Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 184 Bilag 1
Offentligt
1867541_0001.png
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0002.png
2
Bestemmelsen giver således erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om behandling af personoplysninger. Datatilsynet bemærker.
at databeskyttelsesreglerne. herunder reglerne om registreredes rettigheder.
som udgangspunkt finder anvendelse for denne behandling af personoplys­
ninger. Efter Datatilsynets opfattelse bør dette fremgå af de specielle be­
mærkninger til udkastets § 4. nr. 5.
Eftersom nærværende lovforslag skal træde i kraft den I. juli 2018. jf. udka­
stets § 22. stk. I. henleder Datatilsynet særligt opmærksomheden på. at data­
beskyttelsesforordningen
2
som træder i stedet for persondataloven
-
får
virkning fra den 25. maj 2018.
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Mikkel B. Stenalt
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EL') 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95146/EF.
!
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0003.png
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0004.png
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0005.png
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0006.png
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0007.png
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0008.png
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0009.png
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0010.png
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0011.png
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0012.png
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0013.png
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0014.png
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0015.png
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0016.png
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0017.png
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0018.png
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0019.png
P
~
DANMARKS
NATIONALBANK
Til Finanstilsynet
Att.: Benjamin Juul Johansen
Pr.
e-mail:
[email protected];
[email protected]
DIREKTIONEN
Havnegade 5
1093 København K
Telefon: 33636363
www.nationalbanken.dk
nationalbanken@
national banken.dk
Sagsnr.: 171958
Dokumentnr.: 1708715
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvid-
vaskloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv. og for-
skellige andre love (del Ill)
Det er en helt central lære af finanskrisen, at problemer hos banker og
realkreditinstitutter skal kunne håndteres uden brug af statslige midler.
De store, systemisk vigtige institutter udfører samfundskritiske funktio-
ner, som er afgørende for den finansielle stabilitet, og som skal kunne
videreføres i tilfælde af problemer. Disse to forhold indebærer, at der
skal være tilstrækkelig med midler fra ejere og kreditorer, såkaldte ned-
skrivningsegnede passiver.
Lovforslaget giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte et mindstekrav
på 8 pct. af de samlede passiver til tabsabsorbering og rekapitalisering
for systemisk vigtige koncerner, hvori der indgår et realkreditinstitut, og
for systemisk vigtige realkreditinstitutter.
Nationalbanken støtter, at lovforslaget baseres på, at afviklingsstrategien
for systemisk vigtige realkreditinstitutter bør være rekapitalisering og vi-
dereførelse, fordi konkurs/likvidation ikke vil være i offentlighedens inte-
19. februar 2018
resse.
Nationalbanken har dog en række konkrete bemærkninger til ændrin-
gerne i lovforslaget, der kan sammenfattes således:
Efter lovforslaget vil det ikke altid være muligt for Finanstilsynet at
understøtte den foretrukne afviklingsstrategi med et tilstrækkeligt
krav til nedskrivningsegnede passiver, fordi kravet ikke er risikoføl-
somt.
Det er ubegrundet at fastholde en ikke-risikobaseret tilgang til real-
kreditinstitutters rekapitalisering sideløbende med den generelle
danske holdning om netop risikobaseret regulering af finansielle virk-
somheders kapital.
Et skattefinansieret indgreb, bail-out, i et kriseramt realkreditinstitut
fortsat vil være et muligt udfald i en krisesituation, når der ikke kan
Sidelaf6
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0020.png
stilles tilstrækkelige krav til nedskrivningsegnede passiver og laves
troværdige afviklingsplaner.
Det er med den foreslåede lovændring ikke klart, hvilket krav der kan
stilles til et systemisk vigtigt realkreditinstitut, som er en del af en
udenlandsk koncern.
Nationalbanken anerkender, at som situationen er lige nu for SIFl-
realkreditinstitutterne og SIFl-koncernerne, gør lovforslaget det muligt at
fastsætte krav til nedskrivningsegnede passiver, som er tilstrækkelige til
at understøtte en afviklingsstrategi med rekapitalisering og videreførelse.
Stiger SIFl-realkreditinstitutternes risici, risikerer myndighederne, at der
ikke er penge nok, og at det ikke er muligt at stille et højere krav om
nedskrivningsegnede passiver uden en ny lovændring.
Nationalbanken anbefaler derfor fortsat, at den danske undtagelse for
realkreditinstitutter til at opfylde et NEP-krav ophæves. Af den grund fin-
der vi det også positivt, at der i lovforslaget er indsat en evalueringsklau-
sul af den danske særlovgivning senest i 2021.
Forslagets§ 1, nr. 3 - realkreditinstitutter omfattes af et samlet mindste-
krav til passiver, der kan tabsabsorbere og rekapitalisere
Finanstilsynets fastsætte/se af størrelsen
mindstekravet
Med lovforslaget foreslås et samlet mindstekrav til Sl Fl-koncerners og 51-
Fl-realkreditinstitutters gældsbuffer, kapitalgrundlag og nedskrivning-
segnede passiver på 8 pct. af de samlede passiver. Det fremgårendvide-
re, at det betyder, at den gældende gældsbuffer kan justeres opad, hvis
det er nødvendigt, for at opfylde et mindstekrav på 8 pct. Nationalban-
ken læser lovforslaget sådan, at gældsbuffertillægget alene kan løfte
summen af gældsbuffer, kapitalgrundlag og evt. nedskrivningsegnede
passiver til maksimalt 8 pct. Kravet tillader dermed ikke, at gældsbufferen
kan reflektere Sl Fl-realkreditinstitutter og SIFl-koncernernes faktiske risici.
Fastholdelsen af en ikke risikobaseret tilgang til realkreditinstitutters re-
kapitalisering er i modstrid med udviklingen inden for risikostyring gen-
nem mange år og imod den danske tilgang til finansiel regulering\ som
ellers fremføres i internationale fora. Det giver incitamenter til at øge risl-
kotagningen og øger dermed risikoen for, at staten må træde til og ga-
rantere realkreditinstitutterne i en situation, hvor samfundsøkonomien i
forvejen er presset.
1
Jf. fx rapporterne fra ekspertgruppen om gearingskravfor kreditinstitutter og om effekter af Baselkomiteens
anbefalingerom kapitalkravtil kreditinstitutter.
Side 2 af 6
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0021.png
Konsekvensen af forslaget er, at kravet til realkreditinstitutter ikke vil væ-
re tilstrækkeligt følsomt over for udviklingen i institutternes risici. Kravet
vil derfor være for lavt for et realkreditinstitut på tidspunkter, hvor dets
risici er høje. Det betyder, at det ikke altid vil være muligt at udarbejde
troværdige afviklingsplaner for realkreditinstitutter eller blandede kon-
cerner.
Nationalbanken mener, at den hidtidige danske tilgang til reguleringen af
finansielle virksomheder om, at kravene til et konkret institut bør udmåles
i forhold til instituttets risici, skal fastholdes. Et risikobaseret krav vil be-
tyde, at realkreditinstitutter,
som generelt yder meget sikre udlån, skal
leve op til et lavere krav end pengeinstitutter, hvor udlånet ikke er tilsva-
rende sikkert. Samtidig vil et risikobaseret krav stige, hvis instituttet på-
tager sig yderligere risici. Dermed vil et risikobaseret krav være med til at
understøtte, dels at institutterne har incitament til sund risikostyring, dels
en målsætning om ensartethed mellem virksomhederne, uanset organi-
sering.
Det fremgår af lovforslaget, at de NEP-krav,den europæiske afviklings-
myndighed, SRB, har fastsat for de større koncerner i bankunionen gene-
relt har en størrelse, der svarer til 8 pct. af koncernernes samlede passiver.
Lovforslaget omtaler dog ikke, hvordan SRB fastsætter NEP-krav.
Af SRBs politikker for fastsættelse af NEP-krav fremgår det, at udgangs-
punktet for fastsættelsen er reglerne i Europa-Kommissionens delegere-
de forordning om NEP, 2016/1450. Heraf følger det, at NEP-kravet som
udgangspunkt fastsættes i forhold til instituttets risikovægtede aktiver
som to gange de samlede kapitalkrav, inklusive solvensbehov og regula-
toriske kapitalbuffere. Derudover er der mulighed for at foretage institut-
specifikke tillæg eller fradrag.
SRB oplyser endvidere, at myndigheden tager højde for den harmonise-
rede afviklingsregulering, der bestemmer, at afviklingsmulighederne for
en SIFI ikke må afhænge af offentlig finansiel støtte. Med et risikobaseret
NEP-krav, der samtidig er fastsat til mindst 8 pct. af passiverne, fastsætter
SRB et niveau, som er tilstrækkeligt forsigtigt til at
adgang til, at Afvik-
lingsformuen vil kunne bidrage til tabsabsorbering/rekapitalisering
af et
nødlidende institut. Det fremgår således af de harmoniserede afviklings-
regler, at når tabene ikke kan videregives til andre kreditorer, kan Afvik-
lingsformuen yde bidrag til tabsabsorbering og rekapitalisering til det
institut, der er under afvikling. Der er imidlertid krav om overholdelse af
en række strenge betingelser, herunder at tab, der i alt udgør mindst 8
pct. af de samlede passiver, allerede skal have været genstand for ned-
skrivning/konvertering og afviklingsværktøjet bail-in. Konsekvensen af
Side3af6
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0022.png
den særlige danske realkredit-undtagelse fra NEP-kravog bail-in er, at
myndighederne ikke kan anvende Afviklingsformuen som en backstop for
realkreditinstitutter.
Den foreslåede danske tilgang til fastsættelse af krav til nedskrivningseg-
nede passiver for SIFl-realkreditinstitutter og Sl Fl-koncerner med realkre-
ditinstitutter adskiller sig dermed fra den europæiske tilgang ved ikke at
basere sig på instituttets risici. Samtidig giver den særlige danske regule-
ring ikke adgang til, at Afviklingsformuen vil kunne anvendes til at frihol-
de realkreditobligationerne fra tab, uanset at det foreslåede krav udgør 8
pct. af passiverne. Dette skyldes lovgivningens krav om, at afviklings-
værktøjet bail-in skal finde anvendelse før end Afviklingsformuen kan an-
vendes.
Samspillet med krisehåndteringsdirektivet og krav til grænseoverskridende
koncerner
Lovforslaget gennemfører alene regler for nationale SIFl'er. Det giver en
udfordring i relation til danske realkredit-SIFl'er, der indgår i grænse-
overskridende koncerner.
Lovforslaget tager således ikke stilling til, om
fx
Nordea Kredit skal opfyl-
de et mindstekrav på 8 pct. på konsolideret niveau Uf. forslagets§ 125 i,
stk. 2, 1. pkt.) eller på individuelt niveau Uf. forslagets§ 125 i, stk. 2, 2.
pkt.). Det er Nationalbankens forståelse af den gældende danske real-
kreditundtagelse fra NEP-krav og bail-in, at den hindrer Finanstilsynet i at
fastsætte et internt NEP-kravtil Nordea Kredit til evt. at understøtte en
afviklingsstrategi om videreførelse for hele Nordeakoncernen, hvor kon-
cernafviklingsmyndigheden stiller et konsolideret NEP-krav til Nordea-
koncernen inklusiv Nordea Kredit.
Nordeakoncernen er udpeget som en global SIFI efter international regu-
lering og har et svensk moderselskab. Dermed er afviklingsmyndigheden
placeret i Sverige (og med flytningen til Finland hos den europæiske af-
viklingsmyndighed). Den særlige danske regulering for danske SIFl-
realkreditinstitutter vil her krydse de europæiske regler, som koncernaf-
viklingsmyndigheden i Sverige anvender ved fastsættelsen af et NEP-krav
til koncernen. Da det alene er Nordea Kredit, der er udpeget som en na-
tional SIFI, mens koncernen er udpeget som en global SIFI og underlagt
hjemlandets koncernafviklingsmyndighed og regulering, er det uklart, om
lovforslaget vil medføre, at Nordea Kredit skal opfylde et særligt dansk
minimumskrav på 8 pct. på individuelt niveau, eller om minimumskravet
skal opfyldes på konsolideret niveau.
Side 4 af 6
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0023.png
Lovforslaget forholder sig ikke til, efter hvilke principper Finanstilsynet
skal fastsætte mindstekravet til et herværende datterselskab af en uden-
landsk koncern som fx Nordea koncernen, der allerede skal opfylde et
konsolideret NEP-krav inklusive realkreditinstituttet efter de europæiske
regler.
Nationalbanken opfordrer til, at der med lovforslaget bliver taget stilling til
samspillet mellem de danske særregler for NEP til realkreditinstitutter og
krisehåndteringsdirektivets regler for grænseoverskridende koncerner.
Samtidig bemærkes, at problemstillingen ville forsvinde, hvis den særlige
danske undtagelse blev ophævet.
Forslagets § 1, nr. 8 - realkreditinstitutter undtages fra et konsolideret
NEP-krav
Forslaget synes at gennemføre en del af det ændringsdirektiv til krisehånd-
teringsdirektivet, der p.t. forhandles i EU, jf. ændringsdirektivets art. 45a,
stk. 2. Det sker dog uden at forholde sig til, om betingelserne for at gen-
nemføre den del af direktivet er mulig efter en evt. vedtagelse af æn-
dringsdirektivet, jf. art. 45a, stk. 1.
I stedet for først at foretage vurderingen af, om betingelserne for at fast-
holde undtagelsen fra NEP-krav og bail-in er opfyldt, når ændringsdirek-
tivet skal gennemføres, så foreslår Nationalbanken, at lovforslaget allere-
de nu forholder sig hertil.
Når sigtet med lovforslaget er at kunne understøtte en rekapitalisering
og videreførelsesstrategi for realkreditinstitutter og koncerner, hvor der
indgår realkreditinstitutter, så forekommer det vanskeligt at forstå be-
grundelsen for at undtage realkreditinstitutter, der indgår i en koncern,
fra et konsolideret NEP-krav.
Af Erhvervsministeriets overvejelser til ændringen af forslaget til
§
266
fremgår det, at ændringen begrundes med, at der ellers ville være tale
om at omgå den gældende realkreditundtagelse fra NEP-krav, samt at
forslaget er i overensstemmelse med det ændringsdirektiv til krisehånd-
teringsdirektivet, der p.t. forhandles i Europa-Kommissionen.
Nationalbanken gør opmærksom på, at det med de kommende ændrin-
ger til direktivet om afvikling og genopretning mv. eksplicit fremgår, at
kun realkreditinstitutter, der bl.a. opfylder kravet om at blive likvideret i
en afvikling, kan undtages fra at indgå i en konsolidering.
Forslagets§ 1, nr. 9 - realkreditinstitutter kan udstede NEP-passiver
Endelig giver lovforslaget realkreditinstitutter, der indgår i en koncern, mu-
lighed for at udstede de passiver, der skal opfylde koncernens NEP-krav.At
Side5af6
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0024.png
det i en koncern,
hvor realkreditinstituttet
kan
være
realkreditinstituttet,
ikke
konsistent.
bestemmelser,
strumenterne,
er undtaget fra NEP-krav, netop
er
af in-
at de kontraktuelle
der udsteder koncernens NEP-passiver,
en nedskrivning
og konvertering
Derudover bemærker Nationalbanken,
der skal muliggøre
ikke er beskrevet nærmere i
lovforslaget.
Med
venlig
hilsen
Lars Rohde
Side 6 af 6
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0025.png
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
e-mail:
[email protected]
og
[email protected]
Evaluering af gældsbufferen i et real-
kreditinstitut
Resumé
Høringssvar
Danske realkreditinstitutter er med baggrund i EU-reglerne om krisehåndtering
undtaget for kravet om nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav) og kan ikke af-
vikles ved aktivering af bail-in værktøjet. I stedet for et NEP-krav blev realkreditin-
stitutterne i 2015 omfattet af et dansk gældsbufferkrav i lov om finansiel virksom-
hed. Disse regler er begrundet i, at danske realkreditinstitutter i forvejen har en
meget sikker forretningsmodel og ikke tager imod indlån samtidig med, at de
øvrige afviklingsværktøjer, herunder garantier og brug af broinstitut, fortsat kan
aktiveres i en eventuel afviklingssituation.
Ved indførelsen af gældsbufferen, som tilsigter, at der er tilstrækkelig kapital til at
kunne restrukturere eller afvikle et realkreditinstitut, blev der bebudet en evalue-
ring i 2018. Denne evaluering er foretaget nu med en ændring af niveauet for
gældsbufferen for realkreditinstitutter, der er udpeget som systemisk vigtige, eller
som indgår i konsolideringen med et institut, der er udpeget som systemisk vigtigt.
Da niveauet hæves, bør kravet indfases frem til 2022. Det vil give realkreditinstitut-
terne mulighed for at rejse den fornødne finansiering med en passende løbetids-
profil.
Det er væsentligt, at det i evalueringen er fastholdt at undtage danske realkre-
ditinstitutter fra et NEP-krav og afvikling ved brug af bail-in værktøjet. Disse prin-
cipper er fuldt ud anerkendt i EU-reglerne om krisehåndtering, og det skal der
holdes fast i for at sikre fortsat finansiel stabilitet i realkreditten.
16. februar 2018
Dok. nr. 578774-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0026.png
Finans Danmarks bemærkninger til hø-
ringen
Tak for muligheden for at give bemærkninger til høringen fra 2. februar 2018 om
udkast til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om
kapitalforvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love
(del III).
Med lovudkastet er der lagt op til en ændring af niveauet for gældsbufferen for
realkreditinstitutter, der er udpeget som systemisk vigtige, eller som indgår i konso-
lideringen med et institut, der er udpeget som systemisk vigtigt. Dernæst præcise-
res, at realkreditinstitutter ikke skal indgå i konsolideringen, når der fastsættes
NEP-krav på konsolideret niveau, og endelig åbnes mulighed for, at Finanstilsynet
kan give godkendelse til, at en koncern kan opfylde NEP-krav på konsolideret
niveau ved udstedelser fra realkreditinstitutter.
Til udformningen og indførelsen af et ændret niveau for gældsbufferen har vi
principielle bemærkninger på følgende punkter:
Præcisering af ”det samlede krav til kapitalgrundlag”
Behov for at skelne mellem kreditinstitutkoncerner, hvor moderselskabet
er et realkreditinstitut henholdsvis ikke er et realkreditinstitut
Realkreditinstitutter i en koncern med hjemland i øvrige EU-lande
Ikrafttrædelse af ændret niveau for gældsbufferen.
16. februar 2018
Dok. nr. 578774-v1
Høringssvar
Bemærkningerne er uddybet nedenfor suppleret af bemærkninger af mere tek-
nisk karakter til lovudkastet.
I tilknytning til evalueringen af gældsbufferen skal vi bemærke, at gældsbufferen
i visse tilfælde har en omkostningsmæssig effekt. Vi skal opfordre til, at der ses
nærmere herpå, og resultatet heraf bør fremgå af afsnittet ”4. Økonomiske og
administrative konsekvenser”. I den forbindelse beder vi om, at der i analysen
specifikt analyseres, hvilke omkostninger lovforslaget vil have for de nye statsga-
ranterede lån til almennyttige boligforeninger, og om denne omkostning står i et
rimeligt forhold til det faktum, at disse eksponeringer i anden sammenhæng be-
tragtes som værende risikofrie.
Præcisering af krav til det samlede kapitalgrundlag
For at der er fuld klarhed over den foreslåede ændring af niveauet for gældsbuf-
feren, er der brug for, at det eksplicit i tilknytning til § 125 i, stk. 2 i lov om finansiel
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0027.png
virksomhed fremgår, at der menes ”krav til det samlede kapitalgrundlag” og ikke
kun kapitalgrundlaget (lovudkastets §1, nr. 3).
Vi forstår kravet til det samlede kapitalgrundlag som kapitalen, der er nødvendig
for at opfylde:
1) kravet til kapitalgrundlag, jf. artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber (8 pct. krav)
2) det individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 2,
3) det individuelle solvenskrav, jf. § 124, stk. 3,
4) det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a.
Høringssvar
Det fremgår tilsvarende af det nye § 125, i, stk. 5, nr. 1-4, at gældsbufferen ikke
kan opfyldes med kapital- og gældsinstrumenterne nævnt i opregningen oven-
for. Hvis der ikke foretages en præcisering i loven, kan det alternativt ske ved en
præcisering i lovbemærkningerne.
Behov for at skelne mellem kreditinstitutkoncerner, hvor moderselskabet er et
realkreditinstitut henholdsvis ikke er et realkreditinstitut
For kreditinstitutkoncerner, hvor modervirksomheden ikke er et realkreditinstitut, er
det efter vores opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at behovet for tilpasning til det
nye 8 pct.’s krav i § 125 i, stk. 2 (lovudkastets § 1, nr. 3) foretages via gældsbuffe-
ren, således at gældsbufferkravet hæves over 2 pct. i et realkreditdatterselskab.
Vi finder derfor, at der i lovforslaget skal skelnes mellem behandling af kreditinsti-
tutkoncerner, hvor moderselskabet er et realkreditinstitut henholdsvis ikke er et
realkreditinstitut. Der er ikke fastsat et gældsbufferkrav for kreditinstitutkoncerner,
hvor moderselskabet ikke er et realkreditinstitut, hvorfor det ikke er meningsfyldt
at foretage justering heraf. For disse kreditinstitutkoncerner må en eventuel til-
pasning foretages via NEP-kravet.
For kreditinstitutkoncerner, hvor moderselskabet ikke er et realkreditinstitut, går vi
ud fra, at Finanstilsynet i fastsættelsen af NEP-kravet tager med i betragtning, om
koncernen samlet set lever op til, at de samlede nedskrivningsegnede passiver
overstiger 8 pct. af de samlede passiver på konsolideret niveau.
Det skal bemærkes, at ovenstående specificering af tilpasning af krav for de to
koncernformer, også kræver en konsekvensrettelse af lovbemærkninger mv. I
tilknytning hertil bør det fremgår, at det som udgangspunkt ikke forventes, at det
vil blive relevant at hæve gældsbufferen over 2 pct. for realkreditinstitutter, der
indgår i konsolideringen med moderselskaber omfattet af § 266, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed, eller tilsvarende NEP-krav på konsolideret niveau fastsat for
16. februar 2018
Dok. nr. 578774-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
3
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0028.png
et moderselskab i et andet EU-land efter dette lands lovgivning. Det er begrun-
det i, at det forventes, at NEP-kravet for sådanne moderselskaber vil være så
højt, at de samlede krav til gældsbufferen og NEP overstiger 8 pct. af passiverne
på konsolideret niveau.
Realkreditinstitutter i en koncern med hjemland i øvrige EU-lande
Det er vigtigt, at der i lovudkastet sikres level playing field mellem realkreditinsti-
tutter, der indgår i koncerner med hjemland i Danmark og realkreditinstitutter,
der indgår i koncerner, der har hjemland i øvrige EU lande. Vi lægger vægt på,
at koncernstukturer på tværs af landegrænserne tages i betragtning i lovforsla-
get med henblik på at opnå ens regler.
Høringssvar
Derfor er der brug for, at det i lovforslaget præciseres, at for realkreditinstitutter,
der indgår i koncerner, der har hjemland i øvrige EU lande, er kravet til gældsbuf-
ferens niveau parallelt til det krav, der stilles til realkreditinstitutter, der indgår i
koncerner med hjemland i Danmark. Således bør kravet til realkreditinstitutter, der
indgår i koncerner beliggende i et andet EU land, betinges af, at kun i tilfælde,
hvor NEP kravet i forhold til de samlede passiver ikke opfyldes på konsolideret
niveau i koncernen, overgår kravet til at være institutspecifikt. Dog skal det
gældsbufferkrav, der stilles til øvrige realkreditinstitutter, der indgår i en koncern
beliggende i Danmark, naturligvis efterleves af realkreditinstitutter, hvis modersel-
skab er beliggende i et andet EU land.
Ikrafttrædelse af ændret niveau for gældsbufferen
Det fremgår ikke af udkastet til lovforslaget, hvornår det nye samlede 8 pct.’s
krav skal være opfyldt. Det bør fremgå eksplicit af loven.
Det nuværende krav i lov om finansiel virksomhed (§ 125 i) til gældsbufferen på 2
pct. af det uvægtede realkreditudlån indfases frem til 2020. Med lovforslaget
hæves kravet til gældsbufferen for visse institutter, og vi lægger derfor vægt på
en længere indfasning, som giver den fornødne tid til tilpasning. Konkret vil vi fo-
reslå en lineær indfasning frem til den 1. januar 2022. Denne dato ligger i naturlig
forlængelse af den foreslåede evaluering senest i 2021 samt den forventede ind-
fasning af Finanstilsynets krav om fuld subordinering på NEP-midler også i 2022.
Øvrige bemærkninger til lovudkastet
§ 1, nr. 1
Det er vores vurdering, at læsevenligheden af definitionen af struktureret indlån
kan forbedres ved at anvende den systematiske oplistning af teksten i litra a) til
d) i artikel 4, stk. 1, nr. 43, i MiFID II. Der er ikke tale om en materiel ændring, men
alene en mere læsevenlig tekst.
16. februar 2018
Dok. nr. 578774-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
4
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0029.png
§ 1, nr. 3
Udpegning af SIFI’er
Til formuleringen omkring udpegede SIFI’er i forslaget til nyt § 125 i, stk. 2, skal det
bemærkes, at §§ 308 og 310 i lov om finansiel virksomhed ikke indeholder hjem-
mel til at udpege ”koncerner” som SIFI’er. Det er pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter eller fondsmæglerselskaber I, der udpeges på individuelt, delkonsolideret
eller konsolideret grundlag. § 125 i, stk. 2, bør tilpasses i formulering til dette.
Krav på konsolideret niveau
NEP-kravet i § 266, stk. 3, gælder på konsolideret niveau, hvorimod det foreslåe-
de § 125 i, stk. 2, gælder for hele koncernens passiver. Vi går ud fra, at der ikke
bør være denne forskel, og derfor bør det præciseres, at kravet i det foreslåede
§ 125 i, stk. 2, også kun gælder på konsolideret niveau.
16. februar 2018
Dok. nr. 578774-v1
Høringssvar
Præcisering af bestemmelsen
Formuleringen af 2. punktum i § 125 i, stk. 2 kan give indtryk af, at alle realkreditin-
stitutter, der er en del af en koncern er undtaget. Bestemmelsen bør præciseres.
Der skal bl.a. sondres mellem, om realkreditinstituttet er – eller ikke er – underlagt
konsolideret tilsyn, herunder om der indgår et institut omfattet af NEP-krav i det
konsoliderede tilsyn (eksempelvis et institut omfattet af § 266, stk. 1 og 2 i lov om
finansiel virksomhed). Såfremt et institut omfattet af NEP-krav indgår i det konsoli-
derede tilsyn, bør det fremgå, om det pågældende instituts NEP-krav indgår i
beregningen af 8 pct.-kravet.
Endelig kan også være nyttigt med en præcisering af, om niveauet for gælds-
bufferen i det nye forslag til § 125 i, stk. 2, fastsættes af Finanstilsynet, eller om det
er en løbende residual, som realkreditinstituttet skal sørge for er opfyldt.
Minimumsniveau for gældsbufferen
Den ændrede formulering af § 125 i, stk. 1 og den nye § 125 i, stk. 2 i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, vil under normale omstændig-
heder blive læst således, at der ikke længere er krav om, at gældsbufferen i et
realkreditinstitut altid som minimum skal være 2 pct. Dermed vil niveauet for
gældsbufferen i realkreditinstitutter, der er udpeget som systemisk vigtige eller
som indgår i konsolideringen med et institut, der er udpeget som systemisk vigtigt,
alene afhænge af, at minimumskravet på 8 pct. af henholdsvis instituttets eller
koncernens samlede passiver er opfyldt. Vi har samtidig bemærket, at det i be-
mærkningen i sidste afsnit på side 17 i lovforslaget fremgår, at gældsbufferen for
et realkreditinstitut ikke kan falde under 2 pct.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
5
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0030.png
Det vil derfor være nyttigt med en præcisering af, om der er et minimumsniveau
for gældsbufferen eller ej.
Desuden fremgår det i bemærkningerne i næstsidste afsnit på side 17, at det
med de nye krav sikres, at niveauet for nedskrivningsegnede passiver sammen-
holdt med gældsbuffer er internationalt konformt. Hvis der er et minimumsniveau
for gældsbufferen for danske realkreditinstitutter, ses denne konformitet ikke at
være til stede for realkreditinstitutter.
§1, nr. 9
I forslaget til ny § 267, stk. 3 bør betingelse 1 formuleres således ”De
pågældende
instrumenter skal senest i afviklingssituationen kontraktuelt kunne nedskrives
og/eller konverteres uden brug af bail-in værktøjet.”
§ 125 i, stk. 5, nr. 5 i Lov om finansiel virksomhed
Nr. 5 i § 125 i, stk. 5 i lov om finansiel virksomhed, som refererer til Basel I gulvkra-
vet, bør udgå, da gulvet er ophørt ved udgangen af 2017.
16. februar 2018
Dok. nr. 578774-v1
Høringssvar
Vi står til rådighed for en uddybning af vores samlede bemærkninger og delta-
ger også gerne i et møde herom.
Med venlig hilsen
Ane Arnth Jensen
Viceadministrerende direktør
Finans Danmark
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
6
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0031.png
Til Finanstilsynet.
FinansDanmark har afgivet høringssvar i forhold til udkast til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed,
hvidvaskloven, lov om kapitalforvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Lovudkastet bestemmelser
omhandler bl.a. gældsbufferkravet for realkreditinstitutter, der er udpeget som systemisk vigtige eller som indgår
i konsolidering med et institut, der er udpeget som systemisk vigtigt. FinansDanmarks høringssvar omhandler
primært de i lovudkastet omtalte bestemmelser, men det påpeges også på side 2, at FinansDanmark anmoder
om, at det i analysen af økonomisk konsekvenser specifikt analyseres, hvilke omkostninger lovforslaget vil have
for de nye statsgaranterede lån til almennyttige boligforeninger, og om denne omkostning står i et rimeligt
forhold til det faktum, at disse eksponeringer i anden sammenhæng betragtes som værende risikofrie.
LR Realkredit vil gerne, som eneste ikke SIFI realkreditinstitut, og derfor ikke omfattet af lovforslaget foreslå, at
der i forbindelse med hele evalueringen af gældsbufferkravet for både SIFI-institutter og ikke SIFI-institutter
foretages en konkret evaluering af, om der er mulighed for at ændre på gældsbufferkravet for udlån, der er ydet
efter den nye model for finansiering af almene boliger, hvor staten stiller garanti for 100 pct. af udlånene og 100
pct. garanti for de tilhørende realkreditobligationer, som udstedes fra et særligt kapitalcenter.
Vi finder, at det er et unødigt hårdt krav at fastholde en gældsbuffer opgjort ud fra det uvægtede realkreditlån for
dette specielle udlånsområde.
Vi står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående på et møde.
Venlig hilsen
Claus Boholm
Underdirektør
Direkte: +45 33 42 08 31
[email protected]
LR Realkredit A/S
Nyropsgade 21
1780 København V
+45 33 12 75 00
L 184 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1867541_0032.png