Skatteudvalget 2017-18
L 16
Offentligt
1813222_0001.png
Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. september 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 14.
august
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor
meget en typisk HK’er, 3F’er, LO’er og funktionær
forventes at indbetale til den nye aldersopsparing i hele arbejdslivet? I forlængelse
heraf ønskes det oplyst, hvor meget en typisk HK’er, 3F’er, LO’er og
funktionær
kunne have indbetalt ved omlægning til den nuværende aldersopsparing i hele
arbejdslivet. Det ønskes oplyst, hvordan en typisk HK’ers, 3F’ers, LO’ers og funk-
tionærs rådighedsbeløb som pensionist vil være i de to scenarier.
Svar
Regeringen og Dansk Folkeparti er med
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet
blevet
enige om at målrette aldersopsparingen således, at der gives mulighed for årligt at
indbetale op til 50.000 kr. efter skat (i 2017-niveau, fuldt indfaset i 2023) på en
aldersopsparingsordning for personer med 5 år eller mindre til folkepensionsalde-
ren. Dette vil være tilstrækkeligt til, at der kan omlægges fradragsberettigede pen-
sionsindbetalinger for mindst 19 pct. af indkomsten for alle, der ligger under
topskattegrænsen.
1
Det vil for de fleste betyde, at den samlede pensionsindbeta-
ling i årene umiddelbart før folkepensionsalderen kan foretages på aldersopspa-
ring. Da udbetalinger fra aldersopsparing ikke indgår i grundlaget for indkomstaf-
trapning af fx folkepensionens pensionstillæg, supplerende pensionsydelse (ældre-
check) eller boligydelse, vil dette løse samspilsproblemet fra 5 år før folkepensi-
onsalderen, hvor dette problem ellers er størst.
Det er i besvarelsen af spørgsmålet lagt til grund, at HK-mindstelønneren,
HK’eren, 3F’eren, LO’eren og funktionæren alle
er fuldtidsbeskæftigede og indbe-
taler til pension, fra de er 25 år, og indtil de fylder 68 år, hvorefter de overgår til
folkepension.
2
Det er endvidere antaget, at alle typerne bor i samme størrelse leje-
bolig på 70 m
2
til 4.406 kr. pr. måned, samt at de er enlige uden børn. Det bemær-
kes, at boligudgifterne ikke har nævneværdig betydning for resultaterne.
1
Omlægning fra fradragsberettiget pensionsopsparing til den skattepligtige aldersopsparing betyder, at den skattepligtige
indkomst stiger for en given samlet løn- og pensionsindkomst. De 19 pct. gælder for personer, der også efter omlægningen
ikke er topskatteydere.
2
Der er forskelle i beskæftigelsesfrekvenser i årene op mod folkepensionsalderen på tværs af fx forskellige
uddannelsesniveauer. Siden 2008 har stigningen i disse beskæftigelsesfrekvenser dog været større blandt
ufaglærte og faglærte end personer med videregående uddannelser, jf. også notatet Stigende beskæftigelse og arbejdstid
for seniorer
både blandt lavt- og højtuddannede, som kan findes på finansministeriets hjemmeside
(https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/05/alle-uddannelsesgrupper-bliver-laengere-paaarbejdsmarkedet ).
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke indkomstgrupper der får mest gavn af den løsning på samspilsproblematikken, der vil blive indført, hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren
1813222_0002.png
Side 2 af 6
Det er i beregningerne forsimplende forudsat, at lønnen er konstant over arbejds-
livet (set i forhold til den generelle lønudvikling). Generelt er lønnen stigende over
arbejdslivet, hvilket betyder, at de nærværende beregninger overvurderer opbyg-
ningen af pensionsformue tidligt i arbejdslivet, og undervurderer opbygningen af
pensionsformue sidst i arbejdslivet. De to modsatrettede effekter gælder dog både,
når der ikke omlægges til aldersopsparing, samt i beregningerne under omlægning
til aldersopsparing, og har derfor mindre betydning for resultaterne. Beregninger-
ne kan ses som en illustration af, hvad anvendelse af aldersopsparing vil betyde
for de angivne stiliserede typeeksempler, hvor der er fokus på betydningen af løn-
niveau og bidragssats til arbejdsmarkedspension.
For personer, der har mere end 5 år til folkepensionsalderen, kan der maksimalt
indbetales 5.000 kr. årligt efter skat til aldersopsparing. Udnytter persontyperne de
nye lofter for aldersopsparingsordningen fuldt ud, vil de således alle indbetale
5.000 kr. på aldersopsparingsordningen indtil fem år før folkepensionsalderen,
jf.
tabel 1.
Tabel 1
Årlig indbetaling til aldersopsparing uden den forhenværende alderopspsaringsordning og den nye ordning
med lofter på 5.000 og 50.000 kr. hhv. indtil fem år før folkepensionsalderen og i de sidste fem år frem til
folkepensionsalderen
HK-
mindsteløn
Årlig indbetaling til den nye aldersopsparing
- Indtil de sidste fem år før folkepensionsalderen
- De sidste fem år frem til folkepensionsalderen
Årlig indbetaling til den hidtidige aldersopsparing
5.000
12.900
12.900
5.000
21.100
21.100
5.000
20.600
20.600
5.000
21.300
21.300
5.000
36.900
29.600
HK'er
3F'er
LO'er
Funk-
tionær
Anm.: Med henblik på at kunne opgøre gevinsten ved aldersopspring ved en sammenligning af den disponible
indkomst i pensionstilværelsen er omlægningerne af arbejdsmarkedspensionerne beregningsteknisk foretaget
således, at den disponible indkomst i arbejdslivet (efter indbetaling til aldersopsparing) er upåvirket. Der er
således ikke forudsat øget samlet opsparingsomfang i løbet af arbejdslivet, og det er kun som pensionist, at
forbrugsmulighederne påvirkes. En omlægning til aldersopsparing betyder, at den fradragsberettigede pensi-
onsopsparing falder og dermed at den personlige indkomst til beskatning på indbetalingstidspunktet stiger.
Da den personlige indkomst indgår i indkomstgrundlaget for boligstøtte kan personer, der får boligstøtte, ri-
sikere at miste hele eller dele af denne ved omlægning til aldersopsparing, og de vil derfor skulle omlægge
mere af den fradragsberettigede indbetaling til aldersopsparing end personer, der enten ikke får boligstøtte
eller, som ikke mister hele eller dele af sin boligstøtte, for at have den samme disponible indkomst som før
omlægning. Ingen af de her betragtede typer er dog i den situation. Det er medianlønnen for personer med
tilknytning til hhv. HK og 3F a-kasse, der arbejder minimum 32 timer ugentligt, der ligger til grund for be-
regningerne. For personer, der arbejder mellem 32 og 37 (eller over 37 timer) om ugen, er lønnen opregnet
til en fuldtidsløn svarende til en ugentlig arbejdstid på 37 timer. På den baggrund er medianlønnen for per-
soner medlem af HK a-kasse knap 347.000 kr. ekskl. pension, mens medianlønnen for personer medlem af
3F a-kasse er knap 321.000 kr. ekskl. pension.
Kilde: Egne beregninger samt Danmarks Statistiks lønregister.
De 5.000 kr. tjener et hensyn til dels at begrænse aldersopsparingsordningens sam-
lede omfang, dels at der fortsat igennem hele livet skal være mulighed for at øge
det gennemsnitlige afkast af arbejdsmarkedspensioner via (delvis) omlægning til
aldersopsparing (for lavtlønnede vil 5.000 kr. efter skat udgøre en større andel af
de samlede pensionsindbetalinger end for højtlønnede),
jf. også Svar på Finansudval-
gets spørgsmål nr. 414 (Alm. del), 2017.
L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke indkomstgrupper der får mest gavn af den løsning på samspilsproblematikken, der vil blive indført, hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren
1813222_0003.png
Side 3 af 6
Under det hidtidige loft kunne der årligt indbetales op til 29.600 kr. efter skat
(2017-niveau) til aldersopsparing igennem hele arbejdslivet.
Hvis HK’eren omlag-
de fra fradragsberettiget pension til aldersopsparing således, at den disponible
indkomst i arbejdslivet (efter indbetaling til aldersopsparing) var upåvirket, kunne
HK’eren indbetale
21.100 kr. på en aldersopsparing under det hidtidige loft,
jf.
tabel 1.
Under det nye loft
kan HK’eren ligeledes indbetale 21.100
kr. på en alders-
opsparing i de sidste fem år frem til folkepensionsalderen.
En generel omlægning af indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner og øvrige fra-
dragsberettigede pensionsordninger mod aldersopsparing under det hidtidige loft
vil på længere sigt øge de offentlige udgifter til pensionsydelser og svække hold-
barheden af de offentlige finanser markant. Det skyldes, at indkomstmålretningen
af de offentlige pensionsydelser i dette tilfælde i vidt omfang undergraves. Det vil
som udgangspunkt være til fordel for personer, der kan se frem til betydelige pen-
sionsudbetalinger som pensionist.
3
Hvis en generel omlægning af blandt andet arbejdsmarkedspensioner fandt sted
under det hidtidige loft, ville det derfor med stor sandsynlighed kræve tiltag, der
modvirker effekten på de offentlige finanser
fx højere skatter eller en forhøjelse
af folkepensionsalderen. Det uholdbare omfang af en generel omlægning mod
aldersopsparing under det hidtidige loft betyder, at de virkninger på de disponible
indkomster, som opnås i en sådan situation, må anses for hypotetiske.
Dette forhold
kombineret med at aldersopsparing på nuværende tidspunkt be-
nyttes i meget begrænset omfang i arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger
4
er baggrunden for, at den nye model for aldersopsparing som udgangspunkt
ikke kan sammenlignes med en situation, hvor der omlægges fuldt ud under det
hidtidige loft.
5
Den målretning af aldersopsparingen, som regeringen og Dansk Folkeparti er
blevet enige om, øger sikkerheden omkring aldersopsparingsordningens udform-
ning og fremtid i pensionssystemet. Foruden at ordningen bliver sikret set i for-
hold til den potentielle påvirkning af de offentlige finanser, er der yderligere tre
elementer, som til sammen betyder, at aldersopsparing må forventes at blive en
mere integreret del af det fremtidige pensionssystem. For det første forøges valg-
friheden med hensyn til udbetalingsform, så den enkelte kan vælge mellem udbe-
taling som sumydelse, ratepension og livrente. For det andet sikrer det højere loft i
slutningen af arbejdslivet, at samspilsproblemet i forbindelse med arbejdsmar-
kedspensioner for personer, der ikke betaler topskat, helt kan undgås i denne pe-
riode via indbetaling på aldersopsparing. For det tredje vil Skatteministeriet i sam-
En beskrivelse af risikoforløbet kan findes i
Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, Finansministeriet (2017),
kapitel 5.
Se fx side 45 i
Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, Finansministeriet (2017),
som kan findes på Finansministeriets hjem-
meside (https://www.fm.dk/oekonomi-og-tal/oekonomisk-analyse/2017/det-danske-pensionssystem-nu-og-i-fremtiden).
5
Se fx notatet
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter
typeeksempler,
som kan
findes på Finansministeriets hjemmeside (https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/06/ny-alderspension-
kan-give-pensionister-op-til-12000-kr-mere-om-aaret).
3
4
L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke indkomstgrupper der får mest gavn af den løsning på samspilsproblematikken, der vil blive indført, hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren
Side 4 af 6
arbejde med pensionsbranchen finde en hensigtsmæssig måde at håndtere op-
krævningen af skat, når der indbetales til aldersopsparing som led i en arbejdsmar-
kedspension. Dette vil understøtte, at aldersopsparingen i øget omfang også kan
anvendes af arbejdsmarkedspensionsselskaberne.
Samlet set vil disse forhold bidrage til, at de mulige gevinster for den enkelte, som
omlægning af arbejdsmarkedspensioner til aldersopsparing er forbundet med, kan
realiseres i praksis.
En model for aldersopsparing, hvor udbredt udnyttelse af ordningen rent faktisk
kan realiseres uden at udgøre en betydelig udfordring for de offentlige finanser, og
uden at indkomstmålretningen af de offentlige pensionsydelser undergraves, kræ-
ver en begrænsning af de maksimale indbetalinger over et helt arbejdsliv set i for-
hold til det hidtidige loft.
Med den model for målretning af ordningen, som regeringen og Dansk Folkeparti
er blevet enige om, sker den nødvendige tilpasning på en måde, så gevinsterne ved
en omlægning af arbejdsmarkedspensioner er forholdsvis ligeligt fordelt i kroner
og øre på tværs af persontyper med forskellige indkomstniveauer,
jf. også Svar på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del), 2017.
Blandt personer, der er omfattet af
arbejdsmarkedspensioner, tilgodeser den aftalte ændring dermed som udgangs-
punkt dem med forholdsvis lave indkomster.
Modeller, som tillader et større omfang af omlægning mod aldersopsparing end
den målretning af aldersopsparingen, som regeringen og Dansk Folkeparti er ble-
vet enige om, vil set i forhold hertil som udgangspunkt indebære en svækkelse af
holdbarheden af de offentlige finanser under fuld udnyttelse. Det betyder også, at
gevinsterne for den enkelte ikke kan sammenlignes direkte, da ”større modeller”
dermed vil reducere mulighederne for at gennemføre andre lempelser, som også
kan komme den enkelte til gode
såsom den pulje til at lette skatten på fradrags-
berettigede pensionsindbetalinger, som også indgår i
Aftale om flere år på arbejdsmar-
kedet,
og som udmøntes i efteråret.
Den enlige
HK’er,
der bor i lejebolig og ikke har børn, vil ved omlægning til al-
dersopsparing under de nye lofter opleve en stigning i den disponible indkomst
som pensionist på 12.200 kr.,
jf. tabel 2.
Ved omlægning til aldersopsparing under
de nye lofter (som ikke påvirker den disponible indkomst efter skat i arbejdslivet)
falder udbetalingen fra den fradragsberettigede del af arbejdsmarkedspensionen
med 38.300 kr., hvilket leder til mindre aftrapning af folkepensionens pensionstil-
læg og boligydelse. Under det hidtidige loft for aldersopsparing ville en omlægning
til aldersopsparing betyde en stigning i den disponible indkomst som pensionist på
36.100 kr.
L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke indkomstgrupper der får mest gavn af den løsning på samspilsproblematikken, der vil blive indført, hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren
1813222_0005.png
Side 5 af 6
Tabel 2
Disponible indkomster (før udgifter til bolig) i pensionsalderen for persontyper uden aldersopsparing og
med aldersopsparing ved den nye og gamle model
Uden
alders-
opsparing
HK Mindsteløn
Folkepension
1)
Privat pension og ATP
Boligydelse
-Indkomstskat
Aldersopsparing
Disponibel indkomst
HK'er
Folkepension
1)
Privat pension og ATP
Boligydelse
-Indkomstskat
Aldersopsparing
Disponibel indkomst
3F'er
Folkepension
1)
Privat pension og ATP
Boligydelse
-Indkomstskat
Aldersopsparing
Disponibel indkomst
LO'er
Folkepension
1)
Privat pension og ATP
Boligydelse
-Indkomstskat
Aldersopsparing
Disponibel indkomst
Funktionær
Folkepension
1)
Privat pension og ATP
Boligydelse
-Indkomstskat
Aldersopsparing
Disponibel indkomst
95.100
255.600
0
115.700
0
235.000
153.600
67.000
22.200
66.000
106.300
283.000
110.800
205.100
4.000
102.500
29.400
246.800
58.400
-188.600
22.200
-49.700
106.300
48.000
15.600
-50.500
4.000
-13.300
29.400
11.800
132.500
134.700
14.900
84.000
0
198.100
169.400
11.300
28.400
50.900
76.600
234.700
144.300
96.300
19.900
73.900
23.800
210.500
36.900
-123.500
13.400
-33.100
76.600
36.600
11.900
-38.400
5.000
-10.100
23.800
12.300
134.200
129.300
15.800
82.600
0
196.700
169.400
11.300
28.400
50.900
73.900
232.100
145.500
92.500
20.200
72.900
23.600
208.900
35.300
-118.000
12.600
-31.700
73.900
35.400
11.300
-36.800
4.400
-9.700
23.600
12.200
132.900
133.300
15.200
83.600
0
197.800
169.400
11.300
28.400
50.900
75.700
233.800
144.700
95.000
20.000
73.600
23.700
209.900
36.500
-122.000
13.200
-32.700
75.700
36.100
11.800
-38.300
4.800
-10.100
23.700
12.200
147.700
85.500
20.700
71.100
0
182.800
169.400
11.300
28.400
50.900
46.400
204.600
159.100
50.600
24.000
61.900
20.800
192.700
21.700
-74.200
7.600
-20.200
46.400
21.700
11.400
-34.800
3.300
-9.100
20.800
9.800
Aldersopsparing
Gl. loft
Nye lofter
Ændring i disponibel
indkomst
Gl. loft
Nye lofter
1)
Omfatter både folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og supplerende pensionsydelse (ældrecheck).
Anm.: Det er antaget, at alle persontyperne er enlige og bor i lejebolig på 70 m2 til 4.161 kr. pr. måned. Hvis
persontyperne havde boet i ejerbolig, ville der i stedet for en virkning på boligydelsen være en virkning fra
det indkomstmålrettede nedslag i ejendomsværdiskatten. Alle typerne er i beskæftigelse fra de er 25 til 67 år,
og de indbetaler til arbejdsmarkedspension alle årerne.
Lønnen for HK’eren og 3F’eren er givet på baggrund
af lønoplysninger om personer med tilknytning til hhv. HK a-kasse og 3F a-kasse. Det er antaget, at 15 pct.
af bidragene til arbejdsmarkedspension går til ”anden dækning”
(fx ægtefælle- og invalidedækning mv.), og
dette bidrag er fratrukket indbetalingerne før skat inden evt. omlægning at det resterende beløb til
aldersopsparing. ATP-udbetalingerne som pensionist er beregningsteknisk baseret på de akkumulerede
indbetalinger (ATP-bidrag) i løbet af arbejdslivet svarende til de øvrige pensionsopsparinger (for ATP er der
ikke forudsat bidrag til
”anden dækning”). ATP-bidragene
er beregningsteknisk antaget at følge
lønudviklingen. Udbetalingerne fra pensionsordningerne
både aldersopsparing, fradragsberettiget
pensionsordning og ATP
er baseret på en forudsætning om, at de akkumulerede pensionsformuer
udbetales over 15 år, og at udbetalingerne følger lønudviklingen. Der er antaget en nominel rente på 4,5 pct.,
inflation på 1,8 pct., realvækst på 1,2 pct. og en PAL-skat på 15,3 pct. over hele perioden. Persontyperne er
ved omlægning til aldersopsparing antaget at udnytte denne ordning fuldt ud og at opspare det resterende
beløb på en fradragsberettiget pensionsordning. Der er regnet med 2025-skatteregler i 2017-niveau.
Kilde: Lovmodellens familietypemodel og egne beregninger.
L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke indkomstgrupper der får mest gavn af den løsning på samspilsproblematikken, der vil blive indført, hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren
Side 6 af 6
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister