L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 138 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 138

Folketinget 2018-19

Fremsat den 7. februar 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, pensionsbeskatningsloven og lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område

(Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)

§1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af

17. november 2017, som ændret ved § 33 i lov nr. 1555 af

19. december 2017, foretages følgende ændringer:

§§ 5-7

affattes således:

»§ 5.

Ret til fuld folkepension er betinget af fast bopæl

her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte

15. år til folkepensionsalderen.

Stk. 2.

Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke op‐

fyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælsti‐

den og 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til

folkepensionsalderen.

Stk. 3.

Forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optje‐

ningsperioden, jf. stk. 2, beregnes som en procent, der afrun‐

des til nærmeste hele procent.

Stk. 4.

Overgår en førtidspensionist til folkepension ved

folkepensionsalderen, udbetales folkepensionen med samme

procentandel som den, hvormed førtidspensionen hidtil har

været fastsat.

§ 6.

Ret til fuld førtidspension er betinget af fast bopæl

her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte

15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Stk. 2.

Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke op‐

fyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælsti‐

den og 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det

tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Stk. 3.

Forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optje‐

ningsperioden, jf. stk. 2, beregnes som en procent, der afrun‐

des til nærmeste hele procent.

§ 7.

Ved beregning af en procentandel af fuld pension be‐

regnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i ka‐

pitel 2 a, 4 og 4 a. Det beregnede pensionsbeløb nedsættes

ved at gange beløbet med den beregnede procent efter § 5,

stk. 3, og § 6, stk. 3. Tillæg efter §§ 14 og 14 a nedsættes

dog ikke.«

Efter § 7 indsættes før overskriften før § 8:

»§ 7 a.

Udgør bopælstiden i optjeningsperioden mindre

end 12 måneder, udbetales der ikke pension.«

§ 9

ophæves.

§ 10

affattes således:

»§ 10.

Ved opgørelse af bopælstid medregnes kun bo‐

pælsperioder i optjeningsperioden, jf. § 5, stk. 1, og § 6, stk.

1. Flere bopælsperioder sammenlægges, og den samlede bo‐

pælstid afrundes til nærmeste hele antal måneder. En måned

fastsættes til 30 dage.«

§ 15 b, stk. 3,

ændres »Anmodning kan ikke indgives,

hvis folkepensionen har været opsat« til: »Folkepensionen

kan i alt opsættes«.

§ 15 e, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »Venteprocenten opgøres«

til: »Ved livsvarigt tillæg opgøres venteprocenten«.

§ 15 e, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt.:

»Ved tillæg udbetalt over 120 måneder, opgøres vente‐

procenten som forholdet mellem antallet af hele måneder,

pensionen har været opsat, og middellevetiden over en 10-

årig periode i hele måneder for personer på pensionistens al‐

der på ophørstidspunktet.«

§ 15 e, stk. 1, 3. pkt.,

der bliver 4. pkt., ændres »nærme‐

ste hele procent« til: »to decimaler«.

BE007520

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/12635

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§ 15 e, stk. 2,

ændres »i to perioder, jf. § 15 b, stk. 3,

opgøres venteprocenten for den opsatte pension som sum‐

men af venteprocenterne for hver periode« til: »to gange

med mellemliggende pensionsudbetaling, jf. § 15 b, stk. 3,

opgøres venteprocenten for hver periode for sig«.

10.

§ 15 e, stk. 4,

indsættes efter »venteprocenten«: »ved

livsvarigt tillæg for opsat pension og venteprocenten ved til‐

læg for opsat pension udbetalt over 120 måneder«.

11.

§ 15 f, stk. 2,

indsættes efter »jf. § 15 e,«: »stk. 1, 2.

pkt.,«.

12.

§ 15 f

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Personer, der har ret til tillæg efter stk. 1, kan

vælge at få udbetalt et højere månedligt tillæg til pensionen i

120 måneder, jf. stk. 4, eller vælge at få udbetalt et engangs‐

tillæg og et højere månedligt tillæg til den del af pensionen,

der udgør pensionstillæg i 120 måneder, jf. stk. 5 og 6, i ste‐

det for efter ordningen efter stk. 1.

Stk. 4.

Det højere månedlige tillæg beregnes som vente‐

procenten, jf. § 15 e, stk. 1, 3. pkt., ganget med den beregne‐

de folkepension efter kapitel 4 for den pågældende måned.

Stk. 5.

Engangstillæg beregnes som antallet af hele måne‐

der, pensionen har været opsat, ganget med grundbeløbets

fulde beløb, jf. § 49, delt med 12. Er betingelsen for fuld

pension efter § 5, stk. 1, ikke opfyldt, nedsættes tillægget

ved at gange med den beregnede procent efter § 5, stk. 3.

Stk. 6.

Det højere månedlige tillæg, til den del af pensio‐

nen der udgør pensionstillæg, beregnes som venteprocenten,

jf. § 15 e, stk. 1, 3. pkt., ganget med den beregnede folke‐

pension efter kapitel 4 for den pågældende måned fratrukket

grundbeløbet.

Stk. 7.

Tillæg udbetales efter stk. 1, hvis der ikke er valgt

udbetaling, jf. stk. 3, i forbindelse med anmodninger om op‐

sætningens ophør, anmodninger efter § 15 g om at få bereg‐

net og udbetalt folkepension tillagt en venteprocent eller for‐

ud for den første pensionsudbetaling efter opsætningsperio‐

dens ophør, hvis opsætningsperioden ophører uden anmod‐

ning. Der kan ikke vælges en anden ordning, efter afgørel‐

sen om pensionsudbetaling i henhold til en ordning er med‐

delt.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 8.

13.

§ 15 g, stk. 3,

ændres »2. og 3. pkt.« til: »2.-4. pkt.«.

14.

§ 31, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

15.

§ 32 c, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

16.

§ 33 b, stk. 1,

ændres »nr. 14« til: »nr. 12«.

17.

§ 49, stk. 1, nr. 12 og 13,

ophæves.

Nr. 14 bliver herefter nr. 12.

18.

§ 49, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »12-14« til: »12«.

19.

§ 56 a, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »brøkpension« til: »pro‐

centandel af fuld pension«.

20.

§ 72 d, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

For folkepensionister, der er berettiget til en pro‐

centandel af fuld pension, jf. § 5, stk. 2, nedsættes den be‐

regnede supplerende pensionsydelse i forhold hertil, jf. § 5,

stk. 3.«

§2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret

bl.a. ved § 1 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, og senest

ved § 12 i lov nr. 1547 af 19. december 2017, foretages

følgende ændringer:

§ 9 a, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Udbetalingen kan ikke udskydes i mere end 10 år regnet

fra den 1. i måneden efter, at medlemmet har nået folkepen‐

sionsalderen.«

§ 14 c

affattes således:

»§ 14 c.

Ydelsen efter § 14 b, stk. 1, nedsættes med lige

store beløb en gang hvert år, første gang den 1. i måneden

12 måneder efter, at medlemmet når folkepensionsalderen,

jf. § 1 a i lov om social pension. Ydelsen bortfalder helt den

1. i måneden 5 år efter, at medlemmet har nået folkepensi‐

onsalderen.«

§ 40

ophæves.

§3

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1088 af 3. september 2015, som senest ændret ved § 1 i lov

nr. 1682 af 26. december 2017, foretages følgende ændring:

Efter

§ 49 B

indsættes:

»§ 49 C.

Engangstillæg udbetalt efter § 15 f, stk. 3, i lov

om social pension medregnes i den skattepligtige indkomst.

Beskatningen sker med satsen for indkomstskat efter per‐

sonskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter person‐

skattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og

kirkeskat for det indkomstår, hvor engangstillægget medreg‐

nes i den skattepligtige indkomst. For skattepligtige, der

svarer skat efter personskattelovens § 8 c, anvendes beskat‐

ningsprocenten efter personskattelovens § 8 c i stedet for

satsen for kommunal indkomstskat.«

§4

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 13. september

2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 660 af 8. juni 2017,

foretages følgende ændring:

§ 8, stk. 1,

ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 3«, og som

stk.

indsættes:

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

»Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for

behandling og opfølgning af sager på beskæftigelsesområ‐

det, herunder særlige tidsfrister for visse typer af sager.«

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. januar

2019.

§6

Stk. 1.

Lovens § 1, nr. 1 og 2, nr. 4 og nr. 14-20, finder

ikke anvendelse for personer, som ved lovens ikrafttræden

er tilkendt folkepension eller førtidspension eller for hvem,

der er påbegyndt en sag om førtidspension efter lov om soci‐

al pension. For disse personer finder de hidtil gældende reg‐

ler i §§ 5-7, 10, § 31, stk. 4 og 5, § 32 c, stk. 2 og 3, § 33 b,

stk. 1, § 49, stk. 1, nr. 12-14, § 49, stk. 4, § 56 a, stk. 4, og §

72 d, stk. 4, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1208 af 17. november 2017, anvendelse.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 1 og 2, nr. 4 og nr. 14-20, finder

ikke anvendelse for personer, der når folkepensionsalderen

inden den 1. juli 2025. For disse personer finder de hidtil

gældende regler i §§ 5-7, 10, § 31, stk. 4 og 5, § 32 c, stk. 2

og 3, § 33 b, stk. 1, § 49, stk. 1, nr. 12-14, § 49, stk. 4, § 56

a, stk. 4, og § 72 d, stk. 4, i lov om social pension, jf. lovbe‐

kendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, anvendelse.

Stk. 3.

Lovens § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for perso‐

ner, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter ud‐

lændingelovens §§ 7 eller 8, og som ved lovens ikrafttræden

er tilkendt førtidspension eller for hvem der er påbegyndt en

sag om førtidspension efter lov om social pension. For disse

personer finder den hidtil gældende § 9 i lov om social pen‐

sion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017,

anvendelse.

Stk. 4.

Lovens § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for perso‐

ner, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter ud‐

lændingelovens §§ 7 eller 8, som er indrejst i Danmark in‐

den den 1. september 2015, og som når folkepensionsalde‐

ren inden den 1. januar 2021. For disse personer finder den

hidtil gældende § 9 i lov om social pension, jf. lovbekendt‐

gørelse nr. 1208 af 17. november 2017, anvendelse.

Stk. 5.

Lovens § 1, nr. 8, finder ikke anvendelse for perso‐

ner, der har optjent ret til venteprocent, og hvor opsætnings‐

perioden er ophørt inden den 1. juli 2018.

Stk. 6.

Lovens § 1, nr. 12, finder ikke anvendelse for den

del af perioder med opsat pension og perioder med arbejde

efter folkepensionsalderen, der ligger inden 1. juli 2018. For

sådanne perioder finder de hidtil gældende regler i § 15 f,

stk. 1 og 2, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.

1208 af 17. november 2017, anvendelse.

Stk. 7.

For personer omfattet af stk. 1 og 2, som vælger at

få udbetalt engangstillæg, jf. lovens § 1, nr. 12, og som ikke

opfylder betingelsen for fuld pension efter den hidtil gæl‐

dende § 5, stk. 1, i lov om social pension, jf. lovbekendtgø‐

relse nr. 1208 af 17. november 2017, nedsættes engangstil‐

lægget forholdsmæssigt efter den hidtil gældende regel i § 5,

stk. 2, i lov om social pension.

§7

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.

dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende

på Færøerne, og som er beskæftiget på Færøerne for den

danske stat eller for virksomheder og institutioner, der har

sæde eller styrelse i den øvrige del af riget, er omfattet af §

2, for så vidt de i øvrigt opfylder betingelserne for medlem‐

skab af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3.

Lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grøn‐

land, og som beskæftiges i Grønland for den danske stat el‐

ler for danske virksomheder og institutioner, er omfattet af §

2, for så vidt de i øvrigt opfylder betingelserne for medlem‐

skab af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Tilsvarende reg‐

ler gælder for danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehø‐

rende i Grønland, og som beskæftiges for udenlandske virk‐

somheder og institutioner i Grønland.

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3

2.1.3.1.

2.1.3.2.

2.1.3.3.

2.1.3.4.

2.1.3.5.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.3.3.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.5.

2.5.1.

2.5.2.

2.6.

2.6.1.

2.6.2.

2.7.

2.7.1.

2.7.1.1.

2.7.1.2.

2.7.1.3.

2.7.2.

2.7.2.1.

2.7.2.2.

2.7.2.3.

10.

Indledning

Lovforslagets indhold

Skærpede optjeningsregler

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Optjening af ret til folke- og førtidspension

Opgørelse af den optjente ret til folke- og førtidspension

Beregning af procentandelen af fuld folke- og førtidspension

Krav om mindsteoptjening for udbetaling af pension

Udbetaling af en nedsat supplerende pensionsydelse

Harmonisering af flygtninges optjening af ret til førtidspension

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Ændringer i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-loven)

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ændringer i pensionsbeskatningsloven

Gældende ret

Overvejelser og den foreslåede ordning

Ændringer i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven)

Gældende ret

Overvejelser og den foreslåede ordning

Overgangsordninger

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Overgangsordning for skærpede optjeningsregler

Overgangsordning for harmonisering af flygtninges optjening af ret til førtidspension

Overgangsordning for hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension

De foreslåede overgangsordninger

Overgangsregler for optjening af ret til folke- og førtidspension

Overgangsregler ved harmonisering af flygtninges optjening af ret til førtidspension

Overgangsregel for hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension

Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

Som led i aftalen er aftalepartierne enige om, at reglerne

om optjening af ret til fuld folkepension og fuld førtidspen‐

sion skærpes og tilpasses, så der bliver en bedre sammen‐

hæng med reglerne for levetidsindeksering af folkepensions‐

alderen. Aftalepartierne er også enige om, at reglerne for

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati‐

ve Folkeparti) har sammen med Dansk Folkeparti den 20.

juni 2017 indgået Aftale om flere år på arbejdsmarkedet.

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

flygtninges opgørelse af bopælstid ved tilkendelse af førtids‐

pension harmoniseres med reglerne for danskere og andre

udlændinge, der kommer til Danmark. Herudover er aftale‐

partierne enige om, at det skal være muligt at få udbetalt til‐

læg for opsat pension hurtigere. Dette lovforslag udmønter

disse dele af Aftale om flere år på arbejdsmarkedet.

Med den politiske aftale ønsker regeringen og Dansk Fol‐

keparti (aftalepartierne) at skærpe kravet for optjening af ret

til fuld folkepension, fuld supplerende pensionsydelse (æl‐

drecheck) og fuld førtidspension, og tilpasse reglerne, så der

bliver en bedre sammenhæng med reglerne for levetidsin‐

deksering af folkepensionsalderen. Det fremgår af aftalen, at

reglerne skal ændres således, at man fremover skal have bo‐

et her i riget i 9/10 af perioden fra det fyldte 15. år til folke‐

pensionsalderen for at kunne opnå ret til fuld folkepension

og fuld supplerende pensionsydelse. Det fremgår endvidere

af aftalen, at reglerne for fuld førtidspension skal justeres, så

man fremover skal have boet her i riget i 9/10 af perioden

fra det fyldte 15. år til tidspunktet for tilkendelse af førtids‐

pension. Reglerne skal træde i kraft den 1. juli 2018 og om‐

fatte alle, der opnår folkepensionsalderen den 1. juli 2025

eller senere. Herved sikres at alle, der har optjent ret til fuld

folkepension efter de gældende regler ved lovens ikrafttræ‐

den får mulighed for at optjene ret til fuld folkepension efter

de nye regler.

Herudover ønsker aftalepartierne, at reglerne for opgørel‐

se af bopælstid ved tilkendelse af førtidspension til flygtnin‐

ge, harmoniseres med reglerne for opgørelse af bopælstid

for danskere og andre udlændinge, der kommer til Danmark.

Det fremgår af aftalen, at reglerne skal ændres, så flygtninge

fremover vil skulle bo 3 år i riget mellem det fyldte 15. år og

folkepensionsalderen for at åbne retten til førtidspension, og

at optjening af ret til førtidspension skal opgøres på grund‐

lag af bopælstid her i riget. Flygtninge er dog omfattet af

personkredsen i forordning 883/04 om koordinering af de

sociale sikringsordninger og kan medregne bopæls- eller be‐

skæftigelsesperioder, der er tilbagelagt i et andet EU/EØS-

land eller Schweiz.

Endelig ønsker aftalepartierne at gøre reglerne for udbeta‐

ling af tillæg for opsat pension mere fleksible. Det fremgår

af aftalen, at det skal være muligt for borgeren at vælge mel‐

lem tre ordninger om udbetaling af tillæg for opsat pension.

Udover at borgeren skal kunne vælge at få udbetalt tillæg

for opsat pension som livsvarigt tillæg, skal borgeren kunne

vælge mellem to ordninger om hurtigere udbetaling af tillæg

for opsat pension. Efter den ene af de nye ordninger vil bor‐

geren få udbetalt tillæg til grundbeløb og pensionstillæg som

en 10-årig ydelse. Efter den anden ordning vil borgeren få

udbetalt et engangstillæg for det opsatte grundbeløb ved

overgangen til pension og tillæg til den del af pensionen, der

udgør pensionstillæg som en 10-årig ydelse.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Skærpede optjeningsregler

2.1.1. Gældende ret

Retten til dansk folke- og førtidspension er som hovedre‐

gel betinget af, at modtageren har dansk indfødsret, jf. § 2,

stk. 1, i lov om social pension, fast bopæl her i riget, jf. § 3,

stk. 1, samt har haft mindst 3 års fast bopæl her i riget mel‐

lem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, jf. § 4. Disse

betingelser er dog fraveget i en række tilfælde.

Bopælskravet betyder, at pensionister som hovedregel

skal have fast bopæl i Danmark både på det tidspunkt, hvor

der tilkendes pension og ved udbetaling af pensionen. Her‐

udover er der som udgangspunkt et krav om mindst 3 års

fast bopæl her i riget i optjeningsperioden mellem det fyldte

15. år og folkepensionsalderen for at åbne retten til dansk

pension.

Disse betingelser kan være fraveget efter lov om social

pension, forordning 883/04 om koordinering af de sociale

sikringsordninger i EU/EØS og Schweiz og efter bilaterale

aftaler m.v., som Danmark har indgået med andre lande.

Personer, omfattet af forordning nr. 883/04 om koordine‐

ring af de sociale sikringsordninger i EU/EØS og Schweiz,

har ud fra et ligebehandlingsprincip mulighed for at åbne

retten til dansk pension efter 12 måneders beskæftigelse el‐

ler bopæl i Danmark, som følge af adgangen til at sammen‐

lægge optjeningsperioder fra lande omfattet af forordningen

og derved opfylde kravet om 3 års bopæl, jf. § 4.

Optjening af ret til pension er baseret på bopælstid i riget i

optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsal‐

deren, jf. § 10. Optjeningen af ret til pension ophører på det

tidspunkt, hvorfra førtidspensionen ydes eller senest ved fol‐

kepensionsalderen.

Retten til fuld pension for personer over folkepensionsal‐

deren er betinget af mindst 40 års fast bopæl her i riget i op‐

tjeningsperioden. Hvis betingelsen for fuld folkepension ik‐

ke er opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem

bopælstiden og 40 år, jf. § 5, stk. 1 og 2.

Ved opgørelse af bopælstid for ret til folkepension sam‐

menlægges flere bopælsperioder, og den samlede bopælstid

nedsættes til nærmeste hele antal år.

Når en førtidspensionist overgår til folkepension fra folke‐

pensionsalderen, udbetales pensionen med samme antal fyr‐

retyvendedele som det, hvormed pensionen hidtil har været

udbetalt, jf. § 5, stk. 3.

Retten til fuld pension for personer under folkepensionsal‐

deren (førtidspension) er betinget af, at bopælstiden udgør

mindst 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt,

hvorfra pensionen ydes. Hvis betingelsen for fuld førtids‐

pension ikke er opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet

mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til

det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede andel

af fuld førtidspension, nedsættes til nærmeste antal fyrrety‐

vendedele af fuld pension. Det fremgår af lovens § 6.

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Ved opgørelse af bopælstid for ret til førtidspension sam‐

menlægges flere bopælsperioder, og ved beregning af for‐

holdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15

år til det tidspunkt hvorfra pensionen ydes, afrundes de

nævnte tider dog til nærmeste hele antal måneder, jf. § 10, 2.

og 3. pkt.

Ved beregning af brøkfolkepension, som ydes med et an‐

tal fyrretyvendedele af fuld pension, beregnes først en fuld

pension på baggrund af de indtægter, som pensionisten og

en eventuel ægtefælle eller samlever har ved siden af den

sociale pension, jf. reglerne om beregning af folkepension.

Det herefter beregnede pensionsbeløb nedsættes til de be‐

regnede antal fyrretyvendedele. Tilsvarende gælder, at ved

beregning af brøkførtidspension, som ydes med et antal fyr‐

retyvendedele af fuld pension, beregnes først en fuld pensi‐

on ved anvendelse af reglerne om beregning af førtidspensi‐

on. Det fremgår af § 7, 1. og 2. pkt.

Personligt tillæg, varmetillæg, petroleumstillæg og hel‐

bredstillæg, der kan ydes til folkepensionister, nedsættes ik‐

ke som følge af, at der ikke er optjent ret til fuld folkepensi‐

on, jf. § 7, 3. pkt.

I tilfælde hvor en beregnet pension til en folkepensionist

udgør mindre end et minimumsbeløb svarende til 1/40 af

folkepensionens grundbeløb, udbetales pensionen ikke, jf. §

31, stk. 5. Ved opgørelse af minimumsbeløbet medregnes

alle pensionsydelser, bortset fra tillæg efter lovens §§ 14 og

14 a. Det gælder tilsvarende, at en beregnet førtidspension

ikke udbetales, hvis den udgør mindre end et minimumsbe‐

løb svarende til 1/40 af førtidspensionen, jf. § 32 c, stk. 7.

Som følge af muligheden for at sammenlægge optjenings‐

perioder efter forordningen 883/04, vil der være ret til udbe‐

taling af førtids- eller folkepension på baggrund af 12 måne‐

ders optjening.

Folkepensionister, der opfylder betingelserne for supple‐

rende pensionsydelse (ældrecheck), og som ikke har optjent

ret til en fuld folkepension, men alene til et antal fyrretyven‐

dedele af fuld folkepension, får nedsat den supplerende pen‐

sionsydelse i forhold til det fastsatte antal fyrretyvendedele,

som folkepensionisten har optjent ret til, jf. § 72 d, stk. 4.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Efter Aftalen om flere år på arbejdsmarkedet skal optje‐

ningskravet skærpes for ret til fuld førtidspension og fuld

folkepension, herunder den supplerende pensionsydelse, så

man fremover skal have boet i riget i 9/10 af optjeningspe‐

rioden mellem det fyldte 15. år og tidspunktet for tilkendelse

af førtidspension eller folkepensionsalderen frem for 4/5 ef‐

ter de gældende regler.

Efter de gældende regler udtrykkes den optjente ret til fol‐

kepension og førtidspension ved brøkdele af en fuld folke‐

pension. Da kravet til optjening af fuld folkepension ligger

fast på 40 år, kan alle optjeningsperioder udtrykkes som en

brøk i forhold til 40 år. En fuld folkepension udtrykkes ved

en brøk på 40/40 på baggrund af mindst 40 års bopæl i op‐

tjeningsperioden. En optjent ret til folkepension, der er min‐

dre end 40/40 udtrykkes som en brøkdel af 40. Tilsvarende

gælder for førtidspension.

Efter aftalen kræver retten til fuld folkepension optjening i

9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepen‐

sionsalderen i stedet for 40 år i optjeningsperioden. Dermed

vil kravet for fuld optjening være stigende, i takt med sti‐

gende folkepensionsalder. Den optjente ret til både folke- og

førtidspension kan udtrykkes ved en andel (procent) af fuld

optjening, jf. nedenstående eksempel 1.

Eksempel 1. En enlig tilkendes førtidspension som

45-årig med optjent bopælstid på 24 år

Andel af optjent pension afrundet til nærmeste pro‐

cent:

Modellen

Procent

≈

(Faktisk bopælstid i måneder) / (9/10 x te‐

oretisk mulig optjeningsperiode i måneder)

Det konkrete eksempel

Procent

≈

(24 år x 12 måneder) / (9/10 x (45 år-15

år) x 12 måneder)

Det svarer til: 89 % (afrundet fra 88,88 %) af fuld

pension

Med aftalen om at skærpe kravene fra 40 års bopæl i op‐

tjeningsperioden (nu 4/5) til 9/10 dele af optjeningsperioden,

og under hensyn til EU-retten, jf. nedenfor, skal der tages

stilling til, hvordan bopælstiden for både førtids- og folke‐

pension skal opgøres for at opnå den største grad af præcisi‐

on.

Efter de gældende regler for førtidspension opgøres optje‐

ningstiden og optjeningsperioden i måneder. Flere bopæls‐

perioder i optjeningsperioden sammenlægges, og den samle‐

de bopælsperiode afrundes til nærmeste hele antal måneder.

Ved opgørelsen regnes en måned for 30 dage.

Efter de gældende regler for folkepension sammenlægges

flere bopælsperioder i optjeningsperioden, og den samlede

bopælsperiode nedsættes til nærmeste hele antal år.

At bopælstiden ved opgørelsen af brøkpension for førtids‐

pension i dag opgøres i måneder skal ses i sammenhæng

med, at optjeningsperioden typisk er væsentlig kortere end

ved folkepension. En nedrunding til hele antal år ville få væ‐

sentlig betydning for brøken.

En opgørelse af bopælstid i måneder indebærer en større

parallelitet mellem reglerne for opgørelse af optjening af ret

til førtidspension og folkepension.

Eksempel 2. En enlig tilkendes folkepension ved

folkepensionsalder på 67 år med optjent bopælstid

på 20,5 år

Andel af optjent folkepension afrundet til nærmeste

hele måned i procent:

Modellen

Procent

≈

(Optjent bopælstid afrundet til hele måne‐

der) / (9/10 x optjeningsperiode i måneder)

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det konkrete eksempel

Procent

≈

(20,5 år x 12 måneder) / (9/10 x 52 år x

12)

Det svarer til 44 %. (afrundet fra 43,80 %)

Minimumsbeløbet for udbetaling af pension er efter gæl‐

dende regler fastsat som 1/40 af fuld pension. Da mini‐

mumsbeløbet for optjening ikke længere kan udmåles på

grundlag af en fast optjeningsperiode på 40 år, er det nød‐

vendigt at ændre reglerne.

Efter § 4 i lov om social pension er der krav om 3 års bo‐

pæl i riget for at åbne retten til folke- eller førtidspension.

Personer omfattet af forordning 883/04 om koordinering af

de sociale sikringsordninger, kan som følge af muligheden

for at sammenlægge optjeningsperioder fra andre lande, åb‐

ne retten til pension efter 12 måneders beskæftigelse eller

bopæl i Danmark.

Pension beregnet på grundlag af 12 måneders optjening

vil udgøre et faldende beløb i takt med at optjeningsperio‐

den forlænges ved stigende folkepensionsalder. Efter artikel

57 i forordning 883/04 om koordinering af de sociale sik‐

ringsordninger er et land forpligtet til at give ret til social

pension, når der er optjent pension på baggrund af sammen‐

lagt mindst 12 måneders optjening. Den optjente ret efter 12

måneders bopæl eller beskæftigelse i Danmark kan - på bag‐

grund af den forlængede optjeningsperiode og det skærpede

optjeningskrav til ret til fuld pension - derfor ikke længere

udtrykkes ved 1/40.

Med en ophævelse af de gældende regler om mindsteud‐

betaling svarende til satsen for 1/40 af henholdsvis folke‐

pensionens grundbeløb og førtidspension og forslaget om

indførelse af en betingelse om mindst 12 måneders optje‐

ning for ret til både folke- og førtidspension, vil 12 måne‐

ders kravet i sig selv medføre en bagatelgrænse for ret til

pension.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at lovforsla‐

get er i overensstemmelse med forordning 883/04 om koor‐

dinering af de sociale sikringsordninger i EU/EØS og

Schweiz, idet ligebehandlingsreglerne og eksportretten sik‐

res.

De bilaterale aftaler m.v. om social sikring, som Danmark

har indgået med tredjelande, indeholder regler om koordine‐

ring af landenes lovgivning. Aftalerne indeholder ikke be‐

stemmelser om, hvordan de sociale sikringssystemer skal

indrettes. Aftalerne hviler på ligebehandling og gensidighed.

En ændring af optjeningsprincippet vil derfor ikke i sig selv

have nogen indflydelse på disse aftaler, der bygger på natio‐

nal lovgivning.

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Optjening af ret til folke- og førtidspension

Det foreslås, at retten til fuld folkepension gøres betinget

af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden

fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen. Hvis betingel‐

sen for fuld folkepension ikke er opfyldt, fastsættes pensio‐

nen efter forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optje‐

ningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen.

Det foreslås endvidere, at retten til fuld førtidspension gø‐

res betinget af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optje‐

ningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra

pensionen ydes. Hvis betingelsen for fuld førtidspension ik‐

ke er opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem

bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15.

år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Forslaget indebærer en skærpelse af optjeningskravet for

ret til fuld folkepension fra 40 års bopæl (nu 4/5 af optje‐

ningsperioden) til 9/10 af optjeningsperioden for ret til fuld

pension. Med den stigende folkepensionsalder øges optje‐

ningsperioden for ret til folkepension. Forslaget indebærer

således også, at kravet til optjeningsperioden for ret til fuld

folkepension øges i takt med folkepensionsalderen. Forsla‐

get indebærer ligeledes en skærpelse af optjeningskravet for

ret til fuld førtidspension fra nu 4/5 af optjeningsperioden til

9/10 af optjeningsperioden.

Der foreslås ikke ændringer i forhold til, hvordan bopæls‐

tiden skal opgøres, jf. dog under afsnit 2.2. om harmonise‐

ring af flygtninges ret til førtidspenstion. Optjeningen af ret

til pension sker som udgangspunkt på baggrund af fast bo‐

pæl her i riget i optjeningsperioden. Der er fravigelser hertil

efter lov om social pension, forordning 883/04 om koordine‐

ring af de sociale sikringsordninger i EU/EØS og Schweiz

og efter bilaterale aftaler m.v., som Danmark har indgået

med andre lande.

2.1.3.2. Opgørelse af den optjente ret til folke- og førtids‐

pension

Ved opgørelsen af den optjente ret til henholdsvis folke-

og førtidspension foreslås det, at flere bopælsperioder sam‐

menlægges, og den samlede bopælstid afrundes til nærmeste

hele antal måneder, hvor en måned fastsættes til 30 dage.

Det svarer til opgørelsen efter de gældende regler for ret til

førtidspension.

Det foreslås, at forholdet mellem bopælstiden og optje‐

ningsperioden beregnes som en procent, der afrundes til

nærmeste hele procent af den fulde optjening.

2.1.3.3. Beregning af procentandelen af en fuld folke- og

førtidspension

Det foreslås, at der ved beregning af en procentandel af

fuld folke- og førtidspension, først beregnes en fuld pension

på baggrund af de indtægter pensionisten og en eventuel æg‐

tefælle eller samlever har ved siden af den sociale pension.

Denne beregning for folkepension foretages på baggrund af

reglerne i lov om social pension om beregning af folkepen‐

sion, jf. lovens kapitel 4, om opsat pension og optjening af

venteprocent efter lovens kapitel 2 a og efter lovens § 72 d

om supplerende pensionsydelse. Beregning for førtidspensi‐

on foretages på baggrund af reglerne i lovens kapitel 4 a.

Først herefter nedsættes det beregnede pensionsbeløb til den

beregnede procent, som pensionen udbetales i forhold til.

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2.1.3.4. Krav om mindsteoptjening for udbetaling af pension

Det foreslås, at hvis bopælstiden i optjeningsperioden ud‐

gør mindre end 12 måneder, udbetales der ikke pension.

Samtidig foreslås det, at ophæve bestemmelserne om, at

pensionen ikke udbetales, hvis den udgør mindre end et mi‐

nimumsbeløb, jf. § 31, stk. 4 og § 32 c, stk. 2.

Forslaget om en minimums bopælstid i optjeningsperio‐

den imødekommer kravet efter artikel 57 i forordning

883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger i

EU/EØS og Schweiz om, at der er ret til udbetaling af social

pension ved en optjening på mindst 12 måneders beskæfti‐

gelse eller bopælstid i Danmark.

Det foreslåede mindstekrav på 12 måneders optjening af

ret til pension for udbetaling af pension indebærer således

en ny bagatelgrænse.

2.1.3.5. Udbetaling af en nedsat supplerende pensionsydelse

Det foreslås, at for folkepensionister, der er berettigede til

en procentandel af fuld pension, nedsættes den beregnede

supplerende pensionsydelse (ældrechecken) i forhold hertil.

Det svarer til de gældende regler, hvorefter der for folkepen‐

sionister, der er berettiget til et antal fyrretyvendedele af

fuld folkepension, sker en nedsættelse af den beregnede sup‐

plerende pensionsydelse i forhold til det fastsatte antal fyrre‐

tyvendedele, som folkepensionisten har optjent ret til.

2.2. Harmonisering af flygtninges optjening af ret til

førtidspension

2.2.1. Gældende ret

For flygtninge, der har fået opholdstilladelse efter §§ 7 el‐

ler 8 i udlændingeloven, gælder særlige regler om ret til før‐

tidspension.

Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der efter ansøg‐

ning opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er

omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (kon‐

ventionsstatus). Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der

efter ansøgning opholdstilladelse til en udlænding, hvis ud‐

lændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer

dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig

eller nedværdigende behandling eller straf (beskyttelsessta‐

tus).

En flygtning, der befinder sig uden for Danmark, kan bli‐

ve genbosat i Danmark efter aftale med De Forenede Natio‐

ners Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller lignende

international organisation. Det sker på baggrund af udlæn‐

dingelovens § 8.

Der gælder to undtagelser for flygtninge, der er meddelt

opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 eller § 8,

for så vidt angår ret til og optjening af social pension. Der

stilles ikke krav om dansk statsborgerskab, og ved opgørelse

af bopælstiden her i riget medregnes bopælstid i oprindel‐

seslandet. Det samme gælder bopælstid i andre lande, hvori

den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til

udlændingelovens § 7. Bopælstid i oprindelseslandet med‐

regnes også i forhold til kravet om en mindstebopælstid på 3

år.

Der gælder desuden særlige regler vedrørende medregning

af bopælstid i oprindelseslandet: 1) Medregning af bopælsti‐

den i oprindelseslandet finder anvendelse, uanset om den

pågældende opnår dansk statsborgerskab. 2) Medregning af

bopælstiden i oprindelseslandet finder kun anvendelse, så

længe den pågældende har fast bopæl her i riget. Dog har

flygtninge, der er omfattet af forordning 883/04, ret til at få

udbetalt samme beløb som i Danmark, hvis de flytter til et

land inden for EU/EØS-området eller Schweiz. 3) Medreg‐

ning af bopælstiden i oprindelseslandet finder ikke anven‐

delse for perioder, hvor der er ret til pension fra oprindelses‐

landet eller andre lande, hvori den pågældende har haft bo‐

pæl på et grundlag svarende til udlændingelovens § 7.

Ved lov nr. 995 af 30. august 2015 blev reglerne om op‐

gørelse af bopælstid for ret til folkepension for flygtninge,

der har fået opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 i udlændin‐

geloven, senest harmoniseret med reglerne for opgørelse af

bopælstid for ret til folkepension for danskere og andre ud‐

lændinge. Reglerne for opgørelse af bopælstid for ret til fol‐

kepension indeholdt tidligere en tilsvarende ret til sidestil‐

ling af bopælstid fra oprindelseslandet, som gælder for før‐

tidspension. Ved lovændringen blev der fastsat en over‐

gangsordning, hvorefter harmoniseringen efter denne lov ik‐

ke finder anvendelse ved opgørelse af optjeningsgrundlaget

for ret til folkepension for udlændinge, som er meddelt op‐

holdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller

8, som er indrejst i Danmark før den 1. september 2015, og

som når folkepensionsalderen før den 1. januar 2021. Perso‐

ner der er omfattet af denne overgangsbestemmelse har ret

til at få opgjort bopælstiden efter den indtil 1. september

2015 gældende § 9 i lov om social pension.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Efter Aftale om flere år på arbejdsmarkedet skal reglerne

for opgørelse af bopælstid for flygtninge ved tilkendelse af

førtidspension harmoniseres med reglerne for øvrige perso‐

ner (danskere og andre udlændinge), der kommer til Dan‐

mark, og ikke opfylder optjeningskravet for ret til fuld før‐

tidspension.

Harmoniseringen kan gennemføres ved at ophæve særreg‐

len for flygtninge, hvorefter flygtninge får godskrevet bo‐

pælsår fra hjemlandet m.v., når optjening af ret til førtids‐

pension opgøres. Herefter vil de almindelige regler om op‐

tjening af ret til førtidspension også gælde for flygtninge.

Ændringen indebærer, at flygtninge herefter ikke kan

modtage førtidspension, før de har haft fast bopæl i Dan‐

mark i 3 år. Flygtninge omfattet af forordning 883/04 kan

medregne bopæls- eller beskæftigelsesperioder, der er tilba‐

gelagt i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Flygtninge vil

- på lige fod med andre, der kommer til Danmark - i de før‐

ste 3 år efter ankomsten til Danmark, have mulighed for at

søge om økonomisk hjælp efter reglerne i lov om aktiv so‐

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

cialpolitik og vil således have mulighed for at få integrati‐

onsydelse.

Efter 3 års bopæl vil der være mulighed for at få tilkendt

førtidspension, hvis personen opfylder betingelserne herfor.

Da førtidspensionen alene vil være optjent på grundlag af

bopælstiden i Danmark, vil der for flygtninge, som tilkendes

førtidspension allerede efter 3 års bopæl være tale om en re‐

lativ lav procentandel af fuld pension. Førtidspensionen vil

efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik kunne suppleres op

til integrationsydelsesniveau, jf. aktivlovens § 22, indtil op‐

holdskravet i aktivlovens § 11, stk. 3, om 7 år ud af 8 år for

at opnå ret til kontant- eller uddannelseshjælp er opfyldt, jf.

tabel 1. For personer, der opfylder opholdskravet om 7 år ud

af 8 år, kan hjælpen efter aktivloven pr. måned højst udgøre

det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde

været berettiget til fuld førtidspension.

Tabel 1

Eksempel: Enlig førtidspensionist over 30 år med forsørgerpligt og 0 års bopæl i Danmark , i 2017-niv.

Antal år i DK

Gældende regler

Førtidspension

Årlig ydelse i alt

Forslag

220.944

Integrationsydelse

146.532

Førtidspension

16.571

Supplement

129.961

161.125

Årlig ydelse i alt

146.532

177.696¹

Anm. : Eksempel med en enlig førtidspensionist over 30 år med forsørgerpligt og 0 års bopæl i Danmark. Det antages at personen tilkendes førtidspension så snart det er muligt efter 3

års bopæl. Eksemplet er ekskl. evt. dansktillæg og øvrige tillægsydelse, såsom boligstøtte m.v.

¹Når opholdskravet om 7 ud af 8 år for ret til kontant- eller uddannelseshjælp er opfyldt, vil en førtidspensionist have mulighed for at modtage supplerende hjælp, så pensionisten i alt

får hjælp, der som minimum svarer til niveauet for den hjælp, som pensionisten ellers ville være berettiget til (kontanthjælp), og hjælpen højst kan udgøre det beløb, der ville kunne

udbetales, hvis pensionisten havde været berettiget til fuld førtidspension.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Med forslaget gennemføres harmoniseringen af optje‐

ningsreglerne for ret til førtidspension ved at ophæve § 9 i

lov om social pension. Dermed omfattes flygtninge af de

samme optjeningsregler, som gælder for øvrige udlændinge

og danskere, der har haft ophold i andre lande.

Forslaget indebærer, at flygtninge på samme måde som

danskere skal have haft mindst 3 års fast bopæl her i riget

efter det fyldte 15. år for at åbne retten til førtidspension, og

flygtninge ligestilles med alle andre borgere, som alene er

berettiget til optjent pension på baggrund af bopælstiden her

i riget. Efter forslaget vil flygtninge, indtil de opfylder kra‐

vet om mindst 3 års fast bopæl her i riget, kunne være beret‐

tiget til integrationsydelse, jf. aktivlovens § 22. Herefter vil

flygtninge, der opfylder betingelserne for tilkendelse af før‐

tidspension være berettiget til en optjent førtidspension på

baggrund af mindst 3 års bopæl her i riget. Hjælpen efter §

27 a i aktivloven til personer, der ikke modtager fuld førtids‐

pension, og som ikke opfylder opholdskravet i aktivlovens §

11, stk. 3, om 7 ud af 8 års ophold i Danmark, kan pr. må‐

ned højst udgøre et beløb, der svarer til integrationsydelsen,

jf. aktivlovens § 22. Herefter kan hjælpen efter aktivlovens

§ 27 a pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne ud‐

betales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld før‐

tidspension.

2.3. Hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension

2.3.1. Gældende ret

Ved lov nr. 319 af 5. maj 2004 blev der med virkning fra

1. juli 2004 givet alle, der har ret til folkepension, mulighed

for at vælge at udskyde pensionen og deltage aktivt på ar‐

bejdsmarkedet mod senere at få forhøjet den løbende pensi‐

on med et tillæg for den opsatte pension.

Folkepensionen kan opsættes efter anmodning forud for

opsætningsperioden, når der forinden eller samtidig er søgt

om folkepension, jf. § 15 b, stk. 1, i lov om social pension.

Anmodning om opsat pension skal ligesom ansøgningen om

folkepension indgives til Udbetaling Danmark.

Ved lov nr. 659 af 8. juni 2017 blev det muligt at anmode

om opsat pension med tilbagevirkende kraft, jf. § 15 g, stk.

1. Det betyder, at personer, der har arbejdet efter folkepensi‐

onsalderen og først søger om folkepension, når de ønsker at

overgå til folkepension, kan få folkepension tillagt en vente‐

procent for perioder fra den 1. i måneden efter at have nået

folkepensionsalderen. Det er herefter ikke længere en forud‐

sætning for retten til at optjene venteprocent, at borgeren

forud for opsætningsperioden har søgt om folkepension og

anmodet om, at pensionen opsættes. Reglerne om opsat fol‐

kepension med tilbagevirkende kraft har virkning for perso‐

ner, der har nået folkepensionsalderen den 1. september

2017 eller senere.

I opsætningsperioden optjenes ret til at få forhøjet pensio‐

nen, når udbetalingen af folkepensionen begynder. Pensio‐

nen forhøjes med en procentdel – venteprocenten – der bli‐

ver større jo længere tid pensionen opsættes.

Efter de gældende regler i § 15 f, stk. 1 og 2, udbetales til‐

læg for opsat pension som et livsvarigt månedligt tillæg

sammen med pensionen. Tillægget beregnes ud fra den op‐

tjente venteprocent. Tillægget beregnes som venteprocenten

ganget med den beregnede folkepension for den pågældende

måned.

Efter de gældende regler i § 15 e, stk. 1, opgøres ventepro‐

centen som forholdet mellem det antal måneder, pensionen

har været opsat og middellevetiden i hele måneder i den på‐

gældende tilbagetrækningsalder. Venteprocenten afrundes

til nærmeste hele procent. Har pensionen været opsat i to pe‐

rioder, afbrudt af pensionsudbetaling, opgøres en samlet

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

venteprocent som summen af procenterne for hver af de to

perioder, jf. § 15 e, stk. 2.

Det følger af den gældende regel i § 15 e, stk. 4, at be‐

skæftigelsesministeren er bemyndiget til at fastsætte nærme‐

re regler om opgørelsen af venteprocenten ved livsvarigt til‐

læg. Der er fastsat nærmere regler herom ved bekendtgørel‐

se nr. 560 af 30. maj 2013 om opsat pension.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det fremgår af Aftale om flere år på arbejdsmarkedet, at

aftalepartierne ønsker, at det skal være muligt for borgeren

at vælge mellem tre ordninger om udbetaling af tillæg for

opsat pension. Udover at borgeren skal kunne vælge at få

udbetalt tillæg for opsat pension som livsvarigt tillæg, skal

borgeren kunne vælge mellem to ordninger om hurtigere ud‐

betaling af tillæg for opsat pension. Efter den ene af de nye

ordninger vil borgeren få udbetalt tillæg til grundbeløb og

pensionstillæg som en 10-årig ydelse. Efter den anden ord‐

ning vil borgeren få udbetalt et engangstillæg for det opsatte

grundbeløb ved overgangen til pension og tillæg til den del

af pensionen, der udgør pensionstillæg, som en 10-årig ydel‐

se. Der skal gives valgfrihed mellem den gældende ordning

om livsvarigt tillæg og de nye muligheder om fremrykket

udbetaling af tillæg for opsat pension.

Det følger af Aftale om flere år på arbejdsmarkedet, at

venteprocenten, ved udbetaling af tillæg over 10 år, vil skul‐

le beregnes efter samme principper som i dag, og at det skal

være muligt at udbetale tillæg for opsat pension over en 10-

årig periode. Beskæftigelsesministeriet vurderer i den for‐

bindelse, at venteprocenten vil kunne opgøres som forudsat i

aftalen ud fra middellevetiden over en 10-årig periode. Mid‐

dellevetiden over en 10-årig periode vil kunne fastsættes på

grundlag af det samme statistiske materiale, der ligger til

grund for opgørelsen af middellevetiden, som anvendes i

dag til at opgøre venteprocenten ved livsvarigt tillæg.

Ifølge aftalen skal det også være muligt at få udbetalt et

engangstillæg for det opsatte grundbeløb. Det fremgår af bi‐

laget til den politiske aftale, at engangstillægget skal bereg‐

nes som varigheden af udskydelsen i måneder gange årets

sats for fuldt grundbeløb delt med 12. Det fremgår samtidig

af aftalen, at engangstillægget som udgangspunkt skal svare

til de fremtidige ventetillæg til grundbeløbet, som personen

ville få udbetalt over en 10-årig periode eller livsvarigt. For

at værdien af engangstillægget så vidt muligt skal svare til

den forventede størrelse af de samlede tillæg udbetalt over

en 10-årig periode eller livsvarigt, vurderer Beskæftigelses‐

ministeriet, at dette bedst opnås ved fremadrettet at afrunde

venteprocenten til to decimaler i stedet for til nærmeste hele

procent, som efter gældende regler.

Endelig fremgår det af aftalen, at der skal gives valgfrihed

mellem de gældende regler, og de nye muligheder for frem‐

rykket udbetaling af tillæg for opsat pension. Da en pensio‐

nist som følge heraf kan være omfattet af forskellige ordnin‐

ger, er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det vil

være mest hensigtsmæssigt, at venteprocenten for to perio‐

der fremover ikke skal lægges sammen. I stedet kan vente‐

procenterne holdes adskilt, og der beregnes herefter tillæg

for den opsatte pension på baggrund af venteprocenten for

hver periode hver for sig.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Ud over, at borgeren kan vælge den gældende ordning om

livsvarigt tillæg for opsat pension, betyder forslaget, at det

fremover også vil være muligt at vælge mellem yderligere to

ordninger om fremrykket udbetaling af tillæg for opsat pen‐

sion. Efter den ene ordning udbetales et højere månedligt til‐

læg i 120 måneder til grundbeløb og pensionstillæg, og efter

den anden ordning udbetales et engangstillæg for det opsatte

grundbeløb og et højere månedligt tillæg i 120 måneder, til

den del af pensionen der udgør pensionstillæg.

Efter forslaget vil der fremover være to måder at opgøre

venteprocenten på, henholdsvis ved livsvarigt tillæg og ved

tillæg udbetalt over 120 måneder. Det foreslås, at ventepro‐

centen ved tillæg udbetalt over 120 måneder opgøres som

forholdet mellem antallet af hele måneder, pensionen har

været opsat, og middellevetiden over en 10-årig periode for

personer på pensionistens alder på tidspunktet for opsætnin‐

gens ophør. Det foreslås som følge heraf, at beskæftigelses‐

ministeren også bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

om opgørelsen af venteprocenten ved tillæg udbetalt over

120 måneder, herunder om opgørelsen af middellevetiden

over en 10-årig periode.

Det foreslås, at engangstillægget for det opsatte grundbe‐

løb beregnes som antallet af hele måneder, pensionen har

været opsat, ganget med udbetalingsårets sats for fuldt

grundbeløb delt med 12. Personer, der ikke har optjent ret til

fuld folkepension, vil efter forslaget få nedsat engangstil‐

lægget ved at tillægget ganges med den beregnede procent,

som den øvrige pension nedsættes efter. Da engangstillæg‐

get beregnes ud fra årets sats for fuldt grundbeløb, vil en‐

gangstillægget ikke skulle indtægtsreguleres. Den del af

pensionen, som udgør engangstillægget, vil derfor ikke kun‐

ne kræves tilbagebetalt i forbindelse med den årlige efterre‐

gulering af pensionen.

Herudover foreslås det, at venteprocenten fremover afrun‐

des til to decimaler, og at venteprocenter for to perioder med

opsat pension ikke skal lægges sammen, som efter gældende

regler.

For at borgeren kan tage stilling til, hvilken af de tre ord‐

ninger borgeren ønsker at være omfattet af, vil Udbetaling

Danmark skulle vejlede om de tre ordninger og de øvrige

regler af betydning for borgerens valg af ordning.

Kommunen skal yde generel vejledning. Den vejledning,

som findes på borger.dk anses normalt for at have et niveau,

der svarer til, hvad der forstås ved generel vejledning. Hvis

borgeren har behov for detaljeret vejledning, skal kommu‐

nen henvise borgeren til Udbetaling Danmark. Kommunen

skal dog yde bistand til borgere, som vurderes at have særli‐

ge behov, fx ved at hjælpe med at udfylde og indgive ansøg‐

ninger til Udbetaling Danmark, at sørge for at borgeren kan

medvirke ved behandlingen af sin sag hos Udbetaling Dan‐

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

mark, og varetage kontakten til Udbetaling Danmark på bor‐

gerens vegne. Udbetaling Danmark skal henvise borgere til

kommunen, som skønnes at have behov for helhedsoriente‐

ret vejledning eller personlig bistand.

Udbetaling Danmarks og kommunens vejledningspligt

følger af gældende regler herom, herunder forvaltningslo‐

vens § 7, §§ 2 og 3 i lov om Udbetaling Danmark og §§ 4 og

5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område. Herudover har forvaltningsmyndigheder pligt til på

eget initiativ at yde vejledning til borgere, når der er et

konkret behov for det.

2.4. Ændringer i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

(ATP-loven)

2.4.1. Gældende ret

Efter § 9 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Til‐

lægspension, kan udbetaling af ATP udskydes regnet fra fol‐

kepensionsalderen. Udbetalingen kan dog ikke udskydes til

ud over det fyldte 75. år, jf. § 9 a, stk. 1, 2. pkt. Tillægspen‐

sionen forhøjes, for hver måned udbetalingen udskydes, jf. §

9 a, stk. 1, 3. pkt.

Retten til dødsfaldsydelse nedsættes efter den gældende §

14 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension årligt med

lige store beløb fra og med det år, hvori medlemmet fylder

66 år, til og med det år, hvori medlemmet fylder 69 år, såle‐

des at retten til ydelsen helt bortfalder ved medlemmets

fyldte 70. år.

Når et medlem af ATP Livslang Pension afgår ved døden,

udbetales der en dødsfaldsydelse til en eventuel efterlevende

ægtefælle eller samlever. Dødsfaldsydelsen har siden den 1.

september 2009 været fastsat til 50.000 kr., jf. § 4, stk. 2, i

bekendtgørelse nr. 1710 af 15. december 2015 om beregning

og udbetaling af Arbejdsmarkedets Tillægspension og en‐

gangsbeløb i forbindelse med et ATP-medlems død. Hvis

medlemmet dør før det 66. år, udbetales den fulde ydelse på

50.000 kr. til en efterlevende ægtefælle eller samlever. De‐

refter nedsættes den udbetalte ydelse med 10.000 kr. i hvert

af de efterfølgende 5 år for helt at bortfalde, når medlemmet

fylder 70 år.

§ 40 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension sikrer, at

personer, født i marts 1898, omfattes af ATP-ordningen i

fuldt omfang, selv om vedtagelsen af lovforslaget i 1964

skete senere end forudsat, og dermed ikke omfattede denne

persongruppe.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Den gældende § 9 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs‐

pension forudsætter en folkepensionsalder på 65 år. Med en

adgang til udskydelse af udbetaling af ATP op til det fyldte

75. år, har det med den gældende bestemmelse været hen‐

sigten, at medlemmerne skulle have mulighed for at udsky‐

de og forhøje ATP-udbetalingen i op til 10 år.

Folkepensionsalderen ændres nu for visse årgange, jf. Af‐

tale om senere tilbagetrækning fra 2011. Folketinget har så‐

ledes med § 1 a i lov om social pension, vedtaget, at folke‐

pensionsalderen gradvist forhøjes således, at den pr. 1. janu‐

ar 2019 stiger fra 65 år til 65�½ år for personer, der er født i

perioden fra den 1. januar 1954 til den 30. juni 1954. For

personer født senere end den 30. juni 1954 stiger folkepensi‐

onsalderen gradvist med et halvt år ad gangen indtil den i lo‐

ven fastsatte højeste folkepensionsalder nås.

Det foreslås på den baggrund, at § 9 a, stk. 1, 2. pkt. æn‐

dres, således at bestemmelsen ikke forudsætter en bestemt

folkepensionsalder. Med forslaget sikres ligebehandling

mellem nuværende og fremtidige folkepensionister, idet alle

medlemmer af ATP-ordningen efter forslaget får mulighed

for at udskyde og forhøje udbetalingen af ATP i op til 10 år,

uanset hvilken folkepensionsalder medlemmet har i henhold

til § 1 a i lov om social pension.

Den gældende bestemmelse forudsætter en folkepensions‐

alder på 65 år. Med en gradvis nedsættelse af ydelsen med

lige store beløb fra og med det år, hvor medlemmet fylder

66 år, til og med det år, hvor medlemmet fylder 69 år, har

det med den gældende bestemmelse været hensigten, at

dødsfaldsydelsen skulle nedsættes over fem år, startende et

år efter overgangen til folkepension, hvorefter den helt bort‐

falder.

På baggrund af den ændrede folkepensionsalder foreslås,

at § 14 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ændres,

så der ikke anføres bestemte aldersgrænser, men således at

nedsættelsen af dødsfaldsydelsen altid sker over en 5-årig

periode, hvorefter den bortfalder. Dermed sikres ligebehand‐

ling mellem nuværende og fremtidige folkepensionister,

uanset hvilken folkepensionsalder medlemmet har i henhold

til § 1 a i lov om social pension. Hvis den gældende model

for nedsættelse af ydelsen derimod fastholdes, således at den

påbegyndes ved medlemmets 66-årsdag, vil nedsættelsen af

dødsfaldsydelsen for medlemmer med senere pensionsalder

begynde, før de går på pension.

De foreslåede bestemmelser tager således højde for den

gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen for visse årgan‐

ge, jf. Aftale om senere tilbagetrækning fra 2011.

§ 40 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension omfatter

personer der er født i marts 1898. Der lever ikke længere

personer, der er omfattet af bestemmelsen. Det foreslås på

den baggrund, at § 40 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs‐

pension ophæves.

2.5. Ændringer i pensionsbeskatningsloven

2.5.1. Gældende ret

Efter gældende regler vil det engangstillæg, der med lov‐

forslagets § 1, nr. 12, foreslås indført i § 15 f, stk. 3, i lov

om social pension, være skattepligtigt som personlig ind‐

komst og ligesom anden personlig indkomst indgå i bereg‐

ningsgrundlaget for topskat.

Der vil således – afhængigt af skatteyderens øvrige ind‐

komstforhold – kunne opstå tilfælde, hvor der skal betales

topskat af engangstillægget.

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning

Udbetaling af tillæg for opsat pension i form af det en‐

gangstillæg, som foreslås indført i § 15 f, stk. 3, i lov om so‐

cial pension, med lovforslagets § 1, nr. 12, kan på grund af

progressionen i beskatningen i højere grad medføre, at mod‐

tageren skal betale topskat, end hvis tillægget for den opsat‐

te pension var blevet udbetalt livsvarigt eller over 10 år med

et heraf følgende mindre beløb. Det indgår derfor i Aftale

om flere år på arbejdsmarkedet, at engangstillægget ikke

skal indgå i grundlaget for beregning af topskat.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i pen‐

sionsbeskatningslovens § 49 C, som udtrykkeligt fastsætter,

hvorledes beskatningen af engangstillægget skal ske. Med

forslaget skabes således en særlig hjemmel til at friholde en‐

gangstillægget fra at blive medregnet til topskattegrundla‐

get.

2.6. Ændringer i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område (retssikkerhedsloven)

2.6.1. Gældende ret

Efter gældende regler i retssikkerhedslovens § 2, stk. 3 be‐

stemmer børne- og socialministeren, på beskæftigelsesområ‐

det efter forhandling med beskæftigelsesministeren og på

ældreområdet efter forhandling med ældreministeren, hvilke

sager retssikkerhedsloven helt eller delvis skal gælde for.

Det fremgår videre af retssikkerhedslovens § 8, stk. 1 og

2, at henholdsvis børne- og socialministeren og ældremini‐

steren kan fastsætte regler for behandling og opfølgning af

sagerne, herunder særlige tidsfrister for visse typer af sager

inden for ministrenes respektive ansvarsområder.

Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det bestemt, at

ressortansvaret for sager vedrørende ydelser til personer, der

permanent er uden for arbejdsmarkedet samt en række sær‐

ydelser, herunder folkepension, førtidspension, boligstøtte,

børnetilskud samt hjælp til betaling af enkeltudgifter efter

aktivloven overføres fra det ved den kongelige resolution

oprettede Social- og Indenrigsministerium til Beskæftigel‐

sesministeriet. De nævnte sagsområder hørte indtil ressor‐

tomlægningen under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte‐

gration og Sociale Forhold.

2.6.2. Overvejelser og den foreslåede ordning

Bemyndigelsesbestemmelsen i retssikkerhedslovens § 8

blev ikke konsekvensrettet i forbindelse med ressortomlæg‐

ningen i 2015. Det foreslås på den baggrund, at præcisere

retssikkerhedslovens § 8 ved at tilføje et nyt stk. 3 til be‐

myndigelsesbestemmelsen, således at beskæftigelsesmini‐

sterens adgang til at fastsætte regler for behandling af sager

omfattet af retssikkerhedsloven på beskæftigelsesområdet

præciseres.

Der henvises til forslagets § 4, nr. 1 og bemærkningerne

hertil.

2.7. Overgangsordninger

2.7.1. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Efter Aftalen om flere år på arbejdsmarkedet skal optje‐

ningskravet skærpes for ret til fuld førtidspension og fuld

folkepension, så man fremover skal have boet i riget i 9/10

af optjeningsperioden mellem det fyldte 15. år og tidspunk‐

tet for tilkendelse af førtidspension eller folkepensionsalde‐

ren frem for 4/5 efter de gældende regler. Det følger også af

aftalen, at reglerne for opgørelse af bopælstid for flygtninge

ved tilkendelse af førtidspension skal harmoniseres med reg‐

lerne for øvrige personer (danskere og andre udlændinge),

der kommer til Danmark og ikke opfylder optjeningskravet

for ret til fuld førtidspension. Endelig fremgår det, at det

skal være muligt at få tillæg for opsat pension udbetalt hurti‐

gere end efter den gældende ordning om livsvarigt tillæg for

opsat pension.

2.7.1.1. Overgangsordning for skærpede optjeningsregler

Det er aftalt, at de nye optjeningsregler for ret til folke‐

pension skal træde i kraft den 1. juli 2018 og omfatte alle,

der når folkepensionsalderen fra den 1. juli 2025 eller sene‐

re. For personer, der når folkepensionsalderen inden den 1.

juli 2025 finder de hidtil gældende regler om 40 års optje‐

ning i optjeningsperioden for ret til fuld folkepension anven‐

delse. Med en 7-årig overgangsordning sikres, at personer,

der ved lovens ikrafttrædelse den 1. juli 2018 har optjent ret

til fuld folkepension efter de gældende regler, men som når

folkepensionsalderen den 1. juli 2025 eller senere, kan op‐

tjene ret til fuld folkepension efter de nye regler. Desuden

skal det sikres, at personer, for hvem, der er påbegyndt sag

om førtidspension inden 1. juli 2018, ikke omfattes af de

skærpede optjeningsregler.

2.7.1.2. Overgangsordning for harmonisering af flygtninges

optjening af ret til førtidspension

Efter aftalen træder reglerne om skærpede optjeningsreg‐

ler i kraft ved nye tilkendelser af førtidspension fra den 1.

juli 2018 for personer, der når folkepensionsalderen den 1.

juli 2025 eller senere. Den gældende § 9 i lov om social

pension finder fortsat anvendelse for flygtninge, for hvem

der er påbegyndt en sag om tilkendelse af førtidspension før

den 1. juli 2018.

For at en flygtning, der er indrejst i Danmark før 1. sep‐

tember 2015, og som når folkepensionsalderen før den 1. ja‐

nuar 2021 kan bevare sin retsstilling efter § 2 i lov nr. 995 af

30. august 2015, skal der udfærdiges en overgangsregel,

hvorefter denne persongruppe ved tilkendelse af førtidspen‐

sion før 1. januar 2021 omfattes af den gældende § 9 i lov

om social pension ved opgørelse af optjeningsgrundlaget for

ret til folkepension.

2.7.1.3. Overgangsordning for hurtigere udbetaling af tillæg

for opsat pension

Efter aftalen skal reglerne om hurtigere udbetaling af til‐

læg for opsat pension træde i kraft 1. juli 2018. Ifølge afta‐

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

len fastholdes livsvarige ventetillæg for pension, som er op‐

sat over en periode før 1. juli 2018. Det vil sige, at der vil

kunne ske hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension,

for så vidt angår pension, som er opsat efter 1. juli 2018.

2.7.2. De foreslåede overgangsordninger

2.7.2.1. Overgangsregler for optjening af ret til folke- og

førtidspension

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018, og at

den nye model for optjening af ret til folke- og førtidspensi‐

on på baggrund af bopælstid i 9/10 af optjeningsperioden

omfatter alle, der når folkepensionsalderen den 1. juli 2025

eller senere. Med en 7-årig overgangsordning sikres, at per‐

soner, der ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2018 allerede

har optjent ret til fuld folkepension efter de gældende regler,

men som når folkepensionsalderen fra den 1. juli 2025 eller

senere, har mulighed for at optjene ret til fuld folkepension

efter de foreslåede regler gældende fra 1. juli 2025.

Da førtidspensionister overgår til folkepension med ret til

den samme optjente andel af fuld pension, som førtidspensi‐

onen har været udbetalt efter, foreslås det, at det også er de

hidtil gældende regler om optjening, der skal gælde ved til‐

kendelse af førtidspension for personer, der når folkepensi‐

onsalderen før den 1. juli 2025.

Endelig er personer, for hvem der er påbegyndt sag om

førtidspension inden 1. juli 2018, ikke omfattet af de skær‐

pede optjeningsregler.

Eksempler på virkning af overgangsordning

Eksempel 1

En person, der er født i 1959 og er fyldt 59 år den 1. juli

2018, opnår folkepensionsalderen på 67 år i 2026. Optje‐

ningsperioden for folkepension er 52 år, og retten til fuld

pension er betinget af, at den pågældende har haft bopæl i

riget i 9/10 af de 52 år. Det svarer til 46,8 år. Den pågælden‐

de har allerede optjent ret til pension ved 40 års bopæl i riget

pr. 1. juli 2018 og skal optjene yderligere 6,8 år i den føl‐

gende 8 års periode for at få ret til fuld folkepension.

Eksempel 2

En person, der er født i 1963 og fyldt 55 år den 1. juli 2018,

opnår folkepensionsalderen på 68 år i 2031. Optjeningspe‐

rioden for folkepension er 53 år, og den pågældende har ret

til fuld folkepension, hvis pågældende har haft bopæl i riget

i 9/10 af de 53 år. Det svarer til 47,7 år. Den pågældende har

allerede optjent ret til folkepension ved 40 års bopæl den 1.

juli 2018 og skal dermed optjene yderligere 7,7 år i den ef‐

terfølgende periode på 13 år for at få ret til fuld folkepensi‐

on.

2.7.2.2. Overgangsregler ved harmonisering af flygtninges

optjening af ret til førtidspension

Det foreslås, at harmoniseringen af flygtninges optjening

af ret til førtidspension ved ophævelse af § 9 i lov om social

pension finder anvendelse for sager om tilkendelse af før‐

tidspension, der påbegyndes den 1. juli 2018 eller senere.

For flygtninge, for hvem, der er påbegyndt en sag om før‐

tidspension inden den 1. juli 2018, finder den indtil da gæl‐

dende § 9 i lov om social pension fortsat anvendelse.

Efter § 2, stk. 2, i lov nr. 995 af 30. august 2015 finder

den indtil 1. september 2015 gældende § 9 i lov om social

pension fortsat anvendelse ved opgørelse af optjenings‐

grundlaget for ret til folkepension for udlændinge, som er

meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelo‐

vens §§ 7 eller 8, som er indrejst i Danmark før 1. september

2015, og som har opnået folkepensionsalderen før den 1. ja‐

nuar 2021. Denne regel sikrer alene muligheden for at side‐

stille bopælstid fra oprindelseslandet med bopæl her i riget

ved tilkendelse af folkepension.

Det foreslås, at der fastsættes en overgangsordning, hvor‐

efter flygtninge, som er omfattet af denne overgangsbestem‐

melse, og som tilkendes førtidspension, sikres samme rettig‐

heder i forhold til opgørelse af bopælstid, som de ville have

haft efter denne overgangsbestemmelse ved direkte over‐

gang til folkepension.

2.7.2.3. Overgangsregel for hurtigere udbetaling af tillæg

for opsat pension

Efter forslaget vil muligheden for at vælge fremrykket ud‐

betaling af tillæg for opsat pension alene skulle gælde for

perioder med opsat pension og perioder med arbejde efter

folkepensionsalderen fra og med loven træder i kraft den 1.

juli 2018. Pensionister, der har haft opsat pensionen i en pe‐

riode hen over ikrafttrædelsen, og som vælger hurtigere ud‐

betaling af tillægget, vil få beregnet livsvarigt tillæg for pe‐

rioden før ikrafttrædelsen og fremrykket udbetaling af til‐

lægget for opsat pension for perioden efter ikrafttrædelsen.

3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention giver ik‐

ke som sådan en ret til at modtage sociale ydelser. Det føl‐

ger dog af konventionens artikel 14 (forbudet mod diskrimi‐

nation) sammenholdt med artikel 1 i 1. tillægsprotokol

(ejendomsretten), at staterne er forpligtet til ikke at forskels‐

behandle personer i sammenlignelige situationer med hen‐

syn til modtagelse af sociale ydelser, medmindre forskelsbe‐

handlingen er sagligt begrundet og proportional.

Højesteret har i en dom af 15. februar 2012 trykt i Uge‐

skrift for Retsvæsen 2012, side 1761, vurderet, at et krav om

ophold her i landet i 7 år inden for de seneste 8 år for ret til

kontanthjælp var foreneligt med bl.a. konventionens artikel

14 sammenholdt med artikel 1 i 1. tillægsprotokol.

Højesteret henviste til, at formålet med at yde en mere be‐

grænset bistand i form af integrationsydelse og starthjælp,

indtil modtageren efter ophold i Danmark i en vis periode

havde optjent ret til mere omfattende bistand i form af kon‐

tanthjælp, bl.a. var at få flere i arbejde og færre på offentlig

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

forsørgelse og – for udlændinges vedkommende – at styrke

deres samlede integration i det danske samfund.

Højesteret henviste endvidere til, at et skattefinansieret

velfærdssystem nødvendigvis må indeholde kriterier for af‐

grænsning af den personkreds, der kan komme i betragtning

til de ydelser, som stilles til rådighed, og at det i denne for‐

bindelse må anses for sagligt at anvende et optjeningsprin‐

cip, hvorefter en person, hvad enten denne er dansk statsbor‐

ger eller udlænding, skal have opholdt sig i Danmark i en

vis periode, inden den pågældende kan modtage den højeste

bistandsydelse fra det offentlige. Højesteret fastslog, at dette

må gælde, selv om et sådant krav efter sin natur i højere

grad vil ramme udlændinge end danske statsborgere. I for‐

hold til spørgsmålet om proportionalitet henviste Højesteret

til, at introduktionsydelsen eller starthjælpen ikke var den

eneste ydelse, som udlændinge havde mulighed for at få.

Endelig udtalte Højesteret, at det ved den samlede bedøm‐

melse af reglernes forenelighed med artikel 14 måtte tages i

betragtning, at medlemsstaterne efter Den Europæiske Men‐

neskerettighedsdomstols praksis har en forholdsvis bred

skønsmargen, når det drejer sig om tilrettelæggelsen af den

sociale og økonomiske politik.

Det er vurderingen, at det er foreneligt med Den Europæ‐

iske Menneskerettighedskonvention at harmonisere flygtnin‐

ges ret til førtidspension med andre udlændinge og danske‐

res ret hertil, idet alle grupper herved ligestilles. Forslaget er

således på dette punkt ikke udtryk for forskelsbehandling.

Der er derimod tale om at ophæve en særlig gunstig retsstil‐

ling for flygtninge.

En konsekvens af forslaget er dog, at personer med varig

og væsentligt nedsat arbejdsevne, som ikke kan forsørge sig

selv gennem ordinær beskæftigelse, vil blive holdt på inte‐

grationsydelse, hvis de har opholdt sig her i landet mindre

end 3 år, og derefter alene vil have ret til at supplere deres

brøkpension op til integrationsydelsesniveau, frem til de op‐

fylder opholdskravet om 7 ud af 8 års ophold.

Integrationsydelsen, som er udtryk for indirekte forskels‐

behandling som følge af nationalitet, er begrundet med be‐

hovet for et optjeningsprincip samt et integrationshensyn,

idet man ønsker at give et økonomisk incitament til at inte‐

grere sig gennem det danske arbejdsmarked.

På baggrund af Højesterets dom af 15. februar 2012 kan

det give anledning til tvivl, om et optjeningsprincip i sig

selv kan udgøre en saglig grund til at forskelsbehandle, eller

om der skal foreligge en yderligere saglig grund i form af fx

et integrationshensyn. Forslaget om ændring af optjenings‐

reglerne for ret til førtidspension for flygtninge ses ikke at

indeholde en sådan yderligere saglig grund til forskelsbe‐

handlingen end optjeningsprincippet i sig selv. Der er derfor

en procesrisiko for, at domstolene i en konkret sag vil anse

fastholdelsen af en person med varig og væsentlig nedsat ar‐

bejdsevne på integrationsydelse eller integrationsydelsesni‐

veau for at være i strid med artikel 14 sammenholdt med ar‐

tikel 1 i 1. tillægsprotokol i Den Europæiske Menneskeret‐

tighedskonvention.

På trods af den nævnte tvivl, der er forbundet med en for‐

tolkning af Højesterets dom af 15. februar 2012, er det vur‐

deringen, at der er tungtvejende grunde til at anse forslaget

for at være i overensstemmelse med Den Europæiske Men‐

neskerettighedskonvention. Der lægges herved vægt på, at

det efter Højesterets dom må anses for sagligt at anvende et

optjeningsprincip, hvorefter en person, hvad enten denne er

dansk statsborger eller udlænding, skal have opholdt sig i

Danmark i en vis periode, inden den pågældende kan modta‐

ge den højeste bistandsydelse fra det offentlige, og at dette

gælder, selv om et sådant krav efter sin natur i højere grad

vil ramme udlændinge end danske statsborgere. I forhold til

spørgsmålet om proportionalitet lægges der vægt på, at en

person med varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, der fast‐

holdes på integrationsydelse eller integrationsydelsesniveau,

fortsat vil have mulighed for at modtage andre ydelser, og at

medlemsstaterne efter Den Europæiske Menneskerettigheds‐

domstols praksis har en forholdsvis bred skønsmargen, når

det drejer sig om tilrettelæggelsen af den sociale og økono‐

miske politik.

Det er endvidere vurderingen, at forslaget er foreneligt

med Flygtningekonventionen og FN’s konvention om rettig‐

heder for personer med handicap (handicapkonventionen).

Det bemærkes, at de oven for nævnte betragtninger vedrø‐

rende artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskon‐

vention også vil gøre sig gældende i forhold til artikel 5 i

handicapkonventionen (bestemmelsen om lighed og ikke-

diskrimination).

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of‐

fentlige

Samlet set skønnes forslaget at indebære ydelsesmæssige

merudgifter før skat og tilbageløb på 49,3 mio. i 2018, 258,4

mio. kr. i 2019, 408,7 mio.kr. i 2020 og 509,3 mio. kr. i

2021, og ydelsesmæssige mindreudgifter som en varig ef‐

fekt når forslaget er fuldt indfaset på i størrelsesordenen 850

mio. kr. i årene omkring 2050. Efter skat og tilbageløb skøn‐

nes merudgifterne til 23,2 mio. i 2018, 121,7 mio. kr. i 2019,

192,6 mio.kr. i 2020 og 240,2 mio. kr. i 2021, og mindreud‐

gifter som en varig effekt på godt 400 mio. kr. årligt fuldt

indfaset.

4.1. Skærpelse af bopælstiden for optjening af ret til fuld fol‐

kepension, supplerende pensionsydelse og førtidspension

Forslaget indebærer en skærpelse af optjeningskravet for

ret til fuld førtids- og folkepension, herunder den suppleren‐

de pensionsydelse, så man fremover skal have boet i riget i

9/10 af optjeningsperioden mellem det fyldte 15. år og tids‐

punktet for tilkendelse af førtidspension eller folkepensions‐

alderen frem for 4/5 af den tilsvarende optjeningsperiode ef‐

ter de gældende regler, svarende til 40 års bopælstid for fol‐

kepension med nuværende folkepensionsalder. Forslaget

øger dermed kravet til bopælsperioden således, at personer,

der efter gældende regler får reduceret deres pensioner på

baggrund af reglerne om optjening, i stedet vil modtage en

lavere pension. Endvidere vil personer, der har en bopælstid

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

mellem på 4/5 og 9/10 af optjeningsperioden, og som under

gældende regler kan se frem til en fuld pension, fremover

også modtage en brøkpension som følge af de skærpede op‐

tjeningsregler. Herudover indebærer forslaget, at bopælsti‐

den for folkepension fremover opgøres i måneder (afrundet)

i stedet for år.

ning i udbetalt personligt tillæg efter pensionsloven eller

hjælp efter § 27 a i aktivloven til brøkpensionister samt

eventuel boligstøtte.

Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige min‐

dreudgifter efter skat og tilbageløb af afgifter på 1,6 mio. kr.

i 2018, stigende til et varigt provenu på ca. 270 mio.kr. fra

2045, jf. tabellen nedenfor.

En nedgang i den sociale pension, og dermed den samlede

indkomst, vil for en del af persongruppen medføre en stig‐

Tabel 2: Offentlige merudgifter ved skærpelse af bopælstiden for optjening af ret til fuld folkepension, - supplerende

pensionsydelse og -førtidspension

Mio. kr., 2018-priser

2018

2019

2020

2021

2045

Varigt

Stat

-1,0

-3,3

-5,3

-7,3

-470,2

Folkepension

0,0

-454,3

Personlige tillæg til pensionister

0,0

16,4

Boligydelser til pensionister

0,0

8,4

Førtidspension

-1,4

-4,4

-7,2

-10,0

-56,2

Hjælp til personer uden ret til fuld førtidspension

0,3

0,8

1,4

1,9

11,1

Boligsikring

0,1

0,3

0,5

0,8

4,4

Kommuner

-2,4

-7,0

-12,0

-16,7

-77,1

Offentlige merudgifter før skat og tilbageløb af af‐

-3,4

-10,3

-17,3

-24,0

-547,3

gifter

Offentlige merudgifter efter skat og tilbageløb af af‐

-1,6

-4,9

-8,3

-11,4

-267,0

gifter

Som følge af den betydelige indfasningsperiode, herunder

overgangsordning for personer som opnår folkepensionsal‐

deren før den 1. juli 2025, er de samlede offentlige min‐

dreudgifter relative begrænsede i de første år. Forslaget

skønnes at ville berøre ca. 93.000 personer årligt fuldt indfa‐

set i årene omkring 2045, når samtlige brøkpensionister i

gruppen af pensionister kan forventes at være omfattet af de

nye regler. Heraf 78.000 folkepensionister og 15.300 før‐

tidspensionister.

Det skønnes endvidere med betydelig usikkerhed, at for‐

slaget vil medføre administrative merudgifter for Udbetaling

Danmark til bl.a. tilpasning af IT-systemer og øget sagsbe‐

handling på størrelsesordenen 1-2,7 mio. kr. årligt.

slåede harmonisering af optjeningsreglerne for førtidspensi‐

on, vil flere personer fremover få reduceret deres pension,

idet de ikke opfylder optjeningskravet for ret til fuld førtids‐

pension. Den fastsatte brøkpension anvendes også ved udbe‐

taling af den pågældendes folkepension. Forslaget vil endvi‐

dere indebære, at flygtninge ikke kan modtage førtidspensi‐

on, før de har haft fast bopæl i riget i 3 år. Flygtninge vil, på

lige fod med andre, i de første 3 år efter ankomsten til Dan‐

mark, have mulighed for at søge om økonomisk hjælp efter

reglerne i lov om aktiv socialpolitik og vil således have mu‐

lighed for få udbetalt integrationsydelse.

En nedgang i den sociale pension, og dermed den samlede

indkomst, vil for en del af persongruppen alt andet lige med‐

føre en stigning i udbetalt hjælp efter § 27 a i aktivloven til

brøkpensionister, og senere som folkepensionist personligt

tillæg efter pensionsloven, samt eventuel boligstøtte.

4.2. Harmonisering af regler for flygtninges optjening af

førtidspension

Forslaget indebærer, at opgørelse af bopælstid for flygt‐

Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige min‐

ninge ved tilkendelse af førtidspension harmoniseres med

dreudgifter efter skat og tilbageløb af afgifter på 3,2 mio. kr.

reglerne for øvrige personer (danskere og andre udlændin‐

i 2018, stigende til et varigt provenu på ca. 140 mio.kr. fra

ge), der kommer til Danmark og ikke opfylder optjenings‐

2048, jf. tabellen nedenfor.

kravet for ret til fuld førtidspension. Som følge af den fore‐

Tabel 3: Offentlige merudgifter ved harmonisering af regler for flygtninges optjening af førtidspension

Mio. kr., 2018-priser

2018

2019

2020

2021

2048

Varigt

Stat

-1,3

-3,9

-6,2

-8,6

-111,5

Folkepension

0,0

-91,9

Personlige tillæg til pensionister

0,0

27,6

Boligydelser til pensionister

0,0

-0,5

Førtidspension

-2,3

-7,2

-11,7

-16,0

-85,9

Hjælp til personer uden ret til fuld førtidspen‐

0,6

2,0

3,4

4,7

24,9

sion

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Boligsikring

Integrationsydelse

Kommuner

Offentlige merudgifter før skat og tilbageløb

af afgifter

Offentlige merudgifter efter skat og tilbage‐

løb af afgifter

0,3

0,1

-5,7

-7,0

-3,2

0,9

0,4

-17,1

-21,0

-9,4

1,6

0,5

-28,6

-34,8

-15,5

2,2

0,5

-39,3

-47,9

-21,3

13,8

0,5

-199,3

-310,8

-139,0

13,8

0,5

-199,3

-310,8

-139,0

Som følge af den betydelige indfasningsperiode, er de

samlede offentlige mindreudgifter relative begrænsede i de

første år.

Forslaget skønnes at ville berøre ca. 7.800 personer årligt

fuldt indfaset i årene omkring 2048, når samtlige flygtninge,

der modtager førtidspension, kan forventes at være omfattet

af de nye regler.

Det skønnes endvidere med betydelig usikkerhed, at for‐

slaget vil medføre administrative merudgifter for Udbetaling

Danmark til implementeringsomkostninger på 1,4 mio. kr.

og øgede driftsomkostninger på 0,2 mio. kr. årligt.

for udbetaling af ventetillægget for opsat pension over en

tiårig periode, eller at ventetillægget til grundbeløbet udbe‐

tales som et engangsbeløb ved overgangen til folkepension,

mens den resterende del udbetales over 10 år. Engangsbelø‐

bet vil ikke indgå i grundlaget for beregning af topskatten.

Udbetalingen af ventetillægget over en tiårig periode eller

delvis som et engangsbeløb bidrager til en fremrykning af

udgifterne hertil, hvorfor forslaget i de første år skønnes at

medføre øgede udgifter til folkepension på 28 mio. kr. efter

skat og tilbageløb af afgifter i 2018 stigende til godt 270

mio. kr. i 2021, hvorefter udgifterne på langt sigt neutralise‐

res, når forslaget er fuldt indfaset i årene omkring 2050, jf.

tabellen nedenfor.

4.3. Hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension

Forslaget indebærer, at der foruden efter de eksisterende

regler om udbetaling som et livsvarigt tillæg gives mulighed

Tabel 4: Offentlige merudgifter ved hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension

Mio. kr., 2018-priser

2018

2019

Stat

59,7

289,7

Folkepension

59,7

289,7

Kommuner

0,0

Offentlige merudgifter før skat og tilbageløb af afgifter

59,7

289,7

Offentlige merudgifter efter skat og tilbageløb af afgifter

28,0

136,0

Det forventes, at forslaget vil have en begrænset positiv

effekt på arbejdsudbuddet som følge af ændret tilbagetræ‐

kningsadfærd. Der indregnes dog ikke en arbejdsudbuds‐

virkning, da der ikke findes tilstrækkeligt empirisk grundlag

for at skønne konkret over denne effekt.

Det skønnes endvidere med betydelig usikkerhed, at for‐

slaget vil medføre administrative merudgifter for Udbetaling

Danmark til implementeringsomkostninger på 10,6mio. kr.

samt øgede driftsomkostninger på 2,6-3,7 mio. kr. årligt.

Endelig vil forslaget medføre merudgifter til systemmæssige

tilretninger hos SKAT på i alt 6,8 mio. kr. over en femårig

periode, som følge af, at udbetalingen af ventetillægget som

et engangsbeløb fritages fra topskatten.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovfor‐

slaget skal forhandles med de kommunale parter.

Lovforslaget har ingen konsekvenser for regionerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐

livet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

2020

460,8

0,0

460,8

216,4

2021

581,2

0,0

581,2

272,9

2051

Varigt

0,3

0,0

0,3

0,0

0,3

0,0

0,1

0,0

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ændrede krav til myndighedernes

opgørelse af bopælsperioder for optjening af ret til pension

og ændrede regler for beregning og udbetaling af tillæg for

opsat pension. I det omfang at de skærpede krav for optje‐

ning fører til, at flere personer modtager en procentandel af

en fuld pension end efter gældende regler, vil forslaget have

administrative konsekvenser for borgerne, som i højere grad

kan have behov for at søge om supplerende hjælp efter hen‐

holdsvis § 27 a i lov om aktiv socialpolitik og efter reglerne

om personlige tillæg i lov om social pension. De mere flek‐

sible regler om opsat pension indeholder ikke som sådan ad‐

ministrative konsekvenser for borgerne, udover at den en‐

kelte borger får mulighed for at tage stilling til, hvilken ud‐

betalingsform den pågældende foretrækker.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Social pension (folkepension og førtidspension) er ydel‐

ser, som er omfattet af koordineringsreglerne i forordning

883/04 om koordinering af medlemslandenes sociale sik‐

ringsordninger i EU/EØS og Schweiz. Det væsentligste for‐

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

mål med koordineringsreglerne er at sikre, at personer ikke

mister rettigheder, når de bevæger sig over landegrænserne.

Dette sikres især gennem sammenlægning af tilbagelagte

forsikringsperioder i medlemslandene, udbetaling af ydelser

til personer, der bor i et andet medlemsland samt ligebe‐

handling ved anvendelse af medlemslandenes lovgivning.

Forordningen indeholder ikke bestemmelser om harmoni‐

sering af medlemslandenes lovgivning om social sikring.

Det er op til det enkelte medlemsland selv at fastlægge ind‐

holdet af de sociale sikringsordninger, herunder betingelser‐

ne for ret til ydelser.

Pensionsreglerne i forordningen tager udgangspunkt i, at

der gælder optjeningsprincipper for ret til pension. Forord‐

ningen fastsætter ikke regler for, hvordan denne optjening

skal indrettes.

Det vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med for‐

ordningens regler, idet ligebehandlingsreglerne, eksportret‐

ten og reglerne om sammenlægning sikres.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været i ekstern høring i perio‐

den fra den 20. november 2017 til den 18. december 2017.

Udkastet til lovforslag er den 18.-19. december 2017 sendt

til en række høringsparter, som ved en fejl ikke havde mod‐

taget den oprindelige høring, med en forlænget høringsfrist

til den 3. januar 2018. Følgende myndigheder og organisati‐

oner m.v. er hørt: Advokatsamfundet, Akademikerne, Anke‐

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommu‐ Stat:

ner og regioner

2018: 2,3 mio. kr.

2019: 7,2 mio. kr.

2020: 11,5 mio. kr.

2021: 15,9 mio. kr.

Kommuner:

2018: 8,1 mio. kr.

2019: 24,1 mio. kr.

2020: 40,6 mio. kr.

2021: 56,0 mio. kr.

Regioner:

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kom‐ Lovforslagets administrative konsekvenser

muner og regioner

forventes at medføre følgende mindreudgif‐

ter for hhv. stat, kommuner og regioner:

Stat:

Ingen

Kommuner:

Ingen

Regioner:

Ingen

styrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Business

Denmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Dan‐

marks Evalueringsinstitut, Danmission, Dansk Aktionærfor‐

ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk

Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Iværksætterfor‐

ening, Dansk Journalistforbund, Dansk Socialrådgiverfor‐

ening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater,

Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske

Revisorer, Danske Seniorer, Datatilsynet, Det Centrale Han‐

dicapråd, DI, DTL, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Re‐

gulering, Finans Danmark, Finansforbundet, Finansrådet,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Foreningen af

Danske Skatteankenævn, Foreningen af Social-, Sundheds-

og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Stats‐

autoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, For‐

sikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR – danske reviso‐

rer, FTF, HK-kommunal, HK-Privat, HORESTA, Hånd‐

værksrådet, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneske‐

rettigheder, Justitia, KL, KRIFA, Kristelig Arbejdsgiverfor‐

ening, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for førtids‐

pensionister, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisati‐

on, LO, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Rigsrevisionen, Rå‐

det for etniske minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, SE‐

GES, Skatteankestyrelsen, SOS mod Racisme, SRF Skatte‐

faglig Forening, Udbetaling Danmark, UNHCR, Ældre Sag‐

en, Færøernes Landsstyre via Rigsombudsmanden på Fæ‐

røerne og Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i

Grønland.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervsli‐ Ingen

vet

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Negative konsekvenser/

Merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Stat:

2018: 59,7 mio. kr.

2019: 289,7 mio. kr.

2020: 460,8 mio. kr.

2021: 581,2 mio. kr.

Kommuner:

2018: 0 mio. kr.

2019: 0 mio. kr.

2020: 0 mio. kr.

2021: 0 mio. kr.

Regioner:

Ingen

Lovforslagets administrative konsekvenser

forventes at medføre følgende merudgifter

for hhv. stat, kommuner og regioner:

Stat:

2018: 3,0 mio. kr.

2019: 2,3 mio. kr.

2020: 2,2 mio. kr.

2021: 2,1 mio. kr.

Kommuner:

2018: 17,1 mio. kr.

2019: 3,1 mio. kr.

2020: 2,9 mio. kr.

2021: 2,9 mio. kr.

Regioner:

Ingen

Flere personer vil have behov for at ansøge

om supplement til en nedsat pension.

Ingen

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-retlige mini‐

mumsforpligtelser

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

NEJ

udbetales pensionen med samme antal fyrretyvendedele,

som førtidspensionen hidtil har været fastsat til.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende regel i § 1 a i lov om social pension fast‐

sætter folkepensionsalderen og indekseringen af folkepensi‐

onsalderen. Efter de gældende regler forhøjes folkepensi‐

onsalderen gradvist og indekseringen betyder, at alders‐

grænsen på længere sigt følger den stigende levetid. De gæl‐

dende bestemmelser om regulering af folkepensionsalderen

blev indført ved lov nr. 1586 af 20. december 2006, hvoref‐

ter det hvert 5. år skal beregnes, om folkepensionsalderen

skal reguleres på baggrund af Danmarks Statistiks opgørelse

af gennemsnitlige levetider for 60-årige. Folkepensionsalde‐

ren er siden blevet forhøjet ved lov nr. 1386 af 28. december

2011, og den første regulering skete ved lov nr. 1810 af 23.

december 2015.

Efter den gældende regel i § 5, stk. 1, er retten til fuld pen‐

sion, for personer over folkepensionsalderen, betinget af

mindst 40 års fast bopæl her i riget.

Efter den gældende regel i § 10, 1. pkt., medregnes kun

bopælsperioder mellem det fyldte 15. år og folkepensionsal‐

deren i optjeningsperioden.

Optjeningsprincippet baseres på bopælstiden her i riget

mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år, som er folkepensi‐

onsalderen i dag. Det betyder, at den længste teoretiske mu‐

lige optjeningstid er 50 år.

Retten til fuld folkepension opnås efter en bopælstid på 40

år. Det betyder, at en person alene skal have boet her i lan‐

det i 40 år, af de 50 mulige år, for at få ret til fuld pension.

Dette svarer til, at bopæl i 40/50 (4/5) af den teoretisk muli‐

ge bopælstid er tilstrækkeligt for at opnå ret til fuld folke‐

pension.

Hvis betingelsen for fuld pension ikke er opfyldt, fastsæt‐

tes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 40 år,

jf. § 5, stk. 2. Fuld pension udtrykkes ved en brøk på 40/40

på baggrund af 40 års bopæl i optjeningsperioden. En op‐

tjent ret til folkepension, der er mindre end 40/40, udtrykkes

som en brøkdel af 40 år (brøkpension). En person, der har

optjent ret til folkepension på baggrund af 20 års bopæl i

Danmark i optjeningsperioden, har således optjent ret til

20/40 af en fuld folkepension.

Det følger af den gældende § 5, stk. 3, at når en førtids‐

pensionist overgår til folkepension fra folkepensionsalderen,

Optjeningsprincippet baseres på den faktiske bopælstid

her i riget. Der kan dog optjenes ret til social pension i andre

tilfælde. Det følger af § 8, at følgende perioder kan sidestil‐

les med bopæl her i riget ved opgørelse af bopælstid, 1) for‐

hyring med dansk skib, 2) ophold i udlandet som udsendt re‐

præsentant for en dansk offentlig myndighed, 3) ophold i

udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse,

4) ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller

datterselskab og 5) ophold i udlandet med henblik på uddan‐

nelse. Ved opgørelsen medregnes dog ikke den tid, i hvilken

der samtidig optjenes sociale pensionsrettigheder i udlandet.

Efter forordning 883/2004 om koordinering af de sociale

sikringsordninger, kan der, for personer omfattet af forord‐

ningens personkreds, optjenes ret til social pension på bag‐

grund af beskæftigelsesperioder i Danmark.

Det foreslås, at

§ 5

nyaffattes.

Det foreslås i

stk. 1,

at ret til fuld folkepension er betinget

af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden

fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen.

Den nyaffattede bestemmelse i stk. 1 viderefører betingel‐

sen i den gældende § 5, stk. 1, om fast bopæl her i riget for

optjening af retten til pension. Bestemmelsen viderefører

også reglen i den gældende § 10 om, at optjeningsperioden

er fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen.

Med forslaget er kravet for optjening af ret til fuld folke‐

pension skærpet, ved at man fremover skal have boet her i

riget i 9/10 af perioden fra det fyldte 15. år til folkepensions‐

alderen. Det skærpede krav betyder fx, at en person, med en

folkepensionsalder på 67 år, alene har mulighed for at optje‐

ne ret til fuld folkepension, hvis personen opfylder optje‐

ningsbetingelserne i 9/10 af optjeningsperioden fra det fyld‐

te 15. år til det fyldte 67. år. Med skærpelsen bliver der en

bedre sammenhæng med reglerne om optjening af ret til

pension og levetidsindekseringen af folkepensionsalderen,

idet løbende forhøjelser af folkepensionsalderen ellers util‐

sigtet ville medføre lempelser af optjeningskravene.

Efter forslaget fremgår kravet til længden af optjeningen

for ret til fuld folkepension og definitionen af optjeningspe‐

rioden nu af den samme bestemmelse.

Det foreslås i

stk. 2,

at når betingelsen for fuld pension ik‐

ke er opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem

bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15.

år til folkepensionsalderen.

Den nyaffattede bestemmelse i stk. 2 viderefører det gæl‐

dende princip om, at personer, der ikke opfylder betingelsen

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

for fuld pension, får fastsat pensionen forholdsmæssigt i for‐

hold til optjeningsperioden. Forslaget er samtidig en konse‐

kvens af forslaget om at ændre kravet for ret til fuld folke‐

pension fra 40 år (nu 4/5 af optjeningsperioden) til 9/10 af

optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsal‐

deren. Som følge af at optjeningsperioden forøges i takt med

den stigende folkepensionsalder, er det ikke længere muligt

at udtrykke kravet til optjeningen som et bestemt antal år.

Det betyder, at det ikke længere er muligt at udtrykke optj‐

eningen som en brøk i forhold til 40 år.

Det foreslås i

stk. 3,

at forholdet mellem bopælstiden og

9/10 af optjeningsperioden, jf. stk. 2, beregnes som en pro‐

cent, der afrundes til nærmeste hele procent.

Nedenfor i eksempel 3 fremgår en model og et eksempel

på en andel af optjent folkepension.

Eksempel 3. En enlig tilkendes folkepension ved

folkepensionsalder på 67 år med optjent bopælstid

på 20,5 år

Andel af optjent folkepension afrundet til nærmeste

hele måned i procent:

Modellen

Procent

≈

(Optjent bopælstid afrundet til hele måne‐

der) /( 9/10 x optjeningsperiode i måneder)

Det konkrete eksempel

Procent

≈

(20,5 år x 12 måneder) / (9/10 x 52 år x

12)

Det svarer til 44 %. (afrundet fra 43,80 %)

stk. 4

foreslås, at når en førtidspensionist overgår til fol‐

kepension ved folkepensionsalderen, udbetales folkepensio‐

nen med samme procentandel som den, hvormed førtidspen‐

sionen hidtil har været fastsat.

Det betyder, at førtidspensionister overgår til folkepension

med en uændret procentandel af pensionen, i forhold til den

procentandel, som førtidspensionen hidtil har været fastsat

til. Indholdsmæssigt er der tale om en videreførelse af den

gældende regel i § 5, stk. 3, hvorefter der ved tilkendelsen af

førtidspension er gjort endeligt op med, hvilken andel af

pensionen, der er optjent ret til. Der er alene tale om en

sproglig konsekvensændring som følge af, at optjeningen

fremover udtrykkes som en procentandel af fuld pension.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger un‐

der pkt. 2.1.1.-2.1.3.

Efter den gældende regel i § 6, stk. 1, i lov om social pen‐

sion er ret til fuld førtidspension betinget af, at bopælstiden

udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tids‐

punkt, hvorfra pensionen ydes.

Optjeningsprincippet for førtidspension er udformet på

baggrund af reglerne om retten til fuld folkepension således,

at der er ret til fuld førtidspension, hvis den faktiske bopæls‐

tid ved pensionstilkendelsen udgør mindst 4/5 af perioden

fra det fyldte 15. år og til det tidspunkt, hvorfra der ydes

pension. Der henvises til bemærkningerne om gældende ret

til § 5 ovenfor.

Hvis betingelsen for fuld førtidspension ikke er opfyldt,

fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og

4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra

pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension nedsæt‐

tes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension, jf. §

6, stk. 2.

Det foreslås at

§ 6

nyaffattes.

Det foreslås i

stk. 1,

at ret til fuld førtidspension er betin‐

get af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperio‐

den fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen

ydes.

Den nyaffattede bestemmelse i stk. 1 viderefører betingel‐

serne i den gældende § 6, stk. 1, om fast bopæl her i riget for

optjening af retten til pension, og om at optjeningsperioden

er fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra førtidspensi‐

onen ydes. Bestemmelsen viderefører samtidigt, at optje‐

ningsprincippet for førtidspension udformes på baggrund af

reglerne om retten til fuld folkepension.

Med forslaget skærpes kravet for optjening af ret til fuld

førtidspension, ved at man fremover skal have boet her i ri‐

get i 9/10 af perioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt,

hvorfra førtidspensionen ydes. Det skærpede krav betyder,

at en person, som tilkendes førtidspension, alene har mulig‐

hed for at optjene ret til fuld førtidspension, hvis personen

opfylder optjeningsbetingelserne i 9/10 af optjeningsperio‐

den fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra førtidspen‐

sionen ydes.

Skærpelsen er en følge af den samtidige skærpelse af op‐

tjeningskravet for retten til fuld folkepension, som giver en

bedre sammenhæng med reglerne om optjening af ret til

pension og levetidsindekseringen af folkepensionsalderen.

Det foreslås i

stk. 2,

at hvis betingelsen for fuld pension

ikke er opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem

bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15.

år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Den nyaffattede bestemmelse i stk. 2 viderefører det gæl‐

dende princip om, at personer, der ikke opfylder betingelsen

for fuld pension, får fastsat pensionen forholdsmæssigt i for‐

hold til optjeningsperioden. Forslaget er samtidig en konse‐

kvens af forslaget om at ændre kravet for ret til fuld førtids‐

pension fra 40 år (nu 4/5 af optjeningsperioden) til 9/10 af

optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt,

hvorfra pensionen ydes. Som følge af at optjeningsperioden

forøges i takt med den stigende folkepensionsalder, er det

ikke længere muligt at udtrykke optjeningen som en brøk i

forhold til 40 år.

Det foreslås i

stk. 3,

at forholdet mellem bopælstiden og

9/10 af optjeningsperioden, jf. stk. 2, beregnes som en pro‐

cent, der afrundes til nærmeste hele procent.

Nedenfor i eksempel 4 fremgår en model og et eksempel

på en andel af optjent folkepension.

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Eksempel 4. En enlig tilkendes førtidspension som

45-årig med optjent bopælstid på 24 år

Andel af optjent pension afrundet til nærmeste pro‐

cent:

de indtægter, pensionisten og en eventuel ægtefælle eller

samlever har ved siden af den sociale pension efter reglerne

i lovens kapitel 2 a om opsat pension – optjening af vente‐

procent, kapitel 4 om beregning af folkepension og kapitel 4

a om beregning af førtidspension.

Forslaget er samtidig en konsekvens af det ændrede optje‐

ningskrav og reglerne om, at en optjent ret til pension, der er

mindre end en fuld pension, fremover udtrykkes som en pro‐

cent.

Det foreslås i bestemmelsens

3. pkt.,

at tillæg efter §§ 14

og 14 a ikke nedsættes.

Modellen

Procent

≈

(Faktisk bopælstid i måneder) / (9/10 x te‐

oretisk mulig optjeningsperiode i måneder)

Det konkrete eksempel

Procent

≈

(24 år x 12 måneder) / (9/10 x (45 år-15

år) x 12 måneder)

Det svarer til: 89 % (afrundet fra 88,88 %) af fuld

pension

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger un‐

der pkt. 2.1.1.-2.1.3.

Efter den gældende regel i § 7 i lov om social pension,

skal der ved beregning af brøkpension, som er pension, der

ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension, som den

er opgjort for folkepension efter § 5, stk. 2, og førtidspensi‐

on efter § 6, stk. 2, først beregnes en fuld pension ved an‐

vendelse af reglerne i kapitel 2 a, 4 og 4 a.

Ved beregning af en brøkpension beregnes pensionen så‐

ledes først som en fuld pension på baggrund af de indtægter,

pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever har ved

siden af den sociale pension efter reglerne i lovens kapitler 2

a om opsat pension – optjening af venteprocent, 4 om bereg‐

ning af folkepension og 4 a om beregning af førtidspension.

Efter den gældende § 7, 2. pkt., nedsættes det beregnede

pensionsbeløb til de beregnede antal fyrretyvendedele. Den

beregnede pension efter 1. pkt. nedsættes således til det an‐

tal fyrretyvendedele, pensionisten er berettiget til efter be‐

regning af bopælstid.

Efter bestemmelsens 3. pkt. nedsættes tillæg efter §§ 14

og 14 a dog ikke. Personlige tillæg og helbredstillæg, jf. §§

14 og 14 a, der tildeles en folkepensionist, der modtager

brøkpension, nedsættes således ikke på baggrund af bopæls‐

tid.

Det foreslås at

§ 7

nyaffattes.

Det foreslås i den nyaffattede bestemmelses

1. pkt.,

at der

ved beregning af en procentandel af fuld pension først be‐

regnes en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 2

a, 4 og 4 a.

Det foreslås i bestemmelsens

2. pkt.,

at det beregnede pen‐

sionsbeløb nedsættes ved at gange beløbet med den beregne‐

de procent efter lovens § 5, stk. 3, og § 6, stk. 3.

Forslaget viderefører princippet i den gældende regel,

hvorefter der først beregnes en fuld pension på baggrund af

Forslaget er en videreførelse af gældende ret, hvorefter til‐

læg, jf. §§ 14 og 14 a, der tildeles en folkepensionist, som

ikke har ret til fuld pension, ikke nedsættes på baggrund af

bopælstid.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger un‐

der pkt. 2.1.1.-2.1.3.

Til nr. 2

Efter § 4 i lov om social pension er retten til pension be‐

tinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte

15. år og folkepensionsalderen. Personer omfattet af forord‐

ning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger

kan som følge af muligheden for at sammenlægge optje‐

ningsperioder fra andre EU/EØS-lande eller Schweiz, åbne

retten til social pension efter et års bopæl eller beskæftigelse

i Danmark.

Det fremgår af artikel 57 i forordning 883/04 om koordi‐

nering af de sociale sikringsordninger i EU/EØS og

Schweiz, at en medlemsstats institution ikke er forpligtet til

at tilkende ydelser på grundlag af perioder, der er tilbagelagt

efter den for denne institution gældende lovgivning, og som

skal tages i betragtning ved forsikringsbegivenheders ind‐

træden, såfremt de omtalte perioder sammenlagt er på under

12 måneder, og der ikke alene på grundlag af disse perioder

består ret til ydelser efter denne lovgivning.

Det følger af den gældende regel i § 31, stk. 4, at folke‐

pensionen ikke udbetales, hvis den udgør mindre end et mi‐

nimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 12. Af den gældende § 49,

stk. 1, nr. 12, fremgår det, at minimumsbeløb for udbetalt

pension efter § 31, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.

Efter § 40 i den gældende bekendtgørelse nr. 1043 af 30.

juni 2016 om social pension (førtidspension og folkepensi‐

on) medregnes alle pensionsydelser efter loven, bortset fra

personlige tillæg og helbredstillæg efter lovens § 14 og § 14

a ved opgørelse af minimumsbeløb for udbetaling af folke‐

pension efter lovens § 31, stk. 4. Det betyder, at alle pensi‐

onsydelser bortset fra tillæg efter lovens § 14 og § 14 a med‐

regnes ved opgørelse af minimumsbeløbet for udbetaling af

folkepension.

Det følger af den gældende regel i § 32 c, stk. 2, at førtids‐

pensionen ikke udbetales, hvis den udgør mindre end et mi‐

nimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 13. Af den gældende § 49,

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

stk. 1, nr. 13, fremgår det, at minimumsbeløb for udbetalt

pension efter § 32 c, stk. 2, udgør 1/40 af førtidspensionen.

Det foreslås i en ny

§ 7 a,

at hvis bopælstiden i optje‐

ningsperioden udgør mindre end 12 måneder, udbetales der

ikke pension.

Med forslaget indføres en bagatelgrænse svarende til mi‐

nimumskravet på 12 måneders optjening for at åbne retten

til at få udbetalt pension. Der indføres hermed en bagatel‐

grænse for retten til at få udbetalt folkepension eller førtids‐

pension, som har baggrund i reglerne om optjening, og såle‐

des ikke er baseret på et minimumsbeløb, som efter gælden‐

de regler.

Forslaget skal ses som en konsekvens af forslaget om et

ændret optjeningskrav og lovforslagets § 1, nr. 14 og 15, om

at ophæve reglerne om minimumsbeløb for udbetaling af

pension. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 14 og

15.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger un‐

der pkt. 2.1.1.-2.1.3.

Til nr. 3

Efter den gældende regel i § 2, stk. 1, i lov om social pen‐

sion, er retten til pension betinget af, at modtageren har

dansk indfødsret.

Efter den gældende regel i § 2, stk. 2, nr. 2, gælder kravet

om dansk indfødsret ikke for udlændinge, som har fået op‐

holdstilladelse i Danmark efter §§ 7 eller 8 i udlændingelo‐

ven (flygtninge).

Efter den gældende regel i § 4 er retten til pension betin‐

get af mindst 3 års bopæl i riget mellem det fyldte 15. år og

folkepensionsalderen.

Efter de gældende regler i § 9, stk. 1, skal bopælstid i op‐

rindelseslandet for udlændinge, som er omfattet af § 2, stk.

2, nr. 2, og som tilkendes førtidspension, sidestilles med bo‐

pæl her i riget. Det samme gælder bopælstid i andre lande,

hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svaren‐

de til det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven.

Efter de gældende regler får personer, der anses for flygt‐

ninge efter udlændingelovens §§ 7 og 8 og som tilkendes

førtidspension, som bopælstid medregnet perioder med bo‐

pæl i oprindelseslandet og et andet land, hvor de har været

anset for flygtninge. Disse bopælsperioder medregnes ved

kravet om en mindstebopælstid på 3 år.

Det fremgår af den gældende § 9, stk. 2, at stk. 1 finder

anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk ind‐

fødsret. Reglen betyder, at flygtninge, der opnår dansk ind‐

fødsret, fortsat er omfattet af stk. 1, selv om den pågælden‐

des opholdsgrundlag ændrer sig som følge af, at de opnår

dansk indfødsret, hvorefter opholdsgrundlaget ikke længere

er en opholdstilladelse som flygtning, jf. udlændingelovens

§§ 7 eller 8.

Det fremgår af den gældende § 9, stk. 3, at stk. 1 kun an‐

vendes, så længe den pågældende har fast bopæl her i riget.

Bestemmelsen betyder, at udvidelsen af bopælstiden kun

gælder, så længe de pågældende har bopæl her i landet. Dog

har flygtninge, der er omfattet af EF-forordning nr. 883/04

om koordinering af de sociale sikringsordninger, ret til at få

samme beløb udbetalt som i Danmark, hvis de flytter til et

land inden for EU/EØS-området eller Schweiz.

Det fremgår af den gældende § 9, stk. 4, at stk. 1 ikke an‐

vendes for perioder, hvor der er ret til pension fra oprindel‐

seslandet og andre lande, der er nævnt i stk. 1. Bopælstider,

for hvilke der er ret til social pension i oprindelseslandet el‐

ler andet land, hvor de pågældende har været anset for flygt‐

ninge, kan således ikke samtidig medregnes som bopælsti‐

der her i riget.

Det fremgår af den gældende § 9, stk. 5, at bestemmelser‐

ne i stk. 2-4 finder tilsvarende anvendelse, når en person er

overgået fra førtidspension efter lov om social pension eller

efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller al‐

mindelig førtidspension m.v. til folkepension.

Det foreslås, at

§ 9

i lov om social pension ophæves.

Med forslaget om at ophæve § 9 vil der gælde de samme

regler for optjening af ret til førtidspension for flygtninge

som for øvrige personer (danskere og udlændinge), der

kommer til Danmark og ikke opfylder optjeningskravet for

ret til fuld førtidspension.

Forslaget betyder, at flygtninge på lige fod med andre skal

opfylde betingelsen i § 4 i lov om social pension om mindst

3 års fast bopæl i riget mellem det fyldte 15. år og folkepen‐

sionsalderen for at åbne retten til pension.

I de første 3 år efter ankomsten til Danmark kan flygtnin‐

ge på lige fod med andre udlændinge søge om økonomisk

hjælp efter reglerne i lov om aktiv social politik. Herefter

har flygtninge mulighed for at opnå ret til førtidspension

med eventuelt supplement efter aktivlovens § 27 a.

Der foreslås fastsat overgangsregler, jf. lovforslagets § 6,

stk. 3 og 4 og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger un‐

der pkt. 2.1.1.-2.1.3.

Til nr. 4

Efter den gældende regel i § 5, stk. 1, i lov om social pen‐

sion, er retten til fuld pension for personer over folkepensi‐

onsalderen betinget af mindst 40 års fast bopæl her i riget.

Efter den gældende regel i § 6, stk. 1, er ret til fuld førtids‐

pension betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af åre‐

ne fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen

ydes.

Efter den gældende regel i § 10, medregnes der ved opgø‐

relse af bopælstid kun bopælsperioder mellem det fyldte 15.

år og folkepensionsalderen. Det følger af bestemmelsens 2.

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

pkt., at flere bopælsperioder sammenlægges, og den samlede

bopælstid nedsættes til nærmeste hele antal år.

Af pkt. 30 i vejledning nr. 53 af 31. august 2007 om folke‐

pension, fremgår det, at en bopælsperiode opgøres i antal år,

antal måneder og antal dage, og at en måned regnes for 30

dage ved opgørelsen.

Det følger dog af bestemmelsens 3. pkt., at der ved opgø‐

relse af bopælstid for ret til førtidspension afrundes til nær‐

meste hele antal måneder.

At bopælstiden ved opgørelsen af brøkpension for førtids‐

pension opgøres i måneder skal ses i sammenhæng med, at

optjeningsperioden typisk er væsentlig kortere end ved fol‐

kepension, og en nedrunding til hele antal år derfor kan få

væsentlig betydning for brøken.

Det foreslås, at

§ 10

nyaffattes.

Det foreslås i

1. pkt.,

at ved opgørelse af bopælstid med‐

regnes kun bopælsperioder i optjeningsperioden jf. § 5, stk.

1, og § 6, stk. 1.

Efter lovforslagets § 1, nr. 1, følger det af de nyaffattede

bestemmelser i § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, om ret til fuld pen‐

sion, at optjeningsperioden for folkepensionister er fra det

fyldte 15. år til folkepensionsalderen og at optjeningsperio‐

den for førtidspensionister er fra det fyldte 15. år til det tids‐

punkt, hvorfra pensionen ydes.

Forslaget indebærer herefter, at der alene medregnes bo‐

pælsperioder i optjeningsperioden, som for folkepensionister

er fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen og for før‐

tidspensionister er fra det fyldte 15. år til det tidspunkt,

hvorfra pensionen ydes.

Det foreslås i

2. pkt.,

at flere bopælsperioder sammenlæg‐

ges, og at den samlede bopælstid afrundes til nærmeste hele

antal måneder.

Forslaget er en videreførelse af den gældende regel for

førtidspension, som efter forslaget fremover også skal gælde

ved opgørelsen af bopælsperioder i forbindelse med retten

til folkepension. Herefter opgøres en bopælsperiode i antal

år, antal måneder og antal dage, som sammenlægges og af‐

rundes enten op eller ned til nærmeste hele antal måneder.

Det foreslås i

3. pkt.,

at en måned fastsættes til 30 dage.

Forslaget svarer til den gældende praksis ved opgørelsen

af bopælstiden ved ret til brøkpension, hvorefter en måned

fastsættes til 30 dage. Hvis en person efter sammenlægning

af bopælsperioder fx har haft fast bopæl i Danmark i 20 år, 4

måneder og 15 dage, følger det af 2. pkt. sammenholdt med

3. pkt., at de 15 dage rundes op til 30 dage, hvorefter perso‐

nen opnår en beregnet bopælstid på 20 år og 5 måneder.

Havde personen haft fast bopæl i Danmark i 20 år, 4 måne‐

der og 14 dage, ville perioden skulle rundes ned, hvorefter

personen ville opnå en beregnet bopælstid på 20 år og 4 må‐

neder.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger un‐

der pkt. 2.1.1.-2.1.3.

Til nr. 5

Efter den gældende regel i § 15 b, stk. 3, i lov om social

pension, kan anmodning om opsat pension ikke indgives,

hvis folkepensionen har været opsat to gange med mellem‐

liggende pensionsudbetaling.

Bestemmelsen betyder, at der ikke er ret til at opsætte

pensionen tre gange. Det kan samtidig sluttes, at der er ret til

at opsætte pensionen to gange.

Det foreslås at præcisere i

§ 15 b, stk. 3,

at folkepensionen

i alt kan opsættes to gange med mellemliggende pensionsud‐

betaling.

Ifølge bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2003-04, til‐

læg A, side 4756, til lov nr. 319 af 5. maj 2004, som indførte

reglerne om opsat pension, er hensigten med bestemmelsen

at give mulighed for at opsætte folkepensionen to gange

med mellemliggende pensionsudbetaling.

I den gældende § 15 e, stk. 2, henvises til § 15 b, stk. 3,

ved reguleringen af, hvordan venteprocenten skal opgøres,

når pensionen har været opsat to gange. Efter forslagets § 1,

nr. 9, henviser den foreslåede bestemmelse i § 15 e, stk. 2,

fortsat til § 15 b, stk. 3, ved reguleringen af, hvordan vente‐

procenten skal opgøres, når pensionen har været opsat to

gange. Ved at formulere bestemmelsen som en positivt af‐

grænset ret til at opsætte pensionen to gange med mellem‐

liggende pensionsudbetaling opnås bedre overensstemmelse

med hensigten med bestemmelsen og reglen i § 15 e, stk. 2,

som henviser til bestemmelsen.

Der vil fortsat ikke være ret til at opsætte pensionen tre gan‐

ge med mellemliggende pensionsudbetaling.

Til nr. 6

Efter den gældende regel i § 15 e, stk. 1, i lov om social

pension, opgør Udbetaling Danmark en venteprocent, der

danner grundlag for beregning af et livsvarigt tillæg for den

opsatte pension. Efter bestemmelsens 2. pkt. opgøres denne

venteprocent som forholdet mellem antallet af hele måneder,

pensionen har været opsat, og middellevetiden i hele måne‐

der for personer på pensionistens alder på ophørstidspunktet.

Det foreslås, at det i bestemmelsens

2. pkt.

tilføjes, at der

efter dette punktum er tale om opgørelsen af venteprocenten

til brug for beregningen af det livsvarige tillæg.

Der vil med lovforslagets § 1, nr. 7, fremover være to må‐

der at opgøre venteprocenten på, henholdsvis ved livsvarigt

tillæg og tillæg udbetalt i 120 måneder. Forslaget er en kon‐

sekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås ind‐

ført et nyt 3. pkt., som regulerer, hvordan venteprocenten

skal opgøres, når tillæg skal udbetales i 120 måneder.

Til nr. 7

Efter den gældende regel i § 15 e, stk. 1, i lov om social

pension, opgør Udbetaling Danmark en venteprocent, der

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

danner grundlag for beregning af et livsvarigt tillæg for den

opsatte pension. Efter bestemmelsens 2. pkt., opgøres denne

venteprocent som forholdet mellem antallet af hele måneder,

pensionen har været opsat, og middellevetiden i hele måne‐

der for personer på pensionistens alder på ophørstidspunktet.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

3. pkt.

i § 15 e, stk. 1,

som regulerer, hvordan venteprocenten skal opgøres, når til‐

læg skal udbetales i 120 måneder i stedet for livsvarigt. Ef‐

ter forslaget opgøres venteprocenten ved tillæg udbetalt over

120 måneder, som forholdet mellem det antal måneder, pen‐

sionen har været opsat, og middellevetiden over en 10-årig

periode for personer på pensionistens alder på ophørstids‐

punktet. Ligesom efter gældende regler opgøres ventepro‐

centen endeligt på tidspunktet, hvor opsætningen ophører.

Senere ændringer i den forventede levetid vil således ikke

påvirke venteprocenten.

Forslaget indebærer, at der vil skulle beregnes tillæg til

pensionen på baggrund af den opgjorte venteprocent i 120

måneder i alt. Der er således efter forslaget ret til at få be‐

regnet tillæg til de månedlige pensionsudbetalinger i sam‐

menlagt 120 måneder. Der ses ikke bort fra perioder, hvor

pensionen ikke udbetales, fx som følge af reglerne om ind‐

tægtsregulering eller reglerne om personer, der indsættes til

strafafsoning i fængsel eller unddrager sig strafforfølgning

m.v. En ny periode med opsat pension, efter påbegyndt pen‐

sionsudbetaling, indgår dog ikke i opgørelsen af de 120 må‐

neder med ret til tillæg.

Jo længere tid, pensionen har været opsat, jo større bliver

venteprocenten. Tilsvarende forøges procenten, jo ældre

borgeren er ved opsætningsperiodens afslutning, da den for‐

ventede middellevetid falder med alderen. Forskellen på

venteprocentens størrelse ved livsvarigt tillæg og ventepro‐

centens størrelse ved tillæg udbetalt over 120 måneder bli‐

ver mindre, jo ældre borgeren er ved opsætningsperiodens

afslutning, da den forventede levetid over den kommende

10-årige periode falder med alderen. Forskellen på størrel‐

sen af det livsvarige tillæg og størrelsen af tillæg ved 10-årig

udbetaling vil tilsvarende være mindre, jo ældre borgeren er

ved opsætningsperiodens afslutning.

Til nr. 8

Efter den gældende regel i § 15 e, stk. 1, 3. pkt., i lov om

social pension, afrundes venteprocenten til nærmeste hele

procent. Det følger heraf, at venteprocenten enten rundes op

eller ned, henholdsvis til gunst eller til ugunst for pensioni‐

sten.

Det foreslås at ændre reglen i

§ 15 e, stk. 1, 3. pkt.,

som

bliver 4. pkt., så venteprocenten fremadrettet afrundes til to

decimaler.

Det har betydning for tillæggets størrelse, når ventepro‐

centen afrundes, fordi tillægget beregnes som venteprocen‐

ten ganget med den beregnede folkepension. Ved at opgøre

venteprocenten med to decimaler vil afrundingen fremadret‐

tet ikke få lige så stor betydning for værdien af tillægget,

som ved afrunding til nærmeste hele procent.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger un‐

der pkt. 2.3.2.

Til nr. 9

Efter den gældende regel i § 15 e, stk. 2, i lov om social

pension, opgøres venteprocenten for den opsatte pension

som summen af venteprocenterne for hver periode, når fol‐

kepensionen har været opsat i to perioder. Venteprocenterne

for de to perioder opgøres hver for sig og lægges derefter

sammen. Tillægget, for de to perioder med opsat pension,

beregnes herefter ud fra summen af venteprocenterne.

Det foreslås, i

§ 15 e, stk. 2,

at når folkepensionen har væ‐

ret opsat to gange med mellemliggende pensionsudbetaling

opgøres venteprocenten for hver periode for sig. Der vil her‐

efter som udgangspunkt skulle beregnes tillæg for den op‐

satte pension på baggrund af venteprocenten for hver perio‐

de for sig. Pensionisten vil fortsat ikke få godskrevet et eks‐

tra beløb som følge af, at pågældende i den sidste opsæt‐

ningsperiode, udover folkepension, heller ikke får udbetalt

det tillæg, der er optjent i første opsætningsperiode.

Med lovforslagets § 1, nr. 12, vil det fremover være mu‐

ligt at vælge mellem forskellige ordninger for udbetaling af

tillæg for opsat pension. Det vil fx være muligt at vælge

livsvarigt tillæg for en opsætningsperiode og tillæg udbetalt

over 10 år for en anden opsætningsperiode, og det vil være

muligt at vælge et engangstillæg for det opsatte grundbeløb,

hvorefter der for denne opsætningsperiode alene vil skulle

beregnes tillæg til den del af pensionen, der udgør pensions‐

tillæg.

Ved valg af forskellige ordninger vil ordningerne herud‐

over skulle løbe fra forskellige tidspunkter. Det vurderes

derfor at være mest hensigtsmæssigt at holde venteprocen‐

terne for hver periode adskilt.

Det vil være op til Udbetaling Danmark at vurdere, hvor‐

dan beregningen af tillæg for to perioder med opsat pension

bedst anskueliggøres for borgeren i pensionsmeddelelserne.

Det vil således fortsat være muligt at lægge venteprocenter‐

ne sammen, fx når der udbetales livsvarigt tillæg for to pe‐

rioder med opsat pension.

Til nr. 10

Efter den gældende regel i § 15 e, stk. 1, i lov om social

pension, opgøres venteprocenten som forholdet mellem an‐

tallet af hele måneder, pensionen har været opsat, og mid‐

dellevetiden i hele måneder for personer på pensionistens al‐

der på ophørstidspunktet.

Efter den gældende regel i § 15 e, stk. 4, kan beskæftigel‐

sesministeren fastsætte nærmere regler om opgørelsen af

venteprocenten.

Ifølge bemærkningerne til § 15 e, stk. 4, jf. Folketingsti‐

dende 2003-04, tillæg A, side 4757, kan der fastsættes nær‐

mere regler om opgørelsen af venteprocenten og herunder

om opgørelsen af middellevetiden.

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Der er fastsat nærmere regler om opgørelse af ventepro‐

centen, herunder om opgørelse af middellevetiden, i § 8 i

bekendtgørelse nr. 560 af 30. maj 2013 om opsat pension.

Efter bekendtgørelsens § 8, stk. 4, fastsættes middelleveti‐

den på grundlag af de middellevetider for mænd og kvinder,

som offentliggøres årligt på grundlag af toårs dødeligheds‐

tavler i de af Danmarks Statistik fastlagte statistikker.

For et kalenderår anvendes de i det foregående år beregne‐

de middellevetider for den seneste toårs-periode. Det vil fx i

2018 være data fra kalenderårene 2015 og 2016, der ligger

til grund for de beregnede middellevetider. Der beregnes en

gennemsnitlig restlevetid for mænd og kvinder under ét.

Ved opgørelsen af venteprocenten regnes der således med

samme middellevetid for mænd og kvinder. For personer

over 80 år anvendes middellevetiden for 80-årige. Det sker

for at undgå, at der ved meget høje aldre kan optjenes tillæg,

der er uforholdsmæssigt store i forhold til folkepensionens

størrelse, og ude af trit med de formål pensionen tjener.

Middellevetiden fastsættes med virkning for et kalenderår

og offentliggøres årligt af Beskæftigelsesministeriet i mini‐

steriets årlige vejledning om regulering af satser på Beskæf‐

tigelsesministeriets område.

Efter de gældende regler om udbetaling af livsvarigt tillæg

for opsat pension, opgøres venteprocenten ud fra forholdet

mellem det antal måneder, pensionen har været opsat, og

middellevetiden i hele måneder for personer på pensioni‐

stens alder på ophørstidspunktet. Den beregnede middelle‐

vetid er udtryk for det gennemsnitlige antal leveår fra starten

af alderstrinnet, for personer på pensionistens alder på op‐

hørstidspunktet, til og med sidste alderstrin i dødeligheds‐

tavlen. Det vil sige det antal år, man kan forvente at leve i

gennemsnit for det enkelte alderstrin.

Det foreslås, at

§ 15 e, stk. 4,

ændres således, at beskæfti‐

gelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

om opgørelsen af venteprocenten ved livsvarigt tillæg for

opsat pension og venteprocenten ved tillæg for opsat pensi‐

on udbetalt over 120 måneder, herunder om beregning og

fastsættelse af middellevetiderne, der skal anvendes ved op‐

gørelsen af henholdsvis den ene og den anden type vente‐

procent. Ifølge forslaget videreføres og præciseres den gæl‐

dende bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om op‐

gørelsen af venteprocenten ved livsvarigt tillæg for opsat

pension. Herudover udvides bemyndigelsen til, at der også

kan fastsættes nærmere regler om opgørelsen af ventepro‐

centen ved tillæg for opsat pension udbetalt over 120 måne‐

der.

Det er hensigten, at beregningen af middellevetiden over

en 10-årig periode skal ske ud fra de samme dødshyppighe‐

der, som anvendes i dag til at beregne middellevetiden til

brug for opgørelsen af venteprocenten ved livsvarigt tillæg.

I stedet for at beregne middellevetiden ud fra sidste al‐

derstrin i dødelighedstavlen er det hensigten, at middelleve‐

tiden over en 10-årig periode beregnes ud fra alderstrinnet

efter 10 år. Den beregnede middellevetid over en 10-årig pe‐

riode vil herefter være udtryk for det gennemsnitlige antal

leveår fra starten af alderstrinnet, for personer på pensioni‐

stens alder på ophørstidspunktet, til og med alderstrinnet ef‐

ter 10 år. Det vil sige, det antal år man kan forvente at leve

over de næste ti år for det enkelte alderstrin.

Der vil blive beregnet en gennemsnitlig restlevetid for

mænd og kvinder under ét, som ved livsvarigt tillæg. Ved

opgørelsen af venteprocenten vil der således blive regnet

med samme middellevetid for mænd og kvinder. For perso‐

ner over 80 år er det hensigten at anvende middellevetiden

for 80-årige, som det også gælder efter reglerne om livsva‐

rigt tillæg.

De fastsatte middellevetider over en 10-årig periode vil

også blive offentliggjort årligt af Beskæftigelsesministeriet i

ministeriets årlige vejledning om regulering af satser på Be‐

skæftigelsesministeriets område.

Til nr. 11

Efter den gældende regel i § 15 f, stk. 1, jf. stk. 2, i lov om

social pension, udbetales tillæg for opsat pension som et

livsvarigt tillæg til pensionen. Efter bestemmelsens stk. 2

beregnes tillæggets størrelse som en procentdel (ventepro‐

centen) af den beregnede folkepension efter lovens kapitel

4. Det vil sige en procentdel af det beregnede grundbeløb og

pensionstillæg for den pågældende måned.

Det foreslås, at der i

§ 15 f, stk. 2,

efter henvisningen til §

15 e indsættes en præcis henvisning til stk. og pkt., så der

fremover henvises til § 15 e, stk. 1, 2. pkt., om opgørelsen af

venteprocenten til brug for beregningen af det livsvarige til‐

læg.

Der vil med lovforslagets § 1, nr. 7, fremover være to må‐

der at opgøre venteprocenten på, henholdsvis ved livsvarigt

tillæg og tillæg udbetalt over 120 måneder. Forslaget er en

konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås

indført et nyt 3. pkt. som regulerer, hvordan venteprocenten

skal opgøres, når tillæg skal udbetales i 120 måneder.

Til nr. 12

Efter de gældende regler i § 15 f, stk. 1 og 2, i lov om so‐

cial pension, udbetales tillæg for opsat pension som et livs‐

varigt månedligt tillæg sammen med pensionen. Tillægget

beregnes som den opgjorte venteprocent, jf. § 15 e, ganget

med den beregnede folkepension for den pågældende må‐

ned.

Det foreslås i

§ 15 f

at indsætte stk. 3-7 som nye stykker.

Det foreslås i

stk. 3,

at personer, der har ret til tillæg for op‐

sat pension, kan vælge at få udbetalt et højere månedligt til‐

læg til pensionen i 120 måneder eller vælge at få udbetalt et

engangstillæg for det opsatte grundbeløb og et højere må‐

nedligt tillæg i 120 måneder til den del af pensionen, der ud‐

gør pensionstillæg.

stk. 4

foreslås, at det højere månedlige tillæg til grundbe‐

løb og pensionstillæg, som udbetales i 120 måneder, bereg‐

nes som venteprocenten, jf. den foreslåede § 15 e, stk. 1, 3.

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

pkt., ganget med den beregnede folkepension efter kapitel 4

for den pågældende måned. Den højere venteprocent opgø‐

res ud fra forholdet mellem antallet af hele måneder, pensio‐

nen har været opsat, og middellevetiden i hele måneder over

en 10-årig periode for personer på pensionistens alder på op‐

hørstidspunktet.

stk. 5

foreslås, at engangstillægget for det opsatte grund‐

beløb beregnes som antallet af hele måneder, pensionen har

været opsat, ganget med udbetalingsårets sats for fuldt

grundbeløb delt med 12. Personer, der ikke har optjent ret til

fuld folkepension, vil få nedsat engangstillægget ved at til‐

lægget ganges med den beregnede procent, som den øvrige

pension nedsættes efter. Da engangstillægget beregnes ud

fra årets sats for grundbeløbets fulde størrelse, vil engangs‐

tillægget ikke skulle indtægtsreguleres. Der vil derfor heller

ikke være risiko for, at den del af pensionen, som udgør en‐

gangstillægget, vil kunne kræves tilbagebetalt om følge af

den årlige efterregulering af pensionen.

stk. 6

foreslås, at det højere månedlige tillæg, til den del

af pensionen der udgør pensionstillæg, beregnes som vente‐

procenten, jf. den foreslåede § 15 e, stk. 1, 3. pkt., ganget

med den beregnede folkepension efter kapitel 4 for den på‐

gældende måned fratrukket grundbeløbet. Den foreslåede

ordning indebærer, at der alene beregnes et månedligt tillæg

til den del af pensionen, der udgør pensionstillæg.

Venteprocenten, ved udbetaling af tillæg i 120 måneder,

opgøres på samme måde, og det højere månedlige tillæg ud‐

betales i 120 måneder efter begge ordninger. Foreslaget in‐

debærer, at der beregnes tillæg til pensionen i 120 måneder i

alt. Der er således ret til at få beregnet tillæg til de månedli‐

ge pensionsudbetalinger i sammenlagt 120 måneder. Der ses

ikke bort fra perioder, hvor pensionen ikke udbetales, fx

som følge af reglerne om indtægtsregulering eller reglerne

om personer, der indsættes til strafafsoning i fængsel eller

unddrager sig strafforfølgning m.v. En ny periode med opsat

pension efter påbegyndt pensionsudbetaling indgår ikke i

opgørelsen af de 120 måneder med ret til tillæg.

Det foreslås i

stk. 7,

at tillæg udbetales efter stk. 1, hvis

der ikke er valgt udbetaling efter stk. 3 i forbindelse med an‐

modninger om opsætningens ophør, anmodninger efter § 15

g om at få beregnet og udbetalt folkepension tillagt en ven‐

teprocent eller forud for den første pensionsudbetaling efter

opsætningsperiodens ophør, hvis opsætningsperioden ophø‐

rer uden anmodning. Forslaget indebærer, at hvis borgeren

ikke har oplyst, hvilken ordning borgeren ønsker at være

omfattet af, vil borgeren automatisk blive omfattet af regle‐

rne om livsvarigt tillæg. Det foreslås i bestemmelsens

pkt.,

at der ikke kan vælges en anden ordning, efter afgørel‐

sen om pensionsudbetaling i henhold til en ordning er med‐

delt. Det skal dog teknisk være muligt, at borgeren kan få

pensionen omregnet til en anden ordning i det tilfælde, at

der er sket fejl i sagsbehandlingen.

For at borgeren kan tage stilling til, hvilken af de tre ord‐

ninger borgeren ønsker at være omfattet af, vil Udbetaling

Danmark skulle vejlede om de tre ordninger og de øvrige

regler af betydning for borgerens valg af ordning.

Vejledningspligten indebærer, at Udbetaling Danmark

skal vejlede om de forskellige ordninger i forbindelse med

anmodninger om opsætningens ophør og anmodninger efter

§ 15 g om at få beregnet og udbetalt folkepension tillagt en

venteprocent. Ophører en opsætningsperiode uden anmod‐

ning, efter pensionen har været opsat i den maksimale op‐

sætningsperiode på 120 måneder, skal vejledningen gives i

rimelig tid forud for opsætningsperiodens ophør. Når vejled‐

ning er givet 3 måneder før opsætningsperioden ophører, vil

vejledningen normalt anses for at være givet i rimelig tid.

Udbetaling Danmark skal også vejlede om, at ordningen om

livsvarigt tillæg finder anvendelse, såfremt borgeren ikke

aktivt vælger en anden ordning. Det skal desuden fremgå, at

borgeren ikke kan vælge en anden ordning, efter afgørelsen

om pensionsudbetaling i henhold til en ordning er meddelt.

Udbetaling Danmark og kommunen skal vejlede personer,

der anmoder herom på baggrund af personens konkrete for‐

hold. Myndighederne skal vejlede om fordele og ulemper

ved de tre ordninger, fx betydningen af forventede fremtidi‐

ge indtægter og betydningen af borgerens alder på ophørs‐

tidspunktet for venteprocentens størrelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger un‐

der pkt. 2.3.3.

Til nr. 13

§ 15 g, stk. 3,

i lov om social pension, foreslås det at æn‐

dre henvisningen til § 15 e, stk. 1, 2. og 3. pkt. til at henvise

til bestemmelsens 2.-4. pkt.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om

at indføre to måder at beregne venteprocenten på. Der hen‐

vises til bemærkningerne til § 1, nr. 6 og 7.

Til nr. 14

Efter de gældende regler i § 31, stk. 4, i lov om social pen‐

sion, udbetales folkepensionen ikke, hvis den udgør mindre

end et minimumsbeløb. Minimumsbeløbet er fastsat til 1/40

del af folkepensionens grundbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 12.

Efter § 4 i lov om social pension er retten til pension be‐

tinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte

15. år og folkepensionsalderen for at åbne retten til social

pension. Personer omfattet af forordning 883/04 om koordi‐

nering af de sociale sikringsordninger, kan som følge af mu‐

ligheden for at sammenlægge optjeningsperioder fra andre

EU/EØS-lande eller Schweiz, åbne retten til social pension

efter et års bopæl eller beskæftigelse i Danmark.

Det foreslås, at ophæve

§ 31, stk. 4.

Forslaget er en konse‐

kvens af forslaget om de skærpede optjeningskrav, herunder

forlængelsen af optjeningsperioden for ret til folkepension.

Da der efter forordning 883/04 om koordinering af de socia‐

le sikringsordninger kan være ret til udbetaling af pension

svarende til 12 måneders optjening, vil det ikke være muligt

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

af fastholde et minimumsbeløb, som efter de gældende reg‐

ler er fastsat svarende til satsen for minimumsoptjening på

1/40 af folkepensionens grundbeløb.

Som følge af at der fortsat stilles krav om, at bopælstiden i

optjeningsperioden udgør mindst 12 måneder, for at der kan

udbetales pension, er der i stedet i lovforslagets § 1, nr. 2,

foreslået en ny § 7a, hvorefter der ikke udbetales pension,

hvis bopælstiden i optjeningsperioden udgør mindre end 12

måneder.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger un‐

der pkt. 2.1.1.-2.1.3.

Til nr. 15

Efter de gældende regler i § 32 c, stk. 2, i lov om social

pension, udbetales førtidspensionen ikke, hvis den udgør

mindre end et minimumsbeløb. Minimumsbeløbet er fastsat

til 1/40 del af førtidspensionen, jf. § 49, stk. 1, nr. 13.

Efter § 4 i lov om social pension er retten til pension be‐

tinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte

15. år og folkepensionsalderen for at åbne retten til social

pension. Personer omfattet af forordning 883/04 om koordi‐

nering af de sociale sikringsordninger, kan som følge af mu‐

ligheden for at sammenlægge optjeningsperioder fra andre

EU/EØS-lande eller Schweiz, åbne retten til social pension

efter et års bopæl eller beskæftigelse i Danmark.

Det foreslås, at ophæve

§ 32, c, stk. 2.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om de skærpede

optjeningskrav for ret til førtidspension fra 4/5 af optje‐

ningsperioden til 9/10 af optjeningsperioden, herunder for‐

længelsen af optjeningsperioden for ret til folkepension. Da

der efter forordning 883/04 om koordinering af de sociale

sikringsordninger kan være ret til udbetaling af pension sva‐

rende til 12 måneders optjening, vil det ikke være muligt af

fastholde et minimumsbeløb, som efter de gældende regler

er fastsat svarende til satsen for minimumsoptjening på 1/40

af førtidspensionen.

Som følge af at der fortsat stilles krav om, at bopælstiden i

optjeningsperioden udgør mindst 12 måneder, for at der kan

udbetales pension, er der i stedet i lovforslagets § 1, nr. 2,

foreslået en ny § 7 a, hvorefter der ikke udbetales pension,

hvis bopælstiden i optjeningsperioden udgør mindre end 12

måneder. Der henvises til bemærkningerne til nr. § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger un‐

der pkt. 2.1.1.-2.1.3.

Til nr. 16

Det foreslås i

§ 33 b, stk. 1,

at »nr. 14« ændres til: »nr.

12«.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af lov‐

forslagets § 1, nr. 17, om at ophæve § 49, stk. 1, nr. 12 og

13.

Til nr. 17

Efter de gældende regler i § 49, stk. 1, nr. 12, fremgår det,

at minimumsbeløbet for udbetalt pension efter § 31, stk. 4,

udgør 1/40 af folkepensionens grundbeløb, mens det frem‐

går af § 49, stk. 1, nr. 13, at minimumsbeløbet for udbetalt

førtidspension efter § 32 c, stk. 2, udgør 1/40 af førtidspen‐

sionen.

Det foreslås, at

§ 49, stk. 1, nr. 12 og 13,

ophæves som en

konsekvens af forslaget om ophævelse af minimumsbeløbet,

jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 15.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 14 og 15.

Til nr. 18

I § 49, stk. 4, 1. pkt. foreslås det, at henvisningen til stk. 1,

nr. 12-14 ændres til en henvisning til nr. 12. Der er tale om

en konsekvensændring som følge af forslaget om ophævelse

af § 49, stk. 1, nr. 12 og 13.

Til nr. 19

Det foreslås, at ordet ”brøkpension” i

§ 56 a, stk. 4, 1. pkt.

ændres til: ”procentandel af fuld pension”.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forsla‐

get om det ændrede optjeningskrav, således at betegnelsen

for den optjente ret til pension, ændres fra brøkpension til

procentandel af fuld pension.

Til nr. 20

Efter den gældende § 72 d, stk. 4, i lov om social pension,

nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse til fol‐

kepensionister i forhold til det fastsatte antal fyrretyvende‐

dele, som folkepensionisten har optjent ret til, jf. § 5, stk. 2.

Det foreslås, at

§ 72 d, stk. 4,

nyaffattes, hvorefter folke‐

pensionister, der er berettiget til en procentandel af fuld pen‐

sion, jf. § 5, stk. 2, får nedsat den beregnede supplerende

pensionsydelse i forhold hertil, jf. § 5, stk. 3.

Forslaget er en konsekvens af det ændrede optjeningskrav

for ret til fuld pension efter § 5, stk. 1 og 2. Efter forslaget

nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse til fol‐

kepensionister, der ikke er berettiget til fuld pension. Efter

forslaget nedsættes den beregnede supplerende pensions‐

ydelse med en procentandel af fuld pension. Der henvises til

forslaget til § 5, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger un‐

der pkt. 2.1.1.-2.1.3.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende § 9 a, stk. 1, 1. pkt. i lov om Arbejds‐

markedets Tillægspension, kan udbetaling af ATP udskydes

regnet fra folkepensionsalderen. Udbetaling kan dog ikke

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

udskydes til et senere tidspunkt end det fyldte 75. år, jf. § 9

a, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås med den ændrede formulering af bestemmel‐

sen, at udbetalingen af ATP ikke kan udskydes i mere end

10 år regnet fra den 1. i måneden efter, at medlemmet har

nået folkepensionsalderen.

Ændringen har til hensigt at sikre, at et medlem af ATP

Livslang Pension altid – uanset medlemmets folkepensions‐

alder i henhold til § 1 a i lov om social pension – har mulig‐

hed for at udskyde udbetalingen af sin pension i op til 10 år

regnet fra den 1. i måneden efter opnåelse af folkepensions‐

alderen.

Med forslaget ligebehandles nuværende og fremtidige

pensionister, idet de får samme muligheder for at udskyde

og forhøje ATP-pensionen.

Til nr. 2

Efter den gældende § 14 c i lov om Arbejdsmarkedets Til‐

lægspension nedsættes retten til dødsfaldsydelse årligt med

lige store beløb fra og med det år, hvor medlemmet fylder

66 år, til og med det år, hvor medlemmet fylder 69 år, såle‐

des at retten til ydelsen helt bortfalder ved medlemmets

fyldte 70. år.

Det foreslås i bestemmelsen, at ydelsen efter § 14 b, stk.

1, nedsættes med lige store beløb en gang hvert år, første

gang den 1. i måneden 12 måneder efter, at medlemmet når

folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Ydelsen bortfalder helt den 1. i måneden 5 år efter, at med‐

lemmet har nået folkepensionsalderen.

Med forslaget fastholdes hensigten med den gældende be‐

stemmelse. Den gældende bestemmelse forudsætter en fol‐

kepensionsalder på 65 år. Med en gradvis nedsættelse af

ydelsen med lige store beløb fra og med det år, hvori med‐

lemmet fylder 66 år til og med det år, hvori medlemmet fyl‐

der 69 år, har det med den gældende bestemmelse været

hensigten, at dødsfaldsydelsen skulle nedsættes over fem år,

startende et år efter overgangen til folkepension, og derefter

helt bortfalde.

Med forslaget ligebehandles nuværende og fremtidige

pensionister, idet nedsættelsen af ydelsen foreslås altid at

begynde 12 måneder efter folkepensionsalderen og ske én

gang årligt i fem år, hvorefter ydelsen helt bortfalder.

Til nr. 3

Efter den gældende § 40 i lov om Arbejdsmarkedets Til‐

lægspension er personer født i marts 1898 omfattet af ATP-

ordningen i fuldt omfang. Bestemmelsen blev indsat, da den

af bestemmelsen omfattede personkreds ellers ikke ville væ‐

re fuldt omfattet af ATP-ordningen som følge af en senere

vedtagelse af loven end forudsat.

Det foreslås, at § 40 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs‐

pension ophæves, da der ikke længere lever personer, der er

omfattet af bestemmelsen.

Til § 3

Til nr. 1

Det engangstillæg, der med lovforslagets § 1, nr. 12, fore‐

slås indført i § 15 f, stk. 3, i lov om social pension vil efter

gældende regler være skattepligtigt som personlig indkomst

og ligesom anden personlig indkomst indgå i beregnings‐

grundlaget for topskat. Der vil således – afhængigt af skatte‐

yderens øvrige indkomstforhold – kunne opstå tilfælde, hvor

der skal betales topskat af engangstillægget, medmindre der

fastsættes en særlig hjemmel til at friholde engangstillægget

fra at blive medregnet til topskattegrundlaget.

Det foreslås at indføre en sådan hjemmel ved udtrykkeligt

at fastsætte, hvorledes beskatningen af engangstillægget skal

ske. En lignende fremgangsmåde er tidligere anvendt i for‐

bindelse med tilbagebetaling af bidrag til efterløn, jf. pensi‐

onsbeskatningslovens § 49 A. Det foreslås således, at be‐

skatningen af engangstillægget skal ske med satsen for ind‐

komstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundheds‐

bidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommu‐

nal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor det

kontante engangstillæg medregnes i den skattepligtige ind‐

komst. Der skal dermed ikke ske beskatning med satsen for

topskat efter personskattelovens § 7.

Bestemmelsen indføres for at sikre, at beskatningen af en‐

gangstillægget sker som fastsat i pensionsaftalen Aftale om

flere år på arbejdsmarkedet, hvoraf det fremgår, at engangs‐

tillægget ikke skal indgå i grundlaget for beregning af top‐

skat.

Til § 4

Til nr. 1

Efter gældende regler i retssikkerhedslovens § 8, stk. 1 og

2, kan henholdsvis børne- og socialministeren og ældremini‐

steren fastsætte regler for behandling og opfølgning af sag‐

er, herunder særlige tidsfrister for visse typer af sager, in‐

denfor deres respektive ressortområder.

Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev det bestemt,

at ressortansvaret for sager vedrørende ydelser til personer,

der permanent er uden for arbejdsmarkedet samt en række

særydelser, herunder folkepension, førtidspension, boligstøt‐

te, børnetilskud samt hjælp til betaling af enkeltudgifter ef‐

ter aktivloven skulle overføres fra det ved den kongelige re‐

solution oprettede Social- og Indenrigsministerium til Be‐

skæftigelsesministeriet. Samtidig blev ressortansvaret for en

række sager efter lov om social service overført til det ved

samme resolution oprettede Sundheds- og Ældreministeri‐

um.

Ved lov nr. 380 af 27. april 2016 blev der tilføjet et nyt

stk. 2 til § 8 om sundheds- og ældreministerens (nu ældre‐

ministerens) kompetence til regelfastsættelse indenfor sit

ressortområde. Der blev ikke samtidig tilføjet et tilsvarende

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

nyt stk. 3 om beskæftigelsesministerens kompetence som

ressortansvarlig på beskæftigelsesområdet.

Det foreslås, at konsekvenser af ressortomlægningen præ‐

ciseres ved tilføjelse af en henvisning til et nyt

stk. 3

i be‐

myndigelsesbestemmelsen i retssikkerhedslovens § 8, stk. 1.

Hermed præciseres det, at børne- og socialministerens be‐

myndigelse til at fastsætte regler for behandling og opfølg‐

ning af sagerne, ikke gælder for sager inden for beskæftigel‐

sesministerens ressortområde.

Med forslaget om tilføjelse af et nyt

stk. 3

til retssikker‐

hedslovens § 8 fastslås det, at det er beskæftigelsesministe‐

ren, der kan fastsætte regler for behandling og opfølgning af

sager på beskæftigelsesområdet, herunder særlige tidsfrister

for visse typer af sager.

Bemyndigelsen til at beskæftigelsesministeren kan fast‐

sætte regler for sagsbehandling m.v. på beskæftigelsesområ‐

det omfatter de lovområder, som retssikkerhedsloven gælder

for inden for beskæftigelsesministerens ressort.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger un‐

der pkt. 2.6.

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli

2018, jf. dog

stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft

den 1. januar 2019.

Det senere ikrafttrædelsestidspunkt for

stk. 2

skyldes, at

der er behov for at sikre, at ATP kan foretage de nødvendige

systemmæssige tilpasninger.

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at for personer, der ved lovens ikraft‐

træden er tilkendt folkepension eller førtidspension eller for

hvem, der er ved lovens ikrafttræden er påbegyndt en sag

om førtidspension efter lov om social pension, finder lovens

§ 1, nr. 1 og 2, nr. 4 og nr. 14-20, ikke anvendelse. For disse

personer finder de hidtil gældende bestemmelser i §§ 5-7,

10, § 31, stk. 4 og 5, § 32 c, stk. 2 og 3, § 33 b, stk. 1, § 49,

stk. 1, nr. 12 – 14, § 49, stk. 4, § 56 a, stk. 4, og § 72 d, stk.

4, anvendelse.

Forslaget betyder, at personer, der allerede ved lovens

ikrafttræden er tilkendt en folkepension eller førtidspension,

eller for hvem, der ved lovens ikrafttræden er påbegyndt en

sag om førtidspension, fortsat er omfattet af de hidtil gæl‐

dende regler bl.a. om optjening, brøkpension og mindstebe‐

løb.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens § 1, nr. 1 og 2, nr. 4 og nr.

14-20, ikke finder anvendelse for personer, der når folke‐

pensionsalderen inden den 1. juli 2025. For disse personer

finder de hidtil gældende §§ 5-7, 10, § 31, stk. 4 og 5, § 32

c, stk. 2 og 3, § 33 b, stk. 1, § 49, stk. 1, nr. 12-14, § 49, stk.

4, § 56 a, stk. 4, og § 72 d, stk. 4, i lov om social pension,

anvendelse.

Forslaget om at personer, der når folkepensionsalderen in‐

den den 1. juli 2025, ikke er omfattet af de skærpede optje‐

ningskrav, sikrer, at personer, der ved lovens ikrafttræden

allerede har optjent ret til fuld folkepension på baggrund af

40 års bopælstid i optjeningsperioden, fortsat har mulighed

for at kunne nå at optjene ret til fuld folkepension på bag‐

grund af de foreslåede skærpede optjeningsregler. Da før‐

tidspensionister overgår til folkepension med ret til den sam‐

me optjente andel af fuld pension, som førtidspensionen har

været udbetalt med, foreslås det, at det også er de hidtil gæl‐

dende regler om optjening, der skal gælde ved tilkendelse af

førtidspension til personer, der når folkepensionsalderen in‐

den den 1. juli 2025.

Det foreslås i

stk. 3,

at lovens § 1, nr. 3, om ophævelse af

§ 9 i lov om social pension ikke finder anvendelse for perso‐

ner, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter ud‐

lændingelovens §§ 7 eller 8, og som ved lovens ikrafttræden

er tilkendt førtidspension eller for hvem der er påbegyndt en

sag om førtidspension. For disse personer finder den hidtil

gældende § 9 i lov om social pension anvendelse.

Det foreslås i

stk. 4,

at lovens § 1, nr. 3, om ophævelse af

§ 9 i lov om social pension ikke finder anvendelse ved til‐

kendelse af førtidspension til udlændinge, som er meddelt

opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7 el‐

ler § 8, som er indrejst i Danmark inden 1. september 2015 ,

og som når folkepensionsalderen før den 1. januar 2021. For

disse personer finder den hidtil gældende § 9 i lov om social

pension anvendelse.

Dermed tages der højde for, at der ved lov nr. 995 af 30.

august 2015 om harmonisering af reglerne for opgørelse af

bopælstid for flygtninges ret til folkepension blev fastsat en

overgangsordning, således at flygtninge, som er meddelt op‐

holdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller

8, som er indrejst i Danmark inden 1. september 2015, og

som når folkepensionsalderen inden den 1. januar 2021,

fortsat har ret til at få opgjort optjeningsgrundlaget efter de

hidtil gældende regler.

Da førtidspensionister overgår til folkepension med ret til

den samme optjente andel af fuld pension, som førtidspensi‐

onen har været udbetalt efter, foreslås det, at det også er de

hidtil gældende regler om optjening, der skal gælde ved til‐

kendelse af førtidspension for personer, som er meddelt op‐

holdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller

8, som er indrejst i Danmark inden 1. september 2015, og

som når folkepensionsalderen før den 1. januar 2021.

Med forslaget sikres, at personer, der er omfattet af over‐

gangsreglen i lov nr. 995 af 30. august 2015 ved tilkendelse

af folkepension, også vil kunne sidestille bopælstid fra op‐

rindelseslandet m.v. ved opgørelse af bopælstid efter den

hidtil gældende § 9 i lov om social pension, hvis den pågæl‐

dende tilkendes førtidspension.

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås i

stk. 5,

at lovens § 1, nr. 8, ikke finder anven‐

delse for personer, der har optjent ret til venteprocent, hvor

opsætningsperioden er ophørt inden den 1. juli 2018. Forsla‐

get indebærer, at venteprocenten alene vil skulle afrundes til

to decimaler, når venteprocenten opgøres for en opsætnings‐

periode, der afsluttes efter lovens ikrafttrædelse den 1. juli

2018. Det betyder, at den hidtil gældende regel – om afrun‐

ding af venteprocenten til nærmeste hele procent – fortsat

finder anvendelse for opsætningsperioder afsluttet før lovens

ikrafttræden. Personer, der før lovens ikrafttræden modtager

tillæg for opsat pension, vil derfor fortsætte med at modtage

tillæg på baggrund af den allerede opgjorte venteprocent.

Det foreslås i

stk. 6,

at lovens § 1, nr. 12, ikke finder an‐

vendelse for den del af perioder med opsat pension og perio‐

der med arbejde efter folkepensionsalderen, der ligger inden

1. juli 2018. For sådanne perioder finder de hidtil gældende

regler i § 15 f, stk. 1 og 2, i lov om social pension, jf. lovbe‐

kendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, anvendelse.

Forslaget indebærer, at muligheden for at vælge fremryk‐

ket udbetaling af tillæg for opsat pension alene skal gælde

for perioder med opsat pension og perioder med arbejde ef‐

ter folkepensionsalderen fra og med loven træder i kraft den

1. juli 2018.

Forslaget betyder, at personer, der har ret til tillæg for op‐

sat pension for en periode, der strækker sig hen over den 1.

juli 2018, skal have beregnet livsvarigt tillæg for perioden

inden den 1. juli 2018, jf. den hidtil gældende § 15 f, stk. 1

og 2. Personen kan vælge at få udbetalt tillæg for opsat pen‐

sion efter den foreslåede § 15 f, stk. 3, for perioden fra den

1. juli 2018.

Efter den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse vil pensi‐

onister, der har haft opsat pensionen i en periode hen over

ikrafttrædelsen, og som vælger hurtigere udbetaling af til‐

lægget, således få beregnet livsvarigt tillæg for perioden før

ikrafttrædelsen og fremrykket udbetaling af tillægget for op‐

sat pension for perioden efter ikrafttrædelse. Perioden med

opsat pension vil derfor skulle deles op forud for beregnin‐

gen af venteprocenten for henholdsvis den ene og den anden

periode. For den første periode vil det fortsat være middelle‐

vetiden på ophørstidspunktet, der skal anvendes ved bereg‐

ningen af venteprocenten for den pågældende periode.

Det foreslås i

stk. 7,

at personer, der er omfattet af over‐

gangsordningerne i stk. 1 og 2, som vælger at få udbetalt en‐

gangstillæg, jf. lovens § 1, nr. 12, og som ikke opfylder be‐

tingelsen for fuld pension efter den hidtil gældende § 5, stk.

1, skal have nedsat engangstillægget forholdsmæssigt efter

den hidtil gældende regel i § 5, stk. 2.

Personer, der er omfattet af overgangsreglerne i § 6, stk. 1

og 2, vil fortsat vil være omfattet af de hidtil gældende reg‐

ler om optjening. Det vil sige reglerne om, at en fuld folke‐

pension udtrykkes ved en brøk på 40/40 på baggrund af

mindst 40 års bopæl i optjeningsperioden, og en optjent ret

til folkepension, der er mindre end 40/40 udtrykkes som en

brøkdel af 40.

Med lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås indført i § 15 f, stk.

3, at det fremover skal være muligt, for personer med ret til

tillæg for opsat pension, at vælge at få udbetalt et engangs‐

tillæg for det opsatte grundbeløb. Det foreslås samtidig ind‐

ført i § 15 f, stk. 5, at engangstillæg beregnes som antallet af

hele måneder, pensionen har været opsat, ganget med grund‐

beløbets fulde beløb, delt med 12.

Personer omfattet af de nyaffattede optjeningsregler, jf.

forslagets § 1, nr. 1, som ikke opfylder betingelsen for fuld

pension vil efter forslaget til § 15, stk. 5, 2. pkt., få nedsat

engangstillægget til den beregnede procent efter forslaget til

§ 5, stk. 3.

Det samme princip vil efter forslaget til overgangsbestem‐

melsen i stk. 7 skulle gøre sig gældende overfor personer,

som er omfattet af de hidtil gældende optjeningsregler og

som ikke har ret til en fuld pension.

Forslaget indebærer, at personer, som vælger at få udbetalt

engangstillæg for det opsatte grundbeløb og som ikke har ret

til fuld folkepension, men har ret til eller opnår ret til en

brøkpension efter de hidtil gældende regler, vil få nedsat en‐

gangstillægget forholdsmæssigt svarende til den brøk, der er

fastsat eller vil blive fastsat for pensionsudbetalingen i øv‐

rigt.

Til § 7

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale

gyldighed. Det foreslås i

stk. 1,

at loven ikke gælder for Fæ‐

røerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Det fremgår af lov om social pension, at loven ikke gæl‐

der for Færøerne og Grønland, jf. § 73 i lovbekendtgørelse

nr. 1208 af 17. november 2017.

Det fremgår af pensionsbeskatningsloven, at loven ikke

gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 68 i lovbekendtgø‐

relse nr. 1088 af 3. september 2015.

Endelig fremgår det af lov om retssikkerhed og admini‐

stration på det sociale område, at loven ikke gælder for Fæ‐

røerne og Grønland, jf. § 90, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr.

1096 af 13. september 2017.

Det fremgår af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,

at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 38, stk.

1, i lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, med se‐

nere ændringer, jf. dog lovens § 38, stk. 2 og 3.

Det bemærkes, at nærværende lovforslag ikke ændrer på

den territoriale gyldighed for de bestemmelser, som foreslås

ændret i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. De gæl‐

dende undtagelser i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspensi‐

on jf. § 38, stk. 2 og 3, hvorefter en nærmere afgrænset

gruppe af lønmodtagere, som er beskæftiget på Færøerne el‐

ler i Grønland, foreslås således opretholdt, jf. de foreslåede

stk. 2 og 3

i § 7 i denne lov.

Det foreslås i

stk. 2,

at danske lønmodtagere, der ikke er

hjemmehørende på Færøerne, og som er beskæftiget på Fæ‐

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

røerne for den danske stat eller for virksomheder og institu‐

tioner, der har sæde eller styrelse i den øvrige del af riget,

for så vidt de i øvrigt opfylder betingelserne for medlem‐

skab af Arbejdsmarkedets Tillægspension, omfattes af de

ændringer til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som

er foreslået i lovforslagets § 2.

Det foreslås i

stk. 3,

at Lønmodtagere, der ikke er hjem‐

mehørende i Grønland, og som beskæftiges i Grønland for

den danske stat eller for danske virksomheder og institutio‐

ner, for så vidt de i øvrigt opfylder betingelserne for med‐

lemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Tilsvarende

regler gælder for danske lønmodtagere, der ikke er hjemme‐

hørende i Grønland, og som beskæftiges for udenlandske

virksomheder og institutioner i Grønland, omfattes af de æn‐

dringer til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er

foreslået i lovforslagets § 2.

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.

1208 af 17. november 2017, som ændret ved § 33

i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages føl‐

gende ændringer:

§§ 5-7

affattes således:

»§

Ret til fuld folkepension er betinget af fast

bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperio‐

den fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen.

Stk. 2.

Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1

ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet

mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden

fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen.

Stk. 3.

Forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af

optjeningsperioden, jf. stk. 2, beregnes som en

procent, der afrundes til nærmeste hele procent.

Stk. 4.

Overgår en førtidspensionist til folkepen‐

sion ved folkepensionsalderen, udbetales folke‐

pensionen med samme procentandel som den,

hvormed førtidspensionen hidtil har været fastsat.

§ 6.

Ret til fuld førtidspension er betinget af fast

bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperio‐

den fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra

pensionen ydes.

Stk. 2.

Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1

ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet

mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden

fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pen‐

sionen ydes.

Stk. 3.

Forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af

optjeningsperioden, jf. stk. 2, beregnes som en

procent, der afrundes til nærmeste hele procent.

§ 7.

Ved beregning af en procentandel af fuld

pension beregnes først en fuld pension ved anven‐

delse af reglerne i kapitel 2 a, 4 og 4 a. Det bereg‐

nede pensionsbeløb nedsættes ved at gange belø‐

bet med den beregnede procent efter § 5, stk. 3, og

§ 6, stk. 3. Tillæg efter §§ 14 og 14 a nedsættes

dog ikke.«

§ 5.

Ret til fuld pension for personer over folke‐

pensionsalderen er betinget af mindst 40 års fast

bopæl her i riget.

Stk. 2.

Er betingelsen for fuld pension efter stk.

1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forhol‐

det mellem bopælstiden og 40 år.

Stk. 3.

Når en førtidspensionist overgår til folke‐

pension fra folkepensionsalderen, udbetales pen‐

sionen med samme antal fyrretyvendedele som

det, hvormed pensionen hidtil har været fastsat.

§ 6.

Ret til fuld pension for personer under fol‐

kepensionsalderen er betinget af, at bopælstiden

udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til

det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Stk. 2.

Er betingelsen for fuld pension efter stk.

1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forhol‐

det mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det

fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen

ydes. Den beregnede del af fuld pension nedsæt‐

tes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld

pension.

§ 7.

Ved beregning af brøkpension, som er pen‐

sion, der ydes med et antal fyrretyvendedele af

fuld pension efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, bereg‐

nes først en fuld pension ved anvendelse af regle‐

rne i kapitel 2 a, 4 og 4 a. Det således beregnede

pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal

fyrretyvendedele. Tillæg efter §§ 14 og 14 a ned‐

sættes dog ikke.

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§ 9.

Ved opgørelse af bopælstid for personer,

der tilkendes førtidspension, og som er omfattet af

§ 2, stk. 2, nr. 2, sidestilles bopæl i oprindelses‐

landet med bopæl her i riget. Det samme gælder

andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl

på et grundlag svarende til det, der er nævnt i § 7 i

udlændingeloven.

Stk. 2.

Stk. 1 finder anvendelse, uanset om den

pågældende opnår dansk indfødsret.

Stk. 3.

Stk. 1 anvendes kun, så længe den pågæl‐

dende har fast bopæl her i riget.

Stk. 4.

Stk. 1 anvendes ikke for perioder, hvor

der er ret til pension fra oprindelseslandet og an‐

dre lande, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 5.

Stk. 2-4 finder tilsvarende anvendelse,

når en person er overgået fra førtidspension til

folkepension ved folkepensionsalderen, jf. § 5,

stk. 3, i denne lov og § 6 i lov om højeste, mel‐

lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids‐

pension m.v.

§ 10.

Ved opgørelse af bopælstid medregnes

kun bopælsperioder mellem det fyldte 15. år og

folkepensionsalderen. Flere bopælsperioder sam‐

menlægges, og den samlede bopælstid nedsættes

til nærmeste hele antal år. Ved beregning af for‐

holdet i § 6, stk. 2, afrundes de nævnte tider dog

til nærmeste hele antal måneder.

§ 15 b....

Stk. 2....

Stk. 3.

Anmodning kan ikke indgives, hvis fol‐

kepensionen har været opsat to gange med mel‐

lemliggende pensionsudbetaling.

§ 15 e.

Ved opsætningens ophør opgør Udbeta‐

ling Danmark venteprocenten for opsætningspe‐

rioden, jf. dog stk. 3. Venteprocenten opgøres

som forholdet mellem antallet af hele måneder,

pensionen har været opsat, og middellevetiden i

hele måneder for personer på pensionistens alder

Efter § 7 indsættes før overskriften før § 8:

»§

7 a.

Udgør bopælstiden i optjeningsperioden

mindre end 12 måneder, udbetales der ikke pensi‐

on.«

§ 9

ophæves.

§ 10

affattes således:

»§

10.

Ved opgørelse af bopælstid medregnes

kun bopælsperioder i optjeningsperioden, jf. § 5,

stk. 1, og § 6, stk. 1. Flere bopælsperioder sam‐

menlægges, og den samlede bopælstid afrundes til

nærmeste hele antal måneder. En måned fastsættes

til 30 dage.«

§ 15 b, stk. 3,

ændres »Anmodning kan ikke

indgives, hvis folkepensionen har været opsat« til:

»Folkepensionen kan i alt opsættes«.

§ 15 e, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »Venteprocenten

opgøres« til: »Ved livsvarigt tillæg opgøres vente‐

procenten«.

§ 15 e, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt.: »Ved til‐

læg udbetalt over 120 måneder, opgøres ventepro‐

centen som forholdet mellem antallet af hele må‐

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

på ophørstidspunktet. Venteprocenten afrundes til

nærmeste hele procent.

neder, pensionen har været opsat, og middelleveti‐

den over en 10-årig periode i hele måneder for

personer på pensionistens alder på ophørstids‐

punktet.«

§ 15 e, stk. 1, 3. pkt.,

der bliver 4. pkt., ændres

»nærmeste hele procent« til: »to decimaler«.

§ 15 e, stk. 2,

ændres »i to perioder, jf. § 15 b,

stk. 3, opgøres venteprocenten for den opsatte

pension som summen af venteprocenterne for hver

periode« til: »to gange med mellemliggende pen‐

sionsudbetaling, jf. § 15 b, stk. 3, opgøres vente‐

procenten for hver periode for sig«.

10.

§ 15 e, stk. 4,

indsættes efter »venteprocen‐

ten«: »ved livsvarigt tillæg for opsat pension og

venteprocenten ved tillæg for opsat pension udbe‐

talt over 120 måneder«.

Stk. 2.

Har folkepensionen været opsat i to pe‐

rioder, jf. § 15 b, stk. 3, opgøres venteprocenten

for den opsatte pension som summen af ventepro‐

centerne for hver periode.

Stk. 3....

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nær‐

mere regler om opgørelsen af venteprocenten.

§ 15 f.

Fra opsætningens ophør udbetaler Udbe‐

taling Danmark et månedligt tillæg sammen med

folkepensionen, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Tillægget beregnes som venteprocenten,

jf. § 15 e, ganget med den beregnede folkepension

efter kapitel 4 for den pågældende måned.

11.

§ 15 f, stk. 2,

indsættes efter »jf. § 15 e,«:

»stk. 1, 2. pkt.,«.

12.

§ 15 f

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk.

Personer, der har ret til tillæg efter stk.

1, kan vælge at få udbetalt et højere månedligt til‐

læg til pensionen i 120 måneder, jf. stk. 4, eller

vælge at få udbetalt et engangstillæg og et højere

månedligt tillæg til den del af pensionen, der ud‐

gør pensionstillæg i 120 måneder, jf. stk. 5 og 6, i

stedet for efter ordningen efter stk. 1.

Stk. 4.

Det højere månedlige tillæg beregnes som

venteprocenten, jf. § 15 e, stk. 1, 3. pkt., ganget

med den beregnede folkepension efter kapitel 4

for den pågældende måned.

Stk. 5.

Engangstillæg beregnes som antallet af

hele måneder, pensionen har været opsat, ganget

med grundbeløbets fulde beløb, jf. § 49, delt med

12. Er betingelsen for fuld pension efter § 5, stk.

1, ikke opfyldt, nedsættes tillægget ved at gange

med den beregnede procent efter § 5, stk. 3.

Stk. 6.

Det højere månedlige tillæg, til den del af

pensionen der udgør pensionstillæg, beregnes som

venteprocenten, jf. § 15 e, stk. 1, 3. pkt., ganget

med den beregnede folkepension efter kapitel 4

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

for den pågældende måned fratrukket grundbelø‐

bet.

Stk. 7.

Tillæg udbetales efter stk. 1, hvis der ikke

er valgt udbetaling, jf. stk. 3, i forbindelse med an‐

modninger om opsætningens ophør, anmodninger

efter § 15 g om at få beregnet og udbetalt folke‐

pension tillagt en venteprocent eller forud for den

første pensionsudbetaling efter opsætningsperio‐

dens ophør, hvis opsætningsperioden ophører

uden anmodning. Der kan ikke vælges en anden

ordning, efter afgørelsen om pensionsudbetaling i

henhold til en ordning er meddelt.«

Stk. 3.

Det beregnede tillæg afrundes til nærmeste

hele kronebeløb.

§ 15 g....

Stk. 2....

Stk. 3.

Venteprocenten opgøres efter § 15 e, stk.

1, 2. og 3. pkt.

Stk. 4....

§ 31....

Stk. 2....

Stk. 3....

Stk. 4.

Pensionen udbetales ikke, hvis den udgør

mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr.

12.

Stk. 5.

Det beregnede grundbeløb og pensions‐

tillæg kan højst udbetales med et beløb svarende

til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov

om aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfat‐

tet af § 46 d.

§ 32 c....

Stk. 2.

Pensionen udbetales ikke, hvis den udgør

mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr.

13.

Stk. 3.

Førtidspensionen kan højst udbetales

med et beløb svarende til integrationsydelse efter

§ 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når

pensionisten er omfattet af § 46 d.

§ 33 b.

Personer, der modtager førtidspension,

kan betale bidrag til en supplerende arbejdsmar‐

kedspension, jf. § 49, stk. 1, nr. 14.

Stk. 2....

Stk. 3....

Stk. 4....

Stk. 3 bliver herefter stk. 8.

13.

§ 15 g, stk. 3,

ændres »2. og 3. pkt.« til:

»2.-4. pkt.«.

14.

§ 31, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

15.

§ 32 c, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

16.

§ 33 b, stk. 1,

ændres »nr. 14« til: »nr. 12«.

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§ 49.

Ved fastsættelse af pension for kalender‐

året anvendes følgende beløb:

1) ...

12) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter §

31, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.

13) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter §

32 c, stk. 2, udgør 1/40 af førtidspensionen.

14) Bidraget til den supplerende arbejdsmarkeds‐

pension, jf. § 33 b, udgør 5.760 kr. årligt.

Stk. 2....

Stk. 3....

Stk. 4.

De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 8,

9 og 12-14, samt i §§ 69-72, afrundes til nærme‐

ste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb,

der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 11, afrundes

til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 5....

Stk. 6....

§ 56 a....

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen i opholdskommu‐

nen skal, uden at borgeren indgiver ansøgning

herom, vurdere, om borgeren har ret til anden

hjælp fra kommunen, når Udbetaling Danmark gi‐

ver afslag på pension på grund af regler om optje‐

ning eller tilkender en brøkpension. Kommunal‐

bestyrelsen i opholdskommunen skal tilbyde at gi‐

ve vejledning efter § 5 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, når en før‐

tidspensionist overgår til folkepension. Udbeta‐

ling Danmark skal give meddelelse til kommunen

om personer, der er omfattet af situationerne

nævnt i 1. og 2. pkt.

§ 72 d. ...

Stk. 2....

Stk. 3....

Stk. 4.

For folkepensionister, der er berettiget til

et antal fyrretyvendedele af fuld folkepension ef‐

ter § 5, stk. 2, nedsættes den beregnede suppleren‐

de pensionsydelse i forhold til det fastsatte antal

fyrretyvendedele.

Stk. 5....

Stk. 6....

17.

§ 49, stk. 1, nr. 12

13,

ophæves.

Nr. 14 bliver herefter nr. 12.

18.

§ 49, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »12-14« til: »12«.

19.

§ 56 a, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »brøkpension«

til: »procentandel af fuld pension«.

20.

§ 72 d, stk. 4,

affattes således:

»Stk.

For folkepensionister, der er berettiget

til en procentandel af fuld pension, jf. § 5, stk. 2,

nedsættes den beregnede supplerende pensions‐

ydelse i forhold hertil, jf. § 5, stk. 3.«

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 7....

Stk. 8....

§2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014

som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1569 af 15. de‐

cember 2015, og senest ved § 12 i lov nr. 1547 af

19. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 9 a, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Udbetalingen kan ikke udskydes i mere end 10 år

regnet fra den 1. i måneden efter, at medlemmet

har nået folkepensionsalderen.«

§ 9 a.

Udbetaling af tillægspensionen kan ud‐

skydes regnet fra folkepensionsalderen. Udbeta‐

lingen kan dog ikke udskydes til ud over det fyld‐

te 75. år. Tillægspensionen forhøjes, for hver må‐

ned udbetalingen udskydes. Den forhøjede pensi‐

on erhverves i overensstemmelse med den tarif,

der fastsættes en gang om året for det følgende år

af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Den indstillede årlige tarif fastsættes på grundlag

af en af markedsværdibaseret optjeningsrente, jf.

§ 8 c, stk. 2.

§ 14 c.

Ydelsen efter § 14 b, stk. 1, nedsættes

med lige store beløb fra og med det år, hvor med‐

lemmet fylder 66 år, til og med det år, hvor med‐

lemmet fylder 69 år, således at retten til ydelsen

helt bortfalder ved medlemmets fyldte 70. år.

§ 40.

Personer, født i marts måned 1898, oppe‐

bærer tillægspension i overensstemmelse med

reglerne i denne lov fra 1. april 1965 at regne,

uanset bestemmelserne i §§ 5, stk. 1, og 9, stk. 1,

for så vidt de opfylder betingelserne i § 8 for op‐

nåelse af pensionsanciennitet.

§ 14 c

affattes således:

»§

14 c.

Ydelsen efter § 14 b, stk. 1, nedsættes

med lige store beløb en gang hvert år, første gang

den 1. i måneden 12 måneder efter, at medlemmet

når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social

pension. Ydelsen bortfalder helt den 1. i måneden

5 år efter, at medlemmet har nået folkepensionsal‐

deren.«

§ 40

ophæves.

§3

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1088 af 3. september 2015, som senest ændret

ved § 1 i lov nr. 1682 af 26. december 2017, fore‐

tages følgende ændring:

Efter

§ 49 B

indsættes:

»§

49 C.

Engangstillæg udbetalt efter § 15 f, stk.

3, i lov om social pension medregnes i den skatte‐

pligtige indkomst. Beskatningen sker med satsen

for indkomstskat efter personskattelovens § 6, sat‐

sen for sundhedsbidrag efter personskattelovens §

8 og satserne for kommunal indkomstskat og kir‐

keskat for det indkomstår, hvor engangstillægget

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

medregnes i den skattepligtige indkomst. For skat‐

tepligtige, der svarer skat efter personskattelovens

§ 8 c, anvendes beskatningsprocenten efter per‐

sonskattelovens § 8 c i stedet for satsen for kom‐

munal indkomstskat.«

§4

I lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af

13. september 2017, som ændret ved § 3 i lov nr.

660 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:

§ 8, stk. 1,

ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 3«,

og som

stk. 3

indsættes:

»Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler for behandling og opfølgning af sager på

beskæftigelsesområdet, herunder særlige tidsfri‐

ster for visse typer af sager.«

§ 8.

Børne- og socialministeren kan fastsætte

regler for behandling og opfølgning af sagerne,

herunder særlige tidsfrister for visse typer sager,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Ældreministeren kan fastsætte regler for

behandling og opfølgning af sager efter §§ 79, 79

a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, §

161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om soci‐

al service, herunder særlige tidsfrister for visse ty‐

per af sager.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft den

1. januar 2019.

§6

Stk. 1.

Lovens § 1, nr. 1 og 2, nr. 4 og nr. 14-20,

finder ikke anvendelse for personer, som ved lo‐

vens ikrafttræden er tilkendt folkepension eller

førtidspension eller for hvem, der er påbegyndt en

sag om førtidspension efter lov om social pension.

For disse personer finder de hidtil gældende regler

i §§ 5-7, 10, § 31, stk. 4 og 5, § 32 c, stk. 2 og 3, §

33 b, stk. 1, § 49, stk. 1, nr. 12-14, § 49, stk. 4, §

56 a, stk. 4, og § 72 d, stk. 4, i lov om social pen‐

sion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. novem‐

ber 2017, anvendelse.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 1 og 2, nr. 4 og nr. 14-20,

finder ikke anvendelse for personer, der når folke‐

pensionsalderen inden den 1. juli 2025. For disse

personer finder de hidtil gældende regler i §§ 5-7,

10, § 31, stk. 4 og 5, § 32 c, stk. 2 og 3, § 33 b,

stk. 1, § 49, stk. 1, nr. 12-14, § 49, stk. 4, § 56 a,

stk. 4, og § 72 d, stk. 4, i lov om social pension, jf.

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017,

anvendelse.

Stk. 3.

Lovens § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse

for personer, som er meddelt opholdstilladelse i

Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, og

som ved lovens ikrafttræden er tilkendt førtidspen‐

sion eller for hvem der er påbegyndt en sag om

førtidspension efter lov om social pension. For

disse personer finder den hidtil gældende § 9 i lov

om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208

af 17. november 2017, anvendelse.

Stk. 4.

Lovens § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse

for personer, som er meddelt opholdstilladelse i

Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, som

er indrejst i Danmark inden den 1. september

2015, og som når folkepensionsalderen inden den

1. januar 2021. For disse personer finder den hidtil

gældende § 9 i lov om social pension, jf. lovbe‐

kendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, an‐

vendelse.

Stk. 5.

Lovens § 1, nr. 8, finder ikke anvendelse

for personer, der har optjent ret til venteprocent,

og hvor opsætningsperioden er ophørt inden den

1. juli 2018.

Stk. 6.

Lovens § 1, nr. 12, finder ikke anvendelse

for den del af perioder med opsat pension og pe‐

rioder med arbejde efter folkepensionsalderen, der

ligger inden 1. juli 2018. For sådanne perioder fin‐

der de hidtil gældende regler i § 15 f, stk. 1 og 2, i

lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.

1208 af 17. november 2017, anvendelse.

Stk. 7.

For personer omfattet af stk. 1 og 2, som

vælger at få udbetalt engangstillæg, jf. lovens § 1,

nr. 12, og som ikke opfylder betingelsen for fuld

pension efter den hidtil gældende § 5, stk. 1, i lov

om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208

af 17. november 2017, nedsættes engangstillægget

forholdsmæssigt efter den hidtil gældende regel i

§ 5, stk. 2, i lov om social pension.

§7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.

dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Danske lønmodtagere, der ikke er hjem‐

mehørende på Færøerne, og som er beskæftiget på

Færøerne for den danske stat eller for virksomhe‐

L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

der og institutioner, der har sæde eller styrelse i

den øvrige del af riget, er omfattet af § 2, for så

vidt de i øvrigt opfylder betingelserne for med‐

lemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3.

Lønmodtagere, der ikke er hjemmehøren‐

de i Grønland, og som beskæftiges i Grønland for

den danske stat eller for danske virksomheder og

institutioner, er omfattet af § 2, for så vidt de i øv‐

rigt opfylder betingelserne for medlemskab af Ar‐

bejdsmarkedets Tillægspension. Tilsvarende reg‐

ler gælder for danske lønmodtagere, der ikke er

hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges

for udenlandske virksomheder og institutioner i

Grønland.