Retsudvalget 2017-18
L 159
Offentligt
1889509_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. maj 2018
Sikkerhedskontoret
Marc Schack
2018-0037-0018
683819
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, retsplejeloven, lov om forsvarets
formål, opgaver og organisation m.v. og militær straffelov (Forsvarets bi-
stand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.) (L 159), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. marts 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Casper Grue Jensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 159 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren kan redegørelse for de svenske, finske og norske regler om militær bistand til politiet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, retsplejeloven, lov om for-
svarets formål, opgaver og organisation m.v. og militær straffelov (For-
svarets bistand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.) (L
159):
”Vil
ministeren give en redegørelse for de svenske, finske og
norske regler om militær bistand til politiet, der omtales i be-
mærkningernes punkt 2.1.2. med særlig vægt på forskellene
mellem disse nordiske landes regler og de regler, der foreslås i
lovforslaget herunder eventuelle forskelle mht. klagemulighe-
der og uafhængige undersøgelser af fejl eller ulovligheder be-
gået af militært personel under løsning af politiopgaver?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet
Udenrigsministeriet om gennem de danske ambassader i Finland, Norge og
Sverige at indhente oplysninger om henholdsvis de finske, norske og sven-
ske regler for forsvarets bistand til politiet, herunder regler om klagemulig-
heder og muligheder for uafhængige undersøgelser af fejl eller ulovligheder
begået af forsvarspersonale under deres bistand til politiet.
2.
Justitsministeriet kan på baggrund af oplysningerne fra ambassaden i Fin-
land oplyse følgende om den finske retstilstand vedrørende forsvarets bi-
stand til politiet:
Det følger af den finske lovgivning, at det finske forsvar bl.a. har til opgave
at yde bistand til andre myndigheder. Efter § 10 i lov om forsvarsstyrken
yder det finske forsvar bl.a. bistand til politiet med henblik på at opretholde
orden og sikkerhed samt forebygge og afbryde terrorhandlinger, som fore-
skrevet i lov om forsvarsstyrkens bistand til politiet. Af lov om forsvarsstyr-
kens bistand til politiet fremgår desuden en række øvrige opgaver, som det
finske forsvar kan bistå politiet med at løse. Forsvaret er bemyndiget til at
bruge militær magt under politiets ledelse for at forhindre og afbryde terror-
handlinger.
For så vidt angår spørgsmålet om klagemuligheder ved lovovertrædelser be-
gået af forsvarspersonale følger det af den finske forvaltningslov, at enhver
kan indgive en administrativ klage bl.a. over en offentlig myndigheds ulov-
lige adfærd eller manglende opfyldelse af forpligtelser, ligesom der kan ind-
gives en sådan klage vedrørende ansatte ved en offentlig myndighed.
2
L 159 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren kan redegørelse for de svenske, finske og norske regler om militær bistand til politiet, til justitsministeren
En administrativ klage over en tjenestemand fra forsvaret skal indgives til
og håndteres af
forsvaret i overensstemmelse med forvaltningslovens reg-
ler.
En klage over forsvarets handlinger kan ligeledes indgives til den parlamen-
tariske ombudsmand eller Finlands justitiekansler. Ombudsmandens funk-
tion er at undersøge klager over forsvarsstyrkerne, fængselsvæsnet og andre
lukkede institutioner. Justitiekansleren overfører klager af denne art til om-
budsmanden.
Efter lov om militær disciplin og bekæmpelse af kriminalitet i forsvaret kan
en sag desuden undersøges efter en militærdisciplinær procedure, hvis der
er mistanke om, at en ansat i forsvaret har begået en militær lovovertrædelse.
På baggrund af en sådan overtrædelse kan der pålægges en disciplinær straf
efter en disciplinær procedure eller ved dom under en militær domstolspro-
cedure.
Hvis en overordnet er blevet opmærksom på en militær lovovertrædelse, el-
ler hvis der er mistanke om, at en sådan lovovertrædelse er begået, skal den
overordnede straks sørge for, at sagen efterforskes. Den disciplinære over-
ordnede for den relevante enhed er ansvarlig for at foretage den strafferet-
lige efterforskning.
Derudover kan Forsvarskommandoen foretage efterforskning i en række
sammenhænge. Efterforskningen skal overflyttes til politiet i tilfælde, hvor
det vurderes nødvendigt på baggrund af overvejelser om objektivitet i efter-
forskningen, lovovertrædelsens alvor eller sagens natur i øvrigt.
Politiet har ret til på eget initiativ at foretage en undersøgelse af en sag, hvor
Forsvarskommandoen foretager en strafferetlig efterforskning efter anmod-
ning fra en disciplinær overordnet. Forsvarskommandoen assisterer desuden
politiet i sager, hvor efterforskningen allerede er overført til politiet.
Det bemærkes endelig, at der i Finland aktuelt udføres en undersøgelse af
forholdet mellem forsvaret og politiet, herunder de regler, der ligger til
grund for samarbejdet mellem disse myndigheder.
3.
Justitsministeriet kan på baggrund af oplysningerne fra ambassaden i
Norge oplyse følgende om den norske retstilstand vedrørende forsvarets bi-
stand til politiet:
3
L 159 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren kan redegørelse for de svenske, finske og norske regler om militær bistand til politiet, til justitsministeren
Det fremgår af en ny instruks om det norske forsvars
bistand til politiet (”bi-
standsinstruksen”),
som trådte i kraft den 1. september 2017, at den hidtidige
sondring mellem såkaldt
”håndhævelsesbistand” og ”almindelig bistand”
ophæves, og at alle beslutninger om anmodning og ydelse af bistand nu træf-
fes af de underliggende myndigheder
som regel ved forsvarets operative
hovedkvarter og i det relevante politidistriktet eller Politidirektoratet.
Det bemærkes, at de ministerielle departementer udøver en reaktiv styrings-
ret i denne sammenhæng, hvilket indebærer, at politiet og forsvaret sender
genparter af deres anmodninger og beslutninger om bistand til de berørte
departementer, som herefter kan standse iværksættelsen af bistanden. Dette
har til formål at sikre den nødvendige politiske kontrol og styring med bi-
standen, samtidig med at politiet og forsvaret hurtigt kan iværksætte de nød-
vendige tiltag.
Det bemærkes, at det er politimesteren, der leder de konkrete operationer.
Ved bistand til søs, som involverer anti-terror, anmoder politichefen dog om
bistanden og sætter rammerne for forsvarets opgaver, ligesom forsvaret i
disse tilfælde tildeles opgaven med at lede og gennemføre operationen.
Den norske bistandsinstruks fastsætter i § 3, hvornår politiet kan an-
mode forsvaret om bistand:
”Etter
anmodning kan Forsvaret bistå politiet ved
1. forebygging og bekjempelse av anslag av særlig
skadevoldende eller omfattende karakter, herunder vakthold
og sikring av objekter og infrastruktur,
2. ettersøking og pågripelse av personer som kan sette
menneskers liv og helse eller vesentlige samfunnsinteresser i
alvorlig fare, og
3. ulykker, naturkatastrofer og lignende for å verne menneskers
liv og helse, eiendom og for å opprettholde ro og orden.”
Ved den bistand, som nævnes under punkt 1, kan det norske forsvar udøve
magt indenfor de rammer, der følger af politilovens § 6. Det samme gælder,
når den norske kystvagt yder bistand efter kystvagtslovens § 17, og når der
udøves grænseopsyn ved landegrænsen mellem Norge og Rusland.
Udenfor de tilfælde, som er nævnt under punkt 1, kan det norske forsvar på
anmodning bistå politiet med bl.a. materiel og specialkyndigt operatørper-
sonale.
4
L 159 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren kan redegørelse for de svenske, finske og norske regler om militær bistand til politiet, til justitsministeren
For så vidt angår spørgsmål om klagemuligheder ved lovovertrædelser be-
gået af forsvarspersonale fastsætter § 11 i bistandsinstruksen følgende om
efterforskning af fejl begået af forsvarspersonalet og klagemuligheder:
”Etterforskning av hendelser som oppstår i forbindelse med
Forsvarets bistand til politiet utføres av Spesialenheten for
politisaker. Spesialenheten skal da forsterkes med to
representanter fra den militære påtalemyndighet.
Den militære påtalemyndighet kan lede etterforskning ved
mistanke om brudd på den militære straffelov.”
Det fremgår desuden af bemærkningerne til § 11 i instruksen, at personale
fra politiet og forsvaret er underlagt forskellige lovregler for så vidt angår
ansvar for tjenestehandlinger. Forsvarspersonalet omfattes af den militære
straffelov og den militære disciplinarlov, når personalet udfører militære tje-
nestepligter efter militær ordre. I sådanne sager er det derfor hensigtsmæs-
sigt, at Specialenheden for politisager bistås af repræsentanter for den mili-
tære påtalemyndighed, som har specialkompetence inden for militære for-
hold og militær straffe- og disciplinarlovgivning.
4.
Justitsministeriet kan på baggrund af oplysningerne fra ambassaden i Sve-
rige oplyse følgende om den svenske retstilstand vedrørende forsvarets bi-
stand til politiet:
Det svenske forsvar kan bistå politiet under visse forudsætninger:
1. Ved terrorangreb (forsvaret kan efter regeringens godkendelse bistå po-
litiet med særlige ressourcer og kompetencer; hvis der er risiko for liv,
legeme eller ejendom kan kravet om regeringsgodkendelse fraviges)
2. Ved ulykker (forsvarets kan sættes ind som støtte til politiet efter behov)
3. Ved civil støtte (forsvaret kan hjælpe politiet ved eftersøgning af for-
svundne eller nødstedte personer, med bæltekøretøjer i dyb sne og lig-
nende)
4. Ved helikoptertransporter (forsvaret kan hjælpe politiet med transport-
opgaver som er nødvendige for, at politiet kan gennemføre sine indsat-
ser)
Et grundlæggende udgangspunkt er, at forsvaret kan bistå politiet, når poli-
tiet efterspørger tekniske ressourcer, som man ikke selv råder over. Det er
derimod ikke tanken, at forsvaret med sin bistand skal kompensere for
manglende personaleressourcer i politiet.
Det gælder endvidere for så vidt angår punkt 2, 3 og 4 oven for, at forsvarets
personel ikke må anvendes i situationer, hvor der kan opstå behov for an-
vendelse af vold eller tvang mod individer.
5
L 159 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren kan redegørelse for de svenske, finske og norske regler om militær bistand til politiet, til justitsministeren
For så vidt angår klagemuligheder og mulighed for uafhængige undersø-
gelse henvises til de almindelige muligheder for at klage over og undersøge
politiet, idet forsvaret altid vil være under politiets ledelse i situationer, hvor
der ydes bistand.
5.
Justitsministeriet bemærker hertil, at der med lovforslag nr. L 159 om
Forsvarets bistand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v., bl.a.
foreslås indført en samlet lovregulering af, hvilke typer af opgaver politiet
kan anmode Forsvaret om bistand til at løse, og hvilke beføjelser personale
fra Forsvaret, herunder Hjemmeværnet, kan tildeles i disse sammenhænge.
Med lovforslaget vil det fortsat være sådan, at løsningen af politimæssige
opgaver som det klare udgangspunkt varetages af politiet. Forsvarets bistand
til politiet vil desuden
ligesom i dag
ske under politiets ledelse og i over-
ensstemmelse med de regler, der gælder for politiet. Det bemærkes, at de
særlige regler, der i dag findes om Forsvarets varetagelse af politimæssige
opgaver til søs og i luften i forbindelse med Forsvarets øvrige opgavevare-
tagelse, videreføres med lovforslaget.
Lovforslaget indebærer endvidere, at Den Uafhængige Politiklagemyndig-
heds kompetenceområde udvides, sådan at Politiklagemyndigheden frem-
over også skal behandle sager, der vedrører personale fra Forsvaret, når per-
sonalet bistår politiet. Dette har bl.a. til formål at sikre, at borgerne får
samme mulighed for at få en uafhængig instans til at undersøge adfærdskla-
ger og sager om strafbare forhold, uanset om der er tale om politipersonale
eller personale fra Forsvaret, der bistår politiet.
6