Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 187 Spørgsmål 53
Offentligt
1882802_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljø- og fødevareministeren
18. april 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 187
Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om naturbeskyttel-
se, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love. (Ny kompetence-
fordeling og forenkling af sagsbehandling i forbindelse med kystbeskyttelse
m.v.).
Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)
Spørgsmål 53
Ifølge lovforslagets § 1, nr. 8, den foreslåede § 5, skal kommunen sende an-
søgninger om kommunale fællesprojekter i høring, og heri skal redegøres for
den ansøgte foranstaltning og fordeling af udgifter, men tilsyneladende ikke
for de tekniske, natur- og miljømæssige konsekvenser, selvom en tilladelse vil
inkludere en række dispensationer fra gældende natur- og miljølovgivning.
Vil ministeren med et procesdiagram synliggøre de konsekvenser
lovforslaget får for høringer og klage, med angivelse af hvilke pro-
cestrin en tilladelse skal igennem, og hvem der er hørings- og kla-
geberettiget på hvilke trin, hvilke oplysninger der skal foreligge på
de enkelte procestrin, og hvilke krav til offentliggørelse på hjem-
mesider m.v. der knytter sig hertil?
Hvilke oplysninger skal en ansøgning fra grundejere til kystbeskyt-
telse indeholde for, at kommunen kan beslutte at fremme projektet
og sende det i høring?
Hvorfor skal høring af et kystbeskyttelsesanlæg alene indeholde
oplysninger om den ansøgte foranstaltning og fordeling af udgifter,
men ikke indeholde oplysninger om de tekniske, natur- og miljø-
mæssige konsekvenser?
Når der i forbindelse med en høring om et kystbeskyttelsesanlæg
er krav om at redegøre for foranstaltningerne, er dette så at side-
1/3
L 187 - 2017-18 - Spørgsmål 53: Spm. om ansøgninger om kommunale fællesprojekter m.m., til miljø- og fødevareministeren
stille med en redegørelse for kystbeskyttelsesforanstaltningens
tekniske kvalitet, jf. lovens formålsbestemmelse?
Når det fremgår af formålsbestemmelsen, at formålet med loven
blandt andet skal varetages ved en afvejning af 3) Kystbeskyttel-
sesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet,
hvorfor stilles der så ikke krav til, at der i høringen skal redegøres
for foranstaltningens natur- og miljømæssige kvalitet?
Hvis ikke de tekniske, natur- og miljømæssige konsekvenser ind-
går i ansøgningen og hermed i høringen, hvornår og hvordan får
offentligheden da lejlighed til at bedømme disse forhold og deres
betydning for eksempelvis naboer, nabokommuner og naturen?
Hvis ikke oplysninger om det ansøgte anlægs tekniske, natur- og
miljømæssige konsekvenser foreligger i ansøgningen til kommu-
nalbestyrelsen om at fremme et projekt, hvordan skal kommunen
da bedømme, om anlægget er VVM-pligtigt?
Hvis ikke oplysninger om det ansøgte anlægs tekniske, natur- og
miljømæssige konsekvenser foreligger i ansøgningen, hvordan
kan kommunen da bedømme, om den vil fremme sagen, eller om
den strider mod kommunens interesser i øvrigt?
På hvilket grundlag vil en kommune kunne afvise et kystbeskyttel-
sesprojekt, hvis ikke der foreligger oplysninger om det ansøgte an-
lægs tekniske, natur- og miljømæssige konsekvenser?
Bør en ansøgning om kystbeskyttelsesanlæg ikke indeholde en
redegørelse for det ansøgte anlægs tekniske, natur- og miljø-
mæssige konsekvenser med udgangspunkt i listen over de inklu-
derede lovgivninger og kystbeskyttelseslovens 8 formål i øvrigt, for
at en høring af offentligheden giver mening?
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det ikke er in-
tentionen at slække på naturbeskyttelsen. Betyder det for de in-
kluderede lovgivninger, at samme beskyttelsesniveau som hidtil
skal søges opretholdt i de kommunale tilladelser?
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (s. 10), at "Det fo-
reslås videreført, at miljø- og fødevareministeren, der forventes at
delegere kompetencen til Kystdirektoratet, afgiver en vejledende
udtalelse til kommunerne om den ønskede kystbeskyttelsesforan-
staltnings tekniske og miljømæssige kvalitet, og at der fastsættes
en frist for udtalelsen på 4 uger." Ministeren bedes oplyse, om det
skal forstås således, at vejledende udtalelse fra Kystdirektoratet
bliver obligatorisk både for kommunale fællesprojekter og for pri-
vate enkeltprojekter – og i benægtende fald oplyse, hvordan det
så skal forstås?
Ministeren gav udtryk for under 1. behandlingen, at der klart er en
pligt til også for enkeltprojekter at søge kystteknisk ekspertvurde-
ring af kystsikringsprojekterne - enten hos Kystdirektoratet eller
hos private udbydere af kystteknisk ekspertise. Hvor fremgår det
konkret af det fremlagte lovforslag?
Vil ministeren lave en klar beskrivelse af sagsgangen for private
enkeltprojekter - herunder af krav til indhold af ansøgning, hvornår
2/3
L 187 - 2017-18 - Spørgsmål 53: Spm. om ansøgninger om kommunale fællesprojekter m.m., til miljø- og fødevareministeren
kommunen tager stilling til om projektet skal fremmes, hvilke op-
lysninger der skal foreligge for kommunen, før et projekt sendes i
høring, hvilket omfang høringen har for enkeltprojekter, og hvilke
oplysninger kommunens tilladelse skal indeholde (herunder vejle-
dende udtalelser og ekspertvurderinger), eftersom de private en-
keltprojekter, der angiveligt udgør 90 pct., er meget uklart behand-
let i lovforslaget?
Betyder lovforslagets § 1, nr. 8, den foreslåede § 5, at høringen for
enkeltprojekterne alene kan bestå i orientering af naboejendomme
og offentliggørelse på hjemmesiden? ("§ 5. Ansøgning om tilladel-
se i sager, der ikke er igangsat efter § 1 a, skal af den kompetente
myndighed skriftligt meddeles ejere af naboejendomme. Ansøg-
ningen skal endvidere offentliggøres på myndighedens hjemme-
side. Offentliggørelsen skal ske samtidig med, at ansøgningen
sendes i høring")
Hvorfor skal de private enkeltprojekter ikke sendes i fuld offentlig
høring ligesom de kommunale fællesprojekter?
Hvis hovedhensynet er til en privat grundejer, kan det så tilside-
sætte natur, miljø, landskabs- og fredningshensyn, uden at der re-
degøres nærmere herfor i afgørelsen?
Hvor mange årsværk har Kystdirektoratet brugt på at behandle
ansøgninger om kystbeskyttelse?
Hvor mange årsværk tildeles kommunerne til sammen og enkelt-
vis til behandling af ansøgninger om kystbeskyttelse?
Er det ministerens vurdering, at kystkommunerne kan løfte den
omfattende nye opgave med de tildelte årsværk?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Pia Adelsteen
formand
3/3