt store ubalancer, samt for de politiske henstillinger, som den efterfølgende

retter til de enkelte medlemsstater

. De lande, hvori der konstateres ubalancer eller

uforholdsmæssigt store ubalancer, er og vil fortsat være genstand for specifik overvågning for

at sikre en løbende overvågning af deres politiske tiltag inden for rammerne af proceduren i

forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.

Der bør foretages dybdegående undersøgelser for de medlemsstater, i hvilke der i det

foregående forløb blev konstateret ubalancer eller uforholdsmæssigt store ubalancer.

overensstemmelse med etableret tilsynspraksis skal der foretages en dybdegående

undersøgelse for at vurdere, hvorvidt tidligere konstaterede ubalancer er under afvikling,

stadig består eller er forværrede, idet der ses nøje på de politiske foranstaltninger, der er

truffet i de berørte lande. I denne rapport om varslingsmekanismen fastslås det således, at der

skal foretages dybdegående undersøgelser for de 12 medlemsstater, hvori der blev konstateret

På basis af nationale regnskabstal.

Forordning (EU) nr. 1176/2011 (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25).

kom (2017) 0771 - Ingen titel

ubalancer på grundlag af resultaterne af de dybdegående undersøgelser fra 2016

. Det drejer

sig om

Bulgarien, Cypern, Frankrig, Irland, Italien, Kroatien, Nederlandene, Portugal,

Slovenien, Spanien, Sverige

Tyskland.

På grundlag af en økonomisk analyse af resultattavlen finder Kommissionen det ikke

nødvendigt at foretage dybdegående undersøgelser for de medlemsstater, hvori der i

øjeblikket ikke er konstateret ubalancer.

Ud fra den økonomiske analyse af resultattavlen

kan det konkluderes, at der sammenlignet med sidste år ikke er nogen større yderligere risici

generelt set for Finland, for hvilket overvågningen som led i proceduren i forbindelse med

makroøkonomiske ubalancer blev ophævet i 2017. Den samme konklusion kan drages på

nuværende tidspunkt vedrørende de lande, for hvilke overvågningen som led i proceduren

blev ophævet i 2016 (Belgien, Det Forenede Kongerige, Rumænien og Ungarn), samt for de

lande, for hvilke der ikke blev udarbejdet en dybdegående undersøgelse. Den seneste

boligprisdynamik i en række lande (Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Finland,

Luxembourg, Ungarn og Østrig) tilsiger imidlertid, at der foretages en nærmere analyse i de

respektive landerapporter, selv om det på nuværende tidspunkt ikke synes nødvendigt med en

dybdegående undersøgelse, eftersom risiciene lader til at være begrænsede. Det samme

gælder den spirende dynamik i arbejdsomkostningerne i nogle medlemsstater (Estland,

Letland, Litauen, Rumænien og Ungarn). For Grækenlands vedkommende foregår

overvågningen af ubalancer og af de korrigerende foranstaltninger fortsat inden for rammerne

af stabilitetsstøtteprogrammet. I denne rapport om varslingsmekanismen fastslås det således,

at der bør foretages en dybdegående undersøgelse af 12 medlemsstater i stedet for de 13, der

var genstand for en sådan undersøgelse i det foregående forløb.

BALANCER

RISICI OG TILPASNING

VIGTIGSTE UDVIKLING PÅ TVÆRS AF LANDE

Rapporten om varslingsmekanismen bygger på en økonomisk analyse af en resultattavle

med indikatorer, som bruges til at filtrere dataene for at afsløre umiddelbare tegn på

eventuelle risici og sårbarheder, der kræver nærmere granskning i en dybdegående

undersøgelse.

Resultattavlen indeholder 14 forskellige indikatorer og vejledende

grænseværdier for en række områder, bl.a. betalingsbalancen over for udlandet,

konkurrenceevnen, gæld i den private sektor, boligmarkederne, banksektoren og

beskæftigelsen. Den bygger på ajourførte data af god statistisk kvalitet for at sikre dataenes

stabilitet og sammenlignelighed på tværs af landene. Den resultattavle, der anvendes i denne

rapport, afspejler således data frem til 2016. I forbindelse med den økonomiske analyse af

indikatorerne tages der imidlertid også hensyn til nyere data samt et sæt supplerende

indikatorer. Tallene i resultattavlen aflæses ikke mekanisk, men er genstand for en økonomisk

analyse, som giver mulighed for at tage landespecifikke forhold og andre situationsbestemte

spørgsmål i betragtning

Se "Det europæiske semester 2016: Vurdering af fremskridtene med strukturreformer, forebyggelse og korrektion af

makroøkonomiske ubalancer og resultater af de dybdegående undersøgelser i henhold til forordning (EU) nr.1176/2011"

(COM(2016) 95 final/2 af 7.4.2016).

I forordningen vedrørende proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer fastslås det, at der ikke må

foretages en rent mekanisk aflæsning af indikatorerne (Forordning (EU) nr. 1176/2011). For yderligere oplysninger om

rationalet bag opbygningen af resultattavlen og dens anvendelse henvises til "The Macroeconomic Imbalance Procedure.

Rationale, Process, Application: A Compendium" (Europa-Kommissionen, 2016).

kom (2017) 0771 - Ingen titel

Indikatorerne i resultattavlen viser, at der stadig er ubalancer og sårbarheder, som er

knyttet til høje gældsniveauer.

Der kan fortsat konstateres mange overskridelser af

resultattavlens grænseværdier, når det kommer til den offentlige gæld, nettostillingen over for

udlandet og gælden i den private sektor (fig. 1)

. I 2016 lå tallene for henholdsvis 16, 15 og 12

medlemsstater over grænseværdierne for disse indikatorer. Det er tæt på resultatet for de

foregående år og bekræfter disse mængdebaserede ubalancers længerevarende karakter. I

overensstemmelse med det igangværende opsving med høj beskæftigelse er antallet af lande,

for hvilke arbejdsløshedstallene lå uden for grænseværdien mellem 2014 og 2016, faldet fra

12 til 9, og de største fald kan konstateres for ungdomsarbejdsløsheden og langtidsledigheden,

idet disse indikatorer er mere følsomme over for arbejdsmarkedssituationen. Til gengæld

stiger boligpriserne kraftigt, og ifølge resultattavlen er antallet af medlemsstater, for hvilke

tallene ligger uden for grænseværdien, steget fra 5 i 2014 og 6 i 2015 til 10 i år. For 4 af de 5

medlemsstater, for hvilke tallene for resultattavlens indikatorer for de løbende poster ligger

uden for grænseværdien, skyldes dette overskud. Antallet af medlemsstater, for hvilke

indikatoren for enhedslønomkostninger ligger over grænseværdien, har ligget stabilt på 3 eller

4 i de sidste tre år. For 3 medlemsstater overskrider tallene grænseværdien for den reale

effektive valutakurs: I det ene tilfælde kan det tilskrives en forringet konkurrenceevne, mens

det i de to andre skyldes, at den reale valutakurs ligger under den nedre grænseværdi. Antallet

af medlemsstater, for hvilke indikatoren for eksportmarkedsandele ligger uden for

grænseværdien, er faldet markant, efter at eksportefterspørgslen er steget blandt EU-landene.

Fig. 1:

Antal lande med variabler uden for grænseværdierne

16 16

0 0

1 1

3 3

2014

2015

2016

Kilde:

Eurostat.

Anm.:

Antallet af lande med variabler, der ligger uden for grænseværdierne, afspejler tidspunktet for

offentliggørelsen af resultattavlen sammen med den pågældende rapport. Eventuelle efterfølgende datarevisioner

kan indebære, at antallet af lande, der på grundlag af beregninger af de seneste tal for variablerne ligger uden for

grænseværdierne, afviger fra det antal, der er angivet ovenfor.

De enkelte indikatorer og deres vejledende grænseværdier findes i tabel 1.1 i bilaget.

kom (2017) 0771 - Ingen titel

Fig. 2:

Løbende poster, 2016

% af BNP

-2

-4

-6

CY SK FI LT EL FR BE PT LV ES EE AT IT IE LU SI MT DE NL UK RO PL CZ HR SE BG HU DK

Euroområdet

Løbende poster (LP)

LP, konjunkturkorr.

LP, normaludv.

Uden for euroområdet

LP, stabilisering af NIIP over -35% af BNP i 2036

Kilde:

Beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene.

Anm.:

Den konjunkturkorrigerede saldo beregnes på grundlag af de estimater af produktionsgabet, der ligger til

grund for Kommissionens efterårsprognose 2017. Maltas konjunkturkorrigerede saldo for 2016 ses ikke i figuren

–

den udgør 13,3 % af BNP. For nærmere oplysninger om beregningen af normaludviklingen henvises til

fodnote 9. Den saldo, der skal til for at de løbende poster har en stabiliserende effekt på nettostillingen over for

udlandet, er defineret som den saldo, der skal til for at bringe nettostillingen over for udlandet på -35 % over 20

år. For de lande, hvis nettostilling over for udlandet i 2016 allerede udgjorde -35 % af BNP eller bedre, svarer

det til den saldo, der skal til for at holde nettostillingen på niveauet i 2016

Fig. 3:

Udvikling i de løbende poster

% af BNP

-2

-4

-6

-5

-10

-15

-20

Kilde:

Eurostat.

Beregningerne af den NIIP-stabiliserende saldo på de løbende poster beror på følgende antagelser:

fremskrivningerne af det nominelle BNP stammer fra Kommissionens efterårsprognose 2017 (frem til 2019)

og dens metodologi for fremskrivninger for de efterfølgende 10 år; følgerne af værdireguleringer antages

normalt at være nul i prognoseperioden; kapitalposterne antages at være konstante i procent af BNP på et

niveau svarende til medianen mellem 2015 og fremskrivningerne for 2019.

2015

2016

Ændring 2007-2016 (pp af BNP) (h. akse)

kom (2017) 0771 - Ingen titel

Antallet af lande med underskud er meget begrænset, hvorimod der fortsat kan

konstateres mange overskud.

Størsteparten af de store underskud på de løbende poster var

allerede svundet betydeligt ind før 2016 og er nu vendt til overskud eller ligevægtige stillinger

som følge af en genoprettet konkurrenceevne og en afdæmpet indenlandsk efterspørgsel (fig.

2 og 3). Handelsbalancen er i den seneste tid blevet påvirket positivt af faldende råvarepriser,

et opsving i den EU-interne handel og en tiltagende verdenshandel siden midten af 2016,

mens nettodebitorlandenes indkomstbalance er blevet påvirket positivt af faldende renter,

hvilket indebærer lavere betalinger på nettoforpligtelser.



Kun Det Forenede Kongeriges løbende poster udviser i dag et underskud, der ligger uden

for grænseværdien. For de øvrige medlemsstater med underskud på de løbende poster i

2016 (Belgien, Grækenland, Frankrig, Cypern, Letland, Litauen, Polen, Rumænien,

Slovakiet og Finland) ligger tallet et godt stykke under grænseværdien. De cykliske

faktorer er begyndt at spille en mindre rolle, da produktivitetsgabene lukkes (fig. 2). Der

blev dog stadig registreret yderligere marginale forbedringer i 2016, mens lande som

Kroatien og Irland registrerede fald i deres overskud, fra et usædvanligt højt niveau i

2015 (fig. 3).



Samtidig kan der fortsat konstateres store overskud. Til trods for marginale fald på det

seneste er overskuddene i Danmark, Tyskland og Nederlandene fortsat langt over

grænseværdien, ligesom de har været det i mange år. Malta overskred grænseværdien i

2016, hvilket bl.a. afspejler effekten af at være et offshore-centrum. Overskuddet ville

have været en anelse større i Tyskland og mindre i Danmark, hvis det ikke havde været

for de cykliske effekter. Tyskland, Danmark og Nederlandene registrerer i øjeblikket

overskud, der langt overgår hvad de økonomiske fundamentaler tilsiger (såsom aldring og

relativ indtægt pr. indbygger)



Generelt set lader alle de nyere overskud i de forskellige medlemsstater både inden for og

uden for euroområdet, med undtagelse af Luxembourg, til at værre større, end hvad de

økonomiske fundamentaler tilsiger, i nogle tilfælde med en stor margin. Ifølge

Kommissionens efterårsprognose 2017 er der kun tegn på begrænsede ændringer af dette

mønster i år og næste år.



I Cypern og Grækenland er saldoen på de løbende poster endnu ikke tilstrækkelig til at

understøtte en reduktion af mængden af nettopassiver over for udlandet til et forsvarligt

niveau i et passende tempo. Til gengæld ligger saldoen på Portugals og Spaniens løbende

poster en anelse højere, end hvad der er nødvendigt for at nå en nettostilling over for

udlandet på -35 % af BNP over de næste 20 år, mens denne margin er endnu større for

Kroatien og Irland.

IMF's "External Sector Report" fra 2017 indeholder stort set den samme vurdering. Se også fodnote 13.

kom (2017) 0771 - Ingen titel

Fig. 4

Udvikling i nettostillingen over for udlandet (NIIP)

100

-50

-100

-5

-150

-200

Ændring i NIIP: 2005-2013 (årligt gnmsnit.) (h. akse)

Ændring i NIIP: 2013-2015 (årligt gnmsnit.) (h. akse)

Ændring i NIIP: 2016 (h. akse)

NIIP i 2016 (v. akse)

-31.8

-10

-15

Kilde:

Eurostat (BPM6, ENS2010), beregninger fra Kommissionens tjenestegrene.

Anm.:

For Bulgarien er tallene først tilgængelige fra 2010 og for Cypern fra 2008.

Nettostillingen over for udlandet (NIIP) er blevet forbedret i næsten alle medlemsstater

på det seneste, men den er dog fortsat meget negativ i adskillige af dem.

I 2016 er der i

nogle tilfælde registreret store forbedringer i både nettodebitor- og nettokreditorlande, om end

de har været lidt kraftigere i førstnævnte. Det afspejler stigende saldi på de løbende poster og

på kapitalbalancen samt en øget vækst i BNP. Der er stor forskel på omfanget af

værdireguleringer på tværs af landene, uden at dette har nogen klar forbindelse til

nettostillingens udgangspunkt, men disse værdireguleringer har i nogle tilfælde bidraget til at

nedbringe meget negative nettostillinger over for udlandet. Udviklingen i første halvdel af

2017 peger ikke i retning af større ændringer af dette mønster.



2016 var markeret af klare forbedringer af de mest negative nettostillinger over for

udlandet, hvilket ofte står i stærk modsætning til forværringerne i de foregående år.

Cypern og Italien skiller sig ud ved markante forbedringer i 2016, mens tendensen i

Portugal og Spanien også tydeligt er vendt, idet forbedringerne i 2016 kommer oven på

flere år med mere eller mindre fortsatte forværringer. Grækenland udgør stadig en

undtagelse, eftersom nettostillingen blot er blevet værre, skønt denne udvikling foregår i

et langsommere tempo end hidtil. Udviklingen har været mere blandet i lande med

mindre negative nettostillinger, og korrektionerne har generelt været mere moderate i

disse lande. Selv om udviklingen i nettostillingen over for udlandet oven i købet er

begyndt at sagtne farten, f.eks. i Ungarn, har den altid fulgt en positiv retning.



Trods de seneste forbedringer kunne over halvdelen af EU-medlemsstaterne i 2016

registrere nettostillinger over for udlandet, som ligger uden for grænseværdien. For nogle

lande udgør nettopassiverne mere end -100 % af BNP (Irland, Grækenland, Cypern og

Portugal), mens de i Spanien og Kroatien udgør mere end -70 % af BNP. Ni andre lande

skal stadig nærme sig grænseværdien på -35 % af BNP, bl.a. Bulgarien, Ungarn, Letland,

Polen, Rumænien og Slovakiet.

Procentpoint af BNP

% af BNP

kom (2017) 0771 - Ingen titel



De risici og sårbarheder, der knytter sig til negative nettostillinger, kan også afhænge af

sammensætningen heraf. For de lande, som ofte er store nettodebitorer, navnlig Cypern,

Grækenland, Portugal og Spanien, udgøres den meget negative nettostilling over for

udlandet af en stor udlandsgæld, hvilket kan gøre dem sårbare over for ændringer af

finansieringsbetingelserne, især hvis og når der er et stort behov for refinansiering. I

andre debitorlande udgøres en stor del af den negative nettostilling over for udlandet af

udenlandske direkte investeringer, som kan være en mere stabil finansieringskilde,

hvilket f.eks. er tilfældet i Estland, Letland, Litauen, Bulgarien, Polen, Rumænien og

Slovakiet.

Fig. 5:

Vækst i enhedslønomkostninger og dekomponering af faktorer, 2016

-2

Arbejdsproduktivitet (TFP)

Arbejdsproduktivitet (arbejdstimer)

Arbejdsproduktvitet (kapitalintensivering)

Timeløn

Vækst i nominelle enhedslønomkostninger



Nettokreditorlandene øgede deres store nettoformuer over for udlandet yderligere i 2016

med udgangspunkt i store overskud og positive værdireguleringer, som ofte var mere

markante end tidligere. Særligt endte Nederlandene 2016 med en nettoformue svarende

til knap 70 % af BNP, mens den i Danmark og Tyskland nåede op på 55 % af BNP,

hvilket for alles tilfælde er det højeste niveau i et årti. Saldoen på de løbende poster

overstiger tydeligt det niveau, der skal til for at opretholde et NIIP målt i BNP på

niveauet for 2016. Malta og Luxembourg var de eneste nettokreditorlande, der

registrerede en forringelse af deres nettostillinger over for udlandet i 2016, skønt de under

alle omstændigheder forblev positive. Samtidig har de fleste lande med en relativt

ligevægtig nettostilling i forhold til udlandet registreret en forbedring i 2016, som i nogle

tilfælde var klart større end tidligere. Det Forenede Kongerige endte 2016 med en

ligevægtig nettostilling over for udlandet, hovedsageligt takket være værdireguleringer

som følge af deprecieringen af pundet efter flere år med negative stillinger.

Ændring i % / procentpoint

-4

-6

-8

Euroområdet

Uden for euroområdet

Kilde:

AMECO og Eurostat. Beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene.

Anm.:

Dekomponeringen tager udgangspunkt i en standardopdeling af stigningen i enhedslønomkostninger på

nominel timeløn og arbejdsproduktivitet

–

sidstnævnte opdeles yderligere i bidraget fra antal arbejdstimer og

bidraget fra totalfaktorproduktivitet og kapitalakkumulering på grundlag af almindelige vækstberegninger.

Udviklingen i omkostningskonkurrenceevnen er blevet mindre gunstig for

rebalanceringen.

Konkurrenceevnegevinsterne i nettodebitorlandene er typisk svage eller

kom (2017) 0771 - Ingen titel

ved at aftage, mens nettokreditorlandene har registreret få ændringer i deres konkurrenceevne.

I lyset af den relativt svage vækst i arbejdsproduktiviteten og en afdæmpet lønudvikling i et

flertal af lande lader udviklingen i enhedslønomkostninger i 2016 til at være mindre knyttet til

stillingen over for udlandet (både på stock- og flow-basis) (fig. 5). Generelt set er der mindre

forskel på udviklingen i de enkelte landes omkostningskonkurrence, hvilket er mindre

gunstigt for en symmetrisk rebalancering i euroområdet (se fig. 6 og tekstboks 2).



I 2016 blev enhedslønomkostningerne i nogle af nettodebitorlandene udjævnet eller

positive efter flere års fald (f.eks. Grækenland, Irland, Spanien, Portugal, Slovenien),

hvilket afspejler den faldende produktivitetsvækst, og at lønudviklingen går i mindre

negativ retning eller bliver positiv. Lande såsom Estland, Letland og Litauen kunne

fortsat registrere en kraftig vækst i enhedslønomkostninger som følge af en kraftig

lønvækst i en situation med strammere arbejdsmarkeder og en begrænset

produktivitetsvækst. Samtidig har andre lande på det seneste og også ind i 2017

registreret en øget stigning i enhedslønomkostninger, især Rumænien, mens også

Bulgarien, Tjekkiet og Ungarn (fig. 6). I nogle af disse lande kommer den tiltagende

lønvækst oven på betydelige tilpasninger i kølvandet på krisen i 2008-2009, som

midlertidigt satte en stopper for tilnærmelsen af lønningerne på længere sigt. En svag

arbejdsproduktivitet

ofte

gået

hånd

med

moderat

totalfaktorproduktivitetsvækst .



Væksten i enhedslønomkostninger i en række nettokreditorlande (Danmark, Tyskland,

Luxembourg, Nederlandene og Sverige) var fortsat generelt moderat i 2016, og i

Tyskland er de aftaget en anelse i lyset af den svage lønudvikling, selv om

arbejdsmarkedet bliver strammere.



Den lave inflation har bidraget til at holde priskonkurrenceevnen (målt som den reale

effektive valutakurs (REER)) forholdsvis stabil i de senere år (fig. 7). Eurokursen

begyndte at stige i 2016 efter et fald i 2015, hvilket indebærer nominelle effektive

kursstigninger i eurolandene generelt og også kommer til udtryk i den seneste dynamik i

den reale effektive valutakurs. Til trods for den seneste kursstigning peger REER-

indikatoren stadig i retning af en forbedret priskonkurrenceevne sammenlignet med

perioden før krisen i de fleste nettodebitorlande. I nogle år er det kun Estland, Letland og

Litauen, og på det seneste Bulgarien og Tjekkiet, der har oplevet en forværring af

konkurrenceevnen sammenlignet med perioden før krisen, i lyset af de længerevarende

inflationssatser. Når der ses på alle EU-landene, er det kun Det Forenede Kongerige,

Polen og Tyskland, der har registreret en forbedret priskonkurrenceevne sammenlignet

med år 2000.

I enkelte lande såsom Polen og Rumænien har de kraftige stigninger i mængden af kapital pr. arbejdstager

('kapitalintensivering') løftet arbejdsproduktiviteten og lagt en dæmper på enhedslønomkostningerne, mens

der er sket det modsatte i Letland, Grækenland, Portugal og Slovakiet.

kom (2017) 0771 - Ingen titel

Fig. 6:

Vækst i enhedslønomkostninger

Gennemsnitlig årlig procentvis ændring

-2

-4

-10.5

EA 19

Euroområdet

Uden for euroområdet

2010-2013

2014-2015

2016

2017f

Kilde:

AMECO; data vedrørende 2017 kommer fra efterårsprognosen 2017 fra Kommissionens tjenestegrene.

Fig. 7:

Real effektiv valutakurs, 42 handelspartnere, HICP-deflator

135

130

125

120

115

Indeks, år 2000=100

110

105

100

EA 19

Euroområdet

Uden for euroområdet

Real effektiv valutakurs (REER), HICP-baseret: 2016 (v. akse, indeks år 2000=100)

Real effektiv valutskurs (REER), HICP-baseret: 2015 (v. akse, indeks år 2000=100)

Real effektiv valutakurs (REER), HICP-baseret: 2013 (v. akse, indeks år 2000=100)

Real effektiv valutakurs (REER), HICP-baseret: 2007 (v. akse, indek år 2000=100)

Kilde:

AMECO

Anm.:

Data vedrørende Slovakiet falder uden for figuren med et indeks på 153, 173, 170 og 171 i henholdsvis

2007, 2013, 2015 og 2016.

De fleste EU-lande har for nylig registreret øgede eksportmarkedsandele.

Disse gevinster

er tegn på, at handelen internt i EU er steget lidt mere end handelen med lande uden for EU,

og afspejler et fald i råvarepriserne i de seneste år, som medfører, at anden eksport end råvarer

er begyndt at veje mere i den samlede eksport. Den største fremgang i eksportmarkedsandele

kom (2017) 0771 - Ingen titel

er registreret i Irland, Luxembourg og Rumænien, mens Grækenland, Finland og Sverige har

registreret de største tab. De større økonomier i EU har generelt ikke registreret nogen

ændring i markedsandele. Der lader ikke til at være nogen systemisk betingede forskelle

mellem nettokreditor- og nettodebitorlande, når det kommer til de seneste års udvikling i

eksportmarkedsandele, undtagen i 2016 hvor nettodebitorlandene klarede sig lidt bedre.

Fig. 8

Ændring i eksportmarkedsandele, akkumuleret ændring 2011-2016

Gevinster uden for EU-markedet

Gevinster inden for EU-markedet

Eksponering for lande uden for EU

Eksponering for lande i EU

Ændring i procent / procentpoint

-10

-20

Indikator 2016 (ændring over 5 år)

Kilde:

Eurostat, beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene.

Anm.:

Dekomponeringen tager udgangspunkt i shift-share-metoden. De grå søjler viser det bidrag til udviklingen

i markedsandele, der skyldes ændringer i eksponeringen for et givet marked. De sorte søjler viser det bidrag til

udviklingen i markedsandele, der skyldes ændringer i markedsandele på et givet marked. Ved beregningen er der

anvendt data fra BPM6, undtagen for Finland, hvor tallene for eksporten til EU stammer fra

nationalregnskaberne. Dataene vedrørende Spanien er delvist utilgængelige.

kom (2017) 0771 - Ingen titel

Tekstboks 1: Euroområdedimensionen og makroøkonomiske ubalancer

Der skal tages behørigt hensyn til de makroøkonomiske ubalancers indvirkning på euroområdet

som helhed.

I overensstemmelse med forslagene i rapporten "Gennemførelse af Europas Økonomiske

og Monetære Union" af Jean-Claude Juncker, Donald Tusk, Jeroen Dijsselbloem, Mario Draghi og

Martin Schulz fra den 22. juni 2015 og Kommissionens meddelelse af 21. oktober 2015 om "Skridt

hen imod en fuldkommen Økonomisk og Monetær Union" indeholder rapporten om

varslingsmekanismen fra 2016 en systematisk analyse af, hvordan ubalancerne i landene påvirker

euroområdet som helhed, og hvorvidt dette kræver koordinerede politiske løsninger set i lyset af

landenes indbyrdes afhængighed.

Det store overskud på de løbende poster i euroområdet har stabiliseret sig.

Overskuddet på de

løbende poster i euroområdet steg marginalt til et toppunkt på 3,3 % af BNP i 2016 efter at have ligget

på 3,2 % af BNP i 2015, og ifølge fremskrivningerne i Kommissionens efterårsprognose 2017

forventes det at blive liggende omkring 3 % frem til 2019, hovedsageligt fordi konjunkturerne i

euroområdet er ved at komme på niveau med dets handelspartnere og fordi fordelene i bytteforholdet

er ved at ebbe ud

. Under antagelse af en uændret politik ventes niveauet for overskuddet på de

løbende poster i euroområdet at forblive det største i verden. Niveauet vurderes at være højere, end

hvad der kan forventes ud fra økonomiske fundamentaler (bl.a. aldring og relativ indkomst pr.

indbygger), idet empiriske estimater af normaludviklingen af de løbende poster i euroområdet

indikerer et lille overskud på lidt over 1 % af BNP i 2016

. På længere sigt kan det store overskud på

de løbende poster i euroområdet være en af faktorerne bag det opadgående pres på euroens værdi over

for udlandet.

Det vedholdende overskud i euroområdet afspejler, at der er sket en korrektion af de tidligere

underskud på de løbende poster, samt at flere lande længe har haft overskud.

Kombineret set

tegner de store overskud i Tyskland og Nederlandene sig for næsten 90 % af det aktuelle

niveau

for

det samlede overskud i euroområdet (fig. B.1.1). Den kraftige forbedring af saldoen på de løbende

poster i euroområdet i årene efter krisen faldt sammen med en brat tilpasning af store underskud over

for udlandet efter et omslag i de private finansielle strømme på tværs af grænserne (fig. B.1.2). Den

efterfølgende stigning af overskuddet i euroområdet faldt sammen med en varig forbedring af

nettodebitorlandenes løbende poster, samtidig med at overskuddene i nettokreditorlandene voksede sig

større. Siden 2011 tegner

udviklingen

i saldoen på Italiens og Tysklands løbende poster sig for

omkring 2/3 af stigningen i overskuddet i euroområdet. Den reduktion af overskuddet i euroområdet,

der ventes i 2017, skyldes hovedsageligt et fald i Tysklands overskud.

Udviklingen i overskuddet i euroområdet er en følge af, at den indenlandske efterspørgsel halter

bagefter den økonomiske aktivitet, og at der fortsat er en solid eksportefterspørgsel.

Nettoeksporten er forskellen mellem de samlede indtægter og udgifter og er blot steget siden 2009 og

frem til 2016, der var det første år efter krisen, hvor den samlede reale efterspørgsel steg hurtigere end

På basis af nationale regnskabstal for perioden 2017-2019. Der er et sammenfald mellem de nationale regnskabstal og

tallene i statistikkerne for betalingsbalancen for 2015 og 2016.

Benchmarket er fastsat ved simpel lineær regression ved at se på de vigtigste bestemmende faktorer for forholdet

mellem opsparing og investeringer, inkl. økonomiske fundamentaler (demografi, ressourcer osv.), politikfaktorer og den

globale finansielle situation. Metoden svarer til den metode, der anvendes i IMF's "External Balance Assessment"

(Phillips, S. m.fl., 2013, "The External Balance Assessment (EBA) Methodology", IMF Working Paper, 13/272). De

væsentligste forskelle består i, at estimaterne bygger på et større prøveudsnit, en lidt anderledes empirisk opgørelse (de

forskellige vekselvirkninger af variablen for aldringens effekt og en supplerende variabel for produktivitetens andel af

den skabte værdi), samt enkelte forskelle i definitionen af normaludviklingen (fremskrivninger baseret på et mindre sæt

økonomiske nøgletal, navnlig udelukkes variablerne for NIIP og global risikoaversion, og de politiske variabler er

fastsat ud fra verdensgennemsnittet). IMF anslår, at normaludviklingen for de løbende poster i euroområdet peger i

retning af et lille overskud på omkring 2,7 % af BNP (intern vurdering).

kom (2017) 0771 - Ingen titel

BNP (se fig. B.1.3). Udviklingen i overskuddet afspejler, at efterspørgselsdynamikken har været svag i

nettodebitorlandene, mens nettokreditorlandenes betalingsbalancer over for udlandet er steget

yderligere fra et allerede positivt udgangspunkt. En vedvarende lav efterspørgsel gav sig udtryk i et

produktionsgab i euroområdet, der har været negativt siden 2009, men som ifølge fremskrivningerne i

Kommissionens efterårsprognose 2017 ventes at blive positivt i 2018. Denne længerevarende

økonomiske stilstand påvirker inflationstallene, som fortsat ligger under de pengepolitiske

myndigheders mål. Udviklingen i overskuddet i euroområdet er desuden knyttet til dynamikken i

eksporten fra euroområdet, som har grund i en gunstig global efterspørgsel efter europæiske varer og

tjenester og en forbedret konkurrenceevne. Fordelene ved euroens kursfald i 2015 har gradvist haft en

effekt for handelsbalancen, mens den seneste kursstigning næsten ikke kan spores.

Fig. B.1.1: Løbende poster i euroområdet

samlet set og i udvalgte medlemsstater

Fig. B.1.2: Fordringserhvervelse, netto, pr.

sektor

% af BNP

-2

-4

-6

-8

% af BNP

-1

-2

-3

Andre

17f

EA-19

Husholdninger

Finansielle selskaber

Hele økonomien

Den offentlige sektor

Ikke-finansielle selskaber

Kilde: AMECO.

Kilde: Eurostat.

Euroområdets forbedrede stilling over for udlandet er knyttet til en omfattende konsolidering.

Samlet set for euroområdet er gælden i husholdningerne, virksomhederne og den offentlige sektor

fortsat stor, og der er store forskelle mellem landene. Konsolideringen begyndte efter krisens udbrud

og førte til en stigende nettoopsparing i euroområdet som helhed (fig. B.1.2). Den private sektor

begyndte tidligt aktivt at nedbringe gælden, dvs. allerede da krisen brød ud omkring 2009, mens de

offentlige finanser bidrog hertil ved at udligne effekten på indtægterne. Tallene for nettolångivningen

til husholdningerne er i dag dobbelt så høje som i perioden før krisen. Virksomhederne, som normalt

har et nettofinansieringsbehov, har haft et opsparingsoverskud siden 2013 og tegner sig i dag for

hovedparten af opsparingsoverskuddet i euroområdet, hvilket giver sig udslag i lave investeringer

trods de rigelige muligheder for intern finansiering. Selv om dette samlede tal skygger over vigtige

forskelle mellem landene, er det også tegn på, at næsten alle eurolande har et opsparingsoverskud. De

største opsparingskvoter kan konstateres i Grækenland, Nederlandene og Spanien, mens kun

virksomhederne i Luxembourg, Frankrig og Estland var nettolåntagere i 2016. Den offentlige sektor

begyndte sin konsolidering i 2011, hvor nettofordringserhvervelsen blev mindre negativ oven på

gennemførelsen af politiske tiltag for at stramme budgetterne, som tegnede sig for et betydeligt

omfang af stigningen i den samlede nettofordringserhvervelse i euroområdet.

kom (2017) 0771 - Ingen titel

Fig.

B.1.3:

Output,

efterspørgsel,

nettoeksport og kerneinflation i euroområdet

10400

10200

Faste priser 2010, mio. EUR

Fig. B.1.4: Arbejdsløshed, lønudvikling og

rebalancering af enhedslønomkostninger

(ULC)

-1

ændring i %

10000

9800

9600

9400

9200

9000

17f

Nettoeksport

Produktionsgab, h. akse

Produktion (BNP)

-2

-3

-4

-2

17f

Kerneinflation (%), h. akse

Samlet eftersp.

ULC ''overskudslande"

ULC ''underskudslande"

Lønomkostninger pr. ansat EA

Arbejdsløshed EA (h. akse)

Kilde: AMECO

Der skal fortsat arbejdes på at genoprette balance i euroområdet.

Lande, der har korrigeret deres

store underskud, kendetegnes stadig ved en meget negativ nettostilling over for udlandet kombineret

med en stor gæld i den private eller den offentlige sektor, som udgør sårbarheder. For at sikre en

afvikling af de store gældsbeholdninger kræver det, at der er ligevægt eller overskud på de løbende

poster, hvilket også indebærer en fortsat intern nedgearingsproces. De relative forbedringer af

konkurrenceevnen, som nettodebitorlandene begyndte at nyde godt af i 2012, er nu ved at ebbe ud,

samtidig med at produktivitetsvæksten er gået i stå (fig. B.1.4).

En øget efterspørgsel og styrket vækst vil kunne bidrage til konsolideringsindsatsen og hjælpe

med at genoprette balancen, mens en øget produktivitet og forbedret konkurrenceevne kan

understøtte en varig korrektion af ubalancer.

I lyset af de stærke indbyrdes forbindelser mellem

eurolandene bør der føres en hensigtsmæssig kombination af makroøkonomiske politikker i alle

medlemsstaterne, da dette vil understøtte korrektionen af ubalancer og styrke opsvinget. For at dette

skal lykkes for nettodebitorlandene, kræver det positive efterspørgselsforhold i nettokreditorlandene i

euroområdet og i landene uden for euroområdet. I den forbindelse har det seneste opsving i den

nominelle vækst været med til at øge tempoet for nedbringelsen af mængden af nettopassiver over for

udlandet i forhold til BNP. Der vil skulle holdes gang i de strukturelle forbedringer af produktiviteten

og af konkurrenceevnen, især i nettodebitorlandene, for at understøtte en varig tilpasning og hjælpe

med at lette gældsbyrden.

Den private sektors gældskvote er generelt faldet fra de høje niveauer lige efter krisen,

men flere lande kæmper stadig med en overdreven gældsætning.

I 2016 lå indikatoren for

gælden i den private sektor uden for grænseværdien for 12 medlemsstater

–

de samme tolv

medlemsstater som i forrige års rapport, med undtagelse af Malta, som nu ligger under

Belgien, Tyskland, Luxembourg, Nederlandene, Østrig og Finland er defineret som overskudslande; de

øvrige EA19-lande er underskudslande. Alle overskudslandene havde ligevægt eller overskud på de løbende

poster i perioden 1999-2012 (eneste undtagelse er Tyskland og Østrig før 2002 og Finland efter 2010, mens

alle underskudslandene havde underskud mellem 2000 og 2012).

kom (2017) 0771 - Ingen titel

grænseværdien. Cypern, Luxembourg, Irland og Nederlandene har registreret de højsete

gældskvoter, skønt tallene påvirkes af tilstedeværelsen af store multinationale selskaber eller

offshore-centre. Danmark, Sverige, Belgien, Portugal og Det Forenede Kongerige tegner sig

for de næsthøjeste værdier med en gæld i den private sektor, der udgør mere end 160 % af

BNP.

Husholdningernes og virksomhedernes relative bidrag til de høje gældsniveauer

varierer mellem medlemsstaterne.

Hvad angår Luxembourg, Irland og i mindre grad

Belgien er det navnlig de høje gældskvoter blandt de ikke-finansielle selskaber, der skiller sig

ud i et tværnationalt perspektiv. I Danmark og Det Forenede Kongerige er det derimod

husholdningerne, der tegner sig for størsteparten af den store gæld. Cypern, Nederlandene og

Portugal registrerer tilsvarende høje gældsniveauer i både virksomhederne og

husholdningerne. Overordnet set kan forskellene i mængden af gæld på tværs af landene i vid

udstrækning tilskrives underliggende økonomiske faktorer, som kan retfærdiggøre en

ophobning af gæld, bl.a. udsigter til vækst og investering, restriktioner på privat opsparing og

finansiel udvikling. Samtidig bør risiciene i forbindelse med en stor gæld ses i forhold til det

enkelte lands vækstpotentiale, finanssektorens modstandsdygtighed, samt hvilken valuta

gælden er denomineret i, samtidig med at der tages hensyn til værdien, likviditeten,

volatiliteten og fordelingen af de underliggende aktiver.

Den private sektors gældsnedbringelse er ikke foregået i samme tempo i alle

medlemsstater og stemmer ikke altid overens med konsolideringsbehovet.

Gældsniveauet

i den ikke-finansielle private sektor steg betydeligt i tiden op til finanskrisen og er siden kun

faldet marginalt i de fleste tilfælde. I de fem lande, som har registreret den højeste gældskvote

for ikke-finansielle selskaber (Luxembourg, Cypern, Irland, Belgien og Nederlandene), er

gældsnedbringelsen gået i stå, eller tendensen er vendt inden for de sidste to år, mens Frankrig

stadig mangler at påbegynde sin konsolidering (fig. 9). I modsætning hertil er

gældsnedbringelsen blandt de ikke-finansielle selskaber fortsat i et hurtigt tempo i Sverige,

Portugal, Bulgarien og Spanien, som også døjede med høje gældskvoter. I nogle lande, som

ikke har været bebyrdet af en stor gæld, bl.a. Letland, Ungarn og Slovenien, er

gældsnedbringelsen blandt de ikke-finansielle selskaber foregået hurtigt, og tempoet er steget

over de sidste to år. Husholdningernes belåningsgrad er i de sidste to år faldet i de tre

medlemsstater, hvor husholdningerne var allermest gældsatte (Danmark, Cypern og

Nederlandene), såvel som i andre gældsplagede lande såsom Portugal, Spanien og

Grækenland (fig. 10). Husholdningernes konsolidering er imidlertid gået i stå i Det Forenede

Kongerige, og de relativt høje gældskvoter i Sverige og Finland er steget yderligere.

kom (2017) 0771 - Ingen titel

Fig. 9

Konsolideringstempo

—

ikke-finansielle selskaber

300

250

200

30pp

100

-26pp

LU CY IE BE NL SE PT FR BG ES FI DK MT EE UK AT IT HR EL LV HU SI SK DE PL RO CZ LT

07 00 15 12 00 09 12 16 13 09 10 08 09 09 09 09 12 10 10 10 09 09 16 01 16 10 00 09

Ændring i gældskvoten 2000 til toppunktet (årligt gnmsnit.) (h. akse)

Ændring i gældskvoten fra toppunktet til 2016 (årligt gnmsnit.) (h. akse)

Ændring i gældskvoten 2015-2016 (årligt gnmsnit.) (h. akse)

Gældskvote (v. akse)

Kilde:

Eurostat, beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene.

Anm.:

Årstallet under landekoderne angiver det øvre vendepunkt. Stigningen til det øvre vendepunkt er beregnet

på grundlag af et andet udgangsår end 2000 for LU (2001), PL (2002), MT (2003) og LV (2003). Bygger på data

om konsolideret gæld.

Fig. 10

Konsolideringstempo

—

husholdninger

140

120

100

-2

-4

-6

-8

-10

-12

% af BNP

-14pp

DK CY NL UK SE PT FI ES EL LU BE FR MT IE DE AT IT EE SK PL HR CZ SI LV LT BG HU RO

09 14 10 09 16 09 16 09 13 16 16 16 12 09 00 10 12 09 16 16 10 13 12 09 09 09 10 10

Ændring i gældskvoten 2000 til toppunktet (årligt gnmsnit.) (h. akse)

Ændring i gældskvoten fra toppunktet til 2016 (årligt gnmsnit.) (h. akse)

Ændring i gældskvoten 2015-2016 (årligt gnmsnit.) (h. akse)

Gældskvote 2016 (v. akse)

Kilde:

Eurostat, beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene.

Anm.:

Årstallet under landekoderne angiver det øvre vendepunkt. Stigningen til det øvre vendepunkt er beregnet

på grundlag af et andet udgangsår end 2000 for LU (2002), PL (2003), MT (2004) og LV (2004). Bygger på data

om konsolideret gæld.

Kreditstrømmene stiger kraftigere blandt husholdningerne end blandt virksomhederne,

hvilket tyder på forskelle i konsolideringsformen og investeringsdynamikken.

Overordnet set er kreditstrømmene i den private sektor fortsat relativt beskedne, og ingen af

medlemsstaternes variabler overstiger grænseværdien i 2016. I løbet af de senere år er

gældsnedbringelsen i husholdningerne i lyset af den genoptagne vækst primært blevet drevet

af reduktioner af gældskvoterne som følge af en styrket BNP-vækst ("passiv

pp.

150

-2

-4

-6

-8

-10

-12

% af BNP

kom (2017) 0771 - Ingen titel

gældsnedbringelse"), mens der kun er observeret en "aktiv" gældsnedbringelse gennem

negative kreditstrømme i husholdningerne i nogle af de lande, der blev allerhårdest ramt af

den økonomiske og finansielle krise, dvs. Cypern, Irland, Portugal, Spanien og Grækenland

(fig. 11a). I 12 medlemsstater har husholdningerne faktisk øget deres låntagning i det seneste

år, herunder i lande med høje gældsniveauer såsom Det Forenede Kongerige, Sverige og

Finland. Kreditstrømmene til virksomhederne har generelt været længere om at blive

genoptaget, hvilket er tegn på, at virksomhederne er i færd med at konsolidere sig i mere end

to tredjedele af medlemsstaterne, og metoden lader til at være ligeligt fordelt mellem aktiv og

passiv gældsnedbringelse (fig. 11b). Virksomhedernes aktive gældsnedbringelse er typisk

forbundet med nedsatte investeringer (fig. 12), hvilket understreger betydningen af den

tilbageværende gældsbyrde for de ikke-finansielle selskabers ringe investeringskvote i

perioden efter krisen.

Fig. 11a:

Dekomponering af ændringerne i

husholdningernes gældskvote (1. kvartal 2017)

Andre ændringer

Realvækst

Gæld/BNP, ændring

Inflation

Nettokreditstrømme

Fig. 11b:

Dekomponering af ændringerne i de ikke-

finansielle selskabers gældskvote (1. kvartal 2017)

Andre ændringer

Inflation

Realvækst

Nettokreditstrømme

Gæld/BNP, ændring

ændring år til år i % af BNP

-5

-10

-15

-20

-2

-4

-6

-25

-30

Aktiv

gældsnedbr.

Passiv gældsnedbr.

Aktiv gældsopbygning

Kilde:

Eurostat, beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene.

Anm.:

Figurerne viser udviklingen i gældskvoten opdelt på fire komponenter: kreditstrømme, vækst i realt BNP,

inflation og andre ændringer. Aktiv gældsnedbringelse består i en netto tilbagebetaling af gæld (negative

nettokreditstrømme), hvilket typisk fører til en nominel nedgang i sektorens balance, som alt andet lige påvirker

den økonomiske aktivitet og aktivmarkederne negativt. Passiv gældsnedbringelse indebærer derimod, at positive

nettokreditstrømme opvejes af en højere nominel BNP-vækst, hvilket fører til en gradvis nedgang i gældskvoten.

Der er tale om en aktiv gældsopbygning, når de positive kreditstrømme overstiger den nominelle BNP-vækst.

For CY vedrører dataene for de ikke-finansielle selskaber 3. kvartal 2016

-8

-35

Aktiv gældsnedbr.

Passiv gældsnedbr.

Aktiv gældsopbygning

kom (2017) 0771 - Ingen titel

Fig. 12:

Ændringer i de ikke-finansielle selskabers investeringskvote og opsparingskvote i årene efter at

gælden har nået sit toppunkt

Ændring i ikke-finansielle selskabers

investeringskvote (pp.)

-2

-4

-6

-8

-10

-20

-15

-10

-5

Ændring i ikke-finansielle selskabers opsparingskvote (pp.)

Kilde:

Eurostat, beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene.

Anm.:

Udsnittet af lande er begrænset til de lande, for hvilke der findes data, og for hvilke de ikke-finansielle

selskabers gældskvote nåede toppunktet før 2016.

Banksektoren i EU står stadig over for udfordringer relateret til ringe rentabilitet og

store beholdninger af misligholdte lån i nogle lande.

Væksten i finanssektorens passiver

stiger i de fleste medlemsstater, men indikatoren ligger dog generelt et godt stykke under

grænseværdien

. De fleste medlemsstater har i de senere år konstateret visse forbedringer af

bankernes rentabilitet, kapitalprocenter, beholdning af misligholdte lån og kreditstrømme.

Navnlig er der sket en kraftig forbedring i bankernes værdiansættelse fra medio 2016 til

medio 2017, som kan tilskrives forventningerne om højere renter og stejlere rentekurver.

Rentabiliteten er imidlertid stadig under pres i lyset af de lave renter og forældede

forretningsmodeller. I nogle medlemsstater kan der konstateres en kombination af lav

rentabilitet, kapitalprocenter, der ligger i den lave ende af fordelingsspektret, samt store

beholdninger af misligholdte lån. Det gælder især Grækenland, Cypern, Italien og Portugal

(fig. 13 og 14).

Ungarn udgør en undtagelse, skønt den kraftige observerede stigning i finanssektorens passiver i 2016 kan tilskrives en

bestemt transaktion med begrænset makroøkonomisk effekt.

kom (2017) 0771 - Ingen titel

Fig. 13:

Bankernes rentabilitet og

kapitalprocenter

Fig. 14:

Misligholdte lån

2008

Øvre vendepunkt

1. kv. 2017

1. kv. 2015

% af samlede bruttogældsinstrumenter

BG RO

NL SI

Egenkapitalforrentning (2016)

-5

14,8

EA (2014)

13,3

15,5

13,3

EU (2014)

-15

Kernekapitalprocent (1. kv. 2017)

Kilde:

ECB, beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene.

Anm.:

For CZ, HR, SE og SI findes der ingen bruttodata om misligholdte gældsinstrumenter for 2008. I fig. 13

vedrører datapunktet 1. kv. 2015 for BG 4. kv. 2014 og for CZ 1. kv. 2016.

Beholdningerne af misligholdte lån falder fortsat over hele EU, men den er stadig stor i

adskillige medlemsstater.

Andelen af misligholdte lån aftager i alle medlemsstater med store

kvoter, undtagen i Grækenland. Dette fald i andelen af misligholdte lån er imidlertid kun for

nylig begyndt i Portugal og Italien (fig. 14). Uanset den nedadgående tendens har adskillige

lande stadig en stor beholdning af misligholdte lån. Navnlig kæmper Grækenland og Cypern

stadig med en andel af misligholdte lån på over 30 % af den samlede lånemasse, mens Italien

og Portugal kan konstatere en andel af misligholdte lån tæt på 14 %. Beholdningerne af

misligholdte lån i Bulgarien, Irland, Kroatien og Slovenien udgør omkring 10 % af den

samlede lånemasse.

De aktuelle stigninger i de reale boligpriser i EU er bredt funderede, hvilket afspejler en

genrejsning efter den forudgående nedtur, men kan også potentielt føre til øgede

overevalueringer i nogle tilfælde.

De reale boligpriser steg i 25 medlemsstater i 2016, og

variablerne ligger uden for grænseværdien for Bulgarien, Tjekkiet, Irland, Letland, Ungarn,

Østrig, Portugal, Rumænien, Slovakiet og Sverige. Det er fire lande mere end sidste år, og

sammensætningen er også anderledes, idet kun Irland, Ungarn og Sverige har ligget uden for

grænseværdierne i begge år

. Grækenland, Italien og Finland er de eneste, der har oplevet

fald i de reale boligpriser, som for de to sidstnævntes vedkommende er fortsat i 2017 og

bidrager til det aktuelle negative vurderingsgab (fig. 15). I adskillige andre medlemsstater har

stigningerne i reale boligpriser lagt et øget pres på et boligmarked, der allerede er præget af

overvurdering. Spændingerne er især synlige i Sverige og i mindre grad i Det Forenede

Kongerige, Luxembourg og Østrig, hvor de kraftige stigninger i de reale boligpriser i 2016

kom oveni et anslået overvurderingsgab. Hvad angår Østrig og Det Forenede Kongerige viser

I november 2016 udsendte Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) landespecifikke advarsler vedrørende

de mellemsigtede sårbarheder i boligsektoren til otte EU-medlemsstater (Østrig, Belgien, Danmark, Finland,

Luxembourg, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige).

17141516121413131313101013101415131416131514161510141415

Land | Øvre vendepunkt (år)

-10

kom (2017) 0771 - Ingen titel

de kvartalsmæssige data imidlertid, at dynamikken i boligpriserne er aftaget i 2017. I Sverige

og Det Forenede Kongerige, såvel som i Danmark, falder de overvurderede boligpriser

sammen med store gældsniveauer i husholdningerne. I nogle tilfælde kan der konstateres en

kraftig prisdynamik i lande, der kun er præget af små (under)vurderingsgab. Det gælder

Ungarn, Bulgarien, Letland, Tjekkiet og Slovakiet, hvor stigningerne i de reale boligpriser er

fortsat ind i 2017, og hvor der kan være en tiltagende risiko for overvurdering. I Nederlandene

falder en længerevarende boligprisdynamik sammen med en stor gæld i husholdningerne. I

nogle medlemsstater er den vedvarende prisdynamik forbundet med en realkreditdynamik,

hvilket peger i retning af risiko for overophedning som følge af øget långivning. Det er

navnlig tilfældet i Slovakiet og Rumænien, hvor væksten i realkreditlån lå over 10 % i 2016,

skønt dette foregår i en situation med lav gæld i husholdningerne. Der bør derfor fortsat

holdes et vågent øje med den stigende vækst i boligpriserne i en række EU-lande i lyset af

muligheden for, at der opstår flere lommer af makrofinansielle risici, og i betragtning af

relevansen heraf for ressourceallokeringen og prisoverkommeligheden.

Fig. 15:

Ændringer i boligpriserne og vurderingsgab i 2016

Deflaterede boligpriser, årlig ændring, 2016 (år til år,

i %)

Korrektion fra

undervurderede priser

Overvurderede priser og stadig

stigende

BG LV

PT CZ

LT NL EE

CY FR

-2

Undervurderede priser

-4

-40

og faldende

-20

Korrektion fra overvurderede priser

Estimeret vurderingsgab, 2016 (i %)

Kilde:

Eurostat, ECB, BIS, OECD og beregninger fra Kommissionens tjenestegrene.

Anm.:

Overvurderingsgabet er anslået på basis af et gennemsnit af tre enheder: afvigelser i pris-/indkomstkvoten

og pris-/lejekvoten i forhold til deres langsigtede gennemsnit samt de grundlæggende modelværdier.

De offentlige gældskvoter har nu nået deres toppunkt i næsten alle medlemsstater, men

gælden er fortsat stor i de fleste lande.

Variablerne oversteg grænseværdien for 16

medlemsstater i 2016 i forhold til 17 lande i rapporten fra sidste år. For ni af disse

medlemsstater udgør den offentlige gæld mere end 60 % af BNP og er kombineret med en

privat gæld, der også overskrider grænseværdien, hvilket er tegn på behov for en generel

konsolidering i hele økonomien. Den offentlige gældskvote har generelt bevæget sig i en

nedadgående retning i de medlemsstater, der registrerede den største offentlige gæld, med

undtagelse af Frankrig og Italien. Gældsnedbringelsen foregår imidlertid ofte i et beskedent

tempo: Blandt de ti medlemsstater med den største offentlige gæld, er det kun Grækenland,

Cypern og Østrig, der ventes at nedbringe deres gældskvote med mindst 10 procentpoint

mellem udgangen af 2016 og frem til 2019. Blandt medlemsstater med lavere gældsniveauer

kom (2017) 0771 - Ingen titel

ventes Rumæniens og Luxembourgs gældskvote at stige. Overordnet set foregår

konsolideringen i den offentlige sektor i lyset af den gradvise forbedring af landenes

budgetstillinger i de seneste år og den nyligt genoptagne vækst. Det giver anledning til en

begyndende nedbringelse af den offentlige gældskvote til trods for den mere lempelige

budgetpolitik i en række lande.

kom (2017) 0771 - Ingen titel

Tekstboks 2:

Udvikling i beskæftigelsen og andre sociale aspekter

Der var fortsat fremgang på arbejdsmarkederne i EU i 2016 og første halvdel af 2017, idet

arbejdsløsheden faldt yderligere, og forskellene i EU er snævret ind fra et højt niveau. Det

igangværende opsving med en høj beskæftigelse har været med til at forbedre de sociale forhold med

opbakning i et fald i andelen af personer, der er i risiko for fattigdom eller social eksklusion, som følge

af en reduktion af omfanget af husholdninger med lav arbejdsintensitet og alvorlige materielle afsavn,

mens den (pengebaserede) sats for risikoen for fattigdom er blevet stabiliseret. Mange medlemsstater

er stadig udfordrede med hensyn til omfanget af social nød, hvilket kan have negative virkninger for

den potentielle BNP-vækst og konsekvenser for korrektionen af makroøkonomiske ubalancer, som

fortjener nøje opmærksomhed. Den nyligt annoncerede europæiske søjle for sociale rettigheder kan

fungere som rettesnor for de foranstaltninger, der træffes for at imødegå disse udfordringer, og fremme

en opadgående social konvergens i EU.

I 2016 faldt

arbejdsløsheden

yderligere, skønt den stadig var høj og selv meget høj i adskillige EU-

lande. Fra 2015 til 2016 steg den kun i to lande, nemlig Østrig og Estland, men dog fra et allerede lavt

niveau. Der har været størst fremgang i de lande, som havde den største arbejdsløshed (et fald på 2

procentpoint eller derover i Kroatien, Cypern og Spanien). Alligevel lå ni medlemsstater (Grækenland,

Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Portugal og Slovakiet) over grænseværdien med

et gennemsnit på 10 % over de seneste tre år

—

et fald fra 12 medlemsstater i de to foregående

rapporter. Arbejdsløsheden i 2016 lå desuden stadig over niveauet i 2008 i ca. to tredjedele af

medlemsstaterne. Med 8,6 % og 10 % i henholdsvis EU og euroområdet lå arbejdsløsheden omkring 2

procentpoint under toppunktet i 2013, men dog stadig henholdsvis 1,6 og 2,4 procentpoint over

niveauet i 2008. Arbejdsløsheden er fortsat i støt nedadgående retning i første halvdel af 2017, og faldt

således til 7,7 % og 9,1 % i midten af 2017 i henholdsvis EU og euroområdet.

Beskæftigelsen og beskæftigelsesfrekvensen

er steget i næsten alle medlemsstater og har således fortsat

de senere års positive udvikling. Beskæftigelsesfrekvensen (20-64-årige) nåede op på 71,1 % i 2016 i

EU som helhed, og er således nået over toppunktet før krisen på 70,3 % i 2008.

Beskæftigelsesfrekvensen er fortsat med at stige i andet kvartal af 2017 og har nået et rekordhøjt

niveau på 72,2 %. I absolutte tal kunne kun Rumænien og Letland registrere et fald i antallet af

beskæftigede personer i 2016.

Erhvervsfrekvensen

er steget næsten overalt i EU. Kun to lande har registreret et fald i

erhvervsfrekvensen over de seneste tre år: Faldet i Cypern er lige på niveau med grænseværdien på -

0,2, mens det i Spanien oven i købet lå under (-0,1). Samlet set lå erhvervsfrekvensen i EU og i

euroområdet i 2016 på henholdsvis 72,9 % og 72,9 %, dvs. 2,6 og 2,1 procentpoint over niveauet i

2007. Denne stigning kan primært tilskrives en øget arbejdsmarkedsdeltagelse blandt de ældre og

kvinderne.

Langtidsledigheden

begyndte først at blive forbedret lidt længere inde i opsvinget, men i 2016 kunne

der allerede spores forbedringer i næsten alle medlemsstaterne. Kun i to lande er langtidsledigheden

mindst 0,5 procentpoint højere end for tre år siden (grænseværdien i resultattavlen): I Østrig steg den

til 1,9 % og i Finland med 2,3 %. Grækenland (17 %) og Spanien (9,5 %) har den højeste

langtidsledighed.

Ungdomsarbejdsløsheden

er faldet i alle EU-landene i de tre år op til 2016, med undtagelse af

Luxembourg (hvor stigningen på 2,2 procentpoint ligger en anelse over grænseværdien på 2

procentpoint), og i mindre grad i Østrig og Finland. I samme periode blev der registreret fald på 10

procentpoint eller mere i nogle af de lande, der havde den højeste procent (bl.a. Grækenland, Ungarn,

Spanien og Kroatien) samt i Bulgarien og Slovakiet. Ungdomsarbejdsløsheden ligger stadig over 30 %

i Kroatien, Grækenland, Italien og Spanien, mens andelen af unge, der hverken er i beskæftigelse eller

under uddannelse, stadig ligger over 15 % i Bulgarien, Kroatien, Cypern, Grækenland, Italien og

Rumænien.

kom (2017) 0771 - Ingen titel

De sociale forhold giver stadig anledning til bekymring i flere EU-lande. Andelen af personer, der er i

risiko for fattigdom eller social udstødelse, faldt i ca. halvdelen af EU-landene, ofte kun med små

marginer, mellem 2015 og 2016

. I 2016 var knap en fjerdedel af EU's befolkning truet af fattigdom

eller social udstødelse. Der kan konstateres betydelige forskelle mellem medlemsstaterne, fra en andel

på omkring 40 % i Bulgarien og Rumænien efterfulgt af Grækenland med en andel på over 35 %, til

en andel på omkring 13 % i Tjekkiet og 17 % i Danmark, Finland og Nederlandene. Luxembourg og

Rumænien registrerede nogle af de største stigninger i andelen af personer i risiko for fattigdom eller

social udstødelse mellem 2015 og 2016, hvorimod Ungarn, Letland og Malta udviste de mest

markante fald. Samtidig er husholdningernes disponible indkomst steget, skønt den endnu ikke er nået

op på niveauet i 2008 i faste priser i mange medlemsstater.

Den overordnede udvikling i andelen af personer, der er i risiko for fattigdom eller sociale udstødelse,

afspejler en forskellig udvikling i de forskellige komponenter. Skønt andelen af personer i risiko for

fattigdom faldt i de fleste medlemsstater i 2016, var den steget i størsteparten af EU-landene i de

foregående år: De største stigninger over tre år i andelen af personer i risiko for fattigdom blev

registreret i Estland, Letland, Nederlandene og Rumænien, hvorimod der blev registreret et betydeligt

fald i Grækenland (dog fra et niveau over gennemsnittet). Til gengæld er andelen af personer, som

lider alvorlige materielle afsavn, faldet over de sidste tre år, og også i 2016 alene, i næsten alle EU-

medlemsstaterne: Den faldt med over 10 procentpoint over tre år i Bulgarien, Ungarn og Letland.

Skønt opsvinget i de fleste EU-lande har forårsaget et fald i andelen af personer (under 60 år), som

lever i husholdninger med en meget lav arbejdsintensitet, især i Ungarn, Portugal, Letland og Estland,

er andelen stadig steget i nogle lande i 2016, navnlig Litauen, Finland, Grækenland og Rumænien.

Generelt set kan der i en række medlemsstater konstateres risici og sårbarheder som

følge af krisens eftervirkninger og/eller aktuelle tendenser.

Der er stor forskel mellem

medlemsstaterne for så vidt angår situationens alvor og nødvendigheden af hurtigt at finde

frem til passende politiske løsninger, afhængigt af sårbarhedernes eller trendernes karakter, og

af om de er koncentreret i en enkelt eller flere sektorer af økonomien.



En række medlemsstater er påvirket af

mangeartede og indbyrdes forbundne

sårbarheder relateret til mængder

. Det gælder bl.a. de lande, der blev hårdest ramt af

de kraftige kreditudsving

–

ofte i forbindelse med likviditets- og solvensproblemer i

deres banksektor

–

og de kraftigste ændringer af betalingsbalancens løbende poster.

Hvad angår Cypern, Grækenland

og Portugal falder en stor gæld i den private sektor

sammen med en stor offentlig gæld, meget negative nettostillinger over for udlandet

og tilbageværende udfordringer i banksystemet. Disse lande har stadig et betydeligt

behov for gældsnedbringelse i en situation med et begrænset finanspolitisk råderum,

høj (men dog faldende) arbejdsløshed og en beskeden nominel vækst. Bulgarien,

Indikatoren for risiko for fattigdom og social udstødelse angiver den andel af personer, der kan betegnes som sårbare på

grundlag af mindst én ud af tre sociale indikatorer: 1) risiko for fattigdom betegner personer med en disponibel indkomst

(justeret efter husholdningens sammensætning) på under 60 % af den nationale medianindkomst, 2) alvorlige materielle

afsavn defineres ud fra indikatorer for manglende midler, dvs. ud fra antallet af personer, der må klare sig uden 4 ud af 9

grundlæggende goder, 3) personer, der lever i husholdninger med meget lav arbejdsintensitet, er personer i alderen 0-59

år, der lever i husholdninger, hvor de voksne (18-59 år) i det foregående år har udført arbejde svarende til under 20 % af

deres samlede arbejdspotentiale.

For Grækenlands vedkommende foregår overvågningen af ubalancer og af de korrigerende foranstaltninger inden for

rammerne af programmet for finansiel bistand og ikke som led i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske

ubalancer.

kom (2017) 0771 - Ingen titel



Kroatien, Irland, Slovenien og Spanien påvirkes også af mangeartede og indbyrdes

forbundne sårbarheder, som med Bulgariens mulige undtagelse også er præget af en

betydelig mængdebaseret ubalance. Disse lande har dog hurtigere formået at sætte ind

mod disse udfordringer end førnævnte lande.

I enkelte medlemsstater skyldes sårbarhederne hovedsageligt en

stor gæld i den

offentlige sektor

og betænkeligheder vedrørende

den potentielle produktivitetsvækst

konkurrenceevnen.

Det gælder navnlig Italien, hvor sårbarhederne også er knyttet til

banksektoren og navnlig den store mængde af misligholdte lån. Belgien og Frankrig

står også over for udfordringer med hensyn til en stor offentlig gæld og den potentielle

vækst, men er dog ikke ramt af de samme potentielle risici i forbindelse med sårbare

banker.

Nogle medlemsstater er kendetegnet ved

store og vedvarende overskud på de løbende

poster

, som giver sig udtryk i en stærk konkurrenceevne, men som også i varierende

grad afspejler et afdæmpet privat forbrug og lave investeringer. Det er navnlig

tilfældet i Danmark, Tyskland og Nederlandene samt Sverige. Hvad angår Tyskland er

dette kombineret med en gældsnedbringelse i alle sektorer af økonomien, selv om

niveauet ikke er højt relativt set. De store og vedvarende overskud kan indebære tabte

vækstmuligheder og forbigåede nationale investeringsmuligheder. Desuden har den

svage samlede efterspørgsel konsekvenser for resten af euroområdet i en situation med

stillestående vækst og en inflation, der ligger under målet.

I nogle medlemsstater udviser

udviklingen i pris- eller omkostningsvariablerne mulige

tegn på overophedning, navnlig på bolig- eller arbejdsmarkedet.

I Sverige såvel som i

Østrig, Danmark, Luxembourg, Nederlandene og Det Forenede Kongerige vedrører

prispresset primært boligsektoren kombineret med en betydelig gæld i

husholdningerne. I Estland, Ungarn, Letland, Litauen og Rumænien stiger

enhedslønomkostningerne fortsat relativt kraftigt, mens priskonkurrenceevnen er på

vej nedad. I disse lande, og navnlig i Rumænien men også i Ungarn, kan de tiltagende

enhedslønomkostninger tilskrives en procyklisk finanspolitik, som risikerer at

forværre risikoen for overophedning.



Overordnet set er der anledning til at udarbejde dybdegående undersøgelser for 12

medlemsstater: Bulgarien, Cypern, Frankrig, Irland, Italien, Kroatien, Nederlandene,

Portugal, Slovenien, Spanien, Sverige og Tyskland.

Alle disse lande var genstand for en

dybdegående undersøgelse i det foregående forløb, hvor der i alt blev foretaget 13

dybdegående undersøgelser. Skønt antallet af medlemsstater, for hvilke der skal foretages en

dybdegående undersøgelse, er faldet en anelse i forhold til sidste år, er der nye mulige trusler

under opbygning i en række lande, for hvilke der på nuværende tidspunkt ikke er grund til at

foretage en dybdegående undersøgelse, men som der fortsat vil blive holdt et vågent øje med

som anført i afsnit 3. Sammenlignet med rapporten om varslingsmekanismen 2017 kan der

konstateres fremskridt med hensyn til at rette op på ubalancerne i nettodebitorlandene, og der

har generelt også været fremgang i arbejdsmarkeds- og vækstbetingelserne. Det er gjort mere

blandede fremskridt med hensyn til håndteringen og forebyggelsen af ubalancer i forbindelse

med interne dynamikker og sektorbestemte gældsbyrder. Eftersom tilpasningen af de eksterne

og interne mængdebaserede ubalancer foregår langsomt, giver de anledning til risici og

sårbarheder i mange medlemsstater og lægger en dæmper på investeringsudsigterne og det

økonomiske opsving. Hvis der ikke gøres noget for at fremme de mere langsigtede

drivkræfter for væksten såsom investeringer, produktivitet og beskæftigelse, kan de

forbedrede konjunkturer vise sig ikke at være tilstrækkelige til at bringe de aktuelle ubalancer

kom (2017) 0771 - Ingen titel

tilbage på et forsvarligt niveau. Samtidig bidrager konjunkturopsvinget til en opbygning af et

pris- eller udgiftspres samt pres på boligmarkedet i bestemte områder, som kræver en nøjere

overvågning i nogle lande.

kom (2017) 0771 - Ingen titel

BALANCER

RISICI OG TILPASNING

LANDESPECIFIKKE BEMÆRKNINGER

Belgien:

Der blev

ikke konstateret makroøkonomiske ubalancer

i Belgien i den foregående

runde af proceduren. En række indikatorer i den opdaterede resultattavle ligger uden for de

vejledende grænseværdier, nemlig gælden i den private og i den offentlige sektor.

Den bæredygtige stilling over for

Fig. A1:

Gæld på tværs af sektorer i økonomien

udlandet understøttes af en meget

200

Belgien

gunstig nettostilling over for udlandet

og en saldo på de løbende poster, der er

tæt på ligevægt. Efter at have

150

registreret gevinster i 2016 er det

akkumulerede

tab

100

eksportmarkedsandele

blevet

væsentligt reduceret. Der har kun været

en afdæmpet udvikling i de nominelle

enhedslønomkostninger, men de ventes

på sigt at begynde at stige. Gælden i

den private sektor er relativt stor,

særligt i de ikkefinansielle selskaber

—

dog er den udbredte praksis for

Husholdninger

ikke-finansielle selskaber

koncernintern finansiering med til at

Den offentlige sektor (EDP)

hæve tallene. Risiciene i forbindelse

Kilde: Eurostat

med gælden i husholdningerne kan

primært henføres til boligmarkedet. De reale boligpriser har ligget forholdsvis stabilt i de

senere år, hvilket betyder, at der ikke er sket nogen korrektion for de kraftige stigninger, der

blev registreret før 2008. Den offentlige gæld ventes langsomt at falde fra et højt niveau og

udgør stadig en betydelig udfordring for holdbarheden i de offentlige finanser på lang sigt.

Det offentlige forbrug er stagnerende som følge af den igangværende konsolidering af de

offentlige finanser. Der er fortsat en stærk jobskabelse, og langtidsledigheden såvel som den

høje og vedholdende ungdomsledighed er på vej nedad.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres udfordringer relateret til

den offentlige gæld, skønt de dertil knyttede risici fortsat er begrænsede. Kommissionen vil

derfor på nuværende tidspunkt ikke foretage en yderligere dybdegående undersøgelse inden

for rammerne af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.

% af BNP

Bulgarien:

I februar 2017 konkluderede Kommissionen, at Bulgarien befandt sig i en

situation med

uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer

, der især vedrører

sårbarheder i finanssektoren kombineret med en stor gældsætning i virksomhederne, samtidig

med at der endnu ikke er sket en fuldstændig tilpasning af arbejdsmarkedet. En række

indikatorer i den opdaterede resultattavle ligger uden for de vejledende grænseværdier, nemlig

nettostillingen over for udlandet og væksten i de reale boligpriser.

Den negative nettostilling over for udlandet ligger fortsat over grænseværdien, men er

løbende blevet forbedret, efter at de løbende poster er begyndt at udvise et stort overskud. Den

negative nettostilling over for udlandet skyldes overvejende nettopassiver i form af

udenlandske direkte investeringer, hvilket mindsker de eksterne risici og afspejler, at landet er

kom (2017) 0771 - Ingen titel

ved at komme på omgangshøjde med de øvrige lande. Forbedringen af stillingen over for

udlandet understøttes af de gevinster i eksportmarkedsandele, der er registreret i løbet af de

senere år. Gælden i den private sektor vækker stadig bekymring, navnlig gælden i de ikke-

finansielle selskaber, som fortsat tegner sig for en stor andel af misligholdte lån til trods for

den igangværende konsolidering. De reale boligpriser steg kraftigt i 2016 og kræver nøje

overvågning. Der er taget små skridt til at få bugt med sårbarhederne i finanssektoren.

Alligevel, og til trods for de gunstige

makroøkonomiske forhold, indebærer

Fig. A2:

Privat gæld og misligholdte lån

140

Bulgarien

den svage styring, aktivernes ringe

kvalitet og et mangelfuldt tilsyn, at

120

sektoren stadig ikke kan fungere

100

optimalt. Der foregår en genopretning

arbejdsmarkedet,

arbejdsløsheden ventes at falde i løbet

af prognoseperioden. De vedvarende

strukturelle udfordringer, bl.a. den

store

langtidsledighed

samt

kvalifikations-

kompetencemismatch, fører imidlertid

til en underudnyttelse af den

Husholdninger

menneskelige kapital og hæmmer

Ikke-finansielle selskaber

Dubiøse og misligholdte lån i alt (h. akse)

beskæftigelsen. I mellemtiden ventes

løn- og arbejdsomkostningerne at

Kilde: Eurostat og ECB

stige på sigt, hvilket primært skyldes

et manglende udbud i visse sektorer og planer om at hæve mindstelønnen yderligere mellem

2018 og 2020.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres tilbageværende

sårbarheder i økonomien, bl.a. i finanssektoren. Kommissionen finder derfor, at det også

under hensyntagen til konstateringen af en uforholdsmæssigt stor ubalance i februar er

hensigtsmæssigt at foretage en yderligere undersøgelse af de makroøkonomiske risici samt at

overvåge fremskridtene med afviklingen af de uforholdsmæssigt store ubalancer.

% af alle lån

% af BNP

gæld i husholdninger, % af BNP

100

Der er sket en løbende forbedring af de løbende

poster, som nu udviser et mindre overskud.

Nettostillingen over for udlandet er blevet

styrket, delvist som følge af politikken for

opretholdelse af den nedre kurs over for euroen,

som imidlertid blev ophævet i april 2017. Der er

registreret gevinster i eksportmarkedsandele. De

nominelle enhedslønomkostninger er steget,

hovedsageligt som følge af en stærk lønvækst,

06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Andre lån til husholdninger (ikke banker)

Andre banklån til husholdninger

Lån til boligkøb

Reale boligpriser (h. akse)

Kilde: Eurostat og ECB

boligprisindeks, 2015=100

Tjekkiet:

Der

blev

ikke

konstateret

makroøkonomiske ubalancer

i Tjekkiet i den

foregående runde af proceduren. I den

opdaterede resultattavle ligger indikatoren for

væksten i reale boligpriser uden for den

vejledende grænseværdi.

Fig. A3:

Gæld i husholdninger og boligprisindeks

Tjekkiet

120

110

kom (2017) 0771 - Ingen titel

som ifølge fremskrivningerne ventes at tage yderligere til, efterhånden som arbejdsmarkedet

bliver strammere. Væksten i de reale boligpriser steg yderligere, og indikatoren ligger nu uden

for grænseværdien, hvilket giver anledning til nærmere overvågning. Den onde cirkel mellem

boligpriser og omfanget af realkreditgæld er øget. Gælden i den private sektor steg en anelse i

2016, men ligger fortsat inden for grænseværdien. Banksektoren, som i vid udstrækning er

udenlandsk ejet, er forblevet stabil, til trods for at finanssektorens forpligtelser steg betydeligt

i 2016. Arbejdsløsheden er fortsat med at falde og er meget lav.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres udfordringer relateret til

mulige interne risici, som dog er begrænsede. Kommissionen vil derfor på nuværende

tidspunkt ikke foretage en yderligere dybdegående undersøgelse inden for rammerne af

proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.

Danmark:

Der blev

ikke konstateret makroøkonomiske ubalancer

i Danmark i den

foregående runde af proceduren. En række indikatorer i den opdaterede resultattavle ligger

uden for de vejledende grænseværdier, nemlig overskuddet på de løbende poster og gælden i

den private sektor.

De løbende poster udviser fortsat et stort

Fig. A4:

Gæld i husholdninger og boligprisindeks

overskud,

hvilket

afspejler

store

160

130

Danmark

opsparinger i virksomhederne og en

140

120

igangværende

konsolidering

120

110

husholdningerne. Overskuddet på de

100

løbende poster har bidraget til en stor

nettoformue over for udlandet, som på sin

side

genererer

nettoindtægter

fra

udenlandske

investeringer.

Det

akkumulerede tab af eksportmarkedsandele

er reduceret, mens indikatorerne for

omkostningskonkurrenceevnen har ligget

06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

stabilt. Gælden i husholdningerne er

Andre lån til husholdninger (ikke banker)

faldende, men er dog stadig blandt de

Andre banklån til husholdninger

Lån til boligkøb

højeste i EU. Den store gæld er en følge af

Reale boligpriser (h. akse)

den særlige realkreditmodel, en gunstig

skattebehandling af og lave incitamenter til

Kilde: Eurostat og ECB

at afbetale på realkreditlån samt et avanceret pensions- og velfærdssystem. Med støtte fra de

fortsat lave finansieringsomkostninger og forbedrede arbejdsmarkedsforhold stiger

boligpriserne imidlertid fortsat, især i de største byområder, hvilket kræver nærmere

overvågning. Banksektoren er imidlertid stadig sund. Arbejdsmarkedet er i gradvis bedring,

og arbejdsløsheden er lav og på vej nedad.

gæld i husholdninger, % af BNP

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres udfordringer relateret til

overskuddet på de løbende poster, gælden i den private sektor og i husholdningerne, men

risiciene lader til at være begrænsede. Kommissionen vil derfor på nuværende tidspunkt ikke

foretage en yderligere dybdegående undersøgelse inden for rammerne af proceduren i

forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.

boligprisindeks, 2015=100

kom (2017) 0771 - Ingen titel

Tyskland:

I februar 2017 konkluderede Kommissionen, at Tyskland befandt sig i en situation

med

makroøkonomiske ubalancer

, som navnlig vedrører det store overskud på de løbende

poster, hvilket afspejler et meget stort opsparingsoverskud og en lav investeringskvote. En

række indikatorer i den opdaterede resultattavle ligger uden for de vejledende grænseværdier,

nemlig overskuddet på de løbende poster og den offentlige gæld.

Overskuddet på de løbende poster var stort

Fig. A5:

Opsparingskvote pr. sektor

set stabilt i 2016. Den støtte vækst i den

Tyskland

indenlandske efterspørgsel forventes at få

overskuddet på de løbende poster til at

snævre ind, selv om det fortsat ventes at

ligge på et højt niveau og føre til en

yderligere stigning i nettoformuen over for

udlandet. Fordelene ved det positive

bytteforhold er ved at ebbe ud.

-2

Eksportvæksten er blevet svagere i lyset af

-4

neddroslingen af verdenshandelen, som

-6

holdt eksportmarkedsandelene oppe. Trods

Husholdninger og NPISH

Den offentlige sektor

Virksomheder

Hele økonomien

den lave gæld i den private sektor,

Kilde: Kommissionen

fortsætter sektoren sin konsolidering med

et overdrevent opsparingsoverskud og en

NPISH: nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger

lav investeringskvote, som giver sig udtryk i et stort overskud på de løbende poster.

Virksomhedernes investeringer er begrænsede til trods for den øgede likviditet. Væksten i de

reale boligpriser er taget til. Kreditvæksten er dog stadig svag til trods for de lave renter og

stigende boligpriser. Lønudviklingen er moderat, men det er husholdningernes forbrug også,

hvilket fører til en stor opsparingskvote i husholdningerne. Den offentlige gæld er fortsat med

at falde i retning af grænseværdien, og de offentlige finanser ventes at komme i overskud i

løbet af prognoseperioden. Der kan stadig konstateres et offentligt investeringsefterslæb. Den

samlede arbejdsløshed, såvel som langtidsledigheden, er faldet yderligere og er fortsat meget

lav.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres udfordringer relateret til

det meget store og kun gradvist faldende overskud på betalingsbalancen og en kraftig

afhængighed af en udenlandsk efterspørgsel,

hvilket understreger nødvendigheden af fortsat at

arbejde hen imod en rebalancering. Derfor finder Kommissionen, at det også under

hensyntagen til konstateringen af en ubalance i februar er hensigtsmæssigt at foretage en

yderligere undersøgelse af, om der består eller afvikles ubalancer.

Fig. A6:

Dekomponering af enhedslønomkostninger

% af BNP

Estland:

Der blev

ikke konstateret

makroøkonomiske ubalancer

i Estland i

den foregående runde af proceduren. En

række indikatorer i den opdaterede

resultattavle ligger uden for de vejledende

grænseværdier, nemlig den negative

nettostilling over for udlandet og

enhedslønomkostningerne.

Den negative nettostilling over for udlandet

ligger uden for, men dog tæt på,

grænseværdien, men mere end halvdelen af

Estland

Ændring på årsbasis i %

-5

-10

02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Inflation (stigning BNP-deflator)

Reale lønomkostninger pr. ansat

Bidrag til produktivitet (minustegn)

Nominelle enhedslønomkostninger

ULC in Euro Area

Kilde: Kommissionens tjenestegrene

kom (2017) 0771 - Ingen titel

passiverne over for udlandet udgøres af udenlandske direkte investeringer. De løbende poster

har udvist et mindre overskud siden 2014, hvilket ventes at vare ved over prognoseperioden.

Trods nogle gevinster i 2016 har eksportmarkedsandelene akkumuleret set ligget stabilt. Den

kraftige vækst i de nominelle enhedslønomkostninger og stigningen i den reale effektive

valutakurs afspejler primært lønstigninger i et strammere arbejdsmarked. På sigt ventes de

tiltagende investeringsstrømme og styrkede eksportmarkeder at få produktiviteten til at stige

og væksten i enhedslønomkostningerne til at falde. Væksten i boligpriserne stilnede en smule

af i 2016, efter at være steget til over grænseværdien i de foregående år. Gælden i den private

sektor er stabil, og den offentlige gæld er fortsat den laveste i EU. Indikatorerne for

langtidsledigheden og ungdomsarbejdsløsheden er blevet bedre, da erhvervsfrekvensen har

nået et historisk højt niveau.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres udfordringer relateret til

omkostningskonkurrenceevnen i et strammere arbejdsmarked, men risiciene er begrænsede.

Kommissionen vil derfor på nuværende tidspunkt ikke foretage en yderligere dybdegående

undersøgelse inden for rammerne af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske

ubalancer.

Irland:

I februar 2017 konkluderede

Kommissionen, at Irland befandt sig i en

situation

med

makroøkonomiske

ubalancer

som

navnlig

vedrører

sårbarheder som følge af store

gældsbeholdninger i den offentlige og den

private sektor og passiver over for

udlandet til trods for forbedringer af flow-

variablerne. En række indikatorer i den

opdaterede resultattavle ligger uden for de

vejledende

grænseværdier,

nemlig

nettostillingen over for udlandet, den reale

effektive valutakurs, gælden i den private

sektor, den offentlige gæld samt de reale

boligpriser.

Fig. A7:

Gæld i husholdninger og boligprisindeks

250

gæld i husholdninger, % af husholdningernes

disponible bruttoindkomst

Irland

170

150

130

110

150

100

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Anden gæld i husholdninger

Banklån til boligkøb

Reale boligpriser (h. akse)

De løbende poster udviser et betydeligt

overskud, mens nettostillingen over for

Kilde: Eurostat, Kommissionens tjenestegrene og ECB

udlandet er blevet kraftigt forværret,

hvilket primært kan tilskrives faktorer, der ligger uden for den indenlandske økonomi. På

grund af omfanget af de multinationale selskabers aktiviteter og effekten heraf er det stadig

vanskeligt at estimere den underliggende saldo på de løbende poster og stillingen over for

udlandet. Den kraftige produktivitetsvækst i de foregående år har forbedret

omkostningskonkurrenceevnen. Som følge af det stærke opsving falder de private og

offentlige gældskvoter, skønt de stadig er høje. Husholdningerne er fortsat med aktivt at

nedbringe gælden, hvorimod det er vanskeligere at tolke situationen blandt de ikke-finansielle

selskaber i betragtning af de multinationale selskabers andel af den samlede

virksomhedsgæld. Det offentlige underskud er ved at vende, og de offentlige finanser nærmer

sig ligevægt i prognoseperioden. Andelen af misligholdte lån er faldet i de seneste år, men den

ligger stadig på et højt niveau, hvilket har indflydelse på hele økonomien. Bankerne har et

solidt kapitalgrundlag, og deres rentabilitet bliver gradvist men langsomt bedre. De reale

boligprisindeks, 2015=100

200

kom (2017) 0771 - Ingen titel

boligpriser stiger hurtigt, primært som følge af et begrænset udbud, og selv om niveauet

stadig anses for at være for lavt, giver det anledning til nærmere overvågning. Irland er tæt på

at være i en situation med fuld beskæftigelse, idet arbejdsløsheden falder og antallet af

fuldtidsjobs stiger med det hurtigste tempo siden 1999. Langtidsledigheden og

ungdomsarbejdsløsheden er også faldet betragteligt.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres udfordringer relateret til

vurderingen af holdbarheden over for udlandet, sårbarheder i finanssektoren, gælden i den

private sektor og den offentlige gæld. Derfor finder Kommissionen, at det også under

hensyntagen til konstateringen af en ubalance i februar er hensigtsmæssigt at foretage en

yderligere undersøgelse af, om der består eller afvikles ubalancer.

Spanien:

I februar 2017 konkluderede Kommissionen, at Spanien befandt sig i en situation

med

makroøkonomiske ubalancer

, som navnlig er relateret til den store gæld i den offentlige

og den private sektor samt den store udenlandsgæld i en situation med høj arbejdsløshed. En

række indikatorer i den opdaterede resultattavle ligger uden for de vejledende grænseværdier,

nemlig nettostillingen over for udlandet, den private og den offentlige gældskvote og

arbejdsløsheden.

Spanien har fortsat arbejdet med at

Fig. A8:

NIIP og løbende poster

genoprette balancen over for udlandet.

Spanien

Nettostillingen over for udlandet er blevet

forbedret, men er dog fortsat meget negativ,

og det vil tage sin tid, før den når et

-20

-2

forsvarligt niveau. De løbende poster ventes

-40

fortsat at udvise et mindre overskud til trods

-4

-60

for den stærke samlede efterspørgsel, hvilket

-6

-80

delvist kan tilskrives strukturelle forbedringer

-8

-100

eksportresultaterne.

Væksten

-10

-120

enhedslønomkostningerne

har

været

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

afdæmpet,

men

den

svage

Nettostilling over for udlandet

produktivitetsvækst

medfører,

Nettoudlandsgæld (minustegn)

Løbende poster (h. akse)

konkurrenceevnen

beror

på

omkostningsfordele. Der er stadig et behov

Kilde: Kommissionens tjenestegrene

for at konsolidere gælden, men i den private

sektor er gælden faldet gennem hele 2016, især blandt virksomhederne. Tempoet for

gældsnedbringelsen er stilnet lidt af, efterhånden som der atter er kommet gang i

kreditstrømmene, hvilket understøtter et opsving i investeringerne. Den offentlige gældskvote

er høj og falder kun langsomt, primært på baggrund af en stærk vækst. Arbejdsløsheden er

faldet hurtigt, men er stadig meget høj, navnlig blandt de unge og langtidsledige.

Jobskabelsen er kendetegnet ved en stor andel af tidsbegrænsede kontrakter.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres udfordringer relateret til

holdbarheden over for udlandet, den private og den offentlige gæld samt

arbejdsmarkedstilpasninger i en situation med lav produktivitetsvækst. Kommissionen finder

derfor, at det også under hensyntagen til konstateringen af ubalancer i februar og deres

grænseoverskridende relevans er hensigtsmæssigt at foretage en yderligere undersøgelse af,

om ubalancerne stadig består eller er under afvikling.

% af BNP

kom (2017) 0771 - Ingen titel

Frankrig:

I februar 2017 konkluderede

Fig. A9:

Gæld og potentiel BNP-vækst

Kommissionen, at Frankrig befandt sig i en

100

Frankrig

situation med

uforholdsmæssigt store

makroøkonomiske ubalancer

, som navnlig

vedrører den meget store offentlige gæld

og en svag konkurrenceevne i en situation

med lav produktivitetsvækst. En række

indikatorer i den opdaterede resultattavle

ligger

uden

for

vejledende

grænseværdier, nemlig den offentlige gæld,

gælden i den private sektor og

arbejdsløsheden.

% af BNP

1,5

0,5

De løbende poster udviser fortsat et mindre

Gæld i ikke-finansielle selskaber

Gæld i husholdninger

underskud, som ifølge fremskrivningerne

Gæld i den offentlige sektor (EDP)

Potentiel vækst (h. akse)

forventes at forblive stabilt. Andelen af

eksportmarkedsandele har lagt sig på et

Kilde: Eurostat og ECB

stabilt niveau i den senere tid.

Indikatorerne for konkurrenceevnen er blevet forbedret, idet enhedslønomkostningerne er

faldet markant som følge af en moderat lønudvikling og foranstaltninger til at reducere

arbejdsomkostningerne. Væksten i arbejdsproduktiviteten er imidlertid afdæmpet, hvilket er

til hinder for en hurtigere forbedring af omkostningskonkurrenceevnen. Gælden i den private

sektor ligger over grænseværdien, idet virksomhedernes gæld stiger, og boligpriserne fortsat

ligger på et forholdsvis højt niveau i forhold til den disponible indkomst. Den offentlige gæld

har lagt sig stabilt på et højt niveau og udgør fortsat en stor sårbarhed, hvilket giver et mindre

finanspolitiske råderum til at imødegå fremtidige chok. Arbejdsløsheden er på vej nedad fra

toppunktet i 2015, mens langtidsledigheden har stabiliseret sig.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres udfordringer relateret til

den store gæld i den private sektor og en svag konkurrenceevne i en situation med lav

produktivitetsvækst. Kommissionen finder derfor, at det også under hensyntagen til

konstateringen af en uforholdsmæssigt stor ubalance i februar er hensigtsmæssigt at foretage

en yderligere undersøgelse af de makroøkonomiske risici samt at overvåge fremskridtene med

afviklingen af de uforholdsmæssigt store ubalancer.

Kroatien:

I februar 2017 konkluderede

Kommissionen, at Kroatien befandt sig i en

situation med

uforholdsmæssigt store

makroøkonomiske ubalancer

, som navnlig

indebærer en risiko som følge af den store

offentlige gæld, virksomhedsgæld og

udlandsgæld, som alle overvejende er

denomineret i udenlandsk valuta, i en

situation med lav potentiel vækst. En

række indikatorer i den opdaterede

resultattavle ligger uden for de vejledende

grænseværdier, nemlig nettostillingen over

for udlandet, den offentlige gæld og

arbejdsløsheden.

Fig. A10:

NIIP, gæld i den private og den offentlige sektor

-20

-40

Kroatien

% af BNP

-80

100

-100

-120

-140

Gæld i den private sektor (h. akse)

Offentlig gæld (h. akse)

Nettostilling over for udlandet

Kilde: Eurostat

% af BNP

-60

ændring i %

250

200

150

kom (2017) 0771 - Ingen titel

Nettostillingen over for udlandet er i bedring, men er dog stadig meget negativ, hvilket

afføder faste valutarisici. De løbende poster udviser et stort overskud og har ligget i et positivt

terræn siden 2013. Overskuddet blev oprindelig drevet frem af et fald i den indenlandske

efterspørgsel, men kan nu overvejende tilskrives en stærk eksportvækst, som fremmes af en

forbedret omkostningskonkurrenceevne. Stigningen i eksportmarkedsandele tog til i 2016.

Gælden i den private sektor er faldet yderligere i en situation med svage kreditstrømme, om

end niveauet stadig er højt. Fortsat stærk vækst bør understøtte gældsnedbringelsen og således

lette presset på kreditvæksten på sigt. En stor andel af lånene til ikke-finansielle selskaber er

misligholdt, skønt niveauet er faldende. Den offentlige gældskvote faldt yderligere i 2016 og

forventes ifølge fremskrivningerne at fortsætte nedad, også takket være begrænsede

underskud. Arbejdsløsheden falder, men dette kan primært tilskrives en hurtigt vigende

arbejdsstyrke. Den igangværende omstrukturering af det store konglomerat Agrokor kan

risikere at true de økonomiske udsigter.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres udfordringer relateret til

den store gæld og valutaeksponeringer i alle sektorer samt til arbejdsmarkedsresultaterne.

Kommissionen finder derfor, at det også under hensyntagen til konstateringen af en

uforholdsmæssigt stor ubalance i februar er hensigtsmæssigt at foretage en yderligere

undersøgelse af de makroøkonomiske risici samt at overvåge fremskridtene med afviklingen af

de uforholdsmæssigt store ubalancer.

Italien:

I februar 2017 konkluderede

Fig. A11:

Potentiel vækst og offentlig gæld

Kommissionen, at Italien befandt sig i en

Italien

situation med

uforholdsmæssigt store

makroøkonomiske ubalancer

, som navnlig

vedrører risici knyttet til den store

offentlige gæld og længerevarende svag

produktivitetsvækst i en situation med

store misligholdte lån og arbejdsløshed.

En række indikatorer i den opdaterede

resultattavle ligger uden for de vejledende

-1

grænseværdier, nemlig den offentlige gæld

og arbejdsløsheden.

Årlig ændring i %

-2

02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

140

120

100

Overskuddet på de løbende poster steg

Kapitalakkumulering

yderligere i 2016 takket være eksporten,

Totalfaktorproduktivitet

Arbejdskraft (antal timer)

idet

moderate

gevinster

Potentiel vækst (produktionsfunktion)

markedsandele har bragt indikatoren inden

Offentlig gæld (h. akse)

for grænseværdien, men til gengæld også

Kilde: Kommissionens tjenestegrene

er tegn på en svag indenlandsk efterspørgsel som afspejlet i de historisk lave faste

investeringer i forhold til BNP. Omkostningskonkurrenceevnen svækkes imidlertid fortsat af

en svag arbejdsproduktivitetsvækst til trods for den begrænsede lønudvikling, mens ikke-

omkostningsmæssige faktorer såsom innovation og selskabernes størrelse også tynger

eksportresultaterne. Det langsomme opsving, den lave inflation og den generelt ekspansive

finanspolitik, der er ført i de seneste år, forhaler nedbringelsen af den meget høje offentlige

gældskvote. De potentielle vækstmuligheder er begrænsede, særligt i lyset af den negative

demografiske udvikling og svage produktivitetsvækst, som også skyldes de langsigtede

effekter af den ineffektive kapitalallokering, forbundet med den store mængde misligholdte

lån og lave investeringer. Til trods for offentlige indgreb for at redde de svageste banker i den

% af BNP

kom (2017) 0771 - Ingen titel

senere tid, indebærer den lave rentabilitet og de store mængde misligholdte lån i sektoren, at

banksystemet er sårbart over for chok, og det hæmmer bankernes evne til at rejse yderligere

kapital og understøtte det økonomiske opsving. Arbejdsmarkedsforholdene forbedres

gradvist, men arbejdsløsheden er fortsat høj og ligger langt over niveauet før krisen, navnlig

for de unge og langtidsledige. Samlet set stiger erhvervsfrekvensen, skønt den stadig ligger

under gennemsnittet for euroområdet.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres udfordringer relateret til

den store offentlige gæld og høje arbejdsløshed i en situation med lav produktivitetsvækst og

et stadig sårbart banksystem. Kommissionen finder derfor, at det også under hensyntagen til

konstateringen af uforholdsmæssigt store ubalancer i februar er hensigtsmæssigt at foretage

en yderligere undersøgelse af de makroøkonomiske risici samt at overvåge fremskridtene med

afviklingen af de uforholdsmæssigt store ubalancer.

Cypern:

I februar 2017 konkluderede

Kommissionen, at Cypern befinder sig i

en situation med

uforholdsmæssigt store

makroøkonomiske ubalancer

, som navnlig

vedrører den store private og offentlige

gæld samt udlandsgælden og den høje

andel af misligholdte lån i banksystemet.

En række indikatorer i den opdaterede

resultattavle ligger uden for de vejledende

grænseværdier, nemlig nettostillingen

over for udlandet, den reale effektive

valutakurs, gælden i den private sektor,

den offentlige gæld samt arbejdsløsheden

og ændringen i erhvervsfrekvensen.

Fig. A12:

Gæld og misligholdte lån

500

Cypern

400

% af alle lån

% af BNP

300

200

100

Underskuddet på de løbende poster steg

betragteligt i 2016 og nettostillingen over

Kilde: Eurostat og ECB

for udlandet er fortsat meget negativ. Det akkumulerede tab i eksportmarkedsandele er

reduceret som følge af gevinster i 2016. Omkostningskonkurrenceevnen er blevet forbedret

som følge af et betydeligt fald i den reale effektive valutakurs, hvilket afspejler den negative

inflation frem til 2016, og at den begrænsede lønudvikling kompenserer for den svage

produktivitetsvækst. På sigt vil det kunne blive vanskeligere at sikre yderligere gevinster,

efterhånden som disse underliggende forhold fortager sig. Niveauet for den private

gældsætning er blandt de højeste i EU for både husholdningerne og virksomhederne, og

nedbringelsen af denne gæld foregår meget langsomt. Navnlig har husholdningerne en negativ

opsparingskvote. De deflatoriske tilstande, som hærskede frem til udgangen af 2016, har

mindsket mulighederne for passiv gældsnedbringelse, men denne tendens er begyndt at vende,

efterhånden som inflationen ventes at stige. De reale boligpriser er forblevet stabile og kan

have nået deres lavpunkt. Det meget høje niveau af misligholdte lån begrænser mulighederne

for at genoprette sunde kreditstrømme til økonomien, hvilket er nødvendigt for at støtte den

potentielle vækst på mellemlang sigt. Den meget høje offentlige gældskvote ventes at have

nået sit øvre vendepunkt i 2016. Arbejdsløsheden er på vej nedad, men er stadig høj, navnlig

blandt de unge og langtidsledige.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres udfordringer relateret til

holdbarheden over for udlandet, den offentlige og den private gæld, sårbarheder i

finanssektoren og arbejdsmarkedsjusteringer. Kommissionen finder derfor, at det også under

Den offenetlige sektor (EDP)

Husholdninger

Ikke-finansielle selskaber

Dubiøse og misligholdte lån (h. akse)

kom (2017) 0771 - Ingen titel

hensyntagen til konstateringen af en uforholdsmæssigt stor ubalance i februar er

hensigtsmæssigt at foretage en yderligere undersøgelse af de makroøkonomiske risici samt at

overvåge fremskridtene med afviklingen af de uforholdsmæssigt store ubalancer.

Ændring på årsbasis i %

Letland:

Der blev

ikke konstateret

Fig. A13:

Dekomponering af enhedslønomkostninger

makroøkonomiske ubalancer

i Letland i

Letland

den foregående runde af proceduren. En

række indikatorer i den opdaterede

resultattavle ligger uden for de vejledende

grænseværdier, nemlig nettostillingen over

for udlandet, enhedslønomkostningerne,

boligpriserne og arbejdsløsheden.

Saldoen på de løbende poster vendte til et

-5

overskud i 2016, men ventes fremadrettet

-10

-15

atter at udvise et underskud. Den meget

02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

negative nettostilling over for udlandet,

Inflation (stigning BNP-deflator)

Reale lønomkostninger pr. ansat

som primært udgøres af statsgæld og

Bidrag til produktivitet (minustegn)

Nominelle enhedslønomkostninger

udenlandske

direkte

investeringer,

ULC in Euro Area

forbedres

gradvist.

Andelen

Kilde: Kommissionens tjenestegrene

eksportmarkedsandele har lagt sig på et

stabilt niveau i den senere tid. Indikatorerne for omkostningskonkurrenceevnen peger

imidlertid i retning af en fortsat afmatning. Den reale effektive valutakurs er steget.

Enhedslønomkostningerne er steget kraftigt, primært med udgangspunkt i en stærk lønvækst,

som ventes at fortsætte på sigt i lyset af den vigende arbejdsstyrke og et stramt

arbejdsmarked, selv om arbejdsproduktiviteten ifølge fremskrivningerne vil stige en anelse.

Væksten i reale boligpriser steg kraftigt i 2016, hvilket kræver opmærksomhed. Gælden i den

private sektor nedbringes fortsat, og kreditvæksten er afdæmpet. Den offentlige gæld er

fortsat lav og stabil. Arbejdsløsheden følger fortsat en nedadgående tilpasning.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres udfordringer relateret til

et indenlandsk efterspørgselspres og omkostningskonkurrenceevnen, men risiciene lader til at

være begrænsede. Kommissionen vil derfor på nuværende tidspunkt ikke foretage en

yderligere dybdegående undersøgelse inden for rammerne af proceduren i forbindelse med

makroøkonomiske ubalancer.

Fig. A14:

Dekomponering af enhedslønomkostninger

Ændring på årsbasis i %

Litauen:

Der blev

ikke konstateret

makroøkonomiske ubalancer

i Litauen i den

foregående runde af proceduren. En række

indikatorer i den opdaterede resultattavle

ligger uden for de vejledende grænseværdier,

nemlig nettostillingen over for udlandet,

enhedslønomkostningerne og den reale

effektive valutakurs.

Saldoen på de løbende poster er svundet ind i

2015-2016, og indikatoren er således tæt på

ligevægt. Nettostillingen over for udlandet,

Litauen

-5

-10

-15

02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Inflation (stigning i BNP-deflator)

Reale lønomkostninger pr. ansat

Bidrag til produktivitet (minustegn)

Nominelle enhedslønomkostninger

ULC in Euro Area

Kilde: Kommissionens tjenestegrene

kom (2017) 0771 - Ingen titel

som primært udgøres af statsgæld og udenlandske direkte investeringer, er under forbedring.

Der blev registreret gevinster af eksportmarkedsandele i 2016. Imidlertid er

omkostningskonkurrenceevnen samtidig blevet forringet. Den reale effektive valutakurs er

steget i de seneste år, og der har været en kraftig vækst i enhedslønomkostninger, som ventes

at aftage en anelse i de kommende år med en forventet produktivitetsvækst. Niveauet for den

offentlige og den private gæld er fortsat relativt lavt og stabilt. De reale boligpriser er steget,

om end fra et lavt udgangspunkt. Arbejdsløsheden falder og ligger nu inden for

grænseværdien.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres udfordringer relateret til

omkostningskonkurrenceevnen, men risiciene er begrænsede. Kommissionen vil derfor på

nuværende tidspunkt ikke foretage en yderligere dybdegående undersøgelse inden for

rammerne af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.

Luxembourg:

Der blev

ikke konstateret makroøkonomiske ubalancer

i Luxembourg i den

foregående runde af proceduren. En række indikatorer i den opdaterede resultattavle ligger

uden for de vejledende grænseværdier, nemlig gælden i den private sektor samt stigningen i

ungdomsarbejdsløsheden.

Fig. A15:

Gæld i husholdninger og boligprisindeks

gæld i husholdninger, % af BNP

Betalingsbalancen udviser fortsat et

110

Luxembourg

generelt set stabilt overskud på de løbende

100

poster og en positiv nettostilling over for

udlandet,

udviklingen

afspejler

hovedsageligt

landets

status

som

internationalt finanscentrum snarere end

aktiviteten i den indenlandske økonomi.

Der

registreret

meget

store

akkumulerede

gevinster

eksportmarkedsandele takket være den

06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

seneste

stabile

Andre lån til husholdninger (ikke banker)

omkostningskonkurrenceevne,

som

Andre banklån til husholdninger

understøttes af en svag udvikling i

Lån til boligkøb

Reale boligpriser (h. akse)

enhedslønomkostninger.

reale

boligpriser er steget relativt hurtigt i flere

Kilde: Eurostat og ECB

på hinanden følgende år, og kræver derfor nærmere opmærksomhed. Væksten i boligpriserne

understøttes af et dynamisk arbejdsmarked kombineret med en betragtelig migration og

gunstige finansieringsforhold, mens udbuddet forbliver forholdsvis begrænset. På grund af de

konstant stigende boligpriser bliver det stadig vanskeligere at have råd til at købe bolig til

overkommelige priser. Gælden i virksomhederne er for det meste forbundet med

koncerninterne lån på tværs af grænserne, hvorimod gælden i husholdningerne, som primært

består af realkreditgæld, er steget støt og afspejler de stigende boligpriser. Truslen mod

landets finansielle stabilitet begrænses imidlertid af banksektorens soliditet. Den offentlige

gæld er fortsat lav. Arbejdsmarkedet strammes, og arbejdsløsheden falder i en situation med

stærke vækstmuligheder.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres begrænsede risici, som

primært vedrører de konstant stigende boligpriser og gælden i husholdningerne.

Kommissionen vil derfor på nuværende tidspunkt ikke foretage en yderligere dybdegående

undersøgelse inden for rammerne af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske

ubalancer.

Boligprisindeks, 2015=100

kom (2017) 0771 - Ingen titel

Ændring på årsbasis i %

Ungarn:

Der blev

ikke konstateret

makroøkonomiske ubalancer

i Ungarn i

den foregående runde af proceduren. En

række indikatorer i den opdaterede

resultattavle ligger uden for de

vejledende

grænseværdier,

nemlig

nettostillingen over for udlandet, den

offentlige gæld, de reale boligpriser og

den årlige ændring i finanssektorens

samlede passiver.

Fig. A16:

BNP, enhedslønomkostninger og boligpriser

-2

Ungarn

Ændring på årsbasis i %

-4

-6

-5

-10

De løbende poster udviser stadig et

-8

overskud, som har ført til en vedvarende

-15

-10

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

forbedring af den negative nettostilling

Vækst i enhedslønomkostninger

over for udlandet. Der blev registreret

Vækst i BNP

gevinster af eksportmarkedsandele i

Deflateret boligprisindeks (h. akse)

2016 takket være en voksende

Kilde: Kommissionens tjenestegrene

bilindustri.

Omkostningskonkurrenceevnen er imidlertid blevet forværret, hvilket også kan ses af den

dynamiske vækst i enhedslønomkostninger. Gælden i den private sektor falder fortsat.

Hastigheden af virksomhedernes konsolidering er aftaget, efterhånden som den økonomiske

vækst stiger, og der atter begynder at komme gang i långivningen. Der er tegn på spirende

kapacitetsbegrænsninger og prispres i økonomien, som kræver nærmere opmærksomhed.

Navnlig har de reale boligpriser fortsat deres hurtige stigning, om end fra et undervurderet

udgangspunkt. Den stadig store andel af misligholdte realkreditlån kunne afhjælpes ved et

opsving på boligmarkedet, som giver mulighed for at sælge boligerne til bedre priser. Den

offentlige gæld falder kun langsomt. Banksektoren har forbedret rentabiliteten og sin evne til

at modstå chok. Stigningen i den private sektors passiver er knyttet til en større

engangstransaktion i et SPV-selskab, som ikke har nogen effekt på den indenlandske

kreditsituation. Arbejdsløsheden faldt yderligere i 2016, og arbejdsmarkedet bliver stadig

strammere.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres udfordringer relateret til

bolig- og arbejdsmarkedet, skønt risiciene lader til at være begrænsede. Kommissionen vil

derfor på nuværende tidspunkt ikke foretage en yderligere dybdegående undersøgelse inden

for rammerne af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.

Fig. A17:

Efterspørgsel, produktion og handelsbalance

Faste priser, 2010, mio. EUR

Malta:

Der

blev

ikke

konstateret

makroøkonomiske ubalancer

i Malta i den

foregående runde af proceduren. I den

opdaterede resultattavle ligger indikatoren for

de løbende poster uden for den vejledende

grænseværdi.

Til trods for en hurtig vækst i den indenlandske

efterspørgsel steg det store overskud på de

løbende poster yderligere i 2016, og

indikatoren ligger nu uden for grænseværdien.

Malta

2,5

1,5

0,5

06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Handelsbalance

Samlet efterspørgsel

Produktion (BNP)

Kilde: Kommissionens tjenestegrene

kom (2017) 0771 - Ingen titel

Nettostillingen

over

for

udlandet

yderst

positiv.

Udviklingen

omkostningskonkurrenceevnen har været positiv. Væksten i enhedslønomkostninger har været

begrænset som følge af en beskeden lønudvikling såvel som en relativt stærk vækst i

arbejdsproduktiviteten. Den reale effektive valutakurs har udviklet sig stabilt. Den private

sektors gældskvote var stabil i 2016, men den stærke vækst understøtter en yderligere passiv

gældsnedbringelse. Virksomhederne er imidlertid stadig karakteriseret ved en høj

lånefinansiering. Væksten i långivningen til husholdningerne har været relativt stabil. Den

offentlige gældskvote har fulgt en støt nedadgående tendens og ligger nu inden for

grænseværdien. De dynamiske økonomiske forhold og enkelte flaskehalse med hensyn til at

få kanaliseret opsparingerne ud i investeringer har skabt et opsving på boligmarkedet.

Boligpriserne er steget støt og kræver nærmere opmærksomhed. Kvaliteten af aktiverne i den

indenlandske banksektor forbedres, og de nuværende kapitalbuffere lader til at være

tilstrækkelige til at kunne absorbere umiddelbare risici, der kan opstå på boligmarkedet. Den

stærke vækst i beskæftigelsen blev fortsat ledsaget af en faldende arbejdsløshed.

Overordnet set peger den økonomiske analyse i retning af en stærk dynamik i saldoen på de

løbende poster og på boligmarkedet i en situation med stærk vækst, men risiciene lader til at

være begrænsede. Kommissionen vil derfor på nuværende tidspunkt ikke foretage en

yderligere dybdegående undersøgelse inden for rammerne af proceduren i forbindelse med

makroøkonomiske ubalancer.

Nederlandene:

I februar 2017 konkluderede Kommissionen, at Nederlandene befandt sig i en

situation med

makroøkonomiske ubalancer

, som navnlig vedrører den store gæld i

husholdningerne og det store og vedvarende overskud på de løbende poster. En række

indikatorer i den opdaterede resultattavle ligger uden for de vejledende grænseværdier, nemlig

de løbende poster, gælden i den private sektor og den offentlige gæld.

Overskuddet på de løbende poster ligger stadig

Fig. A18:

Opsparingskvote pr. sektor

godt over den vejledende grænseværdi.

og løbende poster

Nederlandene

Overskuddet

afspejler

overdrevne

opsparingsoverskud i ikke-finansielle selskaber,

og navnlig i multinationale selskaber, i en

situation med lave investeringer og en begrænset

overskudsfordeling i selskaberne. Den samlede

effekt fra andre sektorer er stadig begrænset.

Husholdningernes øgede investeringer har i vid

udstrækning udlignet den effekt, som

ændringerne i de offentlige finanser har haft på

-5

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

de løbende poster. Nettostillingen over for

Husholdninger

udlandet er positiv, og nettoaktiverne stiger

Den offentlige sektor

Finansielle selskaber

yderligere.

Indikatorerne

for

Ikke-finansielle selskaber

Nettofordringer i alt

omkostningskonkurrenceevnen

har

været

Løbende poster (eurostat)

positive, hvilket også afspejler en svag

Kilde: Eurostat

lønudvikling. Der er en stor gæld i den private

sektor. Det drejer sig især om en stor gæld i husholdningerne sammenlignet med deres

disponible indkomst. Husholdningernes gældsætning øges stadig af de skattefordele, der

følger af (gældsfinansieret) boligejerskab, og de lave realkreditrenter. Konsolideringen i

husholdningerne har varet ved i flere år, dog mest efter den passive metode, og den seneste

% af BNP

kom (2017) 0771 - Ingen titel

aktivitet på boligmarkedet og de stigende boligpriser er begyndt at få den nominelle gæld til at

stige. Den offentlige gældskvote er på vej ned mod grænseværdien. Den følger en nedadrettet

tendens og vil bevæge sig ned under grænseværdien på 60 %.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres udfordringer relateret til

en vedvarende ubalance mellem nettoopsparinger og investeringer samt en stor gæld i den

private sektor. Kommissionen finder derfor, at det også under hensyntagen til konstateringen

af en ubalance i marts er hensigtsmæssigt at foretage en yderligere undersøgelse af, om der

består eller afvikles ubalancer.

gæld i husholdninger i % af BNP

100

Overskuddet på de løbende poster lagde

sig stabilt på et beskedent niveau i 2016,

mens nettostillingen over for udlandet

06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

fortsat er tæt på ligevægt. Udviklingen i

Andre lån til husholdninger (ikke banker)

eksportmarkedsandele har også stabiliseret

Andre banklån til husholdninger

Lån til boligkøb

sig i den seneste tid og understøttes af

Reale boligpriser (h. akse)

omkostningskonkurrenceevnen, eftersom

den reale effektive valutakurs er

Kilde: Eurostat og ECB

forholdsvis uændret, og væksten i enhedslønomkostninger er aftaget som følge af en

begrænset lønudvikling. De reale boligpriser, som er steget siden 2009, steg betragteligt i

2016, men tempoet er siden stilnet af. Skønt boligprisstigningerne ikke lader til at skyldes en

overdreven långivning, kræver udviklingen nærmere opmærksomhed. Gælden i den private

sektor, som ligger inden for, men dog tæt på, grænseværdien, ændredes ikke betydeligt i

forhold til BNP. Ifølge fremskrivningerne følger den offentlige gæld nu en nedadrettet

tendens, også takket være afhændelsen af værdiforringede aktiver i nationaliserede

finansieringsinstitutter. Situationen i banksektoren er blevet markant bedre i 2016, idet

bankerne reducerede mængden af misligholdte lån yderligere, og deres kapitalprocenter er

langsomt ved at komme på niveau med resten af EU. Arbejdsløsheden antages at have nået sit

højeste punkt i 2016 og forventes langsomt at falde takket være en solid vækst i

beskæftigelsen. Langtidsledigheden og ungdomsarbejdsløsheden er steget en anelse, men

ligger dog stadig relativt lavt.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres udfordringer relateret til

bolig- og banksektoren, men risiciene lader til at være begrænsede. Kommissionen vil derfor

på nuværende tidspunkt ikke foretage en yderligere dybdegående undersøgelse inden for

rammerne af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.

boligprisindeks, 2015=100

Østrig:

Der blev

ikke konstateret

makroøkonomiske ubalancer

i Østrig i den

foregående runde af proceduren. En række

indikatorer i den opdaterede resultattavle

ligger

uden

for

vejledende

grænseværdier,

nemlig

reale

boligpriser, den offentlige gæld samt

ændringen i langtidsledigheden.

Fig. A19:

Gæld i husholdninger og boligprisindeks

Østrig

120

110

kom (2017) 0771 - Ingen titel

Polen:

Der blev

ikke konstateret

makroøkonomiske ubalancer

i Polen i den

foregående runde af proceduren. I den

opdaterede resultattavle ligger indikatoren

for nettostillingen over for udlandet uden

for den vejledende grænseværdi.

Fig. A20:

NIIP og løbende poster

Polen

-20

-2

Underskuddet på de løbende poster er

-40

-4

fortsat svunget ind og nærmer sig en

ligevægtig saldo. Nettostillingen over for

-60

-6

udlandet er stadig meget negativ, men blev

-80

-8

en anelse forbedret i 2016. Sårbarhederne

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

over for udlandet er begrænsede, eftersom

Nettostilling over for udlandet

hovedparten af nettopassiverne over for

Nettoudlandsgæld (minustegn)

udlandet består af udenlandske direkte

Løbende poster (h. akse)

investeringer, mens den store udlandsgæld

Kilde: Kommissionens tjenestegrene

fortsat er faldet gradvist. I 2016 var

stigningen i eksportmarkedsandele endnu kraftigere, mens indikatorerne for

omkostningskonkurrenceevnen blev styrket. Både i den offentlige og den private sektor steg

gælden i 2016, skønt den fortsat ligger på et relativt lavt niveau. Den polske banksektor er

forholdsvis velkapitaliseret, likvid og rentabel, skønt den store mængde af misligholdte lån i

udenlandsk valuta gør den mere sårbar. Arbejdsmarkedet klarer sig stadig godt og oplevede

yderligere fremgang med et yderligere fald i arbejdsløsheden og en tilsvarende forbedring af

fattigdomsindikatorerne.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres udfordringer relateret til

stillingen over for udlandet, men risiciene er begrænsede. Kommissionen vil derfor på

nuværende tidspunkt ikke foretage en dybdegående undersøgelse inden for rammerne af

proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.

% af BNP

Portugal:

februar

2017

Fig. A21:

NIIP, gæld i den private og den offentlige sektor

Portuga

konkluderede Kommissionen, at

350

Portugal befandt sig i en situation

-20

300

med

uforholdsmæssigt

store

-40

250

makroøkonomiske ubalancer

, som

navnlig vedrører den store mængde

-60

200

passiver over for udlandet, den

-80

150

offentlige gæld og gælden i den

-100

100

private

sektor,

sårbarheder

-120

banksektoren

-140

arbejdsmarkedstilpasningen i en

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

situation

med

lav

Gæld i den private sektor (h. akse)

produktivitetsvækst.

række

Gæld i den offentlige sektor (h. akse)

Nettostilling over for udlandet

indikatorer

den

opdaterede

resultattavle ligger uden for de

Kilde: Eurostat

vejledende grænseværdier, nemlig nettostillingen over for udlandet, den offentlige gæld,

gælden i den private sektor, arbejdsløsheden og de reale boligpriser.

De løbende poster har udvist et lille overskud i de seneste år, hvilket har bidraget til gradvist

at nedbringe den negative nettostilling over for udlandet. Tempoet for tilpasningen er

% af BNP

kom (2017) 0771 - Ingen titel

imidlertid ikke tilstrækkeligt til at fremkalde en mere holdbar stilling over for udlandet. Efter

at være blevet forbedret i de seneste år blev priskonkurrenceevnen en anelse forværret i 2016,

men eksportresultaterne er stadig yderst positive. Der er fortsat en meget stor gæld i både den

offentlige og den private sektor, hvilket indebærer en stor rentebyrde, mens

investeringskvoten er meget lav. Konsolideringen foregår relativt hurtigt i den private sektor,

hvorimod den offentlige gældskvote er forblevet forholdsvis stabil i de senere år, men på sigt

dog ventes gradvist at falde. Det høje, men dog aftagende, niveau af misligholdte lån, den lave

rentabilitet og lave kapitalprocenter understreger sårbarhederne i banksektoren. Der kan

konstateres betydelig fremgang på arbejdsmarkedet, men nogle udfordringer består, når det

kommer til kompetencer og segmentering. Samtidig begrænser den svage dynamik i

produktivitetsvæksten landets vækstpotentiale.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres udfordringer relateret til

ubalancer i de mængdebaserede variabler og deres tilpasningstempo, særligt udlandsgælden,

den offentlige gæld og gælden i den private sektor, sårbarheder i banksektoren og en svag

produktivitetsvækst såvel som visse stivheder på arbejdsmarkedet. Kommissionen finder

derfor, at det også under hensyntagen til konstateringen af en uforholdsmæssigt stor ubalance

i februar er hensigtsmæssigt at foretage en yderligere undersøgelse af de makroøkonomiske

risici samt at overvåge fremskridtene med afviklingen af de uforholdsmæssigt store

ubalancer.

Rumænien:

Der blev

ikke konstateret makroøkonomiske ubalancer

i Rumænien i den

foregående runde af proceduren. En række indikatorer i den opdaterede resultattavle ligger

uden for de vejledende grænseværdier, nemlig nettostillingen over for udlandet og de reale

boligpriser.

Underskuddet på de løbende poster blev

Rumænien

forværret i 2016 som følge af et stort

privat forbrug, men en stærk vækst i

-10

BNP gav mulighed for at forbedre den

-20

-5

negative stilling over for udlandet,

-30

navnlig ved at reducere udlandsgælden.

-40

-10

Den negative stilling over for udlandet

-50

skyldes overvejende nettopassiver i form

-60

-15

af udenlandske direkte investeringer,

-70

hvilket dæmper de eksterne risici og

-80

-20

afspejler, at landet er ved at komme på

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

omgangshøjde med de øvrige lande. Der

Nettostilling over for udlandet

registreres stadig en stærk vækst i

Nettoudlandsgæld (minustegn)

Løbende poster (h. akse)

eksportmarkedsandele med betydelige

gevinster i 2016 til trods for, at

Kilde: Kommissionens tjenestegrene

omkostningskonkurrenceevnen

blev

forværret. Lønningerne ventes at stige betragteligt på mellemlang sigt, hvilket kan lægge et

endnu større pres på omkostningskonkurrenceevnen. Gælden i den private sektor er moderat

og faldende. Korrektionen af de reale boligpriser vendte i 2015, og priserne fortsatte deres

stigning yderligere i 2016. Banksektoren er fortsat velkapitaliseret og likvid. Mængden af

misligholdte lån synes at følge en kraftigt faldende tendens og lader ikke til at udgøre en

risiko for den finansielle stabilitet, trods det relativt høje niveau. Den offentlige gæld faldt en

anelse i 2016, og er fortsat meget lav. Der forventes imidlertid et stort budgetunderskud på

% af BNP

Fig. A22:

NIIP og løbende poster

% af BNP

kom (2017) 0771 - Ingen titel

mellemlang sigt, hvilket vil have en negativ effekt på dynamikken i den offentlige gæld.

Arbejdsløsheden faldt i 2016, hvilket afspejler en stramning på arbejdsmarkedet, hvorimod

erhvervsfrekvensen faldt en anelse trods den stærke økonomiske vækst.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres udfordringer relateret til

stillingen over for udlandet og finanspolitikkens holdbarhed, men de makroøkonomiske risici

lader til at være begrænsede. Kommissionen vil derfor på nuværende tidspunkt ikke foretage

en yderligere dybdegående undersøgelse inden for rammerne af proceduren i forbindelse med

makroøkonomiske ubalancer.

Slovenien:

I februar 2017 konkluderede Kommissionen, at Slovenien befandt sig i en

situation med

makroøkonomiske ubalancer

, som navnlig indebærer finanspolitiske risici og

sårbarheder i forbindelse med banksektoren og gælden i virksomhederne. En række

indikatorer i den opdaterede resultattavle ligger uden for de vejledende grænseværdier, nemlig

nettostillingen over for udlandet og gælden i den offentlige sektor.

Det store overskud på de løbende poster

Fig. A23:

Gæld i den private sektor og misligholdte lån

140

Slovenien

steg

yderligere

2016,

mens

investeringsniveauet forblev lavt. Der kan

120

derfor konstateres en væsentlig forbedring

100

af nettostillingen over for udlandet, som

nu er meget tæt på grænseværdien.

Eksportmarkedsandelene steg i 2016 med

støtte fra en minimal vækst i

enhedslønomkostningerne og en meget

begrænset stigning i den reale effektive

valutakurs. Gælden i den private sektor

faldt

yderligere,

navnlig

blandt

virksomhederne, og nedgearingspresset er

Husholdninger

ved at stilne af. Investeringsniveauet er

Ikke-finansielle selskaber

dog stadig lavt. Banksektoren er blevet

Dubiøse og misligholdte lån (h. akse)

stabiliseret, og rentabiliteten stiger,

Kilde: Eurostat og ECB

samtidig med at andelen af misligholdte

lån fortsat nedbringes og ventes at falde yderligere. Den offentlige gæld er fortsat stor, men

faldt i 2016. De forventede omkostninger, der knytter sig til befolkningens aldring, udgør

fortsat en risiko for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang og lang sigt. Der var

yderligere fremgang på arbejdsmarkedet takket være den fortsatte vækst i BNP og i eksporten.

Arbejdsproduktiviteten er imidlertid stadig lav.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres udfordringer relateret til

den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt og resultaterne i banksektoren. Derfor finder

Kommissionen, at det også under hensyntagen til konstateringen af en ubalance i februar

2017 er hensigtsmæssigt at foretage en yderligere undersøgelse af, om der består eller

afvikles ubalancer.

% af alle lån

% af BNP

kom (2017) 0771 - Ingen titel

Slovakiet:

Der blev

ikke konstateret

makroøkonomiske ubalancer

i Slovakiet

i den foregående runde af proceduren.

En række indikatorer i den opdaterede

resultattavle ligger uden for de

vejledende

grænseværdier,

nemlig

nettostillingen over for udlandet, de

reale boligpriser og arbejdsløsheden.

Fig. A24:

Sociale og arbejdsmarkedsrelaterede

indikatorer

Slovakiet

Saldoen på de løbende poster blev en

anelse negativ i 2016 efter adskillige års

forbedringer. Nettostillingen over for

udlandet er fortsat meget negativ og

overskrider grænseværdien. De dertil

knyttede risici er imidlertid meget

begrænsede, da en stor del af passiverne

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

over

for

udlandet

udgøres

Erhvervsfrekvens (h. akse)

Arbejdsløshed

udenlandske direkte investeringer, især i

Fattigdomsrisiko (% af hele befolkningen)

den voksende bilindustri, hvorimod

nettoudlandsgælden er relativt lav i

Kilde: Eurostat

forhold hertil. De nominelle enhedslønomkostninger fortsatte med at stige i et moderat tempo,

hvilket har fremmet konkurrenceevnen og givet mulighed for at øge eksportmarkedsandelene.

Trods flere år med en begrænset prisudvikling tog væksten i boligpriser til i 2016 som følge af

en stærk vækst i långivningen til boligkøb, som også har bidraget til en stigende gældskvote i

den private sektor. Den offentlige gældskvote faldt fortsat i 2016 fra et allerede begrænset

udgangspunkt. Bankesektoren, som i vid udstrækning er udenlandsk ejet, er fortsat robust og

har et solidt kapitalgrundlag. Yderligere fald i arbejdsløsheden er blevet ledsaget af stigninger

i erhvervsfrekvensen, efterhånen som beskæftigelsesudsigterne for personer, som tidligere var

inaktive, er steget. Arbejdsløsheden blandt de unge og udsatte grupper er en anelse forbedret,

men udgør stadig en udfordring.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres udfordringer relateret til

udviklingen på boligmarkedet, som dog indebærer begrænsede risici, mens den strukturelle

arbejdsløshed fortsat er en udfordring. Kommissionen vil derfor på nuværende tidspunkt ikke

foretage en yderligere dybdegående undersøgelse inden for rammerne af proceduren i

forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.

Fig. A25:

Gæld på tværs af sektorer af økonomien

300

Finland:

I februar 2017 konkluderede

Kommissionen, at Finland

ikke længere

befandt sig i en situation med

makroøkonomiske ubalancer

. En række

indikatorer i den opdaterede resultattavle

ligger

uden

for

vejledende

grænseværdier,

nemlig

eksportmarkedsandelene, gælden i den

private og i den offentlige sektor samt

stigningen i langtidsledigheden.

Underskuddet på de løbende poster blev en

anelse forværret i 2016 som følge af en

Finland

250

200

% af BNP

150

100

Finansielle selskaber

Husholdninger

Den private sektor

Den offentlige sektor (EDP)

Ikke-finansielle selskaber

Kilde: Eurostat

kom (2017) 0771 - Ingen titel

stigende indenlandsk efterspørgsel, men det ventes at blive forbedret i de kommende år. Efter

et par år med mindre forværring af nettostillingen over for udlandet som følge af

værdireguleringer, blev den forbedret i 2016. Det akkumulerede tab af eksportmarkedsandele

er faldet en smule i 2016 takket være den seneste gradvise forbedring af indikatorerne for

omkostningskonkurrenceevnen: De nominelle enhedslønomkostninger faldt en anelse, mens

produktivitetsvæksten er steget. Den ikke-omkostningsbaserede konkurrenceevne udgør

imidlertid stadig en udfordring. Den private gældskvote faldt en anelse i 2016, men er fortsat

høj. Kreditvæksten i den private sektor er stilnet af for nylig, skønt de gunstige kreditvilkår,

lave renter og forbedrede økonomiske udsigter fremadrettet risikerer at sætte gang i

kreditvæksten i den private sektor, hvilket kan begrænse konsolideringen. Finanssektoren har

fortsat et solidt kapitalgrundlag, hvilket begrænser risiciene mod den finanspolitiske

holdbarhed, mens indikatorerne for realkredit og boligmarkedet også peger i retning af færre

risici relateret til husholdningernes gæld. Regeringens finanspolitik og de forbedrede

økonomiske udsigter bør hjælpe til at reducere den offentlige gældskvote, som blev

stabiliseret i 2016. Beskæftigelsen er steget gradvist, og arbejdsløsheden faldt i 2016 som

følge af en tiltagende økonomisk aktivitet. Ungdomsarbejdsløsheden er for nylig begyndt at

falde, og langtidsledigheden blev stabiliseret i 2016.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres udfordringer relateret til

konkurrenceevnen og gælden i den private sektor, men tendensen synes at gå i positiv retning,

og risiciene lader til at være begrænsede. Kommissionen vil derfor på nuværende tidspunkt

ikke foretage en yderligere dybdegående undersøgelse inden for rammerne af proceduren i

forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.

Sverige:

I februar 2017 konkluderede

Kommissionen, at Sverige befandt sig i en

situation med

makroøkonomiske ubalancer

som navnlig vedrører den vedholdende vækst i

boligpriserne fra et allerede overvurderet

niveau kombineret med fortsatte stigninger i

husholdningernes gæld. En række indikatorer i

den opdaterede resultattavle ligger uden for de

vejledende

grænseværdier,

nemlig

eksportmarkedsandelene, gælden i den private

sektor og væksten i boligpriserne.

Fig. A26:

Gæld i husholdninger og boligprisindeks

gæld i husholdninger i % af BNP

Sverige

120

100

06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Andre lån til husholdninger (ikke banker)

Overskuddet på de løbende poster er stadig

Andre banklån til husholdninger

stort, men lige inden for grænseværdien og

Lån til boligkøb

afspejler især store private opsparinger.

Reale boligpriser (h. akse)

Nettostillingen over for udlandet er blevet

Kilde: Eurostat og ECB

løbende forbedret og er nu meget positiv. Det akkumulerede tab af eksportmarkedsandele

ligger uden for grænseværdien, men den mellemsigtede trend peger i retning af en gradvis

forbedring i en situation med aftagende verdenshandel. Tabene skyldes snarere en svag

udenlandsk efterspørgsel end spørgsmål relateret til konkurrenceevnen, idet væksten i

enhedslønomkostninger har været begrænset. Gælden i den private sektor ligger stort set

stabilt på et højt niveau, og de dertil knyttede risici vedrører primært gælden i

husholdningerne. Husholdningernes gæld stiger støt, hvilket udgør en risiko for den

makroøkonomiske stabilitet i lyset af de stigende boligpriser. Boligpriserne og gælden i

husholdningerne er navnlig blevet presset opad af de skattefordele, der følger af

boligprisideks, 2015=100

110

kom (2017) 0771 - Ingen titel

(gældsfinansieret) boligejerskab, lave realkreditrenter og særlige aspekter ved det svenske

realkreditmarked. På udbudssiden udgør restriktionerne på nybyggeri fortsat en udfordring,

skønt boliginvesteringerne fortsætter med at stige kraftigt. Trods eksponeringen for gæld i

husholdningerne lader risikoen for bankerne i øjeblikket til at være begrænset, da aktiverne er

af høj kvalitet, og rentabiliteten er høj. Arbejdsløsheden følger en langsomt nedadgående

tendens takket være de forbedrede vækstudsigter.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres udfordringer relateret til

den store gæld i den private sektor og udviklingen i boligsektoren. Derfor finder

Kommissionen, at det også under hensyntagen til konstateringen af en ubalance i februar er

hensigtsmæssigt at foretage en yderligere undersøgelse af, om der består eller afvikles

ubalancer.

gæld i husholdninger i % af BNP

100

Som følge af pundets fald i 2016 er Det

Forenede Kongeriges nettostilling over for

udlandet blevet forbedret og er nu tæt på en

ligevægtig

saldo.

Skønt

06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

priskonkurrenceevnen, som målt ved den

Gæld i husholdninger

reale effektive valutakurs, er blevet

Reale boligpriser (h. akse)

markant forbedret på grund af pundets fald,

har dette ikke givet sig udtryk i en øget

Kilde: Eurostat

nettohandel til dato. Der var stadig et betydeligt underskud på de løbende poster i 2016, og

Det Forenede Kongerige har derfor et betydeligt behov for ekstern finansiering. Efter flere år

med gradvis konsolidering er den private gældskvote steget og er fortsat høj. Navnlig giver

gælden i husholdningerne anledning til nøje overvågning. De reale boligpriser er fortsat opad

fra et allerede højt niveau, skønt væksten i boligpriserne på sigt ventes at stilne af. Den

offentlige gæld var tæt på at stabiliserede sig i 2016, men den høje offentlige gældskvote

vækker stadig bekymring. Den stærke vækst i beskæftigelsen ledsages af en faldende

arbejdsløshed, men arbejdsproduktiviteten er fortsat lav.

Overordnet set kan der ud fra den økonomiske analyse konstateres visse udfordringer

relateret til gælden i den private sektor, boligmarkedet og den del af økonomien, der vedrører

udlandet. Udfordringerne lader til at udgøre en begrænset risiko for stabiliteten på kort sigt.

Kommissionen vil derfor på nuværende tidspunkt ikke foretage en yderligere dybdegående

undersøgelse inden for rammerne af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske

ubalancer.

boligprisindeks, 2015=100

Det Forenede Kongerige:

Der blev

ikke

konstateret makroøkonomiske ubalancer

Det Forenede Kongerige i den foregående

runde af proceduren. En række indikatorer i

den opdaterede resultattavle ligger uden for

de vejledende grænseværdier, nemlig

underskuddet på de løbende poster, gælden

i den private sektor og den offentlige gæld.

Fig. A27:

Gæld i husholdninger og boligprisindeks

120

110

Det Forenede Kongerige

120

110

kom (2017) 0771 - Ingen titel

Tabel 1.1: Resultattavle for proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, 2016

Løbende poster i

% af BNP

(3-årigt

gennemsnit)

Eksterne ubalancer og konkurrenceevne

Nettostilling

Real effektiv

Eksportmar-

over for

valutakurs - 42

kedsandele i %

udlandet

handelspartnere, af verdenseks-

(% af BNP)

HICP-deflator

porten

(procentvis ændring

(procentvis

over 3 år)

ændring over 5

år)

-35%

51.2

-47.0

-24.6

54.8

54.4

-37.1

-176.2

-139.4

-83.9

-15.7

-70.1

-9.8

-127.8

-58.9

-43.2

34.7

-65.0

47.6

69.1

5.6

-60.7

-104.7

-49.9

-36.9

-62.4

-2.3

11.2

-1.1

±5% (EA)

±11% (ikke-EA)

-0.4

-4.7

-3.7

-1.5

-2.6

4.5

-6.6

-3.9

-4.3

-3.1

0.1

-3.4

-6.5

4.9

5.4

-1.5

-5.0

-2.5

-2.3

1.0

-5.0

-1.9

-2.5

-0.5

-1.6

0.5

-9.2

0.2

-6%

-2.3

8.2

2.9

-4.2

2.8

-0.7

59.8

-19.0

2.2

-2.4

8.1

-2.8

-3.0

9.3

5.4

26.2

-0.4

8.7

0.1

-4.0

18.1

5.8

23.6

4.0

7.3

-14.1

-7.9

-0.1

Nominelle

enhedsløn-

omkostninger

indeks

(2010=100)

(procentvis

ændring over 3

år)

9% (EA)

12% (ikke-EA)

-0.6

9.5p

2.9

3.4

5.2

13.4

-20.5

-3.3p

0.4p

1.4p

-5.9d

1.9

-6.2p

16.5

14.7

2.5

3.3

-0.1

-1.1p

5.8

2.1p

0.9p

6.0p

0.7

3.5

2.1

2.0

3.1

Boligpris-

indeks

(2015=100),

deflateret

(procentvis

ændring på

årsbasis)

1.0p

7.1p

6.7p

4.2

5.4

3.8

6.6p

-2.0e

4.7

1.0

2.1

-0.8p

1.6

7.4

4.5

5.9

13.6

4.8p

4.4

7.2

2.5

6.1

6.5

3.6

7.0

-0.3

7.6

5.5

Interne ubalancer

Kreditstrømme i

Gæld i den

Bruttogæld i

den private

private sektor, den offentlige

sektor,

konsolideret

sektor

konsolideret

(% af BNP)

Beskæftigelsesindikatorer

Arbejdsløshed

(3- årigt

gennemsnit)

Samlede

Erhvervsfrek-vens - Langtidsledig-hed - Ungdomsarbejds-

passiver i

% af den samlede

% af

løshed - % af

finanssekto-ren,

befolkning i

arbejdsstyrken i

ikke-

alderen 15-64

alderen 15-74

alderen 15-24

konsolideret

(ændring i pp. over 3 (ændring i pp. over 3 (ændring i pp. over 3

(procentvis

år)

ændring på

årsbasis)

16.5%

1.2

11.1

14.5

3.3

5.2

7.2

2.5

-16.6

0.9

4.3

2.5

3.2

0.7

5.8

16.3

7.5

19.5

1.7

5.3p

-2.4

8.9

-0.2

7.6

3.2

8.5

4.5

9.0

11.6

-0.2 pp

0.1

0.3

2.1

1.9b

0.3

2.4

0.7

-0.1

0.7

1.9

1.5

-0.2

2.3

3.1

0.1

5.4

4.1

0.3

0.7

1.8

0.7

1.1

2.0

0.7

1.0

0.9

0.5 pp

0.1

-2.9

-1.3

-0.4b

-0.6

-1.7

-3.6

-1.5

-3.5

0.2

-4.4

-0.2

-0.3

-1.7

-2.1

0.4

-2.5

-1.0

0.0

0.6

-2.2

-3.1

-0.2

-0.9

-4.2

0.6

-0.1

-1.4

2 pp

-3.6

-11.2

-8.4

-1.0

-0.7

-5.3

-9.6

-11.0

-11.1

-0.3

-18.1

-2.2

-9.8

-5.9

-7.4

2.2

-13.7

-2.0

-2.4

1.5

-9.6

-9.9

-3.1

-6.4

-11.5

0.2

-4.7

-7.7

År

2016

Grænseværdi

-4/6%

-0.3

1.8

0.5

8.4

8.1

1.4

5.5

-1.0

1.4

-0.7

2.9

2.1

-3.6

-0.3

5.0

3.6

6.7

8.8

2.2

-1.0

0.3

-1.3

5.1

-0.7

-1.2

4.6

-5.5

14%

13.3

4.0

4.4

-10.4

3.8

5.9

-19.0

-1.7p

-1.0p

6.2p

-0.1e

0.6

10.2p

0.3

4.3

1.5

-3.6

11.1

1.5p

3.2

4.7

-2.2p

0.6p

-0.8

9.2

2.2

7.6

8.2

133%

190.1

104.9

68.7

210.7

99.3

115.4

278.1

124.7p

146.7p

146.9p

106.1e

113.6

344.6p

88.3

56.2

343.6

77.0

128.4

221.5p

124.0

81.6

171.4p

55.8p

80.5

94.7

149.3

188.5

168.1

60%

105.7

29.0

36.8

37.7

68.1

9.4

72.8

180.8

99.0

96.5

82.9

132.0

107.1

40.6

40.1

20.8

73.9

57.6

61.8

83.6

54.1

130.1

37.6

78.5

51.8

63.1

42.2

88.3

10%

8.3

9.4

5.1

6.3

4.6

6.8

9.5

25.0

22.1

10.3

15.6

12.1

14.7

10.1

9.2

6.3

6.5

5.3

6.8

5.8

7.6

12.6

6.5

8.9

11.5

9.0

7.4

5.4

Forkl.:b:ophold i tidsserien. e:overslag. p:foreløbig.

1) For beskæftigelsesindikatorerne henvises til s. 2 i rapporten om varslingsmekanismen 2016. 2) Boligprisindekse e = kilde EL's centralbank. 3) For enhedslønomkostninger, netto HR, d: beskæftigelsesdata baseret på nationalt begreb i stedet for indenlandsbegreb. 4) Gæld i den private sektor, kreditstrømme i den

private sektor: faldet i IE ift. 2015 afspejler primært omstrukturering og flytning af hjemsted for multinationale selskaber.

Kilde: Europa-Kommissionen, Eurostat og Generaldirektoet for økonomiske og finansielle anliggender (den reale effektive valutakurs), og Den Internationale Valutafond, W EO (verdensekporten)

kom (2017) 0771 - Ingen titel

Tabel 2.1: Supplerende indikatorer, 2016

Nominelle

enhedslønomkostninger,

index (2010=100)

(procentvis ændring over 10 år)

Resultat af

enhedslønomkostninger ift.

(procentvis ændring over 10 år)

Eksportresultater ift.

udviklede økonomier

(procentvis ændring over 5 år)

Løbende poster plus

kapitalposter

(fordringserhvervelse, netto)

(% af BNP)

Eksportmarkedsandele målt

i mængde

(procentvis ændring på

årsbasis)

Boligprisindeks (2015=100) -

nominelt

(procentvis ændring over 3 år)

Real effektiv valutakurs -

euroområdets

handelspartnere

(procentvis ændring over 3 år)

Bytteforhold

(procentvis ændring over 5 år)

Nationale bruttoudgifter til

F&U

(% af BNP)

Handelsbalance (netto) for

energiprodukter

(% af BNP)

Gæld i den private sektor,

ikke-konsolideret

(% af BNP)

225.5

117.0

77.5

221.3

105.9

126.6

300.2

124.7p

165.8p

188.7p

130.6e

116.5

345.6p

96.9

63.3

410.1

92.5

194.8

231.3p

142.2

86.4

185.0p

57.2p

88.1

92.6

176.4

231.6

168.2

År

2016

1.5

3.9

2.6

1.7

1.9

2.1

5.1

-0.2p

3.3p

1.2p

3.0e

0.9

3.0p

2.1

2.3

3.1

2.2

5.5

2.2p

1.5

2.9

1.5p

4.6p

3.1

3.3

1.9

3.3

1.8

23.4

18.6

25.0

20.1

20.0

22.3

31.8

11.7p

20.0p

22.0p

19.9e

17.1

17.5p

18.2

18.9

17.2

19.2

23.8

19.9p

23.1

18.1

15.3p

22.7p

17.6

21.2

21.5

24.0

16.4

2.5p

0.8p

1.7p

2.9e

1.2e

1.0p

0.9p

0.4p

0.7p

1.2

0.6p

3.1p

1.3p

0.8

2.8

3.3p

0.2

7.5

2.2

7.3

8.4

3.0

2.3

-0.5

2.2

-0.9

3.5

2.6

-4.7

2.4

0.4

4.4

6.2

7.4

8.8

2.0

0.8

1.7

0.4

4.5

0.5

-1.3

4.4

-6.0

-26.6

-9.5

-13.5

-7.3

-14.6

-11.7

-368.6

137.5

88.8

37.5

40.9

55.1

152.0

28.8

24.7

-1875.5

9.5

-222.0

43.7

19.5

32.1

94.5

22.5

29.0

28.4

51.8

45.6

8.0

2.2

3.3

2.1

1.5

3.2

25.8

1.6

2.6

1.7

3.7

1.0

13.0

0.9

2.3

23.2

55.6

22.3

19.6

-7.8

3.6

4.5

3.3

3.2

4.0

-1.8

2.9

11.2

214.5

88.3

75.0

52.5

41.7

99.8

503.3

16.0

59.7

44.8

57.7

25.9

1061.6

58.1

41.3

8938.5

260.8

1736.5

598.9

66.6

50.2

76.1

44.8

37.1

65.6

49.9

80.3

74.5

-2.2

-2.4

-2.1

0.0

-1.5

-1.0

-1.1

-1.7p

-1.5p

-1.4p

-2.7e

-1.6

-3.4p

-2.3

-2.6

-2.5

-3.2

-9.0

-0.7p

-1.9

-1.4

-1.6p

-0.9p

-2.1

-2.6

-1.4

-0.8

-0.5

2.1

-4.6

-3.6

-0.2

0.4

-0.9

-3.2

-2.2

0.1

-1.0

-0.7

-3.3

-0.1

-0.7

-0.2

-5.1

2.1

-0.4

2.4

-5.5

0.5

-2.6

-1.6

-2.0

0.5

-7.7

5.1

-5.0

5.1

-0.0

-6.9

-0.1

-3.5

55.3

-21.2

-0.7

-5.1

5.1

-5.5

-5.7

6.2

2.4

22.7

-3.2

5.6

-2.7

-6.7

14.8

2.8

20.1

1.1

4.3

-16.5

-10.5

-2.9

2.0

3.0

3.6

2.6

6.6

3.0

0.4

6.1p

0.0p

6.0p

1.7e

7.5

0.0p

-0.1

5.6

-1.0

2.6

1.4

1.8p

2.1

4.9

7.8p

4.8p

3.0

-2.2

5.4

1.8

7.3

5.2

5.8

2.2

0.2

0.3

1.8

2.3

-4.1p

2.5p

-0.5p

3.3e

0.1

1.6p

1.8

1.2

0.4

1.1

1.2

2.0p

-0.4

6.5

1.8p

6.0p

4.1

3.9

-1.0

1.0

-1.2

0.2

3.4p

1.3

0.0

0.6

1.8

2.3

-0.7p

0.7p

0.5p

2.7d

-0.3

-0.1p

2.4

0.4

0.0

-0.4

1.8

1.1p

0.2

2.3p

-0.1p

5.5p

1.2

0.9

1.4

1.6

0.4

17.6

77.5p

17.0

20.9

19.0

64.4

-23.6

1.9p

5.9p

15.9p

4.3d

16.4

3.0p

56.6

28.0

28.4

23.2

22.1

14.7p

24.1

21.1p

2.6p

44.0p

20.6

16.1

26.4

25.0

20.4

1.5

52.1

-0.9

4.4

3.2

38.6

-28.8

-11.5

-8.4

-0.1

-5.1

0.6

-7.9

27.2

5.3

7.8

9.1

6.9

1.7

4.8

2.3

-11.2

20.3

1.7

-1.7

8.1

8.4

2.9

3.8p

11.6p

14.2p

16.2

14.5

27.3

39.6p

-14.2e

8.7

-2.0

-3.6

-7.6p

-2.9p

11.1

16.3

16.6

33.6

14.6p

9.9

17.8

4.4

15.1

6.7

-2.8

14.0

0.3

34.4

22.4

5.9

2.7

3.7

4.4

5.9

4.8

2.1

0.6p

4.6p

6.0p

4.4

4.6p

2.0

3.0

3.2

2.4

3.9

4.0p

4.2

3.0

2.5p

2.1

2.4

6.1

5.1

3.6

Forkl.:e:overslag, p:foreløbig.

1) Boligprisindeks e = kilde, EL's centralbank. 2) Den officielle frist for indberetning af nationale bruttoudgifter til F&U i 2016 er den 31. oktober 2017, og dataene blev udtrukket den 24. oktober 2017. 3) Nominelle enhedslønomkostninger og arbejdsproduktivitet for HR d: beskæftigelsesdata på basis af

nationale begreber i stedet for indenlandske begreber. 4) Gæld i den private sektor, kreditstrømme i den private sektor: faldet for IE ift. 2015 afspejler primært omstrukturering og flytning af hjemsted for store multinationale selskaber.

Kilde: Eurostat, Generaldirektoratet for økonomiske og finansielle anliggender (den reale effektive valutakurs) og Den Internationale Valutafond, W EO (verdenseksporten)

Gearing i finanssektoren,

ikke-konsolideret

(% gæld ift. kapital)

192.6

475.6

530.0

158.9

367.2

359.1

72.3

1354.2

452.0

347.5

375.9

751.4

76.3

643.0

547.5

54.0

75.8

35.4

119.8p

191.0

321.0

394.9

406.7

399.3

571.6e

293.1

185.3

686.6

Faste bruttoinvesteringer

(% af BNP)

Realt BNP

(procentvis ændring på

årsbasis)

Udenlandske direkte

investeringer i

indberetningslandet -

strømme

(% af BNP)

Udenlandske direkte

investeringer i

indberetningslandet -

beholdninger

(% af BNP)

Arbejdsproduktivitet

(procentvis ændring på

årsbasis)

Nettoudlandsgæld

(% af BNP)

Boligbyggeri

(% af BNP)

kom (2017) 0771 - Ingen titel

Tabel 2.1 (fortsat): Supplerende indikatorer, 2016

Beskæftigelses-

frekvens

(procentvis

ændring på

årsbasis)

Erhvervsfrekvens Langtidsledighe

Ungdomsarbejds

- % af den

d - % af

løshed - % af

samlede

arbejdsstyrken i

befolkning i

alderen 15-74

aldere 15-24

alderen 15-64

(i %)

67.6

68.7

75.0

80.0b

77.9

77.5

70.5

68.2

74.2

71.4

65.6

64.9

73.4

76.3

75.5

70.0

70.1

69.1

79.7

76.2

68.8

73.7

65.6

71.6

71.9

75.9

82.1

77.3

4.0

4.5

1.7

1.4b

1.7

2.1

4.2

17.0

9.5

4.6

6.6

6.7

5.8

4.0

3.0

2.2

2.4

1.9

2.5

1.9

2.2

6.2

3.0

4.3

5.8

2.3

1.3

20.1

17.2

10.5

12.0

7.1

13.4

17.2

47.3

44.4

24.6

31.8

37.8

29.1

17.3

14.5

19.1

12.9

11.0

10.8

11.2

17.7

28.2

20.6

15.2

22.2

20.1

18.9

13.0

Unge, der hverken er i

beskæftigelse eller under

uddannelse - % af den

samlede befolkning i

alderen 15-24

9.9

18.2

7.0

5.8b

6.7

9.1

13.0

15.8

14.6

11.9

16.9

19.9

16.0

11.2

9.4

5.4

11.0

8.5

4.6

7.7

10.5

10.6

17.4

8.0

12.3

9.9

6.5

10.9

ændring i pp.

over 3 år

-2.8

-3.4

-2.1

-0.2b

0.4

-2.2

-3.1

-4.6

-4.0

0.7

-2.7

-2.3

-2.7

-1.8

-1.7

0.4

-4.5

-1.4

-1.0

0.4

-1.7

-3.5

0.4

-1.2

-1.4

0.6

-1.0

-2.3

Personer truet af fattigdom

eller social udstødelse -

% af den samlede

befolkning

ændring i pp.

over 3 år

-0.1

-7.6b

-1.3

-1.6

-0.6

0.9

-0.1

0.6

0.1

-2.0

-0.1

-6.6

-0.7

0.7bp

-8.5

-3.9

0.8b

-0.8

-3.9

-2.4

-3.1p

-2.0

-1.7

0.6

1.9

-2.6

Personer truet af fattigdom Personer, der lider alvorlige Personer i husstande med

efter sociale overførsler -

materielle afsavn -

meget lav arbejdsintensitet -

% af den samlede

befolkning

befolkning i alderen 0-59

ændring i pp.

over 3 år

0.4

1.9b

1.1

0.0

0.4

3.1

-1.9

1.9

-0.1

0.0

0.8

2.4

1.3

0.6bp

-0.5

0.8

2.3b

-0.3

0.0

0.3

2.3p

-0.6

-0.1

-0.2

1.4

0.0

ændring i pp.

over 3 år

5.5

31.9b

4.8

2.6

3.7

4.7

7.5e

22.4

5.8

4.4

12.5

11.9p

13.6

12.8

13.5

1.6bp

16.2

4.4

2.6b

3.0

6.7

8.4

23.8

5.4

8.2

2.2

0.8

5.2

0.4

-11.1b

-1.8

-1.0

-1.7

-2.9

-2.4e

2.1

-0.4

-0.5

-2.2

-0.4p

-2.5

-11.2

-2.5

-0.2bp

-11.6

-5.1

0.1b

-1.2

-5.2

-2.5

-6.0

-1.3

-2.0

-0.3

-0.6

-3.1

ændring i pp.

over 3 år

0.6

-1.1b

-0.2

-1.3

-0.3

-2.6

-1.0

-0.8

0.3

-1.8

2.7

-2.8

-0.8

0.0bp

-5.4

-1.7

0.4b

0.3

-0.8

-3.1

0.6

-0.6

-1.1

2.4

1.4

-1.9

År

2016

20.7

40.4b

13.3

16.7

19.7

24.4

35.6

27.9

18.2

27.9

27.7

28.5

30.1

19.7bp

26.3

20.1

16.7b

18.0

21.9

25.1

38.8p

18.4

18.1

16.6

18.3

22.2

15.5

22.9b

9.7

11.9

16.5

21.7

21.2

22.3

13.6

19.5

16.1

21.8

21.9

16.5bp

14.5

16.5

12.7b

14.1

17.3

19.0

25.3p

13.9

12.7

11.6

16.2

15.9

14.6

11.9b

6.7

10.6

9.6

5.8

17.2

14.9

8.4

13.0

10.6

7.2

10.2

6.6bp

8.2

7.3

9.7b

8.1

6.4

9.1

8.2

7.4

6.5

11.4

8.5

11.3

1.3

0.5p

1.3

1.7

1.3

0.3

2.8

0.5p

2.5p

0.6p

0.3d

1.3

3.1p

-0.3

2.0

3.0

2.6

3.7

1.1p

1.2

0.6p

1.6p

-0.9p

1.9

2.4

0.5

1.7

1.4

Forkl.:b:ophold i tidsserien. e:overslag. p:foreløbig.

1) Unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse: for ES er der en ændring i klassificeringen af uformelle uddannelsesaktiviteter; for FR, er dataene påvirket af ændringer af spørgeskemaet fra 2013 og medtagelse af de franske oversøiske departementer (DROM). 2)

Den officielle frist for indberetning af data om personer i truet af fattigdom eller social udstødelse er den 30. november 2017, og dataene blev udtrukket den 24. oktober 2017. 3) Beskæftigelsesfrekvensne for HR d: beskæftigelsesdata på basis af nationale begreber i stedet for

indenlandsbegreber.

Kilde: Europa-Kommionen, Eurostat