Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 187
Offentligt
1884258_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. april 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 7 til L 187, forslag til lov om ændring af
lov om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM), lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love (Ny
kompetencefordeling og forenkling af sagsbehandling i forbindelse med kystbeskyttelse m.v.)
stillet den 18. april 2018 af Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 7
”Hvad er ministerens begrundelse for, at Kystdirektoratet ikke skal levere rådgivning om
kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske, natur- og miljømæssige kvalitet i forbindelse med
enkeltprojekter, når det tidligere faktisk var Kystdirektoratet, der gav disse tilladelser, og når
rådgivningen fastholdes for kommunale fællesprojekter?”
Svar
Kommunale fællesprojekter omfatter flere grundejere og beskytter større strækninger end
enkeltprojekter. Samtidig kan der ved større projekter være flere forhold, der kan få betydning for
en bredere kreds, end der som udgangspunkt vil være ved mindre projekter, der skal håndtere
end mere afgrænset geografisk udfordring. Det gælder også spørgsmål af kystteknisk karakter. På
den baggrund er det regeringens opfattelse, at der er behov for en særlig vejledningsindsats i
disse større projekter.
Staten vil fortsat prioritere vejledningen af kommunerne og herigennem sikre, at kommunerne
har den nødvendige viden for at kunne træffe de rigtige beslutninger. Kystdirektoratet vil således
fortsat være til rådighed med generel vejledning om kystbeskyttelse også i forhold til
problemstillinger i enkeltsager.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Erik Cutoi-Toft
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk