Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 190 Bilag 1
Offentligt
1870587_0001.png
HØRINGSNOTAT
Kontor/afdeling
Center for Energiressourcer
Dato
11. januar 2018
Opdateret 27. februar 2018
J nr.
2017-1188
/rzs/kfe
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om elforsyning og lov om Energinet (Afholdelse af
udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for
landmøller samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og
garantifonden, m.v.)
Et udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om
elforsyning har været sendt i høring i perioden fra den 17. november til den 15.
december 2017.
På baggrund af blandt andet indkomne høringssvar i den første høring er der truffet
beslutning om at ændre i Stemmeaftalen og dermed i lovforslaget. Dele af
lovforslaget har derfor været sendt i fornyet høring i perioden fra den 21. februar til
den 26. februar 2018.
Der er modtaget i alt 25 høringssvar i den første høring og 11 høringssvar i den
anden høring.
Høring fra den 17. november til den 15. december 2017
Følgende høringsparter har angivet, at de ikke har bemærkninger til udkastet til
lovforslaget: Aalborg Universitet, CO Industri, Dansk arbejdsgiverforening og
Danske Revisorer.
Følgende parter har afgivet bemærkninger til udkastet til lovforslaget: Best Energy,
BL – Danmarks Almene Boliger, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Byggeri,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Solcelleforening, DENFO –
Danske Energiforbrugere, Det Økologiske Råd, Foreningen Bæredygtige Byer og
Bygninger, HOFOR, Københavns Kommune – Teknik- og Miljøforvaltningen, Otto
Kjær, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Landbrug og Fødevarer, TEKNIQ,
VedvarendeEnergi, Vindmølleindustrien, og Aarhus Kommune – Teknik og Miljø.
Forbrugerrådet Tænk har oplyst, at de af ressourcemæssige årsager ikke har
mulighed for at forholde sig til det fremsendte lovforslag, og således ikke kan tages
til indtægt for at støtte forslaget eller gøre det modsatte.
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/15
 L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870587_0002.png
I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar, og
der afgives bemærkninger hertil (i kursiv).
Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt. Høringssvarene er alene gengivet
i hovedtræk. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar.
Svarene har især berørt følgende emner:
1. Harmonisering af vilkår
2. Overgangsordning for landvindmøller og særordning for forsøgsmøller
3. Udbudsmodel, støtte og finansiering
4. Generel revision af værditabs- og køberetsordningen
5. Bygningsintegrerede solcelleanlæg
6. Evaluering af udbud m.v.
1. Harmonisering af vilkår
Værditabs- og køberetsordningerne
Dansk Byggeri mener umiddelbart, at den lokale opbakning til solceller vil være
større end til landvind, og stiller derfor spørgsmålstegn ved, om ejendomme nær
solcelleanlæg har det samme værditab som ejendomme nær vindmøller. Det
samme anføres for køberetsordningen, hvor det umiddelbart virker som om, at
forpligtelsen til at høre under køberetsordningen bliver unødigt administrativt tungt
og fordyrende for solcelleprojekterne. En ligestilling af anlæggene bør ske ud fra en
faglig vurdering af generne ved de forskellige former for anlæg og ikke et principielt
ønske om ligestilling, som kan være med til at stille solcelleanlæg unødigt dårligere,
end der er fagligt berettigelse for. Dansk Byggeri mener endvidere, at det er vigtigt,
at udbudsmaterialet tydeliggør, at opstiller kan lade de forventede udgifter til
gennemførelse af værditabsordningen indgå i det samlede bud om pristillæg.
Vindmølleindustrien mener, at også solcelleprojekter, der ikke er omfattet af de to
aktuelle udbud, bør forpligtes til at gennemføre værditabs- og køberetsordningerne,
da der inden længe kan forventes såvel vind- som solprojekter opført uden tildeling
af pristillæg fra staten.
Dansk Energi mener, at møder og annoncering af køberet for vindprojekter også
først bør igangsættes efter udbud.
Aarhus Kommune – Teknik og Miljø finder det grundlæggende positivt at have
ordninger, der medvirker til at fremme en bredt funderet, bæredygtig
energiforsyning. Det kan dog skabe nogle planmæssige udfordringer for
kommunerne, hvis de solcelleanlæg, der modtager pristillæg igennem et af de
teknologineutrale udbud, er omfattet af værditabsordningen, mens andre
solcelleanlæg ikke er. Teknik og Miljø vurderer, at en værditabsordning både vil
Side 2/15
 L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870587_0003.png
fordyre og besværliggøre processen for en opstiller for hhv. vindmøller og
solenergianlæg.
Bemærkninger:
I værditabsordningen vurderes generne ved det konkrete projekt af en uafhængig
taksationsmyndighed. Erstatningerne efter værditabsordningen vil dermed afspejle
forskellene mellem gener fra henholdsvis vindmøller og solcelleanlæg.
Både værditabs- og køberetsordning kan have en væsentlig indflydelse på et
projekts samlede økonomi og dermed på, hvilket pristillæg opstiller kan afgive
tilbud om i et udbud af pristillæg. De to ordninger harmoniseres derfor for anlæg,
der konkurrerer mod hinanden i teknologineutrale udbud.
Køberetsordningen vil fortsat gælde for vindmølleprojekter uden for udbud. Det
indebærer, at tidspunktet for møder og annoncering vedrørende vindmølleprojekter
ikke kan knyttes op på indgåelse af kontrakter efter et udbud.
Køberetsordningen vedrører efter gældende ret ikke solcelleprojekter uden for
udbuddene, og indeværende lovforslag har ikke til hensigt at ændre herpå.
I forbindelse med udbud af pristillæg for vind og sol skal tilbudsgiveren selv afgøre
grundlaget for det tilbudte pristillæg, dvs. hvilke udgifter der medregnes. Herunder
kan forventede udgifter til værditabsordningen medregnes i tilbuddet.
Garantifonden
VedvarendeEnergi, opfordrer til, at garantien udvides til et maksimum på 1.450.000
kr., idet det i praksis ikke er muligt at gennemføre forundersøgelser for et
vindmøllelavsprojekt inden for den nuværende garantisum på 500.000 kr.
Derudover opfordrer foreningen til, at den samlede garantisum kan udvides af
ministeren ved behov.
Bemærkninger:
Lovforslagets ændringer af garantiordningen har til formål at harmonisere reglerne
for de teknologier, som skal konkurrere mod hinanden i de teknologineutrale
udbud. Lovforslaget indeholder derfor ikke en generel revision af ordningen.
Nettilslutning
Dansk Energi finder det principielt rigtigt, at der sikres ens tilslutningsvilkår for
forskellige produktionsteknologier, men for, at det nye setup bliver velfungerende,
er det afgørende, at administrationsgrundlaget for nettilslutningen kommer
ordentligt på plads. For at sikre, at det teknologineutrale udbud rent faktisk kan
gennemføres på ensartede vilkår for sol og vind, foreslås det, at der for de næste to
Side 3/15
 L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870587_0004.png
år alene gennemføres en harmonisering af de to ordninger, så sol og vind får ens
betingelser.
Danmarks Vindmølleforening opfordrer til, at de omkostninger til netudbygning,
som en projektudvikler pålægges, kun bør baseres på nettilslutningen relateret til
det enkelte projekt. Forstærkninger og drift af det overordnede kollektive
elforsyningsnet bør være pålagt det lokale netselskab eller
transmissionsvirksomhed.
DENFO mener ikke, at den omtalte lovgivning overholder konkurrencelovgivningen,
da det i visse tilfælde er forbrugerne eller andre, der betaler for tilslutningen til
nettet, og ikke producenterne selv. DENFO mener endvidere, at den
teknologineutrale byder selv skal betale for sin egen installation og tilslutning til det
offentlige elnet.
HOFOR opfordrer til, at ansvaret og ejerskabet for nettet i vid udstrækning bør
placeres, hvor kompetencerne for udviklingen og driften af det danske elnet i
forvejen er, dvs. hos netselskaberne. Endvidere anfører HOFOR, at
nettilslutningsreglerne bør harmoniseres således, at de regler, som pt. gælder for
landvindmøller og åben dør-havvindmøller, hvor projektejeren er ansvarlig for at
etablere og drive elnettet frem til tilslutningspunktet, bør udvides til at omfatte andre
VE-anlæg, som fx solceller.
Landbrug og Fødevarer mener, at anlægsejer skal kunne få en genemsigtig og
budgetsikker pris på nettilslutningsomkostningen. Derudover mener Landbrug og
Fødevarer, at der bør indføres en metode, hvor der kan sammenlignes
nettilslutningsomkostninger på tværs mellem netselskaber.
Bemærkninger:
Med lovforslaget skabes hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan
fastsætte harmoniserede regler for nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg.
Energistyrelsen har inddraget aktørerne i arbejdet med en ny nettilslutningsmodel i
en arbejdsgruppe med Energinet, Dansk Energi, Dansk Solcelleforening, Dansk
Vindmølleforening og Vindmølleindustrien. Et udkast til ændring af
nettilslutningsbekendtgørelsen, som vil fastlægge de harmoniserede regler,
forventes sendt i høring i foråret 2018. De refererede høringssvar vil indgå i
arbejdet med at udarbejde udkastet til ændring af nettilslutningsbekendtgørelsen.
Kommunal indsigelsesret
Dansk Energi, mener, at kravet om, at åben dør-projekter, som ikke er underlagt
kommunal indsigelsesret, nu pålægges kommunal indsigelsesret, hvis de deltager i
den kommende udbudsproces, bærer præg af lovgivning med tilbagevirkende kraft.
Side 4/15
 L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870587_0005.png
HOFOR anfører, at det det er uklart, hvorledes tilskudsansøgeren skal
dokumentere den kommunale accept, samt hvilke kommuner der er
indsigelsesberettigede. HOFOR finder endvidere, at forslaget vil stille åben dør-
havvindmølleprojekter konkurrencemæssigt dårligere end de andre teknologier i
udbuddet.
Købehavns Kommune – Teknik- og Miljøforvaltningen mener, at det i lovforslaget
fremstår uklart, hvorledes tilskudsansøgeren skal dokumentere den kommunale
accept, samt hvilke kommuner der kan gøre indsigelse.
Bemærkninger:
I den politiske aftale, der ligger til grund for lovforslaget, er det aftalt, at de
teknologineutrale udbud er åbne for landvind, solceller og åben dør-havvind
underlagt reglerne om kommunal indsigelsesret. Lovforslaget pålægger ikke
projekter, der efter gældende ret er fritaget for kommunal indsigelsesret, at
underlægge sig indsigelsesretten, men det vil være et krav for at deltage i de
teknologineutrale udbud. Kravene til deltagende projekter, herunder kravet om at
underlægge sig indsigelsesretten for projekter, der er fritaget efter gældende regler,
vil fremgå af udbudsbetingelserne for de teknologineutrale udbud, hvor de
nærmere krav til dokumentation mv. også vil blive beskrevet.
Implementeringstid
TEKNIQ understreger, at det skal sikres, at det bliver reelt teknologineutrale udbud
for alle energianlæg, og det forudsætter fx, at der er afsat samme tid for
implementering af solcelleparker og landvind, som der gælder for havvindparker.
Bemærkninger:
I den politiske aftale, der ligger til grund for lovforslaget, er det aftalt, at
realiseringsperioden skal være to år for landvindmøller og solceller og fire år for
åben dør-havvindmøller. Den længere realiseringsperiode for åben dør-
havvindmøller skyldes, at opførelsen af havvindmøller er mere omfattende end
opførelsen af landvindmøller og solceller.
Grøn ordning
Danmarks Vindmølleforening finder afskaffelse af grøn ordning stærkt problematisk
og opfordrer til at bibeholde ordningen eller i det mindste ændre og forlænge
udløbsdatoen for ordningen.
HOFOR fraråder at afskaffe grøn ordning uden samtidig at indføre alternative
incitamentsordninger for kommuner og/eller lokalbefolkningen, som skaber
opbakning til opførelsen af møller.
Købehavns Kommune – Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at man
fremadrettet arbejder for at indføre alternative ordninger til den grønne ordning.
Side 5/15
 L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870587_0006.png
Det Økologiske Råd anfører, at de fortsat er uenige i fjernelse af den grønne
ordning, da den havde en positiv effekt på accept af omkostningseffektive
teknologier som landvindmøller og solceller.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at dette lovforslag ikke indeholder ændringer af grøn ordning.
Statsstøttegodkendelsen af grøn ordning udløb den 21. februar 2018.
2. Overgangsordning for landvindmøller og særordning for forsøgsmøller
Særordning for forsøgsvindmøller
Vindmølleindustrien anfører, at med stemmeaftalen forringes vilkårene for
testmøller uden for testcentrene i forhold til i dag, men måske vigtigst af alt i forhold
til konkurrerende lande som eksempelvis Tyskland. Vindmølleindustrien vurderer,
at de foreslåede vilkår vil gøre Danmark så uattraktiv, at vi i fremtiden fravælges
som testland for denne type aktiviteter. Vindmølleindustrien beklager endvidere, at
den sene politiske aftale ser ud til at resultere i, at der i omkring et halvt år fra 21.
februar 2018 til en EU-godkendelse foreligger, vil være et ´hul’ uden tilskud til
vindmøller planlagt opstillet på testcentrene i den pågældende periode.
Vindmølleindustrien opfordrer derfor til, at særordningen bliver anmeldt ved brug af
gruppefritagelsesforordningen.
Bemærkninger:
I den politiske aftale, der ligger til grund for lovforslaget, er det aftalt at etablere en
særordning til forsøgsmøller. Det kan desværre grundet behov for en
statsstøttegodkendelse fra Europa-Kommissionen ikke undgås, at der vil være en
periode fra den 21. februar 2018 til særordningen kan sættes i kraft, hvor nye
forsøgsvindmøller ikke har adgang til pristillæg. Anmeldes ordningen efter
gruppefritagelsesordningen vil ordningen alt andet lige kunne sættes hurtigere i
kraft end ved anmeldelse efter Europa-Kommissionens statsstøtteretningslinjer.
Energistyrelsen er ved at undersøge om, og i hvilket omfang det er muligt at
anmelde efter gruppefritagelsesforordningen.
For yderligere herom se i øvrigt bemærkningerne til den fornyede høringsrunde, jf.
nedenfor.
Overgangsordning for landvindmøller
Danmarks Vindmølleforening anfører, at de landvindmølleprojekter, der kan komme
i betragtning til overgangsordningen, ikke vil blive realiseret, såfremt de skal vente
til slutningen af 2018 på en godkendelse af ordningen fra Europa-Kommissionen.
Danmarks Vindmølleforening opfordrer derfor til, at en overgangsordning baseres
på undtagelserne for udbud for landvindmølleprojekter på 6 møller eller færre.
Side 6/15
 L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870587_0007.png
Danmarks Vindmølleforening opfordrer endvidere til, at det i lovforslaget
tydeliggøres, at vindmøller, der sættes op i løbet af 2018, ikke kan modtage støtte,
før Europa-Kommissionen har godkendt overgangsordningen.
Landbrug og Fødevarer mener, at det er uhensigtsmæssigt, at projekter, der har
opnået et plangrundlag i 2017, ikke er omfattet af overgangsordningen, hvis
projektet er påklaget og dermed ikke har kunnet bygge inden den 21. februar 2018.
Vindmølleindustrien foreslår, at to af betingelserne for at være omfattet af
overgangsordningen præciseres. Det drejer sig om betingelsen om, at projektet
skal være påbegyndt inden den 1. januar 2017, og betingelsen om, at der skal have
været behandlet en klagesag inden 1. januar 2018. Vindmølleindustrien anfører
endvidere, at der ikke bør være tale om krav om færdigbehandling inden 1. januar
2018.
Bemærkninger:
Lovforslaget skaber hjemmel til at fastsætte regler for en overgangsordning for
landvindmøller ved bekendtgørelse. Et udkast til bekendtgørelse, som præciserer
betingelserne i ordningen, forventes sendt i høring i foråret 2018. Ikrafttræden af
overgangsordningen for landvindmøller afhænger af en godkendelse fra Europa-
Kommissionen på baggrund af statsstøtteretningslinjerne.
Projekter, der først har opnået plangrundlag i 2017, må forventes at have været
opmærksomme på udløbet af den hidtidige støtteordning 21. februar 2018.
For yderligere herom se i øvrigt bemærkningerne til den fornyede høringsrunde, jf.
nedenfor.
3. Udbudsmodel, støtte og finansiering
Støtte
Dansk Industri opfordrer til, at pristillægget udformes som et variabelt pristillæg
baseret på en contract-for-difference model, dette vil bl.a. resultere i lavere bud fra
investorerne samt lavere omkostninger for staten.
Danmarks Vindmølleforening finder det positivt, at regeringen endelig har afklaret
rammevilkårene for landvind efter udløb af den nuværende ordning i februar 2018.
Dog er afklaringen sket for sent, og en midlertidig afklaring for de kommende to år
er ikke tilstrækkeligt. De midlertidige og ustabile rammevilkår kan på længere sigt
forventes at fordyre den grønne omstilling.
Danmarks Vindmølleforening finder endvidere, at det er aldeles uforståeligt, at
Danmark vælger at gå enegang i Europa med en risikabel og uprøvet udbudsmodel
baseret på faste pristillæg. Valget af støtteform kan forventes at give dyrere
Side 7/15
 L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870587_0008.png
vedvarende energi end i resten af Europa, og at den grønne omstilling derfor bliver
dyrere end nødvendigt for de danske skatteborgere.
Bemærkninger:
For regeringen og Dansk Folkeparti har det været afgørende, at udbuddet af støtte
til sol og vind i 2018 og 2019 på den ene side sikrer mest mulig grøn strøm for
pengene og på den anden side giver en vis sikkerhed for statens og dermed
borgernes penge. Støtten tildeles som et fast pristillæg oveni elprisen, så
usikkerheden om udsving i elprisen bæres af projektudviklerne og ikke statskassen
og dermed skatteborgerne.
Udbudsmodel
Dansk Solcelleforening understreger, at de ser positivt på det faktum, at vind og sol
skal konkurrere på markedsbaserede vilkår. Foreningen fremhæver dog, at det er
vigtigt, at der ud over billigste kWh også tages højde for de forskellige teknologiers
miljøpåvirkning af såvel mennesker som omkringliggende natur.
VedvarendeEnergi finder, at udbudsmodellen giver ringere og mindre
omkostningseffektiv udbygning af vedvarende energi, og at det ville være bedre
med separate udbud for hhv. sol og vind, hvor pristillæg + elmarkedspris er et fast
beløb. Udbud burde endvidere suppleres med faste pristillæg for lokalt ejede og
organiserede projekter med dokumenteret nytte for lokalsamfundet. Hvis
udbudsmodellen fastholdes, opfordrer VedvarendeEnergi til, at udbuddet ændres
på en række punkter. Bl.a. anfører foreningen, at der ikke bør stilles krav om, at
alle tilladelser skal være på plads for at kunne deltage i udbuddet.
Aarhus Kommune – Teknik og Miljø vurderer, at den anvendte udbudsmodel ikke
er den samfundsøkonomisk bedste løsning, men snarere skaber usikkerhed om de
kommende års udbygning med solcelleanlæg og vindmøller. Det samlede
rammebeløb til støtte er historisk lavt.
Bemærkninger:
For regeringen og Dansk Folkeparti har det været afgørende, at udbuddet af støtte
til sol og vind i 2018 og 2019 sikrer mest mulig grøn strøm for pengene. Støtten
tildeles derfor til de projekter, der afgiver de laveste tilbud, uden at nogen projekter
favoriseres på baggrund af ejerskab, placering af anlæg eller lignende. Det er
således hensigten, at de mest effektive projekter vinder og ikke dem med de mest
fordelagtige vilkår.
Finansiering
Danmarks Vindmølleforening mener, at beslutningen om, at udbygning med ny
vedvarende energi foreslås finansieret af eksisterende VE-anlæg, kan medføre en
større nedtagning af eksisterende vindmøller. Derudover anfører foreningen, at
finansieringen af regeringens udspil er kortsigtet og endvidere i direkte
Side 8/15
 L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870587_0009.png
uoverensstemmelse med Europa-Kommissionens godkendelse af den
eksisterende ordning.
Bemærkninger:
Det antages, at der henvises til justeringen af balancegodtgørelsen i medfør af lov
nr. 1214 af 22. november 2017. Balancegodtgørelsen gives til vindmøller, der
nettilsluttes inden den 21. februar 2018, og dækker de udgifter, vindmølleejeren har
til at balancere elproduktionen fra vindmøllen. I medfør af statsstøttegodkendels-
erne af balancegodtgørelsen, skal den nedjusteres såfremt balanceringen kan
leveres billigere på det kommercielle balanceringsmarked, hvilket tendensen de
senere år umiddelbart afspejler. Dette er således baggrunden for justeringen af
balancegodtgørelsen.
4. Generel revision af værditabs- og køberetsordningen
Best Energy anfører, at kostprisen for andele købt igennem køberetsordningen til
tider fremkommer ved, at aftaler med lodsejere m.v. sælges fra det ene selskab til
det andet, mens der undervejs er aflejret relativt store avancer. Det betyder, at det
ikke længere er møllernes produktion m.v., der afgør prisen på de 20 pct., men
primært hvor mange gange dele af, eller hele projekter, er blevet handlet. Best
Energy foreslår, at det via lovændringer og en revisorinstruks sikres, at de 20 pct.
der udbydes i køberetsordningen, er til oprindelig kostpris.
Danmarks Vindmølleforening opfordrer til, at udvidelsen af køberetsordningen
benyttes til at revidere en del uhensigtsmæssige konsekvenser af ordningen.
Eksempelvis kunne gennemsigtigheden øges for potentielle købere af andele ved
at indføre en metode til beregning af afkast baseret på sammenlignelige
forudsætninger, fx om fremskrivningen af elpriserne. Derudover mener foreningen,
at det er direkte konkurrenceforvridende, at solceller og vindmøller behandles
forskelligt for så vidt angår projekter, der ikke er omfattet af udbudsrunderne i 2018
og 2019. Endelig mener foreningen, at køberetsområdet bør ændres til fremover
alene at omfatte en (større) afstand fra møllen.
Dansk Energi foreslår, at der indsættes et loft på eksempelvis 200.000 kr. over
andele, som enkeltpersoner, der bor længere væk fra opstillingsstedet end 4,5 km,
kan købe. Baggrunden for forslaget er gentagne eksempler på, at personer, der bor
længere væk end 4,5 km, spekulerer i opkøb af andele med henblik på videresalg
til personer uden lokal tilknytning.
DENFO anfører, at udbud af køberetsandele skal annonceres til alle borgerne via
deres E-boks indenfor den anførte grænseflade på 4,5 km fra opstillingsstedet.
Otto Kjær, opfordrer til, at afstanden til gebyrfrit at fremsætte krav om værditab, bør
forøges fra 6 gange møllehøjden til 8 gange møllehøjden.
Side 9/15
 L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870587_0010.png
Bemærkninger:
Lovforslagets ændringer af køberets- og værditabsordningerne har til formål at
harmonisere reglerne for de teknologier, som skal konkurrere mod hinanden i de
teknologineutrale udbud. Lovforslaget indeholder derfor ikke en generel revision af
ordningerne.
5. Bygningsintegrerede solcelleanlæg
Dansk Byggeri mener, at teknologineutralitet er et sundt princip, men ikke i alle
henseender. Der kan være teknologier, som endnu ikke er modne nok til at
konkurrere med teknologier, der har været massivt subsideret i mange år.
Umiddelbart vurderer Dansk Byggeri, at udbud er bedre egnet til store anlæg, fx
vindparker og solparker, end til mindre anlæg, som tagbaserede solcelleanlæg.
Dansk Solcelleforening understreger, at det er vigtigt at sikre midler til udviklings-
og demonstrationsprojekter, som skal danne udgangspunktet for den fremtidige
grønne omstilling. Bygningsintegrerede solcelleanlæg og tagplacerede anlæg har
et væsentligt potentiale for den fremtidige udvikling og opstilling.
BL – Danmarks Almene Boliger mener, at udvidelsen af køberetsordningen samt
kravet om, at udbuddene er begrænsede til anlæg, der leverer hele deres
produktion til det kollektive net, i praksis vil afskære almene boligorganisationer fra
at deltage i udbuddene. Solcelleanlæg i den almene sektor opfattes primært som
en energibesparende ordning, hvor strømmen næsten udelukkende anvendes af
boligforeningens selv. BL anfører endvidere, at VE-støtteordninger ikke kun bør
fokusere på de på nuværende tidspunkt mest økonomisk fordelagtige teknologier,
men også fokusere på at udvikle fremtidens teknologier.
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger anerkender, at lovforslaget giver
mulighed for, at solcelleprojekter kan konkurrere med vindmølleprojekter, men
bemærker, at en bedre mulighed fremfor solcelleprojekter, der lægger beslag på
landarealer, er at lade solceller indgå som et arkitektonisk element i byggeriet eller
på infrastruktur.
TEKNIQ anbefaler, at der snarest igangsættes udviklings- og
demonstrationsprojekter under EUDP, som kan danne udgangspunkt for at få
udviklet systemer til bygningsintegrerede solcelleanlæg samt tagplacerede anlæg
til industribygninger og landbrug m.m.
Det Økologiske Råd finder, at det er attraktivt at få placeret en større del af den
forventede udbygning med sol på eksisterende eller nye – især store – tage, dvs.
især på etageejendomme, institutioner og virksomheder.
Bemærkninger:
Side 10/15
 L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870587_0011.png
For regeringen og Dansk Folkeparti har det været afgørende, at udbuddet af støtte
til sol og vind i 2018 og 2019 sikrer mest mulig grøn strøm for pengene. Støtten
tildeles derfor til de projekter, der afgiver de laveste tilbud, uden at nogen projekter
favoriseres på baggrund af ejerskab, placering af anlæg eller lignende.
Udviklings- og demonstrationsprojekter vedrørende bygningsintegrerede
solcelleanlæg har allerede i dag under visse forudsætninger mulighed for at søge
midler via EUDP.
6. Evaluering af udbud
Dansk Byggeri vil gerne opfordre til, at der indledes en drøftelse med relevante
interessenter, herunder Dansk Byggeri, når der er opnået erfaringer med udbuddet.
Dansk Erhverv er positiv over for den nyskabelse, som lovforslagets indførelse af
konkurrence mellem flere VE-teknologier indebærer, og forventer, at det vil fremme
en mere omkostningseffektiv grøn omstilling. Dansk Erhverv mener endvidere, at
det i betragtning af udbuddets eksperimentale karakter er vigtigt efterfølgende at
evaluere det teknologineutrale udbud nøje.
Bemærkninger:
Den nye model for udbud med konkurrence mellem solceller og vindmøller skal
give erfaringer til fremtidens energipolitik. Det vil derfor være naturligt at evaluere
modellen løbende. Det noteres i den forbindelse, at branchen ønsker at blive
inddraget.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener, at styrelsen bør overveje, hvorvidt det
er muligt at gøre lovgivningen mere generisk, så en (ny) VE-teknologi ikke
nødvendiggør en ændring af lovgivning, såfremt den bliver konkurrencedygtig.
Foreningen opfordrer desuden til, at branchen inddrages i udformningen, principper
og metoder for valg af teknologi i kommende teknologineutrale udbud.
Bemærkninger:
I den politiske aftale, der ligger til grund for lovforslaget, er det aftalt, at de
teknologineutrale udbud i 2018-2019 er åbne for landvind, solceller og åben dør-
havvind underlagt reglerne om kommunal indsigelsesret. På baggrund af
erfaringerne med den nye model for udbud med konkurrence mellem solceller og
vindmøller kan det på sigt overvejes at inkludere flere teknologier i udbuddene.
Dette vil dog kræve en ny politisk aftale.
Energistyrelsen har efter høringen ændret bestemmelsen i lovforslaget, der nu
fremstår mere generisk.
Side 11/15
 L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870587_0012.png
Høring fra den 21. februar til den 26. februar 2018.
Den fornyede høring omfatter høringssvar vedrørende ændringer i den oprindelige
særordning for forsøgsvindmøller og overgangsordning for landvindmøller samt
indførelse af en særordning for forsøgsvindmøller, der etableres uden for de
nationale testcentre for store vindmøller, og oprettelsen af en særordning for
mindre landvindmølleprojekter.
Der er modtaget i alt 11 høringssvar.
Følgende høringsparter har angivet, at de ikke har bemærkninger til udkastet til
lovforslaget: Danske Revisorer og Aalborg Universitet.
Følgende parter har afgivet bemærkninger til udkastet til lovforslaget: Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Byggeri, Dansk
Energi, Det Økologiske Råd, Dansk Solcelleforening, Forbrugerrådet Tænk,
TEKNIQ og Vindmølleindustrien.
I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar, og
der afgives bemærkninger hertil (i kursiv).
Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt. Høringssvarene er alene gengivet
i hovedtræk. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar.
Svarene har især berørt følgende emner:
1. Finansiering
2. Ulige vilkår
3. Midler til testfaciliteter for solceller
4. Afklaring af vilkår i ordningerne
Høringssvarene fra anden høring giver ikke anledning til, at der vil blive fremsat
forslag til ændring af lovforslaget.
1. Finansiering
Dansk Energi udtrykker forståelse for grundlaget for at reducere puljen for at sikre
fortsat støtte til forsøgsmøller. Dansk Energi undrer sig dog over, at puljens
størrelse (til sol og vind) kan fastsættes for 2019, da denne afhænger af budrunden
i 2018. Såfremt budrunden i 2018 ender lavere end forventet vil det betyde et større
beløb til sol og vind puljen i 2019 end det nuværende estimat.
Dansk Solcelleforening mener, at finansieringen af testvindmøller som minimum
bør tages fra 2019 udbuddet og ikke allerede fra indeværende år, da det er puljen
for i år, der i første omgang er igangsat planlægning for.
Side 12/15
 L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870587_0013.png
Vindmølleindustrien noterer med beklagelse, at man har valgt at reducere det
samlede udbudsbudget på baggrund af en usikker beregning af de forventede
tilskudsudgifter til 35 MW forsøgsmøller, som kan vise sig overvurderet, når vi
kender resultatet af første udbudsrunde ultimo 2018. Vindmølleindustrien anbefaler
derfor, at man venter med at nedjustere udbudsbudgettet for udbudsrunden i 2019
til resultaterne af første udbudsrunde er kendt.
Vindmølleindustrien anbefaler desuden, at loftet i overgangsordningen reduceres
fra 37 MW til 18 MW, da det har vist sig, at antallet af projekter, der ikke har nået at
nettilslutte inden den 21. februar 2018, er mindre end de estimerede 43 MW.
Vindmølleindustrien mener derfor, at halvdelen af de ca. 250 mio. kr., som er afsat
til ordningen, bør overflyttes til udbudsbudgettet for udbudsrunden i 2019.
Danmarks Vindmølleforening anbefaler, at den overskydende del af den pulje, som
afsættes til overgangsordningen, men som ikke bliver anvendt til de relevante
projekter, bør overføres til udbudspuljen for 2019.
Det Økologiske Råd finder, at med den valgte puljestørrelse og udbudsform vil der
ganske givet komme et ret voldsomt stop i udviklingen af nye danske
vindmølleprojekter på land og kystnært, da det ikke kan nås at få muligheder for
nye placeringer på plads i perioden 2018-2019, og tilskudsbetingelserne fra 2020
og frem ikke er fastlagt.
TEKNIQ mener, at den valgte ændring påfører de solcellevirksomheder, som
allerede har forberedt sig med aftaler om leje af land og kommunale godkendelser,
et urimeligt tab.
Bemærkninger:
Midler fra budgettet for det teknologineutrale udbud i 2018, der ikke opbruges, eller
midler fra de øvrige ordninger, overføres ikke automatisk til udbudsbudgettet for det
teknologineutrale udbud i 2019. Udbudsbudgettet i 2019 afhænger derfor ikke
automatisk af budrunden i 2018.
Finansieringen af særordningen for forsøgsmøller, der etableres uden for
testcentrene, er tilvejebragt via omprioriteringer af det samlede udbudsbudget og
ikke kun budgettet fra udbudsrunden i 2018.
Energistyrelsen vurderer, at der er et antal vindmølleprojekter, som vil kunne være
klar til at deltage i udbuddene i 2018 og 2019, og noterer sig, at
Vindmølleindustrien ikke forventer, at loftet i overgangsordningen vil blive udnyttet
fuld ud. Det bemærkes derudover, at udbudsbudgettet ikke vil blive påvirket af,
hvor mange projekter der bliver omfattet af overgangsordningen med loftet på 37
MW, og det vil derfor ikke have betydning for udbuddet at reducere loftet.
Side 13/15
 L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870587_0014.png
2. Ulige vilkår
Dansk Solcelleforening mener, at særordninger, hvor en af teknologierne får
specielt formede tilskud, stemmer langt fra overens med ambitionen om at skabe
en lige konkurrencesituation. Det er urimeligt at forbedre en af teknologiernes
betingelser og har store konsekvenser for danske solcellevirksomheder. Mange
solcellevirksomheder har allerede brugt store beløb på at indgå aftaler om jordleje
og få godkendt lokalplaner for de planlagte anlæg, fordi de handlede i den
overbevisning, at en aftale om det teknologineutrale udbud var en aftale.
TEKNIQ understreger, at det er uheldigt, at man vælger at ændre forudsætninger
for det teknologineutrale udbud, og at det ikke giver nogen mening, at man i en
tilstræbt konkurrencesituation vælger at give den ene konkurrencepart specielt
udformede tilskud og samtidig taler om, at det bliver reelt teknologineutrale udbud.
Bemærkninger:
Det er en politisk prioritet at fremme test af vindmølleteknologi i Danmark, derfor er
det besluttet at bruge en større del af budgettet fra Stemmeaftalen til test af
vindmøller på bekostning af teknologineutrale udbud. Vilkårene for udbuddet er
ikke ændret, vindmøller og solcelleanlæg vil derfor fortsat have lige adgang til at
deltage i de teknologineutrale udbudsrunder.
3. Midler til test af solceller
Dansk Solcelleforening mener, at der også bør gennemføres testopstillinger af
solcelleparker, da der også her er behov for at afprøve de mange nye muligheder
inden for solcelleteknologien, der lanceres i disse år. Foreningen anbefaler derfor,
at der også indføres en forsøgspulje til solceller i forbindelse med det
teknologineutrale udbud.
Dansk Byggeri beklager, at ændringerne i Stemmeaftalen kun vedrører bedre
forhold for forsøgsmøller. Dansk Byggeri mener, at det er uforståeligt, at Danmark
ikke udnytter de unikke muligheder, vi har for at opbygge kompetencer inden for
bygningsintegrerede solceller, og mener derfor, at der, som der gives særlig støtte
til vindmøllerne, også bør afsættes et beløb til bygningsintegrerede solceller.
Det Økologiske Råd understreger, at fremtidige tilskudspuljer bør indrettes, så
solceller også kan placeres på godt placerede, store tage – og ikke kun på jorden.
Det vil kræve et særligt tilskud, som er højere end de 13 øre/kWh, som ligger i
nærværende aftale – og som berettiges af, at man så undgår at bruge
landbrugsjord og jord med landskabelig eller biodiversitetsmæssig værdi til
solceller.
TEKNIQ anbefaler, at der snarest igangsættes udviklings- og
demonstrationsprojekter under EUDP, som kan danne udgangspunkt for at få
Side 14/15
 L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1870587_0015.png
udviklet systemer til bygningsintegrerede solcelleanlæg samt tagplacerede anlæg
til industribygninger og landbrug m.m.
Bemærkninger:
Der er ikke indgået politisk aftale om særlig støtte til forsøg med solceller. Solceller
tilgodeses dog med et separat teknologispecifikt udbud, som kun er åbent for
solcelleanlæg under 1 MW. Projekter om udvikling af solcelleteknologi har desuden
under visse betingelser mulighed for at søge midler via EUDP i konkurrence med
andre udviklings- og demonstrationsprojekter.
4. Afklaring af vilkår i ordningerne
Danmarks Vindmølleforening finder det positivt, at det reviderede lovforslag
indeholder en ny udformning af overgangsordningen. Foreningen gør herudover
opmærksom på, at de bestemmelser i lovforslaget, som ministeren får beføjelser til
at udfylde, bør afklares hurtigst muligt af hensyn til de igangværende projekter, og
herunder bør der hurtigst muligt ansøges om en godkendelse hos EU-
Kommissionen.
Vindmølleindustrien appellerer til, at de bestemmelser i lovforslaget, som
ministeren bemyndiges til at udmønte, hurtigst muligt omsættes i en række
bekendtgørelser, således at virksomhederne i branchen kender rammevilkårene.
Bemærkninger
Støtteordningerne kan først sættes i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, de
bliver godkendt af Europa-Kommissionen. Hvis særordningen for forsøgsmøller
indenfor testcentrene kan anmeldes efter gruppefritagelsesforordningen, vil denne
ordning kunne sættes i kraft uden at afvente Europa-Kommissionens godkendelse.
Udkast til bekendtgørelser, som skal udmønte ordningerne, forventes sendt i høring
i foråret 2018.
Side 15/15