Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0780
Offentligt
1836812_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.12.2017
COM(2017) 780 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
Ottende rapport i henhold til artikel 12 i forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 om
momsopkrævning og kontrolprocedurer
DA
DA
 kom (2017) 0780 - Ingen titel
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
3.1.
3.1.1.
3.1.2.
3.1.3.
3.2.
3.2.1.
3.2.2.
3.2.3.
3.3.
3.3.1.
3.3.2.
3.4.
3.5.
3.6.
4.
5.
Indledning .................................................................................................................... 3
Betydningen af moms som en EU-indtægt .................................................................. 3
Vigtigste resultater ....................................................................................................... 4
Generelle bemærkninger .............................................................................................. 4
Skatteforvaltningens organisation ................................................................................ 4
Digitalisering og informationsteknologi (IT) ............................................................... 5
Analyse af momsgabet ................................................................................................. 6
Registrering og afregistrering af moms........................................................................ 7
Momsregistrering ......................................................................................................... 7
Momsafregistrering .................................................................................................... 10
VIES-registrering og -afregistrering .......................................................................... 10
Momsindberetning og -betaling ................................................................................. 11
Indberetning ............................................................................................................... 11
Betaling ...................................................................................................................... 12
Inddrivelse af momsgæld ........................................................................................... 13
Momsrefusion ............................................................................................................ 14
Momsrevision og -kontrol .......................................................................................... 15
Gennemførelse af anbefalinger fra den syvende artikel 12-rapport og
arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene ............................................... 17
Mod en bedre (moms)afgiftsforvaltning via samarbejde ........................................... 19
1
 kom (2017) 0780 - Ingen titel
Liste over tabeller
Tabel 1: EU's samlede indtægter fra momsbaserede egne indtægter i rapporteringsperioden
(2013-2015)
................................................................................................................................ 3
Tabel 2: Udviklingen i momsangivelser i EU's medlemsstater for perioden 2013-2015 ......... 11
Liste over figurer
Figur 1: Momsgabet i EU 2011-2015 (i % af de samlede momsforpligtelser (VTTL) i mia.
EUR) ........................................................................................................................................... 4
Figur 2: Udviklingen i anmodninger om momsregistrering i 21 EU-medlemsstater (2013-
2015)........................................................................................................................................... 7
Figur 3: Tilgængeligheden af de vigtigste funktioner i registreringsprocedurerne i de 28 EU-
medlemsstater (2016) ................................................................................................................. 8
Figur 4: Behandlingstid for et moms- og et VIES-nummer i 22 EU-medlemsstater (2013-
2015)........................................................................................................................................... 9
Figur 5: Muligheden for elektronisk indberetning i 28 EU-medlemsstater (2013-2015) ........ 11
Figur 6: Elektronisk indberetning i 28 EU-medlemsstater (2013-2015) ................................. 11
Figur 7: Mulighed for elektronisk betaling af moms i 28 medlemsstater (2013-2015) ........... 12
Figur 8: Rykkere ved forsinket betaling i 28 medlemsstater (2013-2015) ............................... 12
Figur 9: Inddrivelse af momsgæld
–
oversigt over de vigtigste værktøjer og metoder, der
anvendes i EU's 28 medlemsstater (2016) ............................................................................... 13
Figur 10: Momsopkrævning og momstilsvar efter revision i 22 af EU's medlemsstater (2013-
2015)......................................................................................................................................... 15
Figur 11: Gennemførelsesprocenten for anbefalingerne pr. afsnit til 27 medlemsstater ........ 17
Figur 12: Den samlede gennemførelsesprocent for tidligere anbefalinger ............................. 17
Liste over anbefalinger
Anbefaling 1: Skatteforvaltningens organisation ....................................................................... 5
Anbefaling 2: Digitalisering og IT ............................................................................................. 6
Anbefaling 3: Beregning og analyse af momsgabet................................................................... 7
Anbefaling 4: Momsregistrering for udenlandske skatteydere .................................................. 8
Anbefaling 5: Momsregistreringsnumre .................................................................................... 9
Anbefaling 6: Moms- og VIES-registreringens gyldighed ........................................................ 9
Anbefaling 7: Kontrol efter registrering................................................................................... 10
Anbefaling 8: Kontrol efter registrering................................................................................... 14
Anbefaling 9: Forsinket udbetaling af momsrefusion .............................................................. 14
Anbefaling 10: Revisions- og efterlevelsesstrategi .................................................................. 16
Anbefaling 11: Toldprocedure 42 ............................................................................................ 18
2
 kom (2017) 0780 - Ingen titel
1836812_0004.png
1.
I
NDLEDNING
I henhold til artikel 12 i Rådets forordning (EØF/Euratom) nr. 1553/89 om den endelige
ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften skal
Kommissionen hvert tredje år forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de
procedurer, medlemsstaterne anvender ved registrering af afgiftspligtige, samt ved
fastlæggelse og opkrævning af moms, og om det nærmere indhold og virkningen af deres
kontrolordninger på momsområdet.
Denne ottende rapport dækker udviklingen i perioden 2013-2016. De numeriske data henviser
til perioden mellem 2013 og 2015. Til udarbejdelsen af denne rapport har Kommissionen
indhentet oplysninger fra alle EU-medlemsstaternes skattemyndigheder ved hjælp af et
spørgeskema. For at opnå mere præcise oplysninger og præcisere nogle af svarene på
spørgeskemaet, har Kommissionens tjenestegrene desuden besøgt 10 medlemsstater.
Kapitel 2 i rapporten indeholder en forklaring på betydningen af moms og
skatteforvaltningernes udfordringer som følge af momsgabet. De vigtigste resultater
præsenteres i kapitel 3 i denne rapport efterfulgt af de centrale faser af momsforvaltningen,
dvs. registrering og afregistrering af moms, indberetning og betaling af moms, inddrivelse af
moms, momsrefusion samt momsrevision og -kontrol. Resultaterne viser visse tendenser i
momsforvaltningen og fører til anbefalinger med henblik på at supplere den igangværende
modernisering af EU's momssystem. Anbefalingerne præsenteres sammen med de relevante
resultater. Kapitel 3 omhandler gennemførelsen af anbefalingerne fra sidste artikel 12-rapport,
som omfattede forslag til forbedringer af skatteforvaltningen. Endelig sættes der fokus på et
strategisk syn på momsforvaltningen i kapitel 4.
Denne rapport er baseret på oplysninger fra de nationale skattemyndigheder. Kvaliteten og
nøjagtigheden af de pågældende data svingede betydeligt. Da skatteforvaltningerne i stadigt
stigende grad er organiseret omkring integrerede processer for alle typer af skatter og afgifter,
var det desuden nogle gange vanskeligt at isolere specifikke momsspørgsmål fra den bredere
skatteforvaltningsstruktur. Endelig ligger de særlige sociale, politiske, geografiske,
økonomiske og historiske forhold, der påvirker strukturen i og organiseringen af et nationalt
momsopkrævnings- og kontrolsystem, uden for rammerne af denne rapport.
2.
B
ETYDNINGEN AF MOMS SOM EN
EU-
INDTÆGT
Momsindtægter
udgør en vigtig indtægtskilde for medlemsstaternes budgetter og for EU's
budget. De samlede momsbaserede egne indtægter for EU's budget er steget fra
14,019 mia. EUR i 2013 til
18,087 mia.
EUR i 2015. Dette svarer til den relative andel af
egne indtægter hidrørende fra moms, som medlemsstaterne har indbetalt i samlede egne
indtægter, hvilket er en stigning på 3 procentpoint fra 9,4 % i 2013 til 12,4 % i 2015.
Tabel 1
: EU's samlede indtægter fra momsbaserede egne indtægter i rapporteringsperioden
(2013-2015)
EGNE INDTÆGTER
HIDRØRENDE FRA MOMS
(mio. EUR)
2013
2014
2015
EU's samlede momsindtægter
14 019
17 667
18 087
Procentdel af EU's
samlede indtægter
9,4 %
12,3 %
12,4 %
3
 kom (2017) 0780 - Ingen titel
1836812_0005.png
Kilde: EU's budget (GD BUDG Financial reports 2013, 2014, 2015)
Størrelsen af
momsgabet,
som er forskellen mellem de samlede momsindtægter, der
opkræves, og det teoretiske beløb, som forventes opkrævet, er imidlertid betydeligt i EU. I
perioden 2011-2015 steg momsgabet først og nåede sit højeste niveau i 2013, hvorefter det
faldt og nåede sin laveste procentsats i 2015 (ca.
152 mia. EUR).
Figur 1: Momsgabet i EU 2011-2015 (i % af de samlede momsforpligtelser (VTTL) i mia. EUR)
Momsgabet (% af VTTL)
15%
15%
14%
14%
13%
Momsgabet (mia. EUR)
165
160
159,53
161,99
160,22
151,53
146,98
14,78%
14,73%
13,98%
14,09%
155
150
145
12,77%
13%
12%
2011
2012
2013
2014
2015
140
135
2011
2012
2013
2014
2015
(%)
Mia. EUR
Kilde: Undersøgelse og rapporter om momsgabet i de 28 EU-medlemsstater: 2017 Final Report
1
Opkrævningen af moms påvirkes bl.a. af effektiviteten og virkningsgraden af
skatteforvaltningens processer og procedurer. Følgelig påvirker skatteforvaltningens resultater
størrelsen af egne indtægter hidrørende fra moms, som medlemsstaterne skal betale til EU.
Derfor er forvaltningen af momssystemet en afgørende del af skatteforvaltningen
2
.
3.
3.1.
3.1.1.
V
IGTIGSTE RESULTATER
Generelle bemærkninger
Skatteforvaltningens organisation
I perioden 2013-2016 har flere
medlemsstater ændret eller er i færd med at ændre (dele
af) deres skatteforvaltning.
Tendensen til at ændre forvaltningen fra at være baseret på
afgiftstype til at være organiseret omkring typer af afgiftspligtige (store virksomheder,
SMV'er og privatpersoner) eller funktioner (registrering, indberetning, betaling osv.)
fortsætter. I stedet for særskilte procedurer for merværdiafgift (moms), selskabsskat, personlig
indkomstskat osv. integreres disse processer i en enkelt proces for alle skatter og afgifter.
Dermed indebærer målingen af momsprocedurernes effektivitet som nævnt i forordningens
artikel 12 en vurdering af en skatteforvaltnings vigtigste funktioner, uanset typen af afgift.
Skattemyndighederne står over for stigende udfordringer, der ofte opfattes som risici, såsom
komplekse og nyskabende forretningsmodeller (især inden for den såkaldte deleøkonomi),
nye finansielle produkter, et stort antal afgiftspligtige personer og tjenesteydelser,
digitalisering af økonomien og den stærkt stigende e-handel. Dertil kommer, at
skatteforvaltningerne skal forbedre deres effektivitet og ansvarlighed, samtidig med at de skal
1
2
https://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/study_and_reports_on_the_vat_gap_2017.pdf.
Skatteforvaltning kan beskrives som en række foranstaltninger, procedurer og værktøjer, som en
skattemyndighed anvender til at administrere og forvalte de skattepolitiske beslutninger med det formål
at opkræve det korrekte indtægtsbeløb i henhold til lovgivningen på den mest effektive måde og med de
færreste administrationsomkostninger.
4
 kom (2017) 0780 - Ingen titel
1836812_0006.png
reducere budgetter og personale. Dette tvinger skatteforvaltningerne til at se sig om efter nye
og fleksible foranstaltninger og tilgange til at opkræve skatter og afgifter, herunder moms.
For at skabe synergieffekter og mindske omkostningerne har flere medlemsstater slået
skatteforvaltningen, toldforvaltningen og/eller finansielle efterforskningsafdelinger sammen.
Desuden bruger alle skattemyndigheder i større eller mindre omfang en risikobaseret tilgang,
når de udfører deres centrale opgaver i skatteforvaltningen. Flere skatteforvaltninger har
oprettet en særlig dataanalyse- og risikostyringsfunktion med ansvar for opsporing af risici og
udformning og gennemførelse af en risikostyringsstrategi. Andre har indarbejdet
risikobaserede procedurer i alle eller dele af skatteforvaltningens centrale funktioner, så
ressourcerne kan fordeles bedre og blive mere effektive.
Hertil kommer, at de lovgivningsmæssige ændringer (f.eks. indførelse af mini-one-stop-shop-
ordningen
3
, anvendelse af omvendt betalingspligt i visse sektorer, ændringer i momssatserne
eller den såkaldte kasseregnskabsordning
4
) har medført, at momssystemet måtte ændres på
nationalt plan.
Anbefaling 1: Skatteforvaltningens organisation
For at vurdere virkningerne af ændringer i forvaltningen af momssystemet (dvs. reformer i
organisation, processer og procedurer) bør medlemsstaterne have indført et overvågnings- og
evalueringssystem, som kan rapportere om effektiviteten og virkningsgraden af de trufne
foranstaltninger.
3.1.2.
Digitalisering og informationsteknologi (IT)
Løbende administrative processer er kendetegnet ved digitalisering og IT. Denne udvikling
påvirker forholdet mellem skatteydere og skatteforvaltninger, idet den gør det lettere for
skatteborgerne at opfylde deres forpligtelser og hjælper skattemyndighederne med at opspore
og analysere risici i forbindelse med moms. Som følge af behovet for flere indtægter, større
effektivitet og bedre efterlevelse i et miljø præget af stadig færre ressourcer er
skattemyndighederne i stigende grad afhængige af digital indsamling og analyse af skattedata.
Det gør det muligt for skattemyndighederne at indsamle skattedata næsten i realtid, navnlig
når oplysningerne kan indsamles direkte fra de afgiftspligtiges egne systemer. Moms er en af
de første afgifter, der bliver fuldt digitaliseret. E-tjenester, skatteyderens regnskab, e-
fakturering og anvendelse af nationale kontrolerklæringer
5
er eksempler på denne udvikling.
I rapporteringsperioden er denne
tendens til en stigende brug af IT
klart identificeret, selv
om gennemførelsesgraden varierer mellem medlemsstaterne. Dataudvinding og -analyse
spiller en voksende rolle i efterlevelses- og revisionsinitiativer. På grundlag af oplysninger fra
3
4
5
Lovgivningen om mini-one-stop-shop trådte i kraft den 1. januar 2015. Det drejer sig om
leveringsstedet for teleydelser, radio- og tv-tjenester og elektronisk leverede tjenesteydelser. Rådets
forordning (EU) nr. 967/2012 af 9. oktober 2012 om ændring af gennemførelsesforordning (EU)
nr. 282/2011 for så vidt angår særordninger for ikke-etablerede afgiftspligtige personer, der leverer
teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige
personer.
Ordningen giver skatteyderne mulighed for at opgøre moms på grundlag af de modtagne betalinger i
stedet for udstedte fakturaer.
Kontrolerklæringer dækker momsfakturaer, hvilket gør det muligt for skattemyndighederne at
krydstjekke transaktioner.
5
 kom (2017) 0780 - Ingen titel
1836812_0007.png
skatteyderne er skattemyndighederne bedre rustet til at afdække komplekse
forretningsforbindelser og svigagtige aktiviteter, som f.eks. udløser revisioner eller standser
udbetaling af refusioner.
Anvendelse af dataanalyse med henblik på efterlevelse vokser.
På momsområdet har flere
medlemsstater taget initiativer eller er i færd med at tage initiativer til at indhente oplysninger
på fakturaniveau med henblik på at øge gennemsigtigheden af transaktioner på deres område
eller er i færd med at indhente data om varebevægelser. Selv om informationsteknologi
hjælper skattemyndighederne med at indsamle stadigt flere data, fører stigende mængder af
information ikke nødvendigvis til en bedre risikovurdering, idet for meget information endog
kan hindre identifikation af relevante data og resultere i ringere efterlevelse. Derfor er
skattemyndighederne nødt til at finde den rette balance mellem behovet for oplysninger og
korrekt behandling og analyse heraf på den ene side og den administrative byrde, som
pålægges virksomhederne, på den anden.
Endvidere oplever skattemyndighederne begrænsninger, når det gælder investeringer i IT.
Ofte er IT-systemer (hardware og software) omkostningskrævende og er ikke altid kompatible
med hinanden, hvilket kan hæmme udvekslingen af oplysninger mellem skattemyndigheder
og/eller andre offentlige organer.
Medlemsstaterne kan drage fordel af et tættere
samarbejde
med hinanden for at undgå dobbeltarbejde og -systemer, reducere IT-
omkostninger og opnå gensidige fordele ved at investere i kompatible IT-løsninger.
Anbefaling 2: Digitalisering og IT
I takt med at digitalisering og IT omdannes til kritiske elementer af skatteforvaltningen, bør
medlemsstaterne fortsætte med at digitalisere og automatisere data og opgaver. Derefter bør
de sammen med andre medlemsstater undersøge, hvordan deres nationale data bedst kan
udnyttes til også at hjælpe andre medlemsstater. Med henblik herpå kan det igangværende
Transaction Network Analysis (TNA)-projekt
6
tjene som et nyttigt referencegrundlag.
3.1.3.
Analyse af momsgabet
I rapporteringsperioden udviste momsgabet et lille fald både i volumen og i procent (se
figur 1). På individuelt plan er forskellene i momsgabet mellem medlemsstaterne ikke desto
mindre stadig betydelige (fra 0 % til 36,9 %). Selv om der kan være forskellige årsager til
faldet i momsgabets størrelse, f.eks. bedre data eller økonomisk vækst, kan reduktionen også
hænge sammen med bedre skatteforvaltning. I de vurderede år (2013-2016) har mange
skattemyndigheder truffet nogle undertiden vidtrækkende foranstaltninger med sigte på at
reducere momsgabet
7
. Selv om der ikke er konkrete beviser på disse foranstaltningers
indvirkning på størrelsen af momsgabet, er det sandsynligt, at de har påvirket graden af
efterlevelse og dermed momsgabets størrelse. Ud over den rapport om momsgabet, som
Kommissionen har offentliggjort, beregner et stigende antal medlemsstater deres eget
6
Formålet med TNA-software er at anvende en dataudvindingsteknik på momsrelaterede data med
henblik på at genoprette svigagtige netværk. Dette værktøj skal forbedre Eurofiscs nuværende
arbejdsmetoder.
Eksempler: Bulgarien, Estland og Den Slovakiske Republik
–
Nationale kontrolerklæringer: Belgien
–
Transaction network analysis til afsløring af momssvig.
7
6
 kom (2017) 0780 - Ingen titel
1836812_0008.png
momsgab, også på et mere detaljeret niveau, f.eks. ved at beregne momsgabet for den enkelte
økonomiske sektor eller det enkelte geografiske område.
Anbefaling 3: Beregning og analyse af momsgabet
Medlemsstaterne bør investere eller fortsætte med at investere i at beregne deres eget
momsgab og foretage en mere detaljeret analyse af dette gab.
3.2.
Registrering og afregistrering af moms
Medlemsstaterne skal have indført et afgiftsregistreringssystem, der identificerer deres
momspligtige
8
, og skal lagre de relevante data om afgiftspligtige transaktioner inden for EU i
VIES-systemet
9
.
3.2.1.
Momsregistrering
En effektiv registreringsprocedure og korrekt tildeling af momsregistreringsnumre styrker
centrale administrative processer i forbindelse med indberetning, betaling, beregning,
opkrævning og tvistbilæggelse. Til dette formål bør de oplysninger, der indsamles på
registreringstidspunktet og opbevares i skatteforvaltningens databaser, være fuldstændige,
nøjagtige og ajourførte. Det er afgørende, at skattemyndighederne nøje følger registrerings-
og afregistreringsprocedurerne, da
misligholdelse på dette område vil have en betydelig
indvirkning på opkrævningen af moms i de øvrige medlemsstater.
Mens registreringsprocessen skal gå hurtigt for ikke at hæmme skatteyderne i at drive
virksomhed, er det afgørende at undgå, at der gives momsregistreringsnumre til skatteydere
med svigagtige hensigter. Derfor er en afbalanceret tilgang mellem hurtighed og sikkerhed
vigtig.
Figur 2:
Udviklingen i anmodninger om momsregistrering i 21 EU-medlemsstater (2013-
2015)
10
100%
80%
+0,78 %
+0,92 %
Forklaring:
Anmodninger om
momsregistrering
(samlet antal)
Anmodninger om
momsregistrering
i forhold til 2013
(udvikling)
Afslag på registrering
4 249 115
60%
40%
20%
0%
4 254 909
4 216 197
2,32 %
2013
2014
2,33 %
2015
3,71 %
Kilde: Medlemsstaternes besvarelse af 2017-spørgeskemaet.
8
9
Artikel 214 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem.
VIES er et system til udveksling af momsinformation. De oplysninger, der er til rådighed via VIES, og
brugen af systemet er reguleret i kapitel V i Rådets forordning (EU) nr. 904/2010.
Der foreligger kun data for 21 ud af 28 medlemsstater (ingen datasæt for Østrig, Kroatien, Finland,
Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Sverige).
10
7
 kom (2017) 0780 - Ingen titel
1836812_0009.png
I rapporteringsperioden er det samlede antal anmodninger om momsregistrering i de
21 medlemsstater i grafikken mere eller mindre stabilt, mens antallet af afregistreringer fra
VIES-systemet steg betydeligt i 2015. Der er ikke afdækket nogen særlig grund til denne
stigning.
Der er indført registreringsprocedurer i alle medlemsstaterne. "One-stop-shop"-
registreringsfaciliteter er tilgængelige i nogle lande. I stedet for at skulle registreres til
forskellige formål på flere kontorer (f.eks. handelskammeret, handelsretten og skattekontoret)
kan virksomhederne registrere sig vedrørende alle forpligtelser på ét sted. Dette indebærer
integrerede databaser og informationsudveksling mellem de relevante institutioner.
Figur 3:
Tilgængeligheden af de vigtigste funktioner i registreringsprocedurerne i de 28 EU-
medlemsstater (2016)
Skatteydere kan få
adgang til
momsregistreringsinfo
På fremmedsprog
Momsregistrering er
mulig på internettet
Momsregistreringens
ægthed kontrolleres
Der er indført kontrol
før momsregistrering
IT-baseret moms- og
VIES-
registreringssystem
Kontrol efter
registrering i VIES
26 medlemsstater
23 medlemsstater
25 medlemsstater
26 medlemsstater
23 medlemsstater
28 medlemsstater
19 medlemsstater
Kilde: Medlemsstaternes besvarelse af 2017-spørgeskemaet.
I tråd med tendensen til en bedre service til skatteyderne er onlineregistrering også ved at
blive standardpraksis
11
.
Oplysninger om registreringsprocedurer og -forpligtelser meddeles hovedsagelig skatteyderne
via skatteforvaltningens websted. Men i nogle medlemsstater er disse
oplysninger stadig
ikke til rådighed eller tilgængelige på et fremmedsprog,
hvilket kan gøre det vanskeligt for
afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i landet, at opfylde betingelserne for registrering.
Anbefaling 4: Momsregistrering for udenlandske skatteydere
Til trods for anbefalingen i den foregående rapport bør nogle medlemsstater stadig investere
mere
i
at
hjælpe
udenlandske
skatteydere
med
at
opfylde
deres
momsregistreringsforpligtelser.
Medlemsstaterne har forskellige nummereringsmetoder til at identificere skatteyderne.
Det varierer fra et enkelt identifikationsnummer for alle skatter og afgifter, herunder moms, til
forskellige identifikationsnumre for moms og andre skatter og afgifter. I visse medlemsstater
er selv VIES-registreringsnummeret forskelligt fra momsregistreringsnummeret.
Denne
11
I 25 medlemsstater er det muligt at blive momsregistreret på internettet (for øjeblikket tilbyder
Kroatien, Cypern og Rumænien ikke momsregistrering på nettet).
8
 kom (2017) 0780 - Ingen titel
1836812_0010.png
opsplitning af momsregistreringsmetoder kan føre til øgede administrative byrder for
virksomheder, der driver virksomhed i forskellige medlemsstater.
Anbefaling 5: Momsregistreringsnumre
Med henblik på at mindske denne administrative byrde bør medlemsstaterne og
Kommissionen overveje tildelingen af momsregistreringsnumre og registreringsnumre i VIES.
For at undgå, at et momsregistreringsnummer bruges til svigagtige aktiviteter, skal
skatteforvaltningerne sikre, at oplysningerne fra den skattepligtige er ægte, korrekte og
fuldstændige. Med henblik herpå skal et stort antal medlemsstater have indført en end-to-end-
procedure, der omfatter kontrol af den skattepligtiges identitet, foreløbig kontrol forud for
registrering, som er baseret på risikoanalyse, krydskontrol med oplysninger fra tredjemand,
programmer til kontrol efter registrering med henblik på risikobetonede forhandlere,
procedurer for afregistrering i tilfælde af, at skatteyderne ikke længere opfylder betingelserne
for registrering. Selv om en række medlemsstater har gennemført denne end-to-end-proces,
udføres de ledsagende aktiviteter ofte på ad hoc-basis, hvilket øger risikoen for upålidelige
data i registreringssystemet. Med en mere systematisk tilgang er skatteforvaltningerne bedre
rustet til at imødegå risici i registreringsproceduren.
Anbefaling 6: Moms- og VIES-registreringens gyldighed
Medlemsstaterne bør kontrollere gyldigheden af moms- og VIES-registreringsdata på en mere
systematisk måde.
Generelt
bevæger de fleste medlemsstater sig hen mod en registreringsprocedure, der er
baseret på risikovurdering.
For at undgå, at en sådan tilgang kan medføre forsinkelse i
udstedelsen af momsregistreringsnumre, har flere skatteforvaltninger indført procedurer til at
mindske denne risiko
12
.
Nogle medlemsstater angav i deres svar, at den tid, der er nødvendig
for at udstede et moms- og/eller VIES-registreringsnummer, ligger inden for en uge, fra en til
fem dage.
Det lader derfor til, at risikovurderingen ikke medfører nævneværdige
forsinkelser i udstedelsen af et registreringsnummer vedrørende moms og/eller VIES.
Figur 4:
Behandlingstid for et moms- og et VIES-nummer i 22 EU-medlemsstater (2013-
2015)
13
12
Ved f.eks. at adskille anmodningerne om registrering i en grøn linje (ingen risiko
–
omgående
registrering) og en rød linje (potentiel risiko
–
yderligere undersøgelser er nødvendige før registrering).
Der foreligger data for 22 ud af 28 medlemsstater (ingen datasæt for Cypern, Estland, Finland, Frankrig,
Irland og Spanien).
13
9
 kom (2017) 0780 - Ingen titel
1836812_0011.png
6
5
4
3
2
1
0
2013
2014
2015
Minimumstid i
dage (gns.)
Minimumstid i
dage (median)
VIES (gns.,
dage)
VIES (median,
dage)
Kilde: Medlemsstaternes besvarelse af 2017-spørgeskemaet.
I alle medlemsstater er momsregistreringsdatabasen tilgængelig i elektronisk format, hvilket
giver skattemyndighederne mulighed for at knytte registreringsoplysningerne til andre IT-
delsystemer, der er specifikt beregnet til momsindberetning og -betaling, -opkrævning og -
revision.
Endelig skal det bemærkes, at langt de fleste skatteforvaltninger har strategier for efterlevelse
af reglerne, der omfatter initiativer til at opspore ikkeregistrerede afgiftspligtige personer.
Oplysningskampagner
14
, besøg på stedet og kontroller af indenlandske kontrolerklæringer
15
er
eksempler på sådanne initiativer.
3.2.2.
Momsafregistrering
I alle medlemsstaterne afregistrerer skatteforvaltningerne momspligtige på deres anmodning
eller af egen drift, når den økonomiske virksomhed er ophørt. Nogle få medlemsstater har
indført en mulighed for afregistrering af momspligtige, når de i et antal måneder ikke har
indsendt momsangivelser. I andre tilfælde, f.eks. ved mistanke om svig, har de fleste
medlemsstater ikke en juridisk mulighed for at afregistrere disse skatteydere fra
momssystemet.
3.2.3.
VIES-registrering og -afregistrering
Der er forskellige tilgange til registrering af momspligtige i VIES. I nogle medlemsstater
indføres alle nationale momsregistreringer automatisk i VIES-systemet. Andre medlemsstater
indfører kun de skattepligtige personer i VIES, som på tidspunktet for registrering eller senere
erklærer, at de foretager transaktioner inden for EU.
Medlemsstaternes svar viste,
at mere end 30 % af skatteforvaltningerne ikke gennemførte
en kontrol efter registreringsproceduren
16
.
Andre medlemsstaters skatteforvaltninger
foretager kun punktuel kontrol efter registrering.
Anbefaling 7: Kontrol efter registrering
14
I turistsektoren f.eks. informeres skatteyderne via medierne om, at de skal registrere sig, når de udlejer
deres lejligheder i feriesæsonen.
Indenlandske kontrolerklæringer indgives af momspligtige skatteydere og omfatter erklæringer om køb
og salg inden for registreringsområdet.
I henhold til artikel 22 i Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 er medlemsstaterne forpligtede til at føre
kontrol efter registrering, hvis de kun foretager foreløbig kontrol forud for registrering.
15
16
10
 kom (2017) 0780 - Ingen titel
1836812_0012.png
Medlemsstater, der kun foretager foreløbig kontrol før registrering, bør gennemføre
kontroller efter registreringen for at sikre, at oplysningerne i VIES er pålidelige.
3.3.
Momsindberetning og -betaling
Moms er en forbrugsafgift. Den betales af den endelige forbruger til leverandøren, som er en
momspligtig person, der opkræver udgående moms af sit salg, modregner den i den indgående
moms af sine køb og betaler den overskydende moms til staten. Da den afgiftspligtige person
fungerer som skatteopkræver for staten, er det vigtigt, at momsangivelser indsendes, og
betalinger foretages, til tiden.
3.3.1.
Indberetning
For at forbedre efterlevelsen tilbyder næsten alle medlemsstater muligheden for at indberette
moms elektronisk. I de fleste medlemsstater er elektronisk indberetning obligatorisk for alle
momsregistrerede virksomheder. Nogle medlemsstater har tilladt visse undtagelser, f.eks. for
små virksomheder.
Alle medlemsstater tilbyder elektronisk indberetning, og et stort antal medlemsstater har gjort
det obligatorisk for mange momspligtige. Den elektroniske indberetningsgrad steg fra over
83 % i 2013 til næsten 95 % i 2015.
Figur 5:
Muligheden
for
elektronisk
indberetning i 28 EU-medlemsstater (2013-
2015)
Tilgængelig
(frivillig)
Obligatorisk
Obligatorisk
(kun for visse
momspligtige)
Figur 6:
Elektronisk indberetning i 28 EU-
medlemsstater (2013-2015)
100%
25 %
18 %
90%
83,58 %
80%
89,23 %
94,81 %
57 %
70%
2013
2014
2015
Kilde: Medlemsstaternes besvarelse af 2017-spørgeskemaet.
spørgeskemaet.
Kilde: Medlemsstaternes besvarelse af 2017-
Alle medlemsstater overvåger automatisk indberetningsfristerne. I perioden 2013-2015 steg
efterlevelsesgraden for rettidig indberetning af moms og nåede op på næsten 89 % i 2015.
Under hensyntagen til de indsendte momsangivelser senest 30 dage efter fristens udløb var
efterlevelsesgraden på over 96 %.
Tabel 2
: Udviklingen i momsangivelser i EU's medlemsstater for perioden 2013-2015
17
2013
2014
2015
17
Baseret på fuldstændige datasæt fra 21 medlemsstater og 6 delvise datasæt; der forelå ingen datasæt for
Kroatien. Der blev indhentet data i 2017 for årene 2013-2015. For EU-tal anvendes
medianværdier
.
11
 kom (2017) 0780 - Ingen titel
1836812_0013.png
Antal forventede angivelser i EU-medlemsstaterne (mio.)
Momsangivelser indsendt rettidigt (%)
Momsangivelser forsinket i under 30 dage (%)
Efterlevelsesgraden for momsangivelser (modtagne/forventede; %)
Kilde: Medlemsstaternes besvarelse af 2017-spørgeskemaet.
127,9
87,1
4,6
91,2
130,1
88,6
4,4
95,9
132,3
88,9
4,7
96,4
I tilfælde af for sen indberetning udsender de fleste medlemsstater rykkere (automatisk eller
manuelt) efter fristens udløb. Nogle få medlemsstater udsender påmindelser inden den
kommende frist. Ifølge disse medlemsstater har denne praksis reduceret antallet af for sene
indberetninger.
Alle medlemsstater har et sanktionssystem for at tilskynde de momspligtige til at indsende
deres momsangivelser til tiden. Hvis der ikke indberettes moms, beregner størstedelen af
medlemsstaterne et overslag over den skyldige moms og tilføjer en sanktion. Et forenklet
momsindberetningssystem for små momspligtige anvendes i halvdelen af medlemsstaterne.
3.3.2.
Betaling
I de fleste medlemsstater giver skattemyndighederne mulighed for at betale den skyldige
moms elektronisk. Imidlertid er elektronisk betaling kun obligatorisk i 50 % af
medlemsstaterne. Nogle få medlemsstater giver stadig mulighed for at betale skyldig moms
kontant, men fremmer anvendelsen af elektroniske midler.
Betalingsfristerne overvåges ligeledes elektronisk. Når fristerne udløber, er det almindelig
praksis, at skattemyndighederne automatisk sender rykkere. For små afgiftspligtige tilbyder
skattemyndighederne en særlig forenklet betalingsordning
18
.
Figur 7:
Mulighed for elektronisk betaling af moms i
28 medlemsstater (2013-2015)
Figur 8:
Rykkere ved forsinket
28 medlemsstater (2013-2015)
Udstedes
automatisk
Udstedes
ad hoc
Udstedes
ikke
betaling
i
14 %
7%
Tilgængel
ig
Ikke
tilgængeli
g
14 %
79 %
86 %
Kilde: Medlemsstaternes besvarelse af 2017-spørgeskemaet.
spørgeskemaet.
Kilde: Medlemsstaternes besvarelse af 2017-
I tilfælde af for sen betaling anvender alle medlemsstater et bøde- og rentesystem.
Kommissionen er i øjeblikket i færd med at afdække medlemsstaternes praksis for
18
Et eksempel herpå er kasseregnskabsordningen for moms, der gør det muligt for små virksomheder at
betale deres skyldige moms, når de har modtaget pengene fra deres købere (hvilket i praksis er senere
end ved den normale praksis, hvor de skal betale, når fakturaen er udstedt).
12
 kom (2017) 0780 - Ingen titel
1836812_0014.png
pålæggelse af sanktioner for således at analysere juridiske begrænsninger og
sanktioners indvirkning på efterlevelsen
19
.
3.4.
Inddrivelse af momsgæld
Momsopkrævning er baseret på selvangivelse og frivillig betaling. Skattemyndighederne har
til formål at opnå en høj grad af frivillig rettidig betaling og et lavt antal skatterestancer. For
at nå dette mål er en høj grad af rettidig indberetning af moms nødvendig for at fastslå
størrelsen af den skyldige moms, og en hurtig opfølgning er påkrævet, når betalingen er
forfalden. Denne foranstaltning består normalt i at pålægge bøder og renter og gennemføre en
gældsinddrivelsesplan.
Med henblik på at forbedre effektiviteten har alle medlemsstater oprettet særlige enheder i
deres skatteforvaltning til gældsinddrivelse eller sørget for at have medarbejdere med en
specialuddannelse i gældsinddrivelse eller har udliciteret gældsinddrivelse til et halvstatsligt
organ. I tilfælde af "interne" inddrivelsesaktiviteter sker disse hovedsagelig på nationalt plan.
Langt de fleste skatteforvaltninger har en nøjagtig oversigt over udestående momsbetalinger,
ofte opdelt efter år, beløb eller oprindelse (dvs. selvangivelse eller resultat af en revision). For
nogle medlemsstater er denne oversigt tilgængelig i realtid.
Figur 9:
Inddrivelse af momsgæld
–
oversigt over de vigtigste værktøjer og metoder, der
anvendes i EU's 28 medlemsstater (2016)
Nye skyldnere: Tidlig
kontaktprocedure
Modregning af
afgiftstilgodehavender
Brug af
afdragsordninger
Afskrivning af
uerholdelige
fordringer
Virksomhedsledelsens
momsansvar
Moms kan betales af
køberen (uden for
omvendt
betalingspligt)
20 medlemsstater
28 medlemsstater
28 medlemsstater
23 medlemsstater
18 medlemsstater
13 medlemsstater
Kilde: Medlemsstaternes besvarelse af 2017-spørgeskemaet.
De juridiske værktøjer og tilgange i forbindelse med gældsinddrivelse varierer
medlemsstaterne imellem. Den generelle tilgang i forbindelse med inddrivelse af skattegæld
er at bruge ressourcerne dér, hvor der er en chance for at få opkrævet pengene. Mange
medlemsstater har indført en procedure, som giver mulighed for tidligt at tage kontakt med
19
Se:
Twenty measures to tackle the VAT Gap.
https://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/resources/documents/taxation/tax_cooperation
/vat_gap/2016-03_20_measures_en.pdf.
13
 kom (2017) 0780 - Ingen titel
1836812_0015.png
nye skyldnere
20
(pr. telefon eller e-mail), enten systematisk eller lejlighedsvis. Der lægges
endvidere vægt på "unge" krav, for hvilke der er identificeret aktiver. Praksis viser nemlig, at
succesen med at inddrive gammel gæld er mere begrænset
21
.
Visse skatteforvaltninger har dog
en retlig forpligtelse til at håndhæve alle deres krav og inddrevne beløb bliver først tilskrevet
deres ældste krav.
Afdragsordninger og modregning af afgiftstilgodehavender (f.eks. momsrefusion) i
udestående momsgæld er almindelig praksis.
Mindre konventionel er modregning af en
udenlandsk momsgæld i en udenlandsk momsrefusion, som er under drøftelse.
I tilfælde af uerholdelig momsgæld kan en lang række skatteforvaltninger anvende
afskrivningsprocedurer som led i deres forvaltning af skattegæld til det offentlige. Selv om
adskillige medlemsstater har en juridisk mulighed for at håndhæve momsrestancer over for en
virksomheds ledelse eller en køber (solidarisk hæftelse), er det vanskeligt at anvende dette
værktøj, fordi bevisbyrden ligger hos skattemyndighederne.
Kommissionen er i gang med at offentliggøre en evaluering af direktivet om gensidig bistand
i forbindelse med inddrivelse. Medlemsstaterne opfordres til at tage hensyn til denne rapport.
Anbefaling 8: Kontrol efter registrering
Da inddrivelse bidrager til en fair beskatning, bør medlemsstaterne gøre brug af alle
tilgængelige inddrivelsesinstrumenter, herunder mekanismen for gensidig bistand.
3.5.
Momsrefusion
Begrænsede ressourcer hos skatteforvaltningen og virksomhedernes behov for at modtage
penge i rette tid kræver, at skattemyndighederne finder den rette balance mellem en hurtig
tilbagebetaling af moms til lovlydige virksomheder og en grundig kontrol i tilfælde af fejl og
svig.
Næsten alle medlemsstaters skatteforvaltninger har indført procedurer baseret på
risikovurderingsmetoder, der sikrer, at en væsentlig del af de anmodninger om momsrefusion,
som indebærer en lav risiko, behandles straks, mens de risikobetonede anmodninger
kontrolleres nøje. I de fleste medlemsstater automatiseres disse procedurer via elektroniske
processer. I nogle få medlemsstater skal alle anmodninger om momsrefusion kontrolleres,
inden udbetalingen kan ske (systematisk forudgående kontrol), hvilket kan medføre en
forsinkelse i refusionsproceduren. Budgetmæssige begrænsninger kan også påvirke tidsplanen
for tilbagebetaling af moms.
Begge situationer (systematisk forudgående kontrol og
forsinkede tilbagebetalinger på grund af budgetbegrænsninger) lægger økonomisk pres
på de lovlydige virksomheder og skaber hindringer for grænseoverskridende handel.
Anbefaling 9: Forsinket udbetaling af momsrefusion
20
21
Nye skyldnere er momspligtige personer, som indføres i gældsinddrivelsesdatabasen for første gang.
Se: OEDC, Forum on Tax administration,
Working smarter in tax debt management,
september 2013.
14
 kom (2017) 0780 - Ingen titel
1836812_0016.png
Kommissionen har iværksat en undersøgelse af indenlandsk og grænseoverskridende
tilbagebetaling af moms. Inden for rammerne af denne undersøgelse vil den sammen med
medlemsstaterne undersøge, hvordan denne proces kan forbedres og fremskyndes.
3.6.
Momsrevision og -kontrol
Alle skatteforvaltninger har revisionsafdelinger inden for deres organisation, som i mange
tilfælde også omfatter specialiserede enheder til bekæmpelse af svig. Ud over den traditionelle
revision har alle skatteforvaltninger gennemført e-revisionsteknikker
22
.
Der er udformet generelle revisionsstrategier og/eller -programmer, og ofte er der tilføjet
målrettede strategier for moms. En række momsrevisioner (omfattende revisioner på stedet,
emnespecifik revision, skrivebordsrevision osv.) gennemføres for at kontrollere, at
oplysningerne i momsangivelserne er korrekte. En revision er imidlertid et dyrt instrument, da
det er tidskrævende og kræver et stort antal menneskelige ressourcer. Endvidere er
revisionens bidrag til den samlede momsopkrævning procentuelt begrænset.
I dag
erkender mange skatteforvaltninger, at en (fuld) revisionsdækning ikke længere
forventes at være det mest effektive og virkningsfulde middel til at afskrække fra
overtrædelse af bestemmelserne.
I stedet for betragter disse forvaltninger revision som en
sidste håndhævelsesforanstaltning, der skal anvendes, når andre proaktive initiativer, som
fokuserer på at fremme frivillig overholdelse af skattelovgivning og -forpligtelser, ikke eller
ikke længere er effektive. At finde den rette balance mellem overholdelse af reglerne, et
voksende antal initiativer og kontrol på momsområdet er en af en skatteforvaltnings største
udfordringer.
Figur 10
: Momsopkrævning og momstilsvar efter revision i 22 af EU's medlemsstater
23
(2013-2015)
22
23
I en traditionel revision aflægger revisoren besøg hos skatteyderen eller dennes revisor for at kontrollere
bogføringen. E-revision er en revisionsmetode med dataindsamling via internetopkoblede applikationer,
så revisorerne, fra deres kontor, kan få adgang til finansielle og ikkefinansielle data i realtid.
Der foreligger data for 22 ud af 28 medlemsstater (ingen datasæt for Belgien, Tyskland, Frankrig,
Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige
).
15
 kom (2017) 0780 - Ingen titel
1836812_0017.png
Momstilsvar efter revision
Mia.
400
100 %
100 %
100 %
350
300
250
200
150
100
50
0
2013
Momsopkrævning i alt
Moms beregnet efter revision (ikke den faktisk opkrævede moms)
Top 5-medlemsstater (% moms beregnet efter revision af den samlede momsopkrævning)
2014
2015
2,59 %
7,85 %
11,49 %
3,17 %
3,93 %
15,23 %
Kilde: Medlemsstaternes besvarelse af 2017-spørgeskemaet.
Andre skatteforvaltninger baserer hovedsagelig deres tilgang til overholdelse (af
momsreglerne) på overvågning og kontrol. Efter denne tilgang er det almindelig praksis at
benytte risikostyringsteknikker til at forbedre effektiviteten af revisioner, navnlig ved
udvælgelse af revisionssager. Der træffes foranstaltninger til at støtte risikoanalysen, f.eks.
ved at indføre kontrolerklæringer, som gør det muligt for skattemyndighederne at krydstjekke
salg og køb på nationalt plan. Også den øgede brug af oplysninger fra tredjemand bidrager til
en mere målrettet revisionstilgang. De oplysninger, der indsamles ved denne fremgangsmåde,
har vist sig at være en vigtig forudsætning for afsløringen af svig.
En hindring for at gå fra en revisionstilgang til forebyggende foranstaltninger er den måde,
hvorpå skatteforvaltningens effektivitet måles. Hvis effektiviteten måles på grundlag af
revisions-/opkrævningsstatistikker, forudsætter et skifte til en efterlevelsesbaseret tilgang, at
der benyttes andre parametre, som f.eks. momsgab og virksomhedernes vurdering af, om de
har fået en retfærdig behandling af skatteforvaltningen i det konkurrencebaserede miljø.
Anbefaling 10: Revisions- og efterlevelsesstrategi
Medlemsstaterne bør sikre, at deres revisionsstrategi er en del af en overordnet strategi for
efterlevelse af (moms)lovgivningen og ikke en selvstændig tilgang.
Endelig er bekæmpelse af momssvig stadig et af skatteforvaltningernes og Kommissionens
indsatsområder
24
.
Navnlig i tilfælde af bekæmpelse af grænseoverskridende momssvig skal
det administrative samarbejde mellem medlemsstaternes skattemyndigheder styrkes. Dette er
grunden til, at
Kommissionen har evalueret de aktuelle administrative
samarbejdsordninger og fremsætter et forslag til ændring af Rådets forordning om
administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift.
24
Kommissionen har for nylig offentliggjort en video om momskarruselsvig for at øge EU-borgernes
kendskab hertil
https://www.youtube.com/watch?v=7rPzXzCoxkI.
16
 kom (2017) 0780 - Ingen titel
1836812_0018.png
4.
G
ENNEMFØRELSE AF ANBEFALINGER FRA DEN SYVENDE ARTIKEL
12-
RAPPORT OG
25
ARBEJDSDOKUMENTET FRA
K
OMMISSIONENS TJENESTEGRENE
Den syvende artikel 12-rapport og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens
tjenestegrene indeholder 32 anbefalinger rettet til 27 medlemsstater
26
.
Anbefalingerne var
inddelt i syv afsnit: a) momsidentifikation, -registrering og -afregistrering, b) toldprocedure
42, c) momsindberetning og -betaling, d) momsopkrævning og inddrivelse af gæld, e)
momsrevision og -kontrol, f) tvistbilæggelsesordning i afgiftssager og g) efterlevelse af
momsreglerne. Hver enkelt anbefaling var gældende for mindst 2 og højst 27 medlemsstater.
Figur 11:
Gennemførelsesprocenten for anbefalingerne pr. afsnit til 27 medlemsstater
27
A. Momsregistrering
B. Told 42
C. Momsangivelse
D. Opkrævning og
inddrivelse
E. Momsrevision
F. Tvistbilæggelse i
afgiftssager
G. Efterlevelse af
momsreglerne
61,0 %
77,0 %
56,1 %
67,4 %
68,9 %
83,3 %
90,9 %
Kilde: Syvende artikel 12-rapport (tidligere anbefalinger). Medlemsstaternes besvarelse af 2017-spørgeskemaet.
På grundlag af medlemsstaternes svar lader det til, at mere end to tredjedele af anbefalingerne
er blevet helt eller delvis fulgt. Ser man nærmere på de enkelte gennemførelsesprocenter pr.
medlemsstat og pr. anbefaling, viser der sig dog en betydelig variation. Nogle medlemsstater
har næsten ikke taget forslagene til sig, mens andre har gennemført de fleste af dem. Nogle
anbefalinger blev vel modtaget (f.eks. momsregistrering og -revision), mens andre
foranstaltninger næsten ikke er blevet gennemført (f.eks. i forbindelse med tvistbilæggelse).
Navnlig
er det fortsat en kilde til stor bekymring, om VIES-systemet er nøjagtigt og
føres ajour.
I en række medlemsstater bliver gyldigheden af dataene i VIES-systemet stadig i
dag ikke kontrolleret regelmæssigt, hvilket medfører betydelige vanskeligheder for de
erhvervsdrivende, der driver virksomhed i det indre marked (se også punkt 2.2.3).
Figur 12:
Den samlede gennemførelsesprocent
28
for tidligere anbefalinger
25
26
27
Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet,
Syvende rapport i henhold til artikel 12 i
forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89
om momsopkrævning og kontrolproducerer, COM(2014) 69
final, Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: ledsagedokument til
Syvende rapport i
henhold til artikel 12 i forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89,
SWD (2014) 38 final.
Kroatien var ikke medlem af EU på daværende tidspunkt.
Til beregning af "gennemførelsesprocenten" har man benyttet det samlede antal tidligere anbefalinger
og antallet af anbefalinger, der er opført som gennemført. Beregningen er baseret på medlemsstaternes
svar (selvevaluering) og medtager kun de medlemsstater, der var berørt af de respektive anbefalinger.
17
 kom (2017) 0780 - Ingen titel
1836812_0019.png
Ikke gennemført
60,7 %
29,2 %
70,8 %
39,3 %
Gennemført
heraf:
helt gennemført
delvis gennemført
Kilde: Syvende artikel 12-rapport (tidligere anbefalinger). Medlemsstaternes besvarelse af 2017-spørgeskemaet.
Som det også er blevet fremhævet af Revisionsretten
29
,
er anvendelsen af
toldprocedure 42
30
fortsat problematisk.
Toldmyndighedernes systematiske kontrol af
momsregistreringsnumre i VIES-databasen mangler stadig, og det samme gælder
fremsendelse af oplysninger til den nationale skattemyndighed, medtagelse af risikokriterier
osv.
Svaghederne i forbindelse med driften af VIES og toldprocedure 42 har alvorlige
konsekvenser og påvirker det indre markeds funktionsmåde.
Faktisk tjener svindlere på
disse mangler ved at forblive i momssystemet, hvorved de forårsager tab af momsindtægter
for medlemsstaternes budgetter og dermed påvirker egne indtægter hidrørende fra moms
negativt.
Dette viser, at den samlede gennemførelsesprocent for anbefalingerne på 70,8 (ifølge
medlemsstaternes svar) ikke som sådan giver et reelt billede af forbedring af
skatteforvaltningernes
effektivitet
med
hensyn
til
momsopkrævning.
Andre
selvevalueringsværktøjer kunne hjælpe medlemsstaterne til at foretage en mere systematisk
og pålidelig evaluering af deres skatteforvaltnings resultater. Værktøjer såsom Fiscal
Blueprints
31
og Tax Administration Diagnostic Assessment Tool
32
er offentligt tilgængelige
til støtte for medlemsstaterne i dette arbejde.
Anbefaling 11: Toldprocedure 42
Idet der henvises til anbefalingen i den foregående rapport, bør medlemsstaterne stadig sørge
for, at toldmyndighederne kontrollerer VIES-nummeret og udveksler oplysninger med
skattemyndighederne.
28
29
30
31
32
Grænsen mellem "ikke gennemført" og "delvis gennemført" er ikke helt klar, og graden af delvis
gennemførelse varierer fra én medlemsstat til en anden. Dataene stammer fra en selvevaluering i den
medlemsstat, der indsender besvarelsen.
Court's Special Report No 24/2015 "Tackling intra-Community VAT fraud: More action needed",
paragraph 83.
Toldprocedure 42 er en mekanisme, som en EU-importør benytter for at opnå momsfritagelse. Den
anvendes, når varer, der er importeret fra et tredjeland til en medlemsstat, skal transporteres til en anden
medlemsstat. I disse tilfælde skal momsen betales i sidstnævnte bestemmelsesmedlemsstat.
Se:
https://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/resources/documents/common/publications/inf
o_docs/taxation/fiscal_blueprint_en.pdf.
Se:
http://www.tadat.org/.
18
 kom (2017) 0780 - Ingen titel
1836812_0020.png
5.
M
OD EN BEDRE
(
MOMS
)
AFGIFTSFORVALTNING VIA SAMARBEJDE
I et konstant skiftende miljø bliver opkrævning af skatter og afgifter en stadigt større
udfordring.
Digitalisering, globalisering, nye forretningsmodeller, skattesvig og
skatteunddragelse samt begrænsede ressourcer tilskynder skattemyndighederne til at revidere
deres praksis og finde supplerende eller alternative metoder til at opkræve afgifter. Desuden
bør kvaliteten af skatteforvaltningen sikres med hensyn til effektivitet og virkningsgrad for at
undgå at påvirke opkrævningen af momsindtægter i deres egen og andre medlemsstater.
Det er derfor på tide at handle og arbejde sammen.
Mange skatteforvaltninger indser, at de
ikke længere kan fungere isoleret. Allerede i dag arbejder mindre medlemsstaters
skattemyndigheder tæt sammen om spørgsmål af fælles interesse med henblik på at udnytte
stordriftsfordele (Benelux, de nordiske lande og de baltiske lande). Emner inden for IT-
området, strategier for efterlevelse, risikostyring, bekæmpelse af skattesvig og opbygning af
administrativ kapacitet står på deres dagsordener. Men de, der nyder godt af disse regionale
initiativer, støder på begrænsninger i deres geografiske dækning i et større EU og forsøger
ofte at udvide deres initiativer til EU-plan. Undertiden lykkes det ikke medlemsstaterne at
sikre en korrekt opfølgning på deres forpligtelser på grund af manglende ressourcer eller
politisk engagement. Desuden er nogle skatteforvaltninger i gang med strukturreformer og
ønsker at dele deres erfaringer. Med støtte fra Kommissionen kan disse medlemsstater
informere og bistå andre forvaltninger, når de reformerer deres organisation. Der findes
allerede værktøjer såsom Fiscalis 2020-programmet
33
og støtteprogrammet for
strukturreformer
34
, som medlemsstaterne kan benytte til at styrke deres skatteforvaltningers
kapacitet.
I lyset af ovenstående kan medlemsstaterne drage fordel af
en struktureret strategisk dialog
på EU-plan om de største udfordringer
såsom følgerne af den digitale økonomi og nye
teknologier, anvendelsen af det administrative samarbejde om bekæmpelse af momssvig,
investering i dataanalyseværktøjer og -processer og i IT-samarbejde, udveksling af erfaringer
med reformer af skatteforvaltningen og vurdering af deres resultater, efterlevelse af reglerne
og risikostyring.
Sammen med medlemsstaterne vil Kommissionen afholde et møde for lederne af
skatteforvaltningerne i 2018 for at drøfte disse udfordringer og måder, hvorpå de kan tackles.
Desuden er IT-systemer afgørende for gennemførelsen af skattepolitikker, bekæmpelsen af
svig og brugen af data til at sikre en bedre beslutningstagning. Skattemyndighederne er i
stigende grad afhængige af data indsamlet fra forskellige kilder (skatteydere, andre offentlige
organer og institutioner, andre medlemsstater osv.). Håndtering af denne enorme datamængde
er en stor udfordring, da den ikke længere kan behandles på traditionel vis. Der er behov for
nye værktøjer, hvis man skal kunne behandle og analysere data. Medlemsstaterne er således
nødt til fortsat at investere i IT-løsninger. Yderligere samarbejde, samordning og
33
34
Fiscalis 2020 er et EU-samarbejdsprogram, der gør det muligt for nationale skatteforvaltninger at
udvikle og udveksle information og ekspertise. Det gør det muligt at udvikle og drive store
transeuropæiske IT-systemer i partnerskab og oprette forskellige interpersonelle netværk ved at bringe
nationale embedsmænd fra hele Europa sammen.
EU-støtteprogrammet for strukturreformer har til formål at hjælpe medlemsstaterne til at udforme og
gennemføre institutionelle, administrative og strukturelle reformer og bruge de EU-midler, der er til
rådighed til sådanne formål, mere effektivt.
19
 kom (2017) 0780 - Ingen titel
1836812_0021.png
gennemsigtighed mellem EU's medlemsstater på dette område vil i betydelig grad bidrage til
at reducere omkostningerne ved at udnytte en fælles tilgang og stordriftsfordele
35
.
Såvel medlemsstaterne som Kommissionen er ved at undersøge brugen af nye teknologiske
produkter og digitale teknikker for datadeling og -analyse. Øget samarbejde mellem
Kommissionen og medlemsstaternes skatteforvaltninger og mellem disse forvaltninger er den
bedste måde til at skabe kompatible fordele for alle i det indre marked. Det ville desuden gøre
det lettere for medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelser på skatteforvaltningsområdet.
35
Et eksempel på et sådant samarbejde er Kommissionens ekspertgruppe: IT Catalyst Group.
20