Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 187
Offentligt
1884346_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. april 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 31 til L 187, forslag til lov om ændring
af lov om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM), lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre
love (Ny kompetencefordeling og forenkling af sagsbehandling i forbindelse med kystbeskyttelse
m.v.) stillet den 18. april 2018 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 31
”Å-diget ved Jyllinge Nordmark er en del af kystbeskyttelsesanlægget, men hvis man ønskede at
forlænge diget for at dyrkningssikre landbrugsarealer længere oppe i ådalen, hvorved diget ikke
længere er kystsikringsrelevant, men klimatilpasningsrelevant, er denne forlængelse da
eksempelvis omfattet af lovens mulighed for at udvide kystsikringsforanstaltninger længere væk
end 1000 m, når dette er opført i tilknytning til en foranstaltning inden for de 1000 m?”
Svar
Et å-dige på den konkrete placering er en integreret del af kystbeskyttelsen, da oversvømmelserne
af arealerne er en konsekvens af anlæg til beskyttelse mod oversvømmelse fra søterritoriet. Der
sondres ikke mellem klimatilpasning og kystbeskyttelse i tilfælde, hvor et
klimatilpasningsinitiativ har til formål at beskytte mod oversvømmelse fra søterritoriet.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Erik Cutoi-Toft
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk