Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0784
Offentligt
1838685_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.12.2017
COM(2017) 784 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL DET EUROPÆISKE RÅD (ARTIKEL
50)
Status over forhandlingerne med Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50 i
traktaten om Den Europæiske Union
DA
DA
 kom (2017) 0784 - Ingen titel
1838685_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL DET EUROPÆISKE RÅD (ARTIKEL
50)
Status over forhandlingerne med Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50 i
traktaten om Den Europæiske Union
1.
Indledning
Formålet med denne meddelelse er at gøre status over forhandlingerne med Det Forenede
Kongerige i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union og forelægge
Kommissionens vurdering for Det Europæiske Råd (artikel 50) med henblik på dettes møde
den 15. december 2017.
Forhandlingerne er blevet ført mellem Kommissionen, udpeget af Rådet som Unionens
forhandler, og Det Forenede Kongerige. Stats- og regeringscheferne opfordrede i deres
erklæring af 15. december 2016
1
Rådet til at udpege Kommissionen som Unionens
forhandler
.
Kommissionens udpegning af Michel Barnier som chefforhandler blev hilst
velkommen af stats- og regeringscheferne. Den 29. april 2017 vedtog Det Europæiske Råd
(artikel 50) "Retningslinjer efter Det Forenede Kongeriges meddelelse i henhold til artikel 50
i TEU" (herefter "retningslinjerne"), der bekræftede Kommissionens rolle som Unionens
forhandler
2
.
Det Europæiske Råd (artikel 50) forventes den 15. december 2017 at drøfte og afgøre, om der
er gjort tilstrækkelige fremskridt i første fase af forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges
velordnede udtrædelse af Den Europæiske Union, så forhandlingerne kan overgå til anden
fase.
Kommissionens vurdering, som anført nedenfor, er baseret på den fælles rapport, der er
vedtaget af forhandlerne for Kommissionen og Det Forenede Kongeriges regering. Den fælles
rapport blev offentliggjort den 8. december 2017: https://ec.europa.eu/commission/files/joint-
report-negotiators-european-union-and-united-kingdom-government-progress-during-phase-
1-negotiations-under-article-50-teu-united-kingdoms-orderly-withdrawal-european-union_en
I løbet af forhandlingerne har Kommissionen sikret en inklusiv proces med tæt kontakt og
regelmæssige møder med EU-27. Kommissionen har også været i tæt og regelmæssig kontakt
med Europa-Parlamentet for at sikre, at dets synspunkter og holdninger tages behørigt i
betragtning. Den 4. december 2017 mødtes Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker,
med Europa-Parlamentets Brexit-styringsgruppe for at gøre status over fremskridtene
vedrørende tre spørgsmål i forbindelse med udtrædelsen, herunder det vigtige spørgsmål om
borgernes rettigheder.
Forhandlingerne er ført med hidtil uset åbenhed. Hvert af de centrale princippapirer, der
fastlægger Kommissionens forhandlingsposition, dagsordenen for hver enkelt
forhandlingsrunde samt Kommissionens henstilling om at indlede forhandlinger er blevet
offentliggjort.
3
.
Den fælles rapport er ikke en udtrædelsesaftale. Hvis Det Europæiske Råd vurderer, at der er
gjort tilstrækkelige fremskridt i forhandlingerne, skal der udarbejdes en udtrædelsesaftale i
http://www.consilium.europa.eu/media/24173/15-euco-statement.pdf
Kommissionens rolle blev bekræftet ved Rådets afgørelse af 22. maj 2017, hvorved Kommissionen udpeges
som Unionens forhandler, se http://data.consilium.europa.eu/doc/document/XT-21016-2017-INIT/da/pdf.
3
https://ec.europa.eu/commission/brexit-negotiations/negotiating-documents-article-50-negotiations-united-
kingdom_en?field_core_tags_tid_i18n=351
2
1
1
 kom (2017) 0784 - Ingen titel
1838685_0003.png
henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union på grundlag af den fælles rapport
og resultatet af forhandlingerne om andre spørgsmål i forbindelse med udtrædelsen.
Udtrædelsesaftalen vil blive indgået af Rådet på forslag af Kommissionen og efter
godkendelse fra Europa-Parlamentet, og den skal godkendes af Det Forenede Kongerige efter
landets egne procedurer.
2.
Baggrund
Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige Det Europæiske Råd, at landet har til
hensigt at udtræde af Den Europæiske Union i overensstemmelse med artikel 50 i TEU. Den
29. april 2017 vedtog Det Europæiske Råd (artikel 50) sine retningslinjer (herefter
"retningslinjerne")
4
, og den 22. maj 2017 bemyndigede Rådet (almindelige anliggender)
(artikel 50) Kommissionen til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige og
vedtog direktiver for forhandlingerne (herefter "forhandlingsdirektiverne")
5
.
I henhold til punkt 4 i retningslinjerne
"vil første fase i forhandlingerne sigte mod:
-
-
at skabe størst mulig klarhed og retssikkerhed for borgere, virksomheder,
interessenter og internationale partnere om de umiddelbare virkninger af Det
Forenede Kongeriges udtræden af Unionen
at træffe beslutning om Det Forenede Kongeriges adskillelse fra Unionen og
frigørelse fra alle de rettigheder og forpligtelser, som Det Forenede Kongerige har
som følge af de tilsagn, det har indgået som medlemsstat.
Det Europæiske Råd vil overvåge fremskridtene nøje og
beslutte, hvornår der er gjort
tilstrækkelige fremskridt til, at forhandlingerne kan overgå til næste fase
"
6
.
I punkt 5 i retningslinjerne anføres det, at
"[v]i er rede til at indgå i indledende og
forberedende drøftelser med henblik herpå og i forbindelse med forhandlingerne i henhold til
artikel 50 i TEU, så snart Det Europæiske Råd beslutter, at
der i første fase er gjort
tilstrækkelige fremskridt hen imod en tilfredsstillende aftale om de nærmere bestemmelser
for en velordnet udtræden
"
7
.
Forhandlingsdirektiverne præciserer i punkt 3, at hovedformålet med udtrædelsesaftalen er
"at
sikre Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden af Unionen og Det Europæiske
Atomenergifællesskab"
.
Endvidere fremgår det af punkt 10 i forhandlingsdirektiverne, at
"disse forhandlingsdirektiver
[prioriterer] nogle spørgsmål, der på nuværende tidspunkt anses for nødvendige for at sikre
Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden af Unionen
.
Andre spørgsmål, som ikke er
omfattet af disse forhandlingsdirektiver, såsom tjenesteydelser, bliver en del af efterfølgende
forhandlingsdirektiver".
I sine konklusioner af møderne den 20. oktober 2017
8
erklærede Det Europæiske Råd (artikel
50),
"der i lyset af de første fem forhandlingsrunder tager hensyn til den vurdering, som
Unionens forhandler har forelagt, og som på ny bekræfter sine retningslinjer af 29. april
2017",
at det:
4
5
EUCO XT 20004/17, se: http://www.consilium.europa.eu/media/21763/29-euco-art50-guidelinesen.pdf.
XT 21016/17, se: https://www.consilium.europa.eu/media/21766/directives-for-the-negotiation-xt21016-
ad01re02en17.pdf
6
Fremhævelse med fed tilføjet.
7
Idem.
8
EUCO XT 20014/17, se: http://www.consilium.europa.eu/media/23512/20-euco-conclusions-art50.pdf.
2
 kom (2017) 0784 - Ingen titel
• ser med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort med hensyn til borgernes rettigheder, og
opfordrer forhandleren til at bygge på den konvergens, der er opnået, for at give alle berørte
borgere og deres familiemedlemmer den nødvendige retssikkerhed og de nødvendige
garantier, således at de direkte kan udøve de af deres rettigheder, der er afledt af EU-retten
og beskyttet i udtrædelsesaftalen, herunder gennem smidige og enkle administrative
procedurer og EU-Domstolens rolle,
• anerkender, at der for så vidt angår Irland er gjort visse fremskridt med hensyn til
konvergens om principper og mål vedrørende beskyttelse af Langfredagsaftalen og
opretholdelse af det fælles rejseområde, og opfordrer Unionens forhandler til at søge
yderligere finjustering af disse principper under hensyn til den store udfordring, som Det
Forenede Kongeriges udtræden udgør, herunder med hensyn til at undgå en lukket grænse, og
forventer derfor, at Det Forenede Kongerige forelægger og giver tilsagn om fleksible og
kreative løsninger, som er påkrævet i kraft af Irlands unikke situation,
• noterer sig, at selv om Det Forenede Kongerige har erklæret, at det
vil opfylde de finansielle
forpligtelser, som det har påtaget sig under sit medlemsskab, er dette endnu ikke blevet omsat
til et fast og konkret tilsagn fra Det Forenede Kongerige om at indfri alle disse forpligtelser"
(punkt 1).
Det Europæiske Råd (artikel 50) erklærede endvidere:
På sit næste møde i december vil Det
Europæiske Råd igen vurdere status for fremskridt i forhandlingerne for at fastslå, om der er
gjort tilstrækkelige fremskridt med hvert af de tre ovenstående spørgsmål. I så fald vil det
vedtage supplerende retningslinjer vedrørende rammen for de fremtidige forbindelser og
eventuelle overgangsordninger, som er i Unionens interesse og lever op til betingelserne og
de centrale principper i retningslinjerne af 29. april 2017. Det Europæiske Råd opfordrer på
denne baggrund Rådet (artikel 50) til sammen med Unionens forhandler at indlede interne
forberedende drøftelser"
(punkt 3).
3.
Forhandlingernes første fase
Forhandlingsdirektiverne har dannet grundlag for en klar struktur og en fælles EU-tilgang til
forhandlingerne. Under hele forhandlingsforløbet har Unionen stået sammen og handlet som
en enhed.
Kommissionens chefforhandler, Michel Barnier, har fra begyndelsen gjort det klart, at
Kommissionen er parat til at forhandle på et hvilket som helst tidspunkt. I praksis har der
været seks forhandlingsrunder med Det Forenede Kongerige:
den første runde den 19. juni 2017
den anden runde fra den 17. til den 20. juli 2017
den tredje fra den 28. til den 31. august 2017
den fjerde fra den 25. til den 28. september 2017
den femte fra den 9. til den 12. oktober 2017 og
den sjette runde den 9. og 10. november 2017.
Derudover har Kommissionens og Det Forenede Kongeriges forhandlere haft løbende direkte
kontakt.
Der er sket fremskridt på en række punkter vedrørende en velordnet udtrædelse, men
–
i
overensstemmelse med retningslinjerne og forhandlingsdirektiverne
–
er der i den første fase
3
 kom (2017) 0784 - Ingen titel
af forhandlingerne givet prioritet til tre spørgsmål, der er udpeget som særligt vigtige for at
sikre en velordnet udtrædelse:
a) borgernes rettigheder
b) dialogen om Irland/Nordirland og
c) den finansielle opgørelse.
Forhandlingerne har også omfattet andre spørgsmål i forbindelse med udtrædelsen, hvor
forhandlerne kun har gjort begrænsede fremskridt:
Euratomrelaterede (nuklearspecifikke) spørgsmål
kontinuitet i adgangen til varer, der er bragt i omsætning under EU-retten før
udtrædelsen
retligt samarbejde i civil- og handelssager
politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager
igangværende juridiske procedurer i Unionen
igangværende administrative procedurer i Unionen og
spørgsmål vedrørende EU-institutionernes, -agenturernes og -organernes
funktionsmåde.
Der er også ført drøftelser om aspekter af den generelle forvaltning af udtrædelsesaftalen, der
ikke vedrører borgernes rettigheder.
Følgende spørgsmål, som EU fremlagde væsentlige princippapirer om den 21. september
2017, er endnu ikke blev drøftet:
intellektuelle ejendomsrettigheder (herunder geografiske betegnelser)
igangværende offentlige udbudsprocedurer
toldrelaterede spørgsmål af betydning for en velordnet udtrædelse af Unionen og
anvendelse af data og beskyttelse af oplysninger, der er indhentet eller behandlet inden
udtrædelsesdatoen.
I de følgende afsnit gennemgås i detaljer hvert af de spørgsmål, der er blevet drøftet
under forhandlingerne, på grundlag af ovennævnte fælles rapport. Henvisninger til Det
Forenede Kongeriges forhandlers holdning er også baseret på den fælles rapport.
4.
Kommissionens og Det Forenede Kongeriges forhandleres holdninger
a) Borgernes rettigheder
Følgende fremgår af retningslinjerne: "Den
ret, som enhver EU-borger og dennes
familiemedlemmer har til at bosætte sig, tage arbejde eller studere i enhver EU-medlemsstat,
er et grundlæggende aspekt af Den Europæiske Union. Sammen med andre rettigheder i
henhold til EU-retten har den formet millioner af menneskers tilværelse og valg. Enighed om
gensidige garantier med henblik på at beskytte status og rettigheder som følge af EU-retten
på udtrædelsesdatoen for EU-borgere og borgere fra Det Forenede Kongerige og deres
familier, som er berørt af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, vil være den første
prioritet under forhandlingerne. Disse garantier skal være effektive, kunne håndhæves, må
ikke være diskriminerende og skal være omfattende, herunder retten til at opnå
tidsubegrænset ophold efter en uafbrudt periode på fem år med lovligt ophold. Borgerne bør
4
 kom (2017) 0784 - Ingen titel
kunne udøve deres rettigheder gennem smidige og enkle administrative procedurer"
(punkt
8).
Indholdet af borgernes rettigheder
Kommissionen redegjorde for sin holdning i et dokument om væsentlige principper
vedrørende borgernes rettigheder ("Essential
principles on citizens' rights"),
der blev
offentliggjort den 12. juni 2017. Den 26. juni 2017 offentliggjorde Det Forenede Kongerige
dokumentet "The
United Kingdom’s exit from the European U
nion - Safeguarding the
Position of EU Citizens Living in the UK and UK Nationals Living in the EU
" (Det Forenede
Kongeriges udtrædelse af Den Europæiske Unionen - beskyttelse af EU-borgere bosat i Det
Forenede Kongerige og af britiske statsborgere bosat i Unionen.
Principperne bag Unionens holdning er, at udtrædelsesaftalen bør beskytte rettighederne for
de unionsborgere, statsborgere i Det Forenede Kongerige og deres familiemedlemmer, som på
udtrædelsesdatoen har nydt godt af retten til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, såvel
som rettigheder, der er under erhvervelse, og rettigheder, som først vil blive nydt på et senere
tidspunkt.
Forhandlerne er nået til en rimelig og retfærdig fælles forståelse, baseret på EU-retlige
begreber som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol, om beskyttelse af borgere, der
har opbygget deres tilværelse på grundlag af rettigheder, som følger af Det Forenede
Kongeriges medlemskab af Den Europæiske Union.
De centrale principper i den fælles forståelse mellem forhandlerne, som bygger fuldt ud på de
forhandlingsdirektiver, Rådet har udstukket, og afspejler de prioriteter, der er fastsat af
Europa-Parlamentet i dets beslutninger af 5. april og 3. oktober 2017, gør det muligt for både
unionsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige samt deres respektive
familiemedlemmer i resten af deres liv at fortsætte med at udøve deres rettigheder i medfør af
EU-retten på hinandens område, hvis disse rettigheder er baseret på valg, der er foretaget før
den dato, der i den fælles rapport er benævnt den "fastsatte dato" ("specified date").
Denne "fastsatte dato" bør være datoen for Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Unionen,
uden at det dog berører drøftelserne i forhandlingernes anden fase om en eventuel
overgangsperiode og om de nødvendige tilpasninger, der følger heraf, for så vidt angår den
"fastsatte dato". Hvis en eventuel overgangsperiode medfører, at EU-retten om
grundlæggende frihedsrettigheder fortsat finder anvendelse, er det efter Kommissionens
opfattelse klart, at borgerne skal kunne udøve deres ret til fri bevægelighed fuldt ud som før
Det Forenede Kongeriges udtrædelse, og at bestemmelserne i udtrædelsesaftalen om indholdet
af borgernes rettigheder og om forvaltningen af disse rettigheder først kan gøres gældende
efter udløbet af en sådan overgangsperiode. Med andre ord bør den "fastsatte dato" i så fald
efter Kommissionens opfattelse ikke være datoen for Det Forenede Kongeriges udtrædelse,
men datoen efter udløbet af overgangsperioden.
Den fælles forståelse, der afspejles i den fælles rapport, betyder, at både unionsborgere og
statsborgere i Det Forenede Kongerige samt deres respektive familiemedlemmer kan
fortsætte med at bo, arbejde eller studere,
som de gør i dag, på de samme betingelser som i
henhold til EU-retten, og nyde godt af den fulde anvendelse af forbuddet mod
forskelsbehandling på grundlag af nationalitet. De eneste restriktioner, der finder anvendelse,
er dem, der hidrører fra EU-retten.
5
 kom (2017) 0784 - Ingen titel
1838685_0007.png
Personer, som endnu ikke har erhvervet permanent opholdsret
–
hvis de ikke har boet i
værtsmedlemsstaten i mindst fem år
–
vil være fuldt beskyttet af udtrædelsesaftalen, og vil
kunne erhverve permanent opholdsret også efter Det Forenede Kongeriges udtrædelse.
Det er også blevet aftalt, at udtrædelsesaftalen skal beskytte de
nuværende rettigheder, der
tilkommer ægtefæller, registrerede partnere, forældre, bedsteforældre, børn, børnebørn
og partnere i et varigt forhold,
som endnu ikke bor i den samme medlemsstat som
unionsborgeren eller statsborgeren i Det Forenede Kongerige, til at slutte sig til disse i
fremtiden.
Efter Kommissionens opfattelse skal den ret til familiesammenføring, der henvises til i det
foregående afsnit, også dække
fremtidige partnere eller ægtefæller
til unionsborgere og
statsborgere i Det Forenede Kongerige, der endnu ikke er partnere eller ægtefæller på den
"fastsatte dato" som defineret ovenfor. Dette vigtige spørgsmål bør behandles i anden fase af
forhandlingerne og vil uundgåeligt hænge sammen med ambitionsniveauet for det fremtidige
partnerskab mellem EU og Det Forenede Kongerige.
Ifølge den fælles forståelse skal udtrædelsesaftalen
beskytte alle børn,
uanset hvor de er født
før eller efter Det Forenede Kongeriges udtrædelse, og uanset om de er født i eller uden for
den stat, hvor den ansvarlige unionsborger eller statsborger i Det Forenede Kongerige er
bosat. Den eneste undtagelse vedrører børn, der er født efter Det Forenede Kongeriges
udtrædelse, og over hvilke den forælder, der ikke er omfattet af udtrædelsesaftalen, har den
fulde forældremyndighed i henhold til gældende familieret.
Gældende procedurer
Ud over de vigtige materielle borgerrettigheder som beskrevet ovenfor lægger både Europa-
Parlamentet og Kommissionen særlig vægt på, at der skal være smidige og
enkle
administrative procedurer,
hvorigennem borgerne kan udøve deres rettigheder. Dette aspekt
af forhandlingerne blev drøftet indgående mellem Kommissionens formand, Jean-Claude
Juncker, og Europa-Parlamentets Brexit-styringsgruppe den 4. december 2017
9
.
Ifølge den
fælles rapport kan der ikke kræves mere, end hvad der er strengt nødvendigt og
forholdsmæssigt for at afgøre, om kriterierne for lovligt ophold er opfyldt, og enhver
unødvendig administrativ byrde skal undgås. Dette er så meget desto vigtigere, eftersom den
"særlige status", som Det Forenede Kongerige vil etablere, bliver den eneste procedure,
hvorefter EU-borgere kan udøve de rettigheder, der fastsættes i udtrædelsesaftalen.
Forhandlerne er enige om, at procedurerne skal være gennemsigtige, smidige og strømlinede.
Omkostningerne må ikke overstige det, værtslandets egne statsborgere skal betale for
udstedelse af lignende dokumenter. Personer, der allerede har en permanent opholdstilladelse,
skal uden omkostninger i stedet kunne få "særlig status".
De administrative procedurer for ansøgning om "særlig status" i henhold til
udtrædelsesaftalen skal fremgå klart af aftalen: Aftalen skal indeholde bestemmelser, der
afspejler de nuværende krav i EU-retten, vedrørende den dokumentation, borgerne skal
forelægge for at opnå "særlig status", og det skal præciseres, at værtslandet ikke kan kræve
mere, end hvad der er strengt nødvendigt og forholdsmæssigt for at afgøre, om kriterierne for
lovligt ophold er opfyldt. Der skal være en forholdsmæssig tilgang til, hvordan fejl,
uforsætlige undladelser eller manglende overholdelse af fristen for at indgive ansøgningen
9
Det blev også nævnt i et brev fra Guy Verhofstadt, formand for Brexit-styringsgruppen, til Michel Barnier den
29. november 2017, se
http://www.europarl.europa.eu/news/en/press-room/20171129IPR89108/brexit-progress-
but-not-enough.
6
 kom (2017) 0784 - Ingen titel
gribes an. Det overordnede mål er at sikre, at processen er så klar, enkel og ubureaukratisk
som muligt for de berørte borgere. Kommissionen vil lægge særlig vægt på dette aspekt under
udarbejdelsen af udtrædelsesaftalen og vil tilstræbe at tage hensyn til Europa-Parlamentets
bekymringer.
I denne forbindelse er det særligt vigtigt at sikre, at borgerne ikke mister deres rettigheder i
henhold til aftalen, før der foreligger en endelig afgørelse fra de kompetente myndigheder
eller en endelig dom om en ansøgning om "særlig status". Dette er forhandlerne enige om.
Udtrædelsesaftalen skal sikre, at der gælder samme garanti mod enhver begrænsning af
rettigheder, som den EU-retten giver.
Borgerne skal bevare deres
ret til sundhedspleje, pensioner og andre socialsikringsydelser,
og hvis de er berettiget til kontantydelse i ét land, kan de generelt modtage den, også selv om
de beslutter sig for at bo i et andet land. Når en borger gør krav på en ydelse, også efter Det
Forenede Kongeriges udtrædelse, skal tidligere perioder, hvor vedkommende har været
forsikret eller haft arbejde eller bopæl i Unionen eller i Det Forenede Kongerige, tages i
betragtning.
Forvaltning af udtrædelsesaftalen for så vidt angår borgernes rettigheder
Kommissionen offentliggjorde den 13. juli 2017 sit holdningsdokument om forvaltning
("Position
paper on Governance").
Det Forenede Kongerige har ikke offentliggjort et
holdningsdokument om dette emne. Principperne bag Unionens holdning vedrørende
forvaltning af udtrædelsesaftalen for så vidt angår borgernes rettigheder er, at de
borgerrettigheder, der fastsættes i udtrædelsesaftalen, bør indrømmes som direkte eksigible
rettigheder i både Det Forenede Kongerige og Unionen, og at Den Europæiske Unions
Domstols kompetence bør opretholdes med henblik på en konsekvent fortolkning og
anvendelse af de borgerrettigheder, der fastsættes i aftalen. I den henseende er forhandlerne
nået til den fælles forståelse, at udtrædelsesaftalen skal indeholde en udtrykkelig bestemmelse
om, at borgerne direkte kan påberåbe sig de rettigheder, der er nedfældet deri, og at regler, der
er uforenelige hermed, ikke vil finde anvendelse.
Det Forenede Kongeriges forhandler har givet tilsagn om, at Det Forenede Kongerige vil
vedtage primær lovgivning for fuldt ud at integrere udtrædelsesaftalens bestemmelser om
borgernes rettigheder i national ret. Når denne primære lovgivning er vedtaget, vil
bestemmelserne om borgernes rettigheder
–
medmindre det britiske parlament senere
udtrykkeligt ophæver dem
–
have forrang frem for andre bestemmelser, der er uforenelige
hermed.
Det er vigtigt at sikre en konsekvent fortolkning af de borgerrettigheder, der er nedfældet i
udtrædelsesaftalen, såvel i Unionen som i Det Forenede Kongerige. Med henblik herpå er
forhandlerne, i anerkendelse af Domstolens rolle som den endelige dommer over
fortolkningen af EU-retten, nået til den fælles forståelse, at:
Det Forenede Kongeriges domstole skal tage behørigt hensyn til relevante afgørelser
truffet af den Europæiske Unions Domstol efter udtrædelsesdatoen
Det Forenede Kongeriges domstole bør, hvis de finder det nødvendigt efter at have
taget behørigt hensyn til eventuel relevant retspraksis, kunne forelægge spørgsmål om
fortolkningen af disse rettigheder for Den Europæiske Unions Domstol. Denne
mulighed bør være til rådighed for Det Forenede Kongeriges domstole for sager, der
7
 kom (2017) 0784 - Ingen titel
anlægges inden for otte år fra datoen for anvendelsen af bestemmelserne om borgernes
rettigheder
der børe være mulighed for udveksling af retspraksis mellem domstolene og for
regelmæssig retlig dialog samt for, at Det Forenede Kongeriges regering og
Kommissionen kan gribe ind i relevante sager ved henholdsvis Den Europæiske
Unions Domstol og Det Forenede Kongeriges domstole og
gennemførelsen og anvendelsen af borgernes rettigheder i Unionen bør overvåges af
Kommissionen, der handler i overensstemmelse med Unionens traktater. I Det
Forenede Kongerige vil denne rolle blive varetaget af en uafhængig national
myndighed. For at sikre gensidighed og afspejle Kommissionens rolle bør den
uafhængige nationale myndighed efter Kommissionens opfattelse have beføjelse til
ikke blot at modtage klager fra EU-borgere, der har bopæl i Det Forenede Kongerige
og mener, at deres rettigheder i henhold til udtrædelsesaftalen er blevet krænket, men
også at indlede passende sagsanlæg ved domstolene i Det Forenede Kongerige på
disse borgeres vegne. Dette spørgsmål vil blive afspejlet i udtrædelsesaftalen, og
Kommissionen vil være særlig opmærksom på det i anden fase af forhandlingerne,
hvor de nærmere bestemmelser om myndighedens rolle vil blive drøftet.
Det er aftalt, at den beskrevne fremgangsmåde ikke foregriber de fremtidige drøftelser om den
generelle forvaltning af udtrædelsesaftalen eller eventuelle overgangsordninger.
b) Dialogen om Irland/Nordirland
Følgende fremgår af retningslinjerne: "Unionen
har konsekvent støttet målet om fred og
forsoning i alle dele af Langfredagsaftalen, og det er også fremover af altafgørende betydning
at vedblive med at støtte og beskytte fredsprocessens resultater, fordele og forpligtelser. I
lyset af de unikke omstændigheder på øen Irland er det nødvendigt at finde fleksible og
opfindsomme løsninger, herunder for at undgå en lukket grænse, og samtidig respektere EU-
rettens integritet. I den forbindelse bør Unionen også anerkende de eksisterende bilaterale
aftaler og ordninger mellem Det Forenede Kongerige og Irland, som er forenelige med EU-
retten"
(punkt 11).
Det Forenede Kongerige offentliggjorde den 16. august 2017 sit holdningsdokument om
"Nordirland
og Irland".
Den 21. september 2017 offentliggjorde Kommissionen sine
"Vejledende
principper vedrørende dialogen om Irland/Nordirland".
De spørgsmål, der udelukkende handler om Irland, fremgår af retningslinjerne og
forhandlingsdirektiverne, og omfatter:
beskyttelse af alle de fremskridt, der er gjort i fredsprocessen, og af alle dele af
Langfredagsaftalen
bevarelse af de eksisterende bilaterale aftaler og ordninger mellem Det Forenede
Kongerige og Irland, herunder det fælles rejseområde, og
særlige problemer, der stammer fra Irlands unikke geografiske placering, herunder
målet om at undgå en hård grænse mellem Irland og Nordirland, idet det indre
markeds integritet bevares.
Forhandlerne nåede på et tidligt tidspunkt til enighed i dialogen om Irland/Nordirland for så
vidt angår de overordnede målsætninger, der afspejler målsætningerne i retningslinjerne og
forhandlingsdirektiverne. Forhandlerne blev ligeledes enige om, at forpligtelserne og
principperne for så vidt angår Irland/Nordirland ikke skal forudbestemme resultaterne af de
8
 kom (2017) 0784 - Ingen titel
bredere drøftelser om det fremtidige forhold mellem EU og Det Forenede Kongerige, og at de
skal opretholdes under alle omstændigheder.
Inden for denne fælles forståelse forpligtede Det Forenede Kongeriges forhandler sig til, at
Det Forenede Kongerige vil beskytte Langfredagsaftalen og undgå en hård grænse med fysisk
infrastruktur og dertil hørende grænsekontrol. Det Forenede Kongerige forpligtede sig også
udtrykkeligt til at respektere Irlands fortsatte EU-medlemskab og alle de deraf følgende
rettigheder og forpligtelser.
Det Forenede Kongeriges forhandler gav desuden det nødvendige tilsagn, at Det Forenede
Kongerige i fremtiden vil bibeholde det fælles rejseområde
–
en bilateral aftale mellem Det
Forenede Kongerige og Irland, der går tilbage til tiden før EU-medlemsskabet
–
i fuld respekt
for Irlands forpligtelser som EU-medlemsstat og navnlig uden at det påvirker EU-borgernes
ret til fri bevægelighed til og fra Irland.
Forhandlerne mindede om de roller, opgaver og garantier, der er fastsat i Langfredagsaftalen,
for så vidt angår den nordirske lokalregering, det nordirske parlament og Nord-Syd-
ministerrådet (herunder de tværgående bestemmelser).
Forhandlerne foretog en omfattende kortlægning af Nord-Syd-samarbejdet som en central del
af Langfredagsaftalen. Kortlægningen viste, at dette samarbejde i vidt omfang beror på den
fælles retlige og politiske EU-ramme. Den viste også, at lovgivningsmæssige forskelle
mellem Nordirland og Irland er den største enkeltstående risiko for det fortsatte samarbejde og
den fremtidige udvikling.
Det Forenede Kongerige holder fast ved at beskytte og støtte et forsat Nord-Syd-samarbejde
på en lang række områder, også efter udtrædelsen, men det fremgår af den fælles forståelse, at
Det Forenede Kongerige sigter mod at opnå denne beskyttelse og undgå en hård grænse som
led i det overordnede forhold mellem EU og Det Forenede Kongerige. Denne intention virker
svært forenelig med Det Forenede Kongeriges meddelte afgørelse om at forlade det indre
marked og toldunionen.
Skulle disse målsætninger ikke blive opfyldt i det fremtidige samarbejde, har Det Forenede
Kongerige forpligtet sig til at foreslå en konkret løsning på, hvordan der tages højde for øen
Irlands unikke omstændigheder. EU vil skulle sikre, at enhver sådan løsning ikke påvirker
Irlands plads på det indre marked og dermed det indre markeds integritet.
Hvis der ikke nås frem til fælles løsninger, er Det Forenede Kongerige forpligtet til fortsat at
sørge for fuld tilpasning til de regler vedrørende det indre marked og toldunionen, som både
nu og i fremtiden støtter Nord-Syd-samarbejdet, øens samlede økonomi og overholdelsen af
Langfredagsaftalen. Der vil i den forbindelse blive fastsat gennemførelses- og
tilsynsmekanismer for de særlige ordninger, der skal sikre det indre markeds integritet.
Den fælles rapport indeholder også en række ensidige forpligtelser fra Det Forenede
Kongeriges side.
Hvad angår de andre elementer af Langfredagsaftalen, som er fremhævet i EU's vejledende
principper vedrørende dialogen om Irland/Nordirland, er forhandlerne enige om at undersøge
mulige løsninger, der skal sikre, at irske borgere bosat i Nordirland fortsat kan nyde godt af
deres unionsborgerskab. Hvad angår grundlæggende rettigheder og garantier under
Langfredagsaftalen har Det Forenede Kongerige forpligtet sig til at sikre, at udtrædelsen af
EU ikke medfører en forringelse af rettighederne.
9
 kom (2017) 0784 - Ingen titel
Disse forpligtelser skal omsættes til brugbare, praktiske løsninger i anden fase af
forhandlingerne. Det er på den baggrund vigtigt, at der er konsensus mellem forhandlerne om
fortsat at arbejde på spørgsmålet om Irland/Nordirland i en separat del af forhandlingernes
anden fase. Kommissionen finder, at emnet er af yderste vigtighed.
Grænseoverskridende programmer, der gavner Nord-Syd-samarbejdet, er af stor betydning.
Kommissionen er følgelig af den opfattelse, at PEACE- og INTERREG-programmerne, som
Det Forenede Kongerige er partner i, bør fortsætte ud over den nuværende
programmeringsperiode. Kommissionen har derfor i sit forslag til den næste flerårige
finansielle ramme, der efter planen skal fremlægges i maj 2018, til hensigt at foreslå en
fortsættelse af disse programmer baseret på de eksisterende forvaltningsstrukturer.
c) Den finansielle opgørelse
Følgende fremgår af retningslinjerne: "En
enkelt finansiel opgørelse
–
herunder spørgsmål
som følge af FFR og vedrørende Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske
Udviklingsfond (EUF) og Den Europæiske Centralbank (ECB)
–
bør sikre, at både Unionen
og Det Forenede Kongerige respekterer de forpligtelser, der følger af hele den periode, hvor
Det Forenede Kongerige har været medlem af Unionen. Opgørelsen bør dække alle
forpligtelser og ethvert ansvar, herunder eventualforpligtelser
" (punkt 10).
Kommissionen offentliggjorde den 12. juni 2017 sine "Væsentlige
principper om den
finansielle opgørelse".
Det Forenede Kongerige har ikke offentliggjort et holdningsdokument
om den finansielle opgørelse.
Det Forenede Kongerige har indvilliget i at finansiere sin del af de forpligtelser, som er
indgået i forbindelse med EU-medlemsskabet, for så vidt angår EU-budgettet (og navnlig den
flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020), Den Europæiske Investeringsbank, Den
Europæiske Centralbank, faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, EU's trustfonde, rådsorganer og
Den Europæiske Udviklingsfond.
Kommissionens og Det Forenede Kongeriges forhandlere er følgelig blevet enige om en
rimelig metode til beregning af de forpligtelser, som Det Forenede Kongerige skal indfri i
forbindelse med sin udtrædelse.
De principper, der ligger til grund for den aftalte metode, er, at:
ingen medlemsstat skal betale mere eller modtage mindre grundet Det Forenede
Kongeriges udtrædelse af Unionen
Det Forenede Kongerige skal betale sin del af de forpligtelser, der er indgået i løbet af
medlemskabet, og
Det Forenede Kongerige skal ikke betale mere eller tidligere, end hvis det var
forblevet en medlemsstat. Dette indebærer navnlig, at Det Forenede Kongerige skal
betale på grundlag af budgettets faktiske resultater, dvs. tilpasset til gennemførelsen.
Hvad angår Unionens budgetdel af denne finansielle opgørelse vil Det Forenede Kongerige
bidrage til og deltage i gennemførelsen af EU's årlige budgetter for 2019 og 2020, som om det
var forblevet en del af Unionen. Det vil ligeledes bidrage med sin del af finansieringen af de
uindfriede budgetforpligtelser pr. 31. december 2020 (dvs.
reste à liquider
) såvel som sin del
af finansieringen af de af EU's forpligtelser, der er opstået før den 31. december 2020,
10
 kom (2017) 0784 - Ingen titel
1838685_0012.png
undtagen forpligtelser med tilhørende aktiver. Derudover vil Det Forenede Kongerige fortsat
være ansvarlig for sin andel af EU's eventualforpligtelser som fastsat på udtrædelsesdatoen
10
.
Gennemførelsen af den aftalte metode og tidsplanen for betalingerne vil være baseret på
følgende principper:
Det Forenede Kongerige skal ikke finansiere forpligtelser, som ikke kræver
finansiering fra medlemsstaterne, og vil modtage sin andel af de eventuelle finansielle
fordele, der skulle være tilfaldet det, hvis det var forblevet en medlemsstat.
Det Forenede Kongeriges betalinger i forbindelse med deltagelse i EU's årlige
budgetter for 2019 og 2020 vil være baseret på en andel for Det Forenede Kongerige,
der beregnes som om det var forblevet en medlemsstat. Efter 2020 vil Det Forenede
Kongeriges andel af EU-budgettet være en procentdel beregnet som gennemsnittet af
Det Forenede Kongeriges bidrag til budgettet i perioden 2014-2020.
Det Forenede Kongeriges betalinger i medfør af den finansielle opgørelse forfalder,
som om Det Forenede Kongerige var forblevet en medlemsstat.
Den finansielle opgørelse vil blive foretaget i euro, og betalingerne vil ske i euro. og
Forhandlingernes anden fase vil fokusere på de praktiske retningslinjer for
gennemførelsen af den aftalte metode og tidsplanen for betalingerne.
Efter udtrædelse af Unionen vil Det Forenede Kongerige fortsat deltage i de af Unionens
programmer, der er finansieret under den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020,
indtil disse afsluttes, med undtagelse af de programmer, som Det Forenede Kongerige ikke
tidligere har deltaget i, og de programmer, som kan give anledning til eventualforpligtelser,
som ikke kan pålægges Det Forenede Kongerige efter dets udtrædelse. Deltagelse i Unionens
programmer kræver, at Det Forenede Kongerige og dets modtagere overholder alle relevante
EU-retlige bestemmelser.
Hvad angår Den Europæiske Investeringsbank er forhandlerne nået til enighed om principper,
der sikrer Den Europæiske Investeringsbanks fortsatte drift. Det Forenede Kongerige vil stille
en garanti svarende til den kapital, der kan kræves indbetalt på dagen for udtrædelsen med
henblik på at sikre de samlede aktiviteter på dette tidspunkt. Denne garanti vil blive fastholdt
for en vis periode og efterfølgende reduceret i takt med amortiseringen af denne beholdning.
Det Forenede Kongerige vil fra udgangen af 2019 få refunderet den indbetalte kapital i rater,
men skal stille en yderligere garanti, som erstatter den refunderede indbetalte kapital. Udover
disse tilbagebetalinger foretager Den Europæiske Investeringsbank ikke andre betalinger,
refusioner eller godtgørelser i forbindelse med Det Forenede Kongeriges tilbagetrækning fra
Den Europæiske Investeringsbank eller i forbindelse med en garantistillelse fra Det Forenede
Kongerige. Det Forenede Kongerige vil også bevare Den Europæiske Investeringsbanks
privilegier og immuniteter under protokol 5 og 7, der er knyttet som bilag til traktaterne, i
løbet af amortiseringen af Den Europæiske Investeringsbanks samlede aktiviteter på
udtrædelsesdatoen.
Hvad angår Den Europæiske Centralbank er forhandlerne nået til enighed om, at Det
Forenede Kongeriges indbetalte kapital i Den Europæiske Centralbank vil blive tilbagebetalt
til Bank of England efter udtrædelsesdatoen.
Det Forenede Kongerige vil i henhold til eksisterende aftaler opfylde de forpligtelser, der blev
indgået før udtrædelsen, med hensyn til deltagelse i faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og EU's
10
For eventualforpligtelser knyttet til retssager som resultat af deltagelse i budgettet, programmer og politikker
vil skæringsdatoen være den 31. december 2020.
11
 kom (2017) 0784 - Ingen titel
Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær
Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika.
Endelig vil Det Forenede Kongerige indfri de samlede forpligtelser, der blev indgået før
udtrædelsen, i forbindelse med Den Europæiske Udviklingsfond i henhold til eksisterende
aftaler, herunder betalinger i forbindelse med dets andel af de udestående forpligtelser, der er
indgået under de forudgående europæiske udviklingsfonde.
Kommissionen ser positivt på tilbuddet fra Det Forenede Kongeriges regering om at indgå i
drøftelser med de EU-agenturer, der er beliggende i London, om hvordan Det Forenede
Kongerige kan facilitere deres flytning, navnlig med henblik på at nedbringe
udtrædelsesomkostningerne.
Andre spørgsmål i forbindelse med udtrædelsen
Følgende fremgår af retningslinjerne: "Hertil
kommer, at Det Forenede Kongeriges udtræden
af Unionen vil få indflydelse på EU-virksomheder, der handler med og driver virksomhed i
Det Forenede Kongerige, og virksomheder fra Det Forenede Kongerige, der handler med og
driver virksomhed i Unionen.
[...]
Forhandlingerne bør tage sigte på at forhindre et juridisk
tomrum, når traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, og på
i videst muligt omfang at adressere usikkerhedsmomenter
" (punkt 9). "Udtrædelsesaftalen
vil
også skulle adressere potentielle spørgsmål, der kan opstå som følge af udtrædelsen på andre
samarbejdsområder, herunder retligt samarbejde, retshåndhævelse og sikkerhed"
(punkt 14).
Følgende fremgår ligeledes af retningslinjerne: "Af
hensyn til retssikkerheden og for at sikre
ligebehandling bør der findes ordninger for alle retslige procedurer, der verserer for Den
Europæiske Unions Domstol på udtrædelsesdatoen, og som involverer Det Forenede
Kongerige eller fysiske eller juridiske personer i Det Forenede Kongerige. Den Europæiske
Unions Domstol bør bevare kompetencen til at træffe afgørelse i disse procedurer. Der bør
ligeledes findes ordninger for de administrative procedurer, der verserer for Europa-
Kommissionens og Unionens agenturer på udtrædelsesdatoen, og som involverer Det
Forenede Kongerige eller fysiske eller juridiske personer i Det Forenede Kongerige. Der bør
desuden fastsættes ordninger, der sikrer, at der efter udtrædelsen kan indbringes
administrative eller retslige procedurer vedrørende faktiske omstændigheder, der ligger forud
for udtrædelsesdatoen"
(punkt 16).
Unionen har fremsendt ti centrale princippapirer til Det Forenede Kongerige, hvori den
fastsætter sin forhandlingsposition for andre spørgsmål i forbindelse med udtrædelsen, især
med hensyn til
Euratom-relaterede spørgsmål (nukleart materiale og sikkerhedsudstyr),
igangværende juridiske og administrative procedurer i Unionen, spørgsmål vedrørende EU-
institutionernes, -agenturernes og -organernes drift, varer bragt i omsætning under EU-retten
før udtrædelsesdatoen, igangværende politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager,
igangværende retligt samarbejde i civil- og handelssager, intellektuelle ejendomsrettigheder
(herunder geografiske betegnelser), igangværende udbudsprocedurer
samt
toldrelaterede
spørgsmål af betydning for en velordnet udtrædelse af Unionen.
Der er opnået enighed om en række af spørgsmålene, men der er stadig områder, hvor der er
brug for yderligere drøftelser.
Hvad angår
Euratom-relaterede (nuklearespecifikke) spørgsmål
er Kommissionens og Det
Forenede Kongeriges forhandlere blevet enige om principperne for håndtering af de vigtigste
12
 kom (2017) 0784 - Ingen titel
spørgsmål i forbindelse med udtrædelsen, når det drejer sig om Det Forenede Kongeriges
udtrædelse af Euratom. Dette omfatter:
en aftale om, at Det Forenede Kongerige skal være ansvarlig for international nuklear
sikkerhedskontrol i Det Forenede Kongerige, og at det skal forpligte sig til en
fremtidig ordning med samme dækning og effektivitet som de eksisterende Euratom-
ordninger
aftalte principper om ejerskabet af specielt fissilt materiale (undtagen materiale, der
opbevares i Det Forenede Kongerige af enheder i EU-27), og
aftalte principper om ansvaret for brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.
Med hensyn til specielt fissilt materiale, som opbevares i Det Forenede Kongerige af enheder
i EU-27, har Det Forenede Kongerige endnu ikke accepteret, at Euratoms rettigheder fortsat
skal gælde (f.eks. retten til at godkende fremtidigt salg eller overførsel af disse materialer).
Begge parter er enige om, at det endelige ansvar for brugt nukleart brændsel og radioaktivt
affald tilfalder den stat, hvor det er produceret, hvilket er i overensstemmelse med
internationale konventioner og lovgivningen om Det Europæiske Atomenergifællesskab. Der
er udsigt til en aftale, men den skal færdiggøres med henblik på overførsel af det udstyr, som
Euratom p.t. anvender, til Det Forenede Kongerige, så det kan udføre kontrol. Endelig er der
stadig uenighed med hensyn til gyldigheden af godkendelserne af eksport fra Unionen til Det
Forenede Kongerige efter udtrædelsen.
Når det drejer sig om at
sikre kontinuitet i adgangen til varer bragt i omsætning under
EU-retten før udtrædelsen,
er forhandlerne blevet enige om, at:
de varer, der er bragt i omsætning under EU-retten før udtrædelsen, kan cirkulere frit
på markederne i Det Forenede Kongerige og i Unionen
der ikke bør være brug for produktændringer eller ommærkning
varer kan tages i brug, hvis det er fastsat i EU-retten, og
de pågældende varer skal være genstand for løbende tilsyn.
Der skal stadigvæk gøres et betydeligt stykke arbejde for at nå til enighed om nøglebegrebet
"bringe i omsætning". Der er mere grundlæggende uenighed om EU's hensigt om at anvende
EU's importregler på alle produkter af animalsk oprindelse fra udtrædelsesdatoen, uanset
hvornår de er bragt i omsætning, og om kompetencen til at udøve
overensstemmelsesaktiviteter i henhold til EU-retten efter udtrædelsen. For så vidt angår
sidstnævnte insisterer Kommissionens forhandler på, at enhver form for
overensstemmelsesaktivitet efter udtrædelsen skal foretages af kompetente myndigheder eller
organer i henhold til gældende EU-lovgivning, mens Det Forenede Kongeriges forhandler
ønsker, at Det Forenede Kongerige skal bevare midlertidig (men potentielt tidsubegrænset)
kompetence for sådanne aktiviteter.
Med hensyn til
samarbejdet i civil- og handelssager
er forhandlerne generelt enige om, at:
Unionens lovvalgsregler fortsat bør finde anvendelse på kontrakter, der er indgået før
udtrædelsesdatoen, og på ikke-kontraktlige forpligtelser i tilfælde, hvor en
skadevoldende handling har fundet sted før udtrædelsen
EU's kompetenceregler fortsat bør finde anvendelse på retssager, der er indledt før
udtrædelsen
13
 kom (2017) 0784 - Ingen titel
EU-retten for så vidt angår anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser fortsat bør
finde anvendelse med hensyn til retsafgørelser, der er afsagt før udtrædelsen, og
relevant igangværende retsligt samarbejde skal afsluttes.
Det skal stadig aftales, hvorvidt EU-retten fortsat skal gælde anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser, der er afsagt efter udtrædelsen, eller kun i sager, som verserede på
udtrædelsesdatoen. Endelig er der uenighed om, hvorvidt en værnetingsklausul indgået før
udtrædelsen bør indebære anvendelse af EU's lovgivning om anerkendelse og fuldbyrdelse af
afgørelser i retssager efter udtrædelsen.
Hvad angår
politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager
er der bred enighed om,
at:
alle strukturerede og formaliserede samarbejdsprocedurer, som anvendes på
udtrædelsesdatoen, og som har et vist omfang (der skal præciseres), bør fuldføres
under EU-retten.
Der skal stadig arbejdes på listen over de berørte instrumenter og på at nå til enighed om et
"slutpunkt" for fuldførelsen af de pågældende procedurer. Der er også brug for yderligere
drøftelser for at nå en klar aftale om, at EU-instrumenter, der sikrer processuelle rettigheder,
fortsat finder anvendelse gennem sådanne procedurer efter udtrædelsen.
Hvad angår
igangværende juridiske procedurer i Unionen
er forhandlerne blevet enige om,
at:
Den Europæiske Unions Domstol bør bevare kompetencen for Det Forenede
Kongeriges juridiske procedurer i sager, hvor Det Forenede Kongerige er sagsøger
eller sagsøgt, og i præjudicielle forelæggelser med oprindelse i Det Forenede
Kongerige, som er registreret ved Den Europæiske Unions Domstol på
udtrædelsesdatoen, og
disse procedurer skal fortsætte til en endelig dom.
Forhandlerne er imidlertid fortsat uenige om flere emner, herunder spørgsmålet om Den
Europæiske Unions Domstols kompetence med hensyn til faktiske omstændigheder, der ligger
forud for Det Forenede Kongeriges udtrædelse, håndhævelsen af Domstolens afgørelser efter
udtrædelsen og Det Forenede Kongeriges fremtidige mulighed for at gribe ind i sager ved
Domstolen.
Med hensyn til
igangværende administrative procedurer i Unionen
har Det Forenede
Kongeriges forhandler for nuværende ingen holdning til Unionens holdning om, at alle
igangværende administrative overholdelsesprocedurer bør afsluttes med bindende virkning og
muligvis resultere i efterfølgende juridiske procedurer.
Hvad angår
spørgsmål vedrørende EU-institutionernes, -agenturernes og -organernes
drift
er forhandlerne blevet enige om at:
en ordning, som nøje afspejler Unionens privilegier og immuniteter, fortsat bør finde
anvendelse på aktiviteter, som fandt sted før udtrædelsen, og på nye aktiviteter i Det
Forenede Kongerige, der er fastsat i udtrædelsesaftalen
begge parter fortsat skal sikre overholdelse af tavshedspligten, og
14
 kom (2017) 0784 - Ingen titel
klassificerede oplysninger og andre dokumenter, som begge parter har indhentet
under Det Forenede Kongeriges medlemsskab, skal beskyttes på samme måde som
før udtrædelsen.
Der er fortsat uenighed om, hvilken rolle Den Europæiske Unions Domstol skal spille med
hensyn til at ophæve EU-immuniteter. Mens Det Forenede Kongerige fastholder, at
spørgsmålet skal indgå i en bredere diskussion om Domstolens rolle, mener Unionen, at
Domstolens medvirken i dette tilfælde adskiller sig fra dens øvrige roller, idet den kan fungere
som et muligt tvistbilæggelsesorgan i forbindelse med udtrædelsesaftalen.
Med hensyn til den
generelle forvaltning af udtrædelsesaftalen
er Kommissionen af den
opfattelse, at der er behov for en yderligere indsats.
Med Kommissionens "Centrale
princippapir om forvaltning"
fastsættes Unionens forslag til
en fuldstændig og effektiv forvaltningsmekanisme. Om end der har fundet drøftelser sted om
bilæggelse af tvister og overvågning af, hvordan udtrædelsesaftalen fungerer, herunder
muligheden for at oprette et fælles udvalg, er der fortsat stor uenighed. Mere specifikt har Det
Forenede Kongerige gjort det klart, at det er imod at tildele Den Europæiske Unions Domstol
en central rolle, mens Kommissionen har understreget behovet for at beskytte Unionens og
dens retssystems autonomi, herunder Domstolens rolle, som fremhævet i Det Europæiske
Råds retningslinjer af 29. april 2017. Der er behov for yderligere drøftelser om de
institutionelle ordninger til fælles forvaltning og overvågning af, at udtrædelsesaftalen
fungerer (f.eks. via et fælles udvalg), om det altafgørende spørgsmål om, hvordan det sikres,
at begge parter overholder udtrædelsesaftalen, og om hvordan tvister i den forbindelse kan
bilægges.
5.
Konklusion
På grundlag af ovenstående og forhandlernes fælles rapport såvel som premierminister
Theresa Mays tilsagn over for Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, på
mødet den 8. december 2017 om Det Forenede Kongeriges godkendelse af den fælles
rapport henstiller Kommissionen, at Det Europæiske Råd (artikel 50) konkluderer, at
der er gjort tilstrækkelige fremskridt i første fase af forhandlingerne om Det Forenede
Kongeriges velordnede udtræden af Den Europæiske Union, til at forhandlingerne kan
fortsætte til anden fase.
Hvis Det Europæiske Råd vurderer, at der er gjort tilstrækkelige fremskridt i forhandlingerne,
bør der udarbejdes en
udtrædelsesaftale
i henhold til artikel 50 i traktaten om Den
Europæiske Union på grundlag af den fælles rapport og resultatet af forhandlingerne om andre
spørgsmål i forbindelse med udtrædelsen.
Forhandlingerne bør være afsluttet i efteråret 2018, således at Rådet har god tid til at indgå
udtrædelsesaftalen efter godkendelse fra Europa-Parlamentet, og den kan godkendes af Det
Forenede Kongerige efter landets egne procedurer inden den 29. marts 2019.
Ifølge retningslinjerne fra 29. april 2017 kan forhandlingerne også tage sigte på at fastlægge
overgangsordninger,
som er i Unionens interesse. Sådanne overgangsordninger vil være
baseret på artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union og vil i sagens natur være af
begrænset varighed. I løbet af en sådan potentiel overgangsperiode vil gældende EU-
lovgivning, dvs. hele EU-rettens korpus, fortsat finde anvendelse i Det Forenede Kongerige.
Enhver form for overgangsordning vil kræve, at de eksisterende regulerings-, budget-, tilsyns-
, rets- og håndhævelsesinstrumenter og
-
strukturer i EU anvendes. Hvis Det Europæiske Råd
15
 kom (2017) 0784 - Ingen titel
(artikel 50) anerkender, at der er gjort tilstrækkelige fremskridt, er Kommissionen klar til
øjeblikkeligt at begynde arbejdet på en sådan overgangsordning, som også kan bygge bro til
det fremtidige forhold.
Hvis Det Europæiske Råd (artikel 50) beslutter det, er Kommissionen ligeledes klar til at
indlede forberedende drøftelser om det
fremtidige forhold
mellem Den Europæiske Union og
Det Forenede Kongerige.
16