L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 116 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 116

Folketinget 2017-18

Fremsat den 6. december 2017 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ferie

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Lovens formål

§ 1.

Loven skal sikre lønmodtagere ret til årlig ferie og fe-

riebetaling.

Anvendelsesområde

§ 2.

Ret til ferie og feriebetaling efter denne lov tilkom-

mer enhver, der mod vederlag udfører personligt arbejde i

tjenesteforhold (lønmodtager), jf. dog §§ 42-45.

Fravigelighed

§ 3.

Bestemmelserne i lovens kapitel 1, § 4, 2. pkt., § 6,

stk. 1, og § 8, stk. 1, er ufravigelige. Kapitel 4, bortset fra §

21, stk. 1, 1. pkt., § 22, stk. 1, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., §

23, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 1, 1. pkt., § 24, stk. 2, 1. pkt., og

§ 25, samt kapitel 5, 6, 7, 8, 10 og 11 er ligeledes ufravigeli-

ge, jf. dog stk. 4 og 5. Retten til betalt ferie kan ikke være

mindre end fastsat i § 4, 1. pkt. Retten til ferie uden feriebe-

taling kan ikke være mindre end fastsat i § 15.

Stk. 2.

Med undtagelse af, hvad der følger af reglerne i

stk. 3-6, kan bestemmelserne i denne lov ikke fraviges til

ugunst for lønmodtageren.

Stk. 3.

Lovens bestemmelser kan bortset fra de bestem-

melser, der er nævnt i stk. 1, fraviges ved kollektiv overens-

komst, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmar-

kedsparter i Danmark eller på arbejdsgiversiden af en enkelt

virksomhed. Sådan fravigelse kan ligeledes ske ved lokalaf-

tale indgået mellem de lokale parter på en virksomhed inden

for rammer angivet i en kollektiv overenskomst omfattet af

1. pkt., eller på områder uden overenskomstdækning ved, at

en aftale indgået mellem de lokale parter på en virksomhed

godkendes af den mest repræsentative lønmodtagerorganisa-

tion inden for det pågældende faglige område i Danmark.

Fravigelser efter 1. og 2. pkt. kan kun ske, hvis de er i over-

ensstemmelse med de af Den Europæiske Union udstedte di-

rektiver om tilrettelæggelsen af arbejdstiden.

Stk. 4.

Det kan i en kollektiv overenskomst, som er indgå-

et af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Dan-

mark eller på arbejdsgiverside af en enkelt virksomhed, afta-

les at fravige § 31, stk. 2, mod, at der pr. lønmodtager om-

fattet af overenskomsten stilles garanti for mindst et års fe-

riebetaling efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 5.

Garantigiver kan beslutte at udvide en sådan garan-

tiordning, så en virksomhed omfattet af garantiordningen

kan anvende garantiordningen på lønmodtagere, der ikke er

omfattet af overenskomsten med garantiordningen, og fravi-

ge § 31, stk. 2, ved at give hver lønmodtager skriftlig med-

delelse om, at vedkommende er omfattet af garantiordnin-

gen og om dennes vilkår. Virksomheden skal give meddelel-

se om en beslutning efter 1. pkt. til de lønmodtagerorganisa-

tioner, som virksomheden har overenskomst med, og hvis

medlemmer bliver omfattet af garantien. Er en virksomhed

omfattet af flere garantiordninger efter stk. 4, angår adgan-

gen den garantiordning på virksomheden, som omfatter flest

lønmodtagere, og i forhold til de lønmodtagere på virksom-

heden, som ikke er omfattet af en overenskomst med en ga-

rantiordning.

Stk. 6.

En arbejdsgiver og en lønmodtager kan i en aktuel,

konkret situation indgå en individuel aftale om ferieafhol-

delse, som fraviger bestemmelserne i § 8, stk. 2 og 3, § 9,

stk. 2, og § 11, stk. 1. Det er en betingelse, at aftalen ikke

begrænser retten til sammenhængende hovedferie til mindre

end 10 dage.

Stk. 7.

Sager om, hvorvidt de anførte betingelser i stk. 3-5

er opfyldt, afgøres af Arbejdsretten.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, EU-Tidende 2003, nr. L 299, side 11.

DokumentId

Journalnummer

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 2

Retten til ferie

Feriens længde og ferieåret

§ 4.

En lønmodtager optjener i ferieåret ret til 5 ugers be-

talt ferie, jf. dog § 5. Ferieåret er det år, der går fra 1. sep-

tember til 31. august.

Optjening af ret til betalt ferie

§ 5.

Retten til betalt ferie optjenes med 2,08 dage for hver

måneds ansættelse i ferieåret, jf. dog stk. 2. Ved ansættelse i

kortere tid end 1 måned sker optjeningen forholdsmæssigt

med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog

højst 2,08 dage.

Stk. 2.

Skal arbejdsgiveren ikke betale hel eller delvis løn

optjenes der ikke ret til betalt ferie efter stk. 1 under ansæt-

telse i følgende perioder:

1) Sygdomsperioder, jf. dog stk. 3.

2) Barselsperioder, andre orlovsperioder eller tjenestefri-

hedsperioder.

3) Overenskomstmæssige hjemsendelsesperioder.

Stk. 3.

En lønmodtager, der ikke har ret til fuld løn under

sygdom, optjener under fravær på grund af sygdom ret til

betalt ferie efter stk. 1 i form af sygeferiegodtgørelse, jf. §

20, men først fra 2. sygefraværsdag under hver periode med

sygefravær, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Er en lønmodtager omfattet af stk. 3 ansat hos

samme arbejdsgiver i hele ferieåret, og har lønmodtageren

mere end 52 sygefraværsperioder, sker optjeningen fra og

med den 53. sygefraværsperiode i ferieåret fra første syge-

fraværsdag, således at lønmodtageren trods sygefraværspe-

rioder optjener ret til mindst 4 ugers betalt ferie. Ved ansæt-

telse hos samme arbejdsgiver i en del af et ferieår, eller hvis

lønmodtageren i perioder i ferieåret ikke optjener betalt fe-

rie, jf. stk. 2 og 5, indtræder retten til optjening fra første sy-

gefraværsdag efter et forholdsmæssigt færre antal sygefra-

værsperioder.

Stk. 5.

Der optjenes ikke ret til betalt ferie i perioder, hvor

lønmodtageren deltager i strejke eller lockout.

Ferieafholdelse og ferieafholdelsesperioden

§ 6.

Optjent betalt ferie afholdes i løbet af ferieafholdel-

sesperioden, som omfatter ferieåret, hvori ferien optjenes,

og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udgang til ka-

lenderårets udgang, jf. dog §§ 21 og 22.

Stk. 2.

Ferie holdes med 5 dage om ugen og på samme

måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Arbejdsfrie

dage og vagtdage i turnus indgår i ferien med et forholds-

mæssigt antal. Ferie begynder ved arbejdstids begyndelse

den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sids-

te feriedag.

Stk. 3.

Ferie kan ikke holdes på det ugentlige fridøgn,

søgnehelligdage, overenskomstmæssigt eller sædvanemæs-

sigt fastsatte fridage eller erstatningsdage herfor.

Aftale om afholdelse af betalt ferie på forskud

§ 7.

Har en arbejdsgiver og en lønmodtager aftalt, at løn-

modtageren kan afholde betalt ferie på et tidspunkt, hvor

den endnu ikke er optjent, fradrages den således afholdte fe-

rie i den ret til betalt ferie, som derefter optjenes i det pågæl-

dende ferieår. Fratræder lønmodtageren, inden udligning er

sket, er arbejdsgiveren berettiget til at modregne med værdi-

en af den afholdte, ikke udlignede ferie i lønmodtagerens

udestående krav på løn og feriebetaling.

Stk. 2.

En lønmodtager, der optjener feriegodtgørelse efter

§ 16, stk. 2 og 3, har ved afholdelse af betalt ferie på forskud

efter stk. 1 ret til feriegodtgørelse beregnet på grundlag af

lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før ferien.

Rammerne for feriens placering

§ 8.

Lønmodtageren har ret til at få mindst 4 ugers optjent

betalt ferie placeret i ferieåret.

Stk. 2.

Lønmodtageren har ret til at holde mindst 3 ugers

optjent betalt ferie i sammenhæng (hovedferien) i ferieafhol-

delsesperioden. Lønmodtageren har ret til at holde hovedfe-

rien i perioden fra 1. maj til 30. september (hovedferieperio-

den). En lønmodtager, som ansættes på et tidspunkt af året,

hvor det ikke er muligt for den pågældende at optjene 3

ugers betalt ferie til afholdelse i hovedferieperioden, har ret

til at afholde hele den ferie, der optjenes, i sammenhæng i

hovedferieperioden.

Stk. 3.

Lønmodtageren har ret til at holde øvrige feriedage

i sammenhæng af mindst 5 dages varighed. Udgør de øvrige

feriedage mindre end 5 dage, skal disse dage gives i sam-

menhæng. Gør driftsmæssige hensyn det ønskeligt, kan de

øvrige feriedage dog gives som enkeltdage.

Ferievarsling, ændring og erstatning

§ 9.

Arbejdsgiveren fastsætter efter forhandling med løn-

modtageren, hvornår ferien skal holdes i ferieafholdelsespe-

rioden. Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til virksom-

hedens drift så vidt muligt imødekomme lønmodtagerens

ønske om, hvornår ferien skal holdes, herunder lønmodtage-

rens ønske om, at hovedferien holdes i lønmodtagerens

barns skolesommerferie.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal så tidligt som muligt meddele

lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren

skal give meddelelsen senest 3 måneder, før hovedferien be-

gynder, og senest 1 måned før ferien begynder for øvrige fe-

riedage, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette.

Stk. 3.

Gør væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hen-

syn det nødvendigt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere fast-

sat ferie. Lønmodtageren skal have erstattet et eventuelt

økonomisk tab som følge af ændringen. Allerede påbegyndt

ferie kan ikke afbrydes.

Ferieafholdelse under virksomhedslukning

§ 10.

Holder en virksomhed lukket under ferie, kan en

lønmodtager, der ikke er berettiget til optjent betalt ferie i

alle de dage, virksomheden holder lukket, ikke i den anled-

ning rejse krav mod arbejdsgiveren, jf. dog stk. 2 og 3.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal i videst muligt omfang sikre,

at lønmodtageren har optjent betalt ferie til gode til alle de

dage, virksomheden holder lukket. Gør arbejdsgiveren ikke

dette, skal arbejdsgiveren betale lønmodtageren løn for de

pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af lønmod-

tagerens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før virksomheds-

lukningen.

Stk. 3.

Holder virksomheden lukket på et tidspunkt, hvor

en lønmodtager, som har været ansat i hele det foregående

ferieår og frem til virksomhedslukningen, ikke har optjent

betalt ferie til alle de dage, virksomheden holder lukket, skal

arbejdsgiveren give feriebetalingen på forskud mod, at ar-

bejdsgiveren kan modregne i den efterfølgende optjening af

betalt ferie. Beregningen skal ske på samme måde som efter

§ 7.

Ferieafholdelse under opsigelse og fritstilling

§ 11.

En lønmodtager, der er opsagt, kan ikke holde ho-

vedferie i opsigelsesperioden, hvis opsigelsesvarslet er på 3

måneder eller derunder. Dette gælder, uanset hvad der tidli-

gere måtte være fastsat om afholdelse af ferien. Det gælder

dog ikke, hvis opsigelsesvarslet er forlænget med antallet af

feriedage, eller lønmodtageren ønsker at fastholde ferien.

Stk. 2.

Er lønmodtageren fritstillet, anses ferie for holdt,

uanset om ferien er fastsat, hvis de perioder, der nævnes i §

9, stk. 2, og ferien kan rummes inden for fritstillingsperio-

den. Ferien kan dog ikke anses for holdt, hvis lønmodtage-

ren ikke har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens

længde efter udløbet af de perioder, der er nævnt i § 9, stk.

Stk. 3.

Stk. 2, 2. pkt., gælder ikke,

1) hvis lønmodtageren er fritstillet, uden at arbejdsgiveren

har adgang til at modregne i lønmodtagerens løn fra en

ny arbejdsgiver, eller

2) hvis arbejdsgiveren er insolvent og ophørt inden opsi-

gelsesperiodens udløb.

Ferieafholdelse og sygdom

§ 12.

Er en lønmodtager syg, når ferien begynder, har løn-

modtageren ikke pligt til at begynde ferien.

Stk. 2.

En lønmodtager, som bliver syg under ferien, har

mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter i alt

5 sygedage under ferie i samme ferieår. En lønmodtager,

som ikke har været ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret,

har ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre an-

tal sygedage. Feriedage, som en lønmodtager ikke har op-

tjent i ferieåret efter § 5, stk. 2 og 5, fradrages i de sygedage,

der ikke gives erstatningsferie for efter 1. og 2. pkt.

Stk. 3.

Lønmodtageren betaler for den lægelige dokumen-

tation, jf. stk. 2.

Stk. 4.

Ved opgørelsen af erstatningsferie efter stk. 1 og 2

ses bort fra sygedage forud for den dag, hvor lønmodtageren

giver arbejdsgiveren meddelelse om sygdommen, medmin-

dre manglende meddelelse ikke kan bebrejdes lønmodtage-

ren.

Stk. 5.

En lønmodtager omfattet af stk. 1 eller 2, som bli-

ver rask før den planlagte ferieperiode er ovre, har ret til i

forlængelse af sin raskmelding at holde den resterende del af

den planlagte ferieperiode, såfremt lønmodtageren ved sin

raskmelding giver besked herom.

Ferieafholdelse, strejke og lockout

§ 13.

Deltager en lønmodtager i en strejke eller lockout,

når ferien begynder, kan lønmodtageren ikke begynde fe-

rien. Arbejdsgiveren skal fastsætte ny ferie, når konflikten er

ophørt, med et varsel på mindst 1 måned for hovedferie og

14 dage for øvrig ferie.

Ferieafholdelse og andre feriehindringer

§ 14.

En lønmodtager har ikke pligt til at holde ferie i en

periode, hvor lønmodtageren på grund af andre særlige for-

hold end nævnt i §§ 12 og 13 er afskåret fra at holde ferie.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-

ler om, hvilke særlige forhold der kan afskære en lønmodta-

ger fra at holde ferie.

Ret til ferie uden betaling fra arbejdsgiveren

§ 15.

En lønmodtager har ret til at holde 5 ugers ferie i

hver ferieafholdelsesperiode, uanset om der er optjent ret til

betalt ferie efter §§ 4 og 5 i ferieåret.

Stk. 2.

I det omfang, der ikke er optjent ret til betalt ferie,

afholder lønmodtageren ferien uden betaling, jf. dog § 7 og

§ 10, stk. 3.

Stk. 3.

Afholder en lønmodtager omfattet af § 16, stk. 1,

ferie uden betaling fra arbejdsgiveren, fradrages 4,8 pct. af

månedslønnen for hver feriedag.

Kapitel 3

Retten til betaling

Betalingen under ferien

§ 16.

En lønmodtager, der er antaget månedsvis eller for

længere tid, og som har ret til fuld løn på søgnehelligdage

og sygedage, får løn under ferie samt et ferietillæg på 1 pct.

af lønnen, jf. §§ 17 og 18.

Stk. 2.

En lønmodtager, som ikke er omfattet af stk. 1, får

feriegodtgørelse på 12,5 pct. af lønnen, jf. § 19.

Stk. 3.

En lønmodtager kan før ferieårets begyndelse i ste-

det for løn og ferietillæg kræve feriegodtgørelse beregnet ef-

ter § 19 med 12 pct. af lønnen i ferieåret.

Stk. 4.

En lønmodtager, der fratræder, får beregnet ferie-

godtgørelse efter § 19 for den optjente betalte ferie, som

lønmodtageren ikke har holdt.

Løn under ferie

§ 17.

Løn under ferie, jf. § 16, stk. 1, er den sædvanlige

og fast påregnelige løn på ferietidspunktet. Hertil lægges

værdien af eventuelle personalegoder, som lønmodtageren

ikke råder over under ferien. For provisionsløn har lønmod-

tageren under ferien krav på en kompensation for den provi-

sion, der mistes som følge af ferieafholdelsen.

Stk. 2.

Ved ændring af den normale daglige eller ugentli-

ge arbejdstid eller arbejdsomfang, som arbejdsgiveren skal

oplyse om i medfør af lov om arbejdsgiverens pligt til at un-

derrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforhol-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

det, har lønmodtageren ret til løn under ferien i forhold til

den normale daglige eller ugentlige arbejdstid eller arbejds-

omfang på optjeningstidspunktet.

Ferietillæg

§ 18.

Ferietillæg, jf. § 16, stk. 1, beregnes som feriegodt-

gørelse efter § 19. Ferietillæg udbetales enten samtidig med,

at den dertil svarende ferie begynder, eller ferietillæg for pe-

rioden fra 1. september til 31. maj udbetales sammen med

lønnen for maj måned, mens ferietillæg for den resterende

del af ferieåret udbetales sammen med lønnen for august

måned. Er ferietillæg udbetalt, kan det ikke kræves tilbage-

betalt, jf. dog § 7, stk. 1, 2. pkt.

Feriegodtgørelse

§ 19.

Feriegodtgørelse, jf. § 16, stk. 2, beregnes af ethvert

indkomstskattepligtigt lønbeløb samt værdien af eventuelle

personalegoder, som lønmodtageren ikke råder over under

ferien, og som der ikke indrømmes fradrag for i indtægten,

og som er vederlag for arbejde under ansættelsen. For provi-

sionsløn har lønmodtageren under ferien alene krav på ferie-

godtgørelse af provision svarende til den indtægt, der mistes

som følge af ferieafholdelsen.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren beregner desuden feriegodtgørelse

af lønmodtagerens bidrag til

1) pensionsordninger m.v., der er omfattet af afsnit I i

pensionsbeskatningsloven,

2) arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag

3) medarbejderinvesteringsselskaber, jf. ligningslovens §

7 N.

Stk. 3.

Feriegodtgørelse, som vedrører en lønperiode hen

over to ferieår, anses for optjent i det nye ferieår.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren skal ikke beregne feriegodtgørelse

af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg.

Sygeferiegodtgørelse

§ 20.

Sygeferiegodtgørelse jf. § 5, stk. 3, udgør 12,5 pct.

af en løn, der beregnes på grundlag af lønmodtagerens sæd-

vanlige løn i de sidste 4 uger før fraværet. For en lønmodta-

ger, der har ret til delvis løn under sygdom, udgør sygeferie-

godtgørelsen forskellen mellem sygeferiegodtgørelsen efter

1. pkt. og feriegodtgørelsen efter § 19 af den delvise løn.

Kapitel 4

Overskydende ferie

Aftale om overførsel af ferie ud over 4 uger

§ 21.

En lønmodtager kan aftale med sin arbejdsgiver, at

optjent betalt ferie ud over 4 uger overføres til afholdelse i

den følgende ferieafholdelsesperiode. I givet fald afholdes

den overførte ferie først, jf. dog § 22, stk. 2.

Stk. 2.

Lønmodtageren og arbejdsgiveren skal skriftligt

indgå aftale efter stk. 1 senest den 31. december i ferieafhol-

delsesperioden. En arbejdsgiver skal senest den 31. decem-

ber i ferieafholdelsesperioden meddele FerieKonto eller den,

der skal udbetale feriebetalingen, at ferien overføres.

Overførsel af ferie op til 4 uger ved feriehindringer

§ 22.

Er en lønmodtager på grund af særlige forhold, jf.

§§ 12-14, afskåret fra at holde optjent betalt ferie inden fe-

rieafholdelsesperiodens udløb, overføres op til 4 ugers årlig

betalt ferie til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Ar-

bejdsgiveren meddeler senest den 31. december i ferieafhol-

delsesperioden til FerieKonto eller den, der skal udbetale fe-

rien, at ferien overføres.

Stk. 2.

Ferie efter stk. 1 holdes før anden ferie og indgår

ikke i opgørelsen af de 4 uger i det aktuelle ansættelsesfor-

hold efter § 21, stk. 1, § 23, stk. 1 og 2, og § 24, stk. 1 og 2.

Aftale om udbetaling af ferie ud over 4 uger efter ferieårets

udløb

§ 23.

Efter ferieårets udløb kan en lønmodtager og en ar-

bejdsgiver aftale, at optjent ferie med løn og ferietillæg ud

over 4 uger, udbetales før ferieafholdelsesperiodens udløb.

Har lønmodtageren ikke været ansat hos arbejdsgiveren i he-

le ferieåret på fuld tid, skal lønmodtageren skriftligt erklære,

at lønnen under ferie og ferietillægget vedrører optjent ferie

ud over 4 uger, og at lønmodtageren i ferieåret ikke har

modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1.

Stk. 2.

Efter ferieårets udløb kan en lønmodtager og en ar-

bejdsgiver aftale, at optjent ferie med feriegodtgørelse og

sygeferiegodtgørelse ud over 4 uger, udbetales før ferieaf-

holdelsesperiodens udløb. Lønmodtageren skal skriftlig er-

klære, at betingelserne i 1. pkt. er opfyldt. Har lønmodtage-

ren ikke været ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret på

fuld tid, skal lønmodtageren skriftligt erklære, at feriegodt-

gørelsen vedrører optjent ferie udover 4 uger, og at lønmod-

tageren i ferieåret ikke har modtaget offentlige ydelser som

nævnt i § 27, stk. 1. Arbejdsgiveren har pligt til at gemme

erklæringen efter bogføringslovens regler om opbevaring af

regnskabsmateriale.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for

udbetaling efter stk. 1 og 2, herunder hvordan det sikres, at

lønmodtageren ikke har modtaget ydelser som nævnt i § 27,

stk. 1.

Udbetaling af ferie ud over 4 uger efter

ferieafholdelsesperiodens udløb

§ 24.

Efter ferieafholdelsesperiodens udløb udbetaler ar-

bejdsgiveren optjent ferie med løn og ferietillæg ud over 4

uger, såfremt lønmodtageren har været ansat hos arbejdsgi-

veren på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden. Har løn-

modtageren ikke været ansat på fuld tid i hele ferieafholdel-

sesperioden, skal lønmodtageren over for arbejdsgiveren

skriftligt erklære, at lønnen under ferien samt ikke udbetalt

ferietillæg vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at løn-

modtageren i ferieafholdelsesperioden ikke har modtaget of-

fentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1. Arbejdsgiveren har

pligt til at gemme erklæringen efter bogføringslovens regler

om opbevaring af regnskabsmateriale.

Stk. 2.

Feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse for op-

tjent ferie ud over 4 uger, udbetales af FerieKonto, arbejds-

giveren eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, efter

ferieafholdelsesperiodens udløb, såfremt lønmodtageren har

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

været ansat på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden hos

samme arbejdsgiver. Har lønmodtageren ikke været ansat på

fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden hos samme arbejds-

giver, skal lønmodtageren skriftligt erklære, at feriegodtgø-

relsen vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at lønmodta-

geren i ferieafholdelsesperioden ikke har modtaget offentli-

ge ydelser som nævnt i § 27, stk. 1.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for

udbetaling efter stk. 1 og 2, herunder hvordan det sikres, at

lønmodtageren ikke har modtaget ydelser som nævnt i § 27,

stk. 1.

Udbetaling af ferie ved feriehindringer

§ 25.

Skyldes feriehindringen efter § 22, stk. 1, sygdom

eller orlov efter barselsloven, og består feriehindringen fort-

sat frem til udgangen af den følgende ferieafholdelsesperio-

de, kan feriebetalingen udbetales til lønmodtageren.

Udbetaling af ferie ved fratræden

§ 26.

Feriegodtgørelse for optjent betalt ferie, der ikke er

holdt inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, og som er

optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved fe-

rieafholdelsesperiodens udløb, udbetales efter anmodning til

lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der

administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog § 27. Det er en be-

tingelse for udbetaling, at lønmodtageren skriftligt erklærer,

at beløbet stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt

senest ved ferieafholdelsesperiodens udløb, og at lønmodta-

geren i ferieafholdelsesperioden ikke har modtaget offentli-

ge ydelser som nævnt i § 27, stk. 1.

Stk. 2.

Lønmodtageren skal senest den 30. september efter

ferieafholdelsesperiodens udløb skriftligt anmode om udbe-

taling efter stk. 1.

Stk. 3.

Fratræder lønmodtageren, udbetales feriegodtgø-

relse og sygeferiegodtgørelse for ikke afholdt ferie, der er

overført efter §§ 21 og 22, af arbejdsgiveren, FerieKonto el-

ler den, der administrerer feriegodtgørelsen.

Stk. 4.

Forlader lønmodtageren arbejdsmarkedet, herunder

af alders- eller helbredsmæssige årsager eller framelder løn-

modtageren sig Det Centrale Personregister i forbindelse

med flytning til udlandet, udbetales feriegodtgørelse til løn-

modtageren. Lønmodtageren skal erklære eller dokumente-

re, at betingelserne er opfyldt.

Stk. 5.

Retten til udbetaling af feriegodtgørelse efter stk. 4

fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest 6 måneder efter at

betingelserne i stk. 4 er opfyldt, anmoder arbejdsgiveren,

FerieKonto eller den, der administrerer feriegodtgørelsen,

om at udbetale feriegodtgørelsen. FerieKonto kan i helt sær-

lige tilfælde dispensere fra fristen.

Stk. 6.

Ved lønmodtagerens død udbetales feriegodtgørel-

sen til boet.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om

udbetaling af feriegodtgørelse efter stk. 1, herunder om

hvordan anmodning om udbetaling skal foretages, de nær-

mere betingelser for dokumentationen m.v.

Udbetaling efter forudgående godkendelse af FerieKonto

§ 27.

Har lønmodtageren modtaget arbejdsløshedsdagpen-

ge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, efter-

løn, fleksydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse,

integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i fe-

rieåret, jf. § 23, eller ferieafholdelsesperioden, jf. §§ 24 og

26, kan udbetaling efter § 23, stk. 1, 2. pkt., § 23, stk. 2, 3.

pkt., § 24, stk. 1, 2. pkt., § 24, stk. 2, 2. pkt., og § 26, stk. 1,

kun ske efter FerieKontos forudgående godkendelse.

Stk. 2.

Antallet af dage med de ydelser, der nævnes i stk.

1, skal trækkes fra det antal feriedage, som den uhævede fe-

riebetaling svarer til, medmindre lønmodtageren på grund af

særlige forhold har været afskåret fra at holde ferien inden

ferieafholdelsesperiodens udløb, jf. §§ 12-14. Resterer der et

antal feriedage, udbetaler FerieKonto feriegodtgørelsen eller

meddeler arbejdsgiveren eller den, der administrerer ferie-

godtgørelsen, for hvor mange dage der kan udbetales til løn-

modtageren.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om

udbetaling af feriegodtgørelse efter stk. 1, herunder om Fe-

rieKontos godkendelse af udbetalingen.

Kapitel 5

Uoverdragelighed, modregning, tilbageholdelse og

forældelse

Uoverdragelighed

§ 28.

Retten til ferie og feriebetaling kan ikke gyldigt

overdrages og kan ikke gøres til genstand for retsforfølg-

ning.

Modregning og tilbageholdelse

§ 29.

Arbejdsgiveren kan modregne i en lønmodtagers

krav på løn under ferie, ferietillæg eller feriegodtgørelse,

hvis

1) lønmodtageren har begået et retsstridigt forhold i an-

sættelsesforholdet, som har medført et forfaldent mod-

krav fra arbejdsgiverens side, og arbejdsgiveren kan

dokumentere dette modkravs størrelse, og

2) lønmodtageren har erkendt det retsstridige forhold, el-

ler det retsstridige forhold er fastslået ved en retsafgø-

relse.

Stk. 2.

Har arbejdsgiveren anlagt civilt søgsmål, indledt

fagretlig behandling eller anmeldt lønmodtageren til politiet,

eller er lønmodtageren sigtet for forholdet, kan arbejdsgive-

ren holde et beløb svarende til modkravet tilbage, indtil sag-

en er afgjort.

Forældelse

§ 30.

Er feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg

efter § 34 indbetalt til enten Arbejdsmarkedets Feriefond el-

ler til en privat feriefond, og er ferien holdt eller kan udbeta-

les, forældes kravet på feriegodtgørelse, løn under ferie eller

ferietillæg, hvis lønmodtageren ikke inden 5 år efter ferieaf-

holdelsesperiodens udløb retter henvendelse til feriefonden.

Stk. 2.

Er feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg

ikke indbetalt til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

feriefond, forældes kravet på feriegodtgørelse, løn under fe-

rie eller ferietillæg, hvis lønmodtageren ikke inden 5 år efter

ferieafholdelsesperiodens udløb søger kravet gennemført

ved retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse eller ved

indgivelse af konkursbegæring. Efterkommes kravet ikke,

skal kravet søges gennemført ved en af de fremgangsmåder

angivet i 1. pkt. uden ugrundet ophold.

Kapitel 6

Ind- og udbetaling af feriegodtgørelse

Indberetning og indbetaling til FerieKonto

§ 31.

Arbejdsgiveren skal indberette oplysninger til ind-

komstregistret om feriegodtgørelse til personer omfattet af §

7, stk. 2, og § 16, stk. 2-4, samt oplysninger om sygeferie-

godtgørelse efter § 5, stk. 4. For lønmodtagere, der får be-

regnet feriegodtgørelse efter § 16, stk. 4, skal arbejdsgiveren

dog ikke indberette oplysninger om feriegodtgørelse, der er

udbetalt ved fratræden efter § 26, stk. 3-6.

Stk. 2.

Feriegodtgørelse, der er indberettet efter stk. 1,

indbetales til FerieKonto, jf. dog § 3, stk. 4.

Stk. 3.

Ved forsinket indbetaling af feriegodtgørelse til

FerieKonto skal arbejdsgiveren betale renter heraf med 1,5

pct. pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdatoen. Ferie-

Konto kan i særlige tilfælde fravige kravet om betaling af

renter efter 1. pkt.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-

ling med skatteministeren regler om indberetning af oplys-

ninger om ferie til indkomstregisteret, jf. lov om et ind-

komstregister.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om indberetning og indbetaling af feriegodtgørelse,

herunder om frister herfor. Beskæftigelsesministeren kan

endvidere fastsætte nærmere regler om meddelelsen til den,

der skal udbetale feriebetalingen, om overførsel af ferie, jf.

§§ 21 og 22.

Udbetaling til lønmodtager

§ 32.

Lønmodtageren skal anmode om udbetaling af ferie-

godtgørelse via Feriepengeinfo, der videresender anmodnin-

gen til den, der skal udbetale feriegodtgørelsen.

Stk. 2.

FerieKonto kan kræve, at lønmodtageren på tro og

love erklærer, at betingelserne for udbetaling af feriegodtgø-

relsen er opfyldt.

Stk. 3.

Feriepengeudbetaleren kan ikke med frigørende

virkning udbetale feriegodtgørelse, der er indberettet, med-

mindre feriepengeudbetaleren har modtaget en anmodning

om udbetaling via Feriepengeinfo.

Stk. 4.

Feriegodtgørelsen for den anmodede ferie udbeta-

les hurtigst muligt efter anmodning. Feriepengeudbetaleren

skal udbetale det beløb og for det antal dage, som anmod-

ningen lyder på, eller afvise anmodningen.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-

ler om anmodning om og udbetaling af feriegodtgørelse,

herunder om lønmodtagers, Feriepengeinfos og feriepenge-

udbetalerens opgaver i denne forbindelse.

Feriebetaling modtaget med urette

§ 33.

Arbejder en lønmodtager mod vederlag under sin fe-

rie, eller har lønmodtageren på anden vis modtaget feriebe-

talingen med urette, kan FerieKonto kræve, at den dertil

svarende feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg

indbetales til FerieKonto.

Uhævet feriebetaling

§ 34.

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtager

inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, eller løn under fe-

rie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren

inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, og som ikke ud-

betales efter §§ 23-25 eller § 26, stk. 1, eller er overført efter

§§ 21 og 22, tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. dog §

35, stk. 7.

Stk. 2.

Inden for områder, hvor en kollektiv overenskomst

med en garantiordning efter § 3, stk. 4, giver mulighed her-

for, kan uhævet feriebetaling efter stk. 1 anvendes til en pri-

vat feriefond, der har til formål at anvende sine midler til fe-

rieformål, i stedet for at tilfalde Arbejdsmarkedets Ferie-

fond. Arbejdsmarkedets Feriefond fører tilsyn med anven-

delsen af sådanne midler.

Stk. 3.

Feriepengeudbetaleren skal senest den 15. novem-

ber efter ferieafholdelsesperiodens udløb afregne beløb om-

fattet af stk. 1 til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til en pri-

vat feriefond, jf. stk. 2.

Stk. 4.

Ved forsinket indbetaling af uhævet feriebetaling

efter stk. 3 skal arbejdsgiveren eller den, der i medfør af § 3,

stk. 4, administrerer feriegodtgørelsen, betale renter af kra-

vet på feriegodtgørelse med 1,5 pct. pr. påbegyndt måned

regnet fra forfaldsdagen til Arbejdsmarkedets Feriefond el-

ler til en privat feriefond, jf. stk. 2.

Stk. 5.

Ved opløsning af en feriefond efter stk. 2 tilfalder

de midler, der stammer fra uhævet feriebetaling, Arbejds-

markedets Feriefond. Uhævet feriebetaling, der er tilført en

feriefond, kan ikke uddeles til fondens stifter.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for

anvendelsen af midler, der tilfalder en privat feriefond, samt

regler for Arbejdsmarkedets Feriefonds tilsyn med anven-

delsen af disse midler, jf. stk. 2, herunder regler om fondens

oprettelse, regnskabsaflæggelse, kapitalanvendelse m.v.

Finansiering af FerieKonto og Feriepengeinfo

§ 35.

Udgifterne til administrationen af FerieKonto skal

betales af de arbejdsgivere, der indbetaler feriegodtgørelse

til FerieKonto, jf. § 31, stk. 2.

Stk. 2.

Opkrævning af arbejdsgivernes betaling for Ferie-

Kontos administration efter stk. 1 kan indgå i en fælles op-

krævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Betalingen

opkræves sammen med de bidrag, som Arbejdsmarkedets

Tillægspension i henhold til lov opkræver fra arbejdsgiver-

ne. Restancer for betaling kan indgå i den fælles opkræv-

ning.

Stk. 3.

Sker indbetaling ikke rettidigt, pålægges arbejdsgi-

veren at betale renter af kravet om betaling med 1,5 pct. for

hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 4.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpant-

ningsret for betalingsrestancer til en fælles opkrævning, jf.

stk. 2. Dette gælder også for renter og ekspeditionsgebyrer.

Stk. 5.

Til brug for beregning, opkrævning og behandling

af betalinger som led i en fælles opkrævning, jf. stk. 2, kan

FerieKonto i nødvendigt omfang videregive oplysninger til

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan

ske i elektronisk form.

Stk. 6.

Afgørelser, der er truffet af Arbejdsmarkedets Til-

lægspension om opkrævning og indbetaling af beløb m.v.,

der indgår i fællesopkrævningen efter stk. 2, kan inden for

en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt,

indbringes for ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension (ATP-ankenævnet). Klagen sendes til Arbejdsmar-

kedets Tillægspension, som vurderer sagen på ny. Fasthol-

der Arbejdsmarkedets Tillægspension sin afgørelse helt eller

delvist, sendes sagen til ATP-ankenævnet, og sagens parter

underrettes samtidigt herom. Ankenævnets afgørelser kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 7.

Udgifterne til administrationen af Feriepengeinfo

dækkes af uhævet feriegodtgørelse hos FerieKonto efter §

34, stk. 1. I det omfang uhævet feriegodtgørelse ikke dækker

udgifterne til administrationen af Feriepengeinfo, skal udgif-

terne dækkes af renterne af de beløb, der er indbetalt til Fe-

rieKonto, jf. § 31, stk. 2, og af renterne af for sent indbetalt

feriegodtgørelse, jf. § 31, stk. 3. Det resterende renteafkast

tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond. I det omfang, udgifter

til administrationen af Feriepengeinfo ikke kan dækkes efter

1. og 2. pkt., dækkes disse efter stk. 1.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om beregningen af arbejdsgivernes betaling for Ferie-

Kontos administration efter stk. 1, herunder regler om forde-

ling af betalingen.

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler

om opkrævning af betalingen efter stk. 2, herunder om beta-

ling for opkrævningen, og om at Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension kan give henstand og eftergive betaling af renter af

betalingen m.v.

Kapitel 7

FerieKonto

FerieKontos administration

§ 36.

Beskæftigelsesministeren varetager administratio-

nen af FerieKonto med teknisk administrativ bistand og fi-

nansiel rådgivning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2.

FerieKonto træffer afgørelse i sager om

1) dispensation fra fristen i § 26, stk. 5,

2) udbetaling af beløb efter § 27, stk. 1,

3) betaling af renter efter § 31, stk. 3, og § 34, stk. 4,

4) indbetaling til FerieKonto, når en lønmodtager arbejder

mod vederlag under ferien eller på anden vis har mod-

taget feriebetalingen med urette, jf. § 33, og

5) tilbageholdelse og modregning efter § 29, når ferie-

godtgørelsen skal indbetales til FerieKonto jf. § 31, stk.

Stk. 3.

FerieKonto administrerer den dansk-tyske ferieaf-

tale af 14. maj 2002 om gensidig anerkendelse af feriesyste-

mer og lignende aftaler om gensidig anerkendelse af feriesy-

stemer.

Stk. 4.

FerieKonto udtager hvert år et antal virksomheder

og lønmodtagere til stikprøvekontrol for udbetalinger efter §

23, stk. 1, 2. pkt., § 23, stk. 2, 1. og 3. pkt., § 24, stk. 1, 2.

pkt., § 24, stk. 2, 2. pkt., og § 26, stk. 1.

Udveksling af oplysninger

§ 37.

FerieKonto kan indhente og behandle oplysninger

om lønmodtagere og arbejdsgivere til brug for administra-

tion af og kontrol med overholdelsen af denne lov, herunder

foretage registersamkøring. Oplysningerne kan indhentes fra

lønmodtagere og arbejdsgivere og disses organisationer, an-

dre offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, Lønmod-

tagernes Garantifond samt Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion.

Stk. 2.

Afgivelse af oplysningerne efter stk. 1 skal ske in-

den 10 hverdage efter påkrav.

Stk. 3.

FerieKonto kan til brug for administration af og

kontrol med denne lov få terminaladgang til oplysninger i

indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Den-

ne adgang omfatter alle oplysninger om indkomst, herunder

modtagelse af offentlige ydelser, løn- og ansættelsesperiode

og ferie m.v.

Stk. 4.

FerieKonto kan til brug for administration af denne

lov foretage registersamkøring i kontroløjemed af data fra

egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af

stk. 1 og 3.

Stk. 5.

FerieKonto kan videregive oplysninger til anerken-

dte arbejdsløshedskasser, Udbetaling Danmark, kommunale

og statslige myndigheder om optjente feriedage, optjent fe-

riegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt ud-

betaling af feriepenge. FerieKonto kan videregive oplysnin-

ger om uhævet feriebetaling til Arbejdsmarkedet Feriefond

til brug for korrekt afregning heraf, jf. § 34, stk. 3.

Stk. 6.

Arbejdsmarkedets Feriefond kan indhente regn-

skabsoplysninger m.v. af betydning for kontrol med den, der

administrerer beløb omfattet af § 34, stk. 2. Arbejdsmarke-

dets Feriefond kan indhente og videregive oplysninger om

uhævet feriebetaling, jf. stk. 5, til en privat feriefond til brug

for korrekt afregning heraf, jf. § 34, stk. 3.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om

arbejdsløshedskassernes, Udbetaling Danmarks samt kom-

munale og statslige myndigheders betaling for adgang til op-

lysninger i FerieKonto, herunder om beløbets størrelse.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om, hvilke oplysninger FerieKonto kan indhente og

behandle til brug for administration og kontrol, jf. stk. 1.

Oplysninger fra garantiordninger

§ 38.

Ved fravigelse af kravet om indbetaling til Ferie-

Konto efter § 31, stk. 2, jf. § 3, stk. 4, har garantiordningen

pligt til at meddele FerieKonto, hvilke virksomheder der er

omfattet af garantiordningen.

Stk. 2.

FerieKonto kan videregive oplysninger til garanti-

ordningen om, hvilke lønmodtagere og indberetninger der er

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

omfattet af garantien. Ved en virksomheds konkurs eller ef-

ter henvendelse fra en lønmodtager kan FerieKonto videre-

give oplysninger til garantiordningen om andre indberetnin-

ger til FerieKonto, der vedrører lønmodtagere omfattet af

garantien.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler for garantiordningernes oplysningspligt efter stk. 1

samt nærmere regler for videregivelse af de nødvendige op-

lysninger til brug for garantiordningernes sagsbehandling ef-

ter stk. 2.

Klageadgang

§ 39.

FerieKontos afgørelser truffet efter § 36, stk. 2, kan

af den, afgørelsen vedrører, indbringes for ATP-ankenævnet

inden 4 uger efter, at sagens parter har fået meddelelse om

afgørelsen.

Stk. 2.

Klagen sendes til FerieKonto, som vurderer sagen

på ny. Fastholder FerieKonto sin afgørelse helt eller delvist,

sendes sagen til ATP-ankenævnet, og sagens parter under-

rettes samtidigt herom. Ankenævnets afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 8

Arbejdsmarkedets Feriefond

Fonden

§ 40.

Arbejdsmarkedets Feriefond er en selvejende insti-

tution.

Stk. 2.

Fondens midler består af renter og andet afkast af

kapitalen samt beløb, som i medfør af loven tilfalder fonden.

Stk. 3.

Fondens midler anvendes til ferieformål til løn-

modtagere, herunder særligt gennem støtte til institutioner

eller organisationer, der tilvejebringer feriemuligheder for

lønmodtagere. Arbejdsmarkedets Feriefond skal i videst mu-

ligt omfang imødekomme ansøgninger til ferieformål for

vanskeligt stillede familier og børn.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren udpeger fondens besty-

relse, herunder formanden. Bestyrelsen udpeges for 3 år ad

gangen.

Stk. 5.

Den kapital, som fonden rådede over pr. 1. juli

1974, skal forblive urørt. Beskæftigelsesministeren kan dog

under særlige omstændigheder godkende, at Arbejdsmarke-

dets Feriefond bruger denne kapital til opfyldelse af fondens

formål, jf. stk. 3, og til opfyldelse af fondens lovmæssige

forpligtelser.

Stk. 6.

Fondens regnskab skal revideres af mindst 2 revi-

sorer, hvoraf mindst én skal være statsautoriseret revisor.

Bestyrelsen udnævner revisorerne for 3 år ad gangen, men

kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 7.

Det reviderede årsregnskab indsendes efter god-

kendelse af bestyrelsen til beskæftigelsesministeren.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren fastsætter vedtægter for

fonden.

Kontrol med uhævet feriebetaling

§ 41.

Arbejdsmarkedets Feriefond pålægger årligt op til

150 tilfældigt udvalgte virksomheder, som afregner uhævet

feriegodtgørelse, ferie med løn og ferietillæg til fonden, in-

denfor en rimelig frist at indsende tilstrækkelig dokumenta-

tion for korrekt afregning til fonden. Arbejdsmarkedets Fe-

riefond afholder sædvanlige udgifter til revisorerklæring.

Stk. 2.

En privat feriefond, jf. § 34, stk. 2, pålægger årligt

et passende antal tilfældigt udvalgte virksomheder, som af-

regner uhævet feriegodtgørelse, ferie med løn og ferietillæg

til fonden, inden for en rimelig frist at indsende tilstrækkelig

dokumentation for korrekt afregning til fonden. Fonden kan

forlange en revisorerklæring mod betaling af sædvanlige ud-

gifter dertil.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Feriefond kan træffe afgørelse

om administrationen af de beløb, der anvendes til andet fe-

rieformål, jf. § 34, stk. 2, samt om afregning af disse beløb

til Arbejdsmarkedets Feriefond i de tilfælde, hvor Arbejds-

markedets Feriefond ikke kan føre betryggende kontrol med,

at feriefondens midler anvendes i overensstemmelse med

formålet.

Stk. 4.

Arbejdsmarkedets Feriefonds afgørelser truffet ef-

ter stk. 3, kan ikke indbringes for anden administrativ myn-

dighed.

Kapitel 9

Særbestemmelser for visse persongrupper

Elever

§ 42.

Elever med uddannelsesaftale efter lov om er-

hvervsuddannelser har ret til betalt ferie i 5 uger i den første

og anden hele ferieafholdelsesperiode, efter at ansættelses-

forholdet er begyndt. Arbejdsgiveren betaler løn under fe-

rien, i det omfang eleven ikke har optjent ret til løn under fe-

rie eller feriegodtgørelse.

Stk. 2.

Er ansættelsesforholdet begyndt i perioden 2. sep-

tember - 31. oktober, har eleven en tilsvarende ret til betalt

ferie i 5 uger i den ferieafholdelsesperiode, der knytter sig til

ferieåret.

Stk. 3.

Er ansættelsesforholdet begyndt i perioden 1. no-

vember - 30. juni, har eleven ret til 3 ugers betalt hovedferie

i hovedferieperioden og 5 dages betalt ferie under virksom-

hedslukning før hovedferieperioden.

Privat hushjælp og au pair-personer

§ 43.

En hushjælp eller anden medhjælp i en privat hus-

stand, der gennemsnitligt arbejder højst 8 timer om ugen, får

løn under ferie. Arbejder en hushjælp ikke med et fast

ugentligt timetal, beregnes lønnen på grundlag af hushjæl-

pens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før feriens begyndel-

se. Husstanden skal med et rimeligt varsel meddele hushjæl-

pen, hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst muligt om-

fang tages hensyn til hushjælpens ønsker. Tilgodehavende

løn for ferie, der ikke er holdt, udbetales ved fratræden.

Stk. 2.

En au pair-person med opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 9 j får løn under ferie. Ved løn forstås for

au pair-personer de lommepenge, som au pair-personen har

krav på fra værtsfamilien, og værdien af kost. Ferien skal for

en au pair-person aftales skriftligt med værtsfamilien.

Værtsfamilien skal med et rimeligt varsel meddele au pair-

personen, hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst mu-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ligt omfang tages hensyn til au pair-personens ønsker. Til-

godehavende løn for ferie, der ikke er holdt, udbetales ved

fratræden.

Forsvaret og politiet

§ 44.

For personalegrupper, der udfører særlige aktiviteter

i Forsvaret, det statslige redningsberedskab eller hos politiet,

kan ansættelsesmyndigheden bestemme, at indtil 5 feriedage

udskydes til den følgende ferieafholdelsesperiode, hvis

ganske særlige tjenstlige forhold har medført, at den fulde

ferie ikke har kunnet afvikles i den pågældende ferieafhol-

delsesperiode. Udskydelse kan ikke ske to ferieafholdelses-

perioder i træk. Som kompensation for udskydelse efter 1.

pkt. ydes mindst en halv dags betalt frihed for hver udskudt

feriedag.

Stk. 2.

For personalegrupper, der udfører særlige aktivite-

ter i Forsvaret, det statslige redningsberedskab eller hos po-

litiet, kan ansættelsesmyndigheden bestemme, at hovedferi-

en, jf. § 8, stk. 2, helt eller delvis placeres uden for hovedfe-

rieperioden, hvis ganske særlige tjenstlige forhold gør det

nødvendigt. Som kompensation for placering af ferie efter 1.

pkt. ydes mindst 1,8 times betalt frihed for hver feriedag,

der er placeret uden for hovedferieperioden.

Stk. 3.

Forsvarsministeren kan fastsætte regler om ferie

for værnepligtige i Forsvaret, samt efter høring af de rele-

vante lønmodtagerorganisationer andre regler om ferie for

kvinder ansat i Forsvaret på værnepligtslignende vilkår, for

konstabelelever og for personel af reserven.

Stk. 4.

Forsvarsministeren kan fastsætte regler om ferie

for værnepligtige i det statslige redningsberedskab, samt ef-

ter høring af de relevante lønmodtagerorganisationer, andre

regler om ferie for kvinder ansat på værnepligtslignende vil-

kår i det statslige redningsberedskab.

Søfarende

§ 45.

For søfarende udøver erhvervsministeren de beføjel-

ser, som ved denne lov er henlagt til FerieKonto.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan efter høring af de relevante

lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer fastsætte andre

regler om ferie for søfarende.

Kapitel 10

Straffebestemmelser

§ 46.

Med bøde straffes den arbejdsgiver, der trods på-

krav uden rimelig grund undlader at betale skyldig feriebeta-

ling. Tilsvarende straffes en au pair-persons værtsfamilie, jf.

§ 43, stk. 2.

Stk. 2.

Der kan fastsættes bødestraf for overtrædelser af

forskrifter udstedt i henhold til denne lov.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-

ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 47.

Loven træder i kraft den 1. september 2020, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

§ 49 træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 3.

Lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9.

oktober 2015, ophæves.

Stk.4.

Loven finder ikke anvendelse på ferie, som inden lo-

vens ikrafttrædelse er varslet til afholdelse helt eller delvis i

september 2020, eller på ferie, som er optjent under den hid-

til gældende ferielov, og som ikke i medfør af § 48 i denne

lov er overført til afholdelse efter denne lov eller til Løn-

modtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter lov

om forvaltning og administration af tilgodehavende ferie-

midler. For sådan ferie finder de hidtil gældende regler an-

vendelse.

Stk. 5.

Regler fastsat i medfør af lov om ferie, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, forbliver i kraft,

indtil de ophæves eller erstattes af bekendtgørelser fastsat

efter denne lov.

§ 48.

Ferie optjent i perioden fra den 1. januar 2019 til

den 31. august 2019 og ferie overført fra tidligere ferieår

samt ferie for lønmodtagere omfattet af § 2 a i lov om ferie,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som en

lønmodtager ikke har afholdt eller fået udbetalt senest den

31. august 2020, og som ikke er varslet til afholdelse i sep-

tember 2020, overføres til afholdelse efter denne lov. Løn-

modtageren kan anmode om at få optjent betalt ferie ud over

20 dage udbetalt.

Stk. 2.

Optjent ferie, der efter § 48 a, stk. 2 i lov om ferie,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som affat-

tet ved denne lovs § 49, nr. 3, ikke kan afholdes eller udbe-

tales, behandles efter reglerne i lov om forvaltning og admi-

nistration af tilgodehavende feriemidler.

§ 49.

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9.

oktober 2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 1868 af 29. de-

cember 2015, foretages følgende ændringer:

§ 12, stk. 1,

indsættes efter »optjeningsåret«: », jf. dog §

48 a«.

§ 29

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Feriebetaling omfattet af § 48 a kan ikke udbeta-

les efter lovens kapitel 5 og 5 a.«

Efter § 48 indsættes:

»§ 48 a.

Ferie optjent i perioden fra den 1. januar 2019 til

den 31. august 2019 og ferie overført fra tidligere ferieår

kan i perioden fra den 1. maj 2020 til den 31. august 2020

afholdes efter denne lov og derefter efter den nye ferielov,

som træder i stedet for denne lov, jf. den nye ferielovs § 47,

dog således at hovedferien, jf. § 14, stk. 1, skal gives i sam-

menhæng i perioden fra den 1. maj til den 30. september

2020, og således at der indtil ikrafttrædelsen af den nye fe-

rielov kan varsles afholdelse af ferie til afholdelse inden den

30. september 2020 efter denne lov.

Stk. 2.

Ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019

til den 31. august 2020 kan ikke afholdes eller udbetales ef-

ter denne lov, jf. dog stk. 3, medmindre lønmodtageren er

omfattet af § 2 a i denne lov. Sådan optjent ferie behandles

efter reglerne i lov om forvaltning og administration af til-

godehavende feriemidler. Feriegodtgørelse, løn under ferie

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over måneds-

skiftet fra august til september 2019 anses for optjent i sep-

tember 2019. Feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietil-

læg, som vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra

august til september 2020 anses for optjent i september

2020.

Stk. 3.

En lønmodtager, som har optjent ferie i perioden

fra 1. september 2019 til 31. december 2019, men som ikke

har optjent ferie i perioden fra 1. januar 2019 til 31. august

2019, eller som i denne periode har optjent mindre end 8,3

feriedage, har ret til at afholde op til 8,3 af feriedagene op-

tjent i perioden fra 1. september 2019 til 31. december 2019

som særlige fondsferiedage efter lov om forvaltning og ad-

ministration af tilgodehavende feriemidler med betaling fra

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-

ler om, hvilke lønmodtagere der er omfattet af stk. 3.«

Kapitel 12

Ændringer i anden lovgivning og territorial gyldighed

§ 50.

I lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter jf.

lovbekendtgørelse nr. 1003 af 24. august 2017, foretages

følgende ændringer:

§ 9, stk. 1, nr. 8,

ændres »§ 32, og« til: »§ 32,«.

§ 9, stk. 1, nr. 9,

ændres », jf. lovens § 3, stk. 7.« til: »,

jf. lovens § 3, stk. 7, og«.

§ 9, stk. 1,

indsættes som

nr. 10:

»10) hvorvidt de anførte betingelser i ferielovens § 3, stk.

3-5, er opfyldt, jf. lovens § 3, stk. 7.«

§ 9

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Sager efter stk. 1, nr. 10, kan indbringes for Ar-

bejdsretten af en lønmodtager, dennes lønmodtagerorganisa-

tion, dennes arbejdsgiver eller en lønmodtager- eller ar-

bejdsgiverorganisation, der har en konkret og aktuel interes-

se i den pågældende sag, jf. dog § 13, stk. 1.«

§ 51.

I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1507 af 6. december 2016, som ændret ved § 26 i lov nr.

287 af 29. marts 2017, § 9 i lov nr. 285 af 29. marts 2017 og

§ 16 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, foretages følgende æn-

dring:

§ 12 c, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Udbetaling Danmark kan efter aftale med Be-

skæftigelsesministeriet indhente og samkøre oplysninger ef-

ter § 37, stk. 1 og 4, i lov om ferie til brug for FerieKontos

administration af lov om ferie.«

§ 52.

I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 366 af 12. april 2017, foretages føl-

gende ændring:

§ 6, stk. 1,

ændres »ferielovens §§ 7, 23 og 24« til: »fe-

rielovens §§ 5 og 16-19«.

§ 53.

I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse

nr. 49 af 12. januar 2015, foretages følgende ændring:

§ 3, stk. 1, nr. 9,

ændres »ferielovens § 27 a« til: »ferie-

lovens § 31, stk. 1,« og »ferielovens § 33, stk. 1« ændres til:

»ferielovens § 31, stk. 4«.

§ 54.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

1.1.

Politisk aftale

1.2.

Baggrunden for lovforslaget

Lovforslagets indhold

2.1.

Samtidighed mellem optjening og afholdelse af ferie

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Ferielovsudvalgets overvejelser

2.1.3.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.

Ferielovens formål og personkreds

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Ferielovsudvalgets overvejelser

2.2.3.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.

Optjening og afholdelse af ferie

2.3.1.

Gældende ret

2.3.1.1.

Hovedreglerne for optjening af ferie

2.3.1.2.

Hovedreglerne for afholdelse af ferie

2.3.2.

Ferielovsudvalgets overvejelser

2.3.3.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.

Feriebetalingen

2.4.1.

Gældende ret

2.4.1.1.

Løn under ferie og ferietillæg

2.4.1.2.

Feriegodtgørelse

2.4.1.3.

Sygeferiegodtgørelse

2.4.2.

Ferielovsudvalgets overvejelser

2.4.3.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.

Overskydende ferie

2.5.1.

Gældende ret

2.5.2.

Ferielovsudvalgets overvejelser

2.5.3.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6.

Fravigelighed

2.6.1.

Gældende ret

2.6.2.

Ferielovsudvalgets overvejelser

2.6.2.1.

Kollektiv overenskomst

2.6.2.2.

Individuel aftale

2.6.2.3.

Udstrækning af feriegarantiordninger

2.6.3.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7.

Uhævet feriebetaling

2.7.1.

Gældende ret

2.7.2.

Ferielovsudvalgets overvejelser

2.7.3.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8.

Lovens administration

2.8.1.

Gældende ret

2.8.1.1.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2.8.1.2.

FerieKonto

2.8.1.3.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

2.8.1.4.

Det fagretlige system

2.8.2.

Ferielovsudvalgets overvejelser

2.8.3.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9.

Administrativ håndtering af feriebetaling

2.9.1.

Gældende ret

2.9.1.1.

Finansiering af FerieKonto og Feriepengeinfo

2.9.1.2.

Straffebestemmelser

2.9.2.

Ferielovsudvalgets overvejelser

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2.9.2.1.

2.9.2.2.

2.9.3.

2.10.

2.10.1.

2.10.2.

2.10.3.

2.11.

2.11.1.

2.11.2.

2.11.3.

2.12.

2.12.1.

2.12.2.

2.12.2.1.

2.12.2.2.

2.12.2.3.

2.12.3.

2.13.

2.13.1.

2.13.1.1.

2.13.1.2.

2.13.1.3.

2.14.

3.1.

3.1.1.

3.1.1.1.

3.1.1.2.

3.1.1.3.

3.1.2.

3.1.3.

3.1.4.

3.1.5.

4.1.

4.2.

4.3.

1. Indledning

Administrationen af feriegodtgørelse

Straffebestemmelser

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdsgivers modregningsadgang og tilbageholdelsesret samt udlæg

Gældende ret

Ferielovsudvalgets overvejelser

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Særlige persongrupper

Gældende ret

Ferielovsudvalgets overvejelser

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Overgangsordning

Baggrund

Ferielovsudvalgets overvejelser

Rammer for en overgangsordning

Fondsferiedage

Ikrafttrædelsestidspunktet

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ændringer i anden lovgivning

Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter (arbejdsretsloven)

Gældende ret

Ferielovsudvalgtes overvejelser

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Konsekvenser for offentlige finanser

Direkte virkninger af en ny ferieordning

Selskabsskat af erhvervslivets forøgede renteudgifter af likviditetstabet

Beskatning af lønmodtagernes gevinst

Modregning i offentlige overførsler

Økonomiske konsekvenser for offentlige arbejdsgivere

Uhævede feriebetalinger og rente af indestående i FerieKonto

FerieKontos administration

Arbejdsmarkedets Feriefond

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Finansiering af FerieKonto

Lønmodtagernes Garantifond

Kontrol med uhævet feriebetaling

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

For at understøtte en fleksibilitet i ferieafholdelsen, skal

det i overensstemmelse med udvalgets anbefaling endvidere

være muligt at afholde ferie, som er optjent i perioden fra 1.

september til 31. august, i de efterfølgende fire måneder.

Det vil sige, at perioden, hvor ferien kan afholdes, foreslås

at være på 16 måneder.

Udvalget foreslår således, at ferien optjenes løbende i pe-

rioden fra den 1. september til den 31. august året efter (kal-

det ferieåret), og kan afholdes samtidig i perioden fra 1. sep-

tember til den 31. december året efter (kaldet ferieafholdel-

sesperioden).

For at opretholde den eksisterende balance mellem ar-

bejdsgiver- og lønmodtagerinteresser har udvalget tilstræbt

at videreføre de gældende feriebetalingsregler men tilpasset

Alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie – også nye

på arbejdsmarkedet. Det er afgørende, at Danmark har en

fleksibel, moderne og robust ferielov, der værner om løn-

modtagernes ferierettigheder og tager hensyn til arbejdsgi-

verne.

Der foreslås i overensstemmelse med Ferielovsudvalgets

anbefaling (herefter omtalt som udvalget) en ferieordning

med fuld samtidighedsferie, hvor lønmodtageren fortsat op-

tjener ret til fem ugers betalt ferie om året. For at lønmodta-

gerne så vidt muligt skal kunne bibeholde deres nuværende

feriemønster, foreslås det, at optjening af ferie påbegyndes

den 1. september.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

samtidighedsferie. Det foreslås derfor, at der fortsat skal væ-

re to former for feriebetaling, nemlig ferie med løn, svaren-

de til lønmodtagerens normale løn og et ferietillæg, eller fe-

riegodtgørelse.

Efter den gældende ferielov er feriegodtgørelsesprocenten

12,5 og ferietillægget ved ferie med løn 1 pct. Sygeferie-

godtgørelse udgør 12,5 pct. af lønmodtagerens sædvanlige

løn i de sidste 4 uger før fraværet. Disse procentsatser fore-

slås fastholdt på uændret niveau. Feriegodtgørelse skal fort-

sat indbetales til FerieKonto, medmindre arbejdsgiveren er

omfattet af en feriegarantiordning, som giver mulighed for,

at arbejdsgiveren kan beholde feriebetalingen indtil ferien

holdes.

Ved overgangen til en ny ferieordning med samtidighed

vil lønmodtagerne have optjent ferie efter de gældende reg-

ler, som endnu ikke er afholdt. Desuden vil de på over-

gangstidspunktet begynde at optjene ny ferie, som kan af-

holdes løbende i takt med optjeningen. Det vil medføre, at

en lønmodtager ville kunne optjene to års – i alt ti ugers –

ferie til samtidig afholdelse i det første år med samtidig-

hedsferie.

Det vil have stor betydning for samfundsøkonomien og

for arbejdsgivernes likviditet, hvis der skal ske betaling af

op til ti ugers ferie i løbet af ét år.

I overensstemmelse med udvalgets anbefalinger foreslås

derfor en overgangsordning, som imødekommer disse ud-

fordringer, men samtidig giver mulighed for, at feriemønste-

ret i den nuværende ferieordning så vidt muligt kan opret-

holdes i overgangsåret, samt at lønmodtagerne bevarer deres

ret til den feriebetaling, som de har optjent. Som følge heraf

foreslås, at ferie optjent i det sidste år efter de gældende reg-

ler hensættes indtil det tidspunkt, hvor lønmodtageren efter

gældende regler ville kunne få udbetalt sin ikke-afholdte fe-

rie, dvs. ved lønmodtagerens afgang fra arbejdsmarkedet.

Lønmodtagernes feriemidler skal sikres mod f.eks. arbejds-

givers konkurs frem til udbetalingen, og i den mellemlig-

gende periode skal der ske en forrentning af de hensatte

midler.

Overgangsordningen skal blandt andet medvirke til at re-

ducere det likviditetstab, som arbejdsgiverne vil opleve ved

indførelse af samtidighedsferie.

Der henvises til betænkningens side 61-69.

1.1. Politisk aftale

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservative)

og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radi-

kale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 31. okto-

ber 2017 aftale om en ny ferielov. Aftalepartierne er enige i

Ferielovsudvalgets betænkning nr. 1568 om en ny ferielov

og overgang til samtidighedsferie (herefter omtalt som be-

tænkningen) i sin helhed og udmønter på den baggrund de

lovforslag og forslag til følgelovgivning, som indgår i ud-

valgets betænkning med følgende hovedpunkter:

– Samtidighedsferie for alle, også nyansatte og tilbage-

vendte på arbejdsmarkedet.

Flytning af ferieåret og indførelse af en ny ferieafholdel-

sesperiode.

– Fortsat to former for feriebetaling.

– Et enkelt feriesystem baseret på almene og fælles løsnin-

ger.

– En ansvarlig overgangsordning med fokus på lønmodta-

gernes feriemønster og arbejdsgivernes likviditet.

Aftalepartierne er enige om, at der ved overgangen til en

ny ferieordning skal tages hensyn til, at lønmodtagerne så

vidt muligt skal kunne bibeholde deres nuværende ferie-

mønster, og at lønmodtagere fortsat optjener ret til fem

ugers betalt ferie om året.

Aftalepartierne er enige om, at det er nødvendigt med en

overgangsordning, der reducerer det likviditetstab, som ar-

bejdsgiverne vil opleve ved indførelse af samtidighedsferie.

En ny ferieordning vil belaste arbejdsgiverne økonomisk,

og aftalepartierne er derfor enige om at kompensere arbejds-

giverne efter den model, som fremgår af betænkningen. Den

økonomiske kompensation til arbejdsgiverne finansieres af

den varige forbedring af de offentlige finanser, der følger af

en ny ferielov. I forhold til forslaget om en ny ferieordning,

indebærer dette, at arbejdsgivere med feriekortordninger

uden feriekasser først afregner indkomstskatten af den op-

tjente feriegodtgørelse ved afholdelse af ferie frem for som i

dag ved optjening af ferie. Den øvrige kompensation af ar-

bejdsgiverne udmøntes i det samtidigt fremsatte lovforslag

om forvaltning og administration af tilgodehavende ferie-

midler.

Desuden er aftalepartierne enige om, at det med aftalen

om en ny ferieordning med samtidighedsferie vil være nød-

vendigt at justere retten til feriedagpenge i lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21.

juni 2017, retten til ferieydelse i barselsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 827 af 23. juni 2017 samt retten til ledig-

hedsydelse i lov om aktiv social politik, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 269 af 21. marts 2017, så den tilpasses den nye ferie-

lov. Samtidig skal staten kompensere de private arbejdsgive-

re ved at sikre, at arbejdsgivernes ATP-bidrag til visse over-

førselsindkomstmodtagere nedsættes. Der fremsættes selv-

stændigt lovforslag herom i begyndelsen af 2018.

1.2. Baggrunden for lovforslaget

Den 31. august 2015 nedsatte regeringen et Ferielovsud-

valg (herefter omtalt som udvalget) med den opgave at

fremkomme med forslag til en ny ferielov. Det overordnede

sigte med udvalgets arbejde var ifølge dets kommissorium at

tilpasse ferieloven, så den i højere grad passer til det nuvæ-

rende arbejdsmarked med forskelligartede arbejds-, ansæt-

telses- og aflønningsforhold. Indretningen af ferieloven skal

samtidig tage hensyn til Danmarks internationale forpligtel-

ser. Samtidig var ønsket at fremme et enklere feriesystem,

der er lettere at administrere, og hvor det er tydeligt for løn-

modtagerne og arbejdsgiverne, hvilke regler, rettigheder og

forpligtigelser der gælder.

–

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Udvalget afgav den 22. august 2017 betænkningen til be-

skæftigelsesministeren.

Betænkningen indeholder i kapitel 17 et udkast til ny fe-

rielov samt udkast til lov om forvaltning og administration

af tilgodehavende feriemidler med bemærkninger til de en-

kelte bestemmelser. Der har været enighed i udvalget om

begge lovudkast.

Ferieloven har hidtil været nært forbundet med de kollek-

tive overenskomster. Udvalget anbefaler derfor, at det også

fremover i første række skal være arbejdsmarkedets parter,

som gennem de kollektive overenskomster udvikler ferieret-

ten.

Lønmodtageren skal sikres hvileperioder i form af årlig

ferie. EU-Kommissionen har sat spørgsmålstegn ved, om

forskydningen mellem optjenings- og afholdelsesperioderne

i den gældende ferieordning er i overensstemmelse med EU-

retten. En ændring til et system, hvor ferien afholdes i den

periode hvor i den optjenes (samtidighedsferie), vil imidler-

tid indebære en betydelig negativ likviditetsvirkning for ar-

bejdsgiverne. Udvalget har derfor foretaget en række analy-

ser og undersøgelser for at afdække omfanget og mulighe-

derne for at imødegå konsekvenserne heraf.

Udvalget har desuden lagt vægt på, at en fremtidig ferie-

ordning understøtter den fleksible danske arbejdsmarkeds-

model, som understøtter stor jobmobilitet og hyppige job-

skift.

Den gældende ferielov er kompleks. Udvalget har derfor

foretaget en gennemgang af hver enkelt bestemmelse med

henblik på at fastslå, om der er grundlag for at opretholde

bestemmelsens indhold. Ved gennemgangen har udvalget

søgt at opnå et resultat, der afspejler den eksisterende balan-

ce mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerinteresser, som ar-

bejdsmarkedets parter igennem årene har etableret gennem

forhandling.

Samtidig har udvalget sigtet efter at udfærdige et lovud-

kast, som er i overensstemmelse med Danmarks internatio-

nale forpligtelser, herunder i særdeleshed artikel 7 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november

2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af

arbejdstiden, hvorefter en arbejdstager har ret til 4 ugers år-

lig betalt ferie. Endelig har udvalget sigtet efter at udfærdige

et lovudkast, som så vidt muligt ikke forrykker den økono-

miske balance i ferielovgivningen, herunder for arbejdsmar-

kedets parter eller i form af yderligere offentlige udgifter el-

ler en svækkelse af de offentlige finanser.

Der henvises til betænkningens kapitel 6 om den gælden-

de ferieordnings hovedudfordringer og hovedprincipperne i

en ny ferielov.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ferielovens formål og personkreds

2.1.1. Gældende ret

Lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober

2015, har til formål at sikre lønmodtagerens grundlæggende

rettigheder til ferie samt betaling herfor og giver samtidig

nærmere retningslinjer for såvel lønmodtagerens som ar-

bejdsgiverens rettigheder og pligter. Ferieloven er endvidere

en lønmodtagerbeskyttelseslov. Det viser sig blandt andet

ved, at en lønmodtager ikke kan give afkald på sin ret til fe-

rie eller overdrage retten til andre. Derudover er der et sank-

tionssystem i ferieloven, hvilket betyder, at en arbejdsgiver,

der ikke betaler skyldig feriebetaling, kan straffes med bøde.

Sigtet med ferieloven er i høj grad at tilskynde til, at løn-

modtagere faktisk får holdt deres ferie, og at det rekreative

formål med ferien tilgodeses. Således har ferieloven regler

om, at hovedferie kan afvikles i sommerperioden, hvorved

det blandt andet søges sikret, at familier med skolesøgende

børn kan holde ferie i skolesommerferien.

Hensynene bag ferieloven kan på dette grundlag sammen-

fattes således, at formålet med loven er at sikre lønmodtage-

re, som ikke har opnået en tilsvarende eller bedre ferieret ef-

ter kollektiv overenskomst, adgang til hvile, rekreation og

udvikling af deres evner ved at give dem ret til ferie (frihed)

og ret til feriebetaling (feriegodtgørelse, ferie med løn og fe-

rietillæg) samt sikre, at betalingen er til stede.

Det fremgår af ferielovens § 1, stk. 1, at en lønmodtager

har ret til ferie og feriegodtgørelse eller løn under ferie og

ferietillæg efter lovens bestemmelser. Begrebet lønmodtager

er defineret i § 1, stk. 2, hvoraf følger, at der ved lønmodta-

ger forstås en person, der modtager vederlag for personligt

arbejde i tjenesteforhold. En lønmodtager er karakteriseret

ved at være en person, som i kraft af en arbejdsaftale har

pligt til personligt at udføre erhvervsmæssigt arbejde (yde

en tjenesteydelse) efter arbejdsgiverens instruktioner, for ar-

bejdsgiverens regning og risiko, under arbejdsgiverens til-

syn og i arbejdsgiverens navn, og som har krav på en mod-

ydelse for arbejdet (tjenesteydelsen) betalt af arbejdsgiveren

- som hovedregel et vederlag, der sædvanligvis udmåles i

forhold til den medgåede tid (timeløn, 14-dages løn eller

månedsløn).

Lønmodtagerbegrebet er præciseret i ferielovens § 1, stk.

3, hvorefter en person, der har afgørende indflydelse på den

virksomhed, som den pågældende arbejder i, dog ikke anses

for lønmodtager.

I bekendtgørelse nr. 1238 af 25. november 2014, om af-

grænsning af lønmodtagerbegrebet i ferielovens § 1, stk. 4,

er det nærmere fastsat, hvornår en indehaver af selskabska-

pital anses for at have afgørende indflydelse på den virk-

somhed, som vedkommende arbejder i, og dermed ikke er

lønmodtager i ferielovens forstand.

Arbejdstidsdirektivets artikel 7 om retten til årlig betalt fe-

rie finder anvendelse på arbejdstagere. Der findes dog ikke

en definition af arbejdstagerbegrebet i arbejdstidsdirektivet.

I EU-Domstolens nyere praksis vedrørende arbejdstidsdirek-

tivet er arbejdstagerbegrebet defineret i overensstemmelse

med begrebet i Traktaten om den Europæiske Unions Funk-

tionsmådes (TEUF) artikel 45 om arbejdskraftens fri bevæ-

gelighed (tidligere artikel 39). Se hertil Domstolens dom af

14. oktober 2010 i sag C-428/09, Union Syndicale Solidai-

res Isère, præmis 27 og 28.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det er fastslået i EU-Domstolens praksis vedrørende

TEUF artikel 45, at arbejdstagerbegrebet er et EU-retligt be-

greb, som ikke må fortolkes indskrænkende. Således skal

enhver person, som udøver reel og faktisk beskæftigelse,

bortset fra beskæftigelse af så ringe omfang, at den fremtræ-

der som et rent marginalt supplement, anses for arbejdsta-

ger.

EU-Domstolen tager løbende stilling til sager, hvori ar-

bejdstagerbegrebet er genstand for tvivl. Det må derfor for-

ventes, at Domstolen i fremtiden vil præcisere begrebet

yderligere.

Der henvises til betænkningens side 91-92 og 94-96.

2.1.2. Ferielovsudvalgets overvejelser

Udvalget fastholder, at ferieloven også fremover skal tjene

det formål at sikre lønmodtagere, som ikke har opnået en til-

svarende eller bedre ferieret efter kollektiv overenskomst,

adgang til hvile, rekreation og at nyde deres fritid ved at gi-

ve dem ret til betalt ferie (frihed og betaling) samt sikre, at

betalingen er til stede, for derved også at fremme lønmodta-

gernes sikkerhed og sundhed.

Der er i udvalget enighed om at tage afsæt i den gældende

ferielovs lønmodtagerbegreb. En ny ferielov vil således først

og fremmest skulle omfatte personer, der modtager vederlag

for personligt arbejde i tjenesteforhold. Der skal ikke fremo-

ver være specifikke bestemmelser, der vedrører regulering

af personer, der har afgørende indflydelse på den virksom-

hed, som personen arbejder i.

Udvalget er bevidst om, at den danske ferielov, ud over at

indgå i en dansk arbejdsretlig sammenhæng, også skal im-

plementere EU-retlige forpligtelser i forhold til personer, der

er omfattet af det EU-retlige arbejdstagerbegreb. Udvalget

har vurderet, at den mest hensigtsmæssige måde at sikre alle

personer, der er omfattet af arbejdstagerbegrebet, ferie i

overensstemmelse med arbejdstidsdirektivets artikel 7, er

ved at lade disse personer være omfattet af lønmodtagerbe-

grebet i ferieloven. EU-Domstolens praksis vil således have

indflydelse på, hvilke persongrupper der omfattes af løn-

modtagerbegrebet. Som det fremgår af den omtalte praksis

fra EU-Domstolen i bemærkningerne til § 2, vil f.eks. direk-

tører efter omstændighederne således være omfattet af ferie-

lovens lønmodtagerbegreb. Ligeledes vil f.eks. lønnede

praktikanter og løntilskudsansatte være omfattet.

Som det fremgår af praksis fra EU-Domstolen, som be-

skrevet i bemærkningerne til § 2, har det EU-retlige arbejds-

tagerbegreb en nedre grænse, således at personer, der er i

beskæftigelse af så ringe omfang, at den fremtræder som et

rent marginalt supplement, ikke anses for arbejdstagere. Der

er enighed i udvalget om, at denne nedre grænse ikke skal

indgå ved fastlæggelsen af personkredsen, der er omfattet af

ferieloven. Det betyder, at den ansatte omfattes af ferielo-

vens regler, uanset omfanget af beskæftigelsen.

Udvalget har drøftet, i hvilket omfang ferieloven omfatter

personer i såkaldt ”atypiske beskæftigelsesforhold”, f.eks.

freelancere, konsulenter, honorarlønnede, vikarer og tidsbe-

grænset ansatte. Udvalget er i denne forbindelse bevidst om,

at der ikke er tale om en ny gruppe, men en gruppe, som ud-

vikler sig. Desuden er udvalget opmærksom på, at gruppen

ikke er homogen og ikke kan karakteriseres entydigt.

Derfor fastholder udvalget, at både for selvstændige er-

hvervsdrivende (og dermed ikke lønmodtagere) og for free-

lancere, eksterne konsulenter og honorarlønnede vil det væ-

re en konkret vurdering af, hvorvidt der er et tjenestefor-

hold, som medfører, at personen får lønmodtagerstatus efter

ferieloven. Det stemmer bedst overens med lovens beskyt-

telsesformål, at en lønmodtagerstatus kun mistes, når der er

grundlag for at statuere selvstændighed i udførelsen af arbej-

de for en anden. Afgørende er, om den pågældende er reelt

selvstændig.

Der henvises til betænkningens side 93 og side 103-104.

2.1.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet bemærker vigtigheden af, at fe-

rielovens lønmodtagerbegreb videreføres med den af udval-

get foreslåede præcisering, at alle personer, der er omfattet

af det EU-retlige arbejdstagerbegreb, også er lønmodtagere i

relation til ferieloven.

Modsat det EU-retlige arbejdstagerbegreb skal der fortsat

ikke være en nedre grænse for, hvornår en lønmodtager an-

ses for lønmodtager i forhold til ferieloven, hverken i for-

hold til løn eller arbejdstid, hvilket heller er tilfældet efter

gældende regler.

Beskæftigelsesministeriet er på den baggrund enig i ud-

valgets overvejelser og forslag.

Der henvises til lovforslagets §§ 1 og 2 og bemærkninger-

ne hertil.

2.2. Samtidighed mellem optjening og afholdelse af ferie

2.2.1. Gældende ret

Det er hovedreglen i ferieloven, at der er en forskydning

mellem optjening og afholdelse af ferie. Således optjenes fe-

rien i det enkelte kalenderår, og den heri optjente ferie af-

holdes som udgangspunkt i perioden fra 1. maj året efter til

30. april i det andet år efter optjeningsåret. Dette fremgår af

ferielovens § 7, stk. 1, og § 12, stk. 1.

For en særlig personkreds er der indført samtidighedsferie,

jf. ferielovens § 2 a. Samtidighedsferie er i ferielovens § 2 a,

stk. 2, sidste punktum, defineret ved at ”ferien kan afholdes,

samtidig med at den optjenes (samtidighedsferie)”. Person-

kredsen kan have ret til samtidighedsferie enten direkte efter

ferieloven eller ved aftale.

De særlige persongrupper, der er omfattet af ferielovens §

2 a, er hushjælp og au pair-personer. Endvidere er der mu-

lighed for, at personer, der er omfattet af forskerskatteord-

ningen efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, samt anden

højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, efter aftale kan

omfattes af den særlige ordning med samtidighedsferie efter

ferielovens § 2 a. De nærmere regler om optjening, afholdel-

se, betaling under ferien og ansættelsesforholdets ophør mv.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

for sådanne personer på samtidighedsferie findes i ferielo-

vens § 2 a, stk. 2-6. Der findes også enkelte lovbestemmel-

ser om samtidighedsferie ud over ferielovens § 2 a. Der er

således fastsat regler herom i ferielovens § 9, der gælder for

elever i de første ansættelsesår, samt i lov om visse arbejds-

forhold i landbruget m.v. (medhjælperloven), jf. lovbekendt-

gørelse nr. 712 af 20. august 2002.

Der henvises til betænkningens side 108-109.

2.2.2. Ferielovsudvalgets overvejelser

Udvalget foreslår en ordning med fuld samtidighedsferie,

hvor der tages hensyn til, at lønmodtagerne så vidt muligt

skal kunne bibeholde deres nuværende feriemønster, hvor

mange lønmodtagere holder store dele af deres ferie i som-

merperioden og i øvrige skoleferier og højtider. Udvalget

foreslår derfor en ordning, hvor såvel optjening og afholdel-

se af ferien sker i et ferieår, der løber fra den 1. september.

En lønmodtager, der er ansat uden afbrydelser fra 1. septem-

ber i et givent år, vil have optjent mere end fire ugers betalt

ferie, når skolernes sommerferie starter i det efterfølgende

år. Ved at tage hensyn til det nuværende feriemønster vil der

løbende opbygges en vis likviditet i virksomhederne, da der

for mange lønmodtageres vedkommende vil gå nogen tid,

fra ferien er optjent til afholdelsen heraf. Indførelse af samti-

dighedsferie vil dog medføre, at de døgndækkede institutio-

ner ikke længere uden aftale kan sprede ferieafholdelsen

over hele hovedferieperioden fra maj til og med september.

Det har desuden været centralt i drøftelserne i udvalget, at

der fortsat understøttes en fleksibilitet i ferieafholdelsen, så

lønmodtagere, der f.eks. ønsker at holde en uges ferie i sko-

lernes efterårsferie, har mulighed herfor. Derfor foreslås det,

at perioden, hvor ferien kan afholdes, udstrækkes til 16 må-

neder dvs. indtil den 31. december efter ferieårets udløb.

Gennem en forlænget afholdelsesperiode tilvejebringes en

mulighed for en fleksibel afholdelse af ferie, idet der eksem-

pelvis bliver mulighed for at gemme optjent ferie til afhol-

delse i efterårsferien eller omkring jul. Det bemærkes, at den

model, der foreslås, opfylder kravet om, at lønmodtageren

efter arbejdstidsdirektivet artikel 7 altid vil have ret til at

holde fire ugers betalt ferie i det løbende år. Det bemærkes

endvidere, at den forlængede ferieafholdelsesperiode ikke

griber ind i eller træder i stedet for lønmodtagers adgang til

at overføre ferie til en efterfølgende ferieafholdelsesperiode,

ligesom de almindelige regler om feriens placering og vars-

ling mv. også gælder i relation til den forlængede afholdel-

sesperiode.

Der henvises til betænkningens side 109-110.

2.2.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet bemærker vigtigheden af, at fe-

rieåret placeres på en måde, så lønmodtageren kan beholde

det i dag kendte feriemønster, og herved samtidig opnå en

stor fleksibilitet i ferieplanlægningen.

Beskæftigelsesministeriet er enig i udvalgets overvejelser

og forslag til, at ferien optjenes fra den 1. september til den

31. august i det følgende kalender år og afholdes i samme

periode, dog således at ferieafholdelsesperioden udstrækkes

indtil den 31. december.

Beskæftigelsesministeriet lægger desuden vægt på, at for-

slaget opfylder kravet i arbejdstidsdirektivet artikel 7 om

lønmodtagernes ret til mindst fire ugers årlig betalt ferie.

På den baggrund er Beskæftigelsesministeriet enig i ud-

valgets overvejelser og forslag.

Der henvises til lovforslagets §§ 4 og 6 og bemærkninger-

ne hertil.

2.3. Optjening og afholdelse af ferie

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Hovedreglerne for optjening af ferie

Det fremgår af den gældende ferielovs § 7, stk. 1, at en

lønmodtager optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver

måneds ansættelse i et kalenderår (optjeningsår). Det følger

af § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 549 af 24. april 2015

om ferie (feriebekendtgørelsen), at en lønmodtager, der ikke

er ansat i en hel kalendermåned (eller har haft perioder, hvor

der ikke optjenes ret til betalt ferie), optjener ret til 0,07 da-

ges betalt ferie for hver dags ansættelse. Lønmodtageren kan

dog højst optjene ret til 2,08 dages betalt ferie pr. kalender-

måned. Det er med andre ord selve ansættelsen og ikke an-

tallet af dage, hvor lønmodtageren konkret er på arbejde, der

er afgørende for beregningen af de optjente feriedage.

Hvis lønmodtageren er fraværende på dage, hvor lønmod-

tageren skulle have været på arbejde, regulerer ferielovens §

7, stk. 2-4, optjeningen af ferie for disse dage. Udgangs-

punktet i ferieloven er, at der ikke optjenes ret til betalt ferie

under ansættelsen i sygdomsperioder, hvor arbejdsgiver ikke

skal betale fuld eller delvis løn, eller hvor der ikke optjenes

sygeferiegodtgørelse efter ferielovens § 25, jf. § 7, stk. 2, nr.

1. Ligeledes optjenes der ikke ret til betalt ferie under ansæt-

telse i barselsperioder, andre orlovsperioder eller tjenestefri-

hedsperioder, hvor arbejdsgiveren ikke skal betale fuld eller

delvis løn jf. § 7, stk. 2, nr. 2.

Der optjenes endvidere ikke ret til betalt ferie i perioder,

hvor lønmodtageren deltager i strejke eller lockout, jf. ferie-

lovens § 7, stk. 3, eller i perioder, hvor lønmodtageren i hen-

hold til en kollektiv overenskomst eller faglig kutyme er

hjemsendt f.eks. på grund af vejrmæssige forhold eller mate-

rialemangel, medmindre arbejdsgiveren betaler fuld eller

delvis løn, jf. ferielovens § 7, stk. 4.

Efter ferielovens § 25, stk. 1, optjener en lønmodtager, der

ikke har ret til fuld løn under sygdom, og som har fravær på

grund af sygdom, sygeferiegodtgørelse fra anden sygefra-

værsdag under hver periode med sygefravær.

Der henvises til betænkningens side 126-128.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2.3.1.2. Hovedreglerne for afholdelse af ferie

Efter ferielovens § 12, stk. 1, skal ferie holdes i det år, der

går fra den 1. maj til den 30. april, og som følger efter optje-

ningsåret. Ferie holdes og tælles som udgangspunkt i dage.

Dette følger af ferielovens § 12, stk. 2, der fastslår, at ferie

holdes med 5 dage om ugen, således at arbejdsfrie dage og

vagtdage i turnus indgår med et forholdsmæssigt antal dage.

Endvidere fastslår bestemmelsen, at ferien holdes på samme

måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. I ferielovens

§ 12, stk. 3, reguleres de perioder, hvor der ikke kan place-

res eller holdes ferie. Dette indebærer blandt andet, at der ik-

ke kan holdes ferie på det ugentlige fridøgn, på søgnehellig-

dage eller i den situation, som er reguleret i ferielovens § 38,

hvor lønmodtageren på grund af særlige forhold er afskåret

fra at holde ferien inden ferieperiodens eller ferieårets ud-

løb, dvs. at lønmodtageren har en feriehindring. De særlige

forhold efter ferielovens § 38 er reguleret i § 17, stk. 1, i be-

kendtgørelse nr. 549 af 24. april 2015 om ferie, og omfatter

blandt andet egen sygdom, barsel og adoption.

Det fremgår af ferielovens § 13, at ferien begynder ved ar-

bejdstids begyndelse og slutter ved arbejdstids ophør. En

lønmodtager, som bliver syg før feriens begyndelse, er ikke

forpligtet til at begynde ferien, medmindre lønmodtageren

selv ønsker det, jf. ferielovens § 13, stk. 2. Efter § 13, stk. 3,

har en lønmodtager, der har optjent 25 dages ferie, og som

bliver syg under ferien, mod lægelig dokumentation ret til

erstatningsferie efter 5 sygedage under ferie i ferieåret. En

lønmodtager, der har optjent mindre end 25 dages ferie, har

ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal

sygedage. Efter § 13, stk. 7, kan en lønmodtager, der delta-

ger i en strejke eller lockout, ikke begynde ferien.

Lønmodtageren har efter § 14, stk. 1, krav på mindst 15

feriedage i sammenhæng (hovedferien) i perioden, der går

fra den 1. maj til 30. september (ferieperioden). De øvrige

feriedage skal også gives i sammenhæng af mindst fem da-

ges varighed, men hvis driftsmæssige hensyn gør det ønske-

ligt, kan de dog gives som enkeltdage jf. § 14, stk. 3. Ar-

bejdsgiveren har herudover som led i ledelsesretten ret til at

fastsætte, hvornår lønmodtageren holder sin ferie.

Ved den konkrete placering af ferien skal arbejdsgiveren

så tidligt som muligt meddele lønmodtageren, hvornår ferien

skal holdes. Arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest tre

måneder før, hovedferien begynder, og mindst en måned før

ferien begynder for øvrige feriedage, med mindre særlige

omstændigheder hindrer dette. Disse regler fremgår af ferie-

lovens § 15, stk. 2.

Varslet på tre måneder kan forkortes, således at ferien kan

holdes inden ferieperiodens udløb, hvis lønmodtageren ikke

har kunnet holde ferie på grund af sygdom, jf. feriebekendt-

gørelsens § 12, stk. 2.

Efter ferielovens § 8, stk. 1, har en lønmodtager ret til 25

dages ferie om året, uanset om der er optjent ret til betalt fe-

rie efter ferielovens § 7. Retten til feriefrihed uden betaling

er ikke afhængig af en forudgående optjening, til gengæld

må lønmodtageren afholde ferien for egen regning.

Som udgangspunkt kan en arbejdsgiver ikke pålægge en

lønmodtager at afvikle ferie, som ikke er optjent. Ferielo-

vens § 17 er dog en undtagelse hertil. Det følger af bestem-

melsen, at hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan

arbejdsgiveren uden at skulle betale løn eller erstatning til

lønmodtageren bestemme, at lønmodtageren skal holde fe-

rie, selvom lønmodtageren ikke har optjent ret til betalt fe-

rie. Herudover reguleres hvad der skal ske, hvis en virksom-

hed holder lukket på arbejdsdage mellem jul og nytår, her-

under i hvilket omfang arbejdsgiveren skal betale lønmodta-

geren løn for de pågældende dage.

Ferielovens § 16 regulerer lønmodtagerens afholdelse af

ferie i en opsigelsesperiode. Bestemmelsens stk. 1 indehol-

der en særlig beskyttelse af lønmodtagerens hovedferie i op-

sigelsesperioden, uanset hvad der tidligere måtte være fast-

sat om ferieafholdelse, da en opsagt lønmodtager ikke kan

afholde hovedferie, hvis opsigelsesvarslet er på tre måneder

eller derunder. Dette gælder dog ikke, hvis opsigelsesvarslet

er forlænget med antallet af feriedage.

I en fritstillingsperiode kan en arbejdsgiver under visse

betingelser anse alt ferie for afholdt efter § 16, stk. 2, selv-

om arbejdsgiveren ikke nødvendigvis har fastsat ferien. Det

kræves, at fritstillingsperioden er så lang, at både varslerne

for ferie og selve ferien kan ligge inden for fritstillingsperio-

den.

Som udgangspunkt er det også en betingelse, at lønmodta-

geren har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens

længde efter udløbet af perioderne nævnt i § 15, stk. 2. Hvis

der ikke foreligger en sådan arbejdsfri periode, kan ferien

dog anses for afholdt i fritstillingsperioden i to situationer.

Det drejer sig om de situationer, hvor lønmodtageren for det

første er fritstillet, uden at arbejdsgiveren har adgang til at

modregne i lønmodtagerens løn fra en ny arbejdsgiver jf. §

16, stk. 3, nr. 1, samt for det andet, hvis arbejdsgiveren er

insolvent og ophørt inden opsigelsesperiodens udløb jf. §

16, stk. 3, nr. 2.

Der henvises til betænkningens side 137-140.

2.3.2. Ferielovsudvalgets overvejelser

Udvalget foreslår, at en lønmodtager fortsat optjener 2,08

dages betalt ferie pr. måneds ansættelse, svarende til fem

ugers ferie om året. Optjeningen foreslås fortsat baseret på

en fem-dages uge.

Da optjeningen sker i et feriesystem med samtidighedsfe-

rie, skal optjeningen af ferie ske løbende. En løbende optje-

ning betyder, at optjeningen sker i forhold til ansættelsens

længde, også hvis en lønmodtager er ansat for kortere tid

end en måned.

Udvalget har drøftet, hvorvidt de eksisterende bemyndi-

gelsesbestemmelser vedrørende adgangen til blandt andet at

fastlægge regler om optjening af ferie, hvis lønmodtageren

er ansat under en måned, skal videreføres. Udvalget er enig

om, at adgangen til at fastlægge regler ikke skal videreføres,

da retstilstanden bør kunne fastslås ud fra lovens regler i sig

selv.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Udvalget foreslår, at en lønmodtagers optjening af ret til

betalt ferie fortsat ikke skal gælde under barselsperioder og

andre orlovsperioder eller tjenestefri perioder, hvor arbejds-

giveren ikke skal betale fuld eller delvis løn.

Udvalget har drøftet, hvorvidt der fortsat skal være ret til

feriefrihed uden forudgående optjening. Udvalget finder, at

hvis der indføres samtidighedsferie, indebærer samtidig-

hedssystemet, at retten til afholdelse af betalt ferie optjenes

allerede fra ansættelsens begyndelse. Udvalget har imidler-

tid været enigt om, at lønmodtagernes ret til fem ugers ferie

pr. ferieafholdelsesperiode, uanset om der er optjent betaling

til ferien eller ej, skal videreføres. Den foreslåede bestem-

melse vil samtidig gøre det muligt at afholde ferie, som er

optjent hos en tidligere arbejdsgiver.

Herudover foreslås det at give arbejdsgiverne mulighed

for efter aftale at give den betalte ferie på forskud, så en løn-

modtager kan holde en længere ferie tidligt i ferieåret, før

ferien er optjent. Det er desuden foreslået, hvordan udlignin-

gen af ferie afholdt på forskud kan foretages i takt med den

efterfølgende optjening, samt hvordan arbejdsgiveren kan

modregne de forudbetalte feriepenge, hvis lønmodtageren

fratræder, før den betalte ferie er optjent.

Under hensyntagen til behovet for at gennemføre en ord-

ning med samtidighedsferie – er der enighed om at viderefø-

re de gældende regler om, hvornår og hvordan ferien skal

holdes og varsles, hvordan ferien skal placeres, herunder

hvorvidt dette skal ske i sammenhæng, og at videreføre be-

stemmelser om hvornår lønmodtageren ikke kan påbegynde

eller afholde ferien.

Udvalget foreslår at videreføre arbejdsgiverens mulighed

for at gennemføre en ferielukning af virksomheden. Udval-

get har på den baggrund valgt at foreslå en tilpasning af be-

stemmelsen i lyset af, at ferien fremover foreslås optjent og

afholdt i et system med samtidighed.

Det foreslås, at arbejdsgiveren forpligtes til at sikre, at

lønmodtagerne i videst muligt omfang har betalt ferie til rå-

dighed for ferielukninger, enten i form af optjent ferie fra

tidligere ferieår eller i form af ferie på forskud.

For at en lønmodtager kan få betalt ferie på forskud ved

virksomhedslukningen, er det et krav, at lønmodtageren har

været ansat hos pågældende arbejdsgiver hele det forudgå-

ende ferieår. Dermed vil lønmodtagere, som har været ansat

hos arbejdsgiveren i en årrække, ikke under en virksom-

hedslukning kunne blive hjemsendt uden løn under henvis-

ning til en ferielukning af virksomheden, i modsætning til

nyansatte.

Der henvises til betænkningens side 128-130 og 146-148.

2.3.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet hæfter sig ved, at det har været

væsentligt for udvalget, at ferielovens regler om optjening

og afholdelse af ferie videreføres, dog med de af udvalget

foreslåede tilpasninger som følge af, at der indføres samti-

dighedsferie. Herved vil lønmodtageren således som ud-

gangspunkt fortsat optjene ret til fem ugers årlig betalt ferie.

Beskæftigelsesministeriet anerkender på linje med udval-

get behovet for, at en arbejdsgiver og lønmodtager skal have

mulighed for at aftale, at lønmodtageren holder betalt ferie

på forskud, da et system med samtidighedsferie indebærer,

at lønmodtageren i starten af ferieåret vil have en begrænset

optjening af betalt ferie.

På den baggrund er Beskæftigelsesministeriet enig i ud-

valgets overvejelser og forslag.

Der henvises til lovforslagets §§ 5-15 og bemærkningerne

hertil.

2.4. Feriebetalingen

2.4.1. Gældende ret

Lønmodtageren har efter ferielovens kapitel 4 enten ret til

løn under ferie og ferietillæg eller ret til feriegodtgørelse.

Ferieloven regulerer endvidere retten til sygeferiegodtgørel-

se for lønmodtagere, der ikke har ret til fuld løn under syg-

dom.

2.4.1.1. Løn under ferie og ferietillæg

De lønmodtagere, der har ret til løn under ferie efter ferie-

lovens § 23, er dem, der er ansat månedsvis eller for længere

tid, og som har ret til fuld løn på søgnehelligdage og sygeda-

ge.

Lønnen under ferie er den sædvanlige og fast påregnelige

løn på ferietidspunktet. Hertil lægges værdien af eventuelle

personalegoder, som lønmodtageren ikke råder over under

ferien.

Lønmodtageren har, ud over lønnen under ferien, ret til et

ferietillæg på 1 pct. af lønnen i optjeningsåret, jf. ferielovens

§ 23, stk. 2. Ferietillæg udbetales senest samtidig med, at

den dertil svarende ferie begynder. Hvis ferietillægget udbe-

tales, før ferien begynder, kan det ikke kræves tilbagebetalt,

jf. ferielovens § 23, stk. 4.

For så vidt angår provisionslønnede følger det af ferielo-

vens § 23, stk. 2, 3. pkt., at en provisionslønnet under sin fe-

rie har krav på en kompensation for den provision, der mi-

stes som følge af ferieafholdelsen. Hvis aflønningen er sam-

mensat af en fast grundløn samt en ikke ubetydelig provi-

sion, og arbejdsvilkårene indebærer, at provisionsdelen re-

duceres som følge af ferieafholdelse, vil den pågældende

være berettiget til under ferieafholdelse at kombinere den

faste løn med feriegodtgørelse af provisionen i det forudgå-

ende optjeningsår.

Det følger endvidere af ferielovens § 23, stk. 5, at en løn-

modtager, som har ret til løn under ferie, før optjeningsårets

begyndelse kan kræve at få feriegodtgørelse med 12 pct. af

lønnen i optjeningsåret i stedet for at få løn under ferie og

ferietillæg.

Ferielovens § 23, stk. 6, regulerer endelig, hvad der skal

ske med den optjente ferie i det tilfælde, hvor en lønmodta-

ger med ret til løn under ferie fratræder. En lønmodtager,

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

der fratræder, får feriegodtgørelse for det løbende optje-

ningsår og for den del af de tidligere optjeningsår, som løn-

modtageren ikke har holdt ferie for endnu.

Ferielovens § 23, stk. 3, regulerer de tilfælde, hvor der

sker en væsentlig ændring i lønmodtagerens arbejdstid eller

arbejdsomfang fra optjeningsåret til tidspunktet for feriens

afholdelse (feriedifferenceberegning). Af bestemmelsen

fremgår, at hvis lønmodtagerens gennemsnitlige arbejdstid

eller arbejdsomfang er ændret med mere end 20 pct. fra op-

tjeningstidspunktet til det tidspunkt, hvor lønmodtageren

holder ferie, skal lønnen under ferie reguleres forholdsmæs-

sigt.

2.4.1.2. Feriegodtgørelse

Hvis betingelserne for at få løn under ferie og ferietillæg

ikke er opfyldt, har lønmodtageren i stedet ret til feriegodt-

gørelse med 12,5 pct. af lønnen i optjeningsåret, jf. ferielo-

vens § 24.

Efter ferielovens § 26 beregner arbejdsgiveren feriegodt-

gørelse og ferietillæg af ethvert indkomstskattepligtigt løn-

beløb og af personalegoder, for hvilket der ikke indrømmes

fradrag i indtægten, forudsat at ydelsen er vederlag for ar-

bejde under ansættelsen.

Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 2, at løn-

modtagernes bidrag til diverse pensionsordninger, arbejds-

markedsbidrag og medarbejderinvesteringsselskaber, som

ikke er indkomstskattepligtige for lønmodtageren, alligevel

indgår i beregningen af feriegodtgørelse og ferietillæg. Deri-

mod skal der ikke beregnes feriegodtgørelse og ferietillæg af

feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, jf. ferielo-

vens § 26, stk. 4.

2.4.1.3. Sygeferiegodtgørelse

Efter ferielovens § 25, stk. 1, optjener en lønmodtager, der

ikke har ret til fuld løn under sygdom, og som har fravær på

grund af sygdom, ret til sygeferiegodtgørelse fra anden sy-

gefraværsdag under hver periode med sygefravær.

Sygeferiegodtgørelsen udgør 12,5 pct. af en løn, der be-

regnes på grundlag af lønmodtagerens sædvanlige løn i de

sidste fire uger før fraværet, jf. ferielovens § 25, stk. 2. For

en lønmodtager, der har ret til delvis løn under sygdom, ud-

gør sygeferiegodtgørelsen forskellen mellem den alminde-

ligt beregnede sygeferiegodtgørelse og feriegodtgørelsen af

den delvise løn.

Der henvises til betænkningens side 131-134.

2.4.2. Ferielovsudvalgets overvejelser

Udvalget foreslår så vidt muligt at opretholde feriebetalin-

gen på det eksisterende niveau. På den baggrund foreslås de

gældende feriebetalingsregler tilpasset samtidighedsferie.

Det foreslås derfor, at der fortsat skal være to former for fe-

riebetaling, nemlig ferie med løn og feriegodtgørelse.

Ferie med løn skal som hidtil bestå af den pågældendes

normale løn og et ferietillæg. Også reglerne om beregning af

feriegodtgørelse er fastholdt.

Efter den gældende ferielov udgør feriegodtgørelsen 12,5

pct. og ferietillægget ved ferie med løn 1 pct. Sygeferiegodt-

gørelse udgør 12,5 pct. af lønmodtagerens sædvanlige løn i

de sidste 4 uger før fraværet. Disse procentsatser foreslås

opretholdt på et uændret niveau.

Reglerne om sygeferiegodtgørelse foreslås tilpasset samti-

dighedsferie, men ikke i øvrigt ændret.

I en fremtidig ordning med samtidighedsferie vil det ikke

være muligt at opgøre ferietillægget ved ferieårets begyndel-

se, da beregningsgrundlaget ikke er kendt på dette tidspunkt.

Udvalget foreslår, at arbejdsgiverne skal kunne vælge

mellem to udbetalingsrytmer. Udbetalingen vil kunne ske

samtidig med, at ferien afholdes. Dette vil sikre, at ferietil-

lægget indgår ved opgørelsen af den feriebetaling, som løn-

modtageren har til rådighed på ferietidspunktet. Ferietillæg-

get er imidlertid udtryk for, at lønmodtageren får mere end

sin normale løn i feriebetaling. Der er derfor efter EU-retten

ikke krav om, at lønmodtageren skal have denne betaling til

brug for ferien. Det foreslås, at arbejdsgiverne i stedet vil

kunne vælge at udbetale ferietillægget i to årlige rater hen-

holdsvis den 31. maj og den 31. august.

Efter de gældende regler skal der ske feriedifferencebe-

regning i tilfælde af skift i arbejdstid/-omfang, hvis ændrin-

gen på ferietidspunktet er mere end 20 pct. i forhold til den

gennemsnitlige arbejdstid/-omfang i optjeningsåret.

Med henblik på at sikre, at reglerne er i overensstemmelse

med EU-retten, foreslår udvalget, at retten til betalt ferie i de

tilfælde, hvor der er forskel på arbejdstiden/-omfanget fra

optjeningstidspunktet til ferietidspunktet, altid skal følge ar-

bejdstiden/-omfanget på optjeningstidspunktet.

Der henvises til betænkningens side 134-136.

2.4.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet bemærker vigtigheden af, at

lønmodtageren fortsat sikres feriebetaling som efter gælden-

de regler. En lønmodtager, som efter gældende regler har ret

til løn under ferie, vil med forslaget derfor fortsat have ret til

den sædvanlige løn under ferien samt et ferietillæg på 1 pct.

En lønmodtager, som efter gældende regler har ret til ferie-

godtgørelse, sikres fortsat feriegodtgørelse med 12,5 pct. af

lønnen i ferieåret.

Ferietillægget kan ikke opgøres ved ferieårets begyndelse,

da ferietillægget ikke er optjent på dette tidspunkt. Udvalget

foreslår derfor, at ferietillægget efter arbejdsgiverens valg

enten udbetales, når ferien holdes, hvilket også er tilfældet

efter gældende regler, eller udbetales i to portioner hen-

holdsvis sammen med lønnen for maj måned og henholdsvis

sammen med lønnen for august måned. Herved vil en del af

det samlede ferietillæg kunne udbetales i forbindelse med

ferieafholdelse i sommerperioden, som er det typiske tids-

punkt at holde en længere ferie i.

Endelig bemærkes, at en lønmodtager i overensstemmelse

med EU-retten sikres ret til en feriebetaling i forhold til optj-

eningen.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

På den baggrund er Beskæftigelsesministeriet enig i ud-

valgets overvejelser og forslag.

Der henvises til lovforslagets §§ 16-20 og bemærkninger-

ne hertil.

2.5. Overskydende ferie

2.5.1. Gældende ret

Udgangspunktet i ferieloven er, at lønmodtageren kun har

ret til de optjente feriepenge, hvis ferien rent faktisk holdes,

og at ferie, der er optjent i et optjeningsår, skal holdes i det

efterfølgende ferieår. Holder lønmodtageren ikke den op-

tjente ferie, tilfalder feriebetalingen som udgangspunkt

statskassen, Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat fe-

riefond, jf. ferielovens § 36, stk. 1 og 2.

Ferieloven indeholder dog også regler, der gør det muligt

for lønmodtageren at overføre ferie til det efterfølgende fe-

rieår eller få udbetalt feriepenge uden at ferien holdes.

En lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent

ferie udover 20 dage overføres til det efterfølgende ferieår,

medmindre andet fremgår af kollektiv overenskomst, jf. §

19.

Hvis en lønmodtager på grund af særlige forhold er afskå-

ret fra at holde ferien inden hovedferieperiodens eller ferie-

årets udløb – dvs. enten i perioden op til den 30. september

eller i perioden op til den 30. april – udbetales feriegodtgø-

relse, løn eller ferietillæg til lønmodtageren. De særlige for-

hold efter ferielovens § 38 er fastsat i feriebekendtgørelsens

§ 17. Bestemmelsen opregner de forhold, som anses som fe-

riehindringer efter ferieloven, herunder sygdom og barsel.

For en uddybning af hvad der i øvrigt anses som feriehin-

dringer henvises til de specielle bemærkninger til § 14. Hvis

lønmodtageren er omfattet af en overenskomst, som giver

mulighed for at aftale overførsel af ferie ved feriehindringer,

kan ferien i stedet for udbetaling efter aftale med arbejdsgi-

veren overføres til afholdelse i det følgende ferieår efter

samme regler, jf. ferielovens § 40. En lønmodtager, der på

grund af sygdom er forhindret i at holde erstatningsferie ef-

ter ferielovens § 13 inden ferieårets udløb, har en ubetinget

ret til at overføre og holde ferien i det efterfølgende ferieår,

jf. ferielovens § 13, stk. 5. Overførsel af erstatningsferie,

som er opnået efter ferielovens § 13, kræver ikke en aftale

mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren.

Efter ferieloven kan der i en række situationer udbetales

feriegodtgørelse, uden at ferien holdes. Feriegodtgørelse for

tidligere og løbende optjeningsår udbetales til lønmodtage-

ren af arbejdsgiveren, FerieKonto, eller den, der i medfør af

ferielovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen, hvis løn-

modtageren forlader arbejdsmarkedet af alders- eller hel-

bredsmæssige årsager, jf. ferielovens § 30, stk.1, nr. 1. Fe-

riegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår udbeta-

les endvidere, hvis lønmodtageren fratræder i forbindelse

med flytning til udlandet og framelder sig Det Centrale Per-

sonregister, jf. ferielovens § 30, stk. 1, nr. 2. Ved lønmodta-

gerens død udbetales feriegodtgørelse for tidligere og løben-

de optjeningsår til boet af arbejdsgiveren, FerieKonto eller

den, der administrerer feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 30,

stk. 5.

Hvis lønmodtageren fratræder, inden overført ferie efter

§§ 19 og 40 er holdt, udbetales feriegodtgørelsen for ferie-

dage ud over 25 dage i forbindelse med lønmodtagerens fra-

træden, jf. ferielovens § 30, stk. 4.

Feriegodtgørelse kan udbetales af arbejdsgiveren til løn-

modtageren ved fratræden, hvis beløbet er på 750 kr. eller

derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsfradrag, jf.

ferielovens § 30, stk. 2. Samme arbejdsgiver kan kun bruge

reglen to gange over for den samme lønmodtager hvert år.

Feriegodtgørelse for et optjeningsår udbetales til lønmod-

tageren ved ferieårets begyndelse af FerieKonto eller den,

der administrerer feriegodtgørelsen, uanset om ferie holdes,

når beløbet er 1.500 kr. eller derunder efter fradrag af skat

og arbejdsmarkedsbidrag, jf. ferielovens § 30, stk. 3.

Efter ferielovens § 34 a udbetales feriepenge til lønmodta-

geren ved ferieårets udløb, hvis beløbet er på højst 2.250 kr.

efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis lønmod-

tageren har været ansat uafbrudt hos samme arbejdsgiver fra

et tidspunkt i optjeningsåret til ferieårets udløb, udbetales

feriebetalingen vedrørende dette ansættelsesforhold dog

kun, hvis beløbet vedrører ferie ud over 20 dage. Udbetaling

kan således kun ske, hvis beløbet enten vedrører ferie ud-

over 20 dage eller et ophørt ansættelsesforhold. Det er den,

som udbetaler feriepengene, der skal sikre, at betingelserne

for udbetaling er opfyldt. FerieKonto kan imidlertid ikke vi-

de, om et uhævet feriegodtgørelsesbeløb vedrører ferie ud

over 20 dage. Det følger derfor af ferielovens § 34 a, stk. 2,

at beløbet udbetales til lønmodtageren af FerieKonto, men at

beløbet kan kræves tilbagebetalt efterfølgende, hvis beløbet

ikke stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, eller beløbet

ikke vedrører ferie ud over 20 dage eller afholdt ferie, jf. fe-

rielovens § 37, stk. 2.

Efter ferielovens § 34 b, stk. 1, kan en lønmodtager ved

ferieårets udløb få udbetalt uhævet feriegodtgørelse, som er

optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ud-

løbet af ferieåret. Det gælder uanset beløbets størrelse og

uanset antallet af dage, lønmodtageren har optjent. Lønmod-

tageren skal senest den 30. september efter ferieårets udløb

skriftligt anmode arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der

administrerer feriegodtgørelsen om udbetaling. Efter ferielo-

vens § 34 b, stk. 2 kan lønmodtageren inden samme frist

skriftligt anmode arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der

administrerer feriegodtgørelsen om udbetaling af feriebeta-

ling for ikke afholdt ferie der er optjent ud over 9�½ måneds

beskæftigelse (den 5. ferieuge). Efter ferielovens § 34 b, stk.

3, gælder en regel om, at der sker reduktion i antallet af dage

med feriebetaling, der kan udbetales efter stk. 1 og stk. 2 for

det antal dage, hvor der i ferieåret er udbetalt visse former

for offentlige forsørgelsesydelser.

Der henvises til betænkningens side 141-146.

2.5.2. Ferielovsudvalgets overvejelser

Der er i udvalget enighed om i videst muligt omfang at gi-

ve arbejdsgivere og lønmodtagere mulighed for fleksibilitet

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ved tilrettelæggelsen af lønmodtagerens ferie, herunder ved

at give mulighed for overførsel af optjent betalt ferie, i det

omfang EU-retten tillader det.

Udvalget foreslår derfor, at optjent betalt ferie udover 4

uger fortsat skal kunne overføres efter aftale mellem ar-

bejdsgiveren og lønmodtageren. Det foreslås endvidere som

noget nyt, at de første fire ugers optjente betalte ferie altid

skal overføres, hvis der foreligger en feriehindring.

Udvalget foreslår, at optjent betalt ferie ud over fire uger

som hovedregel skal udbetales til lønmodtageren ved ferie-

afholdelsesperiodens afslutning, medmindre arbejdsgiveren

og lønmodtageren aftaler, at ferien overføres til den efterføl-

gende ferieafholdelsesperiode. Herudover vil arbejdsgiveren

og lønmodtageren kunne aftale, at udbetalingen sker allere-

de efter ferieårets udløb, dvs. op til fire måneder tidligere.

Det foreslås endvidere, at lønmodtageren efter anmodning

kan få udbetalt ferie, som tidligere har været overført på

grund af sygdom eller orlov efter barselsloven, og som på

ny vil kunne overføres på grund af samme forhold.

I denne situation vurderes det, at når ferien i overensstem-

melse med EU-Domstolens praksis ellers kunne bortfalde

helt, vil det ikke være uforeneligt med arbejdstidsdirektivet

at tillade udbetaling.

Herudover foreslås det, at der ved ansættelsesforholdets

ophør vil ske udbetaling med det samme, hvis lønmodtage-

ren forlader arbejdsmarkedet, f.eks. ved pensionering, og at

der skal kunne ske udbetaling ved ferieafholdelsesperiodens

udløb, hvis ansættelsesforholdet er ophørt.

Udvalget foreslår, at en ny ferieordning med samtidighed

ikke skal indebære ændringer i reglerne om feriebetaling og

offentlige forsørgelsesydelser.

Der henvises til betænkningens side 146-150.

2.5.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet bemærker vigtigheden i at have

en fleksibilitet med hensyn til at kunne overføre den betalte

ferie til en efterfølgende ferieafholdelsesperiode samt mulig-

hed for udbetaling af ikke afholdt ferie i visse situationer.

Beskæftigelsesministeriet hæfter sig i den forbindelse ved,

at udbetalingsmulighederne efter udvalgets forslag ikke ræk-

ker videre end EU-retten tillader.

Det bemærkes også, at udbetalingen fortsat skal ske under

hensyntagen til, om lønmodtageren har modtaget visse for-

mer for offentlige ydelser i ferieafholdelsesperioden.

På den bagrund er Beskæftigelsesministeriet enig i udval-

gets overvejelser og forslag.

Der henvises til lovforslagets §§ 21-27 og bemærkninger-

ne hertil.

2.6. Fravigelighed

2.6.1. Gældende ret

Ferielovens §§ 4 og 5 indeholder generelle bestemmelser

om lovens fravigelighed.

Efter ferielovens § 4, stk. 1, kan en lønmodtager ikke give

afkald på sin ret til ferie, løn under ferie, ferietillæg og ferie-

godtgørelse efter loven, og loven kan i øvrigt ikke fraviges

til ugunst for lønmodtageren, medmindre andet fremgår af

de øvrige bestemmelser i loven. Efter bestemmelsens stk. 2

er loven derimod ikke til hinder for videregående rettigheder

for en lønmodtager i henhold til andre love og bestemmel-

ser, kollektiv overenskomst, individuel aftale, sædvane m.v.

Formålet med lovens fravigelsesmuligheder er i videst

muligt omfang at give arbejdsmarkedets parter mulighed for

selv at fastsætte ferieregler, der er tilpasset forholdene inden

for et fagområde eller en branche.

Det følger endvidere af ferielovens § 5, at der ved fravi-

gelse ved kollektiv overenskomst som aftalepart på lønmod-

tagerside mindst skal være tale om en lokal fagforening,

som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisa-

tion. Hvis der i en kollektiv overenskomst eller individuel

aftale er fastsat bestemmelser, som er i strid med lovens

ufravigelige bestemmelser, vil de være ugyldige.

De generelle bestemmelser er suppleret af en række be-

stemmelser i loven, som fastlægger, i hvilket omfang de en-

kelte bestemmelser i loven kan fraviges til ugunst for løn-

modtageren ved kollektiv overenskomst eller individuel af-

tale.

I det omfang lovens bestemmelser indgår i en kollektiv

overenskomst, skal fortolkning og brud på disse bestemmel-

ser efter ferielovens § 4, stk. 3, afgøres i det fagretlige sy-

stem, medmindre spørgsmålet er omfattet af reglerne om

klageadgang til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring i ferielovens § 44, stk. 4-10.

Den mest betydningsfulde fravigelse fra ferieloven er her-

udover feriekortordningerne, hvor det er aftalt, at arbejdsgi-

veren ikke løbende skal afregne feriepenge til FerieKonto.

Feriekortordningen skal være aftalt ved kollektiv overens-

komst og forudsætter, at der stilles garanti for feriebetalin-

gen jf. ferielovens § 31, hvilket typisk sker ved, at arbejdsgi-

verforeningen afgiver en garanti for feriebetalingen.

Der er enkelte bestemmelser i ferieloven, som kan fravi-

ges til ugunst for lønmodtageren ved en individuel aftale

mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver, herunder aftaler

om afholdelse af ferie.

Det skal i øvrigt bemærkes, at regler, der ifølge loven kan

fraviges ved individuel aftale, som udgangspunkt også kan

fraviges ved kollektiv overenskomst.

Der henvises til betænkningens side 151-154.

2.6.2. Ferielovsudvalgets overvejelser

Det er udvalgets opfattelse, at det er bedst i overensstem-

melse med den danske arbejdsmarkedsmodel, at det i første

række er arbejdsmarkedets parter, som gennem de kollektive

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

overenskomster udvikler ferieretten, og at en ny ferielov

derfor skal kunne fraviges ved kollektiv overenskomst, som

skal opfylde de krav til ferieretten, der følger af EU-retten

og Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt.

2.6.2.1. Kollektiv overenskomst

Udvalget foreslår, at beskyttelsen af lønmodtagernes ferie-

rettigheder i første række skal ske gennem kollektive over-

enskomster. Som det er i dag, indeholder ferieloven en op-

regning af de specifikke regler, der kan fraviges ved kollek-

tiv overenskomst. Udvalget finder, at det i stedet bør være

ferielovens hovedregel, at lovens bestemmelser kan fraviges

ved kollektiv overenskomst, således at det specifikt angives

hvilke bestemmelser, der ikke kan fraviges. Det gælder bl.a.

visse bestemmelser om ferielovens rammer og forvaltnings-

mæssige ordning.

Udvalget finder således, at det er nødvendigt at stille

skærpede krav til karakteren af repræsentationen. Udvalget

foreslår derfor, at loven kan fraviges ved kollektiv overens-

komst, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmar-

kedsparter i Danmark.

Hidtil har kollektive overenskomster om fravigelse af fe-

rielovens bestemmelser kunnet indgås af en lokal afdeling af

en landsdækkende lønmodtagerorganisation uden forudgå-

ende forelæggelse for eller drøftelse med lønmodtagerorga-

nisationens hovedafdeling. Udvalget finder, at det i lyset af

den udvidede adgang til at indgå kollektive overenskomster,

hvor bestemmelser i loven kan fraviges til skade for løn-

modtagerne, er nødvendigt at sikre lønmodtagernes samlede

retsstilling ved at stille betingelser for at indgå lokale aftaler

på virksomhederne.

Udvalget foreslår, at afgrænsningen foretages således, at

lokale aftaler enten skal være godkendt af den mest repræ-

sentative landsdækkende lønmodtagerorganisation eller skal

være indgået i overensstemmelse med rammer for sådanne

aftaler, der er fastsat i en kollektiv overenskomst indgået af

en sådan mest repræsentativ landsdækkende lønmodtageror-

ganisation. Det vil på dette grundlag have formodningen for

sig, at ferieaftalen i en sådan kollektiv overenskomst ud fra

en helhedsbedømmelse stiller lønmodtagerne som gruppe

mindst lige så godt som ferieloven.

2.6.2.2. Individuel aftale

Udvalget foreslår, at det som hovedregel ikke skal være

muligt ved individuel aftale at fravige ferielovens regler til

skade for lønmodtageren, medmindre dette klart fremgår af

loven. Dette skal ses i lyset af behovet for lønmodtagerbe-

skyttelse, som fremgår ovenfor vedrørende de kollektive

overenskomster.

Det bemærkes, at udvalget forudsætter, at en imødekom-

melse af et klart tilkendegivet ønske fra en lønmodtager om

at afholde sin ferie på en given måde, der ikke svarer til den

i loven fastlagte model, som udgangspunkt skal anses for at

være til gunst for lønmodtageren.

Det er udvalgets holdning, at det bør være muligt for en

arbejdsgiver og en lønmodtager i et løbende ferieår konkret

at få ferien placeret hensigtsmæssigt. Varslingsreglerne skal

således kunne fraviges, hvis lønmodtageren gerne vil udsæt-

te fastlæggelsen af sin ferie. Tilsvarende bør reglerne om fe-

rieplacering i blokke bestående af hele uger kunne fraviges,

så det er muligt f.eks. at placere enkelte feriedage på virk-

somhedens lukkedage eller i dagene omkring påske, hvis ar-

bejdsgiveren kan opnå en aftale herom med lønmodtageren,

også selvom det sker på arbejdsgiverens foranledning.

Udvalget har herudover drøftet, om dette hensyn gør sig

gældende i forhold til afholdelse af ferie under opsigelse.

Udvalget er i forlængelse af disse drøftelser blevet enigt om

en justering af balancen i adgangen til at fravige bestemmel-

sen, således at adgangen til fravigelse på det angivne områ-

de kun skal kunne ske, hvor det er aktuelt, konkret begrun-

det, dvs. hvor en lønmodtager og arbejdsgiver efter opsigel-

sen på grund af forholdene bliver enige om, at lønmodtage-

ren holder sin hovedferie i opsigelsesperioden.

2.6.2.3. Udstrækning af feriegarantiordninger

Udvalget har overvejet, om der bør indføres en adgang til

at lade lønmodtagere, der ikke er ansat efter anden overens-

komst med feriegarantiordning, omfatte af en feriegaranti-

ordning, som arbejdsgiveren har etableret ved aftale med en

lønmodtagerorganisation, der ikke repræsenterer den pågæl-

dende lønmodtager.

I forbindelse med udvalgsarbejdet og udarbejdelsen af det

samlede lovudkast er der opnået enighed om, at en sådan ad-

gang kan indføres med henblik på at sikre arbejdsgiverne re-

elle stordriftsfordele ved tilrettelæggelsen af deres feriead-

ministration. Det skal imidlertid være en betingelse, at ferie-

garantiordningens vilkår er tilgængelige for lønmodtageren

og dennes eventuelle fagforening, så fagforeningerne får

mulighed for at give relevant og tilstrækkelig rådgivning til

de medlemmer, der måtte blive tilbudt en ansættelse, som

ikke er omfattet af overenskomst. Der vil endvidere skulle

ske orientering af de overenskomstbærende organisationer,

hvis medlemmer kan blive berørt af en sådan udstrækning.

Der henvises til betænkningens side 154-157.

2.6.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet er enig i udvalgets overvejelser

og forslag, der understøtter, at arbejdsmarkedets parter gen-

nem kollektive overenskomster kan udvikle ferieretten med

respekt for Danmarks internationale forpligtelser, herunder

særligt EU-retten og med respekt for de af udvalget foreslå-

ede ufravigelige regler.

Der henvises til lovforslagets § 3 og bemærkningerne her-

til.

2.7. Uhævet feriebetaling

2.7.1. Gældende ret

Uhævet feriebetaling er feriebetaling, som ikke er udbetalt

til lønmodtageren i ferieåret eller aftalt overført efter § 19

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

eller § 40, og som heller ikke udbetales til lønmodtageren

efter ferielovens § 34 a eller 34 b.

Denne uhævede feriebetaling skal arbejdsgiverne eller Fe-

rieKonto efter ferieårets afslutning overføre til Arbejdsmar-

kedets Feriefond (AFF) eller en privat feriefond, der er aftalt

ved kollektive overenskomst og som bruger den uhævede

feriebetaling til ferieformål, jf. ferielovens § 36, stk. 1 og 2,

og § 46, stk. 3.

Inden den uhævede feriebetaling overføres til en fond, er

det fastsat, at staten skal have en andel deraf, jf. ferielovens

§ 42. Bestemmelsen medfører at, Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekruttering hvert tredje år inden den 1. september

skal fastsætte, hvor stor en del af de uhævede feriebetaling,

der skal tilfalde statskassen. Fastsættelsen sker på baggrund

af en undersøgelse af, hvor stor en procentdel af den uhæve-

de feriebetaling i et givet ferieår, der kan henføres til perso-

ner, som i stedet for at holde deres optjente ferie med ferie-

betaling har fået arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller

orlovsydelse. Fra optjeningsåret 2015 er statens andel 30

pct. Derudover er der i loven fastsat regler om, at staten skal

modtage en del af FerieKontos renter, inden et eventuelt re-

sterende renteafkast overføres til AFF, jf. ferielovens § 32,

stk. 2, 4. pkt.

Efter ferielovens § 32, stk. 3, skal uhævet feriegodtgørelse

endvidere dække udgifterne til FerieKonto, i det omfang

renterne af indbetalt feriegodtgørelse ikke rækker.

Når staten har fået en andel af den uhævede feriebetaling,

tilfalder den resterende uhævede feriebetaling Arbejdsmar-

kedets Feriefond eller en privat feriefond, når udgifterne til

FerieKonto er dækket.

AFF’s midler skal anvendes til ferieformål til lønmodtage-

re, herunder særligt gennem støtte til institutioner eller orga-

nisationer, der tilvejebringer feriemuligheder for lønmodta-

gere

Det fremgår af loven, at AFF i videst muligt omfang skal

imødekomme ansøgninger til ferieformål for vanskeligt stil-

lede familier og børn. Fonden kan endvidere, hvis der er

midler dertil, støtte ferieformål, der både har et socialt og et

kulturelt sigte. Beskæftigelsesministeren udpeger fondens

bestyrelse og fastsætter vedtægter for fonden.

Det fremgår af ferielovens § 36, stk. 2, at inden for områ-

der, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst, jf. ferie-

lovens § 31, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering tillade, at den andel af de uhævede eller ik-

ke udbetalte beløb, der efter stk. 1 skal tilfalde AFF, i stedet

tilfalder en privat feriefond.

Der henvises til betænkningens side 162-164.

2.7.2. Ferielovsudvalgets overvejelser

Der er i udvalget opnået enighed om, at uhævet feriebeta-

ling fortsat skal tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond og de

private feriefonde. Den uhævede feriebetaling vil dog frem-

over fortrinsvis skulle finansiere udgifterne til driften af Fe-

riepengeinfo.

Derimod foreslås det, at staten ikke længere skal modtage

en andel af den uhævede feriebetaling. Baggrunden er, at

der i et system med samtidighedsferie vil være en formod-

ning for, at lønmodtageren ikke har akkumuleret så meget

optjent ikke afholdt ferie som i et feriesystem med forskudt

ferie. I de tilfælde, hvor en lønmodtager i en ledighedsperio-

de fravælger at holde sin optjente ferie og i stedet modtager

arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, vil omfanget af

optjente feriedage, som lønmodtageren ikke afholder i sin

ledighedsperiode, således være begrænset.

Der henvises til betænkningens side 165.

2.7.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at den uhævede beta-

ling fortsat skal afregnes til enten AFF eller en privat ferie-

fond. Det er efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse fort-

sat et vigtigt princip, at arbejdsgiveren ikke skal tjene på, at

lønmodtageren ikke holder sin ferie eller glemmer at hæve

feriebetalingen, da det som udgangspunkt er arbejdsgiveren,

der skal sørge for, at lønmodtageren får holdt sin ferie.

Ministeriet er desuden enig i udvalgets overvejelser og

forslag om, at staten ikke fremover skal have en andel af den

uhævede feriebetaling, da den optjente ferie i langt højere

grad vil blive holdt i det ansættelsesforhold, den er optjent i,

end efter gældende regler, og ikke i en efterfølgende ledig-

hedsperiode.

På den baggrund er Beskæftigelsesministeriet enig i ud-

valgets overvejelser og forslag.

Det foreslås derudover, at der skabes hjemmel til, at Ferie-

Konto kan videregive oplysninger om uhævet feriebetaling

til Arbejdsmarkedets Feriefond. Disse oplysninger vil fon-

den kunne videregivere til de private feriefonde. Hjemmel

til videregivelse af oplysninger om uhævet feriebetaling ind-

sættes i § 37, stk. 5 og 6. Bestemmelsen medfører, at infor-

mation om uhævet feriebetaling vil kunne tilgå de parter,

som midlerne skal overføres til, jf. § 34.

Dermed gives de bedste forudsætninger for at sikre, at der

sker korrekt afregning af uhævet feriebetaling, herunder at

det sikres, at der forsat er flest mulige midler til ferieophold

til vanskeligt stillede familier med børn.

Der henvises til lovforslagets §§ 34-35 og §§ 40-41 samt

bemærkningerne hertil.

2.8. Lovens administration

2.8.1. Gældende ret

Der er en række aktører, der er involveret i administratio-

nen af ferieloven, både i den daglige administration og i for-

bindelse med afgørelse af tvister, der udspringer af ferielo-

ven.

2.8.1.1. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgø-

relse i 1. instans i en række sager efter ferieloven, jf. ferielo-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

vens § 44, stk. 1. Som udgangspunkt træffer styrelsen afgø-

relse i tvister mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver om

ret til ferie, medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv

overenskomst. Herudover har styrelsen enekompetence i en

række sager, jf. ferielovens § 44, stk. 3. Endelig har styrel-

sen ansvaret for administrationen af FerieKonto med teknisk

administrativ bistand og finansiel rådgivning fra Arbejds-

markedets Tillægspension, jf. ferielovens § 32, stk. 1. Sty-

relsen har således det overordnede administrative og forvalt-

ningsmæssige ansvar for administrationen af opgaverne i

FerieKonto.

Styrelsen kan efter ferielovens § 44, stk. 11, delegere sin

afgørelseskompetence samt en række andre opgaver til Fe-

rieKonto.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har endvide-

re til opgave at godkende oprettelse af - og føre tilsyn med

de private feriefonde jf. § 44, stk. 10, samt at administrere

den dansk-tyske ferieaftale (hvorefter danske bygningsarbej-

dere, som er udstationeret til Tyskland, kan forblive omfattet

af det danske system og omvendt for de tyske bygningsar-

bejdere), og til hvert tredje år at fastsætte statens andel af

den uhævede feriebetaling jf. § 42, stk. 1. Der henvises til

bemærkninger i afsnit 2.7.1. om uhævet feriebetaling.

Som lovansvarlig er Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering den myndighed, der på forespørgsel fra lønmodta-

gere, arbejdsgivere, andre offentlige myndigheder m.v. afgi-

ver vejledende udtalelser om fortolkning af ferieloven.

2.8.1.2. FerieKonto

Udgangspunktet i ferieloven er, at feriegodtgørelse skal

indbetales til FerieKonto, medmindre arbejdsgiveren er om-

fattet af en feriekortordning med en garanti for feriegodtgø-

relsen, jf. ferielovens § 28, stk. 1, sammenholdt med ferielo-

vens § 31.

FerieKonto varetager opgaver vedrørende arbejdsgivernes

indberetning og indbetaling af feriegodtgørelse, herunder

opkrævning af feriegodtgørelse. Disse opgaver fremgår af

bekendtgørelse nr. 548 af 24. april 2015 om FerieKonto.

Endvidere forestår FerieKonto opkrævning af morarenter

ved for sen indbetaling af feriegodtgørelse jf. ferielovens §

28, stk. 2. FerieKonto varetager samtidig opgaver vedrøren-

de udbetaling af feriegodtgørelse til lønmodtagere, herunder

i forbindelse med afholdelse af ferie, jf. ferielovens § 29,

samt udbetaling af feriegodtgørelse efter ferieårets udløb, jf.

ferielovens § 34 a, stk. 2 eller § 30, samt efter ansøgning, jf.

ferielovens 34 b.

Herudover træffer FerieKonto efter delegation fra Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelse som 1. in-

stans i sager om optjening af feriedage efter ferielovens § 7.

FerieKonto afgiver desuden indstilling til politiet i sager om

overtrædelse af reglerne om indberetning og indbetaling af

feriegodtgørelse i FerieKontobekendtgørelsen.

FerieKonto finansieres af renterne af arbejdsgivernes ind-

betalinger til FerieKonto samt af renterne af for sent indbe-

talt feriegodtgørelse. I det omfang udgifterne ikke kan dæk-

kes heraf, skal uhævet feriegodtgørelse i FerieKonto dække

den resterende del af udgifterne.

2.8.1.3. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings og Ferie-

Kontos afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsens Be-

skæftigelsesudvalg, jf. ferielovens § 45. Ankestyrelsens Be-

skæftigelsesudvalgs afgørelser kan ikke indbringes for an-

den administrativ myndighed, jf. § 4 i bekendtgørelse nr.

848 af 5. september 2000, om Arbejdsmarkedets Anke-

nævns behandling af sager efter ferieloven.

Ankestyrelsens afgørelser kan – ligesom styrelsens og Fe-

rieKontos afgørelser – indbringes for de civile domstole.

2.8.1.4. Det fagretlige system

Reglen om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring har kompetencen til at træffe afgørelser i tvister om fe-

rierettigheder fraviges, når forholdet er reguleret ved kollek-

tiv overenskomst. Her sker behandlingen i det fagretlige sy-

stem. Det fremgår således af ferielovens § 4, stk. 3, at, i det

omfang lovens bestemmelser indgår i en kollektiv overens-

komst, indebærer dette, at fortolkning og brud på disse be-

stemmelser skal afgøres i det fagretlige system.

Tvister, der skal behandles i det fagretlige system, be-

handles enten af Arbejdsretten eller en faglig voldgift, jf. lov

om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1003 af 24. august 2017. Hvis sagen angår et even-

tuelt brud på en overenskomst, behandles sagen normalt ved

Arbejdsretten, og hvis sagen angår en tvist om fortolkningen

af overenskomsten, behandles sagen ved faglig voldgift.

Hvis den overenskomstbærende organisation ikke agter at

iværksætte fagretlig behandling af tvisten, vil styrelsen være

kompetent til at træffe afgørelse i tvisten. Ligeledes kan en

lønmodtager anlægge sag ved de civile domstole, hvis løn-

modtageren kan godtgøre, at den faglige organisation ikke

agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet.

Der henvises til betænkningens side 166-168.

2.8.2. Ferielovsudvalgets overvejelser

Ferieloven bygger på den danske model, hvor det i første

række er arbejdsmarkedets parter, som gennem kollektive

overenskomster udvikler ferieretten. Udvalget foreslår der-

for, at tvister om ferie forsat skal afgøres i det fagretlige sy-

stem, når ferierettighederne bygger på overenskomst. Lige-

som for den øvrige ansættelsesretlige lovgivning vil det væ-

re mest naturligt, at tvister om ferie, der ikke er omfattet af

en kollektiv overenskomst, fremover behandles ved de civile

domstole. Det foreslås således, at Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekruttering ikke længere skal kunne afgøre tvister

mellem lønmodtager og arbejdsgiver om ret til ferie m.v.

Det foreslås, at øvrige opgaver, som i dag påhviler styrelsen,

fremover som udgangspunkt vil skulle løses af FerieKonto.

Udvalget har forudsat, at Arbejdsmarkedets Feriefond og

de private feriefonde også fremover skal modtage den even-

tuelle uhævede feriebetaling. De private feriefonde skal for-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

sat være undtaget fra fondslovgivningen, og dermed forsat

være underlagt et tilsyn fra en offentlig myndighed. Dette

tilsyn foreslås i stedet udført af Arbejdsmarkedets Feriefond.

Beskæftigelsesministeren skal dog fortsat kunne fastsætte

regler for anvendelsen og kontrol med anvendelsen af uhæ-

vede feriemidler.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren (Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering) fortsat vil varetage admini-

strationen af FerieKonto med teknisk administrativ bistand

fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der henvises til betænkningens side 173-174.

2.8.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet bemærker vigtigheden af, at tvi-

ster mellem en lønmodtager og arbejdsgiver ikke skal afgø-

res af en offentlig myndighed, men på linje med anden an-

sættelsesretlig lovgivning i det fagretlige system eller af de

almindelige domstole.

Det bemærkes, at udvalgets forslag indebærer, at der op-

retholdes et tilsyn med de private feriefondes anvendelse af

den uhævede feriebetaling, som ellers ville tilfalde AFF.

Dette er efter Beskæftigelsesministeriet opfattelse væsent-

ligt, da det forventes at AFF fremover vil få tilført væsent-

ligt færre midler.

På den baggrund er Beskæftigelsesministeriet enig i ud-

valgets overvejelser og forslag.

Der henvises til lovforslagets §§ 33, 36, 39-41 og be-

mærkningerne hertil.

2.9. Administrativ håndtering af feriebetaling

2.9.1. Gældende ret

Det fremgår af ferielovens § 27 a, at oplysninger om ferie-

godtgørelse skal indberettes til indkomstregisteret. Arbejds-

giveren skal således en gang om måneden indberette oplys-

ninger til indkomstregisteret om lønmodtagerens optjente fe-

riedage og optjent feriegodtgørelse efter fradrag af A-skat

m.v., jf. lov om et indkomstregister. Arbejdsgivere, der er

omfattet af en feriekortordning, kan undtages fra kravet om

indberetning af ferieoplysninger til indkomstregisteret, hvis

oplysninger om feriegodtgørelse kan indberettes digitalt til

FerieKonto, jf. ferielovens § 30 a. I de tilfælde, hvor indbe-

retning af ferieoplysninger til indkomstregisteret er fraveget,

skal oplysninger vedrørende feriegodtgørelse løbende indbe-

rettes til FerieKonto, jf. ferielovens § 43 d, stk. 1. Regler

herom er fastsat i § 12 i bekendtgørelse nr. 550 af 24. april

2015 om Feriepengeinfo.

Feriegodtgørelse skal som udgangspunkt indbetales til Fe-

rieKonto, jf. ferielovens § 28.

Efter § 31 kan det dog ved kollektiv overenskomst aftales

at fravige indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto. Det

er en betingelse for fravigelse af FerieKonto-systemet, at ar-

bejdsgiveren stiller en garanti for, at feriegodtgørelsen er til

stede på ferietidspunktet. Garantien skal svare til mindst et

års feriegodtgørelse pr. lønmodtager efter fradrag af A-skat

og arbejdsmarkedsbidrag. Feriegodtgørelse skal enten ind-

betales kvartalsvis eller ved lønmodtagerens fratræden. Ved

forsinket indbetaling af feriegodtgørelse skal arbejdsgiveren

betale morarenter til FerieKonto med 1,5 pct. pr. påbegyndt

måned regnet fra forfaldsdatoen, medmindre FerieKonto

frafalder rentekravet, jf. ferielovens § 28, stk. 2 og 3. Fra-

træder en lønmodtager med ret til løn under ferie, skal der

beregnes feriegodtgørelse for den optjente men ikke afhold-

te ferie, jf. ferielovens § 23, stk. 6. Arbejdsgiveren skal i

denne situation indbetale feriegodtgørelsen til FerieKonto.

For lønmodtagere med ferie med løn medregnes lønnen

for ferieperioden ved indkomstopgørelsen for det år, hvor

ferien holdes. For løn gælder det, at indeholdelse skal ske på

grundlag af skattekort m.v. senest 6 måneder efter ferieaf-

holdelsen, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 1, 4.

pkt. Feriegodtgørelse beskattes løbende i takt med optjenin-

gen. Indeholdelse foretages på grundlag af den feriegodtgø-

relse, som er optjent af den løn m.v., jf. ferielovens § 26,

som er opgjort med henblik på udbetaling m.v. i måneden,

jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 2.

Det følger af ferielovens § 29, stk. 1, at feriegodtgørelse

udbetales senest samtidig med, at den dertil svarende ferie

begynder. Efter ferielovens § 29, stk. 2, skal anmodning om

udbetaling af feriegodtgørelse rettes til FerieKonto.

Anmodningen skal ske på portalen Feriepengeinfo. De

nærmere regler fremgår af kapitel 4 i bekendtgørelse nr. 550

af 24. april 2015 om Feriepengeinfo, samt i kapitel 4 i be-

kendtgørelse nr. 548 af 24. april 2015 om FerieKonto. Løn-

modtageren skal anmode om udbetaling af feriegodtgørelse

digitalt på portalen Feriepengeinfo.

I de tilfælde, hvor feriegodtgørelsen ikke er indbetalt til

FerieKonto, jf. ferielovens § 31, sender FerieKonto udbeta-

lingsanmodningen videre til den pågældende arbejdsgiver/

feriekortordning, som udbetaler feriegodtgørelsen til løn-

modtageren.

2.9.1.1. Finansiering af FerieKonto og Feriepengeinfo

Det følger af den gældende ferielovs § 32, stk. 1, at direk-

tøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vare-

tager administrationen af FerieKonto med teknisk admini-

strativ bistand og finansiel rådgivning fra Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Af bestemmelsens stk. 2 og 3 følger, at ud-

gifterne til administrationen af FerieKonto forlods dækkes

af renterne fra arbejdsgivernes indbetalinger til FerieKonto,

jf. ferielovens § 28 samt af renterne af de for sent indbetalte

feriegodtgørelsesbeløb, jf. ferielovens § 28, stk. 2. Endvide-

re følger det af ferielovens § 28, stk. 3, at i det omfang ren-

terne af FerieKonto ikke kan dække udgifterne til admini-

strationen af FerieKonto, skal de uhævede feriepenge fra Fe-

rieKonto dække den resterende del af udgifterne til admini-

strationen.

2.9.1.2. Straffebestemmelser

Det fremgår af ferielovens § 47, stk. 1, at en arbejdsgiver,

som trods påkrav uden rimelig grund undlader at betale

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

skyldig feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, straf-

fes med bøde. Bestemmelsen omhandler enhver manglende

betaling af feriepenge efter ferieloven, hvis kravet er forfal-

dent, og hvis der er givet påkrav om betalingen.

Desuden indeholder FerieKonto-bekendtgørelsens § 14 en

straffebestemmelse, der giver mulighed for at pålægge den

arbejdsgiver, der ikke overholder indberetnings- og indbeta-

lingsreglerne i bekendtgørelsen en straf i form af bøde. Det

er efter bekendtgørelsen ikke en betingelse for at pålægge

arbejdsgiveren straf, at lønmodtageren ikke har fået ferie-

pengene. En arbejdsgiver kan således straffes, hvis bekendt-

gørelsens regler for indberetning og indbetaling til Ferie-

Konto ikke er fulgt. Herudover er der i § 16 i bekendtgørelse

nr. 550 af 24. april 2015 om Feriepengeinfo en straffebe-

stemmelse, hvorefter en arbejdsgiver, der overtræder regler-

ne om indberetning til indkomstregisteret, straffes med bø-

de.

Der henvises til betænkningens side 169-173.

2.9.2. Ferielovsudvalgets overvejelser

2.9.2.1. Administrationen af feriegodtgørelse

Det foreslås at indrette feriesystemet, så det ligner det ek-

sisterende system, men i højere grad baserer sig på almene

og fælles løsninger. Alle arbejdsgivere skal fremover indbe-

rette feriegodtgørelse til indkomstregistret.

Udvalget foreslår, at arbejdsgiveren med feriekortordning

uden feriekasser skattemæssigt skal behandle feriegodtgø-

relse på samme måde som ferie med løn. Derved vil det ved

indbetalinger til FerieKonto og feriekasser fortsat være net-

tobeløbet, der skal indbetales, da det fortsat vil være på op-

tjeningstidspunktet, beskatningen skal ske. For arbejdsgive-

re, der har egen feriekortordning, vil det derimod som noget

nyt være udbetalingstidspunktet, beskatningen skal ske på.

Udvalget foreslår, at driften af FerieKonto vil skulle beta-

les af de arbejdsgivere, der benytter FerieKonto. I den for-

bindelse pålægges arbejdsgiverne en betaling pr. lønmodta-

ger, som arbejdsgiveren hver måned indberetter ferie til Fe-

rieKonto for. Det foreslås, at uhævet feriegodtgørelse i Fe-

rieKonto skal anvendes til at dække udgifterne til admini-

strationen af Feriepengeinfo samt, at hvis den uhævede fe-

riebetaling ikke slår til, kan renteindtægterne fra FerieKonto

anvendes, og hvis disse ikke slår til, finansieres det man-

glende beløb på samme måde som ovenfor – dvs. af de ar-

bejdsgivere, som indbetaler til FerieKonto.

2.9.2.2. Straffebestemmelser

Udvalget har drøftet, hvorvidt det eksisterende sanktions-

system bør opretholdes, eller om der bør foretages en mo-

dernisering heraf. I overvejelserne er indgået, hvorvidt pa-

ralleliteten til det fagretlige system bør være tydeligere, og

om sanktionssystemet i højere grad kunne tænkes sammen

med ændringen i tvistbehandlingssystemet, hvor sagerne

fremover foreslås behandlet ved de almindelige domstole,

set i lyset af, at det eksisterende sanktionssystem har været

velfungerende.

Udvalget foreslår, at der ikke ændres grundlæggende i

straffebestemmelserne. Der bør således bibeholdes et vist

minimum af sanktioner, blandt andet under henvisning til

ILO-konvention nr. 52 (konvention om årlig ferie fra 1936),

hvor det fremgår af artikel 8, at ethvert medlem, som har ra-

tificeret konventionen, skal indføre et straffesystem til sik-

ring af konventionens gennemførelse. Samtidig vil det ud

fra præventive hensyn være hensigtsmæssigt at kunne straf-

fe en arbejdsgiver for manglende betaling af feriepenge. Det

foreslås dog, at bøden reguleres til et mere tidssvarende ni-

veau, således at niveauet svarer til den bod en arbejdsgiver

ville ifalde for samme forhold i Arbejdsretten, jf. § 12 i lov

om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1003 af 24. august 2017. Efter hidtidig praksis ned-

lægges der således alene påstand om, at arbejdsgiveren

idømmes en bøde på ikke under 1.000 kr. i sager efter be-

stemmelsen. Til sammenligning er det Arbejdsrettens prak-

sis at idømme en bod på mellem ca. 20 og 25 pct. af det

unddragne beløb, dog mindst 3.500 kr. Der henvises til be-

mærkningerne til forslagets § 46.

Der henvises til betænkningens side 173-175.

2.9.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det forsat er væ-

sentligt, at lønmodtagerens feriegodtgørelse sikres ved, at

feriegodtgørelsen skal indbetales til FerieKonto, medmindre

arbejdsgiveren er omfattet af en garantiordning, som så sik-

rer feriebetalingen.

Beskæftigelsesministeriet hæfter sig desuden ved, at al fe-

riegodtgørelse efter forslaget skal indberettes til indkomstre-

gisteret. Det betyder, at lønmodtageren med den foreslåede

model får et fuldt overblik over den optjente feriegodtgørel-

se, og at anmodningen om feriegodtgørelsen skal rettes til ét

sted Feriepengeinfo.

Beskæftigelsesministeriet bemærker endeligt, at der fore-

slås et bødeniveau for arbejdsgiverens manglende feriebeta-

ling, der svarer til den bod, en arbejdsgiver ville ifalde for

samme forhold i Arbejdsretten.

På den baggrund er Beskæftigelsesministeriet enig i ud-

valgets overvejelser og forslag.

Beskæftigelsesministeriet og Skatteministeriet er samtidig

enige om, at arbejdsgivere med feriekortordning uden ferie-

kasser skattemæssigt skal behandle feriegodtgørelse på

samme måde som ferie med løn, det vil sige som bruttomid-

ler. Ændringen vil ske i forbindelse med den tilretning af

kildeskattebekendtgørelsens § 20, der i forvejen vil skulle

foretages som følge af en ny ferielov, idet paragrafhenvis-

ningerne i kildeskattebekendtgørelsens § 20 vil skulle kon-

sekvensændres.

Med den påtænkte ændring af kildeskattebekendtgørelsen

vil det for det første blive sikret, at beskatningen af ferie-

godtgørelse under FerieKonto-ordningen og i feriekasseord-

ninger fortsat sker på optjeningstidspunktet, hvor arbejdsgi-

ver skal foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkeds-

bidrag. For det andet vil det blive sikret, at løn under ferie

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

og feriegodtgørelse under en feriekortordning uden feriekas-

ser først medregnes ved indkomstopgørelsen for det år, hvor

ferien holdes.

For så vidt angår arbejdsgivers fradrag sker der ikke æn-

dringer af gældende ret. Her er udgangspunktet, at lønom-

kostninger fradrages, når de afholdes. Der har imidlertid ud-

viklet sig en fast praksis, hvorefter der er fradrag for stignin-

ger i arbejdsgivers forpligtelse til at betale løn under ferie.

Et fald i forpligtelsen skal indtægtsføres. Der vil herefter

være fradrag for det samlede beløb, der ved årets udløb er

optjent af de ansatte, der på statustidspunktet er ansat med

ret til løn under ferie. De arbejdsgivere, der har valgt at an-

vende det skatteretlige udgangspunkt vil først kunne fra-

trække udgiften, når ferielønnen faktisk betales, men det står

den enkelte arbejdsgiver frit at vælge det andet princip og

dermed fremrykke fradraget. Dette valg er bindende for alle

efterfølgende år. Har en arbejdsgiver valgt at fratrække fe-

rielønnen i optjeningsåret, vil den pågældende ikke på et se-

nere tidspunkt kunne vente med at fratrække ferielønnen, til

den udbetales.

Der henvises til lovforslagets §§ 31, 32, 35 37, 38 og 46

og bemærkningerne hertil.

2.10. Arbejdsgivers modregningsadgang og

tilbageholdelsesret samt udlæg

2.10.1. Gældende ret

En arbejdsgiver kan få dækket visse krav mod lønmodta-

geren i lønmodtagerens krav på feriebetaling fra arbejdsgi-

veren, jf. ferielovens § 39. Adgangen til modregning i løn-

modtagerens krav på feriebetaling er dog meget begrænset,

idet formålet med ferieloven blandt andet er at sikre, at fe-

riebetalingen er til stede til finansiering af ferien.

Det fremgår af bestemmelsen, at en række betingelser skal

være opfyldt for, at arbejdsgiveren kan modregne i lønmod-

tagerens krav på løn, ferietillæg eller feriegodtgørelse.

For det første skal lønmodtageren have begået et retsstri-

digt forhold i ansættelsesforholdet, som har medført et mod-

krav fra arbejdsgiverens side. Dernæst skal arbejdsgiveren

kunne dokumentere modkravets størrelse, og endelig skal

lønmodtageren have erkendt det retsstridige forhold, eller

det retsstridige forhold skal være fastslået ved en retsafgø-

relse.

Modregning kan kun gennemføres, så længe feriebetalin-

gen ikke er udbetalt til lønmodtageren.

Det er kun den arbejdsgiver, som feriebetalingen er op-

tjent hos, der kan modregne sit krav i lønmodtagerens ferie-

betaling. I de tilfælde hvor arbejdsgiveren ikke kan foretage

modregning efter ferielovens § 39, stk. 1, fordi modkravet

ikke er erkendt eller fastslået, har arbejdsgiveren efter ferie-

lovens § 39, stk. 2, mulighed for at tilbageholde feriebeta-

ling, der svarer til modkravet.

Arbejdsgiveren kan kun tilbageholde et beløb, der svarer

til modkravet.

Beskyttelsen af feriebetalingen fremgår også af ferielo-

vens § 4, stk. 1, som fastsætter, at en lønmodtager ikke kan

give afkald på sin ret til ferie, løn under ferie, ferietillæg og

feriegodtgørelse efter loven, og at loven i øvrigt ikke kan

fraviges til ugunst for lønmodtageren, medmindre andet

fremgår af de øvrige bestemmelser i loven.

Aftaler om overdragelse af feriekort og feriekontobeviser

er ugyldige, ligesom feriekort og feriekontobeviser ikke kan

gøres til genstand til retsforfølgning.

Feriebetaling er derfor som udgangspunkt bedre sikret end

almindelig løn, da der først kan gøres udlæg i feriebetaling,

der er udbetalt til lønmodtageren. Det er herefter både ar-

bejdsgiveren og tredjemand, der kan gøre udlæg i feriebeta-

lingen.

Der henvises til betænkningens side 158-159.

2.10.2. Ferielovsudvalgets overvejelser

I forbindelse med udvalgsarbejdet er der opnået enighed

om, at en ny ferieordning med samtidighed ikke skal inde-

bære materielle ændringer i reglerne om arbejdsgivers mod-

regningsadgang og tilbageholdelsesret og udlæg.

Der henvises til betænkningens side 165.

2.10.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet er enig i udvalgets overvejelser

og forslag.

Det foreslås derudover, at FerieKonto gives kompetence

til at træffe afgørelser om tilbageholdelse og modregning af

beløb, der skal indbetales til FerieKonto efter forslagets §

31, stk. 2.

I et samtidighedssystem skal feriegodtgørelse hurtigt ind-

betales til FerieKonto, og det skal sikres, at arbejdsgiveren

ikke mister muligheden for at benytte modregningsadgangen

i § 29 alene fordi lønmodtageren meget hurtigt vil kunne an-

mode om udbetaling af indbetalte midler. For at realisere

udvalgets intention om, at der ikke skal ske materielle æn-

dringer i arbejdsgivernes modregningsadgang, er den fore-

slåede ændring nødvendig. Såfremt FerieKonto ikke har

kompetence til midlertidigt at spærre for udbetaling af de

indbetalte midler og derefter træffe afgørelse om hvorvidt

betingelserne i § 29 er opfyldt, ville arbejdsgiveren være

tvunget til at benytte domstolene til at få spærret adgangen

for lønmodtageren til at anmode om udbetaling af den ind-

betalte feriegodtgørelse. Dette ville i praksis betyde at ar-

bejdsgiveren skulle anlægge søgsmål alene for at sikre mu-

ligheden for senere at kunne benytte modregningsadgangen

i § 29.

Der henvises til lovforslagets §§ 28, 29, 31 og 36 og be-

mærkningerne hertil.

2.11. Særlige persongrupper

2.11.1. Gældende ret

For nogle persongrupper er der i ferielovens §§ 2 og 3 be-

stemmelser, der enten undtager en særlig gruppe fra at være

omfattet af loven eller giver en anden end beskæftigelsesmi-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

nisteren bemyndigelse til at fastsætte særlige ferieregler for

grupperne.

Undtaget fra loven efter ferielovens § 2, stk. 1, er tjeneste-

mænd, som er ansat i statens eller folkekirkens tjeneste, og

lønmodtagere, hvis pension er sikret gennem medlemskab af

en pensionsordning, for hvis forpligtelse staten indestår, og

som har ret til løn under ferie efter samme regler som tjene-

stemænd ansat i staten.

Militært personel og personel i det statslige redningsbe-

redskab er efter ferieloven som udgangspunkt omfattet af lo-

vens bestemmelser, men af hensyn til de særlige vilkår, der

gør sig gældende for ansættelse i forsvaret, er forsvarsmini-

steren tillagt særlige beføjelser i ferielovens § 3, stk. 3-5.

Forsvarsministeren kan således efter ferielovens § 3, stk. 3,

fastsætte regler for værnepligtige. For det øvrige militære

personel har forsvarsministeren efter § 3, stk. 4, bemyndi-

gelse til at indgå aftaler med de relevante lønmodtagerorga-

nisationer om andre regler for afholdelse af ferie.

Søfarende er som udgangspunkt omfattet af ferieloven.

Dog udøver erhvervsministeren de beføjelser, som loven el-

lers har henlagt til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekruttering, jf. ferielovens § 3, stk. 1, og erhvervs-

ministeren kan efter høring af de relevante lønmodtager- og

arbejdsgiverorganisationer fastsætte andre ferieregler for sø-

farende, jf. ferielovens § 3, stk. 2. Disse beføjelser er videre-

delegeret til Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen har med

hjemmel i ferieloven blandt andet udstedt bekendtgørelse nr.

285 af 26. marts 2015 om ferie for søfarende. Det fremgår af

bekendtgørelsens § 1, at den finder anvendelse for ansatte

om bord på skibe, uanset skibenes anvendelse og fartsområ-

der, med undtagelse af fritidsfartøjer. Det er Søfartsstyrel-

sen, der har kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt

en person er omfattet af bekendtgørelsens regler.

For en særlig personkreds er der indført samtidighedsferie,

jf. ferielovens § 2 a. Samtidighedsferie er i ferielovens § 2 a,

stk. 2, sidste punktum, defineret ved at ”ferien kan afholdes,

samtidig med at den optjenes (samtidighedsferie)”. Der fin-

des også enkelte lovbestemmelser om samtidighedsferie ud

over ferielovens § 2 a. Således i ferielovens § 9, der gælder

for elever de første år af deres elevtid, samt i lov om visse

arbejdsforhold i landbruget m.v. (medhjælperloven), jf. lov-

bekendtgørelse nr. 712 af 20. august 2002.

De særlige persongrupper, der er omfattet af ferielovens §

2 a, er hushjælp og au pair-personer. Endvidere er der mu-

lighed for, at personer, der er omfattet af forskerskatteord-

ningen efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, samt anden

højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft efter aftale kan om-

fattes af den særlige ordning med samtidighedsferie efter fe-

rielovens § 2 a. De nærmere regler om optjening, afholdelse,

betaling under ferien og ansættelsesforholdets ophør mv. for

sådanne personer på samtidighedsferie findes i ferielovens §

2 a, stk. 2-6.

De særlige regler i ferielovens § 9 for elever med en ud-

dannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser medfører,

at eleverne har ret til betalt ferie i 25 dage i det første og an-

det hele ferieår, efter at ansættelsesforholdet er begyndt.

Elevens ret til ferie er ubetinget og er derfor ikke afhængig

af, om eleven har optjent ret til ferie på baggrund af beskæf-

tigelse forud for ferieåret. Hvis eleven har haft forudgående

beskæftigelse og i den forbindelse har optjent feriegodtgø-

relse, skal arbejdsgiveren alene betale forskellen op til løn-

nen under ferie.

Der henvises til betænkningens side 96-99.

2.11.2. Udvalgets overvejelser

Udvalget har undersøgt, om der fortsat vil være et behov

for enten at kunne undtage særlige persongrupper fra ferie-

lovens regler eller at give ressortministerier mulighed for at

kunne fastsætte regler om ferie.

Det foreslås, at tjenestemænd som udgangspunkt omfattes

af de almindelige regler i en ny ferielov. Da samfundshensy-

nene er store for de særlige personalegrupper i politiet og

Forsvaret, foreslås det at fastsætte særregler for politiet og

Forsvaret direkte i loven. Endvidere foreslås en særdeles

snæver myndighedsadgang til under ganske særlige tjenstli-

ge forhold mod passende kompensation at placere hovedfe-

rie uden for hovedferieperioden og at udskyde en beskeden

del af den samlede ferie.

Udvalget foreslår at militært personel som udgangspunkt

omfattes af de almindelige regler i en ny ferielov. Det fore-

slås dog, at der fastsættes særlige regler om afvikling af fe-

rie for særlige personalegrupper i politiet og Forsvaret direk-

te i loven. Se oven for om tjenestemænd. Desuden bevares

bemyndigelsen til, at forsvarsministeren efter høring af de

relevante lønmodtagerorganisationer kan fastsætte andre

regler end ferielovens for kvinder ansat i forsvaret eller det

statslige redningsberedskab på værnepligtlignende vilkår,

konstabelelever i forsvaret, samt for personel af reserven.

Udvalget foreslår, at de gældende bemyndigelser videre-

føres, således at erhvervsministeren for søfarende udøver de

beføjelser, som ved ferieloven er henlagt til FerieKonto. På

baggrund af de særlige arbejdssituationer for søfarende her-

under overholdelsen af internationale konventioner på det

maritime område foreslås det, at erhvervsministeren efter

høring af de relevante lønmodtager- og arbejdsgiverorgani-

sationer kan fastsætte andre ferieregler for søfarende. Disse

beføjelser foreslås som i dag videredelegeret til Søfartssty-

relsen.

Lønmodtagere, der er omfattet af lov om visse arbejdsfor-

hold i landbruget m.v. (medhjælperloven), foreslås omfattet

af de almindelige regler i en ny ferielov. Der er dog fortsat

behov for at kunne fravige omfanget af hovedferien for den-

ne gruppe for at tage hensyn til de særlige forhold, der gæl-

der for arbejdets placering i løbet af året. Særregler for den-

ne gruppe vil forsat fremgå af lov om visse arbejdsforhold i

landbruget m.v.

Privat hushjælp og au pair-personer omfattes som ud-

gangspunkt af de almindelige regler i en ny ferielov. Udval-

get foreslår, at hushjælp og au pair-personer også fremover

skal have betalt ferie, samt at den private husstand eller

værtsfamilie også fremover ved hushjælpens eller au pair-

personens fratræden skal være undtaget fra indberetnings-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

pligten til indkomstregisteret og indbetalingspligten til Fe-

rieKonto. Herudover foreslås det, at bestemmelserne om fe-

rievarsling fortsat skal være forenklede, således at husstan-

den eller værtsfamilien med et rimeligt varsel skal meddele

hushjælpen eller au pair-personen, hvornår ferien skal hol-

des. Der skal fortsat i videst muligt omfang tages hensyn til

hushjælpens eller au pair-personens ønsker.

Begrundelsen herfor er, at privat hushjælp og au pair-per-

soner ikke er omfattet af overenskomst og derfor står uden

mulighed for at fravige ferielovens almindelige regler, samt

et administrativt hensyn til arbejdsgiveren og værtsfamilien,

som ikke er professionelle arbejdsgivere.

Forskere og anden højt kvalificeret udenlandsk arbejds-

kraft omfattes af de almindelige regler i en ny ferielov. Den

nye ferieordning vil med en fast ferieafholdelsesperiode i

højere grad end de gældende regler med tre års afholdelses-

periode tilskynde lønmodtageren til at holde ferien i ansæt-

telsen, hvilket er et af formålene med ferieloven.

Det foreslås, at elevernes nuværende ferierettigheder vide-

reføres i udkastet til en ny ferielov, så eneste ændring er en

tilpasning til samtidighed.

Der henvises til betænkningens side 104-107.

2.11.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet bemærker vigtigheden af, at

flest mulige lønmodtagere omfattes af ferielovens almindeli-

ge regler, men anerkender på linje med udvalget, at der kan

være hensyn til særlige persongrupper, som gør fravigelser

herfra nødvendige.

Beskæftigelsesministeriet er som følge heraf enig i udval-

gets overvejelser og forslag.

Der henvises til lovforslagets §§ 42-45 og bemærkninger-

ne hertil.

2.12. Overgangsordning

2.12.1. Baggrund

Ved overgangen til en ny ferieordning med samtidighed

vil lønmodtageren have optjent ferie efter de gældende reg-

ler, som endnu ikke er afholdt, og på overgangstidspunktet

samtidig begynde at optjene ny ferie, som kan afholdes lø-

bende i takt med optjeningen. Det vil medføre, at en løn-

modtager ville kunne optjene to års – i alt ti ugers – ferie til

samtidig afholdelse i det første år med samtidighedsferie.

Det vil have stor betydning for samfundsøkonomien og

for arbejdsgivernes likviditet, hvis der skal ske betaling af

op til ti ugers ferie i løbet af ét år. Det er derfor behov for en

overgangsordning, som tager højde herfor. Desuden er det

afgørende, at feriemønsteret i den nuværende ferieordning

så vidt muligt kan opretholdes i overgangsåret, samt at løn-

modtagerne bevarer deres ret til den feriebetaling, som de

har optjent.

2.12.2. Ferielovsudvalgets overvejelser

2.12.2.1. Rammer for en overgangsordning

Ferielovsudvalget foreslår, at det tilstræbes, at overgangen

til en ny ferieordning så vidt mulig skal bygge på følgende

principper:

– Samtlige lønmodtagere skal overgå til samtidighedsferie

på samme tid, således at virksomhederne alene skal ad-

ministrere én ferieordning.

– Lønmodtagerne skal som udgangspunkt kunne holde fe-

rie, som de plejer, både i overgangsåret og efterfølgende.

– Der skal være en passende lang periode fra vedtagelse af

en ny ferielov med samtidighedsferie til ikrafttræden, så-

ledes at arbejdsmarkedets parter får mulighed for at til-

passe overenskomsterne.

– I øvrigt er det ønskeligt, at der ikke sker en forrykkelse

af den økonomiske balance mellem arbejdsgivere og

lønmodtagere. Der må desuden ikke opstå tab for de of-

fentlige finanser.

Ovenstående betyder, at der som udgangspunkt skal være

fem ugers betalt ferie til rådighed for lønmodtageren i over-

gangsåret, og at det skal sikres, at den feriebetaling, der op-

tjenes forud for overgangsåret, kommer til udbetaling til

lønmodtageren. Samtidig skal lønmodtagerne i videst muligt

omfang have mulighed for at fastholde deres eksisterende

feriemønster.

Det overordnede princip om at søge økonomisk balance,

herunder for arbejdsgiverne, indebærer samtidig, at det fore-

slås, at den enkelte arbejdsgiver skal kunne beholde den til-

godehavende feriebetaling indtil udbetalingen til lønmodta-

geren.

Udvalget foreslår, at ferie optjent i det sidste år efter de

gældende regler, hensættes indtil det tidspunkt, hvor løn-

modtageren efter gældende regler ville få udbetalt sin ikke-

afholdte ferie, dvs. ved lønmodtagerens afgang fra arbejds-

markedet. Der er desuden opnået enighed om, at lønmodta-

gernes feriemidler skal sikres mod f.eks. arbejdsgivers kon-

kurs frem til udbetalingen, og at der i den mellemliggende

periode skal ske en forrentning af de hensatte midler.

2.12.2.2. Fondsferiedage

For nye og tilbagevendte på arbejdsmarkedet vil der være

en særlig problemstilling ved overgangsåret, idet en gruppe

af disse – afhængig af tidspunktet for opsparing af tilgode-

havende feriemidler – vil kunne opleve, at de først vil kunne

afholde den optjente betalte ferie senere, end de ville kunne

med de gældende regler. De vil til gengæld efter ikrafttræ-

delse af en ny ferielov have fuld samtidighedsferie og der-

med kunne holde deres ferie tidligere end i dag. Der vil såle-

des være en mindre gruppe af lønmodtagere med begrænset

tilknytning til arbejdsmarkedet i 2019 (nye og tilbagevend-

te), der med den foreslåede overgangsordning vil kunne få

mindre ferie i sommeren 2020, end efter den gældende ferie-

lov. F.eks. vil en lønmodtager, der starter på arbejdsmarke-

det i en stilling den 1. september 2019 få indefrosset al ferie

optjent i 2019, hvor vedkommende efter den gældende ferie-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

lov ville have kunnet afholde op til 8,3 feriedage med beta-

ling fra den 1. maj 2020.

Udvalget foreslår, at denne problemstilling løses ved at gi-

ve den berørte gruppe lønmodtagere mulighed for at kunne

anvende tilgodehavende feriemidler til brug for afholdelse

af betalt ferie i form af såkaldte fondsferiedage. Lønmodta-

gere, der forud for overgangen til samtidighedsferie kun i

begrænset omfang har optjent ferie, sikres herved bedre mu-

lighed for at fastholde et feriemønster som i den gældende

ferielov. Det vil være frivilligt for lønmodtageren at benytte

sig af den foreslåede ordning.

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler

træffer på baggrund af en ansøgning fra den lønmodtager,

der ønsker at udnytte adgangen til at afholde særlige fonds-

feriedage afgørelse herom. Dette sker efter § 28 i det samti-

digt fremsatte forslag til lov om forvaltning og administra-

tion af tilgodehavende feriemidler, hvortil der henvises. Det

foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til

at fastsætte nærmere regler om, hvilke lønmodtagere, der er

omfattet af bestemmelsen, herunder om hvordan antallet af

feriedage optjent i perioden 1. januar 2019 til den 31. august

2019 opgøres på baggrund af oplysninger fra Indkomstregis-

tret, ATP og FerieKonto m.v.

2.12.2.3. Ikrafttrædelsestidspunktet

Der er opnået enighed om, at en ny ferielov bør træde i

kraft snarest muligt under hensyn til arbejdsmarkedets par-

ters mulighed for at indrette deres kollektive overenskom-

ster på en ændring af ferielovens regler. Der er imidlertid ta-

le om en fuldstændig ændring af en ordning, som er gælden-

de for størstedelen af arbejdsgiverne og lønmodtagerne på

det danske arbejdsmarked.

Der er således lagt vægt på, at overgangen til et nyt ferie-

system bør ske samtidig med, at et nyt ferieår starter i den

nye ordning. Det skyldes hensynet til, at ordningen fases

fuldt ind fra begyndelsen, samt at lønmodtagernes nuværen-

de feriemønster i videst muligt omfang skal kunne viderefø-

res, således at lønmodtagerne fra starten af en ny ferieord-

ning kan holde ferie, som de hele tiden har gjort. Der er lige-

ledes lagt vægt på hensynet til, at arbejdsgiverne ikke skal

administrere to ferieordninger for deres ansatte, men at alle

lønmodtagere omfattes af de samme regler på samme tid.

Det bemærkes, at der for nye (og tilbagevendte) på arbejds-

markedet er udarbejdet en særlig løsning i overgangsåret.

Derudover vil det være en forudsætning for en hensigts-

mæssig overgang til en ny ferieordning, at der gennemføres

en betydelig implementerings- og vejledningsindsats forud

for ikrafttrædelsen, herunder også udvikling af den fornødne

it-understøttelse. Det er derfor vurderet, at det ikke er reali-

stisk at sætte en ny ferieordning i kraft med hensættelse tid-

ligere end 1. september 2019. Dermed vil optjening af ferie

med samtidighed kunne påbegyndes 1. september 2020.

Med henblik på at hensætte de optjente midler, anbefaler

udvalget desuden, at overgangsreglerne træder i kraft senest

samtidig med, at det sidste års optjening af ferie efter de

gældende regler påbegyndes. Reglerne for optjening af fe-

riemidler til hensættelse vil således træde i kraft før den nye

ferieordning med samtidighed.

På tidspunktet for overgangen til en ny ferieordning den 1.

september 2020 vil den enkelte arbejdsgiver skulle opgøre

det skyldige beløb for hver enkelt af arbejdsgiverens ansatte

for perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august

2020. Der skal ske opgørelse af de skyldige beløb for både

ansatte med løn under ferie og for ansatte med feriegodtgø-

relse i garantiordninger. For løn under ferie opgøres beløbet

som feriegodtgørelse med 12,5 pct. efter de gældende regler.

For ansatte med feriegodtgørelse hos FerieKonto indbeta-

ler arbejdsgiveren eventuelle udeståender til FerieKonto,

som opgør den enkelte lønmodtagers samlede tilgodehaven-

de hos FerieKonto.

Det foreslås, at der oprettes en særlig fond ”Lønmodtager-

nes Fond for Tilgodehavende Feriemidler” (fonden), der får

til opgave at forvalte og administrere de tilgodehavende fe-

riemidler.

Arbejdsgivere vil få mulighed for at beholde de opsparede

feriemidler som likviditet i virksomhederne, således at de

først skal indbetale feriemidlerne, når lønmodtageren når

folkepensionsalderen, forlader arbejdsmarkedet af helbreds-

mæssige årsager eller ved fraflytning til udlandet – på

samme måde som efter de gældende regler. Dette gælder

dog ikke for arbejdsgivere, der er omfattet af en garantiord-

ning, der medfører, at feriegodtgørelse afregnes til en ferie-

kasse; disse skal afregne til fonden på samme vilkår som Fe-

rieKonto.

Det foreslås, for at sikre lønmodtagerens tilgodehavende i

virksomhederne, at fonden træder ind i lønmodtagerens krav

overfor arbejdsgiveren, og at Lønmodtagernes Garantifond

dækker det indberettede beløb samt den indeksering som ar-

bejdsgiveren skylder fonden i tilfælde af konkurs eller anden

manglende betaling fra arbejdsgiver. Dette forslag vil med-

føre krav om ændringer af lov om Lønmodtagernes Garanti-

fond samt konkursloven.

Udvalget foreslår, at der foretages automatisk udbetaling

ved opnået folkepensionsalder, og at der efter ansøgning kan

foretages udbetaling, når lønmodtageren får tildelt førtids-

pension, efterløn eller fleksydelse, når lønmodtageren får

udbetalt arbejdsmarkedspension, og når lønmodtageren tag-

er varigt ophold i udlandet.

Der henvises til betænkningens side 177-180 og side

190-192.

2.12.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet bemærker vigtigheden af, at der

i forbindelse med overgangen til samtidighedsferie, hvor der

ville kunne ske optjening af op til ti ugers ferie i løbet af

overgangsåret, lægges vægt på betydningen for samfunds-

økonomien og for arbejdsgivernes likviditet. Det er derfor

nødvendigt at overveje en overgangsordning, som tager høj-

de herfor.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets overvejelser om en overgangs-

ordning berører ligesom udvalget et overordnet princip om

at søge økonomisk balance, herunder for arbejdsgiverne, og

ministeriet er enig i udvalgets anbefaling om, at den enkelte

arbejdsgiver skal kunne beholde den tilgodehavende feriebe-

taling indtil udbetalingen til lønmodtageren.

Desuden er det af afgørende betydning, at hele den ferie-

betaling, der optjenes i løbet af overgangsåret, kommer til

udbetaling til lønmodtageren.

Endelig er det afgørende, at der forinden ikrafttræden er

en tilstrækkelig lang implementeringsperiode, så lønmodta-

ger og arbejdsgiver kan indrette sig herefter.

På den baggrund er Beskæftigelsesministeriet enig i ud-

valgets overvejelser og forslag.

Ministeriet foreslår dog, at der indsættes en periodise-

ringsregel, der skal sikre, at en arbejdsgiver ikke skal op-

splitte den optjente ferie, hvis lønmodtageren har en lønperi-

ode henover henholdsvis overgangen til den periode, der

skal indfryses som led i overgangsordningen, og henholds-

vis overgangen til samtidighedsferie. Forslaget er en teknisk

udbygning, der medfører en administrativ lettelse for ar-

bejdsgiverne i forhold til betænkningens forslag, der ikke

berører behovet for en periodiseringsregel hen over skæ-

ringsdatoerne i forbindelse med overgangsordningen.

Der henvises til lovforslagets §§ 47-50 og bemærkninger-

ne hertil.

2.13. Ændringer i anden lovgivning

2.13.1. Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

(arbejdsretsloven)

2.13.1.1. Gældende ret

Ferielovens §§ 4 og 5 indeholder generelle bestemmelser

om lovens fravigelighed.

Efter ferielovens § 4, stk. 1, kan en lønmodtager ikke give

afkald på sin ret til ferie, løn under ferie, ferietillæg og ferie-

godtgørelse efter loven, og loven kan i øvrigt ikke fraviges

til ugunst for lønmodtageren, medmindre andet fremgår af

de øvrige bestemmelser i loven. Efter bestemmelsens stk. 2

er loven derimod ikke til hinder for videregående rettigheder

for en lønmodtager i henhold til andre love og bestemmel-

ser, kollektiv overenskomst, individuel aftale, sædvane m.v.

Formålet med lovens fravigelsesmuligheder er i videst

muligt omfang at give arbejdsmarkedets parter mulighed for

selv at fastsætte ferieregler, der er tilpasset forholdene inden

for et fagområde eller en branche.

Det følger endvidere af ferielovens § 5, at der ved fravi-

gelse ved kollektiv overenskomst som aftalepart på lønmod-

tagerside mindst skal være tale om en lokal fagforening,

som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisa-

tion. Hvis der i en kollektiv overenskomst eller individuel

aftale er fastsat bestemmelser, som er i strid med lovens

ufravigelige bestemmelser, vil de være ugyldige.

2.13.1.2. Ferielovsudvalgets overvejelser.

Der vil som konsekvens af udvalgets forslag til hvem, der

kan fravige den nye ferielov kunne opstå tvister om, hvem

der er mest repræsentativ overenskomstpart efter den fore-

slåede ferielovs § 3, stk. 3-5.

Udvalget vurderer, at Arbejdsretten vil være bedst egnet

til at behandle spørgsmål om en overenskomstparts repræ-

sentativitet. Der kan i den forbindelse henvises til lov nr.

1369 af 16. december 2014 om ændring af lov om vikarers

retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om

Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter (Overførsel af kom-

petencer til Arbejdsretten), hvor kompetencen til at tage stil-

ling til, om der er tale om en landsdækkende overenskomst

indgået af en mest repræsentativ arbejdsmarkedspart, blev

overført fra de almindelige domstole til Arbejdsretten. Ud-

valget foreslår derfor, at spørgsmålet skal behandles af Ar-

bejdsretten, der efter arbejdsretslovens § 9, stk. 1, nr. 4, af-

gør tvister om, hvorvidt der foreligger en kollektiv overens-

komst.

Der henvises til betænkningens side 410-413.

2.13.1.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet er enig i udvalgets overvejelser

og forslag.

Der henvises til lovforslagets § 50 og bemærkningerne

hertil.

2.14. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Som det fremgår af betænkningens kapitel 4, fastsætter ar-

tikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF

af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med til-

rettelæggelse af arbejdstiden visse rammer for ferielovgiv-

ningen, som det er nødvendigt at tage højde for ved fastlæg-

gelsen af en ny ferieordning.

Der stilles således krav til varigheden af den sikrede ferie,

som skal være på mindst 4 uger. Der stilles også krav til fe-

riebetalingen, som mindst skal svare til arbejdstagerens nor-

male løn. Herudover opstilles der betingelser for, hvornår

arbejdstageren kan få udbetalt et beløb svarende til feriebe-

talingen, hvis arbejdstageren ikke holder ferie. Endvidere

stilles der krav til den tidsmæssige forskydning mellem op-

tjening og afholdelse, idet en vis tidsmæssig forskydning

mellem optjening og afholdelse ikke er udelukket, så længe

forskydningen er på mindre end ét år. Retten til 4 ugers årlig

betalt ferie skal således sikres i det løbende år.

Efter ILO-konvention nr. 52 angående årlig ferie med løn

påhviler der desuden Danmark en forpligtelse til at oprethol-

de et system, der i et eller andet omfang sanktionerer tilside-

sættelse af lønmodtagernes rettigheder.

Resultaterne af udvalgets øvrige overvejelser i forhold til

Danmarks internationale forpligtelser vil, hvor det er rele-

vant, fremgå af de enkelte bestemmelser i lovforslaget.

Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at en gen-

nemførelse af det foreliggende lovforslag vil sikre, at Dan-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

mark lever op til såvel arbejdstidsdirektivet som ILO-kon-

ventionen.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

3.1. Konsekvenser for offentlige finanser

Overgangen til en ny ferieordning med samtidighed med-

fører en række direkte virkninger på den primære offentlige

saldo, bl.a. som følge af lavere arbejdsudbud og ændring i

modregning af indkomstoverførsler. Hertil kommer en mid-

lertidig effekt knyttet til overgangen til en ny ferieordning.

Der henvises til det samtidig fremsatte lovforslag om for-

valtning og administration af tilgodehavende feriemidler for

en samlet præsentation af de økonomiske konsekvenser af

en ny ferieordning. Det bemærkes, at de samlede konse-

kvenser for den offentlige saldo af en ny ferieordning, inklu-

siv overgangen til denne, vil være neutrale, idet forbedrin-

gen af den offentlige saldo som følge af overgangen til en

ny ferieordning anvendes fuldt ud til kompensation af ar-

bejdsgiverne.

I tabel 3.1. er vist konsekvenserne for den offentlige saldo

af en ny ferieordning.

Tabel 3.1. Økonomiske konsekvenser for den offentlige saldo af ny ferieordning (mio. kr.), direkte

effekter efter skat og tilbageløb af afgifter

Mio. kr.

Varig

2020 2025 2040

2060

2080

virkning

Direkte effekter af ny ferieordning:

Lavere selskabsskat som følge af erhvervslivets

forøgede renteudgifter

-290

Kapitalindkomstbeskatning af lønmodtagernes ren-

tegevinst inkl. tilbageløb

330

Modregning af indkomstoverførsler

155

145

140

135

130

135

Uhævede feriepenge

-110

Tabt arbejdsudbud (1.400 personer)

-190

Ad 1) Det bemærkes, at der alene er medtaget varig virkning. For de økonomiske konsekvenser af overgangsordningen henvises til det samtidig fremsatte lov-

forslag om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Ad 2) Det bemærkes, at de 110 mio. kr. fra uhævede feriepenge svarer til en sats på 42 pct. Der er pr. 1. september 2017 udstedt en ny bekendtgørelse, der

fastsætter statens andel baseret på optjeningsårene 2015, 2016 og 2017. Procentsatsen er på den baggrund for de kommende år fastsat til 30 pct.

Nedenfor uddybes de direkte effekter af en ny ferieord-

ning. De midlertidige effekter, der knytter sig til overgangs-

ordningen og den samlede virkning, fremgår af det samtidig

fremsatte lovforslag om forvaltning og administration af til-

godehavende feriemidler.

3.1.1. Direkte virkninger af en ny ferieordning

De direkte virkninger på den offentlige saldo som følge af

overgangen til en ferieordning med samtidighed omfatter la-

vere selskabskat, øget kapitalindkomstbeskatning, mindre

modregning i overførselsindkomster, uhævede feriepenge

samt tabt arbejdsudbud, jf. nedenfor.

3.1.1.1. Selskabsskat af erhvervslivets forøgede

renteudgifter af likviditetstabet

Fremrykningen af udbetaling af feriemidler giver et likvi-

ditetstab for virksomhederne, der skal udbetale feriemidler-

ne tidligere end hidtil. Det medfører, at virksomhederne skal

optage rentebærende gæld, hvilket medfører højere renteud-

gifter og dermed et lavere overskud, som giver anledning til

et lavere provenu fra selskabsskatter på 290 mio. kr. i varig

virkning, jf. tabel 3.1.

3.1.1.2. Beskatning af lønmodtagernes gevinst

Med den nye ferieordning vil lønmodtagerne modtage de-

res feriebetaling tidligere. Det skønnes, at lønmodtagerne vil

forbruge en stor del af den forøgede likviditet, men det for-

udsættes, at en del af den øgede likviditet vil blive opsparet

(eller brugt til gældsnedbringelse). Det giver anledning til en

forøgelse af kapitalindkomstbeskatningen inklusive tilbage-

løb som følge af øget forbrug på 330 mio. kr. i varig virk-

ning, jf. tabel 3.1.

3.1.1.3. Modregning i offentlige overførsler

Det skønnes, at der fremover vil blive færre udgifter til of-

fentlige overførsler, hvilket primært kan henføres til min-

dreudgifter til feriedagpenge. Derimod bliver der større ud-

gifter til efterløn som følge af mindre modregning. Dette vil

dog først træde i kraft efter udløb af overgangsordningen.

Konsekvenserne af faldende modregning i efterløn, vil på

langt sigt blive modvirket af, at antallet af efterlønsmodtage-

re mindskes frem mod 2080. Det skønnes, at samtidigheds-

ferie vil medføre merudgifter som følge af mindre modreg-

ning i kontanthjælp på 8 mio. kr. årligt samt tilsvarende

merudgifter på 4 mio. kr. årligt i forbindelse med hhv. før-

tidspension, folkepension, og ressourceforløb.

Omvendt vendtes der mindre udgifter til feriedagpenge på

328 mio. kr., bl.a. fordi ledige som følge af en ny ordning

med samtidighedsferie løbende vil forbruge optjente ferie-

dagpenge i ledighedsperioden, og feriedagpenge vil hyppi-

gere bortfalde som følge af den hurtigere optjening af be-

skæftigelse.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.2. Modregning i offentlige ydelser, før skat og tilbageløb af afgifter.

Efterløn

Feriedagpenge

Kontanthjælp

Førtidspension

Folkepension

Ressourceforløbsydelse

I alt før skat

2020

328

-8

-4

308

2021

328

-8

-4

308

2022

328

-8

-4

308

2023

328

-8

-4

308

Fuldt indfaset

-50

328

-8

-4

258

For så vidt angår de økonomiske konsekvenser af forsla-

get om, at arbejdsgivere med feriekortordninger uden ferie-

kasser kan opbevare indkomstskatten af de optjente ferie-

midler i perioden fra optjening af ferie til afholdelse af ferie,

henvises til de økonomiske bemærkninger til det samtidig

fremsatte lovforslag om forvaltning og administration af til-

godehavende feriemidler.

Der vil herudover være en begrænset administrativ min-

dreudgift i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i

forbindelse med flytning af sagsbehandling på mindre sags-

områder.

3.1.2. Økonomiske konsekvenser for offentlige arbejdsgivere

I den nuværende ferieordning med forskudt ferie optjenes

ferie i kalenderåret, mens ferien afholdes fra 1. maj det ef-

terfølgende år. En ny ferieordning vil omfatte både private

og offentlige arbejdsgivere.

Private og offentlige arbejdsgivere har en betydelig opspa-

ret likviditet, der følger af, at arbejdsgiverne kan beholde

lønmodtagernes opsparede feriebetaling fra optjeningsårets

start frem til de skal udbetales i forbindelse med, at ferien

afholdes det efterfølgende år.

I gennemsnit over året har offentlige arbejdsgivere en li-

kviditet i form af opsparet feriebetaling på ca. 33 mia. kr.

En ny ferieordning med samtidighedsferie vil betyde, at

både private og offentlige arbejdsgivere vil miste hovedpar-

ten af denne likviditet. Det skyldes, at feriebetalingen ved

samtidighed udbetales parallelt med, at ferien optjenes, og

dermed beholder arbejdsgiverne ikke i samme grad lønmod-

tagernes opsparede feriebetaling.

Under en forudsætning om, at det nuværende feriemønster

opretholdes, vil lønmodtagerne imidlertid også i en ny ferie-

ordning afholde ferien med f.eks. mange feriedage i som-

mermånederne. Det betyder, at den nye ferieordning også vil

indebære en likviditetsgevinst for arbejdsgiverne, som dog

er betydeligt mindre. Det skønnes, at de offentlige arbejdsgi-

veres samlede likviditet vil blive nedbragt permanent med

ca. 28 mia. kr. fra ca. 33 til ca. 5 mia. kr., som følge af over-

gangen til det nye feriesystem. Likviditetsnedgangen på ca.

28 mia. kr. skønnes fordelt med ca. 7 mia. kr. hos statslige

arbejdsgivere, ca. 17 mia. kr. hos kommunale arbejdsgivere

og ca. 4 mia. kr. hos regionale arbejdsgivere. Det skønnes

med betydelig usikkerhed, at likviditetsnedgangen hos of-

fentlige arbejdsgivere medfører et rentetab på ca. 400 mio.

kr. årligt. Heraf skønnes ca. 100 mio. kr. at vedrøre statslige

arbejdsgivere, ca. 250 mio. kr. kommunale arbejdsgivere og

ca. 50 mio. kr. regionale arbejdsgivere. Skønnet er baseret

på en forudsætning om en årlig lønudvikling på 3 pct. og en

rente på 4,5 pct.

3.1.3. Uhævede feriebetalinger og rente af indestående på

FerieKonto

I den nuværende ferieordning er der skønsmæssigt uhæve-

de feriepenge for ca. 260 mio. kr. Heraf har staten hidtil op-

krævet 42 pct. eller 110 mio. kr. som kompensation for sam-

spillet med overførselsindkomster. Beløbet på 110 mio. kr.

fremgår som en statslig indtægt på finanslovsforslaget for

2018. Der er pr. 1. september 2017 fastsat en mindre pro-

centsats for de kommende år på 30 pct. Procentsatsen er

konjunkturfølsom og afhænger bl.a. af udviklingen i ledig-

heden. Det er derfor valgt at tage udgangspunkt i de forud-

sætninger, der er anvendt på finanslovsforslaget for 2018.

De øvrige midler anvendes dels til finansiering af FerieKon-

tos administration og dels til ferieformål i Arbejdsmarkedets

Feriefond og i private feriefonde i virksomhederne.

Ved overgangen til en ny ferieordning reduceres de uhæ-

vede feriepenge betydeligt. Det skønnes med betydelig usik-

kerhed, at omfanget reduceres fra ca. 260 mio. kr. til ca. 40

mio. kr. årligt.

Det skønnede fald i omfanget af uhævede feriepenge med-

fører, at statens indtægter på 110 mio. kr. årligt bortfalder,

samt at uhævede feriemidler fremover kun i mindre omfang

kan bidrage til finansieringen af administrationsudgifterne i

FerieKonto og som indtægt i Arbejdsmarkedets Feriefond.

Samtidig reduceres indtægterne i de private feriefonde.

3.1.4. FerieKontos administration

Der vil i forbindelse med en ny ferieordning fortsat være

behov for FerieKonto (inklusive Feriepengeinfo) til at admi-

nistrere feriegodtgørelse. Administrationsomkostningerne

udgør i dag 70-80 mio. kr.

FerieKonto finansieres i dag primært af renteindtægter fra

FerieKontos formue, og hvis ikke de slår til af de uhævede

feriepenge. I forbindelse med overgang til samtidighedsferie

vil renteafkastet i FerieKonto reduceres betydeligt, fordi de

indbetalte midler skal udbetales til lønmodtageren meget

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

hurtigere end i dag. Dertil kommer, at omfanget af uhævede

feriepenge reduceres betydeligt.

Det skønnes med nogen usikkerhed, at der i en ny ferie-

ordning vil være ca. 15 mio. kr. i uhævede feriepenge i Fe-

rieKonto. Det foreslås, at disse uhævede feriepenge fremo-

ver skal finansiere Feriepengeinfo. Administrationen af Fe-

rieKonto foreslås fremover finansieret af de arbejdsgivere,

der indberetter ferie til FerieKonto.

3.1.5. Arbejdsmarkedets Feriefond

Arbejdsmarkedets Feriefond får i dag sine indtægter fra de

uhævede feriepenge i FerieKonto, der ikke anvendes til ad-

ministration af FerieKonto, og fra den del af feriekortord-

ningerne, der ikke placeres i private feriefonde.

Ved overgangen til en ny ferieordning vil både renteind-

tægter og uhævede feriepenge blive reduceret så meget, at

der alene i begrænset omfang vil kunne tilføres midler til fe-

riefonden løbende. Som nævnt i afsnit 3.1.2. reduceres de

uhævede feriepenge betydeligt. Det skønnes med betydelig

usikkerhed, at omfanget reduceres fra ca. 260 mio. kr. til ca.

40 mio. kr. årligt. Heraf skønnes ca. 15 mio. kr. at vedrøre

uhævede feriemidler i FerieKonto, som foreslås at finansiere

Feriepengeinfo. Eventuelle overskydende midler foreslås at

tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

I den gældende ferieordning er der en likviditetsfordel for

private arbejdsgivere. Størrelsen af arbejdsgivernes gevinst

afhænger af hvilken type ferieordning, som arbejdsgiveren

har i sin virksomhed.

Overgangen til samtidighedsferie vil medføre et likviditet-

stab for arbejdsgiverne.

Forskellen mellem den nuværende rentegevinst af den op-

sparede likviditet og renten på nye lån vil afhænge af, hvil-

ken type ferieordning arbejdsgiveren har i sin virksomhed.

Arbejdsgivere med timelønnede medarbejdere med ferie-

kortordning betaler i dag ingen rente af de opsparede ferie-

midler. I en ny ferieordning skal arbejdsgiverne sikre likvi-

ditet på anden måde end gennem opsparede feriemidler,

f.eks. gennem lån på de finansielle markeder. I beregninger-

ne af de økonomiske konsekvenser er der forudsat en lang-

sigtet rente på 4,5 pct.

Arbejdsgivere med ansatte med løn under ferie betaler i

dag en rente af de opsparede feriemidler, der svarer til løn-

udviklingen mellem optjeningstidspunkt og afholdelse af fe-

rien. I beregningerne opgøres renteforskellen derfor som

forskellen mellem en forudsat lønstigning på 3 pct. og en

forudsat langsigtet rente på 4,5 pct. pr. år for fastlønnede

med ferie med løn. Der tages i beregningerne højde for, at

ved fratrædelse opgøres feriebetaling og skat af denne inden

afholdelse af ferien.

Arbejdsgivere, der anvender FerieKonto, har i dag kun be-

grænset likviditetsgevinst af feriemidlerne, idet de indbeta-

les til FerieKonto løbende hvert kvartal. For arbejdsgivere,

der anvender FerieKonto, optræder rentetabet derfor pri-

mært hos FerieKonto. Rentegevinsten anvendes i dag blandt

andet til finansiering af FerieKontos administration.

Tabel 4.1. Arbejdsgivernes rentetab som følge af en ny ferieordning (mio. kr.), fuldt indfaset

Mio. kr.

Før skat

Efter skat

Private arbejdsgivere med feriekort

-265

-210

Private arbejdsgivere med FerieKonto*

-40

-30

Private arbejdsgivere med ferie med løn

-550

-430

Private arbejdsgivere i alt

-855

-670

*Omfatter likviditet hos arbejdsgiverne i perioden fra optjening og til indbetaling til FerieKonto

Det fremgår af tabellen, at arbejdsgiveres samlede rente-

tab kan opgøres til ca. 850 mio. kr. før skat og ca. 670 mio.

kr. efter skat.

Overgangsmodellen kompenserer arbejdsgiverne i løbet af

overgangsperioden for det rentetab, de oplever som følge af

overgangen til samtidighedsferie. Der henvises til det

samtidig fremsatte lovforslag om forvaltning og administra-

tion af tilgodehavende feriemidler.

4.1. Finansiering af FerieKonto

Det nuværende finansieringsgrundlaget for FerieKonto

forventes at bortfalde som følge af, at renteindtægter i Ferie-

Konto og uhævede feriemidler reduceres. Det foreslås der-

for, at FerieKontos administration finansieres gennem bru-

gerbetaling fra de arbejdsgivere, der anvender FerieKonto.

Det skønnes at medføre årlige merudgifter for arbejdsgiver-

ne på ca. 70 mio. kr.

4.2. Lønmodtagernes Garantifond

Overgangen til samtidighedsferie vil også have konse-

kvenser for Lønmodtagernes Garantifond. Det følger af, at

de gennemsnitligt opsparede feriemidler hos arbejdsgiverne

reduceres til omkring 15 pct. af det nuværende niveau, hvil-

ket også vil reducere udbetalingerne fra Lønmodtagernes

Garantifond. Fondens udbetalinger af feriemidler i forbin-

delse med konkurser vil derfor blive reduceret.

Det indebærer, at udbetalingerne falder fra gennemsnitligt

210 mio. kr. årligt til skønsmæssigt omkring 30 mio. kr. år-

ligt, når det nye feriesystem er fuldt indfaset. Fuldt indfaset

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

vil faldet i udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond

dermed medføre en reduktion i de private arbejdsgiveres

omkostninger på ca. 140 mio. kr. efter skat årligt i form af

bidrag til Lønmodtagernes Garantifond.

En overgangsordning hvor arbejdsgiverne udbetaler tilgo-

dehavende feriemidler over en længere periode vil imidler-

tid betyde, at udbetalingerne fra Lønmodtagernes Garanti-

fond først reduceres i takt med udfasningen af overgangs-

ordningen. Der henvises til det samtidig fremsatte lovforslag

om forvaltning og administration af tilgodehavende ferie-

midler.

Det vurderes samlet set, at lovforslaget vil medføre admi-

nistrative lettelser for erhvervslivet.

4.3. Kontrol med uhævet feriebetaling.

Forslagets § 41, stk. 2, vil medføre administrative lettelser

for virksomheder, der afregner uhævet feriebetaling mv. til

private feriefonde. Efter de gældende ferieregler skal virk-

somheder, der afregner uhævet feriebetaling til et andet fe-

rieformål efter ferielovens § 36, stk. 2, indsende en reviso-

rerklæring hvert år for korrekt afregning til de private ferie-

fonde. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kontrollen

med uhævede feriepenge fremover gennemføres på mindre

byrdefuld vis. Fondene kan fremover i stedet udtage et pa-

sende antal tilfældigt udvalgte arbejdsgivere til kontrol og

pålægge virksomhederne inden for en rimelig frist at indsen-

de betryggende information til fonden. Fonden kan såfremt

virksomheden ikke dokumenterer sin afregning på betryg-

gende vis kræve at modtage en revisorerklæring mod beta-

ling af sædvanlige udgifter hertil.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

For lønmodtagere med ret til løn under ferie vil det være

en administrativ lettelse, at denne som følge af samtidighe-

den mellem optjeningen og afholdelsen skal anmode om ud-

betaling af feriegodtgørelse, der er optjent hos en tidligere

arbejdsgiver, for et væsentligt færre antal feriedage.

Forslaget vil af samme årsag betyde, at lønmodtagere vil

have et bedre overblik over deres tilgodehavende ferie, da

den opsparede ferie er væsentligt mindre, hvilket ikke

mindst har betydning for lønmodtagere med hyppige job-

skift.

Forslaget om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-

tering ikke længere skal kunne afgøre tvister mellem en løn-

modtager og arbejdsgiver om ret til ferie m.v., vil betyde at

sagerne skal føres ved domstolene.

Lovforslaget vurderes i øvrigt ikke at have administrative

konsekvenser for borgerne.

9. Sammenfattende skema

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

EU-kommissionen har sat spørgsmålstegn ved, om for-

skydningen mellem optjenings- og afholdelsesperioderne i

den gældende ferieordning er i overensstemmelse med EU-

retten.

Forslaget om overgang til et nyt feriesystem med samti-

dighedsferie sikrer, at ferieloven er i overensstemmelse med

arbejdstidsdirektivet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger

under pkt. 2.2, 2.4-2.6 og 2.14.

Efter lovforslagets § 4 optjener en lønmodtager i ferieåret

ret til fem ugers betalt ferie. Efter arbejdstidsdirektivet har

en lønmodtager alene ret til fire ugers årlig betalt ferie.

Overimplementeringen er også gældende i dag og foreslås

opretholdt. Udvalget har således ikke fundet anledning til at

ændre ved en ret for lønmodtageren, som blev lovfæstet til-

bage i 1979.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 1. novem-

ber 2017 til den 15. november 2017 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne (AC), Arbejdsretten, Anke-

nævnet for ATP m.m., AK-Samvirke, ASE, Arbejdsmarke-

dets Feriefond, ATP, Beskæftigelsesrådet (BER), Business

Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU),

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater,

Dansk Erhverv, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Det Faglige Hus, FerieKonto, Finanssek-

torens Arbejdsgiverforening (FA), Finansforbundet, Frie

Funktionærer, Foreningen Danske Revisorer, Funktionærer-

nes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land-

og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen

IDA, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstan-

satte (KTO), Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening

(KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Landsorganisatio-

nen i Danmark (LO), Lederne, Lønmodtagernes Dyrtidsfond

(LD), Lønmodtagernes Garantifond, Parasollen, Sundheds-

kartellet.

Positive konsekvenser /mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser /merudgifter (hvis

ja, angiv omfang)

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Staten:

2020: 328 mio. kr.

2021: 328 mio. kr.

2022: 328 mio. kr.

2023: 328 mio. kr.

Staten:

2020: -117 mio. kr.

2021: -117 mio. kr.

2022: -117 mio. kr.

2023: -117 mio. kr.

Kommuner:

Ingen

Kommuner:

2020: -13 mio. kr.

2021: -13 mio. kr.

2022: -13 mio. kr.

2023: -13 mio. kr.

Regioner:

Ingen

Regioner:

Ingen

Statslige arbejdsgivere: Ingen

Statslige arbejdsgivere:

2020: Ingen

Kommunale arbejdsgivere: Ingen

2021: Ingen

2022: Ingen

2023: Ingen

Regionale arbejdsgivere: Ingen

Kommunale arbejdsgivere:

2020: Ingen

2021: Ingen

2022: Ingen

2023: Ingen

Regionale arbejdsgivere: arbejdsgivere:

2020: Ingen

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2021: Ingen

2022: Ingen

2023: Ingen

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

2020: ingen

2021: ingen

2022: ingen

2023: ingen

2020: -70 mio. kr.

2021: -70 mio. kr.

2022: -70 mio. kr.

2023: -70 mio. kr.

Ingen

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

2020: Lettelser

2021: Lettelser

2022: Lettelser

2023: Lettelser.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen af betydning

Ingen

EU-kommissionen har sat spørgsmålstegn ved, om forskydningen mellem optj-

enings- og afholdelsesperioderne i den gældende ferieordning er i overensstemmel-

se med EU-retten. Forslaget om overgang til et nyt feriesystem med samtidigheds-

ferie sikrer, at ferieloven er i overensstemmelse med arbejdstidsdirektivet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.2, 2.4-2.6 og

2.14.

Efter lovforslagets § 4 optjener en lønmodtager i ferieåret ret til fem ugers betalt

ferie. Efter arbejdstidsdirektivet har en lønmodtager alene ret til fire ugers årlig be-

talt ferie. Overimplementeringen er også gældende i dag og foreslås opretholdt. Ud-

valget har således ikke fundet anledning til at ændre ved en ret for lønmodtageren,

som blev lovfæstet tilbage i 1979.

Overimplementering af EU-ret-

lige forpligtelser

NEJ

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter den gældende ferielovs § 1, stk. 1, har en lønmodta-

ger ret til ferie og feriegodtgørelse eller løn under ferie og

ferietillæg efter lovens bestemmelser.

Den første danske ferielov er fra 1938. Den havde som

baggrund, at der gennem de kollektive overenskomster på

den overenskomstdækkede del af arbejdsmarkedet var opnå-

et ferierettigheder. Ferie har siden vedtagelsen af den første

ferielov i 1938 været anset som rekreerende og styrkende

for arbejdskraften. Ferieloven fra 1938 implementerede så-

ledes en konvention angående årlig ferie med løn, som blev

vedtaget på den 20. internationale arbejdskonference i Gene-

ve i 1936 (ILO-konvention nr. 52). Det fremgår af den

samtidig vedtagne henstilling nr. 47, at ”Formaalet med Fe-

rien er at give Arbejderne en Mulighed for Hvile, Rekrea-

tion og Udvikling af deres Evner”, jf. Folketingstidende

1937-38, Tillæg A, sp. 3735.

Forud for den seneste revision af ferieloven i 2000 blev

ferielovens formål endvidere sammenfattet således: ”Ferie-

loven er en beskyttelseslov, som sikrer en lønmodtager ret

til ferie (frihed) og ret til feriepenge (feriegodtgørelse, ferie

med løn og ferietillæg). Herudover sikrer loven, at feriepen-

gene er til stede på det tidspunkt, hvor ferien skal afvikles”,

jf. afsnit 4.1.1. i betænkning nr. 1375/1999 om ferieloven.

Herudover har artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter

i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (arbejds-

tidsdirektivet) til formål at varetage lønmodtagernes sikker-

hed og sundhed ved at sikre dem passende hvileperioder,

herunder i form af årlig ferie, hvor lønmodtageren kan hvile

ud og nyde sin frihed.

Det foreslås i

§ 1,

at loven skal sikre lønmodtagere ret til

årlig ferie og feriebetaling. Ferieloven skal således fortsat

sikre det formål, at lønmodtagere, som ikke har ferieret efter

en kollektiv overenskomst, har adgang til hvile og rekrea-

tion ved at give dem ret til betalt ferie (frihed og vederlag),

for derved også at fremme lønmodtagernes sikkerhed og

sundhed. Dette vil blive sikret gennem en ret til årlig betalt

ferie og regler om, at betalingen er til stede. Den gældende

ferielov indeholder ikke en formålsbestemmelse, men det

fremgår af forarbejderne, at det underliggende formål er det

samme, som angives i forslagets § 1. Der er således ikke tale

om et ændret formål – men om i lovteksten udtrykkeligt at

angive formålet, som loven skal forstås i overensstemmelse

med, og som derfor kan understøtte brugerne i anvendelsen

af loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 2

Ved en lønmodtager forstås efter den gældende ferielovs §

1, stk. 2, en person, der modtager vederlag for personligt ar-

bejde i tjenesteforhold. Efter bestemmelsens stk. 3 anses en

person, der har afgørende indflydelse på den virksomhed,

som den pågældende arbejder i, ikke for lønmodtager. Di-

rektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

kan fastsætte nærmere regler om, hvornår en person har af-

gørende indflydelse i den virksomhed, som den pågældende

arbejder i, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle er in-

dehaver af selskabskapital eller har anden bestemmende ind-

flydelse i selskabet, efter bestemmelsens stk. 4. Bestemmel-

sen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1238 af 25. novem-

ber 2014 om afgrænsning af lønmodtagerbegrebet i ferielo-

vens § 1, stk. 4.

Det foreslås i

§ 2,

at ret til ferie og feriebetaling efter den-

ne lov tilkommer enhver, der mod vederlag udfører person-

ligt arbejde i tjenesteforhold (lønmodtager), jf. dog forsla-

gets §§ 42-45.

I forslaget videreføres den gældende ferielovs lønmodta-

gerbegreb, som omfatter personer, der modtager vederlag

for personligt arbejde i tjenesteforhold. Det bemærkes i den

forbindelse, at der ikke i dansk ansættelsesretlig lovgivning

er et gennemgående entydigt lønmodtagerbegreb, men at

dette er defineret i de enkelte ansættelsesretlige love.

Om en person er lønmodtager vil bero på en helhedsvur-

dering. En lønmodtager vil være karakteriseret ved at være

en person, som i kraft af en arbejdsaftale har pligt til person-

ligt at udføre erhvervsmæssigt arbejde (yde en tjenesteydel-

se) efter arbejdsgiverens instruktioner, for arbejdsgiverens

regning og risiko, under arbejdsgiverens tilsyn og i arbejds-

giverens navn, og som har krav på en modydelse for arbej-

det (tjenesteydelsen) betalt af arbejdsgiveren – som hoved-

regel et vederlag, der sædvanligvis udmåles i forhold til den

medgåede tid (timeløn, 14-dages løn eller månedsløn).

Der vil med andre ord skulle være tale om et over-/under-

ordnelsesforhold eller en tjenestestilling. Der behøver dog

ikke nødvendigvis at være tale om instruktionsbeføjelse i

traditionel forstand. Det er almindeligt anerkendt, at arbejds-

giverens instruktionsbeføjelse kan bestå i at fastsætte ram-

mer for arbejdets udførelse, hvorefter den ansatte udfører ar-

bejdet eventuelt med løbende rapportering til arbejdsgiveren

om, hvordan arbejdsopgaven løses. Det vil trække i retning

af lønmodtagerstatus, at den pågældende ikke har del i virk-

somhedens risiko, udbytte eller kapital, at arbejdsgiveren af-

holder alle udgifter til materialer, arbejdsredskaber m.v., og

at der er aftalt en fast arbejdstid inden for en bestemt refe-

renceperiode.

Det vil derimod være uden betydning, om den pågælden-

des arbejdsforhold har en varighed af kun ganske få timer,

eller om der er tale om et arbejdsforhold, der – både for så

vidt angår den ugentlige arbejdstid som varigheden af det

samlede arbejdsforhold – svarer til det, der sædvanligvis ka-

rakteriseres som et tidsubestemt arbejdsforhold på fuld tid

(almindeligt ansættelsesforhold). Størrelsen af den aftalte

løn, og i hvilken form vederlaget ydes, vil også være uden

betydning. Det afgørende er, at vederlaget ydes for en ar-

bejds- eller tjenesteydelse, som den ansatte har præsteret.

Ligeledes vil titel ingen betydning have for vurderingen af,

om en person er lønmodtager.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det bemærkes, at personer, der til tider benævnes såkaldt

”atypisk beskæftigede”, ofte kan være omfattet af det ferie-

retlige lønmodtagerbegreb, hvis de f.eks. er ansatte på del-

tid, som vikar eller i tidsbegrænset ansættelse. Derudover

kan en del være selvstændigt erhvervsdrivende (og dermed

ikke lønmodtagere) med de fordele og ulemper, der følger af

denne status. For freelancere, eksterne konsulenter og hono-

rarlønnede m.fl. vil det være en konkret vurdering, om der

er et tjenesteforhold, som medfører, at personen får lønmod-

tagerstatus efter ferieloven. I forlængelse heraf gælder det,

at lovens beskyttelsesformål medfører, at lønmodtagerstatus

under loven kun mistes, når der er grundlag for at statuere

selvstændighed i udførelsen af arbejde for en anden. Afgø-

rende er, om den pågældende er reelt selvstændig.

Det ferieretlige lønmodtagerbegreb omfatter alle personer,

der er omfattet af det EU-retlige arbejdstagerbegreb som

fortolket af EU-Domstolen, således at der er fuld overens-

stemmelse med EU-retten. Det ferieretlige lønmodtagerbe-

greb omfatter imidlertid flere personer end det EU-retlige

arbejdstagerbegreb, idet der ikke i det ferieretlige lønmodta-

gerbegreb vil være en nedre grænse baseret på arbejdets om-

fang. Det ferieretlige lønmodtagerbegreb vil endvidere kun-

ne adskille sig fra andre ansættelsesretlige lønmodtagerbe-

greber, idet det ferieretlige lønmodtagerbegreb vil omfatte

samtlige arbejdstagere omfattet af det EU-retlige arbejdsta-

gerbegreb.

Det er fastslået i EU-Domstolens praksis vedrørende

TEUF artikel 45, at arbejdstagerbegrebet er et EU-retligt be-

greb, som ikke må fortolkes indskrænkende. Således skal

enhver person, som udøver reel og faktisk beskæftigelse,

bortset fra beskæftigelse af så ringe omfang, at den fremtræ-

der som et rent marginalt supplement, anses for arbejdsta-

ger. Kendetegnet ved et arbejdsforhold er ifølge Domstolens

praksis, at en person i en vis periode præsterer ydelser mod

vederlag for en anden og efter dennes anvisninger. Se f.eks.

Domstolens dom af 4. februar 2010 i sag C-14/09, Genc,

præmis 19.

Hverken en begrænset størrelse af vederlaget eller spørgs-

målet om, hvorledes midlerne til at sikre vederlaget tilveje-

bringes, eller det forhold, at den pågældende person søger at

supplere lønnen med andre midler, såsom offentlige ydelser

udbetalt af bopælsmedlemsstaten, er afgørende for arbejds-

tagerbegrebet i EU-retlig forstand, ligesom det ikke er afgø-

rende, om vederlaget udbetales af arbejdsgiveren eller fra

offentlige midler. Se hertil Domstolens dom af 4. februar

2010 i sag C-14/09, Genc, præmis 20, og dom af 9. juli 2015

i sag C-229/14, Balkaya, præmis 49-52.

Det er endvidere ikke afgørende, om indtægten er begræn-

set eller har karakter af naturalydelser. Se hertil f.eks. Dom-

stolens dom af 7. september 2004 i sag C-456/02, Trojani,

præmis 20 og 26. Frivilligt arbejde uden nogen form for af-

lønning er udelukket fra definitionen.

EU-Domstolen har endvidere taget stilling til grænsen

mellem arbejdstagerbegrebet og selvstændig erhvervsvirk-

somhed. Det fremgår af Domstolens dom af 14. december

1989, sag C-3/87, Agegate Ltd., præmis 35-36, at det væ-

sentligste kendetegn ved arbejdsforholdet er, at en person i

en vis periode præsterer ydelser mod vederlag for en anden

og efter dennes anvisninger. Spørgsmålet om, hvorvidt et gi-

vet forhold falder uden for rammerne af et sådant arbejds-

forhold, må i hvert enkelt tilfælde besvares under hensyn til

alle de faktorer og omstændigheder, som er karakteristiske

for forholdet mellem parterne, f.eks. at den pågældende bæ-

rer en del af den kommercielle risiko, frit vælger sin ar-

bejdstid og selv ansætter sine medhjælpere. Endvidere føl-

ger det af Domstolens praksis, at en direktør efter omstæn-

dighederne godt kan være arbejdstager, jf. hertil Domstolens

dom af 11. november 2010 i sag C-232/09, Danosa, præmis

39-56, og dom af 9. juli 2015 i sag C-229/14, Balkaya, præ-

mis 31-43.

Det følger endvidere af Domstolens dom af 8. juni 1999 i

sag C-337/97, Meeusen, præmis 15-17, at en virksomheds-

ejers ægtefælle efter omstændighederne kan være arbejdsta-

ger i virksomheden, hvis der i virksomheden består et under-

ordnelsesforhold mellem ægtefællerne, der er karakteristisk

for et arbejdsforhold.

Det bemærkes, at søfarende er eksplicit undtaget fra ar-

bejdstidsdirektivet, jf. artikel 3, stk. 2, uanset at disse perso-

ner er omfattet af arbejdstagerbegrebet.

EU-Domstolen tager løbende stilling til sager, hvori ar-

bejdstagerbegrebet er genstand for tvivl. Det må derfor for-

ventes, at Domstolen i fremtiden vil præcisere begrebet

yderligere.

Forslagets §§ 42-45 indeholder særbestemmelser for hus-

hjælp, au pair-personer, ansatte i Forsvaret, det statslige red-

ningsberedskab og politiet samt søfarende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 3

Efter den gældende ferielovs § 4 kan en lønmodtager ikke

give afkald på sin ret til ferie, løn under ferie, ferietillæg og

feriegodtgørelse efter loven, og loven kan i øvrigt ikke fravi-

ges til ugunst for lønmodtageren, medmindre andet fremgår

af de øvrige bestemmelser i loven. Loven er ikke til hinder

for videregående rettigheder for en lønmodtager i henhold til

andre love og bestemmelser, kollektiv overenskomst, indivi-

duel aftale, sædvane m.v. I det omfang lovens bestemmelser

indgår i en kollektiv overenskomst, indebærer dette, at for-

tolkning og brud på disse bestemmelser skal afgøres i det

fagretlige system.

Der er givet hjemmel til fravigelse af ferielovens bestem-

melser ved kollektiv overenskomst eller individuel aftale i

ferielovens §§ 6, 10, 19-21, 27, 31 og 40. Disse fravigelser

omfatter adgangen til at aftale, at optjening og afholdelse

kan ske i timer, jf. ferielovens §§ 10 og 20, at ikke afholdt

ferie i visse tilfælde kan overføres, jf. ferielovens §§ 19 og

40, samt fravigelser i forhold til den type feriebetaling, som

lønmodtageren har krav på, jf. ferielovens § 27. Efter ferie-

lovens § 21, stk. 1, kan ferielovens § 14 om hovedferiens

længde og placering fraviges ved aftale. Dog skal mindst 10

feriedage gives i sammenhæng. Efter ferielovens § 21, stk.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2, kan også ferielovens § 15, stk. 2, om frister for varsling af

ferie, og ferielovens § 16, stk. 1, om afholdelse af ferie

under opsigelse fraviges ved aftale. Herudover kan bestem-

melserne i ferielovens § 16, stk. 2 og 3, om arbejdsfri perio-

de som betingelse for at anse ferie for afholdt under fritstil-

ling, i visse tilfælde fraviges ved kollektiv overenskomst, jf.

ferielovens § 21, stk. 3.

Det følger endvidere af ferielovens § 5, at hvor der efter

ferielovens bestemmelser kan ske fravigelse ved kollektiv

overenskomst, skal der som aftalepart på lønmodtagerside

mindst være tale om en lokal fagforening, som er medlem af

en landsdækkende lønmodtagerorganisation.

Forslaget til

§ 3

bygger på, at det følger af den danske mo-

del, at det i første række er arbejdsmarkedets parter, som

gennem kollektive overenskomster udvikler ferieretten.

Samtidig skal loven fortsat være en lønmodtagerbeskyttel-

seslov, som indeholder visse ufravigelige regler og angiver,

hvilke ferieregler der gælder, når andet ikke er aftalt. En fe-

rielov er nødvendig både af hensyn til de arbejdsgivere og

lønmodtagere, der ikke er dækket af en overenskomst, og af

hensyn til Danmarks internationale forpligtelser. Ferieloven

lægger sig i forlængelse af en dansk arbejdsretlig tradition,

hvor der ved kollektiv overenskomst er mulighed for at fra-

vige lovgivning. Dette gør sig gældende for blandt andet an-

sættelsesbevisloven, deltidsloven, ligelønsloven og lov om

ansættelsesklausuler.

En række af lovforslagets generelle bestemmelser vil i sa-

gens natur ikke kunne fraviges, hverken ved kollektiv over-

enskomst eller individuel aftale. Det drejer sig f.eks. om lo-

vens anvendelsesområde, lovens ufravigelighed, ferierettens

uoverdragelighed m.v., samt de offentligretlige bestemmel-

ser, herunder bestemmelserne om indberetning til indkomst-

registeret.

Det foreslås endvidere, at det fastslås i bestemmelsen, at

ferielovens system er subsidiært i forhold til det overens-

komstbaserede system. Det foreslås således, at lovens be-

stemmelser som udgangspunkt skal kunne fraviges ved kol-

lektiv overenskomst, hvilket giver arbejdsmarkedets parter

friere hænder til at fravige ferielovens regler. Samtidig fore-

slås det, at der stilles skærpede krav til, hvilke parter der kan

indgå sådanne kollektive overenskomster, således at der er

sikkerhed for kvalificeret repræsentation.

Betingelsen om, at det skal være de mest repræsentative

parters landsdækkende overenskomster, der skal udgøre

grundlaget for, at de pågældende bestemmelser i ferieloven

kan fraviges, er begrundet i hensynet til at sikre, at lønmod-

tagere, der ikke kan støtte ret på ferielovens bestemmelser,

vil have betryggende overenskomstmæssige rettigheder i

stedet. Det vil på dette grundlag have formodningen for sig,

at ferieaftalen i en sådan kollektiv overenskomst ud fra en

helhedsbedømmelse stiller lønmodtagerne som gruppe

mindst lige så godt som ferieloven, men der stilles ikke krav

herom.

Erfaringsmæssigt bliver der i mange brancher indgået kol-

lektive overenskomster, der tager højde for branchespecifik-

ke forhold, uden at der nødvendigvis er taget højde for den

enkelte virksomheds behov. På denne baggrund foreslås det,

at der i de kollektive overenskomster kan tilvejebringes en

mulighed for, at der kan indgås lokalaftaler om feriespørgs-

mål.

Det foreslås desuden at opretholde den eksisterende mu-

lighed for ved kollektiv overenskomst at fravige kravet om,

at arbejdsgiverens skal indbetale feriegodtgørelse til Ferie-

Konto mod garanti for feriebetalingen. Det skærpede krav,

som nævnt ovenfor, i forhold til den underliggende overens-

komst for garantiordningen finder tilsvarende anvendelse.

Som noget nyt foreslås det, at en virksomhed, som er omfat-

tet af en overenskomst med en garantiordning, under visse

forudsætninger kan anvende garantiordningen for de løn-

modtagere i virksomheden, som ikke er omfattet af overens-

komsten. Dette vil give mulighed for en mere ensartet ferie-

administration i forhold til alle virksomhedens ansatte.

Endelig foreslås det under skærpede betingelser i forhold

til gældende regler at bevare den fleksibilitet, der ligger i, at

en lønmodtager og en arbejdsgiver kan fravige særlige be-

stemmelser i forslaget ved individuel aftale.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.

at bestemmelserne i lovens ka-

pitel 1, § 4, 2. pkt., § 6, stk. 1, og § 8, stk. 1, er ufravigelige.

Bestemmelserne i lovens kapitel 1 om lovens formål, an-

vendelsesområde og fravigelighed vil således være ufravige-

lige. Herudover vil reglerne i § 4, 2. pkt., om ferieåret og §

6, stk. 1, om ferieafholdelsesperioden være ufravigelige. Det

vil derfor ikke blive muligt at indgå kollektive overenskom-

ster, hvori der fastsættes et andet ferieår eller en anden ferie-

afholdelsesperiode end de perioder, der fremgår af forslagets

bestemmelser. Det foreslås videre, at reglen i forslagets § 8,

stk. 1, som fastslår det EU-retlige minimumskrav til den be-

talte feries omfang, skal være ufravigelig.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at kapitel 4, bortset fra § 21,

stk. 1, 1. pkt., § 22, stk. 1, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., § 23,

stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 1, 1. pkt., § 24, stk. 2, 1. pkt., og §

25, samt kapitel 5, 6, 7, 8, 10 og 11 ligeledes er ufravigelige,

jf. dog stk. 4 og 5.

Det betyder, at bestemmelserne i lovens kapitel 4 om ud-

gangspunkt vil være ufravigelige. Lovudkastets kapitel 4 in-

deholder således bestemmelser om, hvordan det offentliges

interesse i at modvirke dobbeltforsørgelse tilgodeses, be-

stemmelser, som enten pålægger arbejdsgiveren pligter i for-

hold til FerieKonto eller fristregler for lønmodtagerens an-

modning, samt regler, som endeligt opgør feriemellemvæ-

rendet, når lønmodtageren fratræder eller forlader arbejds-

markedet. De tilsvarende bestemmelser i den gældende fe-

rielov kan heller ikke fraviges.

I enkelte tilfælde ses der dog ikke grund til at gøre be-

stemmelserne i kapitel 4 ufravigelige. Dette gælder således

de bestemmelser, der fastlægger, hvornår arbejdsgivere og

lønmodtagere kan aftale sig frem til henholdsvis udbetaling

eller overførsel af ferie. Det foreslås således, at bestemmel-

serne i forslagets § 21, stk. 1, 1. pkt., § 22, stk. 1, 1. pkt., §

23, stk. 1, 1. pkt., § 23, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 1, 1. pkt., §

24, stk. 2, 1. pkt., og § 25 ikke skal være omfattet af ufravi-

geligheden.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Endvidere vil bestemmelserne i lovens kapitel 5 om

uoverdragelighed, modregning og tilbageholdelse være ufra-

vigelige. Det vil således ikke være muligt at indgå kollektive

overenskomster eller individuelle aftaler, der fastsætter an-

dre regler om muligheden for at foretage kreditorforfølgning

i feriekrav.

Herudover vil bestemmelserne i lovens kapitel 6 om admi-

nistration af ferieordningen, kapitel 7 om FerieKonto, kapi-

tel 8 om Arbejdsmarkedets Feriefond og kapitel 10 om straf-

febestemmelser være ufravigelige.

Endelig vil bestemmelserne i lovens kapitel 11 om ikraft-

trædelses- og overgangsbestemmelser være ufravigelige,

idet det foreslås, at den valgte overgangsordning ikke skal

kunne fraviges ved kollektiv overenskomst eller individuel

aftale.

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at retten til betalt ferie ikke

kan være mindre end fastsat i § 4, 1. pkt. Det vil således ik-

ke være muligt f.eks. at indgå en kollektiv overenskomst,

hvorefter lønmodtagerne alene optjener ret til 4 ugers betalt

ferie pr. ferieår. Det vil derimod være muligt at indgå aftale

om optjening af mere end 5 ugers betalt ferie pr. ferieår.

Det foreslås endvidere i

stk. 1, 4. pkt.,

at retten til ferie

uden feriebetaling ikke kan være mindre end fastsat i § 15.

En lønmodtager vil således som minimum have ret til at hol-

de 5 ugers ferie i hver ferieafholdelsesperiode, uanset om

der er optjent ret til betalt ferie i ferieåret.

Det foreslås i

stk. 2,

at med undtagelse af, hvad der følger

af reglerne i stk. 3-6 kan bestemmelserne i denne lov ikke

fraviges til ugunst for lønmodtageren. Dette indebærer, at

lovens bestemmelser som hovedregel hverken samlet set el-

ler hver for sig skal kunne fraviges på en måde, der stiller

lønmodtageren mindre gunstigt end lovens bestemmelser.

Derimod vil en lønmodtager og en arbejdsgiver til enhver

tid kunne aftale fravigelser af lovens bestemmelser, der stil-

ler lønmodtageren mere gunstigt.

En lønmodtager og en arbejdsgiver vil således f.eks. kun-

ne indgå aftale om en 6. ferieuge eller udbetaling af forhøjet

ferietillæg ved afholdelse af ferie. Derimod vil en lønmodta-

ger og en arbejdsgiver ikke kunne aftale, at lønmodtageren

modtager en bonus ved afholdelsesperiodens udløb for ikke

at holde de første fire ugers ferie, da dette vil modarbejde

hensigten med ferie, nemlig at beskytte lønmodtagerens sik-

kerhed og sundhed, og således være til skade for lønmodta-

geren. En sådan aftale vil i øvrigt også være i strid med ar-

bejdstidsdirektivets artikel 7.

Endvidere vil en lønmodtager og en arbejdsgiver ikke

kunne indgå en aftale om, at lønmodtagerens rettigheder i

forbindelse med feriens placering generelt fraviges i ansæt-

telsesforholdet, men vil – hvor lønmodtageren konkret måtte

have ønske om en ændret placering af ferien – kunne indgå

aftale herom, da dette i givet fald ikke vil være til ugunst for

lønmodtageren. Se hertil også bemærkningerne til stk. 6.

Det foreslås i

stk. 3,

at lovens bestemmelser bortset fra de

bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, kan fraviges ved kollek-

tiv overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter i Danmark eller på arbejdsgiversiden

af en enkelt virksomhed. Sådan fravigelse kan ligeledes ske

ved lokalaftale indgået mellem de lokale parter på en virk-

somhed inden for rammer angivet i en kollektiv overens-

komst omfattet af 1. pkt., eller på områder uden overens-

komstdækning ved, at en aftale indgået mellem de lokale

parter på en virksomhed godkendes af den mest repræsenta-

tive lønmodtagerorganisation inden for det pågældende fag-

lige område i Danmark. Fravigelser efter 1. og 2. pkt. kan

kun ske, hvis de er i overensstemmelse med de af Den Euro-

pæiske Union udstedte direktiver om tilrettelæggelsen af ar-

bejdstiden, jf. forslagets 3. pkt.

Forslaget betyder, at loven generelt skal kunne fraviges

ved kollektiv overenskomst, som er indgået af de mest re-

præsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark eller på ar-

bejdsgiversiden af en enkelt virksomhed, og at loven skal

kunne fraviges ved lokalaftale indgået mellem de lokale par-

ter på en virksomhed inden for rammer angivet i en sådan

kollektiv overenskomst eller på områder uden overens-

komstdækning ved, at lokalaftalen skal kunne godkendes af

den mest repræsentative lønmodtagerorganisation inden for

det pågældende faglige område i Danmark. I ordet ”angivet”

ligger der ingen formkrav til, hvordan overenskomstparterne

aftaler sådanne rammer. Dette er en ændring i forhold til den

gældende ferielov, idet adgangen til at fravige loven ved

kollektiv overenskomst vil blive udvidet, mens kravene til

de arbejdsmarkedsparter, som kan aftale en fravigelse, vil

blive skærpet.

Der tages ikke i forslaget stilling til, hvem der vil skulle

anses for at være de mest repræsentative arbejdsmarkedspar-

ter. Det vil bero på en konkret vurdering, hvilke arbejdsmar-

kedsparter der på det givne ansættelsesområde må anses for

at være de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Dan-

mark. Denne vurdering kan blandt andet tage udgangspunkt

i, hvor mange medlemmer den pågældende lønmodtageror-

ganisation, som er part i overenskomsten, har, og hvor man-

ge der er dækket af den pågældende lønmodtagerorganisati-

ons overenskomster. Fravigelse vil også kunne ske ved en

tiltrædelses- eller virksomhedsoverenskomst. Det er repræ-

sentativiteten på lønmodtagerside, som er afgørende for, om

en overenskomst kan betragtes som indgået af en mest re-

præsentativ part. Vurderingen af lønmodtagerorganisatio-

nens repræsentativitet må nødvendigvis foretages på lands-

plan, og altså ikke lokalt eller regionalt, da det alene er de

landsdækkende overenskomster, lokalaftaler indgået i hen-

hold hertil eller tiltrædelses- eller virksomhedsoverenskom-

ster, som kan udgøre grundlaget for fravigelse af relevante

bestemmelser i ferieloven.

På et givet ansættelsesområde vil der kunne være flere

overenskomster, der må anses for indgået af de mest repræ-

sentative arbejdsmarkedsparter, og det vil bero på en kon-

kret vurdering, hvem der i konkrete tilfælde kan betragtes

som mest repræsentative arbejdsmarkedsparter.

Det kan nævnes, at f.eks. KL, regionerne og staten kan ha-

ve landsdækkende overenskomster med bestemte faggrup-

per, og at lovforslaget ikke betyder, at kun én af disse over-

enskomster vil kunne fravige ferieloven. Den foreslåede be-

stemmelse hindrer heller ikke, at der kan være overlappende

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

overenskomster i arbejdsgiverfællesskaber, som hver især

må betragtes som indgået af de mest repræsentative parter.

Forslaget til stk. 3 indebærer, at arbejdsmarkedets parter i

videst muligt omfang skal kunne indgå kollektive overens-

komster på ferieområdet, det vil sige at loven kun gælder,

når andet ikke er aftalt ved kollektiv overenskomst. På den

måde gives arbejdsmarkedets parter mulighed for selv at

fastsætte ferieregler, der er tilpasset forholdene inden for et

fagområde eller en branche.

Det vil være overenskomstparternes ansvar at overholde

de rammer, inden for hvilke de kan indgå overenskomster,

herunder de internationale forpligtelser.

Muligheden for at fravige ferielovens bestemmelser ved

en overenskomstmæssig ordning, der findes i de nævnte

landsdækkende overenskomster, virksomhedsoverenskom-

ster eller lokalaftaler, indebærer, at en lønmodtager ikke i et

konkret tilfælde, hvor lønmodtageren har ringere vilkår, end

denne ville have haft i henhold til en eller flere af ferielo-

vens fravigelige bestemmelser, vil kunne støtte ret på en så-

dan bestemmelse, forudsat at betingelserne for fravigelighed

er opfyldt. Hvis det pågældende arbejde er dækket af en

landsdækkende overenskomst indgået mellem de mest re-

præsentative arbejdsmarkedsparter, en tiltrædelses- eller

virksomhedsoverenskomst indgået med de mest repræsenta-

tive lønmodtagerparter i Danmark, eller en lokalaftale ind-

gået i henhold til en sådan overenskomst, og hvis den på-

gældende overenskomstmæssige ordning er i overensstem-

melse med artikel 7 i arbejdstidsdirektivet, jf. nedenfor, vil

betingelsen for, at der kan ske fravigelse af de pågældende

bestemmelser i ferieloven, være opfyldt.

På områder, hvor der ikke er nogen overenskomstdæk-

ning, er det en betingelse for gyldigheden af en lokalaftale,

som fraviger ferieloven til ugunst for lønmodtageren, at lo-

kalaftalen bliver godkendt af den mest repræsentative løn-

modtagerorganisation inden for det pågældende faglige om-

råde i Danmark.

Det bemærkes, at Arbejdsretten vurderes bedst egnet til at

behandle spørgsmål om en overenskomstparts repræsentati-

vitet, jf. forslagets stk. 7. Der kan i den forbindelse henvises

til ændringen af vikarloven og arbejdsretsloven, jf. lov nr.

1369 af 16. december 2014, hvor kompetencen til at tage

stilling til, om der er tale om en landsdækkende overens-

komst indgået af en mest repræsentativ arbejdsmarkedspart,

blev overført fra de almindelige domstole til Arbejdsretten.

Det foreslås endelig præciseret i 3. pkt., at ferielovens reg-

ler kun kan fraviges ved kollektiv overenskomst hvis fravi-

gelsen er i overensstemmelse med de af Den Europæiske

Union udstedte direktiver om tilrettelæggelsen af arbejdsti-

den. De aktuelle regler findes i artikel 7 i Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om

visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdsti-

den (arbejdstidsdirektivet) og EU-Domstolens retspraksis

herom. Bestemmelsen vil også omfatte senere ændringer af

EU-regulering om tilrettelæggelsen af arbejdstiden.

Efter artikel 7, stk. 1, træffer medlemsstaterne de nødven-

dige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere får en

årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed i overensstem-

melse med de kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som

er fastsat i national lovgivning og/eller praksis. Efter be-

stemmelsens stk. 2 kan den minimale årlige betalte feriepe-

riode ikke erstattes med en finansiel godtgørelse, medmin-

dre arbejdsforholdet ophører.

Arbejdstidsdirektivet er et minimumsdirektiv og blev i sin

tid vedtaget som et arbejdsmiljødirektiv. Det er et gennem-

gående element i EU-Domstolens praksis, at artikel 7 har til

formål at bidrage til et godt og sikkert arbejdsmiljø ved at

give arbejdstageren mulighed for at hvile ud. Der er ingen

undtagelsesmuligheder i forhold til artikel 7.

Hertil kommer, at enhver arbejdstager efter artikel 31, stk.

2, i EU’s charter om grundlæggende rettigheder har ret til en

begrænsning af den maksimale arbejdstid, til daglige og

ugentlige hvileperioder samt til årlig ferie med løn. EU-

Domstolen har i en række domme lagt vægt på, at retten til

årlig betalt ferie må betragtes som et særligt vigtigt princip i

Unionens sociallovgivning.

Det vil på dette grundlag f.eks. ikke være muligt at indgå

aftaler om, at arbejdstageren modtager et beløb i kompensa-

tion for ikke afholdt ferie, mens ansættelsesforholdet består

(når der ses bort fra ferie ud over 4 uger).

Det foreslås i

stk. 4,

at det i en kollektiv overenskomst,

som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsp-

arter i Danmark eller på arbejdsgiverside af en enkelt virk-

somhed, kan aftales at fravige § 31, stk. 2, mod, at der pr.

lønmodtager omfattet af overenskomsten stilles garanti for

mindst et års feriebetaling efter fradrag af skat og arbejds-

markedsbidrag.. Forslaget betyder, at de samme parter, som

angivet i forslagets stk. 3, kan aftale, at feriegodtgørelsen ik-

ke skal indbetales til FerieKonto. Det følger af forslagets §

34, stk. 2, at en fravigelse af forslagets § 31, stk. 2, vil have

som konsekvens, at eventuel uhævet feriebetaling vil tilfalde

den feriefond, som eventuelt er knyttet til den pågældende

garantiordning.

En fravigelse af indbetalingspligten for feriegodtgørelse til

FerieKonto vil som hidtil kræve, at der stilles en garanti på

mindst et års feriebetaling pr. lønmodtager. Dette sikrer, at

garantien til enhver tid skal kunne dække det aktuelle antal

lønmodtageres krav på feriegodtgørelse. Begrundelsen for

kravet om garanti er, at feriegodtgørelsen efter de fleste fe-

rieoverenskomster befinder sig hos arbejdsgiveren, indtil fe-

rien holdes. Der skal derfor være en sikkerhed for, at en løn-

modtagers feriebetaling er til stede, når lønmodtageren skal

holde ferie. Garantien for feriegodtgørelsen stilles typisk en-

ten gennem medlemskab af en arbejdsgiverorganisation eller

som en bankgaranti. Garantien stilles over for

vedkommende lønmodtagerorganisation.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at garantigiver kan beslutte at

udvide en sådan garantiordning, så en virksomhed omfattet

af garantiordningen kan anvende garantiordningen på løn-

modtagere, der ikke er omfattet af overenskomsten med ga-

rantiordningen, og fravige § 31, stk. 2, ved at give hver løn-

modtager skriftlig meddelelse om, at vedkommende er om-

fattet af garantiordningen og om dennes vilkår. Efter forsla-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

get er det garanten, der ensidigt vil kunne bestemme, om ga-

rantien kan udvides, selvom spørgsmål må formodes at ville

være reguleret i overenskomsten.

Forslaget indebærer, at en garant som en nydannelse vil

kunne udvide garantiordningen til at omfatte lønmodtagere,

som ikke er omfattet af garantiordningen. Det vil herefter

være op til den enkelte virksomhed, om den vil benytte ad-

gangen hertil. Det vil desuden være en betingelse, at virk-

somheden giver de lønmodtagere, der bliver omfattet af den

udvidede garanti, meddelelse herom samt vilkårene herfor.

Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at virksomheden skal give

meddelelse om en beslutning efter 1. pkt. til de lønmodta-

gerorganisationer, som virksomheden har overenskomst

med, og hvis medlemmer bliver omfattet af garantien. Det

vil være en forudsætning, at meddelelsen indeholder oplys-

ning om de vilkår, som lønmodtagerorganisationens med-

lemmer bliver omfattet af. Dermed sikres, at lønmodtageror-

ganisationerne vil have de nødvendige forudsætninger for at

vejlede deres medlemmer i konkrete sager om ferierettighe-

der. Meddelelsespligten vil være et selvstændigt krav til ar-

bejdsgiveren, men ikke en gyldighedsbetingelse for beslut-

ningen efter det foreslåede 1. pkt. Manglende overholdelse

af meddelelsespligten vil kunne påtales ved de almindelige

domstole, men er ikke omfattet af ferielovens straffebestem-

melser i forslagets § 46, eller – i det omfang spørgsmålet er

reguleret ved kollektiv overenskomst – i det fagretlige sy-

stem.

Bestemmelsen vil også finde anvendelse, hvor virksomhe-

den er omfattet af en overenskomst, der ikke er aktiveret på

grund af en bestemmelse i overenskomsten om, at den kun

kan gøres gældende i de enkelte virksomheder, hvis løn-

modtagerorganisationen kan dokumentere, at den organise-

rer mindst halvdelen af de ansatte på det pågældende faglige

område, en såkaldt ”50 pct.-regel”.

Det foreslås i

stk. 5, 3. pkt.,

at såfremt en virksomhed er

omfattet af flere garantiordninger efter stk. 4, angår adgan-

gen den garantiordning på virksomheden, som omfatter flest

lønmodtagere, og i forhold til de lønmodtagere på virksom-

heden, som ikke er omfattet af en overenskomst med en ga-

rantiordning.

Den foreslåede bestemmelse angiver således, hvilken ga-

rantiordning, der kan udvides, hvis en virksomhed er omfat-

tet af flere garantiordninger, som har givet adgang til at ud-

vide ordningen. Selvom en garantiordning isoleret set giver

mulighed for, at en virksomhed kan anvende ordningen på

andre lønmodtagere, vil virksomheden derfor ikke kunne an-

vende denne, såfremt en anden garantiordning omfatter flere

lønmodtagere på den pågældende virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse angiver endvidere, hvilke

lønmodtagere en sådan garantiordning vil kunne udvides til

at omfatte. Selvom en garantiordning isoleret set giver mu-

lighed for, at en virksomhed kan anvende ordningen på an-

dre lønmodtagere, vil virksomheden ikke kunne anvende

denne, hvis lønmodtageren allerede er omfattet af en anden

garantiordning.

Muligheden for udvidelse af brugen af en garantiordning,

hvorefter vedkommende kollektivt aftalte garantiordning

dækker også lønmodtagere, der ikke er omfattet af den kol-

lektive aftale, er noget nyt i forhold til sædvanlig arbejdsret-

lig praksis i den danske model. Udvalget er imidlertid enigt

om, at muligheden alene indføres af hensyn til en hensigts-

mæssig og smidig administration hos virksomhederne i det

nye samtidighedssystem for ferie.

Det foreslås i

stk. 6,

at en arbejdsgiver og en lønmodtager

i en aktuel, konkret situation kan indgå en individuel aftale

om ferieafholdelse, som fraviger bestemmelserne i § 8, stk.

2 og 3, § 9, stk. 2, og § 11, stk. 1. Det er en betingelse, at

aftalen ikke begrænser retten til sammenhængende hovedfe-

rie til mindre end 10 dage.

Bestemmelsen regulerer adgangen til at fravige loven ved

individuel aftale. Ved en fravigelse etableres en ordning,

som afviger fra det, der følger af lovens bestemmelser. Ad-

gangen i forslagets § 8, stk. 3, til at give ferie som enkeltda-

ge ud fra driftsmæssige hensyn og adgangen i forslagets § 9,

stk. 2, til under særlige omstændigheder at give ferie med

forkortet varsel, følger af loven. Disse adgange vil kunne

benyttes, uden at det er nødvendigt at fravige loven – forsla-

gets § 3, stk. 6, bliver således ikke relevant i disse sammen-

hænge.

Forslaget indebærer, at der ikke vil kunne indgås generelle

aftaler på forhånd, f.eks. i ansættelsesaftalen. En lønmodta-

ger og en arbejdsgiver vil derimod i en konkret situation in-

den for de områder, som er angivet i den foreslåede bestem-

melse, kunne indgå en aftale, som objektivt set er til ugunst

for lønmodtageren.

En arbejdsgiver og en lønmodtager vil således fortsat kun-

ne indgå aftale om, at lønmodtageren holder sin hovedferie

uden for hovedferieperioden, selvom det er en fravigelse af

forslagets § 8, stk. 2, fordi lønmodtageren ønsker at holde

denne på et tidspunkt, hvor det er muligt at få billige rejser,

hvis virksomhedens drift kan opretholdes under lønmodta-

gerens fravær. Herudover vil der under samme forudsætnin-

ger fortsat kunne indgås aftaler om opdeling af hovedferien,

dog således at mindst 10 dages ferie som hidtil skal holdes i

sammenhæng, jf. stk. 6, 2. pkt. Øvrige feriedage vil som

hidtil under samme forudsætninger kunne afholdes enkelt-

vis, selvom det er en fravigelse af forslagets § 8, stk. 3, om

sammenhængende øvrig ferie, hvilket f.eks. vil kunne være

tilfældet, hvis lønmodtageren ønsker at holde en enkelt dag

fri i forlængelse af en weekend. Varslet for ferien efter for-

slagets § 9, stk. 2, vil ligeledes kunne ske med en kortere

frist end angivet i denne bestemmelse. Muligheden for at

fravige forslagets § 11 stk. 1, om afholdelse af hovedferie i

en opsigelsessituation skal ses i sammenhæng med, at for-

slagets § 11 giver mulighed for, at lønmodtageren ensidigt

kan kræve at afholde en planlagt hovedferie i en opsigelses-

situation, selvom denne som udgangspunkt er bortfaldet på

grund af opsigelsesvarslets længde. Stk. 6 omfatter i forhold

hertil den situation, at en lønmodtager og arbejdsgiver efter

opsigelsen på grund af forholdene bliver enige om, at løn-

modtageren holder sin hovedferie i opsigelsesperioden.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Skulle det forekomme, at aftalefriheden efter stk. 6 i et

konkret tilfælde misbruges, så det vil være urimeligt eller i

strid med redelig handlemåde at gøre den gældende, kan af-

talen sættes til side efter aftalelovens § 36.

Det foreslås i

stk. 7,

at sager om, hvorvidt de i forslagets

stk. 3-5 anførte betingelser er opfyldt, vil skulle afgøres af

Arbejdsretten.

Som det også fremgår af bemærkningerne til forslagets

stk. 3, vurderes Arbejdsretten at være bedst egnet til at be-

handle spørgsmål om en overenskomstparts repræsentativi-

tet. Der kan i den forbindelse henvises til ændringen af vi-

karloven og arbejdsretsloven, jf. lov nr. 1369 af 16. decem-

ber 2014, hvor kompetencen til at tage stilling til, om der er

tale om en landsdækkende overenskomst indgået af en mest

repræsentativ arbejdsmarkedspart, blev overført fra de al-

mindelige domstole til Arbejdsretten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 4

Det følger af den gældende ferielovs § 7, stk. 1, at en løn-

modtager optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver må-

neds ansættelse i et kalenderår (optjeningsår). Dette svarer

til 5 ugers ferie om året. Efter ferielovens § 12, stk. 1, skal

ferie holdes i det år, der går fra 1. maj til 30. april (ferieåret),

og som følger efter optjeningsåret.

Det foreslås i

§ 4,

at en lønmodtager optjener i ferieåret ret

til 5 ugers betalt ferie, jf. dog § 5. Ferieåret er det år, der går

fra 1. september til 31. august.

Forslaget betyder, at en lønmodtager fortsat vil optjene ret

til 5 ugers årlig betalt ferie i perioden fra den 1. september

til den 31. august i det følgende år (ferieåret), medmindre

der i optjeningsåret indgår perioder, hvor lønmodtageren ik-

ke optjener betalt ferie efter forslagets § 5.

Det foreslås således, at der fortsat er et defineret ferieår,

og at dette – af hensyn til lønmodtagernes mulighed for at

optjene ferie til afholdelse på de tidspunkter, hvor lønmodta-

gerne almindeligvis holder ferie – mest hensigtsmæssigt pla-

ceres, så det løber fra den 1. september til den 31. august i

det følgende år. Det bemærkes, at ”ferieåret” i den foreslåe-

de ferielov er knyttet til optjeningsperioden, hvor ”ferieåret”

i den gældende ferielov er knyttet til afholdelsesperioden.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammen-

hæng med forslagets § 6, stk. 1, hvorefter optjent ferie hol-

des i ferieåret og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets

udgang, hvilket gør det muligt at afholde ferien mere fleksi-

belt. Der henvises til bemærkningerne til § 6, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.3 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger.

Til § 5

Efter den gældende ferielovs § 7, stk. 1, optjener en løn-

modtager ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds an-

sættelse i et kalenderår (optjeningsår). For ansættelsesperio-

der af under 1 måneds varighed optjenes ferien i forhold til

ansættelsens længde. Dette er i § 3, stk. 1, i bekendtgørelse

nr. 549 af 24. april 2015 om ferie præciseret således, at en

lønmodtager, der ikke er ansat i en hel kalendermåned, op-

tjener ret til 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse.

Lønmodtageren kan dog højst optjene ret til 2,08 dages be-

talt ferie pr. kalendermåned.

Efter ferielovens § 7, stk. 2, optjenes der dog ikke ret til

betalt ferie under ansættelsen i (1) sygdomsperioder, hvor

arbejdsgiveren ikke skal betale fuld eller delvis løn, eller for

hvilke der ikke optjenes ret til sygeferiegodtgørelse, jf. § 25,

og (2) barselperioder, andre orlovsperioder eller tjenestefri-

hedsperioder, hvor arbejdsgiveren ikke skal betale fuld eller

delvis løn. Endvidere optjenes der efter bestemmelsens stk.

3 ikke ret til betalt ferie i perioder, hvor lønmodtageren del-

tager i strejke eller lockout, og efter stk. 4 ikke ret til betalt

ferie i perioder, hvor lønmodtageren i henhold til en kollek-

tiv overenskomst eller faglig kutyme er hjemsendt f.eks. på

grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel, med-

mindre arbejdsgiveren betaler fuld eller delvis løn.

Det følger af ferielovens § 25, stk. 1, at en lønmodtager,

der ikke har ret til fuld løn under sygdom, og som har fravær

på grund af sygdom, optjener sygeferiegodtgørelse fra anden

sygefraværsdag under hver periode med sygefravær, jf. dog

stk. 3. Sygeferiegodtgørelsen udgør efter ferielovens § 25,

stk. 2, 12,5 pct. af en løn, der beregnes på grundlag af løn-

modtagerens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før fraværet.

For en lønmodtager, der har ret til delvis løn under sygdom,

udgør sygeferiegodtgørelsen forskellen mellem sygeferie-

godtgørelsen efter 1. pkt. og feriegodtgørelsen af den delvise

løn. Efter bestemmelsens stk. 3 har en lønmodtager, som har

været ansat i hele optjeningsåret hos samme arbejdsgiver,

uanset stk. 1 ret til sygeferiegodtgørelse fra første sygefra-

værsdag, hvis lønmodtageren har haft mere end 52 perioder

i optjeningsåret med sygefravær. Har lønmodtageren ikke

været ansat i hele optjeningsåret hos samme arbejdsgiver,

optjener lønmodtageren ret til ferie med sygeferiegodtgørel-

se fra første sygefraværsdag efter et forholdsmæssigt færre

antal perioder med sygefravær.

Det foreslås, at bestemmelserne om optjening af betalt fe-

rie – bortset fra ferieårets placering – i det væsentlige vide-

reføres uændrede.

Det foreslås i

stk. 1,

at retten til betalt ferie optjenes med

2,08 dage for hver måneds ansættelse i ferieåret, jf. dog stk.

2. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned sker optjeningen

forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags

ansættelse, dog højst 2,08 dage.

Forslaget betyder, at en lønmodtager fortsat vil optjene

2,08 dages betalt ferie pr. måneds ansættelse, svarende til 5

ugers ferie om året. Er lønmodtageren ansat for kortere tid

end en måned, vil optjeningen ske i forhold til ansættelsens

længde. Optjeningen vil i så fald ske med 0,07 dages betalt

ferie pr. kalenderdag, dog kan lønmodtageren højst optjene

2,08 feriedage i en måned.

Optjeningen vil fortsat være baseret på en 5-dages ar-

bejdsuge. Det betyder, at en lønmodtager, som arbejder 3

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

dage om ugen, optjener samme antal feriedage pr. uge som

en lønmodtager, der arbejder 5 dage om ugen. Den foreslåe-

de bestemmelse skal ses i sammenhæng med forslagets § 6,

stk. 2, hvorefter lønmodtageren holder ferie på samme må-

de, som arbejdet er tilrettelagt. En lønmodtager, som arbej-

der 3 dage om ugen, vil derfor bruge 5 feriedage, når løn-

modtageren holder en uges ferie. Arbejder lønmodtageren

mere end 5 dage om ugen, vil lønmodtageren tilsvarende

kun optjene og afholde 5 dage om ugen.

Er lønmodtageren ansat for kortere tid end en måned, vil

optjeningen ske i forhold til ansættelsens længde. Optjenin-

gen vil i så fald ske med 0,07 dages betalt ferie pr. kalender-

dag, dog højst 2,08 dag pr. måned.

Eksempel 1:

En lønmodtager bliver ansat den 15. marts. Lønmodtage-

ren vil for marts måned optjene 17 kalenderdage x 0,07 fe-

riedag, i alt 1,19 feriedage.

Hvis der i en måned indgår dage, hvor lønmodtageren ik-

ke optjener ret til betalt ferie efter forslagets § 5, stk. 2 og 3,

trækkes antallet af sådanne dage fra i den pågældende må-

ned, og for de resterende dage optjener lønmodtageren ret til

0,07 dages betalt ferie.

Eksempel 2:

En lønmodtager er ansat i hele januar. Lønmodtageren,

som ikke har ret til løn under sygdom har 3 enkeltstående

sygedage i denne måned. Lønmodtageren vil for januar må-

ned optjene 31 dage minus de 3 dage, hvor lønmodtageren

ikke optjener ret til betalt ferie, altså 28 dage x 0,07 ferie-

dag, i alt 1,96 feriedage.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 6.

Som led i en forenkling foreslås de gældende bemyndigel-

ser til at fastsætte regler om optjening af ferie, hvis lønmod-

tageren arbejder mere end 5 dage om ugen, samt til at fast-

sætte regler om optjening af ferie, hvis lønmodtageren er an-

sat under en måned, ikke videreført, da retstilstanden med

tilstrækkelig klarhed vil kunne fastslås ud fra lovens regler.

Det foreslås i

stk. 2,

at skal arbejdsgiveren ikke betale hel

eller delvis løn optjenes der ikke ret til betalt ferie efter stk.

1 under ansættelse i sygdomsperioder, jf. dog stk. 3., bar-

selsperioder, andre orlovsperioder, tjenestefrihedsperioder

eller overenskomstmæssige hjemsendelsesperioder.

Det betyder, at en lønmodtager fortsat ikke vil optjene ret

til betalt ferie under sygdomsperioder, hvor arbejdsgiveren

ikke skal betale hel eller delvis løn, jf. dog forslagets stk. 3

om sygeferiegodtgørelse. En lønmodtager vil desuden fort-

sat ikke optjene ret til betalt ferie under barselsperioder og

andre orlovsperioder eller tjenestefrihedsperioder, hvor ar-

bejdsgiveren ikke skal betale fuld eller delvis løn. Den fore-

slåede bestemmelse vil således også finde anvendelse i an-

dre situationer, hvor en lønmodtager er fritaget fra tjeneste

med lønfrigørende virkning. Endelig vil en lønmodtager

fortsat ikke optjene ret til betalt ferie i perioder, hvor løn-

modtageren i henhold til en kollektiv overenskomst eller

faglig kutyme er hjemsendt, f.eks. på grund af vejrmæssige

forhold eller materialemangel, medmindre arbejdsgiveren

betaler fuld eller delvis løn.

Det afgørende for, om der optjenes ret til betalt ferie, vil

være, om lønmodtageren retligt set er ansat hos arbejdsgive-

ren, og ikke om lønmodtageren konkret er på arbejde de på-

gældende dage. Det vil ligeledes være afgørende, om ar-

bejdsgiveren skal betale hel eller delvis løn for den pågæl-

dende ansættelsesperiode, jf. dog forslagets stk. 3. En løn-

modtager, der f.eks. fast arbejder 3 dage om ugen, vil såle-

des blive anset for ansat hele ugen. Ved vurderingen af,

hvorvidt en lønmodtager retligt set er ansat i perioden – eller

blot har en løs tilknytning til arbejdsgiveren – vil blandt an-

det skulle inddrages, om lønmodtageren har et opsigelses-

varsel eller i princippet kan betragtes som afskediget, når ar-

bejdet er udført, samt om lønmodtageren er forpligtet til at

møde op, når arbejdsgiveren tilbyder arbejde.

Det foreslås i

stk. 3,

at en lønmodtager, der ikke har ret til

fuld løn under sygdom, under fravær på grund af sygdom

optjener ret til betalt ferie efter stk. 1 i form af sygeferie-

godtgørelse, jf. § 20, men først fra 2. sygefraværsdag under

hver periode med sygefravær, jf. dog stk. 4. Den foreslåede

bestemmelse er en videreførsel af den gældende ferielovs §

25, stk. 1.

For en lønmodtager med flere perioder med sygefravær i

ferieåret vil det kunne betyde, at lønmodtageren optjener

mindre end 25 dages betalt ferie, selvom lønmodtageren har

været ansat i hele ferieåret. Ved ansættelse i hele ferieåret

vil lønmodtageren dog ikke kunne optjene mindre end 4

ugers betalt ferie, jf. forslagets stk. 4.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at er en lønmodtager omfattet

af stk. 3 ansat hos samme arbejdsgiver i hele ferieåret, og

har lønmodtageren mere end 52 sygefraværsperioder, sker

optjeningen fra og med den 53. sygefraværsperiode i ferie-

året fra første sygefraværsdag, således at lønmodtageren

trods sygefraværsperioder optjener ret til mindst 4 ugers be-

talt ferie.

Forslaget i stk. 3 og 4 betyder, at lønmodtageren i de førs-

te 52 sygefraværsperioder optjener sygeferiegodtgørelse fra

den anden sygefraværsdag, jf. stk. 3, og i de efterfølgende

sygefraværsperioder optjener sygeferiegodtgørelse fra første

sygefraværsdag, jf. stk. 4.

Forslaget skal ses i lyset af arbejdstidsdirektivets artikel 7,

stk. 1, hvorefter en lønmodtager har en beskyttet ret til 4

ugers årlig betalt ferie. Hvis lønmodtageren ikke efter 52.

sygeperiode optjente sygeferiegodtgørelse fra 1. sygedag

ville lønmodtageren ikke optjene ret til de 4 ugers betalt fe-

rie, som direktivet foreskriver.

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at ved ansættelse hos samme

arbejdsgiver i en del af et ferieår, eller hvis lønmodtageren i

perioder i ferieåret ikke optjener betalt ferie, jf. stk. 2 og 5,

indtræder retten til optjening fra første sygefraværsdag efter

et forholdsmæssigt færre antal sygefraværsperioder.

Forslaget betyder, at hvis lønmodtageren ikke er ansat i

hele ferieåret hos samme arbejdsgiver, vil lønmodtageren

optjene ret til ferie med sygeferiegodtgørelse fra første syge-

fraværsdag efter et forholdsmæssigt færre antal perioder

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

med sygefravær, hvilket betyder, at arbejdsgiveren skal be-

tale sygeferiegodtgørelse fra et tidligere tidspunkt. Dermed

sikres, at lønmodtageren fortsat optjener en forholdsmæssig

andel af de 4 ugers årlig betalt ferie, der er beskyttet efter ar-

bejdstidsdirektivets artikel 7, stk. 1. Tilsvarende vil en løn-

modtager som fratræder inden udløbet af det aktuelle ferieår

optjene sygeferiegodtgørelse fra første sygefraværsdag efter

et forholdsmæssigt færre antal sygefraværsperioder.

Eksempel:

En lønmodtager, som tiltræder den 1. marts, vil kun være

ansat i halvdelen af ferieåret. Denne lønmodtager vil derfor

optjene sygeferiegodtgørelse fra første sygedag, når løn-

modtageren har haft halvdelen af de 52 sygefraværsperioder,

svarende til 26 sygefraværsperioder. Lønmodtageren vil der-

for fra den 27. sygefraværsperiode optjene sygeferiegodtgø-

relse fra den første sygedag.

Hvis der er i ferieåret er perioder, hvor lønmodtageren ik-

ke optjener ferie efter stk. 2 eller 5, vil retten til sygeferie-

godtgørelse fra 1. sygefraværsdag indtræde på et tilsvarende

tidligere tidspunkt, selvom lønmodtageren har været ansat i

hele ferieåret. Har lønmodtageren eksempelvis haft orlov et

halvt år vil retten indtræden efter 26 sygefraværsperioder.

Det foreslås i

stk. 5,

at en lønmodtager, som deltager i en

lovlig konflikt, fortsat ikke vil optjene ret til betalt ferie. En

lønmodtager, der deltager i en lovlig konflikt, skal ikke

præstere en arbejdsydelse og har dermed heller ikke har

krav på løn i konfliktperioden, idet ansættelsesforholdet an-

ses for suspenderet ved iværksættelse af en konflikt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

sesperioden starter samtidig med ferieåret, men løber frem

til udgangen af det følgende kalenderår.

Det foreslås endvidere så vidt muligt at basere ferielovens

ordning på den eksisterende ferielov.

Det foreslås i

stk. 1,

at optjent betalt ferie afholdes i løbet

af ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret, hvori fe-

rien optjenes, og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets

udgang til kalenderårets udgang, jf. dog §§ 21 og 22. Be-

stemmelsen indebærer, at betalt ferie kan afholdes, når den

er optjent. Placeringen af ferien vil dog skulle aftales med

arbejdsgiveren, jf. forslagets § 9, og vil normalt skulle hol-

des i hele uger, jf. forslaget til stk. 2 og forslagets § 8, stk. 2

og 3. Der er også foreslået bestemmelser om ret til ferie

uden betaling i de tilfælde, hvor lønmodtageren ikke har op-

tjent ret til ferie hos arbejdsgiveren. Der henvises til forsla-

gets § 15.

Det fremgår endvidere af forslaget, at den optjente betalte

ferie vil skulle afholdes i løbet af ferieåret og frem til den

31. december efter ferieårets udløb (ferieafholdelsesperio-

den). Dette svarer til en ferieafholdelsesperiode på 16 måne-

der. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 5 om

optjening af ferie.

Illustration 1: Tidslinje med ferieår og ferieafholdelsesperio-

der

Til § 6

Efter den gældende ferielovs § 12 skal ferie holdes i det

år, der går fra 1. maj til 30. april (ferieåret), og som følger

efter optjeningsåret. Ferie holdes med 5 dage om ugen, såle-

des at arbejdsfrie dage og vagtdage i turnus indgår i ferien

med et forholdsmæssigt antal. Ferien holdes i øvrigt på

samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Ferie

kan ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på søgnehelligda-

ge, overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt fastsatte fri-

dage eller erstatningsdage herfor, eller hvis lønmodtageren

er afskåret fra at holde ferie, jf. § 38 i gældende ferielov om

feriehindringer.

Det er fastsat ved ferielovens § 13, stk. 1, at ferie begyn-

der ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter

ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.

Det foreslås, at lønmodtageren som udgangspunkt ikke

skal have ret til at holde betalt ferie, før den er optjent. Med

henblik på at sikre fleksibiliteten i ferieafholdelsen foreslås

det, at afholdelsesperioden skal kunne strække sig ud over

ferieåret, så det er muligt at afholde den sidst optjente betal-

te ferie i ét ferieår sammen med betalt ferie optjent i det føl-

gende ferieår. Der foreslås derfor en model, hvor afholdel-

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at ferie fortsat skal holdes med

5 dage om ugen og på samme måde, som arbejdet tidsmæs-

sigt er tilrettelagt. Ferie vil fortsat skulle holdes på samme

måde, som arbejdet er tilrettelagt. Lørdage og søndage eller

erstatningsfridage for disse dage indgår derfor ikke i bereg-

ningen af ferieugen. Ferien vil fortsat skulle holdes i hele

dage. Der vil dog ikke være noget til hinder for, at arbejds-

giveren og lønmodtageren aftaler at regne ferien i timer i

stedet for i dage, så længe loven ikke fraviges til skade for

lønmodtageren. Afholdelse af ferie i timer må i så fald hver-

ken medføre, at ferien skal holdes i mindre end hele dage, at

den samlede ferie bliver på under 5 uger regnet i dage, eller

at ferieugen ikke afspejler arbejdsugen. Der henvises til for-

slagets § 3 for så vidt angår de nærmere betingelser for fra-

vigelse af lovens bestemmelser ved henholdsvis kollektiv

overenskomst og individuel aftale.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at arbejdsfrie dage og vagtda-

ge i turnus indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. En

arbejdsuge kan indeholde både arbejdsdage og arbejdsfrie

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

dage, hvis lønmodtageren arbejder færre end 5 dage om

ugen. Arbejdsfrie dage vil indgå i ferieugen, hvis lønmodta-

gerens arbejdsuge både indeholder arbejdsdage og arbejds-

frie dage. Hvis en lønmodtager f.eks. arbejder 4 dage om

ugen, uanset om der er tale om fuldtids- eller deltidsbeskæf-

tigelse, vil den ugentlige arbejdsfrie dag indgå i ferieugen,

således at der indgår 5 arbejdsfrie dage i de 5 ugers ferie. På

samme måde vil en lønmodtager, som arbejder mere end 5

dage om ugen, ikke skulle holde mere end 5 feriedage om

ugen. Hvis en lønmodtager arbejder i turnus og arbejder bå-

de i dag-, aften- og nattevagter og derudover har et antal ar-

bejdsfrie dage, vil arbejdsgiveren ved planlægningen af fe-

rien skulle sikre sig, at disse forskellige vagtdage og ar-

bejdsfrie dage indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal.

Arbejdsgiveren kan altså ikke konsekvent vælge at lægge fe-

rien på de arbejdsfrie dage eller kun på dage, hvor lønmod-

tageren ville have haft dagvagter, hvis lønmodtageren ikke

holdt ferie.

Det følger af, at ferien skal holdes i hele dage, at arbejds-

giveren ikke ensidigt kan fastsætte ferie til afholdelse på

halve dage. Det har hidtil været praksis, at ferie kan holdes

på halve dage, hvis det sker efter aftale med eller ønske fra

lønmodtageren, og den halve feriedag holdes i forbindelse

med halve fridage ifølge overenskomst, sædvane eller kuty-

me, som f.eks. Grundlovsdag, 1. maj, juleaftensdag og nyt-

årsaftensdag. Sådanne aftaler vil også kunne indgås efter de

foreslåede regler, da de må anses for at være til fordel for

lønmodtageren.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at ferie begynder ved arbejds-

tids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids

ophør den sidste feriedag.

Bestemmelsen indebærer, at ferien fortsat skal begynde på

det tidspunkt, hvor lønmodtageren ville begynde den almin-

delige arbejdsdag, hvis lønmodtageren ikke havde holdt fe-

rie, og at ferien skal slutte på det tidspunkt, hvor den sidste

arbejdsdag ville have været afsluttet, hvis lønmodtageren ik-

ke havde holdt ferie. For lønmodtagere, der holder fri en ka-

lenderuge, vil det betyde, at ferien begynder mandag mor-

gen ved normal arbejdstids begyndelse og slutter fredag af-

ten ved normal arbejdstids ophør. Det vil være den enkelte

lønmodtagers normale arbejdstids begyndelse og ophør, der

er afgørende for, hvornår ferien begynder henholdsvis slut-

ter.

Når feriens begyndelses- og sluttidspunkt fastsættes i for-

hold til den sædvanlige arbejdstids tilrettelæggelse, vil der

samtidig være taget højde for arbejdsmiljølovens regler om

hviletid og fridøgn. Feriens begyndelses- og sluttidspunkt

har særlig betydning i forhold til arbejdsmiljølovens bestem-

melser ved arbejdsforhold, hvor der arbejdes i skiftende

vagter.

Det foreslås endvidere i

stk. 3,

at kan ferie ikke holdes på

det ugentlige fridøgn, søgnehelligdage, overenskomstmæs-

sigt eller sædvanemæssigt fastsatte fridage eller erstatnings-

dage herfor. Bestemmelsen indebærer, at ferie ikke kan læg-

ges på dage, hvor lønmodtageren allerede har fri. Ferie vil

således ikke kunne lægges på de dage, der er helligdage i

Danmark. Ligeledes vil arbejdsgiveren ikke kunne fastsætte

feriedage på dage, som sædvanemæssigt i virksomheden el-

ler efter en kollektiv overenskomst eller individuel aftale al-

lerede er fridage. Det bemærkes, at arbejdsfrie dage i forbin-

delse med arbejdstidens tilrettelæggelse er omfattet af for-

slagets stk. 2. Ferie vil heller ikke kunne lægges på det

ugentlige fridøgn. På samme måde vil ferie ikke kunne læg-

ges på erstatningsfridage for de ovenfor nævnte fridage. Af-

spadseringsdage, der ikke indgår i en turnus, men som løn-

modtageren har optjent, f.eks. ved overarbejde, skal behand-

les på samme måde som andre fridage. Derudover vil ferie

ikke kunne holdes, hvis lønmodtageren efter forslagets §§

12-14 er afskåret fra at holde ferien, f.eks. på grund af syg-

dom eller barsel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 7

Efter den gældende ferielovs § 7, stk. 1, optjener en løn-

modtager ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds an-

sættelse i et kalenderår (optjeningsår). Efter ferielovens § 8

har en lønmodtager ret til 25 dages ferie om året, uanset om

der er optjent ret til betalt ferie efter ferielovens § 7. For en

lønmodtager, der har ret til løn under ferie, og som ikke har

optjent ret til betalt ferie hos arbejdsgiveren efter ferielovens

§ 7, fradrages 4,8 pct. af månedslønnen pr. dag, lønmodtage-

ren holder ferie.

Efter ferielovens § 12 skal ferien holdes i det år, der går

fra 1. maj til 30. april (ferieåret), og som følger efter optje-

ningsåret.

Efter ferielovens § 23, stk. 1, får en lønmodtager, der er

antaget månedsvis eller for længere tid, og som har ret til

fuld løn på søgnehelligdage og sygedage, løn under ferie.

Det fremgår desuden af ferielovens § 24, at en lønmodtager,

der ikke er omfattet af ferielovens § 23, får feriegodtgørelse

med 12,5 pct. af lønnen i optjeningsåret. Efter ferielovens §

29 udbetales feriegodtgørelse senest samtidig med, at den

dertil svarende ferie begynder.

Forslaget til § 7 bygger på, at der i en ferieordning, hvor

ferien afholdes i samme år, som den optjenes i, kan være be-

hov for, at lønmodtageren efter aftale med arbejdsgiveren

holder betalt ferie, før den er optjent. Dette kan f.eks. være

tilfældet ved ferieårets begyndelse, hvor lønmodtageren har

optjent få feriedage. Det kan også være tilfældet, hvis en ny-

ansat lønmodtager ønsker at holde hovedferien tidligt i ho-

vedferieperioden, og ikke har optjent tilstrækkeligt betalt fe-

rie på ferietidspunktet, men vil kunne optjene den i løbet af

ferieåret. En sådan ordning indebærer imidlertid en risiko

for, at lønmodtageren fratræder, inden den afholdte ferie er

optjent.

På den baggrund foreslås det i

stk. 1, 1. pkt.,

at har en ar-

bejdsgiver og en lønmodtager aftalt, at lønmodtageren kan

afholde betalt ferie på et tidspunkt, hvor den endnu ikke er

optjent, fradrages den således afholdte ferie i den ret til be-

talt ferie, som derefter optjenes i det pågældende ferieår.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for, at løn-

modtageren vil kunne holde betalt ferie på forskud, hvis løn-

modtageren og arbejdsgiveren er enige herom. Arbejdsgive-

ren kan derimod ikke ensidigt kræve, at lønmodtageren skal

holde betalt ferie helt eller delvist på forskud, ligesom løn-

modtageren ikke kan kræve at holde betalt ferie på forskud.

Det vil være en betingelse, at ferien kan optjenes inden for

samme ferieår. Den foreslåede bestemmelse giver derfor ik-

ke mulighed for, at lønmodtageren i ét ferieår holder betalt

ferie, som først optjenes i et efterfølgende ferieår. En nyan-

sat lønmodtager, som ansættes 1. juli, kan f.eks. ikke holde

3 ugers betalt hovedferie i august, og herved lade den ferie,

som ikke kan optjenes i indeværende ferieår fragå i den be-

talte ferie, som optjenes i det efterfølgende ferieår. Lønmod-

tageren vil i den situation være henvist til at holde den del af

ferien, der ikke kan optjenes indenfor ferieåret, for egen reg-

ning efter forslagets § 15.

Når lønmodtageren holder den betalte ferie på forskud, vil

den efterfølgende optjente betalte ferie fragå i den betalte fe-

rie, som efterfølgende optjenes. En lønmodtager, som efter

aftale med arbejdsgiveren f.eks. holder 2 ugers optjent betalt

ferie i oktober, har på dette tidspunkt alene optjent betalt fe-

rie fra ferieårets begyndelse den 1. september svarende til

2,08 dags betalt ferie. Arbejdsgiveren kan herefter fratrække

7,92 dages betalt ferie i den efterfølgende optjening.

Når lønmodtageren holder betalt ferie med løn på forskud,

følger det direkte af forslagets § 17, stk. 1, at det vil være

lønnen på ferietidspunktet, som lønmodtageren har ret til.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at fratræder lønmodtageren,

inden udligning er sket, er arbejdsgiveren berettiget til at

modregne med værdien af den afholdte ferie, ikke udlignede

ferie i lønmodtagerens udestående krav på løn og feriebeta-

ling.. Hensigten er at sikre arbejdsgiveren en adgang til

modregning i lønmodtagerens tilgodehavende løn og ferie-

betaling, når der opstår en fratrædelsessituation kort efter, at

lønmodtageren har holdt betalt ferie, som ikke er optjent.

Arbejdsgiveren har derimod ikke mulighed for at kræve et

eventuelt overskydende beløb efter modregning betalt af

lønmodtageren. Det vil efter almindelige bevisbyrderegler

være arbejdsgiveren, som skal dokumentere, at denne har et

krav, der kan modregnes for i lønmodtagerens løn og ferie-

betaling.

Værdien af den afholdte ferie vil skulle ses i forhold til

den betaling, som lønmodtageren konkret har modtaget

under afholdelsen af ferien. Har lønmodtageren ved fratræ-

den endnu ikke optjent den afholdte ferie fuldt ud, vil ar-

bejdsgiveren kunne fratrække et beløb svarende til den ud-

betalte løn under ferie og eventuelt ferietillæg eller den ud-

betalte feriegodtgørelse for de afholdte feriedage, som på

fratrædelsestidspunktet ikke er optjent, i lønudbetalingen.

Hvis arbejdsgiveren ikke har udbetalt ferietillægget i forbin-

delse med afholdelse af ferie, jf. forslagets § 18, 2. pkt., vil

arbejdsgiveren desuden kunne modregne i det ikke udbetalte

men optjente ferietillæg.

Det foreslås i

stk. 2,

at en lønmodtager, der optjener ferie-

godtgørelse efter § 16, stk. 2 og 3, har ved afholdelse af fe-

rie på forskud efter stk. 1 ret til feriegodtgørelse beregnet på

grundlag af lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste 4

uger før ferien. Dette skyldes, at lønnen, som skal danne

baggrund for den endnu ikke optjente betalte ferie, endnu ik-

ke vil være kendt. Af administrative årsager vil beløbet ikke

efterfølgende blive reguleret i forholdt til lønnen i optje-

ningsperioden. De forskudte feriedage vil fragå i optjenin-

gen i de efterfølgende måneder indtil de aftalte feriedage,

der er givet på forskud, ville have været optjent efter forsla-

gets almindelige regler. Hvis arbejdsgiver og lønmodtager

f.eks. aftaler, at lønmodtager må afholde 5 feriedage med fe-

riegodtgørelse på forskud, skal arbejdsgiver indberette de af-

talte forskudsdage til indkomstregisteret og indbetale den

beregnede feriegodtgørelse efter forslagets stk. 2 til Ferie-

Konto, som al anden feriegodtgørelse efter forslagets § 31,

stk. 2. Lønmodtageren kan derefter anmode om udbetaling

ved afholdelse af ferien.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 8

Efter den gældende ferielovs § 14, stk. 1, skal mindst 15

dage af ferien gives i sammenhæng (hovedferien). Hovedfe-

rien skal holdes i perioden 1. maj til 30. september (feriepe-

rioden). Hvis lønmodtageren har optjent mindre end 15 da-

ges ferie, er hele den optjente ferie hovedferie. Det følger

endvidere af ferielovens § 14, stk. 2, at en lønmodtager, der

er beskæftiget med udendørs planteavl, skal have mindst 10

dage i sammenhæng i ferieperioden. Herudover skal mindst

5 dage gives i tiden fra den 1. maj til den 31. oktober. Efter

ferielovens § 14, stk. 3, skal øvrige feriedage også gives i

sammenhæng af mindst 5 dages varighed, men kan lægges

uden for ferieperioden. Hvis de øvrige feriedage udgør min-

dre end 5 dage, skal disse dage gives i sammenhæng. Hvor

driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige ferie-

dage dog gives som enkeltdage.

Det foreslås i forlængelse af forslagets § 6 om, at ferien

kan holdes i en ferieafholdelsesperiode på 16 måneder, at

præcisere, at mindst 4 uger af den optjente ferie som ud-

gangspunkt skal gives indenfor det fastsatte ferieår. Dette

følger af arbejdstidsdirektivets artikel 7, hvorefter arbejdsta-

gere har ret til 4 ugers betalt ferie i det løbende år.

Det foreslås desuden at fastholde gældende regler om,

hvornår i ferieafholdelsesperioden, lønmodtageren har ret til

at holde en længere sammenhængende ferie. Princippet om

den sammenhængende ferie foreslås således opretholdt.

Princippet har været gældende siden den første ferielov og

er begrundet i, at ferien – for at være rekreerende for løn-

modtageren – skal gives i en sammenhængende periode.

Forslaget bygger også på den gældende adgang til at fravi-

ge kravet om sammenhængende ferie ved individuel aftale,

jf. forslagets § 3, stk. 6. Det foreslås endvidere, at særregler-

ne for personer beskæftiget med planteavl udgår, da de mest

repræsentative arbejdsmarkedsparter vil have mulighed for

at fastsætte disse regler ved kollektiv overenskomst.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås i

stk. 1,

at lønmodtageren har ret til at få

mindst 4 ugers optjent betalt ferie placeret i ferieåret. Den

foreslåede bestemmelse har sin baggrund i arbejdstidsdirek-

tivets artikel 7, hvorefter arbejdstagere har ret til 4 ugers be-

talt ferie i det løbende år. Med den foreslåede bestemmelse

vil lønmodtagernes rettigheder efter arbejdstidsdirektivet

være sikret. Ferieloven skal i øvrigt fortolkes i overensstem-

melse hermed. Arbejdsgiveren vil derfor ensidigt kun kunne

varsle optjent ferie ud over 4 uger til afholdelse efter ferie-

årets udløb og indtil ferieafholdelsesperiodens udløb. Ar-

bejdsgiveren vil desuden kunne varsle hele den optjente fe-

rie til afholdelse inden for ferieåret. Derimod vil den foreslå-

ede bestemmelse ikke være til hinder for, at arbejdsgiveren

og lønmodtageren i en konkret situation, jf. forslagets § 3,

stk. 6, aftaler, at lønmodtageren holder ferie på anden måde,

f.eks. at lønmodtageren holder 3 ugers ferie efter ferieårets

udløb, men inden ferieafholdelsesperiodens udløb.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at lønmodtageren har ret til at

holde mindst 3 ugers optjent betalt ferie i sammenhæng (ho-

vedferien) i ferieafholdelsesperioden.

Det foreslås i

stk. 2. 2. pkt.,

at lønmodtageren har ret til at

holde hovedferien i perioden fra 1. maj til 30. september

(hovedferieperioden).

Der er ikke med opdelingen af bestemmelsen tilsigtet en

indholdsmæssig ændring i forhold til den gældende ferielovs

§ 14, stk. 1. Lønmodtageren vil således fortsat have krav på

at kunne holde 3 ugers ferie i sammenhæng, og lønmodtage-

ren vil fortsat have krav på at kunne holde disse 3 ugers fe-

rie i sommerperioden. Den foreslåede bestemmelse anviser

således muligheden for, at en lønmodtager kan vælge at hol-

de sin hovedferie på et andet tidspunkt, hvor det f.eks. pas-

ser bedre med vejret på en rejsedestination. Lønmodtageren

har imidlertid ikke krav på at kunne placere sin ferie på den-

ne måde. Har lønmodtageren imidlertid ikke afholdt hoved-

ferien i hovedferieperioden, har lønmodtageren krav på at

holde denne efterfølgende i ferieafholdelsesperioden.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med,

at det som hidtil vil være arbejdsgiveren, der i sidste ende

fastsætter ferien, jf. forslagets § 9. Den foreslåede bestem-

melse angiver således rammerne, indenfor hvilke arbejdsgi-

veren skal placere ferien. Arbejdsgiveren vil derfor ikke en-

sidigt kunne varsle, at lønmodtageren skal holde kortere ho-

vedferie eller en hovedferie udenfor hovedferieperioden.

Dette gælder også, hvis virksomheden ønsker at holde virk-

somhedslukket

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at en lønmodtager, som ansæt-

tes på et tidspunkt af året, hvor det ikke er muligt for den på-

gældende at optjene 3 ugers betalt ferie til afholdelse i ho-

vedferieperioden, har ret til at afholde hele den ferie, der op-

tjenes, i sammenhæng i hovedferieperioden. Ansættes løn-

modtageren f.eks. den 1. marts vil lønmodtageren ikke kun-

ne nå at optjene andet end hovedferie, da lønmodtageren ik-

ke vil kunne nå at optjene mere end 7 x 2,08 dages optjent

ferie til brug i hovedferieperioden. Arbejdsgiveren vil derfor

ikke ensidigt kunne varsle anden ferie end hovedferien.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse kan fravi-

ges ved individuel aftale efter forslagets § 3, stk. 6.

Der foreslås i

stk. 3,

at lønmodtageren har ret til at holde

øvrige feriedage i sammenhæng af mindst 5 dages varighed.

Udgør de øvrige feriedage mindre end 5 dage, skal disse

dage gives i sammenhæng. Gør driftsmæssige hensyn det

ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkeltda-

ge.

Bestemmelsen indebærer, at lønmodtageren fortsat vil ha-

ve ret til at holde øvrige feriedage i sammenhæng med 5

dage ad gangen, medmindre arbejdsgiveren ud fra drifts-

mæssige hensyn ønsker, at ferien holdes i enkeltdage. De

øvrige feriedage vil kunne placeres frit. Sådanne driftsmæs-

sige hensyn vil f.eks. kunne være ønsket om virksomheds-

lukning på indeklemte dage i forbindelse med helligdage,

herunder i påsken eller fredag efter Kristi himmelfartsdag.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse kan fravi-

ges ved individuel aftale efter forslagets § 3, stk. 6. Dette

kan f.eks. være tilfældet, hvis lønmodtageren i et konkret år

ønsker at holde hovedferien opdelt eller på et andet tids-

punkt, og driftsmæssige hensyn ikke forhindrer dette. Der-

udover kan der f.eks. indgås individuelle aftaler, hvis løn-

modtageren ønsker at holde ferie på enkelte dage, fordi løn-

modtageren herved kan få en længere frihedsperiode i for-

bindelse med en weekend eller helligdage, eller fordi løn-

modtageren har behov for en fridag til private gøremål. Der

vil, jf. forslagets § 3, ikke længere være mulighed for, at

lønmodtageren som en del af ansættelsesaftalen, generelt på-

tager sig at holde ferie af kortere varighed end det, som

fremgår af loven. Tilsvarende vil det ikke være muligt at

indgå aftale om, at lønmodtageren altid skal holde sin ho-

vedferie uden for hovedferieperioden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 9

Det fremgår af den gældende ferielovs § 15, stk. 1, at ar-

bejdsgiveren efter forhandling med lønmodtageren fastsæt-

ter, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal under

hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imøde-

komme lønmodtagerens ønske om, hvornår ferien skal hol-

des, herunder lønmodtagerens ønske om, at hovedferien hol-

des i lønmodtagerens barns skolesommerferie. Efter ferielo-

vens § 15, stk. 2, skal arbejdsgiveren så tidligt som muligt

meddele lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes. Ar-

bejdsgiveren skal give meddelelsen senest 3 måneder før ho-

vedferien begynder, og senest 1 måned før ferien begynder

for øvrige feriedage, medmindre særlige omstændigheder

hindrer dette. Det følger dog af ferielovens § 15, stk. 3, at

hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det

nødvendigt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie.

Lønmodtageren skal have erstattet et eventuelt økonomisk

tab som følge af udskydelsen. Allerede begyndt ferie kan ik-

ke afbrydes.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Der er fastsat nærmere regler om afholdelse af ferie for en

lønmodtager, der ikke begynder ferien som følge af sygdom

eller arbejdskonflikt, jf. ferielovens § 13, stk. 2 og 7, ved be-

kendtgørelse nr. 549 af 24. april 2015 om ferie (feriebe-

kendtgørelsen). Det fremgår af feriebekendtgørelsens § 12,

stk. 2, at varslet på 3 måneder, jf. lovens § 15, stk. 2, kan

forkortes, således at ferien kan holdes inden ferieperiodens

udløb, hvis lønmodtageren ikke har kunnet holde ferien på

grund af sygdom. Arbejdsgiveren skal varsle ferien i umid-

delbar forlængelse af lønmodtagerens raskmelding. Bestem-

melsen kan fraviges ved kollektiv overenskomst, jf. feriebe-

kendtgørelsens § 12, stk. 3. Efter feriebekendtgørelsens §

13, stk. 1, skal en arbejdsgiver fastsætte ny ferie, hvis en

lønmodtager ikke kan begynde sin planlagte ferie på grund

af lovlig strejke eller lockout. Arbejdsgiveren skal fastsætte

ny ferie, når konflikten er ophørt. Det følger endvidere af

bestemmelsens stk. 2, at en arbejdsgiver skal fastsætte ferien

med et varsel på mindst 1 måned for hovedferie og 14 dage

for øvrig ferie. Derudover kan Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering efter forhandling med de pågældende parter

tillade hovedferien holdt uden for ferieperioden, hvis ferien

ikke kan holdes uden væsentlig ulempe inden ferieperiodens

udløb, jf. feriebekendtgørelsens § 13, stk. 3, og tillade, at en

lønmodtager holder hovedferien i 2 sammenhængende pe-

rioder, hvoraf den ene periode skal udgøre mindst 2/3 af ho-

vedferien, jf. feriebekendtgørelsens § 13, stk. 4. Lønmodta-

geren kan holde ferie i de 2 perioder uafhængigt af hinanden

i eller uden for ferieperioden. Bestemmelsens stk. 1-4 kan

fraviges ved kollektiv overenskomst, jf. feriebekendtgørel-

sens § 13, stk. 5.

Det foreslås at fastholde de gældende regler om varsling

af ferie samt arbejdsgiverens mulighed for at ændre en tidli-

gere fastsat ferie. For så vidt angår varsling ved sygdom og

ved strejke og lockout henvises til bemærkningerne til for-

slagets § 12 og § 13.

Det foreslås i

stk. 1,

at arbejdsgiveren efter forhandling

med lønmodtageren fastsætter, hvornår ferien skal holdes i

ferieafholdelsesperioden. Arbejdsgiveren skal under hensyn-

tagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme

lønmodtagerens ønske om, hvornår ferien skal holdes, her-

under lønmodtagerens ønske om, at hovedferien holdes i

lønmodtagerens barns skolesommerferie. Bestemmelsen

medfører, at det fortsat vil være arbejdsgiveren, der fastsæt-

ter, hvornår ferien skal holdes. Fastsættelsen skal ske efter

forhandling med lønmodtageren. Det vil sige, at lønmodta-

geren har mulighed for at komme med ønsker om, hvornår

ferien holdes. Arbejdsgiveren skal så vidt muligt imødekom-

me lønmodtagerens ønsker, men vil af hensyn til virksomhe-

dens drift kunne fastsætte ferie på et andet tidspunkt, end det

af lønmodtageren ønskede.

Det fremgår eksplicit af den foreslåede bestemmelse, at en

arbejdsgiver vil skulle tage hensyn til de behov, som løn-

modtagere, der har skolesøgende børn, har med hensyn til at

holde ferie med børnene i skolesommerferien. Der gøres

herved opmærksom på, at lønmodtagere med skolesøgende

børn på grund af skolesystemet kan have mere snævre øn-

sker med hensyn til feriens placering end lønmodtagere ge-

nerelt, og at disse behov skal tilgodeses i det omfang, det er

muligt.

Det foreslås i

stk. 2

at arbejdsgiveren så tidligt som muligt

skal meddele lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes. Ar-

bejdsgiveren skal give meddelelsen senest 3 måneder, før

hovedferien begynder, og senest 1 måned før ferien begyn-

der for øvrige feriedage, medmindre særlige omstændighe-

der hindrer dette.

Arbejdsgiveren vil således som noget nyt ikke som et an-

sættelsesvilkår generelt kunne varsle ferien med et kortere

varsel, end angivet i loven. Derimod er der ikke noget til

hinder for, at en lønmodtager, som konkret ønsker at holde

ferie på et bestemt tidspunkt i en nær fremtid, fraskriver sig

varslet, jf. forslagets § 3, stk. 6.

Arbejdsgiveren vil fortsat ensidigt kunne give meddelelse

på et senere tidspunkt, hvis arbejdsgiveren på grund af særli-

ge omstændigheder ikke har kunnet overholde lovens frister.

Opsigelse af ansættelsesforholdet udgør ikke en sådan sær-

lig omstændighed, jf. forslagets § 11, stk. 2, modsætnings-

vist. En kortere frist kan være acceptabel, hvis der er tale om

væsentlige og upåregnelige driftsmæssige forhold som f.eks.

akut råstofmangel. En kortere frist kan også være nødven-

dig, hvis lønmodtageren tiltræder en stilling, efter at der er

fastsat en ferielukning, og arbejdsgiveren derfor ikke kan nå

at overholde fristen over for den tiltrådte lønmodtager. Her-

udover vil en kortere frist kunne være nødvendig, hvor løn-

modtageren ikke har kunnet holde sin hovedferie på grund

af sygdom, og det derfor er nødvendigt at varsle den nye ho-

vedferie med forkortet varsel, så den kan holdes inden for

hovedferieperioden. Varsling skal i disse tilfælde ske tidligst

muligt.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse kan fravi-

ges ved individuel aftale efter forslagets § 3, stk. 6.

Det forelslås i

stk. 3,

at gør væsentlige, upåregnelige

driftsmæssige hensyn det nødvendigt, kan arbejdsgiveren

ændre tidligere fastsat ferie. Lønmodtageren skal have er-

stattet et eventuelt økonomisk tab som følge af ændringen.

Allerede påbegyndt ferie kan ikke afbrydes.

Arbejdsgiveren vil som hidtil kunne ændre ferien, således

at ferie holdes tidligere end oprindeligt fastsat, eller således

at ferien skal holdes på et senere tidspunkt. I den sidste situ-

ation kan arbejdsgiveren ændre ferien helt op til den dag,

hvor ferien begynder.

Ændring af ferie vil kun kunne ske, hvis det er nødvendigt

og begrundet i væsentlige og upåregnelige driftsmæssige

hensyn. Der skal være tale om en force majeure-lignende si-

tuation. Det skal således for arbejdsgiveren have været ufor-

udsigeligt og udenfor arbejdsgiverens kontrol, at situationen

opstod, og det skal være nødvendigt, at det er den pågælden-

de lønmodtager, der skal udføre arbejdet, som får ferien

ændret. Der skal være tale om væsentlige hensyn til virk-

somhedens drift.

Hvis ferien ændres, vil lønmodtageren fortsat have krav

på at få erstattet eventuelle økonomiske tab i forbindelse

hermed, f.eks. afbestilling af rejse eller sommerhus. Efter

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

dansk rets almindelige erstatningsregler har lønmodtageren

på sin side pligt til at begrænse sine tab mest muligt.

Med bestemmelsen åbnes alene mulighed for, at arbejds-

giveren vil kunne ændre en tidligere fastsat ferie. Arbejdsgi-

veren vil uanset årsag ikke kunne kræve, at lønmodtageren

skal afbryde en allerede påbegyndt ferie.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 10

Det følger af den gældende ferielovs § 17, stk. 1, at hvis

en virksomhed holder lukket under ferie, kan en lønmodta-

ger, der ikke er berettiget til optjent ferie i alle de dage, virk-

somheden holder lukket, ikke i den anledning rejse krav

mod arbejdsgiveren. Har lønmodtageren ikke optjent ferie til

virksomhedslukningen vil denne kunne få udbetalt arbejds-

løshedsdagpenge, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Det følger endvidere af ferielovens § 17, stk. 2, at hvis en

virksomhed holder lukket på arbejdsdage mellem jul og nyt-

år, skal arbejdsgiveren, jf. § 15, fastsætte, at lønmodtageren

holder ferie i disse dage, hvis lønmodtageren har optjent me-

re end 15 feriedage. Fastsætter arbejdsgiveren ikke ferien,

skal arbejdsgiveren betale lønmodtageren løn for de pågæl-

dende dage. Lønnen beregnes på grundlag af lønmodtage-

rens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før jul. Bestemmelsen

i ferielovens § 17, stk. 2, om arbejdsgiverens pligt til at fast-

sætte ferie under juleferielukning, hvis lønmodtageren har

optjent mere ferie end hovedferien, kom ind i ferieloven i

1971, da lønmodtageren fik ret til 4 ugers ferie. På den bag-

grund fandt man det hensigtsmæssigt at indføre en pligt for

arbejdsgiveren til at reservere optjent ferie, når lønmodtage-

ren havde optjent mere ferie end til hovedferien, hvis virk-

somheden ønskede at holde lukket mellem jul og nytår.

Som følge af, at lønmodtageren i den foreslåede ordning

kan afholde optjent ferie i takt med at den optjenes, vil der

ikke være samme behov for, at arbejdsgiveren skal have mu-

lighed for at holde virksomheden lukket uden at blive mødt

med et krav om løn fra de lønmodtagere, som ikke har op-

tjent betalt ferie. Til gengæld vil der være et større behov for

at sikre, at arbejdsgiveren ved sin ferieplanlægning tager

højde for, at lønmodtagerne så vidt muligt skal have optjent

betalt ferie til rådighed for virksomhedslukningen, så løn-

modtagere, der har været i virksomheden i årevis, ikke ople-

ver at blive sendt hjem uden løn.

Det foreslås derfor i

stk. 1,

at holder en virksomhed lukket

under ferie, kan en lønmodtager, der ikke er berettiget til op-

tjent betalt ferie i alle de dage, virksomheden holder lukket,

ikke i den anledning rejse krav mod arbejdsgiveren, jf. dog

stk. 2 og 3. Den foreslåede bestemmelse vil være en undta-

gelse til forslagets § 15 om, at en lønmodtager ikke kan på-

lægges at holde ferie, der ikke er optjent.

Der skal fortsat være tale om lukning af hele virksomhe-

den eller afgrænsede dele af virksomheden. En virksomhed

kan således ikke varsle ferie for nogle medarbejdere og op-

retholde et beredskab bestående af andre medarbejdere.

Den foreslåede bestemmelse tænkes især anvendt, når en

virksomhed holder lukket i hovedferieperioden, og virksom-

heden har ansat medarbejdere kort tid forinden, som ikke

har optjent tilstrækkelig ferie til afholdelse under virksom-

hedslukningen. Har lønmodtageren optjent ferie fra en tidli-

gere ansættelse, vil lønmodtageren kunne anvende denne

optjente, men ikke afholdte ferie i overensstemmelse med

forslagets § 15. I modsat fald vil lønmodtageren skulle holde

ferien for egen regning.

Det bemærkes, at det ikke med den foreslåede bestemmel-

se er hensigten at skabe en hjemmel til, at arbejdsgiveren

kan holde virksomheden lukket i en længere periode uden at

udbetale løn. Arbejdsgiveren vil således som hidtil ikke

kunne varsle ferielukning i mere end 5 uger pr. år, idet ferie-

lukningerne i så fald ville overstige den ret til ferie, som løn-

modtagerne ville have efter loven. Har lønmodtageren fået

lov til at holde ferie i forvejen, vil arbejdsgiveren således

kunne varsle tilsvarende mindre. Arbejdsgiveren vil desuden

ikke kunne varsle kollektivt ferielukket i en længere periode

uden for hovedferieperioden, da lønmodtageren efter forsla-

gets § 8, stk. 2, vil have krav på at holde 3 ugers sammen-

hængende ferie i denne periode. Arbejdsgiveren vil heller

ikke kunne varsle ferielukning i en længere periode af sep-

tember måned i hovedferieperioden, medmindre lønmodta-

gerne på virksomheden har valgt at holde deres hovedferie i

september. Dette skyldes, at lønmodtageren har krav på, at

holde fire ugers ferie i ferieåret, der slutter den 31. august,

jf. forslagets § 8, stk. 1.

Arbejdsgiveren vil fortsat skulle give lønmodtageren med-

delelse om ferie under ferielukningen på samme måde som

anden ferie efter reglerne i forslagets § 9, stk. 2. Hvis fristen

ikke overholdes, vil lønmodtageren have krav på løn under

ferielukningen. De foreslåede regler i forslagets §§ 11-14

finder anvendelse på samme måde som ved anden ferie. En

lønmodtager, som f.eks. bliver syg enten før eller under en

kollektiv ferielukning, vil have ret til erstatningsferie i over-

ensstemmelse med forslagets § 12.

Det foreslås endvidere i

stk. 2,

at arbejdsgiveren i videst

muligt omfang skal sikre, at lønmodtageren har optjent be-

talt ferie til gode til alle de dage, virksomheden holder luk-

ket. Gør arbejdsgiveren ikke dette, skal arbejdsgiveren beta-

le lønmodtageren løn for de pågældende dage. Lønnen be-

regnes på grundlag af lønmodtagerens sædvanlige løn i de

sidste 4 uger før virksomhedslukningen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at

arbejdsgiverens manglende ferieplanlægning ikke påfører

det offentlige udgifter, og at sikre de omfattede lønmodtage-

re enten feriebetaling eller løn i stedet for arbejdsløsheds-

dagpenge eller andet offentligt forsørgelsesgrundlag. Ar-

bejdsgiveren vil således – for at undgå at skulle betale løn

under ferielukningen – enten skulle varsle ferien efter reg-

lerne herfor eller skulle nægte lønmodtageren at holde ferie

forud for ferielukningen, for at sikre, at de omfattede løn-

modtagere har betalt ferie til ferielukningen.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at en arbejdsgiver,

som f.eks. ønsker at holde to ugers ferielukket i december,

for at undgå at betale løn under ferielukningen vil skulle til-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

bageholde ferie i tilstrækkeligt omfang til, at lønmodtageren

kan holde ferien med betaling. Ikke alene skal arbejdsgive-

ren tilbageholde ferie, som er optjent i det nye ferieår fra 1.

september til 30. november, men også optjent ferie ud over

4 uger, som er optjent i det tidligere ferieår, skal tilbagehol-

des i tilstrækkeligt omfang til at dække de 2 ugers betalt fe-

rie.

Det foreslås i

stk. 3,

at holder virksomheden lukket på et

tidspunkt, hvor en lønmodtager, som har været ansat i hele

det foregående ferieår og frem til virksomhedslukningen, ik-

ke har optjent betalt ferie til alle de dage, virksomheden hol-

der lukket, skal arbejdsgiveren give feriebetalingen på for-

skud, mod at arbejdsgiveren kan modregne i den efterføl-

gende optjening af betalt ferie. Beregningen skal ske på

samme måde som efter forslagets § 7, hvortil der henvises.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 11

Efter den gældende ferielovs § 16, stk. 1, kan en lønmod-

tager, der er opsagt, ikke holde hovedferie i opsigelsesperio-

den, hvis opsigelsesvarslet er på 3 måneder eller derunder.

Dette gælder, uanset hvad der tidligere måtte være fastsat

om afholdelse af ferien. Det gælder dog ikke, hvis opsigel-

sesvarslet er forlænget med antallet af feriedage.

Det følger endvidere af ferielovens § 16, stk. 2, at hvis

lønmodtageren er fritstillet, anses ferie for holdt, uanset om

ferien er fastsat, hvis de i § 15, stk. 2, nævnte perioder og

ferien kan rummes inden for fritstillingsperioden. Ferien kan

dog ikke anses for holdt, hvis lønmodtageren ikke har haft

en arbejdsfri periode svarende til feriens længde efter udlø-

bet af de perioder, der er nævnt i § 15, stk. 2. Efter ferielo-

vens § 16, stk. 3, gælder bestemmelsens stk. 2, 2. pkt., dog

ikke, (1) hvis lønmodtageren er fritstillet, uden at arbejdsgi-

veren har adgang til at modregne i lønmodtagerens løn fra

en ny arbejdsgiver, eller (2) hvis arbejdsgiveren er insolvent

og ophørt inden opsigelsesperiodens udløb.

Det foreslås, at lønmodtageren fortsat skal bruge sin ferie

til rekreation og ikke til jobsøgning. Dermed beskyttes løn-

modtagere med et kortere opsigelsesvarsel mod, at ferien ik-

ke giver det tiltænkte rekreative udbytte, fordi lønmodtage-

ren er nødt til at bruge ferien på jobsøgning.

Det foreslås endvidere, at en arbejdsgiver fortsat skal kun-

ne anse ferie for afholdt i en fritstillingsperiode, hvis løn-

modtageren har haft en arbejdsfri periode svarende til fe-

riens længde efter udløbet af de perioder, der er nævnt i for-

slagets § 9, stk. 2. Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til

ferielovens § 16.

Det foreslås derfor i

stk. 1, 1. pkt.,

at en lønmodtager, der

er opsagt, ikke kan holde hovedferie i opsigelsesperioden,

hvis opsigelsesvarslet er på 3 måneder eller derunder. Ar-

bejdsgiveren vil som hidtil godt kunne fastsætte, at øvrige

feriedage holdes i en opsigelsesperiode, hvis fristen på én

måned for meddelelse efter forslagets § 9, stk. 2, er over-

holdt, og ferien kan holdes inden udløbet af opsigelsesvar-

slet.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse kan fravi-

ges ved individuel aftale efter forslagets § 3, stk. 6.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at dette gælder, uanset hvad

der tidligere måtte være fastsat om afholdelse af ferien. Det

vil gælde, selvom ferien forinden er blevet varslet med den

frist, der fremgår af forslagets § 9, stk. 2. Det vil også gæl-

de, selvom der er tale om en kollektiv ferielukning, hvor det

ikke er muligt for lønmodtageren at møde på arbejde.

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at det gælder dog ikke, hvis

opsigelsesvarslet er forlænget med antallet af feriedage, eller

lønmodtageren ønsker at fastholde ferien. Hvis arbejdsgive-

ren forlænger lønmodtagerens konkrete opsigelsesvarsel

med det antal hovedferiedage, som lønmodtageren vil have

til gode ved fratræden, eller lønmodtageren ønsker at fast-

holde ferien, vil ferien dog kunne holdes. Muligheden for, at

lønmodtageren kan fastholde ferien, er en nydannelse i for-

hold til gældende ret. Reglen tager således højde for den si-

tuation, at lønmodtageren har indrettet sig på at holde den

fastlagte ferie f.eks. ved at have bestilt en rejse, og arbejds-

giveren ikke ønsker at indgå aftale om, at den planlagte ferie

fastholdes. Herved vil lønmodtageren kunne stå i den situa-

tion at have betalt for en rejse, som denne ikke har mulighed

for at udnytte. Reglerne i forslagets §§ 12-14 om særlige

forhold, der gør, at lønmodtageren ikke er forpligtet til at

holde ferie (feriehindringer), vil tilsvarende finde anvendel-

se i en opsigelsessituation.

Det foreslås endvidere i

stk. 2, 1. pkt.,

at er lønmodtageren

fritstillet, anses ferie for holdt, uanset om ferien er fastsat,

hvis de perioder, der nævnes i § 9, stk. 2, og ferien kan rum-

mes inden for fritstillingsperioden. Bestemmelsen indebæ-

rer, at en lønmodtager, der er fritstillet, fortsat vil kunne an-

ses for at have afholdt sin ferie, hvis lønmodtageren har haft

en arbejdsfri periode svarende til feriens længde efter udlø-

bet af varslingsfristerne. Det er en betingelse, at lønmodta-

geren er fritaget fra sin arbejdsforpligtelse i opsigelsesperio-

den. Det er ikke en betingelse, at ferien konkret er fastsat

over for lønmodtageren. Hvis lønmodtageren kun har de øv-

rige feriedage til gode, vil fritstillingsperioden skulle være

på mindst 1 måned og 10 arbejdsdage. Hvis lønmodtageren

har hele hovedferien og de øvrige feriedage til gode, vil frit-

stillingsperioden skulle være på mindst 3 måneder og 15 ar-

bejdsdage.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at ferien dog ikke kan anses

for holdt, hvis lønmodtageren ikke har haft en arbejdsfri pe-

riode svarende til feriens længde efter udløbet af de perio-

der, der er nævnt i § 9, stk. 2. Har lønmodtageren ikke haft

en arbejdsfri periode i fritstillingsperioden efter udløbet af

varslingsfristerne, vil arbejdsgiveren som hidtil ikke kunne

anse ferien for holdt, og arbejdsgiveren vil, når lønmodtage-

ren fratræder, skulle afregne ikke afholdt ferie.

Eksempel 1:

En lønmodtager bliver fritstillet den 1. maj med endelig

fratræden den 31. august. Lønmodtageren får nyt arbejde

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

den 1. august og holder ikke ferie hos den nye arbejdsgiver i

perioden frem til fratræden. Lønmodtagerens øvrige ferie vil

kunne anses for afholdt, da varslingsfristen på en måned og

de 2 ugers øvrig ferie kan ligge indenfor den arbejdsfri peri-

ode på 3 måneder. Derimod vil lønmodtagerens hovedferie

ikke kunne anses for afholdt, da denne ikke kan holdes efter

udløbet af varslingsperioden på de 3 måneder. Dette skyl-

des, at lønmodtageren tiltræder nyt arbejde fra den 1. august

og ikke har en arbejdsfri periode hos den nye arbejdsgiver.

For at ferien ikke vil kunne anses for afholdt, skal løn-

modtageren som hidtil overfor arbejdsgiveren dokumentere,

at lønmodtageren ikke har haft en arbejdsfri periode hos en

ny arbejdsgiver. Dette vil kunne ske ved f.eks. fremvisning

af lønsedler eller erklæring fra den nye arbejdsgiver.

I praksis vil der kunne opstå situationer, hvor det først er

muligt efter fritstillingsperiodens udløb at konstatere, om

der reelt har været en arbejdsfri periode i fritstillingsperio-

den. Det vil være i overensstemmelse med reglerne om af-

regning af feriebetalingen, at arbejdsgiveren venter med at

afregne eventuelle feriepenge, til lønmodtageren er endeligt

fratrådt.

En lønmodtager, som har flere arbejdsgivere, vil kunne

være i den situation, at lønmodtageren er fritstillet hos én ar-

bejdsgiver, men fortsat arbejder hos en anden arbejdsgiver.

Forslagets bestemmelser vil som hidtil ikke være til hinder

for, at en lønmodtager holder ferie fra den ene arbejdsgiver

og fortsat arbejder for den anden arbejdsgiver, forudsat at

lønmodtageren ikke påtager sig mere arbejde hos den ar-

bejdsgiver, der ikke holdes ferie fra.

Som følge heraf vil forslaget ikke være til hinder for, at

ferien kan anses som afholdt, hvis lønmodtageren i fritstil-

lingsperioden arbejder i samme omfang hos den eller de ar-

bejdsgivere, som lønmodtageren ikke er fritstillet fra.

Eksempel 2:

En lønmodtager er ansat hos arbejdsgiver A, hvor denne

arbejder 37 timer om ugen. Lønmodtageren er samtidig an-

sat hos arbejdsgiver B, hvor denne arbejder 10 timer om

ugen. Lønmodtageren fritstilles af arbejdsgiver A med en

fritstillingsperiode på 6 måneder. Lønmodtageren påtager

sig herefter arbejde på fuld tid hos arbejdsgiver B i de første

3 måneder af fritstillingsperioden. Herefter arbejder løn-

modtageren 10 timer om ugen hos arbejdsgiver B i resten af

fritstillingsperioden. Arbejdsgiver A vil herefter kunne anse

al ferien for holdt, da lønmodtageren efter varslingsperioden

på de 3 måneder ikke arbejder mere hos arbejdsgiver B end

før fritstillingen. Havde lønmodtageren fortsat med at arbej-

de 37 timer efter de 3 måneder, ville arbejdsgiver A ikke

kunne anse ferien for afholdt, da lønmodtageren har påtaget

sig mere arbejde hos arbejdsgiver B end før fritstillingen.

Det foreslås i

stk. 3, nr. 1,

at stk. 2, 2. pkt., ikke gælder ,

hvis lønmodtageren er fritstillet, uden at arbejdsgiveren har

adgang til at modregne i lønmodtagerens løn fra en ny ar-

bejdsgiver.

Bestemmelsen indebærer, at der ikke stilles krav om en ar-

bejdsfri periode i situationer, hvor arbejdsgiveren ikke har

ret til at modregne i lønmodtagerens løn fra en ny arbejdsgi-

ver. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende fe-

rielovs § 16, stk. 3, nr. 1.

Har arbejdsgiveren ikke modregningsadgang i fritstillings-

perioden, vil ferien altid som hidtil kunne anses for afholdt.

I de situationer, hvor arbejdsgiveren som følge af f.eks. lov,

bestemmelser i en overenskomst eller som følge af en fra-

trædelsesaftale ikke har mulighed for at modregne i lønnen

fra den nye arbejdsgiver, skal arbejdsgiveren endvidere fort-

sat kunne anse ferien for holdt efter samme regler som i dag.

Modregningsadgangen vil fortsat skulle ses i forhold til

den periode, hvor ferien vil kunne anses for afholdt. Har

lønmodtageren f.eks. en fritstillingsperiode på 4 måneder,

hvor arbejdsgiveren ikke kan modregne i lønmodtagerens

løn fra en ny arbejdsgiver i de tre første måneder, vil der ik-

ke skulle stilles krav om en arbejdsfri periode for de dele af

lønmodtagerens ferie, der kan varsles og afholdes inden for

de første tre måneder, mens der vil blive stillet krav om en

arbejdsfri periode, i det omfang ferien vil skulle anses for

holdt i den fjerde måned. Det betyder, at varslet for den øv-

rige ferie, som er på en måned, jf. forslagets § 9, stk. 2, samt

den øvrige ferie kan placeres i den periode, hvor arbejdsgi-

veren ikke har ret til at modregne i lønmodtagerens løn fra

en ny arbejdsgiver. Derimod er varslet for hovedferien på tre

måneder, jf. forslagets § 9, stk. 2, så varslet for hovedferien

og hovedferien kan ikke placeres inden for de tre måneder,

hvor der ikke stilles krav om en arbejdsfri periode.

En minimalerstatning på tre måneders løn, som en fritstil-

let funktionær kan have ret til efter funktionærloven uanset

ansættelse hos en ny arbejdsgiver, er i denne sammenhæng

som hidtil lig med en periode på tre måneder uden modreg-

ningsadgang, uanset at en minimalerstatning efter funktio-

nærloven opgørelsesmæssigt ikke er bundet til en bestemt

periode. En arbejdsgiver, som ifølge funktionærloven ikke

har mulighed for at modregne lønnen fra en ny arbejdsgiver

i minimalerstatningen på tre måneders løn, kan derfor anse

den øvrige ferie for afholdt efter fritstillingstidspunktet.

Det bemærkes, at selvom ferien anses for holdt i en situa-

tion, hvor lønmodtageren arbejder for en anden arbejdsgi-

ver, er der tale om en teknisk afholdelse af ferien, som alene

betyder, at arbejdsgiveren ikke skal afregne feriegodtgørelse

for den ferie, som kan anses for afholdt. Ferien indgår såle-

des ikke i den ret til ferie, som gælder efter forslagets § 15,

hvorefter en lønmodtager har ret til 5 ugers ferie i ferieafhol-

delsesperioden, uanset optjening.

Samtidig foreslås det i

stk. 3, nr. 2,

at stk. 2, 2. pkt., gæl-

der ikke, hvis arbejdsgiveren er insolvent og ophørt inden

opsigelsesperiodens udløb. Bestemmelsen indebærer at det

fortsat er undtaget i situationer, hvor arbejdsgiveren er insol-

vent og ophørt inden opsigelsesperiodens udløb. Den fore-

slåede bestemmelse svarer til den gældende ferielovs § 16,

stk. 3, nr. 2. Der tilsigtes ikke en ændring af retstilstanden.

Insolvens vil skulle forstås i overensstemmelse med an-

vendelsesområdet for lov om Lønmodtagerens Garantifond.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Insolvens vil således f.eks. foreligge, hvis arbejdsgiveren er-

klæres konkurs, tages under rekonstruktion eller omfattes af

en tilsvarende afgørelse i udlandet, hvis arbejdsgiveren har

sit hjemsted der.

Hvis lønmodtageren bliver syg, eller der opstår en anden

hindring for at holde ferien, jf. forslagets §§ 12-14, inden fe-

rien kunne være holdt med den relevante frist efter forsla-

gets § 9, stk. 2, vil ferien ikke blive anset for holdt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

hvis lønmodtageren bliver syg under ferien, eller om løn-

modtageren kun har optjent delvis ferie og derfor kun kan

pålægges at bære risikoen for et forholdsmæssigt færre antal

sygedage. Dette er ikke tilfældet i en ferieordning, hvor fe-

rien optjenes og afholdes i samme ferieår. Arbejdsgiveren

kan derfor ikke på forhånd vide, om lønmodtageren optjener

fuld ferie i det aktuelle ferieår. Reglerne skal derfor tilpasses

en ny ferieordning, hvor optjening og afholdelse sker

samtidig.

Ud fra en formodning om, at lønmodtageren er ansat i he-

le ferieåret, foreslås det, at lønmodtageren først har ret til er-

statningsferie efter 5 dages sygdom under ferien. Hvis løn-

modtageren fratræder eller tiltræder i løbet af ferieåret og

derfor ikke optjener 25 dages betalt ferie i ferieåret hos ar-

bejdsgiveren i det aktuelle ferieår, vil det være nødvendigt,

at arbejdsgiveren regulerer antallet af erstatningsdage, som

lønmodtageren er berettiget til. Arbejdsgiveren vil derfor

kunne pålægge de fleste lønmodtagere, uanset aktuel optje-

ning på ferietidspunktet at bære risikoen for de første 5 sy-

gedage for sygdom opstået under ferie.

Omvendt foreslås det, at såvel tidligere ansættelsesforhold

som efterfølgende ansættelsesforhold lades ud af betragtning

i opgørelsen af de 5 sygedage, som lønmodtageren ikke har

ret til at få erstattet. Det vil desuden sikre en mere smidig fe-

rieadministration, da det ikke vil være nødvendigt at indhen-

te oplysninger fra tredjepart. Dette vil være en ændring i for-

hold til de gældende regler, hvor lønmodtagerens optjente

ferie fra en tidligere arbejdsgiver, indgår i opgørelsen af op-

tjente feriedage, ligesom dage fra et tidligere ansættelsesfor-

hold, hvor lønmodtageren selv skal bære risikoen for syg-

dom opstået under ferien, fratrækkes i antallet af dage, som

den aktuelle arbejdsgiver kan pålægge lønmodtageren.

På baggrund heraf foreslås det i

stk. 1,

at er en lønmodta-

ger syg, når ferien begynder, har lønmodtageren ikke pligt

til at begynde ferien. Bestemmelsen indebærer, at hvis en

lønmodtager er syg på tidspunktet for feriens begyndelse, vil

der – uanset sygdommens art og omfang – være tale om en

feriehindring, som medfører, at ferie ikke vil kunne påbe-

gyndes, medmindre lønmodtageren selv ønsker at begynde

ferien. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende

ferielovs § 13, stk. 2. Det vil fortsat ikke have betydning,

om lønmodtageren kan anses for at kunne holde ferien med

et rekreativt udbytte. Det vil alene være afgørende, om løn-

modtageren anses for syg i forhold til at kunne udføre sit ar-

bejde.

Det fremgår af forslagets § 6, stk. 2, 3. pkt., at ferien vil

skulle begynde ved arbejdstids begyndelse første feriedag.

Lønmodtageren vil i overensstemmelse med de regler om

sygemelding, der i øvrigt måtte gælde for ansættelsesforhol-

det, som hidtil skulle sygemelde sig over for arbejdsgiveren.

Det vil normalt betyde, at lønmodtageren sygemelder sig

over for arbejdsgiveren ved arbejdstids begyndelse den førs-

te feriedag. Sygemelder lønmodtageren sig på et senere tids-

punkt, vil det være reglerne for sygdom opstået efter feriens

begyndelse, der finder anvendelse, jf. forslagets § 12, stk.

2-4.

Til § 12

Efter de gældende regler, har en lønmodtager, som er syg,

når ferien begynder, ikke pligt til at begynde ferien, jf. ferie-

lovens § 13, stk. 2.

Efter ferielovens § 13, stk. 3, har en lønmodtager, der har

optjent 25 dages ferie, og som bliver syg under ferien, mod

lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygeda-

ge under ferie i ferieåret. En lønmodtager, der har optjent

mindre end 25 dages ferie, har ret til erstatningsferie efter et

forholdsmæssigt færre antal sygedage. En lønmodtager er

efter de gældende regler således sikret 4 ugers årlig betalt

ferie, som arbejdstidsdirektivet foreskriver. Efter ferielovens

§ 13, stk. 4, opnår lønmodtageren ret til erstatningsferie fra

den dag, hvor lønmodtageren meddeler sygdommen til ar-

bejdsgiveren, medmindre helt særlige omstændigheder gør

sig gældende. Kan erstatningsferie efter stk. 2 og 3 ikke hol-

des i ferieåret på grund af sygdom, holdes ferien i det efter-

følgende ferieår, jf. dog § 38 om feriehindringer, jf. ferielo-

vens § 13, stk. 5. Efter ferielovens § 13, stk. 6, betaler løn-

modtageren den lægelige dokumentation, jf. stk. 3.

Der er fastsat nærmere regler om afholdelse af ferie for en

lønmodtager, der ikke begynder ferien som følge af sygdom

eller arbejdskonflikt, jf. § 13, stk. 2 og 7, ved bekendtgørel-

se nr. 549 af 24. april 2015 om ferie (feriebekendtgørelsen).

Det følger af feriebekendtgørelsens § 12, stk. 1, at en løn-

modtager, der er sygemeldt, når den planlagte ferie begyn-

der, har ret til at holde resten af ferien i forlængelse af sin

raskmelding. Lønmodtageren skal ved sin raskmelding oply-

se, om pågældende vil udnytte denne ret.

Det foreslås i videst muligt omfang at fastholde de gæl-

dende regler om afholdelse af ferie i forbindelse med syg-

dom. En lønmodtager, som bliver syg før ferien, har derfor

fortsat ret til at få hele sin ferie erstattet.

En lønmodtager, som bliver syg under ferien, skal deri-

mod fortsat alene sikres den direktivbeskyttede ferie, som er

på 4 uger, jf. arbejdstidsdirektivets artikel 7. Det betyder, at

lønmodtageren selv skal bære risikoen for op til 5 sygedage

i et ferieår.

Efter de gældende regler er antallet af optjente feriedage

til brug i et aktuelt ferieår kendte på grund af forskydningen

mellem optjeningsår og ferieår. Arbejdsgiveren ved derfor,

om lønmodtageren har optjent fuld ferie og kan pålægge

lønmodtageren at bære risikoen for de første 5 sygedage,

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at en lønmodtager, som bliver

syg under ferien, mod lægelig dokumentation har ret til er-

statningsferie efter i alt 5 sygedage under ferie i samme fe-

rieår.

Hvis en lønmodtager har krav på erstatningsferie, vil løn-

modtageren som hidtil skulle stilles, som om den pågælden-

de ikke har holdt ferien for den del af ferien, som kan erstat-

tes, og ferien anses derfor for optjent i samme periode som

den oprindeligt fastsatte ferie. Erstatningsferien vil skulle

holdes efter lovens almindelige regler med hensyn til blandt

andet varsling.

Det foreslås i

stk. 2. 2. pkt.,

at en lønmodtager, som ikke

har været ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret, har ret til

erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygeda-

ge.

Antallet af erstatningsdage, som lønmodtageren vil have

ret til, skal som noget nyt alene opgøres i forhold til ansæt-

telsens længde hos den pågældende arbejdsgiver i det aktu-

elle ferieår, således at arbejdsgiveren ikke vil skulle indhen-

te oplysninger om optjent ferie fra en tidligere eller senere

arbejdsgiver. I de tilfælde hvor lønmodtageren tiltræder inde

i et ferieår, eller en fratrædelsesdato er endeligt fastlagt inde

i et ferieår, vil arbejdsgiveren skulle foretage beregningen

ud fra disse forhold.

Beregningen vil skulle foretages ved, at arbejdsgiveren

først opgør antallet af feriedage, som lønmodtageren kan op-

tjene hos arbejdsgiveren i det pågældende ferieår. Disse po-

tentielt optjente feriedage vil skulle beregnes ved at gange

antal måneder fra lønmodtagerens ansættelse til ferieårets

udløb med 2,08 feriedage. Hvis lønmodtageren har været

ansat hele ferieåret, vil lønmodtageren potentielt optjene 25

feriedage i det pågældende ferieår.

Når arbejdsgiveren kender antallet af potentielt optjente

feriedage, vil arbejdsgiveren skulle finde frem til hvor man-

ge sygedage, lønmodtageren ikke vil kunne få erstattet med

erstatningsdage. Dette vil skulle beregnes ved at gange den

potentielle ferieoptjening med 1/5 (svarende til antallet af

ferieuger, der kan optjenes, som ikke er omfattet af de EU-

retlige regler). Hvis lønmodtageren således potentielt ville

kunne være ansat hele ferieåret hos arbejdsgiveren, vil løn-

modtageren ikke kunne få erstattet de første 5 feriedage.

Når antallet af sygedage under ferien, der ikke kan erstat-

tes hos arbejdsgiveren i det pågældende ferieår, trækkes fra

antallet af sygedage, som lønmodtageren konkret har haft

under ferien, fås antallet af sygedage, der vil skulle erstattes.

En lønmodtager, der har flere ferieperioder med sygdom i

et ferieår, vil have ret til erstatningsferie for sygdom under

ferie efter sammenlagt 5 sygedage inden for det samme fe-

rieår. Har lønmodtageren således opbrugt 5 sygedage under

en eller flere ferier i ferieåret, vil lønmodtageren have krav

på erstatningsferie fra 1. sygedag, hvis lønmodtageren igen

bliver syg under en ferie i ferieåret.

Eksempel 1:

En lønmodtager bliver ansat den 1. januar og bliver under

sin sommerferie i juli måned syg i 5 dage. Lønmodtageren

kan potentielt optjene (8 måneders ansættelse fra 1. januar

til 31. august x 2,08 feriedage =) 16,6 feriedage. Af disse

kan der ikke gives erstatningsferie for (16,6 potentielt op-

tjente feriedage x 1/5 =) 3,3 feriedage. Det betyder, at der

skal gives erstatningsferie for (5 sygedage – 3,3 feriedage,

der ikke kan erstattes =) 1,7 feriedage.

Hvis lønmodtageren tidligere på året har haft 2 sygedage

under ferie hos samme arbejdsgiver, vil lønmodtageren skul-

le have erstattet (5 aktuelle sygedage – 3,3 feriedage, der ik-

ke kan erstattes + 2 sygedage, der tidligere i ferieåret er

trukket fra efter reglen =) 3,7 feriedage.

Ved fratrædelse i ferieåret vil arbejdsgiveren skulle foreta-

ge en ny opgørelse af antallet af erstatningsdage. Her bereg-

nes først, hvor stor en andel af de potentielt optjente ferieda-

ge, der faktisk ikke vil blive optjent. Det gøres ved at gange

antallet af måneder fra lønmodtagerens fratræden til ferie-

årets udløb med 2,08 feriedage. Dette tal ganges herefter

med 1/5, hvorefter man får det antal sygedage, som lønmod-

tageren vil skulle have erstattet. Disse dage vil skulle god-

skrives ved opgørelsen af lønmodtagerens tilgodehavende

ferie ved fratræden.

Eksempel 2:

En lønmodtager er ansat ved ferieårets start den 1. septem-

ber og har 5 sygedage under en ferie i december måned i fe-

rieåret. Arbejdsgiveren meddeler i december lønmodtage-

ren, at lønmodtageren ikke har ret til at få de 5 feriedage er-

stattet. Meddelelsen gives på baggrund af en forventning

om, at lønmodtageren løbende vil optjene 25 feriedage i fe-

rieåret. Lønmodtageren fratræder den 31. januar i ferieåret.

Ved fratrædelsen har lønmodtageren optjent (5 x 2,08 =)

10,4 betalte feriedage. Som en følge af det forkortede ansæt-

telsesforhold skal det antal feriedage, som lønmodtageren

ikke kan få erstattet, opgøres forholdsmæssigt i forhold til

ansættelsens længde, svarende til (10,4 feriedage x 1/5 =)

2,1 feriedage, der ikke skal erstattes. Når lønmodtagerens

erstatningsferie opgøres ved fratrædelsen, skal der derfor

kun fratrækkes 2,1 feriedage og ikke de 5 feriedage, der blev

anvendt under sygdom i december. Lønmodtager har derfor

ret til at få erstatningsdage for (5 - 2,1 =) 2,9 feriedage.

Det foreslås i

stk. 2. 3. pkt.,

at feriedage, som en lønmod-

tager ikke har optjent i ferieåret efter § 5, stk. 2 og 5, fradra-

ges i de sygedage, der ikke gives erstatningsferie for efter 1.

og 2. pkt. Baggrunden for bestemmelsen er, at en lønmodta-

ger, som ikke optjener ret til betalt ferie efter § 5, stk. 2 og

5, vil kunne stå i den situation, at lønmodtageren har optjent

et færre antal dage, end der er forudsat efter forslagets § 12,

stk. 2, 1. og 2. pkt., om ret til erstatningsferie for sygdom

under ferie. Som følge af, at lønmodtageren ikke vil kunne

optjene 5 ugers ferie i ferieåret, vil arbejdsgiveren ikke kun-

ne anse op til 5 feriedage som afholdt under sygdommen, da

lønmodtageren ellers ikke ville blive sikret de 4 ugers betalt

ferie, som arbejdstidsdirektivet artikel 7 foreskriver.

Eksempel 3:

En lønmodtager, som ikke får løn under sygdom, er ansat

ved ferieårets start. Han bliver syg to gange i løbet af no-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

vember måned, og får så 5 sammenhængende sygedage

under en ferie i februar måned i ferieåret. Lønmodtageren er

ansat hele ferieåret, så han vil som udgangspunkt ikke kunne

få erstattet de første 5 feriedage. I de 5 feriedage skal dog

fradrages de feriedage, som lønmodtageren ikke har optjent

i ferieåret på grund af sygdom, dvs. de to 1. sygedage i no-

vember og den 1. sygedag i februar. Fradraget i optjeningen

vil skulle beregnes efter reglen i forslagets § 5, stk. 1.

I november optjente lønmodtageren således (0,07 x (30-2

dage) =) 1,96 feriedage, og i februar optjente lønmodtageren

(0,07 x (28-1 dage) =) 1,89 feriedage. Forskellen op til fuld

ferieoptjening er således (2,08 – 1,96 =) 0,12 feriedage i no-

vember og (2,08 – 1,89 =) 0,19 feriedage i februar.

Arbejdsgiveren vil derfor højst kunne lade være med at er-

statte (5 – (0,12 + 0,19) =) 4,69 feriedage, som afrundes til

én decimal, dvs. 4,7 feriedage.

Hvis lønmodtagerens anden sygdomsperiode i stedet hav-

de ligget i marts, ville lønmodtageren have optjent fuld fe-

rie, selvom der var en enkelt sygedag. Lønmodtageren ville

således optjene (0,07 x (31-1 dage) =) 2,1 feriedage. Dette

er mere end de 2,08 feriedage, som man højst kan optjene

pr. måned efter forslagets § 5, stk. 1, 2. pkt., så her ville ar-

bejdsgiveren kunne lade være med at erstatte (5 – (0,12 + 0)

=) 4,88 feriedage, som afrundes til én decimal, dvs. 4,9 fe-

riedage.

Lønmodtageren vil som nævnt skulle stilles som om den

pågældende ikke er på ferie de pågældende dage, hvor løn-

modtageren er syg. Når lønmodtageren vil have krav på er-

statningsferie og fortsat er syg, vil lønmodtageren således

have krav på samme aflønning, som hvis lønmodtageren var

syg på en arbejdsdag. Lønmodtageren vil tilsvarende have

krav på sygedagpenge efter sygedagpengeloven, i det om-

fang lønmodtageren opfylder betingelserne herfor.

Det foreslås i

stk. 3,

at lønmodtageren betaler for den læ-

gelige dokumentation, jf. stk. 2.

Som nævnt vil en lønmodtager, for at få ret til erstatnings-

ferie efter stk. 2, skulle dokumentere sygdommen over for

arbejdsgiveren. Der vil skulle foreligge lægelig dokumenta-

tion fra 1. sygedag. Det vil også gælde for den lønmodtager,

der i egen interesse vil sikre sin ret til erstatningsferie på et

senere tidspunkt.

Lægelig dokumentation vil – som det også er tilfældet ef-

ter de gældende regler – kunne være friattester eller anden

betryggende lægelig dokumentation for sygdommen, som

f.eks. journaludskrift fra sygehus eller lignende. Såfremt

lønmodtageren opholder sig i udlandet, vil lønmodtageren

kunne få en erklæring fra en læge i udlandet, der som mini-

mum skal indeholde tilsvarende betryggende dokumentation

for sygdommen.

Det bemærkes, at arbejdsgiveren vil kunne undlade at stil-

le krav om lægedokumentation for ret til erstatningsferie, da

arbejdsgiveren altid vil kunne stille lønmodtageren bedre,

end loven foreskriver.

stk. 4

foreslås, at ved opgørelsen af erstatningsferie efter

stk. 1 og 2 ses bort fra sygedage forud for den dag, hvor løn-

modtageren giver arbejdsgiveren meddelelse om sygdom-

men, medmindre manglende meddelelse ikke kan bebrejdes

lønmodtageren.

Meddelelsen vil som hidtil skulle ske efter de regler, som i

øvrigt gælder for sygemelding i ansættelsesforholdet, hvil-

ket normalt vil sige ved arbejdstids begyndelse den 1. syge-

dag. Det betyder, at en lønmodtager, som bliver syg under

sin ferie, vil skulle give arbejdsgiveren besked om sygdom-

men, også selvom lønmodtageren opholder sig i udlandet.

Meddeler lønmodtageren ikke sygdommen på 1. dagen,

vil lønmodtagerens erstatningsferie skulle beregnes fra den

dag, hvor besked om sygemelding gives til arbejdsgiveren.

Hvis virksomheden holder kollektivt ferielukket, vil løn-

modtageren skulle sørge for at sikre sig dokumentation for

sygemeldingen, herunder hvornår sygemeldingen er sket.

Der vil dog kunne forekomme helt særlige omstændigheder,

som gør, at lønmodtageren ikke er i stand til at melde syg-

dommen til arbejdsgiveren på sygdommens 1. dag. Der vil

f.eks. kunne være situationer, hvor lønmodtageren kommer

ud for en ulykke, svær tilskadekomst eller lignende, og der-

for er ude af stand til at melde sygdommen til arbejdsgive-

ren. Her vil lønmodtagerens ret til erstatningsferie skulle ses

i forhold til sygdommens eller ulykkens indtræden.

stk. 5

foreslås, at en lønmodtager omfattet af stk. 1 eller

2, som bliver rask før den planlagte ferieperiode er ovre, har

ret til i forlængelse af sin raskmelding at holde den resteren-

de del af den planlagte ferieperiode, såfremt lønmodtageren

ved sin raskmelding giver besked herom. En lønmodtager,

der er sygemeldt, når den planlagte ferie begynder, eller en

lønmodtager, der bliver syg under ferien, vil som hidtil have

ret til at holde resten af den pågældende ferie i forlængelse

af sin raskmelding. Lønmodtageren vil ved sin raskmelding

skulle oplyse, om lønmodtageren vil udnytte denne ret.

Hvis lønmodtageren ikke ønsker at holde resten af ferien i

forlængelse af sin raskmelding, vil lønmodtageren skulle

møde på arbejde igen. Dette vil gælde, selvom lønmodtage-

ren bliver rask inden for den periode, hvor lønmodtageren

skulle have holdt sin ferie.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 13

Efter den gældende ferielovs § 13, stk. 7, kan en lønmod-

tager, der deltager i en strejke eller lockout, når ferien be-

gynder, ikke begynde ferien.

Der er fastsat nærmere regler om afholdelse af ferie for en

lønmodtager, der ikke begynder ferien som følge af sygdom

eller arbejdskonflikt, jf. § 13, stk. 2 og 7, ved bekendtgørel-

se nr. 549 af 24. april 2015 om ferie (feriebekendtgørelsen).

Efter feriebekendtgørelsens § 13, stk. 1, skal en arbejdsgiver

fastsætte ny ferie, hvis en lønmodtager ikke kan begynde sin

planlagte ferie på grund af lovlig strejke eller lockout. Ar-

bejdsgiveren skal fastsætte ny ferie, når konflikten er ophørt.

Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at en arbejds-

giver skal fastsætte ferien med et varsel på mindst 1 måned

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

for hovedferie og 14 dage for øvrig ferie. Derudover kan

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter forhand-

ling med de pågældende parter tillade hovedferien holdt

uden for ferieperioden, hvis ferien ikke kan holdes uden væ-

sentlig ulempe inden ferieperiodens udløb, jf. feriebekendt-

gørelsens § 13, stk. 3, og tillade, at en lønmodtager holder

hovedferien i 2 sammenhængende perioder, hvoraf den ene

periode skal udgøre mindst 2/3 af hovedferien, jf. feriebe-

kendtgørelsens § 13, stk. 4. Lønmodtageren kan holde ferie i

de to perioder uafhængigt af hinanden i eller uden for ferie-

perioden. Bestemmelsens stk. 1-4 kan fraviges ved kollektiv

overenskomst, jf. feriebekendtgørelsens § 13, stk. 5.

Det foreslås, at lønmodtageren, som ikke arbejder som

følge af strejke eller lockout, fortsat ikke kan begynde fe-

rien. Baggrunden herfor er, at arbejdsmarkedets parter ikke

må kunne bruge feriebetalingen som et våben i arbejdskam-

pen.

Det foreslås i

1. pkt.,

at deltager en lønmodtager i en strej-

ke eller lockout, når ferien begynder, kan lønmodtageren ik-

ke begynde ferien. Bestemmelsen indebærer, at en lønmod-

tager ikke vil kunne påbegynde sin ferie, hvis lønmodtage-

ren på feriens begyndelsestidspunkt deltager i en strejke el-

ler lockout. Det vil sige, at ferie kun kan holdes, hvis ferien

er begyndt senest samtidig med, at en arbejdskonflikt be-

gynder. Efter den foreslåede § 6, stk. 2, vil ferien blive anset

for at begynde ved arbejdstids begyndelse den første ferie-

dag.

Det foreslås i

2. pkt.,

at arbejdsgiveren skal fastsætte ny

ferie, når konflikten er ophørt, med et varsel på mindst 1

måned for hovedferie og 14 dage for øvrig ferie. Arbejdsgi-

veren vil således, når konflikten er ophørt, på ny skulle fast-

sætte ferien. Det vil være hele den sammenhængende ferie,

der annulleres, og som skal fastsættes på ny. Det gælder,

uanset om konflikten kun har varet f.eks. en uge af den plan-

lagte ferie. Den foreslåede bestemmelse er samtidig en fra-

vigelse af de almindelige varslingsregler efter forslagets § 9,

stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 14

Efter den gældende ferielovs § 12, stk. 3, kan ferie ikke

holdes på det ugentlige fridøgn, på søgnehelligdage, over-

enskomstmæssigt eller sædvanemæssigt fastsatte fridage el-

ler erstatningsdage herfor, eller hvis lønmodtageren er af-

skåret fra at holde ferie, jf. ferielovens § 38 om feriehindrin-

ger. Det følger af ferielovens § 38, at hvis en lønmodtager

på grund af særlige forhold er afskåret fra at holde ferien in-

den ferieperiodens eller ferieårets udløb, udbetales ferie-

godtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg til lønmodtage-

ren. Efter ferielovens § 41, stk. 1, fastsætter direktøren for

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering regler om,

hvornår en lønmodtager på grund af særlige forhold er af-

skåret fra at holde ferie, jf. ferielovens § 38.

Der er fastsat nærmere regler herom ved bekendtgørelse

nr. 549 af 24. april 2015 om ferie (feriebekendtgørelsen).

Efter feriebekendtgørelsens § 17, stk. 1, er særlige forhold

efter ferielovens § 38:

egen sygdom,

barselorlov, jf. dog stk. 2,

orlov til adoption, jf. dog stk. 2,

ophold i udlandet, forudsat at pågældende er i et an-

sættelsesforhold, som ikke er omfattet af ferieloven,

overgang til selvstændigt erhverv,

overgang til arbejde i hjemmet,

valg til borgmester, udnævnelse til minister eller lig-

nende tillidshverv,

indsættelse i en af kriminalforsorgens institutioner el-

ler tilsvarende udenlandsk institution,

tvangsanbringelse,

10) lovligt varslede og afsluttede konflikter,

11) aftjening af værnepligt,

12) tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår,

13) udsendelse af forsvaret for at deltage i konfliktfore-

byggende, fredsbevarende, fredsskabende eller huma-

nitære opgaver, når opgaven hviler på et mandat fra

Folketinget,

14) manglende midler til at holde ferie på grund af en op-

stået tvist i ferieåret mellem lønmodtageren og ar-

bejdsgiveren om et krav på feriepenge,

15) pasning af nærtstående syge eller døende, hvor løn-

modtageren i en kortere tidsbegrænset periode er til-

kendt tabt arbejdsfortjeneste, løn eller vederlag efter

serviceloven, eller

16) orlov fra et ansættelsesforhold til pasning af nærtstå-

ende syge eller døende.

Det følger endvidere af feriebekendtgørelsens § 17, stk. 2,

at barselsorlov og orlov til adoption ikke er en feriehindring

i forhold til øvrig ferie, hvis lønmodtageren har genoptaget

arbejdet på nedsat tid med eller uden forlængelse af orloven,

og arbejdet er genoptaget på en sådan måde, at der arbejdes i

hele dage, og at øvrig ferie kan holdes som enkeltdage.

Det foreslås, at arbejdsgiveren fortsat ikke skal kunne pla-

cere ferie i en periode, hvor lønmodtageren på grund af sær-

lige forhold er afskåret fra at holde ferie. Det foreslås endvi-

dere, at loven fortsat skal indeholde en bemyndigelsesbe-

stemmelse til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte reg-

ler om, hvornår en lønmodtager kan anses for at være afskå-

ret fra at holde ferie.

Det foreslås i

stk. 1,

at en lønmodtager har ikke pligt til at

holde ferie i en periode, hvor lønmodtageren på grund af an-

dre særlige forhold end nævnt i §§ 12 og 13 er afskåret fra at

holde ferie. Bestemmelsen indebærer, at en lønmodtager ik-

ke vil have pligt til at begynde ferien, hvis lønmodtageren

har en anden feriehindring end sygdom eller deltagelse i

strejke eller lockout. Det betyder, at arbejdsgiveren, på

samme måde som ved sygdom, kun med lønmodtagerens

samtykke vil kunne placere ferie i perioder, hvor lønmodta-

geren har en anden feriehindring end sygdom eller deltagel-

se i en arbejdskonflikt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor

lønmodtageren er på barsels- eller adoptionsorlov, og det i

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

øvrigt er muligt at udskyde orloven efter barselslovens reg-

ler herom.

Det foreslås endvidere i

stk. 2

at beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om, hvilke særlige forhold der kan

afskære en lønmodtager fra at holde ferie. Bemyndigelsen

svarer til den bemyndigelse, som direktøren for Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering har efter den gældende

ferielovs § 41, stk. 1. som havde til formål sikre en mere en-

kel administration af området.

Det foreslås, at emnet fortsat reguleres ved bekendtgørel-

se, for at opretholde en fleksibel administration med mulig-

hed for ændringer i, hvad der anses for at være feriehindrin-

ger.

Den foreslåede bemyndigelse forventes ikke udmøntet

væsentligt anderledes end den gældende ferielovs § 41, stk.

1, bortset fra eventuelle nødvendige præciseringer.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med

forslagets § 22, hvortil der henvises.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 15

Efter den gældende ferielovs § 8, stk. 1, har en lønmodta-

ger ret til 25 dages ferie om året, uanset om der er optjent ret

til betalt ferie efter § 7. For en lønmodtager, der er omfattet

af § 23 om løn under ferie, og som ikke har optjent ret til

betalt ferie hos arbejdsgiveren efter § 7, fradrages 4,8 pct. af

månedslønnen pr. dag, lønmodtageren holder ferie, jf. ferie-

lovens § 8, stk. 2.

Princippet om, at en lønmodtager har ret til at holde 25 da-

ges ferie om året uanset optjening, vil i en ferieordning, hvor

ferien afholdes i samme år, hvori den optjenes fortsat have

betydning. Dette gælder f.eks., når lønmodtageren ansættes

sent i ferieåret, og lønmodtageren ikke har optjent betalt fe-

rie til at holde hovedferien for. Lønmodtageren sikres her-

ved en ret til at holde en længere ferie sammen med sin fa-

milie. Det er endvidere et bærende princip i den gældende

ferielov, at en lønmodtager har ret til at holde optjent betalt

ferie fra et tidligere ansættelsesforhold hos en ny arbejdsgi-

ver, i det omfang den ikke er afholdt.

Dette princip foreslås videreført uændret. Herved gives

der mulighed for, at lønmodtagere med hyppige jobskift

fortsat kan holde betalt ferie, hvilket også er med til at sikre

jobmobiliteten på det danske arbejdsmarked.

Det foreslås derfor i

1. pkt.,

at en lønmodtager har ret til at

holde 5 ugers ferie i hver ferieafholdelsesperiode, uanset om

der er optjent ret til betalt ferie efter §§ 4 og 5 i ferieåret.

Lønmodtageren vil desuden have ret til at holde 3 ugers

sammenhængende ferie enten i eller uden for hovedferiepe-

rioden i overensstemmelse med forslagets § 8, stk. 2. Den

foreslåede bestemmelse svarer til ferielovens § 8 med de til-

pasninger, der følger af, at ferien optjenes og afholdes side-

løbende.

Den foreslåede bestemmelse giver ikke lønmodtageren ret

til at holde mere ferie for egen regning end de 5 uger, som

lønmodtageren ville have optjent i ferieåret, hvis denne hav-

de været ansat fra ferieårets begyndelse. En lønmodtager,

som f.eks. ansættes den 1. marts og derfor ikke har optjent

betalt ferie fra 1. september til udgangen af februar (seks

måneder), vil således højst have ret til at holde 12,5 ferieda-

ge for egen regning.

Der er som hidtil tale om en ret og ikke en pligt for løn-

modtageren til at holde ikke optjent ferie. En arbejdsgiver

vil således ikke kunne pålægge en lønmodtager at afvikle fe-

rie, som ikke er optjent, jf. dog forslagets § 10, stk. 1, hvor-

efter arbejdsgiveren vil kunne fastsætte ferie for en lønmod-

tager, der ikke har optjent ret til betalt ferie, hvis der er tale

om en ferielukning af virksomheden.

For lønmodtagere, der skifter job, skal reglen ses i sam-

menhæng med forslagets § 26, stk. 3, hvorefter optjent betalt

ferie, der er overført fra tidligere ferieår efter forslagets §§

21 og 22 og ikke er afholdt, vil skulle udbetales ved fratræ-

den. Det følger heraf, at en lønmodtager, der skifter arbejds-

giver i ferieåret vil kunne holde optjent, men endnu ikke af-

holdt ferie fra indeværende ferieår, hos den nye arbejdsgi-

ver.

Derved opnår denne gruppe mulighed for at holde ferie

hos en ny arbejdsgiver med betaling fra den tidligere ar-

bejdsgiver, ligesom efter de gældende regler.

En lønmodtager, som f.eks. skifter arbejdsgiver den 1.

april, vil kunne tage ferie optjent i det indeværende ferieår

(dvs. det ferieår, som startede den 1. september og løber

frem til den 31. august) med til den nye arbejdsgiver, sva-

rende til 7 x 2,08 dage. En lønmodtager, som skifter arbejds-

giver den 1. oktober, vil både kunne tage ferie optjent i det

indeværende ferieår, svarende til 2,08 dage og ferie optjent i

det foregående ferieår (dvs. det ferieår, som sluttede den 31.

august, men hvor ferieafholdelsesperioden først udløber

med udgangen af december måned), svarende til 25 dage,

med sig. Ferie, som lønmodtageren har optjent i forskellige

ferieår, skal afholdes i de respektive ferieafholdelsesperio-

der. Den nye arbejdsgiver vil derimod ikke skulle tåle, at

lønmodtageren kan afholde ferie, som er aftalt overført med

en tidligere arbejdsgiver, jf. forslagets § 26, stk. 3.

Har lønmodtageren mindre end 5 ugers betalt ferie med

sig, vil lønmodtageren have krav på 5 ugers ferie, hvoraf

den ene del betales med ferie optjent hos en tidligere ar-

bejdsgiver og den anden del betales af lønmodtageren selv.

I det omfang lønmodtageren har optjent betalt ferie med

sig fra en tidligere arbejdsgiver, vil den aktuelle arbejdsgi-

ver kunne varsle denne ferie. Det bemærkes, at den nye ar-

bejdsgiver vil kunne afvise, at lønmodtageren i indeværende

ferieafholdelsesperiode kan holde mere end 5 ugers ferie.

Hvis arbejdsgiveren også afslår at overføre ferien til den føl-

gende ferieafholdelsesperiode efter forslagets § 21, vil ferie-

pengene på dette tidspunkt kunne komme til udbetaling.

Det foreslås i

2. pkt.,

at i det omfang, der ikke er optjent

ret til betalt ferie, afholder lønmodtageren ferien uden beta-

ling, jf. dog § 7 og § 10, stk. 3. Den foreslåede bestemmelse

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

er en præcisering af, at en lønmodtager som hidtil må holde

ferien for egen regning. Har en arbejdsgiver og en lønmod-

tager efter forslagets § 7 aftalt, at lønmodtageren kan afhol-

de betalt ferie på et tidspunkt, hvor den endnu ikke er op-

tjent, vil lønmodtageren dog have krav på betaling. Tilsva-

rende vil gælde, hvis en virksomhed efter forslagets § 10,

stk. 3, har pligt til at give betalt ferie på forskud under en

virksomhedslukning.

3. pkt..

foreslås det, at afholder en lønmodtager omfattet

af § 16, stk. 1, ferie uden betaling fra arbejdsgiveren, fradra-

ges 4,8 pct. af månedslønnen for hver feriedag.

Lønmodtageren vil ikke have krav på løn for de dage, som

lønmodtageren holder ferie på, uden betaling fra arbejdsgi-

veren, jf. dog forslagets § 7 og § 10, stk. 3. Arbejdsgiveren

vil således for hver feriedag kunne fratrække 4,8 pct. af må-

nedslønnen for lønmodtagere med ret til løn under ferie. For

så vidt angår lønmodtagere med ret til feriegodtgørelse, vil

lønmodtageren ikke have krav på løn for den pågældende

feriedag, hvorfor det ikke er nødvendigt at foretage fradrag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 16

Det følger af den gældende ferielovs § 23, stk. 1, at en

lønmodtager, der er antaget månedsvis eller for længere tid,

og som har ret til fuld løn på søgnehelligdage og sygedage,

får løn under ferie. Efter ferielovens § 23, stk. 2, 4. pkt., får

lønmodtageren endvidere et ferietillæg på 1 pct. af lønnen i

optjeningsåret, jf. § 26, stk. 1.

En lønmodtager, der ikke er omfattet af § 23, får ferie-

godtgørelse med 12,5 pct. af lønnen i optjeningsåret, jf. fe-

rielovens § 24.

Herudover kan en lønmodtager efter ferielovens § 23, stk.

5, før optjeningsårets begyndelse kræve feriegodtgørelse

med 12 pct. af lønnen i optjeningsåret i stedet for løn under

ferie og ferietillæg, jf. § 26.

Efter ferielovens § 23, stk. 6, får en lønmodtager, der fra-

træder, feriegodtgørelse, for det løbende optjeningsår og for

den del af de tidligere optjeningsår, som lønmodtageren ikke

har holdt ferie for endnu.

Det foreslås, at der fortsat skal være to former for feriebe-

taling. En lønmodtager vil enten have ret til løn under ferien

og et ferietillæg eller have ret til feriegodtgørelse. Der er

med forslaget ikke tilsigtet en ændring af anvendelsesområ-

det for de to betalingsformer. De lønmodtagere, som efter de

gældende regler har ret til løn under ferie, vil fortsat have ret

til løn under ferie og de lønmodtagere, som efter de gælden-

de regler har ret til feriegodtgørelse, vil fortsat have ret til

feriegodtgørelse.

Princippet om, at feriegodtgørelse og ferietillæg beregnes

på baggrund af lønnen i et forudgående optjeningsår, kan ik-

ke opretholdes i et system med samtidighedsferie. På den

baggrund foreslås det, at feriegodtgørelsen optjenes på bag-

grund af lønnen i ferieåret.

På baggrund heraf foreslås det i

stk. 1,

at en lønmodtager,

som er antaget månedsvis eller for længere tid, og som har

ret til fuld løn på søgnehelligdage og sygedage, får løn

under ferie samt et ferietillæg på 1 pct. af lønnen, jf. §§ 17

og 18.

Der er således ikke ændret på den lønmodtagergruppe,

som vil have ret til løn under ferie og ferietillæg. Det vil så-

ledes fortsat være uden betydning, om lønnen udbetales som

time-, uge-, 14-dages- eller månedsløn.

Retten til løn under ferie knytter sig historisk primært til

funktionæransættelser, men omfatter også andre ansættelser.

For at have ret til løn under ferie vil lønmodtageren skulle

opfylde de samme tre betingelser som hidtil. Lønmodtage-

ren skal således have ret til fuld løn under sygdom og ret til

fuld løn på søgnehelligdage. Desuden skal lønmodtageren

være antaget månedsvis eller for længere tid. At en lønmod-

tager er antaget månedsvist eller for længere tid skal fortsat

forstås i overensstemmelse med funktionærlovens regler om

opsigelsesvarsel. Lønmodtageren vil altså mindst skulle ha-

ve ret til en måneds opsigelsesvarsel dog med den undtagel-

se, at lønmodtagere, der efter funktionærlovens § 2, stk. 5,

er ansat på prøve, også er omfattet af den foreslåede bestem-

melse. Det foreslås endvidere, at lønmodtageren vil have ret

til et ferietillæg på 1 pct.

stk. 2

foreslås, at en lønmodtager, som ikke er omfattet

af stk. 1, får feriegodtgørelse på 12,5 pct. af lønnen, jf. § 19.

Bestemmelsen indebærer, at en lønmodtager, der ikke har

ret til løn under ferie, vil få feriegodtgørelse med 12,5 pct. af

lønnen. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af

ferielovens § 24.

Det foreslås i

stk. 3,

at en lønmodtager før ferieårets be-

gyndelse i stedet for løn og ferietillæg vil kunne kræve ferie-

betaling i form af feriegodtgørelse beregnet efter § 19 med

12 pct. af lønnen i ferieåret. Dette er en videreførelse af fe-

rielovens § 23, stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse har især betydning for løn-

modtagere med ret til løn under ferie, der får udbetalt lønan-

dele, som ikke indgår i beregningsgrundlaget for løn under

ferien, men som indgår i beregningsgrundlaget for feriegodt-

gørelse. Dette kunne f.eks. være overarbejdsbetaling, en-

gangsvederlag og bonus. Alle provisionslønnede vil endvi-

dere fremover kunne vælge feriegodtgørelse frem for løn

under ferie, da provisionslønnede med ret til feriegodtgørel-

se er eksplicit reguleret i forslagets § 19, stk. 1, 2. pkt., hvor-

til der henvises.

Det bemærkes, at når lønmodtageren fratræder, skal der

som hidtil beregnes feriegodtgørelse med 12,5 pct. efter for-

slagets stk. 4.

Det foreslås i

stk. 4,

at en lønmodtager, der fratræder, får

beregnet feriegodtgørelse efter § 19 for den optjente betalte

ferie, som lønmodtageren ikke har holdt.

Arbejdsgiveren vil således skulle beregne feriegodtgørel-

sen ud fra lønnen i det eller de relevante ferieår og afregne

en forholdsmæssig andel heraf i forhold til den optjente og

afholdte ferie.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 17

Efter den gældende ferielovs § 23, stk. 2, er lønnen under

ferie den sædvanlige og fast påregnelige løn på ferietids-

punktet. Hertil lægges værdien af eventuelle personalegoder,

som lønmodtageren ikke råder over under ferien. En provisi-

onslønnet har under ferien krav på en kompensation for den

provision, der mistes som følge af ferieafholdelsen. Endvi-

dere får lønmodtageren et ferietillæg på 1 pct. af lønnen i

optjeningsåret, jf. ferielovens § 26, stk. 1. EU-Domstolen

har i sin praksis vedrørende arbejdstidsdirektivets artikel 7

fastslået, at feriebetalingen skal svare til arbejdstagerens

normale løn, hvilket omfatter grundlønnen og alle de dele,

som er forbundet med udførelsen af de opgaver, som påhvi-

ler arbejdstageren ifølge hans arbejdskontrakt, og som kom-

penseres med en godtgørelse, der indgår i beregningen af

den samlede løn, samt alle de dele, som vedrører arbejdsta-

gerens personlige og erhvervsmæssige stilling, men ikke lej-

lighedsvise eller accessoriske omkostninger, som indtræder i

forbindelse med arbejdets udførelse. Domstolen har endvi-

dere fastslået, at en arbejdstager har krav på kompensation

for mistet provision som følge af ferieafholdelse. Det følger

endvidere af ferielovens § 23, stk. 3, at hvis lønmodtagerens

gennemsnitlige arbejdstid eller arbejdsomfang på ferietids-

punktet afviger med mere end 20 pct. i forhold til optje-

ningsårets gennemsnitlige arbejdstid eller arbejdsomfang,

reguleres lønnen under ferie forholdsmæssigt (feriedifferen-

ceberegning). EU-Domstolen har herudover i sin praksis

vedrørende arbejdstidsdirektivets artikel 7 fastslået, at denne

er til hinder for, at antallet af årlige betalte feriedage, som en

fuldtidsansat arbejdstager ikke har haft mulighed for at af-

holde i referenceperioden, nedsættes forholdsmæssigt, som

følge af, at arbejdstageren er overgået til deltidsarbejde. Ef-

ter ferielovens § 23, stk. 4, udbetales ferietillæg senest

samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder. Hvis fe-

rietillægget udbetales, før ferien begynder, kan det ikke kræ-

ves tilbagebetalt.

Det foreslås, at løn under ferie som udgangspunkt skal be-

regnes på samme grundlag som hidtil. Med henblik på at

sikre, at reglerne er i overensstemmelse med arbejdstidsdi-

rektivet, foreslås det imidlertid, at den hidtidige feriediffe-

renceberegning – som beskrevet i gældende ret ovenfor – er-

stattes af et princip om, at en lønmodtager, som ændrer ar-

bejdstid eller arbejdsomfang i ferieåret, har ret til løn under

ferien i forhold til den arbejdstid/-omfang, hvori ferien er

optjent.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at løn under ferie, jf. § 16, stk.

1, er den sædvanlige og fast påregnelige løn på ferietids-

punktet.

Lønnen under ferie vil skulle udgøre lønmodtagerens ak-

tuelle, normale vederlag for arbejdsydelsen, som lønmodta-

geren er antaget til fast at udføre. Lønmodtageren vil således

som hidtil have krav på den løn, som lønmodtageren ville

have fået, hvis lønmodtageren havde været på arbejde.

Det vil efter fast praksis f.eks. sige, at arbejdsgiverens bi-

drag til lønmodtagerens pensionsordning vil skulle medreg-

nes, og at forskudttidstillæg, vagttillæg og rådighedstillæg,

som indgår i den normale faste løn, vil skulle medregnes.

Desuden vil personalegoder, der ikke modtages under fe-

rien, skulle medregnes. Værdien af personalegoder beregnes

på baggrund af Skatterådets takster.

Efter fast retspraksis medregnes betaling for overarbejde

derimod ikke, selvom overarbejdet er pligtmæssigt og regel-

mæssigt forekommende, medmindre overarbejdet har et så

regelmæssigt omfang, at det anses for at indgå i den arbejds-

ydelse, som lønmodtageren fast er antaget til at udføre.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at hertil lægges værdien af

eventuelle personalegoder, som lønmodtageren ikke råder

over under ferien.

Det betyder, at har en lønmodtager f.eks. fri kost og logi

som en del af lønnen, og modtager lønmodtageren ikke dette

under ferien, skal værdien af goderne lægges til og indgå i

lønnen under ferien.

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at for provisionsløn har løn-

modtageren under ferien krav på en kompensation for den

provision, der mistes som følge af ferieafholdelsen. Der til-

sigtes ingen ændringer i forhold til den gældende praksis

vedrørende provision. Provisionslønnedes indkomst kan væ-

re beregnet og sammensat på flere måder i et samspil mel-

lem en præstationsløndel og en eventuel fast månedsløn.

Mens nogle provisionslønnede har et enedistrikt, hvis kun-

der de og kun de alene skal servicere og afsætte varer eller

tjenesteydelser til, er der andre, der ikke har noget afgrænset

distrikt, men hvis indtægt delvis indtjenes af kollegerne, idet

pågældende får en del af frugterne af kollegernes indsats

mod, at de ligeledes får del i frugterne af hans/hendes ar-

bejdspræstation. I dette tilfælde tales der om »provision af

indirekte ordrer«. Hvis der under den provisionslønnedes fe-

rie indgår provision af indirekte ordrer eller vedkommende

har kunnet tilrettelægge arbejdet således, at ferieafholdelsen

ikke påvirker størrelsen af den samlede indtægt, vil den på-

gældende blive anset for at holde ferie med løn. Lønmodta-

geren vil dog fortsat have ret til ferietillæg efter § 18 samt

krav på feriegodtgørelse ved fratræden i henhold til § 16,

stk. 4. Hvis aflønningen er sammensat af en fast grundløn

samt en provision, og arbejdsvilkårene indebærer, at provisi-

onsdelen reduceres som følge af ferieafholdelse, vil den på-

gældende være berettiget til under ferieafholdelse at kombi-

nere den faste løn med feriegodtgørelse (12,5 pct.) af provi-

sionen i ferieåret.

Det foreslås i

stk. 2,

at ved ændring af den normale dag-

lige eller ugentlige arbejdstid eller arbejdsomfang, som ar-

bejdsgiveren skal oplyse om i medfør af lov om arbejdsgive-

rens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for

ansættelsesforholdet, har lønmodtageren ret til løn under fe-

rien i forhold til den normale daglige eller ugentlige arbejds-

tid eller arbejdsomfang på optjeningstidspunktet. Lønnen

under ferien vil skulle beregnes, hvis lønmodtagerens nor-

male daglige eller ugentlige arbejdstid eller arbejdsomfang

ændres i løbet af ferieåret. Skifter lønmodtageren arbejdstid

eller arbejdsomfang, vil der skulle oplyses herom i medfør

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

af lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. marts 2010 om arbejds-

giverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene

for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven), da arbejds-

tiden er et væsentligt ansættelsesvilkår og enhver ændring af

arbejdstiden derfor skal meddeles lønmodtageren. Lønmod-

tageren vil dermed have ret til løn under ferien i forhold til

arbejdstiden eller arbejdsomfanget på optjeningstidspunktet.

Der vil således som noget nyt altid skulle ske en feriediffe-

renceberegning, hvis lønmodtageren ændrer arbejdstid eller

arbejdsomfang i løbet af ferieåret.

Efter praksis tages der som udgangspunkt ikke hensyn til

merarbejdstimer ved feriedifferenceberegning, da mer- og

overtidsbetaling ikke indgår i beregningsgrundlaget for fe-

riebetalingen. Princippet om, at der skal tages udgangspunkt

i det timetal, lønmodtageren er ansat til, gælder også, selv-

om lønmodtageren har haft fravær som følge af f.eks. læn-

gere tids sygdom.

Det bemærkes, at i den situation, hvor lønmodtageren får

en lønforhøjelse mellem optjeningen og afholdelsen af fe-

rien, finder den foreslåede bestemmelse ikke anvendelse,

idet lønnen under ferie altid vil skulle beregnes ud fra løn-

modtagerens aktuelle lønniveau på ferietidspunktet.

Eksempel:

Hvis lønmodtageren f.eks. har arbejdet på fuld tid i første

halvdel af ferieåret til 200 kr./time og deltid (25 timer/uge) i

anden halvdel til 300 kr./time, vil lønmodtageren i det første

halvår have krav på løn under ferie svarende til den aktuelle

arbejdstid/-omfang og den aktuelle løn, dvs. fuld tid til 200

kr./time, jf. forslagets stk. 1, mens lønmodtageren i andet

halvår, hvor arbejdstiden er faldet og lønnen pr. time er ste-

get, vil have krav på løn under ferie ud fra arbejdstiden/-om-

fanget på optjeningstidspunktet og den aktuelle løn på ferie-

tidspunktet. Hvis lønmodtageren kun har holdt en uges op-

tjent ferie før ændringen i arbejdstiden og lønnen, vil løn-

modtageren således have krav på at holde den resterende fe-

rie med (2,5 - 1 uge =) 1,5 uge med den aktuelle løn i for-

hold til arbejdstiden/-omfanget i første halvår (dvs. 37

timer/uge á 300 kr. x 1,5 uge = 16.650 kr.) og 2,5 uge med

den aktuelle løn i forhold til arbejdstiden/-omfanget i andet

halvår (dvs. 25 timer/uge á 300 kr. x 2,5 uge = 18.750 kr.).

Der henvises i øvrigt til pkt. 1.3. og pkt. 2.4 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til § 18

Efter den gældende ferielovs § 23, stk. 4, udbetales ferie-

tillægget senest samtidig med, at den dertil svarende ferie

begynder. Hvis ferietillægget udbetales, før ferien begynder,

kan det ikke kræves tilbagebetalt.

Ferietillægget beregnes ligesom feriegodtgørelse, jf. ferie-

lovens § 23, stk. 2, jf. § 26. Efter ferielovens § 26, stk. 1,

beregnes ferietillæg af ethvert indkomstskattepligtigt lønbe-

løb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fra-

drag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under an-

sættelsen. Værdien af personalegoder beregnes på grundlag

af de af Skatterådet fastsatte takster for optjeningsåret. Der

beregnes desuden efter ferielovens § 26, stk. 2, ferietillæg af

lønmodtagerens bidrag til (1) pensionsordninger m.v., der er

omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, (2) arbejds-

markedsbidrag i medfør af lov om arbejdsmarkedsbidrag,

(3) den særlige pensionsopsparing i henhold til kapitel 5 c i

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og (4) medarbej-

derinvesteringsselskaber, jf. ligningslovens § 7 N. Efter fe-

rielovens § 26, stk. 3, anses ferietillæg, som vedrører en løn-

periode hen over et årsskifte, for optjent i det nye år, og efter

ferielovens § 26, stk. 4, skal arbejdsgiveren ikke beregne fe-

rietillæg af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg.

Ferietillægget vil ikke kunne udbetales ved ferieårets start

i et system med samtidighedsferie, da den løn, ferietillægget

skal beregnes på grundlag af, endnu ikke er kendt. Tids-

punktet for ferieårets udløb i et nyt samtidighedssystem vil

endvidere svare til den udbetaling ved ferieårets start, som

mange arbejdsgivere benytter sig af ved administrationen af

de gældende regler med forskudt ferieafholdelse.

Det foreslås på dette grundlag at basere udbetalingsregler-

ne på, at udbetalingen som udgangspunkt skal ske tidligst

muligt, men at det også fortsat skal være muligt at foretage

udbetalingen i takt med, at ferien holdes.

Det foreslås i

1. pkt.,

at ferietillæg, jf. § 16, stk. 1, bereg-

nes som feriegodtgørelse efter § 19. Bestemmelsen indebæ-

rer, at ferietillægget som hidtil vil skulle beregnes som ferie-

godtgørelse. Feriegodtgørelse beregnes af indkomstskatte-

pligtige lønbeløb, hvilket vil sige vederlag, som udspringer

af arbejdsforholdet, og som lønmodtageren har et retligt

krav på. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 19

om feriegodtgørelse.

Det foreslås endvidere i

2. pkt.,

at ferietillæg udbetales en-

ten samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder, eller

ferietillægget for perioden fra 1. september til 31. maj udbe-

tales sammen med lønnen for maj måned, mens ferietillæg-

get for den resterende del af ferieåret udbetales sammen

med lønnen for august måned. Forslaget vil således give ar-

bejdsgiveren valget mellem to forskellige udbetalingsprofi-

ler.

Den første mulighed vil være at udbetale ferietillægget

samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder. Dette

vil indebære, at arbejdsgiveren, hver gang lønmodtageren

går på ferie, skal opgøre det optjente ferietillæg og udbetale

den andel, der svarer til den planlagte ferie.

Den anden mulighed vil være at udbetale ferietillægget ad

to omgange, hvor ferietillægget for perioden fra 1. septem-

ber til 31. maj udbetales sammen med lønnen for maj må-

ned, mens ferietillægget for den resterende del af ferieåret

udbetales sammen med lønnen for august måned. Denne

model vil være lettere for arbejdsgiveren at administrere og

samtidig sikre, at lønmodtageren fortsat modtager en større

sum penge, før de fleste holder sommerferie.

Det foreslås i

3. pkt.,

at er ferietillæg udbetalt, kan det ik-

ke kræves tilbagebetalt, jf. dog § 7, stk. 1, 2. pkt. Bestem-

melsen indebærer, at arbejdsgiveren – uanset hvilken udbe-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

talingsmodel, der måtte være valgt – fortsat ikke vil kunne

kræve ferietillægget tilbagebetalt fra lønmodtageren, når det

først er udbetalt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 19

Efter den gældende ferielovs § 26, stk. 1, beregner ar-

bejdsgiveren feriegodtgørelse af ethvert indkomstskatteplig-

tigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrøm-

mes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde

under ansættelsen. Værdien af personalegoder beregnes på

grundlag af de af Skatterådet fastsatte takster for optjenings-

året. Arbejdsgiveren beregner desuden efter ferielovens §

26, stk. 2, feriegodtgørelse af lønmodtagerens bidrag til (1)

pensionsordninger m.v., der er omfattet af afsnit I i pen-

sionsbeskatningsloven, (2) arbejdsmarkedsbidrag i medfør

af lov om arbejdsmarkedsbidrag, (3) den særlige pensions-

opsparing i henhold til kapitel 5 c i lov om Arbejdsmarke-

dets Tillægspension og (4) medarbejderinvesteringsselska-

ber, jf. ligningslovens § 7 N. Efter ferielovens § 26, stk. 3,

anses feriegodtgørelse, som vedrører en lønperiode hen over

et årsskifte, for optjent i det nye år, og efter ferielovens § 26,

stk. 4, skal arbejdsgiveren ikke beregne feriegodtgørelse af

feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg.

Feriegodtgørelse udbetales efter ferielovens § 29, stk. 1,

senest samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder.

Det foreslås at videreføre de eksisterende regler om, hvil-

ke beløb der danner grundlaget for at beregne feriegodtgø-

relse og ferietillæg. For at undgå tvivl er det dog nødvendigt

at præcisere, at der ikke skal beregnes feriegodtgørelse af

personalegoder, som lønmodtageren råder over under ferien.

I forbindelse med ændringen til et samtidighedssystem vil

det af administrative årsager være nødvendigt, at feriegodt-

gørelse udbetales som en forholdsmæssig andel af den på fe-

rietidspunktet opsparede feriegodtgørelse. Herved udlignes

de forskelle, der måtte være i lønudbetalingen i løbet af fe-

rieåret, herunder særligt i forhold til ferie optjent i perioder,

hvor lønmodtageren ikke optjener feriegodtgørelse. Derved

opnås en udbetaling, som så vidt muligt svarer til udbetalin-

gen af feriegodtgørelse i den gældende ferieordning.

På baggrund heraf foreslås det i

stk. 1, 1. pkt.,

at feriegodt-

gørelse, jf. § 16, stk. 2, beregnes af ethvert indkomstskatte-

pligtigt lønbeløb samt værdien af eventuelle personalegoder,

som lønmodtageren ikke råder over under ferien, og som der

ikke indrømmes fradrag for i indtægten, og som er vederlag

for arbejde under ansættelsen. Bestemmelsen indebærer, at

der fortsat vil skulle beregnes feriegodtgørelse af indkomst-

skattepligtige lønbeløb, hvilket vil sige vederlag, som ud-

springer af arbejdsforholdet, og som lønmodtageren har et

retligt krav på.

Der vil alene skulle ydes feriegodtgørelse af reelt skatte-

pligtige indtægter. Vederlaget vil skulle omfatte udbetalin-

ger under ansættelsen og vil således ikke omfatte f.eks. fra-

trædelsesgodtgørelse og konkurrenceklausultillæg, som først

udbetales efter ansættelsesforholdets afslutning. I den for-

bindelse bemærkes, at de EU-retlige krav til feriebetaling

må anses for opfyldt, selv om arbejdsgivers pensionsbidrag

ikke indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelsen, ef-

tersom arbejdsgivers pensionsbidrag har en anden karakter

end de lønelementer, der efter EU-Domstolens praksis udgør

en del af den "normale løn".

Det kan endvidere være aftalt ved overenskomst, at der

udbetales søgnehelligdagsgodtgørelse til timelønnede på

søgnehelligdage, hvor de ikke kan arbejde, men har fri. Det

beror på en konkret vurdering af den enkelte overenskomsts

nærmere samlede aftale om søgnehelligdagsgodtgørelse,

hvorvidt denne betaling kan anses som en del af arbejdsta-

gerens normale løn i arbejdstidsdirektivets artikel 7’s for-

stand. Hvis søgnehelligdagsgodtgørelsen er at anse som en

supplerende feriebetaling, indgår den ikke som en del af ar-

bejdstagerens normale løn og skal dermed ikke indregnes i

den betaling, arbejdstageren har krav på under ferie efter ar-

bejdstidsdirektivets artikel 7. Hvis søgnehelligdagsgodtgø-

relsen derimod er at anse som en indkomstudjævning, kan

betalingen på baggrund af EU-Domstolens praksis være en

del af arbejdstagerens normale løn, som arbejdstageren skal

have under ferie.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at for provisionsløn har løn-

modtageren under ferien alene krav på feriegodtgørelse af

provision svarende til den indtægt, der mistes som følge af

ferieafholdelsen. Den foreslåede bestemmelse er en kodifi-

cering af den gældende retstilstand på området.

Det følger heraf, at hvis aflønningen er sammensat af en

fast grundløn samt en provision, og arbejdsvilkårene inde-

bærer, at provisionsdelen reduceres som følge af ferieafhol-

delse, vil den pågældende være berettiget til feriegodtgørel-

se svarende til den indtægt, som mistes under ferieafholdel-

sen. Det bemærkes, at feriegodtgørelsen ikke beregnes som

en fast procent af et beløb, men derimod som et indtægtstab.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 17, stk. 1.

Der vil endvidere som hidtil skulle beregnes feriegodtgø-

relse af værdien af personalegoder. Udtrykket personalego-

der omfatter naturalydelser, og det skal opfattes i overens-

stemmelse med ligningslovens og skattekontrollovens defi-

nition af begrebet. Det præciseres desuden, at der ikke skal

beregnes feriegodtgørelse af personalegoder, som lønmodta-

geren råder over under ferien. Værdien af personalegoder

beregnes på baggrund af Skatterådets takster.

Det foreslås i

stk. 2,

at arbejdsgiveren desuden beregner

feriegodtgørelse af lønmodtagerens bidrag til pensionsord-

ninger m.v., der er omfattet af afsnit I i pensionsbeskat-

ningsloven, arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmar-

kedsbidrag og medarbejderinvesteringsselskaber, jf. lig-

ningslovens § 7 N.

Bestemmelsen indebærer, at visse beløb, som ikke er ind-

komstskattepligtige for lønmodtageren, fortsat vil skulle

indgå i beregningen af feriegodtgørelse og ferietillæg. Dette

omfatter lønmodtagerens bidrag til (1) pensionsordninger

m.v., der er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven,

(2) arbejdsmarkedsbidrag i medfør af lov om arbejdsmar-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

kedsbidrag og (3) medarbejderinvesteringsselskaber, jf. lig-

ningslovens § 7 N.

Bestemmelsen svarer til den gældende ferielovs § 26, stk.

2. Dog udelades den gældende ferielovs § 26, stk. 2, nr. 3,

om den særlige pensionsopsparing i henhold til kapitel 5 c i

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette skyldes, at

bestemmelserne om bidrag til ordningen blev ophævet ved

lov nr. 599 af 14. juni 2011 om ændring af lov om Arbejds-

markedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtids-

fond og forskellige skattelove (Udvidelse af ATP’s og LD’s

investeringsmuligheder og ophævelse af en række SP-regler

m.v.).

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

vil feriegodtgø-

relse, som vedrører en lønperiode hen over to ferieår, anses

for optjent i det nye ferieår. Den foreslåede bestemmelse er

særligt relevant for lønmodtagere, som er uge- eller 14-dag-

eslønnede, idet disse lønmodtagere kan opleve, at den sidste

del af august og den første del af september falder i samme

lønperiode. I disse tilfælde vil den betalte ferie, der er op-

tjent i perioden, skulle indgå i ferieopgørelsen for det ferie-

år, der begynder den 1. september.

stk. 4

fastsættes det, at arbejdsgiveren ikke skal beregne

feriegodtgørelse af feriegodtgørelse, løn under ferie eller fe-

rietillæg. Det vil sige, at det beregningsgrundlag, som følger

af forslagets stk. 1 og 2, reduceres med de beløb, som løn-

modtageren har modtaget fra arbejdsgiveren under ferie.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende ferie-

lovs § 26, stk. 3. Feriebetalingen for feriefridage, som løn-

modtageren kan have krav på efter en kollektiv overens-

komst indgår derimod, medmindre andet følger af overens-

komsten.

Feriegodtgørelse vil skulle udbetales med en forholds-

mæssig andel af den på ferietidspunktet opsparede ferie-

godtgørelse, når lønmodtageren ønsker at holde ferie.

Eksempel:

En lønmodtager, som er bagudlønnet, ønsker at holde en

uges ferie i slutningen af december. Lønmodtageren har op-

tjent 8,32 feriedage og i alt 6.000 kr. i feriegodtgørelse pr. 1.

januar, hvor lønperioden, som ferien ligger i, slutter.

Lønmodtageren vil derfor kunne få udbetalt (5/8,3 x 6.000

kr. =) 3.614,46 kr. sammen med lønnen for den periode,

som ferien ligger i.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 20

Efter den gældende ferielovs § 25, stk. 1, optjener en løn-

modtager, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, og som

har fravær på grund af sygdom, sygeferiegodtgørelse fra an-

den sygefraværsdag under hver periode med sygefravær, jf.

dog stk. 3. Det følger af ferielovens § 25, stk. 2, at sygefe-

riegodtgørelsen udgør 12,5 pct. af en løn, der beregnes på

grundlag af lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste 4

uger før fraværet. For en lønmodtager, der har ret til delvis

løn under sygdom, udgør sygeferiegodtgørelsen forskellen

mellem sygeferiegodtgørelsen efter 1. pkt. og feriegodtgø-

relsen af den delvise løn. Efter ferielovens § 25, stk. 3, har

en lønmodtager, som har været ansat i hele optjeningsåret

hos samme arbejdsgiver, uanset stk. 1 ret til sygeferiegodt-

gørelse fra første sygefraværsdag, hvis lønmodtageren har

haft mere end 52 perioder i optjeningsåret med sygefravær.

Har lønmodtageren ikke været ansat i hele optjeningsåret

hos samme arbejdsgiver, optjener lønmodtageren ret til ferie

med sygeferiegodtgørelse fra første sygefraværsdag efter et

forholdsmæssigt færre antal perioder med sygefravær.

Det foreslås i videst muligt omfang at videreføre de eksi-

sterende regler om sygeferiegodtgørelse.

Det foreslås derfor i

§ 20, 1. pkt.,

at sygeferiegodtgørelse,

jf. § 5, stk. 3, udgør 12,5 pct. af en løn, der beregnes på

grundlag af lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste 4

uger før fraværet. De foreslåede bestemmelser om optjening

af ferieretten fremgår af forslagets § 5, stk. 3 og 4.

Det følger heraf, at sygeferiegodtgørelsen pr. dag vil ud-

gøre 12,5 pct. af beregningsgrundlaget, og sygeferiegodtgø-

relsesprocenten vil derfor fortsat svare til feriegodtgørelses-

procenten, jf. forslagets § 19.

Beregningsgrundlaget for sygeferiegodtgørelsesprocenten

vil fortsat være lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste 4

uger før fraværet. Det betyder, at sygeferiegodtgørelsen nor-

malt beregnes på grundlag af den løn, som lønmodtageren

har modtaget for de seneste 4 uger før sygemeldingen.

Eksempel 1:

En lønmodtager arbejder i en 5 dages uge med samme løn

per dag. Lønmodtageren er fraværende på grund af sygdom i

6 arbejdsdage. Lønmodtageren har herefter ret til sygeferie-

godtgørelse for 5 sygefraværsdage, da lønmodtageren ikke

optjener sygeferiegodtgørelse på 1. sygedag. Lønmodtage-

rens løn i de sidste 4 uger er 20.000 kr., svarende til 1.000

kr. om dagen. Lønmodtageren har derfor ret til (12,5 pct. af

5 x 1.000 kr. =) 625 kr. til brug i ferieåret.

Hvis den løn, der blev udbetalt de sidste 4 uger før fravæ-

ret, var usædvanlig, f.eks. på grund af ferieafholdelse eller

udbetaling af et stort akkordoverskud, vil beregningen skulle

ske på grundlag af den sædvanlige løn. Hvis f.eks. lønmod-

tageren i eksemplet ovenfor har holdt ferie i de to første af

de fire uger, som danner grundlag for beregningen, tager be-

regning af sygeferiegodtgørelsen udgangspunkt i lønmodta-

gerens normalløn på 20.000 kr.

Det foreslås i

§ 20, 2. pkt.,

at for en lønmodtager, der har

ret til delvis løn under sygdom, udgør sygeferiegodtgørelsen

forskellen mellem sygeferiegodtgørelsen efter 1. pkt. og fe-

riegodtgørelsen efter § 19 af den delvise løn. Bestemmelsen

indebærer, at har lønmodtageren ifølge aftale eller kollektiv

overenskomst ret til delvis løn under sygdom, vil lønmodta-

geren optjene feriegodtgørelse af den løn, som lønmodtage-

ren får under sygdom. Arbejdsgiveren skal derfor betale sy-

geferiegodtgørelse af forskellen mellem den almindelige fe-

riegodtgørelse og den fulde sygeferiegodtgørelse. Det be-

mærkes, at en lønmodtager, som har ret til delvis løn under

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

sygdom, ikke har krav på supplerende sygeferiegodtgørelse

fra første sygefraværsdag, men først fra 2. fraværsdag.

Eksempel 2:

En lønmodtager har sygefravær i 2 uger (10 arbejdsdage).

Lønmodtageren har ret til halv løn under sygdom. Lønmod-

tageren har i de sidste 4 uger før sygefraværet en sædvanlig

løn på 20.000 kr., svarende til 1.000 kr. per dag.

Sygeferiegodtgørelse uden fradrag for feriegodtgørelse vil

herefter udgøre (12,5 pct. af 1.000 kr. pr. dag =) 125 kr. pr.

dag. Feriegodtgørelsen for den delvise løn pr. dag udgør

(12,5 pct. af halvdelen af 1.000 kr. pr. dag =) 62,50 kr. pr.

dag. Lønmodtageren skal således have 62,50 kr. i feriegodt-

gørelse pr. sygedag og (125 kr. - 62,50 kr. =) 62,50 kr. i sy-

geferiegodtgørelse for hver sygedag efter 1. sygedag. Det gi-

ver i alt 625 kr. i feriegodtgørelse og 562,50 kr. i sygeferie-

godtgørelse til brug i ferieåret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 21

Efter den gældende ferielovs § 19, stk. 1, kan en lønmod-

tager og en arbejdsgiver aftale, at optjent ferie ud over 20

dage kan overføres til det følgende ferieår, medmindre andet

følger af kollektiv overenskomst. Lønmodtageren og ar-

bejdsgiveren skal skriftligt indgå aftale efter stk. 1 inden den

30. september efter ferieårets udløb, jf. ferielovens § 19, stk.

2. Hvis der er optjent feriegodtgørelse for den overførte fe-

rie, skal arbejdsgiveren inden den 30. september efter ferie-

årets udløb skriftligt meddele den, der skal udbetale ferie-

godtgørelsen, at ferien overføres, jf. ferielovens § 19, stk. 3.

Det følger dog af ferielovens § 19, stk. 4, at hvis en løn-

modtager, der har overført ferie, fratræder, inden ferien er

holdt, bortfalder retten til efter fratrædelsen at holde mere

end 25 dages ferie i ét ferieår. Feriegodtgørelse for feriedage

ud over 25 udbetales efter reglerne i § 30, stk. 4. Efter ferie-

lovens § 30, stk. 4, udbetales feriegodtgørelsen for feriedage

ud over 25 i forbindelse med fratræden af arbejdsgiveren,

FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer fe-

riegodtgørelsen, hvis lønmodtageren fratræder, inden over-

ført ferie efter § 19 eller ferie efter § 40 er holdt.

Efter ferielovens § 18, 2. pkt., skal overført ferie efter § 19

holdes forud for anden ferie.

Forslaget bygger på så vidt muligt at bevare den fleksibili-

tet i forbindelse med ferieafholdelsen, som den eksisterende

mulighed for at overføre optjent betalt ferie fra et ferieår til

et efterfølgende ferieår giver. Der ændres herudover ikke

ved, at en lønmodtager har ret til at holde 5 ugers ferie i hver

ferieafholdelsesperiode, jf. hertil forslagets § 15. I lyset af

arbejdstidsdirektivets artikel 7 fastholdes dog, at det alene er

optjent ferie ud over 4 uger, der kan aftales overført. Som

følge af den foreslåede § 3, stk. 3, vil det således ikke være

muligt ved overenskomst at aftale, at de 4 ugers direktivbe-

skyttet ferie kan overføres.

Det foreslås derfor i

stk. 1, 1. pkt.,

at en lønmodtager kan

aftale med sin arbejdsgiver, at optjent betalt ferie ud over 4

uger overføres til afholdelse i den følgende ferieafholdelses-

periode. Bestemmelsen indebærer, at en lønmodtager fortsat

vil kunne aftale med sin arbejdsgiver, at optjent betalt ferie

ud over 4 uger overføres fra en ferieafholdelsesperiode til

afholdelse i den følgende ferieafholdelsesperiode.

Det vil ikke være afgørende, hvornår den betalte ferie er

optjent.

Den foreslåede bestemmelse indebærer derfor, at det fort-

sat vil være muligt at akkumulere ferie. En lønmodtager,

som er ansat i hele ferieåret og derfor har optjent 5 ugers be-

talt ferie, vil kunne overføre en uges optjent betalt ferie til

den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. I det andet ferieår

vil lønmodtageren have 6 ugers optjent betalt ferie og vil

kunne overføre 2 ugers optjent betalt ferie til den efterføl-

gende ferieafholdelsesperiode. Ferieåret efter vil lønmodta-

geren have 7 ugers optjent betalt ferie og vil kunne overføre

3 ugers optjent betalt ferie til den efterfølgende ferieafhol-

delsesperiode. Hvis arbejdsgiveren og lønmodtageren er eni-

ge herom, vil der således kunne akkumuleres ferie over en

længere årrække.

Muligheden i den gældende ferielovs § 19, stk. 1, for helt

eller delvist at afskære overførselsmuligheden ved kollektiv

overenskomst vil ikke længere fremgå direkte af bestemmel-

sen, men vil fortsat være tilstede i kraft af den generelle fra-

vigelsesmulighed i forslagets § 3, stk. 3. Der er derfor ikke

tilsigtet nogen ændring i denne retstilstand.

Optjent ferie, som er overført som følge af en feriehin-

dring, jf. forslagets § 22, stk. 1, indgår i modsætning til

overførsel efter denne bestemmelse som noget nyt ikke i op-

gørelsen af de 4 uger, jf. forslagets § 22, stk. 2.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at i givet fald afholdes den

overførte ferie først, jf. dog § 22, stk. 2.

Bestemmelsen indebærer, at den overførte ferie som ud-

gangspunkt vil skulle afholdes først. Overført ferie vil såle-

des som hidtil skulle holdes før den ferie, lønmodtageren

optjener i det følgende ferieår.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en lønmodta-

ger, som fratræder i ferieåret, og som alene har afholdt over-

ført ferie, vil skulle holde den ferie, som er optjent i ferie-

året, hos den nye arbejdsgiver, jf. forslagets § 15. Den nye

arbejdsgiver vil dog kunne afvise, at lønmodtageren i inde-

værende ferieafholdelsesperiode kan holde mere end 25 da-

ges ferie. Dette følger modsætningsvist af forslaget til § 15,

hvoraf fremgår, at en lønmodtager har ret til 5 ugers ferie i

hver ferieafholdelsesperiode. Feriebetalingen for den over-

skydende ferie vil herefter kunne udbetales efter forslagets §

23, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1 og 2, eller § 26, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at feriegodtgørelsen

fortsat vil skulle opgøres ud fra lønforholdene på optjenings-

tidspunktet og dermed lønnen i det ferieår, hvor ferien blev

optjent, i modsætning til løn under ferie, som vil skulle be-

regnes ud fra forholdene på afholdelsestidspunktet.

Den overførte ferie vil i øvrigt som hidtil skulle holdes ef-

ter ferielovens almindelige regler.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås i

stk. 2,

at aftalen om overførsel af optjent be-

talt ferie vil skulle være skriftlig og indgået senest 31. de-

cember efter ferieårets udløb. Det foreslås endvidere, at ar-

bejdsgiveren senest 31. december i ferieafholdelsesperioden

skal meddele FerieKonto eller den, der skal udbetale ferie-

betalingen, at ferien overføres. Det bemærkes, at beskæfti-

gelsesministeren efter § 31, stk. 5, kan fastsættes nærmere

regler om meddelelsen til feriepengeudbetaleren om over-

førsel af ferie. Der henvises til bemærkningerne til § 31, stk.

Det foreslåede krav om skriftlighed er begrundet i hensy-

net til bevissikring i det individuelle ansættelsesforhold og

vil i praksis indebære, at der skal være en skriftlig tilkende-

givelse fra såvel arbejdsgiver som lønmodtager. Dette vil

f.eks. være tilfældet, hvis lønmodtageren registrerer over-

førslen i en digital tidsregistrering, og denne registrering

godkendes af den person, som er bemyndiget til at godkende

lønmodtagerens tidsregistrering. En bekræftet sms eller e-

mail vil tilsvarende opfylde kravet om skriftlighed.

Den foreslåede frist for indgåelse af aftalen mellem ar-

bejdsgiveren og lønmodtageren skyldes, at feriebetalingen

ellers vil kunne blive udbetalt efter forslagets § 24, stk. 1 el-

ler 2, hvis betingelserne ellers er opfyldt. Meddelelse om af-

talen til FerieKonto, eller den, der skal udbetale feriebetalin-

gen, skal endvidere ske af hensyn til, at feriebetalingen el-

lers vil kunne blive afregnet som uhævet feriebetaling efter

forslagets § 34. Begge betingelser er gyldighedsbetingelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 22

Det fremgår af den gældende ferielovs § 38, at hvis en

lønmodtager på grund af særlige forhold er afskåret fra at

holde ferien inden ferieperiodens eller ferieårets udløb, ud-

betales feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg til

lønmodtageren. Efter ferielovens § 40 kan det ved kollektiv

overenskomst aftales, at ferie omfattet af ferielovens § 38 i

stedet holdes i det følgende ferieår, jf. dog ferielovens § 13,

stk. 5. Reglerne i ferielovens § 19, stk. 2-4, og § 30, stk. 4,

finder tilsvarende anvendelse. Efter ferielovens § 13, stk. 5,

holdes erstatningsferie, som en lønmodtager har ret til at

holde på grund af sygdom, og som lønmodtageren ikke har

holdt i ferieåret på grund af sygdom, i det efterfølgende fe-

rieår.

Der er fastsat nærmere regler om, hvornår en lønmodtager

på grund af særlige forhold er afskåret fra at holde ferie, jf.

ferielovens § 38, og om udbetaling af feriegodtgørelse, løn

under ferie eller ferietillæg, der er omfattet af ferielovens §§

36 og 38, ved bekendtgørelse nr. 549 af 24. april 2015 om

ferie (feriebekendtgørelsen). Der er foretaget en nærmere

gennemgang af feriebekendtgørelsens bestemmelser om fe-

riehindringer i bemærkningerne til forslagets §§ 14 og 25,

hvortil der henvises.

Det foreslås i videst muligt omfang at videreføre gælden-

de regler. Det vurderes imidlertid at være bedst stemmende

med arbejdstidsdirektivets artikel 7, stk. 2, hvorefter den år-

lige betalte ferieperiode ikke kan erstattes med en finansiel

godtgørelse, medmindre arbejdsforholdet ophører, at den di-

rektivbeskyttede ferie som udgangspunkt overføres, hvis

lønmodtageren har en feriehindring op til ferieafholdelses-

periodens udløb.

Det foreslås derfor i

stk. 1, 1. pkt.,

at er en lønmodtager på

grund af særlige forhold, jf. §§ 12-14, afskåret fra at holde

ferien inden ferieafholdelsesperiodens udløb, overføres op

til 4 ugers årlig betalt ferie til den efterfølgende ferieafhol-

delsesperiode. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sam-

menhæng med forslagets § 23, stk. 1 og 2, og § 24, stk. 1 og

2, hvorefter optjent betalt ferie ud over 4 uger, som ikke er

holdt eller er aftalt overført efter forslagets § 21, vil kunne

udbetales. Det vil derfor alene være de 4 ugers direktivbe-

skyttet ferie, der overføres efter den her foreslåede bestem-

melse.

Bestemmelsen skal også ses i sammenhæng med forsla-

gets § 12, stk. 1 og 2, og § 14, hvorefter lønmodtageren fort-

sat ikke vil være forpligtet til at påbegynde sin ferie, hvis

der opstår en feriehindringssituation omfattet af disse be-

stemmelser. En lønmodtager, som f.eks. bliver syg op til en

planlagt ferie i slutningen af ferieafholdelsesperioden, vil så-

ledes kunne vælge at holde ferien på trods af sygdommen,

men det er lønmodtagerens valg og ikke arbejdsgiverens.

Det vil alene være feriehindret ferie, som er optjent i det

relevante ferieår eller tidligere er overført efter bestemmel-

sen, der kan overføres til den efterfølgende ferieafholdelses-

periode. En lønmodtager, som f.eks. bliver syg i slutningen

af december, vil derfor kunne overføre den ferie, som ikke

kan afholdes inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, men

ikke den ferie, som er optjent i perioden fra den 1. septem-

ber til den 31. december efter ferieårets udløb. Denne ferie

afholdes blot på et senere tidspunkt i den dertil knyttede fe-

rieafholdelsesperiode.

Det vil være en betingelse, at feriehindringen ligger op til

ferieafholdelsesperiodens udløb. En lønmodtager, som er

forhindret i at holde sin hovedferie op til hovedferieperio-

dens udløb, men efterfølgende bliver rask, vil således som

noget nyt være henvist til at holde ferien inden ferieafhol-

delsesperiodens udløb. Det vil fortsat være uden betydning,

om lønmodtageren har haft mulighed for at holde ferien på

et tidligere tidspunkt. Det vil samtidig alene være den ferie,

som lønmodtageren reelt er forhindret i at afholde, som

overføres til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

Hvis feriehindringen fortsat består – eller lønmodtageren

får en anden feriehindring uden at have holdt den overførte

ferie – op til den efterfølgende ferieafholdelsesperiodes ud-

løb, vil ferien skulle overføres på ny. Hvis feriehindringen

enten er sygdom eller orlov efter barselsloven og fortsat be-

står op til den efterfølgende ferieafholdelsesperiodes udløb,

vil feriebetalingen for den overførte ferie kunne udbetales,

jf. forslagets § 25. Sker der ikke udbetaling, vil ferien skulle

overføres til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Det

bemærkes, at beskæftigelsesministeren efter § 31, stk. 5, kan

fastsættes nærmere regler om meddelelsen til feriepengeud-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

betaleren om overførsel af ferie. Der henvises til bemærk-

ningerne til § 31, stk. 5.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at arbejdsgiveren senest den

31. december i ferieafholdelsesperioden meddeler til Ferie-

Konto eller den, der skal udbetale ferien, at ferien overføres.

Meddelelse skal ske af hensyn til, at feriebetalingen ellers

vil blive afregnet som uhævet feriebetaling efter forslagets §

34. Hvis lønmodtageren på tidspunktet, hvor meddelelse

skal gives til FerieKonto, eller den der skal udbetale feriebe-

talingen, ikke er i et ansættelsesforhold, vil det være løn-

modtageren selv, der skal give besked. Denne skal medføl-

ges af relevant dokumentation for feriehindringens eksi-

stens, dette kunne f.eks. være dokumentation fra kommune

eller A-kassen for modtagelse af ydelser under sygdom eller

lign.

Det foreslås i

stk. 2,

at ferie efter stk. 1 vil skulle holdes

før anden ferie og indgår ikke i opgørelsen af de 4 uger i det

aktuelle ansættelsesforhold efter § 21, stk. 1, § 23, stk. 1 og

2, og § 24, stk. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at ferie,

der er overført på grund af en feriehindring, vil skulle holdes

før anden overført ferie og ferie optjent i det indeværende

ferieår.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at den-

ne overførte ferie ikke vil skulle indgå ved opgørelsen af,

hvad der er ferie ud over 4 uger med henblik på overførsel

efter forslagets § 21, stk. 1, § 23, stk. 1 og 2, og § 24, stk. 1

og 2, medmindre lønmodtageren har haft et mellemliggende

jobskift. Dermed sikres, at lønmodtageren så vidt muligt op-

når det tilsigtede rekreative udbytte af den ferie, som løn-

modtageren var forhindret i at holde. Med hensyn til håndte-

ringen i et nyt ansættelsesforhold henvises til bemærknin-

gerne til forslagets § 21, stk. 1, 2. pkt., og § 26, stk. 3.

Bestemmelsen vil betyde, at en lønmodtager, som i et år er

syg op til ferieafholdelsesperiodens udløb, og som bliver

rask i løbet af den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, ik-

ke ved aftale kan overføre ferie i større omfang, end den

lønmodtager, som ikke har overført ferie på grund af en fe-

riehindring. Hvis feriehindringen derimod fortsat består op

til den efterfølgende ferieafholdelsesperiodes udløb vil fe-

rien enten blive overført på ny, eller – hvis der er tale om

sygdom eller barsel – kunne udbetales efter forslagets § 25,

hvortil der henvises.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 23

Det fremgår af den gældende ferielovs § 34 b, stk. 2, at fe-

riebetaling, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden ud-

løbet af ferieåret, og som vedrører optjent ferie for beskæfti-

gelse ud over 9�½ måneds samlet varighed i et optjeningsår,

som udgangspunkt kan udbetales til lønmodtageren efter

dennes anmodning.

Det fremgår af den gældende ferielovs § 34 a, stk. 1, at fe-

riegodtgørelse udbetales til lønmodtageren ved ferieårets ud-

løb af den, der i medfør af ferielovens § 31 administrerer fe-

riegodtgørelsen, hvis beløbet er på 2.250 kr. eller derunder

efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis lønmod-

tageren har været ansat uafbrudt hos samme arbejdsgiver fra

et tidspunkt i optjeningsåret til ferieårets udløb, udbetales

feriegodtgørelse vedrørende dette ansættelsesforhold kun,

hvis beløbet vedrører ferie ud over 20 dage. Efter ferielo-

vens § 34 a, stk. 2, udbetaler FerieKonto ved ferieårets ud-

løb feriegodtgørelse til lønmodtageren, hvis beløbet er på

2.250 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmar-

kedsbidrag. Hvis feriegodtgørelsen vedrører et ansættelses-

forhold, der har været uafbrudt fra et tidspunkt i optjenings-

året til ferieårets udløb, og beløbet ikke vedrører ferie ud

over 20 dage eller ferie, som er holdt, kan beløbet kræves

tilbagebetalt, jf. ferielovens § 37, stk. 2. Det følger endvide-

re af ferielovens § 34 a, stk. 3, at arbejdsgiveren ved ferie-

årets udløb udbetaler løn under ferie og eventuelt ferietillæg

til lønmodtageren, hvis beløbet er på 2.250 kr. eller derunder

efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, og hvis belø-

bet vedrører ferie ud over 20 dage.

Der er fastsat nærmere regler om information, fremgangs-

måde og udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller

ferietillæg efter ferielovens §§ 34 a og 34 b, ved bekendtgø-

relse nr. 548 af 24. april 2015 om FerieKonto, bekendtgørel-

se nr. 549 af 24. april 2015 om ferie, og bekendtgørelse nr.

550 af 24. april 2015 om Feriepengeinfo.

Det foreslås som led i en regelforenkling, at udbetalings-

mulighederne i det løbende ansættelsesforhold gælder i to

hovedsituationer, nemlig udbetaling som følge af længere-

varende sygdom eller barsel, jf. forslagets § 25 og udbeta-

ling af optjent betalt ferie udover 4 uger efter denne bestem-

melse og forslagets § 24.

For at sikre en fortsat fleksibel adgang til udbetaling af

optjent feriebetaling og under hensyntagen til arbejdstidsdi-

rektivets forbud mod erstatning af den direktivbeskyttede ret

til 4 ugers årlig betalt ferie i det løbende arbejdsforhold med

en finansiel godtgørelse, foreslås det, at optjent feriebetaling

ud over 4 uger kan aftales udbetalt til lønmodtageren. Som

følge af den foreslåede § 3, stk. 3, vil det således ikke være

muligt ved overenskomst at aftale, at de 4 ugers direktivbe-

skyttet ferie kan udbetales. Efter de gældende regler er mu-

ligt at få udbetalt uhævet feriebetaling, som vedrører optjent

ferie for beskæftigelse ud over 9�½ måneds varighed. Desu-

den indeholder forslaget mulighed for, at lønmodtager kan

aftale udbetaling af overført ferie fra tidligere ferieår, dog

ikke overført ferie, der vedrører feriehindringer jf. forslagets

§ 22, stk. 2. Har lønmodtageren f.eks. overført en uges op-

tjent betalt ferie, vil lønmodtageren efter forslaget kunne få

udbetalt 2 ugers ferie. Efter de gældende regler vil den over-

førte ferie som udgangspunkt være afholdt, da overført ferie

afholdes før anden ferie, og der vil således alene kunne ske

udbetaling af indeværende års 5. ferieuge. Der vil i samme

omfang som hidtil skulle tages hensyn til, om lønmodtage-

ren i ferieåret har fået udbetalt visse former for offentlige

ydelser, jf. forslagets § 27, stk. 1.

Udbetalingen vil kunne ske efter ferieårets udløb, hvis der

indgås en aftale mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Udbetalingen vil også kunne ske efter ferieafholdelsesperio-

dens udløb enten automatisk eller efter anmodning, jf. for-

slagets § 24.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at efter ferieårets udløb kan en

lønmodtager og en arbejdsgiver aftale, at optjent ferie med

løn og ferietillæg ud over 4 uger, udbetales før ferieafholdel-

sesperiodens udløb.

Har lønmodtageren ikke været ansat hos arbejdsgiveren i

hele ferieåret på fuld tid, vil lønmodtageren skriftligt skulle

erklære, at lønnen under ferie og ferietillægget vedrører op-

tjent ferie ud over 4 uger, og at lønmodtageren i ferieåret ik-

ke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil alene vedrøre lønmodta-

gere, som ved ferieårets afslutning er i ansættelse med ret til

løn under ferie, og som har optjent mere end 4 ugers betalt

ferie med løn hos den pågældende arbejdsgiver i det forud-

gående ferieår. Har lønmodtageren optjent feriegodtgørelse,

vil udbetalingen skulle ske efter forslagets stk. 2.

Opgørelsen af de 4 uger vil skulle ske i forhold til, hvad

lønmodtageren sammenlagt har haft til rådighed i ferieåret.

En lønmodtager, som har været i ansættelse gennem hele fe-

rieåret, vil derfor kunne få udbetalt feriebetalingen for fem

optjente feriedage, uanset om ferien måtte være optjent hos

flere arbejdsgivere. Har lønmodtageren været ansat hos flere

arbejdsgivere, vil udbetalingen imidlertid skulle ske efter

lønmodtagerens skriftlige erklæring, jf. forslagets stk. 1, 2.

pkt. Har lønmodtageren overført ferie fra et tidligere ferieår,

vil sådanne dage som noget nyt også indgå i opgørelsen af,

hvad der kan udbetales. En lønmodtager, som har overført

ferie bortset fra ferie overført efter forslagets § 22, vil derfor

kunne få udbetalt løn under ferie samt ikke udbetalt ferietil-

læg for de fem dage, som er optjent i indeværende ferieår,

men vil også kunne få udbetalt løn under ferie samt ikke ud-

betalt ferietillæg svarende til den overførte ferie. En løn-

modtager, som har fået overført fem optjente feriedage, vil

derfor kunne få udbetalt feriebetalingen for ti feriedage.

Optjente feriedage, som er overført efter forslagets § 22,

fordi lønmodtageren har haft en feriehindring op til feriepe-

riodens udløb, vil – som følge af arbejdstidsdirektivets for-

bud mod udbetaling af den direktivbeskyttede ferie i det lø-

bende ansættelsesforhold – derimod ikke indgå i opgørelsen

af de 4 optjente ferieuger.

Det vil fortsat ikke være et krav, at lønmodtageren har

holdt 4 ugers optjent betalt ferie, for at feriebetalingen kan

udbetales. Som en konsekvens heraf, vil en lønmodtager,

som er forhindret i at holde optjent betalt ferie op til ferieaf-

holdelsesperiodens udløb, også skulle have udbetalt feriebe-

talingen for den optjente betalte ferie ud over 4 uger.

Aftalen vil først kunne indgås efter ferieårets udløb, da fe-

rien først er fuldt optjent på dette tidspunkt. Når aftalen er

indgået, vil lønmodtageren endeligt have fraskrevet sig ret-

ten til at holde ferien. Tilsvarende vil arbejdsgiveren ende-

ligt have fraskrevet sig retten til at varsle ferien. Det vil væ-

re en forudsætning, at lønmodtageren er i et ansættelsesfor-

hold på aftaletidspunktet. En lønmodtager vil derfor ikke

kunne indgå en sådan aftale med f.eks. en a-kasse eller en

kommune.

For at hindre, at lønmodtageren undlader at holde ferien i

ferieåret for i stedet at modtage offentlige ydelser som

nævnt i forslagets § 27, stk. 1, vil arbejdsgiveren alene kun-

ne udbetale løn under ferien samt ikke udbetalt ferietillæg

for optjent ferie ud over 4 uger, hvis lønmodtageren har væ-

ret ansat på fuld tid i hele ferieåret. Det er i den forbindelse

forudsat, at en fuldtidsansat lønmodtager ikke samtidig

modtager en offentlig ydelse, som er nævnt i forslagets § 27,

stk. 1.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at har lønmodtageren ikke væ-

ret ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret på fuld tid, skal

lønmodtageren skriftligt erklære, at lønnen under ferie og

ferietillægget vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at

lønmodtageren i ferieåret ikke har modtaget offentlige ydel-

ser som nævnt i § 27, stk. 1. Bestemmelsen indebærer, at

lønmodtageren skriftligt skal erklære, at beløbet vedrører

optjent ferie ud over 4 uger, og at lønmodtageren i ferieåret

ikke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i forslagets

§ 27, stk. 1. Hvis lønmodtageren har modtaget offentlige

ydelser som nævnt i forslagets § 27, stk. 1, i en angiven pe-

riode i ferieåret, vil udbetalingen skulle ske efter FerieKon-

tos forudgående godkendelse efter forslagets § 27.

Lønnen, som vil skulle udbetales, er som hidtil den løn,

som lønmodtageren ville have haft krav på, såfremt lønmod-

tageren havde holdt ferien. Det betyder, at lønudbetalingen

mest naturligt skal ske med udgangspunkt i den sidst udbe-

talte løn.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at efter ferieårets udløb kan en

lønmodtager og en arbejdsgiver aftale, at optjent ferie med

feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse ud over 4 uger, ud-

betales før ferieafholdelsesperiodens udløb. Aftalen vil som

efter stk. 1 først kunne indgås efter ferieårets udløb, og vil

tilsvarende betyde, at lønmodtager og arbejdsgiver har fra-

skrevet sig retten til afholde og varsle ferien, når aftalen er

indgået. Det vil ligeledes være en forudsætning, at lønmod-

tageren er i et ansættelsesforhold på aftaletidspunktet.

Det foreslås, i

stk. 2, 2. pkt.

at lønmodtageren skriftligt

skal erklære, at betingelserne i 1. pkt. er opfyldt. Af samme

grunde som ved udbetaling efter stk. 1 vil lønmodtageren

skrifteligt skulle erklære, at lønmodtageren har været ansat

på fuld tid hos samme arbejdsgiver i hele ferieåret.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at har lønmodtageren ikke væ-

ret ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret på fuld tid, skal

lønmodtageren skriftligt erklære, at feriegodtgørelsen vedrø-

rer optjent ferie udover 4 uger, og at lønmodtageren i ferie-

året ikke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27,

stk. 1.

Det foreslås i

stk. 2, 4. pkt.,

at arbejdsgiveren har pligt til

at gemme erklæringen efter bogføringslovens regler om op-

bevaring af regnskabsmateriale. For at udbetalingen efter

forslagets 2. pkt. efterfølgende skal kunne kontrolleres, har

arbejdsgiveren, jf. forslagets 3. pkt., pligt til gemme erklæ-

ringen efter bogføringslovens regler om opbevaring af regn-

skabsmateriale, dvs. i 5 år fra udgangen af det regnskabsår,

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

materialet vedrører. FerieKonto vil således efterfølgende

kunne kontrollere udbetalingerne ved at udtage et antal virk-

somheder eller lønmodtagere om året efter forslagets § 36,

og FerieKonto kan indhente oplysninger til brug for en så-

dan kontrol efter forslagets § 37.

Anmodning om udbetaling vil skulle ske efter forslagets §

32. Lønmodtageren vil i den forbindelse skulle erklære, at

betingelserne er opfyldt. Er arbejdsgiveren ikke enig i, at der

er indgået en aftale, eller at betingelserne i øvrigt er opfyldt,

vil arbejdsgiveren kunne afvise udbetalingen.

For så vidt angår opgørelsen af de 4 uger vil denne ske på

samme måde som ovenfor beskrevet til forslagets stk. 1. Fe-

rieKonto vil efterfølgende ved stikprøvekontrol af udbetalin-

ger efter forslagets stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 kontrollere om

udbetalingen er sket med rette, jf. forslagets § 36, stk. 4.

Det foreslås i

stk. 3,

at beskæftigelsesministeren kan fast-

sætte regler for udbetaling efter stk. 1 og 2, herunder hvor-

dan det sikres, at lønmodtageren ikke har modtaget ydelser

som nævnt i § 27, stk. 1. Bestemmelsen er en videreførsel af

den eksisterende bemyndigelse i ferielovens § 34 c, hvoref-

ter direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring har adgang til at fastsætte regler om information, frem-

gangsmåde og udbetaling af feriegodtgørelse, løn under fe-

rie eller ferietillæg efter de gældende bestemmelser i lovens

§§ 34 a og 34 b. Det forventes at der vil blive fastsat regler

om information, fremgangsmåde og udbetaling af feriebeta-

ling samt regler for indholdet af lønmodtagerens erklæring

efter stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. og 3. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 24

Det fremgår af den gældende ferielovs § 34 b, stk. 2, at fe-

riebetaling, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden ud-

løbet af ferieåret, og som vedrører optjent ferie for beskæfti-

gelse ud over 9�½ måneds samlet varighed i et optjeningsår,

som udgangspunkt kan udbetales til lønmodtageren efter

dennes anmodning.

Det fremgår af den gældende ferielovs § 34 a, stk. 1, at fe-

riegodtgørelse udbetales til lønmodtageren ved ferieårets ud-

løb af den, der i medfør af ferielovens § 31 administrerer fe-

riegodtgørelsen, hvis beløbet er på 2.250 kr. eller derunder

efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis lønmod-

tageren har været ansat uafbrudt hos samme arbejdsgiver fra

et tidspunkt i optjeningsåret til ferieårets udløb, udbetales

feriegodtgørelse vedrørende dette ansættelsesforhold kun,

hvis beløbet vedrører ferie ud over 20 dage. Efter ferielo-

vens § 34 a, stk. 2, udbetaler FerieKonto ved ferieårets ud-

løb feriegodtgørelse til lønmodtageren, hvis beløbet er på

2.250 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmar-

kedsbidrag. Hvis feriegodtgørelsen vedrører et ansættelses-

forhold, der har været uafbrudt fra et tidspunkt i optjenings-

året til ferieårets udløb, og beløbet ikke vedrører ferie ud

over 20 dage eller ferie, som er holdt, kan beløbet kræves

tilbagebetalt, jf. ferielovens § 37, stk. 2. Det følger endvide-

re af ferielovens § 34 a, stk. 3, at arbejdsgiveren ved ferie-

årets udløb udbetaler løn under ferie og eventuelt ferietillæg

til lønmodtageren, hvis beløbet er på 2.250 kr. eller derunder

efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, og hvis belø-

bet vedrører ferie ud over 20 dage.

Der er fastsat nærmere regler om information, fremgangs-

måde og udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller

ferietillæg efter ferielovens §§ 34 a og 34 b, ved bekendtgø-

relse nr. 548 af 24. april 2015 om FerieKonto, bekendtgørel-

se nr. 549 af 24. april 2015 om ferie, og bekendtgørelse nr.

550 af 24. april 2015 om Feriepengeinfo.

Det foreslås som led i en regelforenkling at indskrænke

udbetalingsmulighederne i det løbende ansættelsesforhold til

to hovedsituationer, nemlig udbetaling som følge af længe-

revarende sygdom eller barsel, jf. forslagets § 25 og udbeta-

ling af optjent betalt ferie udover 4 uger efter denne bestem-

melse og forslagets § 23. For at sikre et fleksibelt arbejdsud-

bud og under hensyntagen til arbejdstidsdirektivets forbud

mod erstatning af den direktivbeskyttede ret til 4 ugers årlig

betalt ferie i det løbende arbejdsforhold med en finansiel

godtgørelse, foreslås det, at optjent feriebetaling ud over 4

uger kan udbetales til lønmodtageren. Som følge af den

foreslåede § 3, stk. 3, vil det således ikke være muligt ved

overenskomst at aftale, at de 4 ugers direktivbeskyttet ferie

kan udbetales.

Forslaget er en ændring i forhold til de gældende regler,

da det efter de gældende regler kun er muligt at få udbetalt

uhævet feriebetaling, som vedrører optjent ferie for beskæf-

tigelse ud over 9�½ måneds varighed. Har lønmodtageren

overført ferie fra tidligere ferieår, vil denne ferie efter forsla-

get indgå i opgørelsen af de 4 ugers ferie, hvorefter den

overskydende ferie kan udbetales. Har lønmodtageren f.eks.

overført en uges optjent betalt ferie, vil lønmodtageren efter

forslaget kunne få udbetalt 2 ugers ferie. Efter de gældende

regler vil den overførte ferie som udgangspunkt være af-

holdt, da overført ferie afholdes før anden ferie. Der vil i

samme omfang som hidtil skulle tages hensyn til, om løn-

modtageren i ferieåret har fået udbetalt visse former for of-

fentlige ydelser, jf. forslagets § 27.

På baggrund heraf foreslås det i

stk. 1,

at efter ferieafhol-

delsesperiodens udløb udbetaler arbejdsgiveren optjent ferie

med løn og ferietillæg ud over 4 uger , såfremt lønmodtage-

ren har været ansat hos arbejdsgiveren på fuld tid i hele fe-

rieafholdelsesperioden. Har lønmodtageren ikke været ansat

på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden, skal lønmodtage-

ren over for arbejdsgiveren skriftligt erklære, at lønnen

under ferien samt ikke udbetalt ferietillæg vedrører optjent

ferie ud over 4 uger, og at lønmodtageren i ferieafholdelses-

perioden ikke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i §

27, stk. 1. Arbejdsgiveren har pligt til at gemme erklæringen

efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabs-

materiale. Bestemmelsen indebærer, at løn under ferie og ik-

ke udbetalt ferietillæg for optjent ferie ud over 4 uger som

noget nyt vil skulle udbetales automatisk af arbejdsgiveren

efter ferieafholdelsesperiodens udløb, såfremt lønmodtage-

ren har været ansat hos arbejdsgiveren på fuld tid i hele fe-

rieafholdelsesperioden. Har lønmodtageren ikke været ansat

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden, vil lønmodtage-

ren skriftligt skulle erklære, at lønnen under ferien vedrører

optjent ferie ud over 4 uger, og at lønmodtageren i ferieaf-

holdelsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser, som

nævnt i forslagets § 27, stk. 1. Arbejdsgiveren vil have pligt

til gemme erklæringen efter bogføringslovens regler om op-

bevaring af regnskabsmateriale.

Den foreslåede bestemmelse vil alene vedrøre lønmodta-

gere, som ved ferieafholdelsesperiodens afslutning er i an-

sættelse med ret til løn under ferie, og som har optjent mere

end 4 ugers betalt ferie med løn hos den pågældende ar-

bejdsgiver i det forudgående ferieår. Har lønmodtageren op-

tjent feriegodtgørelse vil udbetalingen skulle ske efter for-

slagets stk. 2.

For at hindre, at lønmodtageren undlader at holde ferien i

ferieafholdelsesperioden for i stedet at modtage offentlige

ydelser, som nævnt i forslagets § 27, stk. 1, vil arbejdsgive-

ren alene kunne udbetale løn under ferien samt ikke udbetalt

ferietillæg for optjent ferie ud over 4 uger, hvis lønmodtage-

ren har været ansat på fuld tid i hele ferieafholdelsesperio-

den. Det er i den forbindelse forudsat, at en fuldtidsansat

lønmodtager ikke samtidig modtager en offentlig ydelse,

som er nævnt i forslagets § 27, stk. 1. Har lønmodtageren ik-

ke været ansat på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden, vil

lønmodtageren skriftligt skulle erklære, at beløbet vedrører

optjent ferie ud over 4 uger, og at lønmodtageren i ferieaf-

holdelsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser, som

nævnt i forslagets § 27, stk. 1. Hvis lønmodtageren har mod-

taget offentlige ydelser, som nævnt i forslagets § 27, stk. 1, i

en angiven periode i ferieafholdelsesperioden vil udbetalin-

gen skulle ske efter FerieKontos forudgående godkendelse

efter forslagets § 27.

For så vidt angår opgørelsen af de 4 uger sker det på

samme måde som ovenfor beskrevet til forslagets § 23, stk.

Lønnen, som vil skulle udbetales, er som hidtil den løn,

som lønmodtageren ville have haft krav på, såfremt lønmod-

tageren havde holdt ferien. Det betyder, at lønudbetalingen

mest naturligt skal ske med udgangspunkt i den sidst udbe-

talte løn.

For at udbetalingen efter forslagets 2. pkt. efterfølgende

skal kunne kontrolleres, har arbejdsgiveren pligt til gemme

erklæringen efter bogføringslovens regler om opbevaring af

regnskabsmateriale, dvs. i 5 år fra udgangen af det regn-

skabsår, materialet vedrører. FerieKonto vil således efterføl-

gende kunne kontrollere udbetalingerne ved at udtage et an-

tal virksomheder om året, og FerieKonto kan indhente op-

lysninger til brug for en sådan kontrolmulighed efter forsla-

gets § 36, stk. 4.

Det foreslås i

stk. 2,

at feriegodtgørelse og sygeferiegodt-

gørelse for optjent ferie ud over 4 uger, udbetales af Ferie-

Konto, arbejdsgiveren eller den, der administrerer feriegodt-

gørelsen, efter ferieafholdelsesperiodens udløb, såfremt løn-

modtageren har været ansat på fuld tid i hele ferieafholdel-

sesperioden hos samme arbejdsgiver. Har lønmodtageren ik-

ke været ansat på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden hos

samme arbejdsgiver, skal lønmodtageren skriftligt erklære,

at feriegodtgørelsen vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og

at lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden ikke har modta-

get offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1.

Feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse vil efter forsla-

gets § 31, stk. 1, skulle indberettes til indkomstregisteret,

hvorfra FerieKonto indhenter oplysningerne til brug for Fe-

riepengeinfo. Feriepengeinfo indeholder derfor oplysninger

om lønmodtagerens samlede optjente feriegodtgørelse, og

udbetalingen vil ske automatisk, når Feriepengeinfo efter

indhentelse af oplysninger fra SKAT, jf. forslagets § 27, stk.

1, har konstateret, at en given lønmodtager har været ansat i

hele ferieafholdelsesperioden på fuld tid hos samme arbejds-

giver. Feriepengeinfo vil for de lønmodtagere, som opfylder

betingelserne, sende en udbetalingsanmodning til FerieKon-

to, arbejdsgiveren eller den, der administrerer feriegodtgø-

relsen, som herefter udbetaler feriegodtgørelsen. Af samme

grund, som gælder for løn under ferie, er det kun i den situa-

tion at lønmodtageren har været ansat i hele ferieafholdel-

sesperioden på fuld tid hos samme arbejdsgiver, at udbeta-

lingen vil ske automatisk, da det har formodningen mod sig,

at lønmodtageren i samme periode skulle have modtaget of-

fentlige ydelser, som nævnt i forslagets § 27, stk. 1. Har løn-

modtageren ikke været ansat på fuld tid i hele ferieafholdel-

sesperioden hos samme arbejdsgiver, vil lønmodtageren

skriftligt skulle erklære, at feriegodtgørelsen vedrører op-

tjent ferie ud over 4 uger, og at lønmodtageren i ferieafhol-

delsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser, som

nævnt i forslagets § 27, stk. 1.

Anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse skal ske ef-

ter forslagets § 32 via Feriepengeinfo. I forbindelse med an-

modningen skal lønmodtageren derfor erklære, at betingel-

serne er opfyldt. Hvis lønmodtageren har modtaget offentli-

ge ydelser, som nævnt i forslagets § 27, stk. 1, i en angiven

periode i ferieafholdelsesperioden, vil udbetalingen skulle

ske efter FerieKontos forudgående godkendelse efter forsla-

gets § 27.

For så vidt angår opgørelsen af de 4 uger sker det på

samme måde som ovenfor beskrevet til forslagets § 23, stk.

1. FerieKonto vil efterfølgende ved stikprøvekontrol af ud-

betalinger efter stk. 2, 2. pkt. kontrollere om udbetalingen er

sket med rette efter forslagets § 36, stk. 4.

Det foreslås i

stk. 3,

at beskæftigelsesministeren kan fast-

sætte regler for udbetaling efter stk. 1 og 2, herunder hvor-

dan det sikres, at lønmodtageren ikke har modtaget ydelser

som nævnt i § 27, stk. 1. Bestemmelsen er en videreførsel af

den eksisterende bemyndigelse i ferielovens § 34 c, hvoref-

ter direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring har adgang til at fastsætte regler om information, frem-

gangsmåde og udbetaling af feriegodtgørelse, løn under fe-

rie eller ferietillæg efter de gældende bestemmelser i §§ 34 a

og 34 b. Det forventes at der vil blive fastsat regler om in-

formation, fremgangsmåde og udbetaling efter stk. 1 og 2,

herunder regler for indholdet af lønmodtagerens erklæring

efter stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 25

Efter den gældende ferielovs § 38 udbetales feriegodtgø-

relse, løn under ferie eller ferietillæg til lønmodtageren, hvis

en lønmodtager på grund af særlige forhold er afskåret fra at

holde ferien inden ferieperiodens eller ferieårets udløb.

Der er fastsat nærmere regler om udbetaling af feriegodt-

gørelse, løn under ferie eller ferietillæg, der er omfattet af

ferielovens §§ 36 og 38, ved bekendtgørelse nr. 549 af 24.

april 2015 om ferie (feriebekendtgørelsen). Efter feriebe-

kendtgørelsens § 17, stk. 3, har en lønmodtager, som efter

stk. 1 er helt eller delvist forhindret i at holde sin hovedferie

umiddelbart op til ferieperiodens udløb, ret til at få udbetalt

feriepengene for hovedferien umiddelbart efter ferieperio-

dens udløb og senest ved ferieårets afslutning, uden at ferien

holdes. Arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør

af ferielovens § 31 administrerer en feriekortordning, udbe-

taler feriepengene. Lønmodtageren kan i stedet vælge at hol-

de ferien på et senere tidspunkt i ferieåret. Det følger endvi-

dere af feriebekendtgørelsens § 17, stk. 4, at en lønmodta-

ger, som efter stk. 1 er forhindret i at holde ferie umiddel-

bart op til ferieårets udløb, skal have udbetalt feriepengene

for ferien, uden at ferien holdes, medmindre ferien er over-

ført til næste ferieår, jf. ferielovens § 40. Arbejdsgiveren,

FerieKonto eller den, der i medfør af ferielovens § 31 admi-

nistrerer en feriekortordning, skal udbetale feriepengene se-

nest ved ferieårets afslutning. Efter feriebekendtgørelsens §

17, stk. 5, kan en arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der i

medfør af ferielovens § 31 administrerer en feriekortord-

ning, udbetale beløb efter stk. 3 eller 4 på et tidligere tids-

punkt, når lønmodtageren har erklæret, at en af de i stk. 1

nævnte feriehindringer vil være til stede op til enten feriepe-

riodens udløb eller ferieårets udløb. En arbejdsgiver, Ferie-

Konto eller den, der i medfør af ferielovens § 31 administre-

rer en feriekortordning, kan ikke med frigørende virkning

udbetale beløb efter stk. 3-5, hvis den, der skal udbetale be-

løbet, ved eller burde vide, at kravene i stk. 1-5 ikke er op-

fyldt, jf. feriebekendtgørelsens § 17, stk. 6.

Det foreslås som led i en regelforenkling at indskrænke

udbetalingsmulighederne i det løbende ansættelsesforhold til

to hovedsituationer nemlig udbetaling som følge af længere-

varende sygdom eller barsel efter denne bestemmelse og ud-

betaling af optjent betalt ferie udover 4 uger efter §§ 23 og

24. Det foreslås således også, at det fortsat skal være muligt

at få feriebetalingen udbetalt, hvis lønmodtageren, som føl-

ge af længerevarende sygdom eller orlov efter barselsloven,

er forhindret i at holde sin optjente ferie. Det vurderes såle-

des at være i overensstemmelse med arbejdstidsdirektivet, at

retten til at holde ferien kan bortfalde efter udløbet af en

overførselsperiode på 16 måneder. EU-Domstolen udtalte

således i dom af 22. november 2011 i sag C-214/10, KHS, at

direktivet ikke er til hinder for nationale retsforskrifter eller

praksis, såsom kollektive overenskomster, der ved hjælp af

en overførselsperiode på 15 måneder, efter hvis udløb retten

til årlig betalt ferie bortfalder, begrænser kumulation af så-

danne ferierettigheder for en arbejdstager, der har været uar-

bejdsdygtig i flere på hinanden følgende referenceperioder.

Feriebetalingen kan derfor udbetales, hvis lønmodtageren,

efter at ferien er overført fra en ferieafholdelsesperiode til en

efterfølgende ferieafholdelsesperiode på 16 måneder fortsat

er syg eller på orlov efter barselsloven.

Det foreslås i

§ 25,

at skyldes feriehindringen efter § 22,

stk. 1, sygdom eller orlov efter barselsloven, og består ferie-

hindringen fortsat frem til udgangen af den følgende ferieaf-

holdelsesperiode, kan feriebetalingen udbetales til lønmod-

tageren. Bestemmelsen indebærer, at en lønmodtager, som

har været forhindret i at afholde sine første 4 ugers optjente

betalte ferie på grund af sygdom eller orlov efter barselslo-

ven, vil kunne få udbetalt feriebetalingen, hvis feriehindrin-

gen fortsat består ved udgangen af den følgende ferieafhol-

delsesperiode. I den foreslåede bestemmelse sondres der så-

ledes som noget nyt mellem to former for feriehindringer;

sygdom og orlov efter barselsloven, og alle andre former for

feriehindringer. Hvis feriehindringen skyldes strejke eller

lockout, jf. forslagets § 13, eller forhold, som er fastsat efter

forslagets § 14, stk. 2, bortset fra orlov efter barselsloven,

vil ferien i stedet skulle overføres til den efterfølgende ferie-

afholdelsesperiode efter forslagets § 22.

Eksempel:

En gravid lønmodtager med ret til løn under ferie får kom-

plikationer under graviditeten og må sygemelde sig allerede

i fjerde måned den 1. november. Hun er syg frem til, at hun

føder den 1. marts, og er herefter på barsel resten af det ef-

terfølgende kalenderår. Da lønmodtageren blev syg, havde

hun holdt 3 ugers ferie i den ferieafholdelsesperiode, der var

startet den 1. september året før, og hun manglede derfor at

afholde 10 dages optjent betalt ferie. De 5 af de overskyden-

de feriedage vil kunne overføres efter forslagets § 21 eller

udbetales efter forslagets § 24. De sidste 5 dages optjent be-

talt ferie vil derimod skulle overføres efter forslagets § 22

det første år, og vil ved udløbet af det andet år, dvs. den 31.

december i det år, hvor barnet er født, kunne udbetales efter

forslagets § 25. Den betalte ferie, som lønmodtageren har

optjent i perioden 1. september og frem til udgangen af det

efterfølgende år, kan derimod ikke udbetales efter § 25, da

denne ferie kun har været ramt af en feriehindring én gang.

Det vil være en forudsætning for udbetaling, at lønmodta-

geren er forhindret i at afholde ferien på grund af feriehin-

dringerne sygdom eller barsel i to på hinanden følgende fe-

rieafholdelsesperioder. En lønmodtager, som f.eks. er syg op

til en ferieafholdelsesperiodes udløb, og som efterfølgende

bliver rask i en periode, hvor ferien ville kunne afholdes, vil

ikke kunne få udbetalt feriebetalingen for denne overførte

ferie, hvis lønmodtageren igen bliver syg op til den efterføl-

gende ferieafholdelsesperiodes udløb. Her vil ferien for den

efterfølgende sygdom derimod skulle overføres efter forsla-

gets § 22.

Hvis der ikke sker udbetaling, vil ferien skulle overføres

til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode efter forslagets

§ 22.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 26

Efter den gældende ferielovs § 30, stk. 1, udbetales ferie-

godtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår til lønmod-

tageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør

af ferielovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen, (1) hvis

lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet af alders- eller hel-

bredsmæssige årsager, eller (2) hvis lønmodtageren fratræ-

der i forbindelse med flytning til udlandet og framelder sig

Det Centrale Personregister. Efter ferielovens § 30, stk. 2,

kan feriegodtgørelse endvidere udbetales af arbejdsgiveren

til lønmodtageren ved fratræden, hvis beløbet er på 750 kr.

eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Arbejdsgiveren kan ikke udbetale feriegodtgørelse efter den-

ne bestemmelse til samme lønmodtager mere end 2 gange

inden for samme optjeningsår. Det følger af ferielovens §

30, stk. 3, at feriegodtgørelse for et optjeningsår udbetales til

lønmodtageren ved ferieårets begyndelse af FerieKonto eller

den, der i medfør af ferielovens § 31 administrerer ferie-

godtgørelsen, uanset om ferie holdes, når beløbet er 1.500

kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbi-

drag. Det fremgår af ferielovens § 30, stk. 5, at feriegodtgø-

relsen for tidligere og løbende optjeningsår ved lønmodtage-

rens død udbetales til boet af arbejdsgiveren, FerieKonto el-

ler den, der i medfør af ferielovens § 31 administrerer ferie-

godtgørelsen. Efter ferielovens § 30, stk. 6, fortabes retten

til udbetaling af feriegodtgørelse efter stk. 1, hvis lønmodta-

geren ikke senest 6 måneder efter at betingelserne i stk. 1 er

opfyldt, anmoder arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i

medfør af ferielovens § 36, stk. 2, administrerer feriegodtgø-

relsen, om at udbetale feriepengene. Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering kan dog efter ansøgning i helt særli-

ge tilfælde dispensere fra denne frist.

Der er fastsat nærmere regler om, hvornår arbejdsgiveren,

FerieKonto eller den, der i medfør af ferielovens § 31 admi-

nistrerer feriegodtgørelse, kan udbetale feriegodtgørelse for

tidligere og løbende optjeningsår, jf. ferielovens § 30, stk. 1,

og om arbejdsgiverens udbetaling af feriegodtgørelse efter

ferielovens § 30, stk. 2, ved bekendtgørelse nr. 549 af 24.

april 2015 om ferie (feriebekendtgørelsen). Det fremgår af

feriebekendtgørelsens § 16, stk. 1, at en lønmodtager, som

ønsker udbetaling efter ferielovens § 30, stk. 1, nr. 1, skal

dokumentere at have forladt arbejdsmarkedet. Dokumentati-

onen kan bestå i bevis for: (1) tilkendelse af alderspension,

(2) tilkendelse af ydelser efter lov om førtidspension, eller

(3) udbetaling af pension fra en privat pensionsordning eller

fra en pensionsordning som led i et ansættelsesforhold. Efter

feriebekendtgørelsens § 16, stk. 2, skal en lønmodtager, som

ønsker udbetaling efter ferielovens § 30, stk. 1, nr. 2, doku-

mentere, at betingelserne i loven er opfyldt. Det følger end-

videre af feriebekendtgørelsens § 16, stk. 3, at en arbejdsgi-

ver, FerieKonto eller den, der i medfør af ferielovens § 31

administrerer en feriekortordning, ikke med frigørende virk-

ning kan udbetale beløb efter ferielovens § 30, stk. 1, hvis

den, der skal udbetale beløbet, ved eller burde vide, at kra-

vene efter stk. 1 eller 2, ikke er opfyldt.

Det fremgår endvidere af ferielovens § 34 b, stk. 1, at fe-

riegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden

udløbet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesfor-

hold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret, efter an-

modning udbetales til lønmodtageren af FerieKonto eller

den, der i medfør af ferielovens § 31 administrerer ferie-

godtgørelsen, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse, at lønmod-

tageren skriftligt erklærer, at ansættelsesforholdet er ophørt.

Udbetaling efter stk. 2 hindrer ikke udbetaling efter denne

bestemmelse. Efter ferielovens § 34 b, stk. 2, udbetales fe-

riegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden

udløbet af ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der

ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieåret,

og som vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 9�½

måneds samlet varighed i et optjeningsår, og som ikke er af-

talt overført efter ferielovens §§ 19 eller 40, efter anmod-

ning til lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller

den, der i medfør af ferielovens § 31 administrerer ferie-

godtgørelsen, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse, at lønmod-

tageren skriftligt erklærer, at beløbet vedrører optjent ferie

for beskæftigelse ud over 9�½ måneds samlet varighed i et

optjeningsår, som ikke er aftalt overført efter ferielovens §§

19 eller 40. Udbetaling efter stk. 1 hindrer ikke udbetaling

efter denne bestemmelse. Det følger af ferielovens § 34 b,

stk. 3, at hvis lønmodtageren har modtaget arbejdsløsheds-

dagpenge, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejds-

markedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse, efterløn,

fleksydelse, ledighedsydelse eller kontanthjælp i ferieåret,

kan udbetaling af feriepenge efter stk. 1 og 2 kun ske efter

direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings

forudgående godkendelse. Antallet af dage med de nævnte

ydelser skal trækkes fra det antal dage, de uhævede ferie-

penge svarer til. Hvis der resterer et antal feriedage, medde-

ler direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af

ferielovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen, for hvor

mange dage der kan udbetales til lønmodtageren. Efter ferie-

lovens § 34 b, stk. 4, fortabes muligheden for udbetaling ef-

ter stk. 1 og 2, hvis lønmodtageren ikke senest den 30. sep-

tember efter ferieårets udløb skriftligt anmoder arbejdsgive-

ren, FerieKonto eller den, der i medfør af ferielovens § 31

administrerer feriegodtgørelsen, om udbetaling efter disse

regler. Muligheden for udbetaling efter godkendelse, jf. stk.

3, fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30. septem-

ber efter ferieårets udløb skriftligt anmoder direktøren for

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om udbetaling

efter disse regler.

Der er fastsat nærmere regler om information, fremgangs-

måde og udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller

ferietillæg efter ferielovens §§ 34 a og 34 b, herunder for en

lønmodtager, der arbejder mere end 5 dage om ugen, ved

bekendtgørelse nr. 548 af 24. april 2015 om FerieKonto, be-

kendtgørelse nr. 549 af 24. april 2015 om ferie (feriebe-

kendtgørelsen), og bekendtgørelse nr. 550 af 24. april 2015

om Feriepengeinfo.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås i

§ 26

at videreføre muligheden for udbeta-

ling af feriegodtgørelse ved fratræden i fire situationer; nem-

lig udbetaling af feriegodtgørelse, som stammer fra et op-

hørt ansættelsesforhold, efter ferieafholdelsesperiodens ud-

løb, hvis lønmodtageren ikke har fået udbetalt visse former

for offentlige ydelser, udbetaling af ferie, der er overført ef-

ter forslagets § 21 og § 22, udbetaling af optjent ferie, der

ikke er holdt, når lønmodtageren forlader det danske ar-

bejdsmarked, og udbetaling af optjent ferie, der ikke er

holdt, ved lønmodtagerens død. Der er ikke tilsigtet ændrin-

ger i de enkelte udbetalingsmuligheder i forhold til gælden-

de ret.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at feriegodtgørelse for optjent

betalt ferie, der ikke er holdt inden udløbet af ferieafholdel-

sesperioden, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er

ophørt senest ved ferieafholdelsesperiodens udløb, udbetales

efter anmodning til lønmodtageren af arbejdsgiveren, Ferie-

Konto eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog

forslagets § 27, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at lønmodtageren

vil have mulighed for at få udbetalt feriebetalingen fra et op-

hørt ansættelsesforhold, hvis denne ikke under ansættelsen

afholder den optjente ferie. Såfremt lønmodtageren ikke har

afholdt ferien i et eventuelt efterfølgende nyt ansættelsesfor-

hold, sikres det, at lønmodtager ikke automatisk vil kunne

miste retten til feriebetalingen, men at lønmodtageren vil

kunne anmode om at få udbetalt feriebetalingen ved udløbet

af ferieafholdelsesperioden.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at det er en betingelse for ud-

betaling, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at beløbet

stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved

ferieafholdelsesperiodens udløb, og at lønmodtageren i fe-

rieafholdelsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser

som nævnt i § 27, stk. 1. Lønmodtagerens anmodning vil

skulle være i form af en skriftlig erklæring, der vil kunne

kontrolleres ved en efterfølgende stikprøvekontrol, jf. forsla-

gets § 36, stk. 4. En sådan skriftlig erklæring vil kunne være

i form af en digital anmodning via Feriepengeinfo, hvor løn-

modtageren erklærer, at betingelserne er opfyldt. Hvis løn-

modtageren oplyser at have modtaget offentlige ydelser i en

angiven periode i ferieafholdelsesperioden, vil FerieKonto

træffe afgørelse om, hvorvidt feriebetalingen kan udbetales

efter forslagets § 27.

Det foreslås i

stk. 2,

at lønmodtageren senest den 30. sep-

tember efter ferieafholdelsesperiodens udløb skriftligt skal

anmode om udbetaling efter stk. 1. Lønmodtageren skal li-

gesom hidtil anmode om betaling efter stk. 1 inden en vis

frist. Fristen er sat til 9 måneder efter ferieafholdelsesperio-

dens udløb. Overholder lønmodtageren ikke denne frist, vil

beløbet som hidtil som udgangspunkt tilfalde Arbejdsmarke-

dets Feriefond, jf. forslagets § 34, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 3,

at fratræder lønmodtageren, udbetales

feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse for ikke afholdt fe-

rie, der er overført efter §§ 21 og 22, af arbejdsgiveren, Fe-

rieKonto eller den, der administrerer feriegodtgørelsen. Be-

stemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 15, så-

ledes at alene ferie, der er optjent til afholdelse i en indevæ-

rende ferieafholdelsesperiode, kan kræves afholdt hos en ny

arbejdsgiver. Der vil således skulle ske udbetaling af tidlige-

re overført ferie, som endnu ikke er afholdt, når lønmodta-

geren fratræder. Hvis lønmodtageren tager et større antal fe-

riedage med sig fra en tidligere arbejdsgiver, fordi lønmod-

tageren har holdt et stort antal overførte feriedage i ferieaf-

holdelsesperioden, vil den nye arbejdsgiver kunne afslå at

placere ferien i indeværende ferieafholdelsesperiode, hvis

lønmodtageren allerede har holdt 5 ugers betalt ferie, og ar-

bejdsgiveren vil kunne afslå at overføre ferien efter forsla-

gets § 21, så feriepengene på dette tidspunkt kommer til ud-

betaling.

Det foreslås i

stk. 4,

at forlader lønmodtageren arbejds-

markedet, herunder af alders- eller helbredsmæssige årsager,

eller framelder lønmodtageren sig Det Centrale Personregis-

ter i forbindelse med flytning til udlandet, udbetales ferie-

godtgørelse til lønmodtageren. Lønmodtageren skal erklære

eller dokumentere, at betingelserne er opfyldt. Den foreslåe-

de bestemmelse skal ses i sammenhæng med forslagets § 32,

stk. 2, hvorefter erklæringer efter loven kan kræves afgivet

på tro og love.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse på to

nærmere definerede lønmodtagergrupper; nemlig lønmodta-

gere, der af alders- eller helbredsmæssige årsager helt forla-

der arbejdsmarkedet, og lønmodtagere, der forlader det dan-

ske arbejdsmarked, fordi de flytter til udlandet.

Udbetalingstidspunktet er ved fratræden, eller – hvis belø-

bet er indbetalt til FerieKonto eller er omfattet af en ferie-

kortordning – det tidspunkt, hvor lønmodtageren over for

den, som administrerer feriegodtgørelsen, dokumenterer el-

ler erklærer, at det danske arbejdsmarked forlades helt.

Det vil fortsat være en betingelse, at lønmodtageren forla-

der det danske arbejdsmarked. En lønmodtager, som ønsker

udbetaling på grund af alder eller helbred, vil således skulle

dokumentere eller erklære at have forladt arbejdsmarkedet.

Dokumentationen vil som hidtil f.eks. kunne bestå i bevis

for tilkendelse af alderspension, tilkendelse af ydelser efter

lov om førtidspension, eller udbetaling af pension fra en pri-

vat pensionsordning eller fra en pensionsordning som led i

et ansættelsesforhold. Modtagelse af andre forsørgelsesydel-

ser vil som udgangspunkt ikke indebære, at lønmodtageren

kan anses for at have forladt arbejdsmarkedet. Dette gælder i

særdeleshed de ydelser, hvor lønmodtageren fortsat skal stå

til rådighed for arbejdsmarkedet. Personer, som går på efter-

løn eller fleksydelse, vil som udgangspunkt ikke kunne an-

ses for at have forladt arbejdsmarkedet. Får en modtager af

efterløn eller fleksydelse samtidig udbetalt en pension fra en

privat pensionsordning eller fra en pensionsordning som led

i et ansættelsesforhold og er vedkommende ikke i arbejde,

vil arbejdsmarkedet dog kunne anses for forladt.

Med flytning til udlandet tænkes der som hidtil på løn-

modtagere, der emigrerer eller på grund af længerevarende

arbejdskontrakter i udlandet forlader Danmark. Udlandsop-

holdets varighed vil ikke have betydning for i hvilket om-

fang, der vil kunne udbetales feriegodtgørelse. Feriegodtgø-

relsen vil skulle udbetales ved fratræden, når der er fremlagt

skriftlig dokumentation for eller afgivet erklæring om, at på-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

gældende er registreret som fraflyttet til udlandet i Det Cen-

trale Personregister (CPR). Dokumentationen vil kunne fås

ved, at lønmodtageren henvender til kommunen..

En grænsegænger er en person, som bor i ét land, men ar-

bejder i et andet land. En person, som bor i Danmark, men

arbejder i f.eks. Sverige, vil som hovedregel ikke være om-

fattet af den danske ferielov. En lønmodtager, der bor i

f.eks. Sverige, men arbejder i Danmark, vil derimod som

hovedregel være omfattet af den danske ferielov. Her består

tilknytningen til det danske arbejdsmarked alene i arbejdet

og de dertil knyttede forhold, f.eks. medlemskab af en dansk

a-kasse. Personen vil derfor ikke have en aktuel bopælsregi-

strering i Danmark i CPR. I den situation skal feriepengene

udbetales, når det er dokumenteret, at ansættelsen er bragt til

ophør, og det er sandsynliggjort, at der ikke i øvrigt er no-

gen tilknytning til det danske arbejdsmarked. Dokumenta-

tion kan f.eks. bestå i en erklæring fra den tidligere danske

arbejdsgiver om, at ansættelsen er ophørt eller bevis for op-

tagelse i en udenlandsk a-kasse m.v.

Personer, som flytter til Færøerne eller Grønland – og der-

for flytter uden for ferielovens gyldighedsområde, jf. forsla-

gets § 51 – kan få udbetalt feriegodtgørelse, når de opgiver

deres beskæftigelse og bopæl i Danmark. Dokumentation

herfor kan f.eks. bestå i bevis for bopælsregistrering på Fær-

øerne eller i Grønland.

Det er muligt at opholde sig i Danmark uden at tage

egentlig bopæl og uden at være bopælsregistreret i Danmark

i CPR. En sådan person vil have ret til udbetaling af ferie-

penge fra en arbejdsgiver, når det er dokumenteret eller er-

klæret, at et arbejdsforhold er bragt til ophør. Det kan f.eks.

ske ved en udløbet arbejdskontrakt om en begrænset ansæt-

telsesperiode.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at retten til udbetaling af ferie-

godtgørelse efter stk. 4 fortabes, hvis lønmodtageren ikke

senest 6 måneder efter at betingelserne i stk. 4 er opfyldt,

anmoder arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der admini-

strerer feriegodtgørelsen, om at udbetale feriegodtgørelsen.

Det foreslås, at anmodningen om udbetaling af feriegodt-

gørelse efter forslagets stk. 4, som hidtil skal ske senest 6

måneder efter, at lønmodtageren har forladt arbejdsmarkedet

af alders- eller helbredsmæssige årsager, eller efter at løn-

modtageren er fratrådt i forbindelse med flytning til udlan-

det.

Det betyder, at lønmodtageren senest 6 måneder efter, at

betingelserne for udbetaling er til stede, vil skulle anmode

om at få feriegodtgørelsen udbetalt. Fristen regnes fra den

dag den relevante begivenhed indtræder og ikke ved løn-

modtagerens fremvisning af dokumentationen for begiven-

hedens indtræden. Det er således f.eks. overgangen til folke-

eller førtidspension, der er afgørende for, hvornår fristen

regnes fra. Anmoder lønmodtageren ikke om udbetaling in-

den for fristen vil lønmodtageren fortabe retten til at få ferie-

godtgørelsen udbetalt efter forslagets stk. 4.

Efter udløbet af denne frist gælder forslagets øvrige reg-

ler. Feriegodtgørelsen kan således udbetales, hvis lønmodta-

geren har holdt ferien i ferieafholdelsesperioden eller har

haft en feriehindring, der giver ret til udbetaling. Feriegodt-

gørelsen vil desuden i visse situationer kunne udbetales efter

ferieafholdelsesperiodens udløb efter anmodning, f.eks. ved

ophørt ansættelse efter forslagets § 26, stk. 1, hvortil der

henvises.

Eksempel:

En 62-årig lønmodtager overgår til efterløn den 1. august i

et ferieår og forlader samtidig arbejdsmarkedet af alders-

mæssige årsager, da lønmodtageren får udbetalt en pension

fra en privat pensionsordning. Ønsker lønmodtageren ferie-

pengene udbetalt efter forslagets § 26, stk. 4, skal lønmodta-

geren anmode om at få feriepengene udbetalt senest 6 måne-

der efter, at lønmodtageren har forladt arbejdsmarkedet, dvs.

inden den 1. februar i det efterfølgende kalenderår.

Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at FerieKonto i helt særlige

tilfælde kan dispensere fra fristen. Bestemmelsen indebærer,

at FerieKonto i ganske særlige tilfælde, jf. forslagets § 36,

stk. 2, nr. 1, kan godkende udbetaling, når en lønmodtager,

som ønsker udbetaling i forbindelse med flytning til udlan-

det eller ved udtræden af arbejdsmarkedet, jf. forslagets stk.

4, ikke har søgt om udbetaling indenfor 6 måneders fristen,

jf. forslagets stk. 5, 1. pkt. Dette kan eksempelvis være til-

fældet, hvis lønmodtageren på grund af alvorlig sygdom har

været fysisk eller psykisk ude af stand til at anmode om ud-

betaling inden fristens udløb.

Det foreslås i

stk. 6,

at ved lønmodtagerens død udbetales

feriegodtgørelsen til boet. Er boet udlagt til arvingerne, kan

feriegodtgørelsen dog udbetales til den, der har fået udlagt

boet. Hvis den afdøde lønmodtager havde ret til løn under

ferie, skal feriegodtgørelsen opgøres efter forslagets § 16,

stk. 4, og udbetales.

Det foreslås i

stk. 7,

at beskæftigelsesministeren kan fast-

sætte regler om udbetaling af feriegodtgørelse efter stk. 1,

herunder om hvordan selve anmodningen om udbetaling

skal foretages, de nærmere betingelser for dokumentationen

m.v. Bestemmelsen er en videreførsel af den eksisterende

bemyndigelse i ferielovens § 34 c, hvorefter direktøren for

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har adgang til

at fastsætte regler om information, fremgangsmåde og udbe-

taling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg ef-

ter de gældende bestemmelser i §§ 34 a og 34 b.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 27

Efter den gældende ferielovs § 34 b, stk. 1, kan feriegodt-

gørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af

ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er

ophørt senest ved udløbet af ferieåret, udbetales efter an-

modning til lønmodtageren af FerieKonto eller den, der i

medfør af ferielovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen,

jf. dog bestemmelsens stk. 3. Det er en betingelse, at løn-

modtageren skriftligt erklærer, at ansættelsesforholdet er op-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

hørt. Udbetaling efter bestemmelsens stk. 2 hindrer ikke ud-

betaling efter denne bestemmelse.

Efter ferielovens § 34 b, stk. 2, kan feriegodtgørelse, der

ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret,

eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til

lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som vedrører

optjent ferie for beskæftigelse ud over 9�½ måneds samlet

varighed i et optjeningsår, og som ikke er aftalt overført ef-

ter ferielovens §§ 19 eller 40, udbetales efter anmodning til

lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i

medfør af ferielovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen,

jf. dog bestemmelsens stk. 3. Det er en betingelse, at løn-

modtageren skriftligt erklærer, at beløbet vedrører optjent

ferie for beskæftigelse ud over 9�½ måneds samlet varighed i

et optjeningsår, som ikke er aftalt overført efter ferielovens

§§ 19 eller 40. Udbetaling efter bestemmelsens stk. 1 hin-

drer ikke udbetaling efter denne bestemmelse.

Efter ferielovens § 34 b, stk. 3, kan udbetaling af feriepen-

ge efter bestemmelsens stk. 1 og 2 kun ske efter direktøren

for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings forudgå-

ende godkendelse, hvis lønmodtageren har modtaget ar-

bejdsløshedsdagpenge, særlig uddannelsesydelse, midlerti-

dig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, ressourceforløbs-

ydelse, uddannelseshjælp, integrationsydelse, efterløn, fleks-

ydelse, ledighedsydelse eller kontanthjælp i ferieåret. Antal-

let af dage med de nævnte ydelser skal trækkes fra det antal

dage, de uhævede feriepenge svarer til. Hvis der resterer et

antal feriedage, meddeler direktøren for Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering arbejdsgiveren, FerieKonto el-

ler den, der i medfør af ferielovens § 31 administrerer ferie-

godtgørelsen, for hvor mange dage der kan udbetales til løn-

modtageren. Det følger endvidere af ferielovens § 34 b, stk.

4, 2. pkt., at muligheden for udbetaling efter godkendelse, jf.

stk. 3, fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30. sep-

tember efter ferieårets udløb skriftligt anmoder direktøren

for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om udbeta-

ling efter disse regler.

Det foreslås, at der fortsat skal sikres et incitament til, at

lønmodtageren holder ferie med feriebetaling i ferieafhol-

delsesperioder, hvor lønmodtageren er uden beskæftigelse, i

stedet for at få offentlig forsørgelse i hele perioden. Udbeta-

ling af feriegodtgørelse, som stammer fra et ansættelsesfor-

hold, der er ophørt inden ferieafholdelsesperiodens udløb,

og udbetaling af optjent ferie ud over 4 uger i det løbende

ansættelsesforhold skal derfor fortsat ske under hensyntagen

hertil.

Det foreslås i

§ 27, stk. 1,

at har lønmodtageren modtaget

arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse,

kontantydelse, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse, res-

sourceforløbsydelse, integrationsydelse, uddannelseshjælp

eller kontanthjælp i ferieåret, jf. § 23, eller ferieafholdelses-

perioden, jf. §§ 24 og 26, kan udbetaling efter § 23, stk. 1, 2.

pkt., § 23, stk. 2, 3. pkt., § 24, stk. 1, 2. pkt., § 24, stk. 2, 2.

pkt., og § 26, stk. 1, kun ske efter FerieKontos forudgående

godkendelse. Bestemmelsen indebærer, at udbetaling af fe-

riebetaling efter de nævnte bestemmelser kun vil kunne ske

efter FerieKontos forudgående godkendelse, hvis lønmodta-

geren har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ar-

bejdsmarkedsydelse, kontantydelse, efterløn, fleksydelse, le-

dighedsydelse, ressourceforløbsydelse, integrationsydelse,

uddannelseshjælp eller kontanthjælp i ferieåret, jf. § 23 eller

ferieafholdelsesperioden, jf. §§ 24 og 26. De opregnede

ydelser svarer til de offentlige forsørgelsesydelser, som for-

udsætter, at modtageren ikke er i beskæftigelse.

Forslaget er en videreførelse af den gældende ferielovs §

34 b, stk. 3, dog således at det bliver FerieKonto – ikke di-

rektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering –

der skal godkende udbetalingen.

Forslaget vil endvidere indebære, at den, der administrerer

feriebetalingen, ikke efter forslagets § 23, stk. 1, 2. pkt., §

23, stk. 2, 3. pkt., § 24, stk. 1, 2. pkt., § 24, stk. 2, 2. pkt.,

samt § 26, stk. 1, kan udbetale feriebetalingen til en lønmod-

tager, som har modtaget de nævnte offentlige ydelser i den

relevante periode, før FerieKonto har truffet afgørelse her-

om.

Den foreslåede bestemmelse om forudgående godkendelse

indebærer, at lønmodtageren vil skulle oplyse, hvilken type

udbetaling der er tale om, og erklære, om denne i ferieafhol-

delsesperioden har modtaget ovennævnte offentlige ydelser

– og i givet fald, i hvilket antal dage. FerieKonto vil efter

forslagets § 32, stk. 2, kunne kræve, at lønmodtageren afgi-

ver oplysningerne på tro og love, og vil i så fald kunne læg-

ge denne oplysning uprøvet til grund for sin afgørelse. For

en nærmere gennemgang af FerieKontos anvendelse af er-

klæringer afgivet på tro og love, henvises der til forslagets §

32, stk. 2, og § 36, stk. 4, samt bemærkningerne hertil.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at antallet af dage med de

ydelser, der nævnes i stk. 1 skal trækkes fra det antal ferie-

dage, som de uhævede feriebetaling svarer til, medmindre

lønmodtageren på grund af særlige forhold har været afskå-

ret fra at holde ferien inden ferieafholdelsesperiodens udløb,

jf. §§ 12-14. Dermed fradrages et beløb svarende til en dags

feriebetaling for hver dag, lønmodtageren måtte have mod-

taget en af de nævnte offentlige ydelser. Det vil betyde, at

lønmodtageren med fordel kan vælge at modtage offentlige

ydelser, når feriepengene er mindre pr. dag, end ydelsen er.

Har lønmodtageren fået en af de nævnte offentlige ydelser

for flere dage, end der resterer feriedage med uhævet ferie-

betaling for, vil lønmodtageren ikke kunne få noget udbetalt.

Hvis lønmodtageren på grund af særlige forhold har været

afskåret fra at holde ferie op til ferieafholdelsesperiodens

udløb, jf. §§ 12-14, vil lønmodtageren have ret til at få ferie-

betalingen for optjent betalt ferie ud over 4 uger årligt udbe-

talt uden hensyntagen til, hvilke ydelser lønmodtageren har

fået udbetalt i ferieafholdelsesperioden. Dette svarer til de

gældende regler om udbetaling af feriebetalingen, når løn-

modtageren har været forhindret i at holde ferien.

stk. 2, 2. pkt.,

foreslås, at resterer der et antal feriedage,

udbetaler FerieKonto feriegodtgørelsen eller meddeler ar-

bejdsgiveren eller den, der administrerer feriegodtgørelsen,

for hvor mange dage der kan udbetales til lønmodtageren.

Bestemmelsen indebærer, at hvis der resterer et antal ferie-

dage, vil FerieKonto skulle meddele den, der administrerer

feriebetalingen, for hvor mange dage, der kan udbetales til

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

lønmodtageren. Dermed præciseres det, at FerieKonto vil

skulle godkende en del af den optjente, ikke afholdte betalte

ferie til udbetaling, hvis lønmodtageren har modtaget offent-

lige ydelser, som nævnt i forslagets stk. 1, i færre dage, end

der resterer feriebetaling for. FerieKonto vil, når lønmodta-

geren oplyser at have modtaget offentlige ydelser, træffe en

skriftlig afgørelse. Afgørelsen kan være en delvis godken-

delse af udbetaling af et mindre antal dage, end anmodnin-

gen vedrører, men den vil også kunne være et afslag på ud-

betaling af feriebetaling efter forslagets § 23, stk. 1, 2. pkt.,

§ 23, stk. 2, 3. pkt., § 24, stk. 1, 2. pkt., § 24, stk. 2, 2. pkt.,

eller § 26, stk. 1. Når en ansøgning imødekommes helt eller

delvist, vil Feriepengeinfo generere en udbetalingsanmod-

ning til arbejdsgiveren, feriepengeudbetaleren eller Ferie-

Konto lydende på det antal feriedage, godkendelsen vedrø-

rer.

Det foreslås i

stk. 3,

at beskæftigelsesministeren kan fast-

sætte regler om udbetaling af feriegodtgørelse efter stk. 1,

herunder de nærmere regler for FerieKontos godkendelse af

udbetalingen m.v. Bestemmelsen er en videreførsel af den

eksisterende bemyndigelse i ferielovens § 34 c, hvorefter di-

rektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

har adgang til at fastsætte regler om information, frem-

gangsmåde og udbetaling af feriegodtgørelse, løn under fe-

rie eller ferietillæg efter de gældende bestemmelser i lovens

§§ 34 a og 34 b.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 28

Efter første led i den gældende ferielovs § 4, stk. 1, 1. pkt.,

kan en lønmodtager ikke give afkald på sin ret til ferie, løn

under ferie, ferietillæg, feriegodtgørelse og sygeferiegodtgø-

relse efter loven. Det følger endvidere af ferielovens § 4,

stk. 1, 2. pkt., at aftaler om overdragelse af feriekort og fe-

riekontobeviser er ugyldige, ligesom feriekort og feriekonto-

beviser ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.

Det foreslås, at lønmodtagerbeskyttelsen fortsat oprethol-

des, så der ikke kan støttes ret på aftaler eller ensidige til-

kendegivelser, hvorved lønmodtageren fraskriver sig eller

overdrager retten til ferie og feriebetaling. Det foreslås end-

videre, at lønmodtagerens ret til ferie og feriebetaling fortsat

ikke skal kunne gøres til genstand for retsforfølgning.

Det foreslås på dette grundlag i

§ 28,

at retten til ferie og

feriebetaling ikke gyldigt kan overdrages og ikke kan gøres

til genstand for retsforfølgning. Der er ikke med forslaget

tilsigtet en ændring af den gældende retstilstand.

Med forslaget vil det fortsat blive sikret, at lønmodtage-

rens ret til at holde betalt ferie ikke udhules af aftaler om, at

en anden end lønmodtageren – herunder arbejdsgiveren –

overtager retten til ferie, ligesom et krav på feriebetaling ik-

ke vil kunne overdrages eller gøres til genstand for udlæg.

Det vil ikke i denne forbindelse være afgørende, om kra-

vet på feriebetaling er forfaldent. Det bemærkes, at lønmod-

tagerens krav på feriebetaling forfalder på det tidspunkt,

hvor lønmodtageren opfylder betingelserne for at få denne

udbetalt.

Feriebetalingen vil således være beskyttet frem til det fak-

tiske udbetalingstidspunkt, hvor midlerne indgår i lønmodta-

gerens formue og vil kunne gøres til genstand for retsfor-

følgning i samme omfang som lønmodtagerens formue i øv-

rigt.

Den foreslåede bestemmelse vil være en undtagelse til

retsplejelovens bestemmelser om udlæggets genstand, her-

under retsplejelovens § 508, 1. pkt., hvorefter udlæg kan

foretages i rede penge samt i fast ejendom, løsøre, fordrin-

ger og andre aktiver, hvis identitet kan fastslås, men ikke i

fremtidige erhvervelser, og retsplejelovens § 511, stk. 1,

hvorefter udlæg ikke kan foretages i endnu ikke udbetalt løn

eller andet vederlag for personligt arbejde, medmindre der

er forløbet mere end 7 dage efter slutningen af den periode, i

hvilken lønnen er indtjent, eller efter at vederlaget er for-

tjent.

Forbuddet i den foreslåede bestemmelse vil ikke omfatte

lønindeholdelse, hvor inddrivelsesmyndigheden øger træk-

procenten for skyldneren, således at der ved udbetalingen af

skyldnerens løn samtidig sker inddrivelse af en del af gæl-

den. Det følger således af § 10, stk. 2, i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige, at indeholdelse først kan ske på det

tidspunkt, hvor udlæg kan begæres, ligesom en sådan inde-

holdelse må anses for tidsmæssigt at være sammenfaldende

med udbetalingstidspunktet.

Transport af krav på feriebetaling efter reglerne i lov om

Lønmodtagernes Garantifond vil endvidere ikke være om-

fattet af forbuddet i den foreslåede bestemmelse.

En mere lempelig adgang for arbejdsgiveren til at foretage

modregning i eller tilbageholdelse af feriebetalingen frem-

går af forslagets § 29.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til § 29

Efter den gældende ferielovs § 39, stk. 1, kan arbejdsgive-

ren modregne i en lønmodtagers krav på løn under ferie, fe-

rietillæg eller feriegodtgørelse, hvis (1) lønmodtageren har

begået et retsstridigt forhold i ansættelsesforholdet, som har

medført et forfaldent modkrav fra arbejdsgiverens side, hvis

arbejdsgiveren kan dokumentere dette modkravs størrelse,

og (2) lønmodtageren har erkendt det retsstridige forhold,

eller det retsstridige forhold er fastslået ved en retsafgørelse.

Efter ferielovens § 39, stk. 2, kan arbejdsgiveren holde et

beløb svarende til modkravet tilbage, til sagen er afgjort,

hvis arbejdsgiveren har anlagt civilt søgsmål, indledt fagret-

lig behandling eller anmeldt lønmodtageren til politiet, eller

hvis lønmodtageren er sigtet for forholdet.

Det vurderes at være hensigtsmæssigt at videreføre de

gældende regler om arbejdsgiverens modregning i og tilba-

geholdelse af feriebetalingen. Adgangen til modregning i en

lønmodtagers krav på feriebetaling foreslås derfor fortsat at

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

skulle være begrænset, fordi formålet med ferieloven blandt

andet er at sikre, at feriebetalingen er til stede til finansierin-

gen af ferien.

Det foreslås i

stk. 1,

at arbejdsgiveren kan modregne i en

lønmodtagers krav på løn under ferie, ferietillæg eller ferie-

godtgørelse, hvis lønmodtageren har begået et retsstridigt

forhold i ansættelsesforholdet, som har medført et forfaldent

modkrav fra arbejdsgiverens side, og arbejdsgiveren kan do-

kumentere dette modkravs størrelse, og lønmodtageren har

erkendt det retsstridige forhold, eller det retsstridige forhold

er fastslået ved en retsafgørelse.

Bestemmelsen indebærer, at arbejdsgiveren skal kunne

modregne i en lønmodtagers krav på løn under ferie, ferietil-

læg eller feriegodtgørelse under en række nærmere angivne

betingelser, som alle skal være opfyldt.

Det vil således for det første være en betingelse for mod-

regning, at lønmodtageren har begået et retsstridigt forhold i

ansættelsesforholdet. Sådanne retsstridige forhold omfatter

strafbare forhold, som f.eks. tyveri fra arbejdsgiveren eller

underslæb, men også forhold, der på anden måde kan sankti-

oneres, f.eks. misligholdelse af en ansættelsesklausul eller

misligholdelse af ansættelsesforholdet, hvor misligholdelsen

berettiger arbejdsgiveren til at hæve ansættelsesaftalen,

f.eks. på grund af ulovlig udeblivelse eller overskridelse af

sine beføjelser i ansættelsesforholdet.

Det vil for det andet være en betingelse, at arbejdsgiverens

modkrav er udsprunget af dette retsstridige forhold. Det be-

tyder, at arbejdsgiveren ikke vil kunne modregne i krav på

tilbagebetaling af lån eller lønforskud m.v., uanset om ar-

bejdsgiveren ved civilt søgsmål selvstændigt ville kunne

gennemføre sit krav.

Det vil dermed kun være den arbejdsgiver, feriebetalingen

er optjent hos, som kan modregne sit krav i lønmodtagerens

feriebetaling.

Det vil endvidere for det tredje være en betingelse, at ar-

bejdsgiveren kan dokumentere størrelsen af modkravet. Ar-

bejdsgiverens dokumentation for kravets størrelse skal fore-

ligge f.eks. i form af regninger til genanskaffelse af inventar,

værktøj og lignende eller kvittering for betaling af vikarbu-

reau. Der vil aldrig kunne ske modregning for et større be-

løb end det tab, som arbejdsgiveren kan dokumentere.

Herudover vil det for det fjerde være en betingelse, at det

retsstridige forhold er erkendt af lønmodtageren eller fast-

slået ved en retsafgørelse.

En sådan retsafgørelse vil skulle være truffet af enten de

almindelige domstole, jf. retsplejelovens § 1, eller en særret

etableret ved lov, f.eks. Arbejdsretten. Arbejdsgiveren vil

således ikke kunne foretage modregning alene på baggrund

af politiets sigtelse af lønmodtageren for et retsstridigt for-

hold, medmindre lønmodtageren har erkendt forholdet. Der

henvises til forslagets stk. 2 om tilbageholdelse af feriebeta-

lingen, indtil kravet kan fastslås ved retsafgørelse.

Lønmodtageren skal alene erkende, at denne har begået et

retsstridigt forhold, mens lønmodtageren ikke skal erkende

beløbets størrelse. Baggrunden for, at der ikke vil blive stil-

let krav om, at lønmodtageren skal erkende det skyldige be-

løbs størrelse, er, at lønmodtageren ikke altid kan forventes

at være i stand til at vurdere størrelsen af det tab, der måtte

være opstået på grund af lønmodtagerens retsstridige hand-

ling.

Endvidere skal arbejdsgiverens modkrav være forfaldent

på det tidspunkt, hvor feriebetalingen forfalder til betaling.

Modregningen vil dog kunne ske, uanset om lønmodtage-

rens krav på feriebetalingen er forfaldent – og således før

lønmodtageren holder ferie. Det bemærkes i denne forbin-

delse, at modregningen alene vil ske i feriebetalingen, hvor-

for lønmodtageren fortsat vil have krav på at kunne holde

ferie, blot med en mindre eller ingen feriebetaling. Modreg-

ningen vil ikke være afhængig af, om midlerne fortsat beror

hos arbejdsgiveren eller er indbetalt til FerieKonto.

Det foreslås i

stk. 2,

at har arbejdsgiveren anlagt civilt

søgsmål, indledt fagretlig behandling eller anmeldt lønmod-

tageren til politiet, eller er lønmodtageren sigtet for forhol-

det, kan arbejdsgiveren holde et beløb svarende til modkra-

vet tilbage, indtil sagen er afgjort.

Den foreslåede bestemmelse vedrører den situation, hvor

arbejdsgiveren endnu ikke har foretaget modregning, jf. for-

slagets stk. 1, men tilbageholder feriegodtgørelsen, således

at denne helt eller delvist vil kunne dække et erstatnings-

krav. Forslaget indebærer, at arbejdsgiveren under visse be-

tingelser har mulighed for at udskyde udbetalingen af ferie-

betalingen, indtil arbejdsgiverens modkrav opfylder betin-

gelserne i forslagets stk. 1, nr. 2, om at det retsstridige for-

hold skal være erkendt af lønmodtageren eller fastslået ved

en retsafgørelse.

Det vil være en betingelse for tilbageholdelse af feriebeta-

lingen, at der er taget skridt til at søge modkravet fastslået

ved retsafgørelse. Initiativet hertil kan tages af arbejdsgive-

ren ved, at denne anlægger civilt søgsmål, indleder fagretlig

behandling af modkravet eller anmelder lønmodtageren til

politiet. Herudover vil betingelsen være opfyldt, hvis løn-

modtageren er sigtet for forholdet, uanset om dette er sket

på grundlag af en anmeldelse fra arbejdsgiver. Opregningen

er udtømmende.

Tilbageholdelsen vil alene kunne ske indtil sagen er af-

gjort. Det forudsættes, at arbejdsgiveren i videst muligt om-

fang medvirker aktivt til at afslutte en igangværende sag til

afgørelse af, om lønmodtageren måtte have begået et rets-

stridigt forhold i ansættelsen. Hvis en sag af bevismæssige

årsager henlægges fra anklagemyndighedens side, skal ar-

bejdsgiveren uden ugrundet ophold indbringe sagen for en

civil domstol, indlede fagretlig behandling eller foretage ud-

betaling af det tilbageholdte beløb. En anmeldelse af et

eventuelt retsstridigt forhold til politiet, der ikke er foretaget

af arbejdsgiveren selv, vil også kunne danne grundlag for en

tilbageholdsret i feriebetalingen, hvis denne anmeldelse har

ført til sigtelse af lønmodtageren.

Hvis lønmodtageren er afgået ved døden, og kravet på fe-

riepenge tilkommer lønmodtagerens dødsbo, jf. forslagets §

26, stk. 5, vil beskyttelseshensynet være bortfaldet, og

spørgsmålet om modregning vil skulle afgøres efter de al-

mindelige regler om modregning i dødsboer.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsgiverens ret til tilbageholdelse vil alene omfatte et

beløb svarende til modkravets størrelse. Det vil således også

i denne situation være en betingelse, at arbejdsgiveren kan

dokumentere størrelsen af modkravet. Se hertil bemærknin-

gerne til stk. 1 ovenfor.

Det bemærkes, at der i den øvrige lovgivning findes sær-

lig hjemmel til delvist at tilbageholde feriebetaling til dæk-

ning af f.eks. skyldigt børnebidrag, skyldig tv-licens og

skyldig tilbagebetaling af SU.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til § 30

I den gældende ferielovs § 35, stk. 1, er der udtømmende

gjort op med, hvornår en lønmodtager fortaber retten til sin

feriebetaling. Bestemmelsen regulerer forældelsen af løn-

modtagers ret til at få udbetalt feriebetaling. Det fremgår så-

ledes af stk. 1, at lønmodtagerens krav på feriebetalingen

forældes 3 år efter ferieårets udløb, når feriebetalingen er

indbetalt til enten Arbejdsmarkedets Feriefond eller til en

privat feriefond. Afbrydelse af forældelsen sker ved, at løn-

modtageren inden 3 år efter ferieårets udløb retter henven-

delse om udbetaling af feriegodtgørelsen til Arbejdsmarke-

dets Feriefond eller den private feriefond, hvortil feriebeta-

lingen er indbetalt. Hvis lønmodtageren derimod ikke har

holdt ferien i ferieåret, f.eks. som følge af en feriehindring,

skal lønmodtageren rette henvendelse til Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering for udbetaling.

I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke efterkommer kravet

om udbetaling, skal lønmodtageren inden 3 år efter ferie-

årets udløb søge kravet gennemført ved retssag, fagretlig be-

handling, politianmeldelse, ved at indgive konkursbegæring

eller ved at rette skriftlig henvendelse til Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering, jf. den gældende ferielovs §

35, stk. 2. Hvis feriebetalingen er forældet efter stk. 2, tilfal-

der feriebetalingen Arbejdsmarkedets Feriefond eller en pri-

vat feriefond.

Et krav fra Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat fe-

riefond mod en arbejdsgiver, der ikke har afregnet det kor-

rekte beløb i uhævede feriepenge efter ferielovens § 36, stk.

3, forældes efter dansk rets almindelige regler på området,

dvs. efter forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af

9. november 2015 om forældelse af fordringer.

Det foreslås, at ferielovens forældelsesregel i videst mu-

ligt omfang videreføres. Dog foreslås forældelsesfristen ud-

videt til 5 år, således at forældelsesfristen følger forældel-

seslovens § 4, hvorefter forældelsesfristen er 5 år for for-

dringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som

led i et ansættelsesforhold.

Det foreslås i

stk. 1,

at er feriegodtgørelse, løn under ferie

eller ferietillæg efter § 34 indbetalt til enten Arbejdsmarke-

dets Feriefond eller til en privat feriefond, og er ferien holdt

eller kan udbetales, forældes kravet på feriegodtgørelse, løn

under ferie eller ferietillæg, hvis lønmodtageren ikke inden

5 år efter ferieafholdelsesperiodens udløb retter henvendelse

til feriefonden.

Lønmodtagerens krav på feriebetaling vil således først bli-

ve forældet 5 år efter udløbet af den ferieafholdelsesperiode,

som den optjente ferie relaterer sig til. Er der tale om over-

ført ferie, vil denne overførte ferie først blive forældet ved

udgangen af den ferieafholdelsesperiode, som ferien overfø-

res til.

Afbrydelsen af forældelsen vil ske ved, at lønmodtageren

inden 5 år efter ferieafholdelsesperiodens udløb retter hen-

vendelse til enten Arbejdsmarkedets Feriefond eller til en

privat feriefond, afhængig af hvor pengene skal overføres til

efter forslagets § 34. Lønmodtageren vil som efter de gæl-

dende regler skulle dokumentere, at betingelserne for udbe-

taling af feriegodtgørelsen er opfyldt.

Hvis feriebetalingen ikke er indbetalt til hverken Arbejds-

markedets Feriefond eller til en privat feriefond, vil kravet

som udgangspunkt ikke være anerkendt. Lønmodtageren vil

derfor, ligesom efter de gældende regler, først skulle rejse

kravet overfor sin arbejdsgiver. Hvis lønmodtageren opfyl-

der lovens betingelser for udbetaling, vil feriebetalingen

skulle udbetales til lønmodtageren. Hvis betingelserne for

udbetaling ikke er opfyldt, vil arbejdsgiveren skulle afregne

feriebetalingen til enten Arbejdsmarkedets Feriefond eller til

en privat feriefond.

Det foreslås i

stk. 2,

at er feriegodtgørelse, løn under ferie

eller ferietillæg ikke indbetalt til Arbejdsmarkedets Ferie-

fond eller en privat feriefond, forældes kravet på feriegodt-

gørelse, løn under ferie eller ferietillæg, hvis lønmodtageren

ikke inden 5 år efter ferieafholdelsesperiodens udløb søger

kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, politi-

anmeldelse eller ved indgivelse af konkursbegæring. Efter-

kommes kravet ikke, skal kravet søges gennemført ved en af

de fremgangsmåder angivet i 1. pkt. uden ugrundet ophold.

Bestemmelsen indebærer, at i de situationer, hvor arbejdsgi-

veren ikke efterkommer kravet efter stk. 1, og hvor ferie-

godtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg dermed ikke er

indbetalt til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat fe-

riefond, vil kravet blive forældet, hvis lønmodtageren ikke

inden 5 år efter ferieafholdelsesperiodens udløb søger kravet

gennemført ved retssag, fagretlig behandling, politianmel-

delse eller ved indgivelse af konkursbegæring. Efterkommes

kravet ikke herefter, f.eks. fordi politiet opgiver tiltale, eller

fordi lønmodtagers organisation ikke vil forfølge kravet, vil

kravet uden ugrundet ophold skulle søges gennemført ved

en af de øvrige angivne fremgangsmåder.

Hvis feriebetalingen er forældet efter forslagets stk. 2, vil

feriebetalingen tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond eller en

privat feriefond, jf. forslagets § 34.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 31

Efter den gældende ferielovs § 27 a skal oplysninger om

feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse efter ferielovens §

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

23, stk. 5 og 6, og § 24 og § 25 indberettes til indkomstregi-

steret.

Dog skal der i visse tilfælde ikke ske indberetning af op-

lysninger om feriegodtgørelse i en række særlige fratrædel-

sestilfælde, jf. ferielovens § 30.

Tilsvarende kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekruttering inden for de områder, hvor der er ind-

gået en kollektiv overenskomst, jf. ferielovens § 31, fastsæt-

te regler om, at der kan ske fravigelse af ferielovens § 27 a,

der vedrører indberetning af oplysninger om feriegodtgørel-

se til indkomstregisteret, og ferielovens § 29, stk. 2, der

medfører, at anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse

skal rettes til FerieKonto, jf. ferielovens § 30 a.

Efter den gældende ferielovs § 2 a, optjener en række spe-

cifikke lønmodtagergrupper samtidighedsferie. Der henvises

til bemærkningerne til forslagets §§ 42 og 43, hvor disse

grupper er nærmere beskrevet. Efter ferielovens § 33, stk. 1,

fastsætter direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering efter forhandling med skatteministeren regler

om indberetning af oplysninger om ferie til indkomstregiste-

ret, jf. lov om et indkomstregister. Der er fastsat nærmere

regler om selve indberetningen af oplysninger om feriegodt-

gørelse i bekendtgørelse nr. 550 af 24. april 2015 om Ferie-

pengeinfo (Feriepengeinfo-bekendtgørelsen) og bekendtgø-

relse nr. 548 af 24. april 2015 om FerieKonto (FerieKonto-

bekendtgørelsen), hvoraf det fremgår, at indberetning til

indkomstregisteret sker efter lov om et indkomstregister.

Efter Feriepengeinfo-bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2,

skal der for lønmodtagere, der løbende optjener feriegodtgø-

relse indberettes, oplysninger om antal optjente feriedage,

optjent feriegodtgørelse efter fradrag af beregnet A-skat

m.v. samt oplysning om, hvem der udbetaler feriegodtgørel-

sen.

Efter Feriepengeinfo-bekendtgørelsens § 2, stk. 1 og 2,

skal der for fratrådte lønmodtagere, der har fået løn under

ferie, indberettes oplysninger om fratrædelsesdato, optje-

ningsår, feriegodtgørelsens størrelse efter fradrag af bereg-

net A-skat m.v., antal optjente feriedage samt oplysning om

feriepengeudbetaler.

Afholder en lønmodtager ferie umiddelbart i forlængelse

af ansættelsesforholdets ophør, skal den afholdte ferie ikke

indberettes til indkomstregisteret og indbetales til FerieKon-

to, jf. Feriepengeinfo-bekendtgørelsens § 2, stk. 3, og Ferie-

Konto-bekendtgørelsens § 6. Efter ferielovens § 28, stk. 1,

skal feriegodtgørelse efter ferielovens § 23, stk. 5 og 6, § 24

og § 25 indbetales til FerieKonto. Dog skal der ikke ske ind-

betaling til FerieKonto, hvor der ikke skal ske indberetning.

Efter den gældende ferielovs § 33, stk. 2, fastsætter direk-

tøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering reg-

ler om indbetaling af feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 28,

herunder om forfaldsdato.

Det fremgår af FerieKonto-bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at

en arbejdsgiver skal indbetale den løbende optjente ferie-

godtgørelse efter den gældende ferielovs § 23, stk. 5, og §

24 samt sygeferiegodtgørelse efter ferielovens § 25 til Ferie-

Konto efter fradrag af beregnet A-skat m.v. for hvert kvar-

tal. Beløbet forfalder til betaling henholdsvis den 1. maj, den

1. august, den 1. november og den 1. februar med sidste ret-

tidige betalingsdag den 7. i forfaldsmåneden.

Efter FerieKonto-bekendtgørelsens § 4 skal feriegodtgø-

relse for en lønmodtager, der får løn under ferie, og som fra-

træder, indbetales til FerieKonto efter fradrag af beregnet A-

skat m.v. Beløbet forfalder til betaling den 1. i den 2. måned

efter fratrædelsestidspunktet med sidste rettidige betalings-

dag den 7. i forfaldsmåneden. Indbetalingerne er forsinkede,

hvis arbejdsgiveren indbetaler feriegodtgørelsen efter sidste

rettidige betalingsdag. Hvis indbetaling sker efter sidste ret-

tidige betalingsdag, forrentes beløbet fra forfaldsdatoen.

Ved forsinket indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKon-

to skal alle arbejdsgivere, der indbetaler feriegodtgørelse til

FerieKonto, betale renter heraf med 1,5 pct. pr. påbegyndt

måned regnet fra forfaldsdatoen, jf. ferielovens § 28, stk. 2.

Efter ferielovens § 28, stk. 3, kan direktøren for Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering i særlige tilfælde fravige

kravet om betaling af renter efter stk. 2.

Det foreslås, i det omfang det er foreneligt med et system

med samtidighedsferie, at videreføre de eksisterende regler

for administrationen af feriegodtgørelse. Det betyder, at op-

tjent ferie med feriegodtgørelse fortsat vil skulle indberettes

til indkomstregistret, og som hovedregel indbetales til Ferie-

Konto.

Det fremgår af forslagets § 3, stk. 4, at det fortsat skal væ-

re muligt kollektivt at aftale en fravigelse fra indbetalingen

til FerieKonto. Det fremgår endvidere af forslagets § 6, at

betalt ferie vil kunne afholdes, når den er optjent. Det kan

derfor blive nødvendigt at fastsætte nærmere regler for ind-

beretning af feriegodtgørelse til indkomstregistret og indbe-

talingen til FerieKonto, der skal tage højde for den øgede

samtidighed, hvor ferien hurtigst muligt skal indberettes og

indbetales i forlængelse af optjeningen af ferien. Der vil der-

for også fremover være behov for en hjemmel til, at beskæf-

tigelsesministeren kan fastsætte de mere tekniske regler for

selve indberetningen til indkomstregisteret og indbetalingen

til FerieKonto.

Efter forslagets

stk. 1, 1. pkt.,

skal arbejdsgiveren indbe-

rette oplysninger til indkomstregistret om feriegodtgørelse

til personer omfattet af § 7, stk. 2, og § 16, stk. 2-4, samt op-

lysninger om sygeferiegodtgørelse efter § 5, stk. 4. Bestem-

melsen indebærer, at arbejdsgiveren vil skulle indberette op-

lysninger til indkomstregisteret om feriegodtgørelse og sy-

geferiegodtgørelse. Forslaget omfatter alle arbejdsgivere, og

den eksisterende adgang til at blive undtaget fra indberet-

ning af oplysninger om ferie til indkomstregisteret foreslås

derfor ikke videreført. Det vil betyde et mere ensartet regel-

sæt for arbejdsgivernes indberetning af oplysninger om ferie

og en forenkling og ensretning af de administrative proces-

ser, der er tilknyttet arbejdsgivernes samlede behandling af

optjent ferie med feriegodtgørelse.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke grundlæggende i

reglerne om indberetning og vil medføre, at arbejdsgiver vil

skulle indberette oplysninger om feriegodtgørelse for:

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

En lønmodtager, der efter forslagets § 7, stk. 2, afholder

ferie på forskud med feriegodtgørelse.

– En lønmodtager, der efter forslagets § 16, stk. 2, ikke er

omfattet af forslagets § 16, stk. 1, om ferie med løn, og

derfor får feriegodtgørelse på 12,5 pct. af lønnen.

– En lønmodtager, der efter forslagets § 16, stk. 3, før fe-

rieårets begyndelse i stedet for løn under ferie efter for-

slagets § 16, stk. 1, har krævet feriebetaling i form af fe-

riegodtgørelse.

– En lønmodtager, der efter forslagets § 16, stk. 4, ved fra-

træden får beregnet feriegodtgørelse for den optjente be-

talte ferie, som lønmodtageren ikke har holdt.

– En lønmodtager, der efter forslagets § 5, stk. 4, optjener

ret til betalt ferie i form af sygeferiegodtgørelse.

Formålet med bestemmelsen er fortsat, at FerieKonto vil

skulle indhente oplysninger om ferie med feriegodtgørelse

fra indkomstregisteret med henblik på – via portalen Ferie-

pengeinfo – at kunne vise oplysningerne for den enkelte løn-

modtager. Der henvises til bemærkningerne til forslagets §

32 om lønmodtagerens anmodning om udbetaling af ferie-

godtgørelse via portalen Feriepengeinfo.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at for lønmodtagere, der får

beregnet feriegodtgørelse efter § 16, stk. 4, skal arbejdsgive-

ren dog ikke indberette oplysninger om feriegodtgørelse, der

er udbetalt ved fratræden efter § 26, stk. 3-6. Bestemmelsen

indebærer, at der fortsat ikke vil skulle ske indberetning af

oplysninger om feriegodtgørelse til indkomstregisteret for

en lønmodtager, der ved fratræden får beregnet feriegodtgø-

relse efter forslaget til § 16, stk. 4, og som får udbetalt ferie-

godtgørelsen efter bestemmelserne i forslagets § 26, stk.

3-6, direkte ved fratræden.

Forslaget er en videreførelse af gældende ret og vil bety-

de, at arbejdsgiver ikke skal indberette oplysninger om ferie

med feriegodtgørelse til indkomstregisteret i de situationer,

hvor en lønmodtager med ret til løn under ferie direkte får

udbetalt tilgodehavende feriegodtgørelse i forbindelse med

fratræden efter forslagets § 26, stk. 3-6. Det vil sige udbeta-

ling af overført ferie, udbetaling, når lønmodtageren forlader

det danske arbejdsmarked, eller udbetaling ved lønmodtage-

rens død.

Det foreslås i

stk. 2,

at feriegodtgørelse, der er indberettet

efter stk. 1, indbetales til FerieKonto, jf. dog § 3, stk. 4.

Forslaget vil videreføre den retstilstand, der fremgår af de

gældende regler, og vil betyde, at ferielovens hovedregel og-

så fremover vil være, at feriegodtgørelse indbetales til Ferie-

Konto. Som efter de gældende regler kan det dog ved kol-

lektiv overenskomst aftales at fravige kravet om indbetaling

af feriegodtgørelse til FerieKonto. Der henvises til bemærk-

ningerne til forslagets § 3, stk. 4.

En kollektivt aftalt fravigelse af kravet om indbetaling vil

betyde, at feriegodtgørelsen såvel i det løbende ansættelses-

forhold som ved fratræden administreres af arbejdsgiveren,

indtil lønmodtageren anmoder om udbetaling af ferien, eller

feriegodtgørelsen af anden årsag skal afregnes.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at ved forsinket indbetaling af

feriegodtgørelse til FerieKonto skal arbejdsgiver betale ren-

–

ter heraf med 1,5 pct. pr. påbegyndt måned regnet fra for-

faldsdatoen. Forslaget er en videreførelse af gældende ret.

Bestemmelsen indebærer, at ved forsinket indbetaling efter

de indbetalingsfrister, der forventes udmøntet efter bemyn-

digelsesbestemmelsen i stk. 5, skal arbejdsgiveren betale

renter af kravet på feriegodtgørelse med 1,5 pct. pr. påbe-

gyndt måned regnet fra forfaldsdagen til FerieKonto.

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at FerieKonto i særlige tilfæl-

de kan fravige kravet om indbetaling af renter. Den foreslåe-

de bestemmelse er en videreførelse af den gældende ferie-

lovs § 28, stk. 3.

Et særligt tilfælde vil forsat være, når der er tale om sær-

ligt undskyldelige omstændigheder fra arbejdsgivers side,

f.eks. at arbejdsgiver har været omfattet af en ferieoveren-

skomst, men skal overgå til indbetaling til FerieKonto, eller

hvis arbejdsgiver er ophørt. Hvis afregningen af feriebetalin-

gen i forbindelse med et virksomhedsophør sker inden rime-

lig tid, kan rentekravet frafaldes ud fra en betragtning om, at

det af ressourcemæssige årsager er uhensigtsmæssigt at

skulle inddrive renter mod en virksomhed, der er ophørt.

Hvis renten vedrører en bonus/provision, og beløbet derfor

ikke kan gøres op inden fratrædelsestidspunktet, kan Ferie-

Konto frafalde rentekravet. FerieKonto vil endvidere kunne

frafalde rentekravet, hvis feriebetalingen er indbetalt for sent

på grund af en afsluttet retssag eller tvist med lønmodtage-

ren. Der kan endvidere være grund til at frafalde rentekra-

vet, hvor helt ekstraordinære forhold opstår, som f.eks.

brand på virksomheden eller andre forhold af force majeure

lignende karakter. Der er dermed ikke tilsigtet en ændring af

gældende retstilstand.

Det foreslås i

stk. 4,

at beskæftigelsesministeren efter for-

handling med skatteministeren fastsætter regler om indberet-

ning af oplysninger om ferie til indkomstregisteret, jf. lov

om et indkomstregister.

Den foreslåede bemyndigelse ændrer ikke grundlæggende

ved bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende ferielovs §

33, stk. 1. Det betyder, at beskæftigelsesministeren får ad-

gang til - efter drøftelser med skatteministeren - at fastsætte

de nærmere regler om arbejdsgivernes indberetning af op-

lysninger om ferie til indkomstregisteret, herunder bestem-

melser om, at arbejdsgiverne skal indberette oplysninger om

for eksempel nettoferiegodtgørelse, optjente feriedage, om

lønmodtageren er ansat som funktionær eller timelønnet,

hvilket ferieår feriepengene er optjent, og evt. andre oplys-

ninger, som det skønnes nødvendigt at få indberettet til brug

for administrationen af FerieKonto.

Der vil være behov for at foretage nødvendige præciserin-

ger som følge af indførelsen af samtidighedsferie. Det for-

ventes bl.a., at der - for at kunne imødekomme kravet om, at

feriedage med feriegodtgørelse skal kunne afholdes umid-

delbart i forlængelse af feriens optjening - vil blive fastsat

regler om, at indberetningen af oplysninger om ferie vil

skulle ske så tæt på lønperiodens afslutning som muligt. En

sådan indberetning vil give den korteste tid mellem optje-

ning og udbetaling, og indberetningen forventes at kunne

foretages uden større administrativt besvær for arbejdsgiver-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ne, da arbejdsgiveren som oftest foretager indberetningen

samtidig med lønkørslen.

Det foreslås i

stk. 5, 1 pkt.,

at beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om indberetning og indbeta-

ling af feriegodtgørelse, herunder om frister herfor. Der er

ikke tilsigtet ændringer i forhold til de gældende regler for

selve indbetalingen af feriegodtgørelse til FerieKonto, bort-

set fra nødvendige præciseringer og tilpasninger, der kan

være en følge af indførelsen af samtidighedsferie, herunder

f.eks. at indbetalingen til FerieKonto fremover skal forfalde

hurtigst muligt efter optjening og indberetning. Derudover

kan der blive behov for, at fastsætte nærmere regler om ind-

beretning af oplysninger om ferie med feriegodtgørelse di-

rekte til FerieKonto – fx via en blanket - i de tilfælde, hvor

arbejdsgiveren ikke indberetter oplysningerne til indkomst-

registeret.

Tilsvarende foreslås det i

stk. 5, 2 pkt.,

at beskæftigelses-

ministeren endvidere kan fastsætte nærmere regler om med-

delelsen til den, der skal udbetale feriebetalingen, om over-

førsel af ferie, jf. §§ 21-22. Med hjemmel i bestemmelsen

vil der kunne fastsættes regler for, hvordan arbejdsgiver skal

kunne give meddelelse til FerieKonto, eller den der udbeta-

ler feriegodtgørelsen ved overførsel af ferie efter aftale, jf. §

21, stk. 2, 2. pkt., og ved overførsel af ferie ved feriehin-

dring, jf. § 22, stk. 1, 2. pkt. Det forventes, at der udmøntes

regler, der indebærer, at en sådan meddelelse skal gives til

Feriepengeinfo, der videreformidler meddelelsen til den re-

levante udbetaler på samme måde som efter gældende reg-

ler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 32

Efter den gældende ferielovs § 29 udbetales feriegodtgø-

relse senest samtidig med, at den dertil svarende ferie be-

gynder. Bestemmelsen understreger, at lønmodtageren skal

holde ferie for at være berettiget til feriepenge, medmindre

der er tale om helt særlige situationer. Efter § 12, stk. 2, i

bekendtgørelse nr. 548 af 24. april 2015 om FerieKonto (Fe-

rieKonto-bekendtgørelsen) kan FerieKonto tidligst udbetale

feriegodtgørelsen en måned før feriens begyndelse.

Af ferielovens § 29, stk. 2, følger, at anmodning om udbe-

taling af feriegodtgørelse som hovedregel skal rettes til Fe-

rieKonto. Der findes undtagelser hertil, bl.a. skal anmodning

om udbetaling ikke rettes til FerieKonto ved ferie, som på-

begyndes i forlængelse af ansættelsesforholdets ophør. Lige-

ledes skal anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse ik-

ke rettes til FerieKonto i de tilfælde, hvor feriegodtgørelse

efter ferielovens § 30 a ikke er indberettet til indkomstregis-

tret. I disse tilfælde anmoder lønmodtageren om feriegodt-

gørelsen via elektronisk feriekort hos arbejdsgiveren.

Efter den gældende ferielovs § 33, stk. 3, fastsætter direk-

tøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering reg-

ler om udbetaling af feriegodtgørelse i forbindelse med, at

ferien holdes, jf. ferielovens § 29, herunder om udbetaling

fra en feriekortordning omfattet af ferielovens § 31 og regler

om udbetaling af feriegodtgørelse, hvis optjening og afhol-

delse kan ske i timer.

I FerieKonto-bekendtgørelsens § 10 og i § 6 i bekendtgø-

relse nr. 550 af 24. april 2015 om Feriepengeinfo (Feriepen-

geinfo-bekendtgørelsen) er der fastsat nærmere regler om, at

feriegodtgørelsen udbetales efter anmodning fra lønmodta-

geren på portalen Feriepengeinfo, herunder at feriepengeud-

betaleren efter § 10, stk. 3, i Feriepengeinfo-bekendtgørel-

sen ikke med frigørende virkning kan udbetale feriegodtgø-

relse, der er indberettet efter §§ 1 og 2, medmindre feriepen-

geudbetaleren har modtaget en anmodning om udbetaling

via Feriepengeinfo.

Det følger af ferielovens § 33, stk. 4 og 5, at direktøren for

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har hjemmel

til at fastsætte nærmere regler om den dokumentation, der

skal foreligge for udbetaling efter ferielovens § 30, stk. 1,

når lønmodtageren helt forlader arbejdsmarkedet, eller når

der efter ferielovens § 30, stk. 2, er tale om udbetaling af

små beløb. Der er fastsat nærmere krav hertil i § 16, stk. 2, i

bekendtgørelse nr. 549 af 24. april 2015 om ferie (feriebe-

kendtgørelsen),

Det følger af ferielovens § 43 d, stk. 1, at FerieKonto via

indkomstregistret kan indhente oplysninger om feriegodtgø-

relse. Bestemmelsen skal sikre, at FerieKonto via Feriepen-

geinfo hele tiden har opdaterede oplysninger om optjent fe-

riegodtgørelse til brug for lønmodtagerne. I de tilfælde hvor

arbejdsgiveren er undtaget fra indberetning af oplysninger

om feriegodtgørelse til indkomstregistret efter ferielovens §

30 a, skal oplysninger om feriegodtgørelse løbende indberet-

tes digitalt til FerieKonto uden om indkomstregistret. Efter

ferielovens § 43 d, stk. 2, kan FerieKonto via Feriepengein-

fo elektronisk vise oplysninger om feriegodtgørelse og be-

handle anmodning om udbetaling for den enkelte lønmodta-

ger. Dermed kan alle lønmodtagere få et opdateret overblik

over optjent og afholdt ferie med feriegodtgørelse. Det

fremgår endvidere af bestemmelsen, at FerieKonto kan be-

handle anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse. Som

følge af bestemmelsen er udgangspunktet, at lønmodtageren

skal anmode FerieKonto via Feriepengeinfo om udbetaling

af feriegodtgørelse.

Det foreslås at videreføre de gældende regler om udbeta-

ling af feriegodtgørelse til lønmodtagere. Reglerne skal i

nødvendigt omfang tilpasses et system med samtidighedsfe-

rie. Dog foreslås reglerne om undtagelse af indberetning via

indkomstregistret for visse arbejdsgivere ikke videreført.

Det foreslås i

stk. 1,

at alle lønmodtagere skal anmode om

udbetaling af feriegodtgørelse via Feriepengeinfo, der vide-

resender anmodningen til den, der skal udbetale feriegodtgø-

relsen. Feriepengeudbetaler er FerieKonto, en arbejdsgiver,

som er omfattet af en kollektiv overenskomst med en garanti

for feriebetalingen, eller en feriekortordning, som arbejdsgi-

ver indbetaler feriegodtgørelsen til.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at de lønmodtage-

re, der i dag anmoder om feriegodtgørelse via et elektronisk

feriekort hos arbejdsgiveren, i alle tilfælde fremover vil

skulle anmode om feriegodtgørelsen via Feriepengeinfo.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsgivere, som vil være undtaget fra indbetaling til

FerieKonto efter forslagets § 31, stk. 2, indbetaler ikke ferie-

godtgørelse til FerieKonto, men beholder feriegodtgørelsen i

virksomheden. Arbejdsgiveren vil således alene skulle ind-

berette feriegodtgørelsen til indkomstregistret, hvorefter den

bliver udstillet i Feriepengeinfo. Lønmodtageren vil derfor

kunne anmode om feriegodtgørelsen fra udstillingstidspunk-

tet. Feriegodtgørelsen udbetales derefter hurtigst muligt, jf.

forslaget til stk. 4. Når lønmodtageren har anmodet om fe-

riegodtgørelse, og arbejdsgiveren ikke har afvist anmodnin-

gen, er den anmodede periode registreret som afholdt i Fe-

riepengeinfo.

Det forudsættes, at lønmodtageren vil kunne anmode om

optjent feriebetaling for ferie, der er afholdt for egen regning

tidligere i løbet af ferieåret, og som efterfølgende er optjent

og indberettet senere i samme ferieår. Dette forudsætter dog,

at lønmodtageren ikke har fået udbetalt offentlige forsørgel-

sesydelser under ferien.

Det foreslås i

stk. 2,

at FerieKonto kan kræve, at lønmod-

tageren på tro og love erklærer, at betingelserne for udbeta-

ling af feriegodtgørelsen er opfyldt.

Bestemmelsen indebærer, at det ved lønmodtagerens an-

modning om feriegodtgørelse kan kræves, at lønmodtageren

på tro og love erklærer, at feriegodtgørelsen udbetales i

overensstemmelse med denne lovs bestemmelser.

Det bemærkes, at afgivelse af en sådan erklæring mod

bedre vidende er strafbart. Det følger således af straffelo-

vens § 161, at den, som uden for det i straffelovens § 158

nævnte tilfælde (falsk forklaring for retten) for eller til en

offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og lo-

ve eller på lignende højtidelig måde, hvor sådan form er på-

budt eller tilstedt, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Det foreslås i

stk. 3,

at feriepengeudbetaleren ikke med

frigørende virkning kan udbetale feriegodtgørelse, der er

indberettet, medmindre feriepengeudbetaleren har modtaget

en anmodning om udbetaling via Feriepengeinfo. Udbetaler

feriepengeudbetaleren feriegodtgørelse uden at have en an-

modning via Feriepengeinfo, er udbetalingen som efter gæl-

dende regler ikke sket med frigørende virkning, hvorfor fe-

riepengeudbetaleren kan risikere at skulle betale feriegodt-

gørelsen igen, hvis lønmodtageren anmoder herom via Fe-

riepengeinfo.

Det foreslås i

stk. 4,

at feriegodtgørelsen for den anmode-

de ferie udbetales hurtigst muligt efter anmodning. Ferie-

pengeudbetaleren vil skulle udbetale det beløb og for det an-

tal dage, som anmodningen lyder på, eller afvise anmodnin-

gen.

I de tilfælde hvor arbejdsgiveren ikke anvender FerieKon-

to, vil lønmodtageren ligeledes i Feriepengeinfo skulle an-

mode om feriegodtgørelsen. En udbetaling af feriegodtgø-

relsen ved den næstkommende lønkørsel eller hurtigst mu-

ligt derefter vil være i overensstemmelsen med kravet om, at

feriegodtgørelsen udbetales hurtigst muligt efter anmodning.

Det følger af bestemmelsen, at arbejdsgiver ikke må udbe-

tale andet beløb end det beløb, der anmodes om. Hvis ar-

bejdsgiveren er uenig i anmodningen, vil arbejdsgiveren så-

ledes skulle afvise hele anmodningen. Lønmodtager må her-

efter anmode igen.

Det foreslås i

stk. 5,

at beskæftigelsesministeren fastsætter

nærmere regler om anmodning om og udbetaling af ferie-

godtgørelse, herunder om lønmodtagers, Feriepengeinfos og

feriepengeudbetalerens opgaver i denne forbindelse. Den

foreslåede bemyndigelse er grundlæggende en videreførsel

af den gældende ferielovs § 33, stk. 3. Der er således hjem-

mel til at fastsætte de nærmere regler om bl.a. udbetaling af

feriegodtgørelse til lønmodtageren, når ferien holdes, hvor-

dan selve udbetalingen af feriegodtgørelse skal foregå samt

lønmodtagers anmodning til Feriepengeinfo. Endvidere kan

der fastsættes regler om udbetaling efter kapitel 4.

Ligeledes forventes det, at der vil kunne fastsættes regler

om, hvilken værdi en feriedag i FerieKonto skal udgøre for

de lønmodtagere, der løbende optjener feriegodtgørelse. I

praksis vil det ikke fungere, hvis de 2,08 feriedage, som løn-

modtageren optjener pr. måned, skulle have deres værdi be-

regnet alene på baggrund af den enkelte måneds lønindtægt.

Det ville betyde, at de enkelte feriedage ville svinge meget i

værdi, f.eks. i de tilfælde, hvor feriedagene optjenes i en må-

ned, hvor lønmodtageren holder ferie med feriegodtgørelse

og derved ikke opnår en fuld månedsindtægt. Det forventes

derfor, at der vil blive fastsat regler om, at det beløb pr. fe-

riedag, som Feriepengeinfo vil udstille, og som lønmodtage-

ren vil anmode om udbetaling af, vil udgøre et gennemsnit

af alle de feriedage, som lønmodtageren har optjent og end-

nu ikke afholdt frem til og med indberetningstidspunktet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 33

Det følger af den gældende ferielovs § 37, stk. 1, at hvis

en lønmodtager arbejder mod vederlag under ferien, kan di-

rektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

kræve, at den dertil svarende feriegodtgørelse, løn under fe-

rie eller ferietillæg indbetales til Arbejdsmarkedets Ferie-

fond. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at hvis en løn-

modtager med urette har fået udbetalt feriegodtgørelse, løn

under ferie eller ferietillæg efter ferielovens §§ 34 a eller 34

b, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering kræve, at den dertil svarende feriegodtgørelse, løn

under ferie eller ferietillæg indbetales til Arbejdsmarkedets

Feriefond.

Efter ferielovens § 34 a, stk. 1 og 3, udbetales uhævet fe-

riebetaling efter ferieårets udløb, hvis beløbet enten vedrører

den 5. ferieuge eller et ophørt ansættelsesforhold og beløbet

er 2.250 kr. eller derunder efter skat og arbejdsmarkedsbi-

drag. Efter stk. 2 udbetaler FerieKonto i alle tilfælde samme

beløb, men feriebetalingen kan kræves indbetalt til Arbejds-

markedets Feriefond, hvis beløbet ikke vedrører den 5. ferie-

uge, et ophørt ansættelsesforhold, eller ferie der er holdt.

Efter ferielovens § 34 b, stk. 1 og 2, kan en lønmodtager

efter ferieårets udløb efter ansøgning få udbetalt uhævet fe-

riebetaling, hvis beløbet enten vedrører den 5. ferieuge eller

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieårets af-

slutning. Har lønmodtageren i ferieåret modtaget offentlige

ydelser, som nævnt i ferielovens § 34, stk. 3, skal antallet af

dage med nævnte offentlige ydelser trækkes fra antallet af

dage med uhævet feriebetaling.

Det foreslås i

§ 33,

at hvis en lønmodtager arbejder mod

vederlag under sin ferie eller på anden måde har modtaget

feriebetalingen med urette, kan FerieKonto kræve, at den

dertil svarende feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietil-

læg indbetales til FerieKonto.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af prin-

cippet i den gældende ferielovs § 37 om, at en lønmodtager

ikke vil kunne beholde feriebetalingen, hvis betingelserne

for udbetaling ikke er til stede. Den foreslåede bestemmelse

skal ses i sammenhæng med forslagets § 36, stk. 2, 4. pkt.,

hvorefter det er FerieKonto, der træffer afgørelse om indbe-

talingen til FerieKonto. Den indbetalte feriebetaling vil ind-

gå i den uhævede feriebetaling hos FerieKonto, jf. forslagets

§ 34.

Den foreslåede bestemmelse indebærer for det første, at

hvis en lønmodtager har lønarbejde i ferien, vil FerieKonto

kunne kræve, at den dertil svarende feriebetaling indbetales

til FerieKonto. Det er som hidtil uden betydning, om arbej-

det udføres for den arbejdsgiver, hvor ferien holdes fra, eller

om arbejdet udføres for en anden. Det er dog forudsat, at

lønmodtageren får løn eller andet vederlag for det arbejde,

der udføres. Lønmodtageren vil derfor godt kunne påtage

sig frivilligt ulønnet arbejde eller uddanne sig under ferien,

så længe der ikke samtidig sker en lønudbetaling. Den fore-

slåede bestemmelse er heller ikke til hinder for, at en løn-

modtager, der har flere arbejdsgivere, holder ferie fra den

ene arbejdsgiver, men fortsat arbejder for den anden ar-

bejdsgiver, så længe lønmodtageren ikke påtager sig mere

arbejde hos den arbejdsgiver, der ikke holdes ferie fra.

Arbejder lønmodtageren ikke under ferien, men modtager

arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller anden offentlig

forsørgelsesydelse, vil disse ydelser fortsat blive sidestillet

med vederlag for arbejde. Opfylder lønmodtageren ikke be-

tingelserne for at få ydelsen, f.eks. ved at lønmodtageren ik-

ke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet under ferien, og

i den forbindelse skal betale ydelsen tilbage, har lønmodta-

geren således fået feriebetalingen med rette, da pågældende

herved får en vederlagsfri periode. Opfylder lønmodtageren

derimod betingelserne for at få ydelsen, vil lønmodtageren

ikke opfylde betingelserne for at få feriebetalingen. Det er a-

kassen eller kommunen, der foretager vurderingen af, om

pågældende opfylder betingelserne for at modtage ydelsen.

Det er derimod FerieKonto, som vil skulle vurdere, om løn-

modtageren har fået udbetalt feriebetalingen med rette. I

praksis opstår denne type sager typisk ved, at a-kassen og

kommunen automatisk samkører udbetalinger på CPR-num-

mer med oplysninger om udbetalingsanmodninger fra Ferie-

pengeinfo.

Forslaget betyder for det andet, at hvis lønmodtageren på

anden vis har modtaget feriebetalingen med urette, vil Ferie-

Konto kunne kræve, at den dertil svarende feriegodtgørelse,

løn under ferie eller ferietillæg indbetales til FerieKonto.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med

forslagets bestemmelser i kapitel 4 om udbetaling af feriebe-

talingen, uden at ferien holdes. Har lønmodtageren f.eks. få-

et udbetalt feriebetalingen for optjent ferie ud over 4 uger el-

ler som følge af ophørt ansættelsesforhold efter forslagets §

23, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1 og 2, eller § 26, stk. 1, med uret-

te, vil FerieKonto efterfølgende kunne kræve beløbet indbe-

talt til FerieKonto.

Forslaget betyder for det tredje, at når FerieKonto laver

stikprøvekontrol af udbetalinger efter forslagets § 36, stk. 4,

vil FerieKonto tillige kunne træffe afgørelse om indbetaling

af beløb, som er modtaget med urette, typisk fordi lønmod-

tageren har fået offentlige ydelser i ferieafholdelsesperio-

den, som nævnt i forslagets § 27, stk. 1.

Selvom det i løbet af ferieafholdelsesperioden konstateres,

at lønmodtageren har fået feriebetalingen med urette, er det

først efter denne periodes udløb, at feriebetalingen kræves

indbetalt. Dette hænger sammen med, at lønmodtageren ger-

ne må flytte en allerede planlagt ferie til afholdelse på et se-

nere tidspunkt i ferieafholdelsesperioden. Det er derfor først

efter dennes udløb, at det endeligt kan konstateres, om løn-

modtageren ikke har holdt ferien.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 34

Af den gældende ferielovs § 36, stk. 1, fremgår, at ferie-

godtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden ferie-

årets udløb, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er

udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som

ikke udbetales efter reglerne i §§ 34 a eller 34 b om udbeta-

ling af feriebetaling efter ferieårets udløb, tilfalder statskas-

sen og Arbejdsmarkedets Feriefond, medmindre ferien er

overført til det følgende ferieår efter ferielovens §§ 19 og

40.

Baggrunden for at feriebetalingen tilfalder statskassen og

Arbejdsmarkedets Feriefond er, at arbejdsgiveren ikke skal

tjene på, at lønmodtageren ikke holder sin ferie eller glem-

mer at få feriebetalingen udbetalt, da det som udgangspunkt

er arbejdsgiveren, der skal sørge for, at lønmodtageren hol-

der ferien. Samtidig vedrører en del af den uhævede feriebe-

taling personer, der i stedet for at holde deres optjente ferie

har fået f.eks. arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ferielovens §

42, stk. 1, hvorefter beskæftigelsesministeren hvert tredje år

inden den 1. september fastsætter, hvor stor en del af ferie-

betalingen, der tilfalder statskassen.

Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring har efter ferielovens § 41, stk. 2, og § 42, stk. 2, hjem-

mel til at fastsætte nærmere regler om blandt andet uhævet

feriebetaling, herunder om udbetaling til lønmodtageren, og

om indbetaling af statskassens andel af de forældede og

uhævede beløb. Sådanne bestemmelser er fastsat i bekendt-

gørelse nr. 1026 af 24. september 2014 om uhævede ferie-

penge, hvoraf det fremgår i § 3, at såfremt der sker udbeta-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ling af beløb i medfør af den gældende ferielovs § 44, stk. 8,

kan den, der har udbetalt beløbet, få statens andel (aktuelt 42

pct.) heraf refunderet. Det vil sige, at i de tilfælde, hvor be-

løb er tilfaldet statskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond

eller en privat feriefond, kan dette beløb udbetales til løn-

modtageren efter ferieårets udløb, hvis lønmodtageren kan

dokumentere, at ferien er holdt, eller at der har foreligget en

feriehindring efter den gældende ferielovs § 38. Det fremgår

af ferielovens § 36, stk. 2, at direktøren for Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering inden for områder, hvor der er

indgået en kollektiv overenskomst efter den gældende ferie-

lovs § 31 om oprettelse af en såkaldt ferieordning, kan tilla-

de, at uhævede og ikke udbetalte beløb, der ellers tilfalder

Arbejdsmarkedets Feriefond, i stedet anvendes til andet fe-

rieformål (de private feriefonde). Direktøren for Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med de pri-

vate feriefonde. I bekendtgørelse nr. 1284 af 14. december

2004 om feriefonde m.v. (feriefondsbekendtgørelsen) er der

fastsat retningslinjer for de private feriefondes vedtægter og

administration samt regler om private fondes kapitalanven-

delse, oprettelse, ophør, uafhængighed af den oprettende

virksomhed og bestyrelsesansvar. Det fremgår således af

standardvedtægtens § 14, stk. 2, jf. feriefondsbekendtgørel-

sens § 5, at i tilfælde af opløsning af en feriefond skal ferie-

faciliteterne sælges, og den del af salgsprovenuet, der må

antages at stamme fra uhævede feriepenge, indbetales sam-

men med de uhævede feriepenge, der endnu ikke er anvendt,

til Arbejdsmarkedets Feriefond. Det fremgår af samme be-

stemmelse i standardvedtægten, at den resterende del af

salgsprovenuet og øvrige midler anvendes til ferieformål i

overensstemmelse med bestyrelsens beslutning. Endvidere

fremgår det, at der aldrig kan tilbageføres midler til fondens

stifter.

Efter ferielovens § 36, stk. 3, skal arbejdsgivere eller den,

der administrerer feriegodtgørelsen, afregne uhævet feriebe-

taling til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til en privat ferie-

fond senest den 15. november efter ferieårets udløb. Ved

manglende eller forsinket indbetaling af uhævet feriebeta-

ling skal der betales renter til Arbejdsmarkedets Feriefond

eller den private feriefond, jf. ferielovens § 36, stk. 4.

Det foreslås at videreføre bestemmelserne om, at uhævet

feriebetaling skal tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond eller

en privat feriefond. Dog vil uhævet feriegodtgørelse i Ferie-

Konto som udgangspunkt blive anvendt til at finansiere Fe-

riepengeinfo. Derimod foreslås det, at staten ikke længere

skal modtage en andel af den uhævede feriebetaling. Bag-

grunden er, at i et system med samtidighedsferie vil der væ-

re en formodning for, at lønmodtageren ikke har akkumule-

ret så meget optjent ikke afholdt ferie, som i et feriesystem

med forskudt ferie. I de tilfælde, hvor en lønmodtager i en

ledighedsperiode fravælger at holde sin optjente ferie og i

stedet modtager arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp,

vil omfanget af optjente feriedage, som lønmodtageren ikke

afholder i sin ledighedsperiode, således være begrænset. En

lønmodtager vil således som udgangspunkt ikke længere

kunne have op til 25 dages betalt ferie, som lønmodtageren

kan vælge ikke at afholde for i stedet at modtage offentlig

forsørgelse, som statskassen skal finansiere. Det foreslås at

videreføre bestemmelser om et tilsyn med de private ferie-

fondes anvendelse af den uhævede feriebetaling, der efter

forslaget tilfalder disse, dog således at dette tilsyn ikke

fremover skal foretages af direktøren for Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering, men at et sådant tilsyn fremo-

ver vil skulle varetages af Arbejdsmarkedets Feriefond.

Det foreslås i

stk. 1,

at feriegodtgørelse, der ikke er hævet

af lønmodtageren inden udløbet af ferieafholdelsesperioden,

eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til

lønmodtageren inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, og

som ikke udbetales efter §§ 23-25 eller § 26, stk. 1, eller er

overført efter §§ 21 og 22, tilfalder Arbejdsmarkedets Ferie-

fond, jf. dog § 35, stk. 7. Bestemmelsen indebærer, at ferie-

betaling, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet

af ferieafholdelsesperioden, vil skulle tilfalde Arbejdsmar-

kedets Feriefond eller en privat feriefond. Dette vil dog ikke

skulle gælde, hvis feriebetalingen udbetales efter forslagets

§ 23, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1 og 2, eller § 26, stk. 1, om ud-

betaling af ferie ud over 4 uger eller ferie, der stammer fra et

ophørt ansættelsesforhold, eller hvis ferien er overført efter

§§ 21 og 22 til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

Dog vil uhævet feriegodtgørelse hos FerieKonto efter forsla-

gets § 35, stk. 7, kun tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond i

det omfang, der resterer uhævet feriegodtgørelse, efter at ud-

gifterne til administrationen af Feriepengeinfo er dækket.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at inden for områder, hvor en

kollektiv overenskomst med en garantiordning efter § 3, stk.

4, giver mulighed herfor, kan uhævet feriebetaling efter stk.

1 anvendes til en privat feriefond, der har til formål at an-

vende sine midler til ferieformål, i stedet for at tilfalde Ar-

bejdsmarkedets Feriefond.

Bestemmelsen indebærer, at hvor en kollektiv overens-

komst med en garantiordning, efter § 3, stk. 4, tillader det,

vil de uhævede eller ikke udbetalte beløb efter stk. 1, fortsat

skulle kunne anvendes til en privat feriefond, der har til for-

mål at anvende sine midler til ferieformål for fondens be-

gunstigede, i stedet for at tilfalde Arbejdsmarkedets Ferie-

fond. For at en privat feriefond fortsat kan modtage uhævet

feriebetaling fra en virksomhed, som i henhold til forslagets

§ 3, stk. 4, har ret til at fravige forslagets § 31, stk. 2, skal

fonden have til formål at anvende den uhævede feriebetaling

til ferieformål.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at Arbejdsmarkedets Ferie-

fond fører tilsyn med anvendelsen af sådanne midler. Den

foreslåede bestemmelse medfører, at Arbejdsmarkedets Fe-

riefond vil skulle foretage tilsyn med de midler der tilfalder

en privat feriefond efter forslagets 1. pkt. Dette tilsyn udfø-

res efter den gældende ferielov af direktøren for Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det foreslås i

stk. 3,

at feriepengeudbetaleren senest den

15. november efter ferieafholdelsesperiodens udløb skal af-

regne beløb omfattet af stk. 1 til Arbejdsmarkedets Ferie-

fond eller til en privat feriefond.

Det bemærkes, at feriepengeudbetaleren i perioden fra fe-

rieafholdelsesperiodens udløb og frem til datoen for overfør-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

sel af uhævet feriebetaling til Arbejdsmarkedets Feriefond

eller en privat feriefond vil skulle udbetale feriebetalingen,

hvis lønmodtageren kan dokumentere, at ferien er holdt, el-

ler hvis ferien kan udbetales. Der henvises til forslagets § 30

om forældelse og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i

stk. 4,

at ved forsinket indbetaling af uhævet

feriebetaling efter stk. 3 skal arbejdsgiveren eller den, der i

medfør af § 3, stk. 4, administrerer feriegodtgørelsen, betale

renter af kravet på feriegodtgørelse med 1,5 pct. pr. påbe-

gyndt måned regnet fra forfaldsdagen til Arbejdsmarkedets

Feriefond eller til en privat feriefond, jf. stk. 2.

Det foreslås i

stk. 5,

at ved opløsning af en feriefond efter

stk. 2 tilfalder de midler, der stammer fra uhævet feriebeta-

ling, Arbejdsmarkedets Feriefond. Uhævet feriebetaling, der

er tilført en feriefond, kan ikke uddeles til fondens stifter.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af princip-

pet i standardvedtægtens § 14, stk. 2, jf. feriefondsbekendt-

gørelsens § 5, der indebærer, at midler, der må antages at

stamme fra uhævede feriepenge, ved opløsning af en ferie-

fond tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond og aldrig kan til-

falde feriefondens stifter. Baggrunden for, at dette princip

foreslås videreført, er, at fondens stifter, typisk arbejdsgive-

ren, ikke – ej heller i fremtiden - skal kunne drage fordel af,

at lønmodtagere ikke afholder optjent ferie. Reglen er en na-

turlig følge af lovforslagets bestemmelser om, at uhævet fe-

riebetaling som hovedregel tilfalder Arbejdsmarkedets Fe-

riefond. En følge af forslaget vil være, at en feriefond ved

opløsning vil skulle realisere de aktiver, fonden måtte eje,

og at den del af salgsprovenuet, der må antages at stamme

fra uhævet feriebetaling, og den uhævede feriebetaling, der

endnu ikke er anvendt til ferieformål, vil skulle indbetales til

Arbejdsmarkedets Feriefond.

Det foreslås i

stk. 6,

at beskæftigelsesministeren kan fast-

sætte regler for anvendelsen af midler, der tilfalder en privat

feriefond, samt regler for Arbejdsmarkedets Feriefonds til-

syn med anvendelsen af disse midler, jf. forslagets stk. 2,

herunder regler om fondens oprettelse, regnskabsaflæggelse,

kapitalanvendelse m.v. Den foreslåede bemyndigelse vide-

refører grundlæggende bemyndigelsesbestemmelsen i den

gældende ferielovs § 36, stk. 2, 2. pkt.

Det forudsættes, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte

regler svarende til de regler, der er fastsat i bekendtgørelse

nr. 1284 af 14. december 2004 om feriefonde m.v. (ferie-

fondsbekendtgørelsen), dvs. retningslinjer for de private fe-

riefondes vedtægter og administration samt regler om fon-

dens kapitalanvendelse, oprettelse, ophør, uafhængighed fra

den oprettende virksomhed og bestyrelsesansvar.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 35

Det følger af den gældende ferielovs § 32, stk. 1, at direk-

tøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vare-

tager administrationen af FerieKonto med teknisk admini-

strativ bistand og finansiel rådgivning fra Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Af bestemmelsens stk. 2 og 3 følger, at ud-

gifterne til administrationen af FerieKonto forlods dækkes

af renterne fra arbejdsgivernes indbetalinger til FerieKonto

samt af renterne af de for sent indbetalte feriegodtgørelses-

beløb. Eventuelle overskydende renter tilfalder herefter Ar-

bejdsmarkedets Feriefond. I det omfang, at renterne af Fe-

rieKonto ikke kan dække udgifterne til administrationen af

FerieKonto, skal de uhævede feriepenge fra FerieKonto dog

dække den resterende del af udgifterne til administrationen.

Den nærmere fastsættelse af fordelingen foretages årligt af

direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

jf. ferielovens § 34.

Der er i den gældende ferielovs § 43 d, stk. 3, hjemmel til,

at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring kan fastsætte regler om betaling for de arbejdsgivere,

der ikke indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto. Hjemlen

til betaling omfatter FerieKontos administration ved ind-

hentning af oplysninger i indkomstregistret, FerieKontos

visning af oplysninger om feriegodtgørelse og behandlingen

af anmodning om udbetaling.

Opkrævningen af arbejdsgivernes betaling for FerieKon-

tos administrationsudgifter samt restancer herfor kan efter

den gældende ferielovs § 43 e, stk. 1, indgå i en fælles op-

krævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Op-

krævningen gælder dog kun for de arbejdsgivere, der indbe-

retter oplysninger om feriegodtgørelse til indkomstregistret,

og som ikke indbetaler feriegodtgørelsen til FerieKonto, jf.

ferielovens § 43 e, stk. 2 og 3. Hvis der ikke sker rettidig

indbetaling til ATP’s fællesopkrævning, skal arbejdsgiveren

betale renter af kravet med 1,5 pct. for hver påbegyndt må-

ned fra forfaldsdatoen, jf. ferielovens § 43 e, stk. 4. ATP har

udpantningsret for betalingsrestancerne, jf. ferielovens § 43

e, stk. 5, og klager over fællesopkrævningen kan indbringes

for ATP ankenævnet, jf. ferielovens § 43 e, stk. 7. Beskæfti-

gelsesministeren kan efter indstilling fra ATP fastsætte nær-

mere regler for opkrævning af betalingen for FerieKontos

administration af Feriepengeinfo, jf. ferielovens § 43 e, stk.

Det foreslås i

stk. 1,

at udgifterne til administrationen af

FerieKonto skal betales af de arbejdsgivere, der indbetaler

feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. § 31, stk. 2. Udgifter til

administrationen omfatter såvel den løbende drift som ud-

viklingsomkostninger. Den foreslåede bestemmelse betyder,

at det ikke som hidtil vil være renter fra indbetalte beløb til

FerieKonto og uhævet feriebetaling i FerieKonto, der skal

betale driften af FerieKonto. Administrationen af FerieKon-

to vil skulle betales af de arbejdsgivere, der benytter Ferie-

Konto. Arbejdsgivernes betaling vil blive beregnet per løn-

modtager.

Det foreslås i

stk. 2,

at opkrævning af arbejdsgivernes be-

taling for FerieKontos administration efter stk. 1 kan indgå i

en fælles opkrævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget vil betyde, at betalingen for FerieKontos admini-

stration efter stk. 1 samt betaling for den fælles opkrævning

vil skulle opkræves sammen med de bidrag, som ATP i hen-

hold til lov i øvrigt opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer

for betaling skal ligeledes kunne indgå i den fælles opkræv-

ning. Den foreslåede bestemmelse betyder, at opkrævningen

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

af arbejdsgivernes betaling for FerieKontos administrations-

udgifter samt restancer herfor kan tilsluttes ATP’s eksister-

ende fællesopkrævning. Ved at anvende ATP’s fællesop-

krævning opnås en forenkling i opkrævningen af betalingen

for FerieKontos administration, der gør selve opkrævningen

billigere, end hvis der blev udviklet en selvstændig opkræv-

ningsløsning for FerieKonto alene.

Det foreslås i

stk. 3,

at sker indbetaling ikke rettidigt, på-

lægges arbejdsgiveren at betale renter af kravet om betaling

med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen.

Bestemmelsen indebærer, at hvis der ikke sker rettidig

indbetaling, vil arbejdsgiveren skulle pålægges at betale ren-

ter af kravet om betaling for FerieKontos administration

samt betalingen for opkrævningen med 1,5 pct. for hver på-

begyndt måned fra forfaldsdatoen. Baggrunden for den fore-

slåede bestemmelse er, at renten på 1,5 pct. er i overens-

stemmelse med det renteniveau, der ellers følger af forsla-

gets øvrige rente bestemmelser, jf. forslagets § 31, stk. 3, og

§ 34, stk. 4.

Det foreslås i

stk. 4,

at Arbejdsmarkedets Tillægspension

har udpantningsret for betalingsrestancer til en fælles op-

krævning, jf. stk. 2. Dette gælder også for renter og ekspedi-

tionsgebyrer. Reglen om udpantningsret gælder også i de

øvrige ordninger, der anvender ATP�½s fællesopkrævning.

Forslaget betyder, at alle beføjelser i tilknytning til opkræv-

ningen af betalingen, for eksempel udsendelse af rykkere,

beslutning om anvendelse af udpantningsretten og indgivel-

se af fogedbegæringer, varetages af ATP, som også sikrer

den fastsatte fordeling af de indkomne bidrag mellem de

ordninger m.v., der deltager i fælles-opkrævningen, herun-

der i de situationer, hvor arbejdsgiveren ikke indbetaler det

hele.

Det foreslås i

stk. 5,

at til brug for beregning, opkrævning

og behandling af betalinger som led i en fælles opkrævning,

jf. stk. 2, kan FerieKonto i nødvendigt omfang videregive

oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne vi-

deregivelse kan ske i elektronisk form.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at oplysningerne

kan videregives fra FerieKonto, som administrerer den lov-

baserede Feriepengeinfo, til ATP, som administrerer fælles-

opkrævningen. Forslaget er i overensstemmelse med, hvad

der gælder for de øvrige ordninger, der indgår i ATP’s fæl-

lesopkrævning.

Bestemmelsen vil primært vedrøre oplysninger, der tilgår

én af ordningerne, om f.eks. arbejdsgiverens status (ophør,

flytning, nyt telefonnummer, død, betalingsstandsning, kon-

kurs osv.), oplysninger om beløb, der kan anvendes til mod-

regning i udbetalinger, oplysninger om lønmodtagernes cpr-

numre m.v. Det præciseres, at der med den foreslåede be-

stemmelse ikke tilsigtes at give ATP adgang til oplysninger

i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for udførelsen

af ATP’s opgaver.

Det foreslås i

stk. 6, 1. pkt.,

at afgørelser, der er truffet af

Arbejdsmarkedets Tillægspension om opkrævning og indbe-

taling af beløb m.v., der indgår i fællesopkrævningen efter

forslaget til stk. 2, inden for en frist på 4 uger fra den dag,

hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes for ankenævnet

for Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-ankenævnet).

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der indføres en

klageadgang, således at afgørelser om opkrævning og beta-

ling m.v. af beløb, der indgår i fællesopkrævningen, kan

indbringes for ATP-ankenævnet. Det betyder, at klager over

beregningsmetoden, beregningsperioder, opkrævning m.v.

kan indbringes for nævnet. Der gælder i dag samme klage-

adgang for de ordninger, der er omfattet af ATP’s fællesop-

krævning. Derimod kan der ikke klages til ATP-ankenævnet

over selve beregningen af den betaling, som arbejdsgiverne

skal betale efter stk. 1.

Det foreslås i

stk. 6, 2. pkt.,

at klagen sendes til Arbejds-

markedets Tillægspension, som vurderer sagen på ny. Be-

stemmelsen indebærer, at der gives ATP remonstrationsret,

idet ATP vil skulle vurdere, om der er grundlag for at give

klager helt eller delvis medhold. Baggrunden herfor er, at

sikre en smidig og omkostningseffektiv sagsbehandling i de

tilfælde, hvor ATP finder grundlag for at ændre sin afgørel-

se til fordel for klager. Såfremt ATP ikke giver klager fuldt

ud medhold, skal ATP sende klagen, begrundelsen for afgø-

relsen og genvurderingen videre til ATP-ankenævnet.

Det foreslås i

stk. 6, 3. pkt.,

at fastholder Arbejdsmarke-

dets Tillægspension sin afgørelse helt eller delvist, sendes

sagen til ATP-ankenævnet, og sagens parter underrettes

samtidigt herom.

Med ”fuldt ud medhold” forstås det almindelige begreb,

som er fastlagt i forvaltningslovens §§ 22, 23 og 25, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, samt i den forvalt-

ningsretlige litteratur og praksis.

Forslaget indebærer, at der indføres en ordning med obli-

gatorisk remonstration.

Forslaget om obligatorisk remonstration indebærer, at den

gældende klagefrist i givet fald vil være overholdt, såfremt

klagen indbringes for ATP, der har truffet afgørelsen, inden

for 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt. Hvis en

klage uanset klagevejledningen fejlagtigt indgives til rekurs-

myndigheden, vil klagen normalt skulle anses for rettidig,

såfremt den er kommet frem til denne myndighed inden fri-

stens udløb, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2. Det foreslås

endvidere, at ankenævnets afgørelser ikke vil kunne indbrin-

ges for anden administrativ myndighed.

Fastholder ATP sin afgørelse helt eller delvis, sendes sag-

en til ATP-ankenævnet, og sagens parter underrettes samti-

digt herom. Det betyder, at ATP skal genvurdere sagen in-

den klagen sendes videre til ATP-ankenævnet. Det foreslås

endvidere, at ATP-ankenævnets afgørelser ikke kan indbrin-

ges for anden administrativ myndighed.

Det foreslås i

stk. 7, 1. pkt.,

at udgifterne til administratio-

nen af Feriepengeinfo dækkes af uhævet feriegodtgørelse

hos FerieKonto efter § 34, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at den feriegodtgø-

relse, der efter forslagets § 34, stk. 1, ikke er hævet af løn-

modtager inden udløbet af ferieafholdelsesperioden eller ik-

ke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieafhol-

delsesperioden, og som ikke udbetales efter forslagets §§

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

23-24 eller § 26, stk. 1, eller er overført efter forslagets § 21

og § 22, vil skulle anvendes til at dække udgifterne til admi-

nistrationen af Feriepengeinfo. Efter forslagets § 34, stk. 1,

skal eventuel overskydende uhævet feriebetaling i Ferie-

Konto overføres til Arbejdsmarkedets Feriefond.

Det foreslås i

stk. 7, 2. pkt.,

at i det omfang, uhævet ferie-

godtgørelse ikke dækker udgifterne til administrationen af

Feriepengeinfo, skal udgifterne dækkes af renterne af de til

FerieKonto indbetalte beløb, jf. forslagets § 31, stk. 2, og af

renterne af for sent indbetalt feriegodtgørelse, jf. forslagets §

31, stk. 3.

Hvis den uhævede feriegodtgørelse i FerieKonto ikke er

tilstrækkelig til at dække omkostningerne til administratio-

nen af Feriepengeinfo, vil renterne og morarenterne af de til

FerieKonto indbetalte beløb, jf. forslagets § 31, stk. 2 og 3,

skulle anvendes til at dække omkostningerne til administra-

tionen af Feriepengeinfo.

Det foreslås i

stk. 7, 3. pkt.,

at det resterende renteafkast

tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond. Det foreslås, at rente-

indtægter i øvrigt – som det er tilfældet i dag – tilfalder Ar-

bejdsmarkedets Feriefond.

Endelig foreslås i

stk. 7, 4. pkt.,

at i det omfang, at udgifter

til administrationen af Feriepengeinfo ikke kan dækkes efter

1. og 2. pkt., dækkes disse efter stk. 1.

Bestemmelsen indebærer, at hvis uhævet feriegodtgørelse

i FerieKonto eller renter heraf ikke kan dække udgiften til

Feriepengeinfo, vil den resterende udgift skulle dækkes efter

forslaget til stk. 1. Det vil betyde, at den resterende udgift til

administrationen af Feriepengeinfo skal betales af de ar-

bejdsgivere, der indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto.

Bestemmelsen sikrer dermed, at udgifterne til Feriepengein-

fo dækkes, såfremt der ikke måtte være tilstrækkelig finan-

siering efter 1. og 2. pkt.

Det foreslås i

stk. 8,

at beskæftigelsesministeren kan fast-

sætte nærmere regler om beregningen af arbejdsgivernes be-

taling for FerieKontos administration efter stk. 1, herunder

regler om selve fordelingen af betalingen. Det forventes, at

der vil blive fastsat regler om, at de samlede administrative

omkostninger for FerieKonto vil skulle opgøres på baggrund

af FerieKontos årlige budget og ud fra en skønsmæssig vur-

dering af antallet af lønmodtagere, som FerieKonto har

modtaget indberetning og indbetaling af ferie for, sammen-

holdt med en tilpasning af forventningerne til fremtiden.

Det forventes, at den enkelte arbejdsgivers betaling for ad-

ministrationen vil skulle beregnes pr. lønmodtager. Der vil

blive fastsat regler om, at beskæftigelsesministeren hvert år

inden den 31. december – efter indstilling fra FerieKonto –

vil fastsætte størrelsen af betalingen pr. lønmodtager for ad-

ministrationen af FerieKonto.

Det foreslås i

stk. 9,

at beskæftigelsesministeren efter ind-

stilling fra ATP kan fastsætte nærmere regler om opkræv-

ningen af arbejdsgivernes betaling for FerieKontos admini-

stration efter stk. 1, herunder regler om den enkelte arbejds-

givers betaling for selve opkrævningen. Det forventes, at der

vil blive fastsat regler om, at arbejdsgiverne skal betale om-

kostningerne for selve opkrævningen efter stk. 2. Det for-

ventes, at beløbet opgøres på baggrund af det antal CPR-

numre, som FerieKonto forventes at modtage indberetninger

for. Det forventes endvidere, at der i bekendtgørelse om fæl-

lesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag vil blive fastsat

regler om, at opkrævningen skal følge proceduren for de

ordninger, der i øvrigt er omfattet af ATP’s fællesopkræv-

ning, som for eksempel ensartede beregningsperioder, regler

om forfaldstid og frist for arbejdsgivernes indbetaling. Det

kan ligeledes ved disse regler bestemmes, at ATP kan give

henstand med betalingen og eftergive betalinger og renter.

Der kan gives henstand og eftergivelse, når særlige omstæn-

digheder taler herfor. Her følges ATP’s sædvanlige praksis.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 36

Efter den gældende ferielovs § 32 varetager direktøren for

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering administratio-

nen af FerieKonto med teknisk administrativ bistand og fi-

nansiel rådgivning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter ferielovens § 44, stk. 1, træffer direktøren for Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelse i tvister

mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver om ret til ferie,

feriegodtgørelse, og ferie med løn eller ferietillæg, medmin-

dre forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst.

Efter ferielovens § 44, stk. 2, kan direktøren for Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering afvise at træffe afgørelse

i tvister, der er ressourcekrævende eller kræver egentlig be-

visførelse, eller hvor feriepengekravet kun er en del af en

større helhed, eller som er genstand for forligsforhandling

mellem parterne.

Efter ferielovens § 44, stk. 3, træffer direktøren for Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelser efter stk.

4-10, uanset om forholdet er reguleret ved kollektiv over-

enskomst, jf. stk. 1, og § 4, stk. 3.

Efter ferielovens § 44, stk. 4, træffer direktøren for Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelse om en løn-

modtagers ret til ferie, jf. § 7, på foranledning af en anden

offentlig myndighed eller anerkendt arbejdsløshedskasse, el-

ler hvis særlige hensyn tilsiger det.

Efter ferielovens § 44, stk. 5, træffer direktøren for Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelse om, hvor-

vidt en lønmodtager, der er forhindret i at holde ferie efter

ferielovens § 38, kan få udbetalt feriegodtgørelse, ferie med

løn eller ferietillæg, når beløbet er tilfaldet Arbejdsmarke-

dets Feriefond eller et andet ferieformål, jf. § 36, stk. 2.

Efter ferielovens § 44, stk. 6, træffer direktøren for Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelse i tvister

om betaling af morarenter, jf. § 28, stk. 2, § 36, stk. 4, og §

42, stk. 2.

Efter ferielovens § 44, stk. 7, træffer direktøren for Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelse i tvister

om forældelse efter ferielovens § 35 og indbetaling af beløb,

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

der i medfør af § 36 tilfalder statskassen eller Arbejdsmar-

kedets Feriefond eller et andet ferieformål, jf. § 36, stk. 2.

Efter ferielovens § 44, stk. 8, træffer direktøren for Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelse om udbe-

taling af beløb efter § 34 b, stk. 3, eller beløb, der i medfør

af § 36 er tilfaldet statskassen eller Arbejdsmarkedets Ferie-

fond eller et andet ferieformål, jf. § 36, stk. 2. Arbejdsmar-

kedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. § 36, stk. 2,

kan dog udbetale uhævede feriepenge, hvis ferien er holdt i

ferieåret, jf. dog § 35, stk. 1. Fonden skal tilbageføre ferie-

penge til en arbejdsgiver, hvis arbejdsgiveren godtgør, at fe-

riepengene er indbetalt til fonden ved en fejl. Ved tvister

mellem fonden og lønmodtageren eller fonden og arbejdsgi-

veren træffer direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering afgørelse om udbetalingen.

Efter ferielovens § 44, stk. 9, træffer direktøren for Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelse om indbe-

taling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg til

Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. § 37.

Efter ferielovens § 44, stk. 10, træffer direktøren for Sty-

relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, afgørelse om ad-

ministrationen af de beløb, der anvendes til andet feriefor-

mål, jf. § 36, stk. 2, samt om afregning af disse beløb til Ar-

bejdsmarkedets Feriefond i de tilfælde, hvor direktøren for

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke kan føre

betryggende kontrol med, at feriefondens midler anvendes i

overensstemmelse med formålet.

Efter ferielovens § 44, stk. 11, kan direktøren for Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering delegere afgørelses-

kompetence, som tilkommer direktøren efter stk. 1-10, til

FerieKonto. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering kan også delegere andre opgaver som f.eks. til-

syn med andre feriefonde end Arbejdsmarkedets Feriefond

og administration af den dansk-tyske ferieaftale til Ferie-

Konto.

Afgørelseskompetencen til at træffe afgørelse om betaling

af morarenter efter ferielovens § 28, stk. 2, er delegeret til

FerieKonto i medfør af ferielovens § 44, stk. 11. Udmønt-

ningen af dette er sket i bekendtgørelse nr. 1025 af 24. sep-

tember 2014 om delegation af opgaver til FerieKonto, hvor

det fremgår af § 1, at direktøren for Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering har delegeret afgørelseskompetence

til FerieKonto i sager om: arbejdsgivernes manglende indbe-

taling eller indberetning af feriegodtgørelse, herunder afgø-

relse om indstilling til politiet om tiltalerejsning, jf. § 14 i

bekendtgørelse nr. 1280 af 15. december 2011 om Ferie-

Konto, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1317 af 25. no-

vember 2013, og optjening af feriedage, jf. lovens § 7, hvis

arbejdsgiveren indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, jf.

lovens § 28, stk. 1, og betaling af morarenter, jf. lovens §

28, stk. 2.

Efter den gældende ferielovs § 34 c, stk. 1, kan direktøren

for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætte

regler om information, fremgangsmåde og udbetaling af fe-

riegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg efter ferielo-

vens kapitel 5 a. For de arbejdsgivere, der udbetaler ferie-

penge efter den gældende lovs § 34 b, er det i § 26, stk. 2, i

bekendtgørelse om ferie, jf. bekendtgørelse nr. 549 af 24.

april 2015, fastsat, at arbejdsgiveren eller den, der i medfør

af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, efter udbe-

taling af feriepenge efter ferieårets udløb skal opbevare

blanketten med henblik på en efterfølgende stikprøvekon-

trol, medmindre at arbejdsgiveren har udbetalt efter anmod-

ning fra Feriepengeinfo. Blanketten skal opbevares i 1 år ef-

ter ansøgningsfristens udløb, jf. lovens § 34 b, stk. 4. Det er

i dag Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der fore-

tager denne stikprøvekontrol.

Efter den gældende ferielovs § 34 fastsætter direktøren for

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering hvert år inden

den 1. december fordelingen af renteindtægter efter lovens §

32, stk. 2, for det kommende kalenderår. Fastsættelsen sker

på grundlag af et budget for FerieKonto.

Det foreslås i

stk. 1,

at beskæftigelsesministeren varetager

administrationen af FerieKonto med teknisk administrativ

bistand og finansiel rådgivning fra Arbejdsmarkedets Til-

lægspension.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den

gældende ferielovs § 32, dog således, at det overordnede ad-

ministrative og forvaltningsmæssige ansvar for administrati-

onen af opgaverne i FerieKonto fremover vil blive varetaget

af beskæftigelsesministeren og ikke af direktøren for Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det vil blandt andet

betyde, at det er beskæftigelsesministeren, som indgår aftale

med Arbejdsmarkedets Tillægspension om den teknisk ad-

ministrative bistand i forbindelse med administrationen af

FerieKonto. Det vil også være beskæftigelsesministeren, der

hvert år godkender budgettet for FerieKonto og Feriepenge-

info, herunder udgifterne til administrationen af henholdsvis

FerieKonto og Feriepengeinfo.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at FerieKonto træffer afgørelse

i sager om dispensation fra fristen i forslagets § 26, stk. 5.

FerieKonto vil således i ganske særlige tilfælde kunne god-

kende udbetaling, når en lønmodtager, som ønsker udbeta-

ling i forbindelse med flytning til udlandet eller ved udtræ-

den af arbejdsmarkedet, jf. forslagets § 26, stk. 4, ikke har

søgt om udbetaling inden for 6 måneders fristen, jf. forsla-

gets § 26, stk. 5, 1. pkt. Dette kan eksempelvis være tilfæl-

det, hvis lønmodtageren på grund af alvorlig sygdom har

været fysisk eller psykisk ude af stand til at anmode om ud-

betaling inden fristens udløb. Den foreslåede bestemmelse

er en videreførelse af den gældende ferielovs § 30, stk. 6, 2.

pkt., dog således, at det fremover er FerieKonto, der træffer

afgørelse i stedet for direktøren for Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 2,

at FerieKonto træffer afgørelse

om udbetaling af beløb efter § 27, stk. 1. Bestemmelsen in-

debærer, at FerieKonto træffer afgørelse i sager, hvor løn-

modtageren oplyser at have modtaget de offentlige ydelser

nævnt i bestemmelsen. Hvis lønmodtageren oplyser at have

modtaget sådanne ydelser, trækker FerieKonto antallet af

dage, hvor lønmodtager har modtaget de nævnte ydelser, fra

antallet af feriedage, der søges udbetalt. Hvis der resterer et

antal dage, vil FerieKonto skulle udbetale feriebetalingen

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

for de dage, der resterer, eller meddele arbejdsgiveren (ferie-

pengeudbetaleren), for hvor mange dage, der kan udbetales.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende ferielovs

§ 34 b, stk. 3, dog således, at det fremover er FerieKonto,

der træffer afgørelse i stedet for direktøren for Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 3,

at FerieKonto træffer afgørelse

i sager med tvister om betaling af renter efter forslagets §

31, stk. 3, og § 34, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af ferielo-

vens § 44, stk. 6, dog således, at det er FerieKonto, der skal

træffe afgørelser om morarenter, jf. forslagets § 31, stk. 3,

og § 34, stk. 4.

Forslaget betyder, at hvor FerieKonto efter forslagets §

31, stk. 3, kan pålægge renter, vil FerieKonto – ved klage

over rentekravet – kunne fravige kravet efter forslagets stk.

3, 2. pkt. Forslaget betyder endvidere, at FerieKonto skal

træffe afgørelse i arbejdsgiveres klager over rentekrav fra

Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. for-

slagets § 34, stk. 4.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 4,

at FerieKonto træffer afgørelse

om indbetaling til FerieKonto, når en lønmodtager arbejder

mod vederlag under ferien eller på anden vis har modtaget

feriebetalingen med urette, jf. § 33. Den foreslåede bestem-

melse er en videreførelse af den gældende ferielovs § 44,

stk. 9, dog således, at det er FerieKonto, der har kompeten-

cen til at træffe afgørelsen og ikke som nu direktøren for

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bestemmel-

sen betyder, at allerede udbetalte beløb kan kræves indbetalt

til FerieKonto efter reglen i forslagets § 33. Den indbetalte

feriebetaling vil indgå i den uhævede feriebetaling hos Fe-

rieKonto, jf. forslagets § 34, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 5,

at FerieKonto træffer afgørelse

om tilbageholdelse og modregning efter § 29, når feriegodt-

gørelsen skal indbetales til FerieKonto efter § 31, stk. 2. Be-

stemmelsen er en videreførelse af den kompetence Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering har efter gældende ferie-

lov og sikrer, at modregningsadgangen for arbejdsgivere,

der indbetaler til FerieKonto, ikke bliver illusorisk. I tilfælde

hvor arbejdsgiveren ønsker at benytte adgangen til modreg-

ning eller tilbageholdelse i § 29, skal arbejdsgiven hurtigt

kunne få spærret for indbetalte midler i FerieKonto.

Det foreslås i

stk. 3,

at FerieKonto administrerer den

dansk-tyske ferieaftale af 14. maj 2002 om gensidig aner-

kendelse af feriesystemer og lignende aftaler om gensidig

anerkendelse af feriesystemer.

Danmark og Tyskland indgik den 14. maj 2002 en aftale

om gensidig anerkendelse af feriesystemer. For Danmarks

vedkommende gælder aftalen for de af byggebranchens dan-

ske arbejdsgivere, der udstationerer medarbejdere i Tysk-

land. Før aftalens indgåelse skulle arbejdsgivere i de fleste

tilfælde betale til den tyske ferie- og lønudligningskasse

ULAK ved SOKA-BAU (Sozialkassen der Bauwirtschaft)

vedrørende de udstationerede medarbejdere. Efter indgåel-

sen af aftalen kan arbejdsgiverne søge om ikke at skulle ind-

betale til SOKA-BAU, men i stedet udelukkende følge den

danske ferielov under udstationeringer i Tyskland.

Administrationen af aftalen foretages efter de gældende

regler af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det-

te foreslås ændret, så administrationen af aftalen skal foreta-

ges af FerieKonto. Alle afgørelser truffet efter forslaget til

denne bestemmelse, vil kunne påklages til ATP-ankenævnet

efter forslagets § 39, hvortil der henvises.

Det foreslås i

stk. 4,

at FerieKonto hvert år udtager et antal

virksomheder og lønmodtagere til stikprøvekontrol for ud-

betalinger efter forslaget til § 23, stk. 1, 2. pkt., § 23, stk. 2,

3. pkt., § 24, stk. 1, 2. pkt., § 24, stk. 2, 2. pkt., og § 26, stk.

1. Formålet med stikprøvekontrollen vil være at sikre, at der

er sket korrekt udbetaling efter ferieafholdelsesperiodens

udløb. Der vil blandt andet blive foretaget kontrol af, hvor-

vidt der er foretaget korrekt udbetaling af optjent betalt ferie

ud over 4 uger eller som følge af et ophørt ansættelsesfor-

hold. Der vil endvidere blive kontrolleret for, om der er sket

korrekt modregning for udbetaling af offentlige ydelser som

nævnt i forslagets § 27, stk. 1, i ferieåret eller den ferieafhol-

delsesperiode, der er udbetalt for.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 37

Efter den gældende ferielovs § 43 kan FerieKonto og di-

rektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

indhente oplysninger til brug for administrationen af denne

lov fra lønmodtagere og arbejdsgivere og disses organisatio-

ner, andre offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser,

Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension, den, der administrerer beløb omfattet af ferielovens

§ 36, stk. 2 (dvs. andre ferieformål), og Arbejdsmarkedets

Feriefond, herunder i elektronisk form, om (1) hvilke perso-

ner der har været ansat hos en arbejdsgiver, (2) hos hvilke

arbejdsgivere en person har været ansat, (3) i hvilke perioder

en person har holdt ferie, (4) hvornår en person er ophørt

hos en arbejdsgiver, (5) i hvilken periode og i hvilket om-

fang en person har været beskæftiget, (6) hvilken løn der er

udbetalt til en person, (7) hvilke offentlige ydelser der er ud-

betalt til en person, (8) feriegodtgørelse, der ikke er hævet,

eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt,

herunder udbetalinger efter ferielovens §§ 34 a eller 34 b,

(9) meddelelser af betydning for opkrævning og kontrol med

indbetaling til FerieKonto, (10) meddelelser af betydning for

kontrol med udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie

og ferietillæg, jf. ferielovens §§ 34 a eller 34 b, herunder

personers skriftlige erklæringer, og (11) regnskabsoplysnin-

ger m.v. af betydning for kontrol med den, der administrerer

beløb omfattet af ferielovens § 36, stk. 2. Efter ferielovens §

43, stk. 2, kan disse oplysninger desuden bruges med hen-

blik på fastsættelse af statskassens andel af beløbene efter

ferielovens § 36 og med henblik på registersamkøring i kon-

troløjemed.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Herudover fastsætter direktøren for Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering efter ferielovens § 43, stk. 3, regler

om indhentning og opbevaring af oplysninger efter denne

bestemmelse, herunder om terminaladgang til oplysninger i

indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Di-

rektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

kan endvidere efter ferielovens § 43, stk. 4 og 5, til brug for

administrationen af denne lov få terminaladgang til oplys-

ninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister §

7, herunder alle oplysninger om indkomst, løn- og ansættel-

sesperiode og ferie m.v. til brug for opkrævnings-, indbeta-

lings-, udbetalings- og kontrolopgaver, herunder oplysnin-

ger om identiteten af henholdsvis arbejdsgiver og lønmodta-

ger. Der kan ske samkøring og sammenstilling af oplysnin-

ger for at kontrollere, at indberetning og indbetaling af ferie-

godtgørelse fra arbejdsgiverne samt udbetaling af feriegodt-

gørelse til lønmodtagerne sker i henhold til loven og regler,

der er udstedt i medfør af loven.

Efter ferielovens § 43 c, stk. 1, kan FerieKonto til brug for

administration og kontrol elektronisk videregive oplysninger

til anerkendte arbejdsløshedskasser, Udbetaling Danmark og

kommunale og statslige myndigheder om optjente feriedage,

optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie

og udbetalinger af feriepenge. Direktøren for Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering kan efter bestemmelsens

stk. 2 fastsætte regler om videregivelse af oplysninger efter

stk. 1, herunder om videregivelse af oplysninger i elektro-

nisk form.

Det følger endvidere af ferielovens § 43 d, stk. 1, 1. pkt.,

at FerieKonto i indkomstregisteret kan indhente oplysninger

om feriegodtgørelse. Efter bestemmelsens stk. 2 kan Ferie-

Konto for den enkelte lønmodtager elektronisk vise oplys-

ninger om feriegodtgørelse og behandle anmodning om ud-

betaling.

Herudover kan FerieKonto efter ferielovens § 43 e, stk. 6,

i nødvendigt omfang videregive oplysninger til Arbejdsmar-

kedets Tillægspension til brug for beregning, opkrævning og

behandling af betalinger som led i en fælles opkrævning fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension, der omfatter arbejdsgi-

vernes betaling for FerieKontos administration.

Efter § 25 i bekendtgørelse nr. 549 af 24. april 2015 om

ferie (feriebekendtgørelsen) skal afgivelse af oplysninger ef-

ter ferielovens § 43, stk. 1, ske inden 10 hverdage.

Bestemmelserne skal ses i lyset af de krav til behandling

og videregivelse af oplysninger, der følger af forvaltningslo-

vens §§ 28-32 og persondatalovens §§ 5-14.

Efter forvaltningslovens § 28, stk. 1, gælder reglerne i § 5,

stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 i lov om

behandling af personoplysninger således for videregivelse af

oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en

anden forvaltningsmyndighed, jf. denne lovs § 1, stk. 3. Det

bemærkes, at det i Justitsministeriets lovforslag L 69, der er

fremsat den 25. oktober 2017, er foreslået, at henvisningen

til persondataloven i forvaltningslovens § 28, stk. 1, tilpas-

ses således, at der fremover henvises til reglerne i databe-

skyttelsesforordningen. Efter forvaltningslovens § 28, stk. 2,

må oplysninger af fortrolig karakter, som ikke er omfattet af

stk. 1, herunder oplysninger om juridiske personer, kun vi-

deregives til en anden forvaltningsmyndighed, når der fore-

ligger udtrykkeligt samtykke, når videregivelsen følger af

lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller når det

må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning

for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myn-

digheden skal træffe.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophæ-

velse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databe-

skyttelse) er der fastsat nye EU-retlige databeskyttelsesreg-

ler. Forordningen finder anvendelse fra den 25. maj 2018.

Disse behandlingsregler vil således være gældende på tids-

punktet for en ny ferielovs ikrafttræden.

Det fremgår af forordningen, at personoplysninger skal

indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ik-

ke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med

disse formål, jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra b, og at

behandling kun er lovlig, hvis f.eks. den registrerede har gi-

vet samtykke til behandling af sine personoplysninger til et

eller flere specifikke formål, jf. forordningens artikel 6, stk.

1, litra a, hvis behandlingen er nødvendigt for at opfylde en

kontrakt, som den registrerede er part i, jf. forordningens ar-

tikel 6, stk. 1, litra b, behandlingen er nødvendig for at over-

holde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige,

jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behand-

lingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i

samfundets interesse eller som henhører under offentlig

myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på-

lagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Efter forord-

ningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde el-

ler indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse an-

vendelsen af forordningens bestemmelser om behandling

med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c og e, ved at

fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling og an-

dre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behand-

ling. Efter forordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for

behandlingen i henhold til stk. 1, litra c og e, fremgå af EU-

retten eller medlemsstaternes nationale ret, og formålet med

behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for

så vidt angår den behandling, der er omhandlet i stk. 1, litra

e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets

interesse eller som henhører under offentlig myndighedsud-

øvelse. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke bestem-

melser med henblik på at tilpasse anvendelsen af bestem-

melserne i denne forordning, blandt andet de generelle be-

tingelser for lovlighed af den dataansvarliges behandling,

hvilke typer oplysninger der skal behandles, berørte registre-

rede, hvilke enheder personoplysninger må videregives til,

og formålet hermed, formålsbegrænsninger, opbevaringspe-

rioder og behandlingsaktiviteter samt behandlingsprocedu-

rer, herunder foranstaltninger til sikring af lovlig og rimelig

behandling såsom i andre specifikke databehandlingssituati-

oner som omhandlet i kapitel IX. EU-retten eller medlems-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

staternes nationale ret skal opfylde et formål i samfundets

interesse og stå i rimeligt forhold til det legitime mål, der

forfølges.

Det foreslås på denne baggrund, at der fastsættes mere

specifikke krav til behandling af personoplysninger og til

behandlingen af oplysninger om juridiske personer i forbin-

delse med ferieadministrationen, herunder bestemmelser

om, i hvilket omfang FerieKonto fortsat skal kunne behand-

le de oplysninger, der er nødvendige for at administrere fe-

rielovens regler.

Behandlingsreglerne ligger indenfor rammerne af databe-

skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, hvorefter med-

lemsstaterne kan indføre mere specifikke bestemmelser for

at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om

behandling af oplysninger, der er nødvendige for at overhol-

de en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf.

artikel 6, stk. 1, litra c, eller er nødvendig af hensyn til udfø-

relse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører

under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarli-

ge har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

De oplysninger, som der kan behandles af Feriekonto, er

almindelige personoplysninger, som eksempelvis oplysnin-

ger om navn, adresse, alder mv. omfattet af databeskyttel-

sesforordningens artikel 6. Derudover vil der også blive be-

handlet personoplysninger, som eksempelvis oplysninger

om, at en borger har en feriehindring i form af sygdom eller

anden feriehindring mv. Da der ikke er tale om konkrete op-

lysninger om heldbred i form af oplysninger om sygdom-

mens art, men alene oplysninger om at en lønmodtager har

været uarbejdsdygtig og har en feriehindring vurderes der

ikke at være tale om følsomme personoplysninger, jf. for-

ordningens artikel 9, stk. 1. Herudover vil FerieKonto kunne

indhente oplysninger om, hvilke offentlige ydelser en løn-

modtager har modtaget i en given periode. Da der alene er

tale om oplysninger om ydelsesarten, og ikke baggrunden

for tilkendelsen af ydelsen, vurderes det ikke at være en per-

sonfølsom oplysning, jf. forordningens artikel 9, stk. 1.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på baggrund heraf, at

lovforslagets § 37 kan indføres på grundlag af forordningens

artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling er lovlig, hvis

den er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i sam-

fundets interesse eller som henhører under offentlig myndig-

hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. ar-

tikel 6, stk. 2 og 3. Beskæftigelsesministeriet vurderer såle-

des, at det er i samfundets interesse, at der er særlige regler

om behandlingen af oplysninger om optjent feriegodtgørelse

samt ferieafholdelse, idet det er en forudsætning for at opret-

holde den foreslåede administration af feriegodtgørelse.

Endvidere er det en forudsætning, at videregivelse af oplys-

ninger om udbetaling af feriegodtgørelse til en lønmodtager

kan ske til arbejdsløshedskasser, Udbetaling Danmark, kom-

munale og statslige myndigheder med henblik på deres kon-

trol for dobbeltforsørgelse. Endelig er det en forudsætning

for FerieKontos kontrol for retmæssig udbetaling af ferie-

godtgørelse efter loven, at FerieKonto har adgang til oplys-

ninger i indkomstregisteret, herunder oplysninger om udbe-

talte offentlige ydelser. Beskæftigelsesministeriet vurderer

endvidere, at bestemmelserne lever op til kravet i forordnin-

gens artikel 6, stk. 2, om at være mere specifikke bestem-

melser om anvendelsen af forordningen. Reglerne er således

specifikt afgrænset til at vedrøre særlige oplysninger i form

af oplysninger om feriegodtgørelse, ansættelsesperioder, fe-

rieafholdelsesperioder og feriepengeudbetaler og fastsætter

mere præcist specifikke krav til behandling og andre foran-

staltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling.

Det bemærkes, at FerieKonto ved indhentning og behand-

ling af oplysninger om lønmodtager og arbejdsgiver, vil

skulle overholde de generelle principper for behandling af

personoplysninger, som fastsættes i databeskyttelsesforord-

ningens artikel 5, stk. 1, hvorefter personoplysninger blandt

andet skal behandles lovligt og rimeligt, og på en gennem-

sigtig måde i forhold til den registrerede, samt indsamles til

udtrykkeligt angivne og legitime formål, og ikke må videre-

behandles på en måde, der er uforenelig med disse formål.

Derudover må alene indhentes og behandles oplysninger,

der er tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er

nødvendigt i forhold til FerieKontos brug for administration

af og kontrol med overholdelsen af denne lov.

De oplysninger, som kan behandles af Arbejdsmarkedets

Feriefond og de private feriefonde, er almindelige persono-

plysninger, som eksempelvis oplysninger om navn, adresse,

alder mv., jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6. Der-

udover vil der også blive behandlet oplysninger om lønmod-

tagerens uhævede feriebetaling, og hvilken arbejdsgiver

denne er optjent hos. Det vurderes, at Arbejdsmarkedets Fe-

riefonds indhentning og videregivelse af oplysninger er i

overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens arti-

kel 6, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne kan indføre mere

specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af for-

ordningens bestemmelser om behandling af oplysninger, der

er nødvendige for at overholde en retlig forpligtelse som på-

hviler den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, eller er

nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets

interesse eller som henhører under offentlig myndighedsud-

øvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6,

stk. 1, litra e. Baggrunden for vurderingen er, at det er afgø-

rende for Arbejdsmarkedets Feriefonds mulighed for at va-

retage sin retlige forpligtelse til at sikre korrekt afregning af

uhævet feriebetaling samt for at kunne føre tilsyn med den,

der administrerer beløb omfattet af forslagets § 34, stk. 2.

I Justitsministeriets lovforslag L 68 til databeskyttelseslo-

ven, der er fremsat den 25. oktober 2017 opretholdes den i

gældende ret indsatte forudsætning om, at der blandt andet

skal være direkte lovhjemmel til samkøring i kontroløjemed

ikke. Efter databeskyttelsesforordningen vil samkøring i

kontroløjemed således skulle leve op til de almindelige prin-

cipper og regler om behandling. Da samkøring i kontroløje-

med per definition vil være en indgribende behandlingssi-

tuation, vil sådan behandling dog skærpe opmærksomheden

på kravene i blandt andet forordningens artikel 5 om prin-

cipper for behandling af personoplysninger, herunder pro-

portionalitetsprincippet, jf. betænkning nr. 1565 om databe-

skyttelsesforordningen side 97.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at FerieKonto kan indhente og

behandle oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere til

brug for administration af og kontrol med overholdelsen af

denne lov, herunder foretage registersamkøring.

Med bestemmelsen foreslås en afgrænsning af, hvilke fy-

siske og juridiske personer der kan behandles oplysninger

om, nemlig lønmodtagere og arbejdsgivere. Det bemærkes,

at der endvidere vil kunne indhentes og behandles oplysnin-

ger om garantiordninger efter forslagets § 38.

Det fremgår endvidere, hvilke formål FerieKonto vil kun-

ne behandle oplysningerne til, ligesom det præciseres, at

denne behandling vil kunne have karakter af registersamkø-

ring. FerieKonto vil således blandt andet kunne få adgang til

oplysninger om, hvilke offentlige ydelser der er udbetalt til

en person, da denne oplysning er nødvendig i forhold til Fe-

rieKontos udbetalinger efter forslagets i § 27. Der vil endvi-

dere, når det vurderes at være af væsentlig betydning for den

virksomhed, der udøves af FerieKonto, med mellemrum

kunne være behov for at foretage registersamkøring af op-

lysninger indhentet i SKAT og ATP.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at oplysninger kan indhentes

fra lønmodtagere og arbejdsgivere og disse organisationer,

andre offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, Løn-

modtagernes Garantifond samt Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension. Det bemærkes, at FerieKonto endvidere via ind-

komstregisteret vil kunne få adgang til oplysninger fra en-

hver anden, som har afgivet oplysninger dertil, jf. forslagets

stk. 3.

I det omfang oplysningerne kan indhentes fra offentlige

myndigheder frem for arbejdsgiverne, forudsættes Ferie-

Konto at gøre dette, medmindre de konkrete forhold tilsiger

andet, f.eks. i partstvister, eller hvis der er periodiserings-

problemer. De gældende regler om indhentning af oplysnin-

ger fra arbejdsgivere har ikke givet anledning til problemer i

praksis.

Det foreslås i

stk. 2,

at afgivelse af oplysningerne efter stk.

1, skal ske inden 10 hverdage efter påkrav.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af ferie-

bekendtgørelsens § 25.

For at sikre det bedste grundlag for hurtig sagsbehandling,

foreslås det at indføre en tydelig lovhjemmel for denne pligt,

så både lønmodtager, arbejdsgiver og andre af loven vil kun-

ne se, at der skal afgives svar på FerieKontos forespørgsler

vedrørende oplysninger omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås i

stk. 3,

at FerieKonto til brug for administra-

tion og kontrol kan få terminaladgang til oplysninger i ind-

komstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7. Denne

adgang omfatter alle oplysninger om indkomst, herunder

modtagelse af offentlige ydelser, løn- og ansættelsesperiode

og ferie m.v.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af ferielo-

vens § 43, stk. 4. Dermed er angivet, hvilke oplysninger Fe-

rieKonto typisk vil hente fra registeret. Der er ikke tale om

en udtømmende opregning, hvorfor bestemmelsen ikke sæt-

ter nærmere grænser for FerieKontos indhentning af oplys-

ninger, end hvad der følger af databeskyttelsesforordningen

og reglerne om indholdet af indkomstregisteret.

Den foreslående bestemmelse skal sikre, at FerieKonto

har adgang til de nødvendige oplysninger til brug for admi-

nistration og kontrol af ferieloven, herunder registersamkø-

ring, jf. forslagets stk. 4.

Det foreslås i

stk. 4,

at FerieKonto til brug for administra-

tion af denne lov kan foretage registersamkøring i kontrolø-

jemed af data fra egne registre, herunder af data, der er ind-

hentet i medfør af stk. 1 og 3. I Justitsministeriets lovforslag

L 68 til databeskyttelsesloven, der er fremsat den 25. okto-

ber 2017 opretholdes den i gældende ret indsatte forudsæt-

ning om, at der blandt andet skal være direkte lovhjemmel

til samkøring i kontroløjemed ikke. Efter databeskyttelses-

forordningen vil samkøring i kontroløjemed således skulle

leve op til de almindelige principper og regler om behand-

ling. Da samkøring i kontroløjemed per definition vil være

en indgribende behandlingssituation, vil sådan behandling

dog skærpe opmærksomheden på kravene i blandt andet for-

ordningens artikel 5 om principper for behandling af perso-

noplysninger, herunder proportionalitetsprincippet, jf. be-

tænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen side 97.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at FerieKonto kan videregive

oplysninger til anerkendte arbejdsløshedskasser, Udbetaling

Danmark, kommunale og statslige myndigheder om optjente

feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdel-

sen af ferie samt udbetaling af feriepenge.

Den foreslåede bestemmelse afgrænser, hvilke myndighe-

der m.v. FerieKonto kan videregive data om udbetalte ferie-

penge til. Bestemmelsen forventes særligt at være relevant i

forhold til FerieKontos kontrol med udbetaling af offentlige

ydelser i perioder, hvor der også er hævet feriegodtgørelse.

Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at FerieKonto kan videregive

oplysninger om uhævet feriebetaling til Arbejdsmarkedet

Feriefond til brug for korrekt afregning heraf, jf. § 34, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse sikrer, at Arbejdsmarkedets Fe-

riefond får korrekte oplysninger om den uhævede feriebeta-

ling, der efter forslagets § 34, stk. 3, skal afregnes til fonden.

Det foreslås i

stk. 6, 1. pkt.,

at Arbejdsmarkedets Ferie-

fond kan indhente regnskabsoplysninger m.v. af betydning

for kontrol med den, der administrerer beløb omfattet af for-

slagets § 34, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse svarer til

ferielovens § 43, stk. 1, nr. 11, dog således at det er Arbejds-

markedets Feriefond og ikke direktøren for Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering, der kan indhente regnskabs-

oplysninger fra de private feriefonde. Bestemmelsen skal ses

i sammenhæng med forslagets § 34, stk. 2, 2. pkt., hvor det

er foreslået, at tilsynet med de private feriefonde fremover

vil skulle udføres af Arbejdsmarkedets Feriefond.

Det foreslås i

stk. 6, 2. pkt.,

at Arbejdsmarkedets Ferie-

fond kan indhente og videregive oplysninger om uhævet fe-

riebetaling jf. stk. 5, til en privat feriefond til brug for kor-

rekt afregning heraf, jf. § 34, stk. 3. Bestemmelsen skal sik-

re, at de private feriefonde kan modtage de oplysninger Ar-

bejdetsmarkedets Feriefond modtager fra FerieKonto om

uhævet feriebetaling, jf. stk. 5, 2. pkt.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås i

stk. 7,

at beskæftigelsesministeren vil kunne

fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes, Udbetaling

Danmarks samt kommunale og statslige myndigheders beta-

ling for adgang til oplysninger i FerieKonto, herunder om

beløbets størrelse. Det foreslås således, at der gives bemyn-

digelse til beskæftigelsesministeren til at stille krav om bru-

gerbetaling ved offentlige myndigheders brug af FerieKon-

tos systemer.

Den foreslåede bestemmelse svarer til ferielovens § 43 c,

stk. 3, som giver direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering en tilsvarende adgang. Efter den gældende

bemyndigelse kan der fastsættes regler om betaling for de

oplysninger som modtages, behandles og leveres af Ferie-

Konto. Betalingen vil ske på et omkostningsdækket grund-

lag, det vil sige uden avance for FerieKonto og ATP. I det

omfang, der er indgået en aftale om betaling for brugen af

oplysninger i FerieKonto, vil det ikke være nødvendigt at

anvende hjemlen. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgø-

relse nr. 1298 af 15. december 2011 om arbejdsløshedskas-

sernes betaling for FerieKontos elektroniske videregivelse af

oplysninger, hvoraf det fremgår, at anerkendte arbejdsløs-

hedskasser på omkostningsdækket basis skal betale Ferie-

Konto for udgifterne forbundet med drift og vedligehold af

en it-løsning til elektronisk videregivelse af oplysninger. Be-

talingen skal ske efter en ligelig fordeling mellem a-kasser-

ne. FerieKonto opgør og fakturerer udgifterne halvårligt til

modtagerne af oplysningerne, jf. stk. 1. Betalingen forfalder

henholdsvis den 1. januar og den 1. juli. Det forventes, at

bemyndigelsen vil blive anvendt i samme omfang som den

hidtil har været anvendt.

Det foreslås i

stk. 8,

at beskæftigelsesministeren kan fast-

sætte nærmere regler om, hvilke oplysninger FerieKonto

kan indhente til brug for administration og kontrol efter stk.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der kan foreta-

ges en mere præcis afgrænsning af de oplysninger, Ferie-

Konto vil kunne gøre brug af som led i administration af og

kontrol med lovens overholdelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 38

Efter den gældende ferielovs § 31 kan det ved kollektiv

overenskomst aftales at fravige ferielovens § 28 om indbeta-

ling af feriegodtgørelse til FerieKonto. Det er en betingelse

for fravigelse, at der stilles garanti for feriegodtgørelsen på

mindst et års feriegodtgørelse pr. lønmodtager efter fradrag

af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Der henvises til bemærk-

ningerne til forslagets § 3, stk. 4.

Der er efter gældende regler ikke krav om, at der skal gi-

ves meddelelse til FerieKonto, hvis en arbejdsgiver ikke

indgår i FerieKonto-systemet, dvs. indbetaler hertil.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophæ-

velse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databe-

skyttelse) er der fastsat nye EU-retlige databeskyttelsesreg-

ler. Forordningen finder anvendelse fra den 25. maj 2018.

Disse behandlingsregler vil således være gældende på tids-

punktet for en ny ferielovs ikrafttræden. Forordningens reg-

ler er gennemgået i bemærkningerne til § 37.

Da al optjent feriegodtgørelse efter forslagets § 31, stk. 1,

vil blive indberettet til Feriepengeinfo, vil garantiordninger-

ne fremover kunne indhente oplysninger herfra, i stedet for

at indhente disse fra arbejdsgiverne.

I de situationer, hvor garantiordningen indtræder i arbejds-

giverens forpligtelser i en konkurssituation, vil FerieKonto

have behov for at vide, hvem der er omfattet af debitorskif-

tet, så FerieKonto kan sende lønmodtagernes ansøgninger

om udbetaling af feriebetaling til rette udbetaler og udlevere

de rette oplysninger til garantiordningen til gavn for behand-

lingen af lønmodtagerens krav mod konkursboet. Det vil

derfor være hensigtsmæssigt for FerieKontos administration,

hvis der fremover stilles krav om, at de garantiordninger,

der garanterer for den enkelte lønmodtagers feriegodtgørel-

se, har pligt til at oplyse FerieKonto om rækkevidden af ga-

rantien. Behandlingsreglerne ligger inden for rammerne af

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, hvoref-

ter medlemsstaterne kan indføre mere specifikke bestem-

melser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestem-

melser om behandling af oplysninger, der er nødvendige for

at overholde en retlig forpligtelse som påhviler den dataan-

svarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, eller er nødvendig af

hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse el-

ler som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som

den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

De oplysninger, som kan behandles af Feriekonto er al-

mindelige personoplysninger, som eksempelvis oplysninger

om navn, adresse, alder m.v., omfattes af databeskyttelses-

forordningens artikel 6. Derudover vil der også blive be-

handlet personoplysninger, som eksempelvis oplysninger

om, at en borger er dækket af en garantiordning. Da oplys-

ninger fra garantiordningen ikke vedrører oplysninger om

fagforeningsmæssige tilhørsforhold vurderes der ikke at væ-

re tale om følsomme personoplysninger, jf. forordningens

artikel 9, stk. 1.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslagets § 38

kan indføres på grundlag af forordningens artikel 6, stk. 1,

litra e, hvorefter behandling er lovlig, hvis den er nødvendig

af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse

eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse,

som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 2 og

3. Beskæftigelsesministeriet vurderer således, at det er i

samfundets interesse, at der er særlige regler om behandlin-

gen af oplysninger om garantiforhold for optjent feriegodt-

gørelse, idet formålet er at sikre lønmodtager effektiv sags-

behandling i konkurssituationer og dermed sikre lønmodta-

gerens feriebetaling.

Beskæftigelsesministeriet vurderer endvidere, at bestem-

melserne lever op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2,

om at være mere specifikke bestemmelser om anvendelsen

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

af forordningen. Reglerne er således specifikt afgrænset til

at vedrøre særlige oplysninger i form af oplysninger om fe-

riepengeudbetaler og garantiforpligtigelse fastsætter mere

præcist specifikke krav til behandling og andre foranstalt-

ninger for at sikre lovlig og rimelig behandling.

Det bemærkes, at FerieKonto ved indhentning og behand-

ling af oplysninger om lønmodtager og arbejdsgiver, vil

skulle overholde de generelle principper for behandling af

personoplysninger, som fastsættes i databeskyttelsesforord-

ningens artikel 5, stk. 1, hvorefter personoplysninger blandt

andet skal behandles lovligt og rimeligt, og på en gennem-

sigtig måde i forhold til den registrerede, samt indsamles til

udtrykkeligt angivne og legitime formål, og ikke må videre-

behandles på en måde, der er uforenelig med disse formål.

Derudover må alene indhentes og behandles oplysninger,

der er tilstrækkelige, relevante og begrænsede til, hvad der

er nødvendigt i forhold til FerieKontos brug for administra-

tion af og kontrol med overholdelsen af denne lov.

Det foreslås i

stk. 1,

at ved fravigelse af kravet om indbe-

taling til FerieKonto efter forslagets § 31, stk. 2, jf. § 3, stk.

4, har garantiordningen pligt til at meddele FerieKonto, hvil-

ke virksomheder, der er omfattet af garantiordningen.

Den foreslåede bestemmelse har primært til formål at sik-

re en hurtigere sagsbehandling i garantiordningen og Ferie-

Konto overfor den enkelte lønmodtager i tilfælde af arbejds-

giverens konkurs el.lign. FerieKontos behov for yderligere

oplysninger om en garantiordning begrænser sig derfor til,

hvilke cvr-numre en konkret garantiordning omfatter.

Forslaget medfører, at FerieKonto fremover vil besidde

oplysninger om, hvilke virksomheder der er omfattet af en

garanti efter forslagets § 31, stk. 2, jf. § 3, stk. 4. Hvis en

arbejdsgiver går konkurs, kan FerieKonto således sikre, at

lønmodtagerens anmodning om udbetaling kan videregives

korrekt. Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at FerieKonto kan vide-

regive oplysninger til garantiordninger om, hvilke lønmod-

tagere og indberetninger der er omfattet af garantien.

Forslaget betyder, at der vil kunne videregives nødvendige

oplysninger til brug for garantiordningernes sagsbehandling,

og skal som ovenfor nævnt sikre, at garantiordningerne vil

kunne give lønmodtagerne en hurtigere behandling af deres

krav om feriebetaling i en konkurssituation.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at ved en virksomheds kon-

kurs eller efter henvendelse fra en lønmodtager kan Ferie-

Konto videregive oplysninger til garantiordningen om andre

indberetninger til FerieKonto, der vedrører lønmodtagere

omfattet af garantien.

Forslaget betyder, at garantiordningen i forbindelse med

en konkurssituation vil have mulighed for at verificere,

hvorvidt den konkrete virksomhed har indberettet feriebeta-

lingen korrekt, samt i hvilket omfang der eventuelt allerede

er sket indbetaling til FerieKonto. Garantiordningen vil der-

ved kunne sikre sig, at den berørte lønmodtagers feriebeta-

ling bliver udbetalt korrekt af garantiordningen. Forslaget

betyder endvidere, at hvis en lønmodtager henvender sig til

FerieKonto på grund af arbejdsgiverens manglende udbeta-

ling af feriegodtgørelse, vil FerieKonto kunne videregive

indholdet af konkrete indberetninger om lønmodtageren til

garantiordningen.

Bestemmelsen skaber klar lovhjemmel for videregivelse

af disse oplysninger til garantiordningen med det formål, at

forbedre sagsbehandlingen af lønmodtagerens krav i forbin-

delse med en konkurs, eller hvis arbejdsgiveren vægrer sig

ved at udbetale, f.eks. på grund af uenighed. Bestemmelsen

sikrer samtidig, at de oplysninger, der kan videregives, alene

vil skulle omfatte indberetninger, der vedrører en konkret

lønmodtager, der er omfattet af garantien i den specifikke

virksomhed. Endvidere forudsætter bestemmelsen, at dette

kun vil være muligt i en konkret konkurssituation, eller i en

situation, hvor arbejdsgiveren afviser at udbetale feriegodt-

gørelse, f.eks. på grund af uenighed, og hvor garantiordnin-

gen ellers ville skulle indhente en fuldmagt fra hver enkelt

lønmodtager, for at kunne få indsigt i alle indberetninger og

indbetalinger i takt med, at lønmodtagerne selv henvender

sig til garantiordningen.

Det foreslås i

stk. 3,

at beskæftigelsesministeren kan fast-

sætte nærmere regler for garantiordningernes oplysnings-

pligt efter stk. 1, samt nærmere regler for videregivelse af de

nødvendige oplysninger til brug for garantordningernes

sagsbehandling efter stk. 2.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at garanti-

ordningernes meddelelse til FerieKonto skal ske via en sær-

lig digital meddelelse til FerieKonto. Det forventes, at med-

delelsen skal indeholde oplysninger om begyndelsesdato for

garantien, samt hvis der sker ændringer i garantiordningens

dækning, f.eks. i de tilfælde, hvor en virksomhed fra- eller

tilmelder sig over overenskomsten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 39

Efter den gældende ferielovs § 45, stk. 1, kan direktøren

for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser

og FerieKontos afgørelser, der er truffet i medfør af ferielo-

vens § 44, stk. 11, af den, afgørelsen vedrører, indbringes

for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, inden 4 uger efter,

at sagens parter har fået meddelelse om afgørelsen. Efter fe-

rielovens § 44, stk. 11, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering i nærmere bestemt omfang delegere afgørelses-

kompetence til FerieKonto.

Efter bekendtgørelse nr. 1025 af 24. september 2014 om

delegation af opgaver til FerieKonto, har direktøren for Sty-

relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering delegeret afgørel-

seskompetence til FerieKonto i sager om: (1) arbejdsgiver-

nes manglende indbetaling eller indberetning af feriegodtgø-

relse, herunder afgørelse om indstilling til politiet om tiltale-

rejsning, jf. § 14 i bekendtgørelse nr. 1280 af 15. december

2011 om FerieKonto, som ændret ved bekendtgørelse nr.

1317 af 25. november 2013, (2) optjening af feriedage, jf.

ferielovens § 7, hvis arbejdsgiveren indbetaler feriegodtgø-

relse til FerieKonto, jf. ferielovens § 28, stk. 1, og (3) beta-

ling af morarenter, jf. ferielovens § 28, stk. 2.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Afgørelser truffet efter ferielovens § 44, stk. 10, kan dog

ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Be-

stemmelsen medfører, at private feriefonde ikke kan påklage

afgørelser truffet af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekruttering vedrørende anvendelsen af de midler,

der tilfalder disse efter ferielovens § 36, stk. 2.

Efter ferielovens § 45, stk. 2, sendes klagen til den myn-

dighed, som har truffet afgørelsen, og som vurderer sagen

på ny. Fastholder myndigheden sin afgørelse helt eller del-

vis, sendes sagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg,

og sagens parter underrettes samtidig herom. Beskæftigel-

sesudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden admi-

nistrativ myndighed.

FerieKonto vil fremover skulle træffe afgørelse i de sags-

typer, der er nævnt i bestemmelsen, jf. forslagets § 36, stk.

Det foreslås i

stk. 1,

at FerieKontos afgørelser truffet efter

§ 36, stk. 2, kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for

ATP-ankenævnet inden 4 uger efter, at sagens parter har fået

meddelelse om afgørelsen..

Det foreslås i

stk. 2,

at klagen sendes til FerieKonto, som

vurderer sagen på ny. Fastholder FerieKonto sin afgørelse

helt eller delvist, sendes sagen til ATP-ankenævnet, og sa-

gens parter underrettes samtidigt herom. Ankenævnets afgø-

relser kan ikke indbringes for anden administrativ myndig-

hed. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende regler,

der giver FerieKonto remonstrationsret, idet FerieKonto vil

skulle vurdere, om der er grundlag for at give klager helt el-

ler delvis medhold. Baggrunden herfor er at sikre en smidig

og omkostningseffektiv sagsbehandling i de tilfælde, hvor

FerieKonto finder grundlag for at ændre sin afgørelse til for-

del for klager. Såfremt FerieKonto ikke giver klager fuldt ud

medhold, skal FerieKonto sende klagen, begrundelsen for

afgørelsen og genvurderingen videre til ATP-Ankenævnet.

Med ”fuldt ud medhold” forstås det almindelige begreb,

som er fastlagt i forvaltningslovens §§ 22, 23 og 25, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, samt i den forvalt-

ningsretlige litteratur og praksis.

Forslaget indebærer, at der indføres en ordning med obli-

gatorisk remonstration.

Forslaget om obligatorisk remonstration indebærer, at den

gældende klagefrist i givet fald vil være overholdt, såfremt

klagen indbringes for FerieKonto, der har truffet afgørelsen,

inden for 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt.

Hvis en klage uanset klagevejledningen fejlagtigt indgives

til rekursmyndigheden, vil klagen normalt skulle anses for

rettidig, såfremt den er kommet frem til denne myndighed

inden fristens udløb, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2. Det

foreslås endvidere, at ankenævnets afgørelser ikke vil kunne

indbringes for anden administrativ myndighed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 40

Den gældende ferielovs kapitel 9 indeholder bestemmelser

om Arbejdsmarkedets Feriefond og dens virke. Arbejdsmar-

kedets Feriefond er en selvejende institution, hvis midler be-

står af renter og andet afkast af kapitalen samt beløb, som i

medfør af loven tilfalder fonden. Det fremgår af § 46, stk. 3,

at fondens midler anvendes til ferieformål for lønmodtagere.

Beskæftigelsesministeren udpeger fondens bestyrelse herun-

der formanden, jf. § 46, stk. 4. Efter ferielovens § 42 a, stk.

3, skal Arbejdsmarkedets Feriefond i videst muligt omfang

imødekomme ansøgninger til ferieformål for vanskeligt stil-

lede familie og børn.

Det foreslås at videreføre de gældende regler om Arbejds-

markedets Feriefond.

Det foreslås i

stk. 1,

at Arbejdsmarkedets Feriefond er en

selvejende institution. Det betyder blandt andet, at fonden

har ejendomsretten til fondens aktiver. Den foreslåede be-

stemmelse svarer til den gældende ferielovs § 46, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 2,

at fondens midler består af renter og

andet afkast af kapitalen samt beløb, som efter loven tilfal-

der fonden.

De beløb, som efter loven fremover vil kunne tilfalde fon-

den, vil være uhævet eller ikke udbetalt feriebetaling, jf. for-

slagets § 34. Endvidere vil resterende renter fra FerieKonto

tilfalde fonden, såfremt disse ikke forlods er brugt til finan-

siering af Feriepengeinfo efter forslagets § 35, stk. 7, 3. pkt.

Det vil påhvile fonden at inddrive sine tilgodehavender. Be-

stemmelsen indebærer, at Arbejdsmarkedets Feriefonds

midler forsat består af de midler, der efter ferieloven tilfal-

der fonden, og finansiel afkast fra tidligere tilførte midler.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at fondens midler skal anven-

des til ferieformål til lønmodtagere, herunder særligt gen-

nem støtte til institutioner eller organisationer, der tilveje-

bringer feriemuligheder for lønmodtagere. Den foreslående

bestemmelse svarer til den gældende ferielovs § 46, stk. 3.

Bestemmelsen indebærer, at fondens formål forsat vil være

som efter gældende ferielov.

Det foreslås endvidere i

stk. 3, 2. pkt.,

at fonden i videst

muligt omfang skal imødekomme ansøgninger til feriefor-

mål for vanskeligt stillede familier og børn. Den foreslående

bestemmelse svarer til den gældende ferielovs § 42 a, stk. 3.

Fonden vil således fortsat være forpligtet til at prioritere

støtte til dette formål og i videst mulige omfang imødekom-

me ansøgninger herom. Bestemmelsen indebærer, at fon-

dens formål forsat vil være som efter gældende ferielov.

Det foreslås

i stk. 4,

at beskæftigelsesministeren skal ud-

pege fondens bestyrelse, herunder formanden, og at besty-

relsen udpeges for 3 år ad gangen. Den foreslåede bestem-

melse svarer til den gældende ferielovs § 46, stk. . Bestem-

melsen indebærer, at beskæftigelsesministeren forsat udpe-

ger medlemmerne af bestyrelsen og at perioden forsat vil

være en 3-årig periode.

Det foreslås i

stk. 5,

at den kapital, som fonden rådede

over pr. 1. juli 1974, fortsat vil skulle forblive urørt. Be-

skæftigelsesministeren kan dog under særlige omstændighe-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

der godkende, at Arbejdsmarkedets Feriefond bruger denne

kapital til opfyldelse af fondens formål, jf. forslagets stk. 3,

og til opfyldelse af fondens lovmæssige forpligtelser. Den

foreslåede bestemmelse svarer til den gældende ferielovs §

46, stk. 5. Den urørlige kapital udgjorde ca. 74 mio. kr. i

fondens senest aflagte årsregnskab (2016). Bestemmelsen

indebærer, at fondens urørlige kapital forsat kun vil kunne

anvendes, hvis beskæftigelsesministeren under særlige om-

stændigheder godkender dette. Der er ikke materielt ændret i

bestemmelsen i forhold til den gældende ferielov.

Det foreslås i

stk. 6,

at Fondens regnskab vil skulle revide-

res af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst én skal være stats-

autoriseret revisor. Bestyrelsen udnævner revisorerne for 3

år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen til-

bage. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende

ferielovs § 46, stk. 6. Bestemmelsen indebærer, at der forsat

er krav til revisionen af fonden.

Det foreslås i

stk. 7,

at det reviderede årsregnskab indsen-

des efter godkendelse af bestyrelsen til beskæftigelsesmini-

steren. Den foreslående bestemmelse svarer til den gælden-

de ferielovs § 46, stk. 7. Bestemmelsen indebærer, at be-

skæftigelsesministeren forsat får de oplysninger om fondens

økonomi der forudsættes for at udøve et almindeligt sektor-

tilsyn som ressortministerium.

Det foreslås endvidere i

stk. 8,

at beskæftigelsesministeren

fastsætter vedtægter for fonden. Den foreslåede bestemmel-

se svarer til den gældende ferielovs § 46, stk. 8. Bestemmel-

sen indebærer, at beskæftigelsesministeren fortsat har be-

myndigelse til at fastsætte vedtægter for fonden. Vedtægter-

ne er fastsat i bekendtgørelse nr. 673 af 23. juni 2014 om

vedtægter for Arbejdsmarkedets Feriefond. Bekendtgørelsen

forbliver i kraft, indtil den ophæves eller erstattes af en be-

kendtgørelse fastsat efter denne lov, jf. forslagets § 47, stk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 41

Efter den gældende ferielovs § 43 b, har Arbejdsmarke-

dets Feriefond og de private feriefonde mulighed for at lave

kontrol med arbejdsgivernes indbetalinger af uhævede ferie-

penge til fondene. Kontrollen udføres ved, at Arbejdsmarke-

dets Feriefond foretager stikprøvekontrol af arbejdsgivere,

der afregner uhævede feriepenge til fonden efter ferielovens

§ 36. Arbejdsgiverne skal inden rimelig tid indsende reviso-

rerklæring eller dokumentation for korrekt afregning til fon-

den. Arbejdsmarkedets Feriefond betaler denne revisorer-

klæring. Efter bestemmelsens stk. 3 skal virksomheder, der

afregner uhævet feriebetaling til et andet ferieformål efter

ferielovens § 36, stk. 2, indsende en revisorerklæring hvert

år for korrekt afregning. Indsendelsen af denne sker ved

brug af en blanket, som direktøren for Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering har udfærdiget.

Efter § 4, stk. 2, 2. pkt. i bekendtgørelse om feriefonde

m.v. nr. 1284 af 14. december 2004 (feriefondsbekendtgø-

relsen) er det en betingelse for selve oprettelsen af fonde, ef-

ter bekendtgørelsen trådte i kraft, at arbejdsgiverne giver til-

sagn om årligt at ville indsende en blanket med en revisorer-

klæring om korrekt og rettidig afregning af uhævede ferie-

penge til fonden. Ifølge bemærkningerne til ferielovens § 43

b, jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 108 som fremsat, side

25, at de private feriefonde oprettet før 1. januar 2005 skulle

have tilsvarende mulighed for kontrol som feriefonde opret-

tet efter denne dato.

De gældende regler skal sikre, at arbejdsgiver ikke undla-

der at afregne efter lovens § 36, og dermed sikre, at arbejds-

giveren ikke kan beholde feriepenge, der ikke er hævet eller

udbetalt efter andre af ferielovens regler. Idet omkostninger-

ne for revisorerklæringerne for så vidt angår de virksomhe-

der, der afregner til private feriefonde, betales af virksomhe-

den, har bestemmelsen påført de arbejdsgivere, der afregner

til andre end Arbejdsmarkedets Feriefond, en ekstra byrde.

Der skelnes ikke i de gældende regler efter, hvor stort et be-

løb, der skal afregnes, men kun om det afregnes til en privat

feriefond eller Arbejdsmarkedets Feriefond. Hvis en stor

virksomhed med mange ansatte kun har uhævet feriebeta-

ling for en enkelt ansat, der skal afregnes efter ferielovens §

36, vil virksomheden alligevel skulle bekoste og indsende

en revisorerklæring. Bestemmelsen medfører, at det kan væ-

re en stor udgift at afregne selv en lille sum til en privat fe-

riefond.

Efter den gældende ferielovs § 44, stk. 10, træffer direktø-

ren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgø-

relse om administrationen af de beløb, der anvendes til andet

ferieformål, jf. ferielovens § 36, stk. 2, samt om afregning af

disse beløb til Arbejdsmarkedets Feriefond i de tilfælde,

hvor direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-

tering ikke kan føre betryggende kontrol med, at feriefon-

dens midler anvendes i overensstemmelse med formålet.

Efter den gældende ferielovs § 36, stk. 3, skal arbejdsgive-

ren eller den, der i medfør af ferielovens § 31 administrerer

feriegodtgørelsen, senest den 15. november efter ferieårets

udløb afregne beløb omfattet af bestemmelsens stk. 1 til Ar-

bejdsmarkedets Feriefond eller til et andet ferieformål, jf.

bestemmelsens stk. 2. Det fremgår af ferielovens § 36, stk.

4, at ved forsinket indbetaling af uhævede feriepenge efter

bestemmelsens stk. 3 skal arbejdsgiveren eller den, der i

medfør af ferielovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen,

betale renter heraf med 1,5 pct. pr. påbegyndt måned regnet

fra forfaldsdagen til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til an-

det ferieformål, jf. bestemmelsens stk. 2.

Dette foreslås ændret således, at det forsat vil være muligt

for både Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefon-

de at føre kontrol med, om der sker korrekt afregning af

midler efter forslagets § 34, stk. 1 og 2, men dog således, at

virksomheder ikke fremover skal have en stor omkostning

til denne kontrol, når kontrolhensynet kan varetages på en

mindre økonomisk byrdefuld måde.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at Arbejdsmarkedets Ferie-

fond årligt pålægger op til 150 tilfældigt udvalgte virksom-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

heder, som afregner uhævet feriegodtgørelse, ferie med løn

og ferietillæg til fonden, indenfor en rimelig frist at indsende

tilstrækkelig dokumentation for korrekt afregning til fonden.

Arbejdsmarkedets Feriefond skal som hidtil stikprøvevist

kontrollere, at fonden får overført korrekt afregning af mid-

ler efter forslagets § 34, stk. 1.

At virksomheden skal indsende tilstrækkelig dokumenta-

tion skal forstås således, at virksomheden kan opfylde kra-

vet ved at fremlægge et lønregnskab, et ferieregnskab, ud-

træk fra et tidsregistreringssystem eller lignende dokumenta-

tion for Arbejdsmarkedets Feriefond.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at Arbejdsmarkedets Ferie-

fond afholder sædvanlige udgifter til revisorerklæring. Sæd-

vanlige udgifter til revisorerklæringen afholdes forsat af Ar-

bejdsmarkedets Feriefond. Forslaget svarer til den gældende

ferielovs § 43 b, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at en privat feriefond, jf. § 34,

stk. 2, årligt pålægger et passende antal tilfældigt udvalgte

virksomheder, som afregner uhævet feriegodtgørelse, ferie

med løn og ferietillæg til fonden, inden for en rimelig frist at

indsende tilstrækkelig dokumentation for korrekt afregning

til fonden.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det fortsat vil

være muligt for de private feriefonde at kontrollere, om de

arbejdsgivere, der afregner til dem, afregner korrekt. Som

noget nyt skal arbejdsgiveren imidlertid ikke hvert år ind-

sende revisorerklæring for korrekt afregning til fonden. Fon-

den vil derimod kunne udtage et pasende antal tilfældigt ud-

valgte arbejdsgivere til kontrol. At virksomheden skal ind-

sende tilstrækkelig dokumentation skal forstås således, at

virksomheden kan opfylde kravet ved at fremlægge f.eks. et

lønregnskab, et ferieregnskab, udtræk fra et tidsregistre-

ringssystem eller lignende dokumentation for den private fe-

riefond.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at fonden kan forlange en re-

visorerklæring mod betaling af sædvanlige udgifter dertil.

Bestemmelsen indebærer, at såfremt virksomheden ikke do-

kumenterer sin afregning med tilstrækkelig dokumentation,

vil den private feriefond kunne kræve at modtage en reviso-

rerklæring mod betaling af sædvanlige udgifter hertil.

Det foreslås i stk.

at Arbejdsmarkedets Feriefond kan

træffe afgørelse om administrationen af de beløb, der anven-

des til andet ferieformål, jf. forslagets § 34, stk. 2, samt om

afregning af disse beløb til Arbejdsmarkedets Feriefond i de

tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Feriefond ikke kan føre be-

tryggende kontrol med, at feriefondens midler anvendes i

overensstemmelse med formålet.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af ferielo-

vens § 44, stk. 10, dog således at det vil være Arbejdsmarke-

dets Feriefond og ikke direktøren for Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering, der træffer afgørelser vedrørende

administrationen af uhævet feriebetaling, der tilfalder priva-

te feriefonde, og vil træffe afgørelse om, hvorvidt en ferie-

fond skal miste adgangen til at få midler som en konsekvens

af, at tilsynet ikke kan føre betryggende kontrol med anven-

delsen af disse midler. Dette kunne være tilfældet, hvor en

feriefond ikke efterlever de regler, der efter forslagets § 34,

stk. 6, forventes, at beskæftigelsesministeren udfærdiger.

Eksempler på gældende regler på området omfatter blandt

andet den standardvedtægt, som en fonds bestyrelse skal un-

derskrive, forinden fonden kan oprettes, samt den regn-

skabs- og revisionsinstruks, som henholdsvis fondsbestyrel-

sen og fondens revisor skal efterleve.

Det er således ikke hensigten at ændre princippet om, at

feriepengeudbetaleren skal betale renter til enten Arbejds-

markedets Feriefond eller til en privat feriefond ved for sen

overførsel af den uhævede feriebetaling. Det foreslås endvi-

dere at videreføre princippet om, at uhævet feriebetaling, der

er tilfaldet og fremover tilfalder en privat feriefond, vil skul-

le tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond ved opløsning af den

private feriefond.

Det foreslås i

stk. 4,

at Arbejdsmarkedets Feriefonds afgø-

relser truffet efter forslagets stk. 3 ikke kan indbringes for

anden administrativ myndighed. Den foreslåede bestemmel-

se er en videreførelse af ferielovens § 45, stk. 1, 2. pkt. Den

foreslåede bestemmelse vil videreføre princippet om, at de

afgørelser, der træffes af tilsynsmyndigheden vedrørende de

private feriefonde, ikke kan indbringes for anden admini-

strativ myndighed. Private feriefonde er undtaget fra lov om

fonde og visse foreninger for så vidt angår tilsynet med fon-

dene. Baggrunden for, at fondsmyndigheden i medfør af § 1

i lov om fonde og visse foreninger har tilladt, at en anden

myndighed fører tilsyn med feriefondene er, at der forsat fø-

res tilsyn med og sikres, at midler, der stammer fra forældet

og uhævet feriebetaling, anvendes til ferieformål. Derimod

er det Civilstyrelsen som fondsmyndighed, der skal godken-

de oprettelsen af en fond og dennes vedtægter. Civilstyrel-

sens afgørelser kan imidlertid ikke påklages til anden admi-

nistrativ myndighed. Det er forsat ikke hensigten, at ferielo-

ven skal give de private feriefonde m.v. en bedre retsstilling

end den, der følger af fondsloven. Hertil kommer, at det ik-

ke er hensigtsmæssigt, at arbejdsmarkedets parter gennem

ATP-ankenævnet kan træffe afgørelser af fondsretlig karak-

ter. På denne baggrund foreslås det, at afgørelser truffet af

Arbejdsmarkedets Feriefond ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 42

Efter den gældende ferielovs § 9 har elever med uddannel-

sesaftale efter lov om erhvervsuddannelser ret til betalt ferie

i 25 dage i det første og andet hele ferieår, efter at ansættel-

sesforholdet er begyndt. Arbejdsgiveren betaler løn under

ferien, i det omfang eleven ikke har optjent ret til løn under

ferie eller feriegodtgørelse. Er ansættelsesforholdet begyndt

inden 1. juli i et ferieår, har eleven en tilsvarende ret til be-

talt ferie i 25 dage i dette ferieår. Er ansættelsesforholdet be-

gyndt 1. juli eller senere i et ferieår, har eleven, i forbindelse

med at virksomheden holder lukket under ferie i tiden mel-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

lem 1. oktober og 30. april, ret til 5 dages betalt ferie i dette

ferieår.

Det foreslås, at en ny ferielovs bestemmelser i videst mu-

lig omfang skal finde anvendelse for alle lønmodtagere, dog

med mulighed for fravigelse ved kollektiv overenskomst, jf.

forslagets § 3. Elever med uddannelsesaftale efter lov om er-

hvervsuddannelser vil derfor som hidtil være omfattet af for-

slagets almindelige regler. Disse elever har imidlertid hidtil

også været omfattet af regler, der er mere gunstige, end den

foreslåede ferielovs bestemmelser vil være. Det foreslås der-

for, at elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervs-

uddannelser skal sikres mulighed for at holde betalt ferie

under en ansættelse svarende til gældende regler.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at elever med uddannelsesaf-

tale efter lov om erhvervsuddannelser vil have ret til betalt

ferie i 5 uger i den første og anden hele ferieafholdelsesperi-

ode, efter at ansættelsesforholdet er begyndt. Arbejdsgiveren

vil skulle betale løn under ferien, i det omfang eleven ikke

har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse. Såle-

des vil en elev, som f.eks. har indgået uddannelsesaftale

med en arbejdsgiver for de to sidste år af uddannelsen, være

berettiget til 5 ugers betalt ferie i både den første og anden

hele ferieafholdelsesperiode efter, at eleven er begyndt hos

arbejdsgiveren.

Tilsvarende hvad der gælder i dag, er det ikke en forud-

sætning for ret til ferie med løn efter det foreslåede stk. 1, at

der foreligger en uddannelsesaftale, som omfatter hele ferie-

afholdelsesperioden eller, hvis aftalen er indgået i perioden

2. september - 31. oktober, resten af ferieafholdelsesperio-

den, jf. herved Højesterets dom UfR 2009.3007.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at elever fortsat vil

have ret til 5 ugers betalt ferie, også selvom eleven måtte ha-

ve optjent mindre end 5 ugers ferie i de pågældende ferieår

på grund af fravær omfattet af forslagets § 5, stk. 2 og 5.

Det bemærkes, at elever, der ansættes i perioden fra og

med den 1. juli til og med 1. september, ikke vil opnå ferie-

rettigheder ud over forslagets stk. 1 og den foreslåede lovs

almindelige bestemmelser. Den foreslåede bestemmelse vil

endvidere sikre, at elever fortsat har mulighed for at få fe-

rien på ethvert tidspunkt af året, også selvom ferien endnu

ikke vil være optjent efter forslagets § 5, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at arbejdsgiveren betaler løn

under ferien, i det omfang eleven ikke har optjent ret til løn

under ferie eller feriegodtgørelse. Den foreslåede bestem-

melse indebærer, at eleven modtager feriebetaling i form af

løn under ferien, uanset om eleven i øvrigt er omfattet af

forslagets § 17. Dermed vil eleven fortsat få feriebetaling på

det lønniveau, som eleven har på ferietidspunktet, og ikke

det lønniveau, som eleven havde på optjeningstidspunktet.

Dette kan have betydning, hvis optjenings- og ferietidspunk-

terne ligger på hver sin side af en stigning i elevlønnen.

Det vil fortsat være den aktuelle arbejdsgiver på ferietids-

punktet, som skal betale elevens løn under ferie. Hvis eleven

har haft forudgående beskæftigelse og i den forbindelse har

optjent feriegodtgørelse, vil arbejdsgiveren alene skulle be-

tale løn under ferie for de dage, hvor eleven ikke har optjent

feriegodtgørelse. Hvis eleven har optjent feriegodtgørelse,

men godtgørelsen pr. dag er lavere end elevlønnen på ferie-

tidspunktet, vil arbejdsgiveren på ferietidspunktet på samme

måde som i dag skulle supplere feriegodtgørelsen op til den

normale elevløn på ferietidspunktet.

En elev, der skifter arbejdsgiver under uddannelsen, vil

ved fratræden på samme måde som efter de gældende regler

være berettiget til feriegodtgørelse fra den første arbejdsgi-

ver efter lovens almindelige bestemmelser, mens den nye ar-

bejdsgiver vil skulle give betalt ferie efter den foreslåede be-

stemmelse. Arbejdsgiveren vil derfor eventuelt skulle sup-

plere elevens medbragte feriegodtgørelse op til den normale

elevløn på ferietidspunktet. Hvis eleven har optjent ferie-

godtgørelse for f.eks. 5 dages ferie, og feriegodtgørelsen pr.

dag er højere end elevlønnen på ferietidspunktet, skal ar-

bejdsgiveren alligevel betale den fulde elevløn for de ferie-

dage, som eleven ikke har optjent feriegodtgørelse til.

Det foreslås i

stk. 2,

at er ansættelsesforholdet begyndt i

perioden 2. september - 31. oktober, har eleven en tilsvaren-

de ret til betalt ferie i 5 uger i den ferieafholdelsesperiode,

der knytter sig til ferieåret.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende ferie-

lovs § 9, stk. 2, hvorefter elever, der ansættes inden for de

første to måneder af ferieåret, men ikke fra ferieårets start,

opnår ret til 5 ugers betalt ferie også i denne ferieafholdel-

sesperiode.

Det foreslås, at rettighederne knyttet til ferien skal svare

til rettighederne efter forslagets stk. 1, således at eleven vil

have krav på at få løn under ferien, i det omfang eleven ikke

har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse.

Det foreslås i

stk. 3,

at er ansættelsesforholdet begyndt i

perioden 1. november - 30. juni, har eleven ret til 3 ugers

betalt hovedferie i hovedferieperioden og 5 dages betalt fe-

rie under virksomhedslukning før hovedferieperioden.

Bestemmelsen indebærer, at eleven vil have ret til 3 ugers

betalt hovedferie i hovedferieperioden og 5 dages betalt fe-

rie under virksomhedslukning før hovedferieperioden, hvis

ansættelsesforholdet er begyndt i perioden fra den 1. novem-

ber til den 30. juni.

Den foreslåede bestemmelse skal på samme måde som

den gældende ferielovs § 9, stk. 2 og 3, sikre, at elever, som

er ansat før den 1. juli, har mulighed for at holde hovedferie

i hovedferieperioden samt sikre feriebetaling for op til 5 fe-

riedage under virksomhedslukning før hovedferieperioden,

dvs. i perioden fra den 1. oktober til den 30. april.

Det foreslås, at rettighederne knyttet til ferien skal svare

til rettighederne efter forslagets stk. 1, således at eleven vil

have krav på at få løn under ferien for op til 4 uger, i det

omfang eleven ikke har optjent ret til løn under ferie eller

feriegodtgørelse.

Det bemærkes, at en elev ikke vil have ret til de 5 dages

betalt ferie efter den foreslåede bestemmelse, hvis den virk-

somhed, som eleven er ansat i, ikke holder virksomhedsluk-

ket før hovedferieperioden. Eleven vil i så fald være henvist

til at afholde den betalte ferie, som eleven har optjent efter

forslagets § 5, eller at holde ferien uden betaling efter forsla-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

gets § 15. Det bemærkes i denne forbindelse, at arbejdsgive-

ren fortsat vil skulle opfylde betingelserne i forslagets § 8,

stk. 2, og således skal sikre, at eleven så vidt muligt har op-

tjent betalt ferie til gode til at holde hovedferie for.

Det bemærkes, at elever, der ansættes i perioden den 1.

maj - 30. juni, efter de gældende regler vil få 5 ugers betalt

ferie, mens de efter den foreslåede bestemmelse højst vil

kunne få 3 ugers betalt ferie, da de ikke har mulighed for at

få de 5 dage placeret uden for hovedferieperioden. Dette

skyldes det ændrede ferieår, hvor de 5 ugers ferie efter de

gældende regler skal dække feriebehovet i perioden frem til

den 30. april året efter, mens de op til 3 ugers betalt ferie

alene skal dække behovet for hovedferie frem til den 1. sep-

tember, hvorefter eleven vil få ret til 5 ugers betalt ferie efter

forslagets stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til § 43

Efter den gældende ferielovs § 2 a, stk. 1, er en hushjælp

eller anden medhjælp i en privat husstand, som gennemsnit-

ligt arbejder højst 8 timer om ugen, alene omfattet af stk.

2-7, § 12, stk. 2 og 3, og § 13. § 47 stk. 1, finder tilsvarende

anvendelse for hushjælpens arbejdsgiver. Efter bestemmel-

sens stk. 2 optjener hushjælpen 2,08 dages betalt ferie for

hver måneds ansættelse. Ferien kan afholdes, samtidig med

at den optjenes (samtidighedsferie). Det følger endvidere af

bestemmelsens stk. 3, at arbejdsgiveren med et rimeligt var-

sel skal meddele hushjælpen, hvornår ferien skal holdes. Der

skal i videst muligt omfang tages hensyn til hushjælpens

ønske. Efter stk. 4 skal den optjente ferie afholdes senest 3

år efter udløbet af den måned, hvori den er optjent. Hushjæl-

pen får efter bestemmelsens stk. 5 løn under ferie. Hvis hus-

hjælpen ikke arbejder med et fast ugentligt timetal, beregnes

lønnen på grundlag af hushjælpens sædvanlige løn i de sids-

te 4 uger før feriens begyndelse.

Ved ansættelsesforholdets ophør udbetales tilgodehavende

feriepenge direkte til hushjælpen, medmindre der er forløbet

mere end 3 år efter udløbet af den måned, hvori de er op-

tjent, jf. bestemmelsens stk. 6. Ved overgangen til samtidig-

hedsferie udbetaler arbejdsgiveren eller FerieKonto tilgode-

havende feriepenge direkte til hushjælpen, jf. stk. 7.

Efter ferielovens § 2 a, stk. 8, kan au pair-personer med

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j holde ferie

med løn, efterhånden som ferien optjenes, jf. stk. 9. Ved løn

forstås de lommepenge, som au pair-personen har krav på

fra værtsfamilien, og værdien af kost. Ferien skal aftales

skriftligt med værtsfamilien.

Au pair-personer med opholdstilladelse efter udlændingel-

ovens § 9 j, som udfører huslige opgaver 6 dage om ugen,

optjener efter bestemmelsens stk. 9 ret til 2,5 dages betalt fe-

rie for hver måneds ophold med opholdstilladelse hos værts-

familien. Au pair-personer med opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 9 j, der udfører huslige opgaver 5 dage om

ugen, optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds

ophold med opholdstilladelse hos værtsfamilien. Au pair-

personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j

er omfattet af stk. 3 og 6, § 12, stk. 3, og § 13. Au pair-per-

sonens værtsfamilie er omfattet af § 47, stk. 5.

Efter ferielovens § 2 a, stk. 10, kan personer, som er om-

fattet af forskerskatteordningen efter kildeskattelovens § 48

E og § 48 F, aftale med arbejdsgiveren, at de pågældende

alene er omfattet af stk. 2-7, § 12, stk. 2 og 3, og § 13. § 47,

stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse for arbejdsgiveren.

Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

kan tillade, at anden højt kvalificeret udenlandsk arbejds-

kraft som f.eks. udenlandske ph.d.-studerende og andet vi-

denskabeligt personale efter aftale med arbejdsgiveren om-

fattes af samme regler.

Det foreslås, at en ny ferielovs bestemmelser i videst mu-

lig omfang skal finde anvendelse for alle lønmodtagere, dog

med mulighed for fravigelse ved kollektiv overenskomst.

Privat hushjælp, au pair-personer, personer omfattet af for-

skerskatteordningen og anden højt kvalificeret udenlandsk

arbejdskraft vil derfor være omfattet af forslagets almindeli-

ge regler.

Der gør sig imidlertid særlige forhold gældende for privat

hushjælp og au pair-personer, da de ikke er omfattet af over-

enskomst og derfor vil stå med begrænsede muligheder for

at fravige ferielovens almindelige regler, jf. forslagets § 3,

herunder indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto. Der

foreslås derfor opretholdt enkelte særregler for disse grup-

per.

Sådanne særlige forhold gør sig derimod ikke gældende

for forskere og anden kvalificeret udenlandsk arbejdskraft,

hvorfor der ikke foreslås særbestemmelser for disse lønmod-

tagere.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at en hushjælp eller anden

medhjælp i en privat husstand, der gennemsnitligt arbejder

højst 8 timer om ugen, får løn under ferie.

Det følger heraf, at der ikke skal ske løbende indberetning

og indbetaling til FerieKonto. Ved privat hushjælp skal i

denne lov forstås hjælp til børnepasning, madlavning, ren-

gøring, havearbejde, samt andet husligt arbejde i en privat

husstand. Det vil desuden være en betingelse, at arbejdets

omfang ikke overstiger mere end gennemsnitligt 8 timer om

ugen. Overstiger arbejdstiden gennemsnitligt 8 timer om

ugen, vil hushjælpen være omfattet af lovens almindelige

regler. Den normale løn er den løn, som hushjælpen ville ha-

ve krav på, såfremt hushjælpen ikke havde holdt ferien.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at arbejder en hushjælp ikke

med et fast ugentligt timetal, beregnes lønnen på grundlag af

hushjælpens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før feriens be-

gyndelse. Bestemmelsen svarer til lignende regneregler for

lønmodtagere omfattet af ferielovens almindelige regler, jf.

forslagets § 7, stk. 2, § 10, stk. 2, og § 20. Hvis lønmodtage-

rens løn ikke har været sædvanlig på grund af f.eks. syg-

dom, beregner husstanden lønnen under ferien på baggrund

af lønnen i de sidste 4 normale uger.

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at husstanden med et rimeligt

varsel skal meddele hushjælpen, hvornår ferien skal holdes.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Varsling af ferien vil skulle ske med et rimeligt varsel, der

gør det muligt for hushjælpen eller au pair-personen, at

planlægge sin ferie. Et meget kort varsel vil derfor være

uacceptabelt.

Det foreslås i

stk. 1, 4. pkt.,

at der i videst muligt omfang

skal tages hensyn til hushjælpens ønsker.

Det foreslås i

stk. 1, 5. pkt.,

at tilgodehavende løn, som

hushjælpen ikke har holdt, vil skulle udbetales ved fratræ-

den. Den foreslåede bestemmelse viderefører retstilstanden

for denne persongruppe i den gældende ferielovs § 2 a, stk.

6. Det betyder, at denne lønmodtagergruppe ikke vil blive

omfattet af reglerne om, at overskydende ferie ved fratræden

indberettes og indbetales til FerieKonto, hvorfra en lønmod-

tager efterfølgende vil kunne anmode om udbetaling, når

lønmodtageren holder ferie hos en ny arbejdsgiver. Den

foreslåede bestemmelse er begrundet i et administrativt hen-

syn til arbejdsgiveren, som ikke er professionelle arbejdsgi-

vere.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at en au pair-person med op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j får løn under fe-

rie. Det følger heraf, at der ikke skal ske løbende indberet-

ning og indbetaling til FerieKonto.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at ved løn forstås for au pair-

personer de lommepenge, som au pair-personen har krav på

fra værtsfamilien, og værdien af kost.

Lommepengebeløbet er således det lommepengebeløb,

som au pair-personen efter au pair-kontrakten ville have

krav på, hvis au pair-personen ikke holdt ferie. Værdien af

kost beregnes på grundlag af de satser, der er fastsat af

SKAT. Au pair-personens løn under ferien vil fortsat ikke

omfatte værdien af logi, da au pair-personen fortsat kan råde

over logiet i ferieperioden. Dermed fastholdes en definition

af au pair-personens løn under ferien, som svarer til den

sædvanlige og fast påregnelige løn på ferietidspunktet. Se

hertil forslagets § 17 om løn under ferien og bemærkninger-

ne hertil.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at ferien for en au pair-person

skal aftales skriftligt med værtsfamilien. Forslaget er be-

grundet i et ønske om at undgå tvivl om, hvornår der holdes

ferie. Kravet om skriftlighed giver således au pair-personen

en bedre retsstilling, hvis der opstår en tvist mellem au pair-

personen og værtsfamilien om, hvornår ferien er afholdt.

Det foreslås i

stk. 2, 4. pkt.,

at værtsfamilien med et rime-

ligt varsel skal meddele au pair-personen, hvornår ferien

skal holdes. Varsling af ferien vil skulle ske med et rimeligt

varsel, der gør det muligt for au pair-personen, at planlægge

sin ferie. Et meget kort varsel vil derfor være uacceptabelt.

Det foreslås i

stk. 2, 5. pkt.,

at der i videst muligt omfang

skal tages hensyn til au pair-personens ønsker.

Det foreslås endvidere i

stk. 2, 6. pkt.,

at tilgodehavende

løn, som en au pair-person med opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 9 j ikke har holdt, vil skulle udbetales ved

fratræden. Den foreslåede bestemmelse viderefører retstil-

standen for denne persongruppe den gældende ferielovs § 2

a, stk. 9. Det betyder, at denne lønmodtagergruppe ikke vil

blive omfattet af reglerne om, at overskydende ferie ved fra-

træden indberettes og indbetales til FerieKonto, hvorfra en

lønmodtager ellers efterfølgende vil kunne anmode om ud-

betaling, når lønmodtageren holder ferie hos en ny arbejds-

giver. Den foreslåede bestemmelse er begrundet i et admini-

strativt hensyn til værtsfamilien, som ikke er professionelle

arbejdsgivere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til § 44

Efter den gældende ferielovs § 2, stk. 1, gælder loven ikke

for (1) lønmodtagere i statens eller folkekirkens tjeneste, der

er ansat som tjenestemænd, (2) lønmodtagere, hvis pension

er sikret gennem medlemskab af en pensionsordning, for

hvis forpligtelse staten indestår, og som har ret til ferie med

løn efter samme regler som de i nr. 1 nævnte tjenestemænd,

og (3) lønmodtagere, der har aftalt andre ferieregler efter lov

om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. Det fremgår af

bestemmelsens stk. 2, at lønmodtagere efter stk. 1, nr. 1 og

2, som fratræder, uden at pensionsudbetaling påbegyndes i

forbindelse hermed, har ret til feriegodtgørelse efter § 23,

stk. 6. Feriegodtgørelsen indbetales og udbetales efter reg-

lerne i kapitel 5.

Efter ferielovens § 3, stk. 3, kan forsvarsministeren fast-

sætte ferieregler for værnepligtige i Forsvaret samt efter hø-

ring af de relevante lønmodtagerorganisationer endvidere

fastsætte andre ferieregler for kvinder ansat i Forsvaret på

værnepligtslignende vilkår, konstabelelever og personel af

reserven. Forsvarsministeren kan endvidere efter bestem-

melsens stk. 4 indgå aftaler med de relevante lønmodtager-

organisationer om andre regler for afholdelse af ferie for mi-

litære personelgrupper, der ikke er omfattet af stk. 3. Herud-

over kan forsvarsministeren efter bestemmelsens stk. 5 fast-

sætte ferieregler for værnepligtige i det statslige redningsbe-

redskab samt efter høring af de relevante lønmodtagerorga-

nisationer endvidere fastsætte andre ferieregler for kvinder

ansat på værnepligtslignende vilkår i det statslige rednings-

beredskab.

Det foreslås, at en ny ferielovs bestemmelser i videst mu-

lig omfang skal finde anvendelse for alle lønmodtagere, dog

med mulighed for fravigelse ved kollektiv overenskomst, jf.

forslagets § 3, stk. 4. Tjenestemænd, ansatte på tjeneste-

mandslignende vilkår og personel i Forsvaret og det statslige

redningsberedskab vil således være omfattet af forslagets al-

mindelige regler.

For visse grupper vil der dog være et behov for fortsat at

gøre undtagelse fra dele af en ny ferielov. Dette gør sig

blandt andet gældende for ansatte i Forsvaret, det statslige

redningsberedskab og politiet, hvor det vil være nødvendigt

at tage hensyn til deres varetagelse af særlige samfundsmæs-

sige opgaver og internationale forpligtelser. Det bemærkes,

at det med forslaget ikke vil være en forudsætning, at der

indgås en kollektiv aftale mellem de centrale aftaleparter på

disse områder. Herudover vil der være et behov for fortsat at

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

100

give relevante ressortministre bemyndigelse til at fastsætte

regler om ferie.

Udgangspunktet er, at ferien for lønmodtagere i Forsvaret,

det statslige redningsberedskab og politiet skal tilrettelægges

i overensstemmelse med ferielovens almindelige regler. For

personalegrupper, der udfører særlige aktiviteter, vil dette

dog ikke altid være muligt, og der kan derfor være behov for

at fravige dele af ferieloven, når ganske særlige forhold gør

sig gældende. Det er intentionen med stk. 1 og 2, at Forsva-

rets, det statslige redningsberedskabs og politiets mulighe-

der i disse særlige situationer skal svare til de gældende reg-

ler for statens tjenestemænd og den måde, hvorpå disse und-

tagelsesbestemmelser hidtil er blevet praktiseret.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at for personalegrupper, der

udfører særlige aktiviteter i Forsvaret, det statslige rednings-

beredskab eller hos politiet, kan ansættelsesmyndigheden

bestemme, at indtil 5 feriedage udskydes til den følgende fe-

rieafholdelsesperiode, hvis ganske særlige tjenstlige forhold

har medført, at den fulde ferie ikke har kunnet afvikles i den

pågældende ferieafholdelsesperiode.

Bestemmelsen indebærer, at ansættelsesmyndigheden for

personalegrupper, der udfører særlige aktiviteter i Forsvaret,

det statslige redningsberedskab eller hos politiet, vil kunne

bestemme, at indtil 5 feriedage udskydes til den følgende fe-

rieafholdelsesperiode, hvis ganske særlige tjenstlige forhold

har medført, at den fulde ferie ikke har kunnet afvikles i den

pågældende ferieafholdelsesperiode.

Den foreslåede bestemmelse vil give Forsvaret, det statsli-

ge redningsberedskab og politiet mulighed for ensidigt at

fravige forslagets § 6, stk. 1, hvorefter optjent betalt ferie af-

holdes i løbet af ferieafholdelsesperioden, som omfatter fe-

rieåret, hvori ferien optjenes, og de efterfølgende 4 måneder

fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang, jf. dog §§ 21

og 22.

De ganske særlige tjenstlige forhold, som vil kunne be-

grunde en sådan fravigelse af forslagets § 6, stk. 1, vil være

knyttet til de særlige aktiviteter, som Forsvaret, det statslige

redningsberedskab og politiet varetager. Det vil som ud-

gangspunkt være en betingelse for, at der foreligger ganske

særlige tjenstlige forhold, at ansættelsesmyndigheden ikke

har mulighed for at indkalde en anden lønmodtager til at gø-

re tjeneste i stedet. Særlige aktiviteter varetages dog ofte af

enheder med en fast bemanding, hvor vurderingen af, om

der kan indkaldes en anden, derfor vil skulle foretages på

enhedsniveau.

Sådanne ganske særlige tjenstlige forhold vil kunne fore-

ligge i uforudsigelige situationer, f.eks. i forbindelse med in-

ternational udsendelse med kort varsel eller uforudsete be-

redskabsopgaver i forbindelse med f.eks. terrorangreb og

større eftersøgnings- og redningsopgaver.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at udskydelse ikke kan ske to

ferieafholdelsesperioder i træk. Udskydelse af feriedage vil,

således for den enkelte lønmodtager ikke kunne ske to år i

træk.

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at der som kompensation for

udskydelse efter 1. pkt. ydes mindst en halv dags betalt fri-

hed for hver udskudt feriedag. Som kompensation for ud-

skydelse ydes en halv dags betalt frihed for hver udskudt fe-

riedag. Kompensationen svarer til den kompensation, som

gives efter de gældende regler for statens tjenestemænd.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at for personalegrupper, der

udfører særlige aktiviteter i Forsvaret, det statslige rednings-

beredskab eller hos politiet, kan ansættelsesmyndigheden

bestemme, at hovedferien, jf. § 8, stk. 2, helt eller delvis pla-

ceres uden for hovedferieperioden, hvis ganske særlige

tjenstlige forhold gør det nødvendigt.

Den foreslåede bestemmelse vil give ansættelsesmyndig-

heden mulighed for ensidigt at fravige forslagets § 8, stk. 2,

2. pkt., hvorefter lønmodtageren har ret til at holde hovedfe-

rien i perioden fra 1. maj til 30. september (hovedferieperio-

den).

De ganske særlige tjenstlige forhold, som kan begrunde en

sådan fravigelse af forslagets § 8, stk. 2, 2. pkt., vil være

knyttet til de særlige opgaver, som Forsvaret og politiet va-

retager. Det vil som udgangspunkt være en betingelse for, at

der foreligger ganske særlige tjenstlige forhold, at ansættel-

sesmyndigheden ikke har mulighed for at indkalde en anden

lønmodtager til at gøre tjeneste i stedet. Særlige aktiviteter

varetages dog ofte af enheder med en fast bemanding, hvor

vurderingen af, om der kan indkaldes en anden, derfor vil

skulle foretages på enhedsniveau. Ganske særlige tjenstlige

forhold efter stk. 2, vil ud over de situationer, der er nævnt

under stk. 1, også kunne være udsendelses- eller beredskabs-

opgaver, som det er muligt at planlægge, men som har en

sådan tidsmæssig udstrækning, at det ikke vil være muligt at

sikre alle lønmodtagere eller enheder ret til afvikling af ho-

vedferie i hovedferieperioden.

Det vil f.eks. kunne være længerevarende udsendelser til

internationale øvelser eller operationer og forberedende ud-

dannelses- eller øvelsesvirksomhed forud herfor. Danmark

skal således blandt andet som følge af internationale forplig-

telser stille en enhed på ca. 180 mand til rådighed for en fæl-

les NATO-styrke 6 måneder ad gangen uden at have indfly-

delse på, hvornår udsendelsen tidsmæssigt skal ske. Andre

situationer kan være bidrag i forbindelse med iværksættelse

af en national grænsekontrol af længere varighed eller be-

redskabsopgaver i forbindelse med afvikling af konferencer

med deltagelse af et stort antal statsledere eller andre med

krav på særlig beskyttelse.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at som kompensation for pla-

cering af ferie efter 1. pkt. ydes mindst 1,8 times betalt fri-

hed for hver feriedag, der er placeret uden for hovedferiepe-

rioden.

Kompensationen svarer til den kompensation, som gives

efter de gældende regler for statens tjenestemænd.

Det foreslås i

stk. 3,

at forsvarsministeren kan fastsætte

regler om ferie for værnepligtige i Forsvaret samt, efter hø-

ring af de relevante lønmodtagerorganisationer andre regler

om ferie for kvinder ansat i Forsvaret på værnepligtslignen-

de vilkår, for konstabelelever og for personel af reserven.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende ferie-

lovs § 3, stk. 3. Den foreslåede bestemmelse er begrundet i,

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

101

at værnepligt er et borgerligt ombud, hvorfor værnepligtige

ikke er omfattet af de foreslåede bestemmelser. Det er derfor

nødvendigt for forsvarsministeren at kunne fastsætte be-

stemmelser om ferie for både værnepligtige og de lønmodta-

gergrupper, som varetager samme opgaver som de værne-

pligtige, således at disse grupper så vidt muligt er underlagt

samme ferieregler. Den foreslåede bemyndigelse forventes

udmøntet som den gældende bemyndigelsesbestemmelse.

Det foreslås i

stk. 4,

at forsvarsministeren kan fastsætte

regler om ferie for værnepligtige i det statslige redningsbe-

redskab, samt efter høring af de relevante lønmodtagerorga-

nisationer, andre regler om ferie for kvinder ansat på værne-

pligtslignende vilkår i det statslige redningsberedskab. Den

foreslåede bestemmelse svarer til den gældende ferielovs §

3, stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at værnepligt

er et borgerligt ombud, hvorfor værnepligtige ikke er omfat-

tet af de foreslåede bestemmelser. Det er derfor nødvendigt

for forsvarsministeren at kunne fastsætte bestemmelser om

ferie for både værnepligtige og de lønmodtagergrupper, som

varetager samme opgaver som de værnepligtige, således at

disse grupper så vidt muligt er underlagt samme ferieregler.

Den foreslåede bemyndigelse forventes udmøntet som den

gældende bemyndigelsesbestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

og administrere et andet feriesystem, der tager højde for de

søfarendes særlige forhold.

Det foreslås i

stk. 1,

at for søfarende udøver erhvervsmini-

steren de beføjelser, som ved denne lov er henlagt til Ferie-

Konto. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende

ferielovs § 3, stk. 1.

Kompetencen vil som udgangspunkt omfatte samtlige be-

føjelser, som foreslås henlagt til FerieKonto. Erhvervsmini-

steren vil dog med hjemmel i stk. 2, jf. bemærkningerne her-

til nedenfor, kunne fastsætte nærmere regler om, at er-

hvervsministeren ikke udøver visse af beføjelserne.

Søfarende omfatter i overensstemmelse med sømandslo-

vens § 1, stk. 1, og § 49 enhver person, der er ansat, forhyret

eller arbejder om bord på et dansk skib, og som ikke udeluk-

kende arbejder om bord, mens skibet ligger i havn. Søfaren-

de omfatter således også fiskere, idet partsfiskere på rent

nettoudbytte dog fortsat ikke vil være omfattet af ferieloven.

Det foreslås endvidere i

stk. 2,

at erhvervsministeren efter

høring af de relevante lønmodtager- og arbejdsgiverorgani-

sationer kan fastsætte andre regler om ferie for søfarende.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende ferie-

lovs § 3, stk. 2.

Det betyder, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte reg-

ler, der er i overensstemmelse med de internationale forplig-

telser, der gælder for netop denne gruppe. Erhvervsministe-

ren vil endvidere kunne fastsætte regler om, at ferielovens

almindelige regler vil skulle finde anvendelse. Det bemær-

kes, at søfarende ikke er omfattet af arbejdstidsdirektivets

artikel 7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til § 45

For søfarende er økonomi- og erhvervsministeren efter

den gældende ferielovs § 3, stk. 1, tillagt de beføjelser, som

ved denne lov er henlagt til direktøren for Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering, og efter bestemmelsens stk. 2

kan økonomi- og erhvervsministeren efter høring af de rele-

vante lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer fastsætte

andre ferieregler for søfarende.

Der er fastsat nærmere regler for søfarende, jf. bekendtgø-

relse nr. 285 af 26. marts 2015 om ferie for søfarende. Be-

kendtgørelsen gennemfører dele af Rådets direktiv

2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den af-

tale, der er indgået mellem European Community Shipow-

ners’ Association (ECSA) og European Transport Workers’

Federation (ETF), om konventionen om søfarendes arbejds-

forhold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF, EU-

Tidende 2009, L 124, side 30-50. Efter bekendtgørelsens § 4

udøver Søfartsstyrelsen for ansatte de beføjelser, som ved

ferieloven er henlagt til beskæftigelsesministeren eller direk-

tøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det-

te gælder dog ikke beføjelserne i ferielovens § 30, stk. 6, §

32, § 34, § 42 og § 46.

Det foreslås, at en ny ferielovs bestemmelser i videst mu-

lig omfang skal finde anvendelse for alle lønmodtagere, dog

med mulighed for fravigelse ved kollektiv overenskomst.

For så vidt angår søfarende er der imidlertid behov for fort-

sat at give erhvervsministeren mulighed for at tilrettelægge

Til § 46

Efter den gældende ferielovs § 47, stk. 1, straffes den ar-

bejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig grund undlader at

betale skyldig feriegodtgørelse eller løn under ferie og ferie-

tillæg, med bøde. En au pair-persons værtsfamilie kan også

pålægges bøde efter bestemmelsen, jf. ferielovens § 47, stk.

5. Der kan endvidere pålægges selskaber m.v. (juridiske per-

soner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf.

ferielovens § 47, stk. 2.

Efter ferielovens § 47, stk. 3, straffes den, der ikke efter-

kommer et pålæg efter ferielovens § 43 b, stk. 1, med bøde.

Efter ferielovens § 43 b, stk. 1, pålægger Arbejdsmarkedets

Feriefond årligt op til 150 tilfældigt udvalgte virksomheder,

som afregner uhævet feriegodtgørelse, ferie med løn og fe-

rietillæg til fonden, inden for en rimelig frist at indsende re-

visorerklæring eller dokumentation for korrekt afregning til

fonden.

Efter den gældende ferielovs § 47, stk. 4, kan der fastsæt-

tes bødestraf for overtrædelse af forskrifter udstedt i henhold

til denne lov. Der er udstedt sådanne forskrifter i bekendtgø-

relse nr. 549 af 24. april 2015 om ferie (feriebekendtgørel-

sen), i bekendtgørelse nr. 548 af 24. april 2015 om Ferie-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

102

Konto (FerieKonto-bekendtgørelsen) og i bekendtgørelse nr.

550 af 24. april 2015 om Feriepengeinfo (Feriepengeinfo-

bekendtgørelsen).

Efter feriebekendtgørelsens § 28, stk. 1, straffes lønmodta-

gere, arbejdsgivere og disses organisationer, og den, der ad-

ministrerer beløb omfattet af lovens § 36, stk. 2, med bøde

for manglende afgivelse af oplysninger, jf. ferielovens § 43,

stk. 1. Efter ferielovens § 43, stk. 1, kan FerieKonto og di-

rektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

indhente en række forskellige oplysninger om optjening, af-

holdelse og udbetaling af ferie til brug for administrationen

af ferieloven. Det er efter feriebekendtgørelsens § 28, stk. 2,

en betingelse for straf efter stk. 1, at Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering eller FerieKonto har fremsat an-

modning om disse oplysninger til brug for administration af

ferieloven, og at fristen for svar er udløbet, jf. feriebekendt-

gørelsens § 25.

Det følger endvidere af feriebekendtgørelsens § 28, stk. 3,

at overtrædelse af feriebekendtgørelsens § 26 straffes med

bøde. Feriebekendtgørelsens § 26 indeholder bestemmelser

om opbevaring af dokumentation for udbetaling af feriepen-

ge efter ferielovens § 34 b.

Efter FerieKonto-bekendtgørelsens § 14, stk. 1, straffes en

arbejdsgiver, der overtræder §§ 1-5 og § 7 om anvendelse af

FerieKonto, med bøde, og efter Feriepengeinfo-bekendtgø-

relsens § 16, stk. 1, straffes en arbejdsgiver, der overtræder

§§ 1 og 2 om indberetning til indkomstregisteret, med bøde.

Der kan i alle disse tilfælde pålægges selskaber m.v. (juri-

diske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens ka-

pitel 5, jf. feriebekendtgørelsens § 28, stk. 4, FerieKonto-be-

kendtgørelsens § 14, stk. 2, og Feriepengeinfo-bekendtgø-

relsens § 16, stk. 2, jf. ferielovens § 47, stk. 2.

Det foreslås, at der ikke ændres grundlæggende i straffe-

bestemmelserne. Der bør således bibeholdes et vist mini-

mum af sanktioner, blandt andet under henvisning til ILO-

konvention nr. 52 (konvention om årlig ferie fra 1936), hvor

det fremgår af artikel 8, at ethvert medlem, som har ratifice-

ret konventionen, skal indføre et straffesystem til sikring af

konventionens gennemførelse. Samtidig vil det ud fra præ-

ventive hensyn være hensigtsmæssigt at kunne straffe en ar-

bejdsgiver for manglende betaling af feriepenge. Det fore-

slås dog, at bøden reguleres til et mere tidssvarende niveau.

Det foreslås på dette grundlag i

stk. 1, 1. pkt.

at med bøde

straffes den arbejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig

grund undlader at betale skyldig feriebetaling. Bestemmel-

sen svarer til den gældende ferielovs § 47, stk. 1.

Det vil være en betingelse for at ifalde ansvar efter be-

stemmelsen, at kravet på feriebetalingen er forfaldent, at der

er givet påkrav om betaling, og at der ikke foreligger en gyl-

dig grund til at undlade betalingen. En arbejdsgiver kan

f.eks. have en rimelig grund, hvis arbejdsgiveren har et be-

rettiget modkrav, eller hvis betalingen allerede er foretaget.

En arbejdsgiver kan også have rimelig grund til ikke at beta-

le, hvis arbejdsforholdet har en sådan karakter, at det ikke er

urimeligt, at arbejdsgiveren ønsker en retlig afgørelse af, om

arbejdsgiveren har pligt til at yde feriebetaling, før der sker

udbetaling, jf. UfR 1996.1085V.

Det foreslås imidlertid, at bødeniveauet øges betydeligt,

således at niveauet svarer til den bod en arbejdsgiver ville

ifalde for samme forhold i Arbejdsretten, jf. § 12 i lov om

Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter. Efter hidtidig prak-

sis nedlægges der således alene påstand om, at arbejdsgive-

ren idømmes en bøde på ikke under 1.000 kr. i sager efter

bestemmelsen. Til sammenligning er det Arbejdsrettens

praksis at idømme en bod på mellem ca. 20 og 25 pct. af det

unddragne beløb, dog mindst 3.500 kr.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes

konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-

stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne

fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-

krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-

digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-

sættelse i straffelovens kapitel 10.

Påtaleberettiget er lønmodtageren og dennes eventuelle re-

præsentant.

Det foreslås i

stk. 1. 2. pkt.,

at tilsvarende straffes en au

pair-persons værtsfamilie, jf. § 43, stk. 2. Det betyder, at en

au pair-persons værtsfamilie – uanset at de ikke efter dansk

ret anses som arbejdsgivere – også vil kunne ifalde strafan-

svar for manglende feriebetaling. Henvisningen til au pair-

personens ”værtsfamilie” skal forstås som de værtsforældre,

der har underskrevet au pair-aftalen. Bestemmelsen svarer

til den gældende ferielovs § 47, stk. 5.

Det foreslås endvidere i

stk. 2,

at der kan fastsættes bøde-

straf for overtrædelser af forskrifter udstedt i henhold til

denne lov. Dette indebærer, at der gives hjemmel til at fast-

sætte straffebestemmelser i administrative forskrifter udstedt

i henhold til loven. Dermed sikres, at det fortsat vil være

muligt at fastsætte bestemmelser om, at det vil være forbun-

det med strafansvar for arbejdsgivere og andre, der vareta-

ger opgaver på ferieområdet, at undlade at opfylde de beta-

lings-, oplysnings-, indberetnings- og dokumentationsfor-

pligtelser, som de er pålagt med henblik på at sikre en kor-

rekt feriepengeadministration. Bestemmelsen svarer til den

gældende ferielovs § 47, stk. 4.

Straffeniveauet ved overtrædelse af bekendtgørelserne er

behandlet i Rigsadvokatens Meddelelse nr. 4/2005 om sank-

tionen ved manglende indbetaling til Feriekonto. Det frem-

går af dennes kapitel 5 om strafpåstande, at en arbejdsgiver

ved overtrædelse af § 1, stk. 1, i FerieKonto-bekendtgørel-

sen, i 1. gangs tilfælde straffes med en bøde på 1.000 kr. pr.

3-måneders periode, for hvilken der ikke er sket indbetaling,

i 2. gangs tilfælde med en bøde på 1.400 kr. pr. 3-måneders

periode, for hvilken der ikke er sket indbetaling, og i 3.

gangs tilfælde med en bøde på 1.800 kr. pr. 3-måneders pe-

riode, for hvilken der ikke er sket indbetaling. Det fremgår

endvidere, at bøden i det omfang arbejdsgiveren har opnået

en gevinst eller besparelse, som er væsentligt større end den

bøde, som følger af de almindelige bødeniveauer, fastsættes

med udgangspunkt i denne gevinst eller besparelse. Heri kan

efter retspraksis blandt andet indgå summen af de moraren-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

103

ter, som arbejdsgiveren undgår at ifalde ved helt at undlade

indberetning, jf. UfR 2005.470/2Ø.

Det foreslås i

stk. 3,

at der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens

5. kapitel. Bestemmelsen indebærer, at der også i regler,

som udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes regler om,

at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bestem-

melsen svarer til den gældende ferielovs § 47, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 47

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. septem-

ber 2020, jf. dog forslagets stk. 2.

Dermed vil lønmodtagerne komme til at optjene og afhol-

de ferie efter de foreslåede regler fra og med det ferieår, der

starter den 1. september 2020, jf. forslagets §§ 4 og 6.

Det foreslås i

stk. 2,

at forslagets § 49 vil skulle træde i

kraft allerede den 1. januar 2019. Forslagets § 49 indeholder

forslag til ændring af den gældende ferielov, således at den-

ne vil blive udfaset samtidig med ikrafttrædelsen af den

foreslåede ferieordning, jf. forslagets stk. 3. Den foreslåede

udfasning griber ind i den ferie, som optjenes i kalenderåret

2019. Det foreslås derfor, at denne bestemmelse træder i

kraft allerede den 1. januar 2019, således at både arbejdsgi-

vere og lønmodtagere er på det rene med, at optjeningsåret

2019 ikke som ellers kan anskues som en helhed, der er be-

stemmende for ferieafholdelse i perioden 1. maj 2020 til 30.

april 2021.

Det foreslås i

stk. 3,

at lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1177 af 9. oktober 2015, ophæves.

Det foreslås i

stk. 4,

at loven ikke finder anvendelse på fe-

rie, som inden lovens ikrafttrædelse er varslet til afholdelse

helt eller delvis i september 2020, eller på ferie, som er op-

tjent under den hidtil gældende ferielov, og som ikke i med-

før af § 48 i denne lov er overført til afholdelse efter denne

lov eller til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Fe-

riemidler efter lov om forvaltning og administration af tilgo-

dehavende feriemidler. For sådan ferie finder de hidtil gæl-

dende regler anvendelse. Hermed sikres, at der kan holdes

ferie i september 2020 efter de hidtil gældende regler.

Efter den foreslåede bestemmelse vil loven træde i kraft

den 1. september 2020, jf. forslagets stk. 1, og den gældende

ferielov vil blive ophævet samtidig med, at den foreslåede

ferielov træder i kraft, jf. stk. 3, dog således, at ferie, der er

varslet til afholdelse i september 2020 kan holdes efter den

gældende ferielov, jf. forslaget til stk. 4. Aftaler, der er ind-

gået efter den gældende ferielov, og som ikke er i overens-

stemmelse med den nye ferielov, vil derfor ikke længere væ-

re gyldige.

Det bemærkes, at den gældende ferielov fortsat vil finde

anvendelse på ferie, der er optjent og skal behandles efter

den gældende ferielov. Ferie optjent inden den 1. september

2020 vil således skulle behandles efter den gældende ferie-

lovs regler og hos de myndigheder m.v., som er tillagt kom-

petence efter den gældende ferielov, medmindre andet frem-

går af overgangsbestemmelserne i forslagets §§ 48 og 49.

Det foreslås i

stk. 5,

at regler fastsat i medfør af lov om

ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015 for-

bliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af bekendtgø-

relser fastsat efter denne lov. Bestemmelsen indebærer, at

regler udmøntet i medfør af gældende ferielov først ophæves

når der efter bemyndigelsesbestemmelser i dette forslag ud-

stedes andre bekendtgørelser. Der er i medfør af ferieloven

bl.a. fastsat regler i bekendtgørelse om ferie, bekendtgørelse

om FerieKonto, bekendtgørelse om Feriepengeinfo og be-

kendtgørelse om uhævede feriepenge.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til § 48

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at ferie optjent i perioden fra

den 1. januar 2019 til den 31. august 2019 og ferie overført

fra tidligere ferieår samt ferie for lønmodtagere omfattet af §

2 a lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober

2015, som en lønmodtager ikke har afholdt eller fået udbe-

talt senest den 31. august 2020, og som ikke er varslet til af-

holdelse i september 2020, overføres til afholdelse efter den-

ne lov.

Overførselsadgangen vil således omfatte optjent ferie,

som lønmodtageren ikke har afholdt eller fået udbetalt se-

nest den 31. august 2020, og som ikke er varslet til afholdel-

se i september 2020.

Det betyder, at ret til ferie, der er optjent i perioden forud

for ikrafttrædelsen af den foreslåede ferielov, men som ikke

er blevet afholdt eller varslet afholdt inden den 31. august

2020, vil skulle overføres til afholdelse efter de foreslåede

regler.

Det bemærkes i den anledning, at ferie, der er overført ef-

ter de gældende regler i ferielovens § 19, ligeledes vil kunne

overføres til afholdelse efter de foreslåede regler. Aftaler om

overførsel af ferie, der er indgået i overensstemmelse med

den gældende ferielov inden ikrafttrædelsen af den nye fe-

rielov den 1. september 2020, vil derfor fortsat være gyldi-

ge. Ferie, der overføres til afholdelse efter den foreslåede fe-

rielovs ikrafttræden, vil skulle afholdes i henhold til de nye

regler.

Det bemærkes, at overførsel af ferien ind i det foreslåede

feriesystem vil være hovedreglen.

Det foreslås imidlertid i

stk. 1, 2. pkt.,

at lønmodtageren

vil kunne anmode om at få optjent ferie ud over 20 dage ud-

betalt. Dette indebærer, at lønmodtageren og arbejdsgiveren

kan aftale, at lønmodtageren – hvis denne har mere end fire

ugers ferie til gode den 31. august 2020, og denne ferie ikke

er varslet til afholdelse i september 2020 – får udbetalt det

overskydende i stedet for, at al ferien overføres til afholdel-

se.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

104

Udbetalingen vil skulle ske med det beløb, som lønmodta-

geren ville have fået udbetalt, hvis lønmodtageren havde

holdt ferien på udbetalingstidspunktet. Der henvises til for-

slagets § 16. Dette vil gælde, uanset om lønmodtageren har

en feriehindring på udbetalingstidspunktet.

Det foreslås i

stk. 2,

at optjent ferie, der efter § 48 a, stk. 2,

i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober

2015, som affattet ved denne lovs § 49, nr. 3, ikke kan af-

holdes eller udbetales, behandles efter reglerne i lov om for-

valtning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Der henvises til det samtidig fremsatte udkast til lov om for-

valtning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til § 49

Til nr. 1

Efter den gældende ferielovs § 12, stk. 1, skal ferie holdes

i det år, der går fra 1. maj til 30. april (ferieåret), og som føl-

ger efter optjeningsåret.

Det foreslås, at der i ferielovens § 12, stk. 1, tilføjes ", jf.

dog § 48 a", som affattes ved forslagets nr. 3, hvortil der

henvises.

Forslaget indebærer, at der i den første bestemmelse i fe-

rieloven, der regulerer afholdelse af ferie, indsættes en hen-

visning til den foreslåede bestemmelse om udfasning af den

gældende ferielov. Dermed vil lovens materielle bestemmel-

ser om afholdelse indeholde en henvisning til, at disse regler

ikke finder anvendelse fra den 1. september 2020, og at ferie

optjent i perioden fra den 1. september 2019 ikke vil kunne

afholdes.

Den foreslåede bestemmelse vil træde i kraft den 1. januar

2019, jf. forslagets § 47, stk. 2.

Til nr. 2

Efter den gældende ferielovs § 29, stk. 1, udbetales ferie-

godtgørelse senest samtidig med, at den dertil svarende ferie

begynder, og efter bestemmelsens stk. 2 skal anmodning om

udbetaling af feriegodtgørelse rettes til FerieKonto, jf. dog

§§ 30 og 30 a.

Det foreslås, at der i ferielovens § 29 – som står i ferielo-

vens kapitel 5 – tilføjes et stk. 3, hvor det fremgår, at ferie-

betaling omfattet af § 48 a kan ikke udbetales efter lovens

kapitel 5 og 5 a, hvortil der henvises.

Forslaget indebærer, at der i den del af ferieloven, der re-

gulerer udbetaling af ferie, indsættes en henvisning til den

foreslåede bestemmelse om udfasning af den gældende fe-

rielov. Dermed vil lovens materielle bestemmelser om udbe-

taling indeholde en henvisning til, at disse regler ikke finder

anvendelse fra den 1. september 2020, og at ferie optjent i

perioden fra den 1. september 2019 ikke vil kunne udbeta-

les.

Den foreslåede bestemmelse vil træde i kraft den 1. januar

2019, jf. forslagets § 47, stk. 2.

Til nr. 3

Efter den gældende ferielovs § 7, stk. 1, optjener en løn-

modtager ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds an-

sættelse i et kalenderår (optjeningsår), og efter den gælden-

de ferielovs § 12, stk. 1, skal ferie afholdes i det år, der går

fra 1. maj til 30. april (ferieåret), og som følger efter optje-

ningsåret. Ferielovens §§ 12-22 indeholder bestemmelser

om afholdelse af ferie, mens ferielovens kapitel 4, 5 og 5 a

indeholder bestemmelser om udbetaling af ferie.

Det foreslås, at der i den gældende ferielov efter dennes

ikrafttrædelsesbestemmelse i § 48 indsættes en ny bestem-

melse om, hvorledes den gældende ferielov udfases.

Med ikrafttrædelse den 1. september 2020 sker overgan-

gen på et tidspunkt, som ligger i hovedferieperioden 2020.

Efter den gældende ferielovs § 14 skal 15 dage gives i sam-

menhæng (hovedferien), og hovedferien skal holdes i perio-

den 1. maj til 30. september. Det foreslås, at dette også skal

gælde i 2020. Efter den gældende ferielovs § 15 skal ferie

varsles – hovedferie senest 3 måneder inden feriens begyn-

delse og øvrige feriedage senest 1 måned før feriens begyn-

delse, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette.

Det foreslås, at denne adgang til varsling skal gælde helt

frem til den nye ferielovs ikrafttræden med den virkning, at

ferie, der er varslet inden den 1. september 2020 til afholdel-

se i september 2020 – hvad enten det er hovedferie, som

med 3 måneders varsel er varslet til hel eller delvis afholdel-

se i september 2020, eller anden ferie, som med 1 måneds

varsel er varslet til afholdelse i september 2020 – afholdes

efter den hidtidige ferielov.

Det foreslås, i

stk. 1,

at ferie optjent i perioden fra den 1.

januar 2019 til den 31. august 2019 og ferie overført fra tid-

ligere ferieår kan i perioden fra den 1. maj 2020 til den 31.

august 2020 afholdes efter denne lov og derefter efter den

nye ferielov, som træder i stedet for denne lov, jf. den nye

ferielovs § 47, dog således at hovedferien, jf. § 14, stk. 1,

skal gives i sammenhæng i perioden fra den 1. maj til den

30. september 2020, og således at der indtil ikrafttrædelsen

af den nye ferielov kan varsles afholdelse af ferie til afhol-

delse inden den 30. september 2020 efter denne lov.

I forbindelse med indførelsen af en ny ferieordning med

samtidighedsferie, skal det tydeligt fremgå for både lønmod-

tager og arbejdsgiver efter hvilke regler de feriedage der er

optjent efter den gældende ferielov skal afholdes eller udbe-

tales, og i hvilket omfang disse kan eller skal overføres til

afholdelse og udbetaling efter forslagets regler.

Det foreslås desuden, at bestemmelsens

stk. 2, 1. pkt.

af-

fattes således, at ferie optjent i perioden fra den 1. september

2019 til den 31. august 2020 ikke kan afholdes eller udbeta-

les efter denne lov, jf. dog stk. 3, medmindre lønmodtageren

er omfattet af § 2 a i denne lov. Bestemmelsen indebærer, at

ferie optjent i perioden ikke kan afholdes, eller udbetales ef-

ter denne lov, medmindre lønmodtageren er omfattet af for-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

105

slagets stk. 3 om ret til at afholde særlige fondsferiedage el-

ler omfattet af § 2 a.

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 2, 2. pkt.,

at sådan op-

tjent ferie behandles efter reglerne i lov om forvaltning og

administration af tilgodehavende feriemidler. Forslaget in-

debærer, at ferie optjent i perioden 1. september 2019 til 31.

august 2020 ikke kan afholdes men skal behandles efter reg-

lerne i lov om forvaltning og administration af tilgodehaven-

de feriemidler. Det foreslås dog, at optjent ferie for perioden

1. september 2019 til 31. december 2019 vil kunne afholdes

som særlige fondsferiedage, når visse betingelser er opfyldt,

jf. stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til stk. 3 neden-

for.

Lønmodtagere, der er omfattet af den gældende ferielovs

§ 2 a, vil dog fortsat kunne afholde den ferie, de optjener i

perioden. Dette skyldes, at den gældende ferielovs § 2 a in-

deholder regler om samtidighedsferie for nærmere definere-

de lønmodtagere. Disse lønmodtagere ville miste deres ret

til at holde betalt ferie i det pågældende år, såfremt de blev

omfattet af forslaget på lige fod med øvrige lønmodtagere.

Den gældende ferielovs § 2 a omfatter hushjælp eller anden

medhjælp i en privat husstand, som gennemsnitligt arbejder

højst 8 timer om ugen, au pair-personer med opholdstilladel-

se efter udlændingelovens § 9 j, som udfører huslige opga-

ver 6 dage om ugen, personer, som er omfattet af forsker-

skatteordningen efter kildeskattelovens § 48 E og § 48 F, ef-

ter aftale med arbejdsgiveren, samt anden højt kvalificeret

udenlandsk arbejdskraft efter aftale med arbejdsgiveren.

Forslaget indebærer, at ferie, der optjenes i perioden fra

den 1. september 2019 til den 31. august 2020, som ud-

gangspunkt ikke vil kunne afholdes, men vil skulle hensæt-

tes efter det samtidig fremsatte lovforslag om forvaltning og

administration af tilgodehavende feriemidler.

Det foreslås imidlertid i

stk. 2, 3 og 4 pkt.,

at feriegodtgø-

relse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en lønperi-

ode hen over månedsskiftet fra august til september 2019

anses for optjent i september 2019. Feriegodtgørelse, løn

under ferie og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen

over månedsskiftet fra august til september 2020 anses for

optjent i september 2020. Det betyder, at alle indberetnin-

ger, som vedrører lønperioder, der slutter i perioden fra og

med 1. september 2019 til og med 31. august 2020 således

skal indberettes til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehaven-

de Feriemidler. Den foreslåede bestemmelse er særligt rele-

vant for arbejdsgivere der har uge- eller 14-dageslønnede

ansatte, idet disse arbejdsgivere, såfremt feriegodtgørelsen

hen over nævnte periode ikke samlet bliver fremført til løn-

periodens slutdato, administrativt vil skulle opsplittes i ferie-

dage med et kr. beløb optjent før 1. september 2019 og fe-

riedage med et kr. beløb optjent efter 1. september 2019.

Det foreslås i

stk. 3,

at en lønmodtager, som har optjent fe-

rie i perioden fra 1. september 2019 til 31. december 2019,

men som ikke har optjent ferie i perioden fra 1. januar 2019

til 31. august 2019, eller som i denne periode har optjent

mindre end 8,3 feriedage, har ret til at afholde op til 8,3 af

feriedagene optjent i perioden 1. september til 31. december

som særlige fondsferiedage efter lov om forvaltning og ad-

ministration af tilgodehavende feriemidler med betaling fra

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Be-

stemmelsen giver en afgrænset gruppe af lønmodtagere, der

dels har optjent et begrænset antal feriedage til afholdelse i

perioden fra 1. maj 2020 til den 30. september 2020, og dels

har været ansat i en periode fra 1. september 2019 til den 31.

december 2019, mulighed for at afholde op til 8,3 af de fe-

riedage, der skal administreres efter lov om forvaltning og

administration af tilgodehavende feriemidler, jf. stk. 2.

Det foreslås i

stk. 4,

at beskæftigelsesministeren fastsætter

nærmere regler om, hvilke lønmodtagere, der er omfattet af

stk. 3. Bestemmelsen betyder bl.a., at der kan fastsættes reg-

ler,om, hvordan antallet af feriedage optjent i perioden 1. ja-

nuar 2019 til den 31. august 2019 opgøres på baggrund af

oplysninger fra indkomstregistret, ATP og FerieKonto m.v.

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler træf-

fer på baggrund af en ansøgning fra den lønmodtager, der

ønsker at udnytte adgangen til at afholde særlige fondsferie-

dage afgørelse herom. Dette sker efter regler i det samtidigt

fremsatte forslag til lov om forvaltning og administration af

tilgodehavende feriemidler, hvortil der henvises.

Det bemærkes, at bestemmelsen alene vil afskære afhol-

delse eller udbetaling af optjent betalt ferie. Dermed vil be-

stemmelsen ikke omfatte elevers krav på udbetaling af løn

under ferien, i det omfang eleven ikke har optjent ret til løn

under ferie eller feriegodtgørelse, jf. den gældende ferielovs

§ 9. Elever vil således også i perioden fra den 1. september

2019 til den 31. august 2020 have krav på at modtage den

yderligere betaling under ferie, uanset at der ikke er optjent

betalt ferie efter ferielovens § 7.

Det bemærkes endvidere, at idet bestemmelsen alene vil

afskære afholdelse eller udbetaling af optjent betalt ferie, vil

bestemmelsen ikke berøre lønmodtagerens ret til 25 dages

ferie om året, jf. ferielovens § 8. Denne bestemmelse vil så-

ledes først blive ophævet pr. 1. september 2020, jf. forsla-

gets § 47, stk. 3.

Den ferie, som ikke vil kunne afholdes eller udbetales ef-

ter den foreslåede bestemmelse, vil i stedet skulle behandles

i overensstemmelse med forslagets § 49, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til § 50

Det foreslås, som konsekvens af, at den gældende lov om

ferie erstattes af forslaget til lov om ferie, at Arbejdsrettens

kompetence bliver udvidet til at omfatte, hvorvidt de i § 3,

stk. 3-5 opstillede betingelser er opfyldt. Der vil kunne opstå

tvister om, hvem der er mest repræsentativ overenskomst-

part efter den foreslåede ferielovs § 3, stk. 3-5, hvorfor det

foreslås at foretage følgende ændringer.

Til nr. 1

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

106

Den foreslåede ændring er en redaktionel konsekvens af,

at der i forslagets § 50, nr. 3, stilles forslag om at tilføje et

yderligere punkt til oplistningen i arbejdsretslovens § 9, stk.

1. Forslaget i nr. 3 indebærer, at Arbejdsretten vil blive til-

lagt kompetencen til at tage stilling til sager om, hvem den

mest repræsentative arbejdsmarkedspart måtte være i en gi-

ven situation.

Som en konsekvens af dette forslag, tilføjes et nyt nr. 10

til § 9, stk. 1, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsret-

ter hvor det er oplistet i nr. 1-9, hvilket sager der kan ind-

bringes for Arbejdsretten. Ændringen er i § 9, stk. 1, nr. 8.

Der sker ikke indholdsmæssige ændringer i de sager der kan

indbringes for Arbejdsretten efter nr. 8.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en redaktionel konsekvens af,

at der i forslagets § 50, nr. 3, stilles forslag om at tilføje et

yderligere punkt til oplistningen i arbejdsretslovens § 9, stk.

1. Forslaget i nr. 3 indebærer, at Arbejdsretten vil blive til-

lagt kompetencen til at tage stilling til sager om, hvem den

mest repræsentative arbejdsmarkedspart måtte være i en gi-

ven situation.

Som en konsekvens af forslaget tilføjes et nyt nr. 10 til §

9, stk. 1, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter,

hvor det er oplistet i nr. 1-9 hvilket sager om der kan ind-

bringes for Arbejdsretten. Ændringen er i § 9, stk. 1, nr. 9.

Der sker ikke en indholdsmæssige ændringer i de sager der

kan indbringes for Arbejdsretten efter nr. 9.

Til nr. 3

Efter den gældende arbejdsretslovs § 9, stk. 1, har Ar-

bejdsretten kompetence i sager om (1) overtrædelse og for-

tolkning af en af Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorga-

nisationen i Danmark vedtaget hovedaftale samt af tilsva-

rende hovedoverenskomster og hovedaftaler, (2) overtrædel-

se af kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold,

(3) lovligheden af varslede kollektive kampskridt eller vars-

ler udstedt i denne anledning, hvis den berørte parts hoved-

organisation eller parten selv, hvis denne ikke er medlem af

en sådan, har protesteret over for vedkommende organisa-

tion eller enkeltvirksomhed mod lovligheden af kampskrid-

tet eller varslet ved anbefalet brev inden 5 dage efter modta-

gelsen af det varsel, hvis formelle eller materielle lovlighed

der protesteres mod, (4) hvorvidt der foreligger en kollektiv

overenskomst, (5) lovligheden af anvendelse af kollektive

kampskridt til støtte for krav om overenskomst på områder,

hvor kollektiv overenskomst ikke er indgået, (6) tvister om

forligsmændenes kompetence, (7) tvister om, hvorvidt der

foreligger en aftale om faglig voldgift, og om fortolkningen

af en aftale om faglig voldgift, (8) vægring omfattet af § 32,

og (9) hvorvidt de i § 3, stk. 5, i lov om vikarers retsstilling

ved udsendelse af et vikarbureau m.v. anførte betingelser er

opfyldt, jf. lovens § 3, stk. 7.

Forslaget indebærer, at Arbejdsretten vil blive tillagt kom-

petencen til at tage stilling til sager om, hvem den mest re-

præsentative arbejdsmarkedspart måtte være i en given situ-

ation.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at Ar-

bejdsretten vurderes bedst egnet til at behandle spørgsmål

om en overenskomstparts repræsentativitet, idet Arbejdsret-

ten også på andre områder har kompetencen til at tage stil-

ling til, hvem den mest repræsentative arbejdsmarkedspart

måtte være i en given situation.

Der kan i den forbindelse henvises til lov nr. 1369 af 16.

december 2014 om ændring af lov om vikarers retsstilling

ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsret-

ten og faglige voldgiftsretter (Overførsel af kompetencer til

Arbejdsretten), hvor kompetencen til at tage stilling til, om

der er tale om en landsdækkende overenskomst indgået af

en mest repræsentativ arbejdsmarkedspart, blev overført fra

de almindelige domstole til Arbejdsretten.

Det foreslås, at Arbejdsrettens kompetence udvides til at

omfatte sager om, hvorvidt de i den samtidig foreslåede fe-

rielovs § 3, stk. 3-5, anførte betingelser er opfyldt, jf. § 3,

stk. 7.

Efter den samtidig foreslåede ferielovs § 3, stk. 3, vil lo-

vens bestemmelser – bortset fra de ufravigelige bestemmel-

ser – kunne fraviges ved kollektiv overenskomst, som er

indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i

Danmark, og som gælder på hele det danske område. Loven

vil ligeledes kunne fraviges ved lokalaftale indgået mellem

de lokale parter på en virksomhed inden for rammer angivet

i en kollektiv overenskomst omfattet af 1. pkt. Ved fravigel-

se efter 1. og 2. pkt. skal lønmodtageren være sikret de ret-

tigheder, der følger af artikel 7 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse

aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Efter den samtidig foreslåede ferielovs § 3, stk. 4 og 5, vil

det i en kollektiv overenskomst, som er indgået af de mest

repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som

gælder på hele det danske område, kunne aftales at fravige

forslagets § 31, stk. 2 (om indbetaling til FerieKonto), mod,

at der pr. lønmodtager omfattet af overenskomsten stilles

garanti for mindst et års feriebetaling efter fradrag af skat og

arbejdsmarkedsbidrag. Garantigiver kan beslutte at udvide

en sådan garantiordning, så en virksomhed omfattet af ga-

rantiordningen kan anvende garantiordningen på lønmodta-

gere, der ikke er omfattet af overenskomsten med garanti-

ordningen, og fravige § 31, stk. 2, ved at give hver lønmod-

tager meddelelse om, at vedkommende er omfattet af garan-

tiordningen og om dennes vilkår. Er en virksomhed omfattet

af flere garantiordninger, angår adgangen efter stk. 5 den ga-

rantiordning på en virksomhed, som omfatter flest lønmod-

tagere, og i forhold til de lønmodtagere på virksomheden,

som ikke er omfattet af nogen overenskomst med en garanti-

ordning.

Til nr. 4

Som hovedregel kan en sag kun indbringes for Arbejdsret-

ten af en arbejdsgiver, som ikke er medlem af en arbejdsgi-

verorganisation, eller af en arbejdsgiver- eller lønmodtager-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

107

organisation. Arbejdsretslovens § 9, stk. 3-6, indeholder dog

yderligere bestemmelser om, hvem der kan indbringe sager

for Arbejdsretten. Det følger af arbejdsretslovens § 9, stk. 6,

at sager om, hvorvidt de i § 3, stk. 5, i lov om vikarers rets-

stilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. anførte betin-

gelser er opfyldt, jf. lovens § 3, stk. 7 (herunder at overens-

komst skal være indgået af de mest repræsentative arbejds-

markedsparter), kan indbringes for Arbejdsretten af en vi-

kar, vikarens lønmodtagerorganisation, et vikarbureau eller

en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, der har en

konkret og aktuel interesse i den pågældende sag, jf. dog §

13, stk. 1.

Det foreslås, at sager om, hvorvidt de i den samtidig fore-

slåede ferielovs § 3, stk. 3-5, anførte betingelser er opfyldt,

jf. lovens § 3, stk. 7, skal kunne indbringes for Arbejdsretten

af en lønmodtager, dennes lønmodtagerorganisation, dennes

arbejdsgiver eller en lønmodtager- eller arbejdsgiverorgani-

sation, der har en konkret og aktuel interesse i den pågæl-

dende sag, jf. dog arbejdsretslovens § 13, stk. 1.

Dette indebærer, at sager om, hvorvidt betingelserne for at

fravige bestemmelser i ferieloven er opfyldt, vil kunne ind-

bringes af den enkelte lønmodtager, af dennes lønmodtager-

organisation, af dennes arbejdsgiver eller af en lønmodtager-

eller af en arbejdsgiverorganisation, der har en konkret og

aktuel interesse i sagen.

For den enkelte lønmodtager – bortset fra vikarer – vil der

være tale om en nyskabelse i forhold til, hvem der kan ind-

bringe en sag for Arbejdsretten, idet det ellers på lønmodta-

gersiden alene er den faglige organisation og ikke den en-

kelte lønmodtager, der kan indbringe en sag for Arbejdsret-

ten. For andre organisationer end lønmodtagerens eventuelle

organisation forudsættes det i forslaget, at de vil skulle have

en konkret og aktuel interesse i den pågældende sag for at

kunne indbringe den for Arbejdsretten. Begrebet »konkret

og aktuel interesse« henviser til de principper, der gælder i

relation til iværksættelse af kollektive kampskridt, og ligger

således i forlængelse af velkendt arbejdsretlig terminologi.

Hvis en organisation er medlem af en mere omfattende or-

ganisation, skal en sag efter arbejdsretslovens § 13 anlægges

af og mod sidstnævnte organisation. Dette forudsættes også

at ville gælde i sager omfattet af nærværende lovforslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Som konsekvens af, at den gældende lov om ferie § 43,

stk. 1 og 2, videreføres i forslaget til lov om ferie § 37, stk. 1

og 4, samt at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

ikke længere skal forestå administrationen af lov om ferie,

foreslås det derfor, at ændre henvisningen i bestemmelsen til

den foreslåede nye lov om ferie, så det fremgår, at det frem-

over er efter aftale med Beskæftigelsesministeriet, at Udbe-

taling Danmark kan indhente og samkøre oplysninger til

brug for FerieKontos administration af lov om ferie.

Til § 52

Efter udstationeringslovens § 6, stk. 1, skal ferielovens

regler om længden af ferien og betalingen herfor finde an-

vendelse i det omfang, den lovgivning, der i øvrigt finder

anvendelse, er mindre gunstig end disse regler. Der henvises

i § 6 til den gældende ferielovs §§ 7, 23 og 24.

Det foreslås, at der i lov om udstationering af lønmodtage-

re m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 366 af 12. april 2017, kon-

sekvensrettes i § 6, stk. 1, så henvisningen ændres fra ferie-

lovens §§ 7, 23 og 24 til ferielovens §§ 5 og 16-19. Der er

tale om konsekvensændringer som følge af, at den gældende

lov om ferie erstattes af forslaget til lov om ferie. Som kon-

sekvens heraf foreslås det at ændre henvisningerne i bestem-

melsen til henvisning til bestemmelserne i den foreslåede

lov om ferie.

Da den gældende lov om ferie §§ 7, 23 og 24 videreføres i

forslaget til lov om ferie i §§ 5 og 16-19, foreslås det derfor,

at ændre henvisningen i udstationeringslovens § 6, stk. 1.

Der sker ikke indholdsmæssige ændringer i den ferieret,

der eksisterer efter udstationeringslovens § 6.

Til § 53

Efter § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om et indkomstregister, indbe-

rettes oplysninger om feriegodtgørelse, som er omfattet af

indberetningspligt efter ferielovens § 27 a, og oplysninger

om ferie, i det omfang der i medfør af ferielovens § 33, stk.

1, er fastsat regler om indberetning heraf, til indkomstregi-

steret. Bestemmelsen i ferielovens § 27 a, foreslås videreført

som § 31, stk. 1, i forslaget til en ny ferielov. Bestemmelsen

i ferielovens § 33, stk. 1, foreslås videreført som § 31, stk. 4,

i forslaget til ny ferielov. Det foreslås derfor, at konsekvens-

ændre § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om et indkomstregister, således

at der i stedet henvises til den nye ferielovs § 31, stk. 1, hen-

holdsvis § 31, stk. 4.

Lov om et indkomstregister indeholder en kort beskrivelse

af karakteren af de oplysninger, som skal indberettes, og en

henvisning til den lovgivning, de nærmere regler om indbe-

retningen fremgår af, eller som indeholder hjemlen til at

fastsætte de nærmere regler. Det er herefter i lovgivningen

vedrørende de relevante emner eller i bekendtgørelser ud-

stedt i medfør af disse love, de nærmere regler om indholdet

af indberetningerne fremgår. Da det i § 31, stk. 1, henholds-

vis § 31, stk. 4, i forslaget til lov om ferie fremgår, at ar-

bejdsgiverne skal indberette oplysninger om feriegodtgørel-

se m.v. til indkomstregistret, og at beskæftigelsesministeren

Til § 51

Efter lov om Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Dan-

mark, jf. § 12 c, stk. 3 efter aftale med Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering indhente og samkøre oplysnin-

ger til brug for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutter-

ings administration af lov om ferie.

Det foreslås ændret således, at Udbetaling Danmark efter

aftale med Beskæftigelsesministeriet kan indhente og sam-

køre oplysninger efter § 37, stk. 1 og 4, i lov om ferie til

brug for FerieKontos administration af lov om ferie.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

108

kan fastsætte regler om indberetningen, er der behov for en

konsekvensændring for at opretholde adgangen til at regule-

re indberetningen af feriegodtgørelse til i ferieloven eller

regler udstedt i medfør af ferieloven.

Til § 54

Ferieloven vil ikke skulle finde anvendelse på Færøerne

og Grønland. Både Færøerne og Grønland har vedtaget egne

ferielove. Den færøske og grønlandske ferielovgivning er

opbygget efter de samme principper som den gældende dan-

ske ferielov, men adskiller sig dog på flere punkter herfra.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

109

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 47

»§ 47.

Loven træder i kraft den 1. septem-

ber 2020, jf. dog stk. 2

Stk. 2.

§ 49 træder i kraft den 1. januar

2019.

Stk. 3.

Lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1177 af 9. oktober 2015, ophæves.

Stk.4.

Loven finder ikke anvendelse på fe-

rie, som inden lovens ikrafttrædelse er varslet

til afholdelse helt eller delvis i september

2020, eller på ferie, som er optjent under den

hidtil gældende ferielov, og som ikke i med-

før af § 48 i denne lov er overført til afholdel-

se efter denne lov eller til Lønmodtagernes

Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter

lov om forvaltning og administration af tilgo-

dehavende feriemidler. For sådan ferie finder

de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5.

Regler fastsat i medfør af lov om fe-

rie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. okto-

ber 2015 forbliver i kraft, indtil de ophæves

eller erstattes af bekendtgørelser fastsat efter

denne lov. «

§ 48

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr.

1177 af 9. oktober 2015, som ændret ved § 5

i lov nr. 1868 af 29. december 2015, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 12.

Ferie skal holdes i det år, der går fra 1. maj

til 30. april (ferieåret), og som følger efter optje-

ningsåret.

Stk. 2 og 3…

§ 29…

Stk. 2…

§ 29

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Feriebetaling omfattet af § 48 a kan

ikke udbetales efter lovens kapitel 5 og 5 a.«

Efter

§ 48

indsættes:

§ 12, stk. 1,

indsættes efter »optjenings-

året«: », jf. dog § 48 a«.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

110

»§ 48 a.

Ferie optjent i perioden fra den 1.

januar 2019 til den 31. august 2019 og ferie

overført fra tidligere ferieår kan i perioden fra

den 1. maj 2020 til den 31. august 2020 af-

holdes efter denne lov og derefter efter den

nye ferielov, som træder i stedet for denne

lov, jf. den nye ferielovs § 49, dog således at

hovedferien, jf. § 14, stk. 1, skal gives i sam-

menhæng i perioden fra den 1. maj til den 30.

september 2020, og således at der indtil

ikrafttrædelsen af den nye ferielov kan vars-

les afholdelse af ferie til afholdelse inden den

30. september 2020 efter denne lov.

Stk. 2.

Ferie optjent i perioden fra den 1.

september 2019 til den 31. august 2020 kan

ikke afholdes eller udbetales efter denne lov,

jf. dog stk. 3, medmindre lønmodtageren er

omfattet af § 2 a i denne lov. Sådan optjent

ferie behandles efter reglerne i lov om for-

valtning og administration af tilgodehavende

feriemidler.

Stk. 3.

En lønmodtager, som har optjent fe-

rie i perioden fra 1. september 2019 til 31. de-

cember 2019, men som ikke har optjent ferie

i perioden fra 1. januar 2019 til 31. august

2019, eller som i denne periode har optjent

mindre end 8,3 feriedage, har ret til at afholde

op til 8,3 af feriedagene optjent i perioden fra

1. september 2019 til 31. december 2019 som

særlige fondsferiedage efter lov om forvalt-

ning og administration af tilgodehavende fe-

riemidler med betaling fra Lønmodtagernes

Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter

nærmere regler om, hvilke lønmodtagere der

er omfattet af bestemmelsen.«

§ 51

I lov om Arbejdsretten og faglige voldgifts-

retter jf. Lovbekendtgørelse nr. 1003 af 24.

august 2017, foretages følgende ændringer:

§ 9.

For Arbejdsretten indbringes sager om

overtrædelse og fortolkning af en af Dansk Ar-

bejdsgiverforening og Landsorganisationen i Dan-

mark vedtaget hovedaftale samt af tilsvarende ho-

vedoverenskomster og hovedaftaler,

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

111

nr 1-7)

…

8) vægring omfattet af § 32, og

9) hvorvidt de i § 3, stk. 5, i lov om vikarers rets-

stilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. an-

førte betingelser er opfyldt, jf. lovens § 3, stk. 7.

Stk. 2-6. ---

§ 9, stk. 1, nr. 8,

ændres »§ 32, og« til: »§

32,«.

§ 9, stk. 1, nr. 9,

ændres », jf. lovens § 3,

stk. 7.« til: », jf. lovens § 3, stk. 7, og«.

§ 9, stk. 1,

indsættes som nr. 10:

»10) hvorvidt de i ferielovens § 3, stk. 3-5,

anførte betingelser er opfyldt, jf. lovens § 3,

stk. 6.«

§ 9

indsættes som stk. 7:

»Stk.

Sager efter stk. 1, nr. 10, kan ind-

bringes for Arbejdsretten af en lønmodtager,

dennes lønmodtagerorganisation, dennes ar-

bejdsgiver eller en lønmodtager- eller ar-

bejdsgiverorganisation, der har en konkret og

aktuel interesse i den pågældende sag, jf. dog

§ 13, stk. 1.«

§ 52

I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1507 af 6. december 2016,

som ændret ved § 26 i lov nr. 287 af 29.

marts 2017, § 9 i lov nr. 285 af 29. marts

2017 og § 16 i lov nr. 674 af 8. juni 2017,

foretages følgende ændring:

§ 12 c

…

Stk. 2...

Stk. 3.

Udbetaling Danmark kan efter aftale med

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ind-

hente og samkøre oplysninger efter § 43, stk. 1 og

2, i lov om ferie til brug for Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekrutterings administration af lov om

ferie.

Stk. 4-5…

§ 12 c, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Udbetaling Danmark kan efter afta-

le med Beskæftigelsesministeriet indhente og

samkøre oplysninger efter § 37, stk. 1 og 4, i

lov om ferie til brug for FerieKontos admini-

stration af lov om ferie.«

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

112

§ 6.

Hvis den lovgivning, der i øvrigt finder an-

vendelse på ansættelsesforholdet, er mindre gun-

stig for lønmodtageren med hensyn til længden af

ferie og betaling herfor end ferielovens §§ 7, 23 og

24, skal arbejdsgiveren sikre lønmodtageren sup-

plerende ferie og betaling herfor, så vedkommende

bliver stillet lige så gunstigt som efter de nævnte

bestemmelser.

Stk. 2-3…

§ 53

I lov om udstationering af lønmodtagere

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 366 af 12. april

2017, foretages følgende ændring:

I §

6, stk. 1,

ændres »ferielovens §§ 7, 23 og

24« til: »ferielovens §§ 5 og 16-19«

§ 54

I lov om et indkomstregister, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 3.

Følgende oplysninger skal indberettes til

indkomstregisteret:

1-8)

…

9) Oplysninger om feriegodtgørelse, som er om-

fattet af indberetningspligt efter ferielovens § 27 a,

og oplysninger om ferie, i det omfang der i medfør

af ferielovens § 33, stk. 1, er fastsat regler om ind-

beretning heraf til indkomstregisteret.

10) …

Stk. 2-4…

§ 3, stk. 1, nr. 9,

ændres ”ferielovens § 27

a” til: ferielovens § 31, stk. 1,” og ”ferielo-

vens § 33, stk. 1” ændres til ”ferielovens §

31, stk. 4.