Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0824
Offentligt
1830555_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.12.2017
COM(2017) 824 final
2017/0335 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om bestemmelser til styrkelse af den finanspolitiske ansvarlighed og den mellemfristede
budgetmæssige udvikling i medlemsstaterne
DA
DA
kom (2017) 0824 - Ingen titel
1830555_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
For ti år siden ramte en finansiel og økonomisk krise af hidtil uset omfang økonomierne i Den
Europæiske Union (EU). Krisen havde ikke oprindelse i euroområdet, men den åbenbarede
nogle af områdets institutionelle mangler. Som reaktion herpå har EU søgt at styrke
ordningerne for økonomisk styring i Unionen og euroområdet, navnlig ved hjælp af
lovgivningspakkerne kendt som sixpacken (fem forordninger og et direktiv vedtaget i 2011)
og twopacken (to forordninger vedtaget i 2013). Disse pakker har bidraget til at forbedre
tilsynet af de nationale budgetter, fastlægge mere solide finanspolitiske rammer og øge
opmærksomheden på gældsniveauet.
I bestræbelserne på at afhjælpe de underliggende årsager til krisen blev det imidlertid tydeligt,
at den regelbaserede finanspolitiske ramme på EU-plan skulle suppleres med bindende
bestemmelser på nationalt plan, som kan fremme en sund finanspolitik i alle medlemsstater og
fungere som en varig mekanisme til at forebygge uforholdsmæssigt store underskud.
I den forbindelse blev der set på, hvorvidt EU-retten kan lægges til grund for sådanne
nationale regler. Kommissionen gik på daværende tidspunkt stærkt ind for at foretage
yderligere reformer af den økonomiske styring ved hjælp af fællesskabsmetoden
1
. På mødet i
december 2011 lykkedes det imidlertid ikke Det Europæiske Råd at nå til enighed om de
drøftede foranstaltninger. Som følge heraf valgte de medlemsstater, der ønskede at forpligte
sig i fællesskab til sådanne nationale regler, at gøre dette på et mellemstatsligt grundlag,
hvilket førte til undertegnelsen af traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den
Økonomiske og Monetære Union (TSSS) som et første skridt hen imod indarbejdelsen af dens
bestemmelser i traktaterne så hurtigt som muligt.
TSSS blev undertegnet den 2. marts 2012 af 25 kontraherende parter (alle medlemsstater
undtagen Tjekkiet og Det Forenede Kongerige
2
), og den trådte i kraft den 1. januar 2013.
Dens hjørnesten er afsnit III, som indeholder den såkaldte finanspagt. Den vigtigste
bestemmelse pålægger de kontraherende parter at indarbejde en regel om et ligevægtigt
(konjunkturkorrigeret) budget i bindende og varige nationale bestemmelser, helst i
forfatningen. Reglen afspejler den bestemmelse, der ligger til grund for den forebyggende del
af stabilitets- og vækstpagten, nemlig den mellemfristede budgetmålsætning. 22
kontraherende parter er bundet af finanspagten (alle eurolande samt på frivillig basis
Bulgarien, Danmark og Rumænien). De øvrige dele af TSSS sigter mod at styrke
samordningen af de økonomiske politikker og at forbedre styringen i euroområdet.
De berørte parter har altid betragtet den mellemstatslige fremgangsmåde, der blev anvendt
ved vedtagelsen af TSSS, som en måde hvorpå man hurtigt kunne tage nødvendige skridt, på
et tidspunkt hvor krisen var på sit højeste, og alle fremskridt blev blokeret i Det Europæiske
Råd. De kontraherende parter blev således enige om at søge at indarbejde de centrale
bestemmelser i TSSS i EU-retten senest fem år efter ikrafttrædelsen, dvs. den 1. januar 2018.
Denne politiske aftale fremgår af artikel 16: "Senest
inden fem år efter denne traktats
ikrafttrædelse skal der på grundlag af en vurdering af erfaringen med dens gennemførelse
tages de nødvendige skridt i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Union og
1
2
Erklæring fra kommissionsformand José Manuel Barroso på pressekonferencen efter mødet mellem stats-
og regeringslederne i euroområdet den 27. oktober 2011 (SPEECH/11/713).
Kroatien var ikke medlem af Den Europæiske Union, da TSSS blev undertegnet, og har indtil videre ikke
undertegnet den.
DA
1
DA
kom (2017) 0824 - Ingen titel
1830555_0003.png
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at indarbejde denne
traktats indhold i Den Europæiske Unions retlige rammer".
I Kommissionens oplæg fra maj 2017 om en dybere økonomisk og monetær Union
3
blev der
mindet om denne aftale, og der blev hentydet til den mulige indarbejdning af finanspagten i
EU-retten mellem 2017 og 2019. I sin tale om Unionens tilstand og i den ledsagende
hensigtserklæring
4
foreslog kommissionsformand Jean-Claude Juncker bl.a. at indarbejde
indholdet af TSSS i EU-retten under hensyntagen til den fleksibilitet, der findes i stabilitets-
og vækstpagten, og som Kommissionen har fremhævet siden januar 2015.
Europa-Parlamentet har også ved adskillige lejligheder opfordret til, at indholdet af TSSS
indarbejdes i traktaterne
5
, idet styringen af en egentlig økonomisk og monetær union (ØMU)
for at være virkelig legitim og demokratisk skal placeres inden for Unionens institutionelle
rammer.
Finanspagten blev vedtaget som en nødløsning i alvorlige krisetider, men dens
grundprincipper er stadig velfunderede — det er i Unionens og euroområdets interesse at
fremme ansvarlige politikker, som forhindrer uforholdsmæssigt store underskud. Nærværende
forslag indgår i et bredere ambitiøst sæt initiativer om at reformere ØMU'en, som fremlægges
af Kommissionen den 6. december 2017. I lyset af den store betydning for fuldførelsen af
ØMU'en imødekommer forslaget det ønske, der blev tilkendegivet af de kontraherende parter
til TSSS, opfordringerne fra Europa-Parlamentet til at integrere bestemmelserne i EU-retten
samt kommissionsformand Jean-Claude Junckers opfordring til sammenhold, effektivitet og
demokratisk ansvarlighed i hans tale om Unionens tilstand i september 2017.
Det foreslåede direktiv styrker medlemsstaternes finanspolitiske ansvarlighed og
budgetstillinger på mellemlang sigt og søger således, sideløbende med de gældende
bestemmelser i stabilitets- og vækstpagten, at opfylde finanspagtens underliggende mål,
nemlig konvergens hen imod forsvarlige offentlige gældsniveauer. Det vil nemlig tage tid at
absorbere den store gæld, der stadig kan konstateres i dag. Det er derfor afgørende at sikre
fortsat fremgang på både kort og lang sigt.
For at sikre fremskridt i retning af forsvarlige gældsniveauer kræver det, at de årlige
beslutninger vedrørende budgettet har et stærkt fokus på at opfylde og fastholde den
mellemfristede budgetmålsætning. Den budgetmæssige udvikling skal fastslås politisk og
bygge på tiltag, som er under regeringernes kontrol og tager hensyn til de økonomiske
forhold. Hyppige justeringer af udviklingsmålene undergraver imidlertid troværdigheden og
effektiviteten af enhver strategi for gældsnedbringelse. Bl.a. på grund af de ekstraordinære
økonomiske omstændigheder, der herskede, da finanspagten trådte i kraft, er
budgetpolitikkerne endnu ikke blevet bragt ind på en sådan fast mellemfristet udviklingskurs.
Efterhånden som de økonomiske forhold nu igen er ved at være normale, er tiden kommet til
at føre dette ønske ud i livet og styrke det yderligere.
Som det også fremføres i oplægget om ØMU'en, skal ØMU'en og dens fuldførelse være åben
for alle medlemsstater. De visioner, der skabes for euroområdet, bør også skabes for — og
sammen med — de medlemsstater, der ventes at tilslutte sig euroen i fremtiden. Det er
afgørende for en velfungerende fællesvaluta. Direktivet bør derfor gælde for såvel de
medlemsstater, der har euroen som valuta, som de øvrige medlemsstater, der ønsker at
deltage.
3
4
5
COM(2017) 291 af 31.5.2017.
Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand 2017 den 13. september 2017 (SPEECH/17/3165).
Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2013 om konstitutionelle problemer i forbindelse med
forvaltning på flere niveauer i Den Europæiske Union (P7_TA(2013)0598) og beslutning af 24. juni 2015
om gennemgang af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer (P8_TA(2015)0238).
DA
2
DA
kom (2017) 0824 - Ingen titel
1830555_0004.png
Artikel 3 i TSSS (som udgør en del af finanspagten) er set ud fra et ØMU-perspektiv langt
den vigtigste bestemmelse, da den tilsigter at imødekomme behovet for at bevare sunde og
holdbare offentlige finanser og at forhindre offentlige underskud og offentlig gæld i at blive
uforholdsmæssigt store. I henhold til artikel 3, stk. 1, har de kontraherende parter forpligtet
sig til at opretholde ligevægt eller overskud på budgettet med en nedre grænse for det
strukturelle underskud på 0,5 % af BNP, hvilket kan være 1,0 % af BNP for medlemsstater
med en gæld, der ligger betydeligt under 60 % af BNP, og for hvilke der er en lav risiko med
hensyn til de offentlige finansers holdbarhed. Denne regel om et ligevægtigt budget skal
ledsages af en korrektionsmekanisme, der udløses automatisk i tilfælde af en væsentlig
afvigelse. I henhold til artikel 3, stk. 2, skal de kontraherende parter indarbejde disse regler i
deres nationale retssystemer. Andre bestemmelser i TSSS er enten allerede blevet indarbejdet
i EU-retten (navnlig i twopacken hvad angår euroområdet) eller vil kræve en ændring af
traktaterne, eller også egner de sig ikke til at blive indarbejdet af forskellige årsager (f.eks.
gentager nogle bestemmelser allerede gældende EU-ret). Derfor er det "materielle indhold",
der bør indarbejdes i EU-retten, koncentreret i artikel 3 i TSSS.
Der er mange fornuftige grunde til at indlemme indholdet af TSSS i EU's finanspolitiske
ramme. Ved at indgå i en overordnet EU-ramme for økonomisk styring i stedet for det
nuværende mellemstatslige setup vil det forenkle lovgivningsrammen og garantere en mere
effektiv og systematisk overvågning af anvendelsen og håndhævelsen af budgetreglerne på
både EU-plan og på nationalt plan. Det mindsker samtidig risikoen for gentagelser og
modstridende tiltag, som er en automatisk følge af, at der sideløbende med mellemstatslige
aftaler findes mekanismer under EU-retten. En samlet overordnet ramme, som styres efter
EU-retten, vil desuden fremme en sammenhængende og koordineret udvikling af budgetregler
på EU-plan og på nationalt plan inden for den bredere proces med at udbygge ØMU'en. Frem
for alt, og som det også anføres i de fem formænds rapport om gennemførelse af Europas
Økonomiske og Monetære Union
6
, vil en integration i EU-retten af alle de mellemstatslige
ordninger, der blev skabt under krisen, øge den demokratiske ansvarlighed og legitimitet i
hele Unionen.
Det foreslåede direktiv bygger på en forståelse af, at EU's finanspolitiske ramme umuligt kan
anvendes effektivt, hvis den udelukkende bygger på en topstyret tilgang. Eftersom den
finanspolitiske beslutningsproces i EU er meget decentraliseret, og da der er et generelt behov
for et nationalt ansvar for budgetregler, er det afgørende, at målsætningerne for den
finanspolitiske samordning inden for rammerne af ØMU'en også er afspejlet i
medlemsstaternes finanspolitiske rammer. Rådets direktiv 2011/85/EU
7
fastsætter allerede
mindstekravene for medlemsstaternes finanspolitiske rammer, men med TSSS styrkede de
kontraherende parter grundlaget for ansvarlige finanspolitikker gennem et krav om at
indarbejde en regel om et ligevægtigt budget ved hjælp af "[nationale]
bindende og varige
bestemmelser, helst i forfatningen, eller på anden måde, der sikrer, at de fuldt ud overholdes
og efterleves gennem hele den nationale budgetproces".
Ud fra samme tanke pålægger nærværende forslag medlemsstaterne en pligt til at fastlægge en
ramme med bindende og varige numeriske budgetregler, der samtidig med at være i
overensstemmelse med de budgetregler, der følger af EU-retten, også kan tage hensyn til de
enkelte medlemsstaters særlige kendetegn. Denne ramme bør sikre en mere ansvarlig
finanspolitik og fremme overensstemmelse med de budgetmæssige forpligtelser, der følger af
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Den bør sørge for, at den
6
7
Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union, rapport af 22. juni 2015 af Jean-Claude
Juncker i nært samarbejde med Donald Tusk, Jeroen Dijsselbloem, Mario Draghi og Martin Schulz.
Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer
(EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41). Rådets direktiv 2011/85/EU indgår i sixpacken.
DA
3
DA
kom (2017) 0824 - Ingen titel
1830555_0005.png
offentlige gæld nærmer sig et forsvarligt niveau (dvs. referenceværdien i protokol nr. 12 om
proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til
traktaterne), navnlig ved hjælp af en fast mellemfristet målsætning for den strukturelle saldo,
som er bindende for de nationale myndigheder i forbindelse med den årlige vedtagelse af
budgettet. En sådan målbaseret tilgang afspejler et fælles ønske om at sikre holdbarheden i de
offentlige finanser, som skinner igennem i både de nationale budgetregler og -mekanismer og
i EU's finanspolitiske ramme. Det mellemfristede perspektiv skal skabe et mere solidt
grundlag for sunde finanspolitikker, idet de fleste finanspolitiske foranstaltningers
budgetvirkninger rækker langt ud over det årlige budgetforløb. På samme måde bør det
mellemfristede finanspolitiske perspektiv indregne gennemførelsen af større strukturreformer,
som har en konstaterbar positiv indvirkning på holdbarheden af de offentlige finanser på lang
sigt.
Hvis budgetlægningen ikke bygger på et mellemfristet ankerpunkt, bør budgetplanerne
indeholde et mellemfristet udviklingsmål for udgifterne minus diskretionære foranstaltninger
på indtægtssiden, der stemmer overens med den mellemfristede målsætning eller
tilpasningsstien i retning deraf. For at sikre et større nationalt ejerskab af finanspolitikken og
afspejle særlige forhold i de enkelte medlemsstater bør dette udviklingsmål fastsættes for hele
valgperioden som fastsat i den nationale forfatning, så snart en ny regering træder til. Det er
vigtigt, at de årlige budgetter derefter holder sig til dette udviklingsmål gennem hele perioden.
Af hensyn til troværdigheden af den mellemfristede målsætning og det dertil knyttede
driftsmål bør der være effektive midler til at sætte ind mod manglende overholdelse. Der kan
opstå ekstraordinære omstændigheder, som forårsager en midlertidig afvigelse fra den
mellemfristede målsætning eller tilpasningsstien i retning heraf, men væsentlige konstaterede
afvigelser skal korrigeres ved en automatisk aktivering af en forudfastsat mekanisme, som
navnlig kan kompensere for afvigelser fra det mellemfristede udviklingsmål for udgifterne.
Tendensen til at oparbejde underskud og mere generelt den procykliske politik, som kan
konstateres i adskillige medlemsstater, er til skade for en langsigtet forsvarlig budgetpolitik.
Der er i dag etableret budgetregler og uafhængige finanspolitiske institutioner, som skal
hjælpe med at imødegå disse udfordringer. Erfaringerne har vist, at budgetregler, der ledsages
af uafhængige overvågningsordninger, indebærer øget gennemsigtighed, bedre
budgetresultater og lavere omkostninger i forbindelse med finansiering af offentlig gæld. Det
foreslåede direktiv indeholder derfor bestemmelser, der inddrager de uafhængige
finanspolitiske institutioner i overvågningen af overensstemmelse med de numeriske
budgetregler (f.eks. ved at undersøge hensigtsmæssigheden af den mellemfristede
budgetmæssige udvikling), samt i overvågningen af, hvordan korrektionsmekanismen
aktiveres og anvendes. Hvis de uafhængige finanspolitiske institutioner konstaterer væsentlige
afvigelser fra den mellemfristede målsætning eller tilpasningsstien i retning heraf, bør de rette
en henstilling til de nationale budgetmyndigheder om hurtigt at aktivere
korrektionsmekanismen og foretage en vurdering af de planlagte korrigerende foranstaltninger
og gennemførelsen heraf. Sådanne offentligt tilgængelige vurderinger, der er foretaget af de
uafhængige finanspolitiske institutioner i forbindelse med deres virke, kombineret med en
pligt for medlemsstaternes budgetmyndigheder til at efterleve disse henstillinger eller give en
begrundelse for ikke at gøre det, vil forøge de omdømmemæssige omkostninger ved
manglende efterlevelse og således øge troværdigheden af den mellemfristede budgetmæssige
udvikling og chancerne for at holde sig til den. Med sixpacken, twopacken og TSSS
8
er der
8
Ifølge TSSS opfordres Kommissionen til at fremlægge en rapport for de kontraherende parter i
finanspagten om de foranstaltninger, som de hver især har truffet i medfør af artikel 3, stk. 2, i samme
traktat. Den 22. februar 2017 vedtog Kommissionen således en meddelelse og en rapport med en
DA
4
DA
kom (2017) 0824 - Ingen titel
1830555_0006.png
allerede blevet oprettet uafhængige finanspolitiske institutioner i næsten alle medlemsstater,
og derfor vil det foreslåede direktiv næppe kræve oprettelse af nye strukturer, skønt der kan
være behov for at ændre disse institutioners nuværende beføjelser eller for at give dem øget
adgang til oplysninger eller flere ressourcer.
Det foreslåede direktiv indeholder detaljerede bestemmelser om korrektionsmekanismernes
specifikke kendetegn og de elementer, der er nødvendige for de uafhængige finanspolitiske
institutioners setup og specifikke opgaver, der følger af nærværende forslag. Disse indbefatter
nogle af de centrale aspekter af de fælles principper for nationale finanspolitiske
korrektionsmekanismer
9
, som medlemsstaterne tog udgangspunkt i ved vedtagelsen af
foranstaltninger i medfør af artikel 3, stk. 2, i TSSS.
Det foreslåede direktiv berører ikke tilsagnet i artikel 7 i TSSS fra de kontraherende parter,
der har euroen som valuta, om at koordinere deres holdning forud for en afstemning i Rådet
om forslag eller henstillinger fremsat af Kommissionen som led i en procedure i forbindelse
med uforholdsmæssigt store underskud. Det bibeholder ligeledes den praksis, der er fastsat i
artikel 13 i TSSS, hvorefter Europa-Parlamentet og de kontraherende parters nationale
parlamenter kan afholde drøftelser inden for rammerne af interparlamentariske møder.
Sådanne drøftelser er med til at øge den demokratiske ansvarlighed i forbindelse med
Unionens økonomiske styring.
Sammenhæng med de gældende regler i EU
Det vigtigste instrument til finanspolitisk samordning og overvågning i Unionen og
euroområdet er stabilitets- og vækstpagten, som gennemfører traktaternes bestemmelser om
budgetdisciplin. Finanspagten svarer i mange henseender til den forebyggende del af
stabilitets- og vækstpagten. Reglen om et ligevægtigt strukturelt budget afspejler i vid
udstrækning bestemmelserne om den mellemfristede budgetmålsætning, der er fastsat i artikel
2a i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger
samt overvågning og samordning af økonomiske politikker
10
.
Det foreslåede direktiv introducerer en ramme med numeriske budgetregler og ledsagende
specifikationer, som ikke alene er forenelig med stabilitets- og vækstpagten, men netop skal
supplere den. Denne ramme skal fremme medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser
efter TEUF hvad angår budgetpolitikken, hvilket bl.a. betyder, at den mellemfristede
målsætning, der efter planen skal fungere som ankerpunkt for den nationale budgetprocedure
med henblik på at sikre et holdbart gældsniveau, skal være i overensstemmelse med den
mellemfristede budgetmålsætning, der er fastsat i artikel 2a i Rådets forordning (EF) nr.
1466/97. For at tage hensyn til den fleksibilitet, der er indbygget i stabilitets- og vækstpagtens
bestemmelser, og til pagtens proceduremæssige krav indeholder dette forslag særlige
bestemmelser, som giver mulighed for at tage hensyn til medlemsstaternes gennemførelse af
strukturreformer, der har positive virkninger på de offentlige finansers langsigtede
holdbarhed.
2.
RESULTATER AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER
Artikel 16 i TSSS og dens ledsagende betragtning udtrykker de kontraherende parters
utvetydige ønske om hurtigst muligt at indarbejde indholdet af nævnte traktat i EU-retten.
vurdering af de relevante nationale foranstaltningers overensstemmelse (C(2017) 1201 final). Den
indeholder nærmere oplysninger om de uafhængige finanspolitiske institutioner i de kontraherende parter.
Se Kommissionens meddelelse: Fælles principper for nationale finanspolitiske korrektionsmekanismer
(COM(2012) 342 final).
Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt
overvågning og samordning af økonomiske politikker (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1).
9
10
DA
5
DA
kom (2017) 0824 - Ingen titel
Med dette forslag følger Kommissionen op på dette ønske fra de 25 medlemsstater, som er
kontraherende parter. Kommissionen annoncerede første gang sin hensigt om at tage et sådant
initiativ og agere på tilsagnet i oplægget om en dybere økonomisk og monetær union, hvori
den mindede om aftalen mellem de kontraherende parter om at indarbejde indholdet af TSSS i
EU-retten. I sin tale om Unionens tilstand og i den ledsagende hensigtserklæring annoncerede
kommissionsformand Jean-Claude Juncker, at pakken om udbygning af ØMU'en, som
fremsættes den 6. december 2017, vil indeholde et forslag om en sådan indarbejdelse.
Det foreslåede direktiv bygger på Kommissionens indgående kendskab til finanspagtens
udformning (og særligt dens vekselvirkninger med Unionens finanspolitiske rammer) og tager
udgangspunkt i den måde, hvorpå de berørte medlemsstater har indarbejdet den i deres
nationale ret. Kommissionen afholdt omfattende høringer med de berørte medlemsstater som
led i forberedelserne til sin rapport fra februar 2017 om vurdering af overensstemmelsen af de
nationale bestemmelser, der er gennemført af de kontraherende parter, som er bundet af
finanspagten. Disse bilaterale drøftelser har givet Kommissionen bred indsigt i, hvordan
parternes retlige og institutionelle foranstaltninger gennemfører reglerne i artikel 3 i TSSS.
I forbindelse med medlemsstaternes drøftelser om finanspagten i Rådet (økonomi og finans)
og i de forberedende udvalg, navnlig om vurderingen af de nationale
gennemførelsesbestemmelsers overensstemmelse, kom medlemsstaterne også ind på
spørgsmålet om indarbejdelse af finanspagten i EU-retten og genkaldte sig behovet for at tage
skridt i denne retning inden den 1. januar 2018.
3.
JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET
Retsgrundlag
Det foreslåede direktiv har hjemmel i artikel 126, stk. 14, andet afsnit, i TEUF. Formålet med
styrkelsen af den finanspolitiske ansvarlighed og den mellemfristede budgetmæssige
udvikling i medlemsstaterne er at supplere og styrke de gældende politiske rammer til at
forebygge uforholdsmæssigt store underskud som fastsat i artikel 126 i TEUF. Det foreslåede
direktiv ændrer ikke de materielle eller proceduremæssige regler i stabilitets- og vækstpagten,
men det forbedrer deres anvendelighed. Forslaget gælder for alle eurolandene og indeholder
en tilvalgsklausul for medlemsstater uden for euroområdet.
Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i
traktaten om Den Europæiske Union. Dets mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne og kan bedre nås på EU-plan. Det foreslåede direktiv er begrænset til, hvad
der er nødvendigt for at nå nævnte mål.
DA
6
DA
kom (2017) 0824 - Ingen titel
1830555_0008.png
2017/0335 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om bestemmelser til styrkelse af den finanspolitiske ansvarlighed og den mellemfristede
budgetmæssige udvikling i medlemsstaterne
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126,
stk. 14, andet afsnit,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank,
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal medlemsstaterne
betragte deres økonomiske politik som et spørgsmål af fælles interesse, deres
budgetpolitik skal styres af behovet for sunde offentlige finanser, og deres økonomiske
politik må ikke bringe Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare.
(2) Stabilitets- og vækstpagten omfatter det multilaterale overvågningssystem og den
overvågning og samordning af økonomiske politikker, der er fastlagt i Rådets
forordning (EF) nr. 1466/97
11
, samt proceduren til at undgå uforholdsmæssigt store
offentlige underskud, som er fastlagt i artikel 126 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde og yderligere præciseret i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97
12
.
Stabilitets- og vækstpagten er blevet yderligere forstærket ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011
13
og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011
14
.
Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011
15
blev der tilføjet et
system med effektive, forebyggende og gradvise håndhævelsesmekanismer, hvorved der
kan pålægges sanktioner mod medlemsstater, der har euroen som valuta.
11
12
13
14
15
Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt
overvågning og samordning af økonomiske politikker (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1).
Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af
proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af
Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning
og samordning af økonomiske politikker (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12).
Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97
om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt
store underskud (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv
håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1).
DA
7
DA
kom (2017) 0824 - Ingen titel
1830555_0009.png
(3)
Med henblik på at fremme medlemsstaternes indfrielse af deres forpligtelser i henhold
til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde inden for budgetpolitik blev der
med Rådets direktiv 2011/85/EU
16
fastlagt detaljerede regler vedrørende kendetegnene
ved medlemsstaternes budgetrammer.
På grund af den større indbyrdes afhængighed mellem de medlemsstater, der har euroen
som valuta, og deres følsomhed over for afsmittende virkninger fra hinandens
budgetpolitikker blev der med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
472/2013
17
og (EU) nr. 473/2013
18
indført en række forbedringer af
budgetkoordineringen og -overvågningen for yderligere at fremme den økonomiske
integration, konvergens og samordning mellem medlemsstaterne.
Med det formål at styrke grundlaget for budgetdisciplin gennem hele konjunkturforløbet
undertegnede og ratificerede 25 medlemsstater den 2. marts 2012 en mellemstatslig
traktat om stabilitet, samordning og styring (TSSS) i Den Økonomiske og Monetære
Union. Afsnit III i TSSS, den såkaldte finanspagt, er bindende for de medlemsstater, der
har euroen som valuta, samt, på frivillig basis, for Bulgarien, Danmark og Rumænien
(herefter tilsammen benævnt "de kontraherende parter"), og det pålægger de
kontraherende parter en pligt til i deres nationale ret at indarbejde en regel om et
ligevægtigt strukturelt budget, som indeholder en korrektionsmekanisme, der udløses
automatisk i tilfælde af en væsentlig afvigelse og overvåges af uafhængige institutioner.
De kontraherende parter udtrykte ønske om at anvende dette mellemstatslige instrument
på midlertidig basis. Dette ønske fremgår af artikel 16 i TSSS, hvori det fastsættes, at
der senest inden fem år efter traktatens ikrafttrædelse skal tages de nødvendige skridt
med henblik på at indarbejde traktatens indhold i EU-retten. Der bør derfor indføres
bestemmelser i EU-retten til at give indholdet af TSSS virkning.
Med henblik på at opretholde sunde og holdbare offentlige finanser og forhindre
uforholdsmæssigt store offentlige underskud som foreskrevet i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde og samtidig øge hele euroområdets robusthed bør de
medlemsstater, der har euroen som valuta, i deres nationale ret have specifikke
bestemmelser til at styrke deres finanspolitiske ansvarlighed og den mellemfristede
budgetmæssige udvikling, der går videre end bestemmelserne i direktiv 2011/85/EU.
Eftersom den økonomiske og finansielle krise har efterladt adskillige medlemsstater
med et stort offentligt gældsefterslæb, vil en ramme med numeriske finanspolitiske
regler, som er specifikke for hver enkelt medlemsstat og har til formål at fremme en
ansvarlig finanspolitik, og som samtidig effektivt fremmer indfrielsen af
budgetforpligtelserne som foreskrevet i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, bidrage til at sikre konvergens i retning af forsvarlige offentlige
gældsniveauer. En sådan ramme bør navnlig fungere, ved at der fastsættes en
mellemfristet målsætning om strukturel ligevægt, der er bindende for de nationale
budgetmyndigheder og deres årlige beslutninger. Mellemfristede målsætninger for
budgetstillingen giver mulighed for at tage hensyn til forskellige gældskvoter og
holdbarhedsrisici i medlemsstaterne og for at bringe gældsudviklingen på en fast kurs i
Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer
(EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den
økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af
alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser
om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt
store underskud i medlemsstaterne i euroområdet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11).
(4)
(5)
(6)
(7)
16
17
18
DA
8
DA
kom (2017) 0824 - Ingen titel
retning af de referenceværdier, der er fastsat i artikel 1 i protokol nr. 12 om proceduren i
forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, som er knyttet som bilag til
traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde.
(8)
Med henblik på at opfylde og fastholde den mellemfristede strukturelle målsætning bør
medlemsstaterne fastlægge en konsistent tilpasningssti, der bygger på variabler, som
budgetmyndighederne har kontrol over. En national budgetplanlægning, der er
underbygget af fastlagte udviklingsmål for de offentlige udgifter, som tager hensyn til
indvirkningen af diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, fremmer effektivitet,
gennemsigtighed og ansvarlighed i overvågningen af den finanspolitiske udvikling. For
at sikre en tæt forbindelse mellem planerne og de overordnede budgetresultater på
mellemlang sigt og en øget følelse af nationalt ejerskab af finanspolitikken bør der
fastlægges mellemfristede udviklingsmål for de offentlige udgifter, minus diskretionære
foranstaltninger på indtægtssiden, for en hel valgperiode som fastsat i hver enkelt
medlemsstats forfatning. Disse udviklingsmål bør fastlægges, så snart en ny regering
træder til, og de årlige budgetter bør stemme overens med udviklingsmålene for de
offentlige finanser med henblik på at sikre en fast konvergens i retning af den
mellemfristede målsætning.
Gennemførelsen af større strukturreformer, som fremmer holdbarheden på lang sigt, kan
på grund af deres fremtidige positive virkninger berettige en ændring af tilpasningsstien
i retning af den mellemfristede målsætning, forudsat at de har en konstaterbar positiv
budgetvirkning, som bekræftes ved den vurdering, der foretages i overensstemmelse
med stabilitets- og vækstpagtens proceduremæssige krav. Med henblik på at fremme
økonomisk stabilisering bør ekstraordinære omstændigheder — i form af et alvorligt
økonomisk tilbageslag for euroområdet eller hele Unionen eller usædvanlige
begivenheder, der ligger uden for den berørte medlemsstats kontrol, og som har
afgørende virkning på de samlede offentlige finanser — berettige en midlertidig
afvigelse fra den mellemfristede målsætning eller fra tilpasningsstien i retning heraf,
forudsat at denne afvigelse ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang
sigt i fare.
(9)
(10) Hvis de væsentlige afvigelser fra den mellemfristede målsætning eller fra
tilpasningsstien i retning heraf ikke afhjælpes på passende vis, svækkes budgetplanernes
troværdighed, og det risikerer at bringe udviklingen i den offentlige gæld ud af kurs.
Med henblik på at øge troværdigheden af medlemsstaternes engagement i opfyldelsen af
den mellemfristede målsætning bør en korrektionsmekanisme automatisk blive
aktiveret, hvis der konstateres en væsentlig afvigelse. En troværdig
korrektionsmekanisme bør fastlægge, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at
korrigere afvigelsen inden for en fast periode, idet der tages hensyn til arten og
størrelsen af afvigelsen. Navnlig bør korrektionsmekanismen kompensere for afvigelser
i de mellemfristede udviklingsmål for de offentlige udgifter minus diskretionære
foranstaltninger på indtægtssiden.
(11) Uafhængige organer med ansvar for overvågning af de offentlige finanser i
medlemsstaterne er en uomtvistelig del af effektive finanspolitiske rammer. Med
henblik på at fremme budgetdisciplin og øge troværdigheden af finanspolitikken bør
disse organer foretage uafhængige vurderinger af rammen med numeriske budgetregler,
navnlig den mellemfristede budgetmæssige udvikling, og overvåge overholdelsen af
denne ramme samt aktiveringen og anvendelsen af den tilknyttede
korrektionsmekanisme.
DA
9
DA
kom (2017) 0824 - Ingen titel
(12) Styrket national finanspolitisk ansvarlighed og bindende flerårige mål for den
budgetmæssige udvikling kræver, at de finanspolitiske institutioner er uafhængige og
råder over deres egne ressourcer, så de aktivt kan overvåge budgetudviklingen og
fremsætte henstillinger gennem hele det mellemfristede budgetforløb, især hvis der
konstateres en væsentlig afvigelse fra den mellemfristede målsætning eller fra
tilpasningsstien i retning heraf. For at øge troværdigheden og gennemførelsen af den
mellemfristede målsætning, samt af dens underliggende udviklingsmål for de offentlige
udgifter og den tilknyttede korrektionsmekanisme i tilfælde af væsentlige afvigelser, bør
medlemsstaternes budgetmyndigheder efterleve de henstillinger, der fremsættes i de
uafhængige organers vurderinger, eller offentligt begrunde, hvorfor de har besluttet ikke
at efterleve dem. I den forbindelse kan det være afgørende at forankre dette princip i
national ret.
(13) Med henblik på at give størst mulig kraft til det fælles mål for de nationale budgetregler
og -mekanismer og Unionens finanspolitiske ramme, nemlig konvergens i retning af
forsvarlige gældsniveauer, bør medlemsstaterne gennemføre reglerne i dette direktiv
ved at indføre bindende og varige bestemmelser, fortrinsvis i forfatningen eller på anden
måde, der sikrer, at de fuldt ud overholdes og efterleves gennem hele det nationale
budgetforløb.
(14) Det Europæiske Råd konkluderede på sit møde den 19. oktober 2012, at processen hen
imod en styrket økonomisk og monetær union skulle bygge på EU's institutionelle og
retlige rammer og være kendetegnet ved åbenhed og gennemsigtighed over for
medlemsstaterne uden for euroområdet. Nationale foranstaltninger til at styrke den
finanspolitiske ansvarlighed i disse medlemsstater vil fremme deres vedtagelse af
euroen, og derfor bør de mekanismer, der indføres med dette direktiv, være åbne for alle
de medlemsstater, der ønsker at deltage. Det bør således fastsættes, at dette direktiv
finder anvendelse for de medlemsstater uden for euroområdet, som træffer beslutning
om at deltage.
(15) Det bør bemærkes, at de kontraherende parter, der har euroen som valuta, i henhold til
artikel 7 i TSSS har forpligtet sig til at støtte forslag og henstillinger fra Kommissionen,
hvis den som led i en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
konstaterer, at en medlemsstat, der har euroen som valuta, overskrider gældskriteriet,
medmindre et kvalificeret flertal af disse medlemsstater, beregnet ved analogi efter de
relevante bestemmelser i de traktater, der danner grundlag for Unionen, uden
hensyntagen til den berørte kontraherende parts holdning er imod forslaget eller
henstillingen.
(16) Skønt indarbejdelsen af indholdet af TSSS i EU-retten i sin nuværende form ikke
omfatter en ændring af de beslutningsprocedurer, der er fastlagt i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, bør dette direktiv ikke berøre de forpligtelser, der er
indgået mellem de kontraherende parter efter artikel 7 i TSSS.
(17) I henhold til artikel 13 i TSSS drøftes budgetpolitikken og andre spørgsmål, der er
omfattet af nævnte traktat, inden for rammerne af interparlamentariske møder mellem
Europa-Parlamentet og de kontraherende parters nationale parlamenter som fastsat i
afsnit II i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,
der er knyttet som bilag til traktaterne. Dette direktiv bør ikke berøre denne praksis,
eftersom sådanne drøftelser er med til at øge den demokratiske ansvarlighed i
forbindelse med Unionens økonomiske styring.
(18) Dette direktiv bør forstærke effektiviteten af stabilitets- og vækstpagten ved i endnu
højere grad at forankre den i medlemsstaternes nationale ret og samtidig mindske den
DA
10
DA
kom (2017) 0824 - Ingen titel
1830555_0012.png
mulige risiko for gentagelser og modstridende tiltag, som er en automatisk følge af, at
der sideløbende med mellemstatslige aftaler findes mekanismer under EU-retten. De
materielle og processuelle regler i stabilitets- og vækstpagten bør ikke blive påvirket af
dette direktiv.
(19) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne
og Kommissionen om forklarende dokumenter
19
har medlemsstaterne forpligtet sig til i
tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger
ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs
bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I
forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter
er berettiget.
(20) Målet for det påtænkte tiltag, nemlig at styrke den finanspolitiske ansvarlighed ved at
fastlægge mere bindende mål for den mellemfristede budgetmæssige udvikling på
nationalt plan, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor
bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv
ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at opfylde dette mål —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1.
Dette direktiv fastsætter bestemmelser til styrkelse af den finanspolitiske ansvarlighed
og den mellemfristede budgetmæssige udvikling i medlemsstaterne med henblik på at
sikre opfyldelse af forpligtelserne vedrørende forebyggelse af uforholdsmæssigt store
offentlige underskud.
Dette direktiv gælder for de medlemsstater, der har euroen som valuta, samt andre
medlemsstater, jf. artikel 4.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv anvendes definitionerne af "offentlig", "underskud" og "gæld" i artikel 2 i
protokol nr. 12 om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er
knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde.
Desuden forstås ved:
a)
"ekstraordinære omstændigheder": en usædvanlig begivenhed, som ligger uden for den
berørte medlemsstats kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede
offentlige finanser, eller et alvorligt økonomisk tilbageslag for euroområdet eller
Unionen som helhed
"uafhængige organer": strukturelt uafhængige organer eller organer, som er udstyret
med funktionel autonomi i forhold til medlemsstatens budgetmyndigheder, og som er
2.
b)
19
EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
DA
11
DA
kom (2017) 0824 - Ingen titel
understøttet af nationale lovbestemmelser, der sikrer en høj grad af funktionel autonomi
og ansvarlighed
c)
"strukturel
saldo":
den
konjunkturkorrigerede
engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger.
offentlige
saldo
minus
Artikel 3
Finanspolitisk ansvarlighed og mellemfristet budgetmæssig udvikling
1.
Hver medlemsstat indfører en ramme med bindende og varige numeriske finanspolitiske
regler, som er specifikke for den enkelte medlemsstat, øger dens finanspolitiske
ansvarlighed og effektivt fremmer indfrielse af dens forpligtelser som foreskrevet i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på det budgetpolitiske område
inden for en flerårig horisont for den samlede offentlige forvaltning. Denne ramme skal
navnlig indeholde følgende regler:
(a)
der skal fastsættes en mellemfristet målsætning for den strukturelle saldo for at
sikre, at den offentlige gæld i forhold til bruttonationalproduktet i
markedspriser ikke overskrider den referenceværdi, der er fastsat i artikel 1 i
protokol nr. 12 om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store
underskud, eller at den nærmer sig referenceværdien i et passende tempo
budgetplanlægningen skal indeholde et mellemfristet udviklingsmål for de
offentlige udgifter, fratrukket diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden,
som er foreneligt med den mellemfristede målsætning eller tidshorisonten for
konvergens i retning heraf. Dette udviklingsmål fastsættes, så snart en ny
regering træder til i medlemsstaten, for hele valgperioden som fastsat i den
pågældende medlemsstats forfatning, og de årlige budgetter skal derefter holde
sig til dette udviklingsmål gennem hele perioden.
de årlige budgetter skal sikre overensstemmelse med den mellemfristede
målsætning, der er omhandlet i stk. 1, litra a), eller konvergens i retning heraf,
navnlig ved at sikre overholdelse af det udviklingsmål for de offentlige
udgifter, der er omhandlet i stk. 1, litra b). Ved fastlæggelsen af
tilpasningsstien i retning af den mellemfristede målsætning og i
overensstemmelse med de proceduremæssige krav i EU-reglerne kan
medlemsstaterne tage hensyn til gennemførelsen af større strukturreformer,
som har direkte positive budgetmæssige virkninger på lang sigt, bl.a. ved at
øge den potentielle holdbare vækst, og som derfor har en konstaterbar
indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt
der skal automatisk aktiveres en korrektionsmekanisme i tilfælde af en
væsentlig afvigelse fra den mellemfristede målsætning eller tilpasningsstien i
retning heraf. Denne mekanisme skal omfatte en pligt til at gennemføre
foranstaltninger med henblik på at korrigere afvigelsen over en fast periode,
idet der tages hensyn til arten og størrelsen af afvigelsen, og hvor der særligt
kompenseres for afvigelser fra udviklingsmålet for de offentlige finanser som
omhandlet i stk. 1, litra b).
(b)
2.
Den i stk. 1 omhandlede ramme skal indeholde følgende specifikationer:
(a)
(b)
3.
Medlemsstaterne sikrer, at en midlertidig afvigelse fra den mellemfristede målsætning
eller tilpasningsstien i retning heraf, med en tilsvarende justering af udviklingsmålet for
de offentlige udgifter som omhandlet i stk. 1, litra b), alene er berettiget i tilfælde af
DA
12
DA
kom (2017) 0824 - Ingen titel
ekstraordinære omstændigheder, forudsat at en sådan afvigelse ikke bringer den
finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. En midlertidig afvigelse som følge
af ekstraordinære omstændigheder betragtes ikke som væsentlig ved anvendelse af stk.
2, litra b), og indebærer ikke aktivering af den korrektionsmekanisme, der er omhandlet
i stk. 2, litra b).
4.
Medlemsstaterne udpeger uafhængige organer til at overvåge overholdelsen af de i stk.
1 og 2 omhandlede bestemmelser. De uafhængige organer foretager offentligt
tilgængelige vurderinger af:
(a)
hensigtsmæssigheden af den mellemfristede målsætning, jf. stk. 1, litra a), samt
af udviklingsmålet for de offentlige udgifter, jf. stk. 1, litra b). Denne vurdering
skal særligt tage hensyn til troværdigheden af de underliggende
makroøkonomiske fremskrivninger, detaljeringsgraden af de planlagte
offentlige udgifter og indtægter samt til de større strukturreformers potentielle
direkte positive budgetvirkninger på lang sigt
overholdelsen af den mellemfristede målsætning og af udviklingsmålet for de
offentlige udgifter, herunder tilstedeværelsen af en alvorlig risiko for en
væsentlig afvigelse fra den mellemfristede målsætning eller tilpasningsstien i
retning heraf
forekomster eller ophør af ekstraordinære omstændigheder som omhandlet i
stk. 3.
(b)
(c)
5.
Medlemsstaterne sørger for, at de uafhængige organer i tilfælde af en væsentlig
afvigelse som omhandlet i stk. 2, litra b), opfordrer budgetmyndighederne til at aktivere
korrektionsmekanismen. Efter aktivering af korrektionsmekanismen skal de uafhængige
organer foretage offentligt tilgængelige vurderinger af:
(a)
de planlagte foranstaltningers overensstemmelse med den fastlagte
korrektionsmekanisme, især med hensyn til hvorvidt der kompenseres
tilstrækkeligt for afvigelserne fra udviklingsmålet for de offentlige udgifter, der
er fastlagt i overensstemmelse med stk. 1, litra b)/d)
fremskridt med korrektionen i løbet af den fastlagte tidshorisont
forekomster eller ophør af ekstraordinære omstændigheder, som kan berettige
en midlertidig afvigelse fra korrektionskursen.
(b)
(c)
6.
Medlemsstaterne sikrer, at budgetmyndighederne i den berørte medlemsstat efterlever
de henstillinger, som de uafhængige organer fremsætter i de vurderinger, der er
omhandlet i stk. 4 og 5, eller giver en offentlig begrundelse for, hvorfor de har valgt
ikke at efterleve disse henstillinger.
Medlemsstaterne sørger for, at de i stk. 4 omhandlede uafhængige organer:
(a)
(b)
(c)
(d)
har retlig status i henhold til nationale love eller bindende administrative
bestemmelser
ikke modtager instrukser fra den berørte medlemsstats budgetmyndigheder
eller fra noget andet offentligt eller privat organ
har beføjelse til rettidigt at kommunikere med offentligheden
består af medlemmer, der nomineres og udpeges på basis af deres erfaring og
kvalifikationer inden for offentlige finanser, makroøkonomi og
budgetforvaltning, og at dette foregår ved hjælp af gennemsigtige procedurer
7.
DA
13
DA
kom (2017) 0824 - Ingen titel
(e)
(f)
råder over passende og stabile ressourcer til at varetage deres opgaver effektivt
har omfattende og rettidig adgang til oplysninger med henblik på at varetage
deres opgaver.
Artikel 4
Deltagelse blandt de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta
1.
Enhver medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, er bundet af dette direktiv,
forudsat at den meddeler Kommissionen sin beslutning herom. Denne meddelelse skal
indeholde den dato, fra hvilken den berørte medlemsstat anmoder om at være bundet af
dette direktiv.
Kommissionen offentliggør den meddelelse, der er omhandlet i stk. 1, i
Den Europæiske
Unions Tidende.
Den får virkning på den dato, der er meddelt af den berørte
medlemsstat, eller på datoen for den berørte medlemsstats indførelse af euroen,
afhængigt af hvad der kommer først.
Artikel 5
Rapporter
Senest den 30. juni 2024 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen en rapport for
Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv, som udarbejdes på
grundlag af relevante oplysninger fra medlemsstaterne.
Artikel 6
Afsluttende bestemmelser
1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for
at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 2019. De tilsender straks
Kommissionen disse love og bestemmelser.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
2.
2.
3.
Artikel 7
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 8
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
DA
14
DA
kom (2017) 0824 - Ingen titel
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
DA
15
DA