Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0823
Offentligt
1830620_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.12.2017
COM(2017) 823 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET
EUROPÆISKE RÅD, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
EN EUROPÆISK ØKONOMI- OG FINANSMINISTER
DA
DA
 kom (2017) 0823 - Ingen titel
1830620_0002.png
1. INDLEDNING
Kommissionens formand Jean-Claude Juncker nævnte i sin tale om Unionens tilstand i 2017 og
den tilhørende hensigtserklæring muligheden af at oprette en post som europæisk økonomi- og
finansminister
1
.
Med hans ord bør "kommissæren
for økonomiske og finansielle anliggender
–
ideelt
set også en næstformand
–
[...] påtage sig rollen som økonomi- og finansminister. Han eller hun bør
også varetage formandskabet for Eurogruppen."
Denne meddelelse er en opfølgning på hans
udmelding. Den bygger på den debat, der har fundet sted på grundlag af oplægget om en dybere
økonomisk og monetær Union
2
, og anviser en praktisk måde at komme videre på. Den bygger også på
idéerne i de fem formænds rapport
3
, ideer, som Europa-Parlamentet har givet udtryk for
4
, og idéer fra
eurotopmødet i oktober 2011, idet stats- og regeringscheferne allerede dengang drøftede muligheden
af at have en formand for Eurogruppen på fuld tid
5
.
Den Økonomiske og Monetære Unions nuværende struktur er indbegrebet af kompleksitet.
Til
forskel fra pengepolitikken, som er fælles for eurolandene og let genkendelig for borgerne, styres den
økonomiske politik i alt væsentligt af de enkelte medlemsstater, og mange aktører deltager i
samordningsbestræbelserne på EU-niveau og euroområdeniveau. De pågældende institutioner er
gradvist vokset frem i tidens løb, og der er tale om en kombination af EU-institutioner og visse
mellemstatslige organer. Disse organer har deres egne formænd, har udviklet deres egne systemer for
ansvarlighed og udfører deres arbejde inden for forskellige og til tider overlappende retlige rammer.
Det har medført kompleks beslutningstagning, som ofte er blevet kritiseret for ikke at være
tilstrækkelig klar og effektiv. Det indebærer også, at der skal foretages megen samordning mellem
aktørerne af EU's politikker og instrumenter, hvis de skal anvendes på fuldt sammenhængende vis.
Som fremhævet i de fem formænds rapport er effektiv forvaltning og en yderligere styrkelse af
den demokratiske ansvarlighed et afgørende led i fuldførelsen af Den Økonomiske og Monetære
Union.
Oprettelsen af en post som europæisk økonomi- og finansminister ville være endnu et vigtigt
skridt i denne retning. Ved at kombinere eksisterende funktioner på EU-niveau og samle nært
forbundne politiske instrumenter ville ministeren bidrage til nye synergier og dermed forbedre den
overordnede sammenhæng og effektivitet i udformningen af EU's økonomiske politik. Ministeren ville
handle inden for EU's retlige rammer og bidrage til at styrke gennemsigtigheden i udformningen af
EU's politik, ansvarligheden over for Europa-Parlamentet og samspillet med de nationale myndigheder
uden dermed at gribe ind i nationale kompetencer eller anliggender, som bedst behandles på nationalt
niveau.
Kommissionen har i de seneste år givet samordning af økonomiske anliggender en mere
fremtrædende placering i kommissærkollegiet.
Under Juncker-Kommissionen er næstformændenes
rolle styrket yderligere, så de nu i endnu højere grad har en koordinerende funktion, herunder i
spørgsmål, der vedrører euroen, det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker
1
2
3
4
5
Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand 2017 af 13.9.2017.
COM(2017) 291 af 31.5.2017.
Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union, rapport af 22.6.2015 af Jean-Claude Juncker i
nært samarbejde med Donald Tusk, Jeroen Dijsselbloem, Mario Draghi og Martin Schulz.
Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 16. februar 2017 om mulige udviklingstendenser og
justeringer i Den Europæiske Unions nuværende institutionelle struktur til, at en "udøvende [EU-]myndighed
skal koncentreres hos Kommissionen hos en EU-finansminister".
På eurotopmødet den 26. oktober 2011 nåede stats- og regeringscheferne i euroområdet til enighed om ti
foranstaltninger til forbedring af styringen i euroområdet, idet det blev aftalt, at "på
tidspunktet for udløbet af
den nuværende formands mandatperiode træffes der afgørelse om, hvorvidt den pågældende skal vælges
blandt Eurogruppens medlemmer eller være formand på fuld tid med base i Bruxelles".
1
 kom (2017) 0823 - Ingen titel
1830620_0003.png
og social dialog. Dette gør det muligt at anlægge et helhedssyn på en bred vifte af emner, der knytter
sig til flere forskellige politiske ansvarsområder og de dertil hørende tjenestegrene.
Den
Økonomiske
og
Monetære
Unions
nuværende
arkitektur
er
kompleks
Finansministre
i diverse sammensætninger, støttet af
Finance ministers
Det Økonomiske og Finansielle Udvalg
in various formations
/ Eurogruppens Arbejdsgruppe
Proposes economic priorities
foreslår økonomiske prioriter og
overvåger den økonomiske
and
and monitors economic
udvikling og budgetudviklingen
vedtager økonomiske prioriteter
Europa-
Kommissionen
er medlem af
styrelsesrådet for
Den europæiske
stabilitets-
mekanisme
Euro-
topmøde
Den
Europæiske
Centralbank
står til ansvar over for
tilrettelægger
står til ansvar over for
står til ansvar over for
National
Nationale
Parliaments
Parlamenter
Europa-
Parlamentet
Kilde: Europa-Kommissionen
Med denne meddelelse redegør Kommissionen for, hvordan en fremtidig europæisk økonomi- og
finansminister kunne spille en rolle i Den Økonomiske og Monetære Unions styringsstruktur.
Der gøres nærmere rede for en europæisk økonomi- og finansministers hovedopgaver, de
institutionelle rammer for ministerens virke ridses op, og der opstilles en mulig tidsplan for oprettelsen
af den nye post. Navnlig indeholder meddelelsen en beskrivelse af merværdien af i sidste ende at
lægge posten som næstformand for Kommissionen med ansvar for Den Økonomiske og Monetære
Union sammen med posten som formand for Eurogruppen, og det fremhæves, at dette allerede kan ske
inden for rammerne af de gældende EU-traktater.
2
 kom (2017) 0823 - Ingen titel
1830620_0004.png
Mulige
ansvarsområder
for
en
fast
europæisk
økonomi-
og
finansminister
Varetager EU's og
euroområdeøkonomiens almene
interesser og repræsenterer dem globalt
Står til ansvar over for
Europa-Parlamentet
Styrker den politiske samordning og
fører tilsyn med reglerne på det
øknomiske, finanspolitiske og
finansielle område
Er næstformand for
Europa-Kommissionen
Udtaler sig om, hvilken finanspolitik det
vil være hensigtsmæssigt at føre i euro-
området til støtte for Den Europæiske
Centralbanks pengepolitik
Er formand for
Eurogruppen
Fører tilsyn med anvendelsen af EU's og euro-
områdets budgetinstrumenter, herunder støtte
til strukturreformer, makroøkonomisk stabili-
sering (i euroområdet) og konvergens (uden for
euroområdet)
Fører tilsyn med det arbejde,
der udføres af den kommende
Europæiske Monetære Fond
Kilde: Europa-Kommissionen
2. EN EUROPÆISK ØKONOMI- OG FINANSMINISTERS OPGAVER: SIKRING
AF SAMMENHÆNG OG EFFEKTIVITET
Nedenfor redegøres der for, hvilke hovedopgaver en europæisk økonomi- og finansminister i sidste
ende kunne påtage sig. At samle disse opgaver vil skabe større overordnet sammenhæng og
effektivitet i udformningen af EU's økonomiske politik.
Varetagelse af de generelle interesser for EU's og euroområdets økonomi og repræsentere den globalt
I dag er EU's og euroområdets almene interesser stadig ikke tilstrækkeligt repræsenteret i den
offentlige debat og i beslutningstagningen i Europa.
Mens pengepolitikken styres fra centralt hold
på euroområdeniveau, styres budgetpolitikken, skattepolitikken og de sektorspecifikke politikker alle
decentralt og afspejler nationale kompetencer og forhold, men derimod ikke umiddelbart eller
nødvendigvis fælles prioriteter. Fremsættelsen af en henstilling om den økonomiske politik i
euroområdet som led i det europæiske semester har i de senere år forbedret samordningen af
politikkerne i euroområdet. Gennemførelsen af den afhænger imidlertid af medlemsstaternes
kollektive vilje, og samordningen af politikker kræver konstant styring og overvågning på EU-niveau.
Samtidig har euroen indtaget pladsen som den førende valuta i verden, men repræsentationen af
den på globalt plan er fortsat særdeles fragmenteret.
Siden sin indførelse er euroen blevet den
næstmest anvendte valuta i verden. I internationale finansielle institutioner såsom Den Internationale
Valutafond er euroområdet imidlertid ikke repræsenteret som én samlet enhed. EU's og euroområdets
eksterne økonomiske repræsentation er i øjeblikket splittet op mellem Kommissionen, Den
Europæiske Centralbank, formanden for Eurogruppen og formandskabet for Rådet, som hver er tildelt
forskellige roller. Denne fragmenterede repræsentation indebærer ofte, at euroområdet ikke slår
igennem med sin politiske og økonomiske vægt i verden.
En europæisk økonomi- og finansminister kunne medvirke til bedre at fremme de almene
interesser for EU's og euroområdets økonomi, både indadtil og på globalt plan.
Med oprettelsen
af denne ministerpost ville EU-institutionerne og -organerne, medlemsstaterne og offentligheden få en
vigtig samtalepartner på EU-niveau inden for den økonomiske politik, finanspolitikken og den
3
 kom (2017) 0823 - Ingen titel
1830620_0005.png
finansielle politik. Det ville også være naturligt, at ministeren varetager opgaven med at repræsentere
euroen udadtil
6
.
Styrket politisk samordning og tilsyn med reglerne på det økonomiske, finanspolitiske og finansielle
område
Samordningen af den økonomiske politik i EU er styrket væsentligt som følge af den økonomiske
og finansielle krise.
Det europæiske semester er løbende blevet forbedret for at fremme reformer og
gennemførelsen af dem. Kommissionens nyligt oprettede Strukturreformtjeneste yder medlemsstaterne
teknisk bistand i forbindelse med disse bestræbelser. Dette er blevet understøttet af yderligere
initiativer på EU-niveau, bl.a. til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, bekæmpelse af
skatteunddragelse og for nylig erklæringen om den europæiske søjle for sociale rettigheder. EU har
også taget afgørende skridt
–
og indsatsen skal fortsætte
–
hen imod en kapitalmarkedsunion og
fuldførelsen af bankunionen. Gennemførelsen af reformer i medlemsstaterne er dog stadig ujævn.
Desuden forpasses muligheder for bedre samordning og for at lære af hinanden, og der er konstant
behov for at afstemme nationale prioriteter og EU-prioriteter, efterhånden som de økonomiske forhold
ændrer sig.
En europæisk økonomi- og finansminister kunne bidrage til at styrke samordningen af den
økonomiske politik yderligere og sikre sammenhæng på tværs af politikområder ved at bygge
videre på det arbejde, som Kommissionen allerede har udført sammen med medlemsstaterne.
I
tæt bilateral og multilateral dialog med medlemsstaterne og Europa-Parlamentet kunne ministeren
fremme samordningen og gennemførelsen af reformer i medlemsstaterne. Eftersom strukturreformer
kan have positiv afsmittende virkning, ville ministeren også tilføre merværdi ved at undersøge,
hvordan den optimale reformdagsorden for EU og euroområdet som helhed kan se ud
7
.
Udtalelser om den hensigtsmæssige finanspolitiske kurs for euroområdet til støtte for Den Europæiske
Centralbanks pengepolitik
Finanspolitikken spiller sammen med pengepolitikken en central rolle for stabiliseringen af
makroøkonomiske forhold, men har også det bredere mål at sikre holdbare offentlige finanser
og omfordeling
8
.
Kommissionen fremsætter regelmæssigt henstillinger til Rådet om medlemsstaternes
finanspolitik under hensyntagen til den fleksibilitet, der er nedfældet i EU's gældende budgetregler
9
.
I
de seneste år har Kommissionen og Rådet også fokuseret mere på euroområdets samlede
finanspolitiske kurs på grundlag af det samlede euroområdes almene interesser og det kollektive
ansvar for området
10
. En vellykket gennemførelse af en hensigtsmæssig finanspolitisk kurs for
6
7
8
9
10
Se også COM(2015) 602 final af 21.10.2015
–
En køreplan for at nå frem til en mere ensartet ekstern
repræsentation for euroområdet i internationale fora, og COM(2015) 603 final af 21.10.2015
–
Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om foranstaltninger til gradvis indførelse af en samlet
repræsentation for euroområdet i Den Internationale Valutafond.
COM(2017) 825 og COM(2017) 826 af 6.12.2017.
Desuden har G20-lederne i deres erklæring af 8. juli 2017 understreget behovet for at gøre brug af
finanspolitikken
–
sammen med pengepolitikken og strukturpolitikken
–
til både hver for sig og kollektivt at
nå målet om stærk, holdbar, velafbalanceret og inklusiv vækst, samtidig med at den økonomiske og
finansielle robusthed øges.
COM(2015) 12 final af 13.1.2015.
Ved "finanspolitisk kurs" forstås normalt den retning, som regeringernes diskretionære beslutninger
angående skatter og afgifter samt udgifter leder finanspolitikken i. Den er afgørende for, hvilken rolle
finanspolitikken spiller for de økonomiske konjunkturer. Hvis en mere aktiv finanspolitik udformes rigtigt,
navnlig i kombination med reformer, investeringsstøtte og hjælp fra en fremtidig stabiliseringsfunktion for
4
 kom (2017) 0823 - Ingen titel
1830620_0006.png
euroområdet afhænger imidlertid af medlemsstaternes individuelle og kollektive vilje til at føre den ud
i livet.
En europæisk økonomi- og finansminister kunne bidrage til at finde frem til en hensigtsmæssig
finanspolitisk kurs for euroområdet som helhed og til gennemførelsen af den.
Som medlem af
Kommissionen ville ministeren samordne overvågningen af medlemsstaternes finanspolitik, sikre den
finanspolitiske holdbarhed og anvende stabilitets- og vækstpagten med den økonomiske fortolkning,
reglerne giver mulighed for. Herunder ville ministeren vurdere, hvorvidt euroområdets finanspolitiske
kurs er hensigtsmæssig og dermed bidrage til at finde en balance mellem medlemsstaternes fiskale
interesser og den bedste løsning for euroområdet som helhed. Ministeren kunne også fremme
kvaliteten og den optimale sammensætning af de offentlige finanser samt sikre velfungerende
nationale finanspolitiske rammer for at maksimere indvirkningen på beskæftigelse og vækst. I den
forbindelse ville ministeren basere sig på det europæiske finanspolitiske råds
11
synspunkter og fungere
som en vigtig samtalepartner for de nationale finanspolitiske råd.
Tilsyn med anvendelsen af EU's og euroområdets budgetinstrumenter, herunder instrumenter til støtte
for reformer, makroøkonomisk stabilisering og konvergens
EU's budget samt andre af EU's og euroområdets budgetinstrumenter spiller allerede en
strategisk rolle, idet de hjælper medlemsstaterne med at fremme konvergens, langsigtet vækst,
investeringer og finansiel stabilitet.
I øjeblikket kanaliseres omkring halvdelen af EU's midler over i
konkrete projekter gennem de fem europæiske struktur- og investeringsfonde. Forbindelsen mellem
disse midler og prioriteterne for det europæiske semester er i årenes løb blevet styrket med henblik på
at støtte fælles prioriteter. De foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, suppleres af en række
EU- og euroområderedskaber og -organer, f.eks. Den Europæiske Investeringsbank og den europæiske
stabilitetsmekanisme. Krisen har imidlertid vist, at strukturen af EU's offentlige finanser og dets
anvendelsesmuligheder endnu ikke tager fuldt ud højde for euroområdets specifikke behov. Ganske
vist har EU og euroområdet i de seneste år styrket deres udlånskapacitet, men potentialet for
makroøkonomisk stabilisering og konvergensstøtte er fortsat begrænset
12
.
Nu ser Kommissionen
fremad og foreslår i dag en række nye budgetinstrumenter med henblik på sikre et stabilt euroområde
inden for EU's rammer
13
.
Den europæisk økonomi- og finansminister ville skulle samordne anvendelsen af EU's og
euroområdets relevante budgetinstrumenter og maksimere virkningen af dem til støtte for fælles
prioriteter.
Ministeren ville arbejde målrettet på at sikre, at disse instrumenter anvendes på
sammenhængende og effektiv vis, og løbende søge at opnå synergier i forbindelse med
gennemførelsen af dem, i tæt samarbejde med de ansvarlige kommissærer og offentlige myndigheder
på alle niveauer. En særligt vigtig opgave ville bestå i at samordne Kommissionens arbejde med
11
12
13
finanspolitikken, kan den ikke alene bidrage til en hurtigere nedbringelse af arbejdsløsheden på kort sigt, men
også til at øge den mellemsigtede (potentielle) vækst i euroområdet. COM(2016) 727 final af 16.11.2016.
Rådet er et uafhængigt rådgivende organ for Kommissionen i finanspolitiske spørgsmål og har til formål at
skabe en mere velfunderet offentlig debat og en bedre samordning af de nationale finanspolitikker.
Se også Kommissionens oplæg om EU's offentlige finanser (COM(2017 358 af 28.6.2017).
COM(2017) 822 af 6.12.2017.
5
 kom (2017) 0823 - Ingen titel
1830620_0007.png
investeringsplanen for Europa
14
.
Som sådan ville ministeren også få ansvaret for Kommissionens
forbindelser med Den Europæiske Investeringsbank.
3. INSTITUTIONELLE ASPEKTER: DEMOKRATISK ANSVARLIGHED OG
LEGITIMITET
Den nye post som økonomi- og finansminister kan bidrage til en yderligere strømlining af EU's
styringsramme og styrkelse af den europæiske dimension i udformningen af den økonomiske
politik.
Faktisk er det allerede inden for rammerne af de nuværende traktater muligt at 'bære flere
kasketter'
–
at være både kommissær og formand for Eurogruppen. I artikel 2 i protokol nr. 14 om
Eurogruppen, der er knyttet som bilag til traktaterne, nævnes det, at
"ministrene fra de medlemsstater,
der har euroen som valuta, vælger med et flertal af disse medlemsstater en formand for to et halvt
år"
15
.
Oprettelsen af ministerposten ville ikke skabe et nyt overnationalt bureaukratisk lag eller gribe
ind i nationale kompetencer. Ved at kombinere eksisterende opgaver og tilgængelig ekspertise på EU-
niveau ville ministeren skabe synergier og dermed bidrage til en mere effektiv styringsramme.
Ministeren som næstformand for Kommissionen
I betragtning af at Kommissionens institutionelle rolle er at fremme de almene interesser, kunne
en næstformand for Kommissionen overtage rollen som europæisk økonomi- og finansminister.
Det ville gøre det muligt at have én, fælles repræsentant, der er udstyret med et klart mandat og
varetager hele EU's og euroområdets økonomiske og finanspolitiske interesser, og som fungerer som
en vigtig referenceperson udadtil og indadtil i Kommissionen.
Ministeren kunne lede og samordne det arbejde, der udføres på tværs af forskellige
ansvarsområder
og tjenestegrene i Kommissionen. Vedkommende ville repræsentere Kommissionen
i forbindelse med møder i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd, dog uden stemmeret, jf. artikel
284, stk. 1, i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde. Vedkommende ville også få
ansvaret for den sociale dialog på EU-plan og samspillet med centrale interesseparter.
Ministeren som formand for Eurogruppen
Den europæiske økonomi- og finansminister kunne vælges til formand for Eurogruppen for at
tage hensyn til det samlede euroområdets interesser.
Hidtil har Eurogruppens formand været en
finansminister fra en medlemsstat i euroområdet. Som formand for Eurogruppen ville ministeren vise,
og søge at opnå enighed om, den generelle politiske retning og euroområdets overordnede strategi ved
at bidrage til at afstemme og tilnærme de nationale ministres synspunkter til de fælles prioriteter, der
arbejdes hen imod på euroområdeniveau og EU-niveau. Ministeren ville også sikre sammenhæng i
forberedelsen af eurotopmøderne.
14
15
Kommissionen lancerede investeringsplanen for Europa sammen med Den Europæiske Investeringsbank for
at sætte gang i private investeringer i økonomien i EU økonomi og fjerne hindringer for investeringer. Der er
indtil nu tilvejebragt investeringer for 251 mia. EUR, et markant første resultat.
Eurogruppens ministre ville blot skulle ændre arbejdsmetoder. Det er noget, der aftales uformelt
ved simpelt flertal. Ifølge de nuværende arbejdsmetoder skal en kandidat til formandsposten nemlig være
finansminister i en medlemsstat.
6
 kom (2017) 0823 - Ingen titel
1830620_0008.png
Eurogruppens og dens formands rolle: historik
Eurogruppen er et uformelt organ, hvor finansministrene fra medlemsstaterne i euroområdet drøfter
eurorelaterede spørgsmål, som de i fællesskab har ansvaret for. Gruppens hovedopgave er at sikre tæt
samordning af de økonomiske politikker mellem medlemsstaterne i euroområdet i fuld
overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt Rådet ved artikel 121 i TEUF.
Det Europæiske Råd godkendte oprettelsen af Eurogruppen den 13. december 1997
16
.
Rådet
konkluderede i en resolution om samordning af de økonomiske politikker, at "ministrene fra de stater,
der deltager i euroområdet, kan mødes uformelt for at drøfte spørgsmål vedrørende det specifikke
ansvar, som de har for den fælles valuta." Eurogruppen holdt sit første møde den 4. juni 1998. I de
første år fulgte Eurogruppens formandskab Rådets roterende formandskab. Når en medlemsstat uden
for euroområdet havde formandskabet for Rådet, blev formandskabet dog varetaget af det næste
euroland, der skulle have formandskabet for Rådet.
Den 10. september 2004 besluttede Eurogruppen, at den ville have en fast formand, der udpeges for
en periode på to år. På et uformelt Økofinmøde i Scheveningen i Nederlandene blev Jean-Claude
Juncker valgt som den første faste formand for Eurogruppen.
Protokol nr. 14 om Eurogruppen trådte i kraft sammen med Lissabontraktaten den 1. december 2009.
Den foreskriver, at ministrene fra de medlemsstater, der har euroen som valuta, mødes uformelt for at
drøfte spørgsmål i tilknytning til det specifikke ansvar, som de deler for så vidt angår den fælles
valuta, og vælger ved simpelt flertal en formand for to et halvt år.
Siden oktober 2008 har euroområdets stats- og regeringschefer regelmæssigt holdt møder. På mødet
den 26. oktober 2011 nåede stats- og regeringscheferne til enighed om, at "på tidspunktet for udløbet
af den nuværende formands mandatperiode træffes der afgørelse om, hvorvidt den pågældende skal
vælges blandt Eurogruppens medlemmer eller være formand på fuld tid med base i Bruxelles". Det
blev også aftalt, at Eurogruppens Arbejdsgruppe skulle tilrettelægge Eurogruppens møder og i den
forbindelse trække på ekspertise fra Kommissionen. Det blev også præciseret, at en formand på fuld
tid med base i Bruxelles skulle stå i spidsen for Eurogruppens Arbejdsgruppe,
og at vedkommende i princippet skulle vælges samtidig med Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs
formand og for en periode på to år, der kan forlænges.
17
Eurogruppen kunne aftale at vælge ministeren som sin formand i hele Kommissionens
embedsperiode.
Det ville være foreneligt med ministerens hverv som kommissær, der repræsenterer
de almene interesser, og ikke kræve nogen traktatrevision
18
.
I forbindelse med forberedelsen af Eurogruppens møder ville den europæiske økonomi- og
finansminister blive bistået af den faste formand for Det Økonomiske og Finansielle
Udvalg/Eurogruppens Arbejdsgruppe
og et sekretariat, der kan trække på al den ekspertise, der er
til rådighed, så der ikke opstår nye strukturer eller overlapning
19
.
16
17
18
19
Det Europæiske Råds konklusioner, Luxembourg, 12.-13. december 1997.
I maj 2013 fremlagde Frankrig og Tyskland deres fælles dokument
"Fælles om et stærkere Europa med
stabilitet og vækst"
. I dokumentet foreslås det at styrke styringen i euroområdet "efter
det næste valg til
Europa-
Parlamentet. […] Der kunne f.eks. være tale om:[…] formand på fuld tid for Eurogruppen".
Kommissionen deltager i Eurogruppens arbejde, jf. protokol nr. 14. til traktaterne. I artikel 17, stk. 1, er
Kommissionens mission fastsat: at fremme Unionens almene interesser i hele sin virksomhed. Dermed
præciseres det i EU's primære ret, at en kommissærs opgaver ikke er uforenelige med deltagelse i
Eurogruppens arbejde.
Eurogruppens arbejde tilrettelægges af Eurogruppens Arbejdsgruppe (EWG). EWG og
Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) har haft en fast formand siden 2012. Rådet er
vært for formanden for EFC/EWG, der bistås af et sekretariat, hvis personale hovedsagelig leveres af og har
7
 kom (2017) 0823 - Ingen titel
1830620_0009.png
Ministerens tilsyn med Den Europæiske Monetære Fonds arbejde
Eurogruppens formand fungerer i øjeblikket som formand for den europæiske
stabilitetsmekanismes styrelsesråd.
Sidstnævnte blev etableret under krisen på mellemstatsligt
grundlag som en måde at støtte de medlemsstater, der oplever finansielle problemer. I dag foreslår
Kommissionen at indarbejde Den Europæiske Monetære Fond i EU-retten og dermed bygge videre på
den europæiske stabilitetsmekanisme
20
.
Som formand for Eurogruppen ville ministeren også fungere som formand for Den Europæiske
Monetære Fonds styrelsesråd.
Ministeren ville der spille en neutral rolle og tage hensyn til Den
Europæiske Monetære Fonds deltageres interesser på velafbalanceret vis.
Ansvarlighed over for Europa-Parlamentet
Kommissionen er ansvarlig over for Europa-Parlamentet.
Kommissærerne samarbejder også aktivt
med Europa-Parlamentet i økonomiske og finanspolitiske anliggender, navnlig gennem de
'økonomiske dialoger', jf. "sixpack"- og "twopack"-lovgivningen
21
.
Eurogruppen og den europæiske
stabilitetsmekanisme samarbejder med Europa-Parlamentet på frivillig basis.
Ministeren ville skulle stå til ansvar over for Europa-Parlamentet i spørgsmål, der vedrører
ministerens opgaver, og ville også stille sig til rådighed for dialog med de nationale parlamenter.
Som medlem af kommissærkollegiet ville ministeren blive underkastet en høring i Europa-
Parlamentet. Udnævnelsen af ministeren til medlem af kommissærkollegiet ville ske efter en
godkendelsesafstemning.
Ministeren ville fortsat føre regelmæssig dialog med Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter.
Desuden ville de nationale parlamenter, i overensstemmelse med den nuværende procedure for
undersøgelse af eurolandenes udkast til budgetplaner, kunne anmode ministeren om at fremlægge
Kommissionens udtalelse om de pågældende medlemsstaters udkast til budgetplan for dem.
20
21
base i Kommissionen. Denne organisation har muliggjort synergi og vist sig effektiv. Den kunne udvikles
yderligere med oprettelsen af posten som europæisk økonomi- og finansminister.
COM(2017) 827 af 6.12.2017.
Forordning (EU) nr. 1173/2011, 1174/2011, 1175/2011, 1176/2011, 1177/2011, 472/2013 og 473/2013.
8
 kom (2017) 0823 - Ingen titel
1830620_0010.png
4. KONKLUSION
Kommissionen finder, at posten som europæisk økonomi- og finansminister ville være et vigtigt
institutionelt skridt hen imod en mere sammenhængende, effektiv og ansvarlig økonomisk styring af
Den Europæiske Union.
Den opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet samt medlemsstaterne til at gøre sig overvejelser om de
idéer, der kommer til udtryk i denne meddelelse, med henblik på at nå til en fælles forståelse i
forbindelse med de drøftelser om en dybere Økonomisk og Monetær Union, der lægges op til i
ledernes dagsorden.
Inden for de eksisterende traktater kunne en sådan post oprettes i etaper ud fra følgende tidsplan:
Ministeren kunne tildeles opgaven som næstformand for Kommissionen i forbindelse med
udnævnelsen af den næste Kommission i november 2019.
Eurogruppen kunne aftale at vælge ministeren som formand i to på hinanden følgende
embedsperioder, idet den aftaler at tilpasse ministerens embedsperiode til Kommissionens.
9