Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 138 Bilag 1
Offentligt
1853881_0001.png
NOTAT
11. januar 2018
Høringsnotat: Lov om ændring af lov om social pensi-
on m.fl.
J.nr. 17/12635
SYD
1. Modtaget høringssvar
Et udkast til lovforslag har været i ekstern høring i perioden fra den 20. november
2017 til den 18. december 2017. Udkastet til lovforslag er den 18.-19. december
2017 sendt til en række høringsparter, som var blevet glemt i forbindelse den op-
rindelige høring, med en forlænget høringsfrist til den 3. januar 2018.
Der er modtaget høringssvar fra:
Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, ATP, Danes Worldwide, Dan-
marks Evalueringsinstitut, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp,
Datatilsynet, DØRS (De Økonomiske Råd), Erhvervsstyrelsen, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, FOA, Færøernes Landsstyre, Institut for Menneskerettighe-
der, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, SEGES, SRF Skattefaglig For-
ening, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Beskæftigelsesministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med
kursiv.
2. Generelt om høringssvarene
ATP og Dansk Arbejdsgiverforening er overordnet set positivt indstillet overfor
lovforslaget.
Datatilsynet forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger i forbindelse
med de i lovforslagene beskrevne aktiviteter skal ske under behørig iagttagelse af
den til enhver tid gældende lovgivning om behandling af personoplysninger.
Dansk Flygtningehjælp er kritisk overfor et optjeningsprincip for velfærdsydelser
for anerkendte flygtninge, som er tvunget på flugt og er kommet til Danmark for at
opnå beskyttelse.
Dansk Flygtningehjælp henviser til, at hovedparten af flygtninge ikke har haft mu-
lighed for at forberede deres flugt, opspare penge til etablering eller medbringe
eventuel opsparing. Derfor mener Dansk Flygtningehjælp ikke at flygtninges situa-
tion kan sammenlignes med andre udlændinges og danskeres.
Dansk Flygtningehjælp opfordrer blandt andet til, at det genvurderes, om de fore-
slåede optjeningsprincipper er i overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtelser herunder Flygtningekonventionen, Handicapkonventionen og Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853881_0002.png
Dansk Flygtningehjælp henviser i den forbindelse til, at foreningen i 2010 og 2015,
i forbindelse med høring over ændringer i reglerne om flygtninges optjening af ret
til folkepension, gjorde opmærksom på Flygtningekonventionens artikel 23 og 24,
1 b om ligebehandling af flygtninge. De nævnte artikler forpligter staterne til at
give flygtninge samme behandling som egne statsborgere med hensyn til offentlig
hjælp og understøttelse samt lovbestemmelser om social tryghed, herunder be-
stemmelser i relation til alderdom.
FOA betragter afskaffelsen af særreglen for flygtninges mulighed for at medregne
optjeningstid fra oprindelseslandet som udtryk for, at flygtninge ikke må være bed-
re stillet end danskere, der har opholdt sig i udlandet.
FOA mener, at man i stedet skulle have lavet en omvendt harmonisering, der ikke
forringer forholdene for hverken førtidspensionister eller folkepensionister, men
som tværtimod sikrer lige rettigheder for alle pensionister uanset om de er flygt-
ninge eller danskere.
Ældre Sagen noterer sig, at reglerne for flygtninges optjening af ret til førtidspensi-
on foreslås harmoniseret med reglerne for andre, der ikke har optjent ret til fuld
førtidspension, og at dette vil medføre, at de pågældende heller ikke vil være beret-
tiget til fuld folkepension.
Der henvises til afsnittene nedenfor om bemærkninger til lovforslagets enkelte
dele.
3. Høringssvarene
bemærkninger til lovforslagets enkelte dele
3.1. Om ændrede regler om skærpede krav til optjening af folkepension og
førtidspension
3.1.1. Udbetaling Danmarks bemærkninger
3.1.1.1. Udbetaling Danmark (UDK) foreslår, at det præciseres, hvad der menes
med afrunding, herunder om hensigten er, at en borgers bopælstid skal kunne run-
des op, fx i tilfælde hvor borgerens bopælstid er 3 år, 8 måneder og 19 dage. Det
fremgår bl.a. af lovforslagets § 1, nr. 4 (ændret formulering af pensionslovens §
10), at ”den samlede bopælstid afrundes til nærmeste antal hele måneder”.
Bemærkninger:
Med formuleringen i lovforslagets § 1, nr. 4 er det valgt, at opgørelsen af bopæls-
perioder for både folke- og førtidspension fastsættes på samme måde med henblik
på at skabe parallelitet mellem opgørelsesmetoderne. I dag opgøres bopælsperio-
derne forskelligt for folkepension og førtidspension.
Den valgte metode, hvor opgørelsen vil ske i hele optjente måneder og fastsættes til
en hel afrundet procentandel af fuld optjening sikrer større præcision i opgørelsen
af bopælsperioder.
2
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853881_0003.png
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at ved opgørelsen af bopælstid regnes
en måned for 30 dage, og at opgørelsen afrundes til nærmeste hele antal måneder.
Efter forslaget vil fx en borgers samlede bopælstid på 3 år, 8 måneder og 19 dage,
skulle afrundes til en bopælstid på 3 år og 9 måneder, både når der er tale om
optjening af førtidspension og optjening af folkepension. Der rundes således op til
en hel måned, ved bopæl i Danmark i 15 dage eller mere
mens der rundes ned
ved bopæl i 14 dage eller mindre.
Det gælder allerede i dag jf. pensionslovens § 10, 2. pkt., at der ved opgørelsen af
optjeningen af brøkførtidspension skal ske en afrunding af de nævnte tider til nær-
meste hele antal måneder.
3.1.1.2. UDK foreslår, at der i lovforslagets bemærkninger i afsnit 2.1.1., 2. sidste
afsnit, sker en præcisering, således at muligheden for at sammenlægge
”bopælspe-
rioder” efter forordningen 883/04 ændres til muligheden for at sammenlægge op-
tjeningstider.
Bemærkninger:
Der er i lovforslaget under pkt. 2.1.1. 2. sidste afsnit foretaget en præcisering ved,
at
”bopælsperioder” er ændret til ”optjeningsperioder”.
3.1.1.3. UDK gør opmærksom på, at hvis der ikke bevares et minimumsbeløb som
betingelse for udbetaling af pension, vil der være borgere, der vil få udbetalt meget
små beløb. Dette til trods for, at der stilles krav om, at minimumsoptjeningsperio-
den udgør 12 måneder.
UDK bemærker, at det med lovforslagets § 1, nr. 14, 15 og 17 foreslås at ophæve
bestemmelserne om, at pensionen ikke udbetales, hvis den udgør mindre end et
minimumsbeløb, jf. gældende §§ 31, stk. 4, 32 c, stk. 2 og § 49, stk. 1, nr. 12 og 13.
Bemærkninger:
Det er korrekt at med de foreslåede regler, vil der kunne forekomme tilfælde, hvor
pensionen udbetales med små månedlige beløb, fx som følge af ret til en lav pro-
centandel af fuld social pension og/eller som følge af nedsættelse af pensionen på
grund af pensionistens eller samleverens supplerende indtægter. Udbetaling af små
månedlige pensionsbeløb vurderes ikke i sig selv at medføre øget administration i
UDK.
Med en ophævelse af de gældende regler om mindsteudbetaling svarende til satsen
for 1/40 del af henholdsvis folkepensionens grundbeløb og førtidspension og indfø-
relse af en betingelse om mindst 12 måneders optjening for ret til både folke- og
førtidspension, vil 12 måneders kravet i sig selv medføre en bagatelgrænse for ret
til pension.
3.1.2. Ældre Sagens bemærkninger
3.1.2.1. Ældre Sagen noterer, at de foreslåede skærpede optjeningsregler er en del
af aftalen om flere år på arbejdsmarkedet, der er indgået mellem regeringen og
Dansk Folkeparti.
3
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Ældre Sagen bemærker, at de skærpede optjeningsregler indføres med en kort ind-
fasning. Det kan betyde en meget væsentlig nedgang i pensionen for personer, der
hidtil har kunnet påregne at få fuld pension eller næsten fuld pension.
For en person, der er kommet til Danmark i 1987 som 28-årig, betyder de nye reg-
ler, at pensionen vil blive nedsat med knap 1/5, mens den efter de gældende regler
ville blive nedsat med 1/40. For en enlig pensionist med fuld folkepension og fuld
ældrecheck, betyder ændringen en reduktion af pensionen på ca. 28.800 kr. (2018-
sats), mens den efter gældende regler ville blive nedsat med 4.300 kr. Det samme
regnestykke vil gælde for en dansk statsborger, der er født i 1959, og som har op-
hold sig 13 år i udlandet efter sit fyldte 15. år.
Efter Ældre Sagens opfattelse, bør der
når der indføres en sådan stramning - gi-
ves en længere indfasning på samme måde, som når pensionsalderen forhøjes. Æl-
dre Sagen har noteret sig, at personer, der allerede har opholdt sig i Danmark i 40
år efter det fyldte 15. år, ikke omfattes af de nye regler, mens de, der har opholdt
sig mindre end 40 år i Danmark den 1. juli 2018, bliver ramt med fuld effekt.
Bemærkninger:
Forslagene om ikrafttræden og overgangsregler for indførelse af de skærpede op-
tjeningskrav udmønter en del af Aftale om flere år på arbejdsmarkedet.
Med en 7-årig overgangsordning sikres, at personer, der ved lovens ikrafttræden
den 1. juli 2018 allerede har optjent ret til fuld folkepension efter de gældende
regler, men som når folkepensionsalderen fra den 1. juli 2025 eller senere har
mulighed for at optjene ret til fuld folkepension efter de foreslåede regler gældende
fra 1. juli 2025.
Lovforslagets ændrede regler for optjening og opgørelse af bopælstid finder ikke
anvendelse for personer, som ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2018 er tilkendt
folkepension eller for hvem, der er påbegyndt en sag om førtidspension.
Lovforslagets ændrede regler for optjening og opgørelse af bopælstid finder heller
ikke anvendelse for personer, der når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025.
Personer der når folkepensionsalderen før den 1. juli 2025 er dermed omfattet af
de gældende regler om optjening og opgørelse af bopælstid.
Da førtidspensionister overgår til folkepension med ret til den samme brøk, som
førtidspensionen har været udbetalt efter, foreslås det, at det også er de hidtil gæl-
dende regler om optjening, der skal gælde ved tilkendelse af førtidspension for
personer, der når folkepensionsalderen før den 1. juli 2025.
Det bemærkes, at det i Ældre Sagens nævnte eksempel om konsekvenser af de
skærpede optjeningskrav vil medføre en nedsættelse af pensionen med nærmere 1/6
end knap 1/5, som anført af Ældre Sagen.
4
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853881_0005.png
3.1.3. Danes Worldwides bemærkninger
Danes Worldwide bemærker indledningsvis, at organisationen udelukkende forhol-
der sig til lovforslaget i det omfang, det rammer organisationens medlemmer. Det
vil sige danskere, der er eller har været bosiddende i udlandet, ikke-danske ægte-
fæller, samt dansk-/dansk-udenlandske familiers børn. Organisationen repræsente-
rer mere end 200.000 udlandsdanskere over hele verden.
Danes Worldwide bemærker, at lovforslaget indebærer et væsentligt indgreb i le-
vevilkårene for mange medlemmer med dansk statsborgerskab, fordi disse personer
er, eller i fremtiden vil blive, meget afhængige af deres folkepension
eksempelvis
danske forskere med lave indkomster eller medfølgende ægtefæller, oftest kvinder,
som ikke arbejder i udlandet.
Selv den mindste reduktion af deres brøkpensioner vil derfor have en væsentlig
negativ virkning, uden at denne effektivt kan forebygges selv ved en øjeblikkelig
hjemrejse til Danmark.
Danes Worldwide giver udtryk for, at de foreslåede ændringer af optjeningskravet
er for unuancerede og ikke tager hensyn til, at udlandsdanskere ikke er én homogen
gruppe.
Danes Worldwide har i sommeren 2017 i en specifik folkepensionsundersøgelse
blandt udlandsdanskere, indsamlet konkrete eksempler med henblik på at illustrere
enkelte konsekvenser af tilbagetrækningsudspillets forslag om øget optjeningskrav.
Ifølge Danes Worldwide identificerer undersøgelsen 3 særligt udsatte grupper af
personer, som vil få svært ved at indrette deres privatøkonomi for at afværge lov-
forslagets virkninger inden for den overgangsbestemmelse, der fremgår af lov-
forslaget. Enkelte eksempler til illustrering af dette er vedhæftet høringssvaret som
bilag. De tre særligt udsatte grupper er:
Danske forskere og studerende,
der tager til udlandet for at dygtiggøre sig, etab-
lere internationale netværk, m.m. Denne gruppe danske statsborgere bygger of-
test deres økonomi på bevillinger og legater, som efterlader meget lidt råderum
til private pensionsopsparinger.
Medfølgende ægtefæller/partnere,
som udgør en væsentlig del af udlandsdan-
skere. Disse danske kvinder i udlandet har oftest ingen indkomst og sætter tit
deres egen karriere på standby. Da pensionsopsparinger følger den enkelte kan
medfølgende hustruer og mødre stå i en pludselig væsentlig forringet situation
ved skilsmisse og andre voldsomme ændringer i privatsfæren.
Aldersgruppen mellem 48 og 58 år
med flere år i udlandet vil ikke kunne nå at
omstille deres privatøkonomi til de nye optjeningskrav på grund af deres alder.
Det kan være danskere som enten fortsat befinder sig uden for Danmarks græn-
ser eller er flyttet hjem efter at have boet i en længere årrække ude. De kan fx
være bundet af en jobkontrakt i udlandet eller de kan tidligere have boet flere år
i udlandet, og have planlagt deres pensionsforhold efter gældende regler.
5
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Med de foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelser har de ingen muligheder for at
afværge forslagets virkning på deres private økonomier. En pludselig justering af
optjeningsperioden er med til væsentligt at forringe levevilkår for lige netop dan-
skere i udlandet i højere grad, end de herboende personer. Organisationen foreslår
derfor en mere gradueret tilgang til optjeningsprincippet, for at udligne forskellen.
Bemærkninger:
Forslagene om ikrafttræden og overgangsregler for indførelse af de skærpede op-
tjeningskrav udmønter en del af Aftale om flere år på arbejdsmarkedet.
De persongrupper, som de skærpede optjeningskrav vil berøre, vil være de person-
grupper, som ikke opfylder de skærpede optjeningskrav for ret til fuld dansk social
pension, fordi de ikke har haft fast bopæl her i riget eller de ikke på anden vis har
optjent ret til fuld social pension fra Danmark.
De gældende regler for optjening af ret til folkepension er baseret på, at personer
der ikke har optjent ret til fuld pension fra Danmark, har mulighed for at optjene
ret til pension under bopæl eller beskæftigelse i andre lande.
Personer, der ikke optjener ret til fuld pension fra Danmark på baggrund af de
skærpede krav til optjeningsperioden, må
ligesom efter de gældende regler
indrette sig herefter, fx ved at sikre sig, at der er ret til social pension fra det eller
de lande, som den pågældende er bosat eller beskæftiget i eller sikre sig økonomisk
tryghed i pensionisttilværelsen ved arbejdsmarkeds- eller private pensionsordnin-
ger.
Det bemærkes, at de danske regler for optjening af ret til folkepension i forvejen er
gunstige, idet der alene stilles krav om bopæl
ikke at der indbetales bidrag, som
det kendes fra mange andre lande.
Der foreslås ikke ændringer i forhold til, hvordan bopælstiden skal opgøres, bort-
set forslaget om harmoniseringen for flygtninge. Optjeningen af ret til pension sker
som udgangspunkt på baggrund af fast bopæl her i riget i optjeningsperioden.
Der er fravigelser hertil efter lov om social pension, forordning 883/04 om koordi-
nering af de sociale sikringsordninger i EU/EØS og Schweiz og efter bilaterale
aftaler m.v. som Danmark har indgået med andre lande.
Det bemærkes, at efter § 8 i lov om social pension, sidestilles fx ved optjening af ret
til social pension med bopæl her i riget,
1) forhyring med dansk skib,
2) ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,
3) ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse,
4) ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og
5) ophold i udlandet med henblik på uddannelse.
Der kan dog ikke ved opgørelsen af bopælstid medregnes den tid, i hvilken der
samtidig optjenes sociale pensionsrettigheder i udlandet.
6
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853881_0007.png
Med de nævnte muligheder for at optjene ret til dansk social pension har Folketin-
get allerede med indførelse af lov om social pension i 1984 taget højde for en ræk-
ke særlige situationer, hvor man har fundet at personer skulle have mulighed for at
optjene ret til dansk social pension, uanset at de ikke har fast bopæl i riget.
Endelig kan det bemærkes, at en folkepensionist, der ikke har optjent ret til fuld
folkepension, men alene en procentandel heraf, og hvis økonomiske forhold er
særlig vanskelige, på samme måde som efter de gældende regler vil have mulighed
for at søge om løbende personligt tillæg til pensionen.
En førtidspensionist, der ikke har optjent ret til fuld førtidspension, men alene en
procentandel heraf, har ligeledes mulighed for at søge om supplerende hjælp efter
§ 27 a i lov om aktiv socialpolitik.
3.1.4. De Økonomiske Råds (DØRS) bemærkninger
3.1.4.1. De Økonomiske Råd har gjort opmærksom på, at der i lovforslaget be-
mærkninger er en inkonsistens mellem beskrivelsen af
”Overgangsordning”
under
afsnit 2.1.2.
”Beskæftigelsesministeriets overvejelser”,
og beskrivelsen i afsnit
2.1.3.6.
”Overgangsregler
for optjening af ret til folkepension- og førtidspension”.
Bemærkninger:
Der er i lovforslaget foretaget præciseringer, således at der er konsistens mellem
beskrivelserne af overgangsordningen.
3.1.5. Færøernes Landsstyre bemærkninger
Færøernes Landsstyre har kommenteret på den del af lovforslaget, der drejer sig
om skærpelse af optjeningskravet for ret til fuld folkepension fra nu 40 års bopæl
(nu 4/5 af optjeningsperioden) til 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til
folkepensionsalderen.
Færøernes Landsstyre har bemærket, at den færøske pensionslov i lighed med den
gældende danske lov om social pension anvender bopælstid i riget som grundlag
for retten til optjening af pension. Ret til fuld færøsk folkepension forudsætter,
ligesom efter gældende danske regler, 40 års bopæl i riget og herfra udregnes brø-
ker i 1/40-dele for personer med kortere bopælstid. Hidtil har personer, der er til-
kendt færøsk alderspension kunnet overgå umiddelbart til dansk folkepension med
samme optjeningstid ved henvendelse til Udbetaling Danmark.
Skærpelsen af de danske optjeningsregler vil medføre forskelle i optjeningstiden
for ret til henholdsvis fuld færøsk og dansk pension, således at en person, der har
optjent ret til fuld pension på Færøerne eventuelt alene vil kunne opnå ret til en
reduceret pension ved flytning til Danmark.
Det er Færøernes Landsstyres opfattelse, at skærpelsen af de danske optjeningsreg-
ler indebærer en risiko for, at pensionister ikke bliver stillet ens i relation til retten
til folkepension ved flytning inden for rigsfællesskabet, selvom udgangspunktet for
optjeningsretten er bopælstid i riget. Tilsvarende vil gælde i relation til førtidspen-
7
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853881_0008.png
sion. Dette vil være en ny grænsehindring i forbindelse med flytning mellem rigs-
delene.
Færøernes Landsstyre har desuden påpeget, at det også i relation Nordisk Konven-
tion om social sikring, som Færøerne og Danmark har tiltrådt, vil være mere kom-
pliceret at opgøre pensionsretten fra de enkelte rigsdele, når en person der har haft
bopæl i flere rigsdele, flytter til et andet nordisk land eller et EØS-land og skal
have beregnet optjent pensionsandel fra hver enkelt rigsdel.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at Færøerne, Grønland og Danmark har hver deres lovgivning om
social pension, som alene gælder i de respektive rigsdele. Det fremgår således af §
73 i lov om social pension, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
At rigsdelene har hver deres pensionslovgivning indebærer, at når en borger flytter
mellem rigsdelene, omfattes den pågældende som udgangspunkt ikke længere af de
pensionsregler der gælder i fraflytningsrigsdelen, men derimod af de pensionsreg-
ler der gælder i den rigsdel, som pågældende aktuelt bosætter sig i.
Det er korrekt, at skærpelsen af kravet til optjeningstid for ret til fuld pension i
Danmark vil kunne medføre at en person, der har optjent ret til fuld folkepension
på Færøerne ved flytning til Danmark vil kunne risikere, at få udbetalt en reduce-
ret folkepension efter dansk lovgivning.
Skærpelsen af kravet til optjeningstid vil gælde alle, der ansøger om social pension
fra lovens ikrafttræden, medmindre de pågældende er omfattet af lovforslagets
overgangsregler.
Det bemærkes, at Færøerne, Grønland og Danmarks pensionslovgivning allerede
på nuværende tidspunkt er forskellige på flere punkter, bl.a. med hensyn til folke-
pensionsalder (67 år på Færøerne, 66 år i Grønland) og tilkendelseskriterier i
relation til førtidspension. Ligeledes er der i de enkelte dele af Rigsfællesskabet
tale om forskellige ydelsesniveauer, og pensionsydelserne er sammensat på forskel-
lig vis med mulighed for forskellige tillæg.
Der er indledt et samarbejde mellem Færøerne, Grønland og Danmark, der under-
søger mulighederne for at sikre et bedre samspil mellem lovgivningen på pensions-
området for borgere, der flytter indenfor Rigsfællesskabet.
3.2. Om ændrede regler for opgørelse af bopælstid for flygtninge, der tilken-
des førtidspension
3.2.1. Institut for Menneskerettigheders bemærkninger
Instituttet finder det positivt, at lovforslaget indeholder en grundig redegørelse for
forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Instituttet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at staten er
forpligtet til ikke at diskriminere med hensyn til modtagelse af sociale ydelser på
8
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
baggrund af blandt andet nationalitet. Det følger af EMRK artikel 14 sammenholdt
med artikel 1i 1. tillægsprotokol.
Instituttet henviser til tidligere høringssvar af 7. december 2010 og 7. juli 2015 i
forbindelse med behandling af lovforslag om harmonisering af regler om opgørelse
af bopælstid for folkepension (Lov 1603 af 22. december 2010 og Lov nr. 995 af
30. august 2015), hvor Instituttet har analyseret spørgsmålet om foreneligheden
med FN´s Flygtningekonventions artikel 23 i relation til folkepension (brøkpensi-
on).
Instituttet fandt, at formålet med Flygtningekonventionens bestemmelser er at sik-
re, at flygtninge reelt får samme offentlige hjælp og støtte som landets egne stats-
borgere. Bestemmelsen er udtryk for en pligt til i lyset af flygtninges særlige bag-
grund, at behandle flygtninge som egne borgere.
Grundtanken i Flygtningekonventionen er, at flygtninge, der i øvrigt opfylder be-
tingelserne for at opnå asyl, skal have samme ydelse som landets statsborgere.
Flygtninge adskiller sig fra indvandrere og danske statsborgere, der frivilligt tager
ophold i udlandet, fordi flygtninge har været nødsaget til at flygte fra deres hjem-
land.
Instituttet fandt at de tidligere forslag om formel ligestilling mellem flygtninge og
danske statsborgere samt andre udlændinge formentlig måtte antages ikke at være i
overensstemmelse med Flygtningekonventionen og andre internationale menneske-
rettighedskonventioner.
Instituttet fremhævede imidlertid, at spørgsmålet ikke kunne afklares endeligt,
fordi der ikke findes autoritative fortolkningsbidrag fra internationale domstole,
fordi der ikke forelå viden om, hvor mange danske statsborgere der efter ophold i
udlandet er afskåret fra at modtage fuld pension, og fordi der ikke forelå viden om,
hvordan andre lande behandler flygtninge i forhold til egne statsborgere.
Instituttet har oplyst, at det til det nu foreliggende lovudkast af tilsvarende grunde
ikke kan foretage den endelige vurdering af, om borgerenes rettigheder krænkes, da
det må afklares ved nationale domstole med efterfølgende adgang til international
prøvelse ved blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Instituttet har endelig bemærket, at der må forventes international kritik af forslaget
både i forhold til efterlevelsen af FN´s Flygtningekonvention og FN´s Handicap-
konvention. I 2010 kritiserede FN´s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) således,
at de foreslåede regler om optjening af folkepension ikke tog tilstrækkelig hensyn
til den særlige situation, som flygtninge står i. UNHCR fandt derfor, at de foreslåe-
de ændringer medførte forskelsbehandling i strid med forbuddet mod diskriminati-
on.
9
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853881_0010.png
Bemærkninger:
Forslaget udmønter en del af den indgåede Aftale om flere år på arbejdsmarkedet.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er vurderingen, at det er forene-
ligt med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) at harmonisere
flygtninges ret til førtidspension med andre udlændinge og danskeres ret hertil,
idet alle grupper herved ligestilles. Forslaget er således på dette punkt ikke udtryk
for forskelsbehandling. Der er derimod tale om at ophæve en gunstig retsstilling
for flygtninge.
Af bemærkningerne fremgår det desuden, at det er vurderingen, at der er tungtve-
jende grunde til at anse forslaget for at være i overensstemmelse med EMRK, på
trods af den tvivl, der er forbundet med en fortolkning af Højesterets dom af 15.
februar 2012 trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2012, side 1761. Der lægges vægt på,
at det efter Højesterets dom må anses for sagligt at anvende et optjeningsprincip,
hvorefter en person, hvad enten denne er dansk statsborger eller udlænding, skal
have opholdt sig i Danmark i en vis periode, inden den pågældende kan modtage
den højeste bistandsydelse fra det offentlige, og at dette gælder, selv om et sådant
krav efter sin natur i højere grad vil ramme udlændinge end danske statsborgere. I
forhold til spørgsmålet om proportionalitet lægges der vægt på, at en person med
varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, der fastholdes på integrationsydelse eller
integrationsydelsesniveau, fortsat vil have mulighed for at modtage andre ydelser,
og at medlemsstaterne efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis
har en forholdsvis bred skønsmargen, når det drejer sig om tilrettelæggelsen af den
sociale og økonomiske politik.
Det fremgår imidlertid også af bemærkningerne, at der foreligger en procesrisiko
for, at domstolene i en konkret sag vil anse fastholdelsen af en person med varig og
væsentlig nedsat arbejdsevne på integrationsydelse eller integrationsydelsesniveau
for at være i strid med EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i 1. tillægspro-
tokol i EMRK.
Endelig fremgår det af bemærkningerne, at det er vurderingen, at forslaget er for-
eneligt med Flygtningekonventionen og FN’s konvention om rettigheder for perso-
ner med handicap (handicapkonventionen).
3.2.2. Dansk Flygtningehjælps bemærkninger
3.2.2.1. Dansk Flygtningehjælp bemærker, at i de nugældende regler for flygtninge,
der har fået opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 i udlændingeloven, er der tre undta-
gelser, hvad angår ret til og optjening af førtidspension:
Der stilles ikke krav om dansk statsborgerskab
Ved opgørelse af bopælstiden medregnes bopælstid i hjemlandet
Der stilles ikke krav om 3 års bopæl i Danmark før man kan søge om før-
tidspension.
Dansk Flygtningehjælp giver udtryk for, at lovforslaget bryder med et politisk
princip i Danmark om at sikre flygtninge reel ligestilling på førtidspensionsområ-
det.
10
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Dansk Flygtningehjælp beklager dybt de foreslåede ændringer om skærpet optje-
ningskrav, harmonisering af optjeningsreglerne for førtidspension, så flygtninge
fremover skal have haft mindst 3 års fast bopæl i Danmark for at åbne retten til
førtidspension, og at optjeningen af ret til førtidspension desuden skal opgøres på
grundlag af bopælstid i Danmark.
Dansk Flygtningehjælp mener ikke, at flygtninge kan sidestilles med andre udlæn-
dinge og danskere, som har boet en årrække i udlandet. Flygtninge er tvunget på
flugt fra deres hjemland og har ikke mulighed for at gøre brug af eventuelle sociale
eller optjente rettigheder i hjemlandet, ligesom flygtninge som udgangspunkt ikke
har samme muligheder for privat opsparing til alderdommen gennem private pensi-
onsforsikringer eller formue på grund af flugtperioden og etableringen af en tilvæ-
relse i et nyt land og har i udgangspunktet ikke mulighed for at flytte til et andet
land.
Der vil samtidig være flygtninge med dårligt helbred, som ikke har mulighed for at
opnå ordinær beskæftigelse og forbedre deres økonomi efter ankomsten til Dan-
mark via lønindtægt, arbejdsmarkedspension og opsparing.
Dansk Flygtningehjælp oplyser, at de ændrede regler betyder, at flygtninge, som
får tilkendt førtidspension efter 3 års bopæl i Danmark vil få en meget lav procent-
andel af fuld førtidspension, som kan suppleres op til integrationsydelsesniveau
indtil de efter 7 ud af 8 års ophold i Danmark kan få pensionen suppleret op til
kontanthjælpsniveau.
Det på trods af, at integrationsydelse blev indført som et økonomisk incitament til
at komme i beskæftigelse. Dansk Flygtningehjælp understreger, at førtidspensioni-
ster er blevet tilkendt førtidspension på grund af fysisk og psykisk sygdom og va-
rigt nedsat arbejdsevne, hvorfor de netop ikke kan arbejde.
Dansk Flygtningenævn påpeger, at flygtninge er overrepræsenteret i forhold til
tilkendelse af førtidspension, jf. analyse fra Ankestyrelsen (2012) og fremhæver, at
mange flygtninge, der kommer hertil, har oplevet alvorlige hændelser i hjemlandet
og under selve flugten.
Dansk Flygtningehjælp vil derfor opfordre til, at det tages i betragtning, at flygt-
ninge befinder sig i en særlig udsat situation også i forhold til helbred og arbejds-
evne.
Dansk Flygtningehjælp finder generelt, at der er grund til at være bekymret for, at
de forringede økonomiske vilkår for folkepensionister og førtidspensionister vil
have negative konsekvenser for deltagelsen i det sociale liv i det omgivende sam-
fund og dermed skabe dårligere vilkår for integrationen.
Dansk Flygtningehjælp bemærker, at de berørte ældre, førtidspensionister og fami-
lier kun vil være berettiget til en procentdel af folkepension, ældrecheck og førtids-
pension og trods mulighed for supplement være tvunget til at søge om hjælp til
nødvendige udgifter som fx medicin, tandbehandling, varme og transportudgifter.
11
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853881_0012.png
Det er administrativt krævende at søge disse ydelser og kan samtidig opleves stig-
matiserende. Det fremhæves endvidere, at flere flygtninge på førtidspension og
folkepension har forsørgerpligt over hjemmeboende børn.
Dansk Flygtningehjælp opfordrer til, at de foreslåede ændringer genovervejes i
relation til Flygtningekonventionens bestemmelser om ligebehandling. Dansk
Flygtningehjælp opfordrer samtidig til, at det gennemtænkes, hvilke sociale og
økonomiske konsekvenser lovforslaget vil have for en større gruppe pensionister,
førtidspensionister og børnefamilier, som i forvejen befinder sig i en udsat situation
som flygtninge i Danmark.
Dansk Flygtningehjælp vil på den baggrund anbefale, at flygtninges tidligere und-
tagelse fra optjeningsregler i forhold til folkepension genindføres, og de foreslåede
ændringer af optjeningsregler i forhold til førtidspension tilbagetrækkes.
Bemærkninger:
Der henvises til bemærkningerne under afsnit 3.2.1.
3.2.3. Rådet for Etniske Minoriteters bemærkninger
Rådet for Etniske Minoriteter henviser til sit høringssvar af 31. juli 2015 i forbin-
delse med Lov nr. 995 (Lovforslag nr. L 3 af 3. juli 2015), hvor reglerne for opgø-
relse af bopælstid for ret til folkepension for flygtninge blev harmoniseret, således
at bopæl i oprindelseslandet eller andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl
på et grundlag svarende til det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven, ikke længere
kan sidestilles med bopæl her i riget.
I dette høringssvar gav Rådet bl.a. udtryk for, at regelændringerne vil få alvorlige
konsekvenser for gruppen af flygtninge, og at Rådet er bekymret for, at man ved at
tildele flygtninge brøkpension vil skabe en gruppe af meget dårligt stillede borgere,
der tilmed ikke har mulighed for at indrette sig eller afhjælpe situationen.
Rådet sætter endvidere, i lighed med hvad Rådet gjorde i 2015, spørgsmål ved,
hvorvidt de nye regler skaber reel ligestilling, eller om de i realiteten diskriminerer
flygtninge. Rådet henviser øvrigt til høringssvarene fra henholdsvis Institut for
Menneskerettigheder og Dansk Flygtningehjælp, som blev afgivet ved samme lej-
lighed.
Bemærkninger:
Der henvises til bemærkningerne under afsnit 3.2.1.
3.3. Om ændrede regler om hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension
3.3.1. Udbetaling Danmarks bemærkninger
3.3.1.1. Det fremgår af lovforslaget, at der ikke kan vælges en anden ordning om
tillæg for opsat pension, når pensionsudbetalingen i henhold til en ordning først er
gået i gang. Det betyder samtidig, at pensionisten kan ændre sit valg af ordning,
indtil pensionsudbetalingen i henhold til en ordning er gået i gang.
12
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Udbetaling Danmark bemærker i den forbindelse, at Udbetaling Danmark iværk-
sætter pensionsudbetalingen noget før udbetalingen sker. Ved iværksættelsen af
udbetalingen bliver beløbet indberettet til SKAT mv., og Udbetaling Danmark kan
herefter kun vanskeligt stoppe udbetalingen.
På den baggrund foreslår Udbetaling Danmark, at det præciseres, at borgeren kan
ændre valget af en ordning, indtil Udbetaling Danmark har iværksat pensionsudbe-
talingen.
Bemærkninger:
Det er almindelig retsgrundsætning, at afgørelser først kan få virkning efter deres
indhold, når de er meddelt parten. Det forventes, at borgeren senest i den første
pensionsmeddelelse efter opsætningens ophør vil blive meddelt, hvilken ordning
borgeren omfattes af. Når afgørelsen er meddelt, har afgørelsen virkning overfor
borgeren.
Såfremt et iværksættelsestidspunkt i sig selv skulle kunne tillægges retlig betydning,
ville der være tale om en fravigelse af ovennævnte almindelige retsgrundsætning,
om at afgørelser skal meddeles til parten for at få virkning efter deres indhold. Der
ses ikke at være tungtvejende grunde til at fravige denne retsgrundsætning.
Hvis det tidspunkt, Udbetaling Danmark iværksætter udbetalingen, ikke er sam-
menfaldende med afgørelsens virkningstidspunkt, kan iværksættelsestidspunktet
ikke tillægges selvstændig retlig betydning for borgeren.
Borgeren bør derfor kunne ændre valget af ordning, indtil pensionsudbetalingen i
henhold til en ordning er gået i gang, dvs. ved meddelelsen om pensionsudbetaling
i henhold til den pågældende ordning.
3.3.1.2. Efter lovforslaget, skal det være muligt at vælge at få udbetalt tillæg for
opsat pension i 120 måneder i stedet for livsvarigt tillæg.
Udbetaling Danmark antager, at kun en ny opsætningsperiode kan afbryde en peri-
ode med udbetaling af det 10-årige tillæg.
Desuden nævner Udbetaling Danmark, at det lægges til grund, at udbetaling af
engangstillæg kan komme til at påvirke borgerens boligstøtte i udbetalingsmåne-
den.
Bemærkninger:
Ved valg af hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension, vil der være ret til at
få beregnet tillæg til de månedlige pensionsudbetalinger i sammenlagt 120 måne-
der.
Det er korrekt, at en ny periode med opsat pension ikke vil skulle indgå i opgørel-
sen af de 120 måneder med ret til tillæg. Det er dog ikke udelukket, at der vil kunne
opstå andre situationer, hvor perioder uden pensionsudbetaling ikke skal indgå i
opgørelsen af de 120 måneder med ret til tillæg for opsat pension. Dette vil fx kun-
13
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853881_0014.png
ne være tilfældet, hvis en pensionist vælger at frasige sig retten til pension, uden at
pensionen opsættes.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12.
Der er ikke med udkastet til lovforslag foreslået ændring af reglerne om beregning
af boligstøtte. Udbetalinger af engangstillæg for opsat pension vil indgå i bolig-
støtteberegningen i overensstemmelse med gældende regler herom.
3.3.1.3. Udbetaling Danmark anser det for hensigtsmæssigt, hvis man forholder sig
til, om et engangstillæg bortfalder, hvis en borger søger om engangstillægget men
afgår ved døden, inden udbetaling sker. Hvis engangstillægget ikke bortfalder,
anser Udbetaling Danmark det for formålstjenligt, hvis man forholder sig til, om
engangstillægget skal udbetales til et dødsbo eller til en efterlevende ægtefælle,
hvis der er ret til efterlevelsespension.
Bemærkninger:
Udbetaling af pensionen efter opsætningens ophør, herunder en eventuel udbeta-
ling af engangstillæg, vil skulle ske efter gældende regler.
Der er ikke med udkastet til lovforslag foreslået ændring af reglerne om retten til
tillæg for opsat pension i forbindelse med død. Der beregnes ikke venteprocent ved
opsætningens ophør ved død (jf. § 15 e, stk. 3).
Efter lovforslaget er det alene personer, der har ret til ventetillæg, der kan få udbe-
talt engangstillæg. Såfremt opsætningen ophører ved død, vil der således ikke være
ret til engangstillæg.
Der er heller ikke foreslået ændring af reglerne om, hvornår udbetaling af folke-
pension skal ske til henholdsvis en efterlevende ægtefælle eller dødsboet (§ 33, stk.
4) eller reglerne om ret til efterlevelsespension (§ 48).
3.3.2. Ældre Sagens bemærkninger
3.3.2.1. Ældre Sagen anfører, at det ikke virker klart, hvordan ventetillægget for
den 10-årige udbetalingsperiode skal beregnes, udover at det vil blive fastlagt i en
bekendtgørelse. Det anføres, at den præcise beregningsmetode bør afklares i det
lovforberedende arbejde.
Bemærkninger:
Ventetillægget for den 10-årige udbetalingsperiode vil skulle beregnes på grundlag
af den opgjorte venteprocent. Venteprocenten vil skulle opgøres ud fra middelleve-
tiden over en 10-årig periode for personer på pensionistens alder på ophørstids-
punktet.
Opgørelsen af middellevetiden over en 10-årig periode vil skulle ske ud fra de
samme dødshyppigheder, som anvendes i dag til at fastsætte middellevetiden til
brug for beregningen af venteprocenten ved livsvarigt tillæg.
14
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Beregningsmetoden er den samme, som anvendes i dag. I stedet for at anvende
middellevetiden beregnet ud fra sidste alderstrin i dødelighedstavlen, vil middelle-
vetiden over en 10-årig periode dog skulle beregnes ud fra alderstrinnet efter 10 år
i dødelighedstavlen.
Det centrale element ved Danmarks Statistiks konstruktion af dødelighedstavler er
dødshyppighederne, dvs. sandsynligheden for at dø mellem to alderstrin.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.
3.3.2.2. Ældre Sagen bemærker, at det ikke fremgår af de almindelige bemærknin-
ger, men alene af bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen, at de nye regler
om hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension kun skal gælde for pension, der
er opsat efter 1. juli 2018.
Ældre Sagen anfører, at det er uforståeligt, at de nye regler alene skal gælde for den
del af ventetillægget, der optjenes efter 1. juli 2018. Det anføres,
at
den foreslåede
overgangsordning vil medføre urimeligt komplicerede regler,
at
der vil være tale
om en urimelig behandling af de pensionister, der har opsat pensionen før aftalen
om de nye regler blev indgået, og
at
den foreslåede overgangsordning vil mindske
tilskyndelsen til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Ældre Sagen opfordrer kraftigt til, at de nye regler kommer til at gælde for hele
ventetillægget, for alle der ikke er påbegyndt udbetaling inden 1. juli 2018.
Bemærkninger:
Den foreslåede overgangsordning er en udmøntning af den aftalte overgangsord-
ning i Aftale om flere år på arbejdsmarkedet. Formålet med de nye regler om hur-
tigere udbetaling af tillæg for opsat pension er bl.a. at tilskynde til, at personer,
der har nået folkepensionsalderen, bliver længere på arbejdsmarkedet.
Med den foreslåede overgangsordning er det også formålet at tilskynde til, at per-
soner, der har opsat pensionen forud for den 1. juli 2018, fortsætter med at opsætte
pensionen efter den 30. juni 2018, og derved fremadrettet vil kunne gøre brug af de
nye muligheder om hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension.
Efter den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse vil pensionister, der har haft opsat
pensionen i en periode hen over ikrafttrædelsen, og som vælger hurtigere udbeta-
ling af tillægget, få beregnet livsvarigt tillæg for perioden før ikrafttrædelsen og
fremrykket udbetaling af tillægget for opsat pension for perioden efter ikrafttrædel-
se. Perioden med opsat pension vil derfor skulle deles op forud for beregningen af
venteprocenten for henholdsvis den ene og den anden periode.
Beskæftigelsesministeriet har præciseret dette i de almindelige bemærkninger om
den foreslåede overgangsordning for hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pen-
sion.
3.3.2.3. Ældre Sagen påpeger, at pensionister, der opsætter deres pension, men dør
inden udbetalingen påbegyndes, ikke får noget ud af at have opsat pensionen, og at
15
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853881_0016.png
det må antages at ville styrke incitamentet til at opsætte pensionen og arbejde læn-
gere, hvis fx den del af den optjente pension, der svarer til grundbeløbet, blev ud-
betalt til eventuelle efterladte.
Bemærkninger:
Forslaget om hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension udmønter en del af
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet. Det er ikke aftalt at ændre reglerne for
efterladtes ret til tillæg for opsat pension ved pensionistens død. Der er derfor ikke
stillet forslag herom.
4. Om økonomiske og administrative konsekvenser
4.1. Udbetaling Danmarks bemærkninger
Udbetaling Danmark bemærker, at de administrative merudgifter, som fremgår af
lovforslaget, svarer til Udbetaling Danmarks forventninger til omkostningsniveauet
som tidligere er meddelt til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Dog er der i estimatet ikke taget højde for usikkerheden i form af risikobuffer som i
lighed med normal praksis har opgjort til 15 pct. af de angivne beløb.
Udbetaling Danmark har videre bemærket, at det er deres vurdering, at udviklings-
omkostningerne bør være ca. 2,8 mio. kr. højere (PL-2017 priser, inklusiv risiko-
buffer på 15 pct.).
Udviklingsomkostningerne indeholder omkostninger til udvikling ved ny leveran-
dør samt ATP’s indsats forbundet hermed. ATP skal blandt andet rejse ændrings-
anmodning i forhold til aftalt kravspecifikation med ny leverandør. Det er disse
ekstraomkostninger forbundet med ATP’s indsats til håndtering af ændringerne i
projektet, som er blevet nærmere specificeret.
Det skal dog bemærkes, at de angivne estimater fortsat er skønsmæssigt estimerede
og forbundet med betydelig usikkerhed, idet ændringerne ikke er bekræftet af leve-
randør af ny pensionsløsning.
Udviklingsomkostningerne på ca. 2,8 mio. kr. fordeles mellem forslagene på føl-
gende måde: 2,4 mio. kr. på hurtigere udbetaling af opsat pension; 0,2 mio. kr. på
skærpede optjeningsregler samt 0,2 mio. kr. på harmonisering af flygtninges optje-
ning af førtidspension.
Bemærkninger:
Af lovforslagets økonomiske bemærkninger skal som udgangspunkt fremgå det
mest retvisende skøn for de økonomiske konsekvenser, hvorfor der i de administra-
tive udgifter ikke er indregnet en risikobuffer.
Lovforslagets økonomiske bemærkninger er imidlertid korrigeret, så de afspejler
Udbetaling Danmarks seneste skøn for udviklingsomkostninger, som følge af Ud-
betaling Danmarks høringsvar.
16
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853881_0017.png
4. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Høringen har omfattet følgende myndigheder, organisationer mv.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, ATP, Business Denmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea,
Danmarks Evalueringsinstitut, Danmission, Dansk Aktionærforening, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Handicaporgani-
sationer, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Seniorer, Datatilsynet, Det
Centrale Handicapråd, DI, DTL, Erhvervsstyrelsen
Team Effektiv Regulering,
Finans Danmark, Finansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Social-, Sund-
heds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revi-
sorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer,
FSR
danske revisorer, FTF, HK-kommunal, HK-Privat, HORESTA, Håndværks-
rådet, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kri-
stelig Fagforening (KRIFA), Kristelig Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødeva-
rer, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsskatteretten, Ledernes Hovedor-
ganisation, LO, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske
Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES, Skatteankestyrelsen, SOS mod
Racisme, SRF Skattefaglig Forening, Udbetaling Danmark, UNHCR, Ældre Sagen,
Færøernes Landsstyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre
via Rigsombudsmanden i Grønland.
Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Danmarks Evalueringsinstitut,
Erhvervsstyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Rigsrevisionen, SEGES
og SRF Skattefaglig Forening har ingen bemærkninger til lovforslaget.
17