Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. april 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 68 til L 187, forslag til lov om ændring af lov
om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),
lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love (Ny
kompetencefordeling og forenkling af sagsbehandling i forbindelse med kystbeskyttelse m.v.) stillet
den 24. april 2018 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 68
”Vil ministeren – i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. 27 – oplyse, hvordan de hensyn, som skal
tages efter kystbeskyttelseslovens § 1, stk. 1, afvejes overfor de hensyn, som skal tages efter den anden
lovgivning, der samtidig træffes afgørelse efter, og vil ministeren sikre, at man kan se i
kystbeskyttelsestilladelsen, hvordan afvejningen er foretaget for hver enkelt delafgørelse, som
kystbeskyttelsestilladelsen rummer?”
Svar
En tilladelse til kystbeskyttelse er en samlet afgørelse, der efter forslagets § 3 a erstatter en række
nødvendige dispensationer og tilladelser efter anden lovgivning.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med stillingtagen til en ansøgning om tilladelse til
kystbeskyttelse både lægge vægt på de hensyn, der fremgår af den nugældende § 1 i
kystbeskyttelsesloven og de hensyn, der varetages i den lovgivning, der foreslås inkluderet i den
samlede kystbeskyttelsestilladelse.
De hensyn, som de inkluderede regler varetager, vil indgå med samme vægt som de øvrige hensyn, der
fremgår af kystbeskyttelseslovens § 1, idet der i kystbeskyttelseslovens bestemmelse om formålet med
kystbeskyttelse ikke er angivet prioritering eller vægtning af de enkelte hensyn. Det er ikke hensigten
med lovforslaget at ændre praksis for, hvilke foranstaltninger der kan opnås tilladelse til, eller i øvrigt
at ændre på beskyttelsesniveauet
.
Det er i den konkrete sag overladt til kommunalbestyrelsen at vurdere, hvorledes f.eks. hensynet til
kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet skal afvejes overfor
andre relevante og saglige hensyn, de inkluderede regler varetager.
Det er kommunerne, der har det lokale kendskab, og jeg har derfor tillid til, at det er den enkelte
kommunalbestyrelse, der bedst kan afveje de hensyn, der skal lægges vægt på, når der skal tages
stilling til kystbeskyttelse.
Som anført i svaret på spørgsmål 67 i relation til kravene i forvaltningslovens § 24 til indholdet af en
begrundelse, vil der i en konkret begrundelse for en afgørelse om tilladelse til kystbeskyttelse i
almindelighed kun være pligt til at angive de hensyn, som de inkluderede regler varetager, når disse
hensyn har haft afgørende betydning for afgørelsens resultat.
Endvidere følger det af lovforslagets § 3 a, stk. 2, at en afgørelse om tilladelse til kystbeskyttelse skal
indeholde oplysninger om, hvilke afgørelser efter anden lovgivning tilladelsen erstatter.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk