Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 187
Offentligt
1888534_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 02.05.2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 70 til L 187, forslag til lov om ændring af lov
om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),
lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love (Ny
kompetencefordeling og forenkling af sagsbehandling i forbindelse med kystbeskyttelse m.v.) stillet
den 30. april 2018 af Trine Torp (SF)
Spørgsmål nr. 70
”Vil ministeren - med henblik på at svaret optrykkes i betænkningen - med et procesdiagram
synliggøre de konsekvenser, lovforslaget får for høringer og klage, med angivelse af hvilke procestrin
en tilladelse skal igennem, og hvem der er hørings- og klageberettiget på hvilke trin, hvilke oplysninger
der skal foreligge på de enkelte procestrin, og hvilke krav til offentliggørelse på hjemmesider m.v. der
knytter sig hertil?”
Svar
Jeg henviser til vedlagte procesdiagrammer, der illustrerer den nuværende sagsbehandlingsproces og
hvordan processen vil komme til at se ud efter L 187.
Fsva. spørgsmålet om klage- og høringsberettigelse samt sagens oplysning og offentliggørelse skal jeg
henvise til tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens på spørgsmål 53. For så vidt
angår spørgsmålet om hvem, der er høringsberettigede i sager om kommunale fællesprojekter, kan jeg
tilføje, at det af forslagets § 5, stk. 2, følger, at:
”I sager, der er igangsat efter § 1 a, skal kommunalbestyrelsen sende kystbeskyttelsesprojektet i høring hos alle,
som kan blive pålagt bidragspligt, jf. § 9 a, ejere af naboejendomme til kystbeskyttelsesforanstaltningen og
interessenter, jf. § 18 a, der har anmodet kommunalbestyrelsen herom. Kommunalbestyrelsen skal samtidig
offentliggøre projektet. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt.”
./.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Hans Erik Cutoi-Toft
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk