kom (2017) 0822 - Ingen titel

Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0822
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 6.12.2017

COM(2017) 822 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET

EUROPÆISKE RÅD, RÅDET OG DEN

EUROPÆISKE CENTRALBANK

NYE BUDGETINSTRUMENTER SOM SKAL BIDRAGE TIL AT SIKRE ET

STABILT EUROOMRÅDE INDEN FOR EU'S RAMMER

kom (2017) 0822 - Ingen titel

INDLEDNING

I sin tale om Unionens tilstand 2017 og den dertilhørende hensigtserklæring meddelte

kommissionsformand Jean-Claude Juncker, at Kommissionen havde til hensigt at fremlægge

konkrete forslag om oprettelsen af en budgetpost på EU's budget til midler vedrørende

euroområdet.

Formålet hermed er at kunne 1) yde teknisk bistand, der bygger videre på

Kommissionens støtteprogram for strukturreformer, 2) agere stabiliseringsfunktion, 3) fungere som

bagstopper (sikkerhedsnet) for bankunionen og 4) agere konvergensinstrument med henblik på at yde

førtiltrædelsesbistand til medlemsstater, der forbereder sig på at komme med i euroen.

Ovenstående idéer er beskrevet nærmere i denne meddelelse, som er en del af en pakke af

initiativer, der skal uddybe Europas økonomiske og monetære union

Pakken bygger især på de

fem formænds rapport om gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union af 22. juni

2015

og på Kommissionens oplæg om en dybere økonomisk og monetær Union af 31. maj 2017

Uddybningen af Den Økonomiske og Monetære Union og moderniseringen af EU's offentlige

finanser er vigtige emner i forbindelse med de drøftelser om Europas fremtid, der blev skudt i

gang med fremlæggelsen af Kommissionens hvidbog af 1. marts 2017

Dette blev understreget

yderligere i oplægget om fremtiden for EU's finanser af 28. juni 2017

Ved denne skillelinje er der en

enestående mulighed for at fremsætte konkrete fremadrettede forslag om både Den Økonomiske og

Monetære Unions fremtid, og om hvordan EU's fremtidige offentlige finanser kan bidrage til at

imødegå de konstaterede udfordringer.

Europæisk merværdi er i centrum for drøftelserne om EU's offentlige finanser.

EU's ressourcer

bør anvendes til at finansiere offentlige EU-goder. Sådanne goder gavner EU som helhed og kan ikke

på lønsom vis sikres af medlemsstaterne på egen hånd. I overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet bør EU træffe foranstaltninger, hvis dette giver mere valuta for

skatteydernes penge sammenlignet med tiltag på nationalt, regionalt eller lokalt plan alene.

En uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union vil være godt både for euroområdet og

for EU som helhed.

Et mere integreret og stærkere euroområde vil skabe stabilitet og velstand for alle

i EU og sikre, at EU's økonomiske stemme høres højt og tydeligt på den internationale scene. De nye

budgetinstrumenter, der præsenteres i denne meddelelse, har til formål at opfylde nogle af de

specifikke behov, som medlemsstaterne i euroområdet og de medlemsstater, der forbereder sig på at

komme med i euroen, har, under hensyntagen til sidstnævntes mere generelle behov og forhåbninger

om at blive medlem af EU. I den forbindelse har denne meddelelse også til formål at maksimere

synergierne mellem eksisterende og fremtidige instrumenter, der præsenteres af Kommissionen i maj

2018 som en del af forslagene vedrørende EU's flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020.

COM(2017) 821 af 6. december 2017.

Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union, rapport af 22. juni 2015 af Jean-Claude Juncker

i nært samarbejde med Donald Tusk, Jeroen Dijsselbloem, Mario Draghi og Martin Schulz.

COM(2017) 291 af 31. maj 2017.

COM(2017) 2025 af 1. marts 2017.

COM(2017) 358 af 28. juni 2017.

kom (2017) 0822 - Ingen titel

EU'S OFFENTLIGE FINANSER I DAG

EU's offentlige finanser omfatter EU's budget og adskillige andre europæiske mekanismer og

finansieringsinstrumenter, også på euroområdet.

Disse bidrager til medlemsstaternes økonomiske

og sociale udvikling og støtter fælles EU-prioriteter (se tillægget for yderligere oplysninger).

Uddybningen af Den Økonomiske og Monetære Union er en af disse fælles prioriteter.

Det

kræver en beslutsom indsats i de enkelte medlemsstater og passende støtte via EU's

budgetinstrumenter og instrumenter til politisk samordning. I denne meddelelse fremlægges der

forslag om og idéer til, hvordan vi kan udnytte EU's budget bedre til at gøre vores indbyrdes

afhængige økonomier mere modstandsdygtige. De fremskridt, der gøres med gennemførelsen af

reformer og opnåelsen af konvergens, i såvel medlemsstater i euroområdet som medlemsstater uden

for euroområdet, vil være til gavn for alle.

Inden for rammerne af EU's budget rådes der allerede over en bred vifte af instrumenter med

stor gennemslagskraft

–

fra tilskud til finansielle instrumenter

–

selv om budgettet er relativt

lille.

EU-budgettet udgør kun ca. 1 % af EU's samlede bruttonationalprodukt og er dermed af begrænset

størrelse sammenlignet med de nationale budgetter. Det begrænses yderligere af, at det skal balancere

ved årets udgang. Ikke desto mindre har EU's instrumenter have væsentlig strategisk og økonomisk

indvirkning i adskillige medlemsstater og sektorer. I dag skabes denne virkning primært ved hjælp af

tilskud til økonomiske aktører eller offentlige myndigheder, der ydes direkte af EU-institutionerne

eller sammen med medlemsstaterne. Særligt kan nævnes, at de europæiske struktur- og

investeringsfonde de senere år har stået for mere end halvdelen af de samlede offentlige investeringer i

visse medlemsstater og dermed har bidraget betragteligt til, at regioner og hele medlemsstater overalt i

Europa har kunnet nå op på niveau såvel økonomisk som socialt. Set i lyset af at EU-støtte spredes ud

over flere år, har EU's budget desuden over tid en stabiliserende indvirkning på de offentlige

investeringer og kan, som den støtte, der er ydet til den græske økonomi, viser, have en stabiliserende

rolle, når en medlemsstat er i økonomiske vanskeligheder

. Selv om de er af begrænset størrelse,

findes der også et antal EU-instrumenter, der specifikt kan hjælpe med at afbøde økonomiske chok på

såvel nationalt som lokalt plan

Siden den nuværende Kommissionen tiltrådte, er de europæiske struktur- og investeringsfonde

og andre relevante programmer blevet suppleret af Den Europæiske Fond for Strategiske

Investeringer.

Den såkaldte "Juncker-plan" har støttet private investeringer i hele Europa og gjort det

muligt på fleksibel vis at mangedoble effekten af de begrænsede offentlige midler ved at udløse

private investeringer

Den 15. juli 2015 offentliggjorde Kommissionen meddelelsen "En ny start for beskæftigelse og vækst i

Grækenland" (COM (2015) 400) og foreslog en række ekstraordinære foranstaltninger, der bidrog til at

maksimere absorberingen af EU-midler til støtte for den græske realøkonomi.

Andre sådanne mekanismer tæller ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som yder støtte til medlemsstater og

regioner med høj ungdomsarbejdsløshed, Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som yder finansiel

bistand til medlemsstater/regioner, der er ramt af større katastrofer, og Den Europæiske Fond for Tilpasning

til Globaliseringen, som yder støtte til arbejdstagere, der har mistet deres job som følge af store strukturelle

ændringer i handelsmønstrene på verdensplan eller som følge af en global økonomisk og finansiel krise.

Ved udgangen af november 2017 beløb de finansieringsaftaler, der er indgået inden for rammerne af Den

Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), sig til 49,6 mia. EUR med investringer i alle 28

medlemsstater, og det forventes, at EFSI udløser i alt 251,6 mia. EUR i investeringer. Cirka 528 000 små og

mellemstore virksomheder (SMV) forventes at nyde godt af nemmere adgang til finansiering.

kom (2017) 0822 - Ingen titel

EU har i meget konkrete tilfælde beføjelse til at optage og yde lån.

Dette er navnlig tilfældet for

forvaltningen af lån, der ydes som betalingsbalancestøtte

til medlemsstater uden for euroområdet,

hvis de har problemer med betalingsbalancen. Det er også tilfældet for lån, der ydes under den

europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme

Efter som de midler, der tilvejebringes, og de dertil

svarende lån er

back-to-back-transaktioner,

har de ingen virkning for EU's budget, så længe de

modtagende medlemsstater opfylder deres forpligtelser.

Ud over tilskud og lån ydes EU-støtten også i stigende grad i form af teknisk bistand.

Med

oprettelsen af Strukturreformtjenesten i 2015 har Kommissionen udvidet sin tekniske bistand og

hjælper på anmodning medlemsstaterne med at gennemføre reformer på vigtige politikområder og

med at styrke de offentlige administrationer.

De foranstaltninger, der støttes direkte over EU-budgettet, suppleres af en række EU- og

euroområderedskaber og -organer.

Nogle af disse opererer inden for EU's institutionelle rammer,

men uden for EU's budget, som f.eks. Den Europæiske Investeringsbank. Andre opererer helt uden for

EU's lovgivningsmæssige rammer, som f.eks. den europæiske stabiliseringsmekanisme. Mens Den

Europæiske Investeringsbank støtter projekter, der bidrager til oprettelsen af flere arbejdspladser og

vækst i og uden for Europa, yder den europæiske stabiliseringsmekanisme finansiel støtte til

medlemsstater i euroområdet, der har alvorlige finansielle vanskeligheder.

EU-støtte og EU-værktøjer i dag

Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet

betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (EFT L 53 af 23. februar 2002, s. 1).

Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme blev oprettet den 11. maj 2010 med hjemmel i Rådets

forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 (EUT L 118 af 12. maj 2010, s. 1). Den fungerer på næsten

samme måde som betalingsbalancestøtten, men er til rådighed for alle medlemsstater, dvs. også

medlemsstater i euroområdet.

kom (2017) 0822 - Ingen titel

Kilde: Europa-Kommissionen.

EFSM: Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme. BBS:

Betalingsbalancestøtte.

Selv om EU-budgettet altid har fremmet større social og økonomisk konvergens og der på EU-

niveau i de seneste år har været større udlånsmuligheder for at kunne håndtere ekstreme

omstændigheder, har makroøkonomisk stabilisering indtil nu ikke været et eksplicit mål for EU-

budgettet.

Kriseårene har imidlertid også vist, at EU's offentlige finansers sammensætning og

anvendelse ikke altid tager højde for Den Økonomiske og Monetære Unions specifikke behov

–

og ej

heller for de behov, som medlemsstaterne i euroområdet eller de medlemsstater, der forbereder sig på

at blive medlem af euroområdet, har.

Løsningen på disse udfordringer behøver ikke i første omgang at være økonomiske.

Der er

allerede gjort store fremskridt, og der skal gøres mere, for at forbedre de lovgivningsmæssige rammer

og politikrammerne på både EU-plan og nationalt plan. I forbindelse med den aktuelle pakke

fremsættes der således forslag om en køreplan for det videre arbejde

De erfaringer, der er høstet over årene, viser imidlertid, at der i forbindelse med udnyttelsen af EU's

offentlige finanser bør gøres en mere målrettet indsats for at løse tre indbyrdes forbundne og

velafgrænsede problemer:

Fremme og støtte af strukturreformer i medlemsstaterne med henblik på at opbygge mere

robuste økonomiske strukturer og bedre konvergens i resultaterne.

Dette er navnlig tilfældet

for medlemsstater, der deltager i den fælles valuta, men også for medlemsstater, der forbereder

sig på at komme med i euroen, eftersom robuste strukturer er afgørende for en problemfri

deltagelse i euroområdet. Kriseårene har tydeligt vist, hvor vigtigt det er at have moderne

økonomiske og sociale strukturer, der gør det muligt at reagere hurtigt på chok for at undgå

alvorlige økonomiske eller sociale problemer. De har også haft en betydelig indvirkning, der

kunne mærkes mere i visse dele af Europa end i andre, på de økonomiske resultater,

arbejdsløsheden, investeringerne og banker, der skulle reddes. Det er først nu

–

næsten ti år efter

–

at der ses tegn på, at den langsigtede proces hen imod konvergens i levestandarden er

genoptaget.

Støtte til medlemsstaterne i euroområdet, så de kan reagere bedre på de hurtigt skiftende

økonomiske omstændigheder og stabilisere deres økonomi, hvis de rammes af store

asymmetriske chok.

Efter at den monetære politik blev samlet i den fælles valuta, har de

deltagende medlemsstater ikke længere de samme makroøkonomiske politikinstrumenter til

rådighed som før. Selv om hver medlemsstat er forskellig, og økonomiernes størrelse og struktur

har betydning for sandsynligheden for at blive ramt af chok, understregede krisen de begrænsede

midler, som de individuelle medlemsstater i euroområdet råder over til at absorbere virkningen af

store chok, hvilket betød, at nogle mistede adgangen til markederne og dermed muligheden for at

finansiere sig selv. I adskillige tilfælde resulterede dette i langvarig recession og negative

afsmittende virkninger i andre medlemsstater.

Kappe forbindelsen mellem statsgælden og bankernes situation, mindskelse af systemiske

risici og styrkelse af det fælles beredskab for at forhindre nye store bankkrak

samt forhindre

afsmitning. Medlemsstaterne enedes i princippet allerede i 2013 om at oprette et sikkerhedsnet,

COM(2017) 821 af 6. december 2017.

kom (2017) 0822 - Ingen titel

der skal øge Den Fælles Afviklingsfonds kapacitet i forbindelse med afviklingen af banker. Dette

sikkerhedsnet skal fungere som sidste udvej og er vigtigt for at styrke tilliden til det europæiske

banksystem yderligere.

Med dette i mente kan der udvikles fælles budgetinstrumenter på EU-plan, som både kan

bidrage til stabiliteten i euroområdet og være til gavn for EU som helhed.

For at sikre, at disse er

velfungerende og lønsomme, og for at maksimere skatteydernes udbytte skal disse instrumenter

udvikles, så de harmonerer fuldt ud med andre budgetinstrumenter inden for EU's overordnede

rammer. Moderniseringen af EU's offentlige finanser, som Kommissionen fremlægger forslag om i

maj 2018, er en enestående mulighed for, at EU og euroområdet kan udvikle de instrumenter, der er

brug for.

ET MODERNE OG FREMADRETTET UDGANGSPUNKT FOR EU'S

OFFENTLIGE FINANSER

Oplægget om fremtiden for EU's finanser beskrives grundlaget for en moderne og fremadrettet

budgetramme for perioden efter 2020. I overensstemmelse med kommissionsformand Jean-Claude

Junckers tale om Unionens tilstand fokuserer denne meddelelse på fire specifikke funktioner:



I denne meddelelse præsenteres en ny tilgang til understøttelse af de nationale reformer, der

skal gennemføres i henhold til det europæiske semester for samordning af de økonomiske

politikker, og som bygger på såvel budgetstøtte som på teknisk bistand.

De første tiltag

foreslås gennemført i perioden 2018-2020 og omfatter målrettede ændringer af forordningen om

fælles bestemmelser, der regulerer forvaltningen af de europæiske struktur- og investeringsfonde,

og en styrkelse af det nuværende støtteprogram for strukturreformer. I forbindelse med den

flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020 påtænker Kommissionen at fremlægge et nyt

værktøj til gennemførelse af reformer, som skal støtte medlemsstaternes reformtilsagn økonomisk.

Desuden vil Kommissionen foreslå at styrke den tekniske bistand i perioden efter 2020 på

grundlag af erfaringerne fra støtteprogrammet for strukturreformer.

I denne meddelelse fremsættes der forslag om oprettelse af en særlig konvergensfacilitet for

medlemsstater, der forbereder sig på at komme med i euroen.

For perioden 2018-2020 foreslår

Kommissionen at oprette et særligt arbejdsforløb under støtteprogrammet for strukturreformer,

som i perioden efter 2020 bør omdannes til en særlig facilitet. Prioriteringen af reformerne vil

blive drøftet og overvåget som en del af det europæiske semester.

I denne meddelelse beskrives kerneelementerne i et sikkerhedsnet for bankunionen.

sådant vil bestå af en kreditlinje eller garantier til Den Fælles Afviklingsfond, der ydes gennem

den europæiske stabiliseringsmekanisme/Den Europæiske Monetære Fond.

I denne meddelelse gøres der rede for nogle af kerneelementerne i udrulningen af en

stabiliseringsfunktion,

der skal bidrage til fastholdelsen af investeringsniveauet i tilfælde af store

asymmetriske chok. Stabiliseringsfunktionen oprettes til fordel for medlemsstaterne i

euroområdet, men bør gøres tilgængelig for de andre EU-medlemsstater. Dette vil skulle afspejles

i den endelige finansielle udformning.



kom (2017) 0822 - Ingen titel

Ovennævnte funktioner beskrives nærmere i de næste afsnit, men inden der ses nærmere på detaljerne,

bør en række overordnede principper holdes for øje.



For det første: Selv om visse værktøjer er målrettet mere specifikke behov i

medlemsstaterne i euroområdet på den ene side og i medlemsstaterne uden for euroområdet

på den anden side, er de alle forankret i en fælles EU-tilgang og en vision for det bredere

EU-samarbejde.

Det er vigtigt at have et tydeligt samlet billede af EU's offentlige finanser

–

i dag

og i morgen

–

når disse nye instrumenter udformes. Det vil bidrage til at styrke synergierne

mellem alle aktører og finansieringsværktøjer, undgå duplikering og, ikke mindst, sikre, at vi får

mere ud af hver euro, vi giver ud i fællesskab. Dette er så meget desto vigtigere, fordi fremtiden

for medlemsstaterne både i og uden for euroområdet er tæt indbyrdes forbundet, og forskellene

mellem dem med tiden bliver mindre relevante, hvilket der mindes om gentagne gange i den

pakke, der fremsættes forslag om i dag.

For det andet: Selv om resten af denne meddelelse primært omhandler udgiftssiden af EU's

offentlige finanser, kan en moderniseret ramme for egne indtægter også vise sig nyttig i

fremtiden.

For eksempel bidrager indtægtssiden af EU's budget allerede med en vis økonomisk

stabilitet, navnlig i form af egne indtægter baseret på bruttonationalindkomsten, der udgør næsten

75 % af de samlede egne indtægter, og som afspejler medlemsstaternes relative økonomiske

resultat

. Dette betyder, at på samme måde som udgiftssiden af EU's budget har udviklet sig med

tiden, bør der også overvejes forbedringer på indtægtssiden

. Derfor har Gruppen på Højt Plan

vedrørende Egne Indtægter f.eks. udpeget mulige kilder til yderligere indtægter

. Disse

overvejelser behandles ikke yderligere i denne meddelelse, men vil blive udforsket i forbindelse

med fastlæggelsen af den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020 og kan supplere

denne meddelelse.

For det tredje: Disse værktøjer bør gå hånd i hånd med den politikramme, der fastsættes i

henhold til det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker,

herunder

stabilitets- og vækstpagten. Det europæiske semester er det primære værktøj til samordning af

medlemsstaternes økonomiske politikker på EU-plan. Det gør det muligt for medlemsstaterne at

drøfte deres økonomiske, sociale og budgetmæssige prioriteter og følge udviklingen på specifikke

tidspunkter af året. Inden for rammerne af det europæiske semester tjener stabilitets- og

vækstpagten og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer til at sikre sunde

offentlige finanser og forhindre risikoen for ubalancer. Det er også lykkedes at skabe større

sammenhæng mellem det europæiske semesters prioriteter og de europæiske struktur- og

investeringsfonde ved at indføre forhåndsbetingelser og makroøkonomiske betingelser

. Ved at



Det faktum, at disse bidrag er baseret på bruttonationalindkomsten i hver medlemsstat, betyder, at de absolutte

beløb alt andet lige ændrer sig med tiden alt afhængig af den økonomiske cyklus.

Til forskel fra de nationale budgetter kan der ikke optages gæld over EU-budgettet, eftersom indtægter og

udgifter skal balancere ved årets udgang. I stedet er det afhængigt af finansiering gennem såkaldte "egne

indtægter". I dag findes der tre typer egne indtægter: bidrag fra medlemsstaterne baseret på deres

indkomstniveau målt ved bruttonationalindkomsten, bidrag baseret på merværdiafgifter samt told opkrævet

ved EU's ydre grænser.

Se oplægget om fremtiden for EU's finanser af 28. juni 2017, der også er inspireret af den endelige rapport og

anbefalingerne fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter af december 2016. Denne gruppe var

sammensat af medlemmer udnævnt af Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen med tidligere

premierminister i Italien og EU-kommissær Mario Monti som formand.

Se også artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser (EU) nr. 1303/2013 af

17. december 2013.

kom (2017) 0822 - Ingen titel

gøre bedst mulig brug af den fleksibilitet, der er indbygget i de gældende regler i stabilitets- og

vækstpagten, har Kommissionen desuden styrket forbindelsen mellem investeringer,

strukturreformer og finanspolitisk ansvarlighed, samtidig med at der er taget bedre højde for

medlemsstaternes konjunkturbetingede økonomiske forhold

. I et fremtidsperspektiv vil det være

afgørende fortsat at styrke sammenhængen og virkningen af alle disse instrumenter.



For det fjerde: De fire værktøjer eller funktioner, der behandles i denne meddelelse, er tæt

forbundne.

De kan fungere som en del af en samlet tilgang til en moderne EU-ramme. I lyset af

den store opmærksomhed omkring Den Økonomiske og Monetære Union henviser forklaringerne

naturligt til EU's prioriteter og de finansielle instrumenter, der er knyttet til job, vækst,

investeringer og makroøkonomisk stabilitet. Dette berører imidlertid ikke andre elementer i

forslagene om den flerårige finansielle ramme, der fremlægges i maj 2018.

For perioden efter 2020 er det muligt at udforme en ramme, der maksimerer virkningen af EU's

offentlige finanser.

Denne vej fremad opsummeres grafisk nedenfor. Mange af elementerne er

velkendte: Som det er tilfældet i dag vil en række EU-fonde og navnlig de europæiske struktur- og

investeringsfonde fortsat bestå som drivkraft for fremme af reel konvergens sammen med andre

finansieringskilder, såsom dem, der er oprettet på grundlag af Juncker-planen, og andre EU-

instrumenter. Uanset finansieringskilden vil støtten stadig blive ydet på en af følgende måder: som

teknisk bistand, tilskud eller lån.

Prioriteterne i de nationale reformer vil stadig skulle fastlægges af medlemsstaterne som en del

af deres årlige nationale programmer

inden for rammerne af det europæiske semester for

samordning af de økonomiske politikker. Som forklaret i den årlige vækstundersøgelse 2018

skal der

fortsat gøres en indsats for at gennemføre nødvendige reformer, og dette kræver ofte tid og mange

drøftelser. Derfor plæderer Kommissionen for en flerårig tilgang og en mere samlet gennemgang af

reformtilsagnene.

Sideløbende med prioriteterne i de nationale reformer skal medlemsstaterne udarbejde deres

egne investeringsprioriteter, som f.eks. kan indgå i en national investeringsplatform.

Disse

platforme vil gøre det muligt at bringe forskellige relevante aktører på forskellige myndighedsniveauer

i hver medlemsstat sammen med henblik på at fastlægge prioriteterne for de flerårige investeringer,

støtte projektplanlægning, der også kan være en del af europæiske projekter, og udpege kilder til

finansiering og støtte, herunder fra EU.

Bedre udnyttelse af EU's offentlige finanser: en mulig vej fremad

COM(2015) 12 af 13. januar 2015.

COM(2017) 690 af 22. november 2017.

kom (2017) 0822 - Ingen titel

Kilde: Europa-Kommissionen.

Selv om denne konstruktion minder relativt meget om situationen i dag, tilføjes der imidlertid to

elementer.

Det første er et

værktøj til gennemførelse af reformer

med henblik på at tilvejebringe

ekstra tilskud til støtte for de nationale bestræbelser på at gennemføre reformer, som ifølge det

europæiske semester har høj prioritet. Det andet er en

stabiliseringsfunktion

med henblik på hurtigt

at kunne yde støtte til at fastholde de nationale investeringsniveauer i tilfælde af store asymmetriske

chok, typisk ved at yde den finansiering, der mangler til allerede iværksat projektplanlægning og/eller

ved at støtte opkvalificering. Disse to nye elementer er beskrevet yderligere i de næste afsnit.

STØTTE TIL STRUKTURREFORMER

En velfungerende og mere integreret økonomisk og monetær union kræver hensigtsmæssige

nationale politikker.

Eftersom mange centrale og afgørende politikområder stadig primært ligger hos

medlemsstaterne, er det for at maksimere deres virkning afgørende at samordne dem og sørge for en

passende rækkefølge for gennemførelsen af reformer, der udspringer af det europæiske semester, ikke

alene på nationalt plan men også på EU-plan.

Der kan ydes større støtte til strukturreformer med følgende to supplerende redskaber:

a) et værktøj til gennemførelse af reformer, som skal støtte medlemsstaternes reformtilsagn, og

b) teknisk bistand til bestemte foranstaltninger på medlemsstaternes anmodning.

Et værktøj til gennemførelse af reformer, som skal støtte medlemsstaternes reformtilsagn

kom (2017) 0822 - Ingen titel

Med henblik på at støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af strukturreformer, der er udpeget

som led i det europæiske semester, påtænker Kommissionen at fremsætte forslag om et nyt

værktøj til gennemførelse af reformer i forbindelse med den flerårige finansielle ramme for

perioden efter 2020.

Dette nye værktøj vil blive gjort tilgængeligt for medlemsstater, som forpligter

sig til at gennemføre reformer, der er drøftet med Kommissionen og indgået aftale om i de såkaldte

reformtilsagn.

Formålet med det nye værktøj vil være at støtte en bred vifte af reformer.

Opmærksomheden bør

rettes mod reformer, som kan bidrage mest til at øge de nationale økonomiers robusthed og have

positive afsmittende virkninger på andre medlemsstater. Det drejer sig f.eks. om reformer på produkt-

og arbejdsmarkederne, skattereformer, udviklingen af kapitalmarkederne, reformer med henblik på at

skabe bedre vilkår for erhvervslivet samt investeringer i menneskelig kapital og reformer af den

offentlige forvaltning.

De reformer, der skal ydes støtte til, fastlægges i flerårige

reformtilsagn,

som præsenteres og

overvåges sammen med de nationale reformprogrammer.

Reformtilsagnene foreslås af

medlemsstaterne selv og skal omfatte en række reformtiltag med klare frister og mål (se boksen

nedenfor). Medlemsstater der under proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer har

fået konstateret uforholdsmæssigt store ubalancer vil blive opfordret til at fremlægge sådanne

reformtilsagn som løsning på de konstaterede problemer. En peer review-procedure vil sikre, at

reformforslagene trækker på andre medlemsstaters erfaringer såvel som på en vurdering foretaget af

Kommissionen.

Når der er indgået aftale om reformtilsagnene, er det meningen, at overvågningen af og

rapporteringen om opfyldelsen af deres delmål skal ske som led i det europæiske semester.

nationale reformprogrammer vil fungere som kilde til oplysninger om de fremskridt, der gøres, og bør

indeholde oplysninger om de forskellige skridt hen mod endelige gennemførelse af reformen. De

årlige landerapporter, der udarbejdes af Kommissionens tjenestegrene, vil indeholde en ajourført

vurdering af de fremskridt, der gøres med reformerne. Proceduren for tildeling af støtte under dette

værktøj vil nøje

skulle tilpasses for at sikre, at tildelingsafgørelsen falder rettidigt, og at der tages tilstrækkeligt ansvar

for den.

Et sådant system vil kunne afprøves i en pilotfase i perioden 2018-2020

ved at give

medlemsstaterne mulighed for at anvende en del af midlerne i de nuværende europæiske struktur- og

investeringsfondes resultatreserve til støtte for reformer i stedet for til specifikke projekter. Med

henblik herpå fremsættes der i den aktuelle pakke forslag til ændringer til forordningen om fælles

bestemmelser.

Støtte til strukturreformer ved hjælp af et værktøj til gennemførelse af reformer

1. Medlemsstaterne bør selv fremsætte forslag om relevante strukturreformer til løsning af de

problemer, der er udpeget i forbindelse med det europæiske semester

2. I første fase, der følger efter en dialog med Kommissionen, skal der udarbejdes en række

reformtilsagn med et antal reformer, der skal gennemføres over en periode på tre år fra

begyndelsen af programmeringsperioden for den flerårige finansielle ramme for perioden efter

2020.

kom (2017) 0822 - Ingen titel

3. De vedtagne reformtilsagn vil skulle omfatte et detaljeret sæt foranstaltninger, milepæle for

gennemførelsen og en tidsplan for afslutningen af reformen, dvs. inden for en periode på tre år.

Medlemsstaterne vil skulle rapportere om fremskridtene i forbindelse med deres nationale

reformprogrammer.

4. Anden runde af reformtilsagnene kan vedtages i løbet af programmeringsperioden, f.eks. på

anmodning af en ny regering.

5. Europa-Kommissionen vil fastlægge kriterier for vurderingen af fremskridt med henblik på at

hjælpe medlemsstaterne med reformerne. De kvantitative og kvalitative mål og milepæle vil danne

grundlaget for vurderingen med henblik på den økonomiske støtte.

Teknisk bistand til bestemte foranstaltninger på medlemsstaternes anmodning

Som supplement påtænker Kommissionen at øge den tekniske bistand, som den tilbyder

medlemsstaterne i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af reformer, betydeligt.

Siden støtteprogrammet for strukturreformer trådte i kraft, har medlemsstaterne fremsat anmodninger

om støtte, der langt overgår det beløb, der er til rådighed for den årlige cyklus (se boksen nedenfor).

I første omgang foreslår Kommissionen at fordoble den finansielle ramme for det nuværende

støtteprogram for strukturreformer og dermed udvide den til 300 mio. EUR for perioden frem

til 2020,

ikke mindst med henblik på at dække behovene hos de medlemsstater, der forbereder sig på

at komme med i euroen (se nedenfor). Dette vil gøre det muligt hurtigt at yde yderligere teknisk

bistand til de planlagte strukturreformer.. På baggrund af disse erfaringer påtænker Kommissionen

også at fremsætte forslag om et program, der skal følge op på støtteprogrammet for strukturreformer

under den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020.

Støtteprogrammet for strukturreformer

Støtteprogrammet for strukturreformer blev vedtaget af Europa -Parlamentet og Rådet i begyndelsen

af 2017 på forslag af Kommissionen. Det har til formål at finansiere skræddersyet teknisk bistand til

medlemsstaterne i forbindelse med deres reformplaner. Programmet har et budget på 142,8 mio. EUR

for perioden 2017-2020. Støtten er til rådighed for alle EU-medlemsstaterne, er efterspørgselsdrevet

og kræver ingen medfinansiering.

Den tekniske bistand dækker reformer inden for forvaltning og offentlig administration, offentlig

finansforvaltning, erhvervsklimaet, arbejdsmarkedsforhold, sundhedsydelser og sociale ydelser samt

finanssektoren og adgang til finansiering. I forbindelse med den tekniske bistand trækkes der på god

praksis og ekspertise fra alle hjørner af Den Europæiske Union samt internationale organisationer,

den

private

sektor

Kommissionen.

Programmet gennemføres af Kommissionens Strukturreformtjeneste i samarbejde med andre

tjenestegrene i Kommissionen, og der gøres brug af eksperter fra hele Europa og uden for Europa.

Strukturreformtjenesten har indtil nu hjulpet 15 medlemsstater med at gennemføre 150 projekter. I

forbindelse med programcyklussen for støtteprogrammet for strukturreformer 2018 har

Strukturreformtjenesten modtaget 444 anmodninger om bistand fra mere end 20 medlemsstater,

hvilket langt overstiger programmets begrænsede budget.

kom (2017) 0822 - Ingen titel

EN SÆRLIG KONVERGENSFACILITET FOR MEDLEMSSTATER, DER

FORBEREDER SIG PÅ AT KOMME MED I EUROOMRÅDET

Euroen er EU's valuta

, og alle medlemsstater

–

med undtagelse af Danmark og Det Forenede

Kongerige

–

er retligt forpligtet til at indføre euroen på et tidspunkt.

Kommissionens formand,

Jean-Claude Juncker, sagde i talen om Unionens tilstand i 2017:

"Euroen er tænkt som en fælles valuta

for Den Europæiske Union som helhed. Alle på nær to af vore medlemsstater har pligt og ret til at

tilslutte sig euroområdet, når de opfylder alle betingelser. Medlemsstater, der ønsker at tilslutte sig

euroen, skal have mulighed for det."

Det fremgår af artikel 140 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at

medlemsstaterne skal have opnået en høj grad af vedvarende konvergens for at kunne indføre

euroen.

Ved vurderingen heraf ses der på, om de har opfyldt de fire konvergenskriterier, der er opført

i artikel 140 og i protokol nr. 13, der er knyttet til EU-traktaterne. Ud over disse formelle kriterier er

det også vigtigt for en gnidningsløs overgang og deltagelsen i euroområdet, at de økonomiske

strukturer er modstandsdygtige, navnlig at de kan absorbere chok.

En lang række faktorer er afgørende for, om økonomierne er modstandsdygtige.

Medlemsstaterne bør forvalte deres budgetter i overensstemmelse med princippet om forsvarlig

forvaltning af de offentlige finanser, idet der skabes finanspolitiske stødpuder i gode tider og sikres et

højt afkast af offentlige udgifter, bl.a. ved at have velfungerende offentlige forvaltninger. Deres

lovgivnings- og tilsynsmyndigheder bør være klar til at deltage i bankunionen. Velfungerende arbejds-

og produktmarkeder bør muliggøre en hurtig udbredelse af nye aktiviteter og et højt beskæftigelses- og

produktivitetsniveau.

Kommissionen foreslår, at der som led i dens tekniske bistand etableres et særligt arbejdsforløb

med henblik på at yde målrettet støtte til medlemsstater, der forbereder sig på at blive medlem

af euroområdet.

Den tekniske bistand vil blive ydet på anmodning og vil omfatte alle politikker, der

kan bidrage til at opnå en høj grad af konvergens, såsom reformer inden for offentlig finansiel

forvaltning, erhvervsklimaet, den finansielle sektor, arbejds- og produktmarkedet og den offentlige

forvaltning.

Den tekniske bistand vil blive finansieret via støtteprogrammet for strukturreformer. Den vil være helt

frivillig og vil blive tilbudt uden nogen form for medfinansiering fra de støttemodtagende

medlemsstaters side. Forslaget afspejles i ændringen af forordningen om støtteprogrammet for

strukturreformer, som fremlægges sideløbende med denne pakke.

For perioden efter 2020 vil Kommissionen foreslå en særlig konvergensfacilitet

som led i

opfølgningen på støtteprogrammet for strukturreformer med henblik på at hjælpe medlemsstater med

deres konkrete forberedelser på en gnidningsløs tiltrædelse af euroområdet. Denne facilitet er

18 I erklæring 52, der er knyttet som bilag til Lissabontraktaten, erklærer 16 medlemsstater (Belgien, Bulgarien,

Tyskland, Grækenland, Spanien, Italien, Cypern, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Østrig, Portugal,

Rumænien, Slovenien og Slovakiet), at for dem ville "euroen som EU's mønt" være symbol på borgernes

fælles tilhørsforhold til Den Europæiske Union og deres tilknytning hertil. Ved en parlamentarisk beslutning

af 27.11.2017 i den franske nationalforsamling tog Frankrig skridt til at tiltræde erklæringen.

kom (2017) 0822 - Ingen titel

uafhængig af det formelle forløb forud for vedtagelsen af euroen, som er en del af en særlig

tilsynsproces

De pågældende medlemsstater kan også allerede nu beslutte at omlægge en del af det budget til

teknisk bistand, som er til rådighed via de europæiske struktur- og investeringsfonde,

til

projekter, der får støtte af Strukturreformtjenesten. De fremskridt, der gøres med den praktiske

gennemførelse af reformer, herunder dem der er knyttet til det værktøj til gennemførelse af reformer,

der er beskrevet ovenfor, vil fortsat blive fulgt som led i det europæiske semester.

ET SIKKERHEDSNET FOR BANKUNIONEN

Medlemsstaterne enedes i 2013 om at oprette et sikkerhedsnet for Den Fælles Afviklingsfond

som et supplement til den politiske aftale om forordningen om den fælles afviklingsmekanisme

Det

fælles sikkerhedsnet vil kun blive anvendt som en sidste udvej i tilfælde af en bankafvikling og i fald

midlerne fra Den Fælles Afviklingsfond ikke er tilstrækkelige til at finansiere afviklingen af den

pågældende bank. Dette ville øge alle parters tillid til de foranstaltninger, der træffes af Den Fælles

Afviklingsinstans.

Sikkerhedsnettet er nu fire år senere stadig ikke operationelt.

Behovet for hurtigst muligt at

indføre et sådant sikkerhedsnet understreges i talen om Unionens tilstand fra september 2017 og

meddelelsen om fuldførelse af bankunionen

fra oktober 2017.

I oplægget om en dybere økonomisk og monetær union fastlægges nogle kriterier, som

sikkerhedsnettet skal opfylde for at kunne være operationelt i tilfælde af en krise.

Det skal have

en vis størrelse for at kunne udfylde sin rolle, og det skal kunne tages i brug hurtigt i tilfælde af kriser.

Det skal være finanspolitisk neutralt, da banksektoren i bankunionen ifølge forordningen om Den

Fælles Afviklingsmekanisme skal tilbagebetale alle eventuelle udbetalinger fra Den fælles

Afviklingsfond.

Et fælles sikkerhedsnet via den europæiske stabilitetsmekanisme/Den Europæiske Monetære Fond

Kommissionen fremsætter i dag et forslag om oprettelse af en europæisk monetær fond,

ifølge

hvilket den kommende europæiske monetære fond skal yde en kreditlinje eller garantier direkte til Den

Fælles Afviklingsfond.

De fleste medlemsstater har tilkendegivet deres støtte til, at sikkerhedsnettet integreres i den

europæiske stabilitetsmekanisme.

Kommissionen glæder sig over de tekniske forberedelser, der

allerede er gjort. Det er også den mest fornuftige og effektive løsning. Der vil i den europæiske

stabilitetsmekanisme (i fremtiden Den Europæiske Monetære Fond) blive bygget videre på de

erfaringer, der gøres, og på dens dokumenterede evne til at udnytte mulighederne på markedet, selv i

en vanskelig kontekst.

Ifølge artikel 140 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Kommissionen og Den

Europæiske Centralbank aflægge beretning mindst hvert andet år. De næste beretninger skal forelægge i maj

2018.

Erklæring fra Eurogruppen og Rådet (økonomi og finans) om et sikkerhedsnet for Den Fælles Afviklingsfond

af 18.12.2013.

COM(2017) 592 af 11.10.2017.

kom (2017) 0822 - Ingen titel

Ordningen bør efter behov udvides til at omfatte alle medlemsstater i bankunionen på lige

vilkår.

Når en ny medlemsstat tiltræder bankunionen uden at blive en del af euroområdet, bør den

stille en tilsvarende national facilitet til rådighed, som fungerer sideløbende med Den Europæiske

Monetære Fonds støtte til Den Fælles Afviklingsfond. Ved hjælp af hensigtsmæssige

forvaltningsordninger vil det blive sikret, at der tages behørigt hensyn til de interesser, som

medlemsstater, der deltager i bankunionen, men som ikke er med i euroområdet, har. Dette er der taget

højde for i det aktuelle forslag om oprettelse af europæisk monetær fond.

Styring

Der fastsættes særlige beslutningsprocedurer i forordningen om Den Fælles

Afviklingsmekanisme, fordi det er vigtigt at undgå enhver afsmittende virkning eller forstyrrelse

af den finansielle stabilitet, når en nødlidende bank skal forvaltes.

Beslutningsprocedurerne for

vedtagelsen af en afviklingsordning er underlagt korte frister, så de om nødvendigt kan afsluttes natten

over, inden markederne åbner igen

Sikkerhedsnettet skal kunne benyttes, så snart afviklingsordningen træder i kraft.

Hvis der er

behov for flere midler end dem, der umiddelbart er tilgængelige i Den Fælles Afviklingsfond (dvs.

sikkerhedsnettet), skal Den Europæiske Monetære Fonds beslutningsprocedure for brugen af

sikkerhedsnettet være hurtig og forudsigelig. Den må ikke medføre andre krav end dem i forordningen

om Den Fælles Afviklingsmekanisme

. Hele styringen skal derfor være hurtig og pålidelig og sikre

lige behandling i hele bankunionen.

STABILISERINGSFUNKTION

En stabiliseringsfunktion på europæisk plan vil give mulighed for at tilvejebringe ressourcer

hurtigt for at afbøde chok, som ikke kan håndteres på nationalt niveau alene.

I rapporten fra de

fem formænd og i oplægget om en dybere økonomisk og monetær union gives begrundelsen for en

sådan funktion, og der peges på vigtige principper, som stadig er gyldige

. Visse kriterier skal være

Artikel 18 i forordningen om Den Fælles Afviklingsmekanisme.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en

ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en

fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, se

artikel 18.

Der nævnes en række ledende principper. Et stabiliseringsinstrument bør i) begrænse moralsk hasard og ikke

føre til permanente overførsler, ii) være strengt betinget af opfyldelsen af klare kriterier og af konstant

forsvarlige politikker, navnlig de politikker, som fører til større konvergens inden for euroområdet, iii)

udvikles inden for EU's relevante retsregler, iv) være åbent og gennemsigtigt for alle EU-medlemsstater og v)

kom (2017) 0822 - Ingen titel

opfyldt for at få adgang til stabiliseringsfunktionen, og der skal være fastlagt en mekanisme, som

udløser dens anvendelse. Resten af dette afsnit omhandler en stabiliseringsfunktion, der er rettet mod

de medlemsstater, der deltager i euroområdet, og som er åben for alle, der ønsker at deltage.

Stabiliseringsfunktionen skal kun supplere den stabiliseringsrolle, som de nationale budgetter

spiller i tilfælde af store asymmetriske chok.

De nationale budgetter skal i betragtning af deres

centrale rolle i økonomien fortsat være medlemsstaternes vigtigste finanspolitiske redskab til at

tilpasse sig til nye økonomiske vilkår. Det er grunden til, at medlemsstaterne fortsat skal opbygge og

bevare passende finanspolitiske stødpuder, navnlig i gode tider, som planlagt i stabilitets- og

vækstpagten

. Opstår der en økonomisk krise skal medlemsstaterne først anvende deres automatiske

stabilisatorer og diskretionære finanspolitik i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Det

er kun, hvis disse buffere og stabilisatorer ikke er tilstrækkelige til at afbøde virkningen af store

asymmetriske chok, at stabiliseringsfunktionen på europæisk plan aktiveres.

En sådan funktion vil kunne bidrage til at afbøde virkningerne af asymmetriske chok og

forhindre risikoen for negative afsmittende virkninger.

Målet af er stille midler til rådighed for en

medlemsstat, der er blevet ramt af et chok, som ellers ville medføre, at den måtte vende sig mod

finansieringsmarkedet

–

i potentielt vanskelige omstændigheder

–

med risiko for negative

konsekvenser for den pågældende medlemsstats underskud/gældssituation.

Vigtige karakteristika ved en stabiliseringsfunktion

Hvis stabiliseringsfunktionen skal være effektiv, skal den opfylde flere kriterier. Den skal bl.a.:



adskille sig fra og supplere de eksisterende instrumenter, som EU råder over i forbindelse

med

offentlige

finanser.

Den bør udfylde det hul, der er mellem på den ene side de eksisterende instrumenter, der

finansieres over EU-budgettet for beskæftigelse, vækst og investeringer, og på den anden side den

finansielle bistand, der ydes fra Den Europæiske Monetære Fond i ekstreme tilfælde. På lidt

længere sigt er det også vigtigt at se på den rolle, der spilles af eksisterende instrumenter på EU-

budgettet, som har en vis stabiliserende virkning

. Disse kunne også styrkes, således at de i

fremtiden bedre kan benyttes til chokabsorption som supplement til den løsning, der foreslås her.

Det er ligeledes værd at overveje idéen om midlertidigt at øge EU's medfinansieringsprocent

og/eller en eventuel ændring af forfinansieringsgraden fra de europæiske struktur- og

investeringsfonde afhængigt af omstændighederne

ikke overlappe med den rolle, som den europæiske stabilitetsmekanisme

–

den kommende Europæiske

Monetære Fond

–

spiller som krisestyringsredskab.

I de senere år er stabilitets- og vækstpagten blev styrket for tage højde for, hvad der er hensigtsmæssigt for en

given medlemsstat på et givent tidspunkt i dens økonomisk forløb, f.eks. for at undgå, at den er kontraktiv,

hvis omstændighederne kræver det modsatte. Stabilitets- og vækstpagten giver en ekstra buffer i gode tider

og kræver, at der gøres en mindre finanspolitisk indsats i økonomisk vanskelige tider.

Se fodnote 7, især eksemplerne på eksisterende EU-instrumenter, der har til formål at udglatte og/eller

absorbere chok.

Der er i de senere år truffet sådanne ekstraordinære foranstaltninger for at støtte Grækenland. En ændring af

medfinansieringsprocenten kunne også have en enkeltstående stabiliserende virkning, da det ville bidrage til

at fastholde de offentlige investeringer, som medlemsstaterne måske ellers ikke ville kunne finansiere. En

ændring af forfinansieringsgraden kunne f.eks. føre til fremskyndede betalinger fra de europæiske struktur-

og investeringsfonde, som er fastlagt for hele den flerårige finansielle rammes periode, idet betalingerne så

bliver lavere senere hen.

kom (2017) 0822 - Ingen titel



være neutral på mellemlang sigt og ikke føre til permanente overførsler mellem

medlemsstater.

Stabiliseringsfunktionen bør være udformet således, at alle deltagende

medlemsstater dels har samme sandsynlighed for at nyde godt af den, dels alle bidrager

konsekvent.

bidrage til forsvarlig finanspolitik og begrænse moralsk hasard.

Der vil ikke være betingelser

knyttet til støtten, men der vil være strenge, forud fastsatte kriterier baseret på sunde

makroøkonomiske politikker, der skal være opfyldt for at få adgang til stabiliseringsfunktionen.

Generelt er princippet, at kun de medlemsstater, der overholder EU's overvågningsregler i

perioden forud for et stort asymmetrisk chok, bør kunne få adgang. Derved undgås moralsk

hasard, og der skabes yderligere incitament til at føre en sund finans- og strukturpolitik.

bidrage til finansiel stabilitet.

Den bør mindske risikoen for, at en medlemsstat, der modtager

støtte, ender med at få brug for et program under Den Europæiske Monetære Fond.

give økonomisk mening i en stabil situation.

Den skal være stor nok til at skabe reel stabilitet i

en medlemsstat. Forskellige skøn viser, at en sådan stabiliseringsfunktion skal kunne håndtere

samlede nettobetalinger på mindst 1 % af bruttonationalproduktet, hvis den skal være effektiv i

euroområdet. Hvis stabiliseringsfunktionen skal være troværdig, skal den endvidere råde over

tilstrækkelige ressourcer, selv midt i en krise. Dette kan indebære en form for lånekapacitet, idet

det dog skal sikres, at EU-budgettet forbliver i balance.

være rettidig og effektiv.

For de medlemsstater, som opfylder kriterierne for at få adgang til

stabiliseringsfunktionen, bør brugen af den udløses automatisk og hurtigt på grundlag af forud

fastsatte parametre (f.eks. på grundlag af en stor midlertidig negativ afvigelse i tendensen for

arbejdsløsheden eller investeringerne i den pågældende stat).

omfatte en komponent bestående af budgetstøtte/budgettilskud.

Virkningen vil være

begrænset, hvis funktionen baseres på et lånesystem alene, da medlemsstaten så bare kan låne på

markedet eller få adgang til de eksisterende forebyggende kreditlinjer. På den anden side har en

lånekomponent den fordel, at den kan afhjælpe visse likviditetsproblemer uden at skabe risiko for

permanente overførsler. Et stabiliseringsinstrument med et tilskudssystem kunne have større og

mere øjeblikkelig makroøkonomisk virkning.



En stabiliseringsfunktion kan udformes på forskellige måder.

Kommissionen beskriver tre

forskellige modeller i sit oplæg om en dybere økonomisk og monetær union.

For det første kunne en europæisk ordning for investeringsbeskyttelse beskytte investeringer i tilfælde

af en krise ved at støtte veldefinerede prioriteter samt projekter eller aktiviteter, som allerede er

planlagt på nationalt niveau, såsom infrastruktur eller udvikling af færdigheder. For det andet kunne en

europæisk arbejdsløshedsgenforsikringsordning fungere som "genforsikringsfond" for nationale

arbejdsløshedsordninger. For det tredje kunne en fond til dårlige tider løbende akkumulere midler fra

medlemsstaterne og foretage udbetalingerne på et forud fastsat grundlag. Der er fordele ved alle

modeller, som med tiden også kunne kombineres.

Det, Kommissionen foreslår her, er en stabiliseringsfunktion, som kan støtte

investeringsniveauet på nationalt plan, og som kan videreudvikles med tiden,

idet der startes med

lån og en forholdsvis begrænset tilskudskomponent. Denne model afspejler den betydning, som den

aktuelle Kommission tillægger investeringer som drivkraften bag langsigtet vækst, og den ville

hurtigere kunne føres ud i livet end de to andre modeller. I betragtning af EU-budgettets opbygning og

sammensætning (det skal balancere ved årets udgang og de egne indtægter er begrænsede) vil en

kom (2017) 0822 - Ingen titel

stabiliseringsfunktion skulle opbygges på en måde, så den kan nå sit fulde potentiale over en vis

periode, især for at opnå den nødvendige finansielle formåen.

Stabiliseringsfunktionen: et særligt redskab, der samler EU's offentlige finanser, således at der kan

reageres på store asymmetriske chok

Opbygges den som beskrevet vil stabiliseringsfunktionen få tilført midler, ved at et særligt

redskab, der forvaltes af Kommissionen, samler de forskellige finansieringskilder på europæisk

plan på en effektiv måde.

Redskabet vil bygge på logikken bag en europæisk ordning for

investeringsbeskyttelse og have til formål at støtte veldefinerede prioriteter samt allerede planlagte

projekter eller aktiviteter på nationalt plan, såsom dem, der er defineret i forbindelse med de tidligere

omtalte nationale investeringsplatforme.

Medlemsstater, der rammes af et stort asymmetrisk chok ville automatisk kunne nyde godt af

bistand fra stabiliseringsfunktionen, forudsat at de opfylder strenge kriterier.

Der ville blive ydet

en blandet støtte bestående af lån og budgetstøtte, som kunne bygge på tre komponenter, der kan

udvikles gradvist:



Der kunne ydes lån til den ramte medlemsstat fra EU-budgettet og Den Europæiske

Monetære Fond, som garanteres af EU-budgettet.

Den Europæiske Monetære Fond kunne

fungere som backoffice for stabiliseringsfunktionen ved at yde forebyggende lån, så der kan ydes

kortsigtet likviditetsstøtte. Dette ville blive suppleret med back-to-back-lån, der garanteres af EU-

budgettet (til dette formål kunne der opbygges en begrænset lånekapacitet i den flerårige

finansielle ramme

efter 2020). Den modtagende medlemsstat skal betale disse lån tilbage til

stabiliseringsfunktionen.

Der kunne via EU-budgettet budgetteres med en vis begrænset årlig støtte i form af tilskud

til de pågældende medlemsstater.

De tilsvarende bevillinger ville blive forpligtet på en specifik

budgetpost, eventuelt som led i de europæiske struktur- og investeringsfonde for de deltagende

medlemsstater. Denne budgetpost vil hvert år bidrage til stabiliseringsfunktionen og dermed til

opbygningen af dens kapital. For at undgå, at ressourcerne til andre EU-politikker fortrænges, vil

der blive taget højde for den tilhørende budgetudgift i "forskellen" mellem den flerårige finansielle

ramme og lofterne for egne indtægter

En forsikringsmekanisme baseret på frivillige bidrag fra medlemsstaterne kunne med tiden

supplere tilskuddene fra stabiliseringsfunktionen.

Medlemsstaterne kunne årligt bidrage til

denne særlige fond uden for EU-budgettet og/eller kunne i fællesskab fastlægge en særlig

ressourceordning. Når medlemsstaterne har forpligtet sig til at bidrage, og der er samlet

tilstrækkelige ressourcer, vil denne mekanisme styrke stabiliseringsfunktionens kapacitet.



En europæisk stabiliseringsfunktion til støtte for investeringer

Der gøres opmærksom på, at det kan blive nødvendigt at øge loftet for egne indtægter afhængigt af det

påtænkte beløb.

Afgørelsen om egne indtægter og forordningen om den flerårige finansielle ramme vil skulle tilpasses i

overensstemmelse hermed.

kom (2017) 0822 - Ingen titel

Kilde: Europa-Kommissionen

Kommissionen vil se nærmere på de videre konsekvenser for EU-budgettet i forbindelse med

forberedelsen af den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020 og fremsætte de nødvendige

forslag.

KONKLUSION

Kommissionen præsenterer i denne meddelelse idéer til nye budgetinstrumenter, som kan bidrage til at

sikre et stabilt euroområde inden for EU's rammer.

For perioden 2018-2020 foreslår Kommissionen:

kom (2017) 0822 - Ingen titel



at der snarest, dvs. senest medio 2018, opnås enighed om et sikkerhedsnet for Den Fælles

Afviklingsfond, som skal være klar til brug senest i 2019. Dette forslag indgår i forslaget om

oprettelse af en europæisk monetær fond, som er forankret i EU-retten.

at styrke Strukturreformtjenestens aktiviteter, således at der bakkes op om reformerne i alle

medlemsstater, og at etablere et særligt arbejdsforløb for de medlemsstater, der forbereder sig på at

komme med i euroområdet. Dette indgår i forslaget om ændring af forordningen om

støtteprogrammet for strukturreformer med det formål at fordoble det budget, der er til rådighed til

Strukturreformtjenestens aktiviteter i perioden frem til 2020.

at øge mulighederne for at anvende den eksisterende resultatreserve i de europæiske struktur- og

investeringsfonde til at støtte strukturreformer og derved afprøve idéen om et værktøj til

gennemførelse af reformer i en pilotfase. Dette indgår i en målrettet ændring af forordningen om

fælles bestemmelser, som omfatter de europæiske struktur- og investeringsfonde.



Med hensyn til perioden efter 2020 agter Kommissionen at fremlægge sine forslag i maj 2018 som led

i den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020. Forslagene vil omfatte følgende:



et værktøj til gennemførelse af reformer, som skal støtte medlemsstaternes reformtilsagn.

yderligere teknisk bistand til bestemte foranstaltninger på medlemsstaternes anmodning.

en særlig konvergensfacilitet for medlemsstater, der forbereder sig på at komme med i

euroområdet.

en stabiliseringsfunktion for medlemsstater, der er med i euroområdet, og som er åben for alle i

tilfælde af store asymmetriske chok.



kom (2017) 0822 - Ingen titel

Tillæg 1: Oversigt over disponible midler og brandmure

kom (2017) 0822 - Ingen titel

kom (2017) 0822 - Ingen titel

Kilde: Europa-Kommissionen