Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 187 Bilag 1
Offentligt
1868314_0001.png
Koncern jura
Ref. MOGCH
Den 1. marts 2018
Høringsnotat
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse, lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov
om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og en række andre love (Ny
kompetencefordeling og forenkling af sagsbehandling i forbindelse med
kystbeskyttelse mv.)
Lovforslagsudkastet har været i ekstern høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer i
perioden fra d. 21. december 2017 til den 17. januar 2018. Lovforslaget har i samme periode været
offentliggjort på Høringsportalen.
Miljø- og Fødevareministeriet har modtaget 11 høringssvar med substantielle bemærkninger.
Høringssvarene er indsendt af følgende høringsparter:
Roskilde Kommune, Sammenslutningen af Danske Småøer, Fritidshusejernes Landsforening,
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Land – og Strandjagt, Parcelhusejernes Landsforening,
Friluftsrådet, Haderslev Kommune, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Landbrug & Fødevarer,
Energinet, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.
Blandt de indkomne høringssvar udtrykkes bred opbakning til lovforslagets formål om at understøtte
kommuner og grundejere i etablering af omkostningseffektiv og helhedsorienteret beskyttelse mod
oversvømmelse og erosion ved at gøre sagsbehandlingen for kystbeskyttelsestilladelser mere enkel og
hurtig.
I høringsnotatet gengives de væsentligste problemstillinger, der rejses i høringssvarene samt Miljø- og
Fødevareministeriets bemærkninger dertil. Udover de ændringer af lovforslaget, som høringen har
givet anledning til, er der foretaget lovtekniske rettelser af lovforslaget.
1) Overdragelse af kompetence til kommunerne
Fritidshusejernes Landsforening bemærker, at overførsel af kompetence til at træffe afgørelse om
tilladelse til etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger vil føre til et skrøbeligt system, hvor der er
risiko for, at private interesser og forhold, der ikke har noget med kystbeskyttelse at gøre, påvirker og
muligvis bliver en del af en afgørelse om kystbeskyttelse i lokalsamfund, hvor der også skal afvejes
andre hensyn. Derudover bemærker Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Land- og Strandjagt og
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868314_0002.png
Haderslev Kommune, at kompetenceoverførslen kan føre til en uensartet praksis mellem
kommunerne. Endeligt er Fritidshusejernes Landsforening og Foreningen af Rådgivende Ingeniører
(herefter FRI) af den opfattelse, at der er risiko for, at kommunerne ikke besidder den fornødne
kompetence.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet har en forventning om og tillid til, at kommunerne vil oparbejde den
nødvendige kompetence til at varetage opgaven med at træffe afgørelser om tilladelse til etablering af
kystbeskyttelsesforanstaltninger.
Kommunerne administrerer allerede i dag lovgivningen inden for en række områder på natur- og
miljøområdet.
Det kysttekniske element i kystbeskyttelsen er nyt for kommunerne. Derfor vil vejledningsindsatsen
overfor kommunerne blive styrket. Der er allerede etableret et rejsehold, som skal bistå kommunerne i
forhold til opbygning af kompetencer samt med vejledning. Derudover vil staten ved Kystdirektoratet
foretage en samlet vurdering af risikoen for erosion og oversvømmelse i hele Danmark.
Kystdirektoratet vil i den forbindelse komme med vejledende forslag til konkrete løsninger på de
identificerede risici. Samtidig vil resultaterne og kortmateriale m.v. blive stillet vederlagsfrit til
rådighed for kommunerne til brug for eksempelvis den kommunale planlægning eller
klimatilpasningsindsats.
Bemærkningen har ført til, at det i lovbemærkningerne er anført, at det efter 5 år blive evalueret, i
hvilket omfang kommunerne følger Kystdirektoratets kysttekniske rådgivning for de kommunale
fællesprojekter.
2) Inklusionen af enkeltstående kystbeskyttelsesprojekter
Kommunernes Landsforening (herefter KL) finder det ikke hensigtsmæssigt, at bestemmelser
inkluderes i kommunale afgørelser om tilladelse til kystbeskyttelsesprojekter, der ikke er kommunale
fællesprojekter – dvs. kystbeskyttelse af en enkelt ejendom, eller flere ejendomme, hvor grundejerne er
enige om løsning og finansiering. Som baggrund herfor anfører KL, at inklusion 1) bør afprøves på en
overskuelig sagsmængde med klart politisk fokus (kommunale fællesprojekter), 2) der er behov for at
fremme netop de kommunale fællesprojekter, og 3) at en grundejer, som ønsker individuel beskyttelse
af sin ejendom, ikke får hurtigere sagsbehandling med de nye regler.
Et behov for differentiering mellem kommunale fællesprojekter og kystbeskyttelsestilladelser for en
enkelt eller flere ejendomme for så vidt angår inklusion er ikke udtrykt i øvrige høringssvar.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer fortsat, at det vil være mest hensigtsmæssigt at lade inklusion
omfatte både kommunale fællesprojekter og øvrige kystbeskyttelsesprojekter.
Miljø- og Fødevareministeriet deler KL’s vurdering af gavnligheden ved, at kystbeskyttelse søges
fremmet gennem kommunale fællesprojekter, da kystbeskyttelse som udgangspunkt oftest er mest
omkostningseffektivt og virkningsfuldt, hvis det etableres over en længere strækning med ensartet
problematik. Miljø- og Fødevareministeriet finder dog ikke, at de kommunale fællesprojekter skal
søges fremmet gennem tunge processer for de enkelte grundejere.
2
 L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868314_0003.png
Miljø- og Fødevareministeriet vil i stedet fremme de kommunale fællesprojekter f. eks. ved at gøre
sagsbehandlingen mere enkel, ved at forbedre det eksisterende vejledningsmateriale til kommunerne
og ved en statslig risikovurdering, der kan danne grundlag for kommunale fællesprojekter
Det er således også Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at den enkelte grundejer vil opleve et
mere enkelt sagsforløb, hvis der blot skal søges om tilladelse til etablering af kystbeskyttelse hos
kommunen, fremfor at der skal søges om tilladelse hos flere myndigheder.
Idet kommunerne foreslås tillagt kompetencen til at meddele tilladelse efter kystbeskyttelsesloven til
kystbeskyttelsesforanstaltninger, vil undtagelse af inklusion f. eks. indebære, at både staten v.
Kystdirektoratet og kommunalbestyrelsen ofte skal træffe afgørelse i sager vedrørende kystbeskyttelse
af enkeltejendomme, idet kystbeskyttelsesforanstaltninger ofte udføres på arealer omfattet af de
pågældende beskyttelser.
Bemærkningen har ikke ført til ændring af udkastet til lovforslag.
3) Om aktiviteter i tilknytning til en kystbeskyttelsesforanstaltning.
Danmarks Naturfredningsforening (herefter DN) foreslår, at det specificeres i loven, at
kystbeskyttelsestilladelser kun må omfatte anlæg og konstruktioner, som er direkte relevante for selve
kystbeskyttelsen, og at disse skal være så lidt indgribende såvel landskabeligt som adgangsmæssigt
som overhovedet muligt.
KL savner mulighed for at indtænke f. eks. offentlig adgang, rekreative anlæg og byrum i de
kommunale fællesprojekter. Tilladelse til et kommunalt fællesprojekt skal kunne rumme den type
tiltag, som giver merværdi og synergi, så længe kommunerne selv finansierer den del af projektet. KL
foreslår derfor også, at nødvendige tilladelser til sådanne tiltag kan inkluderes i tilladelser til
kommunale fællesprojekter.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og fødevareministeriet er enig i, at der kan være fordele ved at samtænke andre – f. eks.
rekreative – initiativer i et kystbeskyttelsesprojekt. Kystbeskyttelsestilladelsen og en enkel og hurtig
sagsbehandling i forbindelse med denne er imidlertid omdrejningspunktet for dette lovforslag. Miljø-
og Fødevareministeriet mener derfor heller ikke, at der med kystbeskyttelsestilladelsen skal kunne
gives tilladelse til andet end kystbeskyttelsesforanstaltninger. Hvis der i tilknytning til en
kystbeskyttelsesforanstaltning ønskes etableret andre konstruktioner m.v., der ikke har en direkte
sammenhæng med kystbeskyttelsen, må der søges tilladelse til dette efter den fornødne lovgivning.
Dette vil blive præciseret i lovforslaget.
4) Inklusion af afgørelser om dispensation fra fredninger
DN anfører, 1) at en overførsel af dispensationsretten fra fredningsnævn til kommunalbestyrelsen i
forbindelse med kystsikringstilladelser være det eneste sted, hvor de fredningskyndige nævn ikke skal
vurdere, om og på hvilke vilkår en fredning evt. kan brydes med et minimum af konsekvenser for
fredningens formål, 2) at det i kombination med de øvrige tiltag (en samlet kystsikringstilladelse og
reduceret klageadgang) vil medføre tvivl om værdien af både nuværende og fremtidige fredninger, og
3) at offentlige midler til udbetalte og fremtidige fredningserstatninger i kystområder kan være spildt.
DN foreslår derfor, at kompetencen til at give dispensation fastholdes i fredningsnævnene, og der
3
 L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868314_0004.png
fastsættes frister for sagsbehandlingstiden samt krav om parallel sagsbehandling. Tilsvarende foreslår
Friluftsrådet, at dispensationer fra fredninger ikke inkluderes i den samlede kystbeskyttelsestilladelse.
Der er ikke i øvrige høringssvar problematiseret inklusion af dispensation fra fredninger.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det foreslås, at fredningsbestemmelser og forslag til fredningsbestemmelser ikke finder anvendelse på
udførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger omfattet af en tilladelse efter kystbeskyttelsesloven i det
omfang, det fremgår af afgørelsen om tilladelse til kystbeskyttelse, at den træder i stedet for
fredningsnævnets afgørelse.
Det indebærer, at tilladelsesmyndigheden efter kystbeskyttelsesloven skal tage stilling til, om der er
behov for at fravige fredningsbestemmelserne, og at det vil være kommunalbestyrelsen, og ikke
fredningsnævnet, der som led i afgørelsen om meddelelse af tilladelse efter kystbeskyttelsesloven
træffer afgørelse om fravigelse.
Tilladelsesmyndigheden efter kystbeskyttelsesloven skal tage hensyn til fredningsbestemmelserne og
fredningens formål, når der træffes afgørelse om, hvorvidt der meddeles tilladelse til kystbeskyttelse.
Det foreslås således, at det overlades til tilladelsesmyndigheden at afveje de forskellige hensyn over for
hinanden, herunder at foretage en konkret afvejning af den samfundsmæssige betydning af det
pågældende projekt over for de hensyn, som fredningen varetager.
Suspensionen af fredningsbestemmelsernes retsvirkning vedrører alene de arealer og de
foranstaltninger, som er nødvendige for gennemførelsen af kystbeskyttelse, og som der er taget stilling
til i forbindelse med tilladelsen.
De seneste år har Danmark flere gange været ramt af stormflod og oversvømmelser. Behovet for
effektiv kystbeskyttelse er derfor mere aktuelt end nogensinde, og regeringen ønsker derfor at gøre det
lettere for kommuner og borgere at kystbeskytte deres ejendomme. Kystbeskyttelseslovgivningen skal
imødekomme dette behov ved at understøtte kommunerne i på en hurtig og enkel måde at tage stilling
til ansøgninger om tilladelse til etablering af kystbeskyttelse. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer
ikke, at sagsbehandlingsfrister for fredningsnævnene og krav om parallel sagsbehandling i
kommunerne og i fredningsnævnene i sig selv er tilstrækkeligt til at sikre en sådan enkel og hurtig
sagsproces.
Bemærkningen har ikke ført til ændring af udkastet til lovforslag.
5) Inklusion af visse afgørelser efter vandløbsloven
DN bemærker, at kommunens mulighed for at inkludere visse afgørelser efter vandløbsloven i
kystbeskyttelsestilladelsen indebærer, at samme type sag kan behandles efter forskellige lovgivninger
fra kommune til kommune og med vægt på forskellige hensyn, hvilket ikke er godt for retssikkerheden.
DN foreslår derfor, at vandløbsloven holdes helt adskilt fra behandling efter kystbeskyttelsesloven,
men at samtidigheden sikres ved, at sagsbehandle parallelt i kommunen, som er myndighed efter
begge lovgivninger.
Der er ikke i øvrigt indkommet høringssvar vedrørende inklusion af afgørelser efter vandløbsloven.
4
 L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868314_0005.png
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen ved meddelelse af tilladelse efter kystbeskyttelsesloven kan
beslutte, at tilladelsen efter kystbeskyttelsesloven erstatter en godkendelse efter vandløbsloven til de
omhandlede kystbeskyttelsesforanstaltninger. Det er således op til vandløbsmyndigheden at vurdere,
om dette vil være hensigtsmæssigt. Afgørelser vedrørende økonomiske spørgsmål efter vandløbsloven
kan efter forslaget ikke erstattes af en afgørelse efter kystbeskyttelsesloven.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det i praksis er vanskeligt at afgrænse
kystbeskyttelsesforanstaltninger, som kræver tilladelse efter både kystbeskyttelsesloven og
vandløbsloven, fra andre afvandingsforanstaltninger m.v., som gennemføres samtidig med eller i
tilknytning til kystbeskyttelsesforanstaltninger. Det er derfor vurderingen, at det vil afhænge af det
konkrete projekt, om det vil være en forenkling, at en afgørelse efter kystbeskyttelsesloven inkluderer
afgørelser efter vandløbsloven vedrørende de relevante kystbeskyttelsesforanstaltninger.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at give
kommunalbestyrelsen mulighed for ud fra en konkret vurdering af forholdene i den konkrete sag at
beslutte, at tilladelsen efter kystbeskyttelsesloven skal erstatte en godkendelse efter vandløbsloven af
de omhandlede kystbeskyttelsesforanstaltninger, og sagen alene behandles efter
kystbeskyttelseslovens regler.
Bemærkningen har ikke ført til ændring af udkastet til lovforslag.
6) Inklusion af afgørelser om dispensation fra fredskovpligten
DN bemærker, at forslaget om, at der ikke skal stilles krav om erstatningsskov, i de tilfælde en
dispensation fra fredskovspligten inkluderes i en kystbeskyttelsestilladelse, vil bryde med en 200-års
tradition for en bevaring og opbygning af skovressourcen. DN foreslår derfor, at pligten til at lave
erstatningsskov ved indgreb i fredskov ikke fjernes - men fastholdes.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Med lovforslaget foreslås det, at dispensationer fra skovloven inkluderes i kystbeskyttelsestilladelsen.
Som følge af høringen vil krav om erstatningsskov blive opretholdt. Der foreslås i
kystbeskyttelsesloven fastsat krav om, at den kompetente myndighed skal indhente en afgørelse fra
miljø- og fødevareministeren om vilkår om, at et andet areal bliver fredskovspligtigt (erstatningsskov),
herunder om vilkår til erstatningsskoven, før der træffes afgørelse om tilladelse til en
kystbeskyttelsesforanstaltning efter § 3, hvis tilladelsen erstatter afgørelser § 38, jf. § 11, stk. 1, i lov om
skove.
7) Udvidelse af det geografiske anvendelsesområde for krav om tilladelse til
kystbeskyttelse.
DN foreslår, at afgrænsningen af, hvor langt ind i land, der kan gives kystsikringstilladelser, opjusteres
fra de nuværende 100 meter til et rimeligt, begrundet og dokumenterbart omfang, for eksempel 200-
300 meter. DN foreslår derudover, hvis udvidelsen af anvendelsesområdet til 1000 meter fastholdes,
at det ikke bør være muligt at lade projekter uden for anvendelsesområdet være omfattet af en
tilladelse til kystsikring, da det er uklart hvor vidtrækkende bestemmelsen er.
5
 L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868314_0006.png
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det er tidligere forekommet i praksis, at der har været behov for at udføre
kystbeskyttelsesforanstaltninger til beskyttelse mod oversvømmelse fra havet uden for det nuværende
anvendelsesområde, dvs. længere inde i land end 100 meter fra, hvor der findes sammenhængende
grønsvær eller anden sammenhængende landvegetation.
Det er vanskeligt generelt at sige, hvor langt inde i land der ud fra en kystteknisk vurdering af havets
påvirkning af kysten, vil kunne være behov for at udføre kystbeskyttelse for at beskytte mod
oversvømmelse fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.
Det afhænger af de lokale forhold, herunder de topografiske forhold på den enkelte lokalitet, hvor det
er mest hensigtsmæssigt at udføre en kystbeskyttelsesforanstaltning.
Dette skyldes bl.a., at den teknisk bedste beskyttelse mod oversvømmelse normalt opnås ved at placere
et dige så langt tilbagetrukket som muligt. Herved nedsættes påvirkningen fra bølger på diget i
forbindelse med højvande og storm, da der vil være et forland, hvor bølgerne kan få afløb. Herved
reduceres risikoen for overskyl, skader på anlægget og hyppigt vedligeholdelsesbehov. Endvidere vil et
tilbagetrukket dige, der ligger højere i terræn end et fremskudt, være mindre i størrelse og dermed
påvirke oplevelsen af kystlandskabet mindre og have et mindre fodaftryk i et evt. naturområde. Der
findes lokaliteter, hvor det vurderes, at en 100 års hændelse vil medføre oversvømmelse ca. 1,5 km ind
i land.
På den baggrund har Miljø- og Fødevareministeriets foreslået, at det geografiske anvendelsesområde
for kravet om tilladelse til udførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger udvides på land, så der ikke
uden tilladelse kan udføres kystbeskyttelsesforanstaltninger, der helt eller delvis er beliggende på
strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden
sammenhængende landvegetation, samt på arealer, der ligger inden for en afstand af 1000 m fra, hvor
denne vegetation begynder.
For så vidt angår det forhold, at tilladelseskravet også foreslås at omfatte
kystbeskyttelsesforanstaltninger, der udføres uden for 1000-metersgrænsen, hvis de opføres i
sammenhæng med en foranstaltning inden for 1000-metersgrænsen, bemærkes, at det efter
kystbeskyttelseslovens § 1 vil være en betingelse for at kystbeskyttelsesforanstaltninger uden for 1000-
metersgrænsen er omfattet af tilladelseskravet, at disse foranstaltninger har til formål at reducere
risikoen for oversvømmelser (eller nedbrydning) fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.
Selvom afgørelsen af dette spørgsmål vil bero på en konkret vurdering af forholdene på den enkelte
lokalitet, er Miljø- og Fødevareministeriet derfor ikke enig i, at det er uklart, hvor vidtrækkende
udvidelsen af tilladelseskravet for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger uden for 1000-
metersgrænsen bestemmelsen er.
Bemærkningen har ikke ført til ændring af udkastet til lovforslag.
8) Krav til indhold af afgørelse om kystbeskyttelsestilladelse
DN finder det forståeligt og acceptabelt, at man samler en række tilladelser og dispensationer i en
samlet kystbeskyttelsestilladelse med én samlet klageadgang, så længe de samme hensyn stadigt
varetages synligt i afgørelsen og afgørelsen er til fuld prøvelse i klagenævnet. DN foreslår derfor, at der
i lovforslaget indføres krav om, at der i tilladelserne til kystbeskyttelse skal redegøres individuelt for
6
 L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868314_0007.png
vurderingerne af de tilladelser og dispensationer som kystbeskyttelsestilladelsen erstatter, samt for
hvorledes de samlede hensyn vægtes overfor hinanden i den endelige afgørelse.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
I den foreslåede § 3a, stk. 2, bestemmes det, at en afgørelse om tilladelse til kystbeskyttelse skal
indeholde oplysninger om, hvilke afgørelser efter anden lovgivning, tilladelsen erstatter.
Bestemmelsen supplerer det almindelige krav om begrundelse i forvaltningsloven. Efter
forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse,
medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begrundelse for en afgørelse
skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,
afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de
hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens § 24.
I det omfang der er tale om et projekt, der er VVM-screeningspligtigt, skal screeningsafgørelsen
begrundes med hovedårsagerne til afgørelsen og henvisning til relevante kriterier i
miljøvurderingslovens bilag 6. Det drejer sig bl.a. om den miljømæssige sårbarhed i de geografiske
områder, der forventes at blive berørt af projektet.
VVM-screeningspligtige projekter er f. eks. ”kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime
vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. skråningsbeskyttelser,
strandhøfder og diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod
havet bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg”, jf. miljøvurderingslovens § 17, jf.
bilag 2, pkt. 10, litra k,
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at der ikke er behov for at fastsætte yderligere krav til
kommunernes begrundelse.
Bemærkningen har ikke ført til ændring af udkastet til lovforslag.
9) Krav om faglig rådgivning /høring af faglige myndigheder
DN bemærker, at det bør være et krav for kommunerne at indhente kystfaglig rådgivning i alle sager,
inden der tages stilling til en ansøgning om etablering af kystbeskyttelse. Tilsvarende foreslår DN, at
der indføres krav om høring af faglig kompetent statslig instans, når der inkluderes dispensation fra
fredskovpligten og dispensation fra bestemmelser i vildtreservatbekendtgørelserne. Det foreslås
endvidere, at den faglige vurdering skal fremgår af kommunens afgørelse om tilladelse til etablering af
kystbeskyttelse.
KL noterer sig, at det af lovforslaget fremgår, at det forventes, at kommunerne hører den relevante
ressortmyndighed, inden der træffes afgørelse om tilladelse til etablering af en
kystbeskyttelsesforanstaltning. KL ønsker i den sammenhæng fastsat en frist for disse udtalelser. KL
ønsker endvidere fastsat regler om, hvad Kystdirektoratets udtalelse skal indeholde.
Energinet foreslår, at der enten fastsættes regler om, at ansøger skal oplyse om underjordiske anlæg,
herunder om kabler og rør, eller alternativt, at Energinet skal høres forud for afgørelse om tilladelse til
etablering af en kystbeskyttelsesforanstaltning for at skabe opmærksomhed om de eksisterende
underjordiske anlæg, der er i områder, som kræver tilladelse efter kystbeskyttelsesloven.
7
 L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868314_0008.png
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Den nuværende ordning, hvorefter kommunerne skal indhente en udtalelse fra Kystdirektoratet i
forbindelse med et kommunalt fællesprojekt foreslås videreført. Der er med lovforslaget ikke tænkt en
ændring af indholdet af udtalelsen. Udtalelsen indeholder i dag en vurdering af, om der er et behov for
kystbeskyttelse på den omhandlede strækning og i givet fald, hvilken form for kystbeskyttelse der skal
søges fremmet samt øvrige relevante forhold.
Hvis kommunerne – udover dette – ønsker råd og vejledning, kan kommunerne vælge at søge
vejledning blandt de relevante statslige myndigheder. Der kan derudover henvises til den øgede
vejledningsindsats, der er nævnt i bemærkningerne til pkt. 1.
Offentlige myndigheder er klageberettigede efter den foreslåede § 18 a, og det vil derfor ofte være
hensigtsmæssigt, hvis en kommunalbestyrelse i tilknytning til den offentlige høring også hører de
offentlige myndigheder, der har ressortansvaret for eller administrerer regler, der er inkluderet i
kystbeskyttelsestilladelsen. Der er dog med lovforslaget ikke fastsat en særlig pligt til høring af disse
ressortmyndigheder, og der er derfor heller ikke fastsat en frist for at afgive høringssvar.
Miljø- og Fødevareministeriet er positivt indstillet på, at der skabes opmærksomhed om eksisterende
rør og kabler i forbindelse med stillingtagen til ansøgning om etablering af kystbeskyttelse. F. eks. ved
at der oplyses herom i vejledningsmateriale til loven.
Bemærkningen har ikke ført til ændring af udkastet til lovforslag.
10) Afgrænsning af prøvelsen til retlige spørgsmål
Fritidshusejernes landsforening, DN, Parcelhusejernes landsforening, Friluftsrådet, Haderslev
kommune og Landbrug & Fødevarer udtrykker alle bekymring over, at kommunernes afgørelser om
tilladelse til etablering af kystbeskyttelse alene kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så
vidt angår retlige forhold.
Bl.a. anfører DN, at en reduceret klageadgang efter DN’s opfattelse vil indebære et særdeles
uhensigtsmæssigt og voldsomt brud med de forvaltningsretlige og retssikkerhedsmæssige principper,
som hidtil har været gældende i den danske miljø- og naturbeskyttelseslovgivning. Friluftsrådet
anfører bl.a., at såfremt klageadgangen reduceres til rent retlige forhold, vil de nuværende muligheder
for at påklage manglende substantielle hensyn efter de foreslåede inkluderede lovgivninger forsvinde
og klageadgangen vil være nedskåret til noget meget formelt juridisk og i bund og grund meningsløs
for de fleste borgere. Haderslev kommune påpeger, at en begrænsning af prøvelsen vil kunne medføre,
at det skøn, der foretages i forbindelse med behandlingen af en sag om etablering af kystbeskyttelse, vil
kunne variere fra kommune til kommune, og det vil føre til en uens praksis på området. Landbrug og
Fødevarer anfører bl.a., at der med lovforslaget sker en betydelig overflytning af kompetencer fra
Miljø- og Fødevareministeriet til kommunerne, der ikke har den samme erfaring og faglige baggrund
som Kystdirektoratet. Der kan være tale om fagligt komplicerede sager, og det er derfor helt afgørende,
at der kan klages med fuld prøvelse, herunder også angående det faglige indhold.
KL anfører, at det er uklart, hvad der er omfattet af en retlig prøvelse. KL har efterfølgende oplyst, at
der er forståelse for, at når man samler beslutningskompetencen hos kommunerne, er det nødvendigt
at indføre retlig prøvelse for derved at nedbringe sagsbehandlingstiderne.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
8
 L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868314_0009.png
Med lovforslaget foreslås det, at kommunens kystbeskyttelsestilladelse kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige forhold.
Efter den gældende kystbeskyttelseslov er prøvelsen af en tilladelse til udførelse af
kystbeskyttelsesforanstaltninger også begrænset til retlige forhold. Det gælder både Kystdirektoratets
tilladelse til etablering af kommunale fællesprojekter og direktoratets tilladelse til etablering af øvrige
(enkeltstående) kystbeskyttelsesprojekter. Da dispensation fra strandbeskyttelsen, klitfredningen og §
3-beskyttelsen allerede i dag er inkluderet i kystbeskyttelsestilladelsen for så vidt angår anlæg, der
ligger ud for flere ejendomme, vil en retlig prøvelse ligeledes være en videreførelse af gældende ret på
disse områder.
Forslaget indebærer, at prøvelsen begrænses for de nye afgørelser om tilladelser og dispensationer, der
med lovforslaget inkluderes i kystbeskyttelsestilladelsen.
På baggrund af de indkomne bemærkninger under høringen, foreslås det dog, at Miljø- og
Fødevareklagenævnets prøvelse udvides til fuld prøvelse for afgørelser om tilladelse til kystbeskyttelse
i sager om de kommunale fællesprojekter.
11) Øvrige emner
Roskilde kommune foreslår, at det alene skal være kommunalbestyrelsens endelige
tilladelse efter den foreslåede § 3, stk. 3, der kan påklages.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Kommunerne træffer også andre afgørelser efter kystbeskyttelsesloven, der skal kunne påklages. Det
er dog Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de afgørelser, der er nødvendige for at gennemføre
et kommunalt fællesprojekt (f.eks. afgørelse om bidragsfordeling), er samtænkt med den samlede
kystbeskyttelsestilladelse, så der opnås den nødvendige forenkling.
---
Roskilde kommune ønsker en opdateret vejledning til loven, der bør præcisere, hvordan kriterier
for nyttebegrebet og fordeling af omkostninger kan udmøntes i helhedsorienterede
projekter, som kan omfatte flere kommuner.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det forventes, at der senest i forbindelse med lovforslagets ikrafttræden vil være en vejledning til
kommunerne om bidragsfordeling. Det skal bemærkes, at kommunerne også i dag har pligt til at
fastsætte bidrag for kommunale fællesprojekter, og at der derfor ikke er tale om en ny opgave.
Bemærkningen har ikke ført til ændring af udkastet til lovforslag.
---
Sammenslutningen af Danske Småøer foreslår, at der i loven indskrives en pligt til samarbejde med
lokalbefolkningen.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
9
 L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868314_0010.png
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de gældende regler for de kommunale
fællesprojekter allerede inddrager lokalbefolkningen. Kommunerne skal således indhente en udtalelse
fra de ejere af fast ejendom, der kan opnå beskyttelse eller en anden fordel ved et
kystbeskyttelsesanlæg, og projektet skal gennemgå en offentlighedsfase.
---
DN bemærker, at der i dag ikke er viden om, hvorvidt praksis ved tilladelse til kystbeskyttelse på
områder omfattet af klitfredning, strandbeskyttelse eller § 3- beskyttelse er forskellig for sager
vedrørende én eller flere ejendomme, og det bekymrer derfor DN, at det konkluderes, at der ingen
miljømæssige konsekvenser er. Derudover bemærker DN, at hvor inkluderede love indeholder
beskyttelsesbestemmelser, som kun i "særlige tilfælde" kan fraviges, forsvinder dette i den samlede
kysttilladelse. Det kan DN ikke se som andet end en svækkelse af beskyttelsesniveauet, og
konsekvenserne heraf bør uddybes nærmere.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Nogle af de tilladelser og dispensationer, der foreslås inkluderet i kystbeskyttelsestilladelsen, kan i dag
kun meddeles i ”særlige tilfælde”. En sådan vægtning af praksis overføres ikke til
kystbeskyttelsesloven, men det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre praksis for, hvilke
foranstaltninger der kan opnås tilladelse til.
Det er i tilknytning hertil ikke Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at de regler, der foreslås
inkluderet, i praksis i dag opfattes som en barriere i forhold til etablering af kommunale
helhedsløsninger for kystbeskyttelse, men administrationen af reglerne kan gøre det vanskeligere og
mere ressourcekrævende for den enkelte kommune at gennemføre et sådant projekt.
---
DN mener, at der bør indføres krav om systematisk opsøgende tilsyn.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Som det er tilfældet ved anden arealregulering, som f.eks. naturbeskyttelseslovens bygge- og
beskyttelseslinjer, føres i dag ikke et systematisk opsøgende tilsyn, men et tilsyn baseret på
anmeldelser og lignende. Der føres endvidere tilsyn med, at vilkår m.v. i givne tilladelser overholdes.
Miljø- og Fødevareministeriet finder ikke grundlag for, at tilsynet med kystlovgivningen skal
intensiveres som følge af dette lovforslag.
---
DN spørger, om en dispensation fra artsfredningsreglerne kan indbringes til fuld prøvelse eller kun
retligt?
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Beskyttelse af yngle- og rasteområder varetages i forbindelse med administrationen af regler om
tilladelse m.v. efter sektorlovgivningen og påklages som led i afgørelserne efter sektorlovgivningen,
herunder kystbeskyttelsesloven. Klager over afgørelser i henhold til bekendtgørelse om administration
af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår
kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet, kan
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.
10
 L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868314_0011.png
Naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 1, og jagt- og vildtforvaltningslovens § 7 indeholder endvidere
bestemmelser om, at nærmere angivne arter ikke forsætligt må forstyrres med skadelig virkning for
arten eller bestanden. Artsfredningsbestemmelser er derudover fastsat i bekendtgørelse om fredning
af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt. Afgørelser om dispensation fra
naturbeskyttelseslovens § 29 a, jagt- og vildtforvaltningslovens § 7 og artsfredningsbekendtgørelsens
bestemmelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
---
DN og Friluftsrådet bemærker, at den foreslåede § 19g, stk. 2, - set i sammenhæng med den øvrige,
foreslåede samlede tilladelsesproces og en reduceret klageadgang til retlige forhold - åbner en risiko
for, at bestemmelserne vil kunne resultere i en utilsigtet reduktion i adgangen til kysterne.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Den foreslåede § 19g, stk. 2, er en videreførelse af gældende ret. Med bestemmelsen kan kommunerne
for den enkelte kyststrækning eller for det enkelte anlæg til kystbeskyttelse fastsætte nærmere
bestemmelser om færdsel og brug. Formålet med bestemmelsen er, at kommunerne skal kunne
fastsætte bestemmelser om begrænsning af færdsel af hensyn til at undgå nedslidning af græsvækst på
diger eller andre beskadigelser. Miljø- og Fødevareministeriet finder ikke behov for at ændre
bestemmelsen.
---
Dansk Land- og Strandjagt støtter lovforslagets hovedformål, men mener, at der er behov for at ændre
andre lovområder for at kystbeskytte og sikre mod oversvømmelse af landområder.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de foreslåede ændringer vil være tilstrækkelige til
at sikre en mere enkel og hurtig sagsbehandling i forhold til etablering af
kystbeskyttelsesforanstaltninger.
---
Friluftsrådet anfører, at høringsfristen på fire uger i den foreslåede § 5, stk. 3, er for kort set i lyset af,
at der kan være tale om projekter, der er omfattende og komplicerede.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Den anførte høringsfrist er en videreførelse fra den eksisterende lov. Miljø- og Fødevareministeriet
bemærker, at der er tale om en minimumsfrist, og at der ved fastsættelse af fristen skal tages højde for
sagens kompleksitet samt nært forestående ferier eller højtider.
---
FRI foreslår, at Kystdirektoratet skal kunne iværksætte en sag om kommunale fællesprojekter, at
Kystdirektoratets vejledende udtalelse skal kunne påklages, og at der skal være en høring af
offentligheden ved tilladelser, som påvirker sedimenttransport.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at de gældende regler, hvorefter kommunale fællesprojekter
kan igangsættes af kommunen selv eller efter anmodning fra en grundejer, som vil kunne opnå en
11
 L 187 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1868314_0012.png
beskyttelse eller en anden fordel af en kystbeskyttelsesforanstaltning, er hensigtsmæssige.
Kystdirektoratets egen kystbeskyttelse gennemføres ikke som kommunale fællesprojekter.
Kystdirektoratets udtalelse er af vejledende karakter, og det gør den efter Miljø- og
Fødevareministeriets opfattelse ikke velegnet til prøvelse, og en selvstændig prøvelse af udtalelsen
harmonerer ikke med tanken bag lovforslaget om en mere enkel sagsproces.
Der er med lovforlaget fastsat obligatoriske offentlighedsprocesser for både kommunale
fællesprojekter og de øvrige kystbeskyttelsesprojekter.
---
KL efterspørger en arbejdsgangsanalyse.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet og herunder Kystdirektoratet bidrager gerne med en gennemgang af
sagsgangen for kystbeskyttelsestilladelser forud for kompetenceoverdragelsen til kommunerne.
---
KL har en række konkrete forslag til rettelser af lovteksten, hvoraf det kan fremhæves, at
-
KL ønsker ikke, at staten kan klage over kommunernes afgørelse om tilladelse til kystbeskyttelse,
da det i samspil med statens rådgivning kan føre til, at denne vægtes højere end lokalpolitiske
beslutninger.
Lovforslaget foreslås at træde i kraft mellem 1. september 2018 og 1. januar 2019
KL foreslår, at det skal afhænge af en vurdering og forhandling om den enkelte sag, om den skal
være omfattet af nye eller eksisterende regler.
-
-
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren kan klage over kommunernes afgørelser om tilladelse til
etablering af kystbeskyttelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Miljø- og Fødevareministeriet er ikke enig i, at ministeriets foreslåede klageadgang kan betyde, at den
lovbestemte tekniske rådgivning vægtes højere end den lokalpolitiske beslutning, idet det er et
uafhængigt klagenævn, der forestår prøvelsen. Klageadgangen skal i øvrigt ses i forhold til de
muligheder for statslig styring og kontrol, herunder om klageadgang, der sættes ud af kraft for de
tilladelser og dispensationer, som inkluderes i kystbeskyttelsestilladelsen.
Miljø- og Fødevareministeriet følger høringssvaret for så vidt angår det foreslåede
ikrafttrædelsestidspunkt. Det foreslås fastsat til 1. september 2018.
Miljø- og Fødevareministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt, at den enkelte grundejers retsstilling
skal afhænge af en forhandling mellem kommunerne og staten fra sag til sag, hvorfor det fastholdes, at
overgangsbestemmelserne fastsættes på baggrund af objektive kriterier for så vidt angår verserende
sager.
12