Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 177 Bilag 7
Offentligt
1881463_0001.png
By- og Boligudvalget 2012-13
BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 73
Offentligt
Dato:
17. maj 2013
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 73 BYB, alm.
del.
Spørgsmål nr. 73:
Hvilke rettigheder har andelshaverne i det lange tidsrum, der kan gå, mens konkursen er under
behandling? Andelshaverne er endnu ikke lejere, fordi ejendommen ikke er blevet solgt, men
andelshaverne er heller ikke andelshavere, fordi de ikke kan råde over ejendommen som før.
ejendommen
Svar:
Konkurslovgivningen hører under justitsministeren, som jeg har indhentet bidrag fra. Justitsministeren
har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”1. For så vidt angår andelshavernes retsstilling i forbindelse med en konkursbehandling kan følgende
oplyses:
Når der afsiges konkursdekret over en andelsboligforening, mister foreningen retten til at råde over sin
formue med virkning for boet, herunder bl.a. retten til at overdrage eller opgive sine ejendele, modtage
betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, eller stifte
ing
forpligtelser, jf. konkurslovens § 29.
Afsigelsen af konkursdekret indebærer imidlertid ikke, at andelsboligforeningen ophører med at
eksistere. Således står foreningens vedtægter fortsat ved magt, og andelshaverne mister ikke deres
eningens
status som andelshavere.
Andelshaverne er som udgangspunkt stillet som før konkursens indtræden med hensyn til de
rettigheder og forpligtelser, de som andelshavere er tillagt, herunder med hensyn til brugsretten til
herunder
deres bolig og forpligtelsen til at afholde boligafgift herfor. Andelshavernes ret til efter vedtægterne at
råde over foreningens formue med virkning for boet er imidlertid sat ud af kraft, jf. konkurslovens § 29.
2. Når det gælder kurators forpligtelser, herunder over for andelshaverne, kan følgende oplyses:
et
Straks efter at konkursdekret er afsagt, udpeger skifteretten en eller flere kuratorer efter at have
rådført sig med de fordringshavere, der er til stede, jf. konkurslovens § 107, stk. 1, 1. pkt.
konkurslovens
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
havn
L 177 - 2017-18 - Bilag 7: Henvendelse af 8/4-18 fra Lars Erik Sebbelov, København Ø
Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og herunder sikre boets aktiver og
foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere
boet i enhver henseende, jf. konkurslovens § 110, stk. 1, 1. pkt.
Kurator overtager i den forbindelse den rolle, som foreningens bestyrelse – og i visse anliggender
generalforsamlingen – havde indtil konkursens indtræden. Eksempelvis vil kurator som foreningens
bestyrelse kunne træffe beslutning om udbedring af uopsættelige skader på foreningens ejendom.
Endvidere vil kurator kunne træffe beslutninger på generalforsamlingens vegne med henblik på
forberedelse af den fornødne afvikling af boet.
Kurator må imidlertid ikke krænke andelsboligforeningens eller andelshavernes rettigheder. Det følger
således bl.a. af konkurslovens § 127, stk. 1, at handler kurator til skade for boet, eller krænkes
rettigheder, som tilkommer skyldneren (andelsboligforeningen), kan skifteretten tilsidesætte de trufne
beslutninger, meddele kurator pålæg og foretage, hvad der i øvrigt måtte være fornødent.
Kurators muligheder for at foretage handlinger med direkte økonomisk betydning for andelshaverne
afhænger således af formålet med de omhandlede dispositioner og de konkrete omstændigheder
vedrørende den pågældende andelsboligforening, herunder andelshavernes eventuelle personlige
hæftelse for optagne lån i realkredit- eller pengeinstitutter.
Andelshaverne må dog antages efter aftale med kurator at kunne træffe beslutninger vedrørende den
almindelige drift af andelsboligforeningen, der ikke forringer værdien af foreningens aktiver eller i
øvrigt forringer fordringshavernes mulighed for at blive fyldestgjort i forbindelse med konkursen.
Kurator skal endvidere fremme boets behandling mest muligt, jf. konkurslovens § 110, stk. 1, 2. pkt.
Udtrykkelig bestemmelse herom blev indsat i konkursloven ved lov nr. 396 af 30. april 2007 med
henblik på at sikre en hurtigere og mere effektiv behandling af konkursboer bl.a. af hensyn til
skyldneren. Bestemmelsen indebærer, at kurator ikke kan trække behandlingen af et konkursbo i
langdrag.
Skifteretten påser, at der sker fremdrift i behandlingen af boet. Skifteretten har således i medfør af
konkurslovens § 126, stk. 2, bl.a. mulighed for at afkræve kurator oplysninger om boets forhold,
herunder oplysninger om, hvorpå boet beror, og for at pålægge kurator at foretage det fornødne til
fremme af boets behandling og slutning inden for en af skifteretten fastsat frist.
Det er i tilknytning hertil udtrykkeligt anført i konkurslovens § 127 a, at skyldneren eller en
fordringshaver kan forlange, at skifteretten benytter sine tilsynsbeføjelser efter § 126, stk. 2, hvis det er
nødvendigt på grund af kravet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om
behandling af sagen inden for en rimelig frist.
Skifteretten kan tage kurators tidsforbrug i betragtning ved fastsættelsen af kurators honorar efter
konkurslovens § 239.”
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
2
af
2
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk