L 160 - 2017-18 - Bilag 12: Tillægsbetænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 22. maj 2018

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 160 Bilag 12
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 160

Folketinget 2017-18

Tillægsbetænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 22. maj 2018

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen

(Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre)

[af børne- og socialministeren (Mai Mercado)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2018 og var til

1. behandling den 20. marts 2018. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og

Børneudvalget. Udvalget afgav betænkning den 3. maj

2018. Lovforslaget var til 2. behandling den 15. maj 2018.

Udvalget optog den 17. maj 2018 lovforslaget til fornyet ud-

valgsbehandling.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 2 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforsla-

get modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Sammenslutningen

af Rudolf Steiner Dagtilbud i Danmark.

Børne- og socialministeren har over for udvalget kom-

menteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dag-

tilbud i Danmark mundtligt over for udvalget redegjort for

sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforsla-

get stillet 4 spørgsmål til børne- og socialministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret på nær spørgs-

mål 7, som forventes besvaret inden 3. behandling. 2 af ud-

valgets spørgsmål er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænk-

ningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-

stiller lovforslaget til

vedtagelse

i den affattelse, hvori det

foreligger efter 2. behandling.

Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis medlemmer af

udvalget har noteret sig, at børne- og socialministeren i sva-

ret på spørgsmål 4, som er optrykt i tillægsbetænkningen,

understreger, »…at der med læreplanstemaerne på ingen

måde er tale om et diktat i forhold til at anvende bestemte

metoder. Det er således helt op til lokal beslutning, hvordan

det enkelte dagtilbud ønsker at arbejde med de forskellige

elementer, der fremgår af de enkelte læreplanstemaer.«

For S og DF er det vigtigt, at det, der er tænkt som

»kan«-bestemmelser i forhold til implementeringen af de

nye pædagogiske læreplaner, ikke bliver til »skal«-bestem-

melser, når de enkelte elementer skal føres ud i livet i kom-

munerne. Når de overordnede pædagogiske rammer for læ-

rerplanerne overholdes, må det stå de enkelte dagtilbud sam-

men med forældre og pædagoger frit for, hvordan de ønsker

at arbejde med de nye pædagogiske lærerplaner. Derfor op-

fordrer S og DF ministeren til i forbindelse med den kom-

mende bekendtgørelse om pædagogiske læringsmål og ind-

hold i seks læreplanstemaer at understrege, at de i bekendt-

gørelsesudkastet beskrevne eksempler er eksempler og ikke

opdrag og tjeklister til tilsyn og embedsfolk i kommunerne.

Alternativets medlem af udvalget har i forbindelse med

bekymring for, hvorvidt lovforslaget krævede, at dagtilbud-

dene bliver påkrævet at benytte sig af særlige it-redskaber,

stillet et skriftligt spørgsmål om, hvorvidt dagtilbuddene

med lovforslaget fortsat vil have pædagogisk metodefrihed,

herunder om de kan fravælge brugen af digitale og teknolo-

giske redskaber. ALT noterer sig med tilfredshed, at mini-

steren i svaret på spørgsmål 5 har svaret bekræftende på det-

te, ligesom ministeren i svaret på spørgsmål 4 til udvalget

har bekræftet, at det er op til en lokal beslutning, hvordan de

AX021626

L 160 - 2017-18 - Bilag 12: Tillægsbetænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 22. maj 2018

enkelte dagtilbud ønsker at arbejde med de elementer, der

indgår i læreplanstemaerne.

mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

for-

kastelse.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og

Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænknin-

gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udval-

get og havde dermed ikke adgang til at komme med indstil-

linger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i tillægsbetænkningen.

Karin Nødgaard (DF)

nfmd.

Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Pernille Bendixen (DF)

Peter Kofod Poulsen (DF) Martin Geertsen (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V)

Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF) Karen J. Klint (S)

Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S)

fmd.

Julie Skovsby (S)

Yildiz Akdogan (S) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Skipper (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Marianne Jelved (RV)

Marlene Borst Hansen (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Nunatta Qitornai (NQ)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

L 160 - 2017-18 - Bilag 12: Tillægsbetænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 22. maj 2018

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 160 efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr. Titel

Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 3/5-18

Henvendelse af 14/5-18 fra Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dag-

tilbud i Danmark

1. udkast til tillægsbetænkning

2. udkast til tillægsbetænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 160 efter afgivelse af betænkning

Spm.nr.

Titel

Spm. om kommentarer til henvendelse af 14/5-18 fra Sammenslutnin-

gen af Rudolf Steiner Dagtilbud i Danmark, og ministerens svar herpå

MFU spm., om daginstitutionerne med den nye bekendtgørelse om

pædagogiske læringsmål og indhold i seks læreplanstemaer fortsat vil

have pædagogisk metodefrihed – f.eks. til at fravælge brugen af digi-

tale og teknologiske redskaber, til børne- og socialministeren, og mi-

nisterens svar herpå

MFU spm. om at bekræfte, at der ikke er planer om at indføre en eva-

luering af læringsmålene, til børne- og socialministeren, og ministe-

rens svar herpå

MFU spm. om at bekræfte, at der med »lokal beslutning« menes på

individuelt dagtilbudsniveau og ikke kommunalt forvaltningsniveau,

til børne- og socialministeren

L 160 - 2017-18 - Bilag 12: Tillægsbetænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 22. maj 2018

Bilag 2

2 af udvalgets spørgsmål til børne- og socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 4 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra S og DF.

Spørgsmål 5 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra ALT.

Spørgsmål nr. 4:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14/5-18 fra Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dagtil-

bud i Danmark, jf. L 160 – bilag 9.

Svar:

Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dagtilbud i Danmark har rettet henvendelse til Folketingets So-

cial-, Indenrigs- og Børneudvalg vedrørende et udkast til bekendtgørelse om brede pædagogiske mål og

indholdsbeskrivelser af seks læreplanstemaer, som ministeriet har sendt i ekstern høring. Bekendtgørel-

sesudkastet er hjemlet i L160 om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen, hvor der blandt an-

det foreslås en ny lovgivningsmæssig ramme for den pædagogiske læreplan. Lovforslaget er under be-

handling i Folketinget.

Jeg skal bemærke, at der står et bredt flertal bag lovforslaget og bekendtgørelsen, som udmønter store

dele af dagtilbudsaftalen fra 2017 »Stærke dagtilbud«.

Aftalen og lovforslaget om den pædagogiske læreplan og den afledte bekendtgørelse bygger på et stort

udviklingsarbejde, hvor praktikere, forskere, uddannelsesfolk og interessenter fra området gennem et år

har udarbejdet konkrete forslag, som i vid udstrækning uden ændringer derefter er omsat til lovforslag og

bekendtgørelse.

Dette udviklingsarbejde, hvor alle aktører på området har bidraget, har ført til, at der fremover er et fæl-

les pædagogisk grundlag for dagtilbud i Danmark. Det er efter min opfattelse centralt, at vi som samfund

er tydelige om, hvad vi tilbyder vores børn, der tilbringer en stor del af deres tid og vigtigste år i dagtil-

bud, og at alle dagtilbud dermed står på det samme pædagogiske fundament. Samtidig er det vigtigt at

bemærke, at selve den konkrete udmøntning af fundamentet og temaer sker lokalt og dermed afhænger af

de konkrete børn, forældre og personale.

Det fælles fundament hedder i lovforslaget et fælles pædagogisk grundlag for dagtilbuddene. Med det

pædagogiske grundlag bliver det for første gang beskrevet i dagtilbudsloven, at elementer som dannelse,

leg, børnefællesskaber og læringsmiljøer skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, der arbej-

des med i forhold til børns trivsel og læring i alle dagtilbud i Danmark.

Som en del af L160 foreslås det også, at ministeren får bemyndigelse til på bekendtgørelsesniveau at

fastsætte to brede pædagogiske mål og en beskrivelse for hvert læreplanstema. De pædagogiske mål og

læreplanstemaer skal være retningsgivende for det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.

Med bekendtgørelsen vil dagtilbuddene med afsæt i det pædagogiske grundlag skulle skabe pædagogi-

ske læringsmiljøer for børn, der inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer understøtter børnenes

trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Det fremgår af henvendelsen fra Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dagtilbud i Danmark, at de seks

beskrivelser (bilagene) »i et vist omfang går i detaljer med hverdagen i dagtilbuddene og flere steder er

der anvisninger, som kan betragtes som direkte påbud om anvendelse af pædagogiske metoder«.

Sammenslutningen gør endvidere opmærksom på, at Rudolf Steiner skoler ikke introducerer børnene til

digitale medier i de små klasser, og er af den opfattelse at der med bekendtgørelsen er tale om et statsligt

L 160 - 2017-18 - Bilag 12: Tillægsbetænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 22. maj 2018

diktat om fx anvendelse af digitale medier med risiko for at ødelægge muligheden for at drive Rudolf

Steiner dagtilbud i Danmark.

Jeg kan oplyse, at de seks beskrivelser fastsætter en række forskellige temaer, som børn skal have mu-

lighed for at møde i det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet.

Eksempelvis fremgår det af læreplanstemaet »Alsidig personlig udvikling«, at: »Læringsmiljøet skal

understøtte, at børn engagerer sig i leg og aktiviteter, der inviterer dem til at udfolde, udforske og erfare

sig selv og hinanden på mange og nye måder. Børnenes selvforståelse og handlemønstre skal også udfor-

dres i både leg og aktiviteter, hvor børnenes eller de voksnes handling eller forståelser begrænser barnets

egen eller andres udvikling.«

I forhold til læreplanstemaet »Natur, udeliv og science«, handler science-elementet blandt andet om, at

dagtilbuddene med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag (børnefællesskabet, legen mv.), skal under-

støtte, at børnene får en begyndende forståelse af hvorfor eksempelvis ting falder på jorden, vand fryser

til is, nogle genstande flyder ovenpå, andre synker, vand forsvinder ned i jorden mv. Som en del af be-

skrivelsen for dette tema fremgår det, at »Børn skal have mulighed for at stifte bekendtskab med og an-

vende forskellige teknologiske redskaber som eksempelvis GPS, digital vægt, webkamera mv., som giver

børn mulighed for at udvikle en kreativ, produktiv og kritisk tilgang til anvendelse af teknologierne«. De

nævnte eksempler på teknologiske redskaber er alene eksempler.

Jeg vil gerne understrege, at der med læreplanstemaerne på ingen måde er tale om et diktat i forhold til

at anvende bestemte metoder. Det er således helt op til lokal beslutning, hvordan det enkelte dagtilbud

ønsker at arbejde med de forskellige elementer, der fremgår af de enkelte læreplanstemaer.

Spørgsmål nr. 5:

Kan ministeren bekræfte, at daginstitutionerne med den nye bekendtgørelse om pædagogiske lærings-

mål og indhold i seks læreplanstemaer fortsat vil have pædagogisk metodefrihed – f.eks. til at fravælge

brugen af digitale og teknologiske redskaber?

Svar:

Jeg kan indledningsvis henvise til mit svar på spørgsmål 4 ad L 160.

Rammen for den styrkede pædagogiske læreplan fremgår af L 160 og består af et fælles pædagogisk

grundlag med bl.a. fokus på børnefællesskaber, leg og pædagogisk læringsmiljø, læreplanstemaer og bre-

de pædagogiske mål. Det er retningsgivende for det pædagogiske arbejde med børns trivsel, læring, ud-

vikling og dannelse i dagtilbud.

Jeg kan i den sammenhæng bekræfte, at dagtilbuddene med bekendtgørelsen fortsat har pædagogisk

metodefrihed, idet det er op til det enkelte dagtilbud at beslutte, hvordan det konkret i hverdagen vil om-

sætte det nye pædagogiske grundlag og læreplanstemaer.