Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 145 , L 145 A , L 145 B
Offentligt
1867917_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 28. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 9 til L 145 efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 9:
Hvorfor er adgangen for mindreårige til at bo hos anden familie end forældre ikke
inddraget i forslaget? Er ministeren enig i, at det ville være bedst for barnets tarv
at være i privatindkvarteringen hos personer, det kender?
Svar:
Som det fremgår af pkt. 2.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og pkt.
2.4 i den kommenterede høringsoversigt, er der med forslaget tale om en kodifi-
cering af Udlændingestyrelsens praksis, hvorefter Udlændingestyrelsen efter en
analog og formålsbestemt fortolkning af udlændingelovens § 42 l, stk. 3, har fun-
det, at privat indkvartering af mindreårige børn hos herboende forældre kan ske
efter samme lempelige betingelser bl.a. under henvisning til, at der påhviler for-
ældre en forsørgelsespligt over egne børn på samme måde, som der påhviler æg-
tefæller en gensidig forsørgelsespligt. Dette støttes også af, at indkvartering af
børn med herboende forældre i mindre grad bør være en statslig omkostning, og
at hensynet til barnets tarv i almindelighed må antages at tilsige, at den mindre-
årige udlænding indkvarteres hos eventuelle herboende forældre hurtigt.
De samme særlige hensyn til muligheden for indkvartering hos forældre og ægte-
fæller, herunder de gældende regler for forsørgelsespligt, gør sig ikke gældende i
forhold til muligheden for indkvartering hos anden familie og venner. Jeg har der-
for ikke har fundet anledning til at foreslå ændringer af den almindelige adgang til
privat indkvartering hos anden familie og venner efter udlændingelovens § 42 l,
stk. 1.
Jeg kan endvidere henvise til, at der efter de allerede gældende regler kan gives
tilladelse til privat indkvartering hos anden familie og venner, herunder hos voks-
ne asylansøgeres forældre, efter de almindelige betingelser, dvs. bl.a. betinget af,
at udlændingen har opholdt sig her i landet i mindst 6 måneder fra indgivelsen af
asylansøgningen, at asylansøgningen er nået til mindst fase 2, og at boligen er
14. marts 2018
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 3730
382184
Side
1/2
L 145b - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvorfor adgangen for mindreårige til at bo hos anden familie end forældre ikke er inddraget i forslaget, til udlændinge- og integrationsministeren
placeret i en kommune, hvortil der kan visiteres flygtninge på grundlag af de aftal-
te eller fastsatte kommunekvoter, jf. integrationslovens § 8. I forhold til mindre-
årige asylansøgeres private indkvartering hos familie og venner vil hensynet til
barnets tarv indgå som en betingelse for en tilladelse til privat indkvartering, jf.
herved udlændingelovens § 42 l, stk. 5, 2. pkt.
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
2/2