Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 102 Bilag 1
Offentligt
1818196_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. november 2017
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar og høringsnotat til forslag til lov om ændring
af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning m.v. (Målrettet arealbeskyttelse for at beskytte
grundvand mod pesticider).
Med lovforslaget skabes hjemmel i miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven til et forbud i
miljøbeskyttelsesloven mod at opblande og påfylde pesticider på pesticidsprøjter, foretage udvendig
vask af pesticidsprøjter og etablere nye vaskepladser, når dette sker til erhvervsmæssige og offentlige
formål. For allerede etablerede vaskepladser ydes godtgørelse finansieret over vandprisen. Forslaget
omfatter ikke privates brug af vaskepladser og rensning af sprøjter m.v.
Med lovforslaget vil forbuddet gælde i boringsnære beskyttelsesområde (BNBO), som skal udpeges af
miljø- og fødevareministeren med hjemmel i lov om vandforsyning mv. Lovforslaget har været i
offentlig høring i perioden 5. juli 2017 - 21. august 2017.
Følgende eksterne høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkast til lovforslag:
Dansk Gartneri, Holbæk Kommune, Ikast-Brande Kommune, Aalborg Kommune, Danske Regioner,
Danske Vandværker, KL, Bæredygtigt Landbrug, HOFOR, Dansk Planteværn, Landbrug & Fødevarer
og DANVA.
Høringssvarene har ikke givet anledning til væsentlige indholdsmæssige ændringer i lovforslaget, men
har flere steder ført til, at afsnit er blevet affattet anderledes af forståelsesmæssige årsager. Det er
endvidere blevet tydeliggjort, hvorledes dispensationsordningen vil blive administreret, og at
væksthuse er undtaget for forbuddet under særlige vilkår. Herudover er beskrivelsen af relevante
gældende regler, der supplerer BNBO-forbuddet, blevet gjort mere udførlig, herunder i forhold til disse
reglers fremtidige status. I tillæg hertil har Miljøstyrelsen på baggrund af faglige udredninger fundet
anledning til at foretage en mindre ændring i lovforslaget, hvorefter der foreslås indført et loft på
1.000 kr. for stigningen for den enkelte vandforbruger for godtgørelse for forbud mod brug af
vaskeplads, hvorved der dispenseres for forbuddet for den pågældende vaskeplads, hvis loftet
overstiges. Derudover har Miljøstyrelsen forenklet og præciseret den foreslåede lovtekst.
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk