Europaudvalget 2017
KOM (2017) 2025
Offentligt
1729535_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 1.3.2017
COM(2017) 2025 final
HVIDBOG
OM EUROPAS FREMTID
EU-27 i 2025: overvejelser og scenarier
DA
DA
 kom (2017) 2025 - Ingen titel
KOMMISSIONENS HVIDBOG OM EUROPAS FREMTID
EU-27 i 2025: overvejelser og scenarier
1. Indledning
I flere generationers øjne repræsenterede Europa altid fremtiden.
Det begyndte med Altiero Spinellis og Ernesto Rossis vision. De var blevet holdt som politiske fanger på øen
Ventotene af et fascistisk styre under anden verdenskrig. I deres manifest
For et frit og forenet Europa
tegnede de et
billede af et sted, hvor allierede og modstandere mødtes og sørgede for, at Europas "gamle absurditeter" aldrig
mere vendte tilbage.
For 60 år siden stod EU's stiftende medlemmer inspireret af denne drøm om en fredelig fælles fremtid ud på en
enestående og dristig rejse mod europæisk integration. De var enige om at løse deres konflikter ved
forhandlingsbordet, ikke på slagmarken. I stedet for at forlade sig på kanoner fandt de styrke i lovgivning. De slog ind
på en kurs, hvor andre lande fik mulighed for at slutte sig til dem, så Europa blev genforenet og stærkere.
Derfor er vores urolige fortid afløst af en fredsperiode, der spænder over syv årtier, og af en udvidet Union med
500 mio. borgere, der lever frit i en af verdens mest velstående økonomier. Billederne af skyttegravskrig og
slagmarker i Verdun eller af et kontinent, hvor jerntæppet og Berlinmuren skabte adskillelse, er afløst af billedet af
en Union, som skiller sig ud ved at være et forbillede på fred og stabilitet.
Tidligere generationers ofre bør aldrig glemmes. Menneskelig værdighed, frihed og demokrati kostede blod,
sved og tårer, og dem må vi aldrig give afkald på. Selv om det i dag ikke er alle europæere, der kan forholde sig
til ønsket om at bevare freden på samme måde som deres forældre eller bedsteforældre, binder disse
kerneværdier os fortsat sammen.
EU er nu det område, hvor europæerne kan nyde en enestående mangfoldighed af kultur, ideer og traditioner i
en Union, der dækker fire mio. km2. Hvor de har knyttet livsvarige bånd til andre europæere og kan rejse,
studere og arbejde på tværs af nationale grænser uden at skulle veksle penge. Hvor fordums jernregimenter er
afløst af retsstaten. Hvor der ikke blot tales om lighed, men hvor der fortsat kæmpes for den.
Ikke desto mindre finder mange europæere, at EU enten er for fjern eller blander sig for meget i deres dagligliv.
Andre sætter spørgsmålstegn ved EU's merværdi og spørger, hvordan Europa forbedrer deres levestandard. Og
i for manges øjne levede EU ikke op til forventningerne, da EU tog livtag med den værste finansielle,
økonomiske og sociale krise i efterkrigstiden.
Der er ingen tegn på, at de udfordringer, Europa står over for, er ved at fortage sig. Økonomien er i bedring efter
den globale finanskrise, men det opleves endnu ikke i samme grad af alle. Dele af vores nabolag er ustabile,
hvilket har resulteret i den største flygtningekrise siden anden verdenskrig. Terrorangreb har ramt vores bykerner.
Nye globale magter kommer til syne, mens gamle står over for en ny virkelighed. Og sidste år stemte en af vores
medlemsstater for at forlade Unionen.
Den nuværende situation begrænser dog ikke nødvendigvis Europas fremtidsmuligheder. Opbygningen af EU
har ofte taget afsæt i kriser og mislykkede forsøg. Fra 1950'ernes kuldsejlede Europæiske Forsvarsfællesskab over
1970'ernes valutachok til de seneste årtiers mislykkede tiltrædelser og forkastelser ved folkeafstemning: Europa
har altid stået ved skilleveje, men har til stadighed formået at tilpasse sig og udvikle sig.
Alene i de seneste 25 år har Maastrichttraktaten, Amsterdamtraktaten og Nicetraktaten betydet dybtgående
reformer og ændringer af EU, som er vokset til over dobbelt størrelse. Med Lissabontraktaten og den årtier lange
debat, som gik forud, er der indledt et nyt kapitel i europæisk integration, som stadig indeholder et uudnyttet
potentiale.
Som det gjaldt generationerne før os, duer det ikke at gå til de opgaver, der venter os, med nostalgi eller
kortsynethed. Vores tilgang bør bygge på et fælles perspektiv og på den fælles overbevisning, at hver enkelt af os
vil være bedre stillet ved at handle i fællesskab.
2
 kom (2017) 2025 - Ingen titel
Når de 27 stats- og regeringschefer samles i Rom for at fejre EU's 60-årsjubilæum, skal vi endnu engang se
fremad.
I denne hvidbog kortlægges det, hvilke drivkræfter der vil skabe forandring i de kommende ti år, og der
fremlægges en række scenarier for, hvordan Europa kan udvikle sig frem mod 2025. Dermed igangsætter den en
debat, som bør bidrage til at skabe fokus og finde nye svar på et gammelt spørgsmål:
Hvilken fremtid ønsker vi for os selv, for vores børn og for EU?
2. Drivkræfterne bag Europas fremtid
ET OMRÅDE I FORANDRING I EN VERDEN, DER UDVIKLER SIG
Europa råder over verdens største indre marked og den næstmest anvendte valuta. Det er den største handelsmagt
og donor af udviklingsbistand og humanitær bistand. Til dels takket være Horisont 2020, verdens største flerårige
forskningsprogram, er Europa på forkant med innovationen. Europas diplomati har reel indflydelse og bidrager til
en sikrere og mere bæredygtig verden. Derom vidner den historiske aftale med Iran om landets atomprogram og
den ledende rolle, EU spillede i forbindelse med Parisaftalen om klimaændringer og De Forenede Nationers
vedtagelse af målene for bæredygtig udvikling i 2030. Denne indflydelse forstærkes af vores tætte samarbejde med
NATO og vores aktive rolle i Europarådet.
Europa er attraktiv for mange af dets partnere. Skønt det forventes, at EU ikke vil blive udvidet yderligere på
kort sigt, er selve tiltrædelsesperspektivet et effektivt redskab til at skabe stabilitet og sikkerhed langs vores
grænser. EU arbejder aktivt sammen med nabolandene, både mod øst og syd. Fra vores styrkede partnerskab
med Ukraine til det vidtrækkende samarbejde med vores afrikanske partnere: Europas rolle som en positiv
global kraft har aldrig været vigtigere.
Denne status kan dog give et forkert billede af virkeligheden. Europa fylder nemlig mindre i verden, mens andre
dele af verden vokser. I 1900 tegnede Europa sig for ca. 25 % af verdens samlede befolkning. I 2060 vil det
tegne sig for mindre end 5 %. Ingen medlemsstat vil have mere end 1 % af verdens befolkning til den tid.
Europas andel af verdens BNP vil således falde fra ca. 22% i dag til langt under 20 % i 2030. De nye
vækstøkonomiers hastigt stigende indflydelse øger behovet for at tale med én stemme og handle med den fælles
vægt, som dets enkelte bestanddele til sammen giver Europa.
Koncentrationen af tropper ved vores østlige grænser, krig og terror i Mellemøsten og Afrika og den stigende
militarisering rundt om i verden illustrerer levende den stadig mere spændte situation på globalt plan. Det har
aldrig været mere afgørende at overveje, hvordan vi kan afværge, reagere på og beskytte os mod trusler, lige fra
storstilede cyberangreb til mere traditionelle former for aggression. NATO vil fortsat varetage den hårde
sikkerhed for de fleste EU-lande, men Europa har ikke råd til at være naiv og må drage omsorg for sin egen
sikkerhed. Det er ikke længere tilstrækkeligt effektivt at være en "blød magt", når rå magt kan sætte sig igennem
over for regler.
Skønt verden aldrig har været mindre eller tættere forbundet, har isolationismens tilbagekomst sået tvivl om
fremtiden for international handel og multilateralisme. Europas velstand og evne til at værne om vores værdier på
verdensscenen vil fortsat afhænge af dets åbenhed og stærke forbindelser med dets partnere. At forsvare fri og
progressiv handel og forme globaliseringen, så den kommer alle til gode, vil imidlertid blive en stadig større
udfordring.
GENNEMGRIBENDE FORANDRET
ØKONOMI
OG SAMFUND
Den globale finansielle og økonomiske krise, der startede i USA i 2008, rystede Europa i dets grundvold.
Takket være en beslutsom indsats er EU's økonomi nu tilbage på et mere stabilt spor, og arbejdsløsheden er
faldet til det laveste niveau siden "den store recession" ramte os. Opsvinget er dog stadig ulige fordelt i
samfundet og mellem regionerne. Der er fortsat et presserende behov for at afhjælpe følgevirkningerne af
krisen, fra langtidsledighed til høje offentlige og private gældsniveauer, i mange dele af Europa.
3
 kom (2017) 2025 - Ingen titel
Udfordringen er særlig presserende for den yngre generation. For første gang siden anden verdenskrig er der en
reel risiko for, at nutidens generation af unge voksne ender med at blive fattigere end deres forældre. Europa har
ikke råd til at miste sin mest veluddannede årgang nogensinde og til, at ulighed mellem generationerne
ødelægger fremtiden.
Denne udvikling har sået tvivl om EU's sociale markedsøkonomi og dens evne til at opfylde løftet om ikke at
lade nogen i stikken og at sikre, at hver ny generation er bedre stillet end den foregående. Dette har særligt kunne
føles i euroområdet og har dermed sat fokus på behovet for at fuldføre Den Økonomiske og Monetære Union
og styrke konvergensen mellem de økonomiske og sociale resultater. Det vil ikke blive mindre krævende at gøre
Europas økonomi mere inkluderende, konkurrencedygtig, robust og fremtidssikret i de kommende år.
Europa ældes hurtigt, og den forventede levetid slår nye rekorder. Med en medianalder på 45 år i 2030 vil
Europa være verdens "ældste" region. Nye familiestrukturer, en befolkning under forandring, urbanisering og et
mere varieret arbejdsliv påvirker den måde, hvorpå social samhørighed skabes. På én generation er den
gennemsnitlige europæiske arbejdstager gået fra at have samme job hele livet til over ti i løbet af et arbejdsliv.
Der er flere kvinder i arbejde end nogensinde tidligere, men skal der opnås reel ligestilling mellem mænd og
kvinder, kræver det, at vedvarende hindringer fjernes. På et tidspunkt, hvor Europas befolkning i den
arbejdsdygtige alder svinder ind, er Europa nødt til at udnytte sine talenter fuldt ud.
Europa har allerede verdens mest avancerede velfærdsystemer, som kan levere løsninger på udfordringer i
samfund verden over. Dets forskermiljø er i forreste linje i den internationale forsknings bestræbelser på at tackle
sundhedsproblemer, f.eks. behandling af Alzheimers sygdom. De sociale beskyttelsessystemer vil ikke desto
mindre skulle moderniseres betragteligt for at forblive økonomisk overkommelige og holde trit med den nye
virkelighed med hensyn til demografi og arbejdsliv.
Så meget desto vigtigere er det, at Europa lærer at håndtere den omfattende digitalisering af samfundet, som
allerede nu er ved at udviske grænserne mellem arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, mellem varer
og tjenesteydelser og mellem forbrugere og producenter. Mange af nutidens arbejdspladser eksisterede ikke for
ti år siden. Mange flere vil opstå i det kommende år. Sandsynligvis vil de fleste af de børn, der begynder i
grundskolen i dag, ende med at arbejde i nye typer af job, som endnu ikke findes. De udfordringer, som øget
brug af teknologi og automatisering stiller os over for, vil påvirke alle job og brancher. Det kræver massive
investeringer i færdigheder og væsentlig nytænkning af systemerne for uddannelse og livslang læring at udnytte
de nye muligheder bedst muligt og samtidig afbøde deres negative virkninger. Der vil også blive behov for at
indføre nye sociale rettigheder, når arbejdsmarkedet forandrer sig.
Samtidig er Europa fast besluttet på at omstille økonomien til uafhængighed af fossile brændsler og reducere
skadelige emissioner. Og vi vil fortsat skulle tilpasse os et voksende klima- og miljøpres. Vores erhvervsliv, byer og
husholdninger vil skulle ændre den måde, de fungerer på, og vores energiforbrug. Vi er allerede i front med
"intelligente byer", effektiv anvendelse af naturressourcerne og den globale bekæmpelse af klimaforandringer. Vores
virksomheder ligger inde med 40 % af verdens patenter på vedvarende energiteknologi. En af vores helt store
udfordringer vil blive at bringe innovative løsninger på markedet, både i og uden for EU.
ØGEDE
TRUSLER OG PROBLEMER MED SIKKERHED OG GRÆNSER
Europa er et bemærkelsesværdigt frit og stabilt område for borgerne i en verden, der er fuld af konflikter og splid.
Ud af de 25 fredeligste lande i verden ligger de 15 i EU. De skræmmende terrorangreb for nylig har rystet vores
samfund. De stadig mere udviskede skillelinjer mellem interne og eksterne trusler ændrer folks opfattelse af
personsikkerhed og grænser. Paradoksalt nok sker dette på et tidspunkt, hvor det aldrig har været lettere og mere
udbredt at rejse rundt i verden i både arbejds- og fritidsøjemed.
Det pres, der forårsager migration, vil blive forøget, og strømmene vil komme fra forskellige dele af verden,
efterhånden som konsekvenserne af befolkningsvækst, udbredte spændinger og klimaændringer slår igennem.
Flygtningekrisen, hvor 1,2 mio. mennesker kom til Europa i 2015, er af et omfang, vi ikke har set magen til siden
anden verdenskrig. Dette har medført en debat med skarpt optrukne fronter mellem medlemsstaterne om
solidaritet og ansvar og givet næring til, at der mere generelt sættes spørgsmålstegn ved den fremtidige
grænseforvaltning og frie bevægelighed i Europa.
For de 1,7 mio. europæere, som dagligt pendler til en anden medlemsstat, og for de flere hundrede millioner mennesker,
som rejser i Europa af familiemæssige årsager, som turister eller tager på forretningsrejse, hører grænser fortiden til. Ikke
4
 kom (2017) 2025 - Ingen titel
desto mindre har de seneste kriser ført til, at der er indført midlertidig grænsekontrol ved visse indre grænser i Europa.
SPØRGSMÅLSTEGN VED TILLID OG LEGITIMITET
De forskellige forandringer, der påvirker hele verden, og den reelle følelse af utryghed, som mange oplever, har
givet anledning til en voksende utilfredshed med politik generelt og med institutioner på alle niveauer. Dette
kommer ofte til udtryk gennem ligegyldighed over for og mistro til de offentlige myndigheders indsats. Og det
skaber et tomrum, som kun alt for let kan udfyldes af populistisk og nationalistisk retorik.
Vi har allerede set skadevirkningen af, at "dem
nede i Bruxelles"
får skylden for problemerne, mens dem derhjemme
tager æren, når det går godt. Eller ikke vil kendes ved de beslutninger, der tages i fællesskab og fralægger sig
ansvaret. Europæerne er ikke immune over for disse utilslørede billeder af splittelse.
Der er fortsat stærk opbakning til det europæiske projekt, men den er ikke længere ubetinget. Mere end to
tredjedele af europæerne opfatter EU som et område med stabilitet i en urolig verden. Over 80 % støtter EU's fire
grundlæggende frihedsrettigheder. 70 % af borgerne i euroområdet støtter den fælles valuta. Imidlertid er
borgernes tillid til EU, i lighed med tilliden til de nationale myndigheder, blevet mindre. Omtrent en tredjedel af
borgerne har tillid til EU i dag mod halvdelen af europæerne for ti år siden.
Det er en stadig udfordring at rette op på misforholdet mellem løfter og resultater. Dette skyldes til dels, at EU ikke
er en konstruktion, der er let at forstå, for den kombinerer det europæiske niveau og medlemsstaterne. Hvem
foretager sig hvad? Det forklares ikke godt nok. EU's positive rolle i hverdagen er ikke tydelig, hvis historien ikke
fortælles lokalt. I lokalsamfundet er man ikke altid klar over, at nabogården, deres trafiknet eller universiteter er
delvist EU-finansieret.
Der er også et misforhold mellem forventningerne og det, EU formår at gøre for at leve op til dem. Lad os
eksempelvis se på ungdomsarbejdsløsheden. På trods af mange topmøder og nyttige støttetiltag fra EU's side, er
det fortsat nationale, regionale og lokale myndigheder, der har de nødvendige redskaber og beføjelser. De
ressourcer, der er disponible på europæisk plan på det sociale område, udgør kun 0,3 % af medlemsstaternes
samlede udgifter på detteområde.
Det er vanskeligere at genoprette tilliden og at skabe konsensus og en følelse af tilhørsforhold i en
tidsalder, hvor viden aldrig har været så rigelig, tilgængelig og dog så vanskelig at forstå. Det er vanskeligere
at holde trit med og reagere på en nyhedscyklus på 24 timer 7 dage om ugen end det nogensinde har været.
Der sendes nu flere tweets hver eneste dag, end der blev sendt på et helt år for ti år siden. Og i 2018 vil
omkring en tredjedel af verdens befolkning anvende sociale medier.
Disse tendenser vil blot tage yderligere fart og fortsætte med at ændre den måde, demokratiet fungerer på. Det
skaber nye muligheder for offentlig debat og for at komme i dialog med europæerne. Europa og
medlemsstaterne skal dog op i omdrejninger i deres interaktion med borgerne, og de skal være mere ansvarlige
og bedre og hurtigere til at gennemføre det, der er aftalt i fællesskab.
3. Europa i 2025: Fem scenarier
Mange af de dybtgående forandringer, som Europa netop nu gennemgår, er uundgåelige og uigenkaldelige. Andre
er vanskeligere at forudsige og vil indtræffe uventet. Europa kan enten lade sig overvælde af disse begivenheder
eller forsøge at påvirke dem. Det er det valg, vi skal træffe.
De fem scenarier i denne hvidbog vil bidrage til at strukturere debatten om Europas fremtid. De giver indblik i
EU's potentielle tilstand i 2025, alt efter hvilke valg vi i fællesskab træffer.
Udgangspunktet for hvert scenarie er, at de 27 medlemsstater fortsat udgør en Union.
De fem scenariers illustrative karakter har til formål at skabe refleksion. Der er ikke tale om detaljerede planer
eller politiske forskrifter. Det er også med velberåd hu, at juridiske eller institutionelle processer ikke omtales.
Formen må fastlægges ud fra funktionen.
5
 kom (2017) 2025 - Ingen titel
Alt for ofte er debatten om Europas fremtid blevet reduceret til et valg mellem mere eller mindre Europa. Den tilgang er
vildledende og forsimplet. De muligheder, som beskrives, spænder fra status quo over en ændring af omfang og
prioriteter til visse medlemsstaters spring fremad/et fælles spring fremad. Der er mange sammenfald mellem scenarierne,
og derfor udelukker de ikke hinanden, ligesom de heller ikke er udtømmende.
Den endelige udformning vil utvivlsomt afvige fra de scenarier, der fremlægges her. EU-27 vil i fællesskab bestemme
sig for, hvilken kombination af elementer fra de fem scenarier der bedst kan bidrage til at bringe vores projekt
fremad til gavn for borgerne.
6
 kom (2017) 2025 - Ingen titel
Scenarie 1: Uændret kurs
DEN EUROPÆISKE UNION FOKUSERER PÅ AT SKABE RESULTATER PÅ BAGGRUND AF SIN POSITIVE
REFORMDAGSORDEN.
Hvorfor og hvordan?
I et scenarie, hvor EU-27 holder kursen, fokuseres der på gennemførelse og ajourføring af den nuværende
reformdagsorden. Det sker med udgangspunkt i Kommissionens
En ny start for Europa
fra 2014 og
Bratislavaerklæringen, som alle 27 medlemsstater blev enige om i 2016. Prioriteterne bliver regelmæssigt ajourført,
problemerne løses, når de opstår, og ny lovgivning indføres i overensstemmelse hermed.
Som et resultat følger de 27 medlemsstater og EU-institutionerne en fælles handlingsdagsorden. Hastigheden,
hvormed der træffes beslutninger, afhænger af evnen til at overvinde meningsforskelle, så der kan skabes resultater
med hensyn til fælles langsigtede prioriteter. EU-lovgivningen revideres regelmæssigt for at se, om den er egnet til
formålet. Forældet lovgivning fjernes.
Frem til 2025 betyder det:
EU-27 fokuserer fortsat på beskæftigelse, vækst og investeringer ved at styrke det indre marked og øge
investeringerne i digital, transportmæssig og energimæssig infrastruktur.
Der sker trinvise fremskridt med hensyn til at forbedre den fælles valutas funktion med henblik på at skabe vækst
og forebygge chok, som starter i eller uden for EU. Der tages yderligere skridt for at styrke det finansielle tilsyn
for at sikre bæredygtige offentlige finanser og udvikle kapitalmarkeder til finansiering af realøkonomien.
Kommissionens reform af statsstøttereglerne sikrer, at det er nationale, regionale og lokale myndigheder, der skal
tage stilling til 90 % af alle statsstøtteforanstaltninger.
Bekæmpelsen af terrorisme er øget i takt med de nationale myndigheders vilje til at dele efterretninger.
Forsvarssamarbejdet uddybes hvad angår forskning, industri og fælles udbud. Medlemsstaterne bliver enige
om at samle visse militære kapaciteter og øge den finansielle solidaritet til EU's missioner i udlandet.
Med hensyn til udenrigspolitik sker der fremskridt med hensyn til at tale med én stemme. EU-27 søger aktivt at
indgå handelsaftaler med partnere i hele verden, ligesom det er tilfældet i dag. Forvaltningen af de ydre grænser er
primært de enkelte landes ansvar, men samarbejdet styrkes takket være den europæiske grænse- og kystvagts
operationelle støtte. Løbende forbedring af grænseforvaltningen er nødvendig for at tackle nye udfordringer. Hvis
den ikke forbedres, vil visse lande muligvis ønske at bevare den målrettede interne kontrol.
EU-27 sætter sit positive præg på den globale dagsorden på en række områder såsom klima, finansiel stabilitet og
bæredygtig udvikling.
For og imod:
Den positive handlingsdagsorden, som er baseret på en fælles følelse af ejerskab, skaber fortsat konkrete
resultater. Borgernes rettigheder som følge af EU-retten står ved magt. Enheden af EU-27 bevares, men kan
stadig blive udfordret i tilfælde af større kontroverser. Det er kun kollektiv vilje til sammen at levere resultater
vedrørende de ting, som betyder noget, der kan bidrage til at lukke hullet mellem de løfter, der gives på papiret,
og borgernes forventninger.
7
 kom (2017) 2025 - Ingen titel
1729535_0008.png
Politikoversigt
DET
INDRE
MARKED
& HANDEL
Det indre
marked
styrkes, bl.a.
i
energisektor
en og den
digitale
sektor. EU-
27 søger at
indgå
progressive
handelsaftal
er.
ØKONOMIS
K&
MONETÆR
UNION
Trinvise
fremskridt
med at
forbedre
euroområdet
s funktion.
SCHENGEN,
MIGRATION
& SIKKERHED
Gradvis
optrapning af
samarbejdet om
forvaltningen af de
ydre grænser.
Fremskridt hen
imod et fælles
asylsystem.
Forbedret
koordinering af
sikkerhedsspørgs
mål.
UDENRIGSPOLIT
IK
& FORSVAR
Fremskridt med
hensyn til at tale
med én stemme i
udenrigsanliggende
r. Tættere
forsvarssamarbejde
.
EU-
BUDGETTET
EVNE TIL AT
SKABE
RESULTATER
Den positive
handlingsdagsorde
n skaber konkrete
resultater.
Beslutningsproces
sen er stadig for
vanskelig at forstå.
Evnen til at skabe
resultater svarer
ikke altid til
forventningerne.
Delvis
moderniseret i
tråd med den
reformdagsord
en, der
vedtages af
EU-27.
Illustrative øjebliksbilleder
Både private og virksomheder motiveres til at reducere deres energiforbrug og producere deres egen
rene energi. De kan nemt skifte leverandører. Regningerne bliver gennemsnitligt mindre, men
halvdelen af beløbet går fortsat til leverandører uden for EU,
Europæerne kan køre i forbundne biler, men kan stadig støde på visse juridiske og tekniske
forhindringer, når de krydser grænserne.
Der er adgang til højhastighedsbredbånd af høj kvalitet både i de europæiske byer og i landområderne.
E-handlen blomstrer, men det er fortsat uforholdsmæssigt dyrt at få varer leveret fra andre
medlemsstater.
Europæerne er for det meste i stand til at rejse på tværs af grænserne uden at måtte stoppe for at blive
kontrolleret. Øget sikkerhedskontrol betyder, at man skal ankomme i lufthavne og på banegårde i god
tid før afgang.
EU indgår målrettede og progressive handelsaftaler med ligesindede partnere såsom Japan, Australien,
New Zealand, Latinamerika m.fl. Ratifikationsprocessen er langvarig og forsinkes ofte af drøftelser og
uoverensstemmelser i visse nationale og regionale parlamenter.
8
 kom (2017) 2025 - Ingen titel
Scenarie 2: Intet andet end det indre
marked
DEN EUROPÆISKE UNION SKIFTER GRADVIST FOKUS TILBAGE PÅ DET INDRE MARKED
Hvorfor og hvordan?
I et scenarie, hvor EU-27 på mange politikområder ikke kan blive enig om at gøre mere, fokuseres der i stigende
grad på visse nøgleaspekter af det indre marked. Der er en ingen fælles beslutning om at samarbejde mere på
områder som eksempelvis migration, sikkerhed eller forsvar.
Som et resultat skruer EU-27 ikke op for indsatsen på de fleste politiske områder. Der samarbejdes ofte bilateralt
om at løse problemer af fælles interesse. EU-27 mindsker ligeledes den reguleringsmæssige byrde betydeligt ved at
trække to eksisterende retsakter tilbage for hvert nyt fremlagt initiativ.
Frem til 2025 betyder det:
Funktionen af det indre marked for varer og kapital bliver EU-27's eksistensberettigelse. Yderligere fremskridt
afhænger af evnen til at nå til enighed om de dertil knyttede politikker og standarder. Dette viser sig at være
nemmere for den frie bevægelighed for varer og kapital, som fortsætter afgiftsfrit, end det er tilfældet for andre
områder.
Pga. det stærke fokus på at mindske reguleringen på EU-niveau findes der fortsat forskelle inden for
forbrugermæssige, sociale og miljømæssige standarder såvel som inden for beskatning og brug af offentlige
subsidier. Dette skaber risiko for "et kapløb mod bunden". Det er ligeledes svært at enes om nye fælles regler for
arbejdskraftmobilitet og for adgangen til lovregulerede erhverv. Der er følgelig ikke fuld garanti for fri
bevægelighed for personer og tjenesteydelser.
Euroen letter handlen, men de voksende forskelle og det begrænsede samarbejde skaber stor sårbarhed.
Dette bringer det indre markeds integritet og dets evne til at reagere på en ny finanskrise i fare.
Der er mere systematisk kontrol af mennesker ved landegrænserne på grund af utilstrækkeligt samarbejde på
sikkerheds- og migrationsområdet.
Interne stridigheder om tilgangen til international handel betyder, at EU har svært ved at indgå aftaler med sine
partnere. Migration og visse udenrigspolitiske spørgsmål overlades i stigende grad til bilateralt samarbejde.
Humanitær bistand og udviklingsbistand håndteres på nationalt plan. EU som et hele er ikke længere
repræsenteret i en række internationale fora, da det ikke kan nå til enighed om en fælles holdning i spørgsmål af
relevans for globale partnere såsom klimaforandring, bekæmpelse af skatteunddragelse, styring af globaliseringen
og fremme af international handel.
For og imod:
EU's omfokuserede prioriteter betyder, at forskelle mellem medlemsstaternes synspunkter vedrørende nye
spørgsmål ofte må løses bilateralt og fra sag til sag. Borgernes rettigheder som følge af EU-retten vil med tiden
muligvis blive begrænset. Beslutningsprocessen kan blive lettere at forstå, men kapaciteten til at optræde samlet
er begrænset. Det kan øge kløften mellem forventninger og resultater på alle niveauer.
9
 kom (2017) 2025 - Ingen titel
1729535_0010.png
Politikoversigt
DET INDRE
MARKED
& HANDEL
Det indre
marked for
varer og
kapital
styrkes. Der
er fortsat
forskelle
mellem
standarder.
Ikke fuld
garanti for fri
bevægelighe
d for
personer og
tjenesteydels
er.
ØKONOMIS
K&
MONETÆR
UNION
Begrænset
samarbejde i
euroområdet.
SCHENGEN,
MIGRATION
& SIKKERHED
Ingen fælles
migrations- eller
asylpolitik.
Sikkerhedssamarbe
jde
håndteres i stigende
grad bilateralt.
Mere systematisk
kontrol ved de
indre grænser.
UDENRIGSPOLIT
IK
& FORSVAR
Visse
udenrigspolitiske
anliggender
håndteres i
stigende grad
bilateralt.
Forsvarssamarbejd
et forbliver
uændret.
EU-
BUDGETT
ET
Målrettet, så
det
finansierer
de
væsentlige
funktioner,
der er
nødvendige
for det indre
marked.
EVNE TIL AT
SKABE
RESULTATER
Beslutningsproces
sen kan blive
lettere at forstå,
men evnen til at
optræde samlet er
begrænset.
Problemer af
fælles interesse
skal ofte løses
bilateralt.
Illustrative øjebliksbilleder
Luftkvaliteten er vidt forskellig rundt omkring i Europa, og nogle lande vælger at afskaffe standarder
og forskrifter om skadelige emissioner. Vandkvaliteten kan variere i tværnationale floder som Donau
og Rhinen.
Europæerne er utilbøjelige til at anvende forbundne biler, fordi der ikke findes EU-dækkende regler og
tekniske standarder.
Pga. regelmæssig kontrol bliver det svært for både erhvervsfolk og turister at krydse grænserne. Det er
ligeledes sværere at finde et job i udlandet, og overførsel af pensionsrettigheder til en anden
medlemsstat er ikke garanteret. De, som bliver syge i udlandet, står over for dyre lægeregninger.
Det lykkes ikke for EU-27 at indgå nye handelsaftaler, eftersom medlemsstaterne ikke kan blive enige
om fælles prioriteter eller en form for samlet ratificering.
Borgerne i et land, der er udsat for krænkelser af luftrummet eller storstilede cyberangreb fra en
fremmed magt, har svært ved at forstå, hvorfor EU-27 eller bare de omkringliggende lande ikke er nået
til enighed om sanktioner.
Renationaliseringen af udviklingsbistanden gør det sværere at opbygge omfattende partnerskaber med
de afrikanske lande, hvilket begrænser de økonomiske muligheder på et voksende marked, ligesom de
underliggende årsager til migration ikke tackles.
10
 kom (2017) 2025 - Ingen titel
Scenarie 3: De, som vil mere, gør mere
DEN EUROPÆISKE UNION GØR DET MULIGT FOR MEDLEMSSTATERNE AT GØRE MERE PÅ SPECIFIKKE
OMRÅDER.
Hvorfor og hvordan?
I et scenarie, hvor EU-27 fortsætter som i dag, men visse medlemsstater ønsker at opnå mere i fællesskab, opstår
der en eller flere "koalitioner af villige", som samarbejder inden for specifikke politiske områder. Det kan være
forsvar, sikkerhed, beskatning eller sociale anliggender.
Nye grupper af medlemsstater aftaler følgelig særlige retlige og budgetmæssige arrangementer til uddybning af
deres samarbejde inden for de valgte områder. Som det var tilfældet med Schengenområdet eller euroen, kan dette
foregå ved at bygge på EU-27's fælles ramme, ligesom det kræver præcisering af rettigheder og ansvarsområder.
Andre medlemsstater bevarer deres status med mulighed for med tiden at tilslutte sig dem, der gør mere.
Frem til 2025 betyder det:
En gruppe af medlemsstater beslutter at arbejde meget tættere sammen om forsvarsspørgsmål inden for de
eksisterende retlige rammer. Dette indebærer et stærkt fælles forsknings- og erhvervsgrundlag, fælles offentlige
indkøb, mere integrerede kapaciteter og øget militært beredskab til fælles missioner i udlandet.
Adskillige lande tager yderligere skridt inden for sikkerhed og retlige anliggender. De beslutter at styrke
samarbejdet mellem politi og efterretningstjenester. De udveksler alle oplysninger i kampen mod organiseret
kriminalitet og terrorrelaterede aktiviteter. Takket være en fælles offentlig anklagemyndighed undersøger de i
fællesskab svig, hvidvaskning af penge og ulovlig handel med narkotika og våben. De beslutter at gå videre og
skabe et fælles retligt område i civile anliggender.
En gruppe af lande, herunder eurolandene og muligvis nogle få andre, vælger at arbejde meget tættere sammen
om især beskatning og sociale anliggender. Større harmonisering af skattereglerne og -satserne reducerer
omkostningerne til overholdelse og begrænser skatteunddragelsen. Aftalte sociale standarder skaber sikkerhed
for virksomheder og bidrager til forbedrede arbejdsforhold. Det industrielle samarbejde styrkes inden for en
række banebrydende teknologier, produkter og tjenester, og reglerne for deres brug udvikles i fællesskab.
I EU-27 gøres der yderligere fremskridt for at styrke det indre marked og de fire frihedsrettigheder. Forholdet til
tredjelandene, herunder for så vidt angår handel, forvaltes fortsat på EU-plan på vegne af alle medlemsstater.
For og imod:
Enheden i EU-27 bevares, mens yderligere samarbejde er muligt for dem, der ønsker det. Der begynder at
opstå forskelle i borgernes rettigheder i henhold til EU-retten, afhængigt af om de bor i et land, der har valgt at
gøre mere. Der opstår spørgsmål om gennemsigtighed og ansvarlighed i de forskellige lag af
beslutningstagningen. Kløften mellem forventninger og resultater begynder at blive mindre i de lande, som vil
og også vælger at gøre mere.
11
 kom (2017) 2025 - Ingen titel
1729535_0012.png
Politikoversigt
DET INDRE
MARKED
& HANDEL
ØKONOMIS
K&
MONETÆR
UNION
SCHENGEN
,
MIGRATIO
N
&
SIKKERHE
D
Som i
"Uændret
kurs",
undtagen for
en gruppe
lande, som
uddyber
samarbejdet
om sikkerhed
og retlige
anliggender.
UDENRIGSPOLITI
K
& FORSVAR
EU-
BUDGETTE
T
EVNE TIL AT
SKABE
RESULTATER
Som i
"Uændret
kurs". Det
indre marked
styrkes, og
EU-27 søger
at indgå
progressive
handelsaftaler
.
Som i
"Uændret
kurs",
undtagen for
en gruppe
lande, som
uddyber
samarbejdet
inden for bl.a.
beskatning og
sociale
standarder.
Som i "Uændret
kurs", undtagen for
en gruppe lande, som
uddyber
forsvarssamarbejdet
med fokus på militær
koordination og
fælles udstyr.
Som i
"Uændret
kurs". Nogle
medlemsstate
r stiller
yderligere
midler til
rådighed på
områder,
hvor de
beslutter at
gøre mere.
Som i "Uændret
kurs". En positiv
handlingsdagsorden
for EU-27 skaber
resultater. Nogle
grupper opnår mere
på visse områder.
Beslutningsprocesse
n bliver mere
kompleks.
Illustrative øjebliksbilleder
•
En gruppe af lande etablerer et korps af politifolk og anklagere, som skal
undersøge grænseoverskridende kriminelle aktiviteter. Sikkerhedsoplysninger
udveksles øjeblikkeligt, eftersom databaserne er fuldt ud indbyrdes forbundne.
Strafferetlige beviser, der er fremskaffet i et land, anerkendes automatisk i de andre.
•
Forbundne biler benyttes i stor stil i de 12 medlemsstater, der er blevet enige om at harmonisere
deres regler og standarder. Samme medlemsstater udvikler et sæt regler med henblik på at
afklare de ejerskabs- og ansvarsspørgsmål, der er forbundet med tingenes internet.
•
En gruppe af lande samarbejder og aftaler en fælles "kodeks for erhvervsret", som
samler selskabsret, handelsret og andre relaterede lovområder, hvilket hjælper
virksomheder af enhver størrelse til nemt at samarbejde på tværs af grænserne.
•
Arbejdstagerne i 21 medlemsstater får yderligere og gradvist mere ens arbejdstagerrettigheder og
social beskyttelse uanset deres nationalitet eller opholdssted.
•
Seks lande anskaffer en drone til militære formål. Den kan bruges til overvågning af hav og land
såvel som til humanitære redningsaktioner. Der oprettes et fælles forsvarsprogram til
beskyttelse af kritisk infrastruktur mod cyberangreb.
12
 kom (2017) 2025 - Ingen titel
Scenarie 4: Mindre, men mere effektivt
DEN EUROPÆISKE UNION VIL LEVERE MERE OG HURTIGERE PÅ UDVALGTE OMRÅDER OG MINDRE PÅ
ANDRE
Hvorfor og hvordan?
I et scenarie, hvor der er enighed om, at visse prioriteter kan håndteres bedre sammen, beslutter EU-27 at
koncentrere opmærksomheden og de begrænsede ressourcer om færre områder.
Resultatet er, at EU-27 bliver i stand til at sætte meget hurtigere og mere beslutsomt ind på de prioriterede
områder. På disse områder får EU-27 bedre værktøjer til, direkte, at gennemføre og håndhæve fælles
beslutninger, som det i dag er tilfældet inden for konkurrencepolitikken og tilsynet med bankerne. På andre
områder undlader EU-27 at handle eller gør meget mindre.
I sit valg af nye prioriteter søger EU-27 at afstemme løfter, forventninger og resultater bedre med hinanden. Et
typisk eksempel på et misforhold her for nylig er skandalen om emissioner fra biler, hvor EU i vidt omfang
forventes at beskytte forbrugerene mod vildledning fra producenternes side, men ikke har nogen beføjelser eller
redskaber til at gøre det på en direkte og synlig måde.
Frem til 2025 betyder det:
EU-27 skruer op for indsatsen inden for bl.a. innovation, handel, sikkerhed, migration, grænseforvaltning og
forsvar. Der udarbejdes nye regler og håndhævelsesværktøjer med henblik på at uddybe det indre marked på
centrale nye områder. Der bliver satset på topkvalitet inden for FoU og investeret i nye EU-projekter for
dekarbonisering og digitalisering.
Typiske projekter vil være øget rumsamarbejde, højteknologiske klynger og fuldførelse af regionale
energiknudepunkter. EU-27 er i stand til hurtigt at træffe beslutninger om at forhandle og indgå handelsaftaler. Politi
og retsvæsen arbejder systematisk sammen om terrorrelaterede spørgsmål med hjælp fra et fælles europæisk
terrorbekæmpelsesagentur.
Den europæiske grænse- og kystvagt overtager al forvaltning af de ydre grænser. Alle asylansøgninger behandles
af et fælles europæisk asylagentur. Der etableres en fælles forsvarskapacitet.
Omvendt undlader EU-27 at handle eller gør meget mindre på områder, hvor opfattelsen er, at den europæiske
merværdi er mere begrænset, eller at løfterne ikke vil kunne indfries. Det drejer sig bl.a. om områder som
regionaludvikling, sundhed og de dele af beskæftigelses- og socialpolitikken, der ikke er direkte knyttet til det indre
markeds funktion.
Kontrollen med statsstøtte lægges i højere grad ud til de nationale myndigheder. Nye standarder for
forbrugerbeskyttelse, miljø og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen bliver ikke længere harmoniseret ned i den
mindste detalje, men kun så lidt som muligt. På visse områder har medlemsstaterne større frirum til at gøre tingene på
deres egen måde. Men på de områder, der reguleres på EU-plan, skal større håndhævelsesbeføjelser sikre fuld
overensstemmelse.
På andre områder tages der fortsat skridt til at konsolidere euroområdet og sikre stabiliteten af den fælles valuta.
EU's betydning på verdensplan ændrer sig i takt med den ændrede ansvarsfordeling.
For og imod:
I sidste ende hjælper en tydeligere ansvarsfordeling borgerne med bedre at forstå, hvad der håndteres på europæisk,
nationalt og regionalt plan. Borgernes rettigheder i henhold til EU-retten styrkes på områder, hvor vi vælger at gøre
13
 kom (2017) 2025 - Ingen titel
1729535_0014.png
mere, og mindskes på andre områder. Dette er med til at mindske afstanden mellem løfter og resultater, selv om
forventningerne forbliver uopfyldt på visse områder. Til at begynde med har EU-27 store vanskeligheder med at nå
til enighed om, hvilke områder der bør prioriteres, og hvor EU bør gøre mindre.
Politikoversigt
DET INDRE
MARKED
& HANDEL
Fælles
minimumsstandar
der, men styrket
håndhævelse på
områder, der
reguleres på EU-
niveau. Handel
håndteres
udelukkende på
EU-niveau.
ØKONOMI
SK &
MONETÆR
UNION
Der tages en
række skridt
til at
konsolidere
euroområdet
og sikre dets
stabilitet.
EU-27 gør
mindre på
visse
områder
inden for
beskæftigels
e og
socialpolitik.
SCHENGEN,
MIGRATION
&
SIKKERHED
Systematisk
samarbejde om
grænseforvaltni
ng, asylpolitik
og
terrorbekæmpel
se.
UDENRIGSPOLI
TIK
& FORSVAR
EU taler med én
stemme i alle
udenrigspolitiske
anliggender. Der
skabes en
europæisk
forsvarsunion.
EU-
BUDGETT
ET
Væsentligt
ændret, så
det passer til
de nye
prioriteter,
der vedtages
af EU-27.
EVNE TIL AT
SKABE
RESULTATER
Den første aftale
om, hvilke
opgaver der skal
prioriteres og
opgives, er en
udfordring.
Derefter kan
beslutningsproces
sen blive lettere at
forstå. EU sætter
hurtigere og mere
beslutsomt ind på
områder, hvor EU
har en stærkere
rolle.
Illustrative øjebliksbilleder
En europæisk telekommunikationsmyndighed har beføjelse til at frigøre frekvenser til
grænseoverskridende kommunikationstjenester, bl.a. til at kunne bruge forbundne biler i hele Europa.
Den fungerer som tilsynsmyndighed og beskytter mobil- og internetbrugernes rettigheder, uanset hvor
de befinder sig i EU.
Et nyt europæisk terrorbekæmpelsesagentur bidrager til at afværge og forebygge angreb i europæiske
byer gennem systematisk sporing og identificering af mistænkte. De nationale politimyndigheder kan
nemt få adgang til europæiske databaser, der indeholder biometriske oplysninger om kriminelle.
Den europæiske grænse- og kystvagt overtager al forvaltning af de ydre grænser.
Der er fortsat store forskelle mellem lønninger, arbejdsmarkedslovgivning og beskatningsniveau i
Europa.
Europæiske forbrugere, der vildledes af bilfabrikanter, kan nu sætte deres lid til, at EU vil slå ned på
sådanne virksomheder med henblik på at få erstatning.
Landbrugerne kan få adgang til realtidsdata om vejrforhold og afgrødestyring til en pris, de kan betale,
takket være et fuldt fungerende europæisk satellitsystem.
14
 kom (2017) 2025 - Ingen titel
Scenarie 5: Langt mere sammen
DEN EUROPÆISKE UNION BESLUTTER AT GØRE LANGT MERE SAMMEN PÅ TVÆRS AF ALLE
POLITIKOMRÅDER.
Hvorfor og hvordan?
I et scenarie, hvor der er enighed om, at hverken EU-27 eller de europæiske lande i sig selv er tilstrækkelig rustet
til at klare de aktuelle udfordringer, beslutter medlemsstaterne generelt at være fælles om flere beføjelser,
ressourcer og beslutninger.
Som følge heraf går samarbejdet mellem alle medlemsstater videre end nogensinde før på alle områder. På
samme måde styrkes euroområdet med en klar forståelse af, at det, der er til gavn for de lande, der deler den
fælles valuta, samtidig er til gavn for alle. Afgørelser træffes hurtigere på europæisk niveau og håndhæves også
hurtigt.
Frem til 2025 betyder det:
På den internationale scene optræder og taler Europa med én stemme i samhandlen og har én repræsentant i de
fleste internationale fora. Europa-Parlamentet har det sidste ord i forbindelse med internationale handelsaftaler.
Forsvar og sikkerhed prioriteres. Der skabes en europæisk forsvarsunion i fuld komplementaritet med NATO.
Samarbejdet om sikkerhedsspørgsmål forløber rutinemæssigt. EU-27 fører fortsat an i den globale kamp mod
klimaændringer og styrker sin rolle som verdens største donor af humanitær bistand og udviklingsbistand.
EU forstærker sin fælles tilgang til migration som led i sin vidtrækkende udenrigspolitik. Tættere partnerskaber og
øget investering i og uden for det europæiske naboskabsområde bidrager til at skabe økonomiske muligheder,
styre den lovlige migration og bekæmpe irregulære migrationskanaler.
Inden for EU-27 er der kraftig fokus på og store ambitioner om at fuldføre det indre marked for energi, den
digitale sektor og servicesektoren. Takket være fælles investeringer i innovation og forskning skabes der en række
europæiske "Silicon Valleys" med klynger af risikovillige investorer, nystartede virksomheder, store virksomheder
og forskningscentre. Fuldt integrerede kapitalmarkeder bidrager til at skaffe finansiering til SMV’er og store
infrastrukturprojekter i hele EU.
Inden for euroområdet og også blandt de medlemsstater, der ønsker at være med, er der langt større koordinering
af finanspolitiske, sociale og skattemæssige spørgsmål, og der er indført et europæisk tilsyn med finansielle
tjenesteydelser. EU stiller supplerende finansielle midler til rådighed til at sætte skub i den økonomiske udvikling
og håndtere chok på regionalt og nationalt niveau samt på sektorniveau.
For og imod:
Der træffes langt flere beslutninger på EU-plan, og det sker langt hurtigere. Borgerne har flere rettigheder, der
udledes direkte af EU-retten. Der er dog risiko for, at der opstår modvilje blandt dele af befolkningen, som
mener, at EU mangler legitimitet eller har taget for meget magt fra de nationale myndigheder.
15
 kom (2017) 2025 - Ingen titel
1729535_0016.png
Politikoversigt
DET
INDRE
MARKED
&
HANDEL
Det indre
marked
styrkes
gennem
harmoniseri
ng af
standarder
og stærkere
håndhævels
e. Handel
håndteres
udelukkend
e på EU-
niveau.
ØKONOMI
SK &
MONETÆR
UNION
Den
økonomiske,
finansielle
og
finanspolitis
ke union
fuldføres
som forudset
i de fem
formænds
rapport fra
juni 2015.
SCHENGEN,
MIGRATION
&
SIKKERHED
Som i "Mindre,
men mere
effektivt".
Systematisk
samarbejde om
grænseforvaltni
ng, asylpolitik
og
terrorbekæmpel
se.
UDENRIGSPOLI
TIK
& FORSVAR
EU-
BUDGETTET
EVNE TIL AT
SKABE
RESULTATER
Som i "Mindre,
men mere
effektivt". EU
taler med én
stemme i alle
udenrigspolitiske
anliggender. Der
skabes en
europæisk
forsvarsunion.
Væsentligt
moderniseret og
øget med hjælp
fra egne
indtægter. Der
indføres en
stabiliseringsfunkt
ion for
finanspolitikken i
euroområdet.
Beslutningsproces
sen er hurtigere,
og håndhævelsen
er styrket på alle
områder. De, der
mener, at EU har
taget for meget
magt fra
medlemsstaterne,
sætter
spørgsmålstegn
ved
ansvarligheden.
Illustrative øjebliksbilleder
EU-27 søger aktivt at indgå handelsaftaler. De forhandles, indgås og ratificeres hurtigt af EU på vegne
af de 27 medlemsstater.
Europæerne benytter uden problemer forbundne biler over hele Europa takket være fælles EU-regler og
et EU-håndhævelsesagentur.
Europæere, der ønsker at give deres mening til kende om et foreslået EU-finansieret vindmølleprojekt i
deres lokalområde, har svært ved at finde frem til den ansvarlige europæiske myndighed.
Borgere, der befinder sig i udlandet, kan få konsulær beskyttelse og bistand fra EU-ambassader, som i
nogle dele af verden har erstattet de nationale ambassader. Ikke-EU-borgere, der ønsker at rejse til
Europa, kan få visumansøgninger behandlet ved hjælp af det samme netværk.
Den europæiske stabilitetsmekanisme bliver til Den Europæiske Monetære Fond. Den er underlagt
Europa-Parlamentets kontrol og får nye ansvarsområder for sammen med Den Europæiske
Investeringsbank at skaffe midler til den tredje generation af "Junckerplanen" med henblik på at sætte
skub i investeringerne over hele Europa.
16
 kom (2017) 2025 - Ingen titel
4. SÅDAN KOMMER VI VIDERE
Mange af de fremskridt, der for 60 år siden syntes umulige i Europa, bliver nu taget for givet. Selv vores mørkeste
dage er stadig langt lysere, end nogen af de dage, som vores forgængere tilbragte i fængslet på Ventotene.
Ikke engang visionære mænd som dem ville have haft fantasi til at forestille sig de friheder, rettigheder og
muligheder, som EU efterfølgende har skabt. Nu hvor vi fejrer vores 60 år som et forenet Europa, er tiden inde til at
forny vores løfter, genopdage vores stolthed og forme vores egen fremtid.
Vi kan måske ikke undgå forandringer, men hvad vi ønsker os af vores liv og de europæiske værdier, som vi har
kær, vil altid være det samme. Vi ønsker et samfund, hvor fred, frihed, tolerance og solidaritet går frem for alt
andet. Vi ønsker at leve i et demokrati med forskellige synspunkter og en kritisk, uafhængig og fri presse. Vi
ønsker at have frihed til at sige vores mening og at kunne stole på, at ingen person og ingen institution er hævet
over loven. Vi ønsker en Union, hvor alle medlemsstater behandles lige. Vi ønsker at skabe et bedre liv for vores
børn, end det vi selv havde.
Uanset hvilket af de scenarier, som præsenteres her, der ender med at være tættest på virkeligheden, vil disse
værdier og ambitioner fortsat knytte os europæere sammen og være værd at kæmpe for.
EU er et projekt uden sidestykke, hvor medlemsstaterne kombinerer deres prioriteter og frivilligt forener deres
suverænitet for bedre at tjene både nationale og fælles interesser. Det har ikke altid været lige let, det har aldrig
været perfekt, men EU har vist sin evne til at forny sig og bevist sin værdi over tid. EU og medlemsstaterne har
efter mottoet "forenet i mangfoldighed" været i stand til at trække på deres særlige styrker og rige kvaliteter og
har opnået hidtil usete fremskridt.
I en usikker verden kan det virke tillokkende at isolere sig, men det vil få store konsekvenser, hvis vi splittes og går
hver til sit. De europæiske lande og deres borgere risikerer at blive konfronteret med deres splittede fortid og blive
lette ofre for større magters interesser.
Vi er nødt til at vælge nu. Der er lige så mange muligheder, som der er udfordringer. Dette kan blive Europas tid,
men kun hvis alle 27 medlemsstater optræder samlet og udviser fælles vilje.
Denne hvidbog skal sætte gang i en ærlig og indgående debat med borgerne om, hvordan Europa skal udvikle sig
i de kommende år. Alle skal have mulighed for at blive hørt. Kommissionen vil sammen med Europa-
Parlamentet og interesserede medlemsstater være vært for en række debatter om Europas fremtid i parlamenter,
byer og regioner rundt om i Europa. Hundreder af millioner europæeres idéer og beslutsomhed vil være den
drivkraft, der sikrer vores fremgang.
Hvidbogen er Kommissionens bidrag til topmødet i Rom. Som det er tilfældet med alle mærkedage vil Rom
være et naturligt tidspunkt at reflektere over resultaterne af de forløbne 60 år. Men det bør også ses som starten
på en proces, hvor EU-27 i fællesskab sætter kursen for deres fremtidige Union.
Kommissionen vil bidrage til denne diskussion i de kommende måneder med en række oplæg om følgende
emner:
•
udvikling af Europas sociale dimension
•
uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union på grundlag af de fem formænds rapport fra juni
2015
•
styring af globaliseringen
•
fremtiden for Europas forsvar
•
fremtiden for EU's finanser.
Ligesom denne hvidbog vil oplæggene præsentere forskellige idéer, forslag, valgmuligheder og scenarier for
Europa i 2025 med det formål at indlede en debat, ikke at fremlægge endelige beslutninger.
Kommissionsformand Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand i 2017 vil føre disse ideer videre, inden
de første konklusioner vil kunne drages på Det Europæiske Råds møde i december 2017. Det bør bidrage til, at
17
 kom (2017) 2025 - Ingen titel
der kan lægges en kurs i god tid inden valget til Europa-Parlamentet i juni 2019.
Det er vores kollektive vilje, der vil drive Europa fremad. Som generationerne før os har vi Europas fremtid i
vores hænder.
18