Undervisningsudvalget 2017-18, Undervisningsudvalget 2017-18, Undervisningsudvalget 2017-18, Undervisningsudvalget 2017-18
L 199 , L 202 , L 201 , L 200
Offentligt
1891637_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
E-mail: [email protected]
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
I forbindelse med behandlingen af (L 199) Forslag til Lov om forbere-
dende grunduddannelse, (L 200) Forslag til Lov om institutioner for for-
beredende grunduddannelse, (L 201) Forslag til Lov om ændring af lov
om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, be-
skæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år) og (L 202)
Forslag til Lov om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks
Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ord-
blindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskel-
lige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse
m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler
og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lov-
givning om forberedende grunduddannelse m.v.) har udvalget i brev af 2.
maj 2018 efter ønske fra Marlene Harpsøe (DF) stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 15:
”Er det foreneligt med grundloven at trække de unge i ydelsen, hvis de
har ulovligt fravær?”
Svar:
Regeringen fremsætter ikke lovforslag, som er uforenelige med grundlo-
ven.
L 200 viderefører en eksisterende ordning, som et bredt politisk flertal
har stået bag i årtier, og som på intet tidspunkt tidligere har været draget i
tvivl som værende uforenelig med grundloven eller for den sags skyld
Danmarks internationale forpligtelser.
Spørgsmålet formodes at have udspring i grundlovens § 75, stk. 2, hvor-
efter den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke
påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at
underkaste sig de forpligtelser, som loven påbyder.
8. maj 2018
Sagsnr.:18/05785
L 200 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, det er foreneligt med grundloven at trække de unge i ydelsen, hvis de har ulovligt fravær, til undervisningsministerne
Bestemmelsen forpligter lovgivningsmagten til at indføre og opretholde
en lovgivning, der sikrer offentlig hjælp til personer, som er omfattet
bestemmelsen.
Bestemmelsen indebærer derimod ikke, at hjælp, der skal ydes disse per-
soner, skal bestå i arbejdsfri ydelser.
Ordninger, hvorefter man skal arbejde, deltage i beskæftigelsesfremmen-
de tilbud eller, som i det foreliggende tilfælde, deltage i undervisning for
at modtage den offentlige hjælp, er således ikke grundlovstridige, og en
person, der afviser sådanne rimelige krav, risikerer fratræk i, nedsættelse
eller ligefrem fortabelse af den offentlige hjælp.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2