kom (2017) 0793 - Ingen titel

Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0793
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 13.6.2018

COM(2018) 478 final

2017/0351 (COD)

Ændret forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer

(grænser og visum) og om ændring af Rådets afgørelse 2004/512/EF, forordning (EF) nr.

767/2008, Rådets afgørelse 2008/633/RIA, forordning (EU) 2016/399, forordning (EU)

2017/2226, forordning (EU) 2018/XX [forordningen om ETIAS], forordning (EU)

2018/XX [forordningen om SIS på området ind- og udrejsekontrol] og forordning (EU)

2018/XX [forordningen om eu-LISA]

{SWD(2017) 473 final} - {SWD(2017) 474 final}

kom (2017) 0793 - Ingen titel

BEGRUNDELSE

BAGGRUND FOR FORSLAGET

Dette forslag har til formål at ændre Kommissionens forslag fra december 2017

til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af en ramme for

interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer (grænser og visum) og om ændring

af Rådets afgørelse 2004/512/EF, forordning (EF) nr. 767/2008, Rådets afgørelse

2008/633/RIA, forordning (EU) 2016/399 og forordning (EU) 2017/2226. Dette forslag

under kapitel IX har udelukkende til formål at ændre det oprindelige forslag, for så vidt

det vedrører de yderligere nødvendige ændringer af andre retsakter, der er påkrævet i

henhold til forslaget om interoperabilitet. Disse ændringer blev fundet nødvendige i det

oprindelige forslag, men på grund af de igangværende forhandlinger mellem Europa-

Parlamentet og Rådet vedrørende visse af de berørte systemer, var det ikke muligt at

medtage de nødvendige ændringer i det oprindelige forslag. De foreslåede ændringer

har krævet, at finansieringsoversigten blev ajourført i overensstemmelse hermed.

•

Baggrund for forslaget

I de seneste tre år har EU oplevet en stigning i antallet af irregulære passager af EU's grænser

og en ny og voksende trussel mod den indre sikkerhed, således som rækken af terrorangreb

viser. EU-borgerne forventer, at ind-og udrejsekontrollen ved de ydre grænser af personer og

kontrollerne inden for Schengenområdet er effektive, så det er muligt at sikre en effektiv

migrationsstyring og bidrage til den interne sikkerhed. Disse udfordringer har i højere grad sat

fokus på det presserende behov for at slutte op om og styrke EU's informationsværktøjer til

grænseforvaltning, migration og sikkerhed.

Informationsstyringen i EU kan og skal gøres mere effektiv under fuld overholdelse af de

grundlæggende rettigheder, herunder navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger, for

bedre at kunne beskytte EU's ydre grænser, forbedre migrationsstyringen og øge den interne

sikkerhed til gavn for alle borgere. Der findes allerede en række informationssystemer på EU-

plan, og flere systemer er under udvikling, som kan give grænsevagter,

immigrationsmyndigheder og retshåndhævende myndigheder relevante oplysninger om

personer. For at denne støtte kan være effektiv, skal oplysningerne fra EU's

informationssystemer være fuldstændige, nøjagtige og pålidelige. Der er dog strukturelle

mangler i EU informationsstyringsstruktur. De nationale myndigheder står over for et

komplekst landskab af forskelligt regulerede informationssystemer. Desuden er

dataforvaltningsstrukturen for grænser og sikkerhed fragmenteret, da oplysningerne opbevares

særskilt i systemer, der ikke er koblet sammen. Dette fører til informationshuller. Som følge

deraf er

de forskellige informationssystemer på EU-plan i øjeblikket ikke interoperable

–

dvs. de er ikke i stand til at udveksle data og dele oplysninger, så myndighederne og de

kompetente embedsmænd har de oplysninger, de har brug for, når og hvor de har brug for

dem. Interoperabilitet mellem informationssystemer på EU-plan kan i væsentlig grad bidrage

til at lukke de nuværende informationshuller, hvor personer, herunder dem, der muligvis er

involveret i terrorvirksomhed, kan blive registreret i forskellige, ikkesammenkoblede

databaser under forskellige kaldenavne.

COM(2017) 793 final.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

I april 2016 fremlagde Kommissionen en

meddelelse om

stærkere og mere intelligente

informationssystemer for grænser og sikkerhed

for at rette op på en række strukturelle

mangler i forbindelse med informationssystemerne

. Meddelelsen fra april 2016 skulle danne

udgangspunkt for drøftelser om, hvordan informationssystemer i EU vil kunne forbedre både

forvaltningen af de ydre grænser og den indre sikkerhed i EU.

Rådet

anerkendte for sit eget

vedkommende tilsvarende det presserende behov for at handle på dette område. I juni 2016

godkendte det en

køreplan til styrkelse af informationsudveksling og informationsstyring,

herunder interoperabilitetsløsninger på området retlige og indre anliggender

. Formålet med

køreplanen var at støtte de operationelle undersøgelser og hurtigt kunne give aktører i første

række

–

såsom politibetjente, grænsevagter, offentlige anklagere, immigrationsmedarbejdere

og andre

–

omfattende og aktuelle oplysninger af høj kvalitet, så de kan samarbejde og træffe

effektive foranstaltninger.

Europa-Parlamentet

har også opfordret til handling på området.

Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af juli 2016

om Kommissionens

arbejdsprogram for 2017 Kommissionen til at fremlægge "forslag

til at forbedre og udvikle

eksisterende informationssystemer, løse problemet med manglende oplysninger og gå i

retning af interoperabilitet samt forslag om obligatorisk udveksling af oplysninger på EU-

plan ledsaget af nødvendige databeskyttelsesregler".

I kommissionsformand Jean-Claude

Junckers tale om Unionens tilstand

i september 2016 og i konklusionerne fra Det Europæiske

Råds møde i december 2016

blev det understreget, at det var vigtigt at afhjælpe de

nuværende mangler i informationsstyringen og at forbedre de eksisterende

informationssystemers interoperabilitet.

I juni 2016 nedsatte Kommissionen som en opfølgning på meddelelsen fra april 2016 en

ekspertgruppe på højt niveau om informationssystemer og interoperabilitet

med henblik

på at løse de juridiske, tekniske og driftsmæssige udfordringer ved at øge interoperabiliteten

mellem centrale EU-systemer for grænser og sikkerhed, herunder deres nødvendighed,

tekniske gennemførlighed, proportionalitet og konsekvenser for databeskyttelsen. Den

endelige rapport

fra ekspertgruppen på højt niveau blev offentliggjort i maj 2017

. Den

indeholdt en række anbefalinger for at styrke og udvikle EU's informationssystemer og deres

interoperabilitet. Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Den

Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og EU's antiterrorkoordinator deltog alle

aktivt i ekspertgruppens arbejde. Hver især indgav de støttende udsagn og erkendte, at der var

behov at løse en række bredere problemer vedrørende de grundlæggende rettigheder og

databeskyttelse for at komme videre. Repræsentanter for sekretariatet for Europa-

Parlamentets udvalg om borgernes rettigheder og retlige og indre anliggender og Rådets

COM(2016) 205 af 6.4.2016.

1) Suboptimale funktioner i de eksisterende informationssystemer, 2) informationshuller i EU's

dataforvaltningsstruktur, 3) et komplekst landskab af forskelligt regulerede informationssystemer, og 4)

en fragmenteret dataforvaltningsstruktur for grænser og sikkerhed, hvor oplysningerne lagres særskilt i

systemer, der ikke er koblet sammen, hvilket fører til informationshuller.

Køreplan af 6. juni 2016 til styrkelse af informationsudveksling og informationsstyring, herunder

interoperabilitetsløsninger på området for retlige og indre anliggender

–

9368/1/16 REV 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om de strategiske prioriteringer for Kommissionens

arbejdsprogram for 2017 (2016/2773(RSP).

Unionens tilstand 2016 (14.9.2016):

https://ec.europa.eu/commission/state-union-2016_da.

Det

Europæiske

Råds

konklusioner

(15.12.2016):

http://www.consilium.europa.eu/da/meetings/european-council/2016/12/20161215-euco-conclusions-

final_pdf/.

Kommissionens afgørelse af 17. juni 2016 om nedsættelse af en ekspertgruppe på højt niveau

vedrørende informationssystemer og interoperabilitet

–

2016/C 257/03.

http://ec.europa.eu/transparency/regexpert/index.cfm?do=groupDetail.groupDetailDoc&id=32

600&no=1.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

generalsekretariat deltog som observatører. Ekspertgruppen på højt niveau konkluderede, at

det er

nødvendigt og teknisk gennemførligt at arbejde hen imod praktiske

interoperabilitetsløsninger,

og at de i princippet både kan sikre operationelle gevinster og

indføres under overholdelse af kravene om databeskyttelse.

Med udgangspunkt i ekspertgruppens rapport og henstillinger fremlagde Kommissionen i

den

syvende statusrapport om gennemførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion

en ny

tilgang til forvaltningen af data

vedrørende grænser, sikkerhed og migrationsforvaltning,

hvor alle centrale EU-informationssystemer for sikkerhed, grænse- og migrationsforvaltning

er interoperable under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder. Kommissionen

meddelte, at den agter at fortsætte bestræbelserne for at skabe en europæisk søgeportal, der

gør det muligt at foretage søgninger samtidigt i alle relevante EU-systemer på områderne

sikkerhed, grænse- og migrationsforvaltning, eventuelt med mere strømlinede regler for

adgang med henblik på retshåndhævelse, og at udvikle en fælles biometrisk matchtjeneste til

disse systemer (eventuelt med hit/intet hit-påtegninger

) og et fælles identitetsregister. Den

meddelte, at den snarest muligt ville fremlægge et lovforslag om interoperabilitet.

Det Europæiske Råd gentog i sine konklusioner fra juni 2017

, at det var nødvendigt at

handle. Med udgangspunkt i Rådets (retlige og indre anliggende) konklusioner fra juni 2017

opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde udkast til

lovgivning til vedtagelse af de forslag, som er fremsat af ekspertgruppen på højt niveau. Dette

initiativ imødekommer også Rådets opfordring til at indføre en omfattende ramme for

retshåndhævende myndigheders adgang til de forskellige databaser inden for retlige og indre

anliggender med henblik på større forenkling, konsekvens, effektivitet og opmærksomhed

over for operationelle behov

. For at styrke bestræbelserne på at gøre EU til et mere sikkert

samfund, i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, fremlagde

Kommissionen i forbindelse med sit arbejdsprogram for 2018

et forslag om interoperabilitet

mellem informationssystemer, der skal fremlægges ved udgangen af 2017.

•

Forslagets formål

De generelle målsætninger for dette initiativ følger af de traktatfæstede mål om forbedring af

forvaltningen af de ydre Schengengrænser og bidrag til den interne sikkerhed i den

Europæiske Union. De er også en følge af politiske beslutninger truffet af Kommissionen og i

Rådets/Det Europæiske Råds relevante konklusioner. Disse målsætninger er yderligere

uddybet i den europæiske dagsorden for migration og efterfølgende meddelelser, herunder

meddelelsen om bevarelse og styrkelse af Schengenområdet

, den europæiske dagsorden om

COM(2017) 261 final.

Et nyt koncept for indbygget privatlivsbeskyttelse ("privacy-by-design"), der begrænser adgangen til

alle data ved at begrænse denne til en hit/intet hit-påtegning, der angiver, om der findes (eller ikke

findes samme) data.

Det Europæiske Råds konklusioner,

22.-23.6.2017.

Resultatet af det 3546. møde i Rådet om Retlige og Indre Anliggender den 8.-9.6.2017, 10136/17.

Efter at Rådets Faste Repræsentanters Komité (Coreper) havde givet Rådets formandskab mandat til at

indlede interinstitutionelle forhandlinger om EU's ind- og udrejsesystem den 2. marts 2017, enedes man

om et udkast til Rådets erklæring, hvori Kommissionen blev opfordret til at foreslå en omfattende

ramme for de retshåndhævende myndigheders adgang til de forskellige databaser inden for retlige og

indre anliggender med henblik på større forenkling, sammenhæng, effektivitet og opmærksomhed på

operationelle behov (kortfattet referat 7177/17, 21.3.2017).

COM(2017) 650 final.

COM(2017) 570 final.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

sikkerhed

og Kommissionens arbejds- og statusrapporter om at bane vejen for en effektiv og

ægte sikkerhedsunion

Målene i dette forslag bygger især på meddelelsen fra april 2016 og resultaterne fra

ekspertgruppen på højt niveau, og målsætningerne i dette forslag er derfor uløseligt knyttet til

ovenstående.

Dette forslags specifikke mål er at:

(1)

sikre, at slutbrugerne, navnlig grænsevagter, retshåndhævende myndigheder,

immigrationsmyndigheder og retlige myndigheder, får

hurtig, problemfri,

systematisk og kontrolleret adgang

til de oplysninger, som de behøver for at

varetage deres opgaver

levere en løsning, der gør det muligt at

påvise, at flere identiteter

er knyttet til det

samme sæt biometriske data med det dobbelte formål at sikre korrekt identificering

af personer i god tro og

bekæmpe identitetssvig

lette politimyndighedernes

identitetskontrol af tredjelandsstatsborgere

på en

medlemsstats område

at lette og

effektivisere retshåndhævende myndigheders adgang

til

informationssystemer, som ikke vedrører retshåndhævelse, på EU-niveau, hvor det er

nødvendigt for at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge alvorlige strafbare

handlinger og terrorisme.

at lette den tekniske og operationelle

gennemførelse i medlemsstaterne

eksisterende og fremtidige nye informationssystemer

at styrke og ensrette de

betingelser for datasikkerhed og databeskyttelse,

der

gælder for de respektive systemer

forbedre og harmonisere kravene til

datakvaliteten

i de respektive systemer.

(2)

(3)

(4)

Ud over disse primære operationelle mål vil dette forslag også bidrage til:



Endelig omfatter dette forslag bestemmelser om oprettelse og styring af det universelle

meddelelsesformat (UMF) som EU-standard for udvikling af informationssystemer inden for

retlige og indre anliggender og oprettelse af et centralt opbevaringssted for rapportering og

statistik.

•

Forslagets anvendelsesområde

Sammen med det tilknyttede forslag, som blev forelagt samme dag, fokuserer dette forslag om

interoperabilitet på de EU-informationssystemer vedrørende sikkerhed, grænse- og

migrationsforvaltning, der drives på centralt plan, hvoraf de tre allerede findes, ét er ved at

blive udviklet, og forslagene til de to andre er ved at blive drøftet mellem Europa-Parlamentet

og Rådet. Hvert system har sine egne målsætninger, formål, retsgrundlag, regler,

brugergrupper og institutionelle kontekst.

De tre hidtil eksisterende centrale informationssystemer er:

COM(2015) 185 final.

COM(2016) 230 final.

kom (2017) 0793 - Ingen titel



Schengeninformationssystemet (SIS)

med et bredt spektrum af indberetninger om

personer (nægtelse af indrejse eller afslag på ansøgning om opholdstilladelse, en

europæisk arrestordre, forsvundne personer, bistand i forbindelse med retssager,

diskret og målrettet kontrol) og genstande (herunder bortkomne, stjålne og

ugyldiggjorte identitets- eller rejsedokumenter)

Eurodac-systemet

med

fingeraftryksoplysninger

asylansøgere

tredjelandsstatsborgere, der har krydset de ydre grænser på irregulær vis, eller som

opholder sig ulovligt i en medlemsstat.

Visuminformationssystemet (VIS)

med data om visa til kortvarigt ophold.



Foruden disse eksisterende systemer foreslog Kommissionen i 2016-2017 tre nye centrale

europæiske informationssystemer:



Ind- og udrejsesystemet,

hvis retsgrundlag netop er blevet vedtaget, og som skal

erstatte det nuværende system med manuel stempling af pas, og som elektronisk

registrerer navn, type af rejsedokument og biometriske identifikatorer samt dato og

sted for ind- og udrejse for tredjelandsstatsborgere, der besøger Schengenområdet

med henblik på et kortvarigt ophold.

Det foreslåede

EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse

(ETIAS),

som, når det er vedtaget, vil være et stort set automatiseret system, der

indsamler og verificerer de oplysninger, der indgives af tredjelandsstatsborgere, der

er fritaget for visumpligten, forud for deres rejse til Schengenområdet.

Det foreslåede

europæiske informationssystem til udveksling af oplysninger fra

strafferegistre vedrørende tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN-systemet),

som

er et elektronisk system til udveksling af oplysninger om tidligere domme afsagt af

straffedomstole over tredjelandsstatsborgere i EU.



Disse seks systemer supplerer hinanden og fokuserer

–

med undtagelse af

Schengeninformationssystemet (SIS)

–

udelukkende på tredjelandsstatsborgere. Systemerne

støtter de nationale myndigheder i forvaltningen af grænser, migration, visumbehandling og

asyl og bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme. Sidstnævnte er navnlig tilfældet i forhold til

SIS, som er det mest udbredte informationsudvekslingsinstrument med henblik på

retshåndhævelse i dag.

Ud over disse informationssystemer, som styres centralt i EU, omfatter forslaget også

INTERPOL's

database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter (SLTD), som i henhold til

bestemmelserne i Schengengrænsekodeksen bruges systematisk ved EU's ydre grænser, og

Interpols database over rejsedokumenter med tilknyttede notifikationer (TDAWN). Det

dækker også data fra

Europol,

så vidt det er relevant for driften af det foreslåede ETIAS-

system og med henblik på at bistå medlemsstaterne, når de søger oplysninger om grov

kriminalitet og terrorisme.

Nationale informationssystemer og decentrale EU-informationssystemer er ikke omfattet af

dette initiativ. Forudsat at der påvises et behov, kan decentrale systemer som dem, der

fungerer på grundlag af Prümrammen

, direktivet om passagerlisteoplysninger (PNR)

Kommissionens foreslår i sit udkast til forordning om SIS fra december 2016 at udvide dette til også at

omfatte afgørelser om tilbagesendelse og undersøgelseskontrol.

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1530534391867&uri=CELEX:32008D0615.

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1530534453313&uri=CELEX:32016L0681.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

direktivet om forhåndsinformation om passagerer

på et senere tidspunkt blive knyttet til en

eller flere af de komponenter, der foreslås under dette initiativ

For at tage højde for sondringen mellem forhold, der udgør en udvikling af Schengenreglerne

om grænser og visum på den ene side, og andre systemer, der vedrører Schengenreglerne om

politisamarbejde eller ikke er knyttet til Schengenreglerne på den anden, vedrører dette

forslag adgangen til visuminformationssystemet, Schengeninformationssystemet, som i

øjeblikket er reguleret ved forordning (EF) nr. 1987/2006, ind- og udrejsesystemet og det

europæiske system vedrørende rejseoplysninger og rejsetilladelser.

•

For



De nødvendige tekniske komponenter med henblik på at opnå interoperabilitet

nå målene i dette

funktionskompatibilitet:

forslag

skal

der

fastsættes

fire

komponenter

til

En europæisk søgeportal

–

ESP

En fælles biometrisk matchtjeneste

–

fælles BMS

Et fælles identitetsregister

En multiidentitetsdetektor

–

MID

Hver af disse komponenter er beskrevet i detaljer i Kommissionens arbejdsdokument

om den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag.

De fire komponenter fører sammen til følgende interoperabilitetsløsning:

Den

europæiske

søgeportal

LEA hit-påtegning

Interpol

Systemer

Europol

Data

SIS

Multi-

identitets-

detektor

Ind- og

udrejse-

system

Det fælles identitetsregister

ETIAS

VIS

Eurodac

ECRIS-

TCN

Fælles BMS

Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende

oplysninger om passagerer.

For så vidt angår toldsystemer opfordrede Rådet i sine konklusioner fra juni 2017 på samme måde

Kommissionen til at foretage en gennemførlighedsundersøgelse for yderligere at udforske de tekniske,

operationelle og retlige aspekter ved sikkerheds- og grænseforvaltningssystemernes interoperabilitet

med toldsystemerne og forelægge sine resultater for Rådet med henblik på drøftelse heraf senest inden

udgangen af 2018.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Disse fire komponenters mål og funktion kan sammenfattes som følger:

Den europæiske søgeportal (ESP)

er den komponent, som gør det muligt at foretage

søgninger i flere systemer (det centrale SIS, Eurodac, VIS, det kommende ind- og

udrejsesystem og det foreslåede ETIAS- og ECRIS-TCN-system samt de relevante

INTERPOL-systemer og Europol-data) ved hjælp af identitetsdata (både biografiske og

biometriske). Det vil sikre, at brugere af EU-informationssystemerne har hurtig, problemfri,

effektiv, systematisk og kontrolleret adgang til alle de oplysninger, de skal bruge for at udføre

deres opgaver.

En forespørgsel gennem den europæiske søgeportal vil straks, på få sekunder, give

oplysninger fra de forskellige systemer, som brugeren har lovlig adgang til. Afhængigt af

formålet med forespørgslen og de tilsvarende adgangsrettigheder vil ESP være forsynet med

specifikke konfigurationer.

ESP behandler ikke alle nye data, og den lagrer heller ikke nogen data. Den fungerer som en

one-stop-shop eller en "meddelelsesformidler", der søger i forskellige centrale systemer og

indhenter de nødvendige oplysninger helt problemfrit og i fuld overensstemmelse med

kravene til adgangskontrol og databeskyttelse i de underliggende systemer. ESP letter korrekt

og autoriseret brug af hvert af de eksisterende EU-informationssystemer og vil gøre det

nemmere og billigere for medlemsstaterne at konsultere og bruge systemerne i

overensstemmelse med de retlige instrumenter, der regulerer disse systemer.

Den fælles biometriske matchtjeneste (fælles BMS)

vil gøre det muligt at søge efter

og sammenligne biometriske oplysninger (fingeraftryk og ansigtsbilleder) fra flere centrale

systemer (navnlig SIS, Eurodac, VIS, det fremtidige ind- og udrejsesystem og det foreslåede

ECRIS-TCN-system). Det foreslåede ETIAS-system kommer ikke til at indeholde

biometriske data og vil derfor ikke være knyttet til den fælles BMS.

Hvis de eksisterende centrale systemer (SIS, Eurodac, VIS) i øjeblikket har en særlig

proprietær søgemaskine til biometriske data

, vil en delt biometrisk matchtjeneste skabe en

fælles platform, hvor der på samme tid søges efter og sammenlignes data. Den fælles BMS vil

give betydelige fordele med hensyn til sikkerhed, omkostninger, vedligeholdelse og drift ved

at benytte én unik teknologisk komponent i stedet for fem forskellige. De biometriske data

(fingeraftryk og ansigtsbilleder) opbevares udelukkende i de underliggende systemer. Den

fælles BMS opretter og gemmer en matematisk gengivelse af de biometriske prøver (en

skabelon), men kasserer de faktiske data, som dermed kun lagres ét sted og kun én gang.

Den fælles BMS vil være en nøglefaktor i forhold til at opdage forbindelser mellem

datasættene og forskellige identiteter antaget af den samme person i forskellige centrale

systemer. Uden en fælles BMS vil ingen af de andre tre komponenter kunne fungere.

Det fælles identitetsregister

vil være den fælles komponent til lagring af biografiske

biometriske identitetsdata for tredjelandsstatsborgere registreret i Eurodac, VIS, det

fremtidige ind- og udrejsesystem, det foreslåede ETIAS-system og det foreslåede ECRIS-

TCN-system. Hvert af disse fem centrale systemer registrerer eller vil registrere biografiske

Disse biometriske søgemaskiner er teknisk benævnt elektroniske fingeraftryksidentifikationssystemer

(AFIS) eller elektroniske biometriske identifikationssystemer (ABIS).

Biografiske data, der kan findes i rejsedokumentet, omfatter: efternavn, fornavn, køn, fødselsdato,

rejsedokumentnummer. De omfatter ikke adresser, tidligere navne, biometriske data osv.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

data om bestemte personer af særlige grunde. Dette ændres ikke. De relevante identitetsdata

vil blive gemt i det fælles identitetsregister, men vil fortsat "høre til" i de respektive

underliggende systemer, der registrerede disse data.

Det fælles identitetsregister vil ikke indeholde SIS-data. Den komplekse tekniske struktur i

SIS, der indeholder nationale kopier, delvise nationale kopier og eventuelle nationale

biometriske matchsystemer, vil gøre det fælles identitetsregister meget komplekst i en grad,

hvor det ikke længere er teknisk og økonomisk gennemførligt.

Det centrale mål for det fælles identitetsregister er at lette den biografiske identifikation af en

tredjelandsstatsborger. Det vil medføre hurtigere drift, øget effektivitet og stordriftsfordele.

Oprettelsen af det fælles identitetsregister er nødvendigt for at muliggøre en effektiv

identitetskontrol af tredjelandsstatsborgere, herunder på en medlemsstats område. Ved

derudover at føje funktionen med hit/intet hit-påtegninger til det fælles identitetsregister vil

det være muligt at kontrollere, om der findes (eller ikke findes) data i de systemer, der er

omfattet af det fælles identitetsregister gennem en simpel hit/intet hit-påtegning. På denne

måde vil det fælles identitetsregister også hjælpe med at effektivisere de retshåndhævende

myndigheders adgang til informationssystemer, som ikke vedrører retshåndhævelse, og

samtidig opretholde en høj databeskyttelse (se afsnittet om totrinstilgangen til de

retshåndhævende myndigheders adgang nedenfor).

Ud af de fem systemer, som er omfattet af det fælles identitetsregister, er det fremtidige ind-

og udrejsesystem, det foreslåede ETIAS-system og det foreslåede ECRIS-TCN-system nye

systemer, der stadig skal udvikles. Det nuværende Eurodac indeholder ikke biografiske data.

Den del vil blive udviklet, når det nye retsgrundlag for Eurodac er vedtaget. Det nuværende

VIS indeholder biografiske data, men det nødvendige samspil mellem VIS og det fremtidige

ind- og udrejsesystem kræver en opgradering af det eksisterende VIS. Oprettelsen af det

fælles identitetsregister vil derfor ske på det helt rigtige tidspunkt. Det vil ikke på nogen måde

indebære en fordobling af de eksisterende data. Teknisk set vil det fælles identitetsregister

blive udviklet på grundlag af platformen for ind- og udrejsesystemet/ETIAS.

Multiidentitetsdetektoren (MID)

kontrollerer, om de identitetsdata, der søges, findes i

mere end ét af de systemer, det er tilknyttet. MID dækker de systemer, der gemmer

identitetsdata i det fælles identitetsregister (Eurodac, VIS, det fremtidige ind- og

udrejsesystem, det foreslåede ETIAS og det foreslåede ECRIS-TCN-system) samt SIS. MID

vil gøre det muligt at påvise flere identiteter knyttet til det samme sæt af biometriske data,

med det dobbelte formål at sikre en korrekt identifikation af personer i god tro og bekæmpe

identitetstyveri.

MID vil gøre det muligt at fastslå, at forskellige navne tilhører samme identitet. Det er en

nødvendig fornyelse at kunne bekæmpe svigagtig anvendelse af identiteter, hvilket er et

alvorligt brud på sikkerheden. MID vil kun vise de biografiske identitetsdata, som har et link i

forskellige centrale systemer. Disse links vil blive opdaget ved hjælp af en fælles biometrisk

matchtjeneste og vil skulle bekræftes eller afvises af den myndighed, der har registreret

oplysningerne i det system, som førte til oprettelsen af linket. For at kunne bistå autoriserede

brugere af MID med denne opgave vil systemet skulle markere de identificerede links i fire

kategorier:



Gult link

–

potentielt forskellige biografiske identiteter på én og samme person

kom (2017) 0793 - Ingen titel



Hvidt link

–

bekræftelse af, at forskellige biografiske identiteter tilhører samme

person i god tro

- Grønt link

–

bekræftelse af, at forskellige personer i god tro tilfældigvis har samme

biografiske identitet

- Rødt link

–

mistanke om, at forskellige biografiske identiteter anvendes ulovligt af

den samme person.

Dette forslag beskriver de procedurer, som skal indføres til at håndtere disse forskellige

kategorier. Enhver tvivl om identiteten på de berørte personer i god tro bør så hurtigt som

muligt fjernes ved at gøre det gule link til et bekræftet grønt eller hvidt link for at undgå

unødvendige ubehageligheder. Hvis vurderingen på den anden side fører til bekræftelse af et

rødt link eller en ændring fra gult til rødt link, skal der træffes passende foranstaltninger.

•

Totrinstilgangen for de retshåndhævende myndigheders adgang til det fælles

identitetsregister

Retshåndhævelse er defineret som et sekundært eller underordnet mål i Eurodac, VIS, det

fremtidige ind- og udrejsesystem og det foreslåede ETIAS-system. Muligheden for at få

adgang til data lagret i disse systemer med henblik på retshåndhævelse er derfor begrænset.

Retshåndhævende myndigheder kan kun søge direkte i disse informationssystemer, som ikke

vedrører retshåndhævelse, med henblik på forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller

retsforfølgning af terrorisme og andre alvorlige strafbare handlinger. Desuden er de respektive

systemer underlagt forskellige adgangsbetingelser og garantier, og nogle af de nuværende

regler kunne sænke hastigheden af myndighedernes legitime brug af systemerne. Mere

generelt begrænser princippet om forudgående søgebegrænsninger muligheden for, at

medlemsstaternes

myndigheder

kan

benytte

systemerne

til

berettigede

retshåndhævelsesformål, hvilket kan betyde, at muligheden for at finde frem til de nødvendige

oplysninger, går tabt.

I sin meddelelse fra april 2016 erkendte Kommissionen, at der var behov for at optimere de

eksisterende værktøjer til retshåndhævelsesformål under hensyntagen til kravene til

databeskyttelse. Dette behov blev bekræftet og gentaget af medlemsstaterne og relevante

agenturer inden for rammerne af ekspertgruppen på højt niveau.

På baggrund af ovenstående giver dette forslag, hvorved der oprettes et fælles

identitetsregister med en funktionalitet med hit/intet hit-påtegninger, mulighed for at få

adgang til ind- og udrejsesystemet, VIS, ETIAS og Eurodac ved hjælp af en

totrinstilgang til

datakonsultation.

Denne totrinstilgang ændrer ikke ved, at retshåndhævelse er et strengt

accessorisk mål for disse systemer, og at der derfor skal følges en række strenge

adgangsregler.

I første omgang vil en retshåndhævende myndighed foretage en søgning på en bestemt person

ved hjælp af personens identitetsdata, rejsedokument eller biometriske data for at kontrollere,

om der er lagret oplysninger om den person, der søges efter, i det fælles identitetsregister.

Såfremt der findes sådanne data, vil den retshåndhævende myndighed modtage

et svar med

angivelse af, hvilke(t) EU-informationssystem(er) der indeholder data

om denne person

(hit-påtegning). Den retshåndhævende myndighed vil ikke have reel adgang til data i alle de

underliggende systemer.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Dernæst kan den retshåndhævende myndighed anmode om særskilt adgang til de systemer,

der er blevet angivet som indeholdende data, for at opnå et fuldstændigt dossier om den

person, der søges oplysninger om,

i overensstemmelse med de gældende regler og

procedurer, der er fastsat for de enkelte systemer.

Adgangen på dette næste trin vil fortsat

afhænge af, at en udpeget myndighed har givet en forhåndsgodkendelse heraf, og vil fortsat

kræve et bestemt bruger-id og logføring.

Denne nye tilgang vil også give de retshåndhævende myndigheder en merværdi på grund af

potentielle links

i MID. MID understøtter det fælles identitetsregister med henblik på at

finde eksisterende links, hvilket gør søgningen endnu mere præcis. MID vil være i stand til at

angive, om personen er

kendt under forskellige identiteter

i forskellige

informationssystemer.

Datakonsultationen i to trin er særlig værdifuld i de tilfælde, hvor den mistænkte,

gerningsmanden eller det formodede offer for en terrorhandling eller andre alvorlige

forbrydelser

er ukendt.

I disse tilfælde vil det fælles identitetsregister faktisk gøre det muligt

at indkredse det informationssystem, der indeholder oplysninger om personen, i en enkelt

søgning. Herved bliver de eksisterende betingelser for de tidligere søgninger i nationale

databaser og for en tidligere søgning i det elektroniske fingeraftryksidentifikationssystem i

andre medlemsstater i henhold til afgørelse 2008/615/RIA ("Prümkontrol") overflødige.

Den nye totrinstilgang for søgninger vil først

træde i kraft,

når de nødvendige

interoperabilitetskomponenter er fuldt operationelle.

•

Yderligere

elementer

interoperabilitetskomponenterne

dette

forslag

til

støtte

for

Ud over ovenstående komponenter indeholder dette forslag til forordning også et

forslag om at etablere

et centralt register til rapportering og statistik (CRRS).

Dette

statistiske data til politiske, operationelle og datakvalitetsmæssige formål. Den nuværende

praksis med kun at indsamle statistiske data om de enkelte informationssystemer er til skade

for datasikkerheden og ydeevnen og gør det ikke muligt at forbinde data på tværs af systemer.

CRRS vil være et særligt og særskilt register for anonyme statistiske oplysninger hentet i SIS,

VIS, Eurodac, det fremtidige ind- og udrejsesystem, det foreslåede ETIAS-system, ECRIS-

TCN-systemet, det fælles identitetsregister, multiidentitetsdetektoren og den fælles

biometriske matchtjeneste. Registret vil give mulighed for en sikker udveksling af rapporter

(som reguleret af de respektive retsakter) med medlemsstaterne, Kommissionen (herunder

Eurostat) og EU-agenturer.

Oprettelsen af et centralt register i stedet for særskilte registre for de enkelte systemer vil føre

til lavere omkostninger og mindre arbejde til etablering, drift og vedligeholdelse. Det vil også

medføre en højere grad af datasikkerhed, da dataene lagres, og adgangskontrollen forvaltes i

ét register.

I dette forslag til forordning foreslås det også at fastsætte

det universelle

meddelelsesformat (UMF)

som den standard, der skal anvendes på EU-plan med henblik på

at samordne interaktioner mellem flere systemer på en måde, der sikrer interoperabilitet,

kom (2017) 0793 - Ingen titel

herunder de systemer, som er udviklet og forvaltes af eu-LISA. Europol og INTERPOL vil

også blive opfordret til at anvende denne standard.

Med UMF-standarden introduceres et fælles og ensartet teknisk sprog til at beskrive og

sammenkæde dataelementer, især elementer vedrørende personer og (rejse)dokumenter.

Brugen af UMF til udvikling af nye informationssystemer sikrer en enklere integration og

interoperabilitet med andre systemer, navnlig i medlemsstater, der har behov for at udvikle

grænseflader til at kommunikere med disse nye systemer. I denne forbindelse kan det

overvejes at indføre obligatorisk anvendelse af UMF ved udvikling af nye systemer som en

nødvendig forudsætning for indførelsen af interoperabilitetskomponenter i denne forordning.

For at sikre at UMF-standarden udrulles fuldstændigt i hele EU, foreslås en passende

forvaltningsstruktur. Kommissionen vil være ansvarlig for at etablere og udvikle UMF-

standarden inden for rammerne af en undersøgelsesprocedure med medlemsstaterne.

Associerede Schengenlande, EU-agenturer og internationale organisationer, der deltager i

UMF-projekter (som f.eks. eu-LISA, Europol og INTERPOL), vil også blive inddraget. Den

foreslåede forvaltningsstruktur er afgørende for UMF i forhold til at forlænge og udvide

standarden og samtidig sikre maksimal brugervenlighed og anvendelighed.

Dette forslag til forordning indfører desuden begreberne

elektroniske

datakvalitetskontrolmekanismer

og fælles kvalitetsindikatorer samt medlemsstaternes

behov for at sikre den højeste grad af datakvalitet, når de indlæser data i og anvender

systemerne. Hvis dataene ikke er af den højeste kvalitet, kan det få konsekvenser, ikke blot

med hensyn til muligheden for at identificere efterlyste personer, men også ved at påvirke

uskyldige menneskers grundlæggende rettigheder. For at overvinde de problemer, der kan

opstå, når menneskelige operatører indlæser oplysninger, kan automatiske valideringsregler

forhindre operatørerne i at begå fejl. Målet er at finde tilsyneladende forkerte eller

inkonsekvente data automatisk, så den oprindelige medlemsstat er i stand til at verificere

dataene og eventuelt træffe de fornødne afhjælpende foranstaltninger. Dette vil blive suppleret

med regelmæssige datakvalitetsrapporter udarbejdet af eu-LISA.

•

Følger for andre juridiske instrumenter

Sammen med det tilknyttede forslag indfører dette forslag til forordning nyskabelser,

der vil kræve ændringer af andre retsakter:



Forordning (EU) 2016/399 (Schengengrænsekodeksen)

Forordning (EU) 2017/2226 (forordningen om ind- og udrejsesystemet)

Forordning (EF) nr. 767/2008 (VIS-forordningen)

Rådets afgørelse 2004/512/ EF (VIS-afgørelsen)

Rådets afgørelse 2008/633/RIA (afgørelsen om VIS/adgang for retshåndhævende

myndigheder)

[ETIAS-forordningen]

[Eurodac-forordningen]

[SIS-forordningerne]

[ECRIS-TCN-forordningen, herunder de tilsvarende bestemmelser i forordning (EU)

2016/1624 (forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt)]

kom (2017) 0793 - Ingen titel



[eu-LISA-forordningen]

Det nuværende forslag og det tilknyttede forslag indeholder nærmere bestemmelser om de

nødvendige ændringer af de retlige instrumenter, der for øjeblikket er stabile tekster som

vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet: Schengengrænsekodeksen, forordningen om ind-

og udrejsesystemet, VIS-forordningen, Rådets afgørelse 2008/633/RIA og Rådets afgørelse

2004/512/EF.

De øvrige nævnte instrumenter (forordningerne om ETIAS, Eurodac, SIS, ECRIS-TCN, eu-

LISA) er i øjeblikket genstand for forhandlinger i Europa-Parlamentet og Rådet. For disse

instrumenter er det derfor ikke muligt at fastlægge de nødvendige ændringer på dette trin.

Kommissionen forelægger sådanne ændringer for hvert af disse instrumenter, senest to uger

efter der er indgået en politisk aftale om de respektive udkast til forordninger.

I de tilfælde, hvor retsakterne ikke formelt blev vedtaget af Europa-Parlamentet og

Rådet foreslås de nødvendige ændringer i enten de tekster, for hvilke en politisk aftale

er blevet godkendt at Coreper og LIBE-udvalget (det er tilfældet med ETIAS), eller den

tekst, for hvilken der er opnået en politisk aftale på trilogmøder (SIS og eu-LISA).

I de to tilfælde, hvor forhandlingerne stadig pågår, foreslås de nødvendige ændringer i

teksten om ECRIS-TNC, som den forelå den 31. maj 2018.

De to ændringsforslag om interoperabilitet omfatter dog ikke ændringer

vedrørende Eurodac, EU-databasen om asyl og irregulær migration, da

drøftelserne om forslaget fra maj 2016

om at styrke Eurodac endnu ikke er

afsluttede. Eurodac-systemets nuværende arkitektur er teknisk uegnet til at

blive en del af interoperabiliteten mellem informationssystemer, da der kun

lagres biometriske data og et referencenummer heri, men ingen andre

personoplysninger (f.eks. navn(e), alder og fødselsdato), som ville gøre det

muligt at opdage flere identiteter, der er knyttet til samme sæt af biometriske

data. Forslaget fra maj 2016 har til formål at udvide formålet med Eurodac til

også at omfatte identifikation af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold og

tredjelandsstatsborgere, der er indrejst i EU på irregulær vis. Det indeholder

bl.a. bestemmelser om lagring af personoplysninger såsom navn(e), alder,

fødselsdato, nationalitet og identitetsdokumenter. Disse identitetsoplysninger er

vigtige for at sikre, at Eurodac vil kunne bidrage til interoperabilitets- og

funktionsmålene inden for dets tekniske ramme.

At dette er nødvendigt, understreges af Europa-Parlamentets og Rådets behov for

hurtigt at nå til enighed om forslaget til retsakt. Indtil der er opnået enighed om

forslaget til retsakt om at styrke Eurodac, kan oplysninger om tredjelandsstatsborgere

med ulovligt ophold og tredjelandsstatsborgere, der er indrejst i EU på irregulær vis,

ikke indgå som en del af interoperabiliteten mellem EU's informationssystemer. Når

Europa-Parlamentet og Rådet er nået til enighed om forslaget til retsakt om at styrke

Eurodac eller har gjort tilstrækkelige fremskridt, vil Kommissionen fremlægge de

tilknyttede ændringer til forslagene vedrørende interoperabilitet inden to uger.

•

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Dette forslag falder ind under rammerne for den mere generelle proces, der blev lanceret i

meddelelsen fra april 2016 om

stærkere og mere intelligente informationssystemer for

grænser og sikkerhed,

og det efterfølgende arbejde i ekspertgruppen på højt niveau om

informationssystemer og interoperabilitet. Formålet er at forfølge tre mål:

COM(2016) 272 final (4.5.2016).

kom (2017) 0793 - Ingen titel

a) styrke og maksimere fordelene ved de

eksisterende informationssystemer

b) løse problemet med manglende oplysninger ved at oprette nye informationssystemer

c) fremme interoperabilitet mellem disse systemer.

Med hensyn til det første mål vedtog Kommissionen i december 2016 forslag om en

yderligere styrkelse af det nuværende Schengeninformationssystem (SIS)

. Med hensyn til

Eurodac blev forhandlingerne om det reviderede retsgrundlag efter Kommissionens forslag

fra maj 2016

fremskyndet. Et forslag til et nyt retsgrundlag for visuminformationssystemet

(VIS) er også under udarbejdelse og vil blive forelagt i andet kvartal af 2018.

Med hensyn til det andet mål blev forhandlingerne om Kommissionens forslag fra april 2016

om oprettelse af et ind- og udrejsesystem

afsluttet allerede i juli 2017, da Europa-

Parlamentet og Rådet nåede frem til en politisk aftale, som blev bekræftet af Europa-

Parlamentet i oktober 2017 og formelt vedtaget af Rådet i november 2017. Retsgrundlaget

træder i kraft i december 2017. Forhandlingerne om forslaget fra november 2016 om

oprettelse af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)

er indledt

og ventes at blive afsluttet i de kommende måneder. I juni 2017 foreslog Kommissionen et

retsgrundlag for at afhjælpe problemet med andre manglende oplysninger: det europæiske

informationssystem til udveksling af oplysninger fra strafferegistre vedrørende

tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN-systemet)

. Her har Europa-Parlamentet og Rådet igen

tilkendegivet, at de sigter mod en snarlig vedtagelse af dette retsgrundlag.

Nærværende forslag vedrører det tredje mål, som er angivet i meddelelsen fra april 2016.

•

Sammenhæng med Unionens politik på området retlige og indre anliggender

Dette forslag opfylder og er sammen med det tilknyttede forslag i overensstemmelse med den

europæiske dagsorden for migration og efterfølgende meddelelser, herunder meddelelsen om

bevarelse og styrkelse af Schengenområdet

, samt den europæiske dagsorden om sikkerhed

og Kommissionens arbejde og statusrapporter om indførelsen af en effektiv og ægte

sikkerhedsunion

. Det er i overensstemmelse med andre EU-politikker, navnlig følgende:



Intern sikkerhed: I den europæiske dagsorden om sikkerhed anføres det, at fælles

høje standarder for grænseforvaltning er afgørende for at undgå grænseoverskridende

kriminalitet og terrorisme. Dette forslag bidrager yderligere til at opnå en høj grad af

intern sikkerhed ved at tilbyde myndighederne hjælp til at få hurtig,

sammenhængende, systematisk og kontrolleret adgang til de oplysninger, de har brug

for.

Asyl: Forslaget omfatter Eurodac som et af EU's centrale systemer, der skal være

omfattet af interoperabilitet.



COM(2016) 883 final.

COM(2016) 272 final.

COM(2016) 194 final.

COM(2016) 731 final.

COM(2017) 344 final.

COM(2017) 570 final.

COM(2015) 185 final.

COM(2016) 230 final.

kom (2017) 0793 - Ingen titel



Ekstern grænseforvaltning og sikkerhed: Dette forslag styrker SIS- og VIS-systemet,

der bidrager til en effektiv kontrol af EU's ydre grænser, samt det fremtidige ind- og

udrejsesystem og det foreslåede ETIAS-system og ECRIS-TCN-systemet.

RETSGRUNDLAG,

NÆRHEDSPRINCIPPET

PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

•

Det vigtigste retsgrundlag vil være følgende artikler i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde: Artikel 16, stk. 2, artikel 74, artikel 77, stk. 2, litra a), b), d) og e).

I henhold til artikel 16, stk. 2, er Unionen bemyndiget til at vedtage foranstaltninger

vedrørende beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

foretaget af Unionens institutioner, organer og agenturer samt af medlemsstaterne under

udøvelse af aktiviteter, der er omfattet af EU-retten, og regler for den frie udveksling af

personoplysninger. I henhold til artikel 74 kan Rådet vedtage foranstaltninger med henblik på

at sikre administrativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne

inden for området med retfærdighed, frihed og sikkerhed. I henhold til artikel 77, stk. 2, litra

a), b), d) og e), kan Europa-Parlamentet og Rådet træffe foranstaltninger vedrørende den

fælles visumpolitik og andre tilladelser til kortvarigt ophold, personkontrol ved passage af de

ydre grænser, nødvendige tiltag til den gradvise udvikling af et integreret system for

forvaltningen af de ydre grænser og reglerne om, at personer uanset nationalitet ikke

kontrolleres ved passage af de indre grænser.

•

Nærhedsprincippet

Fri bevægelighed inden for EU kræver, at EU's ydre grænser forvaltes effektivt for at

garantere sikkerheden. Medlemsstaterne har derfor aftalt at tage disse udfordringer op i

fællesskab, især via udveksling af oplysninger gennem centraliserede systemer i EU på

området retlige og indre anliggender. Dette bekræftes af de forskellige konklusioner, som er

vedtaget af Det Europæiske Råd og Rådet, især siden 2015.

Fraværet af kontrol ved de indre grænser kræver en forsvarlig forvaltning af

Schengenområdets ydre grænser, hvor hver medlemsstat eller det associerede Schengenland

skal kontrollere de ydre grænser på vegne af de øvrige Schengenstater. Følgelig kan ingen

medlemsstat alene håndtere irregulær migration og grænseoverskridende kriminalitet.

Tredjelandsstatsborgere, der kommer ind i området uden kontrol ved de indre grænser, kan

rejse frit inden for området. I et område uden indre grænser bør der træffes fælles

foranstaltninger mod ulovlig indvandring og international kriminalitet og terrorisme, herunder

gennem påvisning af identitetstyveri, og sådanne foranstaltninger lykkes kun, hvis de

håndteres på EU-niveau.

Der er indført eller ved at blive indført vigtige fælles informationssystemer på EU-plan. For at

forbedre interoperabiliteten mellem disse informationssystemer kræves det nødvendigvis, at

der træffes foranstaltninger på EU-plan. Kernen i forslaget er, at effektiviteten og anvendelsen

af de centraliserede systemer, der forvaltes af eu-LISA, skal forbedres. På grund af omfanget

og virkningerne af de planlagte tiltag kan de grundlæggende mål kun opfyldes effektivt og

systematisk på EU-plan.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

•

Proportionalitetsprincippet

Som forklaret fuldt ud i den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag til forordning,

anses de politiske valg i forslaget for at være i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet. De går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de ønskede

mål.

Den europæiske søgeportal (ESP)

er et nødvendigt redskab til at styrke den autoriserede

brug af de eksisterende og fremtidige EU-informationssystemer. Virkningen af ESP med

hensyn til databehandling er meget begrænset. Den lagrer ikke data, undtagen informationer

om de forskellige brugerprofiler i ESP og de data- og informationssystemer, som de har

adgang til, og holder styr på deres anvendelse ved hjælp af logfiler. ESP's rolle som en

grænseflade, der muliggør og letter en effektiv informationsudveksling, er forholdsmæssig,

nødvendig og begrænset, hvad angår søgninger og adgangsrettigheder i henhold til

retsgrundlagene for informationssystemerne og den foreslåede forordning om

interoperabilitet.

Den fælles biometriske matchtjeneste (fælles BMS)

er nødvendig for driften af ESP, det

fælles identitetsregister og multiidentitetsdetektoren, ligesom den letter brug og

vedligeholdelse af de eksisterende og fremtidige relevante EU-informationssystemer. Dens

funktioner gør det muligt at foretage søgninger efter biometriske data fra forskellige kilder på

en effektiv, problemfri og systematisk måde. De biometriske data lagres og opbevares af de

underliggende systemer. Den fælles BMS opretter skabeloner, men kasserer de faktiske

billeder. Dataene lagres således kun ét sted og kun én gang.

Det fælles identitetsregister

er nødvendigt for at opfylde målet om en korrekt identifikation

af tredjelandsstatsborgere, f.eks. under en identitetskontrol inden for Schengenområdet. Det

fælles identitetsregister understøtter også multiidentitetsdetektorens funktioner og er derfor en

nødvendig komponent for at nå det dobbelte mål om at lette identitetskontrollen af rejsende i

god tro og bekæmpe identitetssvig. Adgangen til det fælles identitetsregister til dette formål er

begrænset til de brugere, der har brug for oplysningerne til at udføre deres opgaver (hvilket

kræver, at disse kontroller bliver et nyt, accessorisk mål for Eurodac, VIS og det fremtidige

ind- og udrejsesystem, det foreslåede ETIAS-system og det foreslåede ECRIS-TCN-system).

Dataprocessen er strengt begrænset til, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål, og der

gives tilstrækkelige garantier til at sikre, at adgangsrettighederne respekteres, og de data, der

er lagret i det fælles identitetsregister, er det nødvendige minimum. For at sikre

dataminimering og undgå uberettiget overlapning af data indeholder det fælles

identitetsregister de krævede biografiske oplysninger om hvert af de underliggende systemer

–

lagret, tilføjet, ændret og slettet i overensstemmelse med deres respektive retsgrundlag

–

uden

at kopiere dem. Datalagringsvilkårene er i fuld overensstemmelse med bestemmelserne om

datalagring i de underliggende informationssystemer, hvor identitetsdataene kommer fra.

Multiidentitetsdetektoren (MID)

er nødvendig for at sikre en løsning til påvisning af flere

identiteter med det dobbelte formål at lette identitetskontrol for rejsende i god tro og

bekæmpe identitetssvig. MID vil indeholde links mellem personer, der findes i mere end ét

centralt informationssystem, og være strengt begrænset til de data, der er nødvendige for at

verificere, at en person er registreret lovligt eller ulovligt under forskellige personlige

identiteter i forskellige systemer, men også for at præcisere, at to personer med samme

biografiske data måske ikke er den samme person. Databehandling gennem MID og det fælles

BMS med henblik på at sammenkæde individuelle filer på tværs af individuelle systemer

holdes på et absolut minimum. MID vil indeholde garantier mod potentiel forskelsbehandling

af eller ugunstige afgørelser vedrørende personer med flere lovlige identiteter.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

•

Valg af retsakt

Der stilles forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning. Den foreslåede lovgivning

indeholder direkte bestemmelser om driften af centrale EU-informationssystemer for grænser

og sikkerhed, som alle er blevet eller foreslås oprettet i henhold til forordninger. På samme

måde er eu-LISA, som skal være ansvarlig for udformningen og udviklingen og med tiden

den tekniske forvaltning af komponenterne, også oprettet i henhold til en forordning. En

forordning er derfor det korrekte instrument.

•

RESULTATER AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG

KONSEKVENSANALYSER

Offentlig høring

Ved udarbejdelsen af dette forslag indledte Kommissionen i juli 2017 en offentlig høring for

at indhente synspunkter fra interesserede parter vedrørende interoperabilitet. Under høringen

blev der modtaget 18 svar fra en række interessenter, herunder medlemsstaternes regeringer,

organisationer i den private sektor, andre organisationer såsom ngo'er og tænketanke såvel

som private borgere

. Samlet set var svarene stort set positive over for de underliggende

principper i dette interoperabilitetsforslag. Langt størstedelen af respondenterne var enige i, at

det var de rette spørgsmål, der var blevet indkredset under høringen, og at det er de rette mål,

der søges nået ved hjælp af interoperabilitetspakken. Især fandt respondenterne, at de

beskrevne muligheder i høringsdokumentet vil:



hjælpe medarbejderne på stedet til at få adgang til de oplysninger, de har brug for

forhindre, at de samme oplysninger vises flere gange, reducere overlapninger og

fremhæve uoverensstemmelser i data

sikre en mere pålidelig identifikation af personer

–

herunder personer med flere

identiteter

–

og reducere identitetssvig.

Et klart flertal af respondenterne gik ind for hver af de foreslåede muligheder og anså dem for

at være nødvendige for at nå målene for dette initiativ, idet de i deres svar understregede

behovet for stærke og klare bestemmelser om databeskyttelse, navnlig hvad angår adgang til

de lagrede oplysninger i systemerne og lagring af data samt behovet for ajourførte data af høj

kvalitet i systemerne og foranstaltninger for at sikre dette.

Der er ved udarbejdelsen af dette forslag taget hensyn til alle de spørgsmål, der blev rejst.

•

Eurobarometer-undersøgelse

I juni 2017 blev der gennemført en særlig Eurobarometerundersøgelse

, der viser, at EU's

strategi til udveksling af oplysninger på EU-plan med henblik på at bekæmpe kriminalitet og

terrorisme har bred støtte i offentligheden: næsten alle respondenter (92 %) er enige i, at de

nationale myndigheder bør udveksle oplysninger med myndighederne i andre medlemsstater

for bedre at kunne bekæmpe kriminalitet og terrorisme.

Yderligere oplysninger findes i den sammenfattende rapport, der er vedlagt som bilag til

konsekvensanalysen.

rapporten om europæernes holdninger til sikkerhed

(Report on Europeans' attitudes towards security)

analyseres resultaterne af den særlige Eurobarometerundersøgelse (464b) vedrørende borgernes

generelle viden om, erfaringer med og opfattelse af sikkerhed. Denne undersøgelse blev gennemført af

TNS Political & Social network i de 28 medlemsstater i tidsrummet 13.-26.6.2017. Omkring 28 093

EU-borgere fra forskellige sociale grupper og befolkningsgrupper blev interviewet.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Et klart flertal (69 %) af de adspurgte mente, at politiet og andre nationale retshåndhævende

myndigheder systematisk bør udveksle oplysninger med andre EU-lande. I alle medlemsstater

mener størstedelen af de adspurgte, at oplysninger under alle omstændigheder skal deles.

•

Ekspertgruppe på højt niveau om informationssystemer og interoperabilitet

Som allerede anført i indledningen bygger dette forslag på henstillingerne fra

ekspertgruppen på højt niveau vedrørende informationssystemer og interoperabilitet

Denne gruppe blev oprettet i juni 2016 med det formål at løfte de juridiske, tekniske og

operationelle udfordringer i forbindelse med de til rådighed stående muligheder for at opnå

interoperabilitet mellem de centrale EU-systemer for grænser og sikkerhed. Gruppen

anskuede dataforvaltningsstrukturen for grænsekontrol og retshåndhævelse ud fra et bredt og

omfattende perspektiv, idet den også tog hensyn til toldmyndighedernes relevante roller,

ansvar og systemer.

Gruppen bestod af eksperter fra medlemsstaterne og associerede Schengenlande og fra EU-

agenturerne eu-LISA, Europol, Det Europæiske Asylstøttekontor, Det Europæiske Agentur

for Grænse- og Kystbevogtning og EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder. Også EU's

antiterrorkoordinator og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse deltog som

fuldgyldige medlemmer af ekspertgruppen. Repræsentanter fra sekretariatet for Europa-

Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Rådets

generalsekretariat deltog desuden som observatører.

Den endelige rapport fra ekspertgruppen på højt niveau

blev offentliggjort i maj 2017

Den understregede behovet for at træffe foranstaltninger for at tage hånd om de strukturelle

mangler, som blev kortlagt i meddelelsen fra april 2016. Den indeholdt en række henstillinger

for at styrke og udvikle EU's informationssystemer og interoperabilitet. Den konkluderede, at

det er

nødvendigt og teknisk gennemførligt at arbejde hen imod en europæisk

søgeportal, en fælles biometrisk matchtjeneste og et fælles identitetsregister som

løsninger i forbindelse med interoperabilitet,

og at de i princippet kan både sikre

operationelle gevinster og oprettes i overensstemmelse med kravene til databeskyttelse.

Gruppen anbefalede også at overveje den yderligere mulighed med en totrinstilgang for de

retshåndhævende myndigheders adgang på grundlag af en hit/intet hit-påtegning.

Dette udkast til forordning er også en reaktion på anbefalingerne fra ekspertgruppen på højt

niveau vedrørende datakvalitet, det universelle meddelelsesformat (UMF) og oprettelsen af et

datalager (her præsenteret som det centrale register for rapportering og statistik (CRRS)).

Den fjerde interoperabilitetskomponent, som foreslås i dette udkast til forordning

(multiidentitetsdetektoren), blev ikke nævnt af ekspertgruppen på højt niveau, men opstod i

forbindelse med den yderligere tekniske analyse og proportionalitetsvurdering, som

Kommissionen foretog.

•

Tekniske undersøgelser

Der blev indledt tre undersøgelser til støtte for udarbejdelsen af forslaget. Kommissionen

bestilte Unisys til at levere en rapport om en gennemførlighedsundersøgelse vedrørende den

Kommissionens afgørelse af 17. juni 2016 om nedsættelse af en ekspertgruppe på højt niveau

vedrørende informationssystemer og interoperabilitet

–

2016/C 257/03.

http://ec.europa.eu/transparency/regexpert/index.cfm?do=groupDetail.groupDetailDoc&id=32

600&no=1.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

europæiske søgeportal, og eu-LISA bestilte en teknisk rapport fra Gartner (med Unisys) til

støtte for udviklingen af den fælles biometriske matchtjeneste. PWC leverede en teknisk

rapport til Kommissionen om et fælles id-register.

•

Konsekvensanalyse

Dette forslag støttes af en konsekvensanalyse, som præsenteres i det ledsagende

arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene SWD(2017) 473.

Udvalget for Forskriftskontrol gennemgik konsekvensanalysen på sit møde den 6. december

2017 og afgav sin udtalelse (positiv med forbehold) den 8. december, hvor det anførte, at

konsekvensanalysen skulle justeres for at integrere udvalgets anbefalinger om specifikke

aspekter. Disse vedrørte dels yderligere foranstaltninger i henhold til den foretrukne

valgmulighed for at effektivisere slutbrugernes eksisterende adgangsrettigheder til data i EU-

informationssystemer og for at illustrere de tilknyttede garantier for databeskyttelse og

grundlæggende rettigheder. Den anden vigtige overvejelse var at afklare, hvordan

Schengeninformationssystemet kunne integreres inden for rammerne af valgmulighed 2,

herunder hvad angår effektivitet og omkostninger, for at gøre det lettere at sammenligne med

den foretrukne valgmulighed 3. Kommissionen ajourførte sin konsekvensanalyse, så den tog

højde for disse vigtige overvejelser og for at tage hånd om række andre bemærkninger fra

udvalget.

I konsekvensanalysen blev det vurderet, om og hvordan de enkelte udpegede mål kunne nås

ved at anvende en eller flere af de tekniske komponenter, som ekspertgruppen på højt niveau

havde indkredset, og gennem efterfølgende analyser. Når det var nødvendigt, så den også på

de delmuligheder, der er nødvendige for at nå disse mål, samtidig med at

databeskyttelsesrammen overholdes. I konsekvensanalysen blev det konkluderet, at:



For at opfylde målet om at give autoriserede brugere hurtig, problemfri, systematisk

og kontrolleret adgang til relevante informationssystemer bør der oprettes en

europæisk søgeportal (ESP), der bygger på en fælles biometrisk matchtjeneste

(BMS) for alle databaser.

For at opfylde målet om at lette bemyndigede medarbejderes identitetskontrol af

tredjelandsstatsborgere på en medlemsstats område bør der oprettes et fælles

identitetsregister, som indeholder et minimumssæt af identifikationsdata og bygger

på samme fælles BMS.

For at opfylde målet om at påvise, at flere identiteter er knyttet til samme sæt

biometriske data for derved dels at lette identitetskontrollen af rejsende i god tro, dels

at bekæmpe identitetssvig bør der oprettes en multiidentitetsdetektor (MID), som

indeholder links mellem flere identiteter på tværs af systemerne.

For at opfylde målet om at fremme og effektivisere de retshåndhævende

myndigheders adgang til informationssystemer, der ikke vedrører retshåndhævelse,

med henblik på at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge alvorlige strafbare

handlinger og terrorisme bør det fælles identitetsregister indeholde en funktion med

"hit/intet hit"-påtegninger.



Da alle målene skal opfyldes,

er den fuldstændige løsning en kombination af ESP, det

fælles identitetsregister (med hit/intet hit-påtegning) og MID, som alle benytter den

fælles BMS.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Den største positive effekt vil være en forbedring af grænsekontrollen og øget indre sikkerhed

i Den Europæiske Union. De nye komponenter vil effektivisere og fremskynde de nationale

myndigheders adgang til de nødvendige oplysninger og lette identifikationen af

tredjelandsstatsborgere. De vil gøre det muligt for myndighederne at oprette tværgående links

til allerede eksisterende, nødvendige oplysninger om enkeltpersoner i forbindelse med ind- og

udrejsekontrol, visum- og asylansøgninger samt politiarbejde. Dette vil give adgang til

oplysninger, som gør det lettere at træffe pålidelige afgørelser, hvad enten de vedrører

efterforskning af alvorlige strafbare handlinger og terrorisme eller afgørelser vedrørende

migration og asyl. Selv om de ikke direkte påvirker EU-borgere (de foreslåede

foranstaltninger er primært fokuseret på tredjelandsstatsborgere, hvis oplysninger er

registreret i et centraliseret informationssystem), ventes forslagene at skabe øget offentlig

tillid ved at sikre, at de udformes og anvendes på en måde, der øger EU-borgernes sikkerhed.

Den umiddelbare finansielle og økonomiske virkning af forslaget vil være begrænset til

udformningen, udviklingen og driften af de nye komponenter. Omkostningerne skal dækkes

over EU-budgettet og af medlemsstaternes myndigheder, der står for driften af systemerne.

Indvirkningen på turisme vil være positiv, idet de foreslåede foranstaltninger både vil forbedre

sikkerheden i EU og også forventes at sikre en hurtigere grænsekontrol. Ligeledes forventes

virkningen for lufthavne, havne og transportvirksomheder at være positiv, navnlig på grund af

hurtigere grænsekontrol.

•

Grundlæggende rettigheder

I konsekvensanalysen blev der især set nærmere på virkningerne af de foreslåede

foranstaltninger for de grundlæggende rettigheder og i særdeleshed for retten til

databeskyttelse.

Som fastsat i EU's charter om grundlæggende rettigheder, som EU-institutionerne og

medlemsstaterne er bundet af, når de gennemfører EU-retten (chartrets artikel 51, stk. 1), skal

de muligheder, som interoperabilitet giver som et middel til at øge sikkerheden og

beskyttelsen af de ydre grænser, vejes op mod forpligtelsen til at sikre, at indgreb i de

grundlæggende rettigheder, som kan forekomme som følge af det nye interoperabilitetsmiljø,

er begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt for reelt at nå de mål af almen interesse, som

forfølges, med forbehold for proportionalitetsprincippet (chartrets artikel 52, stk. 1).

De foreslåede interoperabilitetsløsninger supplerer de eksisterende systemer. De ændrer som

sådan ikke den balance, som allerede er sikret i forhold til hvert af de eksisterende centrale

systemer med hensyn til deres positive indvirkning på de grundlæggende rettigheder.

Ikke desto mindre kan interoperabilitet have en ekstra, indirekte indvirkning på en række

grundlæggende rettigheder. Korrekt identifikation af en person har faktisk en positiv

indvirkning på retten til respekt for privatlivet og navnlig retten til ens identitet (chartrets

artikel 7), da det kan bidrage til at undgå identitetsforvirring. På den anden side kan kontroller

baseret på biometriske data blive opfattet, som om de griber ind i den pågældende persons ret

til værdighed (navnlig når det opfattes som ydmygende) (artikel 1). Men i en undersøgelse

foretaget af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder blev de

adspurgte specifikt spurgt, om de mente, at det kunne være ydmygende at skulle udlevere

FRA survey in the framework of the eu-LISA pilot on smart borders

—

travellers' views on and

experiences of smart borders,

rapport fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Rettigheder:

http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-we-do/policies/borders-and-visas/smart-

borders/docs/smart_borders_pilot_-_technical_report_annexes_en.pdf.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

deres biometriske oplysninger i forbindelse med grænsekontrol. Flertallet af adspurgte mente

ikke, at det ville være tilfældet.

De foreslåede interoperabilitetskomponenter giver mulighed for at vedtage målrettede

forebyggende foranstaltninger for at øge sikkerheden. Som sådan kan de bidrage til

beskyttelsen af menneskers ret til livet (chartrets artikel 2), hvilket også indebærer en positiv

forpligtelse for myndighederne til at træffe forebyggende operationelle foranstaltninger for at

beskytte en person, hvis liv er i fare, hvis de ved eller burde have vidst, at der forelå en

umiddelbar risiko

, samt til at opretholde forbuddet mod slaveri og tvangsarbejde (artikel 5).

Ved hjælp af pålidelig, lettere tilgængelig og enklere identifikation kan interoperabilitet

hjælpe med at finde forsvundne børn eller børn, der er ofre for menneskehandel, og fremme

hurtige og målrettede reaktioner.

En pålidelig, lettere tilgængelig og enklere identifikation kan også være med til at sikre, at

asylretten (chartrets artikel 18) og forbuddet mod kollektiv udvisning (chartrets artikel 19)

sikres effektivt. Interoperabilitet kan rent faktisk forhindre situationer, hvor asylansøgere

pågribes ulovligt, tilbageholdes og gøres til genstand for unødig udvisning. Desuden vil

interoperabilitet gøre det lettere at afdække identitetssvig. Det vil også mindske behovet for at

dele data og oplysninger om asylansøgere med tredjelande (især oprindelseslandet) med

henblik på at fastslå personens identitet og fremskaffe rejsedokumenter, som potentielt kan

være til fare for den pågældende person.

•

Beskyttelse af personoplysninger

Da der er tale om personoplysninger, vil interoperabilitet især få betydning for retten til

beskyttelse af personoplysninger. Denne ret er fastsat i chartrets artikel 8, artikel 16 i traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Union og den europæiske menneskerettighedskonventions

artikel 8. Som det understreges af EU-Domstolen

udgør retten til beskyttelse af

personoplysninger ikke en absolut rettighed, men skal ses i sammenhæng med dens funktion i

samfundet

. Databeskyttelse hænger tæt sammen med respekten for privatliv og familieliv,

som er omhandlet i chartrets artikel 7.

Ifølge den generelle databeskyttelsesforordning

er den frie bevægelighed for data inden for

EU ikke begrænset af hensyn til databeskyttelse. Dog skal en række principper være opfyldt.

For at være lovlig skal enhver begrænsning i udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, der

er beskyttet af chartret, opfylde følgende kriterier, der er fastsat i chartrets artikel 52, stk. 1:



den skal være fastsat i lovgivningen

den være forenelig med det væsentligste indhold af rettighederne

den skal svare til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov

for beskyttelse af andres rettigheder og friheder

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Osman mod Det Forenede Kongerige, nr.

87/1997/871/1083 af 28. oktober 1998, præmis 116.

EU-Domstolens dom af 9.11.2010, forenede sager C-92/09 og C-93/09, Volker und Markus Schecke og

Eifert, Sml. 2010 I, s. 0000.

I overensstemmelse med chartrets artikel 52, stk. 1, kan der indføres begrænsninger i udøvelsen af

retten til databeskyttelse, såfremt disse begrænsninger er fastsat i lovgivningen og er forenelige med det

væsentligste indhold af disse rettigheder og friheder, og såfremt de under iagttagelse af

proportionalitetsprincippet er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt

af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

kom (2017) 0793 - Ingen titel



den skal være nødvendig

den skal være proportional.

Det nuværende forslag integrerer alle disse databeskyttelsesregler som omhyggeligt beskrevet

i den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag til forordning. Forslaget er baseret på

principperne om databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger. Det

omfatter alle relevante bestemmelser, der begrænser databehandling til, hvad der er

nødvendigt for det specifikke formål, og giver kun adgang til data for de enheder, der har brug

for dem. De tidsrum, hvori data opbevares (hvis det er relevant), er passende og begrænsede.

Adgangen til data er udelukkende forbeholdt behørigt bemyndigede medarbejdere hos

medlemsstaternes myndigheder eller EU-organer, der er kompetente i forhold til de specifikke

formål i de enkelte informationssystemer og begrænset til det omfang, hvori der er behov for

dataene til at udføre opgaver i overensstemmelse med disse formål.

VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Virkningerne for budgettet er indeholdt i vedlagte finansieringsoversigt,

som erstatter den

finansieringsoversigt, der var vedlagt det tidligere forslag.

Den dækker den resterende del

af den nuværende flerårige finansielle ramme (indtil 2020) og de syv år af den efterfølgende

periode (2021-2027).

Det foreslåede budget for perioden 2021-2027 er

omfattet

foreneligt

med Kommissionens forslag af 2. maj 2018 til

den næste flerårige finansielle ramme.

Det foreslåede budget for årene 2021 og derefter er medtaget som illustration og foregriber

ikke den næste flerårige finansielle ramme.

Gennemførelsen af dette forslag vil kræve budgetbevillinger til:

Udvikling

og integration via eu-LISA af de fire interoperabilitetskomponenter og det

centrale register til rapportering og statistik samt efterfølgende

vedligeholdelse og

drift af dem.

Overflytning af data

til den fælles biometriske matchtjeneste (fælles BMS) og det

fælles identitetsregister. Med hensyn til den fælles BMS skal de biometriske

modeller af de tilsvarende data fra de tre systemer, der i øjeblikket bruger biometri

(SIS, VIS og Eurodac), genoprettes på den fælles BMS. Med hensyn til det fælles

identitetsregister skal personoplysninger fra VIS overflyttes til det fælles

identitetsregister, og de mulige links mellem identiteter i SIS, VIS og Eurodac skal

valideres. Denne sidste proces er særlig ressourcekrævende.

eu-LISA's opdatering af

den nationale ensartede grænseflade,

der allerede er

indeholdt i forordningen om ind- og udrejsesystemet, skal blive til en generisk del,

som muliggør udveksling af meddelelser mellem medlemsstaterne og de(t) centrale

system(er).

Integration af medlemsstaternes nationale systemer

og den nationale ensartede

grænseflade, som skal videreformidle de meddelelser, der udveksles med det fælles

identitetsregister/multiidentitetsdetektoren gennem den europæiske søgeportal.

Uddannelse

af slutbrugerne i anvendelsen af interoperabilitetskomponenterne,

herunder gennem Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for

Retshåndhævelse (Cepol).

Interoperabilitetskomponenterne opbygges og vedligeholdes som et program. Mens den

europæiske søgeportal (ESP) og multiidentitetsdetektoren er helt nye komponenter sammen

med det centrale register til rapportering og statistik (CRRS), er den fælles BMS og det fælles

kom (2017) 0793 - Ingen titel

identitetsregister fælles komponenter, som kombinerer eksisterende data, der opbevares (eller

vil blive opbevaret) i eksisterende eller nye systemer, med deres nuværende budgetoverslag.

ESP

vil udnytte eksisterende, kendte grænseflader for SIS, VIS og Eurodac og vil med tiden

blive udvidet til nye systemer.

ESP vil blive brugt af medlemsstaterne og agenturerne ved hjælp af en grænseflade, der er

baseret på det universelle meddelelsesformat (UMF). Denne nye grænseflade vil kræve

udvikling, tilpasninger, integration og afprøvning i medlemsstaterne og af eu-LISA, Europol

og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. ESP vil anvende koncepterne for

en national ensartete grænseflade, der blev indført for ind- og udrejsesystemet, hvilket vil

mindske integrationsarbejdet.

ESP vil medføre ekstra omkostninger for Europol, således at QUEST-grænsefladen kan

anvendes med data med et grundlæggende beskyttelsesniveau.

Grundlaget for

den fælles BMS

vil de facto blive lagt med oprettelsen af det nye ind- og

udrejsesystem, da dette indeholder langt det største antal nye biometriske data. Det

nødvendige budget blev reserveret inden for rammerne af retsakten om ind- og

udrejsesystemet. Tilføjelse af supplerende biometriske data fra VIS, SIS og Eurodac til den

fælles BMS udgør en yderligere omkostning, som hovedsagelig er knyttet til overflytningen af

eksisterende data. Omkostningerne hertil skønnes at beløbe sig til 10 mio. EUR for alle tre

systemer. Tilføjelse af nye biometriske data fra det foreslåede ECRIS-TCN-system udgør en

begrænset ekstraomkostning, der kan dækkes af midler, der er afsat under den foreslåede

ECRIS-TCN-retsakt med henblik på at indføre et elektronisk ECRIS-TCN-

fingeraftryksidentifikationssystem.

Det fælles identitetsregister

vil blive etableret sammen med oprettelsen af det fremtidige

ind- og udrejsesystem og udvidet yderligere, når det foreslåede ETIAS-system udvikles.

Udgifterne til lagring af og søgemaskiner for disse data er medtaget i det budget, der blev

fastsat i retsakten vedrørende det fremtidige ind- og udrejsesystem og forslagene til retsakter

vedrørende ETIAS-systemet. Tilføjelse af nye biografiske data fra både Eurodac og det

foreslåede ECRIS-TCN-system udgør en mindre ekstraomkostning, som allerede var

medtaget inden for rammerne af retsakten vedrørende Eurodac og forslagene til retsakter om

ECRIS-TCN-systemet.

Det samlede nødvendige budget over en periode på ni år (2019-2027) beløber sig til

424,7461,0 mio. EUR, der omfatter følgende:

Et budget på 225261,3 mio. EUR til eu-LISA, hvilket dækker de samlede

omkostninger til udvikling af programmet, der leverer de fem

interoperabilitetskomponenter (68,3 mio. EUR), omkostningerne til vedligeholdelse

af komponenterne fra det øjeblik, de leveres, og frem til 2027 (56,1 mio. EUR), et

særligt budget på 25,0 mio. EUR til migration af data fra de eksisterende systemer til

den fælles BMS og yderligere omkostninger til opdatering af den nationale ensartede

grænseflade, netværk, uddannelse og møder. Et specifikt budget på 18,7 mio. EUR

dækker omkostningerne ved opgradering og drift af ECRIS-TCN ved høj

tilgængelighed fra 2022.

Et særligt budget på 36,3 mio. EUR dækker

omkostningerne til opgradering af netværket og det centrale SIS-system

(Schengeninformationssystemet) med henblik på den skønnede stigning i

antallet af søgninger, som sandsynligvis vil blive resultatet af

interoperabiliteten.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Et budget på 136,3 mio. EUR til de ændringer, medlemsstaterne skal foretage i deres

nationale systemer for at kunne bruge interoperabilitetskomponenterne, den nationale

ensartede grænseflade leveret af eu-LISA og et budget til uddannelse af slutbrugere.

Et budget på 48,9 mio. EUR til Europol til dækning af opgraderingen af Europols IT-

systemer til den mængde meddelelser, der skal håndteres, og det højere

præstationsniveau. Interoperabilitetskomponenterne vil blive anvendt af ETIAS til at

søge i Europols oplysninger.

Et budget på 4,8 mio. EUR til Det Europæiske Agentur for Grænse- og

Kystbevogtning til et team af specialister, som i løbet af et år skal validere links

mellem identiteter på det tidspunkt, hvor multiidentitetsdetektoren sættes i drift.

Et budget på 2,0 mio. EUR til Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse

inden for Retshåndhævelse (Cepol) til dækning af forberedelse og gennemførelse af

uddannelse af driftsmedarbejderne.

7,7 mio. EUR til GD Home til dækning af en begrænset forøgelse af personalet og

dermed forbundne omkostninger i udviklingsperioden for de forskellige

komponenter, eftersom Kommissionen også vil skulle løse andre opgaver i denne

periode og tager ansvaret for udvalgets anvendelse af det universelle

meddelelsesformat.

Forordningen om Fonden for Intern Sikkerhed er det finansielle instrument

under FFR 2014-

2020,

hvori budgettet for gennemførelsen af interoperabilitetsinitiativet er indarbejdet. Den

bestemmer i artikel 5, litra b), at 791 mio. EUR skal anvendes til gennemførelsen af et

program til udvikling af IT-systemer baseret på eksisterende og/eller nye IT-systemer til

forvaltning af migrationsstrømme over EU's ydre grænser, med forbehold af vedtagelsen af de

relevante lovgivningsmæssige EU-retsakter og på de betingelser, der er fastsat i artikel 15,

stk. 5. Af disse 791 mio. EUR er 480,2 mio. EUR afsat til udvikling af ind- og

udrejsesystemet, 210 mio. EUR til ETIAS og 67,9 mio. EUR til revision af SIS. Den

resterende del (32,9 mio. EUR) omfordeles ved hjælp af mekanismer inden for rammerne af

Fonden for Intern Sikkerhed - grænser. Det nuværende forslag kræver 32,1 mio. EUR for den

nuværende flerårige finansielle rammeperiode (2019/2020), som derfor kan dækkes af det

resterende budget.

•

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og

rapportering

eu-LISA er ansvarlig for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området

med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det har allerede fået overdraget driften og de tekniske

og driftsmæssige forbedringer af de eksisterende systemer, og udviklingen af de fremtidige

systemer er allerede planlagt. I henhold til dette forslag til forordning skal eu-LISA fastsætte,

hvordan den fysiske arkitektur af interoperabilitetskomponenterne skal udformes, og udvikle

og gennemføre dem og i sidste ende hoste dem. De enkelte komponenter vil gradvist blive

taget i brug i forbindelse med udviklingen af de underliggende systemer.

Kommissionen vil sikre, at systemerne til overvågning af udviklingen og driften af de fire

komponenter (den europæiske søgeportal, den fælles biometriske matchtjeneste, det fælles

identitetsregister og multiidentitetsdetektoren) og det centrale register til rapportering og

statistik er indført, og evaluere dem i forhold til de vigtigste politiske målsætninger. Fire år

efter at funktionerne er indført og sat i drift og derefter hvert fjerde år, forelægger eu-LISA

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Europa-Parlamentet,

Rådet

Kommissionen

rapport

interoperabilitetskomponenternes tekniske funktion. Endvidere skal Kommissionen fem år

efter, at funktionerne er indført og fungerer og derefter hvert fjerde år, udarbejde en samlet

evaluering af komponenterne, herunder om deres direkte eller indirekte virkninger og deres

praktiske konsekvenser for de grundlæggende rettigheder. Den skal gennemgå de opnåede

resultater set i forhold til målene og vurdere de grundlæggende princippers fortsatte gyldighed

og eventuelle konsekvenser for fremtidige muligheder. Kommissionen sender

evalueringsrapporterne til Europa-Parlamentet og Rådet.

•

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

I kapitel I fastsættes de generelle bestemmelser i denne forordning. Følgende forklares: de

principper, som ligger til grund for forordningen, de komponenter, der er fastsat bestemmelser

om deri, de mål, der søges nået ved hjælp af interoperabilitet, denne forordnings

anvendelsesområde, definitioner af de udtryk, der anvendes i denne forordning, og princippet

om ikkeforskelsbehandling, for så vidt angår behandling af data i henhold til denne

forordning.

Kapitel II indeholder bestemmelser om den europæiske søgeportal (ESP). Dette kapitel

indeholder bestemmelser om oprettelse af ESP og dets tekniske struktur, som skal udvikles af

eu-LISA. Det præciserer formålet med ESP og fastsætter, hvem der kan anvende ESP, og

hvordan de skal anvende den i overensstemmelse med de eksisterende adgangsrettigheder for

de enkelte centrale systemer. Der er en bestemmelse om, at eu-LISA skal oprette

brugerprofiler for hver kategori af brugere. I dette kapitel beskrives det, hvordan der kan

søges i centrale systemer via ESP, og der fastsættes bestemmelser om indholdet og formatet af

svar til brugerne. Kapitel II bestemmer ligeledes, at eu-LISA skal føre logfiler over alle

databehandlinger, og beskriver en alternativ procedure i tilfælde, hvor ESP ikke kan få adgang

til én eller flere af de centrale systemer.

I kapitel III fastsættes bestemmelser for den fælles biometriske matchtjeneste (fælles BMS).

Dette kapitel indeholder bestemmelser om oprettelsen af den fælles BMS og dens tekniske

struktur, som skal udvikles af eu-LISA. Det angiver formålet med den fælles BMS og

beskriver, hvilke data den lagrer. Forholdet mellem den fælles BMS og de øvrige

komponenter forklares. I kapitel III fastsættes det også, at den fælles BMS ikke vil fortsætte

med at gemme data, når disse ikke længere findes i de respektive centrale systemer, samt at

eu-LISA skal føre logfiler over samtlige behandlinger.

Kapitel IV indeholder bestemmelser om et fælles identitetsregister. Dette kapitel indeholder

bestemmelser om oprettelse af det fælles identitetsregister og dets tekniske struktur, som skal

udvikles af eu-LISA. Det beskriver målet med det fælles identitetsregister og præciserer,

hvilke data der lagres, og hvordan, herunder bestemmelser, der skal sikre kvaliteten af de

lagrede data. I dette kapitel fastsættes det, at der i det fælles identitetsregister vil blive oprettet

individuelle filer baseret på dataene i de centrale systemer, og at de individuelle filer

opdateres i overensstemmelse med ændringer i de enkelte centrale systemer. I kapitel IV

beskrives det også, hvordan det fælles identitetsregister fungerer i forbindelse med

multiidentitetsdetektoren. I dette kapitel angives, hvem der kan få adgang til det fælles

identitetsregister, og hvordan de kan få adgang til data i overensstemmelse med

adgangsrettighederne. Derudover indeholder kapitlet mere specifikke bestemmelser, alt efter

om adgangen gives med henblik på identifikation eller, som et første skridt i den todelte

strategi, for at få adgang til ind- og udrejsesystemet, VIS, ETIAS og Eurodac via det fælles

identitetsregister til retshåndhævelsesformål. I kapitel IV fastsættes det også, at eu-LISA skal

føre logfiler over alle operationer vedrørende det fælles identitetsregister.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Kapitel V indeholder bestemmelser om multiidentitetsdetektoren (MID). Dette kapitel

indeholder bestemmelser om oprettelse af MID og dets tekniske struktur, som skal udvikles af

eu-LISA. Formålet med MID forklares, og anvendelsen af MID i overensstemmelse med

adgangsrettighederne til de enkelte centrale systemer reguleres. I kapitel V fastsættes det,

hvornår og hvordan MID foretager søgninger for at påvise flere identiteter, og hvordan

resultaterne leveres, og hvordan der skal følges op på dem, herunder om nødvendigt gennem

manuel verifikation. Kapitel V indeholder en klassifikation af de typer af links, der kan følge

af en søgning, alt efter om resultatet viser en enkelt identitet eller flere identiteter eller fælles

identitetsoplysninger. I dette kapitel fastsættes det, at MID vil gemme sammenkædede data

lagret i de centrale systemer, mens dataene forbliver i to eller flere individuelle centrale

systemer. I kapitel V bestemmes det ligeledes, at eu-LISA skal føre logfiler over alle

operationer vedrørende MID.

Kapitel VI indeholder bestemmelser om foranstaltninger til støtte for interoperabilitet. Det

indeholder bestemmelser om forbedring af datakvaliteten, indførelsen af det universelle

meddelelsesformat som den fælles standard for udveksling af oplysninger, der fremmer

interoperabiliteten, og oprettelse af et centralt register til rapportering og statistik.

Kapitel VII vedrører databeskyttelse. Dette kapitel indeholder bestemmelser, som sikrer, at

data, der behandles i henhold til denne forordning, behandles lovligt og behørigt, jf.

bestemmelserne i forordning (EF) nr. 45/2001. Der redegøres for, hvem der er registerfører

for hver af de interoperabilitetsforanstaltninger, der foreslås i denne forordning, og de

foranstaltninger, der kræves af eu-LISA og medlemsstaternes myndigheder for at sikre en

sikker behandling af data, dataenes fortrolighed, den korrekte håndtering af

sikkerhedshændelser og en passende overvågning af overholdelsen af foranstaltningerne i

denne forordning, skitseres. Kapitlet indeholder også bestemmelser om de registreredes

rettigheder, herunder retten til at blive informeret om, at data om dem er blevet lagret og

behandlet i henhold til denne forordning, og om retten til at få adgang til, korrigere og slette

personoplysninger, der er lagret og behandlet i henhold til denne forordning. Dette kapitel

beskriver endvidere princippet om, at data, der behandles i henhold til denne forordning, ikke

må overføres til eller stilles til rådighed for et tredjeland, en international organisation eller en

privat part med undtagelse af INTERPOL til visse konkrete formål, og data, der er modtaget

fra Europol gennem den europæiske søgeportal, hvor reglerne i forordning (EU) 2016/794 om

efterfølgende databehandling finder anvendelse. Endelig indeholder dette kapitel

bestemmelser om tilsyn og revision i forbindelse med databeskyttelse.

Kapitel VIII fastsætter ansvarsfordelingen for eu-LISA før og efter idriftsættelsen af

foranstaltningerne i dette forslag og for medlemsstaterne, Europol og ETIAS' centrale enhed.

Kapitel IX vedrører ændringer af andre EU-retsakter. I dette kapitel introduceres de ændringer

af andre retsforskrifter, der er nødvendige for at sikre en fuldstændig gennemførelse af dette

forslag om interoperabilitet. Forslaget indeholder detaljerede bestemmelser om de nødvendige

ændringer af de retlige instrumenter, der for øjeblikket er stabile tekster vedtaget af Europa-

Parlamentet og Rådet: Schengengrænsekodeksen, forordningen om ind- og udrejsesystemet,

VIS-forordningen (EF), Rådets afgørelse 2004/512/EF (VIS-afgørelsen) og Rådets afgørelse

2008/633/RIA (afgørelsen om VIS/adgang for retshåndhævende myndigheder).

Dette forslag

indeholder også detaljerede bestemmelser om de nødvendige ændringer af de forslag til

retsakter, der for øjeblikket er stabile tekster vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet:

forslagene til forordning om ETIAS, SIS på området ind- og udrejsekontrol og eu-LISA.

Kapitel X indeholder nærmere bestemmelser vedrørende: statistik- og rapporteringskrav

vedrørende data, der behandles i henhold til denne forordning, overgangsforanstaltninger, der

vil være påkrævet, ordninger vedrørende omkostninger, der følger af denne forordning, krav

kom (2017) 0793 - Ingen titel

vedrørende meddelelser, processen for påbegyndelse af foranstaltningerne i denne forordning,

styringsordninger, herunder nedsættelse af et udvalg og en rådgivende gruppe, eu-LISA's

ansvar i forhold til uddannelse og en praktisk håndbog til støtte for gennemførelsen og

forvaltningen af interoperabilitetskomponenterne, procedurerne for overvågning og

evaluering af de foranstaltninger, der er foreslået i denne forordning, og bestemmelser om

denne forordnings ikrafttræden.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

2017/0351 (COD)

Ændret forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer

(grænser og visum) og om ændring af Rådets afgørelse 2004/512/EF, forordning (EF) nr.

767/2008, Rådets afgørelse 2008/633/RIA, forordning (EU) 2016/399, forordning (EU)

2017/2226, forordning (EU) 2018/XX [forordningen om ETIAS], forordning (EU)

2018/XX [forordningen om SIS på området ind- og udrejsekontrol] og forordning (EU)

2018/XX [forordningen om eu-LISA]

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR

—

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 16,

stk. 2, artikel 74, artikel 77, stk. 2, litra a), b), d) og e),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, og

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen understregede i sin meddelelse af 6. april 2016 om

stærkere og mere

intelligente informationssystemer for grænser og sikkerhed

nødvendigheden af at

forbedre EU's dataforvaltningsstruktur for grænsekontrol og sikkerhed. Meddelelsen

indledte en proces med henblik på at opnå interoperabilitet mellem EU's

informationssystemer for sikkerhed og grænse- og migrationsforvaltning med det

formål at afhjælpe de strukturelle mangler i forbindelse med disse systemer, som

hindrer de nationale myndigheders arbejde, og for at sikre, at grænsevagter,

toldmyndigheder, politifolk og retslige myndigheder råder over de nødvendige

oplysninger.

I sin køreplan om styrkelse af informationsudveksling og informationsstyring,

herunder interoperabilitetsløsninger på området for retlige og indre anliggender, af 6.

juni 2016

kortlagde Rådet forskellige juridiske, tekniske og driftsmæssige

udfordringer i forbindelse med EU-informationssystemernes interoperabilitet og

opfordrede til at finde løsninger

EUT C , , s. .

COM(2016) 205 af 6.4.2016.

Køreplan af 6. juni 2016 til styrkelse af informationsudveksling og informationsstyring, herunder

interoperabilitetsløsninger på området for retlige og indre anliggender

–

9368/1/16 REV 1.

(2)

kom (2017) 0793 - Ingen titel

(3)

Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 6. juli 2016 om de strategiske

prioriteringer for Kommissionens arbejdsprogram for 2017

Kommissionen til at

fremsætte forslag til at forbedre og udvikle de eksisterende informationssystemer, løse

problemet med manglende oplysninger og gå i retning af interoperabilitet samt forslag

om obligatorisk udveksling af oplysninger på EU-plan ledsaget af de nødvendige

databeskyttelsesregler.

Det Europæiske Råd af 15. december 2016

opfordrede til fortsat at levere resultater

med hensyn til EU-informationssystemers og -databasers interoperabilitet.

Ekspertgruppen på højt niveau konkluderede i sin endelige rapport af 11. maj 2017

at det er nødvendigt og teknisk gennemførligt at arbejde hen imod praktiske

interoperabilitetsløsninger, og at de i princippet både kan sikre operationelle gevinster

og indføres under overholdelse af kravene om databeskyttelse.

I sin meddelelse af 16. maj 2017 med titlen "Syvende

statusrapport om indførelsen af

en effektiv og ægte sikkerhedsunion

" fastlagde Kommissionen i overensstemmelse

med sin meddelelse af 6. april 2016 og med resultaterne og anbefalingerne fra

ekspertgruppen på højt niveau om informationssystemer og interoperabilitet en ny

tilgang til forvaltning af data for grænser, sikkerhed og migration, hvor alle EU-

informationssystemer for sikkerhed, grænse- og migrationsforvaltning er interoperable

med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder.

Rådet opfordrede i sine konklusioner af 9. juni 2017

om vejen frem for at forbedre

udvekslingen af oplysninger og sikre interoperabiliteten mellem EU's

informationssystemer Kommissionen til at forfølge de interoperabilitetsløsninger, som

ekspertgruppen på højt niveau havde foreslået.

Det Europæiske Råd af 23. juni 2017

understregede behovet for at forbedre

interoperabiliteten mellem databaser og opfordrede Kommissionen til snarest muligt at

udarbejde udkast til lovgivning til vedtagelse af de forslag, som er fremsat af

ekspertgruppen på højt niveau vedrørende informationssystemer og interoperabilitet.

Med henblik på at forbedre forvaltningen af de ydre grænser, bidrage til at forebygge

og bekæmpe ulovlig migration og bidrage til et højt sikkerhedsniveau inden for

området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Unionen, herunder opretholdelse af

den offentlige sikkerhed og den offentlige orden og beskyttelse af sikkerhed i

medlemsstaterne, bør der skabes interoperabilitet mellem EU-informationssystemer,

navnlig [ind- og udrejsesystemet], visuminformationssystemet (VIS), [det europæiske

system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)], Eurodac,

Schengeninformationssystemet (SIS) og [det europæiske informationssystem til

udveksling af oplysninger fra strafferegistre vedrørende tredjelandsstatsborgere

(ECRIS-TCN)], så disse EU-informationssystemer og deres data supplerer hinanden.

For at opnå dette bør der oprettes en europæisk søgeportal (ESP), en fælles biometrisk

matchtjeneste (fælles BMS), et fælles identitetsregister og en multiidentitetsdetektor

(MID) som interoperabilitetskomponenter.

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om de strategiske prioriteringer for Kommissionens

arbejdsprogram for 2017 (2016/2773(RSP).

http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/12/15/euco-conclusions-final/.

http://ec.europa.eu/transparency/regexpert/index.cfm?do=groupDetail.groupDetailDoc&id=32600&no=1.

COM(2017) 261 final af 16.5.2017.

http://www.consilium.europa.eu/media/22186/st10136en17-vf.pdf.

Det Europæiske Råds konklusioner,

22.-23.6.2017.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

(10)

Interoperabiliteten mellem EU-informationssystemerne bør gøre det muligt for disse

systemer at supplere hinanden for at lette en korrekt identifikation af personer, bidrage

til at bekæmpe identitetssvig, forbedre og harmonisere datakvalitetskravene i de

enkelte EU-informationssystemer, lette den tekniske og praktiske gennemførelse i

medlemsstaterne af EU's nuværende og fremtidige informationssystemer, styrke og

forenkle datasikkerheden og de databeskyttelsesregler, der gælder for de respektive

EU-informationssystemer, effektivisere de retshåndhævende myndigheders adgang til

ind- og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS] og Eurodac samt støtte formålene med ind- og

udrejsesystemet, VIS, [ETIAS], Eurodac, SIS og [ECRIS-TCN-systemet].

Interoperabilitetskomponenterne bør omfatte ind- og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS],

Eurodac, SIS og [ECRIS-TCN-systemet]. De bør også omfatte Europol-dataene, i det

omfang det giver mulighed for at søge i disse samtidig med EU-

informationssystemerne.

Interoperabilitetskomponenterne bør vedrøre personer, om hvem der kan være

behandlet personoplysninger i EU-informationssystemerne og af Europol, nemlig

tredjelandsstatsborgere,

hvis

personoplysninger

behandles

EU's

informationssystemer og af Europol, og EU-borgere, hvis personoplysninger

behandles i SIS og af Europol.

Den europæiske søgeportal (ESP) bør oprettes således, at den giver medlemsstaternes

myndigheder og EU-organerne bedre mulighed for at opnå hurtig, problemfri, effektiv,

systematisk og kontrolleret adgang til de EU-informationssystemer, Europol-data og

INTERPOL-databaser, som de skal bruge for at udføre deres opgaver i

overensstemmelse med deres adgangsrettigheder, og støtter formålene med ind- og

udrejsesystemet, VIS, [ETIAS], Eurodac, SIS, [ECRIS-TCN-systemet] og Europol-

dataene. Ved at gøre det muligt at søge samtidig i alle relevante EU-

informationssystemer parallelt samt i Europol-dataene og INTERPOL-databaserne bør

ESP fungere som en enkelt grænseflade eller "meddelelsesformidler" med hensyn til at

søge i forskellige centrale systemer og udtrække de nødvendige oplysninger

problemfrit og under fuld overholdelse af de underliggende systemers krav til

adgangskontrol og databeskyttelse.

Den Internationale Kriminalpolitiorganisations (INTERPOL's) database over stjålne

og bortkomne rejsedokumenter gør det muligt for godkendte retshåndhævelsesenheder

i medlemsstaterne, herunder migrations- og grænsekontrolmedarbejdere, at fastslå

gyldigheden af et rejsedokument. Via [ETIAS] søges der i databasen over stjålne og

bortkomne rejsedokumenter og INTERPOL's database over rejsedokumenter med

tilknyttede notifikationer (TDAWN) for at vurdere, om det er sandsynligt, at en

person, der ansøger om rejsetilladelse, er en irregulær migrant eller kan udgøre en

trussel mod sikkerheden. Den centrale europæiske søgeportal (ESP) bør gøre det

muligt at søge i databasen over stjålne og bortkomne rejsedokumenter og TDAWN

ved hjælp af en persons identitetsdata. Hvis personoplysninger overføres fra Unionen

til INTERPOL gennem ESP, bør bestemmelserne om internationale overførsler i

kapitel V i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679

eller de

nationale bestemmelser, der gennemfører kapitel V i Europa-Parlamentets og Rådets

(11)

(12)

(13)

(14)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119

af 4.5.2016, s. 1).

kom (2017) 0793 - Ingen titel

direktiv (EU) 2016/680

, finde anvendelse. Dette bør ikke berøre de specifikke regler,

der er fastsat i Rådets fælles holdning 2005/69/RIA

og Rådets afgørelse

2007/533/RIA

(15)

Den europæiske søgeportal (ESP) bør udvikles og konfigureres på en sådan måde, at

det ikke er muligt at anvende datafelter til søgninger, som ikke vedrører personer eller

rejsedokumenter, eller som ikke findes i et EU-informationssystem, i Europol-dataene

eller INTERPOL-databasen.

For at sikre hurtig og systematisk brug af alle EU-informationssystemer bør den

europæiske søgeportal (ESP) anvendes til søgninger i det fælles identitetsregister, ind-

og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS], Eurodac og [ECRIS-TCN-systemet]. Den nationale

forbindelse til de forskellige EU-informationssystemer bør dog fastholdes som et

teknisk sikkerhedsnet. EU-organerne bør ligeledes anvende ESP til at søge i det

centrale SIS i overensstemmelse med deres adgangsrettigheder og for at udføre deres

opgaver. ESP bør være et supplerende middel til søgninger i det centrale SIS, Europol-

dataene og INTERPOL-systemerne og supplere de eksisterende specifikke

grænseflader.

Biometriske data såsom fingeraftryk og ansigtsbilleder er unikke og derfor meget mere

pålidelige end alfanumeriske data til at identificere en person. Den fælles biometriske

matchtjeneste (fælles BMS) bør være et teknisk redskab, der skal styrke og lette de

relevante EU-informationssystemers og de andre interoperabilitetskomponenters

funktion. Det vigtigste formål med den fælles BMS bør være at lette identifikationen

af en person, som kan være registreret i forskellige databaser, ved at matche dennes

biometriske data på tværs af forskellige systemer og ved at anvende en unik

teknologisk komponent i stedet for fem forskellige i hvert af de underliggende

systemer. Den fælles BMS bør både bidrage til sikkerheden og give finansielle,

vedligeholdelsesmæssige og driftsmæssige fordele ved at anvende en unik teknologisk

komponent i stedet for forskellige i hvert af de underliggende systemer. Alle

elektroniske fingeraftryksidentifikationssystemer, herunder dem, der i øjeblikket

anvendes til Eurodac, VIS og SIS, anvender biometriske skabeloner, der består af data,

der udledes af faktiske biometriske prøver. Den fælles BMS burde omgruppere og

lagre alle disse biometriske skabeloner på ét enkelt sted for at lette sammenligninger

på tværs af systemer ved hjælp af biometriske data og give stordriftsfordele med

hensyn til at udvikle og opretholde EU's centrale systemer.

Biometriske data udgør følsomme personoplysninger. Denne forordning bør fastsætte

grundlaget for og sikkerhedsforanstaltningerne ved behandling af sådanne data med

det formål entydigt at identificere de pågældende personer.

De systemer, der oprettes ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2017/2226

, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008

, [ETIAS-

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på

at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige

sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse

2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

Rådets fælles holdning 2005/69/RIA af 24. januar 2005 om udveksling af bestemte oplysninger med

INTERPOL (EUT L 27 af 29.1.2005, s. 61).

Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af

Schengeninformationssystemet (SIS II) (EUT L 205 af 7.8.2007, s. 63).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et

ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af

(16)

(17)

(18)

(19)

kom (2017) 0793 - Ingen titel

forordningen] om forvaltning af Unionens grænser, det system, der er indført ved

[Eurodac-forordningen] for at identificere ansøgere om international beskyttelse og

bekæmpe irregulær migration, og det system, der er indført ved [forordningen om

ECRIS-TCN-systemet], kræver for at være effektive, at der sker en præcis

identifikation af de tredjelandsstatsborgere, hvis personoplysninger er lagret heri.

(20)

Det fælles identitetsregister bør derfor lette og understøtte en korrekt identifikation af

personer, der er registreret i ind- og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS], Eurodac og

[ECRIS-TCN-systemet].

Personoplysninger, der lagres i disse EU-informationssystemer, kan vedrøre de samme

personer, men under forskellige eller ufuldstændige identiteter. Medlemsstaterne råder

over effektive metoder til at identificere deres borgere eller registrerede fastboende

personer i deres område, men det samme er ikke tilfældet for tredjelandsstatsborgere.

Interoperabiliteten mellem EU-informationssystemerne bør bidrage til en korrekt

identifikation af tredjelandsstatsborgere. Det fælles identitetsregister bør lagre de

personoplysninger om tredjelandsstatsborgere i disse systemer, der er nødvendige for

at foretage en mere præcis identifikation af disse personer, nemlig bl.a. deres identitet,

rejsedokumenter og biometriske data, uanset i hvilket system dataene oprindeligt blev

indsamlet. Kun de personoplysninger, der er strengt nødvendige for at foretage en

nøjagtig identitetskontrol, bør opbevares i det fælles identitetsregister. De

personoplysninger, der er registreret i det fælles identitetsregister, bør kun opbevares

så længe, det er strengt nødvendigt med henblik på de underliggende systemer, og bør

slettes automatisk, når dataene slettes i de underliggende systemer i overensstemmelse

med deres logiske adskillelse.

Den nye behandling, der består i at lagre disse data i det fælles identitetsregister i

stedet for at lagre dem i hvert af de særskilte systemer, er nødvendig for at øge

nøjagtigheden af den identifikation, der muliggøres med den elektroniske

sammenligning og matchning af sådanne data. At identiteten på og de biometriske data

for tredjelandsstatsborgere lagres i det fælles identitetsregister bør ikke på nogen måde

være til hinder for behandlingen af data med henblik på forordningerne om ind- og

udrejsesystemet, VIS, ETIAS, Eurodac eller ECRIS-TCN-systemet, eftersom det

fælles identitetsregister vil være en ny fælles komponent for disse underliggende

systemer.

I denne forbindelse er det nødvendigt at oprette en enkelt fil i det fælles

identitetsregister for hver person, der registreres i ind- og udrejsesystemet, VIS,

ETIAS, Eurodac eller ECRIS-TCN-systemet, for at opfylde formålet med korrekt

identifikation af tredjelandsstatsborgere inden for Schengenområdet og for at støtte

multiidentitetsdetektorens dobbelte formål, nemlig at lette identitetskontrol for

rejsende i god tro og bekæmpe identitetssvig. Den enkelte fil bør lagres et enkelt sted

og give alle behørigt autoriserede slutbrugere adgang til alle de mulige identiteter, der

er knyttet til en person.

Det fælles identitetsregister bør derfor understøtte multiidentitetsdetektorens

funktionsmåde og lette og effektivisere de retshåndhævende myndigheders adgang til

indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om

fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om

ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og

(EU) nr. 1077/2011 (forordningen om ind- og udrejsesystemet) (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20-82).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om

visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til

kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).

(21)

(22)

(23)

(24)

kom (2017) 0793 - Ingen titel

de EU-informationssystemer, der ikke er oprettet udelukkende med henblik på

forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning af grov kriminalitet.

(25)

Det fælles identitetsregister bør være et fælles register over identitetsdata og

biometriske data for tredjelandsstatsborgere, der er registreret i ind- og

udrejsesystemet, VIS, [ETIAS], Eurodac og [ECRIS-TCN-systemet], og fungere som

den fælles komponent mellem disse systemer til lagring af disse data og muliggøre

søgninger deri.

Alle registreringer i det fælles identitetsregister bør adskilles logisk ved automatisk at

markere de enkelte registreringer med det underliggende system, som registreringen

ligger i. Adgangskontrollen til det fælles identitetsregister bør anvende disse

markeringer til at markere, om registreringen er tilgængelig eller ej.

For at sikre en korrekt identifikation af en person skal medlemsstaternes kompetente

myndigheder med ansvar for forebyggelse og bekæmpelse af irregulær migration og

de kompetente myndigheder i henhold til artikel 3, stk. 7, i direktiv 2016/680 have

mulighed for at foretage søgninger i det fælles identitetsregister med den pågældende

persons biometriske data, som blev indsamlet under en identitetskontrol.

Hvis en persons biometriske data ikke kan bruges, eller hvis søgningen med disse data

ikke lykkes, bør søgningen foretages med identitetsdata for den pågældende person i

kombination med rejsedokumentdata. Hvis søgningen viser, at data om denne person

er lagret i det fælles identitetsregister, bør medlemsstaternes myndigheder have adgang

til denne persons identitetsdata, som er lagret i det fælles identitetsregister, uden at

skulle angive, hvilket EU-informationssystem dataene findes i.

Medlemsstaterne bør vedtage nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger for at

udpege de kompetente myndigheder, der skal foretage identitetskontrol ved hjælp af

det fælles identitetsregister, og fastsætte procedurer, betingelser og kriterier for

kontrollen i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Især bør beføjelserne

for en ansat hos disse myndigheder til at indsamle biometriske data under en

identitetskontrol af en person fastsættes i national lovgivning.

Med denne forordning bør der også indføres en ny mulighed for mere effektiv adgang

til data ud over de identitetsdata, der findes i ind- og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS]

eller Eurodac, for de retshåndhævende myndigheder, der er udpeget af

medlemsstaterne, og Europol. Data, herunder andre data end identitetsdata i disse

systemer, kan være nødvendige for at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge

terrorhandlinger eller alvorlige strafbare handlinger i en konkret sag.

Fuld adgang til andre nødvendige data, der er indeholdt i EU-informationssystemerne,

som er nødvendige med henblik på at forebygge, opdage og efterforske

terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger end de relevante

identitetsdata, der er omfattet af det fælles identitetsregister, og som er indsamlet ved

hjælp af biometriske data for denne person under en identitetskontrol, bør fortsat være

omfattet af bestemmelserne i de respektive retsakter. De udpegede retshåndhævende

myndigheder og Europol ved ikke på forhånd, hvilke af EU-informationssystemerne

der indeholder data om de personer, de har brug for at forespørge om. Dette resulterer i

forsinkelser og ineffektivitet, når de skal udføre deres opgaver. En slutbruger, som er

godkendt af den udpegede myndighed, bør derfor have lov til at se, i hvilke af EU-

informationssystemerne dataene, der svarer til forespørgslen, er registreret. Det

pågældende system vil dermed blive markeret efter den automatiske verifikation af,

om der er et hit i systemet (en såkaldt hit/intet hit-påtegning).

(26)

(27)

(28)

(29)

(30)

(31)

kom (2017) 0793 - Ingen titel

(32)

Logfilerne over forespørgsler i det fælles identitetsregister bør vise formålet med

forespørgslen. Hvis en sådan forespørgsel blev udført ved hjælp af totrinstilgangen,

bør logfilerne indeholde en henvisning til den nationale fil for undersøgelsen eller

sagen og derfor angive, at forespørgslen blev foretaget med henblik på at forebygge,

opdage og efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger.

Forespørgsler i det fælles identitetsregister fra medlemsstaternes udpegede

myndigheder og Europol med henblik på at opnå et svar med hit-påtegning, der

angiver, at dataene er registreret i ind- og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS] eller

Eurodac, kræver elektronisk behandling af personoplysninger. En hit-påtegning vil

ikke vise personoplysninger om den pågældende person, men blot angive, at nogle af

dennes data er lagret i et af systemerne. Den autoriserede slutbruger bør ikke træffe

nogen negativ afgørelse vedrørende den pågældende person alene på grundlag af den

simple forekomst af en hit-påtegning. Slutbrugerens adgang til en hit-påtegning vil

derfor være et meget begrænset indgreb i retten til beskyttelse af personoplysninger

om den pågældende person, men det vil være nødvendigt at give den udpegede

myndighed og Europol lov til at håndtere anmodningen om adgang til

personoplysninger mere effektivt direkte i det system, som ifølge påtegningen

indeholder dem.

Datakonsultationen i to trin er særlig værdifuld i de tilfælde, hvor den mistænkte,

gerningsmanden eller det formodede offer for en terrorhandling eller andre alvorlige

forbrydelser er ukendt. I disse tilfælde bør det fælles identitetsregister gøre det muligt

at finde det informationssystem, som indeholder oplysninger om den pågældende

person, i en enkelt søgning. Ved at gøre det obligatorisk for de retshåndhævende

myndigheder at bruge denne nye tilgang i sådanne tilfælde bør adgangen til de

personoplysninger, der er lagret i ind- og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS] og Eurodac,

ske uden krav om en forudgående søgning i de nationale databaser og indledning af en

forudgående

søgning

andre

medlemsstaters

elektroniske

fingeraftryksidentifikationssystem i henhold til afgørelse 2008/615/RIA. Princippet

om forudgående søgning begrænser effektivt muligheden for, at medlemsstaternes

myndigheder kan benytte systemer i forbindelse med begrundede

retshåndhævelsesformål, og kan dermed resultere i, at de mister muligheden for at

finde frem til de nødvendige oplysninger. Kravene om en forudgående søgning i de

nationale databaser og indledningen af en forudgående søgning i andre medlemsstaters

elektroniske fingeraftryksidentifikationssystemer i henhold til afgørelse 2008/615/RIA

bør kun ophøre med at gælde, når den alternative sikkerhedsforanstaltning i form af

totrinstilgangen til de retshåndhævende myndigheders adgang gennem det fælles

identitetsregister er taget i brug.

Multiidentitetsdetektoren (MID) bør oprettes for at støtte det fælles identitetsregisters

funktion og målene for ind- og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS], Eurodac, SIS og

[ECRIS-TCN-systemet]. For at alle disse EU-informationssystemer effektivt kan

opfylde deres formål, kræves der en præcis identifikation af de personer, hvis

personoplysninger er lagret deri.

Muligheden for at nå målene for EU-informationssystemerne bringes i fare, fordi

myndighederne på nuværende tidspunkt ikke kan anvende disse systemer til at

foretage en tilstrækkeligt pålidelig verifikation af identiteten på de

tredjelandsstatsborgere, hvis data er lagret i de forskellige systemer. Dette skyldes, at

de identitetsdata, som er lagret i et givet individuelt system, kan være svigagtige,

ukorrekte eller ufuldstændige, og at der i øjeblikket ingen mulighed er for at opdage

sådanne svigagtige, ukorrekte eller ufuldstændige identitetsdata ved at sammenligne

(33)

(34)

(35)

(36)

kom (2017) 0793 - Ingen titel

med data, der er lagret i et andet system. For at afhjælpe denne situation er det

nødvendigt at have et teknisk instrument på EU-plan, der gør det muligt præcist at

identificere tredjelandsstatsborgere til disse formål.

(37)

Multiidentitetsdetektoren (MID) bør oprette og lagre links mellem data i de forskellige

EU-informationssystemer med henblik på at påvise flere identiteter, både for at lette

identitetskontrollen af rejsende i god tro og bekæmpe identitetssvig. MID bør kun

indeholde links mellem personer, der optræder i mere end ét EU-informationssystem,

og være strengt begrænset til de data, som er nødvendige for at verificere, at en person

er registreret lovligt eller ulovligt under forskellige biografiske identiteter i forskellige

systemer, eller for at præcisere, at to personer med lignende biografiske data måske

ikke er den samme person. Databehandling gennem den europæiske søgeportal (ESP)

og den fælles biometriske matchtjeneste (fælles BMS) for at forbinde de enkelte filer

på tværs af de individuelle systemer bør holdes på et absolut minimum og er derfor

begrænset til påvisning af flere identiteter på det tidspunkt, hvor nye data føjes til et af

de informationssystemer, der indgår i det fælles identitetsregister og i SIS. MID bør

omfatte sikkerhedsforanstaltninger mod potentiel forskelsbehandling eller ugunstige

afgørelser vedrørende personer med flere lovlige identiteter.

Denne forordning indeholder bestemmelser om nye databehandlingsoperationer til

korrekt identifikation af de pågældende personer. Dette udgør et indgreb i deres

grundlæggende rettigheder, som er beskyttet af artikel 7 og 8 i chartret om

grundlæggende rettigheder. Eftersom en effektiv gennemførelse af EU-

informationssystemerne afhænger af, at der foretages en korrekt identifikation af de

pågældende personer, er et sådant indgreb begrundet i de samme mål, som hvert af

disse systemer er blevet oprettet for, nemlig en effektiv forvaltning af Unionens

grænser, den interne sikkerhed i Unionen, en effektiv gennemførelse af Unionens asyl-

og visumpolitik og bekæmpelse af irregulær migration.

Den europæiske søgeportal (ESP) og den fælles biometriske matchtjeneste (fælles

BMS) bør sammenligne data i det fælles identitetsregister og SIS om personer, når en

national myndighed eller et EU-organ foretager nye registreringer. Denne

sammenligning bør automatiseres. Det fælles identitetsregister og SIS bør bruge den

fælles BMS til at opdage mulige links på grundlag af biometriske data. Det fælles

identitetsregister og SIS bør bruge ESP til at opdage mulige links på grundlag af

alfanumeriske data. Det fælles identitetsregister og SIS bør være i stand til at

identificere identiske eller lignende data om tredjelandsstatsborgere, der er lagret i

flere forskellige systemer. Når det er tilfældet, bør der oprettes et link, der angiver, at

det er den samme person. Det fælles identitetsregister og SIS bør konfigureres således,

at mindre translitterations- eller stavefejl opdages på en sådan måde, at det ikke skaber

nogen uberettiget hindring for den berørte tredjelandsstatsborger.

Den nationale myndighed eller det EU-organ, der registrerede dataene i det respektive

EU-informationssystem, bør bekræfte eller ændre disse links. Denne myndighed bør

have adgang til de data, der er lagret i det fælles identitetsregister eller SIS og i

multiidentitetsdetektoren (MID) med henblik på manuel identitetsverifikation.

Adgangen til multiidentitetsdetektoren (MID) for medlemsstaternes myndigheder og

de EU-organer, der har adgang til mindst ét EU-informationssystem i det fælles

identitetsregister eller til SIS, bør begrænses til såkaldte røde links, hvor de

sammenkædede data har samme biometriske data, men forskellige identitetsdata, og

den myndighed, der er ansvarlig for verifikationen af forskellige identiteter, har

konkluderet, at de henviser ulovligt til den samme person, eller hvor de

(38)

(39)

(40)

(41)

kom (2017) 0793 - Ingen titel

sammenkædede data består af lignende identitetsdata, og den myndighed, der har

ansvaret for verifikationen af forskellige identiteter, har konkluderet, at de henviser

ulovligt til den samme person. Såfremt de sammenkædede identitetsdata ikke er ens,

bør der oprettes et gult link, og der bør foretages en manuel verifikation for at bekræfte

linket eller ændre farven i overensstemmelse hermed.

(42)

Den manuelle verifikation af flere identiteter bør sikres af den myndighed, der har

indlæst eller ajourført de data, der udløste et hit, som resulterede i et link til data, der

allerede er lagret i et andet EU-informationssystem. Den myndighed, der er ansvarlig

for verifikationen af flere identiteter, bør vurdere, om der er flere lovlige eller ulovlige

identiteter. En sådan vurdering bør så vidt muligt foretages i nærværelse af

tredjelandsstatsborgeren og om nødvendigt ved at anmode om yderligere

præciseringer eller oplysninger. En sådan vurdering bør udføres straks i

overensstemmelse med de retlige krav med hensyn til rigtigheden af oplysninger i

henhold til EU-retten og national ret.

Med hensyn til de opnåede links til Schengeninformationssystemet (SIS) vedrørende

indberetninger om personer, der er eftersøgte med henblik på anholdelse, overgivelse

eller udlevering, indberetninger om forsvundne eller sårbare personer, om personer,

der eftersøges med henblik på at yde bistand i forbindelse med en retssag, om

personer, der er genstand for diskret kontrol eller målrettet kontrol, eller om ukendte

eftersøgte personer, bør den ansvarlige myndighed for verifikationen af flere

identiteter være SIRENE-kontoret i den medlemsstat, der oprettede indberetningen.

Disse kategorier af SIS-indberetninger er følsomme og bør ikke nødvendigvis deles

med de myndigheder, der oprettede eller ajourførte dataene i et af de andre EU-

informationssystemer. Oprettelsen af et link til SIS-data bør ikke berøre de

foranstaltninger, der skal træffes i overensstemmelse med [SIS-forordningerne].

eu-LISA bør indføre automatiserede kontrolmekanismer for datakvalitet og fælles

datakvalitetsindikatorer. eu-LISA bør være ansvarlig for at udvikle en central

overvågningskapacitet for datakvalitet og for at udarbejde regelmæssige

dataanalyserapporter for at forbedre kontrollen med gennemførelsen og anvendelsen af

EU-informationssystemerne i medlemsstaterne. De fælles kvalitetsindikatorer bør

omfatte minimumskvalitetsstandarderne for at lagre data i EU-informationssystemerne

eller interoperabilitetskomponenterne. Målet med sådanne datakvalitetsstandarder bør

være, at EU-informationssystemerne og interoperabilitetskomponenterne automatisk

kan finde tilsyneladende forkerte eller inkonsekvente dataregistreringer, så den

medlemsstat, hvorfra dataene kommer, kan verificere dataene og træffe eventuelle

nødvendige afhjælpende foranstaltninger.

Kommissionen bør evaluere eu-LISA's kvalitetsrapporter og om nødvendigt fremsætte

henstillinger til medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør have ansvaret for at udarbejde

en handlingsplan, der beskriver tiltag for at rette op på eventuelle mangler i forhold til

datakvalitet, og bør løbende aflægge rapport om deres fremskridt.

Det universelle meddelelsesformat (UMF) bør fastsættes som standard for struktureret,

grænseoverskridende

informationsudveksling

mellem

informationssystemer,

myndigheder og/eller organisationer på området for retlige og indre anliggender. Via

UMF bør der fastsættes et fælles ordforråd og logiske strukturer til almindeligt

udvekslede oplysninger med det formål at lette interoperabiliteten, således at indholdet

af de udvekslede oplysninger kan fastsættes og læses på en konsekvent og semantisk

ækvivalent måde.

(43)

(44)

(45)

(46)

kom (2017) 0793 - Ingen titel

(47)

Der bør oprettes et centralt register til rapportering og statistik (CRRS), der skal

generere statistiske data og analytisk rapportering på tværs af systemerne til politiske,

operationelle og datakvalitetsmæssige formål. eu-LISA bør indføre, gennemføre og

hoste CRRS på sine tekniske websteder, der indeholder anonyme statistiske

oplysninger fra de ovennævnte systemer, det fælles identitetsregister,

multiidentitetsdetektoren og den fælles biometriske matchtjeneste. De data, der er

indeholdt i CRRS, bør ikke gøre det muligt at identificere enkeltpersoner. eu-LISA bør

udlevere dataene anonymt og registrere sådanne anonyme data i CRRS. Processen

med at anonymisere data bør automatiseres, og eu-LISA's personale bør ikke gives

direkte adgang til personoplysninger, som er lagret i EU-informationssystemerne eller

i interoperabilitetskomponenterne.

Forordning (EU) 2016/679 bør finde anvendelse på de nationale myndigheders

behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning, medmindre en sådan

behandling foretages af de udpegede myndigheder eller centrale adgangspunkter i

medlemsstaterne med henblik på forebyggelse, opdagelse eller efterforskning af

terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger, hvor Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) 2016/680 bør finde anvendelse.

De særlige bestemmelser om databeskyttelse i [forordningen om ind- og

udrejsesystemet], forordning (EF) nr. 767/2008, [ETIAS-forordningen] og [SIS-

forordningen inden for grænsekontrol] bør finde anvendelse på behandlingen af

personoplysninger i de respektive systemer.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001

bør finde anvendelse på

behandlingen af personoplysninger i eu-LISA og andre EU-institutioner og -organer,

når de udfører deres opgaver i henhold til denne forordning, uden at det berører

forordning (EU) 2016/794, som bør finde anvendelse på behandlingen af

personoplysninger i Europol.

De nationale tilsynsmyndigheder, som er oprettet i henhold til [forordning (EU)

2016/679], bør kontrollere, at medlemsstaternes behandling af personoplysninger er

lovlig, mens Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, som er oprettet ved

forordning (EF) nr. 45/2001, bør kontrollere EU-institutionernes og -organernes

aktiviteter i forbindelse med behandlingen af personoplysninger. Den Europæiske

Tilsynsførende for Databeskyttelse og tilsynsmyndighederne bør samarbejde om at

overvåge behandlingen af personoplysninger i interoperabilitetskomponenterne.

"(...) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i henhold til artikel

28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001, og afgav udtalelse den [...]."

For så vidt angår fortrolighed bør de relevante bestemmelser i vedtægten for

tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige

ansatte finde anvendelse på de tjenestemænd og øvrige ansatte, hvis arbejde har

forbindelse til SIS.

Både medlemsstaterne og eu-LISA bør opretholde sikkerhedsplaner for at lette

gennemførelsen af sikkerhedsforpligtelser og bør samarbejde indbyrdes om at tage

hånd om sikkerhedsspørgsmål. eu-LISA bør også sikre, at den seneste teknologiske

udvikling udnyttes kontinuerligt for at sikre dataintegriteten for så vidt angår

udvikling, udformning og styring af interoperabilitetskomponenterne.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -

organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(48)

(49)

(50)

(51)

(52)

(53)

(54)

kom (2017) 0793 - Ingen titel

(55)

Gennemførelsen af de interoperabilitetskomponenter, der er fastsat bestemmelser om i

denne forordning, vil påvirke den måde, hvorpå der foretages kontrol ved

grænseovergangene. Det vil være resultatet af en kombineret anvendelse af de

eksisterende regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399

reglerne om interoperabilitet i henhold til denne forordning.

Som følge af denne kombinerede anvendelse af reglerne bør den europæiske

søgeportal (ESP) udgøre det vigtigste adgangspunkt for obligatorisk systematisk

søgning i databaser efter oplysninger om tredjelandsstatsborgere ved grænseovergange

i henhold til Schengengrænsekodeksen. Derudover bør de identitetsdata, der førte til

klassificeringen af et link i multiidentitetsdetektoren (MID) som et rødt link, tages i

betragtning af grænsevagterne for at vurdere, hvorvidt personen opfylder betingelserne

for indrejse som fastsat i Schengengrænsekodeksen. Det forhold. at der er et rødt link,

udgør dog ikke i sig selv en begrundelse for at nægte indrejse, og de eksisterende

grunde til at nægte indrejse i henhold til Schengengrænsekodeksen bør derfor ikke

ændres.

Det vil være hensigtsmæssigt at ajourføre den praktiske vejledning for grænsevagter

for at præcisere dette.

Dog vil der være behov for en ændring af forordning (EU) 2016/399 for

forpligtelsen for grænsevagterne til at henvise en tredjelandsstatsborger til

anden linje, såfremt anvendelsen af multiidentitetsdetektoren (MID)

europæiske søgeportal (ESP) viser et gult eller rødt link, for ikke at

ventetiden ved kontrollen i første linje.

at tilføje

kontrol i

via den

forlænge

(56)

(57)

(58)

(59)

Hvis forespørgslen i multiidentitetsdetektoren (MID) gennem den europæiske

søgeportal (ESP) resulterer i et gult link eller viser et rødt link, bør grænsevagten i

anden linje benytte det fælles identitetsregister eller Schengeninformationssystemet

eller begge til at vurdere oplysningerne om den person, der kontrolleres, for manuelt at

verificere dennes anden identitet og tilpasse farven på linket, hvis det er nødvendigt.

For at understøtte både statistik og rapportering er det nødvendigt at give adgang til

bemyndigede medarbejdere i de kompetente myndigheder, institutioner og organer,

der er fastsat i denne forordning, så de kan benytte visse data vedrørende visse

interoperabilitetskomponenter uden at give mulighed for identifikation af

enkeltpersoner.

For at give de kompetente myndigheder og EU-organerne mulighed for at tilpasse sig

de nye krav om brug af den europæiske søgeportal (ESP) er det nødvendigt at fastsætte

en overgangsperiode. Ligeledes med henblik på at give multiidentitetsdetektoren

(MID) mulighed for at fungere både sammenhængende og optimalt bør der etableres

overgangsforanstaltninger, når driften deraf indledes.

Omkostningerne til udvikling af de planlagte interoperabilitetskomponenter under den

nuværende flerårige finansielle ramme er lavere end det resterende beløb på budgettet

til intelligente grænser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

515/2014

. I medfør af artikel 5, stk. 5, litra b), i forordning (EU) nr. 515/2014 bør det

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2006 om en EU-kodeks for

personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et

instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af

Fonden for Intern Sikkerhed

og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF (EUT L 150 af

20.5.2014, s. 143).

(60)

(61)

(62)

kom (2017) 0793 - Ingen titel

beløb, der for øjeblikket er afsat til udvikling af IT-systemer til støtte for forvaltningen

af migrationsstrømme på tværs af de ydre grænser, følgelig omfordeles ved hjælp af

denne forordning.

(63)

For at supplere visse detaljerede tekniske aspekter af denne forordning bør beføjelsen

til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde uddelegeres til Kommissionen med henblik på profilerne for brugere af

den europæiske søgeportal (ESP) og indholdet og formatet af svarene fra ESP. Det er

navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit

forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i

overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016

om bedre lovgivning

. For at sikre lige deltagelse i udarbejdelsen af delegerede

retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på

samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk

adgang til møder i de ekspertgrupper i Kommissionen, der beskæftiger sig med

udarbejdelsen af delegerede retsakter.

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør

Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage nærmere regler om:

automatiske datakvalitetskontrolmekanismer, -procedurer og -indikatorer, udvikling af

UMF-standarden, procedurer til bestemmelse af tilfælde af ens identiteter, driften af

det centrale register for rapportering og statistik og en samarbejdsprocedure i tilfælde

af sikkerhedshændelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011

Forordning (EU) 2016/794 finder anvendelse på Europols behandling af oplysninger

med henblik på denne forordning.

Denne forordning berører ikke anvendelsen af direktiv 2004/38/EF.

Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som

bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning,

som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder

efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af

Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne

forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det

Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF

; Det Forenede

Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er

bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland

ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF

: Irland deltager derfor ikke i

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=uriserv:OJ.L_.2016.123.01.0001.01.DAN.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle

regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af

gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 131 af

1.6.2000, s. 43).

Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse

bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(64)

(65)

(66)

(67)

(68)

(69)

(70)

kom (2017) 0793 - Ingen titel

vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i

Irland.

(71)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af

bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den

Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters

associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne

henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, B og G, i Rådets

afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til

nævnte aftale

For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i

Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske

Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i

gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne

, henhørende

under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, B og G, i afgørelse 1999/437/EF

sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i

Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske

Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om

Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union,

Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske

Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af

Schengenreglerne

, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, B

og G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse

2011/350/EU

For så vidt angår Cypern udgør bestemmelserne vedrørende SIS og VIS bestemmelser,

der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel

3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003.

For så vidt angår Bulgarien og Rumænien udgør bestemmelserne vedrørende SIS og

VIS bestemmelser, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har

tilknytning dertil, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 sammenholdt med

Rådets afgørelse 2010/365/EU

og Rådets afgørelse (EU) 2017/1908

For så vidt angår Kroatien udgør bestemmelserne vedrørende SIS og VIS

bestemmelser, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning

dertil, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011, og bør sammenholdes med

Rådets afgørelse (EU) 2017/733

(72)

(73)

(74)

(75)

(76)

EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1.

EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19.

Rådets afgørelse 2010/365/EU af 29. juni 2010 om anvendelse af Schengenreglernes bestemmelser om

Schengeninformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien (EUT L 166 af 1.7.2010, s. 17).

Rådets afgørelse (EU) 2017/1908 af 12 oktober 2017 om anvendelse af visse bestemmelser i

Schengenreglerne om visuminformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien (EUT L 269

af 19.10.2017, s. 39).

Rådets afgørelse (EU) 2017/733 af 25. april 2017 om anvendelsen af bestemmelserne i

Schengenreglerne om Schengeninformationssystemet i Kroatien (EUT L 108 af 26.4.2017, s. 31).

kom (2017) 0793 - Ingen titel

(77)

Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som

navnlig er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

og skal anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

For at denne forordning skal passe ind i den eksisterende juridiske ramme, bør

forordning (EU) 2016/399, forordning (EU) 2017/2226, Rådets afgørelse

2008/633/RIA, forordning (EF) 767/2008 og Rådets afgørelse 2004/512/EF ændres i

overensstemmelse hermed

—

(78)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter sammen med [forordning 2018/xx om interoperabilitet i

politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration] en ramme, der skal sikre

interoperabilitet mellem ind-og udrejsesystemet, visuminformationssystemet (VIS),

[EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)], Eurodac og

Schengeninformationssystemet (SIS) og [det europæiske informationssystem til

udveksling af oplysninger fra strafferegistre vedrørende tredjelandsstatsborgere

(ECRIS-TCN)], således at disse systemer og data kan supplere hinanden.

Rammen skal omfatte følgende interoperabilitetskomponenter:

en europæisk søgeportal (ESP)

en fælles biometrisk matchtjeneste (fælles BMS)

et fælles identitetsregister

en multiidentitetsdetektor (MID).

Denne forordning fastsætter også bestemmelser om datakvalitetskrav, om et

universelt meddelelsesformat (UMF) og om et centralt register til rapportering og

statistik (CRRS) og fastsætter ansvarsområderne for medlemsstaterne og Agenturet

for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med

Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) med hensyn til udformning og drift af

interoperabilitetskomponenterne.

Denne forordning tilpasser også procedurer og betingelser for adgangen for

medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og Den Europæiske Unions

Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) til ind- og udrejsesystemet,

visuminformationssystemet (VIS), [EU-systemet vedrørende rejseinformation og

rejsetilladelse (ETIAS)] og Eurodac med henblik på forebyggelse, opdagelse og

efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger, der

henhører under deres kompetence.

Artikel 2

Mål om interoperabilitet

Ved at sikre interoperabilitet har denne forordning følgende mål:

at forbedre forvaltningen af de ydre grænser

kom (2017) 0793 - Ingen titel

at bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af irregulær migration

at bidrage til et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed

og retfærdighed, herunder at opretholde den offentlige sikkerhed og den

offentlige orden samt beskytte sikkerheden på medlemsstaternes område

at forbedre gennemførelsen af den fælles visumpolitik

at bistå med at behandle ansøgninger om international beskyttelse.

sikre korrekt identifikation af personer

bidrage til bekæmpelse af identitetssvig

forbedre og harmonisere

informationssystemer

datakvalitetskravene

respektive

EU-

Målene for at sikre interoperabilitet skal opnås ved at:

lette den tekniske og operationelle gennemførelse i medlemsstaterne af

eksisterende og fremtidige EU-informationssystemer

styrke og forenkle de betingelser for datasikkerhed og databeskyttelse, der

styrer de respektive EU-informationssystemer, og gøre dem mere ensartede

effektivisere betingelserne for retshåndhævende myndigheders adgang til ind-

og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS] og Eurodac

støtte formålet med ind- og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS], Eurodac, SIS og

[ECRIS-TCN-systemet].

Artikel 3

Anvendelsesområde

Denne forordning gælder for [ind- og udrejsesystemet], visuminformationssystemet

(VIS), [det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse

(ETIAS)] og Schengeninformationssystemet (SIS).

Denne forordning gælder for personer, hvis personoplysninger må behandles i de

EU-informationssystemer, der er nævnt i stk. 1.

Artikel 4

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

"ydre grænser": ydre grænser som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU)

2016/399

"grænsekontrol": grænsekontrol som defineret i artikel 2, nr. 11, i forordning

(EU) 2016/399

"grænsemyndighed: den grænsevagt, der i overensstemmelse med national

lovgivning er udpeget til at foretage ind- og udrejsekontrol

"tilsynsmyndigheder": den tilsynsmyndighed, der er oprettet i henhold til

artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, og den tilsynsmyndighed, der er

oprettet i henhold til artikel 41, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/680

"verifikation": sammenligning af datasæt for at kontrollere, om en påstået

identitet er ægte (kontrol ved sammenligning af to datasæt)

kom (2017) 0793 - Ingen titel

"identifikation": fastlæggelse af en persons identitet via en databasesøgning på

grundlag af flere datasæt (kontrol ved sammenligning af mange datasæt)

"tredjelandsstatsborger":

en person, der ikke er unionsborger, jf. artikel 20, stk. 1, i traktaten, eller en

statsløs person eller en person, hvis nationalitet er ukendt

"alfanumeriske data": data, der er angivet med bogstaver, tal, specialtegn,

mellemrum og skilletegn

"identitetsdata": de data, som er omhandlet i artikel 27, stk. 3, litra a)-h)

"fingeraftryksdata": data om en persons fingeraftryk

"ansigtsbillede": digitale billeder af ansigtet

"biometriske data": fingeraftryksdata og/eller ansigtsbillede

"biometrisk skabelon": en matematisk gengivelse opnået ved at udlede træk fra

biometriske data begrænset til de egenskaber, som er nødvendige for at

foretage identifikationer og verifikationer

"rejsedokument": et pas eller et andet tilsvarende dokument, som giver

indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med visum

"rejsedokumentoplysninger": type, nummer og udstedelsesland for

rejsedokumentet, udløbsdato for rejsedokumentets gyldighed og koden på tre

bogstaver for det land, der udsteder rejsedokumentet

"rejsetilladelse": rejsetilladelse som defineret i artikel 3 i [ETIAS-

forordningen]

"visum til kortvarigt ophold": visum som defineret i artikel 2, stk. 2, litra a), i

forordning (EF) nr. 810/2009

"EU-informationssystemer": de store IT-systemer, som forvaltes af eu-LISA

"Europol-data": de personoplysninger, der forelægges Europol til de formål,

der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2016/794

"INTERPOL-databaser": INTERPOL's database over stjålne og bortkomne

rejsedokumenter og INTERPOL's database over rejsedokumenter med

tilknyttede notifikationer (TDAWN)

"match": et sammenfald, der fastslås ved at sammenligne to eller flere

forekomster af personoplysninger, der er registreret eller ved at blive registreret

i et informationssystem eller en database

"hit": bekræftelse af et eller flere match

"politimyndighed": "kompetent myndighed" som defineret i artikel 3, stk. 7, i

direktiv 2016/680

"udpegede myndigheder": myndigheder udpeget af medlemsstaterne som

omhandlet i artikel 29, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2226, artikel 3, stk. 1, i

Rådets afgørelse 2008/633/RIA, [artikel 43 i ETIAS-forordningen] og [artikel

6 i Eurodac-forordningen]

"terrorhandling": en lovovertrædelse i henhold til national ret, der svarer til

eller er ligestillet med en af de i direktiv (EU) 2017/541 omhandlede

lovovertrædelser

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)

17)

18)

19)

20)

21)

22)

23)

24)

25)

kom (2017) 0793 - Ingen titel

26)

"alvorlig strafbar handling": en lovovertrædelse, som svarer til eller er

ligestillet med en af de i artikel 2, stk. 2, i rammeafgørelse 2002/584/RIA

omhandlede lovovertrædelser, hvis de i henhold til national ret kan straffes

med frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal

varighed på mindst tre år

"ind- og udrejsesystem": ind- og udrejsesystemet som omhandlet i forordning

(EU) 2017/2226 "VIS":

visuminformationssystemet som omhandlet i forordning (EF) nr. 767/2008

["ETIAS": det europæiske system for rejseoplysninger og rejsetilladelser som

omhandlet i ETIAS-forordningen]

"Eurodac": Eurodac som omhandlet i [Eurodac-forordningen]

"SIS": Schengeninformationssystemet som omhandlet [i SIS-forordningen

inden for grænsekontrol, SIS-forordningen inden for retshåndhævelse og SIS-

forordningen inden for ulovlig tilbagevenden]

["ECRIS-TCN-systemet": det europæiske informationssystem vedrørende

strafferegistre, der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over

tredjelandsstatsborgere og statsløse personer som omhandlet i forordningen om

ECRIS-TCN-systemet]

"ESP": den europæiske søgeportal som omhandlet i artikel 6

"fælles BMS": den fælles biometriske matchtjeneste som omhandlet i artikel 15

"det fælles identitetsregister":

det fælles identitetsregister som omhandlet i artikel 17

"MID": multiidentitetsdetektoren som omhandlet i artikel 25

"CRRS": det centrale register for rapportering og statistik som omhandlet i

artikel 39.

Artikel 5

Ikke-forskelsbehandling

27)

28)

29)

30)

31)

32)

33)

34)

35)

36)

37)

Behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning må ikke medføre

forskelsbehandling af en person på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro,

handicap, alder eller seksuel orientering. Den skal fuldt ud respektere den menneskelige

værdighed og integritet. Der skal tages særligt hensyn til børn, ældre og personer med

handicap.

KAPITEL II

Den europæiske søgeportal

Artikel 6

En europæisk søgeportal

Der oprettes en europæisk søgeportal (ESP) med henblik på at sikre, at

medlemsstaternes myndigheder og EU-organerne har hurtig, problemfri, effektiv,

systematisk og kontrolleret adgang til de EU-informationssystemer, Europol-data og

INTERPOL-databaser, som de skal bruge til at udføre deres opgaver i

overensstemmelse med deres adgangsret, og for at understøtte målene i ind- og

kom (2017) 0793 - Ingen titel

udrejsesystemet, VIS, [ETIAS], Eurodac, SIS, [ECRIS-TCN-systemet] og Europol-

dataene.

ESP skal bestå af:

en central infrastruktur, herunder en søgeportal, der muliggør samtidige

søgninger i ind- og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS], Eurodac, SIS, [ECRIS-

TCN-systemet] samt Europol-dataene og Interpol-databaserne

en sikker kommunikationskanal mellem ESP, medlemsstaterne og de EU-

organer, der har ret til at bruge ESP i overensstemmelse med EU-retten

en sikker kommunikationsinfrastruktur mellem ESP og ind- og

udrejsesystemet, VIS, [ETIAS], Eurodac, det centrale SIS, [ECRIS-TCN-

systemet], Europol-dataene og INTERPOL-databaserne samt mellem ESP og

de centrale infrastrukturer i det fælles identitetsregister og

multiidentitetsdetektoren.

Artikel 7

Brug af den europæiske søgeportal

Brugen af ESP er forbeholdt medlemsstaternes myndigheder og de EU-organer, der

har adgang til ind- og udrejsesystemet,

[ETIAS], VIS, SIS, Eurodac og [ECRIS-TCN-

systemet], til det fælles identitetsregister og multiidentitetsdetektoren samt Europol-

dataene og INTERPOL-databaserne

i henhold til EU-retten eller national ret

vedrørende en sådan adgang.

De myndigheder, der henvises til i stk. 1, bruger ESP til at søge efter data om

personer eller deres rejsedokumenter i de centrale systemer i ind- og udrejsesystemet,

VIS og [ETIAS] i overensstemmelse med deres adgangsret i henhold til EU-retten og

national ret. De bruger også ESP til at foretage forespørgsler i det fælles

identitetsregister i overensstemmelse med deres adgangsret i henhold til denne

forordning, til de i artikel 20, 21 og 22 nævnte formål.

De myndigheder i medlemsstaterne, der er nævnt i stk. 1, kan benytte ESP til at søge

efter data om personer eller deres rejsedokumenter i det centrale SIS, der er nævnt i

[SIS-forordningen inden for grænsekontrol og SIS-forordningen inden for

retshåndhævelse]. Adgangen til det centrale SIS via ESP skal etableres gennem det

nationale system (N.SIS) for hver medlemsstat, jf. [artikel 4, stk. 2, i SIS-

forordningen inden for grænsekontrol og i SIS-forordningen inden for

retshåndhævelse].

EU-organerne skal bruge ESP til at søge efter data om personer eller deres

rejsedokumenter i det centrale SIS.

De myndigheder, der henvises til i stk. 1, kan benytte ESP til at søge efter data om

personer eller deres rejsedokumenter i INTERPOL-databaserne i overensstemmelse

med deres adgangsret i henhold til EU-retten og national ret.

Artikel 8

Profiler for brugerne af den europæiske søgeportal

Med henblik på at muliggøre brugen af ESP opretter eu-LISA en profil for hver

kategori af brugere af ESP i overensstemmelse med de tekniske detaljer og

adgangsrettigheder, som er nævnt i stk. 2, herunder, i overensstemmelse med EU-

retten og national ret:

eu-LISA udvikler og står for den tekniske forvaltning af ESP.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

de dataområder, som skal bruges til at forespørge

de EU-informationssystemer, Europol-data, INTERPOL-databaser, der skal og

kan konsulteres, og som skal give et svar til brugeren

de data, der gives i hvert svar.

Kommissionen vedtager delegerede retsakter som omhandlet i artikel 63 for at

specificere de tekniske oplysninger om de i stk. 1 nævnte profiler over for de brugere

af ESP, som er nævnt i artikel 7, stk. 1, i overensstemmelse med deres adgangsret.

Artikel 9

Forespørgsler

Brugerne af ESP foretager en forespørgsel ved at indføre data i ESP i

overensstemmelse med deres brugerprofil og adgangsrettigheder. Hvis der er

foretaget en forespørgsel, skal ESP foretage forespørgsler samtidigt ved hjælp af de

data, som er indlæst af brugere af ESP, ind- og udrejsesystemet,

[ETIAS], VIS, SIS,

Eurodac, [ECRIS-TCN-systemet] og det fælles identitetsregister samt Europol-

dataene og INTERPOL-databaserne.

De dataområder, der anvendes til at foretage en forespørgsel via ESP, skal svare til

de dataområder vedrørende personer eller rejsedokumenter, der kan anvendes til at

foretage forespørgsler i de forskellige EU-informationssystemer, Europol-dataene og

INTERPOL-databaserne i overensstemmelse med de retlige instrumenter, der

regulerer dem.

eu-LISA gennemfører et grænsefladekontroldokument baseret på UMF som

omhandlet i artikel 38 for ESP.

Ind- og udrejsesystemet, [ETIAS], VIS, SIS, Eurodac, [ECRIS-TCN-systemet], det

fælles identitetsregister og multiidentitetsdetektoren samt Europol-dataene

INTERPOL-databaserne

giver de data, de indeholder som følge af forespørgslen i

ESP.

Ved en forespørgsel i INTERPOL-databaserne sikrer udformningen af ESP, at de

data, der anvendes af brugeren af ESP til at foretage en forespørgsel, ikke deles med

ejerne af INTERPOL-dataene.

Svaret til brugerne af ESP er unikt og indeholder alle de oplysninger, som brugeren

har adgang til i henhold til EU-retten. Om nødvendigt angives det i svaret fra ESP,

hvilket informationssystem eller database dataene kommer fra.

Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, jf. artikel 63, for at præcisere form og

indhold af svarene fra ESP.

Artikel 10

Opbevaring af logfiler

Med forbehold af [artikel 46 i forordningen om ind- og udrejsesystemet], artikel 34 i

forordning (EF) nr. 767/2008, [artikel 59 i forslaget om ETIAS] og artikel 12 og 18 i

SIS-forordningen inden for grænsekontrol fører eu-LISA logfiler over alle

databehandlinger i ESP. Disse logfiler skal omfatte især følgende:

medlemsstatens myndighed og den enkelte bruger af ESP, herunder den

anvendte ESP-profil som omhandlet i artikel 8

dato og klokkeslæt for forespørgslen

kom (2017) 0793 - Ingen titel

de EU-informationssystemer

forespørgsler i

INTERPOL-databaser,

der

foretages

i overensstemmelse med nationale regler eller, når det er relevant, forordning

(EU) nr. 45/2001 referenceangivelsen for den person, der har foretaget

forespørgslen.

Logfilerne må kun bruges til overvågning af databeskyttelsen, herunder til at

kontrollere grundlaget for en forespørgsel og lovligheden af databehandlingen, og til

at garantere datasikkerheden, jf. artikel 42. Logfilerne skal beskyttes ved hjælp af

passende foranstaltninger mod uautoriseret adgang og slettes et år efter oprettelsen,

medmindre de er nødvendige til kontrolprocedurer, som allerede er indledt.

Artikel 11

Alternative procedurer, hvis det er teknisk umuligt at anvende den europæiske søgeportal

Hvis det er teknisk umuligt at anvende ESP til at foretage forespørgsler i et eller flere

af de EU-informationssystemer, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, eller i det fælles

identitetsregister på grund af en fejl i ESP, underretter eu-LISA brugerne af ESP om

dette.

Hvis det er teknisk umuligt at anvende ESP til at foretage forespørgsler i et eller flere

af de EU-informationssystemer, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, eller det fælles

identitetsregister på grund af en fejl i den nationale infrastruktur i en medlemsstat,

underretter den pågældende medlemsstats kompetente myndighed eu-LISA og

Kommissionen om dette.

I begge scenarier og indtil den tekniske fejl er rettet, finder forpligtelsen i artikel 7,

stk. 2 og 4, ikke anvendelse, og medlemsstaterne kan få adgang til de

informationssystemer, der er nævnt i artikel 9, stk. 1, eller det fælles identitetsregister

direkte ved hjælp deres respektive nationale ensartede grænseflader eller nationale

kommunikationsinfrastruktur.

KAPITEL III

Den fælles biometriske matchtjeneste

Artikel 12

Fælles biometrisk matchtjeneste

Der oprettes en fælles biometrisk matchtjeneste (fælles BMS), der lagrer biometriske

skabeloner og gør det muligt at foretage forespørgsler med biometriske data på tværs

af flere EU-informationssystemer, med henblik på at understøtte det fælles

identitetsregister og multiidentitetsdetektoren og målene for ind- og udrejsesystemet,

VIS, Eurodac, SIS og [ECRIS-TCN-systemet].

Den fælles BMS skal bestå af:

en central infrastruktur, herunder en søgemaskine og lagring af data som

omhandlet i artikel 13

en sikker kommunikationsinfrastruktur mellem den fælles BMS, det centrale

SIS og det fælles identitetsregister.

eu-LISA udvikler den fælles BMS og sørger for dens tekniske forvaltning.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Artikel 13

Data lagret i den fælles biometriske matchtjeneste

Den fælles BMS lagrer de biometriske skabeloner, som indhentes fra følgende

biometriske data:

de data, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra d), og artikel 17, stk. 1, litra

b) og c), i forordning (EU) 2017/2226

de data, der er omhandlet i artikel 9, stk. 6, i forordning (EF) nr. 767/2008

[de data, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra w) og x), i SIS-forordningen

inden for grænsekontrol

de data, der er omhandlet i artikel 20, stk. 3, litra w) og x), i SIS-forordningen

inden for retshåndhævelse

de data, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, litra t) og u), i SIS-forordningen

inden for ulovlig tilbagesendelse]

[de data, der er omhandlet i artikel 13, litra a), i Eurodac-forordningen]

[de data, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), og artikel 5, stk. 2, i

ECRIS-TCN-forordningen.]

Den fælles BMS indeholder i hver biometrisk skabelon en henvisning til de

informationssystemer, hvor de pågældende biometriske data er lagret.

Biometriske skabeloner må kun indlæses i den fælles BMS efter en automatisk

kvalitetskontrol af de biometriske data, der føjes til et af informationssystemerne,

som udføres af den fælles BMS for at sikre, at en minimumsstandard for datakvalitet

er opfyldt.

Lagringen af de data, der er omhandlet i stk. 1, skal opfylde de kvalitetsstandarder,

der er omhandlet i artikel 37, stk. 2.

Artikel 14

Søgning efter biometriske data med den fælles biometriske matchtjeneste

Til at søge efter de biometriske data, som er lagret i det fælles identitetsregister og SIS,

anvender det fælles identitetsregister og SIS biometriske skabeloner, der er lagret i den fælles

BMS. Forespørgsler med biometriske data finder sted i overensstemmelse med de formål, der

er fastsat i denne forordning og i forordningen om ind- og udrejsesystemet, VIS-forordningen,

Eurodac-forordningen, [SIS-forordningen], og [ECRIS-TCN-forordningen].

Artikel 15

Datalagring i den fælles biometriske matchtjeneste

De data, der er omhandlet i artikel 13, lagres i den fælles BMS, så længe de pågældende

biometriske data lagres i det fælles identitetsregister eller SIS.

Artikel 16

Opbevaring af logfiler

Med forbehold af [artikel 46 i forordningen om ind- og udrejsesystemet], artikel 34

forordning (EF) nr. 767/2008 og [artikel 12 og 18 i SIS-forordningen inden for

retshåndhævelse] fører eu-LISA logfiler over alle databehandlinger i den fælles

BMS. Disse logfiler skal navnlig omfatte:

historikken vedrørende oprettelse og lagring af biometriske skabeloner

kom (2017) 0793 - Ingen titel

en henvisning til de EU-informationssystemer, hvori der foretages

forespørgsler med de biometriske skabeloner, der er lagret i den fælles BMS

dato og klokkeslæt for forespørgslen

typen af biometriske data, der bruges til at foretage forespørgslen

forespørgslens længde

resultaterne af forespørgslen og dato og tidspunkt for resultatet

i overensstemmelse med nationale regler eller, når det er relevant, forordning

(EU) nr. 45/2001 referenceangivelsen for den person, der har foretaget

forespørgslen.

Logfilerne må kun bruges til overvågning af databeskyttelsen, herunder til at

kontrollere grundlaget for en forespørgsel og lovligheden af databehandlingen, og til

at garantere datasikkerheden, jf. artikel 42. Logfilerne skal beskyttes ved hjælp af

passende foranstaltninger mod uautoriseret adgang og slettes et år efter oprettelsen,

medmindre de er nødvendige til kontrolprocedurer, som allerede er indledt. De i stk.

1, litra a), omhandlede logfiler slettes, når dataene slettes.

KAPITEL IV

Det fælles identitetsregister

Artikel 17

Det fælles identitetsregister

Der oprettes et fælles identitetsregister, hvori der oprettes en individuel fil for hver

person, der registreres i ind- og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS], Eurodac eller

[ECRIS-TCN-systemet], som indeholder de data, der er omhandlet i artikel 18, med

henblik på at lette og bistå med en korrekt identifikation af personer registreret i ind-

og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS], Eurodac og [ECRIS-TCN-systemet], støtte

driften af multiidentitetsdetektoren og lette og effektivisere de retshåndhævende

myndigheders adgang til informationssystemer på EU-niveau, der ikke vedrører

retshåndhævelse, når det er nødvendigt for at forebygge, efterforske, opdage eller

retsforfølge alvorlige strafbare handlinger.

Det fælles identitetsregister skal bestå af:

en central infrastruktur, der erstatter de centrale systemer i henholdsvis ind- og

udrejsesystemet, VIS, [ETIAS], Eurodac og [ECRIS-TCN-systemet], og som

lagrer de data, der er omhandlet i artikel 18

en sikker kommunikationskanal mellem det fælles identitetsregister,

medlemsstaterne og de EU-organer, der er berettiget til at benytte den

europæiske søgeportal (ESP) i overensstemmelse med EU-retten

en sikker kommunikationsinfrastruktur mellem det fælles identitetsregister og

ind- og udrejsesystemet, [ETIAS], VIS, Eurodac og ECRIS-TCN-systemet]

samt med de centrale infrastrukturer i ESP, den fælles BMS og

multiidentitetsdetektoren.

eu-LISA udvikler og står for den tekniske forvaltning af det fælles identitetsregister

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Artikel 18

Data i det fælles identitetsregister

Det fælles identitetsregister lagrer følgende data

–

logisk opdelt

–

alt efter hvilket

informationssystem dataene hidrører fra:

de data, der er omhandlet i [artikel 16, stk. 1, litra a)-d), og artikel 17, stk. 1,

litra a)-c), i forordningen om ind- og udrejsesystemet]

de data, der er omhandlet i artikel 9, stk. 4, litra a)-c), stk. 5 og 6, i forordning

(EF) nr. 767/2008

[de data, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, litra a)-e), i [ETIAS-

forordningen]

–

(ikke relevant)

–

(ikke relevant)

For hvert af de i stk. 1 omhandlede datasæt indeholder det fælles identitetsregister en

henvisning til de informationssystemer, som indeholder dataene.

Lagringen af de data, der er omhandlet i stk. 1, skal opfylde de kvalitetsstandarder,

der er omhandlet i artikel 37, stk. 2.

Artikel 19

Tilføjelse, ændring og sletning af data i det fælles identitetsregister

Hvis der tilføjes, ændres eller slettes data i ind- og udrejsesystemet, VIS og [ETIAS],

tilføjes, ændres eller slettes de data, der er omhandlet i artikel 18, som er lagret i det

fælles identitetsregister, automatisk.

Hvis multiidentitetsdetektoren opretter et hvidt eller rødt link, jf. artikel 32 og 33,

mellem data fra to eller flere af de EU-informationssystemer, der udgør det fælles

identitetsregister, i stedet for at skabe en ny, individuel fil, tilføjer det fælles

identitetsregister de nye data til den individuelle fil for de sammenkædede data.

Artikel 20

Adgang til det fælles identitetsregister med henblik på identifikation

Hvis en medlemsstats politimyndighed har beføjelse hertil i medfør af nationale

lovgivningsmæssige foranstaltninger som omhandlet i stk. 2, kan den udelukkende

med henblik på at identificere en person foretage en forespørgsel i det fælles

identitetsregister med den pågældende persons biometriske data, som er indsamlet

ved en identitetskontrol.

Hvis forespørgslen viser, at dataene for den pågældende person er lagret i det fælles

identitetsregister, har medlemsstatens myndighed adgang til at konsultere de data,

der er omhandlet i artikel 18, stk. 1.

Hvis de biometriske data for den pågældende person ikke kan anvendes, eller hvis

forespørgslen med de pågældende data slår fejl, foretages søgningen med personens

identitetsdata kombineret med oplysningerne i rejsedokumenterne eller med

identitetsdata fra denne person.

De medlemsstater, som ønsker at benytte sig af muligheden i denne artikel, vedtager

nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger. Sådanne lovgivningsmæssige

foranstaltninger skal indeholde det præcise formål med identitetskontrollen i

overensstemmelse med de formål, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b) og c).

kom (2017) 0793 - Ingen titel

De udpeger de kompetente politimyndigheder og fastsætter procedurer, betingelser

og kriterier for en sådan kontrol.

Artikel 21

Adgang til det fælles identitetsregister til påvisning af flere identiteter

Hvis en forespørgsel fra det fælles identitetsregister resulterer i et gult link, jf. artikel

28, stk. 4, har den ansvarlige myndighed for verifikation af forskellige identiteter, der

fastslås som omhandlet i artikel 29, udelukkende med henblik på denne verifikation

adgang til de identitetsdata, som er lagret i det fælles identitetsregister, og som findes

i de forskellige informationssystemer, der er knyttet til et gult link.

Hvis en forespørgsel i det fælles identitetsregister resulterer i et rødt link, jf.

artikel 32, har de myndigheder, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2, udelukkende

med henblik på bekæmpelse af identitetssvig adgang til de identitetsdata, som er

lagret i det fælles identitetsregister, og som findes i de forskellige

informationssystemer, der er knyttet til et rødt link.

Artikel 22

Forespørgsler i det fælles identitetsregister til retshåndhævelsesformål

Med henblik på at forebygge, opdage og efterforske terrorhandlinger eller andre

alvorlige strafbare handlinger i en specifik sag og for at indhente oplysninger om,

hvorvidt der findes data om en bestemt person i ind- og udrejsesystemet, VIS og

[ETIAS], kan medlemsstaternes udpegede myndigheder og Europol konsultere det

fælles identitetsregister.

Medlemsstaternes udpegede myndigheder og Europol har ikke ret til at konsultere

data, der er indeholdt [ECRIS-TCN-systemet], når de konsulterer det fælles

identitetsregister til de formål, der fremgår af stk. 1.

Hvis det fælles identitetsregister som svar på en forespørgsel angiver, at der findes

data om personen i ind- og udrejsesystemet, VIS og [ETIAS], skal det fælles

identitetsregister give medlemsstaternes udpegede myndigheder og Europol svar i

form af en henvisning til, hvilke af informationssystemerne der indeholder

matchende data som omhandlet i artikel 18, stk. 2. Alle svar fra det fælles

identitetsregister skal udformes således, at datasikkerheden ikke bringes i fare.

Fuld adgang til dataene i EU-informationssystemerne med henblik på at forebygge,

opdage og efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger er

fortsat underlagt betingelserne og procedurerne i de respektive lovgivningsmæssige

instrumenter, der regulerer denne adgang.

Artikel 23

Lagring af data i det fælles identitetsregister

De i artikel 18, stk. 1 og 2, omhandlede data slettes fra det fælles identitetsregister i

overensstemmelse med bestemmelserne i [forordningen om ind- og udrejsesystemet],

VIS-forordningen og [ETIAS-forordningen].

Den enkelte fil lagres i det fælles identitetsregister, så længe de tilsvarende data er

lagret i mindst ét af de informationssystemer, hvis data er indeholdt i det fælles

identitetsregister. Hvis der oprettes et link, berører dette ikke lagringsperioden for

hvert af elementerne i de sammenkædede data.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Artikel 24

Opbevaring af logfiler

Med forbehold af [artikel 46 i forordningen om ind- og udrejsesystemet], artikel 34 i

forordning (EF) nr. 767/2008 og [artikel 59 i forslaget om ETIAS] fører eu-LISA

logfiler over alle databehandlinger i det fælles identitetsregister, jf. stk. 2, 3 og 4.

Hvad angår adgang til det fælles identitetsregister i henhold til artikel 20, fører eu-

LISA logfiler over alle databehandlinger i det fælles identitetsregister. Disse logfiler

skal navnlig omfatte:

formålet med adgangen til den bruger, der foretager en forespørgsel via det

fælles identitetsregister

dato og klokkeslæt for forespørgslen

typen af data, der bruges til at foretage forespørgslen

resultaterne af forespørgslen

i overensstemmelse med nationale regler eller forordning (EU) 2016/794 eller,

når dette er relevant, forordning (EU) nr. 45/2001, referenceangivelsen på den

person, der har foretaget forespørgslen.

Hvad angår adgang til det fælles identitetsregister i henhold til artikel 21, fører eu-

LISA logfiler over alle databehandlinger i det fælles identitetsregister. Disse logfiler

skal navnlig omfatte:

formålet med adgangen til den bruger, der foretager en forespørgsel via det

fælles identitetsregister

dato og klokkeslæt for forespørgslen

hvis det er relevant, de data, der bruges til at foretage forespørgslen

hvis det er relevant, resultaterne af forespørgslen

i overensstemmelse med nationale regler eller forordning (EU) 2016/794 eller,

når dette er relevant, forordning (EU) nr. 45/2001, referenceangivelsen på den

person, der har foretaget forespørgslen.

Hvad angår adgang til det fælles identitetsregister i henhold til artikel 22, fører eu-

LISA logfiler over alle databehandlinger i det fælles identitetsregister. Disse logfiler

skal navnlig omfatte:

henvisningen til den nationale fil

dato og klokkeslæt for forespørgslen

typen af data, der bruges til at foretage forespørgslen

resultaterne af forespørgslen

navnet på den myndighed, der konsulterer det fælles identitetsregister

i overensstemmelse med nationale regler eller forordning (EU) 2016/794 eller,

når det er relevant, forordning (EU) nr. 45/2001, referenceangivelsen på den

embedsmand, der har foretaget forespørgslen og på den embedsmand, der

bestilte forespørgslen.

Logfilerne vedrørende denne adgang kontrolleres regelmæssigt af den kompetente

tilsynsmyndighed, der er udpeget som fastsat i artikel 51 forordning (EU) 2016/679

kom (2017) 0793 - Ingen titel

eller som fastsat i artikel 41 direktiv 2016/680, med intervaller på højst seks

måneder, for at kontrollere, at de procedurer og betingelser, der er fastsat i artikel 22,

stk. 1 til 3, er opfyldt.

Hver medlemsstat fører logfiler over spørgsmål fra medarbejdere, der er behørigt

bemyndiget til at anvende det fælles identitetsregister i medfør af artikel 20, 21 og

22.

De logfiler, der er omhandlet i stk. 1-5, må kun bruges til overvågning af

databeskyttelsen, herunder til at kontrollere grundlaget for en forespørgsel og

lovligheden af databehandlingen, og til at garantere datasikkerheden, jf. artikel 42.

De skal beskyttes ved hjælp af passende foranstaltninger mod uautoriseret adgang og

slettes et år efter oprettelsen, medmindre de er nødvendige til kontrolprocedurer, som

allerede er indledt.

eu-LISA lagrer de logfiler, der er relateret til historikken for de data, der lagres i de

enkelte filer, til de formål, der er fastsat i stk. 6. De logfiler, der vedrører historikken

for de lagrede data, slettes, når dataene slettes.

KAPITEL V

Multiidentitetsdetektoren

Artikel 25

Multiidentitetsdetektoren

Der oprettes en multiidentitetsdetektor (MID), der opretter og lagrer links mellem

data i de EU-informationssystemer, der indgår i det fælles identitetsregister og SIS

og dermed påviser flere identiteter, med det dobbelte formål at lette

identitetskontrollen og bekæmpe identitetssvig, med henblik på at støtte det fælles

identitetsregisters funktioner og målene for ind- og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS],

Eurodac, SIS og [ECRIS-TCN-systemet].

MID skal bestå af:

en central infrastruktur,

informationssystemer

der

lagrer

links

henvisninger

til

en sikker kommunikationsinfrastruktur til at forbinde MID med SIS og de

centrale infrastrukturer i den europæiske søgeportal og det fælles

identitetsregister.

Artikel 26

Adgang til multiidentitetsdetektoren

eu-LISA udvikler og står for den tekniske forvaltning af MID.

For så vidt angår den manuelle identitetsverifikation som omhandlet i artikel 29

gives følgende adgang til de data, der er omhandlet i artikel 34, og som er lagret i

MID:

grænsemyndigheder ved oprettelse eller ajourføring af en individuel fil, jf.

artikel 14 i [forordningen om ind- og udrejsesystemet]

de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1 og 2, i

forordning (EF) nr. 767/2008, i forbindelse med udarbejdelse eller ajourføring

af en ansøgningsfil i VIS, jf. artikel 8 i forordning (EF) nr. 767/2008

kom (2017) 0793 - Ingen titel

[den centrale ETIAS-enhed og de nationale ETIAS-enheder, når de foretager

den vurdering, der er omhandlet i artikel 20 og 22 i ETIAS-forordningen]

- (ikke relevant)

SIRENE-kontoret i den medlemsstat, som har oprettet en [SIS-indberetning i

overensstemmelse med SIS-forordningen inden for grænsekontrol]

- (ikke relevant).

Medlemsstaternes myndigheder og de EU-organer, der har adgang til mindst ét EU-

informationssystem, der indgår i

det fælles identitetsregister eller SIS,

skal have

adgang til de data, der er omhandlet i artikel 34, litra a) og b), vedrørende eventuelle

røde links som omhandlet i artikel 32.

Artikel 27

Påvisning af flere identiteter

Der foretages en påvisning af flere identiteter i det fælles identitetsregister og SIS,

hvis:

der oprettes en individuel fil, eller denne ajourføres i [ind- og udrejsesystemet,

jf. artikel 14 i forordningen om ind- og udrejsesystemet]

der oprettes en ansøgningsfil, eller denne ajourføres i VIS, jf. artikel 8

forordning (EF) nr. 767/2008

[der oprettes en ansøgningsfil, eller denne ajourføres i ETIAS, jf. artikel 17

ETIAS-forordningen]

–

(ikke relevant)

[der oprettes en indberetning om en person i SIS, eller denne ajourføres, jf.

kapitel V i SIS-forordningen inden for grænsekontrol]

–

(ikke relevant).

Hvis data i et informationssystem som omhandlet i stk. 1 indeholder biometriske

data, anvender det fælles identitetsregister og det centrale SIS den fælles biometriske

matchtjeneste (fælles BMS) til at påvise flere identiteter. Den fælles BMS

sammenholder de biometriske skabeloner fra eventuelle nye biometriske data med de

biometriske skabeloner, der allerede er indeholdt i den fælles BMS, til at verificere,

om data tilhørende den samme tredjelandsstatsborger allerede er lagret i det fælles

identitetsregister eller i det centrale SIS.

Ud over den proces, der er omhandlet i stk. 2, anvender det fælles identitetsregister

og det centrale SIS den europæiske søgeportal til at søge efter data lagret i det fælles

identitetsregister og det centrale SIS ved hjælp af følgende data:

efternavn, fornavn(e), fødselsdato, køn og nationalitet(er) som omhandlet i

artikel 16, stk. 1, litra a), i [forordningen om ind- og udrejsesystemet]

efternavn, fornavn(e), fødselsdato, køn og nationalitet(er) som omhandlet i

artikel 9, stk. 4, litra a), i forordning (EF) nr. 767/2008

efternavn, fornavn(e), fødenavn fødselsdato, fødested, køn og nationalitet(er)

som omhandlet i artikel 15, stk. 2, i ETIAS-forordningen]

–

(ikke relevant)

kom (2017) 0793 - Ingen titel

[efternavn(e) fornavn(e), navn(e) ved fødslen, tidligere anvendte navne og

kaldenavne, fødselsdato, fødested, nationalitet(er) og køn som omhandlet i

artikel 20, stk. 2, i SIS-forordningen inden for grænsekontrol]

–

(ikke relevant)

–

(ikke relevant)

–

(ikke relevant).

Påvisning af flere identiteter foretages kun for at sammenligne data i ét

informationssystem med data i andre informationssystemer.

Artikel 28

Resultater af påvisningen af flere identiteter

Hvis de forespørgsler, der er omhandlet i artikel 27, stk. 2, og 3, ikke giver noget hit,

fortsætter de procedurer, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, i overensstemmelse

med de respektive forordninger, der regulerer dem.

Hvis forespørgslen i artikel 27, stk. 2 og 3, giver ét eller flere hit(s), opretter det

fælles identitetsregister og, hvis det er relevant, SIS et link mellem de data, som er

anvendt til at foretage forespørgslen, og de data, der udløste et hit.

Hvis der gives flere hits, oprettes et link mellem alle de data, der udløste hittet. Hvis

der allerede var et link til dataene, udvides det eksisterende link til de data, der blev

anvendt til at foretage forespørgslen.

Hvis den forespørgsel, der er omhandlet i artikel 27, stk. 2 eller 3, giver et eller flere

hit, og identitetsdataene for de tilknyttede filer er identiske eller ensartede, oprettes et

hvidt link, jf. artikel 33.

Hvis den forespørgsel, der er omhandlet i artikel 27, stk. 2 eller 3, giver et eller flere

hit, og identitetsdataene for de tilknyttede filer ikke kan betragtes som ensartede,

oprettes et gult link, jf. artikel 30, og proceduren i artikel 29 finder anvendelse.

Kommissionen fastsætter procedurerne for at fastslå, hvornår identitetsdata kan

betragtes som identiske eller ensartede, i gennemførelsesretsakter. Disse

gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 64, stk. 2.

Links opbevares i identitetsbekræftelsesfilen som omhandlet i artikel 34.

Kommissionen fastsætter de tekniske regler for oprettelse af links mellem data fra forskellige

informationssystemer i gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter

undersøgelsesproceduren i artikel 64, stk. 2.

Artikel 29

Manuel verifikation af forskellige identiteter

Med forbehold af stk. 2, er den ansvarlige myndighed for verifikation af de

forskellige identiteter:

grænsemyndigheden for hit, der forekom i forbindelse med oprettelse eller

ajourføring af en individuel fil i [ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 14 i

forordningen om ind- og udrejsesystemet]

de kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 6, stk. 1 og 2, i forordning

767/2008 for hit, der forekom i forbindelse med oprettelse eller ajourføring af

en ansøgningsfil i VIS, jf. artikel 8 i forordning (EF) nr. 767/2008

kom (2017) 0793 - Ingen titel

[den centrale ETIAS-enhed og de nationale ETIAS-enheder for hit, der

forekom som omhandlet i artikel 18, 20 og 22 i ETIAS-forordningen]

–

(ikke relevant)

SIRENE-kontorerne i medlemsstaten for hit, der forekom i forbindelse med

oprettelse af en SIS-indberetning i overensstemmelse med [SIS-forordningerne

inden for grænsekontrol]

–

(ikke relevant).

ansvarlig

for

Multiidentitetsdetektoren viser, hvilken myndighed der er

verifikationen af forskellige identiteter i identitetsverifikationsfilen.

Den myndighed, der er ansvarlig for verifikationen af de forskellige identiteter i

identitetsbekræftelsesfilen, er SIRENE-kontoret i den medlemsstat, som oprettede

indberetningen, der indeholdt et link til data i:

en indberetning om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse

eller udlevering, jf. artikel 26 i [SIS-forordningen inden for retshåndhævelse]

en indberetning om forsvundne eller sårbare personer, jf. artikel 32 i [SIS-

forordningen inden for retshåndhævelse]

en indberetning om personer, der eftersøges med henblik på at yde bistand i

forbindelse med retsforfølgning, jf. artikel 34 i [SIS-forordningen inden for

retshåndhævelse]

[i en indberetning om tilbagesendelse i overensstemmelse med SIS-

forordningen inden for ulovlig tilbagesendelse]

i en indberetning om personer med henblik på diskret kontrol,

undersøgelseskontrol eller målrettet kontrol som omhandlet i artikel 36 i [SIS-

forordningen inden for retshåndhævelse]

i en indberetning om ukendte eftersøgte personer med henblik på identifikation

i overensstemmelse med national ret og søgning med biometriske data som

omhandlet i artikel 40 i [SIS-forordningen inden for retshåndhævelse].

Uden at dette berører stk. 4, har den myndighed, der er ansvarlig for verifikationen af

de forskellige identiteter, adgang til de relevante data, der er indeholdt i de relevante

identitetsbekræftelsesfiler, og til de sammenkædede identitetsdata i det fælles

identitetsregister, og, hvis det er relevant, i SIS, og vurderer de forskellige identiteter

og ajourfører linket som fastsat i artikel 31, 32 og 33 og føjer det straks til

identitetsbekræftelsesfilen.

Hvis den myndighed, der er ansvarlig for verifikationen af de forskellige identiteter i

identitetsbekræftelsesfilen, er den grænsemyndighed, der opretter eller ajourfører en

individuel fil i ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 14 i forordningen om ind- og

udrejsesystemet, og hvis der fremkommer et gult link, foretager grænsemyndigheden

supplerende verifikation som en del af kontrollen i anden linje. Under denne kontrol i

anden linje har grænsemyndigheden adgang til de relevante data i den relevante

identitetsbekræftelsesfil og adgang til de forskellige identiteter og opdaterer linket

som fastsat i artikel 31 til 33 og føjer det straks til identitetsbekræftelsesfilen.

Hvis der opnås mere end ét link, vurderer den myndighed, der er ansvarlig for

verifikationen af de forskellige identiteter, hvert link særskilt.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Hvis data, der giver et hit, allerede er sammenkædet, tager den myndighed, der er

ansvarlig for verifikationen af de forskellige identiteter, hensyn til de eksisterende

links ved vurderingen af oprettelsen af nye links.

Artikel 30

Gult link

Et link mellem data fra to eller flere informationssystemer skal klassificeres som gule

i følgende tilfælde:

de sammenkædede data indeholder samme biometriske data, men forskellige

identitetsdata, og der er ikke foregået nogen manuel verifikation af de

forskellige identiteter

de sammenkædede data indeholder forskellige identitetsdata, og der er ikke

foregået nogen manuel verifikation af de forskellige identiteter.

Hvis et link er klassificeret som gult, jf. stk. 1, finder proceduren i artikel 29

anvendelse.

Artikel 31

Grønt link

Et link mellem data fra to eller flere informationssystemer skal klassificeres som

grønt, hvis de sammenkædede data ikke har samme biometriske data, men har

ensartede identitetsdata, og den myndighed, der er ansvarlig for verifikationen af de

forskellige identiteter, har konkluderet, at det henviser til to forskellige personer.

Når det fælles identitetsregister eller SIS forespørges, og der findes et grønt link

mellem to eller flere af de informationssystemer, der udgør det fælles

identitetsregister, eller med SIS, angiver multiidentitetsdetektoren, at

identitetsdataene for de sammenkædede data ikke svarer til den samme person. I

svaret fra det forespurgte informationssystem angives udelukkende data for den

person, hvis data blev anvendt til forespørgslen, uden at det udløser et hit i forhold til

de data, der er omfattet af det grønne link.

Artikel 32

Rødt link

Et link mellem data fra to eller flere informationssystemer klassificeres som rødt i

følgende tilfælde:

de sammenkædede data har samme biometriske data, men forskellige

identitetsdata, og den myndighed, der er ansvarlig for verifikationen af de

forskellige identiteter, har konkluderet, at de henviser ulovligt til den samme

person

de sammenkædede data har ens identitetsoplysninger, og den myndighed, der

er ansvarlig for verifikationen af de forskellige identiteter, har konkluderet, at

de henviser ulovligt til den samme person.

Hvis det fælles identitetsregister eller SIS forespørges, og der findes et rødt link

mellem to eller flere af de informationssystemer, der udgør det fælles

identitetsregister, eller med SIS, viser multiidentitetsdetektoren de data, der er

omhandlet i artikel 34. Opfølgning på et rødt link finder sted i overensstemmelse

med EU-retten og national ret.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Hvis der oprettes et rødt link mellem data fra ind- og udrejsesystemet, VIS, Eurodac,

[ETIAS] eller [ECRIS-TCN-systemet], ajourføres den individuelle fil, der er lagret i

det fælles identitetsregister, jf. artikel 19, stk. 1.

Med forbehold af bestemmelserne vedrørende behandlingen af indberetninger i SIS,

der er omhandlet i [SIS-forordningerne inden for grænsekontrol, retshåndhævelse og

ulovlig tilbagesendelse] og med forbehold af de begrænsninger, der er nødvendige

for at beskytte den offentlige sikkerhed og den offentlige orden, forebygge

kriminalitet og sikre, at eventuelle nationale efterforskninger ikke bringes i fare,

underretter den myndighed, der er ansvarlig for verifikationen af de forskellige

identiteter, hvis der oprettes et rødt link, den pågældende person om, at der er flere

ulovlige identiteter.

Hvis der oprettes et rødt link, henviser den myndighed, der er ansvarlig for

verifikationen af de forskellige identiteter, til de myndigheder, der er ansvarlige for

de sammenkædede data.

Artikel 33

Hvidt link

Et link mellem data fra to eller flere informationssystemer klassificeres som hvidt i

følgende tilfælde:

de sammenkædede data har samme biometriske data og de samme eller

ensartede identitetsdata

de sammenkædede data har samme eller ensartede identitetsdata, og mindst ét

af informationssystemerne har ingen biometriske data for den pågældende

person

de sammenkædede data har samme biometriske data, men forskellige

identitetsdata, og den myndighed, der er ansvarlig for verifikationen af

forskellige identiteter, har konkluderet, at de henviser til den samme person,

der lovligt har forskellige identitetsdata.

Hvis det fælles identitetsregister eller SIS forespørges, og der findes et hvidt link

mellem et eller flere af de informationssystemer, der udgør det fælles

identitetsregister eller med SIS, angiver multiidentitetsdetektoren, at de

sammenkædede data svarer til den samme person. I svaret fra de forespurgte

informationssystemer angives alle de sammenkædede data for den pågældende

person, hvis det er relevant, hvilket giver et hit i forhold til de data, som er omfattet

af det hvide link, hvis den myndighed, der foretager forespørgslen, har adgang til de

sammenkædede data i henhold til EU-retten eller national ret.

Hvis der oprettes et hvidt link mellem data fra ind- og udrejsesystemet, VIS,

[ETIAS], Eurodac eller [ECRIS-TCN-systemet], ajourføres den enkelte fil, der er

lagret i det fælles identitetsregister som fastsat i artikel 19, stk. 1.

Med forbehold af bestemmelserne vedrørende håndtering af indberetninger i SIS som

omhandlet i [SIS-forordningerne inden for grænsekontrol, retshåndhævelse og

ulovlig tilbagesendelse] underretter den myndighed, der er ansvarlig for

verifikationen af de forskellige identiteter, hvis der oprettes et hvidt link efter en

manuel verifikation af flere identiteter, den pågældende person om, at der er en

uoverensstemmelse mellem dennes personoplysninger mellem systemerne og

henviser til den ansvarlige myndighed for de sammenkædede data.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Artikel 34

Identitetsbekræftelsesfil

Identitetsbekræftelsesfilen indeholder følgende data:

links, herunder en beskrivelse af disse i form af farver som omhandlet i artikel

30 og 33

en henvisning til de informationssystemer, hvis data er sammenkædede

et enkelt identifikationsnummer, som gør det muligt at hente data fra

informationssystemer med tilsvarende sammenkædede filer

hvis det er relevant, den myndighed, der er ansvarlig for verifikationen af de

forskellige identiteter.

Artikel 35

Lagring af data i multiidentitetsdetektoren

Identitetsbekræftelsesfiler og data, herunder links, lagres kun i multiidentitetsdetektoren

(MID), så længe de sammenkædede data er lagret i to eller flere EU-informationssystemer.

Artikel 36

Opbevaring af logfiler

eu-LISA fører logfiler over alle databehandlinger i multiidentitetsdetektoren. Disse

logfiler skal navnlig omfatte:

formålet med brugerens adgang og dennes adgangsrettigheder

dato og klokkeslæt for forespørgslen

typen af data, der anvendes til at foretage forespørgslen eller forespørgslerne

henvisning til de sammenkædede data

historikken for identitetsbekræftelsesfilen

referenceangivelsen på den person, der har foretaget forespørgslen.

Hver medlemsstat fører logfiler over de medarbejdere, som er behørigt bemyndiget

til at anvende multiidentitetsdetektoren.

Logfilerne må kun bruges til overvågning af databeskyttelsen, herunder til at

kontrollere grundlaget for en forespørgsel og lovligheden af databehandlingen, og til

at garantere datasikkerheden, jf. artikel 42. Logfilerne skal beskyttes ved hjælp af

passende foranstaltninger mod uautoriseret adgang og slettes et år efter oprettelsen,

medmindre de er nødvendige til kontrolprocedurer, som allerede er indledt.

Logfilerne vedrørende historikken for identitetsbekræftelsesfilen slettes, så snart

dataene i identitetsbekræftelsesfilen slettes.

KAPITEL VI

Foranstaltninger til støtte for interoperabilitet

Artikel 37

Datakvalitet

eu-LISA indfører automatiske mekanismer og procedurer for datakvalitetskontrol af

de data, som er lagret i ind- og udrejsesystemet, ETIAS, VIS, SIS, den fælles

kom (2017) 0793 - Ingen titel

biometriske matchtjeneste (fælles

multiidentitetsdetektoren (MID).

BMS),

det

fælles

identitetsregister

eu-LISA indfører fælles datakvalitetsindikatorer og minimumskvalitetsstandarder for

lagring af data i ind- og udrejsesystemet, [ETIAS], VIS, SIS, den fælles BMS, det

fælles identitetsregister og MID.

eu-LISA aflægger regelmæssigt rapport om de automatiske mekanismer til og

procedurer for datakvalitetskontrol og de fælles datakvalitetsindikatorer til

medlemsstaterne. eu-LISA aflægger endvidere regelmæssigt rapport til

Kommissionen om eventuelle problemer og de heraf berørte medlemsstater.

De nærmere detaljer om de automatiske mekanismer til og procedurer for

datakvalitetskontrol

fælles

datakvalitetsindikatorer

minimumskvalitetsstandarderne for lagring af data i ind- og udrejsesystemet,

[ETIAS], VIS, SIS, den fælles BMS, det fælles identitetsregister og MID, navnlig

vedrørende biometriske data, fastsættes i gennemførelsesretsakter. Disse

gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 64, stk. 2.

Et år efter indførelsen af de automatiske mekanismer til og procedurer for

datakvalitetskontrol og de fælles datakvalitetsindikatorer og hvert år derefter

evaluerer Kommissionen medlemsstaternes gennemførelse af datakvalitetskravene

og fremsætter alle nødvendige henstillinger. Medlemsstaterne forelægger

Kommissionen en handlingsplan for at afhjælpe de mangler, der blev konstateret i

evalueringsrapporten, og aflægger rapport om eventuelle fremskridt i forhold til

denne handlingsplan, indtil den er fuldt gennemført. Kommissionen sender

evalueringsrapporten til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Tilsynsførende

for Databeskyttelse og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Rettigheder, som er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 168/2007

Artikel 38

Universelt meddelelsesformat

Der indføres hermed en standard for det universelle meddelelsesformat (UMF). Med

UMF fastsættes standarder for visse indholdselementer af den grænseoverskridende

informationsudveksling mellem informationssystemer, myndigheder og/eller

organisationer inden for retlige og indre anliggender.

UMF-standarden anvendes i forbindelse med udviklingen af ind- og udrejsesystemet,

[ETIAS], den europæiske søgeportal, det fælles identitetsregister, MID og, når det er

relevant, i forbindelse med eu-LISA's eller et andet EU-organs udvikling af nye

modeller til informationsudveksling og informationssystemer inden for retlige og

indre anliggender.

Det kan overvejes at gennemføre UMF-standarden i VIS, SIS og i eventuelle

eksisterende eller nye modeller til grænseoverskridende informationsudveksling og

informationssystemer inden for retlige og indre anliggender, som er udviklet af

medlemsstaterne eller associerede lande.

Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt til fastlæggelse og udvikling af

UMF-standarden i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter

undersøgelsesproceduren i artikel 64, stk. 2.

Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions

Agentur for Grundlæggende Rettigheder (EUT L 53 af 22.2.2007, s. 1).

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Artikel 39

Centralt register til rapportering og statistik

Der oprettes et centralt register til rapportering og statistik (CRRS) med henblik på at

støtte målene for ind- og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS] og SIS og til at generere

statistiske data og analytisk rapportering på tværs af systemerne til politiske,

operationelle og datakvalitetsmæssige formål.

eu-LISA opretter, gennemfører og hoster CRRS på sine tekniske websteder, der

indeholder de data, der omhandlet i [artikel 63 i forordningen om ind- og

udrejsesystemet], artikel 17 i forordning (EF) nr. 767/2008, [artikel 73 i ETIAS-

forordningen] og [artikel 54 i SIS-forordningen inden for grænsekontrol], der holdes

logisk adskilt. Dataene i CRRS giver ikke mulighed for identifikation af

enkeltpersoner. Der skal gives adgang til registret via en sikret adgang gennem

kommunikationsnetværket TESTA (Trans-European Services for Telematics

between Administrations), idet der anvendes adgangskontrol og særlige

brugerprofiler udelukkende med henblik på rapportering og statistik, til de

myndigheder, der er omhandlet i [artikel 63 i forordningen om ind- og

udrejsesystemet], artikel 17 forordning (EF) nr. 767/2008, artikel 73 i ETIAS-

forordningen] og [artikel 54 i SIS-forordningen inden for grænsekontrol].

eu-LISA anonymiserer dataene og registrerer disse anonyme data i CRRS.

Anonymiseringen af dataene foregår automatisk.

CRRS skal bestå af:

en central infrastruktur bestående af et dataregister, der gør det muligt at

anonymisere data

en sikker kommunikationsinfrastruktur, der forbinder CRRS til ind- og

udrejsesystemet [ETIAS], VIS og SIS samt de centrale infrastrukturer i den

fælles BMS, det fælles identitetsregister og MID.

Kommissionen fastsætter de nærmere regler for driften af CRRS, herunder specifikke

sikkerhedsforanstaltninger for behandling af personoplysninger som omhandlet i stk.

2 og 3 og de sikkerhedsregler, der gælder for registret, ved hjælp af

gennemførelsesretsakter.

Disse

gennemførelsesretsakter

vedtages

efter

undersøgelsesproceduren i artikel 64, stk. 2.

KAPITEL VII

Databeskyttelse

Artikel 40

Registeransvarlig

For så vidt angår behandlingen af data i den fælles biometriske matchtjeneste (fælles

BMS), betragtes de af medlemsstaternes myndigheder, der er registeransvarlige for

VIS, ind- og udrejsesystemet og SIS, også som registeransvarlige i henhold til artikel

4, stk. 7, i forordning (EU) 2016/679 i forhold til de biometriske skabeloner fra de

data, der er omhandlet i artikel 13, som de indlæser i de respektive systemer, og de er

ansvarlige for behandlingen af de biometriske skabeloner i den fælles BMS.

For så vidt angår behandling af data i det fælles identitetsregister betragtes de af

medlemsstaternes myndigheder, der er registeransvarlige for VIS, ind- og

udrejsesystemet og [ETIAS], også som registeransvarlige i henhold til artikel 4,

kom (2017) 0793 - Ingen titel

stk. 7, i forordning (EU) 2016/679 i forhold til de data, der er omhandlet i artikel 18,

som de indlæser i de enkelte systemer, og de er ansvarlige for behandlingen af de

pågældende personoplysninger i det fælles identitetsregister.

For så vidt angår behandling af data i multiidentitetsdetektoren:

betragtes Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning som

registeransvarlig, jf. artikel 2, litra b), i forordning (EF) nr. 45/2001 i forhold til

den behandling af personoplysninger, der foretages af den centrale ETIAS-

enhed

betragtes de af medlemsstaternes myndigheder, der tilføjer eller ændrer data i

identitetsbekræftelsesfilen, også som registeransvarlige, jf. artikel 4, stk. 7, i

forordning (EU) 2016/679, og de er ansvarlige for behandlingen af

personoplysninger i multiidentitetsdetektoren.

Artikel 41

Databehandler

For så vidt angår behandlingen af personoplysninger i det fælles identitetsregister betragtes

eu-LISA som databehandler, jf. artikel 2, litra e), i forordning (EF) nr. 45/2001.

Artikel 42

Behandlingssikkerhed

Både eu-LISA og medlemsstaternes myndigheder sørger for sikkerheden i

forbindelse med den behandling af personoplysninger, der finder sted i henhold til

anvendelsen af denne forordning. eu-LISA, [den centrale ETIAS-enhed] og

medlemsstaternes myndigheder samarbejder om sikkerhedsrelaterede opgaver.

Uden at det berører artikel 22 i forordning (EF) nr. 45/2001, træffer eu-LISA de

nødvendige

foranstaltninger

for

garantere

sikkerheden

for

interoperabilitetskomponenterne og deres tilhørende kommunikationsinfrastruktur.

Navnlig træffer eu-LISA de nødvendige foranstaltninger, herunder en

sikkerhedsplan, en forretningskontinuitets- og katastrofeberedskabsplan, med henblik

på at:

beskytte data fysisk, bl.a. ved at udarbejde beredskabsplaner for beskyttelse af

kritisk infrastruktur

forhindre, at uautoriserede personer læser, kopierer, ændrer eller fjerner

datamedier

forhindre uautoriseret indlæsning af data samt uautoriseret læsning, ændring

eller sletning af registrerede personoplysninger

forhindre uautoriseret behandling af data samt uautoriseret kopiering, ændring

eller sletning af data

sikre, at autoriserede personer i forhold til at få adgang til

interoperabilitetskomponenterne kun får adgang til de data, der er omfattet af

deres adgangstilladelse, ved hjælp af individuelle brugeridentiteter og

fortrolige adgangsmetoder

sikre, at det er muligt at kontrollere og fastslå, til hvilke organer

personoplysninger må videregives via datatransmissionsudstyr

kom (2017) 0793 - Ingen titel

sikre, at det er muligt at kontrollere og fastslå, hvilke data der er blevet

behandlet i interoperabilitetskomponenterne, hvornår, af hvem og til hvilket

formål

forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af

personoplysninger under overførsel af personoplysninger til eller fra

interoperabilitetskomponenterne eller under transport af databærere, navnlig

ved hjælp af passende krypteringsteknikker

kontrollere effektiviteten af sikkerhedsforanstaltningerne i dette stykke og

træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger vedrørende intern

kontrol for at sikre overholdelsen af denne forordning.

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger svarende til dem, der er nævnt i stk. 3, for

så vidt angår sikkerhed, når myndigheder, der har adgangsret til en hvilken som helst

af interoperabilitetskomponenterne, behandler personoplysninger.

Artikel 43

Fortrolighed vedrørende SIS-data

Hver medlemsstat anvender i overensstemmelse med national lovgivning sine egne

regler for tavshedspligt eller tilsvarende fortrolighedskrav i forbindelse med alle

personer og organer, der skal arbejde med SIS-data, som de har adgang til via en af

interoperabilitetskomponenterne. Denne pligt fortsætter med at bestå, efter at de

pågældende personer er fratrådt deres stilling, eller det pågældende organs

virksomhed er ophørt.

eu-LISA anvender passende regler for tavshedspligt eller tilsvarende

fortrolighedskrav i forhold til alt personale, der skal arbejde med SIS-data, efter

standarder svarende til dem, der er fastsat i stk. 1, jf. dog artikel 17 i vedtægten for

tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige

ansatte. Denne pligt fortsætter med at bestå, efter at de pågældende personer er

fratrådt deres stilling, eller deres virksomhed er ophørt.

Artikel 44

Sikkerhedshændelser

Enhver hændelse, der har eller kan have indvirkning på sikkerheden i

interoperabilitetskomponenterne og kan forårsage skade eller tab af data, som er

lagret deri, anses for at være en sikkerhedshændelse, især når der er sket uautoriseret

adgang til data, eller når tilgængeligheden, integriteten og fortroligheden af data er

eller kan være blevet sat over styr.

Sikkerhedshændelser skal håndteres således, at en hurtig, effektiv og passende

reaktion sikres.

Uden at det berører anmeldelsen og kommunikationen af et brud på

persondatasikkerheden, jf. artikel 33 i forordning (EU) 2016/679, artikel 30 i direktiv

(EU) 2016/680 eller begge, underretter medlemsstaterne Kommissionen, eu-LISA og

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om sikkerhedshændelser. I

tilfælde af en sikkerhedshændelse, der vedrører interoperabilitetskomponenternes

centrale infrastruktur, underretter eu-LISA Kommissionen og Den Europæiske

Tilsynsførende for Databeskyttelse.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Der gives oplysninger om en sikkerhedshændelse, der har eller kan have indvirkning

på driften af interoperabilitetskomponenterne eller på tilgængeligheden, integriteten

og fortroligheden af dataene, til medlemsstaterne, og der rapporteres herom i

overensstemmelse med den hændelsesstyringsplan, som eu-LISA skal udforme.

De berørte medlemsstater og eu-LISA samarbejder i tilfælde af en

sikkerhedshændelse. Kommissionen fastsætter retningslinjerne for dette samarbejde

ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter

undersøgelsesproceduren i artikel 64, stk. 2.

Artikel 45

Egenkontrol

Medlemsstaterne og de relevante EU-organer sikrer, at enhver myndighed, der har ret

til adgang til interoperabilitetskomponenterne, træffer de foranstaltninger, der er

nødvendige for at sikre overholdelsen af denne forordning, og samarbejder i

nødvendigt omfang med den nationale tilsynsmyndighed.

De registeransvarlige, jf. artikel 40, træffer de nødvendige foranstaltninger for at

overvåge, at databehandlingen sker i henhold til denne forordning, herunder hyppig

kontrol af logfiler, og samarbejder, når det er nødvendigt, med tilsynsmyndighederne

som omhandlet i artikel 49 og 50.

Artikel 46

Ret til oplysninger

Uden at dette berører retten til oplysninger, jf. artikel 11 og 12 i forordning (EF)

45/2001 og artikel 13 og 14 i forordning (EU) 2016/679, underrettes personer, hvis

data er lagret i den fælles biometriske matchtjeneste, det fælles identitetsregister eller

multiidentitetsdetektoren, af den myndighed, der indsamler deres data, på det

tidspunkt, hvor deres data indsamles, om behandlingen af personoplysninger med

henblik på denne forordning, herunder om identitets- og kontaktoplysninger for de

respektive registeransvarlige, og om procedurerne for udøvelse af deres ret til indsigt,

berigtigelse og sletning, samt om kontaktoplysninger for Den Europæiske

Tilsynsførende for Databeskyttelse og den nationale tilsynsmyndighed i den

medlemsstat, der er ansvarlig for indsamlingen af data.

Personer, hvis data registreres i ind- og udrejsesystemet, VIS eller [ETIAS],

underrettes om behandlingen af data med henblik på denne forordning i henhold til

stk. 1, når:

[der oprettes en individuel fil, eller denne ajourføres i ind- og udrejsesystemet,

jf. artikel 14 i forordningen om ind- og udrejsesystemet]

der oprettes en ansøgningsfil, eller denne ajourføres i VIS, jf. artikel 8

forordning (EF) nr. 767/2008

[der oprettes en ansøgningsfil, eller denne ajourføres i ETIAS, jf. artikel 17

ETIAS-forordningen]

–

(ikke relevant)

–

(ikke relevant).

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Artikel 47

Ret til indsigt, berigtigelse og sletning

For at kunne udøve sin ret i henhold til artikel 13, 14, 15 og 16 i forordning (EF) nr.

45/2001 og artikel 15, 16, 17 og 18 i forordning (EU) 2016/679 har enhver person ret

til at henvende sig til den medlemsstat, der er ansvarlig for den manuelle verifikation

af forskellige identiteter, eller enhver anden medlemsstat, der undersøger og besvarer

anmodningen.

Den ansvarlige medlemsstat for manuel verifikation af forskellige identiteter, jf.

artikel 29, eller den medlemsstat, hvortil anmodningen er rettet, besvarer sådanne

anmodninger senest 45 dage efter modtagelsen heraf.

Hvis en anmodning om berigtigelse eller sletning af personoplysninger indgives til

en anden medlemsstat end den ansvarlige medlemsstat, kontakter den medlemsstat,

som anmodningen er indgivet til, myndighederne i den ansvarlige medlemsstat inden

for syv dage, og den ansvarlige medlemsstat kontrollerer rigtigheden af dataene og

lovligheden af databehandlingen senest 30 dage efter denne henvendelse.

Hvis det efter en undersøgelse konstateres, at de data, der er lagret i

multiidentitetsdetektoren (MID), er faktuelt ukorrekte eller ulovligt registreret,

berigtiger eller sletter den ansvarlige medlemsstat eller i givet fald den medlemsstat,

som anmodningen er indgivet til, disse data.

Hvis data i MID ændres af den ansvarlige medlemsstat i løbet af gyldighedsperioden,

gennemfører den ansvarlige medlemsstat behandlingen i artikel 27 og, hvis det er

relevant, artikel 29 for at fastslå, om de ændrede data skal sammenkædes. Såfremt

behandlingen ikke resulterer i et hit, sletter den ansvarlige medlemsstat eller i givet

fald den medlemsstat, som anmodningen er indgivet til, dataene i

identitetsbekræftelsesfilen. Hvis den automatiserede behandling resulterer i et eller

flere hit, opretter eller ajourfører den ansvarlige medlemsstat det relevante link i

overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne forordning.

Hvis den ansvarlige medlemsstat eller i givet fald den medlemsstat, som

anmodningen er indgivet til, ikke er enig i, at de data, som er lagret i MID, er faktuelt

ukorrekte eller er registreret ulovligt, træffer denne medlemsstat en administrativ

afgørelse og forklarer straks skriftligt den pågældende person, hvorfor den ikke er

villig til at berigtige eller slette dataene om vedkommende.

Denne afgørelse skal også give den berørte person oplysninger om muligheden for at

anfægte afgørelsen vedrørende den i stk. 3 omhandlede anmodning, og, hvis det er

relevant, om, hvordan der kan klages over afgørelsen til de kompetente myndigheder

eller afgørelsen kan prøves ved domstolene, samt om eventuel bistand hertil,

herunder fra de kompetente nationale tilsynsmyndigheder.

En anmodning indgivet i henhold til stk. 3 skal indeholde de nødvendige oplysninger

til at identificere den pågældende person. De pågældende oplysninger må

udelukkende anvendes til at muliggøre udøvelsen af de rettigheder, der er nævnt i

stk. 3, og skal slettes umiddelbart efter.

Den ansvarlige medlemsstat eller i givet fald den medlemsstat, som anmodningen er

indgivet til, registrerer i et skriftligt dokument, at der er indgivet en anmodning som

omhandlet i stk. 3, samt hvordan den blev håndteret, og stiller straks dokumentet til

rådighed for de kompetente nationale tilsynsmyndigheder for databeskyttelse.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Artikel 48

Videregivelse af personoplysninger til tredjelande, internationale organisationer og private

parter

Personoplysninger, der lagres eller tilgås af interoperabilitetskomponenterne, må ikke

overføres til eller stilles til rådighed for et tredjeland, en international organisation eller en

privat part med undtagelse af overførsler til INTERPOL med henblik på den automatiserede

behandling, der er omhandlet i [artikel 18, stk. 2, litra b) og m), i ETIAS-forordningen] eller

artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) 2016/399. Sådanne overførsler af personoplysninger til

INTERPOL skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 9 i forordning (EF)

nr. 45/2001 og kapitel V i forordning (EU) 2016/679.

Artikel 49

Den nationale tilsynsmyndigheds tilsyn

Den eller de nationale tilsynsmyndighed(er), som er udpeget i henhold til artikel 49 i

forordning (EU) 2016/679, sikrer, at de ansvarlige nationale myndigheder mindst

hvert fjerde år foretager en revision af behandlingen af data i overensstemmelse med

relevante internationale revisionsstandarder.

Medlemsstaterne sikrer, at deres tilsynsmyndighed har tilstrækkelige ressourcer til at

udføre de opgaver, som er tillagt den i henhold til denne forordning.

Artikel 50

Tilsyn ved Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sikrer, at der mindst hvert fjerde

år foretages en revision af eu-LISA's behandling af personoplysninger i

overensstemmelse med relevante internationale revisionsstandarder. Europa-

Parlamentet, Rådet, eu-LISA, Kommissionen og medlemsstaterne tilsendes en

rapport om denne revision. eu-LISA skal have mulighed for at fremsætte

bemærkninger, inden rapporterne vedtages.

Artikel 51

Samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for

Databeskyttelse

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse handler i tæt samarbejde med de

nationale tilsynsmyndigheder med hensyn til specifikke spørgsmål, der kræver

nationalt engagement, især hvis Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

eller en national tilsynsmyndighed finder store forskelle mellem medlemsstaternes

praksis eller potentielt ulovlige overførsler ved hjælp af kommunikationskanalerne

for interoperabilitetskomponenterne eller i forbindelse med spørgsmål rejst af en

eller flere nationale tilsynsmyndigheder om gennemførelsen og fortolkningen af

denne forordning.

I de i stk. 1 nævnte tilfælde sikres det koordinerede tilsyn som fastsat i artikel 62 i

forordning (EU) XXXX / 2018 [revideret forordning (EF) nr. 45/2001].

kom (2017) 0793 - Ingen titel

KAPITEL VIII

Ansvarsområder

Artikel 52

eu-LISA's ansvarsområder i udformnings- og udviklingsfasen

eu-LISA sikrer, at de centrale infrastrukturer i interoperabilitetskomponenterne

drives i henhold til denne forordning.

Interoperabilitetskomponenterne hostes af eu-LISA på dettes tekniske lokaliteter og

leverer de funktionaliteter, der er fastsat i denne forordning, i overensstemmelse med

betingelserne for sikkerhed, tilgængelighed, kvalitet og hastighed, jf. artikel 53,

stk. 1.

eu-LISA er ansvarlig for udviklingen af interoperabilitetskomponenterne, for

eventuelle tilpasninger, der kræves for at skabe interoperabilitet mellem de centrale

systemer i ind- og udrejsesystemet, VIS, [ETIAS], SIS og Eurodac og [ECRIS-TCN-

systemet] og den europæiske søgeportal, den fælles biometriske matchtjeneste, det

fælles identitetsregister og multiidentitetsdetektoren.

eu-LISA fastlægger udformningen af interoperabilitetskomponenternes fysiske

struktur, herunder deres kommunikationsinfrastruktur og de tekniske specifikationer

og deres udvikling, hvad angår den centrale infrastruktur og sikker

kommunikationsinfrastruktur, der vedtages af bestyrelsen, med forbehold af en

gunstig udtalelse fra Kommissionen. eu-LISA gennemfører også de nødvendige

tilpasninger af ind- og udrejsesystemet, [ETIAS], SIS eller VIS som følge af

skabelsen af interoperabilitet og som fastsat i denne forordning.

eu-LISA udvikler og implementerer interoperabilitetskomponenterne så hurtigt som

muligt efter ikrafttrædelsen af denne forordning og Kommissionens vedtagelse af de

foranstaltninger, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 7, artikel 28, stk. 5 og

6, artikel 37, stk. 4, artikel 38, stk. 4, artikel 39, stk. 5, og artikel 44, stk. 5.

Udviklingsarbejdet omfatter udarbejdelse og gennemførelse af de tekniske

specifikationer, afprøvning og samlet projektkoordinering.

I udformnings- og udviklingsfasen nedsættes et programstyringsråd bestående af

højst 10 medlemmer. Udvalget skal bestå af syv medlemmer udpeget af eu-LISA's

bestyrelse blandt sine medlemmer eller suppleanter, formanden for den rådgivende

gruppe for interoperabilitet, der er omhandlet i artikel 65, et medlem, der

repræsenterer eu-LISA, udpeget af dets administrerende direktør, og et medlem

udpeget af Kommissionen. De medlemmer, der udpeges af eu-LISA's bestyrelse,

vælges alene af de medlemsstater, der i henhold til EU-retten er fuldt ud bundet af

retsakterne om udvikling, oprettelse, drift og brug af alle de store IT-systemer, der

forvaltes af eu-LISA, og som deltager i interoperabilitetskomponenterne.

Programstyringsrådet mødes regelmæssigt og mindst tre gange pr. kvartal. Det sikrer

en hensigtsmæssig styring af interoperabilitetskomponenternes udformnings- og

udviklingsfase.

Programstyringsrådet indgiver hver måned skriftlige rapporter til bestyrelsen om

fremskridtene i projektet. Programstyringsrådet har ingen beslutningskompetence

eller noget mandat til at repræsentere medlemmerne af eu-LISA's bestyrelse.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

eu-LISA's bestyrelse fastsætter programstyringsrådets forretningsorden, som navnlig

skal indeholde regler om:

formandskab

mødesteder

forberedelse af møder

eksperters adgang til møderne

kommunikationsplan, der sikrer fuld information af fraværende medlemmer af

bestyrelsen.

Formandskabet varetages af en medlemsstat, der i henhold til EU-retten er fuldt ud

bundet af retsakterne om udvikling, oprettelse, drift og brug af alle de store it-

systemer, der forvaltes af eu-LISA.

Alle rejse- og opholdsudgifter afholdt af medlemmerne af programstyringsrådet

betales af agenturet, og artikel 10 i eu-LISA's forretningsorden finder tilsvarende

anvendelse. eu-LISA forestår programstyringsrådets sekretariat.

Den rådgivende interoperabilitetsgruppe, der er nævnt i artikel 65, mødes

regelmæssigt, indtil interoperabilitetskomponenterne idriftsættes. Det aflægger efter

hvert møde rapport til programstyringsrådet. Det yder teknisk ekspertise til støtte for

programstyringsrådets opgaver og følger op på, hvor langt medlemsstaterne er nået

med deres forberedelser.

Artikel 53

eu-LISA's forpligtelser efter idriftsættelsen

Efter idriftsættelsen af hver interoperabilitetskomponent er eu-LISA ansvarlig for

den tekniske forvaltning af den centrale infrastruktur og de nationale ensartede

grænseflader. I samarbejde med medlemsstaterne sikrer det den til enhver tid bedste

disponible teknologi på grundlag af en cost-benefit-analyse. eu-LISA er også

ansvarligt for den tekniske forvaltning af kommunikationsinfrastrukturen, der er

omhandlet i artikel 6, 12, 17, 25 og 39.

Den tekniske forvaltning af interoperabilitetskomponenterne omfatter alle de

opgaver, der er nødvendige for, at interoperabilitetskomponenterne kan fungere

døgnet rundt alle ugens syv dage i henhold til denne forordning, navnlig den

vedligeholdelse og tekniske udvikling, der er nødvendig for at sikre, at

komponenterne fungerer på et tilfredsstillende niveau i forhold til den tekniske

kvalitet, særligt hvad angår den tid, der kræves til søgninger i de centrale

infrastrukturer i overensstemmelse med de tekniske specifikationer.

eu-LISA anvender passende regler for tavshedspligt eller tilsvarende

fortrolighedskrav i forbindelse med alle medarbejdere, der skal arbejde med data

lagret i interoperabilitetskomponenterne, jf. dog tjenestemandsvedtægtens artikel 17.

Denne pligt består fortsat, når de pågældende medarbejdere er fratrådt deres stilling,

eller deres virksomhed er ophørt.

eu-LISA udvikler og vedligeholder en mekanisme til og procedurer for

kvalitetskontrol af de data, der er lagret i den fælles biometriske matchtjeneste og det

fælles identitetsregister, jf. artikel 37.

eu-LISA udfører opgaver i forbindelse med uddannelse i den tekniske brug af

interoperabilitetskomponenterne.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Artikel 54

Medlemsstaternes ansvar

Hver medlemsstat er ansvarlig for:

forbindelsen til kommunikationsinfrastrukturen i den europæiske søgeportal

(ESP) og det fælles identitetsregister

integrationen af de eksisterende nationale systemer og infrastrukturer med ESP,

den fælles biometriske matchtjeneste, det fælles identitetsregister og

multiidentitetsdetektoren

organisation, forvaltning, drift og vedligeholdelse af den eksisterende nationale

infrastruktur og forbindelsen til interoperabilitetskomponenterne

forvaltning af og ordninger for adgangsretten for behørigt bemyndigede

medarbejdere og behørigt bemyndigede medarbejdere i de kompetente

nationale myndigheder til ESP, det fælles identitetsregister og

multiidentitetsdetektoren i overensstemmelse med denne forordning og

oprettelse og regelmæssig ajourføring af en liste over disse medarbejdere og

deres profiler

vedtagelsen af de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der er omhandlet i

artikel 20, stk. 3, for at få adgang til det fælles identitetsregister i

identifikationsøjemed

den manuelle verifikation af forskellige identiteter, der er omhandlet i

artikel 29

gennemførelsen af datakvalitetskravene i EU's informationssystemer og i

interoperabilitetskomponenterne

afhjælpning af eventuelle mangler, der er konstateret i Kommissionens

evalueringsrapport om datakvalitet, der er omhandlet i artikel 37, stk. 5.

Hver medlemsstat forbinder de udpegede myndigheder, der er omhandlet i artikel 4,

stk. 24, til det fælles identitetsregister.

Artikel 55

Den centrale ETIAS-enheds ansvar

Den centrale ETIAS-enhed er ansvarlig for:

den manuelle verifikation af forskellige identiteter, der er omhandlet i

artikel 29

påvisning af flere identiteter blandt de data, der er lagret i VIS, Eurodac og

SIS, jf. artikel 59.

KAPITEL IX

Ændringer af andre EU-instrumenter

Artikel 55a

Ændringer af forordning (EU) 2016/399

I forordning (EU) 2016/399 foretages følgende ændringer:

I artikel 8 i forordning (EU) 2016/399 indsættes som stk. 4a:

kom (2017) 0793 - Ingen titel

"4a. Hvis konsultationen af de relevante databaser i forbindelse med ind- eller udrejse,

herunder multiidentitetsdetektoren via den europæiske søgeportal, der er omhandlet i

henholdsvis [artikel 4, stk. 36 og 33, i forordning 2018/xx om interoperabilitet], resulterer i et

gult link, eller der registreres et rødt link, henvises den person, der kontrolleres, til kontrol i

anden linje.

Grænsevagten i anden linje konsulterer multiidentitetsdetektoren sammen med det fælles

identitetsregister som omhandlet i [artikel 4, stk. 35, i forordning 2018/XX om

interoperabilitet] eller Schengeninformationssystemet eller begge for at vurdere forskellene i

de sammenkædede identiteter og foretager eventuel yderligere verifikation for at træffe en

beslutning om status af og farven på linket samt for at træffe afgørelse om den pågældende

persons indrejse eller nægtelse af indrejse.

Som fastsat i [artikel 59, stk. 1, i forordning nr. 2018/XX] gælder dette stykke kun fra

idriftsættelsen af multiidentitetsdetektoren."

Artikel 55b

Ændringer af forordning (EU) 2017/2226

I forordning (EU) 2017/2226 foretages følgende ændringer:

I artikel 1 indsættes følgende stykke:

"1a. Ved at lagre identitetsdata, rejsedokumenter og biometriske data i det fælles

identitetsregister oprettet ved [artikel 17 i forordning 2018/XX om interoperabilitet] bidrager

ind- og udrejsesystemet til at fremme og bistå med en korrekt identifikation af personer, der er

registreret i ind- og udrejsesystemet på de betingelser og med henblik på de ultimative

målsætninger, som er omhandlet i [artikel 20] i nævnte forordning."

I artikel 3 indsættes som stk. 21a: ''Det fælles identitetsregister":

det fælles identitetsregister som defineret i [artikel 4, nr. 35, i forordning 2018/XX om

interoperabilitet]

Artikel 3, stk. 1, nr. 22, affattes således:

"22)"Data fra ind- og udrejsesystemet": alle data lagret i ind- og udrejsesystemets

centrale system og i det fælles identitetsregister, jf. artikel 14 og artikel 16 til 20.

I artikel 3 indsættes som nr. 22a:

I artikel 6, stk. 1, indsættes følgende litra:

Artikel 7, stk. 1, litra a), affattes således:

"22a) "identitetsdata": de data, som er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a)"

"j) sikre korrekt identifikation af personer."

"a) det fælles identitetsregister som omhandlet i [artikel 17, stk. 2, litra a), i forordning

2018/XX] om interoperabilitet]

aa) et centralt system (ind- og udrejsesystemets centrale system)"

Artikel 7, stk. 1, litra f), affattes således:

"f) en sikker kommunikationsinfrastruktur mellem ind- og udrejsesystemets centrale system

og de centrale infrastrukturer i den europæiske søgeportal oprettet ved [artikel 6 i forordning

2018/XX om interoperabilitet], den fælles biometriske matchtjeneste oprettet ved [artikel 12 i

forordning 2018/XX om interoperabilitet], det fælles identitetsregister oprettet ved [artikel 17

kom (2017) 0793 - Ingen titel

i forordning 2018/XX om interoperabilitet] og multiidentitetsdetektoren oprettet ved [artikel

25 i forordning 2018/XX om interoperabilitet]".

I artikel 7 indsættes følgende stykke:

"1a. Det fælles identitetsregister indeholder de data, der er omhandlet i artikel 16, stk.

1, litra a)-d), og artikel 17, stk. 1, litra a)-c), og de resterende data i ind- og udrejsesystemet

lagres i ind- og udrejsesystemets centrale system.

I artikel 9 indsættes følgende stykke:

"3. Adgang til konsultation af de data i ind- og udrejsesystemet, som er lagret i det fælles

identitetsregister, er udelukkende forbeholdt behørigt bemyndigede medarbejdere ved de

nationale myndigheder i hver enkelt medlemsstat og de behørigt bemyndigede medarbejdere i

de EU-organer, der er kompetente med hensyn til de formål, der er fastsat i [artikel 20 og

artikel 21 forordning 2018/XX om interoperabilitet]. Denne adgang begrænses i det omfang,

det er nødvendigt for udførelsen af de nationale myndigheders og EU-organers opgaver i

overensstemmelse med disse formål, og skal stå i forhold til de tilstræbte mål."

10)

I artikel 21, stk. 1, erstattes "ind- og udrejsesystemets centrale system", begge gange

udtrykket optræder, med "ind- og udrejsesystemets centrale system eller det fælles

identitetsregister".

11)

I artikel 21, stk. 2, erstattes "både ind- og udrejsesystemets centrale system og i den

nationale ensartede grænseflade" af ordene "både i ind- og udrejsesystemets centrale system

og det fælles identitetsregister på den ene side og i den nationale ensartede grænseflade på den

anden side".

12)

I artikel 21, stk. 2, erstattes ordene "registreres i ind- og udrejsesystemets centrale

system" af ordene "registreres i ind- og udrejsesystemets centrale system og det fælles

identitetsregister".

13)

I artikel 32 indsættes som stk. 1a:

"1a. I tilfælde, hvor de udpegede myndigheder har foretaget en forespørgsel til det

fælles identitetsregister, jf. [artikel 22 i forordning 2018/XX om interoperabilitet],

kan de få adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på konsultation, hvor det

modtagne svar som omhandlet i stk. 3 i [artikel 22 i forordning 2018/XX om

interoperabilitet] viser, at der er lagret data i ind- og udrejsesystemet."

14)

Artikel 32, stk. 2, affattes således:

"2. Adgang til ind- og udrejsesystemet som et værktøj til identifikation af en

ukendt mistænkt eller gerningsmand eller et formodet offer for en terrorhandling

eller anden alvorlig strafbar handling er kun tilladt, når der er foretaget en

forespørgsel i det fælles identitetsregister, jf. [artikel 22 forordning 2018/XX om

interoperabilitet], og alle de betingelser, der er anført i stk. 1 og stk. 1a, er opfyldt.

Denne yderligere betingelse gælder dog ikke i hastende tilfælde, hvor der er behov

for at forhindre en overhængende fare for en persons liv, hvis denne person har

tilknytning til en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling. Disse

rimelige grunde indgår i den elektroniske eller skriftlige anmodning, der sendes af

driftsenheden i den udpegede myndighed til det centrale adgangspunkt."

15)

16)

Artikel 32, stk. 4, udgår.

I artikel 33 indsættes som stk. 1a:

kom (2017) 0793 - Ingen titel

"1a. I tilfælde, hvor Europol har foretaget en forespørgsel i det fælles

identitetsregister, jf. [artikel 22 i forordning 2018/XX om interoperabilitet], kan

Europol få adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på konsultation, hvis de

modtagne svar som omhandlet i [artikel 22,]stk. 3[, i forordning 2018/XX om

interoperabilitet] viser, at der er lagret data i ind- og udrejsesystemet."

17)

Artikel 33, stk. 3, affattes således:

"Betingelserne i artikel 32, stk. 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse"

18)

I artikel 34, stk. 1 og 2, erstattes "i ind- og udrejsesystemets centrale system" af "i

henholdsvis det fælles identitetsregister og ind- og udrejsesystemets centrale system".

19)

I artikel 34, stk. 5, erstattes "fra ind- og udrejsesystemets centrale system" af "fra ind-

og udrejsesystemets centrale system og fra det fælles identitetsregister".

20)

Artikel 35, stk. 7, affattes således:

"Ind- og udrejsesystemets centrale system og det fælles identitetsregister skal straks

underrette alle medlemsstaterne om sletning af data i ind- og udrejsesystemet eller det fælles

identitetsregister og, når det er relevant, fjerne dem fra listen over identificerede personer, jf.

artikel 12, stk. 3."

21)

I artikel 36 erstattes "i ind- og udrejsesystemets centrale system" af "i ind- og

udrejsesystemets centrale system og i det fælles identitetsregister".

22)

I artikel 37, stk. 1, erstattes "udvikling af ind- og udrejsesystemets centrale system" af

"udvikling af ind- og udrejsesystemets centrale system og det fælles identitetsregister".

23)

I artikel 37, stk. 3, første afsnit, erstattes "ind- og udrejsesystemets centrale system"

første og tredje gang dette forekommer, af "ind- og udrejsesystemets centrale system og det

fælles identitetsregister".

24)

I artikel 46, stk. 1, indsættes følgende som litra f):

"f) hvis det er relevant, en henvisning til anvendelsen af den europæiske søgeportal til

forespørgsler i ind- og udrejsesystemet som omhandlet i [artikel 7, stk. 2, i forordning

2018/XX om interoperabilitet]."

25)

Artikel 63, stk. 2, affattes således:

"2. "Med henblik på anvendelsen af denne artikels stk. 1 lagrer eu-LISA de i stk. 1

omhandlede data i det centrale register med henblik på rapportering og statistik som

omhandlet i [artikel 39 i forordning 2018/XX om interoperabilitet]."

26) I artikel 63, stk. 4, indsættes et nyt afsnit:

"De daglige statistikker lagres i det centrale register for rapportering og statistik."

Artikel 55c

Ændringer af Rådets beslutning 2004/512/EF

I Rådets beslutning 2004/512/EF om indførelse af visuminformationssystemet (VIS) foretages

følgende ændringer:

I artikel 1, stk. 2, foretages følgende ændringer:

"2. Visuminformationssystemet baseres på en centraliseret arkitektur og skal bestå af:

a) det fælles identitetsregister som omhandlet i [artikel 17, stk. 2, litra a), i forordning

2018/XX om interoperabilitet]

kom (2017) 0793 - Ingen titel

b) et centralt informationssystem,

visuminformationssystem" (CS-VIS)

det

følgende

benævnt

"det

centrale

c) en grænseflade i hver medlemsstat, i det følgende benævnt "den nationale grænseflade"

(NI-VIS), der skal fungere som bindeled til den relevante centrale nationale myndighed i de

enkelte medlemsstater

d) kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale visuminformationssystem og de

nationale grænseflader

e) en sikker kommunikationskanal mellem ind- og udrejsesystemets centrale system og CS-

VIS

f) en sikker kommunikationsinfrastruktur mellem CS-VIS og de centrale infrastrukturer i den

europæiske søgeportal oprettet ved [artikel 6 i forordning 2018/XX om interoperabilitet], den

fælles biometriske matchtjeneste oprettet ved [artikel 12 i forordning 2018/XX om

interoperabilitet], det fælles identitetsregister og multiidentitetsdetektoren (MID) oprettet ved

[artikel 25 i forordning 2018/XX om interoperabilitet]".

Artikel 55d

Ændringer af forordning (EF) nr. 767/2008

I artikel 1 indsættes følgende stykke:

"2. Ved at lagre identitetsdata, rejsedokumenter og biometriske data i det fælles

identitetsregister, der er oprettet ved [artikel 17 i forordning 2018/XX om interoperabilitet],

bidrager VIS til at lette og bistå med en korrekt identifikation af personer registreret i VIS på

de betingelser og med henblik på det endelige mål, der er fastsat i stk. 1 i denne artikel."

I artikel 4 tilføjes følgende numre:

"12) "VIS-data": alle data lagret i det centrale VIS-system og i det fælles identitetsregister, jf.

artikel 9-14

"13) "identitetsdata": de data, der er omhandlet i artikel 9, stk. 4, litra a)-aa)

14)

"fingeraftryksdata": data om de fem fingeraftryk af pegefingeren, langfingeren,

ringfingeren, lillefingeren og tommelfingeren på højre hån, hvis de findes, og

på venstre hånd

"ansigtsbillede": digitale billeder af ansigtet

"biometriske data": fingeraftryksdata og ansigtsbillede"

15)

16)

I artikel 5 indsættes følgende stykke:

"1a. Det fælles identitetsregister indeholder de data, der er omhandlet i artikel 9, stk. 4,

litra a)-cc), artikel 9, stk. 5, og artikel 9, stk. 6, mens de resterende VIS-data lagres i det

centrale VIS-system."

I artikel 6, stk. 2, foretages følgende ændringer:

"2. Adgangen til VIS med henblik på at søge oplysninger er udelukkende forbeholdt behørigt

bemyndigede medarbejdere i de nationale myndigheder i hver medlemsstat, som er

kompetente med hensyn til de formål, der er fastsat i artikel 15-22, og behørigt bemyndigede

medarbejdere i de nationale myndigheder i hver enkelt medlemsstat og EU's organer, som er

kompetente med hensyn til de formål, der er fastsat i [artikel 20 og artikel 21 i forordning

2018/XX om interoperabilitet], og er begrænset til de oplysninger, der er nødvendige for

udførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med disse formål og står i rimeligt forhold til

de forfulgte mål."

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Artikel 9, stk. 4, litra a) til c), ændres således:

"a)

efternavn

(familienavn),

nationalitet(er), køn

fornavn(e),

(døbenavn(e)),

fødselsdato,

aa) fødenavn (tidligere efternavn(e)), fødeby og -land, nationalitet ved fødslen

cc)

rejsedokumentets eller -dokumenternestype og nummer og koden bestående af

tre bogstaver for det land, der har udstedt rejsedokumentet eller -dokumenterne

datoen for rejsedokumentets eller -dokumenternes udløb

den myndighed, der har udstedt rejsedokumentet, og datoen for dets udstedelse

Artikel 9, stk. 5, affattes således:

"ansigtsbillede som defineret i artikel 4, stk. 15".

I artikel 29, stk. 2, litra a), erstattes "VIS" af "VIS eller det fælles identitetsregister" i

de to tilfælde, hvor det forekommer.

Artikel 55e

Ændringer af Rådets afgørelse 2008/633/RIA

1) I artikel 5 indsættes som stk. 1a:

"1a. I de tilfælde, hvor de udpegede myndigheder har foretaget en forespørgsel i det fælles

identitetsregister, jf. [artikel 22 i forordning 2018/XX om interoperabilitet], kan de få adgang

til at konsultere VIS, hvis det modtagne svar som omhandlet i [artikel 22,] stk. 3[, i forordning

2018/XX om interoperabilitet] viser, at der er lagret data i VIS."

2) I artikel 7 indsættes som stk. 1a:

"1a. I tilfælde, hvor Europol har foretaget en forespørgsel i det fælles

identitetsregister, jf. [artikel 22 i forordning 2018/XX om interoperabilitet], kan

Europol få adgang til VIS med henblik på konsultation, hvis det modtagne svar som

omhandlet i [artikel 22,] stk. 3[, forordning 2018/XX om interoperabilitet] viser, at

der er lagret data i VIS."

Artikel 55f

Ændringer af forordning (EU) 2018/XX [forordningen om ETIAS]

I forordning (EU) 2018/XX [forordningen om ETIAS] foretages følgende ændringer:

I artikel 1 indsættes følgende stykke:

"1a. Ved at lagre identitetsdata, rejsedokumentoplysninger og biometriske data i det

fælles identitetsregister, der er oprettet ved [artikel 17 i forordning 2018/XX om

interoperabilitet], bidrager ind- og udrejsesystemet til at fremme og bistå med en

korrekt identifikation af personer, der er registreret i ind- og udrejsesystemet på de

betingelser og med henblik på de ultimative målsætninger, som er omhandlet i [artikel

20] i nævnte forordning."

I artikel 3, stk. 1 tilføjes følgende litraer:

"pa) "det fælles identitetsregister": det fælles identitetsregister som defineret i [artikel

4, nr. 35, i forordning 2018/XX om interoperabilitet]

pb)

"ETIAS' centrale system": det centrale system, der er omhandlet i artikel 6, stk.

2, litra ab), sammen med det fælles identitetsregister, for så vidt som det fælles

identitetsregister indeholder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2a

kom (2017) 0793 - Ingen titel

pc)

"identitetsdata": de data, som er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra a)

pd)

"rejsedokumentoplysninger": de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk.

2, litra d) og e), og koden på tre bogstaver for det land, der udsteder rejsedokumentet, jf.

artikel 19, stk. 3, litra c)"

"g)

I artikel 4 indsættes følgende litra:

sikre en korrekt identifikation af personer"

Artikel 6, stk. 2, litra a), affattes således:

"a)

det fælles identitetsregister som omhandlet i [artikel 17, stk. 2, litra a), i

forordning 2018/XX] om interoperabilitet]"

"ab)

I artikel 6, stk. 2, indsættes litra ab):

et centralt system, herunder overvågningslisten"

Artikel 6, stk. 2, litra n), affattes således:

"n)

en sikker kommunikationsinfrastruktur mellem ETIAS' centrale system og de

centrale infrastrukturer i den europæiske søgeportal, der er oprettet ved [artikel 6 i

forordning 2018/XX om interoperabilitet], det fælles identitetsregister, der er oprettet

ved [artikel 17 i forordning 2018/XX om interoperabilitet], og multiidentitetsdetektoren

(MID), der er oprettet ved [artikel 25 i forordning 2018/XX om interoperabilitet]"

I artikel 6 indsættes følgende stykke:

"2a. Det fælles identitetsregister skal indeholde de identitetsdata og

rejsedokumentoplysninger, der er nævnt i artikel 17, stk. 2, litra a)-e), samt de tre

bogstaver for det land, der udsteder rejsedokumentet, jf. artikel 19, stk. 3, litra c), og de

resterende data skal lagres i ETIAS' centrale system."

I artikel 13 foretages følgende ændringer:

Stk. 5, litra a), affattes således:

"5. Adgang til konsultation af identitetsdata og rejsedokumentoplysninger fra ETIAS,

der er lagret i det fælles identitetsregister, er udelukkende forbeholdt behørigt

bemyndigede medarbejdere ved de nationale myndigheder i hver enkelt medlemsstat og

behørigt bemyndigede medarbejdere i de EU-organer, der er kompetente med hensyn til

de formål, der er fastsat i [artikel 20 og artikel 21 forordning 2018/XX om

interoperabilitet]. Denne adgang skal begrænses til det omfang, der er nødvendigt for

udførelsen af de nationale myndigheders og EU-organers opgaver i overensstemmelse

med disse formål, og skal stå i forhold til de tilstræbte mål."

6. Hver medlemsstat udpeger de kompetente nationale myndigheder, der er omhandlet i

denne artikels stk. 1, 2, 4 og 5, og sender uden ophold en liste over disse myndigheder til

eu-LISA, jf. artikel 87, stk. 2. Det skal på listen specificeres, til hvilket formål de

behørigt bemyndigede medarbejdere ved hver myndighed har adgang til oplysninger i

ETIAS-informationssystemet, jf. denne artikels stk. 1, 2, 4 og 5."

Artikel 17, stk. 2, litra a), affattes således:

"a)

efternavn (familienavn), fornavn(e), fødenavn fødselsdato, fødested, køn,

nuværende nationalitet

ab)

fødeland og ansøgerens forældres fornavn(e)"

kom (2017) 0793 - Ingen titel

10.

11.

I artikel 19, stk. 4, erstattes ordene "artikel 17, stk. 2, litra a)" med ordene

"artikel 17, stk. 2, litra a) og ab)".

I artikel 20 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 2, første afsnit, affattes således:

"2. ETIAS' centrale system skal foretage en forespørgsel ved brug af den europæiske

søgeportal, jf. [artikel 6, stk. 1, i forordningen om interoperabilitet], for at sammenligne

de relevante oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra a), ab), b), c), d), f),

g), j), k) og m), og artikel 17, stk. 8, med oplysningerne i et register, en fil eller en

indberetning, der er registreret i en ansøgningsfil, der er lagret i ETIAS' centrale

system, SIS, ind- og udrejsesystemet, VIS, Eurodac, Europol-data og INTERPOL's

SLTD- og TDAWN-databaser."

b) I stk. 4 erstattes ordene "artikel 17, stk. 2, litra a), b), c), d), f), g), j), k) og m)

og artikel 17, stk. 8" med ordene "artikel 17, stk. 2, litra a), ab), b), c), d), f), g),

j), k) og m), og artikel 17, stk. 8".

c) I stk. 5 erstattes ordene "artikel 17, stk. 2, litra a), b), c), d), f), g), j), k) og m),

og artikel 17, stk. 8" med ordene "artikel 17, stk. 2, litra a), ab), b), c), d), f), g),

j), k) og m), og artikel 17, stk. 8".

12.

Artikel 23, stk. 1, affattes således:

"1. ETIAS' centrale system skal foretage en forespørgsel ved brug af den europæiske

søgeportal, jf. [artikel 6, stk. 1, i forordningen om interoperabilitet], for at sammenligne

de relevante oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra a), ab), b) og d), med

oplysningerne i SIS for at afgøre, om ansøgeren er omfattet af en af følgende

indberetninger:

en indberetning om forsvundne personer

en indberetning om personer, der eftersøges med henblik på at yde bistand i

forbindelse med retsforfølgning

en indberetning om personer med henblik på diskret kontrol eller målrettet

kontrol ."

13.

14.

I stk. 49, stk. 1, erstattes ordene "artikel 17, stk. 2, litra a), b), c), d) og e), med

ordene "artikel 17, stk. 2, litra a), ab), b), c), d) og e)."

I artikel 52 indsættes følgende stykke:

"1a. I de tilfælde, hvor de udpegede myndigheder har foretaget en forespørgsel i det

fælles identitetsregister, jf. [artikel 22 i forordning 2018/XX om interoperabilitet], kan

de få adgang til ansøgningsfilerne i ETIAS' centrale system som fastsat i denne artikel

med henblik på konsultation, hvis det modtagne svar som omhandlet i [artikel 22,] stk.

3[, i forordning 2018/XX om interoperabilitet] viser, at der er lagret oplysninger i

ansøgningsfiler i ETIAS' centrale system."

15.

I artikel 53 indsættes følgende stykke:

"1a. I de tilfælde, hvor Europol har foretaget en forespørgsel i det fælles

identitetsregister, jf. [artikel 22 i forordning 2018/XX om interoperabilitet], kan de få

adgang til ansøgningsfilerne i ETIAS' centrale system som fastsat i denne artikel med

henblik på konsultation, hvis det modtagne svar som omhandlet i [artikel 22,] stk. 3[, i

forordning 2018/XX om interoperabilitet] viser, at der er lagret oplysninger i

ansøgningsfiler i ETIAS' centrale system."

kom (2017) 0793 - Ingen titel

16.

17.

I artikel 65, stk. 3, femte afsnit, erstattes ordene "artikel 17, stk. 2, litra a), b),

d), e) og f), med ordene "artikel 17, stk. 2, litra a), ab), b), d), e) og f)."

I artikel 69, stk. 1, indsættes følgende litra:

"ca) hvis det er relevant, en henvisning til anvendelsen af den europæiske søgeportal

til forespørgsler i ETIAS' centrale system som omhandlet i [artikel 7, stk. 2, i forordning

2018/XX om interoperabilitet]."

18.

I artikel 73, stk. 2, erstattes ordene "det centrale register med oplysninger" med

ordene "det centrale register til rapportering og statistik som omhandlet i

[artikel 39 i forordning 2018/XX om interoperabilitet], for så vidt det

indeholder oplysninger, der er indhentet fra ETIAS' centrale system, jf. artikel

84".

I artikel 74, stk. 1, slettes ordene "og det centrale register med oplysninger, jf.

artikel 6".

Artikel 84, stk. 2, første afsnit, affattes således:

19.

20.

"2. Med henblik på anvendelsen af denne artikels stk. 1 lagrer eu-LISA de i stk. 1

omhandlede oplysninger i det centrale register med henblik på rapportering og statistik

som omhandlet i [artikel 39 i forordning 2018/XX om interoperabilitet]. Statistiske data

og analytisk rapportering på tværs af systemerne vil gøre det muligt for de i stk. 1

anførte myndigheder at indhente skræddersyede rapporter og statistikker til støtte for

gennemførelsen af ETIAS-screeningreglerne med henblik på at forbedre vurderingen af

risiciene for sikkerheden, ulovlig indvandring og de høje risici for en epidemi, at øge

effektiviteten af ind- og udrejsekontrollen og at bistå den centrale ETIAS-enhed og de

nationale ETIAS-enheder med at behandle ansøgningerne om rejsetilladelser, jf. [artikel

39, stk. 1, i forordning 2018/XX om interoperabilitet]

21.

I artikel 84, stk. 4, indsættes et nyt afsnit:

Artikel 55g

Ændringer af forordning (EU) 2018/XX [forordningen om SIS inden for ind- og

udrejsekontrol]

I forordning (EU) 2018/XX foretages følgende ændringer:

I artikel 3, stk. 1, tilføjes følgende litraer:

"t) "ESP": den europæiske søgeportal som defineret i [artikel 4, nr. 6, i forordning

2018/XX om interoperabilitet].

"u) "den fælles BMS": den fælles biometriske matchtjeneste som defineret i [artikel 4,

nr. 12, i forordning 2018/XX om interoperabilitet].

v) "det fælles identitetsregister": det fælles identitetsregister som omhandlet i [artikel

17, i forordning 2018/XX om interoperabilitet]

w) "MID": multiidentitetsdetektoren som defineret i [artikel 25, i forordning 2018/XX

om interoperabilitet]

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

mellem

CS-SIS

centrale

a) i stk. 3 indsættes litra d):

"d) en sikker kommunikationsinfrastruktur

infrastrukturer i ESP, den fælles BMS og MID".

"De daglige statistikker lagres i det centrale register for rapportering og statistik."

kom (2017) 0793 - Ingen titel

b) følgende stykke tilføjes:

"5. Uden at dette berører denne artikels stk. 1-4, kan der også søges efter SIS-

oplysninger via ESP.

6. Uden at dette berører denne artikels stk. 1-4, kan SIS-oplysninger også transmitteres

via den sikre kommunikationsinfrastruktur, jf. denne artikel stk. 3, litra d). Disse

transmissioner skal begrænses til det omfang, disse data kræves til de funktioner, der er

omhandlet i [forordning 2018/XX om interoperabilitet]."

I artikel 7 tilføjes stykke 2a:

"2a. SIRENE-kontorerne sikrer også verifikationen af de forskellige identiteter i

overensstemmelse med [artikel 29 i forordning 2018/XX om interoperabilitet] I det

omfang, det er nødvendigt for at udføre denne opgave, skal SIRENE-kontorerne have

adgang til at konsultere de oplysninger, der er lagret i det fælles identitetsregister til de

formål, der er fastsat i [artikel 21 i forordning 2018/XX om interoperabilitet]."

I artikel 8 udgår stk. 4.

Artikel 12, stk. 1, affattes således:

"1. Medlemsstaterne sikrer, at al adgang til og alle udvekslinger af personoplysninger

med CS-SIS logføres i deres N.SIS med henblik på kontrol af, at søgningen og

databehandlingen er lovlige, egenkontrol og sikring af, at N.SIS fungerer korrekt, og

dataintegritet og -sikkerhed. Dette gælder ikke for de automatiserede processer, der er

omhandlet i artikel 4, stk. 4, litra a), b) og c). Medlemsstaterne sikrer, at al adgang til

personoplysninger via ESP logføres med henblik på kontrol af, at søgningen og

databehandlingen er lovlige, egenkontrol og dataintegritet og -sikkerhed."

I artikel 29, stk. 1, tilføjes følgende litra g):

"g) verifikation af forskellige identiteter og bekæmpelse af identitetssvig, jf. [kapitel V i

forordning 2018/XX om interoperabilitet]."

Artikel 54, stk. 6, affattes således:

"Med henblik på denne artikels stk. 3, 4 og 5, og artikel 15, stk. 5, lagrer agenturet de i

denne artikels stk. 3 og artikel 15, stk. 5, omhandlede oplysninger, som ikke må

muliggøre identifikation af enkeltpersoner i det centrale register, med henblik på den

rapportering og statistik, der er omhandlet i [artikel 39 i forordning 2018/XX om

interoperabilitet].

Agenturet tillader Kommissionen og de i stk. 5 omhandlede agenturer at få de nævnte

rapporter og statistikker. Agenturet giver på anmodning herom medlemsstaterne,

Kommissionen, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

adgang til det centrale register, jf. [artikel 39 i forordning 2018/XX om

interoperabilitet]."

Artikel 55h

Ændringer af forordning (EU) 2018/XX [forordningen om eu-LISA]

I forordning (EU) 2018/XX (eu-LISA) foretages følgende ændringer:

Artikel 8 affattes således:

kom (2017) 0793 - Ingen titel

"Artikel 8

Datakvalitet

1. eu-LISA indfører for alle systemer under agenturets operationelle ansvar

automatisk datakvalitetskontrolmekanismer og -procedurer og fælles

datakvalitetsindikatorer og minimumskvalitetsstandarder for datalagring i

overensstemmelse med de relevante bestemmelser i systemernes instrumenter

og [artikel 37 i forordning 2018/XX om interoperabilitet].

2. eu-LISA opretter et centralt register med henblik på rapportering og statistik

som omhandlet i [artikel 39 i forordning 2018/XX om interoperabilitet]."

Artikel 9 affattes således:

"Artikel 9

Interoperabilitet

Hvis der i en relevant retsakt er fastsat bestemmelser om interoperabiliteten mellem

store IT-systemer, udvikler agenturet de nødvendige foranstaltninger, der er blevet

pålagt det i disse retsakter, for at muliggøre interoperabilitet."

I artikel 15 foretages følgende ændringer:

a) i stk. 1 foretages følgende ændringer:

i) litra eea) indsættes:

"eaa) Vedtage rapporter om status med hensyn til udviklingen af

interoperabilitetskomponenterne i medfør af [artikel 68, stk. 2, i forordning

2018/XX om interoperabilitet]."

ii) litra ff) affattes således:

"ff) vedtager rapporterne om SIS II's teknisk funktion, jf. artikel 50, stk. 4, i

henholdsvis forordning(EF) nr. 1987/2006 og artikel 66, stk. 4, i afgørelse

2007/533/RIA [eller artikel 54, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning

2018/XX

oprettelse,

drift

brug

Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om

ændring af forordning (EU) nr. 515/2014 og om ophævelse af forordning (EF)

nr. 1987/2006 og artikel 71, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2018/XX om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på

området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, om ændring af

forordning (EU) nr. 515/2014 og om ophævelse af forordning (EF) nr.

1986/2006, Rådets afgørelse 2007/533/RIA og Kommissionens afgørelse

2010/261/EU], om VIS' tekniske funktion, jf. artikel 50, stk. 3, i forordning (EU)

nr. 767/2008 og artikel 17, stk. 3, i afgørelse 2008/633/RIA, om ind- og

udrejsesystemets tekniske funktion, jf. artikel 72, stk. 4, i forordning (EU)

2017/2226, om ETIAS' tekniske funktion, jf. artikel 81, stk. 4, i forordning (EU)

2018/XX om ECRIS-TNC-systemet og ECRIS-referencegennemførelsen, jf.

artikel

34,

stk.

forordning

(EU)

2018/XX,

interoperabilitetskomponenternes tekniske funktion, jf. [artikel 68, stk. 4, i

forordning 2018/XX om interoperabilitet]"

iii) litra hh) affattes således:

"hh) vedtage de formelle bemærkninger til rapporterne om audit fra Den

Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, jf. artikel 45, stk. 2, i

kom (2017) 0793 - Ingen titel

forordning nr. 1987/2006, artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 767/2008 og

artikel 31, stk. 2, i forordning (EU) nr. 603/2013, artikel 56, stk. 2, i forordning

2017/2226 og [artikel 57 i forordning (EU) 2018/XX (om oprettelse af ETIAS)]

og [artikel 27, stk. 2, i forordning 2018/XX (om oprettelse af ECRIS.TCN-

systemet)] og [artikel 50 i forordning 2018/XX om interoperabilitet], og sikre en

passende opfølgning på disse audit"

Artikel 19, stk. 4, affattes således:

"4. Europol og Eurojust kan deltage i bestyrelsens møder som observatører, når

et spørgsmål vedrørende SIS II i relation til anvendelsen af afgørelse

2007/533/RIA er på dagsordenen. [Det Europæiske Agentur for Grænse- og

Kystbevogtning kan deltage i bestyrelsens møder som observatør, når et

spørgsmål vedrørende SIS i relation til anvendelsen af forordning (EU)

2016/1624 er på dagsordenen.] Europol kan også deltage i bestyrelsens møder

som observatør, når et spørgsmål vedrørende VIS i relation til anvendelsen af

afgørelse 2008/633/RIA eller et spørgsmål vedrørende Eurodac i relation til

anvendelsen af forordning (EU) nr. 603/2013 er på dagsordenen. Europol kan

også deltage i bestyrelsens møder som observatør, når et spørgsmål vedrørende

ind- og udrejsesystemet i relation til anvendelsen af forordning (EU) 2017/2226

er på dagsordenen, eller når et spørgsmål vedrørende ETIAS i relation til

anvendelsen af forordning 2018/XX (om oprettelse af ETIAS) er på

dagsordenen. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning kan

også deltage i bestyrelsens møder som observatør, når et spørgsmål vedrørende

ETIAS i relation til anvendelsen af forordning (EU) 2018/XX (om oprettelse af

ETIAS) er på dagsordenen.] [EASO kan også deltage i bestyrelsens møder som

observatør, når et spørgsmål vedrørende det automatiserede system for

registrering og overvågning og fordelingsmekanismen i forbindelse med

ansøgninger om international beskyttelse, der er omhandlet i artikel 44 i

forordning (EU) XX/XX om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse

af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om

international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en

statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning) (COM(2016) 270 final-

2016/0133(COD)) er på dagsordenen.] [Eurojust, Europol [og Den Europæiske

Anklagemyndighed] kan også deltage i bestyrelsens møder som observatører,

når et spørgsmål vedrørende forordning 2018/XX (om oprettelse af et centralt

system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger

om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

(TCN) for at supplere og understøtte det europæiske informationssystem

vedrørende strafferegistre (ECRIS) og om ændring af forordning (EU) nr.

1077/2011 (ECRIS-TCN-systemet), er på dagsordenen.] Europol, Eurojust og

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning kan også deltage i

bestyrelsens møder som observatører, når et spørgsmål vedrørende [forordning

(EU) 2018/XX] er på dagsordenen. Bestyrelsen kan invitere enhver anden

person, hvis synspunkt kan være af interesse, til at deltage i dens møder som

observatør."

Artikel 21, stk. 3, litra o), affattes således:

"o) fastlæggelsen af fortrolighedskrav for at efterkomme artikel 17 i forordning

(EF) nr. 1987/2006, artikel 17 i afgørelse 2007/533/RIA, artikel 26, stk. 9, i

forordning (EF) nr. 767/2008 og artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) nr. 603/2013,

artikel 37, stk. 4, i forordning 2017/2226, [artikel 64, stk. 2, i forordning

kom (2017) 0793 - Ingen titel

2018/XX (om oprettelse af ETIAS), [artikel 11, stk. 16, i forordning 2018/XX

(om oprettelse af ECRIS-TNC-systemet)] og [artikel 53, stk. 2, i forordning

2018/XX om interoperabilitet], jf. dog personalevedtægtens artikel 17

I artikel 23 foretages følgende ændringer:

a) I artikel 1 indsættes følgende stykke:

"ea) Den rådgivende gruppe for interoperabilitet"

b) stk. 3 affattes således:

"3. Europol og Eurojust og Det Europæiske Agentur for Grænse- og

Kystbevogtning kan hver udpege en repræsentant til Den Rådgivende Gruppe

for SIS II. Europol kan også udpege en repræsentant til de rådgivende grupper

for VIS og Eurodac og ind- og udrejsesystemet[/ETIAS]. Det Europæiske

Agentur for Grænse- og Kystbevogtning kan også udpege en repræsentant til

den rådgivende gruppe for ind- og udrejsesystemet[/ETIAS]. [Europol og

Eurojust og Den Europæiske Anklagemyndighed] kan også udpege en

repræsentant til den rådgivende gruppe for ECRIS-TNC-systemet.] Europol og

Eurojust og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning kan hver

udpege en repræsentant til den rådgivende gruppe for interoperabilitet.

KAPITEL X

Afsluttende bestemmelser

Artikel 56

Rapportering og statistik

De behørigt bemyndigede medarbejdere hos medlemsstaternes kompetente

myndigheder, Kommissionen og eu-LISA har adgang til at konsultere følgende data

vedrørende den europæiske søgeportal (ESP), udelukkende med henblik på

rapportering og statistik uden at få mulighed for at identificere enkeltpersoner:

antal forespørgsler pr. bruger af ESP-profilen

antal forespørgsler til hver af INTERPOL-databaserne.

De behørigt bemyndigede medarbejdere hos medlemsstaternes kompetente

myndigheder, Kommissionen og eu-LISA har adgang til at konsultere følgende data

vedrørende det fælles identitetsregister, udelukkende med henblik på rapportering og

statistik uden at få mulighed for at identificere enkeltpersoner:

antal forespørgsler i medfør af artikel 20, 21 og 22

personens nationalitet, køn og fødselsår

rejsedokumenttypen og koden på tre bogstaver for det udstedende land

antal søgninger foretaget med og uden biometriske data.

De behørigt bemyndigede medarbejdere hos medlemsstaternes kompetente

myndigheder, Kommissionen og eu-LISA har adgang til at konsultere følgende data

vedrørende multiidentitetsdetektoren, udelukkende med henblik på rapportering og

statistik uden at få mulighed for at identificere enkeltpersoner:

personens nationalitet, køn og fødselsår

rejsedokumenttypen og koden på tre bogstaver for det udstedende land

kom (2017) 0793 - Ingen titel

antal søgninger foretaget med og uden biometriske data

antallet af hver type link.

De behørigt bemyndigede medarbejdere hos Det Europæiske Agentur for Grænse- og

Kystbevogtning, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/1624

, har adgang til at konsultere de data, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3,

med henblik på at foretage risikoanalyser og sårbarhedsvurderinger som omhandlet i

artikel 11 og 13 i nævnte forordning.

Med henblik på anvendelsen af denne artikels stk. 1 lagrer eu-LISA de data, der er

omhandlet i denne artikels stk. 1, i det centrale register med henblik på rapportering

og statistik som omhandlet i denne forordnings kapitel VII. Dataene i registret giver

ikke mulighed for identifikation af enkeltpersoner, men gør det muligt for de

myndigheder, der er nævnt i denne artikels stk. 1, at indhente brugertilpassede

rapporter og statistikker med henblik på at forbedre effektiviteten af ind- og

udrejsekontrollen, bistå myndighederne med at behandle visumansøgninger samt

understøtte evidensbaseret politikudformning inden for migration og sikkerhed i

Unionen.

Artikel 57

Overgangsperiode for brug af den europæiske søgeportal

I en periode på to år fra den dato, hvor ESP påbegynder driften, finder de forpligtelser, der er

omhandlet i artikel 7, stk. 2 og 4, ikke anvendelse, og det er frivilligt at anvende ESP.

Artikel 58

Overgangsperiode for bestemmelserne om adgang til det fælles identitetsregister med henblik

på retshåndhævelse

Artikel 22, artikel 55b, nr. 13, 14, 15 og 16, og artikel 55e finder anvendelse fra

datoen for idriftsættelsen som omhandlet i artikel 62, stk. 1.

Artikel 59

Overgangsperiode for multiidentitetsdetektoren

I en periode på et år, efter at eu-LISA har underrettet om afslutningen af den test, der

henvises til i artikel 62, stk. 1, litra b), om multiidentitetsdetektoren (MID), og før

idriftsættelsen af MID, er den centrale ETIAS-enhed, der er omhandlet i [artikel 33,

litra a), i forordning (EU) 2016/1624] ansvarlig for at påvise flere identiteter blandt

de data, der er lagret i VIS, Eurodac og SIS. Påvisning af flere identiteter foretages

udelukkende ved hjælp af biometriske data, jf. denne forordnings artikel 27, stk. 2.

Hvis forespørgslen resulterer i et eller flere hit(s), og identitetsdataene i de

sammenkædede filer er identiske eller ensartede, oprettes et hvidt link, jf. artikel 33.

Hvis forespørgslen resulterer i et eller flere hit(s), og identitetsdataene i de

sammenkædede filer ikke kan anses for at være ensartede, oprettes et gult link, jf.

artikel 30, og proceduren i artikel 29 finder anvendelse.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og

kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 og Rådets beslutning

2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Hvis der rapporteres om adskillige hits, oprettes et link til alle de data, der udløser et

hit.

Hvis der oprettes et gult link, giver MID den centrale ETIAS-enhed adgang til

identitetsdataene i de forskellige informationssystemer.

Hvis der oprettes et link til en indberetning i SIS, bortset fra en indberetning om

nægtelse af indrejse eller en indberetning om et rejsedokument, der er meldt

bortkommet, stjålet eller ugyldiggjort, jf. artikel 24 i SIS-forordningen inden for

grænsekontrol og artikel 38 i SIS-forordningen inden for retshåndhævelse, giver

MID SIRENE-kontoret i den medlemsstat, der oprettede indberetningen, adgang til

de identitetsdata, der findes i de forskellige informationssystemer.

Den centrale ETIAS-enhed eller SIRENE-kontoret i den medlemsstat, der oprettede

indberetningen, har adgang til de data, der findes i identitetsbekræftelsesfilen, og

vurderer de forskellige identiteter og ajourfører linket i henhold til artikel 31, 32 og

33 og føjer det til identitetsbekræftelsesfilen.

eu-LISA bistår om nødvendigt den centrale ETIAS-enhed med at påvise flere

identiteter som omhandlet i denne artikel.

Artikel 60

Omkostninger

Omkostningerne til etablering og drift af ESP, den fælles biometriske matchtjeneste,

det fælles identitetsregister og MID afholdes over EU's almindelige budget.

Omkostningerne i forbindelse med integrationen af de eksisterende nationale

infrastrukturer og deres forbindelse til de nationale ensartede grænseflader samt i

forbindelse med hosting af de nationale ensartede grænseflader afholdes over EU's

almindelige budget.

Følgende omkostninger dækkes ikke:

Medlemsstaternes projektstyringskontor (møder, tjenesterejser, kontorer)

hosting af nationale IT-systemer (lokaler, implementering, el, køling)

drift af nationale IT-systemer (operatører og supportaftaler)

udformning, udvikling, iværksættelse, drift og vedligeholdelse af nationale

kommunikationsnet.

De udpegede myndigheders omkostninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 24,

afholdes af henholdsvis den enkelte medlemsstat og Europol. Omkostningerne til at

forbinde de udpegede myndigheder med det fælles identitetsregister afholdes af

henholdsvis den enkelte medlemsstat og Europol.

Artikel 61

Meddelelser

Medlemsstaterne meddeler eu-LISA de myndigheder, der er omhandlet i stk. 7, 20,

21 og 26, som kan benytte eller få adgang til henholdsvis ESP, det fælles

identitetsregister og MID.

Der offentliggøres en konsolideret liste over disse myndigheder i

Den Europæiske

Unions Tidende

inden tre måneder fra datoen for de enkelte

kom (2017) 0793 - Ingen titel

interoperabilitetskomponenters idriftsættelse, jf. artikel 62. Hvis der sker ændringer

heri, offentliggør eu-LISA en ajourført konsolideret liste en gang om året.

eu-LISA underretter Kommissionen, når den test, der er omhandlet i artikel 62, stk.

1, litra b), er afsluttet på tilfredsstillende vis.

Den

centrale

ETIAS-enhed

underretter

Kommissionen,

når

overgangsforanstaltningen, der er fastsat i artikel 59, er afsluttet på vellykket vis.

Kommissionen stiller de meddelte oplysninger, jf. stk. 1, til rådighed for

medlemsstaterne og offentligheden via et konstant opdateret offentligt websted.

Artikel 62

Idriftsættelse

Kommissionen beslutter, fra hvilken dato hver interoperabilitetskomponent skal

idriftsættes, efter at følgende betingelser er opfyldt:

De foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 7, artikel

28, stk. 5 og 6, artikel 37, stk. 4, artikel 38, stk. 4, artikel 39, stk. 5, og artikel

44, stk. 5 er blevet vedtaget.

eu-LISA har erklæret, at en omfattende test af den relevante

interoperabilitetskomponent, som skal udføres af eu-LISA i samarbejde med

medlemsstaterne, er gennemført på vellykket vis.

eu-LISA har valideret de tekniske og juridiske foranstaltninger for at indsamle

og fremsende de i artikel 8, stk. 1, og artikel 13, 19, 34 og 39 omhandlede data

og har underrettet Kommissionen derom.

Medlemsstaterne har underrettet Kommissionen som omhandlet i artikel 61,

stk. 1.

For så vidt angår multiidentitetsdetektoren har den centrale ETIAS-enhed

underrettet Kommissionen som omhandlet i artikel 61, stk. 3.

Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet og Rådet resultaterne af den test, som

er udført i henhold til stk. 1, litra b).

Kommissionens afgørelse, jf. stk. 1, offentliggøres i

Den Europæiske Unions

Tidende.

Medlemsstaterne og Europol begynder at bruge interoperabilitetskomponenterne fra

den dato, der fastsættes af Kommissionen efter stk. 1.

Artikel 63

Udøvelse af de delegerede beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne

artikel fastlagte betingelser.

Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 2, og artikel 9, stk. 7,

tillægges Kommissionen for en ubestemt periode fra [datoen

for denne forordnings

ikrafttræden].

Den i artikel 8, stk. 2, og artikel 9, stk. 7, omhandlede uddelegering af beføjelser kan

til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om

tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende

kom (2017) 0793 - Ingen titel

afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i

Den Europæiske Unions Tidende

eller på et senere tidspunkt, der angives i

afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i

kraft.

Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er

udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den

interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-

Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 2, og artikel 9, stk. 7, træder

kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden

for en frist på [to måneder] fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-

Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af

denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre

indsigelse. Fristen forlænges med [to måneder] på Europa-Parlamentets eller Rådets

initiativ.

Artikel 64

Udvalgsprocedure

Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i

forordning (EU) nr. 182/2011.

Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011

anvendelse.

Artikel 65

Rådgivende gruppe

eu-LISA nedsætter en rådgivende gruppe for at få ekspertise vedrørende interoperabilitet,

navnlig inden for rammerne af udarbejdelsen af det årlige arbejdsprogram og den årlige

aktivitetsrapport. Under projekterings- og udviklingsfasen af interoperabilitetsinstrumenterne

gælder artikel 52, stk. 4-6.

Artikel 66

Uddannelse

eu-LISA udfører opgaver vedrørende uddannelse i den tekniske anvendelse af

interoperabilitetskomponenterne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1077/2011.

Artikel 67

Praktisk vejledning

Kommissionen udarbejder i tæt samarbejde med medlemsstaterne, eu-LISA og andre

relevante agenturer en praktisk vejledning i gennemførelsen og forvaltningen af

interoperabilitetskomponenter. Den praktiske vejledning skal indeholde tekniske og

operationelle retningslinjer, anbefalinger og bedste praksis. Kommissionen vedtager

vejledningen i form af en henstilling.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Artikel 68

Overvågning og evaluering

eu-LISA sikrer, at der er indført procedurer med henblik på at følge udviklingen af

interoperabilitetskomponenterne i lyset af planlægnings- og omkostningsmålene og

med henblik på at følge interoperabilitetskomponenternes funktion i lyset af målene

for tekniske resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenestens kvalitet.

Senest [seks

måneder efter denne forordnings ikrafttræden

–

OPOCE, please replace

with the actual date] og derefter hver sjette måned under udviklingsfasen for

interoperabilitetskomponenterne forelægger eu-LISA en rapport for Europa-

Parlamentet og Rådet om status over udviklingen af interoperabilitetskomponenterne.

Når systemet er færdigudviklet, forelægges Europa-Parlamentet og Rådet en rapport,

som i detaljer forklarer, hvordan målene, navnlig vedrørende planlægning og

omkostninger, blev opfyldt, samt angiver grundene til eventuelle afvigelser.

Med henblik på den tekniske vedligeholdelse har eu-LISA adgang til de nødvendige

oplysninger

vedrørende

databehandlingsprocesserne

interoperabilitetskomponenterne.

Fire år efter idriftsættelsen af de enkelte interoperabilitetskomponenter og derefter

hvert fjerde år forelægger eu-LISA Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en

rapport om, hvordan interoperabilitetskomponenterne fungerer teknisk set, herunder

deres sikkerhed.

Derudover udarbejder Kommissionen et år efter hver rapport fra eu-LISA en samlet

evaluering af komponenterne, herunder:

en vurdering af denne forordnings anvendelse

en gennemgang af de opnåede resultater set i forhold til målene og

indvirkningen på de grundlæggende rettigheder

en vurdering af den fortsatte gyldighed af de underliggende begrundelser for

interoperabilitetskomponenterne

en vurdering af sikkerheden ved interoperabilitetskomponenterne

en vurdering af eventuelle konsekvenser, herunder eventuelle

uforholdsmæssigt

store

virkninger

for

trafikstrømmen

ved

grænseovergangssteder, og konsekvenser med budgetmæssige virkninger for

EU's budget.

Evalueringen skal omfatte eventuelle nødvendige henstillinger. Kommissionen

sender evalueringsrapporten til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske

Tilsynsførende for Databeskyttelse og Den Europæiske Unions Agentur for

Grundlæggende Rettigheder, som er oprettet ved Rådets forordning (EF)

nr. 168/2007

Medlemsstaterne og Europol sender eu-LISA og Kommissionen de oplysninger, som

er nødvendige for at udarbejde de i stk. 4 og 5 nævnte rapporter. Disse oplysninger

må ikke påvirke arbejdsmetoder negativt eller omfatte oplysninger, som afslører

kilder, medarbejdere eller undersøgelser hos de udpegede myndigheder.

Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions

Agentur for Grundlæggende Rettigheder (EUT L 53 af 22.2.2007, s. 1).

kom (2017) 0793 - Ingen titel

eu-LISA sender Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at foretage de

evalueringer, der er omhandlet i stk. 5.

Medlemsstaterne og Europol aflægger under overholdelse af national lovgivning om

offentliggørelse af følsomme oplysninger hver deres årsrapport om, hvor effektiv

adgangen til data lagret i det fælles identitetsregister har været med henblik på

retshåndhævelse, idet rapporterne skal indeholde oplysninger og statistisk materiale

om:

det nøjagtige formål med søgningen, herunder hvilke typer terrorhandlinger

eller alvorlige strafbare handlinger der var tale om

en rimelig begrundelse for den begrundede mistanke om, at den mistænkte,

gerningsmanden eller offeret er omfattet af [forordningen om ind- og

udrejsesystemet], VIS-forordningen eller [ETIAS-forordningen]

antallet af anmodninger om adgang til det fælles identitetsregister med henblik

på retshåndhævelse

antal og type af sager, der har ført til en korrekt identifikation

behovet for og anvendelsen af reglen om ekstraordinære tilfælde af hastende

karakter, herunder de tilfælde, hvor tilfældets hastende karakter ikke blev

accepteret ved den efterfølgende kontrol, der foretages af det centrale

adgangspunkt.

Medlemsstaternes og Europols årlige rapporter skal sendes til Kommissionen senest

den 30. juni i det efterfølgende år.

Artikel 69

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske

Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i

overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

[…].

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

For Rådet

Formand

kom (2017) 0793 - Ingen titel

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.1.

FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

Forslagets/initiativets betegnelse

1.2. Berørt(e) politikområde(r)

1.3. Forslagets/initiativets art

1.4. Mål

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse

1.6. Varighed og finansielle virkninger

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1. Bestemmelser om overvågning og rapportering

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige

finansielle ramme

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4. Forenelighed med den nuværende flerårige finansielle ramme

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3. Anslåede virkninger for indtægterne

kom (2017) 0793 - Ingen titel

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.1.

FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af

interoperabilitet mellem EU's informationssystemer for sikkerhed, grænse- og

migrationsforvaltning.

1.2.

1.3.

Berørt(e) politikområde(r)

Indre anliggender (afsnit 18)

Forslagets/initiativets art

Forslaget/initiativet vedrører

en ny foranstaltning



Forslaget/initiativet vedrører en

ny foranstaltning som opfølgning på et

pilotprojekt/en forberedende foranstaltning



Forslaget/initiativet vedrører en

forlængelse af en eksisterende foranstaltning



Forslaget/initiativet vedrører en

omlægning af en foranstaltning til en ny

foranstaltning

1.4.

1.4.1.

Mål

Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet

vedrører

Grænseforvaltning

–

redde liv og sikre de ydre grænser

Interoperabilitetskomponenterne giver mulighed for en bedre udnyttelse af de

oplysninger, der er indeholdt i de eksisterende EU-systemer for sikkerhed, grænse-

og migrationsforvaltning. Disse foranstaltninger undgår hovedsagelig, at den samme

person registreres i forskellige systemer med forskellige identiteter. I øjeblikket er

det muligt at foretage en unik identifikation af en person inden for et givent system,

men ikke på tværs af systemerne. Dette kan føre til fejlagtige beslutninger fra

myndighedernes side eller omvendt bruges af rejsende i ond tro til at skjule deres

rigtige identitet.

Bedre informationsudveksling

De foreslåede foranstaltninger giver også de retshåndhævende myndigheder en

effektiv, men dog afgrænset adgang til disse data. Men i modsætning til situationen i

dag er der ét sæt betingelser snarere end et forskelligt sæt for hver dataindsamling.

1.4.2.

Specifik(ke) målsætning(er) og specifikt mål nr. [ ]

Fastlæggelsen af interoperabilitetskomponenterne har følgende generelle mål:

at forbedre forvaltningen af de ydre grænser

at bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af irregulær migration

at bidrage til et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed

og retfærdighed i Unionen, herunder opretholde den offentlige sikkerhed og

den offentlige orden samt beskytte sikkerheden på medlemsstaternes område.

Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Målene for at sikre interoperabilitet skal opnås ved at:

sikre korrekt identifikation af personer

bidrage til bekæmpelse af identitetssvig

datakvalitetskravene

respektive

EU-

forbedre og harmonisere

informationssystemer

lette den tekniske og operationelle gennemførelse i medlemsstaterne af

eksisterende og fremtidige EU-informationssystemer

styrke og forenkle de betingelser for datasikkerhed og databeskyttelse, der

styrer de respektive EU-informationssystemer, og gøre dem mere ensartede

forenkle og ensrette betingelserne for retshåndhævende myndigheders adgang

til ind- og udrejsesystemet, VIS, ETIAS og Eurodac

støtte formålet med ind- og udrejsesystemet, VIS, ETIAS, Eurodac, SIS og

ECRIS-TCN-systemet

Berørt(e) ABM/ABB-aktivitet(er)

Kapitlet Sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder: Intern sikkerhed

kom (2017) 0793 - Ingen titel

1.4.3.

Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

De generelle målsætninger for dette initiativ stammer fra de to traktatfæstede mål:

1. At forbedre forvaltningen af Schengenområdets ydre grænser på grundlag af

den europæiske dagsorden for migration og efterfølgende meddelelser, herunder

meddelelsen om bevarelse og styrkelse af Schengenområdet.

2. At bidrage til den indre sikkerhed i Den Europæiske Union på grundlag af

den europæiske dagsorden om sikkerhed og Kommissionens arbejde om indførelse af

en effektiv og ægte sikkerhedsunion.

De specifikke politiske mål for dette interoperabilitetsinitiativ er:

Dette forslags specifikke mål er at:

sikre, at slutbrugerne, navnlig grænsevagter, retshåndhævende myndigheder,

immigrationsmyndigheder og retlige myndigheder, får hurtig, problemfri,

systematisk og kontrolleret adgang til de oplysninger, som de behøver for at varetage

deres opgaver

tilvejebringe en løsning, der gør det muligt at påvise, at flere identiteter er

knyttet til det samme sæt biometriske data med det dobbelte formål at sikre korrekt

identificering af personer i god tro og bekæmpe identitetssvig

lette politimyndighedernes identitetskontrol af tredjelandsstatsborgere på en

medlemsstats område og

at lette og effektivisere retshåndhævende myndigheders adgang til

informationssystemer, som ikke vedrører retshåndhævelse, på EU-niveau, hvor det er

nødvendigt for at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge alvorlige strafbare

handlinger og terrorisme.

For at opfylde det specifikke mål nr. 1 udvikles den europæiske søgeportal (ESP).

For at opfylde det specifikke mål nr. 2 indføres multiidentitetsdetektoren (MID)

støttet af det fælles identitetsregister og den fælles biometriske matchtjeneste (BMS).

For at opfylde det specifikke mål nr. 3 gives bemyndigede tjenestemænd adgang til

det fælles identitetsregister med henblik på identifikation.

For at opfylde mål nr. 4 indeholder det fælles identitetsregister en funktion til

hit/intet hit-påtegning, der muliggør en totrinstilgang for retshåndhævende

myndigheders adgang til grænseforvaltningssystemer.

Ud over disse fire interoperabilitetskomponenter understøttes målene i afsnit 1.4.2

endvidere af oprettelsen og forvaltningen af det universelle meddelelsesformat

(UMF) som en EU-standard til udvikling af informationssystemer på området retlige

og indre anliggender og oprettelsen af et fælles register til rapportering og statistik

(CRRS).

1.4.4.

Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

Hver af de foreslåede foranstaltninger kræver udvikling, efterfulgt af vedligeholdelse

og drift, af den pågældende komponent.

Under udviklingen

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Udviklingen af hver komponent sker, når forudsætningerne herfor er opfyldt, dvs. at

den foreslåede retsakt er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, og de tekniske

forudsætninger er opfyldt, da visse komponenter først kan opbygges, når en anden er

tilgængelig.

Særlig målsætning: klar til drift pr. måldatoen

Ved udgangen af 2017 sendes forslaget til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik

på vedtagelse. Det antages, at vedtagelsesproceduren vil blive afsluttet i løbet af

2018, alt efter den tid, det tager for de andre forslag.

Under denne forudsætning fastsættes begyndelsen af udviklingsperioden til

begyndelsen af 2019 (= T0) for at få et referencepunkt, hvorfra varighed regnes, og

ikke absolutte datoer. Hvis Europa-Parlamentet og Rådet vedtager forslaget på et

senere tidspunkt, forskydes hele tidsplanen i overensstemmelse hermed. På den

anden side skal den fælles BMS være tilgængelig, før det fælles identitetsregister og

MID kan færdiggøres. Hvor lang tid det tager at udvikle de forskellige komponenter,

fremgår af skemaet nedenfor:

2019

2020

2021

Jan 2021

BMS for

ind- og

udrejsesy

stemet

tilgængel

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Vedtaget

lovforslag

Program

CRRS

ESP (den europæiske søgeportal)

Fælles BMS

Migration af Eurodac, SIS, ECRIS

Det fælles identitetsregister

indarbejde Eurodac, ECRIS i det fælles identitetsregister

MID (multiidentitetsdetektor)

manuel validering af links

(gul markering viser en specifik opgave vedrørende Eurodac).

- centralt register til rapportering og statistik (CRRS): frist: T0 + 12 måneder (2019-

2020)

- europæisk søgeportal (ESP): frist: T0 + 36 måneder (2019-2021)

- den fælles biometriske matchtjeneste (fælles BMS) oprettes først til at levere ind-

og udrejsesystemet. Når denne milepæl er nået, skal de applikationer, som bruger den

fælles

BMS,

ajourføres,

dataene

det

automatiske

fingeraftryksidentifikationssystem i SIS (AFIS), AFIS i Eurodac og dataene i

ECRIS-TCN skal overføres til den fælles BMS. Fristen for gennemførelse er

udgangen af 2023.

- Det fælles identitetsregister oprettes først under implementeringen af ind- og

udrejsesystemet. Når ind- og udrejsesystemet er afsluttet, indlæses dataene fra

Eurodac og ECRIS i det fælles identitetsregister. Fristen for afslutning er ultimo

2022 (tilgængelighed af den fælles BMS + 12 måneder).

- Multiidentitetsdetektoren (MID) oprettes efter idriftsættelsen af det fælles

identitetsregister. Fristen for afslutning er ultimo 2022 (tilgængelighed af den fælles

BMS + 24 måneder), men siden følger en meget ressourcekrævende periode til

kom (2017) 0793 - Ingen titel

validering af links mellem identiteter, der foreslås af MID, da hvert link skal

valideres manuelt. Dette finder sted frem til udgangen af 2023.

Driftsperioden begynder, når ovennævnte udviklingsperiode er afsluttet.

Drift

Indikatorerne i tilknytning til de enkelte specifikke mål i 1.4.3 er som følger:

1. Særlig målsætning: Hurtig, problemfri og systematisk adgang til autoriserede

datakilder

- Antal gennemførte anvendelser (= antal søgninger, der kan håndteres af ESP) pr.

periode.

- Antal søgninger håndteret af ESP sammenlignet med det samlede antal søgninger

(via ESP og systemer direkte) pr. periode.

2. Særlig målsætning: Påvise flere identiteter

- Antal identiteter knyttet til det samme sæt biometriske data sammenlignet med

antal identiteter med biografiske oplysninger pr. periode.

- Antal afslørede tilfælde af identitetssvig sammenlignet med antal tilknyttede

identiteter og det samlede antal identiteter pr. periode.

3. Særlig målsætning: Lette identifikationen af tredjelandsstatsborgere

–

Antal identifikationskontroller sammenlignet med det samlede antal transaktioner

pr. periode.

4. Særlig målsætning: Forenkle adgangen til autoriserede datakilder med henblik på

retshåndhævelse

- Antal adgange i "trin 1" (= kontrol af dataenes tilstedeværelse) til

retshåndhævelsesformål pr. periode.

- Antal adgange i "trin 2" (= den faktiske konsultation af data fra EU's systemer

inden for anvendelsesområdet) til retshåndhævelsesformål pr. periode.

5. Tværgående, supplerende mål: At forbedre kvaliteten af data og anvendelse af data

til bedre politisk beslutningstagning

- Løbende udarbejdelse af rapporter om overvågning af datakvalitet.

- Antal ad hoc-forespørgsler om statistiske oplysninger pr. periode.

1.5.

1.5.1.

Forslagets/initiativets begrundelse

Krav, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Som påvist i den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag til retsakt, er de

respektive foreslåede komponenter nødvendige for at opnå interoperabilitet:

•

For at opfylde målet om at give autoriserede brugere hurtig, problemfri,

systematisk og kontrolleret adgang til relevante informationssystemer bør der

oprettes en europæisk søgeportal (ESP), der bygger på en fælles BMS til alle

databaser.

•

For at opfylde målet om at lette bemyndigede medarbejderes identitetskontrol

af tredjelandsstatsborgere på en medlemsstats område bør der oprettes et fælles

identitetsregister, som indeholder et minimumssæt af identifikationsdata og bygger

på samme fælles BMS.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

•

For at opfylde målet om at påvise flere identiteter forbundet med samme sæt

biometriske data med det dobbelte formål at lette identitetskontrol af rejsende i god

tro og bekæmpe identitetssvig bør der oprettes en multiidentitetsdetektor (MID), som

indeholder links mellem flere identiteter på tværs af systemerne.

•

For at opfylde målet om at lette og effektivisere de retshåndhævende

myndigheders adgang til informationssystemer, der ikke vedrører retshåndhævelse,

med henblik på at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge alvorlige strafbare

handlinger og terrorisme, bør det fælles identitetsregister indeholde en funktion til

hit/intet hit-påtegning.

Da alle målene skal opfyldes, er den fuldstændige løsning en kombination af ESP,

det fælles identitetsregister (med hit/intet hit-påtegning) og MID, som alle benytter

den fælles BMS.

1.5.2.

Merværdien ved en indsats fra EU's side (det kan skyldes forskellige faktorer, f.eks.

fordele ved koordination, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). I

dette punkt forstås ved "den merværdi, der skabes ved Unionens deltagelse" den

værdi, der skyldes Unionens medvirken, og som rækker ud over den værdi, der ellers

ville være skabt af medlemsstaterne alene.

Der er brug for foranstaltninger på europæisk plan, fordi de systemer, det foreslås at

gøre interoperable, er systemer, der anvendes af flere medlemsstater: enten alle

medlemsstater (Eurodac) eller alle medlemsstater, der er en del af Schengenområdet

(ind- og udrejsesystemet, VIS, ETIAS og SIS). Foranstaltningerne kan pr. definition

ikke blot træffes på et andet plan.

Den vigtigste forventede merværdi er at fjerne tilfælde af identitetssvig, kortlægge de

tilfælde, hvor en person har brugt forskellige identiteter til at komme ind i EU, og

undgå at personer i god tro bliver forvekslet med personer i ond tro med samme

navn. En yderligere merværdi er, at den interoperabilitet, der foreslås her, skaber

mulighed for en gennemførelse og vedligeholdelse af EU's store IT-systemer. For

retshåndhævende myndigheder bør de foreslåede foranstaltninger resultere i en mere

hyppig og vellykket adgang til bestemte data inden for EU's store IT-systemer. På

operationelt plan kan kvaliteten af data kun vedligeholdes og forbedres, hvis de

overvåges. Endvidere er der, for så vidt angår politik og beslutningstagning, behov

for at gøre det muligt at foretage ad hoc-forespørgsler om anonymiserede data.

En cost-benefit-analyse er en del af konsekvensanalysen og tager kun højde for de

fordele, der kan kvantificeres, og de forventede fordele kan derfor med rimelighed

estimeres til omkring 77,5 mio. EUR om året og tilfalder primært medlemsstaterne.

Disse fordele skyldes i det væsentlige:

Reducerede omkostninger til ændringer af nationale applikationer, når det

centrale system er idriftsat (anslået til 6 mio. EUR pr. år for medlemsstaternes IT-

afdelinger).

Omkostningsbesparelser ved at have én central fælles BMS i stedet for én

BMS pr. centralt system, der indeholder biometriske data (anslået til 1,5 mio. EUR

pr. år og en besparelse på 8 mio. EUR for eu-LISA).

Sparede omkostninger til identifikation af flere identiteter sammenlignet med

den situation, hvor det samme resultat kan opnås uden det foreslåede middel. Dette

ville betyde en omkostningsbesparelse på mindst 50 mio. EUR pr. år for

kom (2017) 0793 - Ingen titel

medlemsstaternes

retshåndhævelse.

administrationer

for

grænseforvaltning,

migration

Omkostningsbesparelse til uddannelse af en stor gruppe slutbrugere

sammenlignet med en situation, hvor regelmæssig uddannelse er nødvendig, anslået

til 20 mio. EUR om året til medlemsstaternes administrationer for grænseforvaltning,

migration og retshåndhævelse.

1.5.3.

Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Erfaring fra udviklingen af anden generation af Schengen (SIS II) og af

visuminformationssystemet (VIS) viste følgende:

1. For i så høj grad som muligt at undgå budgetoverskridelser og forsinkelser, der

skyldes ændrede krav, vil nye informationssystemer inden for området med frihed,

sikkerhed og retfærdighed, navnlig hvis der er tale om et stort IT-system, ikke blive

udviklet, før de grundlæggende retlige instrumenter, der fastsætter formål,

anvendelsesområde, funktioner og tekniske detaljer, er endeligt vedtaget.

2. For SIS II's og VIS' vedkommende kunne medlemsstaternes nationale

udviklingsarbejde samfinansieres inden for rammerne af Fonden for De Ydre

Grænser (EBF), men dette var ikke obligatorisk. Det var derfor ikke muligt at få et

overblik over, hvor langt man var nået i de medlemsstater, der ikke havde forudset de

respektive foranstaltninger i deres flerårige programmering eller manglede præcision

i deres programmering. Derfor foreslås det nu, at Kommissionen refunderer alle

integrationsomkostninger afholdt af medlemsstaterne for at kunne følge med i, hvor

langt man er nået med udviklingsarbejdet.

3. For at lette den generelle koordinering af gennemførelsen vil alle de foreslåede

udvekslinger af meddelelser mellem nationale og centrale systemer genbruge de

eksisterende netværk og den nationale ensartede grænseflade.

1.5.4.

Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Kompatibilitet med den nuværende flerårige finansielle ramme

Forordningen om Fonden for Intern Sikkerhed er det finansielle instrument, hvori

budgettet for gennemførelsen af interoperabilitetsinitiativet indgår.

Den bestemmer i artikel 5, litra b), at 791 mio. EUR skal anvendes til

gennemførelsen af et program til udvikling af IT-systemer baseret på eksisterende

og/eller nye IT-systemer til forvaltning af migrationsstrømme på tværs af Unionens

ydre grænser, med forbehold af vedtagelsen af de relevante lovgivningsmæssige EU-

retsakter og på de betingelser, der er fastsat i artikel 15, stk. 5. Af disse 791 mio.

EUR er 480,2 mio. EUR afsat til udvikling af ind- og udrejsesystemet, 210 mio. EUR

til ETIAS og 67,9 mio. EUR til revision af SIS II. Den resterende del (32,9 mio.

EUR) omfordeles ved hjælp af mekanismer under Fonden for Intern Sikkerhed -

grænser. Det nuværende forslag kræver 32,1 mio. EUR for den nuværende flerårige

finansielle rammeperiode, hvilket passer med det resterende budget.

Det nuværende forslag kræver et budget på i alt 424,7461,0 mio. EUR (inklusive

udgiftsområde 57) i perioden fra 2019 til 2027. Den nuværende flerårige finansielle

ramme dækker kun den toårige periode for 2019 og 2020. Omkostningerne har

dogogså været anslået til og med 2027. for at give et informeret billede af de

økonomiske konsekvenser af forslaget og for ikke at foregribe i overensstemmelse

kom (2017) 0793 - Ingen titel

med

Dette er foreneligt med Kommissionens forslag til den næste flerårige

finansielle ramme.

Det budget, der anmodes om over ni år, beløber sig til 424,7461,0 mio. EUR, idet

følgende elementer også er omfattet:

136,3 mio. EUR til medlemsstaterne til dækning af ændringerne i deres

nationale systemer, så de kan bruge interoperabilitetskomponenterne, den nationale

ensartede grænseflade leveret af eu-LISA og et budget til uddannelse af det

væsentlige slutbrugermiljø. Dette har ingen indvirkning på den nuværende flerårige

finansielle ramme fra 2021 og fremefter.

4,8 mio. EUR til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning,

som er vært for et team af specialister, som i løbet af et år (2023) vil validere

sammenhængen mellem identiteter på det tidspunkt, hvor multiidentitetsdetektoren

sættes i drift. Teamets aktiviteter kan knyttes sammen med den fjernelse af flertydige

identiteter, som tillægges Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i

ETIAS-forslaget. Der er ingen indvirkning på den nuværende flerårige finansielle

ramme fra 2021 og fremefter.

48,9 mio. EUR til Europol til dækning af opgraderingen af Europols IT-

systemer til den mængde meddelelser, der skal håndteres, og til det øgede

resultatniveau. Interoperabilitetskomponenterne vil blive anvendt af ETIAS til at

søge i Europols oplysninger. Europols nuværende kapacitet til håndtering af

oplysninger er imidlertid ikke i overensstemmelse med de betydelige mængder (i

gennemsnit 100 000 standardforespørgsler pr. dag) og den kortere svartid. 9,1 mio.

EUR anvendes til den nuværende FFR.

2,0 mio. EUR til Cepol til dækning af forberedelse og gennemførelse af

uddannelse af driftsmedarbejderne. 0,1 mio. EUR er planlagt i 2020.

Et budget på 225,0261,3 mio. EUR til eu-LISA, hvilket dækker de samlede

omkostninger til udvikling af programmet, der leverer de fem

interoperabilitetskomponenter (68,3 mio. EUR), omkostningerne til vedligeholdelse

af komponenterne fra det øjeblik, de leveres, og frem til 2027 (56,1 mio. EUR), et

særligt budget på 25,0 mio. EUR til migration af data fra de eksisterende systemer til

den fælles BMS og yderligere omkostninger til opdatering af den nationale ensartede

grænseflade, netværk, uddannelse og møder. Et specifikt budget på 18,7 mio. EUR

dækker omkostningerne ved opgradering og drift af ECRIS-TCN ved høj

tilgængelighed fra 2022.

Et særligt budget på 36,3 mio. EUR dækker

omkostningerne til opgradering af netværket og det centrale SIS-system

(Schengeninformationssystemet) med henblik på den skønnede stigning i

antallet af søgninger, som sandsynligvis vil blive resultatet af

interoperabiliteten. Dette supplerende beløb er også

omfattet af

foreneligt med

den foreslåede FFR for perioden 2021-2027 (se udgiftsområde 4 - Migration og

grænseforvaltning i COM(2018) 321 af 2. maj 2018).

Ud af det samlede beløb bruges 23,0 mio. EUR under den nuværende FFR.

7,7 mio. EUR til GD HOME til dækning af en begrænset forøgelse af

personalet og dermed forbundne omkostninger under udviklingsperioden for de

forskellige komponenter, eftersom Kommissionen også påtager sig ansvaret for det

udvalg, der arbejder med UMF (det universelle meddelelsesformat). Dette budget,

der henhører under udgiftsområde 5

(Administration),

er ikke omfattet af budgettet

kom (2017) 0793 - Ingen titel

for Fonden for Intern Sikkerhed. Til orientering forfalder 2,0 mio. EUR til betaling i

perioden 2019-2020.

Forenelighed med tidligere initiativer

Dette initiativ er foreneligt med følgende:

I april 2016 fremlagde Kommissionen en

meddelelse om

stærkere og mere

intelligente informationssystemer for grænser og sikkerhed

for at rette op på en

række strukturelle mangler i forbindelse med informationssystemerne. Dette førte til

tre foranstaltninger:

For det første tog Kommissionen

skridt til at styrke og optimere fordelene ved de

eksisterende informationssystemer.

I december 2016 vedtog Kommissionen

forslag til yderligere styrkelse af det nuværende Schengeninformationssystem (SIS).

Efter Kommissionens forslag i maj 2016 blev forhandlingerne om det reviderede

retsgrundlag for Eurodac

–

EU's asylfingeraftryksdatabase

–

i mellemtiden

fremskyndet. Et forslag til et nyt retsgrundlag for visuminformationssystemet (VIS)

er også under udarbejdelse og vil blive forelagt i andet kvartal af 2018.

For det andet fremsatte Kommissionen forslag til

yderligere informationssystemer

for at afhjælpe de konstaterede huller

i EU's datastyringsstruktur. Forhandlingerne

om Kommissionens forslag fra april 2016 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem

–

for at forbedre grænsekontrollen for ikke-EU-borgere, der rejser ind i EU

–

blev

afsluttet allerede i juli 2017, da Europa-Parlamentet og Rådet nåede frem til en

politisk aftale, som blev bekræftet af Europa-Parlamentet i oktober 2017 og formelt

vedtaget af Rådet i november 2017. I november 2016 fremlagde Kommissionen

endvidere et forslag om oprettelse af et europæisk system for rejseoplysninger og

rejsetilladelser (ETIAS)

. Dette forslag sigter mod at styrke sikkerhedskontrollen af

visumfritagne rejsende ved at gøre det muligt på forhånd at foretage kontrol for at

undgå irregulær migration og forbedre sikkerhedskontrollen. Europa-Parlamentet og

Rådet forhandler i øjeblikket om dette. I juni 2017 blev der også fremsat forslag til

det europæiske informationssystem til udveksling af oplysninger fra strafferegistre

vedrørende tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN-systemet)

for at afhjælpe

manglen med hensyn til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om

dømte tredjelandsstatsborgere.

For det tredje har Kommissionen arbejdet

for at skabe interoperabilitet mellem

informationssystemer

med fokus på de fire muligheder, som blev præsenteret i

meddelelsen fra april 2016

med henblik på at opnå interoperabilitet. Tre af de fire

muligheder er netop ESP, det fælles identitetsregister og den fælles BMS. Det stod

derefter klart, at der skulle sondres mellem det fælles identitetsregister som database

over identiteter og en ny komponent, der identificerer flere identiteter knyttet til

samme biometriske identifikator (MID). Så de fire komponenter er nu: ESP, det

fælles identitetsregister, MID og den fælles BMS.

Synergi

Synergi forstås her som den fordel, der opnås ved at genbruge eksisterende løsninger

og undgå nye investeringer hele vejen rundt.

COM(2016) 194 af 6.4.2016.

COM(2016) 731 af 16. november 2016.

COM(2017) 344 af 29. juni 2017.

COM(2016) 205 af 6.4.2016.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Der er også stor synergi mellem disse initiativer og udviklingen af ind- og

udrejsesystemet og ETIAS.

Til driften af ind- og udrejsesystemet oprettes en individuel fil for alle

tredjelandsstatsborgere, der rejser ind i Schengenområdet på et kortvarigt ophold. Til

dette formål udvides den nuværende biometriske matchtjeneste, der anvendes til VIS,

og som indeholder fingeraftryksskabeloner til alle rejsende, der er omfattet af

visumpligten, til også at omfatte biometriske data fra visumfritagne rejsende. Den

fælles BMS er således begrebsmæssigt endnu en generalisering af

biometrimatchtjenesten, der vil blive opbygget som en del af ind- og

udrejsesystemet. De biometriske skabeloner i den biometriske matchtjeneste i SIS og

Eurodac overføres derefter (dette er den tekniske betegnelse, når data flyttes fra det

ene system til det andet) til den fælles BMS. Ifølge leverandørens data koster lagring

i særskilte databaser i gennemsnit 1 EUR pr. biometrisk sæt (der er potentielt 200

mio. datasæt i alt), mens den gennemsnitlige omkostning falder til 0,35 EUR pr.

biometrisk sæt, når der oprettes en fælles BMS-løsning. De højere omkostninger til

den hardware, der kræves til en stor mængde data, opvejer delvist disse fordele, men

i sidste ende skønnes omkostningerne til en fælles BMS at være 30 % lavere, end når

de samme data lagres i flere mindre BMS-systemer.

For at ETIAS kan fungere, skal der findes en komponent til forespørgsler i en række

EU-systemer. Enten anvendes ESP, eller der opbygges en specifik komponent som

en del af forslaget om ESP. Forslaget om interoperabilitet gør det muligt at opbygge

én komponent i stedet for to.

Der opnås også synergi ved at genbruge den samme nationale ensartede grænseflade,

som bruges til ind- og udrejsesystemet og ETIAS. Den nationale ensartede

grænseflade skal opdateres, men vil fortsat blive anvendt.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

1.6.

Varighed og finansielle virkninger



Forslag/initiativ af

begrænset varighed

–



Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–



Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ



Forslag/initiativ af

ubegrænset varighed

–

Udviklingsperioden fra 2019 til 2023 er inkluderet efterfulgt af fuld drift.

–

Varigheden af de finansielle virkninger er derfor anført for perioden 2019-2027.

1.7.

Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)



Direkte forvaltning

ved Kommissionen

–

X i dens tjenestegrene inklusive dens personale i EU's delegationer

–



i gennemførelsesorganer



Delt forvaltning

i samarbejde med medlemsstaterne



Indirekte forvaltning

ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–



tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–



internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–



Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–



de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209

–



offentligretlige organer

–



privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de

stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–



privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået

overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller

tilstrækkelige finansielle garantier

–



personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den

Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

–

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

Blokke

Udvikling og vedligeholdelse

(af

interoperabilitetskomponente

r til centrale systemer,

uddannelse i system)

Udviklingsfase

Driftsfase

Forvaltnings

metode

Indirekte

Aktør

eu-LISA

Europol

Cepol

Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på

webstedet BudgWeb:

https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Blokke

Datamigration (overflytning

af biometriske skabeloner til

en fælles BMS),

netværksomkostninger,

opdatering af den nationale

ensartede grænseflade, møder

og uddannelse,

udvidelse af

SIS' kapacitet

Validering af links ved

oprettelse af MID

Udviklingsfase

Driftsfase

Forvaltnings

metode

Indirekte

Aktør

eu-LISA

Indirekte

Det

Europæiske

Agentur for

Grænse- og

Kystbevogtnin

KOM

medlemsstater

Tilpasning af den nationale

ensartede grænseflade,

integration af nationale

systemer og uddannelse af

slutbrugere

Fælles

(eller

direkte) (1)

1) Der er ingen beløb for driftsfasen inkluderet i dette instrument.

Udviklingsperioden starter fra 2019 og varer indtil leveringen af hver komponent og løber fra

2019 til 2023 (se 1.4.4).

1. Direkte forvaltning i GD HOME: I udviklingsperioden kan foranstaltningerne om

nødvendigt gennemføres direkte af Kommissionen. Dette kunne navnlig omfatte Unionens

finansielle støtte til aktiviteter i form af tilskud (herunder tilskud til medlemsstaternes

nationale myndigheder), offentlige indkøb og/eller godtgørelse af eksterne eksperters udgifter.

2. Delt forvaltning: I udviklingsfasen skal medlemsstaterne tilpasse deres nationale systemer

for at få adgang til ESP i stedet for individuelle systemer (dette gælder udgående meddelelser

fra medlemsstaterne) og for ændringer i svarene på deres søgeforespørgsler (indgående

meddelelser til medlemsstaterne). Der vil ligeledes blive foretaget en opdatering af den

eksisterende nationale ensartede grænseflade for ind- og udrejsesystemet og ETIAS.

3. Indirekte forvaltning: eu-LISA vil dække udviklingsdelen af alle projektets IT-dele, dvs.

interoperabilitetskomponenterne, opdatering af den nationale ensartede grænseflade i hver

medlemsstat, opdatering af kommunikationsinfrastrukturen mellem de centrale systemer og

de nationale ensartede grænseflader, migration af biometriske skabeloner fra de eksisterende

biometriske matchsystemer i SIS og Eurodac til den fælles BMS ogsammen

med

den

tilhørende datarensningsaktivitet

og opgradering af SIS' kapacitet som følge af stigningen i

antallet af medlemsstaternes søgninger i det centrale system.

I driftsperioden vil eu-LISA udføre alle tekniske aktiviteter i forbindelse med vedligeholdelse

af komponenter.

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning vil indføre et ekstra team til

validering af links, når MID sættes i drift. Denne opgave har en begrænset varighed.

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Europol vil dække udvikling og vedligeholdelse af sine systemer for at sikre interoperabilitet

med ESP og ETIAS.

Cepol forbereder og gennemfører uddannelse af driftstjenesterne efter princippet om at

uddanne underviserne.

100

kom (2017) 0793 - Ingen titel

2.1.

FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

Bestemmelser om overvågning og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Regler om overvågning og rapportering af udvikling og vedligeholdelse af andre

systemer:

1. eu-LISA sikrer, at der er indført procedurer til overvågning af udviklingen af

interoperabilitetskomponenterne i lyset af målsætningerne vedrørende planlægning

og omkostninger og til overvågning af komponenternes funktion i lyset af

målsætninger vedrørende det tekniske output, omkostningseffektivitet, sikkerhed og

servicekvalitet.

2. Senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden og derefter hver sjette

måned i udviklingsfasen forelægger eu-LISA en rapport for Europa-Parlamentet og

Rådet, hvori der gøres status over udviklingen af de enkelte komponenter. Når

systemet er færdigudviklet, indsendes der en rapport til Europa-Parlamentet og

Rådet, som i detaljer forklarer, hvordan målene, navnlig vedrørende planlægning og

omkostninger, blev opfyldt, samt angiver grundene til eventuelle afvigelser.

3. Med henblik på den tekniske vedligeholdelse har eu-LISA adgang til de

nødvendige oplysninger vedrørende databehandlingsprocesserne i komponenterne.

4. Fire år efter idriftsættelsen af den sidste komponent og derefter hvert fjerde år

forelægger eu-LISA Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om,

hvordan komponenterne fungerer teknisk set.

5. Fem år efter idriftsættelsen af den sidste komponent og derefter hvert fjerde år

foretager Kommissionen en samlet evaluering og fremkommer med alle nødvendige

henstillinger. Denne samlede evaluering skal omfatte: komponenternes resultater

under hensyntagen til målet om interoperabilitet, vedligeholdelsesevne, ydeevne og

finansielle følger og indvirkningen på grundlæggende rettigheder.

Kommissionen sender evalueringsrapporten til Europa-Parlamentet og Rådet.

6. Medlemsstaterne og Europol giver eu-LISA og Kommissionen de oplysninger, der

er nødvendige for at udarbejde de i stk. 4 og 5 omhandlede rapporter i henhold til de

kvantitative indikatorer, som Kommissionen og/eller eu-LISA har fastsat på forhånd.

Disse oplysninger må aldrig bringe arbejdsmetoderne i fare eller omfatte

oplysninger, som afslører kilder, medarbejderes identitet eller efterforskninger hos de

udpegede myndigheder.

7. eu-LISA sender Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at foretage

den samlede evaluering, der er omhandlet i stk. 5.

8. Under overholdelse af bestemmelserne i national ret om offentliggørelse af

følsomme oplysninger udarbejder hver medlemsstat og Europol årlige rapporter om

nyttevirkningen af adgangen til EU-systemer til retshåndhævelsesformål, som skal

indeholde oplysninger og statistik om:

- det nøjagtige formål med konsultationen, herunder hvilke typer terrorhandlinger

eller alvorlige strafbare handlinger der var tale om

- en rimelig begrundelse for den begrundede mistanke om, at den mistænkte,

gerningsmanden eller offeret er omfattet af denne forordning

101

kom (2017) 0793 - Ingen titel

- antallet af anmodninger om adgang til komponenter med henblik på

retshåndhævelse

- antal og type af sager, der har ført til korrekt identifikation

- behovet for og anvendelsen af reglen om ekstraordinære tilfælde af hastende

karakter, herunder de tilfælde, hvor tilfældets hastende karakter ikke blev accepteret

ved den efterfølgende kontrol, der gennemføres af det centrale adgangspunkt.

Medlemsstaternes og Europols årlige rapporter sendes til Kommissionen senest den

30. juni i det efterfølgende år.

2.2.

2.2.1.

Forvaltnings- og kontrolsystem

Konstaterede risici

Der er tale om risiciene i forbindelse med en ekstern kontrahents IT-udvikling af fem

komponenter, der skal forvaltes af eu-LISA. De typiske projektrisici er følgende:

1. Risikoen for ikke at gennemføre projektet til tiden.

2. Risikoen for ikke at gennemføre projektet inden for budgettet.

3. Risikoen for, at projektet ikke i fuldt omfang gennemføres.

Den første risiko er den vigtigste, eftersom en tidsmæssig overskridelse fører til

højere omkostninger, da de fleste omkostninger er forbundet med varighed:

personaleomkostninger, licensomkostninger pr. år, mv.

Disse risici kan mindskes ved at anvende projektstyringsteknikker, herunder

beredskabsplaner i udviklingsprojekter og tilstrækkelig bemanding til at kunne tage

toppen af arbejdsbyrden. Beregningen af den indsats, der kræves, foretages normalt

ved, at man antager, at arbejdsbyrden spredes jævnt over tid, mens der i forbindelse

med projekterne i realiteten er en ujævnt fordelt arbejdsbyrde, der absorberes af

højere ressourcetildelinger.

Der er en række risici forbundet med at anvende en ekstern kontrahent til

udviklingsarbejdet:

1. navnlig risikoen for, at kontrahenten ikke afsætter tilstrækkelige ressourcer til

projektet, eller at kontrahenten udformer og udvikler et system, der ikke er

tilstrækkeligt moderne

2. risikoen for, at administrative teknikker og metoder til at håndtere store IT-

projekter ikke respekteres fuldt ud som en metode til at reducere kontrahentens

omkostninger

3. og endelig kan risikoen for, at kontrahenten får økonomiske problemer af årsager,

der ikke har med projektet at gøre, ikke fuldt ud udelukkes.

Disse risici mindskes ved at tildele kontrakter på grundlag af strenge

kvalitetskriterier, kontrollere kontrahenternes referencer og opretholde stærke

forbindelser til dem. Endelig kan der som en sidste udvej indføres skrappe bods- og

ophørsklausuler, som kan anvendes, når det er påkrævet.

2.2.2.

Oplysninger om det interne kontrolsystem

eu-LISA er tænkt som et videncenter inden for udvikling og forvaltning af store IT-

systemer. Det gennemfører de aktiviteter, der er forbundet med udviklingen og

102

kom (2017) 0793 - Ingen titel

driften af de forskellige interoperabilitetskomponenter, herunder vedligeholdelse af

den nationale ensartede grænseflade i medlemsstaterne.

I udviklingsfasen vil alle udviklingsaktiviteter blive udført af eu-LISA. Dette vil

omfatte udviklingsdelen af alle projektets grene. Omkostningerne i forbindelse med

integrationen af systemerne i medlemsstaterne i udviklingsfasen forvaltes af

Kommissionen via delt forvaltning eller tilskud.

Under driftsfasen vil eu-LISA være ansvarlig for den tekniske og finansielle

forvaltning af de komponenter, der anvendes centralt, navnlig tildeling og forvaltning

af kontrakter. Kommissionen vil forvalte midlerne til medlemsstaterne for udgifterne

til nationale enheder via Fonden for Intern Sikkerhed - grænser (nationale

programmer).

For at undgå forsinkelser på nationalt plan skal der planlægges en effektiv styring

mellem alle interessenter, inden udviklingsfasen indledes. Kommissionen antager, at

der skal defineres en interoperabel struktur i starten af projektet, som skal anvendes i

ind- og udrejsesystemet og ETIAS, da disse projekter leverer og bruger den fælles

BMS, det fælles identitetsregister og den europæiske søgeportal. Et medlem af

projektstyringsteamet for interoperabilitetsprojektet bør være en del af

projektstyringsstrukturen for ind- og udrejsesystemet og ETIAS.

2.2.3.

Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko

Der er ikke foretaget nogen skøn, da kontrol og risikobegrænsning er en naturlig

opgave for projektstyringsstrukturen.

2.3.

Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

De påtænkte foranstaltninger til bekæmpelse af svig er fastsat i artikel 35 i

forordning (EU) nr. 1077/2011, hvori følgende bestemmes:

1. Forordning (EF) nr. 1073/1999 finder anvendelse i forbindelse med bekæmpelsen

af svig, korruption og andre retsstridige handlinger.

2. Agenturerne tiltræder den interinstitutionelle aftale om de interne undersøgelser,

der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og

indfører straks passende bestemmelser, som finder anvendelse på alle agenturernes

personale.

3. I finansieringsafgørelserne samt enhver aftale eller ethvert instrument til

gennemførelse heraf fastsættes det udtrykkeligt, at Revisionsretten og OLAF om

nødvendigt kan foretage kontrol på stedet hos modtagerne af midler fra agenturerne

og de organer, der fordeler dem.

I henhold til denne bestemmelse traf bestyrelsen for Det Europæiske Agentur for den

Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for området med Frihed,

Sikkerhed og Retfærdighed den 28. juni 2012 afgørelse om betingelserne og de

nærmere vilkår for interne undersøgelser i forbindelse med forebyggelse af svig,

korruption og alle ulovlige aktiviteter til skade for EU's interesser.

GD HOME's strategi til forebyggelse og opdagelse af svig finder anvendelse.

103

kom (2017) 0793 - Ingen titel

FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

DE ANSLÅEDE VIRKNINGER FOR UDGIFTER OG BEMANDING I 2021 OG

DEREFTER I DENNE FINANSIERINGSOVERSIGT ER UDELUKKENDE

MEDTAGET AF VEJLEDENDE HENSYN OG FOREGRIBER IKKE DEN NÆSTE

FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME

Denne finansieringsoversigt til det ændrede forslag til forordning erstatter den tidligere

finansieringsoversigt. Forslagene til forordninger COM(2017) 793 (grænser og visum)

og COM(2017) 794 (politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration)

indeholdt samme finansieringsoversigt, Da de budgetterede beløb ikke kan opdeles på de

to forslag, gælder beløbene samlet for begge forslag. Alle beløb skal derfor kun tælles én

gang. Det samme gælder for de ændrede forslag.

De anslåede virkninger for udgifter og bemanding i 2021 og derefter i denne

finansieringsoversigt er

omfattet af

foreneligt med Kommissionens forslag af 2. maj 2018

til den næste flerårige finansielle ramme.

Forslagene til forordninger COM(2017) 793 (grænser og visum) og COM(2017) 794

(politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration) indeholdt samme

finansieringsoversigt, Da de budgetterede beløb ikke kan opdeles på de to forslag, gælder

beløbene samlet for begge forslag. Alle beløb skal derfor kun tælles én gang. Det samme

gælder for de ændrede forslag.

3.1.

Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige

finansielle ramme



Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og

budgetposterne.

Udgiftsområde 3 under den nuværende FFR bliver til udgiftsområde 4 i den nye

FFR (fra 2021 og derefter).

Udgiftsomr

åde i den

flerårige

finansielle

ramme

Budgetpost

Nummer

[Udgiftsområde………………………...……

………]

18.02.01.03

–

Intelligente grænser

Udgiftens

art

fra

EFTA

lande

fra

kandidat

lande

Bidrag

fra

tredjeland

iht. finansforord

ningens artikel 21,

stk. 2, litra b)

OB/IOB

Nej

18.02.03

–

Det Europæiske Agentur

for Grænse- og Kystbevogtning

(Frontex)

18.02.04

–

Europol

18.02.05

–

Cepol

Nej

IOB

Nej

OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

EFTA-lande: Den Europæiske Frihandelssammenslutning

Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

104

kom (2017) 0793 - Ingen titel

18.02.07

–

Agenturet for Den

Operationelle Forvaltning af Store It-

systemer inden for Området Frihed,

Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA)

Nej

105

kom (2017) 0793 - Ingen titel

3.2.

Anslåede virkninger for udgifterne

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger (det andet dokument i bilaget til denne

finansieringsoversigt) og uploades til CISNET med henblik på høring af andre tjenestegrene.

3.2.1.

Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle

ramme

Sikkerhed og EU-borgerskab

Udgiftsområde 3 under den nuværende FFR bliver til udgiftsområde 4 i den nye FFR (fra 2021 og derefter).

GD Home

Aktionsbevillinger

Forpligtelser

År

2019

År

2020

År

2021

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

År

2028

ALT

43,150

34,520

48,150

47,150

45,000

45,630

18.02.01.03

–

Intelligente grænser

Betalinger

9,000

136,300

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for

særprogrammer

Budgetpostens nummer

Forpligtelser

=1+1a

+3)

= 2 + 2a

43,150

34,520

48,150

47,150

45,000

45,630

9,000

136,300

Bevillinger i alt til GD Home

Betalinger

Udgifterne dækker omkostninger i forbindelse med:

Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,

direkte forskning.

106

kom (2017) 0793 - Ingen titel

–

Omkostninger til tilpasning af den nationale ensartede grænseflade, hvis udvikling finansieres i henhold til forslaget om ind- og

udrejsesystemet, et budgetteret beløb til ændringer i systemerne i medlemsstaterne med henblik på at tage hensyn til ændringer af de centrale

systemer og et budgetteret beløb til uddannelse af slutbrugere.

18.0203

–

Det Europæiske

Agentur for Grænse- og

Kystbevogtning

Forpligtelser

År

2019

alt

forpligtelser = I

alt betalinger)

=1+1a

+3a

År

2020

År

2021

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

I ALT

Afsnit 1: Personaleudgifter

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

(1a)

Afsnit 2: Infrastruktur og

driftsudgifter

(2a)

0,488

0,350

0,488

0,350

0,105

0,075

0,105

0,075

0,183

2,154

1,400

2,154

1,400

0,390

0,300

0,390

0,300

2,200

0,337

0,233

0,337

0,233

0,065

0,050

0,065

0,050

2,979

1,983

2,979

1,983

0,560

0,425

0,560

0,425

2,383

(3a)

Afsnit 3: Driftsudgifter

Betalinger

(3b)

0 183

2 200

2 383

Bevillinger I ALT

til

Europol

den

0,776

0,608

4,744

3,900

0,402

0,283

5,923

4,792

europæiske grænse- og

kystvagt

–

Budgettet for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning dækker udgifter til et team til validering af links genereret af MID

(multiidentitetsdetektoren) om oprindelige data (omkring 14 mio. registreringer). Mængden af links, der skal valideres manuelt, skønnes at

være

på

omkring

550 000.

Det team, som oprettes til dette formål, føjes til teamet for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, som oprettes til ETIAS,

fordi det er funktionelt tæt på, og man derved undgår omkostningerne til at etablere et nyt team. Arbejdet forventes at finde sted i 2023. De

kontraktansatte rekrutteres derfor op til 3 måneder i forvejen, og deres kontrakt ophæves op til 2 måneder efter afslutningen af

migrationsaktiviteten. En anden del af de nødvendige ressourcer antages ikke at blive rekrutteret som kontraktansatte og vil blive ansat som

107

kom (2017) 0793 - Ingen titel

konsulenter. Dette forklarer omkostningerne under afsnit 3 for 2023. De antages at blive ansat en måned i forvejen. Yderligere oplysninger om

antallet af ansatte gives senere.

–

Afsnit 1 omfatter derfor omkostningerne til 20 interne medarbejdere og bestemmelser om en styrkelse af ledelse og hjælpepersonale.

–

Afsnit 2 omfatter ekstraomkostninger til 10 ekstra medarbejdere hos kontrahenten.

–

Afsnit 3 omfatter gebyret for 10 ekstra medarbejdere hos kontrahenten. Der er ingen andre typer af omkostninger inkluderet.

18.0204 - Europol

Afsnit 1: Personaleudgifter

Afsnit 2: Infrastruktur og

driftsudgifter

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

(1a)

(2a)

År

2019

0,690

=1+1a

+3a

År

2020

2,002

6,380

8,382

År

2021

2,002

6,380

8,382

År

2022

1,181

2,408

3,589

År

2023

1,181

2,408

3,589

År

2024

0,974

År

2025

0,974

7,758

8,732

År

2026

0,974

7,758

8,732

År

2027

0,974

2,408

3,382

I ALT

10,952

37,908

48,860

(3a)

Afsnit 3: Driftsudgifter

Betalinger

(3b)

7,758

2,408

7,758

2,408

3,382

Bevillinger I ALT

til Europol

alt

forpligtelser = I

alt betalinger)

Europols udgifter vil dække opgraderingen af Europols IKT-systemers kapacitet til at håndtere mængden af beskeder, der skal håndteres, og den

krævede øgede ydeevne (svartid).

Afsnit 1 Personaleudgifter dækker omkostningerne i forbindelse med ekstra IKT-medarbejdere, der skal ansættes til at styrke Europols

informationssystemer af de grunde, der er beskrevet ovenfor. Yderligere oplysninger om fordelingen af stillinger mellem midlertidigt ansatte og

kontraktansatte og deres ekspertise er angivet nedenfor.

Afsnit 3 omfatter omkostninger til hardware og software, som skal bruges til at styrke Europols informationssystemer. I øjeblikket betjener

Europols IT-systemer et begrænset, udpeget miljø bestående af Europol, Europols forbindelsesofficerer og efterforskere i medlemsstaterne, der

bruger disse systemer til analytiske og efterforskningsmæssige formål. Med gennemførelsen af QUEST (den systemgrænseflade, som gør det

108

kom (2017) 0793 - Ingen titel

muligt for ESP at foretage forespørgsler i Europols databaser) på et grundlæggende beskyttelsesniveau (Europols informationssystemer er i

øjeblikket akkrediteret til et begrænset og fortroligt EU-niveau) vil Europols informationssystemer stilles til rådighed for et meget større

autoriseret retshåndhævelsesmiljø. Ud over disse stigninger vil ESP blive brugt af ETIAS til automatisk at forespørge Europols databaser til

behandling af rejsetilladelser. Dette vil øge mængden af forespørgsler i forhold til Europols data fra ca. 107 000 forespørgsler om måneden på

nuværende tidspunkt til over 100 000 forespørgsler om dagen, ligesom det vil kræve, at Europols informationssystemer er tilgængelige 24/7 og

har meget korte svartider for at opfylde kravene i ETIAS-forordningen. Størstedelen af omkostningerne er begrænset til perioden før

interoperabilitetskomponenterne idriftsættes, men der er behov for visse løbende forpligtelser for at sikre høj og kontinuerlig adgang til Europols

informationssystemer. Desuden er der behov for visse udviklingsarbejder for at gennemføre interoperabilitetskomponenterne med Europol som

bruger.

18.0205 - Cepol

Afsnit 1: Personaleudgifter

Afsnit 2: Infrastruktur og

driftsudgifter

Afsnit 3: Driftsudgifter

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

alt

forpligtelser = I

alt betalinger)

(1a)

(2 a)

(3a)

(3b)

År

2019

År

2020

År

2021

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

I ALT

0,104

0,208

0,138

1,210

0,040

0,144

0,176

0,384

0,274

0,482

0,070

0,208

0,070

0,208

0,070

0,208

0,070

0,208

0,070

0,208

0,840

2,050

Bevillinger I ALT

til Cepol

=1+1a

+3a

Centralt koordineret EU-uddannelse sikrer en mere sammenhængende gennemførelse af kurser på nationalt plan og dermed korrekt og vellykket

implementering og anvendelse af interoperabilitetskomponenterne. Cepol er

–

som EU's Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse

–

godt rustet til at gennemføre uddannelse på centralt EU-plan. Disse udgifter omfatter forberedelse af "uddannelse af medlemsstaternes

undervisere", som er nødvendig for at bruge de centrale systemer, når de er blevet interoperable. Omkostningerne omfatter bl.a. en mindre

udvidelse af medarbejderstaben i Cepol, som skal koordinere, styre, organisere og opdatere kurserne, og omkostninger til gennemførelse af en

række uddannelsessessioner pr. år og forberedelse af onlinekurset. Nærmere oplysninger om disse omkostninger er forklaret nedenfor.

Uddannelsesindsatsen koncentreres i de perioder, der ligger umiddelbart forud for go-live. Der er fortsat behov for en vedvarende indsats efter

go-live, da interoperabilitetskomponenterne skal vedligeholdes, og underviserne vil ikke fast være de samme personer baseret på erfaringerne

med at gennemføre eksisterende uddannelse i Schengeninformationssystemet.

109

kom (2017) 0793 - Ingen titel

18.0207 - eu-LISA

Forpligtelser

(1a)

(2 a)

År

2019

2,876

0,136

2,818

Forpligtelser

(3 a)

År

2020

4,850

0,227

11,954

År

2021

6,202

0,292

45,249

År

2022

6,902

0,343

År

2023

6,624

0,328

År

2024

5,482

0,277

År

2025

5,136

0,262

År

2026

5,136

0,262

År

2027

5,136

0,262

I ALT

48,344

2,389

Afsnit 1: Personaleudgifter

Betalinger

Afsnit 2: Infrastruktur og

driftsudgifter

Forpligtelser

Betalinger

37,504 22,701 14,611 13,211 13,131 13,131

57,880 28,977 17,011 15,611 15,531 15,531

174,309

210,561

174,309

210,561

225,041

261,293

Afsnit 3: Driftsudgifter

2,818

Betalinger

(3b)

11,954

45,249

37,504 22,701 14,611 13,211 13,131 13,131

57,880 28,977 17,011 15,611 15,531 15,531

Bevillinger I ALT

til eu-LISA

alt

forpligtelser = I

alt betalinger)

5,830

=1+1a +3a

17,031

51,743

44,749 29,653 20,370 18,609 18,529 18,529

65,125 35,929 22,770 21,009 20,929 20,929

De 261,293 mio. EUR er omfattet af FFR for perioden 2019-2020 og

er i overensstemmelse med Kommissionens forslag til en ny FFR

for perioden 2021-2027 (se udgiftsområde 4 - Migration og grænseforvaltning i COM(2018) 321 af 2.5.2018).

Disse udgifter dækker:

–

Udvikling og vedligeholdelse af de fire interoperabilitetskomponenter (den europæiske søgeportal (ESP), den fælles biometriske

matchtjeneste (fælles BMS), det fælles identitetsregister og multiidentitetsdetektoren (MID), som indgår i forslaget, plus det centrale register

til rapportering og statistik (CRRS). eu-LISA vil fungere som repræsentant for projektejeren og bruge egne medarbejdere til at udarbejde

specifikationer, udvælge kontrahenter, lede arbejdet, indsende resultater til en række test og acceptere det udførte arbejde.

–

Omkostningerne i forbindelse med datamigrationen i ældre systemer til de nye komponenter. eu-LISA spiller dog ikke nogen direkte rolle i

den indledende dataindlæsning i MID (validering af links), da dette er en handling, der vedrører selve dataindholdet. Migrationen af

biometriske data i ældre systemer omfatter formatet og typen af data og ikke dataindholdet.

110

kom (2017) 0793 - Ingen titel

–

Omkostningerne til opgradering og drift af ECRIS-TCN til et system med høj tilgængelighed fra 2022. ECRIS-TCN er det centrale system,

der indeholder straffeattester for tredjelandsstatsborgere. Planen er, at systemet skal være tilgængeligt i 2020. Interoperabilitetskomponenterne

forventes også få adgang til dette system, som derfor også bliver et system med høj tilgængelighed. Driftsudgifterne omfatter

ekstraomkostningerne til at opnå denne høje tilgængelighed. Der er betydelige udviklingsomkostninger i 2021 efterfulgt af løbende

vedligeholdelses- og driftsomkostninger. Disse omkostninger er ikke medtaget i finansieringsoversigten for revisionen af forordningen om

oprettelsen af eu-LISA

som kun omfatter budgetter fra 2018 til 2020 og derfor ikke overlapper med denne budgetanmodning.

–

Udgiftsmønstret skyldes projektrækkefølgen. Da de forskellige komponenter ikke er uafhængige af hinanden, spænder udviklingsperioden fra

2019 til 2023. Men allerede fra 2020 starter vedligeholdelsen og driften af de første tilgængelige komponenter. Dette forklarer, hvorfor

udgifterne starter langsomt og derefter øges for til sidst at aftage til en konstant værdi.

–

Udgifterne under afsnit 1 (personaleudgifter) følger projektrækkefølgen: Der er behov for flere medarbejdere til at levere projektet hos

kontrahenten (hvis udgifter findes under afsnit 3). Når projektet er leveret, overdrages en del af leveringsteamet til udviklings- og

vedligeholdelsesarbejde. Samtidig øges antallet af medarbejdere til driften af de nyligt leverede systemer.

–

Udgifterne under afsnit 2 (infrastruktur og driftsudgifter) dækker yderligere midlertidige kontorlokaler til kontrahentens team med ansvar for

udvikling, vedligeholdelse og driftsopgaver. Udgiftsmønstret over tid følger således også udviklingen i medarbejderstaben. Omkostningerne

til opbevaring af ekstraudstyr er allerede medtaget i eu-LISA's budget. Der er heller ingen ekstraomkostninger til eu-LISA's personale, da

dette er inkluderet i standardpersonaleomkostningerne.

–

Udgifterne under afsnit 3 (driftsudgifter) omfatter udgifter til kontrahenten til udvikling og vedligeholdelse af systemet og indkøb af specifik

hardware og software.

Kontrahentens omkostninger starter i første omgang med undersøgelser af komponenterne og udvikling, i første omgang af en enkelt

komponent (CRRS). I perioden 2020-2022 stiger omkostningerne derefter, i takt med at der udvikles flere komponenter parallelt hermed.

Omkostningerne falder ikke, når de har nået toppen, da datamigrationsopgaverne er særligt tunge i denne projektportefølje. Kontrahentens

omkostninger falder derefter, i takt med at komponenterne leveres og idriftsættes, hvilket kræver et stabilt ressourcemønster.

Samtidig med udgifterne under afsnit 3 stiger udgifterne i 2020 kraftigt i forhold til det foregående år på grund af den oprindelige investering i

hardware og software, som var nødvendig under udviklingen. Udgifterne under afsnit 3 (driftsudgifter) stiger kraftigt i 2021 og 2022, fordi

investeringsomkostningerne til henholdsvis hardware og software til de operationelle IT-miljøer (produktion og forproduktion for både den

centrale enhed og den centrale alternative enhed) afholdes i året før go-live, og interoperabilitetskomponenterne (det fælles identitetsregister

COM 2017/0145 (COD) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer

inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 1077/2011.

111

kom (2017) 0793 - Ingen titel

og MID) med høje krav til software og hardware. Efter idriftsættelsen er omkostningerne til hardware og software hovedsageligt

vedligeholdelsesomkostninger.

–

Flere oplysninger findes nedenfor.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle

ramme

"Administrationsudgifter"

Udgiftsområde 5 under den nuværende FFR bliver til udgiftsområde 7 i den nye FFR (fra 2021 og derefter).

i mio. EUR (tre decimaler)

År

2019

År

2020

År

2021

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

I ALT

GD HOME



Menneskelige ressourcer

Budgetpost nr. 18.01

Andre administrative omkostninger (møder mv.)

I ALT GD HOME

Bevillinger

0,690

0,323

1,013

0,690

0,323

1,013

0,690

0,323

1,013

0,690

0,323

1,013

0,690

0,323

1,013

0,690

0,323

1,013

0,276

0,263

0,539

0,276

0,263

0,539

0,276

0,263

0,539

4,968

2,727

7,695

Bevillinger I ALT

under UDGIFTSOMRÅDE

i den flerårige finansielle ramme

1,013

(Forpligtelser i alt =

betalinger i alt)

1,013

0,539

7,695

i mio. EUR (tre decimaler)

År

2019

7,533

År

2020

26,569

År

2021

104,672

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

År

2028

I ALT

Bevillinger I ALT

under UDGIFTSOMRÅDE 1 til

Forpligtelser

98,59

118,9

83,36

89,63

25,25

27,65

28,08

30,48

28,088

30,408

22,65

25,05

424,73

460,99

112

kom (2017) 0793 - Ingen titel

i den flerårige finansielle ramme

7,533

Betalinger

26,569

96,042

83,99

90,26

34,25

36,65

28,08

30,48

28,088

30,408

22,65

25,05

424,73

460,99

97,59

117,9

113

kom (2017) 0793 - Ingen titel

3.2.2.

Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

–



Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–



Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

År

2019

År

2020

År

2021

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

I ALT

3.2.2.1. Anslåede virkninger for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings bevillinger

Angiv mål og

resultater

Det

Europæiske

Agentur for

Grænse- og

Kystbevogtning

Agentur



Resul

tatern

gnsntl

. om

kost

ninge

Antal

SPECIFIKT MÅL NR. 1

Validering af links

Antal

medarbejdere

ansat som

eksperter til at

validere links

Kontrahentens

omkostninger

0,8

0,183

2,200

Antal

Type

Omkost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

Antal resultater i alt

Omkostninger

i alt

2,383

Subtotal for specifikt mål nr. 1

0,8

0,183

2,200

2,383

Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".

114

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Disse udgifter dækker:

–

Ansættelse af tilstrækkelig ekstra arbejdskraft (anslået omkring 10 eksperter) til det eksisterende interne personale (anslået omkring 20

personer), som skal arbejde under Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning med at validere links. Der er kun en måned

før den planlagte startdato til at rekruttere personale og nå den krævede bemanding.

Der er ikke anslået andre kontrahentomkostninger. Den software, der kræves, er en del af omkostningerne til den fælles BMS-licens.

Der er ikke nogen specifik hardwarebehandlingskapacitet. Kontrahentens medarbejdere antages at høre under Det Europæiske Agentur

for Grænse- og Kystbevogtning. Derfor er der under udgifterne i afsnit 2 tilføjet årlige omkostninger til gennemsnitlig 12 kvadratmeter

pr. person.

–

115

kom (2017) 0793 - Ingen titel

3.2.2.2. Anslåede virkninger for Europols bevillinger

–



Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–



Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

År

2019

År

2020

År

2021

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

I ALT

Europol



Type

Omkost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

Antal resultater i alt

Angiv mål og

resultater

Resul

tatern

gnsntl

. om

kost

ninge

Omkostninger

i alt

Antal

SPECIFIKT MÅL NR. 1

Udvikling og vedligeholdelse af

(Europols) systemer

It-miljø

Infrastruktur

1,840

0,736

Antal

0,736

8,096

IT-miljø

Metalprodukte

Software

3,510

1,404

5,754

1,404

26,144

IT-miljø

0,670

0,268

2,948

Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".

116

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Udviklingsarbej

der

Kontrahent

0,360

0,720

Subtotal

6,380

2,408

7,758

2,408

37,908

Disse udgifter vil dække behovet for at styrke Europols informationssystemer og infrastruktur for at imødekomme stigningen i forespørgsler.

Disse omkostninger omfatter:

–

opgradering af sikkerhed og netværksinfrastruktur, hardware (servere, lagring) og software (licenser). Disse opgraderinger skal være

afsluttet, før den europæiske søgeportal og ETIAS idriftsættes i 2021, og omkostningerne er fordelt ligeligt mellem 2020 og 2021. Fra

2022 er den årlige vedligeholdelse på 20 % brugt som grundlag til at beregne omkostningerne til vedligeholdelse. Hertil kommer, at den

femårige standardcyklus til udskiftning af forældet hardware og infrastruktur er taget i betragtning.

Kontrahentens omkostninger til udviklingsarbejde i forbindelse med at gennemføre QUEST på et grundlæggende beskyttelsesniveau.

–

117

kom (2017) 0793 - Ingen titel

3.2.2.3. Anslåede virkninger for Cepols bevillinger

–



Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–



Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

År

2019

År

2020

År

2021

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

I ALT

Cepol



Type

Omkost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninge

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

Antal resultater i alt

Angiv mål og

resultater

Resul

tatern

gnsntl

. om

kost

ninge

Omkostninger

i alt

Antal

SPECIFIKT MÅL NR. 1

Udvikling og gennemførelse af

kurser

Antal interne

kurser

0,34 pr. kursus

0,040

0,136

0,272

0,068

Antal

0,068

0,788

Onlineuddanne

lse

Subtotal

0,02

0,040

0,002

0,052

0,040

0,176

0,274

0,070

0,840

Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".

118

kom (2017) 0793 - Ingen titel

For at sikre en ensartet gennemførelse og anvendelse af interoperabilitetsløsningerne vil uddannelse blive arrangeret både centralt på EU-plan af

Cepol og af medlemsstaterne. Udgifterne til uddannelse på EU-plan omfatter:

–

udvikling af fælles undervisningsplan, som medlemsstaterne skal anvende, når de gennemfører national uddannelse

interne aktiviteter til uddannelse af underviserne. I de to år umiddelbart efter interoperabilitetsløsningerne idriftsættes, forventes

uddannelsen at blive gennemført i større målestok og senere vedligeholdt af to interne kurser om året.

onlinekursus til at supplere de interne aktiviteter på EU-plan og i medlemsstaterne.

119

kom (2017) 0793 - Ingen titel

3.2.2.4. Anslåede virkninger på eu-LISA's bevillinger

–



Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–



Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

År

2019

År

2020

År

2021

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

I ALT

eu-LISA



Type

Antal resultater i alt

Angiv mål og

resultater

Resul

tatern

gnsntl

. om

kost

ninge

Omkost

ninger

kost

ninger

Omkost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger i

alt

Antal

SPECIFIKT MÅL NR. 1

Udvikling af

interoperabilitetskomponenter

Byggede

systemer

Softwareprodukt

Hardwareproduk

ter

IT-uddannelse

Kontrahent

Software

Metalprodu

kter

Uddannelse

og andet

1,800

0,320

0,250

0,020

4,930

3,868

2,324

0,030

8,324

15,029

5,496

0,030

4,340

8,857

2,904

0,030

1,073

3,068

2,660

0,030

1,000

0,265

0,500

0,050

0,100

0,265

0,050

0,020

0,265

0,050

Antal

0,020

0,265

0,050

21,607

32,202

14,133

0,340

Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".

120

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Subtotal for specifikt mål nr. 1

2,390

11,151

28,879

16,131

6,830

1,815

0,415

0,335

68,281

–

Dette mål omfatter kun udgifterne til levering af de fire interoperabilitetskomponenter og CRRS.

–

Omkostningerne til den fælles BMS er blevet anslået med den forudsætning, at ind- og udrejsesystemet, som er ved at blive udviklet, vil

fungere som det centrale system til udviklingen. Det er derfor planen at genbruge de biometriske softwarelicenser (36 mio. EUR), som er

omfattet til ind- og udrejsesystemet.

–

I dette budget behandles den fælles BMS budgetmæssigt som en yderligere udvidelse af BMS til ind- og udrejsesystemet. Den nuværende

finansieringsoversigt omfatter derfor marginale omkostninger til softwarelicenser (6,8 mio. EUR) for at lægge ca. 20 millioner biometriske

datasæt ind i SIS AFIS (AFIS er det elektroniske fingeraftryksidentifikationssystem = "BMS" for SIS), Eurodac AFIS og det kommende

ECRIS-TCN (det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre for tredjelandsstatsborgere) til BMS leveret til ind- og

udrejsesystemet. Omkostningerne til at integrere de forskellige systemer (SIS, Eurodac, ECRIS-TCN) til den fælles BMS er inkluderet i denne

finansieringsoversigt.

–

Som en del af arbejdet i 2019 og 2020 vil eu-LISA blive bedt om at finde ud af en præcis teknisk løsning, som ikke kan defineres på

tidspunktet for indsendelsen af forslaget, samt anslå de omkostningsmæssige konsekvenser af gennemførelsen af den foretrukne tekniske

løsning. Dette kan kræve en ændring af de heri forudsatte omkostningsoverslag.

–

Alle komponenter leveres inden udgangen af 2023, hvilket forklarer, hvorfor kontrahentens udgifter reduceres til næsten nul på dette

tidspunkt. Tilbage er kun et resterende beløb til løbende opdatering af CRRS.

–

I perioden 2019-2021 stiger udgifterne til software væsentligt, da omkostningerne til softwarelicenser afholdes for de forskellige miljøer, der

er nødvendige til produktion, forproduktion og test, og dette både centralt og alternativt. Desuden prissættes visse specifikke og uundværlige

softwarekomponenter i forhold til antallet "refererede objekter" (dvs. mængden af data). Da databasen i sidste ende kommer til at indeholde

ca. 220 mio. identiteter, står softwareprisen i rimeligt forhold til denne værdi.

121

kom (2017) 0793 - Ingen titel

År

2019

År

2020

År

2021

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

I ALT

eu-LISA



Type

kost

ninger

Omkost

ninger

Omkost

ninger

Omkost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

Antal resultater i alt

Angiv mål og

resultater

Resul

tatern

gnsntl

. om

kost

ninge

Omkost

ninger i

alt

Antal

SPECIFIKT MÅL NR. 2

Vedligeholdelse og drift af

interoperabilitetskomponenter

Systemer i drift

Kontrahent

1,430

2,919

2,788

15,501

Softwareprodukt

Hardwareproduk

ter

IT-uddannelse

Software

Metalprodukter

0,265

0,060

0,265

0,060

1,541

0,596

5,344

1,741

5,904

1,741

5,904

1,741

5,904

1,741

Antal

5,904

1,741

31,032

9,423

Uddannelse

0,325

3,567

0,030

10,034

0,030

10,464

0,030

10,464

0,030

10,464

0,030

10,464

0,150

56,105

Subtotal for specifikt mål nr. 2

–

Vedligeholdelsen starter, så snart nogle komponenter er leveret. Derfor er budgettet for en vedligeholdelseskontrahent inkluderet fra det

tidspunkt, hvor ESP leveres (i 2021). Vedligeholdelsesbudgettet stiger i takt med, at flere komponenter leveres, og når derefter en mere eller

mindre konstant værdi, der repræsenterer en procentdel (mellem 15 og 22 %) af den oprindelige investering.

Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

122

kom (2017) 0793 - Ingen titel

–

Vedligeholdelse af hardware og software starter fra året for idriftsættelsen: Udviklingen i omkostningerne svarer til udviklingen i

kontrahentens omkostninger.

År

2019

År

2020

År

2021

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

I ALT

eu-LISA



Type

Omkost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninge

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

Antal resultater i alt

Angiv mål og

resultater

Resul

tatern

gnsntl

. om

kost

ninge

100

Omkostninger

i alt

Antal

SPECIFIKT MÅL NR. 3

Datamigration

Oprindelige data

fra BMS

migreret

Gamle EDAC-

data til

migration

Til fælles BMS

Nyt design og

ombygning af

EDAC

7,500

7,000

7,500

3,000

Antal

10,000

15,000

Subtotal for specifikt mål nr. 3

7,500

14,500

3,000

25,000

–

For så vidt angår den fælles BMS, skal data migreres fra andre biometriske systemer til den fælles BMS, da dette fælles system driftsmæssigt

er mere effektivt og også giver en økonomisk fordel i forhold til en situation, hvor der fortsat vil blive opretholdt flere mindre BMS-systemer.

–

Den nuværende forretningslogik i Eurodac adskiller sig ikke klart fra den fælles biometriske matchtjeneste, ligesom det er tilfældet med den

BMS, der opererer med VIS. Den interne funktion i Eurodac og den mekanisme, hvormed forretningstjenesten kalder de underliggende

biometriske matchtjenester, er en sort boks til den eksterne fremviser og er baseret på egen teknologi. Det vil ikke være muligt blot at migrere

100

Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".

123

kom (2017) 0793 - Ingen titel

data til en fælles BMS og bibeholde det eksisterende forretningslag. Datamigrationen er derfor forbundet med betydelige omkostninger til

ændring af udvekslingsmekanismerne med Eurodacs centrale applikation.

År

2019

År

2020

År

2021

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

I ALT

eu-LISA



Type

101

Omkost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninge

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

Antal resultater i alt

Angiv mål og

resultater

Resul

tatern

gnsntl

. om

kost

ninge

102

Omkostninger

i alt

Antal

SPECIFIKT MÅL NR. 4

Netværk

Netværksforbind

elser

Håndteret

netværkstrafik

Netværksopsæt

ning

Netværksdrift

0,505

0,246

Antal

0,246

0,505

1,230

Subtotal for specifikt mål nr. 4

0,505

0,246

1,735

–

Interoperabilitetskomponenterne har kun en marginal effekt på netværkstrafikken. Med hensyn til data oprettes der kun links mellem

eksisterende data, hvilket er et lavvolumenelement. Omkostningerne omfatter her kun den marginale stigning i budgettet, som er krævet oven i

budgettet for ind- og udrejsesystemet og ETIAS til netværksopsætning og trafik.

101

102

Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".

124

kom (2017) 0793 - Ingen titel

År

2019

År

2020

År

2021

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

I ALT

eu-LISA



Type

103

Omkost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninge

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

Antal resultater i alt

Angiv mål og

resultater

Resul

tatern

gnsntl

. om

kost

ninge

104

Omkostninger

i alt

Antal

SPECIFIKT MÅL NR. 5

Opdatering af national ensartet

grænseflade

National ensartet Kontrahent

grænseflade

opdateret

Subtotal for specifikt mål nr. 5

0,505

1,010

–

Forslaget om ind- og udrejsesystemet indførte begrebet med den nationale ensartede grænseflade, som skal udvikles og vedligeholdes af eu-

LISA. Ovenstående tabel indeholder budgettet for opdatering af den nationale ensartede grænseflade med en ekstra type

informationsudveksling. Der er ingen ekstraomkostninger til driften af den nationale ensartede grænseflade, som der allerede var budgetteret

med i forslaget om ind- og udrejsesystemet.

103

104

Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".

Antal

125

kom (2017) 0793 - Ingen titel

År

2019

År

2020

År

2021

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

I ALT

eu-LISA



Typ

105

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

Antal resultater i alt

Angiv mål og

resultater

Res

tater

nes

gnsn

tl.

kost

ning

Omkostninger

i alt

Antal

SPECIFIKT MÅL NR. 6:

Møder og uddannelse

Månedlige

statusmøder

(Udvikling)

0,021 pr.

møde x 10

pr. år

0,210

Antal

0,210

0,840

Kvartalsmød

er (drift)

0,021 x 4 pr.

år

0,084

0,756

Rådgivende

grupper

MS-

uddannelse

0,021 x 4 pr.

år

0,025 pr.

uddannelse

0,084

0,050

0,084

0,100

0,084

0,100

0,084

0,150

0,084

0,150

0,084

0,150

0,084

0,150

0,084

0,150

0,084

0,150

0,756

1,150

105

Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

126

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Subtotal for specifikt mål nr.

0,428

0,478

0,528

0,318

3,502

–

Subtotal 6 omfatter udgifter til afholdelse af møder med forvaltningsmyndigheden (i dette tilfælde eu-LISA) om projektstyring. Det er

omkostninger til ekstra møder om levering af interoperabilitetskomponenterne.

–

Subtotal 6 omfatter udgifter til møder mellem eu-LISA og medlemsstatens medarbejdere, der beskæftiger sig med udvikling, vedligeholdelse

og drift af interoperabilitetskomponenterne og med at tilrettelægge og gennemføre uddannelse af medlemsstaternes IT-medarbejdere.

–

I udviklingsfasen omfatter budgettet 10 projektmøder om året. Når driften skal forberedes (og dette gælder for 2019 og fremefter), afholdes

der fire møder om året. På et mere overordnet plan oprettes der fra starten en rådgivende gruppe, som skal gennemføre Kommissionens

gennemførelsesafgørelser. Der er planlagt fire møder om året ligesom for de eksisterende rådgivende grupper. Endvidere forbereder og

gennemfører eu-LISA uddannelse af it-medarbejdere i medlemsstaterne. Det er uddannelse i interoperabilitetskomponenternes tekniske

aspekter.

127

kom (2017) 0793 - Ingen titel

År

2019

År

2020

År

2021

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

I ALT

eu-LISA



Type

106

Omkost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninge

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

Antal resultater i alt

Angiv mål og

resultater

Resul

tatern

gnsntl

. om

kost

ninge

107

Omkostninger

i alt

Antal

SPECIFIKT MÅL NR. 7

Høj tilgængelighed af ECRIS-TCN

System med høj

tilgængelighed

Drift med høj

tilgængelighed

Systemopsætnin

Systemvedligeh

oldelse og drift

8,067

1,768

8,067

10,608

Subtotal for specifikt mål nr. 4

8,067

1,768

Antal

1,768

18,675

–

Mål nr. 7 er at flytte ECRIS-TCN fra et system med "standardtilgængelighed" til et system med høj tilgængelighed. I 2021 gennemgår ECRIS-

TCN en opgradering, som kræver, at der indkøbes yderligere hardware. Eftersom det er planen, at ECRIS-TCN skal være afsluttet i 2020, er

det fristende at opbygge dette system som et system med høj tilgængelighed fra starten og integrere det med interoperabilitetskomponenterne.

Men i betragtning af at mange projekter bliver afhængige af hinanden, er det fornuftigt ikke at gøre denne antagelse og budgettere med

særskilte foranstaltninger. Dette budget kommer ud over omkostningerne til udvikling, vedligeholdelse og drift af ECRIS-TCN i 2019 og

2020.

106

107

Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".

128

kom (2017) 0793 - Ingen titel

År

2019

År

2020

År

2021

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

I ALT

Antal



SPECIFIKT MÅL NR.

109

Udvidelse af SIS'

kapacitet

Systemops

ætning

Softwarepr

odukter

Hardwarep

rodukter

Kontrahen

Software

Metalprod

ukter

1,276

0,500

1,800

1,37

0,60

0,10

0,20

0,10

0,200

0,100

0,200

0,100

0,200

0,100

2,652

1,900

2,300

108

109

Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".

Antal

eu-LISA

Typ

108

Om-

kost-

ninge

Om-

kost-

ninge

Om-

kost-

ninge

Om-

kost-

ninge

kost

ning

Om-

kost

ning

Om-

kost-

ninge

Om-

kost-

ninge

Om-

kost-

ninge

Antal resultater i alt

Angiv mål

resultater

Res

ul-

tate

rnes

gns

ntl.

om-

kost

nin

ger

Omkost-

ninger i

alt

129

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Tilgængelig Netværkso

og anvendt

psætning

netværkska

og -drift

pacitet

Subtotal for specifikt mål

nr. 8

16,80

20,37

4,20

6,27

2,10

2,40

2,100

29,400

2,400

36,252

Mål nr. 8 består i at udvide det centrale SIS' (Schengeninformationssystemet) kapacitet, således at det kan klare de skønnede yderligere

1,25 milliarder søgninger i det centrale system. Medlemsstaterne kan i høj grad opnå betydelige fordele ved at søge i det centrale SIS-

system i det stedet for i deres nationale kopier for også at indhente oplysninger om eksistensen af flere identiteter. Forslagene om at

kopiere oplysningerne om flere identiteter ind i de nationale kopier har endnu ikke været entydige, og det er derfor nødvendigt at

antage, at alle søgninger vedrørende tredjelandsstatsborgeres identitet kan omdirigeres fra de nationale kopier til det centrale system.

Det vil under alle omstændigheder fortsat ikke være obligatorisk at søge i det centrale SIS.

Omkostningerne skyldes hovedsagelig udformningen og leveringen af kapacitetsudvidelsen af det centrale system og netværket.

Kapacitetsudvidelsen har også konsekvenser for det samlede tekniske SIS-miljø. Tabellen omfatter levering af yderligere hardware og

software i 2022 og 2023. Fra 2024 er kun yderligere vedligeholdelsesomkostninger medtaget; de skønnes at udgøre en procentdel af den

oprindelige investering. Der er ingen omkostninger medtaget til at ændre SIS, hvis funktionsmæssige anvendelsesområde derfor er

uændret i medfør af dette forslag til retsakt. Der er derfor ikke tilføjet udgifter til kontrahenter fra 2024 og derefter.

Der budgetteres med, at den yderligere mængde søgninger (1,25 milliarder på årsbasis) vil kræve, at der er erhverves yderligere

netværkskapacitet i 2022 og 2023. Fra 2024 er der ingen løbende netværksomkostninger. Netværksomkostningerne er ikke tilføjet under

mål nr. 4, som vedrører gennemførelsen af interoperabilitetskomponenterne. Mål nr. 8 vedrører konsekvenserne af interoperabilitet for

de eksisterende systemer. Der blev foretaget en fuldstændig vurdering, hvor det blev konkluderet, at forslaget om interoperabilitet kun

vil få en betydelig supplerende indvirkning på, hvordan der foretages søgninger i SIS. Denne netværkskapacitetsstigning holdes derfor

særskilt fra mål nr. 8.

130

kom (2017) 0793 - Ingen titel

3.2.2.5. Anslåede virkninger for GD Homes bevillinger

–



Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–



Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

År

2019

År

2020

År

2021

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

I ALT

GD Home



Type

110

kost

ninge

kost

ninge

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninger

kost

ninge

kost

ninge

kost

ninge

kost

ninge

Antal resultater i alt

Angiv mål og

resultater

Resul

tatern

gnsntl

. om

kost

ninge

Omkostninger

i alt

Antal

SPECIFIKT MÅL NR. 1:

Integration af (medlemsstaternes)

nationale systemer

National ensartet

grænseflade klar

til brug

Tilpasning af

national ensartet

grænseflade

–

Integrationsomk

ostninger

10 000

slutbrugersessio

ner i alt à 1 000

EUR pr. session

3,150

Antal

6,300

Medlemsstaterne

systemer

tilpasset

til

interoperabilitet

Slutbrugeruddan

nelse

40,000

120,000

5000

5,000

5000

5,000

10.00

10,000

110

Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

131

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Subtotal for specifikt mål nr. 1

43,150

48,150

45,000

136,300

–

Specifikt mål nr. 1 omhandler de midler, der stilles til medlemsstaternes rådighed, så de kan udnytte fordelene ved de interoperable centrale

systemer. Den nationale ensartede grænseflade tilpasses, både når ESP gennemføres, og når MID idriftsættes. Hver medlemsstat skal indføre

en relativt moderat ændring (anslået til 150 manddage) for at tilpasse sig disse opdaterede meddelelsesudvekslinger med de centrale systemer.

Mere omfattende er ændringen i indholdet af de data, som interoperabilitet medfører, og som er omfattet af "integrationsomkostninger". Disse

midler omfatter ændringer i de meddelelser, der sendes til det centrale system, og i håndteringen af svarene. Til vurdering af omkostningerne

ved disse ændringer bevilges et budget på 4 mio. EUR pr. medlemsstat. Dette beløb er det samme som for ind- og udrejsesystemet, eftersom

det kræver en tilsvarende mængde arbejde at tilpasse integrationen af de nationale systemer med den nationale ensartede grænseflade.

–

Slutbrugerne skal uddannes i systemerne. Denne uddannelse af en meget stor gruppe af slutbrugere skal finansieres på grundlag af 1 000 EUR

pr. session for 10 til 20 slutbrugere for de anslåede 10 000 sessioner, som skal tilrettelægges af alle medlemsstaterne i egne lokaler.

132

kom (2017) 0793 - Ingen titel

3.2.3.



Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

3.2.3.1. Sammendrag for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning



Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført

herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År

2019

År

2020

År

2021

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

I ALT

Tjenestemænd

(AD)

Tjenestemæn

d (AST)

Kontraktansat

personale

Midlertidigt

ansatte

Udstationerede

nationale

eksperter

0,350

1,400

0,233

1,983

I ALT

0,0

0,350

1,400

0,233

0,0

1,983

Det forventede arbejde, der skal udføres af disse ekstra medarbejdere i Det

Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, er tidsbegrænset (2023) og

starter mere præcist, 24 måneder efter den biometriske søgemaskine til ind- og

udrejsesystemet bliver tilgængelig). Medarbejderne skal dog være ansat på forhånd

(gennemsnitligt tre måneder), hvilket forklarer værdien i 2022. Det udførte arbejde

efterfølges af afsluttende opgaver i to måneder, hvilket forklarer personaleniveauet i

2024.

Personaleniveauet er baseret på de 20 personer, der kræves for at udføre arbejdet

(plus 10 personer, som en kontrahent stiller til rådighed, og som afspejles i afsnit 3).

Opgaver ventes endvidere at blive udført over udvidede arbejdstimer og ikke

begrænset til standardarbejdstid. Støttepersonale og ledende medarbejdere antages at

blive hentet fra agenturets ressourcer.

Antallet af medarbejdere er baseret på den antagelse, at der skal vurderes ca. 550 000

fingeraftryk, hvilket tager i gennemsnit 5-10 minutter pr. sag (17 000 aftryk pr. år)

111

Medarbejderstaben i 2020 og derefter er vejledende og skal vurderes, uanset om dette kommer oven i

prognosen om Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings personale som fastsat i

COM(2015)671 eller ej

133

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Number of staff

Staff for processing links and decisions

manually

Total Title 1 - CA

Total Title 1 - TA

Total Title 1

2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 Total

0,0

5,0 20,0

0,0 0,0

5,0 20,0

3,3

0,0

3,3

0,0

0,0 28,3

0,0 0,0

0,0 28,3

3.2.3.2. Sammendrag af Europol



Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger



Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført

herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År

2019

År

2020

År

2021

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

I ALT

Tjenestemænd

(AD)

Tjenestemæn

d (AST)

Kontraktansat

personale

Midlertidigt

ansatte

Udstationerede

nationale

eksperter

0,000 0,070 0,070 0,560 0,560 0,560 0,560 0,560

0,690 1,932 1,932 0,621 0,621 0,414 0,414 0,414

0,560

0,414

3,500

7,452

I ALT

0,690 2,002 2,002 1,181 1,181 0,974 0,974 0,974

0,974

10,952

Disse udgifter er anslået på grundlag af følgende personaleniveauer:

Antal

fuldtidsækvivalent

er for IKT

Kontraktansat

personale

Midlertidigt ansatte

Personale i alt

(FTÆ)

2019

0,0

2020

1,0

2021

1,0

2022

8,0

2023

8,0

2024

8,0

2025

8,0

2026

8,0

2027

8,0

I alt

50,0

5,0

14,0

15,0

14,0

15,0

4,5

12,5

4,5

12,5

3,0

11,0

3,0

11,0

3,0

11,0

3,0

11,0

54,0

104,0

134

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Der ventes at blive ansat yderligere IT-personale i Europol for at styrke Europols

informationssystemer, så de kan håndtere det øgede antal forespørgsler fra ESP og ETIAS og

senere vedligeholde systemerne 24/7.

–

I gennemførelsesfasen for ESP (i 2020 og 2021) er der et yderligere behov for tekniske

eksperter (arkitekter, ingeniører, udviklere, testere). Der er behov for færre tekniske

eksperter i 2022 og fremefter til at gennemføre resten af interoperabilitetskomponenterne

og vedligeholde systemerne.

–

Fra anden halvdel af 2021 skal der gennemføres døgnovervågning af IKT-systemerne for

at sikre serviceniveauer for ESP og ETIAS. Dette gøres af to kontraktansatte, der arbejder i

døgndrift i fire skift.

–

I videst muligt omfang er profilerne delt mellem midlertidigt ansatte og kontraktansatte.

Det skal dog bemærkes, at på grund af høje sikkerhedskrav er det i flere stillinger kun

muligt at bruge midlertidigt ansatte. I anmodningen om midlertidigt ansatte tages der

hensyn til resultaterne af forligsproceduren om 2018-budgettet.

3.2.3.3. Sammendrag af Cepol



Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger



Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført

herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År

2019

År

2020

År

2021

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

I ALT

Tjenestemænd

(AD)

Tjenestemæn

d (AST)

Kontraktansat

personale

Midlertidigt

ansatte

Udstationerede

nationale

eksperter

0,070

0,104

0,138

0,070

0,138

0,140

1,070

I ALT

0,104

0,208

0,138

1,210

Der er brug for ekstra personale, da uddannelse af medlemsstaternes undervisere skal

udvikles, specielt med henblik på at anvende interoperabilitetskomponenterne i driftsmæssige

sammenhænge.

–

Udvikling af undervisningsplaner og uddannelsesmoduler skal starte mindst otte måneder,

før systemet idriftsættes. I de første to år efter idriftsættelsen er uddannelsen mest intensiv.

135

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Den skal dog opretholdes i en længere periode til at sikre en sammenhængende

gennemførelse baseret på erfaringerne med Schengeninformationssystemet.

–

Det ekstra personale er nødvendigt for at udarbejde, koordinere og gennemføre

undervisningsplan, interne kurser og onlinekurser. Disse kurser kan kun gennemføres ud

over Cepols eksisterende uddannelseskatalog, og der er derfor behov for ekstra personale.

–

Planen er at have én kursusleder som midlertidigt ansat i hele udviklings- og

vedligeholdelsesperioden, som vil blive støttet af en kontraktansat i den mest intensive

periode med tilrettelæggelse af uddannelsen.

3.2.3.4. Sammendrag af eu-LISA



Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger



Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført

herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År

2019

År

2020

År

2021

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

I ALT

Tjenestemænd

(AD)

Tjenestemæn

d (AST)

Kontraktansat

personale

Midlertidigt

ansatte

Udstationerede

nationale

eksperter

0,875

2,001

1,400

3,450

1,855

4,347

2,555

4,347

2,415

4,209

2,170

3,312

2,100

3,036

2,100

3,036

2,100

3,036

17,570

30,774

I ALT

2,876

4,850

6,202

6,902

6,624

5,482

5,136

48,344

–

I personalebehovet tages der højde for, at de fire komponenter og CRRS udgør en

portefølje af indbyrdes afhængige projekter (dvs. et program). For at styre afhængigheder

mellem projekter oprettes der et programstyringsteam bestående af program- og

projektledere og profiler (ofte omtalt som arkitekter), der skal definere de fælles indbyrdes

elementer. Programmets/projektets realisering kræver også profiler til program- og

projektsupport.

–

Personalebehovet pr. projekt er blevet anslået analogt med tidligere projekter

(visuminformationssystemet), hvor der sondres mellem projektets færdiggørelse og

driftsfasen.

–

De profiler, som skal blive under driftsfasen, ansættes som midlertidigt ansatte. De

profiler, som skal bruges til programmets/projektets udførelse, ansættes som

kontraktansatte. For at sikre den forventede kontinuitet af opgaver og for at holde viden

136

kom (2017) 0793 - Ingen titel

inden for agenturet fordeles antallet af stillinger næsten 50/50 på midlertidigt ansatte og

kontraktansatte.

–

Det antages, der ikke vil være behov for yderligere personale til at gennemføre ECRIS-

TCN projektet med høj tilgængelighed, og at eu-LISA's projektmedarbejdere vil bestå af

eksisterende medarbejdere fra projekter, der afsluttes omkring dette tidspunkt.

–

Det antages, at udvidelsen af det centrale SIS' kapacitet i vid udstrækning vil blive

udliciteret, og at det derfor ikke er nødvendigt at medtage yderligere forøgelser af det

faste personale.

Disse skøn er baseret på de følgende personaleniveauer:

For kontraktansat personale:

3.2.1. resultater EU-LISA

(er lig med T1) i antal personer

Kontraktansat personale

Program/projektstyring

CRRS PM

MID

Program/projektkontor

Kvalitetssikring

Økonomi og indkøb

Finansiel forvaltning

Budgetplanlægning og -kontrol

Indkøb/kontraktforvaltning

Tekniske eksperter

CRRS

ESP

Fælles BMS

CIR

Test

CRRS

ESP

Fælles BMS

CIR

MID

Systemovervågning

Fælles (24/7)

Generel Koordinering

Menneskelige ressourcer

Subtotal kontraktansat personale

2019

4,0

1,0

0,0

2,0

1,0

0,0

2020

5,0

0,5

2,0

0,0

2021

5,5

0,0

0,5

2,0

3,0

0,0

2022

5,5

0,0

0,5

2,0

3,0

0,0

2023

4,5

0,0

0,5

2,0

0,0

2024

3,0

0,0

1,0

2,0

0,0

2025

3,0

0,0

1,0

2,0

0,0

2026

3,0

0,0

1,0

2,0

0,0

2027

3,0

0,0

1,0

2,0

0,0

0,0 0,0

5,0

2,0

3,0

0,0

2,0

0,5

0,0

1,0

0,5

54,0

22,0

32,0

0,0

25,5

6,0

0,0

13,0

6,5

135,0

I alt (formel)

36,5

1,5

2,0

14,0

19,0

0,0

7,0

3,0

4,0

0,0

1,5

1,0

0,0

0,5

0,0

12,5

0,0

7,0

3,0

4,0

0,0

3,0

1,0

0,0

1,0

5,0

0,0

20,0

0,0

7,0

3,0

4,0

0,0

4,0

1,0

0,0

2,0

1,0

10,0

0,0

26,5

0,0

7,0

3,0

4,0

0,0

4,0

0,5

0,0

2,5

1,0

20,0

0,0

36,5

0,0

6,0

2,0

4,0

0,0

4,0

0,5

0,0

2,5

1,0

20,0

0,0

34,5

0,0

5,0

2,0

3,0

0,0

3,0

0,5

0,0

1,5

1,0

20,0

0,0

31,0

0,0

5,0

2,0

3,0

0,0

2,0

0,5

0,0

1,0

0,5

20,0

0,0

30,0

0,0

5,0

2,0

3,0

0,0

2,0

0,5

0,0

1,0

0,5

20,0

0,0

30,0

20,0

20,0 135,0

0,0

30,0

0,0

251,0

137

kom (2017) 0793 - Ingen titel

For midlertidigt ansatte:

Midlertidigt ansatte

Program/projektstyring

Programstyring

Projektstyring

Program/projektkontor

ESP

Fælles BMS

CIR

MID

Økonomi og indkøb

Finansiel forvaltning

Budgetplanlægning og -kontrol

Indkøb/kontraktforvaltning

Tekniske eksperter

CRRS

ESP

Fælles BMS

CIR

Sikkerhed

MID

Arkitekter

Test

CRRS

ESP

Fælles BMS

CIR

MID

Systemovervågning

CRRS

ESP

Fælles BMS

CIR

MID

Uddannelse

Undervisning

Menneskelige ressourcer

Andet

Specialist i databeskyttelse

Subtotal midlertidigt ansatte

I alt

3,0

1,0

0,0

1,0

0,5

0,0

3,0

0,0

1,0

2,0

6,0

0,0

2,0

1,0

0,0

1,0

2,5

0,0

0,5

2,0

0,0

14,5

27,0

4,0

1,0

0,0

1,0

0,5

0,0

3,0

0,0

1,0

2,0

14,0

0,0

3,0

5,0

2,0

3,0

0,0

1,0

2,0

0,0

1,0

0,0

25,0

45,0

5,5

1,0

0,5

1,0

0,0

4,0

1,0

2,0

17,0

0,0

5,0

2,0

3,0

4,0

0,0

1,0

3,0

0,0

1,0

0,0

31,5

58,0

5,5

1,0

0,5

1,0

0,0

4,0

1,0

2,0

17,0

0,0

5,0

2,0

3,0

4,0

0,0

1,0

3,0

0,0

1,0

0,0

31,5

68,0

5,5

1,0

2,0

1,0

0,0

1,0

0,5

0,0

4,0

1,0

2,0

15,0

0,0

5,0

3,0

2,0

3,0

4,0

0,0

1,0

3,0

0,0

1,0

0,0

1,0

30,5

65,0

4,5

1,0

2,0

1,0

0,0

0,5

0,0

4,0

1,0

2,0

11,0

0,0

3,0

2,0

1,0

2,0

2,5

0,0

0,5

2,0

0,0

1,0

0,0

1,0

24,0

55,0

4,0

1,0

2,0

1,0

0,0

4,0

1,0

2,0

10,0

0,0

3,0

2,0

1,0

2,0

0,0

0,5

1,5

0,0

1,0

0,0

1,0

22,0

52,0

4,0

1,0

2,0

1,0

0,0

4,0

1,0

2,0

10,0

0,0

3,0

2,0

1,0

2,0

0,0

0,5

1,5

0,0

1,0

0,0

1,0

22,0

52,0

4,0

1,0

2,0

1,0

0,0

40,0

9,0

12,0

9,0

3,0

4,0

3,0

0,0

34,0

4,0

1,0 7,0

1,0 9,0

2,0 18,0

10,0

0,0

3,0

2,0

1,0

2,0

0,0

0,5

1,5

0,0

110,0

0,0

32,0

17,0

12,0

17,0

26,0

0,0

6,5

19,5

0,0

8,0

1,0

1,0 8,0

0,0

1,0

5,0

22,0

52,0

0,0

5,0

223,0

474,0

138

kom (2017) 0793 - Ingen titel

3.2.4.

Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–



Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–



Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som

anført herunder:

3.2.4.1. GD Home: Sammendrag

i mio. EUR (tre decimaler)

År

2019

År

2020

År

2021

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5

i den flerårige

finansielle ramme

Menneskelige

ressourcer DG HOME

Andre

administrationsudgifter

Subtotal

UDGIFTSOMRÅDE 5

i den flerårige

finansielle ramme

0,690

0,323

1,013

0,690

0,323

1,013

0,690

0,323

1,013

0,690

0,323

1,013

0,690

0,323

1,013

0,690

0,323

1,013

0,276

0,263

0,539

0,276

0,263

0,539

0,276

0,263

0,539

4,968

2,727

7,695

Uden for

UDGIFTSOMRÅDE

112

i den flerårige

finansielle ramme

Menneskelige

ressourcer

Andre udgifter

af administrativ art

Subtotal

uden for

UDGIFTSOMRÅDE 5

i den flerårige

finansielle ramme

(Ikke

anvendt

)

I ALT

1,013

0,539

7,695

112

Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer

og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. KA:

139

kom (2017) 0793 - Ingen titel

3.2.4.2. Anslåede behov for personaleressourcer

–



Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–



Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som

anført herunder:

Overslag angives i årsværk

År

2019



År

2020

År

2021

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

I ALT

Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

18 01 01 01 (i hovedsædet og i

Kommissionens

repræsentationskontorer) DG

HOME

XX 01 01 02 (delegationer)

XX 01 05 01 (indirekte forskning)

10 01 05 01 (direkte forskning)

5,0

2,0

36,0



Eksternt personale (i årsværk)

XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og

JED i delegationerne)

01 04

114

- ved

hovedsædet

-i

delegationerne

01 05 02 (KA, UNE, V

–

indirekte forskning)

10 01 05 02 (KA, UNE, V

–

direkte forskning)

Andre budgetposter (specificer)

I ALT

113

5,0

2,0

36,0

angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har

afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere

bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige

tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Projektovervågning og -opfølgning

Tre embedsmænd til opfølgning. Personalet beskæftiger sig med at

tage Kommissionens opgaver op i forbindelse med levering af programmet: kontrol af overholdelsen af forslaget,

besvarelse af spørgsmål om overholdelse, udarbejdelse af rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet, vurdering

af status i medlemsstaternes. Da programmet er en ekstra aktivitet sammenlignet med eksisterende

arbejdsbyrder, er ekstra personale påkrævet. Denne personalestigning er begrænset i varighed og dækker kun

udviklingsperioden.

Forvaltning af UMF

Kommissionen forvalter UMF-standarden på daglig basis. Dette kræver to embedsmænd: en person som

retshåndhævelsesekspert og en anden med godt kendskab til forretningsmodeller og IKT-viden.

113

114

kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: V: vikarer, JED:

junioreksperter ved delegationerne.

Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

140

kom (2017) 0793 - Ingen titel

Det universelle meddelelsesformat (UMF) fastsætter en standard for struktureret, grænseoverskridende

informationsudveksling mellem informationssystemer, myndigheder og/eller organisationer på området for

retlige og indre anliggender. UMF definerer et fælles sprogbrug og logiske strukturer for almindeligt udvekslede

oplysninger med det formål at lette interoperabiliteten ved at gøre det muligt at oprette og læse indholdet af

udvekslingen på en sammenhængende og semantisk ensartet måde.

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af det universelle meddelelsesformat foreslås det at

tillægge Kommissionen gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser foreslås udøvet i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og

principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

141

kom (2017) 0793 - Ingen titel

3.2.5.

Forenelighed med den nuværende flerårige finansielle ramme

–



Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme

–



Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den

flerårige finansielle ramme

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse

Forordningen om Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) er det finansielle instrument,

hvor budgettet for gennemførelsen af interoperabilitetsinitiativet indgår.

Den bestemmer i artikel 5, litra b), at 791 mio. EUR skal anvendes til

gennemførelsen af et program til udvikling af it-systemer baseret på eksisterende

og/eller nye it-systemer til forvaltning af migrationsstrømme på tværs af Unionens

ydre grænser, med forbehold af vedtagelsen af de relevante lovgivningsmæssige EU-

retsakter og på de betingelser, der er fastsat i artikel 15, stk. 5. Af disse 791 mio.

EUR er 480,2 mio. EUR afsat til udvikling af ind- og udrejsesystemet, 210 mio. EUR

til ETIAS og 67,9 mio. EUR til revision af SIS II. Den resterende del (32,9 mio.

EUR) omfordeles ved hjælp af mekanismer under Fonden for Intern Sikkerhed -

grænser.

Det nuværende forslag kræver 32,1 mio. EUR for den nuværende FFR-

periode, hvilket passer med det resterende budget. Udgifterne for perioden

2021-207 er

omfattet af

forenelige med Kommissionens forslag af 2. maj 2018 til

den næste FFR.

Konklusionen i boksen ovenfor om det krævede beløb på 32,1 mio. EUR

til udgifter under

udgiftsområde 3 i FFR i 2019-2020

er resultatet af følgende beregning:

142

kom (2017) 0793 - Ingen titel

FORPLIGTELSER

3.2. Anslået virkning for udgifterne

GD HOME

2019

18 02 01 03 - Intelligente grænser

(dækker støtte til MS)

I alt (1)

18 02 07

-3.2. eu-LISA

2019

T1: Personaleudgifter

T2: Infrastruktur- og driftsudgifter

T3: Driftsudgifter

I alt (2)

2,876

0,136

2,818

5,830

2020

4,850

0,227

11,954

17,031

22,861

2021

6,202

0,292

45,249

51,743

2022

6,902

0,343

57,880

65,125

2023

6,624

0,328

28,977

35,929

2024

5,482

0,277

17,011

22,770

2025

5,136

0,262

15,611

21,009

2026

5,136

0,262

15,531

20,929

2027

5,136

0,262

15,531

20,929

238,433

I alt (formel)

48,344

2,389

210,561

261,293

2020

2021

43,150

2022

48,150

2023

45,000

2024

2025

2026

2027

I alt (horisontalt)

136,300

18 02 04

-3.2. Europol

2019

T1: Personaleudgifter

0,690

T2: Infrastruktur- og driftsudgifter

T3: Driftsudgifter

I alt (3)

0,690

6,380

8,382

9,072

6,380

8,382

2,408

3,589

2,408

3,589

2,408

3,382

7,758

8,732

7,758

8,732

2,408

3,382

39,788

37,908

48,860

2,002

1,181

0,974

10,952

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt (formel)

18 02 05

-3.2. CEPOL

2019

T1: Personaleudgifter

T2: Infrastruktur- og driftsudgifter

T3: Driftsudgifter

I alt (4)

0,040

0,144

0,176

0,384

0,274

0,482

0,070

0,208

0,070

0,208

0,070

0,208

0,070

0,208

0,070

0,208

1,906

0,840

2,050

0,104

0,208

0,138

1,210

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt (formel)

18 02 03

-3.2. Frontex - EBCG

2019

T1: Personaleudgifter

T2: Infrastruktur- og driftsudgifter

T3: Driftsudgifter

I alt (5)

2020

2021

2022

0,350

0,075

0,183

0,608

2023

1,400

0,300

2,200

3,900

2024

0,233

0,050

0,283

2025

2026

2027

4,792

I alt (formel)

1,983

0,425

2,383

4,792

I ALT (1)+(2)+(3)+(4)+(5)

6,520

25,556

32,076

103,659

117,954

88,626

26,643

29,949

29,869

24,519

421,218

453,295

3.2. GD HOME Udgiftsområde 5 "Administrative udgifter"

I alt (6)

I ALT (1)+(2)+(3)+(4)+(5)+(6)

2019

1,013

7,533

2020

1,013

26,569

2021

1,013

104,672

2022

1,013

118,967

2023

1,013

89,639

2024

1,013

27,656

2025

0,539

30,488

2026

0,539

30,408

2027

0,539

25,058

I alt

7,695

460,990

–



Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den

flerårige finansielle ramme revideres.

3.2.6.

Tredjemands bidrag til finansieringen

–

Forslaget/initiativet indeholder

ikke

bestemmelser om samfinansiering med

tredjemand.

143

kom (2017) 0793 - Ingen titel

3.3.

Anslåede virkninger for indtægterne

–



Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–



Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–





for egne indtægter

for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Forslagets/initiativets

virkninger

115

Indtægts

post på

budgette

Bevillinger til

rådighed i

indeværende

regnskabsår

År

2019

År

2020

År

2021

År

2022

År

2023

År

2024

År

2025

År

2026

År

2027

Artikel

6313

Bidrag

fra

associer

ede

Schenge

nlande

(CH,

NO, LI,

IS).........

.......

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der

påvirkes.

18.0207

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

Budgettet vil omfatte bidrag fra lande, der er associeret med gennemførelsen,

anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og Eurodac-relaterede

foranstaltninger, således som det er fastsat i de respektive aftaler.

115

Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.

bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.

144