Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 116
Offentligt
1843934_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
11. januar 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. december 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 10 (L 116), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
”Vil
der efter ministerens opfattelse være en fare for, at arbejdsgivere med feriekort
vælger at tilsidesætte de ansattes ferieønsker for i stedet at lade ferie afholde så sent
som muligt inden for de 16 måneder alene som konsekvens af, at der ifølge lov-
forslaget først skal afregnes skat på det tidspunkt, hvor ferien afholdes?”
Svar:
Spørgsmål nr. 10:
J.nr. 2018-85
Lovforslaget er baseret på, at lønmodtager skal kunne beholde det feriemønster, der
kendes i dag under den gældende ferielov. Det er derfor også vurderingen, at fe-
riemønstret generelt ikke vil ændre sig med indførelsen af samtidighedsferie.
Lønmodtagen kan efter forslagets § 15, stk. 1, kræve at afholde 5 ugers ferie i fe-
rieafholdelsesperioden og har endvidere ret til at afholde 4 af disse uger i ferieåret
efter forslagets § 8, stk. 1.
Reglerne for, hvornår arbejdsgiver skal varsle ferieafholdelse, foreslås ikke ændret,
hvilket understøtter, at lønmodtager skal kunne beholde det feriemønster, der ken-
des fra gældende ferielov.
Jeg kan desuden oplyse, at det efter forslaget, som efter den gældende ferielov, er
et krav for at kunne anvende feriekort, at det er aftalt i en overenskomst som regu-
leret i forslagets § 3, stk. 4.
Det er i øvrigt min opfattelse, at overenskomstparterne i Danmark generelt over-
holder egne overenskomster, hvorfor jeg ikke anser det for sandsynligt, at arbejds-
giveren vil nægte lønmodtagerens ferieønsker alene for at udskyde skattebetalin-
gen.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen