L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

www.best-energy.dk

CVR. 32361064

Bank: Den Jyske Sparekasse

Bent Stubkjær

Mobil 23 68 00 90

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Der blev sendt i alt 13.240 andele i udbud. Der var ønske om at købe

15.384 andele. Altså en overtegning på 16% Umiddelbart meget positiv. En

nærmere analyse viste dog et noget andet billede. Kun 6,5% kom indenfor

lokalområdet (4,5 km). Købene indenfor lokalområdet har alle købt mellem 3

– 50 andele (7.800 kr. – 130.000 kr.), og de har i gennemsnit købt 41 andele

pr. person (106.600 kroner).

Langt de fleste andele blev altså købt langt fra mølleområdet, hvor

gennemsnitskøbet pr. person var 131 andele (340.600 kroner). Heraf var

over halvdelen af de ønskede tegninger fra bankansatte og deres nære

familier. Se bilag 1.

På dette område foreslås det, at der alene skal udbydes andele til kostpris

inden for en rimelig radius fra mølleparken. Det kan være de nuværende 4.5

km, eller lidt længere – uanset hvilken kommune man bor i.

Der bør endvidere være en øvre grænse for hvor mange andele, hver enkel

person kan købe til kostpris i udbudsordningen. Det kunne være 100 – 200

andele.

Best Energy mener fortsat, det er en god ide, at ”naboer” til nye vind- (og

frem over sol-) projekter kan sikre sig ejerskab til en favørpris.

Men det forudsætter, at der bliver strammet op på loven, således at den kan

virke efter forligskredsens oprindelige hensigt med VE loven i såvel 2008

som 2012. Ønsker man ikke det, så bør det overvejes helt at fjerne

køberetsordningen.

Vi synes, det er helt urimeligt, at vores selskab tvinges til at sælge

vindmøller til kapitalstærke personer, som bor langt fra møllerne, og hvis

bevæggrund for at købe, primært er hurtig og nem profit. Det er jo helt legalt,

men hvorfor skal det være lovbestemt, at vi skal sælge andele med millioner

i rabat.

Vi giver gerne rabatten, men til borgere i lokalområdet, som måske bliver

påvirket af møllerne.

Med venlig hilsen

Bent Stubkjær

BEST ENERGY A/S

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 3 -- [ Best Energy2 ] --

ANTAL ANDELE OG INVESTERET KAPITAL

FORSØGT TEGNET VED UDBUD AF ANDELE I HEIMDAL VIND I/S

Grøn:

op til 65.000 kroner - op til 25 andele

Gul:

65.001 - 130.000 kroner - op til 50 andele

Orange:

130.001 - 260.000 kroner - op til 100 andele

Rød:

260.001 - 650.000 kroner - op til 250 andele

Sort:

over 650.001 kroner - over 250 andele

Blå:

Vindmølleparkens placering

Rød cirkel:

4,5 km fra vindmølleparken

Indenfor nærområdet (4,5 km) har 21 personer ud af i

alt 115 købere/interessenter (18,25%) købt i alt 863

andele ud af i alt 13.240 andele (6,5%).

Udenfor nærområdet har der alene fra bankansatte og

deres nærmeste familie været et ønske om at købe

over 7.000 andele (over 50%).

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 4 -- [ CO Industri ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

[email protected] (Energistyrelsens officielle postkasse)

[email protected] (Katrine Pilmark Elkjær)

Signe Nyholm-Hansen ([email protected])

VS: Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af

teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.)

Sendt:

14-12-2017 10:36:25

Bilag:

Høringsversion af lovforslag.pdf; Høringsbrev.pdf; Ekstern høringsliste.pdf;

CO-industri bekræfter modtaget høring. Vi skal i den forbindelse meddele, at vi ikke agter at afgive høringssvar i det

aktuelle emne.

M.v.h.

f./ Henrik Jensen

Med venlig hilsen

Signe Nyholm-Hansen

Kontorassistent

CO-industri

Molestien 7, 3.

2450 København SV

Telefon dir.: +45 33 63 80 38

Telefon: +45 33 63 80 00

Fra:

Katrine Pilmark Elkjær [mailto:[email protected]]

Sendt:

17. november 2017 11:00

Emne:

Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af

teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.)

Til høringsparter

Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af

teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.) i høring.

Herudover sendes høringsbrev og høringsliste.

Høringsfristen er

fredag den 15. december 2017.

Høringssvar til lovforslaget bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse :

med kopi til

Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til undertegnede.

Med venlig hilsen / Best regards

Katrine Pilmark Elkjær

Fuldmægtig / Advisor

Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources

Mobil / Cell

E-mail

+45 3392 6641

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 5 -- [ Danmarks Almene Boliger ] --

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

den 12. december 2017

Att. Energistyrelsen

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Danmarks Almene Boliger har modtaget to lovforslag om ”fremme af vedvarende energi” i hø-

ring, nemlig ”bemyndigelse til afholdelse af et udbud af pristillæg for elektricitet produceret på

solcelleanlæg” og ”bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud”. Vi mener, at de to

lovforsalg – som har samme høringsfrist - bør ses i sammenhæng, og afgiver derfor et fælles

høringssvar for de to lovforslag.

Essensen i begge lovforslag er den samme, nemlig et forslag om at støtte vedvarende energi

ved anvendelse af udbud. Formålet med at anvende udbudsmodellen er i begge lovforslag at få

mere grøn energi for pengene. BL har forståelse for dette ønske.

Af lovforslaget omudbud af pristillæg for el produceret på solcelleanlæg fremgår, at puljen på

105 mill. kr. vil blive begrænset til anlæg, hvor

hele

anlæggets elproduktion sælges til nettet.

Dette vil i praksis betyde, at bygningsmonterede solcelleanlæg i den almene sektor ikke vil

komme i betragtning til støtte fra denne pulje.

Dette gælder også puljen til teknologineutrale VE-udbud på i alt ca. 1 mia. kr. i 2018 og 2019.

Bygningsmonterede solcelleanlæg vil efter BL´s opfattelse ikke kunne konkurrere med store

markanlæg, der alene producerer el til nettet. Markanlæg har fordel af volumen, og spreder sol-

celler ud over store markarealer og kan opnå betydelig mængderabat, ligesom det er mere

kompliceret at opsætte anlæg på tage end på en mark.

Dertil kommer, at lovforslaget også indebærer, at køberetsordningen, som i dag kun gælder for

vindmøller, fremadrettet også skal omfatte solcelleanlæg, der modtager støtte via de teknologi-

neutrale udbud. Køberetsordningen indebærer, at de støttede solcelleanlæg forpligtiges til at

udbyde 20 pct. af et projekt til anlæggets naboer. En sådan ordning vil i praksis afskære almene

boligorganisationer fra at deltage i udbudsmodellen, dels fordi solcelleanlæg i den almene sektor

primært opfattes som en energibesparende ordning, hvor strømmen næsten udelukkende an-

vendes af boligforeningen selv, dels fordi det vil være administrativt kompliceret.

I praksis vil de to støttepuljer således alene være anvendelige for

markbaserede

solcelleanlæg,

som producerer el til nettet og ikke kunne anvendes af bygningsmonterede solcelleanlæg, som

primært producerer el til egetforbrug og således har karakter af en energibesparende foran-

staltning.

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

side 2

Som nævnt indledningsvist har BL forståelse for de økonomiske argumenter, som ligger til

grund for teknologineutrale udbudsmodeller. Sådanne udbudsmodeller har dog så en tendens til,

at det bliver de samme - på nuværende tidspunkt – mest økonomisk fordelagtige teknologier,

som løber med hele støtten.

Ud fra

erhvervspolitisk hensyn

bør VE-støtteordninger efter BL´s opfattelse ikke kun fokusere på

de på nuværende tidspunkt mest økonomisk fordelagtige teknologier, men også fokusere på at

udvikle fremtidens teknologier, som bl.a. kan have store eksportpotentialer.

Det er BL´s opfattelse, at der bl.a. i takt med de globalt kraftigt faldende priser på solceller, er

et stort erhvervspolitisk potentiale i at udvikle bygningsintegrerede solcelleløsninger, som på en

elegant og omkostningseffektiv måde bidrager til at reducerer bygningernes energiforbrug.

Danmark har en lang og god tradition for at udvikle smukke løsninger indenfor byggeriet, og en

fastholdelse af denne tradition forudsætter et hjemmemarked med stabile rammevilkår.

Denne problematik er man tilsyneladende opmærksom på i lovforslaget om teknologineutrale

udbud, hvor der er afsat 150 mio. kr. til en ny ordning med forsøgsmøller på land.

BL vil på baggrund af ovenstående anbefale, at puljen på de 105 mill. kr. til forhøjet pristillæg i

stedet for (også) at målrettes til markbaserede anlæg, forbeholdes til støtte til

innovative

byg-

ningsmonterede solcelleanlæg. Der kan enten være tale om bygningsintegrerede anlæg og/eller

solcelleanlæg, som indeholder batteriløsninger til opbevaring af strømmen. Sidstnævnte vil jo

understøtte den nye udformning af nettoafregningsmodellen baseret på straksafregning.

Denne anvendelse af 2017-puljemidlerne til forhøjet pristillæg på primært bygningsbaserede

solcelleanlæg, vil samtidig være i bedre overensstemmelse med, hvor puljemidlerne kommer

fra, nemlig ved nedlæggelse af solcellepuljen for 2017, som primært går til støtte til pristillæg

på

bygningsmonterede solcelleanlæg

i bl.a. den almene sektor.

Jf. vores høringssvar af 9.oktober 2017, har den almene sektor i praksis ikke haft stor gavn af

denne pulje ikke mindst, fordi vi igennem 3 år forhandlede med energimyndighederne om at

kunne nettoafregne efter en model om virtuel afregning. Så længe disse forhandlinger pågik,

har de almene boligorganisationer været forsigtige med at etablere solcelleanlæg og dermed

kun i begrænset omfang trukket på puljerne for forhøjet pristillæg.

På den baggrund finder vi det naturligt, at de overskydende puljemidler fra denne ordning, også

kan komme bygningsmonterede solcelleanlæg i den almene sektor til gode.

Med Venlig hilsen

Bent Madsen/Frans Clemmesen

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 6 -- [ Danmarks Arbejdsgiverforening ] --

[email protected] (Katrine Pilmark Elkjær)

Til:

Fra:

Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected])

Titel:

SV: Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af

teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.)

Sendt:

17-11-2017 12:31:08

Kære Katrine Pilmark Elkjær

Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af 17. november 2017 vedrørende ovennævnte skal

vi oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Pernille Eilerskov Jensen

Kontorelev

Fra:

Katrine Pilmark Elkjær [mailto:[email protected]]

Sendt:

17. november 2017 11:00

Emne:

Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af

teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.)

Til høringsparter

Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af

teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.) i høring.

Herudover sendes høringsbrev og høringsliste.

Høringsfristen er

fredag den 15. december 2017.

Høringssvar til lovforslaget bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse :

med kopi til

Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til undertegnede.

Med venlig hilsen / Best regards

Katrine Pilmark Elkjær

Fuldmægtig / Advisor

Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources

Mobil / Cell

E-mail

+45 3392 6641

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 7 -- [ Danmarks Vindmølleforening ] --

15. december 2017

Høringssvar fra Danmarks Vindmølleforening

Høring over udkast til lovforslag om ændring af Lov om fremme af

vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af

teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen,

køberetsordningen og garantifonden m.v.)

Danmarks Vindmølleforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til

lovforslaget om teknologineutrale udbud for landvindmøller, åben-dør havvind og

solceller.

Regeringen foreslår i lovforslaget indførelse af et teknologineutralt udbud i 2018,

som skal tjene som erfaringsgrundlag for en ny udgave af en dansk ordning for

landvind, åben-dør havvind og solceller efter 2020. Tidshorisonten for støtten er

foreslået til 20 år, og der foreslås anvendt faste pristillæg. Udspillet indeholder

derudover også forslag om en overgangsordning for projekter, der har opnået en

godkendt lokalplan før 1. januar 2017, samt en udvidelse af køberetsordningen

til også at omfatte solceller under udbudsordningen.

Danmarks Vindmølleforenings finder det positivt, at regeringen endeligt har

afklaret rammevilkårene for landvind i Danmark efter udløb af den nuværende

ordning i februar 2018.

Afklaringen er dog sket for sent i betragtning af den lange udviklingstid for

vindmølleprojekter, som typisk varer op til 5 år. En midlertidig afklaring for de

kommende to år er ikke tilstrækkeligt og kan på længere sigt forventes at

fordyre den grønne omstilling, da midlertidige og ustabile rammevilkår ikke

understøtter langsigtede og kapitaltunge investeringer i energisektoren.

Landvind er den mest omkostningseffektive form for vedvarende energi, og det

er Danmarks Vindmølleforenings forventning, at dette vil blive afspejlet i de

kommende teknologineutrale udbud. De foreslåede teknologineutrale udbud i

lovforslaget kræver dog harmoniserede vilkår mellem teknologierne, hvilket er

beskrevet nedenfor.

Overgangsordning

Lovforslagets overgangsordning omfatter kun projekter med en lokalplan fra før

1. januar 2017. Projekter med en lokalplan fra 2017, og som uforskyldt bliver

forsinkede af lange sagsbehandlingstider i det udflytningsramte Planklagenævn,

risikerer således ikke at kunne blive realiseret, hverken inden for den nuværende

ordning eller i en overgangsordning. Investeringer i projekterne risikerer dermed

Danmarks Vindmølleforening

Ellemarksvej 47 • 8000 Aarhus C

Tel. +45 8611 2600 • www.dkvind.dk • cvr 8846 8511

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

at gå tabt pga. lange sagsbehandlingstider hos klagemyndighederne og

uigennemsigtige og skiftende rammevilkår.

En reel overgangsordning burde have inkluderet projekter med en lokalplan fra

2017, og som er fanget i det udflytningsramte Planklagenævn. En sådan

overgangsordning ville kunne indeholdes i den generelle

undtagelsesbestemmelse i EU Kommissionens statsstøtteregler for 6-mølle-

projekter, da langt hovedparten af projekterne med en lokalplan fra 2017

indeholder 6 eller færre vindmøller. Det har regeringen og dets støtteparti

beklageligvis ikke ønsket.

Lovforslaget indeholder et krav om, at et projekt skal være påbegyndt inden d.

1. januar 2017 for at kunne være inkluderet i overgangsordningen.

Det er foreningens opfattelse, at indgåelse af bindende kontrakter på f.eks.

vindmøller i Danmark typisk kun foretages efter en endelig administrativ

afgørelse om et projekt er foretaget, dvs. efter endt klagesag i Planklagenævnet.

Det vil derfor ikke være rimeligt, at kræve af danske vindmølleprojekter, at

projekter skal havde indgået bindende kontrakter på levering af vindmøller for,

at et projekt kan vurderes til at være påbegyndt.

Derfor er projektudviklere under den foreslåede overgangsordning hensat i et

Catch-22, hvor de på den ene side skal have påbegyndt projektet inden 1. januar

2017 for at være i overensstemmelse med lovforslaget, men ikke kan have

påbegyndt projektet inden 1. januar 2017 pga. kravet om, at en klage skal være

behandlet i 2017. Dertil kommer usikkerheden i relation til EU's generelle

retningslinjer for tildeling af statsstøtte, som tilsiger, at man ikke må påbegynde

projekter inden støtte er blevet bekræftet.

Danmarks Vindmølleforening har rejst problemstillingen overfor Energistyrelsen,

som meddeler, at man ikke kan redegøre for problemstillingen før efter, at

Kommissionen har godkendt overgangsordningen. Det forventes at blive i

slutningen af 2018 eller begyndelsen af 2019.

De vindmølleprojekter, der kan komme i betragtning til

overgangsordningen, vil ikke blive realiseret, såfremt de skal vente til

slutningen af 2018 på en godkendelse fra EU-Kommissionen på

baggrund af fodnote 66 i retningslinjerne for statsstøtte på miljø- og

energiområdet 2014-2020. Derfor vil den indgåede politiske aftale

mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en overgangsordning, efter

Danmarks Vindmølleforenings vurdering, ikke kunne udmøntes i praksis

med mindre overgangsordningen baseres på et andet (EU-)retligt

grundlag.

Danmarks Vindmølleforening har forståelse for, at de selvmodsigende krav der er

indeholdt i forslaget, sandsynligvis er nødvendige for, at overgangsordningen kan

EU-godkendes. Uheldigvis gør det ordningen ubrugelig i praksis, for de projekter

man ønsker at hjælpe med overgangsordningen.

Danmarks Vindmølleforening foreslår på den baggrund, at en

overgangsordning alternativt baseres på undtagelserne for udbud for

landvindmølleprojekter på 6 møller eller færre, hvilket EU-Kommissionen

ikke vil stille spørgsmålstegn ved, da undtagelsesmuligheden klart

fremgår af EU's retningslinjer for tildeling af statsstøtte.

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Det overordnede formål med ændringen er at skabe sikkerhed for, at den

udmeldte overgangsordning, som politisk er aftalt, også kan gennemføres i

praksis. Det vil ikke være muligt med den nuværende formulering.

En overgangsordning baseret på undtagelsen for 6 mølle-projekter vil stadig

kunne målrettes de samme projekter, som er indeholdt i lovforslaget, da ingen af

disse projekter indeholder flere end 6 møller. Samtidig vil der ikke kunne

anmeldes nye projekter under ordningen, såfremt kravet om en godkendt

lokalplan inden 2017 fastholdes som krav for at komme i betragtning til

overgangsordningen.

Danmarks Vindmølleforening finder det i øvrigt positivt, at støtteniveauet for

projekter i overgangsordningen etableret i 2018 er blevet ændret fra ’højest

vindende bud’ til ’budloftet’ i udbuddet. Det oprindelige forslag fra regeringen,

hvor støtteniveauet ville være fastsat ud fra det højeste bud fra udbuddet i

december 2018, ville have medført stor usikkerhed for projekter gennemført i

løbet af 2018. Støtteniveauet til projekter gennemført i 2018 bør indskrives i

lovforslaget efter retningslinjerne fra stemmeaftalen mellem regeringen og

Dansk Folkeparti.

I lovforslagets afsnit 7.5 rejses der tvivl om ikrafttrædelsestidspunktet for

overgangsordningen, da lovforslaget angiver, at ”Der

vil herefter først kunne

udbetales pristillæg efter ordningen, når og i det omfang Europa-Kommissionen

godkender ordningen, hvorfor det foreslås, at energi-, forsynings- og

klimaministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.”

Det bør tydeliggøres i lovforslaget, at vindmøller, der sættes op i løbet af 2018,

ikke kan modtage støtte før EU Kommissionen har godkendt ordningen. De

forventede rammevilkår for projekter, som realiseres inden Kommissionens

godkendelse, bør desuden beskrives i lovforslaget uanset, at der ikke vil være en

gældende ordning fra det tidspunkt projekterne bliver realiserede.

Støtteformen i udbuddene i 2018 og 2019

Danmarks Vindmølleforening har i flere kommentarer

til regeringens foreslåede

udbud støttet princippet om teknologineutralitet og etablering af konkurrence

mellem energiteknologierne. Derimod finder foreningen det aldeles uforståeligt,

at Danmark vælger at gå enegang i Europa med en risikabel og uprøvet

udbudsmodel baseret på faste pristillæg. Det vil medføre mindre vedvarende

energi for pengene og det vil fastholde den vedvarende energi i statsstøtte

gennem længere tid, end hvis udbuddene var baseret på fastpriskontrakter

(CfDere).

I det øvrige Europa anvendes hovedsageligt udbud over fastpriskontrakter til

støtte til vedvarende energi, og det er Danmarks Vindmølleforenings vurdering,

at den foreslåede danske enegang på dette område er baseret på et analytisk

utilstrækkeligt grundlag. Resultatet af regeringens valg af støtteform kan

forventes at blive, at etablering af vedvarende energi vil blive dyrere end i resten

af Europa, og at den grønne omstilling derfor bliver dyrere end nødvendigt for de

danske skatteborgere.

Se f.eks. Danmarks Vindmølleforening analyse af sammenhængen mellem støtteformer og statens udgifter til

støtte fra maj 2017:

link

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

En ordning, der er begrænset til to år har ingen relevans for udviklere af

vindmølleprojekter, som typisk tager mere end fem år at realisere. Branchen har

for længst stoppet planlægningen af nye projekter i Danmark og koncentrerer sig

udelukkende om, at få eksisterende projekter nettilsluttet inden skæringsdatoen

21. februar 2018.

De bud, der vil blive indgivet i budrunderne i 2018 og 2019, vil alle bestå af

projekter, der er godt inde i planprocessen, men som ikke når at komme på den

rigtige side af skæringsdatoen.

Projekterne, som vinder den første udbudsrunde, vil tidligst blive

nettilsluttet ved udgangen af 2020. Dermed er det et ubestrideligt

faktum, at udbygningen med vindmøller i foregangslandet Danmark

stopper den 21. februar 2018, og at vindmøllestoppet kommer til at vare

i mindst et par år. Det vil skade eksporten og er et kedeligt signal at

sende til udlandet på et tidspunkt, hvor den globale konkurrence om

fremtidens grønne teknologi-baserede arbejdspladser spidser til.

Ingen nye projekter vil blive igangsat med baggrund i regeringens forslåede

udbudsmodel, og ingen projekter vil blive igangsat, før en ny aftale om

energipolitikken for perioden efter 2020 er indgået.

Samtidig betyder den valgte udbudsmodel med faste tillæg et farvel til store dele

af den branche der, som projektudviklere gennem de sidste tre årtier, har sikret

effektiv konkurrence på markedet for nye vindmølleprojekter, fordi modellen

med faste tillæg vil fordyre eller umuliggøre finansieringen af nye projekter.

Dermed bevæger Danmark sig mod oligopollignende tilstande på markedet for

projektudvikling, hvilket vil fordyre udbygningen på sigt.

Finansiering af udbuddene i lovforslaget

Regeringen foreslår, at udbuddene i 2018 og 2019 finansieres ved at beskære en

række tilskud til eksisterende og nye VE-anlæg, og balanceringsgodtgørelsen til

eksisterende vindmøller, som foreslås reduceret med 331 mio. kr.

Det er første gang i dansk energipolitik, at udbygning med ny vedvarende energi

foreslås finansieret af eksisterende VE-anlæg. Regeringens forslag kan i sidste

ende medføre f.eks. en større nedtagning af eksisterende vindmøller. Dette kan

medføre et større behov for etablering af nye vindmøller til en højere pris for

forbrugerne, hvis regeringens målsætning om 50 % vedvarende energi i

Danmarks energiforbrug i 2030 skal opfyldes.

Finansieringen af regeringens udspil kortsigtet og endvidere i direkte

uoverensstemmelse med EU Kommissionens godkendelse af den eksisterende

støtteordning

Danmarks Vindmølleforening har påpeget, at denne ændring ikke er i overensstemmelse med Kommissionens

godkendelse af balanceringsgodtgørelsen fra 2008 og derfor ikke lovlig. Se mere på www.dkvind.dk

Kommissionens godkendelse nr. N354/2008. Danmarks Vindmølleforenings høringssvar til lovforslag L39

angående finansieringen af udbuddene kan findes her:

link

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Udvidelse af køberetsordningen

Danmarks Vindmølleforening vil gerne opfordre til, at udvidelsen af

køberetsordningen benyttes til at revidere en del uhensigtsmæssige

konsekvenser af ordningen.

Køberetsordningen har til formål at øge den lokale interesse i og opbakning til

opstilling af nye, moderne vindmøller ved at sikre borgerne i lokalområdet retten

til at købe ejerandele i vindmøller.

Danmarks Vindmølleforening mener, at der er en række

uhensigtsmæssige forhold i den gældende ordning, som man med fordel

kunne rette op på i forbindelse med at ordningen udvides til at gælde

både solceller og vindmøller.

Vi har set eksempler på, at vindmølleandele bliver meget dyre og/eller at

løbende udgifter, som ikke danner grundlag for beregningen af andelspriserne,

udhuler økonomien i lokalbefolkningens investeringer. Man kunne øge

gennemsigtigheden for potentielle købere af andele betragteligt ved at indføre en

obligatorisk metode til beregning af afkast, baseret på sammenlignelige

forudsætninger, f.eks. om fremskrivningen af elpriserne. Det bør overvejes at

udarbejde en revisorinstruks.

Nogle af problemerne med den nuværende ordning vil blive begrænset i omfang

ved overgangen til en udbudsordning. Ikke desto mindre kunne det fremme

lovens formål bedre, såfremt man regulerede, hvad der må indregnes af

erstatninger/købspriser i de 20 % af et vindmølleprojekt, der skal udbydes. Hvad

der ellers aftales mellem parterne af erstatninger/købspriser i et

vindmølleprojekt er op til aftaleparterne.

Der kunne desuden indføres en metode til en standardberegning til belysning af

økonomien i de andele der udbydes under køberetsordningen i form af en

afkastberegning. Metoden skal tage udgangspunkt i et fælles udgangspunkt for

en markedspris/afregningspris på el samt en fremskrivning af markedsprisen.

Desuden bør løbende udgifter, som f.eks. løbende lodsejererstatninger,

indregnes i afkastberegningen. Resultatet af beregningen skal vise en intern

rente, der beregnes før evt. renter og skat.

Endvidere bør det overvejes, at ændre køberetsområdet fra de nuværende 4,5

km. og derefter kommune, til fremover alene at være en (større) afstand fra

møllen, som det også blev diskuteret i forbindelse med revisionen af VE-Loven i

2012.

Derudover mener Danmarks Vindmølleforening, at det er direkte

konkurrenceforvridende, at solceller og vindmøller behandles forskelligt,

for såvidt angår projekter, der ikke er omfattet af udbudsrunderne i

2018 og 2019, idet solceller er fritaget fra kravet om at udbyde 20% af

projektet til kostpris.

En revision af køberetsordningen bør skabe ensartede konkurrencevilkår mellem

sol og vind for projekter udenfor udbuddene.

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Afskaffelse af grøn ordning

Danmarks Vindmølleforening finder afskaffelse af den grønne ordning stærkt

problematisk og i direkte strid med intentionerne om lokalt ejerskab og ønsket

om mest muligt grøn omstilling for pengene.

Det er Danmark Vindmølleforenings klare opfattelse, at midlerne fra den grønne

ordning for mange lokalpolitikere er den afgørende forskel mellem et ja eller et

nej til vindmølleprojekter. Ligeledes, at lokalsamfundene nu har fundet ud af, at

vindmøller medfører, at der med vindmølleprojekter tilføres penge til

lokalsamfundet.

Danmarks Vindmølleforening opfordrer til at bibeholde den grønne ordning eller i

det mindste, at ændre og forlænge udløbsdatoen for ordningen, så denne er

passende i forhold til de lovpligtige informationer, der er givet i forbindelse med

igangværende planlægning for store vindmøller.

Harmonisering af reglerne for nettilslutning

Det er generelt Danmarks Vindmølleforenings opfattelse, at en harmonisering af

vilkårene for nettilslutning er en naturlig konsekvens af, at vindenergien modnes

som teknologi og i højere grad skal klare sig på markedsvilkår.

Det er yderligere foreningens opfattelse, at de omkostninger, som et

vindmølleprojekt pålægges ved etablering af en nettilslutning skal være udtryk

for markedsbestemte priser. Der bør derudover være valgfrihed i forhold til om

projektudvikleren får ejerskab til nettilslutningen efter etableringen af et projekt.

De omkostninger til netudbygning, som en projektudvikler pålægges,

bør kun være baseret på nettilslutningen relateret til det enkelte projekt.

Forstærkninger og drift af det overordnede kollektive elforsyningsnet

bør være pålagt det lokale netselskab eller transmissionsvirksomhed.

Foreningen ser det som afgørende, at det klart fremgår af den fremtidige

lovgivning, hvilke dele af opsamlingsnettet projektudviklerne vil være økonomisk

ansvarlige for. Dette kunne f.eks. være en grænse defineret ud fra

spændingsniveau, som kunne være 10 kV.

Derudover bør der være klagemulighed til en uafhængig myndighed, og

udformningen af rammevilkårene bør følge retningslinjerne fra den europæiske

regulering, herunder kravene til ikke-diskrimination.

På vegne af Danmarks Vindmølleforening

Søren Klinge

([email protected])

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 8 -- [ Dansk Byggeri ] --

Til Energistyrelsen

Sendt pr. e-mail

14. december 2017

Høringssvar til lov om ændring af lov om fremme af VE

Dansk Byggeri takker for høring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyn-

digelse til afholdelse af teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsord-

ningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.).

Formålet med lovforslaget

Det fremgår, at formålet med lovforslaget er, at lade VE-teknologierne konkurrere

imod hinanden ved at gå fra teknologispecifikke støttesystemer til en harmonise-

ret støttemodel med konkurrence mellem teknologierne.

I den forbindelse vil Dansk Byggeri gerne gøre opmærksom på, at marked med

dets markedsfejl ikke nødvendigvis er i stand til at sikre den mest hensigtsmæs-

sige energiforsyning, herunder en høj forsyningssikkerhed. Dertil vil markeds-

kræfterne ikke alene kunne fremme de teknologier, som endnu ikke er fuldt ud i

stand til at konkurrere på marked. Teknologier der ellers vil kunne spille en cen-

tral rolle i fremtidens grønne energiforsyning, og måske på sigt udgøre et stort

eksportpotentiale.

Dansk Byggeri mener, at det kan være hensigtsmæssigt med større konkurrence

på området, især for de mere modne og større teknologier såsom landvind og

solparker. Men et fuldt harmoniseret støttesystem for alle teknologierne frarådes

kraftigt. Et flerstrenget energisystem bør stadig være idealet, hvor forskellige tek-

nologier kan supplere hinanden med en høj forsyningssikkerhed til følge. Dertil

skal betydningen af et hjemmemarked for teknologier, der endnu ikke kan kon-

kurrere på marked, ikke glemmes, hvis Danmark fortsat ønsker en førerposition i

udviklingen og eksporten af vedvarende energiteknologier.

Teknologineutrale udbud

Med lovforslaget bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at afhol-

de teknologineutrale udbud af pristillæg for elektricitet produceret på landvind-

møller, åben-dør-havvindmøller og solcelleanlæg, herunder til udbetaling af pris-

tillæg. Udbuddene forventes afholdt i 2018 og 2019. Ministeren bemyndiges til at

fastsætte betingelserne for de teknologineutrale udbud i et kommende udbuds-

materiale mv.

Dansk Byggeri henviser til ovenstående bemærkninger, og vil tillige understrege,

at det er vigtigt at relevante interessenter inddrages til dialog om fastsættelsen af

de nærmere betingelser for udbuddet. Dansk Byggeri stiller sig gerne til rådighed

i denne sammenhæng.

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Værditabsordningen

Det foreslås at harmonisere vilkårene for de tre teknologier, der har mulighed for

at deltage i det teknologineutrale udbud (landvindmøller, åben-dør-havvindmøller

og solcelleanlæg). Derfor foreslås det, at værditabsordningen udvides til også at

omfatte de solcelleanlæg, der modtager pristillæg igennem et af de teknologineu-

trale udbud. Værditabsordningen sikrer, at naboer til vindmølleprojekter kan få

erstatning for eventuelle værditab, som opsætning af vindmøller har på deres

beboelsesejendom. Med den foreslåede udvidelse vil naboer til solcelleanlæg,

der modtager pristillæg gennem et af de teknologineutrale udbud, få samme mu-

ligheder.

Dansk Byggeri mener umiddelbart, at den lokale opbakning til solceller vil være

større end til landvind, og stiller derfor spørgsmålstegn ved, om ejendomme nær

solcelleanlæg har det samme værditab som ejendomme nær vindmøller? Umid-

delbart virker det uhensigtsmæssigt at fordyre solcelleprojekter ved at lade dem

indgå i værditabsordningen. En ligestilling af anlæggene bør ske ud fra en faglig

vurdering af generne ved de forskellige former for anlæg, og ikke et principielt

ønske om ligestilling, som kan være med til at stille solcelleanlæg unødigt dårli-

gere, end der fagligt er berettigelse for. Dansk Byggeri vil derfor opfordre til, at

der ikke laves en ligestilling af teknologierne hverken i forhold til værditabsord-

ningen eller køberetsordningen, medmindre der laves en analyse, som kan påvi-

se en faglig begrundelse for, at solcelleanlæg medfører de samme nabogener,

som vindmølleparker.

Det foreslås, at naboer inden for en afstand af op til 200 meter fra solcelleanlæg

omfattet af værditabsordningen gebyrfrit kan anmelde krav om værditab. Afstan-

den på 200 meter er sat ud fra, at det må forventes at være de naboer med bo-

pæl inden for 200 meters afstand til et solcelleprojekt, der har størst sandsynlig-

hed for at opleve et værditab. Det skal bemærkes, at alle naboer har mulighed for

at deltage i orienteringsmødet, og at alle kan anmelde krav om værditab, dog

mod betaling af et gebyr på 4.000 kr.

Dansk Byggeri støtter et afstandskriterium for gebyrfritagelser, og noterer sig de

200 meter, men henviser til ovenstående bemærkninger. Dansk Byggeri mener

det er vigtigt, at udbudsmaterialet tydeliggør, at opstiller kan lade de forventede

udgifter til gennemførelse af værditabsordningen indgå i det samlede bud om

pristillæg.

Udvidelse af køberetsordningen

Køberetsordningen foreslås udvidet til også at omfatte solcelleanlæg, der har

vundet pristillæg igennem de teknologineutrale udbud. Ejere af de omfattede sol-

celleanlæg forpligtes til at udbyde 20 pct. af et projekt til anlæggets naboer. Dette

svarer til, hvad der gælder for vindmølleejere i den nuværende køberetsordning.

Køberetsordningen er som værditabsordningen lavet for at sikre større lokal op-

bakning til vindmølleprojekter.

Som før påpeget stiller Dansk Byggeri spørgsmålstegn ved, at der er de samme

problemer med lokal opbakning til solcelleanlæg som til vindmølleanlæg. En un-

dersøgelse udført af YouGov viser tværtimod, at 84 % af danskerne mener, at

mere energi burde komme fra solcelleanlæg. Dertil fylder solcelleparker slet ikke

på samme måde i landskabet, som vindmøllerparker gør, og støjgenerne må

være væsentligt mindre. Umiddelbart virker det til, at det bliver unødigt admini-

strativt tungt og fordyrende for solcelle-projekterne, hvis de forpligtes til at høre

under de samme ordninger som vindmølleprojekterne.

Side 2 af 3

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Garantiordningen

Garantifonden støtter finansiering af lokale møllelavs forundersøgelser m.m For-

målet med garantifonden er at lette finansieringsmulighederne for lokale vindmøl-

lelav og dermed forbedre mulighederne for lokalt forankrede vindmølleprojekter.

Garantifonden foreslås udvidet til også at omfatte solcellelav og lokale initiativ-

grupper. Ved at udvide garantifonden forventes det, at mindre lokale projektejere

af solcelleanlæg får bedre mulighed for at deltage i de teknologineutrale udbud..

Dansk Byggeri støtter garantiordningen. Det er vigtigt, at der er et fokus på, at

også lokale projektejere af solcelleanlæg kan være med til at konkurrere i udbud-

dene. Dansk Byggeri er dog uvis på om ordningen vil have en reel effekt, og ser

frem til at høre om effekten af ordningen.

Erfaringer med udbuddene

Dansk Byggeri vil gerne opfordre til, at der indledes en drøftelse med relevante

interessenter, herunder Dansk Byggeri, når der er opnået erfaringer med udbud-

det.

Dansk Byggeri ser disse første neutrale udbud som en form for forsøgsprojekter,

i forhold til tidligere støttepraksis i Danmark, og håber derfor på en åben drøftelse

med erfaringerne fra udbuddene, herunder hensigtsmæssigheden i at afholde

udbud samt hvorvidt teknologispecifikke udbud eller andre støtteformer som fast-

pristillæg mv. vil være bedre egnet.

Dansk Byggeri er som udgangspunkt enig i, at teknologineutralitet er et sundt

princip, men ikke i alle henseende. En række teknologier kan vurderes at yde et

værdifuldt bidrag til omstillingen af energisystemet på længere sigt, som Klimarå-

det også konkluderer i deres seneste analyse om vedvarende energi. Der kan

dertil være teknologier, som endnu ikke er modne nok til at konkurrere med tek-

nologier, der har været massivt subsidieret i mange år, som fx landmøllerne har.

Umiddelbart vurderer Dansk Byggeri, at udbud er bedre egnet til store anlæg fx

vindparker og solparker, end til mindre energianlæg som tagbaserede solcellean-

læg.

For uddybning af nærværende høringssvar kontakt venligst undertegnede på tlf.

2328-4913 eller

Med venlig hilsen

Camilla Damsø Pedersen

Chefkonsulent

Dansk Byggeri

Side 3 af 3

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 9 -- [ Dansk Energi ] --

Dok. ansvarlig: KEG

Sekretær: EDR

Sagsnr: s2017-900

Doknr: d2017-19076-24.0

15-12-2017

Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Generelle bemærkninger

Dansk Energi takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høringen. Det er po-

sitivt, at der indføres en teknologineutral støttemodel, hvor landvind, kystnære havvindmøller

under ’åben-dør’ samt sol skal konkurrence om tilskud. Udbud vil understøtte og bidrage til en

udbygning med vedvarende energi, som er nødvendig for at nå målet om 50 procent vedva-

rende energi i 2030. Dansk Energi har længe efterspurgt en ny ramme for støtte til vedvarende

energi for at undgå en ’stop and go’-model, som fører til investorusikkerhed og resulterer i en

dyrere omstilling. Desværre kommer modellen så sent, at der tidligst vil blive etableret landvind

og sol ultimo 2019, fordi første vurderes at kunne gennemføres frem mod udgangen af 2018.

En anden central problemstilling er, at udbudsmodellen indebærer et helt nyt setup for net-

tilslutning, hvor vilkårene for nettilslutning ensrettes, og hvor developer selv skal dække om-

kostninger til nettilslutning. Dansk Energi finder det principielt rigtigt, at der sikres ens tilslut-

ningsvilkår for forskellige produktionsteknologier, men for at det nye setup bliver velfunge-

rende, er det afgørende, at administrationsgrundlaget for nettilslutningen kommer ordentligt på

plads. Men på grund af tidspresset er der overhængende risiko for, at det ender med en halv

løsning, som kun delvist forholder sig til den principielle udfordring vedr. hvilke anlægsomkost-

ninger, som developer skal betale, og hvordan eventuelle øvrige omkostninger så skal dæk-

kes. Dette gælder udgifter til drift og vedligehold i det bagvedliggende net samt dækning af det

nettab, der kan blive resultatet af en øget decentral produktion.

Endvidere ser Dansk Energi en overhængende risiko for, at de nødvendige principper for net-

virksomhedernes transparente tilbud til developere og den lovbestemte forudgående godken-

delse af sådanne eventuelle metoder i Energitilsynet i praksis ikke kan nå at være på plads

inden det første udbud. Dansk Energi foreslår derfor, at der etableres en midlertidig løsning

baseret på den nuværende ordning for landvind. Dermed vil der ske en ensretning af vilkårene

for tilslutning af de forskellige produktionsteknologier samtidig med, at arbejdet med en ny,

samlet og helstøbt model for nettilslutning kan fortsættes, med inddragelse af erfaringerne fra

udbuddene i 2018 og 2019.

Den decentrale produktion af vedvarende energi er i dag langt fra ligeligt geografisk fordelt i

Danmark. Således sker fx halvdelen af den samlede danske elproduktion fra landvind i Vest-

og Nordjylland alene. Den eksisterende udligningsordning er i dag med til at sikre, at nogle af

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

omkostningerne forbundet med at transportere den store mængde landvind og solenergi i el-

distributionsnettene fordeles ligeligt mellem alle elkunder i hele landet. Men ordningen dækker

alene en andel af omkostningerne ved at transportere den grønne strøm ud til resten af landet.

Det betyder, at en række af ekstraomkostningerne påføres det enkelte distributionsselskab og

således i sidste ende borgere og virksomheder i de pågældende områder. Det er en uheldig

geografisk økonomisk skævvridning.

Når man alligevel skal justere udligningsordningen, som konsekvens af lovforslaget, bør man

benytte lejligheden til at gøre ordningen mere retfærdig ved at inkludere samtlige omkostninger

forbundet med transport af den grønne strøm i distributionsnettet, så alle danske borgere og

virksomheder senest fra 2018 ligeligt bærer omkostningen ved den grønne omstilling.

Endeligt bør man samtidig sikre en varig finansiering af udligningsordningen, der i dag finan-

sieres af PSO-afgiften, som afskaffes løbende frem mod 2022.

Specifikke bemærkninger

Nettilslutning

Dansk Energi er enig i at harmonisere reglerne for nettilslutning. I dag gælder der forskellige

tilslutningsregler for vind- og solcelleanlæg samt øvrige anlæg, der er omfattet af VE-lovens §

30. Der er således forskellige regler for, hvad developer betaler i forbindelse med tilslutning af

forskellige produktionsteknologier, og forskellige regler for hvordan netselskaberne kompen-

seres gennem den landsdækkende udligningsordning, der, som beskrevet, kun dækker en

andel af de resulterende netomkostninger.

Vi har noteret os, at ministeren med lovforslaget får hjemmel i VE-lovens § 30 til at fastsætte

nærmere regler om:

1. Hvilke kategorier af anlæg og installationer, det påhviler ejeren af VE-anlægget og de

kollektive elforsyningsvirksomheder at udføre (ejerskab).

2. Hvorledes omkostninger ved etablering af nettilslutning og omkostninger ved at være

nettilsluttet fordeles mellem ejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder (omkost-

ningsfordeling).

3. Hvorledes omkostninger, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indreg-

nes i priserne for elektricitet.

4. Betaling til dækning af net- eller transmissionsvirksomheders omkostninger ved be-

handling af ansøgning om nettilslutning (”rådgiveromkostninger”).

Det er vores opfattelse, at det ikke i praksis vil være muligt inden udbuddene i 2018 eller 2019

at etablere og få implementeret en løsningsmodel, der tager fyldestgørende stilling til disse

punkter, og som kan leve op til hensigten om, at developer skal bære omkostningerne ved

tilslutning.

Der er allerede i regi af Energistyrelsen nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at finde en

tilslutningsmodel. Der har i denne proces været udtrykt et ønske om, at VE-producenter i frem-

tiden skal kunne eje hele det opsamlingsnet, der forbindes til distributionsnettet, fx i en 50-

60/10-20 kV-transformerstation. Netselskaberne vil som neutrale markedsfacilitatorer kunne

håndtere denne løsning, hvis dette besluttes. Det er dog afgørende, at der kommer et entydigt

snit – altså enten skal alle developere eje fremtidige nye opsamlingsnet, eller også skal net-

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

selskabet eje det. Det er ligeledes afgørende for Dansk Energi, at der ikke må kunne tilsluttes

egentlige elforbrugere på opsamlingsnet ejet af developere, da developere dermed kommer til

at blive eldistributionsselskaber, hvilket kræver bevilling.

Dansk Energi, og herunder en bred kreds af developere (eksempelvis HOFOR og Vattenfall),

har klart tilkendegivet, at det ikke er en god løsning, at developere og producenter ejer net på

land, da VE-producenter dermed vil skulle påtage sig en opgave, som de ikke har erfaring

med. Derudover har de ikke de samme rettigheder som netselskaberne, herunder retten til at

ekspropriere, hvilket vanskeliggør processen med nettilslutning

Drøftelserne i Energistyrelsens arbejdsgruppe har endvidere vist, at det er meget komplekst

at få udformet en model, der lever op til hensigten om, at developer skal betale for nettilslut-

ningen, uanset ejerskabet i øvrigt. Eksempelvis skal der tages stilling til principper for fastlæg-

gelse af nettilslutningspunktet, når der er begrænset kapacitet i netselskabernes 50-60 kV-net.

En anden problemstilling er, hvordan developer kan få et fast og bindende bud fra netselska-

bet, og hvordan en afvigelse mellem dette bud og netselskabernes faktiske omkostninger dæk-

kes.

Samlet set er det Dansk Energis vurdering, at det således vil tage op mod to år at få imple-

menteret en ny model for tilslutning, blandt andet fordi der skal udvikles transparente principper

for netvirksomhedernes tilbud til developere, ligesom nye metoder, som transmissions- og di-

stributionsvirksomheder skal benytte sig af, skal godkendes af Energitilsynet, jf. elforsynings-

lovens § 73 a.

Det er Dansk Energis opfattelse, at den rette langsigtede løsning er, at VE-producenter betaler

elnetselskabet for anlæg, drift og nettab for opsamlingsnet, og at de øvrige forbundne omkost-

ninger, såsom omkostninger relateret til det bagvedliggende net, dækkes af en udligningsord-

ning. For at gøre dette transparent og rimeligt, bør det foregå således, at netvirksomhederne

efter fastlagte principper beregner de samfundsøkonomiske omkostningerne ved at føre op-

samlingsnet frem til et punkt i området. Disse omkostninger kan herefter opdeles i omkostnin-

gerne til selve nettilslutningen samt omkostninger i det øvrige net. Opstillere har herefter et

grundlag for at indregne omkostningerne til opsamlingsnettet, når de skal afgive et bud.

Det skal i den forbindelse understreges, at der er nødt til at ske en ændring af netselskabernes

indtægtsrammeregulering, for at det bliver muligt for netselskaberne at modtage betalinger fra

developere. Indtægtsrammerne rummer nemlig ikke i dag plads til at modtage sådanne ind-

tægter, da den hidtidige finansiering er sket via udligningsordningen, som er reguleret ander-

ledes end en almindelig betaling for tilslutning. Dette gør sig for øvrigt gældende i enhver mo-

del, hvor der skal flyde en betaling fra developer til netselskab.

Dansk Energi skal i den forbindelse anbefale, at udligningsordningen i samme ombæring op-

dateres og udvides allerede fra 2018, så de omkostningsposter, som de lokale netselskaber

bliver påført i områder med megen VE, og som ikke dækkes af developers betaling, kan dæk-

kes heraf. Det er afgørende, at der findes en dækkende og finansieret model for de omkost-

ninger, som ikke afholdes af developer. Det kunne eksempelvis være forstærkninger og nettab

i blandede net samt forskelle mellem netselskabernes realiserede omkostninger til udbygning

af opsamlingsnet eller transformerstationer og de tilbud, som developere har fået. Alternativet

er, at omkostningerne falder over på forbrugerne i de egne af landet, hvor

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

produktionsanlæggene opstilles. Dette ville være åbenbart urimeligt og uholdbart og risikerer

med tiden at undergrave den folkelige opbakning til den grønne omstilling i udsatte dele af

landet.

Der skal også sikres finansiering af denne udligningsmodel fremadrettet. Udligningsordningen

er i dag finansieret af PSO-midler, men der er, så vidt Dansk Energi er bekendt, ikke taget

stilling til den fremadrettede finansiering, når PSO’en er udfaset i 2022.

Det er en afgjort udfordring at få afklaret alle de ovennævnte udfordringer, inden det første

teknologineutrale udbud løber af stablen i 2018. Såfremt det ikke lykkes inden for tidsrammen

at implementere en robust og langtidsholdbar model, der fuldt ud lever op til hensigten om, at

developere skal bære de samlede omkostninger, understreger Dansk Energi nødvendigheden

af, at der arbejdes videre med en god, robust og administrerbar model. Konkret foreslås det,

at det eksisterende arbejde fortsættes, og at den nye model for VE-developerens betaling for

nettilslutning mv. tages i brug, når den er klar og operationel.

For at sikre at det teknologineutrale udbud rent faktisk kan gennemføres på ensartede vilkår

for sol og vind, foreslås det, at der for de næste to år (2018 og 2019) alene gennemføres en

harmonisering af de to eksisterende ordninger, så sol og vind får ens betingelser. Det kunne i

praksis ske i form af, at solcelleanlæg fremover etableres på landvindmøllevilkår (og dermed

alene betaler for eget internt opsamlingsnet, mens udligningsordningen betaler resten).

Ensartede regler

Projekter skal have alle tilladelser, forundersøgelser samt have udtømt alle klagemuligheder,

før de kan byde ind. Dette krav gør det meget vanskeligt at nå at kunne byde ind i udbudsrun-

den i 2018. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Energiklagenævnet er i dag på 7 mdr.

Men mange projekter har en sagsbehandlingstid, der langt overstiger de 7 mdr. Derudover er

det uklart, hvad begrebet ’udtømte klagemuligheder’ dækker over. Dansk Energi forudsætter,

at dette ikke indbefatter civile søgsmål. Derudover opfordrer Dansk Energi til, at Energiklage-

nævnet tilføres ressourcer med henblik på at smidiggøre klageprocesserne således, at klage-

nævnet ikke bliver en stopklods for den grønne omstilling.

Overgangsordning

Der indføres en overgangsordning på 43 MW for de projekter, som bliver klemt mellem den

gamle og den nye model for støtte. Dansk Energi opfordrer til, at ordningen udvides, så den

dækker alle projekter, der lever op til gældende betingelser, og ikke den nuværende model,

hvor kun 43 MW får tilskud efter overgangsordningens først-til-mølle-princip. Det er i alt over-

vejende grad udefrakommende forhold, som er afgørende for, at projekter ikke realiseres inden

21. februar 2018 og derfor ikke forhold, som opstiller har mulighed for at påvirke. Det er derfor

kun rimeligt, at ordningen udvides.

Køberet, værditab og garantiordning udvides for sol

Køberetsordning, værditab og garantiordning er ordninger i lov om fremme af vedvarende

energi (VE-loven), som har til hensigt at fremme lokalbefolkningens accept af og engagement

i udbygningen med vindmøller på land. Især køberetsordningen har til formål at øge den lokale

interesse og opbakning til opstilling af nye, moderne vindmøller ved at sikre lokale borgere

retten til at købe ejerandele i vindmøller i borgernes nærområde. Desværre fungerer køberets-

ordningen under de nuværende regler ikke optimalt. Dansk Energi forslår derfor at ændre

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

ordningen således, at der indsættes et loft på eksempelvis 200.000 kr. over andele, som en-

keltpersoner for bopælsregistrerede i CPR-registret, længere væk fra opstillingsstedet end 4,5

km, kan købe. Forslaget har sin baggrund i gentagne eksempler på, at personer i gruppen

længere væk end 4,5 km spekulerer i opkøb af andele til kostpris med henblik på videresalg til

personer uden lokal tilknytning. Det vil sige udelukkende med det formål at profitere af ordnin-

gen. Det foreslås derfor at begrænse muligheden for, at personer fra denne gruppe kan er-

hverve andele, da ordningen, som den har udviklet sig, ikke længere understøtter det overord-

nede formål –

at fremme den lokale opbakning til udbygningen med vedvarende energi.

Det foreslås ligeledes at åbne for kravet om, at andele skal sælges til kostpris. I forbindelse

med at støtten til landvind, kystnære havvindmøller under ’åben dør’ og sol efter februar 2018

fastsættes i udbud, giver det mening, at andele udbydes til kostpris med overhead, således at

de ekstraomkostninger, som opstiller har i forbindelse med at leve op til køberetsordningens

forskrifter, dækkes af køber.

Dansk Energi mener, at det er fornuftigt at udvide køberet, værditab og garantiordning, så de

også omfatter sol. Det fremstår dog til tider uklart, om rammerne for vind og sol med lovforsla-

get er fuldstændigt ensartede. Det beskrives for eksempel, at møder og annoncering af købe-

ret for solprojekter først skal igangsættes efter udbud. Det samme bør være gældende for vind.

Dansk Energi kan ligeledes støtte, at køberet udvides til også at omfatte ejere af fritidshuse

for på denne måde at øge opbakningen til kommende sol- og vindprojekter. Der er forståelse

for, at køberet- og værditabsordninger skal annonceres, men det er ikke beskrevet, om digitale

platforme kan anvendes til denne annoncering.

Kommunal indsigelsesret

Der findes en række åben-dør-projekter, som ikke er underlagt kommunal indsigelsesret, fordi

denne først blev vedtaget og implementeret efter, at disse projekter var godt i vej. Nu pålægges

disse projekter alligevel kommunal indsigelsesret, hvis de deltager i den kommende udbuds-

proces, som er den eneste måde, hvorpå de kan få tildelt støtte. Det er grundlæggende et

tiltag, som bærer præg af lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvilket Dansk Energi ikke kan

støtte.

Dansk Energi står selvfølgelig til rådighed, såfremt der er behov for yderligere afklaringer el-

ler spørgsmål til høringssvaret.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

Kristine van het Erve Grunnet

Filip Marott Sundram

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 10 -- [ Dansk Erhverv ] --

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K.

15. december 2017

Høringssvar vedrørende ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Dansk Erhverv er optaget af, at omstillingen af energisystemet til vedvarende energi er omkost-

ningseffektiv og giver mest mulig omstilling for de offentlige midler, der ydes som støtte til pro-

jekterne. Samtidig har Dansk Erhverv forståelse for, at støttesystemet skal indrettes, så konse-

kvenserne for statens økonomi er nogenlunde forudsigelige.

Dansk Erhverv ønsker, at omkostningerne til udbygning af vedvarende energi nedbringes, og at

der introduceres flere markedsmekanismer og sund konkurrence på området.

Dansk Erhverv er derfor positiv over for den nyskabelse som lovforslagets indførelse af konkur-

rence mellem flere VE-teknologier indebærer og forventer, at det vil fremme en mere omkost-

ningseffektiv grøn omstilling.

Fra flere sider har der været udtrykt betænkelighed over for ”forsøget med teknologineutrale ud-

bud”. Dansk Erhverv finder, at beslutningen om at begrænse

udbuddet til landvind og sol sam-

men med de fastsatte økonomiske rammer skaber en passende balance i forhold til de relevante

kritikpunkter, der er blevet rejst.

Dansk Erhverv mener, at det i betragtning af udbuddets eksperimentale karakter er vigtigt efter-

følgende at evaluere det teknologineutrale udbud nøje og tage ved lære af erfaringerne til gavn for

en fremtidig tilpasning af omstillingen til vedvarende energi i en mere markedsdrevet og teknolo-

gineutral retning.

Med venlig hilsen

Søren Büchmann Petersen

Energipolitisk chef

/SBP

Side 1/1

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 11 -- [ Dansk Industri ] --

12. december 2017

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Sendt pr. e-mail til:

Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

(Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud samt udvidelse af

værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.)

DI takker for lejligheden til at kommentere på ovennævnte forslag vedrørende

teknologineutrale udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg,

landvindmøller og åben-dør-havvindmøller i 2018 og 2019.

DI støtter en mere omkostningseffektiv og markedsbaseret tilgang til udbygning med

vedvarende energi, herunder, at teknologineutralitet skal tilstræbes. Det er en vanskelig

øvelse og derfor er det positivt, at Danmark går forrest med at indhente erfaringer fra

udbud der omfatter mere end én teknologi i 2018 og 2019.

Det fremgår ikke direkte af det fremsendte lovforslag om støtten til de vindende bud skal

tildeles som et fast eller variabelt pristillæg.

DI vil opfordre til, at pristillægget udformes som et variabelt pristillæg baseret på en

contract-for-difference model. Det vil resultere i lavere bud fra investorerne, mere VE for

pengene, lavere omkostninger for staten samt, at de vindende projekter vil kunne klare

sig uden støtte på et tidligere tidspunkt sammenlignet med en situation hvor støtten

tildeles som et fast pristillæg.

Et fast pristillæg vil være problematisk, ikke mindst set i lyset af Energistyrelsens

forventninger om en stigende elmarkedspris i støtteperioden. Et fast pristillæg øger

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

risikoen for investor og kan resultere i større støtteomkostninger for staten sammenlignet

med et pristillæg baseret på en contract-for-difference.

Med venlig hilsen

Jens Dandanell Petersen

Chefkonsulent

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 12 -- [ Dansk Solcelleforening ] --

Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme

af vedvarende energi og lov om elforsyning

(bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud samt

udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garanti-

fonden m.v.)

15. december 2017

Dansk Solcelleforenings høringssvar

Dansk Solcelleforening har den 17. november 2017 modtaget Høring af lovforslag om ændring af

lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyningen (teknologineutrale udbud). Dansk

Solcelleforening vil gerne understrege, at vi ser meget positivt på det faktum, at vind og sol skal

konkurrere på markedsbaserede vilkår.

Teknologineutrale udbud og den grønne omstilling

Dansk Solcelleforening mener absolut, at det er et stort skridt i den rigtige retning, at lovforslaget

implementerer teknologineutrale udbud, som vil betyde, at det er den billigste vedvarende energi-

kilde, som vil bidrage til fremtidens energiforsyning. Det er dog vigtigt, at der ud over billigste kWh

også tages højde for de forskellige teknologiers miljøpåvirkning af såvel mennesker som omkring-

liggende natur.

Vi har igennem de seneste 5-10 år oplevet, hvordan VE-teknologimarkedet kan bevæge og ændre

sig meget hurtigt både i forhold til prisudvikling og udviklingen af nye teknologier og løsninger. På

den baggrund er Dansk Solcelleforening positive stemt overfor, at VE-teknologier i fremtiden

kommer til at konkurrere på lige markedsvilkår, hvilket skaber den mest stabile udvikling af marke-

det.

Plads til udviklingsprojekter

Det er afgørende for Dansk Solcelleforening at understrege, at selvom teknologineutrale udbud er

positive, så skal vi sikre midler til udviklings- og demonstrationsprojekter, som skal danne ud-

gangspunktet for den fremtidige grønne omstilling. Bygningsintegrerede solcelleanlæg og tagplace-

rede anlæg har et væsentligt potentiale for den fremtidige udvikling og omstilling. Derfor er det

afgørende, at der politisk tages initiativer til at sikre fortsat udvikling af disse teknologier.

Potentialet i bygningsintegrerede løsninger er ikke udelukkende en værdifuld arkitektonisk løsning,

men i høj grad også et spørgsmål om det meget store eksportpotentiale Danmark har indenfor

bygningsintegrerede løsninger. Aalborg Universitet har i en nyudgivet rapport ”The role of Photo

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

(bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud samt

udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garanti-

fonden m.v.)

15. december 2017

Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme

af vedvarende energi og lov om elforsyning

Voltaics towards 100% Renewable energy Systems” vurderet, at bygningsintegrerede løsninger

(BIPV) er et nichemarked, hvor Danmark har særlige kompetencer, der bør udnyttes. Rapporten

fra Aalborg Universitet understreger, at der er stor efterspørgsel på effektive, arkitektoniske inte-

grerede løsninger i både danske og udenlandske byer i Europa, USA og dele af Asien. Med henblik

på at Danmark udnytter dette potentiale og styrker Danmarks position kræver det, at bygningsinte-

grerede solceller understøttes af politiske rammebetingelser og investeringer.

Med venlig hilsen

Flemming Kristensen

Formand for Dansk Solcelleforening

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 13 -- [ Danske Revisorer ] --

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Att.: Fuldmægtig Katrine Pilmark Elkjær

Pr. e-mail:

[email protected];

cc:

[email protected], [email protected]

15. december 2017

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedva-

rende energi

Tak for muligheden for at kommentere udkastet.

Vi har ingen bemærkninger af revisions- eller regnskabsmæssig karakter.

Med venlig hilsen

Jeanette Staal

formand for FSR – danske revisorers

Forsyningsarbejdsgruppe

Mads Heldbo Jensen

student

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 14 -- [ DENFO ] --

Energistyrelsen

Bjerringbro, den 15. december 2017.

Høring over udkast til lovforslag om ændring af Lov om fremme af vedvarende energi

(Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabs-

ordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.)

DENFO, Danske Energiforbrugere, er en sammenlægning af SDE, Sammensluttede Danske Energi-

forbrugere og Danske Solcelleejere. DENFO, takker for muligheden for at afgive høringssvar til

ovennævnte.

DENFO, Danske Energiforbrugere anmoder om, at blive optaget på høringslisten inden for Energi

sektoren og om i fremtiden at få tilsendt høringer mv. på mail

DENFO mener:

•

At den omtalte lovgivning ikke overholder konkurrencelovgivningen, da det i visse til-

fælde er forbrugerne eller andre som betaler for tilslutningen til nettet, og ikke produ-

centerne selv. Såfremt det anførte og beskrevne skal kunne gennemføres, skal den

komplette tilslutning til det offentlige net indregnes i de teknologineutrale udbud, såle-

des at de forskellige teknologier ligestilles, som anført og ønsket i lovgivningen. Dvs.

VE teknologierne skal levere samme vare og kvalitet af den strøm det kollektive net

på samme vilkår.

At der altid bør kræves en VVM redegørelse for de enkelte teknologineutrale udbud.

Så enhver opsætning efter det teknologineutrale udbud, kan/ er ligestillet. Denne do-

kumentation skal foreligge som en miljørigtig rapport som et tillægsdokument til ud-

buddene.

At de teknologineutrale udbud skal annoncers til alle borgerne via deres E-Boks in-

denfor den anførte grænseflade på 4,5 Km fra opstillingsstedet. For øvrige borgere

kan der annonceres som anført via de lokale –og regionale aviser.

At den teknologineutrale udbyder selv skal betale for sin egen installation og tilslut-

ning til det offentlige elnettet. Det er ikke en opgave for de kollektive elforsyningsvirk-

somheder, at påtage sig de omkostninger, der er forbundet med ilandføringskabler,

omkostninger ved etablering af net tilslutning, transformere og øvrige omkostning i

forbindelse med tilslutningen til det offentlige elnet., Dette er konkurrenceforvridende

over for andre elproducenter. Dette er et vigtigt punkt eftersom forskelsbehandlingen

•

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

netop ikke skaber den ønskede model nemlig. at der afholdes teknologineutrale pris-

tillæg for elektricitet produceret fra VE anlæg.

•

At det pristillæg der måtte komme i forbindelsen med fremmelsen af vedvarende

energi uanset VE energiformmen skal kunne fastholdes med det ønsket om, at de

forskellige tillægsberegninger baseret på forskellige infrastrukturelle omkostninger.

At det kan være problematisk, at arbejder på en lovgivning, som man endnu ikke lov-

mæssigt med sikkerhed ved kan / vil blive godkendes af EU myndighederne.

At der her sker en kæmpe politisk forskelsbehandling i dette her tilfælde, hvor der nu

ønskes at der skal gives en støtteordning til vindmøllerne i en overgangs periode.

Vi kan ikke se, hvorfor man ikke i samme omfang tidligere over for mindre VE-produ-

center har taget det samme forhold til beskyttelses under planlægningen, godkendel-

sen og opsættelsen af anlæg, som set gennem de sidste mange års pludselige lov-

ændringer, som de mindre VE-producenter har været udsat for med helt tilsvarende

forhold og vanskeligheder, som vindmøllerne står over nu i 2018.

At det er positivt hvis denne lovgivning formål er at skabe en ordentlig ligestilling mel-

lem de forskellige VE former, som anført i denne skrivelse. Målsætningen om en total

harmonisering er nødvendig for ikke, at skabe uligevægtige beregningsprincippen

mellem de forskellige VE energiformer.

•

DENFO indgår gerne i en proces, der skal fremkomme med konkrete forslag til løsninger til

gavn for forbrugerne.

Venlig hilsen

DENFO, Danske Energiforbrugere,

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 15 -- [ Det Økologiske Råd ] --

København den 15.12.2017

Høringssvar

Hermed fremsendes Det Økologiske Råds høringssvar til Forslag om ændring af lov om fremme af

vedvarende energi og lov om elforsyning

Det Økologiske takker for invitationen til at fremsende høringssvar.

Vi støtter, at de tre forskellige teknologier, som er omfattet af aftalen om udbud i 2018 og 2019, bliver

ligestillet med hensyn til adgang til værditabsordningen og til køberetsordningen.

Vi er også enige i udvidelsen af garantifonden.

Vi er fortsat uenige i fjernelse af den grønne kompensation til lokalområder og kommuner, da den havde en

positiv effekt på accept af omkostningseffektive teknologier som landvindmøller og solceller.

Vi finder, at en forsøgsordning med et såkaldt teknologineutralt udbud mellem de tre teknologier -

landvindmøller, åben-dør kystmøller og solceller - skal følges af en tilpasning af de følgeomkostninger for

det samlede energisystem og især for de distributionsnet, hvor nye VE-installationen oftest tilsluttes.

Vi støtter varmt op om sætningen i høringsmaterialet, hvor der står: ”Reglerne for nettilslutning bør indrettes,

så businesscasen for opstillere af nye anlæg tager højde for de samlede omkostninger ved opsætning af

anlæg, herunder i forhold til nettilslutningen og den efterfølgende drift af nettet”.

Vi tolker det bl.a. som, at distributions- og transmissionstariffer skal omlægges, så de afspejler den reelle

omkostning ved brug af el-nettet både til afsætning af produktion og levering til forbrug. Omlægningen er

påpeget af el-reguleringsudvalget og bør betyde, at de omtalte tariffer fremover skal fastlægges efter en

kombination af effektbehov fra både produktion og forbrug, samt efter trængselssituationen i nettene.

Så længe dette ikke er på plads vil der være behov for andre styringsredskaber for at sikre indpasning af ny

VE i form af sol og vind i el-nettet til de laveste samfundsøkonomiske omkostninger.

Vi finder ligeledes, at det er attraktivt at få placeret en større del af den forventede udbygning med sol på

eksisterende eller nye - især store – tage, dvs. især på etageejendomme, institutioner og virksomheder.

Herved vil forbruget af dansk landbrugs- eller naturareal til solceller reduceres. Til at styrke dette formål

anbefaler vi, at der gives et pristillæg som støtte til solceller, som placeres på optimale tage.

Med venlig hilsen

Søren Dyck-Madsen

Det Økologiske Råd

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 16 -- [ Forbrugerrådet Tænk ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

[email protected] (Energistyrelsens officielle postkasse)

[email protected] (Forbrugerrådet Tænk Hoeringer), [email protected] (Katrine Pilmark Elkjær)

Martin Salamon ([email protected])

SV: Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af

teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.)

Sendt:

15-12-2017 14:52:57

Forbrugerrådet Tænk har af ressourcemæssige årsager ikke mulighed for at forholde os til det fremsendte udkast til

lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for

at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.

Med venlig hilsen

Martin Salamon

Cheføkonom / Chief Economist

T +45 7741 7729 / M +45 4194 7905 /

taenk.dk

Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K

Fra:

Katrine Pilmark Elkjær [mailto:[email protected]]

Sendt:

17. november 2017 11:00

Emne:

Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af

teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.)

Til høringsparter

Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af

teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.) i høring.

Herudover sendes høringsbrev og høringsliste.

Høringsfristen er

fredag den 15. december 2017.

Høringssvar til lovforslaget bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse :

med kopi til

Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til undertegnede.

Med venlig hilsen / Best regards

Katrine Pilmark Elkjær

Fuldmægtig / Advisor

Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources

Mobil / Cell

E-mail

+45 3392 6641

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 17 -- [ Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger ] --

Den 10.12.2017

Til Energistyrelsen

hovedpostkasse

med kopi til

[email protected] fuldmægtig Katrine Pilmark Elkjær

Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger fremsender hermed høringssvar til ”Høring

over udkast til

lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi - Lov om ændring af lov om fremme af

vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud samt udvidelse af

værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.)”.

Det overordnede formål med lovforslaget er at lade VE-teknologierne konkurrere imod hinanden og på den

måde sikre at Danmark får mest vedvarende energi for pengene. Lovforslaget giver en bemyndigelse til

energi-, forsynings- og klimaministeren til at afholde teknologineutrale udbud af pristillæg for elektricitet

produceret på solcelleanlæg, landvindmøller og åben-dør-havvindmøller i 2018 og 2019.

Med henblik på at sikre lige konkurrence på tværs af teknologierne foreslås det blandt andet, at

”værditabsordningen

og køberetsordningen udvides til også at omfatte solcelleanlæg, der deltager i de

teknologineutrale udbud”.

Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger anerkender, at lovforslaget giver mulighed for at solcelle

projekter kan konkurrere med vindmølleprojekter. Man kunne dog bemærke, at man normalt vil lægge beslag

på landarealer ved denne løsning, som jo mest er aktuel fordi solcellepriserne er faldet så meget.

En bedre mulighed vil være at lade solceller indgå som et arkitektonisk element i byggeriet eller på

infrastruktur. Her vil en marginal ekstraudgift i nogle tilfælde kunne være endnu lavere for en investor. Og på

sigt kan man forvente, at el producerende facader og tage vil være et naturligt valg i byggeriet også fordi det

samtidigt er en måde at leve op til ønsket om næsten 0-energi byggeri, som er angivet som en vision i EU’s

Bygnings direktiv.

På foreningens vegne

Berith Mavromatis og Peder Vejsig Pedersen

Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, c/o European Green Cities, Norsgade 17, 8000 Aarhus C, tlf. 86 76 09 03 www.fbbb.dk

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 18 -- [ HOFOR ] --

Til

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Att. Katrine Pilmark Elkjær

København, 15. december 2017

HOFORs svar til høring over udkast til lovforslag om ændring af

lov om fremme af vedvarende energi

HOFOR takker for muligheden for at give høringssvar til udkast til Lov om ændring af lov

om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale

udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden

m.v.).

Nedenfor fremgår HOFORs kommentarer til lovforslaget herunder udmøntningen af den

stemmeaftale om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019, som regeringen og Dansk

Folkeparti indgik 26. september 2017.

Teknologineutrale udbud i 2018 og 2019 af støtte til sol- og vindkraft

HOFOR er enig i, at den nye støtteordning skal fremme de mest effektive og

konkurrencedygtige VE-projekter. Vi mener dog ikke, at teknologineutrale udbud ”i sig

selv” sikrer en billiggørelse af de teknologier, som deltager i udbuddene eller, at vi som

samfund får mest muligt ”klima for pengene”. HOFOR opfordrer i den forbindelse

ministeriet til at være særlig opmærksom på at sikre så lige konkurrencevilkår som

muligt for de VE-teknologier, som påtænkes at deltage i de teknologineutrale udbud. Vi

vedlægger ”HOFORs budskaber til vedr. ny tilskudsmodel for vindmøller” som bidrag til

uddybning af nærværende diskussion.

Åben-dør-havvindmølleprojekter underlægges kommunal indsigelsesret

I henhold til Stemmeaftalen og lovforslaget i høring foreslår regeringen at introducere

kommunal indsigelsesret som en udbudsbetingelse i de kommende teknologineutrale

udbud. Vilkåret vil derfor omfatte projekter, som i dag er fritaget for den lovbestemte

indsigelsesret. Det er uklart, hvorledes tilskudsansøgeren skal dokumentere den

kommunale accept, samt hvilke kommuner der er indsigelsesberettigede. HOFOR

mener, at forslaget er meget løst beskrevet, og at det undergraver eksisterende

lovgivning. Forslaget vil herudover stille Åben-dør-havvindmølleprojekter

konkurrencemæssigt dårligere i udbuddene end sol- og landvindmølleprojekter. Det

skyldes, at der ved tilskudsansøgning til disse projekter ikke bliver krævet tilsvarende

dokumentation for kommuners positive indstilling.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Afskaffelse af Grøn Ordning

HOFOR ser med ærgrelse, at Grøn Ordning fjernes, da den synes at medvirke til at

skabe opbakning i kommunerne til opstilling af vindmøller. HOFOR vil derfor fraråde at

afskaffe Grøn Ordning uden samtidig at indføre alternative incitamentsordninger for

kommuner og/eller lokalbefolkningen, som skaber samme opbakning til opførelsen af

møller. Midlerne i et alternativ til Grøn Ordning kan anvendes til styrkelse af de

landskabelige eller rekreative værdier i kommunen, men kan også have bredere

anvendelsesformål.

Harmonisering af nettilslutningsregler for sol- og vindkraft

Placering og økonomisk rentabilitet af nye danske landbaserede VE-anlæg afhænger

primært af lokalpolitisk accept, afstandskrav til beboelse, lodsejerbetalinger samt

omkostninger til opkøb og nedlæggelse af boliger og ældre vindmøller. Overvæltning af

omkostninger for etablering og drift af opsamling-, distributions- eller transmissionsnet til

VE-projektejeren vil derfor ikke sikre ”en mere samfundsøkonomisk hensigtsmæssig

udbygning med vedvarende energi samt udvidelser af elnettet”, som det fremgår af

ministeriets overvejelser under pkt. 2.7.2 i lovforslaget.

Ansvaret og ejerskabet for nettet bør, I så vid udstrækning som muligt, placeres hvor

kompetencerne for udviklingen og driften af det danske elnet er i forvejen dvs. hos

netselskaberne (DSO’erne og TSO). Det komplicerer og fordyrer udvikling og drift af de

danske elnet unødigt at udvide antallet af danske netejere - særligt når de nye ejere er

VE-projektejere, som i langt de fleste tilfælde ikke har nogen erfaring med hverken

planlægning, anlæg eller drift af elnet.

HOFOR mener, at ministeriet bør harmonisere nettilslutningsreglerne således, at de

regler som pt. gælder for landvindmøller og havvindmøller under Åben-dør-ordningen,

hvor VE-projektejeren er ansvarlig for at etablere og drive elnettet frem til

tilslutningspunktet bør udvides til også at omfatte andre VE-anlæg som f.eks. solceller.

Det er i samfundets (og ikke kun i VE-projektejernes) interesse at fastholde den grønne

omstilling, så derfor er det kun rimeligt, at der findes en afbalanceret

finansieringsløsning, hvor det økonomiske ansvar for udbygning af elnettet i forbindelse

med udbygning af VE ikke udelukkende placeres hos VE-projektejerne.

HOFOR vil naturligvis gerne uddybe ovenstående svar og står derfor til rådighed i

forbindelse med et møde eller kontakt via telefon eller mail.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 2 af 3

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Med venlig hilsen

Mette Cramer Buch

Direkte tlf.: 2795 4249

E-mail:

Kim Pind

Direkte tlf.: 2795 4927

E-mail:

Hvem er vi?

HOFOR,

Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, står for både vandforsyningen og for at lede

spilde- og regnvand væk i otte kommuner: Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre,

København, Rødovre og Vallensbæk.

Ud over vand forsyner vi København med fjernvarme, bygas og fjernkøling – og er i gang med flere

vindmølleprojekter både i og uden for København. Vi ejer også Amagerværket, som producerer el

og fjernvarme.

HOFOR startede med at udvikle vindmølleprojekter i 2010 og har til dato realiseret 114 MW danske

landvindmøller, heriblandt tre møller på Amager (Prøvestenen) kun tre kilometer fra

Rådhuspladsen. Yderligere landvindmøller er på vej, og vi undersøger også mulighederne for at

udvikle havvindmøller.

Vores vision er at skabe bæredygtige byer, og vi bidrager til at klimasikre København samt gøre

hovedstaden CO2 neutral i 2025 ved blandt andet at bygge 360 MW vindmøller og opføre et nyt

biomassefyret kraftvarmeværk på Amager.

www.hofor.dk

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 3 af 3

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 19 -- [ HOFOR2 ] --

København 17. februar 2017

HOFORs budskaber vedr. ny tilskudsmodel for vindmøller

De gældende og EU-godkendte statsstøtteordninger til vindprojekter i Danmark udløber om et

år - 21. februar 2018. Det betyder, at der nu skal forberedes en ny tilskudsmodel.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har i den forbindelse i en pressemeddelelse fra 18.

november 2016 meddelt, at ”Regeringen

arbejder på en ny støttemodel, men der er endnu ikke

truffet beslutning om, hvordan en ny ordning skal udformes. Den vil skulle leve op til EU-

kommissionens retningslinjer for statsstøttemidler.”

I et senere interview i Berlingske Tidende

7. december 2016 har ministeren uddybet, at tilskudsordningen bør være ”teknologineutral”.

Herved forstås en ordning, hvor alle vedvarende energiteknologier (sol, landvind, havvind, etc.)

konkurrerer om støttemidler fra én og samme pulje. Hensigten hermed er, at den til enhver tid

mest konkurrencedygtige teknologi tildeles støtte.

HOFOR er enig i, at den nye støtteordning skal fremme de mest effektive og konkurrencedygtige

VE-projekter. Teknologineutrale udbud sikrer dog hverken en billiggørelse af de teknologier,

som deltager i udbuddene eller, at vi som samfund får mest muligt ”klima for pengene”. Det

skyldes, at de billigste teknologier ikke nødvendigvis producerer mest strøm igennem deres

levetid – de er bare billigst at anlægge og drive. Eksempelvis er solceller billigere at opstille og

drive end vindmøller - vindmøller producerer imidlertid to til tre gange så meget strøm. Hvis vi

som samfund fokuserer for entydigt på at støtte dagens billigste teknologi, risikerer vi

herudover at miste fokus på at understøtte teknologisk innovation og en balanceret udbygning

af vores elforsyning, hvilket i værste fald kan kompromittere den fremtidige

forsyningssikkerhed.

Det kan være årsagen til, at lande som Tyskland, England og Frankrig fremover har fravalgt

teknologineutrale VE-udbud, og i stedet udbyder støtte til landvind-, havvind- og

solenergiprojekter i separate (”teknologispecifikke”) udbud.

HOFOR anbefaler en

”tresporet” tilskudsmodel

for støtte til vindmøller i Danmark, hvor Spor

er udbud af støtte til landmøller. I Danmark er landmøller historisk set blevet støttet via

administrative ordninger, hvor vindmølleejeren søger om støtte og bliver tildelt støtten, såfremt

vindmølleprojektet lever op til en række tekniske og juridiske krav. Når støttemidlerne fremover

bliver udbudt, vil landmølleprojekter konkurrere om midlerne i eksempelvis årlige udbud.

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Figur 1

Den kommende tilskudsmodel for vindmøller bør have tre veje til støtte

Spor to

omfatter udbud af de store havmølleparker, som over en længere årrække har vist sig at

være en effektiv måde at udbygge den vedvarende energi i Danmark. Langt størstedelen af

udbygningen med ny elproduktionskapacitet er gennemført via disse udbud. De senest

gennemførte udbud har ledt til historisk lave priser for havmøller, som dog fortsat er dyrere end

landmøller.

Spor tre

omfatter udbud af

Åben-dør-havmøller,

der er et konkurrencedygtigt supplement til de

statsligt placerede havmølleparker – og desuden giver mulighed for borgerinddragelse og lokalt

medejerskab. Eksempelvis får kommuner, forsyningsselskaber og mindre energiselskaber

mulighed for at deltage i den grønne omstilling gennem Åben-dør-projekterne.

De følgende budskaber uddyber opdelingen i de tre spor og beskriver en tilskudsmodel for

vindmøller, som både vil fremme konkurrencen og udviklingen af vindenergien i Danmark.

Budskab 1:

”Ved at adskille udbud af havmøller og landmøller sikrer vi, at de billigste møller

på både land og til havs vinder, og at vi samtidig får mest klima for pengene”

De grundlæggende forudsætninger for at skabe effektive udbud er, 1) der deltager bydere nok

til at etablere en reel konkurrencesituation, 2) byderne konkurrerer på lige vilkår, og 3)

udbudsmodellen resulterer i størst muligt udbytte. Effektive og attraktive udbud af støtte til

vedvarende energi forudsætter derfor, at de projekter, der deltager i det enkelte udbud er

sammenlignelige mht. kompleksitet, størrelse og forventet elproduktion. Det er ikke tilfældet,

når man sammenligner land- og havmølleprojekter.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 2 af 5

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Havmølleprojekter er mere komplicerede at udvikle end landmølleprojekter:

Havmølleprojekter har et længere, mere kompliceret og omkostningstungt udviklingsforløb end

landmølleprojekter. Den økonomiske risiko, som en udvikler af et havmølleprojekt påtager sig i

et udbud, vil derfor være betydeligt højere end for en landmølleudvikler.

Havmølleprojekter er meget større end landmølleprojekter:

For at sikre bedst mulig økonomi

vil havmølleprojekter normalt bestå af flere og større møller end, hvad der gælder for

landmølleprojekter. Da det herudover er meget svært at finde egnede lokaliteter i Danmark til

store landmølleprojekter, vil størrelsesforskellen mellem hav- og landmølleprojekter være

betydelig. I Danmark vil et landmølleprojekt således typisk være på 5 – 20 MW, hvorimod

havmølleprojekter i dag sjældent er mindre end 100 MW.

Havmølleprojekter producerer meget mere strøm end landmølleprojekter:

I kraft af 1)

havmøller er større end landmøller, 2) havmølleparker indeholder flere møller, og 3)

vindressourcen er bedre til havs, vil et havmølleprojekt producere væsentlig mere strøm

igennem sin levetid end et landmølleprojekt. Havmøller bidrager dermed med en større CO2-

reduktion, hvilket der bør tages højde for i udbuddet af støtte, således at samfundet får mest

”klima for pengene”.

Budskab 2:

”Separate udbud af havmøller under Åben-dør-ordningen er et økonomisk

konkurrencedygtigt supplement til statsligt placerede havmøller og giver samtidig mulighed

for lokalt medejerskab”

Åben-dør-havmøller er konkurrencedygtige:

Havmøller under Åben-dør-ordningen vil typisk

ikke være placeret så langt fra kysten som statsudbudte havmøller i Nordsøen og Østersøen.

Ilandføring kan derfor ske uden brug af dyr offshoretransformer. Når vindmøllerne ikke er så

langt til havs, kan de samtidig bygges og drives mere effektivt. I et Åben-dør-projekt vælger

udvikleren selv lokaliteten, hvor møllerne skal opføres, og har derved mulighed for at optimere

forundersøgelsesprogrammet og park lay-out inden budafgivelse. Det er ikke tilfældet ved

statsudbud af havmøller, hvor staten udvælger lokaliteterne og foretager forundersøgelser,

inden udbuddet afholdes. Det betyder, at omkostningerne til forundersøgelser af statsudbudte

havmøller er højere end for Åben-dør-projekter.

Flere aktører giver mere konkurrence:

Alle statsudbudte havmølleparker i Danmark er blevet

vundet af tre store energivirksomheder: Dong Energy, Vattenfall og E.ON, som har specialiseret

sig i at bygge og udvikle store havmølleparker (≥ 400 MW). En række kommuner,

forsyningsselskaber og mindre energiselskaber har imidlertid gennem en årrække udvist

interesse for at investere i udvikling af havmølleprojekter ud fra klima- og miljømæssige

interesser. For disse aktører er især land- og Åben-dør-projekter relevante. Det er vanskeligt at

finde acceptable placeringer på land til at udbygge med VE i større skala, hvorfor udbud af

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 3 af 5

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Åben-dør-havmøller er en god mulighed for, at flere (og lokale) aktører kan deltage i den grønne

omstilling, og bidrage til en øget konkurrence og billiggørelse af vindmøller på havet.

Lokalt medejerskab:

I Danmark har vi tradition for Åben-dør-havmøller, der etableres på

baggrund af lokale interesser. Samsø Havmøllepark (2003) og Middelgrunden (2000) ved

København er således blevet etableret og drives i dag helt eller delvist af den lokale kommune

og/eller lokale vindmøllelaug.

I modsætning til statsudbudte havmøller er havmøller under Åben-dør-ordningen omfattet af

Køberetsordningen, der blev indført i 2008 i forbindelse med vedtagelse af VE-loven. Det

betyder, at lokale borgere og sommerhusejere i kommuner, som ligger indenfor 16 km fra

vindmøllerne, har mulighed for at købe andele i parkerne. I Danmark er der indtil videre kun

afholdt ét udbud under køberetsordningen af andele i et havmølleprojekt (Nissum Bredning, 28

MW). Erfaringerne herfra viser en meget stor efterspørgsel - alle knap 95.000 andele blev solgt

på bare to dage.

En ny undersøgelse i København, foretaget af analyseinstituttet Epinion, dokumenterer, at

københavnerne bakker massivt op om såvel eksisterende som nye vindmøller i og ved

hovedstaden. Undersøgelsen viser bl.a., at 76 procent af de adspurgte godt kan lide

havmøllerne på Middelgrunden i Øresund, og at mere end 80 procent synes, der skal bygges

flere havmøller længere ude i Øresund og syd for Amager.

Endelig er Åben-dør-havmøller omfattet af både VE-lovens værditabsordning og Grøn Ordning i

modsætning til de hidtil udbudte havmølleparker.

Budskab 3:

”Pulje til landskabssanering reducerer risikoen for, at kommunale særkrav

skævvrider konkurrencen i udbud af støtte til vedvarende energi.”

Ved opstilling af vindmøller yder den gældende lovgivning beskyttelse af lokale hensyn. Flere

kommuner stiller dog krav om kondemnering af boliger og nedtagning af gamle møller, udover

hvad lovgivningsmæssige støj- og afstandskrav foreskriver. Denne tendens fordyrer opstilling af

vindmøller sammenlignet med f.eks. opstilling af solceller. Herudover resulterer tendensen i

store omkostningsforskelle mellem kommuner, som ofte har hvert sit sæt af krav ved

vindmølleopstilling.

Det er ikke usædvanligt, at omkostninger til kondemnering af boliger, nedtagning af gamle

vindmøller og jordleje løber op i 2/3 af den støtte, der udbetales til opstilling af de nye

vindmøller.

HOFOR foreslår derfor, at staten opretter en særlig pulje til landskabssanering, som kan

medvirke til at reducere meromkostningerne ved opstilling af landmøller. Puljen kan dannes

efter tilsvarende regler som

Pulje til landsbyfornyelse 2016-2020.

Puljens midler anvendes til

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 4 af 5

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

landskabssanering i områder, som ligger uden for de lovgivningsmæssige afstandskrav, der er

mellem eksisterende boliger og nye vindmøller. Den enkelte kommune kan ansøge om midler

fra puljen i forbindelse med opstilling af nye vindmøller indenfor kommunegrænsen. Inden

kommunen ansøger om midler fra puljen, indhentes salgspriser på de boliger og gamle møller,

som kommunen ønsker at fjerne. Derved får kommunen mulighed for at prioritere de mest

omkostningseffektive saneringsprojekter. Puljen kan opfyldes efter samme principper som VE-

lovens Grøn Ordning.

Fakta om HOFOR:

HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, står for både vandforsyningen og for at lede

spilde- og regnvand væk i otte kommuner: Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre,

København, Rødovre og Vallensbæk.

Udover vand forsyner vi København med fjernvarme, bygas og fjernkøling – og er i gang med

flere vindmølleprojekter både i og uden for København. Vi ejer også Amagerværket, som

producerer el og fjernvarme. Vi startede med at udvikle vindmølleprojekter i 2010 og har til

dato opført 44 MW landmøller, heriblandt tre møller på Amager (Prøvestenen) kun tre

kilometer fra Rådhuspladsen. Yderligere 30 MW landmøller er på vej, og vi undersøger også

mulighederne for at udvikle havmøller. Vores vision er at skabe bæredygtige byer, og vi bidrager

til at klimasikre København samt gøre hovedstaden CO2 neutral i 2025 ved blandt andet at

bygge 360 MW vindmøller og opføre et nyt biomassefyret kraftvarmeværk på Amager.

www.hofor.dk

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 5 af 5

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 20 -- [ Københavns Kommune ] --

KØBENHAVNS KOMMUNE

Teknik- og Miljøforvaltningen

Byens Udvikling

NOTAT

Til Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Att.: Katrine Pilmark Elkjær

15. december 2017

Sagsnr.

2017-0405931

Dokumentnr.

2017-0405931-1

Høringssvar til høring over udkast til lovforslag om ændring af

lov om fremme af vedvarende energi

Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning takker for

muligheden for at give høringssvar til udkast til lov om ændring af lov

om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af

teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen,

køberetsordningen og garantifonden m.v.).

Generelt bemærker Teknik og Miljøforvaltning at lovforslaget

herunder udmøntningen af den stemmeaftale om ny støttemodel for

vind og sol i 2018-2019, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik

26. september 2017, kan have konsekvenser for Københavns

Kommunes mulighed for at gennemføre enkelte initiativer i

kommunens klimaplan. Københavns Kommune bakker derfor op om

det høringssvar, der er indsendt af HOFOR, herunder;

Kommunal indsigelsesret

I henhold til Stemmeaftalen og lovforslaget i høring foreslår

regeringen at introducere kommunal indsigelsesret som en

udbudsbetingelse i de kommende teknologineutrale udbud. Det

fremstår i lovforslaget uklart, hvorledes tilskudsansøgeren skal

dokumentere den kommunale accept, samt hvilke kommuner der kan

gøre indsigelse.

Grøn Ordning

Københavns Kommune bemærker, at den grønne ordning er afskaffet.

Københavns kommune mener, at denne ordning har medvirket til

lokal accept og opbakning til opstilling af vindmøller. Københavns

Kommune vil anbefale, at man fremadrettet arbejder for at indføre

alternative ordninger, der kan medvirke til at skabe opbakning i

kommuner og blandt lokalbefolkning til opstilling af vindmøller.

Med Venlig Hilsen

Charlotte Korsgaard

Enhedschef

Klima

Njalsgade 13

Postboks 348

2300 København S

EAN nummer

5798009809452

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 21 -- [ Landbrug Fødevarer ] --

Dato

Side

15. december 2017

1 af 2

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Att.: Katrine Pilmark Elkjær

Sendt til: [email protected]; [email protected]

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovennævnte i høring d. 17. november 2017.

Landbrug & Fødevarer støtter for fremme af vedvarende energi og herunder en teknologineutral

tilgang ift. afholdelse af udbud for sol og vind. Landbrug & Fødevarer vil dog kraftigt fortsat opfordre

til, at der bør oprettes en særskilt teknologispecifik støttepulje til mindre, lokale vindmølleprojekter

(6 eller færre møller) med baggrund i undtagelsen i EU Kommissionens statsstøtteregler. Det vil

bidrage til at kunne opretholde den lokale forankring og tilslutning til den grønne omstilling og

danske borgers aktive medejerskab i vindenergiprojekter. Vi finder det meget vigtigt for den lokale

opbakning og legitimitet.

I forhold til de konkrete lovforslag har Landbrug & Fødevarer følgende kommentarer:

Landbrug & Fødevarer mener fortsat, at det er uhensigtsmæssigt, at projekter, der har opnået

et plangrundlag i 2017 ikke er omfatte af overgangsordningen, hvis er påklaget og dermed

ikke har kunne bygge inden 21. februar 2018.

I forhold til nettilslutning, mener Landbrug & Fødevarer, at anlægsejer skal kunne få en

gennemsigtig og budgetsikker pris på nettilslutningsomkostningen. Dette skal være muligt

tidligt i planlægningen, da nettilslutnings omkostningen for nogen projekter kan være

afgørende for om der er økonomi i det færdige projekt.

Der bør indføres en metode, hvor der kan sammenlignes nettilslutningsomkostninger på tværs

mellem netselskaber.

Landbrug & Fødevarer mener, at lovgivning bør tilpasses, så det fremadrettet er muligt at

tilslutte andre anlæg på samme nettilslutningsforbindelse, eks. hybridanlæg, i takt med at de

tekniske løsninger udvikles.

Landbrug & Fødevarer vil gerne forbeholde muligheden for at vende tilbage med yderligere

kommentarer, hvis vi finder det nødvendigt, og vil nøje følge de endelige udbuds- og

nettilslutningsbetingelser, da de betyder mere for projekterne end justeringer, der er fremlagt i

denne høring.

Med venlig hilsen

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 2 af 2

Jens Astrup Madsen

Leder af afdelingen for

Klima, Energi & Planter

D +45 3339 4222

M +45 2724 5722

E [email protected]

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 22 -- [ Otto Kjær ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

[email protected] (Energistyrelsens officielle postkasse), [email protected] (Katrine Pilmark Elkjær)

Otto Kjaer ([email protected])

lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

15-12-2017 23:23:16

Til forslaget der er i høring med frist d. 15. december 2017 har jeg

følgende kommentar:

Statsstøttegodkendelsen til Grøn Ordning skal ikke forlænges, da

lokalbefolkningens accept af landvindmøller ikke skal baseres på

økonomisk tilskud til lokalsamfundet.

Værditabsordningen: afstanden til gratis at søge erstatning bør forøges

til 8 x møllehøjden i stedet for nuværende afstand på 6 x møllehøjden

Køberetsordningen: de 80% som mølleopstiller kan kræve at beholde bør

kunne omsættes i et åbent marked i hele vindmøllens levetid.

Realiseringsperioden bør være 1 år i stedet for 2 år.

Venlig hilsen

Otto Kjær

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 23 -- [ Rådgivende Ingeniører ] --

DOKNR-45-251

Ref.: MJ/fri

E-mail: [email protected]

15. december 2017

Høringssvar fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører til Høring af lovforslag om

ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af

teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsord-

ningen og garantifonden m.v.)

Foreningen af Rådgivende Ingeniør, FRI, takker for høringen og har følgende bemærknin-

ger til de ændringer, der foreslås til loven.

Det overordnede formål med lovforslaget er, at lade VE-teknologierne konkurrere imod

hinanden og på den måde sikre at Danmark får mest VE for pengene. Dette er ministeriets

hensigt at en mere markedsbaseret udbygning med vedvarende energi, skaber den mest

samfundsøkonomisk hensigtsmæssige grønne omstilling.

FRI er enig i, at den grønne omstilling skal ske på den mest samfundsøkonomiske måde og

valg af teknologi skal ske på ligeværdige vilkår. VE-teknologierne er i lovforslaget be-

grænset til tre kendte teknologier – landvindmøller, åben-dør-havvindmøller og solceller.

Disse teknologier er pt. de teknologier, som er relevante. FRI mener, at styrelsen bør over-

veje, hvorvidt det er muligt at gøre lovgivningen mere generisk, så en (ny) VE-teknologi

ikke nødvendiggør en ændring af lovgivning, såfremt denne bliver konkurrencedygtig. Mi-

nisteren kunne eventuelt bemyndiges.

Lovforslaget indeholder ikke principper for, hvordan forskellige VE teknologier bliver li-

gebehandlet i kommende udbud. FRI opfordrer, at branchens aktører inddrages i udform-

ning af principper og metoder for valg af teknologi i teknologineutrale udbud.

Foreningen af Rådgivende Ingeniør uddyber gerne bemærkningerne. Kontakt gerne under-

tegnede på tlf. 3525-3746.

Med venlig hilsen

Majbritt Juul

Chefkonsulent Energi og Byggeri

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 24 -- [ TEKNIQ ] --

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 25 -- [ VedvarendeEnergi ] --

VedvarendeEnergis kommentar til forslag til

ændring af lov om fremme af vedvarende energi

og lov om elforsyning (Bemyndigelse til

4 E,

afholdelse af teknologineutrale udbud, udvidelse

KlosterportAarhus1.sal

DK - 8000

Tel: +45 86 76 04 44

af værditabsordningen, køberetsordningen

www.ve.dk

CVR/SE nr. 8320 9313

og garantifonden m.v.)

D 15.december 2017

VedvarendeEnergi finder at den foreslåede udbudsordning giver ringere og mindre

omkostningseffektiv udbygning af vedvarende energi end en ordning med opdeling

af udbud i udbud for vindmøller og solceller, hvor pristillæg + elmarkedspris er et

fast beløb, som det er tilfældet for biogas og for tyske vindmølleudbud, og hvor

udbud suppleres med faste pristillæg for lokalt ejede og organiserede projekter

(lokale energifællesskaber) med dokumenteret nytte for lokalsamfundet.

Såfremt det fastholdes at gennemføre udbud som beskrevet i høringsmaterialet,

foreslås følgende for at den foreslåede ordning bedst muligt kan gavne omstillignen

til vedvarende energi:

•

at der ikke stilles krav om kapital eller lignende til deltagere i udbud

•

at der ikke stilles krav om at alle tilladelser skal være på plads for at kunne

deltage i udbud. Hvis en vinder af et udbud ikke udnytter sit pristillæg inden

to år, kan den ikke udnyttede kapacitet indgå i et senere udbud. Såfremt

projektet indklages for Planklagenævnet bør fristen for etablering af anlæg

dog forlænges med den periode, som klagebehandlingen varer.

•

at man kan deltage i udbud med anlæg i egen installation, så der kun

udbetales pristillæg for den del af elproduktionen, der ikke bruges i egen

installation

•

at garantiordningen udvides til et maksimum på 200.000 € (1.450.000 kr),

som muligt indenfor EU’s de-minimis regler, idet det i praksis ikke er muligt

at gennemføre et vindmøllelavs-projekt incl VVM analyse ogf

offentlighedsfaser indenfor den nuværende grænse for garantisum på

500.000 kr.

•

at 10 mill kr for samlet garantisum kan udvides efter behov af ministeren

•

at udbud tilgodeser lokale energifællesskaber med dokumenteret nytte for

lokalsamfundet omkring anlægget.

•

at vindmøllelav kan opfylde krav om 20% lokalt medeje ved at tilbyde

andele til lokale beboere på samme betingelser som øvrige

andelshavere/anpartshavere i lavet. Dette skal dog betinges af at lavet har en

demoktratisk struktur og at andele generelt tilbydes til beboere i den lokale

kommune.

R Gunnar Boye Olesen

Tek.: +45 86760444

Fax+4586227096

Yderligere oplysninger politiske koordinator Gunnar Boye Olesen.

Side 1 af 1

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 26 -- [ Vindmølle Industrien ] --

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1244 København K.

Att:

CC:

Vodroffsvej 59, 2. sal

1900 Frederiksberg

Lokalt kontor:

Lysbrohøjen 24

8600 Silkeborg

Tlf.: 3373 0330

windpower.org

Høringssvar: Lovforslag om ændring af lov

om fremme af vedvarende energi

(Bemyndigelse til afholdelse af

teknologineutrale udbud samt udvidelse af

værditabsordningen, køberetsordningen og

garantifonden m.v.)

Vindmølleindustrien takker for muligheden for at afgive høringssvar og har følgende

bemærkninger til forslaget.

Vindmølleindustrien har op til og under forhandlingerne fremført en række anbefalinger

til en mere hensigtsmæssig indretning af den nye udbuds- og tilskudsmodel, hvorfor vi

ikke skal gentage alle disse i denne sammenhæng, men blot understrege at

Vindmølleindustrien ikke er enig i, at den foreslåede model sikrer at Danmark får mest

VE for pengene, som det fremføres i indledningen til lovforslaget. Som ministeren også

har udtalt, så giver forslaget primært budgetsikkerhed for staten.

Værditabs- og køberetsordningerne

Vindmølleindustrien noterer sig at indførelsen af værditabs- og køberetsordningen alene

foreslås indført for solcelleanlæg der vinder tilskud efter deltagelse i de to udbudsrunder,

hvilket derfor ikke udgør en generel harmonisering af vilkår mellem vind og sol.

Vilkårene bør vare harmoniseret, også for projekter som ikke er omfattet af de to

aktuelle udbud, da der inden længe kan forventes såvel vind- som solprojekter opført

uden tildeling af pristillæg fra staten.

Særordning for forsøgsmøller

Attraktive vilkår for test af nye vindmøllemodeller er med til at sikre, at Danmark fortsat

står med gode kort på hånden i konkurrencen om investeringer og arbejdspladser.

Historisk har kun en mindre del af vindindustriens testbehov været opfyldt vha. pladser

på testcentrene. Med de pågående planer om udvidelser af de to testcentre vurderer

Vindmølleindustrien, at over halvdelen af testbehovet vil kunne imødekommes vha.

Dato: 15-12-2017

1/3

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

testcentrene. Der vurderes således fortsat at være et betydeligt behov for test af

prototypevindmøller udenfor testcentrene. Det er vigtigt at de danske rammevilkår

sikrer, at dette behov i størst muligt omfang kan blive opfyldt på dansk grund.

Med stemmeaftalen forringes vilkårene for testmøller udenfor testcentrene i forhold til i

dag, men måske vigtigst af alt i forhold til konkurrerende lande som eksempelvis

Tyskland. Vindmølleindustrien vurderer, at de foreslåede vilkår vil gøre Danmark så

uattraktiv, at vi i fremtiden fravælges som testland for denne type aktiviteter.

For at sikre, at vilkårene for testmøller der opstilles udenfor testcentrene forbliver

konkurrencedygtige sammenlignet med Tyskland, anbefaler Vindmølleindustrien at der

opstilles et regelsæt, der sikrer fornuftig sammenlignelighed med de tyske regler ved at

undtage prototyper uden for testcentrene fra udbud. Møllerne bliver i stedet for en del

af det teknologineutrale udbud forstået på den måde, at de undtages fra udbud som i

Tyskland og modtager et fast pristillæg i 20 år fastsat ud fra niveauerne i de to

udbudsrunder. Vindmølleindustrien har udarbejdet selvstændigt forslag til konkret

model for en sådan justering af stemmeaftalen.

Vindmølleindustrien beklager endvidere, at den sene politiske aftale ser ud til at

resultere i, at der i omkring et halvt år fra 21. februar 2018 til en EU-godkendelse

foreligger, vil være et ’hul’ uden tilskud til vindmøller planlagt opstillet på testcentrene i

den pågældende periode. Vindmølleindustrien opfordrer

til at dette ’hul’ afværges ved

at forsøgspuljen bliver fritaget for kravet om EU-godkendelse ved brug af

gruppefritagelsesforordningen.

Overgangsordning for vindmøller på land

Vindmølleindustrien foreslår, at to af betingelserne

overgangsordningen præciseres. Det drejer sig om:

for at

være

omfattet

Betingelse nr. 1) Projektet skal være påbegyndt inden den 1. januar 2017.

For at skabe størst mulig klarhed over, hvilken betydning der ligger i, at et projekt skal

være påbegyndt, foreslås det, at

betingelsen knyttes til begrebet ”projektets

påbegyndelse” i § 5, stk. 1, nr. 6.

Betingelse nr. 3) Klage over projektet skal være behandlet [...] inden 1. januar 2018.

For at undgå tvivl bør det præciseres, at der ikke i betingelsen ligger et krav om, at

klage over projektet skal have været færdigbehandlet inden 1. januar 2018, men alene

at det eller de relevante klagenævn har haft en eller flere klager over projektet liggende

til behandling i løbet af 2017.

Den nuværende formulering af betingelsen i lovens bemærkninger, hvor der skrives at

der skal ”have

været behandlet en klagesag ved Planklagenævnet eller Miljø- og

Fødevareklagenævnet i 2017, som ikke har ændret landvindmølleprojektet væsentligt,

og hvor godkendelsen af lokalplanen således er fastholdt”,

bør præciseres, da en

’behandling i klagenævnene’ inden 1. januar 2018 ikke nødvendigvis medfører, at man

dermed er vidende om, hvorvidt behandlingen ændrer projektet væsentligt eller kræver

fornyet lokalplan.

2/3

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Der skal ikke være tale om krav om færdigbehandling inden 1. januar 2018, da det

afgørende må være at opstiller har truffet investeringsbeslutning på det grundlag, der

var inden 1.1.2017, herunder den godkendte lokalplan, og eksisterende støtteordning

frem til 21. feb. 2018, og det skal en langsommelig behandling i et klagenævn ikke

kunne vælte, ej heller hvis behandling i klagenævnet fører til en justering af projektet.

Ensretning af reglerne for nettilslutning

Vindmølleindustrien har deltaget i den omtalte arbejdsgruppe omkring udmøntningen af

bemyndigelsen og har derfor ikke yderligere bemærkninger i denne sammenhæng. Da

de tre møder i arbejdsgruppen sluttede uden hverken klarhed eller enighed har

Vindmølleindustrien dog en forventning om, at den af Energistyrelsen anbefalede model

sendes til kommentering i interessentgruppen inden foreliggelse for minister og

aftaleparter.

Vindmølleindustrien har ikke yderligere bemærkninger til høringsmaterialet, men står

naturligvis til rådighed for en uddybning i relation til høringssvaret.

Med venlig hilsen

Martin Risum Bøndergaard

Politik- og analysechef, Vindmølleindustrien

3/3

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 27 -- [ Aarhus Kommune ] --

Rådhuset, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Til Energistyrelsen

Kopi til Katrine Pilmark Elkjær

Den 19. december 2017

Side 1 af 2

Høringssvar fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune vedr. forslag til lov

om ændring af Lov om fremme af vedvarende energi.

Aarhus Kommune arbejder – ligesom en række andre kommuner – aktivt

med at omstille byen og infrastrukturen til en fremtid baseret på fossilfri

energi.

Aarhus har netop igangsat et tværgående arbejde med en strategisk energi-

planlægning, som rettidigt skal forberede kommunen - og dermed dens bor-

gere, virksomheder og forsyningsselskaber - på en fremtid med ny energiin-

frastruktur, hvor der anvendes og integreres større mængder vedvarende

energi.

Dette fordrer langsigtet planlægning og stabile rammevilkår, der fremmer en

bæredygtig energiforsyning baseret på et bredt spektrum af teknologier. Vur-

deringen er, at lovforslaget, som vedrører teknologineutrale udbud, ikke bi-

drager hertil.

Den anvendte udbudsmodel vurderes ikke at være den samfundsøkonomisk

bedste løsning, men snarere at skabe usikkerhed om de kommende års ud-

bygning med solcelleanlæg og vindmøller. Det samlede rammebeløb til

støtte er historisk lavt.

Hertil kommer, at lovforslaget ikke anfører nogen ’opskrifter’ på det nødven-

dige samspil mellem udbud og planlovgivning. Det teknologineutrale udbud

vil således enten skulle ”overrule” planlægningen, og herunder den demo-

kratiske proces om planlægningens indhold, eller risikere ikke at kunne gen-

nemføres på grund af manglende forudgående planlægning. Der er meget

store forskelle på de miljømæssige og landskabelige konsekvenser ved

f.eks. vindmøller og solcelleanlæg.

Teknik og Miljø vurderer derfor, at der med lovforslaget skabes en række

nye usikkerhedsfaktorer, der risikerer at fordyre og vanskeliggøre kommu-

nernes planlægning, og som risikerer at gå ud over en bredt funderet tekno-

logiske forsyning.

Udvidelse af værditabsordningen

Teknik og Miljø finder det grundlæggende positivt at have ordninger, der

medvirker til at fremme en bredt funderet, bæredygtig energiforsyning.

TEKNIK OG MILJØ

Aarhus Kommune

Rådhuset, Rådhuspladsen 2

8000 Aarhus C

Telefon: 8940 2620

Direkte telefon: 2920 9469

Direkte e-mail: [email protected]

www.aarhus.dk

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

I forhold til en konkret vurdering af en værditabsordning er der flere perspek-

tiver: På den ene side er der naboerne til de konkrete anlæg, og på den an-

den side er der opstiller og den almindelige borger, som gerne vil modtage

mere grøn strøm. Det er Teknik og Miljøs vurdering, at en værditabsordning

kan være til gavn for de konkrete naboer til de værditabsberettigede VE-an-

læg.

Dog kan det skabe nogle planlægningsmæssige udfordringer for kommu-

nerne, hvis visse

solcelleanlæg er værditabsberettiget, og andre solcellean-

læg ikke er det, ligesom andre VE-anlæg (udover vindmøller) i øvrigt heller

ikke er værditabsberettiget.

I praksis har det i øvrigt vist sig, at værditabsordningen i forhold til vindmøller

ikke kun har givet anledning til accept, men i mange tilfælde også har givet

anledning til stor utilfredshed og ankesager til følge. Konkret i forhold til hø-

ring om vindmølleplanlægning i Aarhus Kommune handler meget af mod-

standen i højere grad om potentielle helbredsmæssige gener frem for

spørgsmålet om værditab. Solcelleanlæg synes at have større opbakning i

befolkningen.

Selvom en værditabsordning kan være til gavn for de konkrete naboer til VE-

anlæg, så er det samtidig Teknik og Miljøs vurdering, at en værditabsordning

både vil fordyre og besværliggøre processen for en opstiller for hhv. vind-

møller og solenergianlæg. Dette vil kunne kompenseres ved anden lovgiv-

ning, så landet som helhed kommer i mål med en bredt funderet teknologisk

VE-energiforsyning.

19. december 2017

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Niels-Peter Mohr

Kommuneplanchef

De solcelleanlæg, der modtager pristillæg igennem et af de teknologineutrale ud-

bud.

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 28 -- [ Aalborg Universitet ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

[email protected] (Energistyrelsens officielle postkasse)

[email protected] (Katrine Pilmark Elkjær)

ADM Engineering/Sund/Tech Fakultetskontor ([email protected])

Aalborg Universiet svar vedr. Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

20-12-2017 08:20:52

Til Energistyrelsen,

Aalborg Universitet har ingen kommentarer vedr. Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende

energi.

Venlig hilsen

Bisera Bratovic

Fra:

Katrine Pilmark Elkjær [mailto:[email protected]]

Sendt:

17. november 2017 11:00

Emne:

Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af

teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.)

Til høringsparter

Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af

teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.) i høring.

Herudover sendes høringsbrev og høringsliste.

Høringsfristen er

fredag den 15. december 2017.

Høringssvar til lovforslaget bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse :

med kopi til

Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til undertegnede.

Med venlig hilsen / Best regards

Katrine Pilmark Elkjær

Fuldmægtig / Advisor

Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources

Mobil / Cell

E-mail

+45 3392 6641

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 29 -- [ Danmarks Naturfredningsforening ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

[email protected] (Katrine Pilmark Elkjær), [email protected] (Vind og Sol)

Lasse Jesper Pedersen ([email protected])

SV: Fornyet høring af lov om fremme af vedvarende energi (ENS Id nr.: 1410532)

27-02-2018 10:14:54

Danmarks Naturfredningsforening takker for muligheden for at kommentere på ’udkast til Lov om ændring af lov om

fremme af vedvarende energi og Lov om elforsyning’. Vi har ikke det store at bemærke, bortset fra at vi naturligvis er

ærgerlige over, at det samlede udbudsbudget nedjusteres.

I en tid, hvor hele verden rykker på den vedvarende energi, og der er bred politisk enighed om, at det der skal bære

Danmark videre er en omfattende elektrificering med vind- og solenergi som de primære energikilder, virker det

paradoksalt at det samlede udbudsbudget nedjusteres. Derudover finder vi også at først-til-mølle princippet i omtalte

særordning for forsøgsmøller, burde revurderes og ambitions niveauet hæves. Det er oplagt at indsætte krav i en sådan

ordning, så man sikrer at det fx bliver de forsøgsmøller der har det største potentiale på en række udvalgte parametre,

som vinder udbuddene.

Bedste hilsner,

Lasse Jesper Pedersen

..................................................

Klima- og Energipolitisk Rådgiver

Danmarks Naturfredningsforening

Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Mobiltelefon: 31 19 32 34

..................................................

DN omstilling: 39 17 40 00,

Fra:

DN Hovedpostkasse

Sendt:

21. februar 2018 15:07

Til:

Lasse Jesper Pedersen <[email protected]>

Emne:

VS: Fornyet høring af lov om fremme af vedvarende energi (ENS Id nr.: 1410532)

Fra:

Katrine Pilmark Elkjær [mailto:[email protected]]

Sendt:

21. februar 2018 10:16

Emne:

Fornyet høring af lov om fremme af vedvarende energi (ENS Id nr.: 1410532)

Til høringsparter

Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om

elforsyning (Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller

samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg, m.v.)i

fornyet høring.

Herudover sendes høringsbrev og høringsliste.

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Høringsfristen er

mandag den 26. februar 2018, kl. 12.00.

Høringssvar til lovforslaget bedes sendt til

med kopi til

Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til Katrine Pilmark Elkjær,

tel: 33 92 66 41.

Venlig hilsen / Best regards

Katrine Pilmark Elkjær

Fuldmægtig / Advisor

Mobil / cell

E-mail

+45 33 92 66 41

[email protected]; [email protected]

Danish Energy Agency:

www.ens.dk

- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 30 -- [ Danmarks Vindmølleforening ] --

26. februar 2018

Høringssvar Danmarks Vindmølleforening –

særordning for forsøgsmøller og overgangsordning

Danmarks Vindmølleforening finder det positivt, at det reviderede

lovforslag indeholder en ny udformning af overgangsordningen, som

reelt vil gøre det muligt for projekterne med en lokalplan før 1. januar

2017 at blive inkluderet i overgangsordningen.

Danmarks Vindmølleforening har i et høringssvar påpeget, at den

tidligere foreslåede udformning af overgangsordningen ikke ville kunne

anvendes af de relevante projekter og foreningen finder det meget

positivt, at lovforslaget foreslår en revideret ordning.

Det er derudover foreningens opfattelse, at de bestemmelser i

lovforslaget, som ministeren får beføjelser til at udfylde, bør afklares

hurtigst muligt af hensyn til de igangværende projekter, og herunder

bør der hurtigst muligt ansøges om en godkendelse hos EU

Kommissionen.

Foreningen er til rådighed for yderligere oplysninger.

Med venlig hilsen

Søren Klinge

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 31 -- [ Danmarks Vindmølleforening2 ] --

Til:

[email protected] (Martin Risum Bøndergaard), [email protected] (Katrine Pilmark Elkjær), [email protected]

(Vind og Sol)

[email protected] (Iben Moll Rasmussen)

Cc:

Fra:

Søren Klinge, Danmarks Vindmølleforening ([email protected])

Titel:

SV: Høringssvar fornyet høring af ændring af VE-lov

Sendt:

26-02-2018 14:21:49

Kære Katrine

Som supplement til Danmarks Vindmølleforenings tidligere fremsendte høringssvar skal jeg oplyse som opfølgning på

Vindmølleindustriens høringssvar, at foreningen anbefaler, at den overskudende del af den pulje, som afsættes til

overgangsordningen, men som ikke bliver anvendt til de relevante projekter, bør overføres til udbudspuljen i 2019. Dette

forudsætter, at der ved afholdelse af udbuddet i 2019 er klarhed over hvor mange projekter, der får mulighed for at blive

en del af overgangsordningen. Overførslen bør derfor ikke ske før det er endeligt afklaret om alle relevante projekter kan

opfylde kriterierne for at blive en del af overgangsordningen.

Med venlig hilsen

Søren Klinge

Ses vi til årsmødet 17. marts 2018?

Kom til en hyggelig dag og del erfaringer med andre vindmølleejere eller vindkraftinteresserede, mød firmaer i

vindmøllebranchen og deltag i debatten om vindmølleforeningens virke. Arrangementet er kun for medlemmer og udstillere.

Program, udstillere og tilmelding her.

Fra:

Martin Risum Bøndergaard [mailto:[email protected]]

Sendt:

26. februar 2018 13:41

Til:

Cc:

Iben Moll Rasmussen; Søren Klinge, Danmarks Vindmølleforening

Emne:

Høringssvar fornyet høring af ændring af VE-lov

Kære Katrine

Jf. din aftale med Iben fremsender jeg hermed Vindmølleindustriens høringssvar.

Venlig hilsen

Martin Risum Bøndergaard

Politik og analysechef

Vindmølleindustrien

Vodroffsvej 59

1900 Frederiksberg

Lysbrohøjen 24

8600 Silkeborg

Tlf.: (+45) 3373 0332

Email:

Web:

www.windpower.org

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 32 -- [ Dansk Energi ] --

Til:

Cc:

[email protected] (Katrine Pilmark Elkjær)

[email protected] (Vind og Sol), [email protected] (Torsten Hasforth), [email protected] (Rasmus

Bønneland)

Fra:

Kristine van het Erve Grunnet ([email protected])

Titel:

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning

Sendt:

26-02-2018 11:59:22

Dansk Energi takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag om ændring af lov om fremme af vedvarende

energi og lov om elforsyning. Vi ønsker at vores understrege at vores bemærkninger i forbindelse med den tidligere høring

stadig er gældende, således at nedenstående udelukkende omhandler de seneste ændringer.

Vi forstår grundlaget for at reducere puljen for at sikre fortsat støtte til forsøgsmøller. Vi undrer os dog over, at puljens

størrelse (til sol og vind) kan fastsattes for 2019, da denne afhænger af budrunden i 2018. Såfremt budrunden i 2018

ender lavere end forventet vil det betyde et større beløb til sol og vind puljen i 2019 end det nuværende estimat. Vi håber,

at Energistyrelsen er af samme overbevisning.

Giver ovenstående anledning til spørgsmål er I velkomne til at kontakte mig.

Med venlig hilsen

Kristine van het Erve Grunnet

Chefkonsulent

+45 35 30 04 61

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 33 -- [ Dansk Byggeri ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

[email protected] (Katrine Pilmark Elkjær)

[email protected] (Vind og Sol), [email protected] (Michael H. Nielsen)

Camilla Damsø Pedersen ([email protected])

Dansk Byggeri svar: Fornyet høring af lov om fremme af vedvarende energi (ENS Id nr.: 1410532)

26-02-2018 11:19:47

Til Energistyrelsen

Dansk Byggeri takker for nedenstående høring. Det skal understreges, at vi finder en høringsfrist på 3-4 hverdage fuldstændig

uacceptabel. Desværre en tendens der har gjort sig gældende i lang tid, fx på solcelleområdet.

Dansk Byggeri beklager, at ændringerne i stemmeaftalen om en ny støttemodel for vind og sol kun vedrører bedre forhold for

forsøgsmøller. Vi har forståelse for, at Danmark gerne vil værne om den førerposition Danmark har inden for vindmøller. Men

det er uforståeligt, at Danmark ikke udnytter de unikke muligheder vi har for at opbygge kompetencer inden for

bygningsintegrerede solceller. En række danske virksomheder har været innovative og udviklet en række bygningsintegrerede

solcelleløsninger i facader og tag, et nichemarked der potentielt kunne blive et nyt dansk eksporteventyr. Men det kræver

stabile og understøttende rammevilkår, så der skabes et hjemmemarked for de bygningsintegrerede solceller.

På den baggrund mener Dansk Byggeri, at der, som der gives særlig støtte til vindmøllerne, også bør afsættes et beløb til

bygningsintegrerede solceller, så vi kan få en stærk dansk solcelleindustri op at stå igen.

Det er jo paradoksalt, at man før det første teknologineutrale udbud overhoved er afholdt, vælger at flytte midler fra sol- og

vindudbuddene i 2018 og 2019 til en særlig pulje til testmøller uden for de nationale testcentre, så de kan opnå støtte i 20 år.

Uden at man samtidig tænker ind, hvordan Danmarks særlige kompetencer inden for bygningsintegrerede solceller kan

understøttes. En dansk virksomhed har netop vundet en prestigefuld europæisk pris, Komproment, for sin serie af særlige

facade- og tagelementer, der har integrerede solcellepaneler og kan adskilles og genbruges. Hvis disse virksomheder skal

overleve i Danmark, skal teknologien understøttes til den kan klare sig på marked, på samme vis som vindmøller, der fortsat

massivt understøttes.

Venlig hilsen

Camilla Damsø Pedersen

Chefkonsulent

Erhvervspolitisk afdeling

Tlf. direkte: 72 16 02 24 · Mobil: 23 28 49 13

Damsoe2

Vi samler byggeri, anlæg og industri

Nørre Voldgade 106 · 1358 København K

www.danskbyggeri.dk · Abonner på nyheder

Følg os på:

Fra:

Katrine Pilmark Elkjær [mailto:[email protected]]

Sendt:

21. februar 2018 10:16

Emne:

Fornyet høring af lov om fremme af vedvarende energi (ENS Id nr.: 1410532)

Til høringsparter

Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om

elforsyning (Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller

samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg, m.v.)i

fornyet høring.

Herudover sendes høringsbrev og høringsliste.

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Høringsfristen er

mandag den 26. februar 2018, kl. 12.00.

Høringssvar til lovforslaget bedes sendt til

med kopi til

Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til Katrine Pilmark Elkjær,

tel: 33 92 66 41.

Venlig hilsen / Best regards

Katrine Pilmark Elkjær

Fuldmægtig / Advisor

Mobil / cell

E-mail

+45 33 92 66 41

Danish Energy Agency:

www.ens.dk

- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 34 -- [ Dansk Solcelleforening ] --

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme

af vedvarende energi og lov om elforsyning

(Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og over-

gangsordning for landmøller samt udvidelse af værditabsordningen,

køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg, m.v.)

i fornyet høring.

26. februar 2018

Dansk Solcelleforenings høringssvar

Dansk Solcelleforening har den 21. februar 2018 modtaget Høring over udkast til lovforslag om

ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning. Det er med stor beklagelse,

at Dansk Solcelleforening må konstatere, at regeringen ikke har til hensigt at etablere lige vilkår for

de teknologier, som er påtænkt at skulle indgå i en lige konkurrence under de kommende teknolo-

gineutrale udbud for vind og sol.

Dansk Solcelleforening har følgende kommentarer:

Som det fremgik af Dansk Solcelleforenings høringssvar, om udkast til lovforslag om teknologi-

neutrale udbud, var vi meget positive overfor teknologineutrale udbud, fordi det sikrer valget af

den billigste energikilde til fremtidens energiforsyning.

Derfor er det også med stor beklagelse, at Dansk Solcelleforening kan konstatere, at regeringen og

Dansk Folkeparti nu vælger at ændre forudsætninger for de teknologineutrale udbud. Konkret vil

der med lovforslaget blive taget midler fra den pulje, der er udset til at tilfalde den mest konkurren-

cedygtige løsning, således at alene én teknologi bliver forfordelt. Ændringen giver særligt to pro-

blemer:

1. Midlerne til testvindmøller overføres fra den aftale, der for få måneder siden blev indgået

om en teknologineutral udbudspulje, der allerede var ganske begrænset

2. Tilskuddene til testmøllerne skævvrider den teknologineutrale udbudsmodel, når vindindu-

strien får et ekstra tilskud til finansiering af deres teknologi.

At lave en særordning, hvor en af teknologierne får specielt formede tilskud stemmer langt fra

overens med ambitionen om at skabe en lige konkurrencesituation. Det er urimeligt at forbedre en

af teknologiernes betingelser. Det har store konsekvenser for danske solcellevirksomheder.

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme

af vedvarende energi og lov om elforsyning

(Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og over-

gangsordning for landmøller samt udvidelse af værditabsordningen,

køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg, m.v.)

i fornyet høring.

26. februar 2018

Mange solcellevirksomheder har allerede brugt store beløb på at indgå aftaler om jordleje og få

godkendt lokalplaner for de planlagte anlæg, fordi de handlede i den overbevisning, at en aftale om

det teknologineutrale udbud var en aftale.

Dansk Solcelleforenings anbefalinger:

Når der afsættes midler til testvindmøller bør der også gennemføres testopstillinger af solcellepar-

ker, da der – på samme måde som for vindmøller - er behov for at afprøve de mange nye mulighe-

der indenfor solcelleteknologien, der lanceres i disse år. Det er derfor Dansk Solcelleforenings kla-

re budskab og anbefaling, at der også indføres en forsøgspulje til solceller i forbindelse med det

teknologineutrale udbud. Specielt er der behov for at sikre opbygningen af danske kompetencer

inden for bygningsintegrerede solceller.

Yderligere er det Dansk Solcelleforenings anbefaling, at der snarest igangsættes udviklings- og de-

monstrationsprojekter under EUDP, som kan danne udgangspunkt for at udvikle systemer til byg-

ningsintegrerede solcelleanlæg samt tagplacerede anlæg til industribygninger, landbrug m.m..

Det fremgår af det sammenfattende skema i lovforslaget (s. 17), at der ikke er negative konsekven-

ser for erhvervslivet. Dette er ikke Dansk Solcelleforenings forståelse. For de solcellevirksomheder,

der fokuserer på at udvikle, etablere og drive solcelleløsninger i konkurrence med vindindustrien vil

der de kommende år være en systematisk ulige adgang til støttemidler. For at sikre teknologineutra-

le udbudsmodeller bør der også åbnes for etableringen af testsolcelleanlæg.

Som minimum bør finansieringen af testvindmøller først tages fra 2019 udbuddet og ikke allerede

fra indeværende år, da det er puljen for i år, der i første omgang er igangsat planlægning for.

Med venlig hilsen

Flemming Vejby Kristensen

Formand for Dansk Solcelleforening

Mobil +45 2086 9638

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 35 -- [ FSR - danske revisorer) ] --

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Att.: Fuldmægtig Katrine Pilmark Elkjær

Pr. e-mail:

[email protected];

cc:

22. februar 2018

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedva-

rende energi og lov om elforsyning

Tak for muligheden for at kommentere lovforslaget.

Vi har ingen bemærkninger af revisions- eller regnskabsmæssig karakter.

FSR

–

danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 4183

Konto nr. 2500102295

Med venlig hilsen

Jeanette Staal

formand for FSR

–

danske revisorers

Forsyningsarbejdsgruppe

Mads Heldbo Jensen

student

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 36 -- [ Det Økologiske Råd ] --

Til Energistyrelsen

København den 26.2.2018

Det Økologiske Råds høringssvar til lovforslag om ændring af lov om

fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning.

Det Økologiske Råd skal hermed afgive høringssvar på ovenstående forslag.

Det Økologiske Råd finder overordnet, at princippet om såkaldte ”teknologineutrale udbud af sol og

visse placeringer af vind” har en række problemer.

1. Udbudsmængden alt for lille samlet set.

2. Der tages ikke hensyn til hensigtsmæssigheden af tilslutninger af hhv. sol og vind til

eksisterende transmissions- eller distributionsnet.

3. Kravet for at kunne blive omfattet af puljen for udbud i 2018 og 2019 er ikke reelt

teknologineutral, da der underliggende stilles krav om godkendte placeringer af vind og sol.

Dette krav vil i den kommunale politiske godkendelsesprocedure ikke blive afvejet lige, idet

solceller fylder meget oftest på landbrugsjord, mens vindmøller ikke eller kun i ringe grad

lægger beslag på jord, men til gengæld kan ses på lang afstand. Det første er oftest mest et

spørgsmål om jordpris, mens det andet kan gøre, at der slet ikke opnås godkendelse til

placering – eller denne trækker ud i lang tid.

Den politiske aftale og det foreliggende høringsforslag tager i nogen grad højde for den sidste

indvending, idet forslaget de facto opdeler beløbsrammen i tilskud til to ordninger for tilskud til

forsøgsmøller og en ordning for øvrige vindmøller. Men resten af beløbet er i praksis reserveret til

solceller, idet det ikke vil kunne nås at få godkendelse til nye vindmøller – og dette beløb udgør

over halvdelen af puljen.

Det Økologiske Råd går i denne sammenhæng ud fra, at de i forslaget justerede antal MW for de tre

ordninger for vindmøller er nøje afstemt med den mængde MW, som rent faktisk har behov og

realistisk mulighed for at blive besluttet opstillet i perioden 2018 – 2019. Hvis dette ikke er tilfældet,

så mangler en angivelse af, hvad der skal ske med eventuelle bud, som delvis overskrider de

angivne MW eller med de MW, som ikke udmøntes, fordi de udbudte MW og de indbudte MW

ikke stemmer overens.

Med den valgte puljestørrelse og udbudsform vil der ganske givet komme et ret voldsomt stop i

udviklingen af nye danske vindmølleprojekter på land og kystnært, da det ikke kan nås at få

muligheder for nye placeringer på plads i perioden 2018 – 2019, og tilskudsbetingelserne fra 2020

og frem ikke er fastlagt. Denne situation finder vi højst uheldig.

De afsatte 813 mio. kr. som ikke på forhånd er fastlagt til færdiggørelsen af allerede eller næsten

klare vindmølleprojekter, vil efter al sandsynlighed blive brugt udelukkende på solcelleprojekter.

Disse vil især blive placeret på landbrugsarealer, da dette umiddelbart er det billigste – og nogle vil

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

blive placeret på arealer med landskabelig og/eller biodiversitetsmæssig værdi, idet denne værdi

ikke afspejles i jordprisen.

Vi mangler derfor bestemmelser i lovgivningen, som tilskynder til eller sikrer, at de indbudte

solcelleanlæg bliver placeret på overskudsarealer, som hverken har store landbrugsmæssige,

landskabelige eller biodiversitetsmæssige kvaliteter.

Samtidig vil vi understrege, at fremtidige tilskudspuljer bør indrettes, så solceller også kan placeres

på godt placerede, store tage (f.eks. på fabrikker, stalde, etageejendomme og offentlige

institutioner) – og ikke kun på jorden. Det vil kræve et særligt tilskud, som er højere end de 13

øre/kWt, som ligger i nærværende aftale – og som berettiges af, at man så undgår at bruge

landbrugsjord og jord med landskabelig eller biodiversitetsmæssig værdi til solceller.

Med venlig hilsen

Søren Dyck-Madsen

Det Økologiske Råds sekretariat

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 37 -- [ Forbrugerrådet Tænk ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

[email protected] (Katrine Pilmark Elkjær)

[email protected] (Forbrugerrådet Tænk Hoeringer), [email protected] (Vind og Sol)

Martin Salamon ([email protected])

SV: Frist 26. februar kl. 12: Fornyet høring af lov om fremme af vedvarende energi (ENS Id nr.: 1410532)

26-02-2018 11:56:36

Forbrugerrådet Tænk har modtaget udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om

elforsyning i fornyet høring.

Vi skal henvise til Det Økologiske Råds høringssvar af dags dato.

Med venlig hilsen

Martin Salamon

Cheføkonom / Chief Economist

T +45 7741 7729 / M +45 4194 7905 /

taenk.dk

Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K

Fra:

Katrine Pilmark Elkjær [mailto:[email protected]]

Sendt:

21. februar 2018 10:16

Emne:

Fornyet høring af lov om fremme af vedvarende energi (ENS Id nr.: 1410532)

Til høringsparter

Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om

elforsyning (Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller

samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg, m.v.)i

fornyet høring.

Herudover sendes høringsbrev og høringsliste.

Høringsfristen er

mandag den 26. februar 2018, kl. 12.00.

Høringssvar til lovforslaget bedes sendt til

med kopi til

Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til Katrine Pilmark Elkjær,

tel: 33 92 66 41.

Venlig hilsen / Best regards

Katrine Pilmark Elkjær

Fuldmægtig / Advisor

Mobil / cell

E-mail

+45 33 92 66 41

Danish Energy Agency:

www.ens.dk

- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 38 -- [ TEKNIQ ] --

Per mail

cc:

TEKNIQ

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Telefon 4343 6000

Telefax 4343 2103

www.tekniq.dk

Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende

energi

Ved mail af 21. februar 2018 har TEKNIQ modtaget Høring af lovforslag om

ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Teknologineutrale ud-

bud).

TEKNIQ har følgende kommentarer:

TEKNIQ ser positivt på, at der kommer teknologineutraleudbud, som sikrer

valget af den billigste energikilde til fremtidens energiforsyning.

TEKNIQ understreger, at det uheldigt, at man vælger at ændrer forudsæt-

ninger for de teknologineutrale udbud. Det giver ingen mening, at man i en

tilstræbt konkurrencesituation vælger at give den ene konkurrencepart

specielt udformede tilskud og samtidigt taler om, at det bliver reelt tekno-

logineutraleudbud for alle energianlæg. Den valgte ændring påfører desu-

den de solcellevirksomheder som allerede har forberedt sig med aftaler om

leje af land og kommunale godkendelser et urimeligt tab.

TEKNIQ understreger samtidigt, at det er vigtigt, at alle teknologier skal

have samme udgangspunkt, det vil for eksempel medføre, at alle anlæg

skal betale for den samlede udgift frem til tilslutning til elnet på det fast-

lagte spændingsniveau både i forbindelse med projektering og udførsel af

arbejde samt afregning for et kommende effekttab i kabelforbindelser.

Anbefaling af kommende forskningsområde

TEKNIQ forudser, at solcelleanlæg vil stå for ca. 30 % af denne tilskuds-

pakke samt kommende udbud, samtidigt bliver der installeret store solvar-

meparker til fjernvarme, det vil samlet medføre, at der i de kommende år

vil blive et betydeligt landbrugs- og naturareal der skal benyttes til energi-

produktion.

Det kan dermed forudses, at der på sigt vil komme et ønske om at få an-

bragt så mange solcelleanlæg som muligt på bygninger.

TEKNIQ anbefaler på den baggrund, at der snarest igangsættes udviklings-

og demonstrationsprojekter, under EUDP som kan danne udgangspunkt for

at få udviklet systemer til bygningsintegrerede solcelleanlæg og samt tag-

placerede anlæg til industribygninger og landbrug m.m.

Der bør ligeledes i forbindelse med det parallelt kørende teknologispeci-

fikke udbud afsættes op til 10 MW til forsøgsopstillinger med bygningsinte-

grerede solcelleanlæggene. Midlerne til det teknologineutrale udbud kom-

mer oprindeligt fra en række puljer rettet mod opsætning af solcelleanlæg

22. februar 2018

Ref SRA

Side 1/2

TEKNIQ er en arbejdsgiver- og brancheorganisation med tekniske installationsvirksomheder som medlemmer.

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

på bygninger. Ved at fokusere dele af tilskuddet mod bygningsintegrerede

opnås at medlemmerne bruges til deres oprindelige formål og man styrker

en dansk solcelleindustri, med mulighed for en betydelig eksport af byg-

ningsintegrerede solcelleanlæg med mere.

Med venlig hilsen

Simon Rasmussen

Underdirektør

TEKNIQ

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Telefon 4343 6000

Telefax 4343 2103

www.tekniq.dk

22. februar 2018

Ref SRA

Side 2/2

TEKNIQ er en arbejdsgiver- og brancheorganisation med tekniske installationsvirksomheder som medlemmer.

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 39 -- [ Vindmølleindustrien ] --

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1244 København K.

Att:

Vodroffsvej 59, 2. sal

1900 Frederiksberg

Lokalt kontor:

Lysbrohøjen 24

8600 Silkeborg

Tlf.: 3373 0330

windpower.org

Høringssvar til udkast til lovforslag om

ændring af lov om fremme af vedvarende

energi og lov om elforsyning

–

Fornyet

høring

Vindmølleindustrien takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Vindmølleindustrien hilser overordnet set de nye ændringer velkomne, herunder

oprettelsen af en særordning for forsøgsmøller uden for de nationale testcentre samt

oprettelsen af en særordning for landvindmøller som ikke er påbegyndt, da de har været

fanget i klagenævnsbehandling.

Vindmølleindustrien appellerer til, at de bestemmelser i lovforslaget som ministeren

bemyndiges til at udmønte hurtigst muligt omsættes i en række bekendtgørelser,

således at virksomhederne i branchen kender rammevilkårene.

Nedjustering af udbudsbudget for 2019 bør afvente afholdelsen af første

budrunde ultimo 2018

Vindmølleindustrien noterer med beklagelse, at man har valgt at reducere det samlede

udbudsbudget til 813 mio. kr. på baggrund af en usikker beregning af de forventede

tilskudsudgifter til 35 MW forsøgsmøller som kan vise sig overvurderet når vi kender

resultatet af første udbudsrunde ultimo 2018. Vindmølleindustrien anbefaler, at man

venter med at nedjustere udbudsbudgettet for udbudsrunden i 2019 til resultaterne af

første udbudsrunde er kendt senere på året.

Overgangsordning bør reduceres fra 37 til 18 MW

Antallet af projekter som er kommet i klemme i klagenævnsbehandling og derfor ikke

nåede at nettilslutte inden d. 21. februar 2018 har vist sig at blive mindre end de

oprindeligt estimerede 43 MW. Dette er naturligvis meget glædeligt. På denne baggrund

anbefaler Vindmølleindustrien at loftet i overgangsordningen reduceres fra 37 MW til 18

MW. Det betyder samtidigt, at halvdelen af de ca. 250 mio. kr. som er afsat til ordningen

bør overflyttes til udbudsbudgettet for udbudsrunden i 2019.

Dato: 26-02-2018

1/2

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Vindmølleindustrien står naturligvis til rådighed for en uddybning i relation til

høringssvaret.

Med venlig hilsen

Martin Risum Bøndergaard

Politik- og analysechef, Vindmølleindustrien

2/2

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

-- AKT 643565 -- BILAG 40 -- [ Aalborg Universitet ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

[email protected] (Katrine Pilmark Elkjær)

[email protected] (Vind og Sol)

ADM Engineering/Sund/Tech Fakultetskontor ([email protected])

Aalborg Universitet svar vedr. ENS Id nr.: 1410532 - Fornyet høring af lov om fremme af vedvarende energi

26-02-2018 08:53:30

ENS Id nr.: 1410532

Til Energistyrelsen,

Aalborg Universitet har ingen kommentarer vedr. Fornyet høring af lov om fremme af vedvarende energi.

Venlig hilsen

Bisera Bratovic

s e

n t

B r a t o v i c

u l

d m

n a

u r

a t

E R

n s

G ,

d e l i

U N D

l f . :

a l b o

(

E+ m b a b i) @l

4 5

N i

U n

e l

a9 d9

4 W :.0we a wb a w u . .4 a d6 a k u .

9 6

v |

be os r

e Øj s

t e

0 |

Fra:

AAU/ESDH-sekretariatet

Sendt:

21. februar 2018 10:21

Til:

ADM Engineering/Sund/Tech Fakultetskontor

Emne:

VS: Fornyet høring af lov om fremme af vedvarende energi (ENS Id nr.: 1410532) - Kategori B

Hej

Denne hring sendes til jer fra universitetets hovedpostkasse.

Vi vurderer, at hringen hrer under jeres sagsomr

夥

, og I bedes sikre behandling af hringen, registrering og sagsoprettelse i

WorkZone samt inddragelse og orientering af relevante afdelinger og personer p

堁

AU.

Hvis I vurderer, at sagen ikke hrer under jeres omr

夥

, bedes I kontakte ESDH-sekretariatet snarest muligt.

Denne hring er en kategori B.

Venlig hilsen

ESDH-sekretariatet

Eva Toftbjerglund Laursen

(

e U k n r i e v t ea r r s i

a 9 i 9 l

a u

ia t t ee t t s

4 0

@ a

9 4 w .

Fra:

Katrine Pilmark Elkj

沠

[mailto:[email protected]]

Sendt:

21. februar 2018 10:16

Emne:

Fornyet hring af lov om fremme af vedvarende energi (ENS Id nr.: 1410532)

L 190 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Til hringsparter

Hermed sendes forslag til lov om

殤

ring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om

elforsyning (Afholdelse af udbud af pristill

槬

沯

rdning for forsgsmller og overgangsordning for landmller samt

udvidelse af v

沤

itabsordningen, kberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanl

槬

m.v.)i fornyet hring.

Herudover sendes hringsbrev og hringsliste.

Hringsfristen er

mandag den 26. februar 2018, kl. 12.00.

Hringssvar til lovforslaget bedes sendt til

med kopi til

Eventuelle sprgsm

嬠

vedrrende udkast til lovforslag kan rettes til Katrine Pilmark Elkj

沬

tel: 33 92 66 41.

Venlig hilsen / Best regards

Katrine Pilmark Elkj

沠

Fuldm

槴

ig / Advisor

Mobil / cell

E-mail

+45 33 92 66 41