L 145b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 145 Bilag 1, L 145 A Bilag 1, L 145 B Bilag 1
Offentligt

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Forslag til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Indkvartering og forsørgelse af flygtninge og asylansøgere, advisering af kommu-

nerne om visse afgørelser i klagesager og ændring af beregningen af varigheden af

et indrejseforbud)

1.1.

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslagets § 1, nr. 2, 3 og 5-11

8. februar 2018

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 6402

308182

Et udkast til lovforslagets § 1, nr. 2, 3 og 5-11, har i perioden fra den 6. oktober

2017 til den 3. november 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre

for Asyl, Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorgani-

sationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening,

Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureauforening, Dansk Arbejdsgiver-

forening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,

Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Men-

neskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd,

DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om

Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrå-

det, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes forening i Danmark, Foreningen af Ud-

lændingeretsadvokater, Fredsfonden, Færøernes Landsstyre, HK/ Danmark, Ind-

vandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen,

Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Landsfor-

eningen Adoption og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsor-

ganisationen LO, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre),

Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Rets-

politisk Forening, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samar-

bejdsgruppen om Børnekonventionen, Samtlige byretter, SOS mod Racisme, Stats-

Side

1/14

L 145b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

forvaltningen, Sø- og Handelsretten, Udlændingenævnet, UNHCR Regional Re-

præsentation for Northern Europe, Work-live-stay Southern Denmark, Ægteskab

Uden Grænser, Aarhus Erhverv / International Community, og 3 F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Danes Worldwide, Dansk Flygtningehjælp, Datatilsynet, Den Katolske Kirke i Dan-

mark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Institut for

Menneskerettigheder, KL, Landsorganisationen LO, Refugees Welcome, Retspoli-

tisk Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Retspræsidenten for Kø-

benhavns Byret, SOS mod Racisme, Statsforvaltningen, Sø- og Handelsretten, Ud-

lændingenævnet, Vestre Landsret, Østre Landsret, og 3 F.

1.2.

Lovforslagets § 1, nr. 4

I forhold til det udkast til lovforslag, som blev sendt i offentlig høring, indeholder

det fremsatte lovforslag endvidere forslag om en ændret beregning af varigheden

af et indrejseforbud.

Dette forslag indgik tidligere i et udkast til lovforslag om ændring af udlændinge-

loven (Øget kontrol på udlændingeområdet), der i perioden fra den 25. september

2017 til den 23. oktober 2017 har været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer mv.:

Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Advo-

katrådet, Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Ankestyrelsen,

Asylret, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Copenhagen Business School

(Juridisk Institut), Danmarks Biblioteksforening, Danmarks lærerforening, Dan-

marks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk

Journalistforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Han-

dicaporganisationer, Danske Medier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den

Danske Præsteforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd,

Det Etiske Råd, Det Kriminalpræventive Råd, DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dokumentations- og Rådgivningscentret om

Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fagligt

Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Finanstilsynet, Flygtningenævnet, FOA

–

Fag og

Arbejde, Foreningen af fængsels- og arresthuspræster, Foreningen af Socialchefer

i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Foreningen af Udlændingerets-

advokater, Færøernes Landsstyre, HK Danmark, HK/kommunal, HK Landsklubben

for Danmarks Domstole, HK Landsklubben for Kriminalforsorgen, HK Landsklub-

ben for Politiet, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, Indvan-

drerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KFUMs Sociale Ar-

bejde, KL, Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig fagbevægelse, Københavns Uni-

versitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen af kvindekrisecentre

–

LOKK,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Socialpædagoger,

Landsforeningen KRIM, Landsklubben af socialrådgivereansat i Kriminalforsorgen,

Side

2/14

L 145b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Offerrådgivningerne i Danmark, PRO-Vest,

Plejefamiliernes Landsforening, Politidirektørforeningen, Politiets Efterretnings-

tjeneste, Politiforbundet i Danmark, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsiden-

ten for Østre Landsret, RCT

–

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre,

Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,

Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Samtlige by-

retter, SOS mod Racisme, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Sø- og Handels-

retten, TABUKA, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, Udlændingenævnet, Ung-

dommens Røde Kors, Ungdommens Vel, Ungdomsringen, UNHCR Regional Repre-

sentation for Northern Europe UNICEF Danmark og Ægteskab uden grænser. Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet har i den forbindelse modtaget høringssvar

fra:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i den forbindelse modtaget hørings-

svar vedrørende den del, som angår beregningen af indrejseforbud, fra:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Wel-

come, Røde Kors og SOS mod Racisme.

1.3.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Forslaget om en ændret beregning af varigheden af et indrejseforbud behandles

særskilt nedenfor under pkt. 3.

Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er an-

ført i

kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke

vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvi-

se til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrations-

udvalg.

2.1.

Høringssvarene

Indledning

Danes Worldwide, Datatilsynet, Den Katolske Kirke i Danmark, Kommunernes

Landsforening, Landsorganisationen LO, Rådet for Etniske Minoriteter, Retspræ-

sidenten for Københavns Byret på vegne af byretspræsidenterne, Statsforvalt-

ningen, Sø- og Handelsretten, Udlændingenævnet,

3 F

har ingen bemærknin-

ger til lovforslaget.

Vestre Landsret

Østre Landsret

ønsker ikke at udtale sig om lovforslaget.

Side

3/14

L 145b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.2.

Generelle bemærkninger

Færøernes Landsstyre

har taget til efterretning, at lovforslaget ikke skal gælde

direkte for Færøerne, men at loven senere ved kongelig anordning helt eller del-

vist kan sættes i kraft for Færøerne, såfremt de færøske myndigheder anmoder

herom.

2.3.

Skærpelse af vandelskrav

Refugees Welcome

finder, at forslaget er uproportionalt i forhold til det antal

personer, som foreningen mener, vil blive afskåret fra adgangen til at bo og arbej-

de uden for asylcentrene.

Retspolitisk Forening

anfører, at der er en så afgørende forskel på de egentligt

kriminelle og de mentalt afvigende, at det ikke er velbegrundet at lade gruppen af

mentalt afvigende generelt blive afskåret fra privat indkvartering, indkvartering i

egenfinansieret bolig og adgang til arbejdsmarkedet, men at der bør ske en kon-

kret vurdering i den enkelte sag.

SOS mod Racisme

opfordrer til, at forslaget ikke fremsættes.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at andre strafferetlige retsføl-

ger, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, på en række andre

udlændingeretlige områder i dag sidestilles med betinget og/eller ubetinget fri-

hedsstraf. Der er under pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger hen-

vist til sådanne andre områder.

Kriminalitet er uacceptabelt, og Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det

derfor rimeligt og hensigtsmæssigt, at også personer, der opfylder betingelserne

for straffrihed, selv om de har begået alvorlig kriminalitet, og som grundet mental

tilstand idømmes en anden retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-

hedsberøvelse, udelukkes fra at arbejde og bo uden for asylcentrene.

Den foreslåede ændring af §§ 14 a, 42 k og 42 l vil derfor også omfatte udlændin-

ge, der er idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, f.eks. dom til be-

handling med mulighed for hospitalsindlæggelse, dom til anbringelse i hospital

mv. og dom til forvaring.

Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser endvidere til, som det fremgår af

pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende kodificering af

praksis for privat indkvartering hos herboende forældre, at det i ganske særlige

tilfælde vil kunne forekomme, at hensynet til Danmarks internationale forpligtel-

ser, herunder særligt hensynet til barnets tarv, helt afgørende tilsiger, at der vil

skulle dispenseres fra bestemmelsen i udlændingelovens § 42 l, stk. 2, således at

en mindreårig asylansøger vil kunne indkvartere sig privat hos herboende forældre

til trods for f.eks. en betinget fængselsdom.

Side

4/14

L 145b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.4.

Kodificering af praksis for privat indkvartering hos herboende forældre

Dansk Flygtningehjælp, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Institut for

Menneskerettigheder, Refugees Welcome, Røde Kors,

SOS mod Racisme

positive over for forslaget.

Dansk Flygtningehjælp

noterer sig, at det i langt de fleste tilfælde vil være det

bedste for barnet. Da der imidlertid kan være sager, hvor hensynet til barnets tarv

taler imod indkvartering hos forældrene, er det naturligvis afgørende, som det

også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Udlændingestyrelsen foreta-

ger en konkret vurdering.

Røde Kors

finder det positivt, at der skal ske en konkret vurdering af barnets tarv,

og at der i ganske særlige tilfælde vil kunne dispenseres fra udlændingelovens §

42 l, stk. 2, under henvisning til Danmarks internationale forpligtelser.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det af lovforslagets bemærkninger

tillige fremgår, at den mindreårige i henhold til Børnekonventionens artikel 12 skal

høres i det omfang, det er nødvendigt for at oplyse sagen tilstrækkeligt. Instituttet

henviser til, at uanset adgangen til privat indkvartering er baseret på en ansøg-

ningsordning, kan der være behov for at indhente yderligere oplysninger fra bar-

net.

Dansk Flygtningehjælp, Institut for Menneskerettigheder

Røde Kors

opfordrer

til, at den lempelige adgang for privat indkvartering hos en herboende ægtefælle

eller herboende forældre, hvis asylansøgeren er mindreårig, udvides til at gælde

privat indkvartering hos anden familie og venner.

Dansk Flygtningehjælp

henviser

til, at mindreårige asylansøgere, der kommer alene til Danmark, ofte er yderst

sårbare, og at indkvartering hos herboende familiemedlemmer i mange tilfælde

vil være bedre overensstemmende med barnets tarv end indkvartering på et asyl-

center. Uanset at forsørgelsespligten i disse tilfælde fortsat varetages af Udlæn-

dingestyrelsen, vil der være økonomiske fordele ved privat indkvartering i forhold

til indkvartering på et asylcenter.

Institut for Menneskerettigheder

henviser til, at

barnets bedste i medfør af Børnekonventionens artikel 3, stk. 1, skal komme i

første række i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvorfor instituttet mener, at

der i sager med mindreårige, som har nærtstående familie, efter en konkret vur-

dering ligeledes bør være mulighed for privat indkvartering efter den lempelige

adgang til privat indkvartering.

SOS mod Racisme

anfører, at voksne asylansøgere også bør kunne få tilladelse til

privat indkvartering hos f.eks. herboende forældre, uanset om ansøgerens asylsag

er nået til mindst fase 2, og uanset, om boligen er placeret i en kommune, hvortil

der kan visiteres flygtninge på grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvo-

ter.

Udlændinge- og Integrationsministeriet noterer sig tilslutningen til forslaget.

Side

5/14

L 145b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet er i forhold til Institut for Menneskeret-

tigheders bemærkninger om artikel 12 i

FN’s

Børnekonvention enig i, at det i sager

om privat indkvartering af mindreårige asylansøgere kan forekomme, at den min-

dreåriges interesser ikke stemmer overens med den mindreårige forældres interes-

ser. Udlændinge- og Integrationsministeriet har derfor tilføjet en henvisning hertil i

pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, idet det dog bemærkes, at

henvisningen til Børnekonventionens artikel 3, 9 og 12 ikke er udtømmende for

Udlændingestyrelsens vurdering af barnets tarv.

For så vidt angår spørgsmålet om en udvidelse af den lempelige adgang til privat

indkvartering bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet under henvisning

til pkt. 2.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at der med forslaget er

tale om en kodificering af Udlændingestyrelsens praksis, hvorefter Udlændingesty-

relsen efter en analog og formålsbestemt fortolkning af udlændingelovens § 42 l,

stk. 3, har fundet, at privat indkvartering af mindreårige børn hos herboende for-

ældre kan ske efter samme lempelige betingelser, bl.a. under henvisning til, at der

påhviler forældre en forsørgelsespligt over egne børn på samme måde, som der

påhviler ægtefæller en gensidig forsørgelsespligt. Dette støttes også af, at ind-

kvartering af børn med herboende forældre i mindre grad bør være en statslig

omkostning, og at hensynet til barnets tarv i almindelighed må antages at tilsige,

at den mindreårige udlænding indkvarteres hos eventuelle herboende forældre

hurtigt. De samme særlige hensyn til muligheden for indkvartering hos forældre

som hos ægtefæller, herunder de gældende regler for forsørgelsespligt, gør sig

ikke gældende i forhold til muligheden for indkvartering hos anden familie og ven-

ner, og Udlændinge- og Integrationsministeriet har derfor ikke har fundet anled-

ning til at ændre på den almindelige adgang til privat indkvartering hos anden

familie og venner efter udlændingelovens § 42 l, stk. 1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at der kan gives

tilladelse til privat indkvartering hos anden familie og venner, herunder hos voksne

asylansøgeres forældre, efter de almindelige betingelser, dvs. bl.a. betinget af, at

udlændingen har opholdt sig her i landet i mindst 6 måneder fra indgivelsen af

asylansøgningen, at asylansøgningen er nået til mindst fase 2, og at boligen er

placeret i en kommune, hvortil der kan visiteres flygtninge på grundlag af de aftal-

te eller fastsatte kommunekvoter, jf. integrationslovens § 8. I forhold til mindre-

årige asylansøgers private indkvartering hos familie og venner vil hensynet til bar-

nets tarv indgå som en betingelse for en tilladelse til privat indkvartering, jf. her-

ved udlændingelovens § 42 l, stk. 5, 2. pkt.

2.5.

Justering af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt for mindreårige

udlændinge

Dansk Flygtningehjælp

opfordrer til, at forældre, der har forsørgelsespligt over

for børn, der er asylansøgere, og som er indkvarteret hos forældrene, modtager

børnepenge og evt. andre sociale ydelser på samme vilkår, som hvis barnet havde

haft en opholdstilladelse.

Side

6/14

L 145b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Institut for Menneskerettigheder

finder det uklart, i hvilket omfang forældre med

forsørgelsespligt over for en mindreårig asylansøger har adgang til børneydelser

og sociale ydelser på forsørgertakst mv. Institut for Menneskerettigheder finder

det endvidere uklart, hvilke sundhedsydelser børnene vil have krav på, og i hvilket

omfang forældrene vil skulle dække omkostningerne til sundhedsydelser uden

kompensation. Institut for Menneskerettigheder henviser i den forbindelse til

Børnekonventionens artikel 2 og 24, hvorefter børn har ret til den højest opnåeli-

ge sundhedstilstand uden nogen form for diskrimination.

Røde Kors

anerkender, at hovedansvaret for forsørgelsen af egne børn påhviler

forældrene og er positiv over for, at Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt kan

genindtræde, hvis der foreligger særlige grunde.

Refugees Welcome

finder det naturligt, at forsørgelsespligten overgår fra Udlæn-

dingestyrelsen til forældrene, men forudsætter, at mindreårige asylansøgere har

fuld og reel adgang til sundhedsydelser.

SOS mod Racisme

finder det rigtigt, at forældrene principielt skal forsørge deres

børn.

Refugees Welcome

SOS mod Racisme

forudsætter, at forældrene kan modta-

ge børnecheck samt

–

såfremt forældrene modtager integrationsydelse

–

kan

modtage integrationsydelse på forsørgersats, uanset at barnet ikke har opnået

opholdstilladelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af de modtagne hørings-

svar fundet anledning til at ændre forslaget om justering af Udlændingestyrelsens

forsørgelsespligt for mindreårige udlændinge i forhold til det udkast, der har været

sendt i offentlig høring.

I det fremsatte lovforslag foreslås således indsat i udlændingeloven som ny § 42 a,

stk. 3, nr. 5, en undtagelse til Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, hvorefter

Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt ikke skal gælde, hvis der er tale om en

mindreårig asylansøger, der er privat indkvarteret hos herboende forældre i med-

før af den med lovforslaget ændrede bestemmelse i udlændingelovens § 42 l, stk.

3. Det ændrede forslag indebærer derved en indskrænkning af forslaget i hørings-

udkastet, hvor det ikke var en betingelse for undtagelsen fra Udlændingestyrelsens

forsørgelsespligt, at den mindreårige opholdt sig hos de herboende forældre.

Udlændingestyrelsen har i den forbindelse over for Udlændinge- og Integrations-

ministeriet oplyst, at Udlændingestyrelsen

–

i relation til den i lovforslaget be-

skrevne praksis, hvorefter privat indkvartering af mindreårige asylansøgere hos

herboende forældre efter en analog og formålsbestemt fortolkning af udlændinge-

lovens § 42 l, stk. 3, allerede sker i dag

–

anser Udlændingestyrelsens forsørgelses-

pligt over den mindreårige asylansøger for at overgå fra Udlændingestyrelsen til

forældrene ved en tilladelse til privat indkvartering. Udlændingestyrelsen oriente-

rer de herboende forældre om afholdelsen af den samtale, hvor der indgås kon-

trakt om privat indkvartering, jf. udlændingelovens § 42 l, stk. 4, med henblik på,

Side

7/14

L 145b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

at forældrene deltager i samtalen. Ved denne samtale vejleder Udlændingestyrel-

sen forældrene om, at forsørgelsespligten overgår til forældrene, når den mindre-

årige asylansøger indkvarteres privat hos dem, herunder med den konsekvens, at

forældrene henvises til muligheden for at søge den relevante bopælskommune om

hjælp til forsørgelse efter integrationsloven eller aktivloven, såfremt forældrene

ikke mener at kunne opfylde forsørgelsespligten. Udlændingestyrelsen underretter

endelig den relevante kommune om Udlændingestyrelsens afgørelse om privat

indkvartering og om overgangen af forsørgelsespligten fra Udlændingestyrelsen til

forældrene. Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at Udlændingestyrelsen

dog i helt særlige tilfælde påtager sig at dække udgifterne til underhold og

sundhedsmæssige ydelser, uanset at en mindreårig asylansøger er privat indkvar-

teret hos herboende forældre. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der fore-

ligger oplysninger om, at den mindreårige asylansøger er særdeles plejekrævende

på grund af handicap eller sygdom, og at en udgiftskrævende behandling allerede

er iværksat under barnets ophold i asylcenterregi.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at denne

praksis kodificeres i udlændingeloven, således at Udlændingestyrelsens forsørgel-

sespligt ikke skal gælde, hvis udlændingen er mindreårig og er indkvarteret privat

hos herboende forældre i medfør af § 42 l, stk. 3, medmindre særlige grunde fore-

ligger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser i den forbindelse supplerende til,

at forældrene vil have ret til børne- og ungeydelse efter de almindelige regler i lov

om en børne- og ungeydelse, samt, såfremt forældrene modtager ydelser i form af

integrationsydelse eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, være beretti-

get til at modtage denne ydelse på forsørgersats, når den mindreårige asylansøger

opholder sig hos og forsørges i hjemmet af en eller begge forældre og uanset, at

den mindreårige asylansøger ikke har opnået opholdstilladelse eller er registreret i

folkeregistret.

Herboende forældre til en mindreårig asylansøger vil således have mulighed for at

modtage ydelser på det sociale område, når den mindreårige er privat indkvarte-

ret hos forældrene. Da adgangen til disse ydelser almindeligvis er betinget af bl.a.,

at den mindreårige opholder sig hos den forsørgelsespligtige forælder, finder Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet, at justeringen af Udlændingestyrelsens for-

sørgelsespligt skal begrænses til sager, hvor en mindreårig asylansøger har fået

tilladelse til privat indkvartering hos herboende forældre.

For så vidt angår sundhedsydelser vil en mindreårig asylansøger alene have ret til

akut behandling i medfør af sundhedslovens § 80, mens asylansøgningen er under

behandling, og forældrene vil således skulle afholde udgifterne til anden sund-

hedsbehandling, når den mindreårige asylansøger er privat indkvarteret hos dem.

Det forudsættes med forslaget derfor, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med

indgåelse af kontrakten om privat indkvartering udførligt vejleder de herboende

forældre om, at forsørgelsespligten overgår til forældrene, når den mindreårige

asylansøger indkvarteres privat hos dem, herunder om at en række udgifter, som

Side

8/14

L 145b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændingestyrelsen har afholdt under den mindreårige asylansøgeres indledende

indkvartering på et asylcenter, fremadrettet forventes afholdt af forældrene selv,

at forældrene, såfremt de efterfølgende ikke mener at kunne opfylde forsørgelses-

pligten, vil blive henvist til at søge den relevante bopælskommune om hjælp til

forsørgelse efter integrationsloven eller aktivloven, og at modtagelse af hjælp

efter integrationsloven eller aktivloven i visse tilfælde vil kunne have betydning for

forældrenes eget opholdsgrundlag.

Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt vil således ikke genindtræde alene som

følge af, at forældrene ikke kan skaffe det nødvendige til deres egen og barnets

forsørgelse.

Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt vil genindtræde, når forældrenes forsør-

gelsespligt ophører, dvs. ved det fyldte 18. år, eller hvis den mindreårige selv får

ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn, jf. aktivlovens § 2.

Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt vil endvidere kunne genindtræde, hvis den

mindreårige asylansøger opgiver sin private indkvartering og lader sig indkvartere

på et asylcenter.

Forslaget indebærer endelig, at Udlændingestyrelsen ligesom i dag i sager, hvor

særlige grunde foreligger, skal kunne påtage sig at dække udgifterne til underhold

og sundhedsmæssige ydelser, uanset at en mindreårig asylansøger indkvarteres

privat hos herboende forældre. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der fore-

ligger oplysninger om, at den mindreårige asylansøger er særdeles plejekrævende

på grund af handicap eller sygdom, og at en udgiftskrævende behandling allerede

er iværksat under opholdet i asylcenterregi. Dette vil tilgodese Danmarks forplig-

telser efter bl.a.

FN’s Ha di apko ve tio af . de e er

6, således at e

mindreårig asylansøger ikke alene som følge af behandlingskrævende handicap

eller lignende reelt afskæres fra at kunne indkvartere sig privat hos sine herboende

forældre og således udsættes for en mulig diskriminerende behandling.

Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser i øvrigt til pkt. 2.2.2 i det fremsat-

te lovforlag.

2.6.

Inddragelse og nægtelse af forlængelse af flygtninges opholdstilladelser

Dansk Flygtningehjælp, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Refugees Wel-

come, Røde Kors,

SOS mod Racisme

er positive over for forslaget.

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at man ikke har kendskab til, at personer bevidst

har påklaget en afgørelse på et sent tidspunkt for derved at opnå et længere op-

hold i Danmark. Langt de fleste, der modtager en afgørelse om inddragelse af

deres opholdstilladelse eller afslag på forlængelse, vil have et ønske om at klage,

men kan i situationen blive usikre på, hvordan de klager, eller indser ikke umid-

delbart konsekvenserne af ikke at klage med det samme. Dansk Flygtningehjælp

opfordrer til en større koordinering mellem f.eks. inddragelse af flygtninges og

disses eventuelle familiesammenførte familiemedlemmers opholdstilladelser.

Side

9/14

L 145b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Procedurerne foregår i et vist omfang adskilt og har hos mange familier givet an-

ledning til forvirring og usikkerhed samt manglende reel mulighed for at overveje

en repatriering og herunder frivillig udrejse.

Refugees Welcome

opfordrer til, at en automatisk indbringelse af klager også bør

gælde for forlængelser efter udlændingelovens § 9 b og for udvisningsdomme.

Røde Kors

er ikke enig i antagelsen om, at flygtninge bevidst udnytter den mang-

lende klagefrist til forlængelse af ophold i Danmark. Forslaget vil sikre to-

instansprøvelse i alle sager, hvilket er retssikkerhedsmæssigt betryggende. Røde

Kors finder det meget positivt, at den enkelte flygtning kan opretholde sin almin-

delige hverdag under klagesagsbehandlingen.

SOS mod Racisme

anser det for en forudsætning, at en flygtning, hvis opholdstil-

ladelse inddrages eller nægtes forlænget, bliver underrettet om klageadgangen og

kan indsende supplerende oplysninger til Flygtningenævnet inden for en tidsfrist

på tre måneder. SOS mod Racisme finder, at der for sagerne bør være fri advokat-

bistand. Hvis en flygtning først ved en inddragelse eller nægtelse af forlængelse af

sin opholdstilladelse oplyser at have været udsat for tortur, finder SOS mod Ra-

cisme, at flygtningen skal have mulighed for at få foretaget en lægeundersøgelse,

idet der så kan være et individuelt asylgrundlag. SOS mod Racisme finder endvide-

re, at en flygtning med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, i for-

bindelse med en sag om inddragelse eller nægtelse af forlængelse skal kunne an-

søge om ændring af sit opholdsgrundlag til udlændingelovens § 7, stk. 1. SOS mod

Racisme anfører, at ved indbringelse for Flygtningenævnet bør flygtningens op-

holdstilladelse automatisk forlænges, indtil der foreligger en endelig afgørelse fra

Flygtningenævnet, så de berørte kan bevare deres normale dagligdag og forsør-

gelsesgrundlag indtil da.

Udlændinge- og Integrationsministeriet noterer sig tilslutningen til forslaget.

Som det fremgår af pkt. 2.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det

Udlændinge- og Integrationsministeriet opfattelse, at en automatisk indbringelse

af Udlændingestyrelsens afgørelser om inddragelse og nægtelse af forlængelse af

flygtninges opholdstilladelse for Flygtningenævnet kan være hensigtsmæssig med

henblik på dels at sikre, at det ikke er muligt at udnytte den manglende klagefrist

til bevidst at forlænge opholdet i Danmark, dels at løse den forsørgelsesmæssige

problemstilling, der opstår ved inddragelse og nægtelse af en flygtnings opholdstil-

ladelse.

For så vidt angår en koordinering mellem f.eks. inddragelse af flygtninges opholds-

tilladelser og disses eventuelle familiesammenførte familiemedlemmers opholds-

tilladelse bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at flygtningen i den-

ne type sager er referenceperson i familiemedlemmernes sager, og at det er en

grundlæggende betingelse for familiesammenføring, at referencepersonen har en

gyldig opholdstilladelse eller statsborgerskab i Danmark eller et andet nordisk

land. Da familiemedlemmernes opholdstilladelse således afhænger af flygtningens

opholdstilladelse, er det nødvendigt at tage stilling til en eventuel inddragelse af

Side

10/14

L 145b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

flygtningens opholdstilladelse først. Udlændingestyrelsen har i den forbindelse

oplyst, at der i forbindelse med behandlingen af en inddragelsessag for en flygt-

ning med familiesammenførte familiemedlemmer allerede i dag sker en tæt koor-

dinering mellem de fagkontorer, som behandler de to typer af sager. En samtidig

behandling af inddragelsessagerne er dog ikke altid en mulighed, men Udlændin-

gestyrelsen bestræber sig på at træffe afgørelse i de afledte familiesammenfø-

ringssager i umiddelbar forlængelse af asylinddragelsesafgørelsen.

Vedrørende statusvalg vil en flygtning i forbindelse med behandlingen af inddra-

gelsessagen eller sagen om nægtelse af forlængelse få mulighed for at fremkom-

me med nye oplysninger. De nye oplysninger vil kunne føre til, at Udlændingesty-

relsen vurderer, at udlændingen opfylder betingelserne for asyl på et andet op-

holdsgrundlag.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker vedrørende automatisk ind-

bringelse af andre sager, at afgørelser vedrørende udlændingelovens § 9 b træffes

af Udlændinge- og Integrationsministeriet og ikke kan påklages til Flygtningenæv-

net eller anden administrativ myndighed. En udvisning ved dom eller kendelse kan

ankes henholdsvis kæres inden for reglerne i retsplejeloven og kan således ikke

indbringes for Flygtningenævnet.

Som det fremgår af pkt. 2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, forud-

sættes det, at Udlændingestyrelsen, når styrelsen træffer afgørelse om inddragel-

se eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændinge-

lovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, samtidig underretter udlændingen om, at afgø-

relsen er indbragt for Flygtningenævnet, og at udlændingen har mulighed for at

frafalde klagen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke indebærer

ændringer vedrørende advokatbeskikkelse og Flygtningenævnets oplysning af

sager indbragt for nævnet efter den foreslåede procedure. Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet bemærker endvidere, at en udlænding efter udlændingelovens

§ 40, stk. 1, 1. pkt., har pligt til at meddele de oplysninger, som er nødvendige til

bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til udlændingeloven kan gives, inddra-

gelse eller bortfalde. Endvidere kan Udlændinge- og Integrationsministeriet henvi-

se til, at en udlænding i forlængelse af indbringelsen af en afgørelse om inddragel-

se eller nægtelse af forlængelse af sin opholdstilladelse kan indgive sine eventuelle

supplerende oplysninger til Flygtningenævnet, ligesom den pågældende kan an-

mode Flygtningenævnet om en frist for at afgive en udtalelse til sagen, jf. herved

forvaltningslovens § 21.

Som det fremgår af pkt. 2.2.1.2 og 2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, har en klage til Flygtningenævnet over en afgørelse om inddragelse eller næg-

telse af forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 7

eller § 8, stk. 1 eller 2, opsættende virkning i medfør af udlændingelovens § 53 a,

stk. 2, 4. pkt. At en klage har opsættende virkning, betyder ifølge almindelige pro-

cessuelle principper, at den påklagede afgørelse ikke har nogen retsvirkning og

derfor ej heller kan håndhæves, før den måtte blive stadfæstet. Udlændingen har

Side

11/14

L 145b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

derfor under klagesagens behandling samme retsstilling, som hvis den indbragte

afgørelse slet ikke var truffet. Lovforslaget ændrer ikke herpå, og en udlænding vil

således under Flygtningenævnets behandling kunne opretholde sin hidtidige bolig

og vil fortsat have ret til at tage beskæftigelse eller drive selvstændig erhvervsvirk-

somhed mv.

2.7.

Kodificering af praksis for forlængelse af flygtninges opholdstilladelser

Dansk Flygtningehjælp

Røde Kors

er positive over for forslaget, herunder at

ordningen, hvorefter Udlændingestyrelsen skal informere flygtninge med op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, om væsentlige ændringer i

asylmyndighedernes vurdering af forholdene i hjemlandet, ophører.

Refugees Welcome

finder forslaget administrativt fornuftig, idet foreningen dog

er imod, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, kun meddeles for

et år.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anfører, at foreningen ikke har indven-

dinger imod forslaget, som foreningen finder, vil begrænse et ressourceforbrug,

der kunne undgås ved en ligestilling af flygtninge med opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 7, stk. 3, med flygtninge med opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 7, stk. 1 og 2.

Dansk Flygtningehjælp

opfordrer til, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med en

forlængelse af egen drift foretager en ændring af flygtningens opholdsstatus, hvis

en gennemgang af sagen viser, at der nu er grundlag for en opholdstilladelse efter

§ 7, stk. 1 eller 2.

Udlændinge- og Integrationsministeriet noterer sig tilslutningen til forslaget, her-

under at ordningen vedrørende Udlændingestyrelsens løbende orientering ophø-

rer.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at forslaget ikke i øvrigt æn-

drer vilkårene for meddelelse eller forlængelse af opholdstilladelser efter udlæn-

dingelovens § 7, stk. 3.

Som det fremgår af pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, følger

det af udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 1, 3. pkt., at en tidsbegrænset op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, gives for højst 1 år og efter 3 år

for højst 2 år ad gangen.

Vedrørende statusvalg har Udlændingestyrelsen oplyst, at opholdstilladelser efter

§ 7, stk. 3, forlænges af egen drift, hvis de forhold, der førte til tildeling af beskyt-

telsen, fortsat er til stede, navnlig de generelle forhold i udlændingens hjemland.

Der indhentes således ikke nye oplysninger i forbindelse med Udlændingestyrel-

sens behandling af forlængelsessagen af egen drift. En vurdering af, om udlæn-

dingen på tidspunktet for forlængelsen på baggrund af nye forhold eller oplysnin-

ger opfylder betingelserne for at blive meddelt asyl efter udlændingelovens § 7,

stk. 1 eller stk. 2, vil indebære, at Udlændingestyrelsen behandler asylansøgningen

Side

12/14

L 145b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

forfra, herunder oplyser sagen på ny gennem en asylsamtale med udlændingen.

Det vil således ikke være muligt af egen drift at foretage en statusændring. Ud-

lændinge, som meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, bli-

ver vejledt om muligheden for at klage over statusvalget. Denne adgang gælder

også på tidspunktet for forlængelsen af tilladelsen. I de tilfælde, hvor Udlændinge-

styrelsen vurderer, at de forhold, der førte til tildeling af beskyttelsen, som ud-

gangspunkt ikke længere er til stede, vil udlændingen i forbindelse med behandlin-

gen af inddragelsessagen eller sagen om nægtelse af forlængelse af opholdstilla-

delsen få mulighed for at fremkomme med nye oplysninger. De nye oplysninger vil

kunne føre til, at Udlændingestyrelsen vurderer, at udlændingen opfylder betingel-

serne for asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2.

2.8.

Advisering af kommunerne om visse afgørelser i klagesager

Refugees Welcome

er positiv over for forslaget, som foreningen anser for en for-

bedring.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anfører, at foreningens medlemmer

allerede med de gældende regler oplever at blive kontaktet af medlemmernes

klienters bopælskommuner for at få bekræftet, hvorvidt en flygtning har ret til

fortsat ophold i Danmark under en klagesag ved Flygtningenævnet. Det vil derfor

lette foreningens medlemmer, såfremt kommunerne adviseres om flygtningenes

opholdsgrundlag.

Udlændinge- og Integrationsministeriet noterer sig tilslutningen til forslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at en klage til Flygtningenæv-

net over en afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholds-

tilladelse meddelt efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, har opsæt-

tende virkning i medfør af udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 4. pkt. Med lovforsla-

get vil kommunerne foruden adviseringen om Udlændingestyrelsens afgørelse om

inddragelse eller nægtelse af forlængelse, jf. den gældende bestemmelse i udlæn-

dingelovens § 44 a, stk. 1, nr. 4, skulle adviseres om udfaldet af Flygtningenævnets

klagesagsbehandling, hvorved forstås, om Udlændingestyrelsens afgørelse stad-

fæstes, omgøres eller hjemvises.

Høringssvarene - beregning af varigheden af et indrejseforbud

Præsidenten for Vestre Landsret

Præsidenten for Østre Landsret

har oplyst, at

de ikke ønsker at udtale sig om lovforslaget.

Refugees Welcome, Røde Kors

SOS mod Racisme

er positive over for, at den

danske administration af udsendelsesdirektivets regler om beregning af indrejse-

forbud bringes i overensstemmelse med EU-domstolens fortolkning.

SOS mod Racisme

anfører, at der for en del udlændinges vedkommende, som er

forsvundet uregistreret, mangler en udrejsedag. Nogle udlændinge vil muligvis

være udrejst uregistreret, mens andre fortsat vil leve uregistreret i Danmark. Fra-

vær af en folkeregisteradresse er således ikke ensbetydende med en udrejsedag.

Side

13/14

L 145b - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det er en forud-

sætning for, at udlændingen registreres med et indrejseforbud, at politiet er be-

kendt med en dato for udrejsen eller udsendelsen. Det vil således stride mod ud-

sendelsesdirektivet (jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16.

december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne om tilba-

gesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold), såfremt udlændingen

kan "vente" sit indrejseforbud af ved at opholde sig illegalt i Danmark.

I praksis forkynder politiet et indrejseforbuds gyldighedsperiode for udlændingen i

forbindelse med den faktiske udsendelse. Udlændingen gøres i den forbindelse

bekendt med indrejseforbuddets gyldighedsperiode, samt hvilke konsekvenser, der

er forbundet med at overtræde indrejseforbuddet. Endvidere gøres udlændingen

bekendt med, at indrejseforbuddet indberettes i SIS (Schengeninformationssyste-

met).

Såfremt udlændinge, der er udvist med et indrejseforbud, forsvinder, er politiet

ikke bekendt med den faktiske dato for udrejsen, uanset at den pågældende for-

modes at være udrejst. Politiet har derfor ikke en startdato for indrejseforbuddets

gyldighed og kan af den grund ikke opdatere en periode for indrejseforbuddets

gyldighed. Udlændingen vil endvidere ikke have fået forkyndt indrejseforbuddets

gyldighedsperiode og konsekvenserne af overtrædelse af indrejseforbuddet, samt

at indrejseforbuddet indberettes i SIS. Som følge heraf sker der derfor ikke opdate-

ring af den pågældendes indrejseforbud i situationer, hvor udlændingen forsvin-

der.

Lovforslaget

Der er i forhold til det udkast til lovforslag, som blev sendt i offentlig høring, fore-

taget sproglige rettelser af redaktionel karakter.

Endvidere er lovforslagets § 1, nr. 5, samt bemærkningerne hertil ændret, således

at justeringen af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt begrænses til sager, hvor

en mindreårig asylansøger har fået tilladelse til privat indkvartering hos herboen-

de forældre. Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.5 ovenfor.

Da de foreslåede ændringer vedrørende indkvartering og forsørgelse således i det

fremsatte lovforslag alene vedrører flygtninge og asylansøgere, er lovforslagets

u dertitel æ dret, idet ” .fl.” er udgået.

Endelig indeholder det fremsatte lovforslag i forhold til det udkast til lovforslag,

som blev sendt i offentlig høring, forslag om en ændret beregning af varigheden af

et indrejseforbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. I tilknytning hertil er det ved lov-

forslagets § 1, nr. 1, foreslået, at det ændrede beregningsprincip også skal gælde

for beregning af karens i visumsager efter § 4 c, stk. 3, nr. 1. Som følge heraf er

lovforslagets u dertitel æ dret, idet ”og

ændring af beregningen af varigheden af

et indrejseforbud”

er i dsat.

Side

14/14