Skatteudvalget 2017-18
L 16 Bilag 1
Offentligt
1797195_0001.png
4. oktober 2017
J.nr. 2017 - 3772
.
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love
(Målretning af aldersopsparing og regulering af fejlagtige pensionsindbetalinger).
Den del af forslaget, der vedrører regulering af fejlagtige pensionsindbetalinger har sepa-
rat været i høring fra 26. juni til 7. august 2017, og behandles derfor separat i høringsske-
maet fra s. 30.
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening (DA)
DA finder, at forslaget om juste-
ring af aldersopsparingen langtfra
er nok, hvis man skal sikre, at der
fortsat er incitament til at foretage
pensionsopsparing for store grup-
per af lønmodtagere på det danske
arbejdsmarked.
DA kvitterer for, at forslaget læg-
ger op til en hensigtsmæssig hånd-
tering af skatteindeholdelsen i for-
bindelse med en virksomheds ind-
betaling af pensionsbidrag til et
pensionsinstitut. Den foreslåede
løsning giver således ikke nye ad-
ministrative byrder for virksomhe-
derne. Forslaget påvirker desuden
ikke den betaling af pensionsbi-
drag, som virksomhederne er for-
pligtet til at foretage i henhold til
overenskomsterne.
Som DA selv anfører i sit hørings-
svar, skal forslaget om justering af
aldersopsparing ses i sammenhæng
med det forslag om at indføre et
skattefradrag for pensionsindbeta-
ling, som regeringen fremlagde
den 29. august 2017 i
”Sådan
for-
længer vi opsvinget
Jobrefor-
mens fase II”.
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv henholder sig til
DA’s høringssvar og har ikke
yderligere bemærkninger til lov-
forslaget.
Dansk Industri
Dansk Industri henholder sig til
DA’s høringssvar og har ikke
yderligere bemærkninger til lov-
forslaget.
Finans Danmark (FD)
Forslaget begrænser muligheden
for frit at tilrettelægge sine pensi-
onsindbetalinger. Det indskræn-
ker samtidig pengeinstitutternes
adgang til at udbyde pensionspro-
dukter til sine kunder. Dermed re-
duceres både frit valg og konkur-
rence på pensionsmarkedet.
Justeringen af aldersopsparingen
medfører samlet set en afgræns-
ning og målretning af indbetalings-
lofter til de ældste årgange på ar-
bejdsmarkedet. Afgrænsningen af
aldersopsparingen forebygger en
risiko for en større omlægning af
indbetalinger til aldersopsparinger
Side 2 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
fra indkomstskattepligtige pensi-
onsordninger, hvor udbetalinger
indgår i grundlaget for aftrapning
af offentlige ydelser, der ville
svække de offentlige finanser bety-
deligt.
FD anerkender forsøget på at
modvirke samspilsproblemet. FD
mener imidlertid ikke, at forslaget
vil bidrage nævneværdigt til at løse
problemet. Det er således ikke rea-
listisk, at den gennemsnitlige løn-
modtager, der rammes af sam-
spilsproblemet, har mulighed for
at opspare 50.000 kr. efter skat pr.
år de sidste fem år op til folkepen-
sionsalderen. Dermed vil initiati-
vet i praksis ikke bidrage væsent-
ligt til at løse samspilsproblemet.
FD mener derfor, at indbetalings-
perioden bør forlænges til 10-15
år, og at det årlige beløb, der kan
indbetales, sættes til f.eks. 35.000
kr. Alternativt kan der indføres et
samlet loft på indbetalinger på
f.eks. 500.000 kr. Dette vil give
den maksimale fleksibilitet for den
enkelte og mulighed for at indbe-
tale meget eller lidt afhængig af
livssituation.
Forslaget bidrager ikke til at øge
enkeltheden i det danske pensi-
onssystem. Dermed er der risiko
for, at forslaget blot medvirker til
en yderligere nedgang i indbetalin-
gerne til pension pga. usikkerhed
og stigende kompleksitet i reg-
lerne.
Med justeringerne af aldersopspa-
ring prioriteres det høje indbeta-
lingsloft til personer, der højest har
fem år til folkepensionsalderen. De
lidt yngre årgange tilgodeses ved et
ekstra pensionsfradrag, jf. regerin-
gens forslag i ”Sådan forlænger vi
opsvinget
– Jobreformens fase II”.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Forsikring &
Pension.
Med lovforslaget omlægges alders-
opsparingen, hvorefter der sidst i
arbejdslivet kan indskydes større
beløb på aldersopsparing. I den
forbindelse er det nødvendigt at
sikre, at det ikke vil kunne betale
sig at hæve pensionsordninger til
finansiering af indskud på alders-
opsparing med henblik på at redu-
cere pensionsudbetalingerne i de
Side 3 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
år, hvor der er indkomstaftrapning
af offentlige pensioner. I øvrigt
gøres udbetalingsmulighederne for
aldersopsparing mere fleksible, li-
gesom udbetalingsperioderne for
ratepension, kapitalpension og al-
dersopsparing forlænges.
Forslaget giver større fleksibilitet
for den enkelte pensionskunde,
hvilket i sidste ende vil skulle un-
derstøttes af behørig rådgivning i
pensionsinstitutterne.
Der er tillid til, at pensionsbran-
chen som hidtil vil påtage sig
denne rådgivningsmæssige opgave,
ligesom SKAT naturligvis vil være
behjælpelig med i samarbejde med
branchen at tilvejebringe de mest
hensigtsmæssige fremgangsmåder
knyttet til de mere fleksible regler
og betingelserne forbundet her-
med.
FD finder, at afgiften på 40 pct. af
indbetalinger til aldersopsparing,
hvis man kommer til at indbetale
på aldersopsparing, efter man har
fået udbetalt en fradragsberettiget
pensionsordning, er en uproporti-
onal sanktion. Den nugældende
afgift på 20 pct. af indbetalinger til
aldersopsparing, der overstiger
indbetalingsgrænsen, burde i sig
selv være høj nok til også at kunne
anvendes i ovennævnte situation.
Overordnet bemærkes, at afgifts-
modellen ikke primært er udfor-
met med henblik på, at der skal
være en fuldstændig symmetri mel-
lem den skattemæssige behandling
af indbetalinger til og udbetalinger
fra aldersopsparing, herunder evt.
aftrapning af offentlige pensioner.
Indførelsen af en afgift er en hånd-
terbar udmøntning af det forbud
mod indbetaling på aldersopspa-
ring, der umiddelbart fremgår af
aftalen om flere år på arbejdsmar-
kedet.
Afgiften på 40 pct. skal sikre, at
det ikke kan betale sig at omlægge
en ratepension eller pensionsord-
ning med løbende udbetalinger til
Side 4 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
en aldersopsparing i årene mellem
den rettidige udbetalingsalder og
folkepensionsalderen med henblik
på at reducere pensionsudbetalin-
gerne i de år, hvor der er aftrap-
ning af offentlige pensioner. En
marginal udbetaling på 100 kr. fra
en ratepension som først beskattes
og efterfølgende indskydes på en
aldersopsparing, vil med en afgifts-
sats på 40 pct. af det indbetalte be-
løb indebære et disponibelt beløb
fra aldersopsparingen efter afgift
på ca. 45 kr. Der svarer omtrent til
det disponible beløb i tilfældet,
hvor udbetalingen indebærer en af-
trapning af pensionstillægget med
30,9 pct.
Henset til reglernes kompleksitet
og den korte tid til ikrafttrædelsen
1. januar 2018, vil der være perso-
ner, som i de følgende år uforva-
rende kommer til at sige ja til ud-
betaling af en mindre pensions-
ordning
uden at kunne overskue
konsekvenserne
og først bliver
bevidst om det, når skaden er sket.
Den adgang, der gives til at korri-
gere indbetaling og få nedsat afgif-
ten til 4 pct., vil i visse situationer
ikke være reel, hvis kunden netop
har startet udbetaling af den pen-
sion, der ellers ville kunne overfø-
res til. Kunden vil i visse situatio-
ner kunne oprette en ny pension,
som beløbet kan overføres til,
men hvis der er tale om et mindre
beløb, vil det ikke være økono-
misk rentabelt for kunden at
”starte forfra” med en ny pension
på det tidspunkt i livet.
Det forventes, at pensionsinstitut-
terne som en del af rådgivningen
af den enkelte kunde vil gøre op-
mærksom på de skattemæssige
konsekvenser af udbetaling af en
ratepension eller livrente mv.
En uforvarende påbegyndelse af fx
en livrente bør derfor ikke være al-
ment forekommende, men lov-
forslaget tager også højde for
denne situation, jf. muligheden for
overførsel af indbetalingen til en
ratepension eller livrente.
Hvis kunden kun har en mindre
pensionsordning, jf. Finans Dan-
marks eksempel, er det i de aller-
fleste tilfælde næppe aktuelt at fo-
retage indbetaling til aldersopspa-
ring. Er der omvendt tale om, at
kunden har påbegyndt udbetaling
af ”hovedopsparingen”, kan påbe-
Side 5 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
gyndelsen af udbetaling kun van-
skeligt beskrives som værende
uforvarende.
Den foreslåede indeholdelsesord-
ning for så vidt angår arbejdsgiver-
administrerede aldersopsparinger
betyder med meget stor sandsyn-
lighed, at det i en periode ikke vil
være muligt for pengeinstitutter at
modtage disse indbetalinger.
Som FD forstår forslaget, kan ar-
bejdsgiver og pengeinstitut i øvrigt
fortsætte som i dag, hvor arbejds-
giver indbetaler ”netto”. Det be-
des præciseret, at denne mulighed
skal kunne fortsætte uændret evt.
sammen med den nye model.
Indeholdelsesordningen er ændret
i det endelige lovforslag, således at
den er frivillig for den enkelte pen-
sionsudbyder. Der henvises til
kommentaren til høringssvaret fra
Forsikring & Pension.
Med forslaget skal arbejdsgiverne
ikke i noget tilfælde beregne ar-
bejdsmarkedsbidrag eller A-skat af
indbetalinger til deres ansattes al-
dersopsparinger, heller ikke af ind-
betalinger, der udelukkende går til
aldersopsparing.
Det sikrer en ensartet behandling
af arbejdsgiverindbetalinger til al-
dersopsparing. Har pensionsinsti-
tuttet valgt ikke at foretage inde-
holdelse efter den nye indeholdel-
sesordning, vil medarbejderen
mest hensigtsmæssigt kunne for-
skudsregistrere arbejdsgiverindbe-
talingen til aldersopsparing, hvor-
ved evt. restskat minimeres.
Det forekommer uklart, om kun-
der, der har startet udbetaling af
en ratepension inden forslagets
ikrafttræden vil kunne bede om en
forlængelse af udbetalingerne efter
de nye regler i 2017, som så alle-
rede kan få effekt for udbetalin-
gerne pr. 1. januar 2018.
Er en ratepension under udbeta-
ling pr. 1. januar 2018, vil udbeta-
lingsperioden kunne forlænges, jf.
også de almindelige bemærkninger
til udkastet til lovforslaget.
Forsikring & Pension
(F&P)
F&P bemærker, at aldersopsparin-
gen er en del af den løsning rege-
Justeringen af aldersopsparingen
og initiativerne, som regeringen
fremlagde den 29. august 2017 i
Side 6 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ringen præsenterer på samspils-
problemstillingen, fordi aldersop-
sparing
i modsætning til øvrige
tilgængelige pensionstyper - ikke
modregnes i offentlige ydelser.
Samtidigt skal målretningen af al-
dersopsparingen medvirke til at
øge arbejdsudbuddet. Flere skal
blive længere på arbejdsmarkedet.
Balancen mellem disse to hensyn
medfører imidlertid en række be-
tingelser og krav til aldersopspa-
ring, der i sidste ende kan med-
føre, at aldersopsparingen bliver
mindre efterspurgt.
Indbetalingsperioden med mulighed for
store indbetalinger på aldersopsparinger
er for kort
Ifølge F&P kan de personer, der
oplever modregning, ikke få en al-
dersopsparing af en størrelse, der
har reel økonomisk betydning for
dem. Muligheden for store indbe-
talinger til aldersopsparing åbner
først fra det 5. år før folkepensi-
onsalderen. Det betyder imidler-
tid, at de grupper på arbejdsmar-
kedet, som er mest slidte, på dette
tidspunkt ofte ikke vil være i ar-
bejde eller kun have 1-2 år tilbage,
når deres vindue for indbetaling
åbnes.
Hertil kommer, at de lønmodta-
gergrupper, der er hårdest ramt af
modregning, ikke vil kunne indbe-
tale det fulde beløb, fordi deres
pensionsbidrag ikke er høje nok.
Derfor opfordrer F&P til, at mu-
ligheden for store indbetalinger til
aldersopsparing allerede åbner fra
”Sådan forlænger vi opsvinget –
Jobreformens fase II”,
vil samlet
set medføre, at samspilsproblemet
løses for store grupper blandt de
ældste årgange på arbejdsmarke-
det, mens samspilsproblemet ned-
bringes markant for de øvrige al-
dersgrupper på arbejdsmarkedet.
Initiativerne vil samtidig bidrage til
at øge rådighedsbeløbet for perso-
ner, der indbetaler til pensionsord-
ninger, hvilket styrker arbejdsud-
buddet.
Justeringen af aldersopsparingen
indeholder en målretning af ord-
ningen til de grupper, der alders-
mæssigt højest har 5 år til folke-
pensionsalderen og samtidig
endnu ikke har påbegyndt udbeta-
linger fra indkomstskattepligtige
pensionsordninger. Det vil sige en
målretning til grupper, der typisk
omfatter de ældste omtrent fuld-
tidsbeskæftigede årgange på ar-
bejdsmarkedet. For andre grupper
kan en fortsat indbetaling til al-
dersopsparing skabe problemstil-
linger for andre grupper, såfremt
de ikke undlader at modtage udbe-
talinger fra indkomstskattepligtige
pensionsordninger.
Forslaget forebygger betydelige
omlægninger fra indkomstskatte-
pligtige og aftrapningsomfattede
pensionsordninger til aldersopspa-
ring, som i givet fald kan medføre
Side 7 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
det 10. år før folkepensionsalde-
ren. Til gengæld kan loftet for ind-
betaling sænkes, uden at det ram-
mer de lønmodtagergrupper, der
er hårdest ramt af samspilsproble-
matikken. F&P anerkender, at
dette vil kunne påvirke den bereg-
nede arbejdsudbudseffekt, men
undersøgelser viser imidlertid, at
det faktiske arbejdsudbud blandt
ældre i højere grad afhænger af
helbredsmæssige forhold end af
økonomiske.
en betydelig svækkelse af de of-
fentlige finanser.
Med justeringerne prioriteres ind-
betalingslofter til personer, der hø-
jest har 5 år til folkepensionsalde-
ren, da samspilsproblemet netop
er størst for denne gruppe. De lidt
yngre årgange skal særligt tilgode-
ses ved indretningen af et pensi-
onsfradrag, hvor fradragssatsen er
forhøjet for personer, der højest
har 15 år til folkepensionsalderen,
jf. regeringens forslag i
”Sådan
for-
længer vi opsvinget
Jobrefor-
mens fase II”. Pensionsfradraget
indeholder således en målretning
af forbedringerne til de aldersgrup-
per, der har mere end 5 år til folke-
pensionsalderen.
Udfordringer med at indbygge aldersop-
sparing som obligatorisk element i ar-
bejdsmarkedspensionerne
For at aldersopsparing skal kunne
indbygges som et obligatorisk ele-
ment, skal den være en fordel for
de fleste af dem, der er omfattet af
ordningen. For at kunne indbetale
det høje beløb til aldersopsparing i
de sidste år inden folkepensionsal-
deren, må en pensionsopsparer
imidlertid ikke have modtaget ud-
betalinger fra en fradragsberettiget
ordning i perioden 10 år før folke-
pensionsalderen. Det gælder også
udbetalinger på delpension
dvs.
udbetalinger til en lønmodtager,
der har valgt at blive deltids på ar-
bejdsmarkedet og få pension ud-
betalt som supplement.
Justeringen af aldersopsparingen
indeholder en tiltænkt målretning
til de ældste årgange, der ikke har
påbegyndt udbetalinger fra en ind-
komstskattepligtig pensionsord-
ning. Det vil bidrage til at øge ge-
vinsten ved fortsatte pensionsind-
betalinger og derved styrke ar-
bejdsudbuddet. Lønmodtagere,
der modtager pensionsudbetalin-
ger fx i forbindelse med en delpen-
sion vil på linje med hensigten ikke
få fordele ved justeringen af al-
dersopsparingen.
Det ser ikke forudsat, at aldersop-
sparing indbygges som et obligato-
risk element i arbejdsmarkedspen-
sionerne. Men den øgede gevinst
Side 8 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
I disse tilfælde kan der ikke læn-
gere indbetales på aldersopsparing
med de forhøjede beløb.
En konsekvens heraf er, at det kan
være problematisk at indbygge al-
dersopsparingen med forhøjede
indbetalinger som et fast element i
de obligatoriske ordninger. Hver-
ken arbejdsgiver eller pensionssel-
skab (og knapt nok lønmodtage-
ren selv) kan vide, om der evt. er
sket en udbetaling fra en fradrags-
berettiget pension. Og indbetales
der til aldersopsparing alligevel,
skal der betales en afgift på 40 pct.
Der er dermed en risiko for at på-
lægge medlemmet af pensionsord-
ningen en økonomisk byrde ved at
indbygge aldersopsparing som fast
del af ordningen.
Herudover medfører betingelsen,
at pensionsselskaberne skal ud-
vikle og gennemføre en ny type
indberetning, hver gang de sætter
udbetaling af en pension i gang,
som eventuelt vil diskvalificere en
lønmodtager fra senere at indbe-
tale på en aldersopsparing. Det vil
alt andet lige øge omkostningerne.
F&P foreslår derfor at fjerne be-
stemmelsen om de diskvalifice-
rende udbetalinger. Alternativt er
der brug for, at pensionsselska-
berne får nem adgang til informa-
tion om, hvorvidt et medlem af en
pensionsordning har haft diskvali-
ficerende udbetalinger.
Indfasningen af den høje beløbsgrænse er
uhensigtsmæssig
ved fortsatte pensionsindbetalin-
ger, som justeringen af aldersop-
sparingen bidrager til, vil kunne
understøttes ved løsninger, hvor
der indbetales til aldersopsparing,
medmindre kunden fravælger
dette, eller ved tilvalgsløsninger,
hvor kunden vælger at indbetale til
aldersopsparing i stedet for rate-
pension eller livrente
med ud-
gangspunkt i kundens situation.
Skatteministeriet og SKAT vil
være behjælpelig med i samarbejde
med branchen at tilvejebringe de
mest hensigtsmæssige fremgangs-
måder knyttet til den foreslåede
værnsregel.
Skatteministeriet vil i den forbin-
delse gerne indlede en dialog med
pensionsbranchen om etablering af
en nem adgang for pensionsudby-
derne til information om, hvorvidt
et medlem af en pensionsordning
har haft diskvalificerende udbeta-
linger.
Side 9 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Indfasningen er fastsat på bag-
grund af en række underliggende
forudsætninger, herunder forvent-
ningen til, hvor stor en del af pen-
sionsindbetalingerne, der vil blive
omlagt til alderspensionsopspa-
ring. Disse forudsætninger er
ifølge F&P behæftet med stor
usikkerhed. Denne usikkerhed bæ-
res med over i fastlæggelsen af
indfasningen. Indfasningen bety-
der også, at rådgivning af kunder
om, hvad de kan indbetale år for
år bliver unødigt kompliceret, lige-
som den medfører dyr systemud-
vikling i pensionsselskaberne.
F&P opfordrer til, at indfasningen
aflyses.
Alternativer til aldersopsparing
F&P ser en betydelig risiko for, at
beslutningstagerne bag ordnin-
gerne finder det mere attraktivt at
flytte opsparing ud af det skattebe-
gunstigede pensionsmiljø. Opspa-
ring uden for pensionsmiljøet
modvirker også samspilsproble-
mer. Uden for pensionsmiljøet
kan parterne bag ordningerne i
højere grad selv sætte rammerne
for opsparingen ud fra de behov
pensionskassemedlemmer og -
kunder har til deres seniortilvæ-
relse og alderdom. F&P frygter, at
en sådan udvikling på sigt vil
svække bæredygtigheden af det
danske pensionssystem.
Provenuvirkninger er baseret på
konsistente, men ofte usikre for-
udsætninger, som imidlertid sikrer
et sammenhængende prioriterings-
grundlag. Den gradvise indfasning
af de forbedrede pensionsvilkår ta-
ger udgangspunkt i provenuram-
men til lovforslaget.
Lovforslaget skal ses i sammen-
hæng med det forslag om at ind-
føre et skattefradrag for pensions-
indbetaling, som regeringen frem-
lagde den 29. august 2017 i
”Sådan
forlænger vi opsvinget
Jobrefor-
mens fase II”.
Dette forslag for-
bedrer vilkårene for indbetalinger
til fradragsberettigede pensions-
ordninger, hvor udbetalingerne er
omfattet af aftrapning af offentlige
ydelser. Regeringen har således fo-
reslået et nyt pensionsfradrag,
samt foreslået at udvide indkomst-
grundlaget for beskæftigelsesfra-
draget til at omfatte bidrag (inkl.
arbejdsgiverbidrag) til fradragsbe-
rettigede pensionsordninger. De to
tiltag forventes at bidrage til øgede
indbetalinger til fradragsberetti-
gede pensionsordninger
Justeringen af aldersopsparingen
hindrer samlet set, at en betydelig
Side 10 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
opsparing flyttes fra de indkomst-
skattepligtige ordninger til alders-
opsparing.
Det er på den baggrund vurderet,
at lovforslaget samlet set vil styrke
bæredygtigheden i pensionssyste-
met.
Forhøjelsen af pensionsudbetalingsalde-
ren
F&P kritiserer forhøjelsen af pen-
sionsudbetalingsalderen. For en
person født i år 2000, som efter de
eksisterende levetidsprognoser
forventes at få en folkepensionsal-
der på 75 år, betyder forhøjelsen,
at vedkommende først kan få sin
private pensionsopsparing udbe-
talt, når han eller hun runder de
72.
Forbrugerne vil opleve dette som
en markant forringelse af pensi-
onsopsparing, som de kender den.
Pensionsordninger er en forsikring
mod et fattigt liv i alderdommen.
Men uanset de stigende levealdre
og generel sundhed, vil der stadig
være mennesker med fysisk og
psykisk krævende arbejde, som
ikke vil være i stand til at arbejde
fuld tid til de er over 70 år.
Delvis igangsættelse af privat pen-
sionsopsparing er i dag de facto en
løsning for seniorer, som er for
nedslidte til at blive fuld tid på ar-
bejdsmarkedet, men som gerne vil
arbejde så meget de formår i de
sidste år frem mod folkepensions-
alderen. Efter pensionsselskaber-
nes erfaring anvendes delpension i
mindre grad som valg mellem fuld
tid og halv arbejdstid og oftere
Lovforslaget sigter på at bidrage til
at øge arbejdsudbuddet blandt se-
niorer, der fortsat har en arbejds-
evne, jf. nedenfor.
Personer, der er er nedslidte eller
af andre årsager ikke kan fortsætte
på arbejdsmarkedet frem til efter-
løns- eller folkepensionsalderen,
kan trække sig tilbage fra arbejds-
markedet med (senior)førtidspen-
sion eller blive visiteret til et fleks-
job, hvor der tages særlige hensyn
til den enkeltes arbejdsevne. Rege-
ringen har imidlertid fokus på, at
den gradvise forøgelse af tilbage-
trækningsalderen skal understøttes
ved at sætte fokus på de udfordrin-
ger, som nogle seniorer kan opleve
i forhold til kompetencer og hel-
bred.
”Aftale
om flere år på ar-
bejdsmarkedet” indeholder således
initiativer, der sigter på at forbedre
vilkår for seniorernes deltagelse på
arbejdsmarkedet.
Side 11 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
som et valg mellem halv og fuld
tilbagetrækning. Det kan derfor
ikke udelukkes at fraværet af en
delpensioneringsmulighed samlet
set vil mindske arbejdsudbuddet.
En senere udbetalingsalder kan
desuden føre til en indlåsningsef-
fekt, hvis det afholder pensions-
opsparere fra at flytte deres pensi-
onsopsparing, fordi flytning til en
ny aftale vil kunne medføre en hø-
jere udbetalingsalder.
Efter den gældende regel for over-
førsler af pensionsordninger med
forskellige udbetalingsaldre vil al-
dersgrænserne blive opretholdt
ved overførsel af en pensionsord-
ning til en nyoprettet ordning. Den
højere udbetalingsalder for nyop-
rettede ordning ses derfor ikke at
medføre den beskrevne indlås-
ningseffekt.
Der er tillid til, at pensionsbran-
chen som hidtil vil påtage sig
denne rådgivningsmæssige opgave.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Finans
Danmark.
Den nye og dermed tredje pensi-
onsudbetalingsalder vil medføre
endnu et komplikationslag i råd-
givning om pension.
De valgte tekniske løsninger
Givet formuleringerne i aftalen
”Flere år på arbejdsmarkedet” fin-
der F&P, at de valgte tekniske løs-
ninger i det store hele er fornuf-
tige og hensigtsmæssige. F&P har
derfor kun enkelte bemærkninger
til de valgte løsninger.
Indeholdelsesordningen
F&P er glad for, at det gøres mu-
ligt for pensionsselskaberne at af-
regne den skat, som lønmodtage-
ren skal betale af sin indbetaling til
aldersopsparingen. Det kan be-
tyde, at aldersopsparing bliver
mere attraktiv for lønmodtagere.
Med udgangspunkt i F&Ps be-
mærkninger er lovforslaget blevet
justeret, således at indeholdelses-
ordningen ikke er obligatorisk.
Det er noteret, at der ifølge F&P
dermed opnås størst mulig fleksi-
bilitet, hvilket vil bidrage til, at al-
dersopsparing kan integreres i flest
mulige arbejdsgiverordninger, og
Side 12 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
F&P frygter dog, at en obligato-
risk indeholdelse kan virke hæm-
mende for udbredelsen af indbeta-
ling af de forhøjede beløb.
Der vil være selskaber med kunde-
segmenter, der ikke har problemer
med likviditetspåvirkningen af
skatten, ligesom der kan være sel-
skaber, for hvem det er muligt
sammen med kunderne at af-
hjælpe likviditetspåvirkningen ved
at justere i firmapensionsaftalen
fremfor at udvikle systemer til at
afregne acontoskat. Endelig kan
der være selskaber, som vil tilbyde
den enkelte forsikrede mulighed
for at vælge mellem aldersopspa-
ring med afregning og aldersop-
sparing uden afregning.
Udviklingen af indeholdelsesord-
ningen kræver i øvrigt en omfat-
tende IT-udvikling, som kan være
omkostningsfuld også pga. det
tidspres, udviklingen skal foregå
under.
På den baggrund opfordrer F&P
til, at frivilligheden vedrørende af-
regning af foreløbig skat af indbe-
talinger til aldersopsparing skal
gælde for alle beløbsstørrelser
også i de sidste 5 år før folkepen-
sionsalderen. Frivilligheden vil bi-
drage til at aldersopsparing kan in-
tegreres i flest mulige arbejdsgiver-
ordninger, og at flest mulige kun-
der kan finde en model, der passer
til deres behov.
Det er i dag muligt at tilknytte en
invalidesum til en rateforsikring.
Den foreslåede § 25 A, stk. 6, bør
at flest mulige kunder kan finde en
model, der passer til deres behov.
Skatteministeriet vil dog følge ud-
viklingen i arbejdsgiverindbetalin-
ger til aldersopsparing nøje med
henblik på senere at vurdere, om
indeholdelsesordningen skal juste-
res, herunder gøres obligatorisk.
Lovforslaget er tilrettet, således at
udbetaling af invalidesum ikke an-
Side 13 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
omfatte udbetaling af en sådan
sum. Der efterlyses i den sammen-
hæng en præcisering af konse-
kvenserne af efterfølgende dispo-
sitioner over en pension med på-
begyndt udbetaling uden konse-
kvenser for aldersopsparingsloftet
efter reglerne i § 25 A, stk. 6.
Indberetning af diskvalificerende udbeta-
linger
F&P bemærker, at pensionsselska-
berne får svært ved at være klar til
1. januar 2018 i relation til indbe-
retning af udbetalinger fra fra-
dragsberettigede pensionsordnin-
ger, der medfører, at der ikke kan
indbetales det forhøjede beløb på
aldersopsparing. F&P foreslår der-
for, at virkningstidspunktet for
denne del af forslaget udskydes til
1. april 2018.
Udfordring ved nedsat loft for aldersop-
sparing
Med nedsættelse af loftet fra
30.200 kr. (2018-niveau) til 5.100
kr. (2018-niveau) står flere pensi-
onsselskaber med den udfordring,
at en aftale om årlig indbetaling til
privat aldersopsparing ikke kan
ændres uden kundens accept. Ef-
ter pensionsbeskatningslovens §
57, stk. 1, nr. 5, er der imidlertid
pålagt pensionsselskabet en bø-
destraf for for høje indbetalinger
til aldersopsparing, som selskabet
således ikke har mulighed for at
afværge, hvis ikke kunden medvir-
ker aktivt.
Forlængelse af udbetalingsperioder
F&P ser positivt på forlængelse af
udbetalingsperioderne for kapital,
ses som en diskvalificerende udbe-
taling. Bemærkningerne til bestem-
melsen er i øvrigt præciseret.
Lovforslaget er justeret, så virk-
ningstidspunktet for denne del af
forslaget udskydes til 1. april 2018.
Lovforslaget er tilrettet, således at
hvis det af aftalegrundlaget med en
pensionskunde fremgår, at der år-
ligt skal indbetales et beløb, der
overstiger beløbsgrænsen på 5.100
kr.
fordi aftalen er indgået med
udgangspunkt i gældende ret,
hvorefter der årligt kan indbetales
30.200 kr. på aldersopsparingen
vil en indbetaling, der overstiger
beløbsgrænsen ikke medføre, at
pensionsudbyderen ifalder straf ef-
ter pensionsbeskatningslovens §
57.
Side 14 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
aldersopsparing og ratepension.
Det har længe været et ønske fra
branchen.
FSR
danske revisorer
FSR har ingen bemærkninger til
lovforslaget
FTF
FTF ønsker en længere periode
for den høje indbetaling kombine-
ret med en lavere betalingsgrænse
for den ændrede alderspension.
Der vil være mange - fx sygeple-
jersker, der ikke vil kunne afse
51.000 kr. om året til den øgede
opsparing de sidste 5 år før pensi-
onsalderen og derved ikke kan be-
nytte den ændrede alderspension
fuldt ud.
Det er ligeledes ikke proportio-
nalt, at afgiften på 40 pct. kan på-
lægges fra ti år før folkepensions-
alderen, når den høje beløbs-
grænse for den ændrede aldersop-
sparing samtidig først gælder fem
år før folkepensionsalderen.
FTF forstår hensynet til, at der
ikke skal spekuleres i skatteregler
ift. at hæve alderspension før tid
for at øge indbetalingen til den
ændrede aldersopsparing. Men
lovforslaget kan skabe uheldige
sammenfald for personer, der er
på delpension.
FTF finder det positivt, at der gi-
ves øget frihed til at vælge udbeta-
lingsform af aldersopsparingen.
FTF frygter, at det vil medføre be-
tydelige administrative byrder og
Med justeringerne af aldersopspa-
ring prioriteres det høje indbeta-
lingsloft til personer, der højest har
fem år til folkepensionsalderen. De
lidt yngre årgange tilgodeses ved et
ekstra pensionsfradrag, jf. regerin-
gens forslag i ”Sådan forlænger vi
opsvinget
– Jobreformens fase II”.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Forsik-
ring & Pension.
Afgiften er en håndterbar udmønt-
ning af det forbud mod indbeta-
ling på aldersopsparing, der umid-
delbart fremgår af aftalen om flere
år på arbejdsmarkedet. Der henvi-
ses til kommentaren til høringssva-
ret fra Finans Danmark.
Justeringen af aldersopsparingen
indeholder en tiltænkt målretning
til de ældste årgange, der ikke har
påbegyndt udbetalinger fra en ind-
komstskattepligtig pensionsord-
ning. Der henvises til kommenta-
ren til høringssvaret fra Forsikring
& Pension.
Der er tillid til, at pensionsbran-
chen vil påtage sig denne rådgiv-
ningsmæssige opgave. Der henvi-
ses til kommentaren til høringssva-
ret fra Finans Danmark.
Side 15 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
omkostninger for pensionsselska-
berne og bankerne.
FTF finder det positivt, at ordnin-
gen vil forhindre restskatter for
pensionsopsparer, der ikke er op-
mærksomme på indbetalingsgræn-
serne til aldersopsparingen, men
frygter, at det vil medføre større
tekniske og administrative byrder
for pensionsselskaberne i forbin-
delse med indeholdelse af skat.
Med lovforslaget indføres begre-
bet pensionsudbetalingsalder i et i
forvejen meget komplekst og
uigennemskueligt pensionssystem.
FTF mener derfor, at der ligger en
betydelig oplysningsopgave over-
for de enkelte pensionsopspare, da
området med de foreslåede æn-
dringer vil blive yderst vanskeligt
at gennemskue for den enkelte
borger, der derved risikerer ikke at
benytte de muligheder, der er mål-
rettet dem og derved kan svække
opbakningen til pensionssystemet.
Lovforslaget er blevet justeret, så-
ledes at indeholdelsesordningen
ikke er obligatorisk. Der henvises
til kommentaren til høringssvaret
fra Forsikring & Pension.
Begrebet pensionsudbetalingsalder
blev indført i 2011. Med lovforsla-
get forhøjes pensionsudbetalings-
alderen med 2 år. Der henvises i
øvrigt til kommentaren til hørings-
svaret fra Finans Danmark.
KL
KL er enig i, at virkningen af lov-
forslaget skal neutraliseres for
kommuner, som selvbudgetterer i
2018. Imidlertid har Skatteministe-
riet oplyst over for KL, at det i
forbindelse med efterreguleringen
for de selvbudgetterende kommu-
ner ikke bliver muligt præcist at
isolere de økonomiske virkninger
af lovforslaget i forhold til øvrige
indkomstskatter. Efterregulerin-
gen vil derfor ske på basis af kom-
munernes udskrivningsgrundlag.
Ligesom det er tilfældet med de
provenumæssige vurderinger af al
ny lovgivning, er vurderingen af de
provenumæssige konsekvenser af
pensionsforslaget også forbundet
med usikkerhed.
Provenuskønnet, der er udarbejdet
i samarbejde med Finansministe-
riet, er baseret på de bedst mulige
data og forudsætninger på områ-
det. Den skønnede provenuvirk-
ning er endvidere indarbejdet i fi-
Side 16 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Samtidig fremgår det af lovforsla-
get, at Skatteministeriet med stor
usikkerhed skønner den kommu-
nale provenueffekt ved lovforsla-
get til 1,5 mia. kr. Såfremt Skatte-
ministeriet ikke får data til eksakt
at opgøre den faktiske virkning af
lovforslaget, vil det efter vanlig
praksis være skønnet i lovforsla-
get, som bestemmer den kommu-
nale efterregulering.
KL foreslår derfor, at efterregule-
ringen for de selvbudgetterende
kommuner i 2018 som minimum
sker med afsæt i et revideret skøn
over lovforslagets provenumæs-
sige effekter på baggrund af de
faktiske skattedata for 2018 i for-
året 2020.
Det er KL's erfaring, at Skattemi-
nisteriet og Finansministeriet un-
der alle omstændigheder løbende
vil revidere deres skøn for lov-
forslagets effekt til brug for rege-
ringens økonomiske prognoser. Et
sådant revideret skøn bør også be-
nyttes til den kommunale efterre-
gulering.
KL foreslår, at udtrykket "ufrivillig
opsigelse" i § 25 A, stk. 6, ændres
til "uansøgt afskedigelse".
I forslaget lægges der op til, at per-
soner, der har påbegyndt udbeta-
ling fra fradragsberettigede pensi-
onsordninger, ikke kan indbetale
på en aldersopsparing. KL fore-
slår, at dette ikke skal gælde del-
pensionering, hvor ansatte efter
aftale med arbejdsgiveren kan gå
ned i tid og samtidig påbegynde en
nanslovsforslaget for 2018, og ind-
går dermed i tilrettelæggelsen og
prioriteringen af regeringens øko-
nomiske politik.
Det bliver i forbindelse med efter-
reguleringen for de selvbudgetter-
ende kommuner ikke muligt at iso-
lere de økonomiske virkninger af
lovforslaget i forhold til øvrige
indkomstskatter. Efterreguleringen
vil derfor ske på basis af kommu-
nernes udskrivningsgrundlag.
Provenuskøn genberegnes ikke,
idet det i et senere år ikke er muligt
at adskille effekterne af, hvad der
skyldes konjunktur, adfærd og den
materielle lovændring.
Forslaget er tilrettet i overensstem-
melse hermed.
Justeringen af aldersopsparingen
indeholder en tiltænkt målretning
til de ældste årgange, der ikke har
påbegyndt udbetalinger fra en ind-
komstskattepligtig pensionsord-
ning. Der henvises til kommenta-
ren til høringssvaret fra Forsikring
& Pension.
Side 17 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
forholdsmæssig udbetaling af sin
arbejdsmarkedspensionsordning.
KL har ikke bemærkninger til, at
udbetalingsperioden for ratepen-
sion m.m. hæves med fem år, eller
at der bliver mulighed for at udbe-
tale aldersopsparing som sum, rate
eller livrente. KL spørger dog om,
hvorvidt det vil være muligt ensi-
digt fra arbejdsgiverside eller afta-
lemæssigt med organisationerne
kun at benytte en eller to af mulig-
hederne.
KL finder det lidt uklart, hvilke
regler, som skal gælde i forbin-
delse med overflytning til en ord-
ning, der er oprettet den 1. maj
2007 eller senere. Det anføres så-
ledes i bemærkningerne, at mulig-
heden for udbetaling ved 60 år går
tabt, mens det senere oplyses, at
principperne for bibeholdelse af
udbetalingsaldre ved overførsel
fastholdes.
Vælger at pensionsinstitut alene at
udbyde aldersforsikring som ek-
sempelvis en løbende ydelse, kan
kunden ikke efter pensionsbeskat-
ningsloven kræve, at aldersforsik-
ringen udbetales på anden måde.
Adgangen til de forskellige udbeta-
lingsmuligheder beror således i sid-
ste ende på den indgåede pensi-
onsaftale.
Hvis en ordning med udbetalings-
alder 60 overflyttes til en ordning,
der er oprettet den 1. maj 2007 el-
ler senere, og som dermed først
kan udbetales fra pensionsudbeta-
lingsalderen, går muligheden for
udbetaling ved alder 60 tabt. Dette
gælder dog ikke, hvis overførslen
sker til en nyoprettet ordning
jf.
de gældende principper for bibe-
holdelse af udbetalingsaldre.
LO
LO ser positivt på hensigten om
at løse samspilsproblemet i pensi-
onssystemet, der gør, at det ikke
kan betale sig for alle at spare op
til arbejdsmarkedspension de sid-
ste 15-20 år inden folkepensions-
alderen. LO mener, at det er altaf-
gørende for et stabilt pensionssy-
stem, at lønmodtagerne kan se en
fordel i at spare op til pension.
LO bemærker, at det foreliggende
lovforslag alene sigter mod at løse
samspilsproblemet de sidste fem
år inden folkepensionsalderen, og
Forslaget om justering af aldersop-
sparing skal ses i sammenhæng
med det forslag om at indføre et
Side 18 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
der derfor udestår en løsning af
det resterende samspilsproblem.
skattefradrag for pensionsindbeta-
ling, som regeringen fremsatte den
29. august 2017 i Sådan forlænger
vi opsvinget
Jobreformens fase
II.
Den øgede gevinst ved fortsatte
pensionsindbetalinger, som juste-
ringen af aldersopsparingen bidra-
ger til, vil kunne understøttes ved
løsninger, hvor der indbetales til
aldersopsparing, medmindre kun-
den fravælger dette, eller ved til-
valgsløsninger. Der henvises til
kommentaren til høringssvaret fra
Forsikring & Pension.
En løsning af samspilsproblemet
de sidste fem år inden pension
forudsætter dog, at de nye mulig-
heder for indbetaling på aldersop-
sparing udnyttes fuldt ud af bund-
skatteydere. Det er imidlertid
tvivlsomt, om det rent faktisk vil
være tilfældet på grund af den fo-
reslåede afgift på 40 pct. ved tidli-
gere udbetalinger fra fradragsbe-
rettigede ordninger.
LO foreslår, at loftet på 50.000 kr.
sænkes, samtidig med at perioden
udvides til de sidste 10 år inden
folkepensionsalderen, så ordnin-
gen målrettes bundskatteydere, der
er dem, som er berørt af samspils-
problemet. LO finder desuden, at
loftet på 5.100 kr. over indbetalin-
ger til aldersopsparing ind til fem
år før folkepensionsalderen er re-
lativt lavt set i forhold til de om-
kostninger, der vil være til admini-
stration.
LO anfører, at en forhøjelse af
pensionsudbetalingsalderen fra 5
til 3 år før folkepensionsalderen
vil begrænse nedslidte lønmodta-
geres muligheder for til at trække
sig gradvist tilbage, hvilket i sidste
ende kan føre til udstødning fra
arbejdsmarkedet. LO kan derfor
ikke støtte forhøjelsen af pensi-
onsudbetalingsalderen.
Med justeringerne af aldersopspa-
ring prioriteres det høje indbeta-
lingsloft til personer, der højest har
fem år til folkepensionsalderen. De
lidt yngre årgange tilgodeses ved et
ekstra pensionsfradrag, jf. regerin-
gens forslag i ”Sådan forlænger vi
opsvinget
– Jobreformens fase II”.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Forsikring &
Pension.
Lovforslaget sigter på at bidrage til
at øge arbejdsudbuddet blandt se-
niorer, der fortsat har en arbejds-
evne. Der henvises til kommenta-
ren til høringssvaret fra Forsikring
& Pension.
Side 19 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
LO har noteret sig, at forhøjelsen
kun skal gælde for pensionsaftaler,
der er efter den 1. januar 2018,
hvor loven skal træde i kraft. Den
høje mobilitet på det danske ar-
bejdsmarked betyder dog, at æn-
dringen vil berøre de mange løn-
modtagere, der hvert år skifter
job. Lovforslaget lægger op til, at
de nuværende regler omkring
overførsel bibeholdes, så eksiste-
rende rettigheder kan beholdes,
når der overføres til en nyoprettet
ordning. LO ser dog en fare for, at
den foreslåede ændring af pensi-
onsudbetalingsalderen vil betyde
flere fripolicer, flere omkostninger
og mindre gennemskuelighed for
den enkelte pensionsopsparer. Det
kan føre til, at pensionsopspareren
uforvarende fortaber sine rettighe-
der.
LO finder, at afgiftssatsen på 40
pct. ved tidligere udbetalinger fra
fradragsberettigede ordninger er
for høj. LO hæfter sig ved, at
modregningsprocenten i pensions-
tillæg og ældrecheck udgør 30-32
pct. Dvs. en afgift på 40 pct. vil i
realiteten sige, at den effektive be-
skatning af aldersopsparing bliver
højere end den effektive beskat-
ning af en bundskatteyder med
modregning i fx pensionstillæg, så-
fremt personen indbetaler på al-
dersopsparing og har haft udbeta-
linger fra en fradragsberettiget
ordning.
LO savner begrundelse for, at der
skal være en afgift på 4 pct., når
afgiftsbelagte indbetalinger til al-
Efter den gældende regel for over-
førsler af pensionsordninger med
forskellige udbetalingsaldre vil al-
dersgrænserne blive opretholdt
ved overførsel af en pensionsord-
ning til en nyoprettet ordning. Der
er tillid til, at pensionsbranchen
som hidtil vil påtage sig den råd-
givningsmæssige opgave knyttet til
bibeholdelse af rettigheder ved
overførsel. Der henvises til kom-
mentaren til høringssvaret fra Fi-
nans Danmark.
Afgiftsmodellen er ikke primært
udformet med henblik på, at der
skal være en fuldstændig symmetri
mellem den skattemæssige be-
handling af indbetalinger til og ud-
betalinger fra aldersopsparing, her-
under evt. aftrapning af offentlige
pensioner. Der henvises til kom-
mentaren til høringssvaret fra Fi-
nans Danmark.
Muligheden for at overføre indbe-
talingen til en fradragsberettiget
pensionsordning svarer til det gæl-
dende regelsæt for håndteringen af
Side 20 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0021.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
dersopsparing efterfølgende over-
føres til en fradragsberettiget ord-
ning. I det tilfælde burde afgiften
helt falde bort.
indbetalinger, der overstiger den
nuværende beløbsgrænse på
30.200 kr. (2018-niveau). Afgiften
på 4 pct. har til formål at neutrali-
sere, at afkastet af det indbetalte
beløb, der optjenes i tidsrummet
mellem indbetalingen på aldersop-
sparingen og overførslen til den
fradragsberettigede ordning, bliver
stående på aldersopsparingen
Reglen om diskvalificerende udbe-
talinger gælder ikke pensionsord-
ninger mv. omfattet af pensions-
beskatningslovens § 53 A, dvs.
ikke-fradragsberettigede pensioner
og forsikringer, herunder forsik-
ring mod kritisk sygdom.
I øvrigt er invalidesum blevet ind-
føjet i rækken af undtagelser.
Justeringen af aldersopsparingen
indeholder en tiltænkt målretning
til de ældste årgange, der ikke har
påbegyndt udbetalinger fra en ind-
komstskattepligtig pensionsord-
ning. Der henvises til kommenta-
ren til høringssvaret fra Forsikring
& Pension.
LO ønsker det præciseret, at ud-
betalinger i forbindelse med kritisk
sygdom er omfattet af undtagel-
serne til reglen om afgift på 40
pct. ved tidligere udbetalinger fra
fradragsberettigede ordninger. Det
bør ligeledes fremgå, at engangs-
udbetalinger i forbindelse med
nedsat arbejdsevne er omfattet af
undtagelserne.
LO finder, at afgiften på 40 pct.
vil lægge hindringer i vejen for
delpensionering, fordi flere løn-
modtagere fremover har behov
for at supplere en gradvis tilbage-
trækning fra arbejdsmarkedet med
træk på pensionsopsparing. Det
lader sig imidlertid ikke gøre at gå
ned i tid og supplere med træk på
pensionsopsparing, samtidig med
at de nye muligheder for aldersop-
sparing udnyttes. Det betyder, at
samspilsproblemet for den
gruppe, der lader sig delpensio-
nere, fortsat vil bestå i årene tæt
på folkepensionsalderen.
LO ser desuden en risiko for, at
afgiften på de 40 pct. vil mindske
en fuld udbredelse af aldersopspa-
ring i de obligatoriske ordninger i
Det forventes, at pensionsinstitut-
terne som en del af rådgivningen
af den enkelte kunde vil gøre op-
mærksom på de skattemæssige
konsekvenser af udbetaling af en
Side 21 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0022.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
årene tæt på pension, idet der for-
mentlig vil være lønmodtagere, der
ikke er opmærksomme på, at de
har fået udbetalinger fra en fra-
dragsberettiget ordning.
Af lovforslagets bemærkninger
fremgår det, at der er en finansie-
ringsmæssig sammenhæng mellem
den afsatte pulje på 2,4 mia. kr., jf.
aftalen om flere år på arbejdsmar-
kedet, og de ventede fremrykkede
skattebetalinger som følge af om-
lægning af fradragsberettigede
ordninger til aldersopsparing. LO
har noteret sig, at dette ikke vil
være tilfældet, når man betragter
den varige effekt på den offentlige
saldo, som ifølge tabel 1 side 16
vil andrage 0,8 mia. kr. Ifølge LO
er der med andre ord ikke en fi-
nansieringsmæssig sammenhæng i
varige termer, hvilket skaber usik-
kerhed om tiltagets holdbarhed.
LO udtrykker bekymring for den
stigende kompleksitet i pensions-
systemet, der gør det meget svært
for den enkelte lønmodtager at
gennemskue sine pensionsforhold.
De mange særregler og ordninger
gør det svært for den enkelte at
planlægge sin pensionsøkonomi
og at indrette sig optimalt. Det
kan mindske borgernes tillid til
pensionssystemet.
ratepension eller livrente mv. Der
henvises til kommentarerne til hø-
ringssvarene fra Finans Danmark
og Forsikring & Pension.
Med regeringens initiativer lempes
skatter og afgifter i Jobreformens
fase II med samlet set ca. 23¼
mia. kr. i 2025 (målt i umiddelbar
virkning). Tiltagene finansieres via
de afsatte puljer i forbindelse med
Jobreformens fase I,
Aftale om flere
år på arbejdsmarkedet,
midler afsat på
finanslovforslaget for 2018 samt
via bidrag fra det finanspolitiske
råderum og fra justeringer af over-
førselsområdet. Regeringens prio-
riteringer skønnes omtrent neu-
trale for den finanspolitiske hold-
barhed.
Der er tillid til, at pensionsbran-
chen vil påtage sig de rådgivnings-
mæssige opgaver knyttet til målret-
ningen af aldersopsparingen og
forslagets øvrige elementer. Der
henvises til kommentaren til hø-
ringssvaret fra Finans Danmark.
Moderniseringsstyrelsen
Af Aftale om flere år på arbejds-
markedet fremgår, at forhøjelsen
af pensionsudbetalingsalderen til 3
Lovforslaget er justeret, således at
det også omfatter virkningstids-
Side 22 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0023.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
år før folkepensionsalderen skal
have virkning fra tidspunktet for
indgåelse af den politiske aftale for
ministre, der alene har ret til mini-
sterpension med folkepensionsal-
deren som udbetalingstidspunkt
Moderniseringsstyrelsen foreslår
på den baggrund en justering af
lovforslagets § 6.
Moderniseringsstyrelsen foreslår
endvidere, at det præciseres, at
forhøjelsen af pensionsudbeta-
lingsalderen også har betydning
for tidspunktet for aldersbetinget
udbetaling af tjenestemandspensi-
oner. For tjenestemænd, der an-
sættes den 1. januar 2018 eller se-
nere, vil de foreslåede regler om
en pensionsudbetalingsalder på 3
år før folkepensionsalderen gælde.
Tjenestemænd, der er ansat senest
31. december 2017, har pensions-
udbetalingsalder efter de hidtidige
regler.
Endelig foreslår Moderniserings-
styrelsen, at udtrykket ”ufrivillig
opsigelse”
i lovforslagets § 1, nr.
14,
ændres til ”uansøgt afsked”,
hvilket er det sædvanlige udtryk i
forbindelse med en pensionsudlø-
sende afsked af tjenestemænd.
punktet for forhøjelsen af pensi-
onsudbetalingsalderen for så vidt
angår tjenestemands- og minister-
pension.
Forslaget er tilrettet i overensstem-
melse hermed.
SEGES
Landbrug & Fødevarer
SEGES finder det positivt, at der
gives bedre muligheder for at op-
spare til pension i den sidste del af
arbejdslivet. En øgning af grænse-
beløbet for indskud på aldersop-
sparing de sidste 5 år inden folke-
pensionsalderen er en enkel og
overskuelig måde at gøre det på.
Side 23 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0024.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dog vil sænkningen af grænsebe-
løbet, for personer som er mere
end 5 år fra folkepensionsalderen,
til 5.100 kr. (2018), efter SEGES’
vurdering reelt gøre aldersopspa-
ring til en ikke eksisterende mulig-
hed for dem, der har mere end 5
år til folkepension. Beløbet er så
lavt, at udgifterne til administra-
tion af ordningen vil gøre, at det
ikke er hensigtsmæssigt at opspare
på denne måde. SEGES finder, at
grænsebeløbet enten bør bibehol-
des på det nuværende niveau på
30.200 kr. (2018) eller øges væ-
sentligt i forhold til de foreslåede
5.100 kr. (2018).
SEGES kritiserer, at der skal beta-
les en afgift på 40 pct. af indbeta-
linger til aldersopsparing, hvis der
er sket afgiftspligtige dispositioner
over andre pensionsordninger.
Såfremt afgiften fastholdes, bør
den sænkes og tidsmæssigt ind-
skrænkes, fx til 6 eller 7 år før fol-
kepensionsalderen, som må anta-
ges at være rigeligt til at undgå
spekulation.
SEGES finder det positivt, at det
ved udbetaling af aldersopsparin-
gen bliver muligt at få aldersop-
sparingen udbetalt på flere for-
skellige måder. Det er herunder en
fordel, at udbetaling af aldersop-
sparing uanset udbetalingsmåden
ikke indgår i indkomstaftrapnin-
gen af folkepensionen.
SEGES ønsker bekræftet, at når
en aldersopsparing ønskes udbe-
talt i rater, skal udbetalingen i rater
Med justeringerne af aldersopspa-
ring prioriteres det høje indbeta-
lingsloft til personer, der højest har
fem år til folkepensionsalderen. De
lidt yngre årgange tilgodeses ved et
ekstra pensionsfradrag, jf. regerin-
gens forslag i ”Sådan forlænger vi
opsvinget
– Jobreformens fase II”.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Forsikring &
Pension.
Indførelsen af en afgift er en hånd-
terbar udmøntning af det forbud
mod indbetaling på aldersopspa-
ring, der umiddelbart fremgår af
aftalen om flere år på arbejdsmar-
kedet. Der henvises til kommenta-
ren til høringssvarene fra Forsik-
ring & Pension og Finans Dan-
mark.
Det kan bekræftes.
Side 24 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0025.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
påbegyndes inden 20 år efter pen-
sionsudbetalingsalderen og sidste
rate skal udbetales inden 30 år ef-
ter pensionsudbetalingsalderen.
SEGES finder det positivt, at de
hidtidige udbetalingsaldre fasthol-
des for allerede oprettede ordnin-
ger. SEGES ønsker bekræftet, at
bevarelse af en tidligere udbeta-
lingsalder ved overførsel følger af
reglerne i pensionsbeskatningslo-
vens § 42 A, såvel i forhold til
ordninger oprettet før 1. maj 2007
som ordninger oprettet mellem 1.
maj 2007 og før 1. januar 2018.
SEGES ønsker bekræftet, at det er
muligt at forlænge en ratepension
under udbetaling uanset tidspunk-
tet for ordningens oprettelse, såle-
des at sidste rate udbetales senest
30 år efter opnåelsen af pensions-
udbetalingsalderen.
SEGES ønsker bekræftet, at sene-
ste tidspunkt for udbetaling uanset
ordningens oprettelsestidspunkt
altid regnes fra den pågældendes
pensionsudbetalingsalder efter
lovforslaget, der er 3 år før den
pågældende opnår folkepensions-
alderen, forudsat at den pågæl-
dende ikke er født før 1. juli 1960.
SEGES ønsker bekræftet, at per-
soner, som har en særlig pensions-
udbetalingsalder efter pensionsbe-
skatningslovens § 1A, stk. 2, beva-
rer denne pensionsudbetalingsal-
der også i forhold til beregning af
30 års udbetalingsperiode.
Det kan bekræftes.
Det kan bekræftes.
Det kan bekræftes.
Det kan bekræftes.
Side 25 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0026.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
SRF Skattefaglig For-
ening
SRF Skattefaglig Forening har in-
gen bemærkninger til forslaget.
Ældre Sagen
Ældre Sagen anfører, at lovforsla-
get vil øge kompleksiteten i et i
forvejen meget indviklet pensions-
system, uden at ”samspilsproble-
met” gøres mindre for pensioni-
sterne. Efter Ældre Sagens opfat-
telse kunne der opnås et væsent-
ligt enklere pensionssystem, hvis
der i stedet for at indføre nye skat-
tebegunstigelser, blev taget fat på
at reducere samspilsproblemet ved
at nedsætte modregningen i de so-
ciale ydelser, først og fremmest
folkepensionens pensionstillæg.
Justeringen af aldersopsparingen
og initiativerne, som regeringen
fremlagde den 29. august 2017 i
”Sådan forlænger vi opsvinget –
Jobreformens fase II”, vil samlet
set medføre, at samspilsproblemet
løses for store grupper blandt de
ældste årgange på arbejdsmarke-
det, mens samspilsproblemet ned-
bringes markant for de øvrige al-
dersgrupper på arbejdsmarkedet.
Initiativerne i ”Sådan forlænger vi
opsvinget
– Jobreformens fase II”
er målrettet nye pensionsindbeta-
linger og sikrer samtidig en gen-
nemskuelig forhøjelse af rådig-
hedsbeløbet på indbetalingstids-
punktet, så initiativerne også kan
bidrage effektivt til at styrke ar-
bejdsudbuddet.
En alternativ justering af regler for
aftrapning af offentlige ydelser er
ikke præcist målrettet nye pensi-
onsindbetalinger. Virkninger på rå-
dighedsbeløbet realiseres endvi-
dere først i folkepensionsalderen
og er ofte ikke fuldt gennemskue-
lige på indbetalingstidspunktet.
Det indebærer, at de positive virk-
ninger på pensionsopsparernes ar-
bejdsudbud vil være mere usikre.
Lovforslaget medfører samlet set
en afgrænsning og målretning af
Side 26 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0027.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
I bemærkningerne til lovforslaget
fremhæves det, at pensionsopspa-
ring har en vigtig funktion ved at
flytte statens indtægter fra det tids-
punkt, hvor der er mange er-
hvervsaktive, til et tidspunkt, hvor
der er relativt flere pensionister,
fordi udbetalingen fra de opspa-
ringsbaserede pensionsordninger
bortset fra aldersopsparing -
først beskattes på udbetalingstids-
punktet, således at skatteprove-
nuet stiger, og offentlige udgifter
til folkepension mm. falder, på det
tidspunkt, hvor et større antal æl-
dre i øvrigt vil kræve øgede offent-
lige udgifter.
Ældre Sagen anfører, at lovforsla-
get imidlertid vil svække denne ef-
fekt af pensionssystemet, da det
isoleret set vil have den stik mod-
satte virkning. Forslaget vil føre til
øgede indbetalinger til aldersop-
sparing og dermed flytte skatte-
indtægter frem til 2018 og årene
derefter.
Ældre Sagen bemærker, at de fle-
ste af de pensionsopsparere, der
kan opnå en gevinst, hvis arbejds-
markedspensioner omlægges, så
der kan indbetales til aldersopspa-
ring, ville opnå en endnu større
gevinst under de eksisterende reg-
ler for aldersopsparing, hvis ar-
bejdsmarkedspensionsordningerne
tillod medlemmerne at anvende de
eksisterende regler.
aldersopsparing til de ældste år-
gange på arbejdsmarkedet. Af-
grænsningen af aldersopsparingen
forebygger en risiko for en generel
omlægning af indbetalinger til al-
dersopsparinger fra fradragsberet-
tigede ordninger, der ville indebæ-
rer en væsentlig større fremrykning
af skatteindtægter.
Justeringen af aldersopsparingen
forebygger betydelige omlægninger
fra fradragsberettigede og aftrap-
ningsomfattede pensionsordninger
til aldersopsparing, som i givet fald
kan medføre en betydelig svæk-
kelse af de offentlige finanser. Ju-
steringen indeholder samlet set en
begrænsning af loftet for årlige
indbetalinger til aldersopsparing og
indeholder samtidig en målrettet
prioritering af de foreslåede indbe-
talingslofter til de ældste årgange
på arbejdsmarkedet.
Side 27 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0028.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Ældre Sagen anfører, at den
værnsregel, der skal forhindre, at
erhvervsaktive flytter opsparing
fra deres fradragsberettigede pen-
sion til aldersopsparing, mens de
stadig arbejder, er kompliceret.
Undtagelserne til reglen er velbe-
grundede, men øger kompleksite-
ten.
Udover de nævnte undtagelser pe-
ger Ældre Sagen på, at indehavere
af indekskontrakter er tvunget til
at begynde udbetalingen ved 67 år,
uanset om de fortsat arbejder. Der
bør efter Ældre Sagens opfattelse
derfor også være en undtagelse for
denne lille gruppe.
Ældre Sagen går ud fra, at det sik-
res, at ingen lønmodtager i en ob-
ligatorisk arbejdsmarkedspension
kan tvinges til at indbetale til al-
dersopsparing. Selvom det er mu-
ligt at undgå afgiften på 40 pct.
ved at overføre beløb, der ikke
kan indbetales til aldersopsparing,
til en fradragsberettiget ordning,
udløser det en afgift på 4 pct.
Derfor bør indbetaling til alders-
opsparing altid kunne fravælges,
uanset overenskomst o.l.
Udover de ændrede regler for ind-
betaling til aldersopsparing indfø-
res der regler, der gør det muligt at
få en aldersopsparing udbetalt
som en ratepension eller livrente,
som ikke beskattes og ikke indgår
i modregningen i sociale ydelser.
Det er efter Ældre Sagens opfat-
telse en fornuftig ændring, der gør
aldersopsparingen bedre egnet til
Det forventes, at pensionsinstitut-
terne som en del af rådgivningen
af den enkelte kunde vil gøre op-
mærksom på de skattemæssige
konsekvenser af udbetaling af en
ratepension eller livrente mv.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvarene fra Finans Dan-
mark og Forsikring & Pension.
Lovforslaget er justeret i overens-
stemmelse hermed.
De nærmere vilkår følger af den
konkrete pensionsaftale. Der hen-
vises i øvrigt til kommentaren til
høringssvaret fra Forsikring &
Pension.
Side 28 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0029.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
at sikre pensionisternes indkomst-
grundlag.
I bemærkningerne til lovforslaget
er provenutabet opgjort til 0,8
mia. kroner. Det forekommer Æl-
dre Sagen at være et meget lavt be-
løb henset til, at Finansministeriet
i ”DK-2025
- Et stærkere Dan-
mark” opgjorde, at
holdbarheden
ville blive forringet med 9 mia. kr.
ved fuld udnyttelse af den nuvæ-
rende aldersopsparingsordning og
begrundede forslaget om at be-
grænse aldersopsparingen med det
meget store potentielle provenu-
tab. Ældre Sagen spørger, om pro-
venutabet i nærværende lov-
forslag, der tilsigter øget anven-
delse af aldersopsparing, er bereg-
net under samme forudsætninger
som Finansministeriet anvendte i
2016.
Efter Ældre Sagens opfattelse er
forhøjelsen af pensionsudbeta-
lingsalderen en unødvendig kom-
plikation af pensionssystemet.
Den samme person vil kunne have
pensionsordninger med 3 forskel-
lige aldersgrænser for tidligste ud-
betaling, og det vil komplicere
rådgivning og kan føre til flere
klatpensioner.
Herudover betyder begrænsnin-
gen, at borgerne ikke kan vælge at
trække sig tilbage for deres egne
penge 5 år før folkepensionsalde-
ren, men nu må vente til 3 år før
folkepensionsalderen. Det gælder
såvel for fuld tilbagetrækning, som
hvis man ønsker at arbejde mindre
I
DK2025
Et stærkere Danmark
indgik et risikoscenarie, som under
en generel omlægning til aldersop-
sparing (ved maksimal årlig ind-
skud på 29.600 kr.) indebar en
svækkelse af den finanspolitiske
holdbarhed med 9 mia. kr.
Modellen for målretning af alders-
opsparing i
DK2025
Et stærkere
Danmark
indebar en svækkelse af
den finanspolitiske holdbarhed
som svarer til virkningen i lov-
forslaget.
Der er tillid til, at pensionsbran-
chen som hidtil vil påtage sig den
rådgivningsmæssige opgave knyttet
til bibeholdelse af rettigheder ved
overførsel. Der henvises til kom-
mentaren til høringssvaret fra Fi-
nans Danmark.
Justeringen af aldersopsparingen
indeholder en tiltænkt målretning
til de ældste årgange, der ikke har
påbegyndt udbetalinger fra en ind-
komstskattepligtig pensionsord-
ning. Der henvises til kommenta-
ren til høringssvaret fra Forsikring
& Pension.
Side 29 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0030.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og supplere sin løn med udbeta-
ling fra sin pensionsordning.
I betragtning af at det fremgår af
bemærkningerne, at de økonomi-
ske virkninger af forslaget vil være
beskedne, at forslaget først virker
på langt sigt, og at fleksibel tilba-
getrækning bør fremmes og ikke
modvirkes, opfordrer Ældre Sagen
til, at forhøjelsen af pensionsudbe-
talingsalderen for nye pensions-
ordninger tages ud af lovforslaget.
Ældre Sagen hilser velkommen, at
forlængelsen af udbetalingsperio-
derne for ratepension, kapitalpen-
sion og aldersopsparing også skal
gælde nuværende pensionister og
pensionsordninger, der allerede er
under udbetaling.
Delhøring af forslag om regulering af fejlagtige pensionsindbetalinger
Advokatrådet
Advokatrådet har ingen bemærk-
ninger til den del af lovforslaget,
der vedrører korrektion af fejlag-
tige indbetalinger til arbejdsgiver-
administrerede pensionsordninger.
BUPL
BUPL har ingen bemærkninger til
den del af lovforslaget, der vedrø-
rer korrektion af fejlagtige indbe-
talinger til arbejdsgiveradministre-
rede pensionsordninger.
Side 30 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0031.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danmarks Vejlederfor-
ening
Danmarks Vejlederforening har
ingen bemærkninger til den del af
lovforslaget, der vedrører korrek-
tion af fejlagtige indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensi-
onsordninger.
Dansk Byggeri
Dansk Byggeri har ingen bemærk-
ninger til den del af lovforslaget,
der vedrører korrektion af fejlag-
tige indbetalinger til arbejdsgiver-
administrerede pensionsordninger.
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv har ingen be-
mærkninger til den del af lov-
forslaget, der vedrører korrektion
af fejlagtige indbetalinger til ar-
bejdsgiveradministrerede pensi-
onsordninger.
Dansk Industri
Dansk Industri har ingen bemærk-
ninger til den del af lovforslaget,
der vedrører korrektion af fejlag-
tige indbetalinger til arbejdsgiver-
administrerede pensionsordninger.
Danske Regioner
Danske Regioner finder det posi-
tivt, at man letter muligheden for
korrektion af fejlagtige indbetalin-
ger til arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger.
Finans Danmark
Finans Danmark hilser forslaget,
der vedrører korrektion, velkom-
ment, idet det forenkler og letter
administrativt besvær.
Side 31 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0032.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det bør dog præciseres i forslaget,
at både pengeinstitutter og pensi-
onsselskaber med lovændringen
får hjemmel til at korrigere ud fra
de oplistede kriterier. Der ses in-
gen saglig grund til ikke at inklu-
dere pengeinstitutterne i korrekti-
onsadgangen. Finans Danmark
Det er med lovforslaget ikke tilsig-
tet, at korrektionsmuligheden ikke
skal gælde pensionsordninger i
pengeinstitutter. Udtrykket ”pensi-
onsinstitutter” dækker i pensions-
beskatningsloven normalt over
både pensionskasser og livsforsik-
ringsselskaber, såvel som pengein-
stitutter.
Det er præciseret i lovforslaget, at
korrektionsmuligheden gælder
pensionskasser, livsforsikringssel-
skaber og pengeinstitutter.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at
pensionsselskaber får adgang til at
korrigere på baggrund af oplysnin-
ger fra en arbejdsgiver, men at det
ved korrektionen er pensionsinsti-
tuttet, der indestår for ændringen i
forhold til SKAT.
Det er en betingelse for at foretage
korrektion efter den foreslåede re-
gel, at pensionsindbetalingerne er
sket ved en fejl i forhold til aftale-
grundlaget for pensionsordningen.
Pensionsinstituttet vil således lø-
bende skulle vurdere, om fejl rettes
på korrekt grundlag. Foretages ud-
betaling på uberettiget grundlag,
vil udbetalingen være afgiftspligtig,
og pensionsinstituttet vil efter gæl-
dende regler hæfte for betalingen
af afgiften over for staten. Af-
hængigt af situationen vil pensi-
onsinstituttet kunne søge regres
hos arbejdsgiveren for den betalte
pensionsafgift.
Er pensionsinstituttet i tvivl om,
hvorvidt der rent faktisk er tale om
en fejlagtig indbetaling, er der ikke
noget til hinder for, at instituttet
anmoder arbejdsgiver om supple-
rende oplysninger, eller i sidste
ende indhenter tilladelse hos
SKAT.
Side 32 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0033.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening
Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening har ingen bemærkninger til
den del af lovforslaget, der vedrø-
rer korrektion af fejlagtige indbe-
talinger til arbejdsgiveradministre-
rede pensionsordninger og henvi-
ser til høringssvaret fra Forsikring
& Pension.
Forsikring & Pension
Lovforslaget imødekommer et be-
hov som branchen har drøftet
med Skatteministeriet gennem
længere tid. Derfor er F&P over-
ordentlig tilfreds med, at ministe-
riet har taget problemstillingen op
og foreslår den løst på en god
måde.
Lovforslagets udfordring er at ba-
lancere hensyn til, at én gang ind-
betalte pensionsbidrag ikke kan
trækkes ud af pensionsordningen
før pensionsalderen uden afgift,
med det faktum, at fejl i løn- og
pensionsadministration ikke kan
undgås - selv ikke hos den mest
omhyggelige arbejdsgiver.
Det er F&Ps opfattelse, at lov-
forslaget rammer balancen på en
god måde og tillader fleksible ar-
bejdsgange mellem arbejdsgivere,
lønmodtagere og pensionsselska-
ber uden at kompromittere pensi-
onshensynet.
F&P forventer dog, at presset på
sagsbehandlingen hos SKAT i sa-
ger om tilladelser til at rette fejl vil
aftage - både på baggrund af den
nye lovgivning og andre tiltag,
som F&P er i dialog med SKAT
Side 33 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0034.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
om. Håbet er derfor også, at ven-
tetiden på en godkendelse af en
egentlig tilbagebetaling af et fejlag-
tigt indbetalt bidrag bliver operati-
onelt for arbejdsgivere og pensi-
onsselskaber. Sker dette ikke, vil
F&P tage det op med myndighe-
derne igen.
FSR
danske revisorer
FSR - danske revisorer imødeser
lovforslaget som smidiggør kor-
rektioner af indbetalingsfejl. En
udvidelse til også at kunne over-
føre fejlindbetalinger (uden ind-
hentelse af tilladelse fra SKAT) til
et andet pensionsinstitut i den an-
sattes navn ville være en yderligere
lempelse for arbejdsgiverne og
pensionsinstitutterne.
Den foreslåede regel er ikke til
hinder for, at der på anmodning
fra en ansat sker overførsel efter
pensionsbeskatningslovens § 41,
hvis bidraget er indbetalt til et for-
kert pensionsinstitut. Det kan for-
sikringsmæssigt være en fordel for
den ansatte, at beløbet overføres
efter pensionsbeskatningslovens §
41. Ellers risikerer den ansatte ikke
at være dækket af en forsikring i en
periode, fordi der har været indbe-
talt til et forkert pensionsinstitut.
SEGES
SEGES finder, at der bør laves en
generel regulering af mulighederne
for fejlrettelser ved forkerte indbe-
talinger på pensionsordninger.
Der bør således ses generelt på
området, ligesom der bør ske en
væsentlig lempelse af mulighe-
derne for fejlrettelser, således at
det ikke alene er dette enkeltstå-
ende tilfælde, at der sættes en lap
på, men at der sker en gennemgå-
ende justering og lovmæssig regu-
lering af området, hvor fejl kan
rettes uden tilladelse fra SKAT.
I praksis er der en almindelig ac-
cept af, at åbenbare fejl kan rettes.
Omstændighederne i det konkrete
forhold vil imidlertid afgøre, om
der foreligger en åbenbar fejl. I
mange tilfælde er det problemfrit
at konstatere, mens der i andre er
behov for en nærmere afklaring,
inden det kan fastslås, om der fo-
religger en egentlige fejl, eller det
fx vedrører en manglende opfyl-
delse af en indgået aftale, en parts
ønsker om en efterfølgende juste-
ring af en indbetaling eller disposi-
tion, eller en egentlig fortrydelse af
en ind- eller udbetaling.
Side 34 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0035.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Udviklingen i de digitale system-
løsninger kan også påvirke, hvilke
fejl der sker i fremtiden.
SKAT påtænker at udsende et nyt
styresignal, der bl.a. identificerer
de åbenbare fejl, pensionsinstitut-
terne kan rette uden en tilladelse
fra SKAT.
SEGES finder, at hensynet til
pensionsopspareren generelt også
bør varetages. Forslaget sikrer
konkret ikke, at pensionsopsparer
høres om, hvorvidt denne er enig
i, at der er indbetalt for meget.
Det vil være naturligt, at arbejdsgi-
veren sikrer enighed med den an-
satte om korrektionen, før den fo-
retages. Hvis korrektionen også in-
debærer en lønkorrektion/tilbage-
betaling af løn til arbejdsgiver, er
den ansatte allerede involveret.
Hvis SEGES hentyder til, at reglen
måtte friste enkelte arbejdsgivere
til forholde ansatte for deres pensi-
onsbidrag bemærkes, at reglen ikke
effektivt vil kunne misbruges af så-
danne arbejdsgivere, idet de netop
ikke kan få tilbagebetalt pensions-
bidraget, men alene få det overført
til andre ansatte.
SRF Skattefaglig For-
ening
SRF Skattefaglig Forening har in-
gen bemærkninger til den del af
lovforslaget, der vedrører korrek-
tion af fejlagtige indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensi-
onsordninger.
Udbetaling Danmark
Udbetaling Danmark har ingen
bemærkninger til den del af lov-
forslaget, der vedrører korrektion
af fejlagtige indbetalinger til ar-
bejdsgiveradministrerede pensi-
onsordninger.
Side 35 af 36
L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1797195_0036.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Ældre Sagen
Ældre Sagen ikke har bemærknin-
ger til det fremsendte udkast til
den del af lovforslaget, der vedrø-
rer korrektion af fejlagtige indbe-
talinger til arbejdsgiveradministre-
rede pensionsordninger, idet Æl-
dre Sagen har noteret sig, at det
fremgår af lovbemærkningerne, at
pensionsinstituttet og arbejdsgive-
ren efter pensionsaftalen vil skulle
retablere et evt. fejlagtigt hævet
beløb på den ansattes depot, lige-
som pensionsselskabet vil være
ansvarlig for betaling af pensions-
afgiften.
Side 36 af 36