L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 175 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

30. januar 2018

Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om

sikkerhed til søs og søloven

(Skærpede regler for sejlads med speedbåde,

vandscootere og lignende fartøjer m.v.)

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at skærpe reglerne for sejlads med speedbåde,

vandscootere og lignende fartøjer med henblik på at styrke sikkerheden til

søs og forbedre skadelidtes økonomiske stilling efter en ulykke.

Lovforslaget lægger således op til, at der indføres krav om obligatorisk an-

svarsforsikring for skader forvoldt af speedbåde med en skroglængde under

15 meter, vandscootere og lignende fartøjer, hvortil der stilles uddannel-

seskrav til fartøjets fører eller eventuelle styrmand, i forbindelse med sø-

ulykker. Ansvarsforsikringen skal dække såvel personskade og tab af for-

sørger som tingsskade. Herudover foreslås, at der indføres objektivt ansvar

for personskade og tab af forsørger, som skyldes skade forvoldt af de

nævnte fartøjer. Tingsskade vil fortsat blive erstattet efter lovgivningens

almindelige regler.

Lovforslaget vil omfatte de hurtigste fritidsfartøjer, hvor der stilles størst

krav til sejlernes agtpågivenhed, og hvor der er størst risiko for at påføre

andre skade.

Lovforslaget lægger endvidere op til at øge muligheden for konfiskation af

sådanne fartøjer på grund af hensynsløs sejlads

–

såkaldt »vanvidssejlads«,

eller hvor føreren gentagne gange har navigeret eller behandlet fartøjet i

strid med godt sømandsskab.

Forslaget er sendt i høring den 27. oktober 2017 med høringsfrist den 24.

november 2017 hos i alt 91 organisationer m.v. Der er modtaget hørings-

svar fra 33 organisationer, foreninger m.v., hvoraf 26 har haft bemærknin-

ger til lovforslaget. Der er herudover efterfølgende modtaget supplerende

høringssvar fra tre organisationer m.v.

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/28

Forslaget blev sendt i høring sammen med et forslag om justering af den

årlige afgift for mindre erhvervsfartøjer. Denne del af forslaget er efter hø-

ringen blevet udskilt og inkluderet i lovforslag L124, fremsat den 10. januar

2018.

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner et overordnet billede af, at høringsparterne er positive over

for, at der indføres skærpede regler. Der er dog også modtaget en række

kritiske bemærkninger - særligt i relation til forslaget om, at der skal være

objektivt ansvar for skade som følge af en søulykke og forslaget om, hvem

forsikringspligten skal omfatte.

3. Bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold

I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til ovennævnte

punkter. Kommentarer hertil er anført i kursiv.

Det bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk, og at der

ikke er medtaget bemærkninger, som vedrører kravet om vandscooterbevis,

som trådte i kraft den 1. januar 2018. Der henvises i stedet til vandscooter-

førerbekendtgørelsen (bkg. nr. 1725 af 18. december 2017). Et udkast hertil

blev sendt i offentlig høring i perioden fra den 19. oktober 2017 til den 18.

november 2017.

Der er, udover hvad der fremgår af kommentarerne til høringsnotatet, fore-

taget en række mindre ændringer af lovforslaget, herunder justeringer af

tilsynsbestemmelser og ændringer af lovteknisk karakter. Lovforslaget er

endvidere blevet omarbejdet lovteknisk, herunder er bemærkningerne ble-

vet uddybet og reglerne om ansvarsfordelingen ved sammenstød er blevet

præciseret.

Derudover bemærkes, at det ved en fejl var angivet i høringsforslaget, at

sejlads uden ansvarsforsikring eller certifikat ville kunne straffes med bøde

eller fængsel i indtil 1 år. Den pågældende bestemmelse, som der foreslås

ændret i, giver imidlertid alene mulighed for indførelse af bødestraf. Dette

fremgår nu også af lovforslaget.

Nedenstående kommentering af høringssvarene vil ske med udgangspunkt

i følgende opdeling:

3.1.

3.2.

3.3.

Generelle bemærkninger

Udvidet adgang til konfiskation af speedbåde med en skroglængde

under 15 meter, vandscootere og lignende fartøjer

Indførelse af objektivt ansvar for personskade og tab af forsørger

ved brug af speedbåde med en skroglængde under 15 meter, vand-

scootere og lignende fartøjer

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/28

3.3.1. Valget mellem objektivt ansvar og culpa

3.3.2. Hvem pålægges det objektive ansvar?

3.4.

Indførelse af obligatorisk ansvarsforsikring for brug af speedbåde

med en skroglængde under 15 meter, vandscootere og lignende

fartøjer

3.4.1. Typer af fartøjer omfattet af en obligatorisk ansvarsforsikring

3.4.2. Kriterier for afgrænsning af fartøjer omfattet af en obligatorisk an-

svarsforsikring

3.4.3. Mulighed for undtagelser fra forsikringspligten

3.4.4 Hvem påhviler forsikringspligten?

3.4.5. Kontraheringspligt, garantiordning, hæftelsesregler og regres

3.4.6. Forsikringssummens størrelse

3.4.7. Prisniveau for obligatorisk ansvarsforsikring

3.4.8. Forholdet til kaskoforsikringer

3.4.9. CE-mærkning

3.4.10. Håndhævelse af kravet om obligatorisk ansvarsforsikring

3.4.11. Mulighed for overgangsordning

3.5.

Registrerings-/nummerpladeordning for fartøjer

3.6.

Andre bemærkninger til lovforslaget

3.6.1. Bødeniveau

3.6.2. Begrænsninger i færdsel og hastighed

3.1. Generelle bemærkninger

CO-SØFART er meget enig i lovforslaget.

Danmarks Idrætsforbund støtter op om den overordnede hensigt med lov-

forslaget om at forsøge at styrke den såkaldte svage parts retsstilling i til-

fælde af personulykker, hvor vandscootere eller hurtigtgående speedbåde

er involveret.

Dansk Erhverv er helt enig i, at der skal ske regulering af visse hurtige

fartøjer til søs.

Dansk Industri og Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening (Skib

& Båd) støtter generelt bestræbelserne på at styrke sikkerheden til søs og

kan i udgangspunktet tilslutte sig lovforslaget.

Dansk Vandski & Wakeboard Forbund anerkender vigtigheden af, at alle

trafikanter på havet skal føle sig sikre og trygge og bakker op om en opti-

mering af de nuværende regler.

Duelighedsklubben hilser de nye regler velkommen, idet disse i deres optik

vil styrke retsbevidstheden blandt borgerne, og dette i sig selv berettiger

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4/28

ændringerne i regelsættet. Klubben mener dog ikke ud fra et sømandsfag-

ligt perspektiv, at de foreslåede ændringer ville kunne have forhindret

”vanvidssejladsen” i Københavns Havn i foråret 2017.

Forbrugerrådet TÆNK støtter, at der sker en opstramning af reglerne.

Kommentar

De generelle bemærkninger vurderes at være udtryk for, at der generelt er

støtte til formålet med lovforslaget.

3.2. Udvidet adgang til konfiskation af speedbåde med en skroglængde

under 15 meter, vandscootere og lignende fartøjer

Danmarks Fritidssejler Union bifalder konfiskation efter vanvidssejlads

som et opdragende element.

Dansk Erhverv bifalder, at der vil kunne ske konfiskation i forbindelse med

”vanvidssejlads”.

Dansk Sejlunion er positiv over for, at der indføres hjemmel til at konfi-

skere fartøjer anvendt til uforsvarlig sejlads.

Friluftsrådet bakker også op om muligheden for konfiskation.

Dansk Vandski og Wakeboard Forbund og Danske Tursejlere finder tilta-

get godt.

Træskibs Sammenslutningen bemærker, at lovforslaget i forbindelse med

straffesanktioner indeholder formuleringer som ”i strid med godt sømand-

skab”, ”ved grov overtrædelse af lov om sikkerhed til søs”, ”særlig hensyn-

sløs sejlads” og ”vanvidssejlads”. Træskibs Sammenslutningen efterspør-

ger eksempler i lovgivningen på disse begreber til brug for personer uden

forudgående sejlerfaring, som har erhvervet speedbådscertifikat og dermed

har adgang til let manøvrerebart fartøj med voldsomt fartpotentiale.

Kommentar

Høringssvarene vurderes at være udtryk for, at der generelt er støtte til

lovforslaget om udvidet adgang til konfiskation.

Lovforslagets bemærkninger er blevet lettere udbygget, særligt i forhold til

forståelsen af begrebet

”i

strid med godt sømandsskab” i forhold til særlig

hensynsløs sejlads.

3.3. Indførelse af objektivt ansvar for personskade og tab af forsørger

ved brug af visse speedbåde med skroglængde under 15 meter, vand-

scootere og lignende fartøjer

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5/28

3.3.1. Valget mellem objektivt ansvar og culpa

Danmarks Fritidssejler Union anfører, at ansvarsgrundlaget efter de inter-

nationale søvejsregler er baseret på culpa og ikke objektivt ansvar, hvilket

vil skabe forvirring blandt sejlere.

Dansk Erhverv er ikke enig i, at det ønskede mål om bedre sikkerhed for

alle til søs, vil blive opnået ved at indføre en obligatorisk ansvarsforsikring

baseret på objektivt ansvar. Som et alternativ foreslår Dansk Erhverv alene

at lade vandscootere og andre turbinedrevne fartøjer omfatte af pligten til

at tegne lovpligtig ansvarsforsikring, da den iboende fare fra de resterende

fartøjer er minimal til sammenligning med vandscootere. Andre fartøjer,

der omfattes af lovforslaget, kan så blive mødt med et krav om at tegne den

nuværende ansvarsforsikring på culpagrundlag. Som et andet alternativ

kunne den nuværende frivillige ansvarsforsikring på culpagrundlag udvi-

des til at blive lovpligtig for alle fartøjer.

Danske Tursejlere stiller spørgsmålstegn ved valget af objektivt ansvar i

stedet for culpaansvar. Såfremt lovforslaget vedtages i den form, som frem-

gik af høringsudkastet, vil der være tre grupper af sejlere på søterritoriet,

nemlig sejlere med en lovpligtig ansvarsforsikring baseret på objektivt an-

svar, sejlere med en ikke-lovpligtig ansvarsforsikring baseret på culpaan-

svar og sejlere, der ikke har nogen ansvarsforsikring. En sådan tredeling vil

efter Danske Tursejleres opfattelse give anledning til stor forvirring blandt

mange sejlere, blandt havnemyndigheder og andre brugere af søterritoriet.

Danske Tursejlere finder, at hvis der skal indføres objektivt ansvar, bør

dette alene gælde vandscootere, som kan betragtes som et højhastigheds-

fartøj og derfor bedre kan sidestilles med et motorkøretøj på landjorden.

I et supplerende høringssvar foreslår Danske Tursejlere som en ny tilgang,

at det objektive ansvar indføres for personskade, mens der for tingsskade

fortsat vil skulle gælde culpaansvar. Det foreslås at gælde for alle former

for fartøjer, der benytter søterritoriet.

Dansk Sejlunion støtter ikke forslaget om, at den obligatoriske ansvarsfor-

sikring skal tegnes med dækning på objektivt grundlag. Dansk Sejlunion

anfører, at objektiv dækning med sikkerhed vil medføre markant højere

forsikringspræmier for alle speedbåde, hvilket vil medføre markante mer-

udgifter for bl.a. de foreningsbaserede sejlklubber, hvor speedbåde er nød-

vendige instruktørværktøjer ved fx jolletræning for børn og unge. Der vil

blive påført ekstraudgifter i et alt for bredt og uhensigtsmæssigt omfang set

i forhold til, at der årligt i Danmark kun sker ganske få hændelser, hvor

speedbåde er involveret i ulykker med personskade. Der foreslås derfor en

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

6/28

traditionel obligatorisk ansvarsforsikring. Dansk Sejlunion ønsker endvi-

dere bekræftet, at lovforslaget ikke omfatter udenlandske fartøjer, som fx

kommer til Danmark som trænerbåde i forbindelse med internationale sejl-

sportsstævner.

Dansk Vandski & Wakeboard Forbund finder ikke, at indførelse af en ob-

ligatorisk objektiv ansvarsforsikring vil komme det egentlige problem til

livs. Udøvere af såkaldt ”vanvidssejlads” vil ikke tilkøbe den obligatoriske

ansvarsforsikring. Derudover foreslås det, at den lovpligtige ansvarsforsik-

ring baseres på et culpaansvar i stedet for objektivt ansvar.

Forsikring & Pension anfører, at det ikke tydeligt fremgår, at der særskilt

er taget stilling til de typer af uheld, der skal være omfattet af forsikrings-

pligten. I færdselsloven er ansvarsgrundlaget afgrænset til uheld, hvor far-

tøjet har været i brug. Uden en lignende afgrænsning vil der være risiko for

at hæfte på objektivt grundlag for hændelser, hvor fartøjet falder af en trai-

ler, et opbevaringsstillads eller lignende. Forsikring & Pension foreslår, at

der indsættes en afgrænsning af ansvarsgrundlaget i søloven, der ligner af-

grænsningen i færdselslovens § 101 (fsva. objektivt ansvar) og § 102 (fsva.

culpa).

Søassurancen Danmark udtaler, at det er ufornødent at indføre en objektiv

ansvarsregel for ejere af de fartøjer, der omfattes af lovforslaget, idet målet

med reglerne kan sikres ved at pålægge ejerne en almindelig lovpligtig an-

svarsforsikring med culpaansvar. Det anføres også i forhold til ansvars-

grundlaget, at der ingen harmoni er med sølovens sammenstødsregler. Det

bemærkes herudover, at lovforslaget ikke tager stilling til udenlandske

ejere, herunder selskaber, udlejning eller leasing af udenlandske fartøjer,

der sejler i danske farvande.

Kommentar

Et erstatningsansvar baseret på uagtsomhed vurderes ikke at udgøre en

tilstrækkelig sikkerhed i de tilfælde, hvor personer kommer til skade eller

dør. Det skyldes, at det skal kunne bebrejdes skadevolderen, at skaden er

sket, dvs. at der er handlet forsætligt eller uagtsomt. Dette skal ses i sam-

menhæng med formålet med lovforslaget, som netop bl.a. er at sikre ska-

delidte en bedre retsstilling end tilfældet er i dag.

Erstatning baseret på culpaansvar kan således betyde, at hvis skadevolder

afviser at have handlet uforsvarligt, vil forsikringsselskabet i almindelig-

hed ikke kunne anerkende skaden, hvorfor skadelidte vil skulle anlægge

retssag. Under en sådan retssag kan der opstå bevisspørgsmål i relation til

fordelingen af skyld.

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

7/28

Sker der således en søulykke med alvorlig skade til følge, og kan det ikke

bevises, at f.eks. føreren af en speedbåd med en skroglængde under 15 me-

ter, vandscooter eller lignende fartøj har handlet ansvarspådragende, vil

personer, som er kommet til skade, kunne risikere at stå tilbage med en stor

økonomisk byrde. Dette gælder også ved dødsfald, hvor en forsørger er

omkommet ved en søulykke.

Objektivt ansvar kendes da også fra andre sammenhænge, hvor der er

større risiko for ulykker, og hvor der er ønske om at sikre skadelidte, fx

færdselsloven, hundeloven og lov om hold af heste.

Objektivt ansvar er dog også en skærpelse af de ansvarsregler, som i øvrigt

anvendes i forbindelse med søulykker ved fritidssejlads.

Efter en afvejning af de modstående hensyn er det fundet, at hensynet til

skadelidte tilgodeses tilstrækkeligt, såfremt det objektive ansvar for speed-

både med en skroglængde under 15 meter, vandscootere og lignende far-

tøjer begrænses til tilfælde, hvor andre personer kommer til skade eller

omkommer. Lovforslaget er derfor justeret, således, at det objektive ansvar

er begrænset til personskade og tab af forsørger.

Forslaget om objektivt ansvar for personskade og tab og forsørger vedrø-

rer udover vandscootere også speedbåde med en skroglængde under 15

meter og lignende fartøjer. Det skyldes, at sejlads med andre typer af hur-

tige og planende motordrevne fartøjer end vandscootere også er forbundet

med en betydelig risiko for ulykker. Et objektivt ansvar bør derfor også

omfatte disse fartøjer.. Herved medtages de hurtigste fritidsfartøjer, hvor

der stilles størst krav til sejlernes agtpågivenhed, og hvor der er størst ri-

siko for at påføre andre skade. Se også afsnit 3.4.1 og 3.4.2 nedenfor.

Der findes derimod ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at udvide det

objektive ansvar yderligere til andre typer af fritidsfartøjer. Spørgsmålet

om en udvidelse af forsikringspligten til andre fritidsfartøjer vil imidlertid

eventuelt kunne tages op på ny, når der er indhentet yderligere erfaringer

med den foreslåede ordning.

Der er rejst spørgsmål om kravet om objektivt ansvar kan medføre forhø-

jede præmier i forhold til de ansvarsforsikringer, som tegnes i dag. Til brug

for vurderingen heraf har der været rettet kontakt til Forsikring & Pension,

der som brancheorganisation på forsikringsområdet har oplyst følgende i

forbindelse med overvejelser om et generelt objektivt ansvar for speedbåde

med en skroglængde under 15 meter, vandscootere og lignende fartøjer,

som også omfattede tingsskader:

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

8/28

”På baggrund af vores viden om hidtidige skader på dette område er det

vores vurdering, at forsikringspræmien for de speedbåde og vandscootere,

der allerede i dag har en frivillig ansvarsforsikring, i de fleste tilfælde ikke

vil ændres væsentligt ved indførelse af objektivt ansvar. Det er naturligvis

vigtigt at understrege, at forsikringspriser, som er en væsentlig konkurren-

ceparameter for forsikringsselskaberne, fastsættes individuelt af hvert en-

kelt forsikringsselskab.” Der henvises til afsnit

3.4.7 nedenfor.

Der er rejst spørgsmål om, hvorvidt objektivt ansvar skal indføres i forhold

til alle skader forvoldt af de pågældende fartøjer, eller om det kun skal

gælde i nogle situationer, sådan som det også er tilfældet efter færdselslo-

ven. Efter forslaget vil det objektive ansvar alene skulle gælde ved søulyk-

ker. Ved søulykke forstås eksempelvis kollision, skibbrud, kæntring og

stranding. Der kan også være tale om en søulykke hvis en person falder

over bord eller kommer til skade som følge af skibsfejl, f.eks. manglende

overholdelse af gældende sikkerhedsregler vedrørende skibsdele eller skib-

udstyr. Hvis der ikke er tale om en søulykke, vil skaderne ikke være omfattet

af lovforslagets bestemmelser om obligatorisk ansvarsforsikring. Søulyk-

ker omfatter ikke ulykker på land, f.eks. hvor et fartøj falder af en trailer.

Der vurderes derfor ikke at være behov for en yderligere afgrænsning af

ansvarsgrundlaget i søloven, som ligner ansvarsgrundlaget i færdselslo-

vens §§ 101 og 102.

Det er korrekt, at der ikke i høringsudkastet var medtaget en bestemmelse

om ansvar i forbindelse med sammenstød mellem fartøjer, som involverer

fartøjer omfattet af forslaget om objektivt ansvar og den gældende regel

om sammenstød i søloven.

Sølovens regler om ansvarsfordeling ved sammenstød beror på, hvem der

bærer skylden for sammenstødet. Dette skal fraviges, når der indføres ob-

jektivt ansvar for personskade og tab af forsørger. Lovforslaget er derfor

justeret i overensstemmelse hermed. Det indebærer, at ved sammenstød,

hvor mindst et af fartøjerne er omfattet af reglerne om obligatorisk an-

svarsforsikring, skal ansvarsfordelingen ske efter reglerne om objektivt an-

svar, for så vidt angår personskade og tab af forsørger, og efter sølovens

øvrige regler for så vidt angår tingsskade. Det fremgår endvidere af lov-

forslaget, at reglen om, at hvert skib bærer sin skade, når et sammenstød

mellem skibe sker uden skyld på nogen af siderne ikke finder anvendelse,

for så vidt angår personskade og tab af forsørger, når sammenstødet invol-

verer et af de fartøjer, der omfattes af det objektivt ansvar.

Høringsudkastet indeholdt ikke regler om udenlandske fartøjer. Det findes

mest hensigtsmæssigt, at der gælder samme ansvarsgrundlag, uanset om

fartøjet er dansk eller udenlandsk. Herved vil reglerne være ens i forhold

til en skadelidt, der således vil kunne rette et krav for personskade eller tab

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

9/28

af forsørger baseret på objektivt grundlag mod skadevolderen, uanset om

der måtte være tale om et dansk eller udenlandsk fartøj. Lovforslaget er

derfor justeret, således at det fremgår, at ansvarsbestemmelserne også vil

gælde for udenlandske speedbåde, vandscootere og lignende fartøjer, så-

fremt der ville have været foreskrevet uddannelseskrav, hvis det pågæl-

dende fartøj havde været dansk. For forsikringspligt ift. udenlandske far-

tøjer henvises i øvrigt til afsnit 3.4.2 nedenfor.

3.3.2. Hvem pålægges det objektive ansvar?

Advokatrådet bemærker, at man kunne overveje behovet for at sondre mel-

lem henholdsvis ejer, bruger og fører af fartøjet som i færdselslovens regler

for køretøjer.

Forsikring & Pension foreslår, at forsikringspligten ikke kun påhviler eje-

ren af fartøjet, men også en bruger, der benytter fartøjet eller lader det be-

nytte for at undgå vanskeligheder med at identificere den retmæssige ejer

af et fartøj og dermed, hvem der har forsikringspligten for det pågældende

fartøj.

Kommentar

Der opereres i søloven med en række forskellige ansvarssubjekter. I lovens

kapitel 7 er ansvarssubjektet eksempelvis ”rederen”, mens det i kapitel 8

er ”den registrerede ejer” og i kapitel 10 blot ”ejeren”.

Som det fremgår af lovforslaget er det primært fritidssejlads med de hur-

tigste fartøjer, der ønskes reguleret ved regler om objektivt ansvar for per-

sonskade og tab og forsørger og en generel obligatorisk ansvarsforsikring

(se under afsnit 3.4).

Ud fra hensynet til bedst mulig sikring af skadelidte og for at undgå urime-

lige situationer, er lovforslaget tilpasset således, at det i forhold til det ob-

jektive ansvar følger de overordnede principper i færdselsloven, således at

det er den, der benytter eller lader fartøjet benytte, som pålægges det ob-

jektive ansvar for personskade og tab af forsørger. Det kan være en ejer

eller en bruger. Ved bruger forstås en person, der har selvstændig rådighed

over fartøjet i egen interesse. Det kan f.eks. være en person, som har lejet

fartøjet. Det findes ikke hensigtsmæssigt at lade ejeren være den, der er

objektivt ansvarlig i sådanne tilfælde.

Lovforslaget ændrer ikke på reglerne om erstatningspligt for tingsskader.

3.4. Indførelse af obligatorisk ansvarsforsikring for brug af speedbåde

med en skroglængde på under 15 meter, vandscootere og lignende far-

tøjer

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

10/28

3.4.1. Typer af fartøjer omfattet af en obligatorisk ansvarsforsikring

Dansk Erhverv foreslår som alternativ til en obligatorisk ansvarsforsikring

baseret på culpa alene at lade vandscootere og andre turbinedrevne fartøjer

omfatte af pligten til at tegne lovpligtig ansvarsforsikring, da den iboende

fare fra de resterende fartøjer er minimal til sammenligning med vandscoo-

tere. Andre fartøjer, der omfattes af lovforslaget, kan så blive mødt med et

krav om at tegne den nuværende ansvarsforsikring på culpagrundlag. Som

et andet alternativ kunne den nuværende frivillige ansvarsforsikring på cul-

pagrundlag udvides til at blive lovpligtig for alle fartøjer.

Danmarks Fritidssejler Union anser det ikke for relevant at indføre en ob-

ligatorisk ansvarsforsikring for vandscootere, jetski og speedbåde, bl.a.

fordi der generelt ikke er en belastende skadesstatistik, og enkelte hændel-

ser ikke berettiger til indførsel af en obligatorisk ansvarsforsikring for

speedbåde.

Danmarks Motor Union er tilfreds med indførelse af et nyt krav om an-

svarsforsikringer efter den ulykkelige hændelse i Københavns Havn i for-

året 2017.

Dansk Industri og Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening (Skib

& Båd) opfordrer til, at den lovpligtige ansvarsforsikring udbredes til ho-

vedparten af fritidsfartøjerne, da der også kan opstå betydelig person- og

tingsskader i forbindelse med sejlbåde, dog således at reglen om objektivt

ansvar ikke udvides til sejlbådene, men at der i stedet for bliver tale om en

almindelig ansvarsforsikring, der tager udgangspunkt i culpaansvar. Det

foreslås konkret, at der indføres lovpligtig ansvarsforsikring for alle sejl-

både over 4,5 meter.

Dansk Sejlunion støtter forslaget om obligatorisk ansvarsforsikring for

vandscootere og speedbåde, ligesom man har sympati for ønsket om at

sikre erstatning til skadelidte.

Dansk Søredningsselskab støtter overordnet set op om forslaget om en lov-

pligtig ansvarsforsikring for speedbåde, vandscootere og lignende.

Dansk Vandski & Wakeboard Forbund foreslår, at hvis ansvarsforsikringen

skal basere sig på objektivt ansvar, bør den kun omfatte vandscootere og

ikke speedbåde samtidig med, at der skal stilles krav til at alle andre brugere

af søterritoriet om at tegne en ansvarsforsikring baseret på den nuværende

ikke-lovpligtige ansvarsforsikring, der yder erstatning baseret på culpaan-

svar.

Danske Tursejlere er generelt enig i den politiske opbakning til at indføre

nye regelsæt for førere af hurtigt sejlende fartøjer m.v. via en obligatorisk

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

11/28

ansvarsforsikring, således at havets ”bløde trafikanter” og andre bruger-

grupper kan føle sig mere sikkerhed og tryghed i forbindelse med deres

sejlads. Foreningen bemærker, at det bør være lovpligtigt med en ansvars-

forsikring for alle typer fartøjer, der sejler på dansk søterritorium med en

længde over 4,5 meter eller med motorkraft over 10 HK.

Danske Tursejlere foreslår i et supplerende høringssvar, at der bør tegnes

en forsikring for alle fartøjer, der benytter søterritoriet, og hvor søloven er

gældende. Forslaget forudsætter, at den lovpligtige forsikring for så vidt

angår personskade baseres på objektivt ansvar og for så vidt angår tings-

skade baseres på culpaansvar, jf. nærmere herom ovenfor under punkt

3.3.1.

Forsikring & Pension støtter op om forslaget om en lovpligtig ansvarsfor-

sikring for speedbåde, vandscootere o.lign., da disse fartøjer

–

bl.a. pga.

deres høje fart

–

udgør en øget risiko på vandet. Alle typer af hurtigt og

planende motordrevne fartøjer skal være omfattet af lovforslaget, for det

første for at have en klar afgrænsning, og for det andet for at afdække hele

risikoen ved hurtigtgående fartøjer på vandet og ikke kun for særlige fartø-

jer.

Friluftsrådet bakker op om indførelse af ansvarsforsikring for ejere af

speedbåde, vandscootere og lignende fartøjer.

Jetski.dk ApS oplyser, at Jetski.dk i mange år har været stor fortaler for

lovpligtig ansvarsforsikring på alle fartøjer på søen. De foreslåede skær-

pede regler om sejlads med vandscootere og speedbåde anses dog for at

være en politisk overreaktion. Den lovpligtige ansvarsforsikring bør gælde

alle fartøjer på søen; ikke blot jetski/vandscootere, men også motorbåde og

i samme ombæring sejlbåde.

Jet-Trade Powersport finder en obligatorisk ansvarsforsikring fornuftig. En

sådan bør dog gælde for alle fritidssejlere.

En borger finder, at det er rigtig fornuftigt, at der pålægges krav om an-

svarsforsikring for både vandscootere og speedbåde. Det bør dog overve-

jes, om kravet om objektivt ansvar skulle have været placeret på alle både.

Søassurancen Danmark udtaler endvidere, at man kan benytte lejligheden

til at indføre en almindelig lovpligtig ansvarsforsikring for alle danske lyst-

fartøjer, og at alle udenlandske fritidsfartøjer, der sejler i danske farvande,

burde pålægges en lovpligtig ansvarsforsikring.

Kommentar

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

12/28

De fleste høringssvar giver udtryk for, at det findes hensigtsmæssigt, at der

indføres en lovpligtig ansvarsforsikring. Der er dog uenighed om ansvars-

grundlaget. For så vidt angår hvilket ansvarsgrundlag den lovpligtige an-

svarsforsikring skal tegnes for, henvises til pkt. 3.3.1. ovenfor og kommen-

tarerne hertil. Det fremgår heraf, at lovforslaget er justeret, således at det

objektive ansvar alene vil gælde for personskade og tab af forsørger, mens

lovgivningens almindelige ansvarsregler vil gælde for tingsskader.

Den obligatoriske ansvarsforsikring foreslås fortsat at være generel, såle-

des at den både vil omfatte ansvar for personskade og tab af forsøger og

ansvar for tingsskade. Det betyder, at den obligatoriske ansvarsforsikring

både vil omfatte dækning af skader baseret på objektivt ansvar og dækning

af skader baseret på culpaansvar

Det fastholdes endvidere, at den lovpligtige ansvarsforsikring skal gælde

for speedbåde, vandscootere og lignende fartøjer, hvortil der er foreskrevet

uddannelseskrav til fartøjets fører eller eventuelle styrmand, dog således

at det præciseres, at det kun gælder for speedbåde med en skroglængde

under 15 meter (se nærmere herom under afsnit 3.4.2).

Der findes ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at udvide kravet om

ansvarsforsikring til andre fartøjer. Spørgsmålet om en udvidelse af forsik-

ringspligten til andre fritidsfartøjer vil imidlertid eventuelt kunne tages op

på ny, når der er indhentet yderligere erfaringer med den foreslåede ord-

ning.

Det er heller ikke vurderet hensigtsmæssigt at indskrænke anvendelsesom-

rådet til f.eks. vandscootere og andre turbinedrevne fartøjer, da også

speedbåde kan operere med høj fart og kan forvolde stor skade ved påsej-

ling af andre skibe eller personer.

3.4.2. Kriterier for afgrænsning af fartøjer omfattet af obligatorisk an-

svarsforsikring

Dansk Sejlunion ønsker bekræftet, at lovforslaget ikke omfatter udenland-

ske fartøjer, som fx kommer til Danmark som trænerbåde i forbindelse med

internationale sejlsportsstævner.

Danske Tursejlere bemærker, at det er kravet om speedbådskørekort, der er

udslagsgivende for kravet om en obligatorisk ansvarsforsikring baseret på

objektivt ansvar. Hvis dette krav fortolkes forskelligt, risikerer det, at der

opstår skadessituationer, hvor der burde være tegnet forsikring. Der findes

også en gruppe sejlere, som har ”sprunget” speedbådsbevis over og i stedet

uddannet sig frivilligt på et højere kompetenceniveau. Danske Tursejlere

spørger, om disse også vil være omfattet af forslaget.

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

13/28

Søassurancen Danmark finder, at det nøje bør specificeres i lovforslaget,

hvilke fartøjer der er omfattet af kravet om ansvarsforsikring i stedet for at

henvise til fartøjer, hvortil der kræves speedbådscertifikat, idet dette er et

isoleret dansk krav. Det bemærkes desuden, at lovforslaget ikke tager stil-

ling til udenlandske ejere, herunder selskaber, udlejning eller leasing af

udenlandske fartøjer, der sejler i danske farvande.

Kommentar

Lovforslaget er præciseret således, at kravet om obligatorisk ansvarsfor-

sikring gælder for speedbåde med en skroglængde under 15 meter, vand-

scootere og lignende fartøjer, hvortil der er foreskrevet uddannelseskrav

til fartøjets fører eller eventuelle styrmand. Sejlads med andre typer af hur-

tige og planende motordrevne fartøjer er ligesom sejlads med vandscootere

forbundet med betydelig ulykkesrisiko, hvorfor det er vurderet, at initiati-

verne vedrørende vandscootere bør udvides til også at omfatte denne type

fartøjer. Grænsen på 15 meter er valgt, fordi lovforslaget sigter på hurtige

planende fartøjer, som primært anvendes til fritidssejlads. Afgrænsningen

er endvidere i overensstemmelse med speedbådsførerbekendtgørelsen, som

indeholder beviskrav til førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en

skroglængde under 15 meter. For speedbåde med en skroglængde over 15

meter stilles yderligere uddannelseskrav.

Det er vurderet, at denne afgrænsning er mest hensigtsmæssig, da den ram-

mer den mest risikofyldte fritidssejlads. Erhvervsmæssig passagersejlads

med de pågældende fartøjer vil også blive omfattet af de foreslåede krav

om obligatorisk ansvarsforsikring.

Det bemærkes endvidere, at det i lovforslaget er tydeliggjort, at det er de

fartøjer, som der er fastsat uddannelseskrav for, som omfattes af de nye

regler. .

Om føreren har taget en ”højere” uddannelse eller i strid med

reglerne sejler uden uddannelse ændrer ikke ved, at fartøjerne bliver om-

fattet af de foreslåede regler.

I forhold til udenlandske fartøjer er det præciseret i lovforslaget, at bemyn-

digelsen til at fastsætte nærmere regler om forsikring også omfatter mulig-

hed for at udstede regler for udenlandske fartøjer. Sådanne regler vil i givet

fald blive fastsat efter inddragelse af sejlerorganisationerne, således at det

sikres, at de ikke udgør unødige hindringer for det internationale samar-

bejde om sejladsstævner m.v. Reglerne vil også skulle respektere retten til

uskadelig transitpassage, som også omfatter speedbåde, vandscootere og

lignende fartøjer. Der vil også i forbindelse med udarbejdelsen af reglerne

blive taget stilling til, hvorvidt de udenlandske fartøjer skal omfattes af en

såkaldt garantiordning, som Søfartsstyrelsen også får mulighed for at fast-

sætte regler om, jf. nærmere herom i afsnit 3.4.5.

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

14/28

3.4.3. Mulighed for undtagelser fra forsikringspligten

Danmarks Idrætsforbund opfordrer til, at sejlads på lukkede anlæg, hvor

der alene foregår en sportsaktivitet, undtages fra kravet om den obligatori-

ske ansvarsforsikring med objektivt ansvar, da der ved sejlads disse steder

ikke er anden aktivitet på vandet, hvorfor der ikke er samme hensyn at tage

til eventuelle personer i vandet og andre fartøjer. En sådan undtagelsesbe-

stemmelse vil svare til det, man kender fra fx træningskørsel med gokarts

på lukkede baner.

Dansk Motor Union opfordrer til indførsel af mulighed for undtagelse fra

forsikringspligten for idrætsforeninger, som under skærpede forhold ved

lukkede baner med politigodkendelse, miljøhåndtering, sikkerhedsregle-

menter og arrangøransvarsforsikringer kan tilbyde udøvelsen af sejlads

med vandscooter og jetski under ordnede forhold.

Dansk Vandski & Wakeboard Forbund finder, at såfremt der indføres krav

om obligatorisk ansvarsforsikring, så bør dette ikke gælde for sejlads i luk-

kede søer, hvor der ikke foregår anden aktivitet på vandet. Der er ikke andre

”bløde trafikanter” eller andre fartøjer.

Dansk Søredningsselskab ønsker deres redningsbåde fritaget fra forsik-

ringspligten, idet man frygter voldsomme stigninger i forsikringspræmi-

erne, hvilket vil indebære en indskrænkning i selskabets aktiviteter.

Kommentar

Søloven finder anvendelse på både hav og søer, og indeholder ikke undta-

gelser for bestemte områder. Herudover kan et fartøj benyttes i forskellige

sammenhænge og fragtes mellem flere steder. Forsikringspligten bør såle-

des påhvile brugere af speedbåde, vandscootere og lignende fartøjer, uan-

set hvor de benyttes.

Ikke-erhvervsmæssig anvendelse af fartøjer til redningsopgaver anses som

værende fritidssejlads. Karakteristika og risikovurderingen af fartøjerne,

og måden de opereres på, sidestilles i den forbindelse med ethvert andet

fritidsfartøj af denne karakter. Fartøjerne anses således ud fra en sikker-

heds- og risikobetragtning for at være ligestillet med andre fartøjer tiltænkt

omfattet af forsikringskravet.

Ud fra en sikkerhedsmæssig betragtning ses der således ikke at være belæg

for en undtagelse. Dette også henset til, at forsikringskravets hensyn er ret-

tet mod erstatning af skader, der som led i sejlads med fartøjet sker på

andres helbred eller ejendom. En skadelidt bør være ligestillet retligt i for-

hold til erstatning uanset den skadespåførendes tilhørsforhold eller orga-

nisering.

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

15/28

For så vidt angår forslagets betydning for forsikringspræmierne henvises

til udtalelsen fra Forsikring og Pension, som er refereret ovenfor i afsnit

3.3.

Det bemærkes endvidere, at lovforslaget er justeret, således at en stat eller

en kommune eller en region, som måtte benytte eller lade de pågældende

fartøjer benytte, får mulighed for at dække krav via de offentlige myndig-

heders selvforsikring.

3.4.4. Hvem påhviler forsikringspligten?

Forsikring & Pension foreslår, at også en bruger, der benytter fartøjet eller

lader det benytte, bliver omfattet af forsikringspligten, da der ellers i prak-

sis kan opstå vanskeligheder med at identificere den retmæssige ejer og

dermed, hvem der har forsikringspligten for det pågældende fartøj.

Kommentar

Høringsudkastet indeholdt forslag om, at ejeren af fartøjet har pligt til at

tegne forsikring. Spørgsmålet om, hvem forsikringspligten påhviler, har tæt

sammenhæng til spørgsmålet om, hvem der pålægges erstatningsansvar, jf.

afsnit 3.3.2, idet det anses rimeligt, at den der pålægges objektivt erstat-

ningsansvar for personskade eller tab af forsørger også er den, som forsik-

ringspligten påhviler.

Der er ikke registreringspligt for de her omhandlede fartøjer, hvorfor det

vurderes, at lovforslaget bør indebære, at forsikringspligten skal påhvile

den, der bruger fartøjet eller lader det bruge.

Forsikringen vil skulle dække alle skader, hvortil der enten er objektivt an-

svar eller ansvar på baggrund af en culpanorm, og som fartøjet forvolder

ved søulykker, uanset hvem der konkret har tegnet forsikringen (f.eks. eje-

ren), og hvem der i det konkrete tilfælde bruger fartøjet, hvorved flere for-

sikringer for samme fartøj ikke er nødvendig.

3.4.5. Kontraheringspligt, garantiordning, hæftelseregler og regres

Forsikring & Pension foreslår, at det bør fremgå af lovforslaget, om der vil

være kontraheringspligt for forsikringsselskaberne for den lovpligtige an-

svarsforsikring.

Dansk Kano og Kajak Forbund og Danmarks Idrætsforbund foreslår, at der

oprettes en fond, der kan yde erstatning til ofre i de tilfælde, hvor skade-

volder er ukendt, ikke har den lovpligtige forsikring, eller ikke har beta-

lingsevne. Der henvises i den forbindelse til den ordning, som gælder for

motorkøretøjer.

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

16/28

Danske Tursejlere stiller spørgsmål ved, hvem der skal dække i tilfælde af,

at en skadevolder ikke har tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring og hen-

viser til, at der ved kriminelle ansvarsskader efter færdselslovens bestem-

melser eksisterer en ”vejfond”, som dækker skadelidte

i disse situationer,

men at en sådan model for sejlere ikke er omfattet af lovforslaget.

Forsikring & Pension foreslår, at der oprettes en garantiordning for ufor-

sikrede og ukendte fartøjer. Forsikring & Pension henviser til, at hvis ska-

delidte er så uheldig, at den skadevoldende speedbåd, vandscooter e.l. ikke

har tegnet forsikringen eller simpelthen stikker af uden mulighed for senere

identifikation, vil skadelidte ikke være bedre stillet end i dag, hvor skade-

lidte reelt ikke har mulighed for at få erstatning fra skadevolderen. Det fo-

reslås, at ordningen kan varetages af Dansk Forening for International Mo-

torkøretøjsforsikring (DFIM), og at finansieringen af garantiordningen bør

påhvile de selskaber, der sælger de pågældende forsikringer.

Søassurancen Danmark bemærker, at det nuværende ansvarsgrundlag i

modsætning til det foreslåede objektive ansvar, vil medføre, at der vil opstå

skadessituationer, hvor selskaberne kan afvise dækning. For at imødegå

dette og for at beskytte de skaderamte, foreslår Søassurancen Danmark, at

der gennem forsikringsbranchen kunne opbygges en eventuel fællespulje-

ordning, eller sikres, at de selskaber, som fremover ønsker at dække den

isolerede risiko, undtager de normale dækningsmæssige undtagelser.

Forsikring & Pension foreslår herudover, at der indføres hæftelsesregler,

hvorefter forsikringsselskabet hæfter direkte over for den skadelidte, lige-

som det allerede kendes for motorkøretøjer. Dette skyldes, at selskabet i

modsat fald først hæfter, når forsikringstageren har erkendt sin erstatnings-

pligt og skadens størrelse. Derudover foreslås det, at det præciseres, om

forsikringsselskaberne kan aftale, at der

–

i et nærmere defineret omfang

–

er regresret mod den skadevoldende forsikringstager således som det ken-

des fra færdselsloven.

Kommentar

Det må anses for at være af stor betydning for skadelidte - særligt i forbin-

delse med personskade og tab af forsørger, at der faktisk kan opnås erstat-

ning, uanset om det er muligt at identificere skadevolder og uanset skade-

volders betalingsevne.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovforslaget er derfor justeret,

således at det fremgår, at Søfartsstyrelsen også kan udstede regler om etab-

lering af en garantiordning for erstatning. En sådan garantiordning vil

kunne udformes således, at udenlandske fartøjer, jf. ovenfor under punkt

3.4.2, kan blive omfattet af ordningen.

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

17/28

Forslaget er endvidere på baggrund af kommentarerne tilrettet, for så vidt

angår regler om forsikringsselskabernes direkte hæftelse og regresmulig-

hed, ligesom Søfartsstyrelsen får mulighed for at fastsætte regler om kon-

traheringspligt.

3.4.6. Forsikringssummens størrelse

Forsikring & Pension foreslår endvidere med henvisning til de nugældende

takster på færdselsområdet, at erstatningssummerne i lovforslaget korrige-

res, så de i 2018 udgør 121 millioner for personskade og 24 millioner for

tingsskade.

Kommentar

Søloven indeholder i dag ansvarsbegrænsningsregler, som giver mulighed

for at begrænse ansvaret i forbindelse med søulykker. Ansvarsbegræns-

ningsbeløbene udgør ca. 27 mio. kr. for personskade og ca. 13,5 mio. kr.

ved tingsskade. Ved erhvervsmæssig transport af passagerer er ansvars-

grænsen for skade på passagerer endvidere ca. 3,5 mio. kr. multipliceret

med det antal passagerer, som skibet må sejle med.

Det vurderes, at disse beløbsgrænser vil være tilstrækkelige til at sikre fuld

dækning i forbindelse med skader forårsaget af vandscootere og speed-

både. Lovforslaget er derfor justeret, således at forsikringssummerne sva-

rer til de eksisterende ansvarsgrænser i søloven.

3.4.7. Prisniveau for den obligatoriske ansvarsforsikring

Danmarks Fritidssejler Union anfører, at forsikringsomkostningerne for de

berørte fartøjer uundgåeligt vil stige væsentligt som følge af overgangen til

objektivt ansvar. Unionen bemærker endvidere, at forsikringsbranchen mu-

ligvis vil fravælge at sælge forsikringer med objektivt ansvar, hvilket vil

medføre præmiestigninger grundet mindre konkurrence.

Danmarks Idrætsforbund anfører, at sejlklubber og vandskiklubber, som er

medlemmer i forbundet, som hovedregel allerede i dag har tegnet ansvars-

forsikring på de klubejede både, hvor forsikringen dækker ansvarspådrag-

ende handlinger efter lovgivningens almindelige regler. Krav om lovpligtig

ansvarsforsikring med højere erstatningssummer end dem, der i dag er i

almindelige lystfartøjsforsikringer, vil betyde, at vandsportsklubbernes ud-

gifter til forsikring af fx følgebåde i en amatørsejlklub eller en trækbåd i en

vandskiklub vil blive væsentligt forøget.

Dansk Erhverv bemærker, at der på nuværende tidspunkt udbydes en fri-

villig ansvarsforsikring, der bygger på culpaansvar, og som kan erhverves

for et sted mellem 85 og 300 kr. Dansk Erhvervs bekymring er, at indfø-

relse af en obligatorisk ansvarsforsikring på objektivt grundlag vil påføre

alle ejere af de i forslaget omhandlede fartøjer en urimelig høj omkostning.

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

18/28

Dansk Erhverv bemærker endvidere, at det fra flere aktørers side er estime-

ret, at op mod 40.000 fritidssejlere vil være nødsaget til at tegne den øn-

skede forsikring, og at kun en meget lille del af disse forsikringer bliver for

en vandscooter, mens langt de fleste af fartøjerne vil være speedbåde og

andre planende fartøjer.

Dansk Sejlunion bemærker, at en obligatorisk ansvarsforsikring med ob-

jektiv dækning måske vil betyde forsikringspræmier i en størrelsesorden,

som afholder personer fra at have råd til at sejle vandscooter, eller undlade

at tegne forsikringen.

Dansk Vandski & Wakeboard Forbund peger på usikkerhed om prisen for

den nye forsikring, da ansvarsforsikring med objektiv dækning er et pro-

dukt, som endnu ikke findes hos forsikringsselskaberne. Derudover vil pri-

sen bero på statistikker og muligvis indeksreguleres i forhold til effekten af

fartøjets motor. Det er sandsynligt, at de foreslåede forsikringer vil blive

ekstra dyre for de både, som forbundet anvender, hvis det vurderes, at hø-

jere ydeevne er forbundet med højere risici.

Danske Tursejlere vurderer umiddelbart, at en ansvarsforsikring som byg-

ger på objektivt ansvar årligt vil koste minimum 2000 kr. for et fartøj, hvor-

til der kræves et speedbådskørekort, og forsikringspræmien vil antagelig

ligge markant højere for et fartøj, hvortil der kræves vandscooterbevis.

Danske Tursejlere anfører dog, at der naturligvis hersker stor usikkerhed

om fremtidige præmier, da det foreslåede produkt slet ikke tilbydes af for-

sikringsselskaberne p.t. Danske Tursejlerede finder derfor, at forslaget an-

giveligt vil medføre, at 30-40.000 fritidssejlere vil få en markant større ud-

gift til ansvarsforsikring end i dag.

Danske Tursejlere og Søassurancen Danmark har anført, at de fritidssejlere,

der er omfattet af lovforslaget, vil skulle tegne væsentlige dyrere ansvars-

forsikringer, end tilfældet er i dag.

Friluftsrådet bemærker, at der bør tages hensyn til, at kravet om ansvars-

forsikring ikke skal udgøre en økonomisk barriere for sejlads med speed-

både og vandscootere.

Jet-Trade Powersport mener, at det er vigtigt, at forsikringspræmien afspej-

ler skadeshistorikken, og at forsikringspræmien derfor bør ligge på et for-

nuftigt niveau, således at forsikringen ikke blot fravælges pga. prisen.

Kommentar

Det vurderes, at hensynet til de skadelidte vejer tungere end en fordyrelse

af ansvarsforsikringerne for ejerne af de omfattede speedbåde, vandscoo-

tere og lignende fartøjer.

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

19/28

Det bemærkes endvidere, at mange ejere af de omfattede fartøjer allerede

tegner forsikring i dag, hvorfor en eventuel fordyrelse af disse navnlig må

tilskrives, at de fremover vil skulle dække de skadelidte bedre som følge af

det objektive ansvar. Lovforslaget er herudover justeret, således at det ob-

jektive ansvar alene indføres for så vidt angår personskade og tab af for-

sørger, mens det fortsat vil være lovgivningens almindelige regler, der gæl-

der i forhold til tingsskade.

Endelig er forsikringer undergivet konkurrence, hvorfor prisniveauet også

må antages at ville variere fra forsikringsgiver til forsikringsgiver.

Som det fremgår af afsnit 3.3.1. har Forsikring & Pension i forbindelse

med overvejelser om et generelt objektivt ansvar for speedbåde med en

skroglængde under 15 meter, vandscootere og lignende fartøjer, som også

omfattede tingsskader oplyst følgende:

”På baggrund af vores viden om

hidtidige skader på dette område er det vores vurdering, at forsikringspræ-

mien for de speedbåde og vandscootere, der allerede i dag har en frivillig

ansvarsforsikring, i de fleste tilfælde ikke vil ændres væsentligt ved indfø-

relse af objektivt ansvar. Det er naturligvis vigtigt at understrege, at for-

sikringspriser, som er en væsentlig konkurrenceparameter for forsikrings-

selskaberne, fastsættes individuelt af hvert enkelt forsikringsselskab.”

3.4.8. Forholdet til kaskoforsikringer

Dansk Erhverv finder, at omkostningen til en obligatorisk ansvarsforsik-

ring kan betyde, at flere fravælger en kaskoforsikring, der allerede er beko-

stelig grundet en statslig afgift, og dermed udsætter sig selv for potentielt

store økonomiske tab. Dansk Erhverv foreslår på den baggrund, at såfremt

der indføres en obligatorisk ansvarsforsikring, at den nuværende afgift på

kaskoforsikringer flyttes over på de lovpligtige ansvarsforsikringer. På den

måde vil man sikre det budgetterede beløb og sprede den økonomiske

byrde ud over et langt større antal forsikringstagere. Det vil samtidig have

den positive effekt, at flere vil tegne kaskoforsikringerne, da disse vil blive

langt billigere, end det er tilfældet i dag.

Dansk Sejlunion nævner, at danske bådejere i forvejen er hårdt belastet af

afgiften på lystbådes kaskoforsikringer, hvilket gør sejlsporten til den ene-

ste afgiftspålagte idrætsaktivitet i Danmark.

Danske Tursejlere mener, at forslaget måske kan anspore fritidssejlere til

at undvære kaskoforsikring med efterfølgende provenutab for staten.

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

20/28

Søassurancen Danmark bemærker, at man må forvente, at endnu flere fri-

tidssejlere vil afstå fra at tegne kaskoforsikring end i dag, idet kaskoforsik-

ring pålægges årlig punktafgift til staten på 1,34 % af kaskoforsikringssum-

men. Herved mister staten en del af disse indtægter.

Kommentar

Skatteministeriet har oplyst, at forslaget fra Dansk Erhverv vil medføre en

omlægning af lystfartøjsforsikringsafgiften, således at afgiften pålægges

ansvarsforsikringer frem for de valgfrie kaskoforsikringer. Det bemærkes

i den forbindelse, at ansvarsforsikringer for lystfartøjer er fritaget for afgift

i dag.

Formålet med den nugældende afgift er ifølge forarbejderne til lystfartøjs-

forsikringsafgiftsloven at beskatte primært større lystfartøjer. I stedet for

at indrette afgiften som en generel afgift på lystfartøjer, afhænger afgiften

af, om der er tegnet en valgfri kaskoforsikring. Baggrunden herfor er, at

man regnede med, at det generelt var større lystfartøjer, som var forsikret,

mens der sjældent tegnedes særskilt forsikring for mindre både, kanoer,

robåde, kajakker og små sejljoller. I praksis ville mindre både således gå

fri af afgiften, da det ikke er lovpligtigt at forsikre sit lystfartøj. Hertil kom-

mer, at størrelsen på lystfartøjsforsikringsafgiften er baseret på kaskofor-

sikringens forsikringssum, som typisk afspejler bådens værdi. Det vil sige

jo højere værdi, jo højere afgift.

Såfremt afgiften omlægges til i stedet at omfatte lovpligtige ansvarsforsik-

ringer, vil afgiften således ikke længere opfylde det oprindelige formål om

at beskatte primært større lystfartøjer, ligesom flere bådejere vil skulle be-

tale afgift.

For så vidt angår Dansk Sejlunions bemærkning om den afgiftsmæssige

belastning af danske bådejere på afgiftssiden, fremhæver Skatteministeriet

endvidere, at ansvarsforsikringer ikke er afgiftspligtige efter lystfartøjsfor-

sikringsafgiften, og lovforslaget ændrer ikke på afgiftsreglerne. Det be-

mærkes i den forbindelse, at det i forvejen er et krav i flere havne, at lyst-

fartøjet er dækket af en ansvarsforsikring.

Til Danske Tursejlere og Søassurancens bemærkninger om, at færre fri-

tidssejlere må forventes at tegne kaskoforsikring, har Skatteministeriet her-

udover oplyst, at det i dag er valgfrit, om bådejere vil tegne en kaskofor-

sikring for sit lystfartøj. Såfremt en bådejer fravælger kaskoforsikring, vil

bådejeren selv bære den økonomiske risiko for eventuelle skader på lyst-

fartøjet. Det må derfor forventes, at prisfølsomheden er forholdsvis lav for

personer, der allerede frivilligt har valgt at lade deres båd kaskoforsikre.

Forslaget vedrører desuden kun en andel af de fartøjer, der er omfattet af

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

21/28

lystfartøjsforsikringsafgiften, og det bemærkes, at flere forsikringsselska-

ber ikke tilbyder kaskoforsikringer uden at der samtidig tegnes ansvarsfor-

sikring for lystfartøjet.

Endelig har Skatteministeriet oplyst, at lovforslaget således næppe vil på-

virke bådejeres adfærd af betydning, og det vurderes, at lovforslaget ikke

medfører en nævneværdig negativ økonomisk virkning for staten.

3.4.9. CE-mærkning

Jet-Trade Powersport henleder opmærksomheden på, at det er et krav for

forsikringsdækning på ansvarsforsikringer, at fartøjerne er CE-godkendt,

men at mange fartøjer ikke har disse godkendelser. Fartøjerne skal derfor

opnå CE-godkendelse for, at der kan tegnes forsikring. Virksomhedens er-

faring viser, at forsikringsbranchen tegner forsikringer på trods af mang-

lende CE-godkendelser på bådene. For så vidt angår vandscootere, har kra-

vet om CE-godkendelser eksisteret siden 2006. Har man en vandscooter fra

før 2006, skal det dog kunne dokumenteres, at vandscooteren er bygget

eller indført i EU (inkl. EFTA) før 2006.

Kommentar

Kravet om CE-mærkning af vandscootere blev indført i direktiv

2003/44/EF, som er en ændring af fritidsbådsdirektivet 94/25/EF. Under

artikel 3, punkt 2 (a), i direktivet er det nævnt, at produkter, som falder

under artikel 1 (1)(a), hvilket blandt andet gælder vandscootere, kan op-

fylde hidtil gældende regler indtil den 31. december 2005. Det betyder, at

vandscootere, som markedsføres eller ibrugtages for første gang i EU (inkl.

EFTA) efter den 31. december 2005, skal være CE-mærkede. Søfartsstyrel-

sen udfører markedskontrol på fritidsbådsområdet, herunder vandscoo-

tere.

3.4.10. Håndhævelse af kravet om obligatorisk ansvarsforsikring

Dansk Sejlunion påpeger, at øget patruljering fra politiets side, herunder

mulighed for at konfiskere fartøjer, er den bedste og mest effektive måde,

hvorpå uansvarlige enkeltpersoners uagtsomme færdsel på vandet kan

bremses.

Rigspolitiet anser det for uafklaret, hvordan politiet effektivt skal hånd-

hæve kravet om forsikring af vandscootere og speedbåde. Der findes ikke

et system, som gør det muligt for politiet på stedet at kontrollere forsik-

ringsoplysninger uden for forsikringsselskabernes normale åbningstid. Det

er endvidere endnu ikke afklaret, hvilke oplysninger et forsikringscertifikat

skal indeholde. For så vidt angår speedbåde, er det muligt at skifte såvel

skrog som motor, hvilket kan vanskeliggøre senere identifikation, idet det

er uafklaret, om det er motornummer, skrognummer eller begge dele, der

skal registreres. I forhold til vandscootere er det ikke afklaret, om alle typer

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

22/28

er forsynet med stel- eller motornummer, der gør det muligt at konstatere,

om et forsikringscertifikat gælder for det fartøj, der kontrolleres, eller om

det eksempelvis kræver brug af værktøj at få adgang til de dele af fartøjet,

hvor et eventuelt stelnummer er placeret.

Rigspolitiet anbefaler endelig, at det afklares, hvad politiet eller andre myn-

digheder skal foretage sig i de tilfælde, hvor fartøjet, efter at være blevet

kontrolleret, ikke må benyttes til videre sejlads, da det efter forslagets ord-

lyd må antages, at føreren ikke må sejle fartøjet videre. Det er i den forbin-

delse uklart, hvordan fartøjet og føreren af fartøjet skal komme i land. Der-

udover opfordrer Rigspolitiet til, at der fastsættes nærmere regler om, hvem

der skal afholde udgifter til bugsering af fartøjer uden lovlig ansvarsforsik-

ring ind til land.

Kommentar

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til Søfartsstyrelsen til bl.a. at

fastsætte regler om udformning og udstedelse af et certifikat, som bekræf-

ter, at der foreligger en forsikring. Ved indførelse af et sådan certifikatkrav

vil politiet kunne kontrollere, at der er tegnet forsikring.

Erhvervsministeriet er dog opmærksom på, at det vil lette håndhævelsen,

såfremt der etableres en registrerings-/nummerpladeordning. Der henvises

til punkt 3.5 nedenfor.

Antræffer politiet fartøjer, uden at der er personer, som har medbragt for-

sikringscertifikat eller speedbåds- eller vandscooterbevis, kan politiet på-

lægge fartøjet straks at sejle til nærmeste kyst eller havn, såfremt dette

skønnes forsvarligt. Såfremt politiet nærer tvivl om et sådant pålæg vil blive

efterkommet, eller om den pågældende er i stand til at foretage sejladsen

forsvarligt, kan politiet bugsere eller sejle fartøjet til land eller nærmeste

havn; om fornødent kan politiet søge bistand til bugseringen. Politiets di-

rekte udgifter til sådan bugseringsbistand forudsættes at være en del af de

sagsomkostninger, den pågældende vil kunne pålægges i forbindelse med

en straffesag for sejlads uden det foreskrevne bevis eller certifikat. Lov-

forslagets bemærkninger er tilrettet i overensstemmelse hermed.

Såfremt der voldes skade med fartøjet under sejladsen til nærmeste kyst

eller havn, vil den foreslåede lovpligtige ansvarsforsikring dække denne.

Det gælder også, hvis skaden sker under politiets sejlads med eller bugse-

ring af fartøjet. Hvis der ikke er tegnet forsikring for fartøjet, indeholder

lovforslaget mulighed for at fastsætte regler om en garantiordning, som vil

kunne dække skaden, jf. nærmere herom i afsnit 3.4.5 ovenfor.

3.4.11. Mulighed for overgangsordning

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

23/28

Danske Tursejlere bemærker, at hvis lovforslaget træder i kraft 1. marts

2018, vil det få konsekvenser for de af organisationens medlemmer, der har

tegnet ikke-lovpligtig ansvarsforsikring. Opkrævninger for forsikringspræ-

mien for 2018 er genereret og sidste betalingsdato er 31. december 2017,

således at forsikringspræmien er betalt, når forsikringsperioden starter. Der

opfordres derfor til en overgangsordning.

Kommentar

Et krav om lovpligtig ansvarsforsikring må nødvendigvis træde i kraft på

en bestemt dato. En sådan dato vil ikke kunne falde sammen med alle for-

faldsdatoer for opkrævninger for gældende forsikringer. Der er således

tale om et praktisk problem, som ikke bør løses ved en overgangsordning.

Det bemærkes i øvrigt, at lovforslaget er blevet udskudt, således at ikraft-

træden foreslås at ske den 15. maj 2018.

3.5. Registrerings-/nummerpladeordning for fartøjer

Danmarks Idrætsforbund stiller spørgsmål ved effekten af den lovpligtige

ansvarsforsikring, hvis ikke der eksisterer et offentligt registreringssystem,

så det altid kan slås fast, hvem der ejer et givent fartøj, og hvem forsik-

ringspligten påhviler. Da et sådant system ikke eksisterer i forhold til ejere

af vandscootere og speedbåde, er det forbundets vurdering, at den foreslå-

ede ordning ikke på tilstrækkelig vis vil kunne sikre, at alle ”fartbøller”

(eller måske kun et fåtal af dem), der ejer en vandscooter eller speedbåd,

får tegnet den foreslåede obligatoriske ansvarsforsikring.

Dansk Forening for Rosport finder det af væsentlig betydning, at der bliver

indført krav til, at alle vandscootere og visse speedbåde omfattet af krav til

uddannelse af fører og krav til lovpligtig forsikring, skal registreres og være

synligt mærkede. Formålet hermed er, at man på en rimelig afstand (måske

50 meter) vil kunne identificere fartøjet. Man vil fra land kunne tage bille-

der af farlig færdsel som dokumentation i et videre sigtelsesforløb. For-

eningen bemærker endvidere, at det uden tydelig identifikation normalt kun

vil være muligt at yde effektiv indsats ved tilstedeværelse på vandet. For-

eningen foreslår, at registrering af fartøjer eventuelt kædes sammen med

tegning af den lovpligtige objektive forsikring.

Dansk Industri og Skibs- og bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening (Skib

& Båd) opfordrer til, at eventuelle erfaringer med et register for fritidsfar-

tøjer i vores nabolande undersøges.

Forsikring & Pension mener, at det er vigtigt, at der sker en registrering af

de forsikrede fartøjer i et centralt register, hvorved myndigheder får mulig-

hed for at slå ejeren af et fartøj op, ligesom det vil give forsikringsselska-

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

24/28

berne mulighed for at give meddelelse om ophør af forsikring, fx ved mis-

ligholdelse. Dette vil også gøre muligheden for konfiskation af speedbåde,

vandscootere o.l. nemmere at effektuere.

Jetski.dk ApS henleder opmærksomheden på en nummerpladeordning. Jet-

ski.dk finder, at det er så utroligt nemt og ikke omkostningstungt at indføre.

Man kan blot påsætte sit sejlerbevis/kørekort nummer med 10 cm høje bog-

staver på sit fartøj. Har man to fartøjer da med -2 efter speedbådscertifika-

tets nummer.

Rigspolitiet henleder opmærksomheden på, at politiet i tilfælde, hvor en

fører af et fartøj ikke ønsker at standse, har ringe muligheder for at identi-

ficere fartøjer, da der ikke på nuværende tidspunkt er fremsat forslag til

krav om tydeligt identifikationsnummer eller lignende på vandscootere og

speedbåde m.v. Da politiet som udgangspunkt ikke eftersætter vandscoo-

tere og speedbåde, der ikke ønsker at standse, er det vanskeligt at identifi-

cere disse fartøjer på afstand med henblik på at finde ejeren af fartøjet på

et senere tidspunkt.

Søfartens Ledere foreslår, at de omfattede fartøjer, får tildelt et kaldesig-

nal/nummerplade, når de har tegnet de nødvendige forsikringer, hvilke mu-

liggør identifikation af fartøjet på afstand.

Kommentar

Det vurderes, at det kan være hensigtsmæssigt, at der indføres en registre-

rings-/nummerpladeordning, sådan som det også kendes fra færdselslo-

vens område, hvor registrering af motorkøretøjer sker i det Digitale Mo-

torRegister. Der arbejdes derfor på at undersøge, om der kan etableres en

ordning, som dels vil give adgang til en systematisk registrering af de far-

tøjer, som er omfattet af lovforslaget, dels gøre det muligt for andre, her-

under politiet at identificere et fartøj på afstand.

At etablere en sådan ordning indebærer imidlertid en række overvejelser

især af teknisk karakter, hvorfor det er blevet vurderet nødvendigt at ud-

skyde en eventuel regulering til et senere tidspunkt, hvor der er større klar-

hed over de mulige tekniske rammer for ordningen. Den nærmere udform-

ning af mærkningen vil blive afklaret i den forbindelse.

Det forhold, at der ikke med lovforslaget etableres en mærknings- og regi-

streringsordning medfører, som det fremgår af Rigspolitiets høringssvar,

en række praktiske udfordringer i forhold til håndhævelsen af reglerne om

forsikringspligt og kontrol. Da det efter forslaget vil være den, der benytter

eller lader fartøjet benytte, som forsikringspligten påhviler, og da der agtes

indført krav om dokumentation til bevis herfor, som føreren skal være i

besiddelse af under sejladsen, anses politiets udfordringer i forhold til

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

25/28

håndhævelse af forsikringspligten ikke at være væsentligt forskellige fra,

hvad der i dag gælder vedrørende kontrol af uddannelsesbeviser m.v. Det

må derfor antages, at politiet vil håndtere kontrol af forsikringsbeviser m.v.

på samme måde, som der i dag kontrolleres for uddannelsesbeviser.

Der er foretaget et nabotjek blandt de tyske, svenske, norske og finske myn-

digheder. I Sverige og Norge er der ikke registrering af speedbåde med en

skroglængde under 15 meter, vandscootere m.v., mens vandfartøjer med en

længde på over 5,5 meter og en motorkraft på mere end 15 kW er registre-

ringspligtige i Finland. I Tyskland skal alle vandfartøjer, som anvendes i

indre farvande og kystnære farvande registreres.

3.6. Andre bemærkninger til lovforslaget

3.6.1. Bødeniveau

Dansk Industri og Skibs- og bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening (Skib

& Båd) opfordrer til, at man ser på bødeniveauet i forbindelse med over-

trædelse af hastighedsgrænserne ved sejlads i havne og inden for 300 meter

fra kystlinjen. Derudover opfordres til, at repræsentanter fra myndigheder,

erhvervet og foreningslivet går sammen om en styrket informationsindsats

over for befolkningen om sikker adfærd ved og på vandet.

Kommentar

Spørgsmål om bødeniveau vedrører et område, der ikke reguleres af Er-

hvervsministeriet.

Justitsministeriet har oplyst, at anklagemyndigheden arbejder på at sikre,

at bødestraffene for ulovlig sejlads med vandscootere har et passende ni-

veau, der afspejler sagernes alvor. Det gælder også i forhold til bødestraf-

fene for sejlads med for høj hastighed i havne og inden for 300 meter fra

kystlinjen.

3.6.2. Begrænsninger i færdsel og hastighed

En borger har henledt opmærksomheden på de begrænsninger, der gælder

for sejlads med vandscootere i havne og Natura 2000-områder. Borgeren

opfatter det som en kæmpe diskrimination, at der ikke må sejles på præcis

samme sted, som store speedbåde godt må.

Træskibs Sammenslutningen foreslår

–

i tillæg til gældende hastighedsbe-

stemmelser i havne og sejlrender

–

at hastigheden inden for en afstand af

500 meter fra havnens molehoveder eller fra vandkanten ikke må overstige

7 knob. Afslutningsvist foreslås, at afstanden til et andet fartøj aldrig må

være mindre end 10 meter, hvis hastigheden er over 5 knob.

Kommentar

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

26/28

De rejste spørgsmål om begrænsninger i sejladsmuligheder og hastigheds-

grænser vedrører områder, der reguleres af andre myndigheder.

Miljøstyrelsen har oplyst, at der er væsentlige forskelle mellem vandscoo-

tere og andre fritidsfartøjer, herunder speedbåde, fordi vandscootere er

mere manøvredygtige, da de ligesom en motorcykel styres med hjælp fra

kropsvægten. Desuden kan vandscootere sammenlignet med andre fritids-

fartøjer i høj fart manøvreres helt ind på lavt vand, hvilket andre fritidsfar-

tøjer ikke kan. Derfor kan vandscootere færdes i områder, som er væsent-

lige levesteder for fugle, herunder lavvandsområder. Vandscootere kan

dermed forårsage en anderledes og mere negativ påvirkning af miljøet, end

motorbåde med påhængsmotor eller indbygget motor kan. Det er grunden

til, at der er en særlig regulering af vandscootersejlads i vandscooterbe-

kendtgørelsen, som har til formål at undgå betydelige forstyrrelser af dy-

relivet fra sejlads med vandscootere i overensstemmelse med Danmarks

forpligtelser efter EU's naturdirektiver.

Miljøstyrelsen har desuden oplyst, at sejlads med andre fritidsfartøjer i høj

grad reguleres i bekendtgørelser om lokale natur- og vildtreservater samt

af politiets ordensbekendtgørelse.

Miljøstyrelsen har oplyst, at det følger af vandscooterbekendtgørelsen, at

sejlads inden for en afstand af 300 meter fra kystlinjen skal foregå ved

maksimalt 5 knob og ved en gennemsejling vinkelret på kystlinjen. Ved

isætning i havne, skal vandscootere dog følge sejlløbet til og fra havnen,

med mindre havnereglementet bestemmer andet.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har oplyst, at regulering af hastigheds-

begrænsning af sejlads i havne fremgår af bilag 1, § 5, stk. 2, i bekendt-

gørelse om standardreglement for overholdelse af orden i danske er-

hvervshavne, fastsat med hjemmel i § 15, stk. 1 og 2, og § 18, stk. 2, i lov

om havne.

I henhold til denne bestemmelse skal sejlads inden for havnens område

foregå med hastigheder, der ikke overstiger opslåede fartgrænser eller, i

mangel af sådanne, med så lav hastighed, at der ikke voldes ulempe for

andre. Der skal manøvreres således, at der ikke er risiko for beskadigelse

af havneanlæg, skibe eller deres fortøjninger.

Konkrete fartbegrænsninger reguleres i den enkelte havns individuelle

reglement. Individuelle ordensreglementer godkendes af Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen, jf. havnelovens § 15, og styrelsen er således også den

myndighed, der giver dispensation fra en havns individuelle ordensregle-

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

27/28

ment, herunder fartgrænser. Ved godkendelse af individuelle ordensregle-

menter foretager styrelsen høring af relevante myndigheder, herunder Sø-

fartsstyrelsen.

Der tages således konkret stilling til fartbegrænsningen for den enkelte

havn ved godkendelse af ordensreglementet i forhold til sejladssikkerhe-

den i den enkelte havn. En fastsættelse af en fast fartbegrænsning gæl-

dende for alle havne, som foreslået af Træskibs Sammenslutningen, vil så-

ledes kræve en ændring af bekendtgørelse om standardreglement for

overholdelse af orden i danske erhvervshavne.

I relation til høringssvaret vedrørende begrænsninger for sejlads med

vandscooter skal det bemærkes, at de ovenfornævnte ordensreglementer

ikke regulerer sejlads med specifikke fartøjer. For så vidt angår sådanne

regler, henvises der til oplysningerne fra Miljøstyrelsen, som er nævnt

ovenfor.

Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Amager Ro- og Kajakklub, Assuran-

ceforeningen SKULD, Bornholms og Christianøs Fiskeriforening, Bran-

cheforeningen for Private Sejlerskoler, By & Havn, Bådklubben Valby,

Center for Dykning, CO-SEA, Danboat, Danish Yacht Union, Danmarks

Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Idrætsforbund, Dan-

marks Motor Union (DMU), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

Skibsmæglerforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Amatørfiskefor-

ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,

Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Fritidssejler Union, Dansk Forening for

Rosport, Dansk Industri, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Rib Char-

terforening, Dansk Sejlunion, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Svøm-

meunion, Dansk Vandski & Wakeboard Forbund, Danske Advokater, Dan-

ske Havne, Danske Lodser, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske

Regioner, Danske Speditører, Danske Tursejlere, Duelighedsklubben,

Dykkerfirmaernes Brancheforening, Fagligt Fælles Forbund (3F), 3F Sø-

mændene, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finans Danmark, Fi-

nansrådet, Finanstilsynet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskeringen, Fisker-

nes Forbund, Fluxibox, FOA, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motor-

ejere, Foreningen af Danske Søassurandører, Foreningen af Langtursejlad-

sens Fremme, Foreningen af lystbådehavne i Danmark, Foreningen af råd-

givende ingeniører, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Forsikring &

Pension, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færgerederi-

erne, Færøernes Hjemmestyre, Grønlands Selvstyre, Handelsflådens Vel-

færdsråd, Havkajakroerne, Horesta, Jetski.dk ApS, Jet-Trade Powersport,

KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Lands-

foreningen Levende Hav, Landsorganisationen i Danmark, Maskinmestre-

nes Forening, Metals Maritime Afdeling, Multidyk, NORDIC Seaplanes

L 175 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

28/28

A/S, Offentlige Ansattes Organisationer, Rederiforeningen af 2010, Rigs-

politiet, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Skibs- og Både-

byggeriernes Arbejdsgiverforening, Søassurancen Danmark, Søfartens Ar-

bejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, Søsportens Sikkerhedsråd, Tempo Båd-

salg, Træskibssammenslutningen, Visit Denmark og Watergames.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til

lovforslaget:

Advokatrådet, CO-Søfart, Danmarks Fritidssejler Union, Danmarks Idræts

Forbund, Danmarks Motor Union, Dansk Erhverv, Dansk Forening for Ro-

sport, Dansk Industri, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Sejl Union,

Dansk Søredningsselskab, Dansk Vandski & Wakeboard Forbund, Danske

Tursejlere, Duelighedsklubben, Forbrugerrådet TÆNK, Forsikring & Pen-

sion, Friluftsrådet, Jetski.dk ApS, Jet-Trade Powersport, Nicklas Nielsen

(en borger), Rigspolitiet, Roald Poulsen (en borger), Skibs- og Bådebygge-

riernes Arbejdsgiverforening (Skib & Båd), Søassurancen Danmark, Søfar-

tens Ledere og Træskibs Sammenslutningen.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har afgivet høringssvar

uden bemærkninger:

Dansk Byggeri, Danmarks Naturfredningsforening, Finanstilsynet, Fiske-

riets Arbejdsmiljøråd, Fiskimálaráðið (Fiskeministeriet på Færøerne),

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Søværnets Skole, Center for Dyk-

ning.