L 201 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
L 201 Bilag 1
Offentligt

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til ud-

dannelse, beskæftigelse m.v.

(Kommunal indsats for unge under 25 år)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. februar 2018 til den 21. februar 2018 været i høring hos

172 eksterne høringsparter. Lovforslagsudkastet er også offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget 61 høringssvar fra høringsparter, hvoraf 46 indeholder bemærkninger. En oversigt

med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt.

Dette høringsnotat behandler alene de bemærkninger, som vedrører forslaget til lov om ændring af lov

om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal ind-

sats for unge under 25 år). Bemærkninger til de øvrige 3 lovforslag i lovkomplekset efter ”Aftale om

bedre veje til uddannelse og job” behandles særskilt.

2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende præciseringer i lovforslaget:



I lovforslagets bemærkninger til det foreslåede § 2 j, nr. 16, er det præciseret, at Undervisningsmini-

steriet vil tage initiativ til, at der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af relevante ministerier

og KL, som skal have fokus på implementering af den kommunale ungeindsats.



I det foreslåede § 2 j, stk. 7, er tilføjet som 2. pkt.: ”Kommunalbestyrelsen kan overlade opgaven

med at tilvejebringe virksomhedspraktik til institutioner med forberedende grunduddannelse på

baggrund af en samarbejdsaftale, der fastlægger rammerne herfor. Undervisningsministeren kan

fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalens indhold.”



I § 2 k, stk. 1, samt i bemærkningerne hertil er det foreslået fastsat, at unge, som har gennemført

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov undtagelsesvist efter anmodning kan målgruppe-

vurderes til forberedende grunduddannelse, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. Efterskoler er til-

føjet i lovforslagets bemærkninger til det foreslåede § 2 k, stk. 2, i oplistningen af hvilke skoletilbud,

der kan være relevante for den unge med henblik på bedst mulig varetagelse af den unges langsigte-

de interesser.



Definitionen af ”halvtidsbeskæftigelse” i lovforslagets bemærkninger er hævet fra 18 ugentlige ar-

bejdstimer til 20 ugentlige arbejdstimer, jf. bemærkningerne til de foreslåede § 2 j og § 2 k, stk. 3.



Det er tilføjet i lovforslagets bemærkninger til det foreslåede § 2 l, at ”kontaktpersonens støtte af

den unge skal tage udgangspunkt i den unges konkrete sociale og personlige udfordringer og skal

bygge på en målrettet, koordineret og individuelt tilrettelagt socialfaglig indsats, som inkluderer so-

ciale faktorer uden for skolen, og som er funderet i et tværfagligt løft af den unge.”



Det foreslåede § 2 l, stk. 2, samt bemærkningerne hertil er ændret, sådan at det fremgår, at kommu-

nalbestyrelsens udpegning af kontaktpersoner kan foretages blandt de medarbejdere, der allerede er

ansat i kommunen, eller der kan udpeges personer med tilknytning til fx forberedende grunduddan-

nelse eller personer fra civilsamfundet, som lever op til de kompetencekrav, som kommunalbesty-

relsen har fastsat.



I § 2 l, stk. 4 og i bemærkningerne hertil er det i relation til kontaktpersonordningen præciseret, at

den uddannelse, som den unge skal være forankret i, før kontaktpersonordningen ophører, skal væ-

re en ungdomsuddannelse. Det er endvidere præciseret, at for at den unge kan betragtes som væ-

L 201 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700



rende forankret i en ungdomsuddannelse eller være fast tilknyttet arbejdsmarkedet, skal den unge

ikke længere have brug for særlig støtte til fastholdelse i uddannelse eller beskæftigelse.

Det er tilføjet i bemærkningerne til § 2 j, at kommunerne på ungeindsatsområdet skal tage stilling til,

hvordan de vil sikre ansvar for opfyldelse af og information om deres ligestillingsforpligtelse i med-

før af ligestillingslovens § 4.

Undervisningsministeriet har noteret sig Datatilsynets bemærkninger og tilrettet udkastet i overens-

stemmelse hermed. Foranlediget af høringssvaret er der i forhold til høringsversionen i øvrigt tilfø-

jet ændringer i lovens § 15 g.

Der er herudover foretaget følgende ændringer:

I bemærkningerne til § 2 a, stk. 5 samt bemærkningerne til § 2 g, stk. 10, er det præciseret i overens-

stemmelse med ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job”, at for ”de fleste”, som har behov for

forberedende tilbud forud for påbegyndelse af en ungdomsuddannelse vil den forberedende grund-

uddannelse være det mest hensigtsmæssige tilbud. Endvidere er tilføjet, at formålet dog fortsat er, at

den unges interesser og kompetencer skal afdækkes bredt med henblik på i samarbejde med den

unge at nå frem til det uddannelsesmæssige eller beskæftigelsesmæssige tilbud, som vurderes at være

det mest relevante for den pågældende.

Endvidere er der foretaget ændringer af redaktionel og lovteknisk karakter.

3. Generelle bemærkninger

LO udtrykker stærk opbakning til det samlede lovgivningskompleks og de linjer, som de fire lovforslag

tilsammen udtrykker i forhold til at få skabt et nyt, stærkt uddannelsestilbud til målgruppen og en tilhø-

rende institutionsopbygning. LO’s påpegning af forskellige uhensigtsmæssigheder i lovforslagene skal

ses i lyset heraf.

Dansk Socialrådgiverforening (DS) og UU Danmark finder det positivt, at den uddannelsesmæssige og

beskæftigelsesmæssige indsats for unge under 25 år koordineres og samles. Især lægger foreningerne

mærke til, at indsatsen for de 15-17-årige bliver samlet et sted med en klar definition af ansvar, hvorved

den unge ikke skal ”koordinere egen sag” – hvilket har fyldt meget i gældende vejledningslovgivning.

DS er dog bekymret for, om kommunale budgethensyn kan resultere i loft over tilbud, forringelse af

den unges ret til uddannelse med ensartet høj kvalitet samt tid til mulighed for personlig modning og

udvikling.

Danmarks Vejlederforening bifalder overordnet etableringen af en sammenhængende kommunal unge-

indsats og af en forberedende grunduddannelse for unge som et mere enkelt system med tre uddannel-

sesspor og en gennemgående kontaktperson til den unge i uddannelsesforløbet.

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) og Folkehøjskolernes Forening i Danmark støtter samlet set lov-

forslagene vedrørende forberedende grunduddannelse. Især er man glade for, at der tages udgangs-

punkt i den enkelte unges situation, for at der skabes en samlet kommunal indgang, for etablering af

kædeansvar, for kontaktpersonen og for ambitionen om en ensartet finansiering.

Daghøjskoleforeningen og FORA anfører, at foreningen generelt er positive over for lovforslagskom-

plekset og ikke mindst den sammenhængende kommunale indsats. Problemet i den nuværende forbe-

redende indsats ligger i overgange mellem forskellige tilbud, og at mange sårbare unge gang på gang er

L 201 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

faldet igennem, fx fordi hyppige sagsbehandlerskift og manglende koordinering har betydet, at en sag er

blevet liggende i overgangen til næste trin i stedet for at momentum er blevet udnyttet, når den unge

har været motiveret.

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) er generelt

positiv i forhold til de fremlagte lovforslag og aftalen om forberedende grunduddannelse. Det er vurde-

ringen, at det fremlagte rummer en række muligheder, der kan styrke og målrette arbejdet med at sikre,

at flest mulige unge gennemfører en uddannelse eller opnår varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

BUPL finder udkastet interessant og lovende og kvitterer for, at lovforslaget tager målgruppen af unge,

der har svært ved at komme ind eller i gang med en ungdomsuddannelse, alvorligt. BUPL ønsker gene-

relt, at pædagogerne får en tydeligere rolle, således at deres viden om den enkelte unge anvendes, og så-

ledes at pædagogerne også bliver anvendt som kontaktpersoner for de unge. BUPL finder, at dette vil

styrke de unges chancer for at få succes via forberedende grunduddannelse.

Frie Skolers Lærerforening bakker op om den grundlæggende hensigt, at kommunen får ansvaret for, at

der sker en koordinering af den samlede ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og social-

indsatsen. I det hele taget finder foreningen det positivt, at lovforslaget tager udgangspunkt i den enkel-

te unges behov.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet hilser velkomment, at høringen viser, at så mange ser positivt på etablering af en sammenhæn-

gende kommunal ungeindsats.

For så vidt angår bemærkningerne om den generelle økonomi er de økonomiske konsekvenser af den politiske aftale ved at

blive konsolideret. De kommunale udgifter vil blive drøftet med KL.

4.1. Organisering af den kommunale ungeindsats

DA og DI finder det uhensigtsmæssigt, at Undervisningsministeriet ikke fastlægger retningslinjer for til-

rettelæggelsen og organiseringen af ungeindsatsen. Det kan efter organisationernes opfattelse vanskelig-

gøre realiseringen af intentionen om en sammenhængende indsats på tværs af uddannelses-, beskæfti-

gelses- og socialindsatsen.

REU og KL finder, at der ikke i tilstrækkelig grad tages stilling til, hvordan der sikres sammenhæng

mellem en sammenhængende kommunal ungeindsats, FGU-uddannelsen og de øvrige lovgivninger,

særligt lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og serviceloven. KL finder, at der bør tages eksplicit stil-

ling til samspillet mellem lovgivningerne i det videre lovgivningsarbejde.

LO bemærker, at sammenhængen til sociallovgivningen er uklar, og at der er uklar og uhensigtsmæssig

beskrivelse af ansvars- og arbejdsdelingen mellem kommune og institution for forberedende grundud-

dannelse. LO finder, at der bør opstilles mindstekrav til organiseringen i kommunen.

Københavns Kommune anfører, at lovforslagskomplekset bør samordnes med og præcisres i forhold

til serviceloven, sådan at begreber som fx ”uddannelsesparat”, ”praktik” og ”erhvervskompetencegi-

vende uddannelse” opfattes ens i begge lovgivninger.

Socialpædagogerne finder, at der bør ske en tydeliggørelse af socialindsatsen i den sammenhængende

kommunale ungeindsats. Socialpædagogerne støtter generelt intentioner i lovforslaget men fokuserer

på, at de sociale indsatser integreres i den kommunale ungeindsats og at der sikres en reel koordination

mellem uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Socialpædagogerne finder det problematisk, at

L 201 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

socialindsatsen over for den unge flere steder i lovforslaget er udeladt, idet det risikerer at underminere

fokus i kommunerne på socialindsatsen som en afgørende del af den sammenhængende ungeindsats.

Socialpædagogerne anbefaler, at lovforslaget ændres, så det tydeliggøres, at ungeindsatsen skal bygge på

koordination på tværs af områderne uddannelse, beskæftigelse og socialindsats.

FTF, Danmarks Lærerforening (DLF) og Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark foreslår kon-

krete tilføjelser til det foreslåede § 2 j, stk. 1, om sikring af, at den unge og den unges forældre møder

kommunen som én samlet enhed på tværs af de mange bagvedliggende kommunale kompetencer og

opgaver.

Danmarks Vejlederforening frygter, at vejledningen bliver organiseret og varetaget meget forskelligt i

kommunerne. Det bør endvidere efter foreningens opfattelse overvejes, hvordan ansvaret for det tvær-

faglige samarbejde mellem ungeindsatsen, Studievalg og eVejledning kan placeres lovgivningsmæssigt,

så det opleves nemmere for de unge at få adgang til vejledning.

UU Danmark udtrykker generel bekymring for hvordan den uvildige uddannelsesvejledning sikres i den

kommunale ungeindsats og i forbindelse med den unges uddannelsesplan som det afgørende styrings-

redskab.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at kommu-

nerne skal tage stilling til, hvordan de vil sikre ansvar for opfyldelse af og information om deres ligestil-

lingsforpligtelse. Instituttet finder, at handlepligten i ligestillingslovens § 4 for Undervisningsministeriet

som ressortministerium kan indebære, at ministeriet bidrager til at præcisere, hvordan ligestillingslovens

§ 4 skal udmøntes i forbindelse med de kommunale opgaver og organisatoriske omlægninger, som lov-

forslaget omhandler.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

En lang række kommuner har allerede i dag erfaringer med at sammentænke indsatser på tværs af mini-

steriernes lovgivning – enten understøttet af en egentlig forvaltningsstruktur eller hvor medarbejdere

fra forskellige forvaltninger er samlet i en enhed, som udfører opgaver i forhold til en specifik gruppe af

borgere. Formålet med bestemmelserne om den kommunale ungeindsats er at fremme kommunernes

arbejde på tværs af forskellige enheder. Det er ministeriets vurdering, at organiseringen heraf varetages

bedst i kommunen. De skal derfor have vide rammer for at tilrettelægge indsatsen, så den afspejler loka-

le ønsker og behov.

Det tværgående arbejde tager afsæt i, at der udarbejdes en uddannelsesplan for den unge, og at den un-

ge kan tildeles en kontaktperson. Der vil blive fastsat nærmere regler om arbejdet med uddannelsespla-

nen på bekendtgørelsesniveau. Desuden vil der blive udarbejdet en vejledning om udmøntning af kon-

taktpersonordningen.

Selvom der arbejdes på tværs af forvaltningen – fx i ungeenheder - vil de enkelte sektorlovgivninger

fortsat gælde og skulle iagttages. Det vil også være tilfældet, når der arbejdes med Én plan eller med en

kontaktpersonordning i den kommunale ungeindsats.

På baggrund af anbefalingen fra Institut for Menneskerettigheder har Undervisningsministeriet i be-

mærkningerne til lovforslagets § 2 j tilføjet, at kommunerne skal tage stilling til, hvordan de vil sikre an-

svar for opfyldelse af og information om deres ligestillingsforpligtelse i medfør af ligestillingslovens § 4

på ungeindsatsområdet.

4.2. Kontaktpersonordning

L 201 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

DA, DI, REU, KL; LO, Uddannelsesforbundet, Landsforeningen af 10. klasseskoler i DK, Dansk Cen-

ter for Undervisningsmiljø (DCUM), Dansk Handicapråd, Produktionsskoleforeningen, DLF, Danske

Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne (DEG-B) og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier –

Lederne (DEG-L), Københavns Kommune, FTF, SMV Danmark, DFS, FSD, FORA, Daghøjskolefor-

eningen, Dansk Oplysnings Forbund (DOF), Socialpædagogerne, Ungdomsskoleforeningen, Uddan-

nelsesforbundet, Danske SOSU-skoler, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening og BUPL er alle po-

sitive over for kontaktpersonordningen, men har forskellige kommentarer hertil.

KL foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af relevante ministerier og KL, som skal

have fokus på implementering af den kommunale ungeindsats.

Københavns Kommune ønsker afklaret, hvorvidt en kontaktperson er en mentor.

LO og Socialpædagogerne foreslår, at det eksplicit tilføjes i lovteksten, at kontaktpersonens støtte af

den unge skal tage udgangspunkt i den unges konkrete sociale og personlige udfordringer og skal bygge

på en målrettet, koordineret og individuelt tilrettelagt socialfaglig indsats, som inkluderer sociale fakto-

rer uden for skolen, og som er funderet i et tværfagligt løft af den unge.

KL ønsker præcisret, hvilke kriterier, der skal tildeles kontaktperson efter. Desuden finder KL det

uklart, hvad kontaktpersonordningen konkret betyder for de eksisterende mentorordninger efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats og serviceloven.

REU, DI, DA, Uddannelsesforbundet og Socialpædagogerne anfører, at kontaktpersonordningen efter

aftalen må tolkes, som at denne først ophører, når den unge er forankret i en ungdomsuddannelse eller

har fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og at der således ikke i lovforslaget bør stå, at ordningen kan

ophøre, når den unge går i forberedende grunduddannelse og ungdomsuddannelse til unge med særlige

behov.

Danmarks Vejlederforening, BUPL, Danske SOSU-skoler, DOF, Daghøjskoleforeningen, DFS,

FORA, DEG B og DEG-L, DLF, SMV Danmark og Produktionsskoleforeningen har bemærkninger

til rekrutteringsgrundlaget for kontaktpersoner, herunder at kontaktpersonen ikke, som det følger af

lovforslagsudkastet, så vidt muligt skal være ansat i kommunen.

FORA pointerer, at den unge skal involveres i valg af kontaktperson og den unges accept af valget skal

tilstræbes.

BUPL, Ungdomsskoleforeningen og FTF ønsker præcisret, at kontaktpersonordningen ikke nødven-

digvis ophører, når den unge er forankret i uddannelse, men også når den unge ikke længere har brug

for støtte til at blive fastholdet i uddannelsen.

Danmarks Vejlederforening mener, at kontaktpersonen bør være en uddannet vejleder. Der opfordres

til, at der sker en tydeliggørelse af, hvilke unge, der kan have behov for en kontaktperson.

UU Danmark pointerer, at der fortsat bør være krav om, at kommunen og de lokale ungdomsuddan-

nelsesinstitutioner samarbejder tæt om lokale procedurer og indsatser i overgangen og i fastholdelsesar-

bejdet herunder samordning af mentorrelationer.

DCUM er bekymret i forhold til uklarhed omkring kontaktpersonordningen, idet der er op til kommu-

nerne at fastsætte kriterierne.

L 201 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening savner en klar beskrivelse af kontaktpersonens opgaver og

kompetencer.

FSD og Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) støtter, at der skal være kontaktperson, men forenin-

gerne er bekymret for implementering af initiativet. Det anføres, at snittet til de øvrige lovgivninger om

mentor, bostøtte og støtte-kontaktpersoner ikke er helt gennemskueligt. Foreningerne er bekymret for

den aftalte økonomi i kontaktpersonordningen, idet midlerne i aftalen hertil ikke virker tilstrækkelige.

Bekymringen forøges, hvis der samtidig sker en indskrænkning i brugen af mentor m.v. i de øvrige lov-

givninger samt en økonomisk tilpasning heraf.

Danske Handicaporganisationer anbefaler, at kommunerne kan yde unge med handicap, der er i mål-

gruppen for forberedende grunduddannelse, den rigtige støtte ved at trække på rådgivning og speciali-

seret viden om handicap fra fx VISO og VISO’s leverandører, de regionale kommunikationscentre og

de land- og landsdækkende specialiserede undervisningstilbud eller hos øvrige kompetenceorganisatio-

ner, der tilbyder handicapspecifik ekspertise.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af aftalen om bedre veje til uddannelse og job, at det er op til den enkelte kommune at af-

gøre, hvordan kontaktpersonordningen etableres med bagvedliggende understøttende funktioner og

opgaver. Hvis en ung er tilknyttet både en mentor, en støtte-kontaktperson, en vejleder etc., må kom-

munen således tage stilling til, om og hvordan alle disse funktioner kan udføres, så den unge oplever at

have én kontaktperson i kommunen. Der er ikke noget til hinder for, at en kontaktperson kan være

myndighedsudøvende, i det omfang kontaktpersonen er ansat i kommunen. Uanset at der tildeles en

kontaktperson, der arbejder på tværs af forvaltningen – fx i ungeenheder – gælder de enkelte sektorlov-

givninger fortsat, og disse vil således skulle iagttages.

Det følger af lovforslaget, at kontaktpersonen kan rekrutteres bredt, og der stilles ikke krav om, at kon-

taktpersonen skal have en specifik uddannelsesbaggrund.

Det foreslåede § 2 l, stk. 2, er justeret, således at det fremgår, at kommunalbestyrelsens udpegning af

kontaktpersoner kan foretages blandt de medarbejdere, der allerede er ansat i kommunen, eller der kan

udpeges personer med tilknytning til fx forberedende grunduddannelse eller personer fra civilsamfun-

det, som lever op til de kompetencekrav, som kommunalbestyrelsen har fastsat.

Undervisningsministeriet vil tage initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe med fokus på implemente-

ring af den kommunale ungeindsats.

4.3. Vejledningsindsatsen

UU Danmark udtrykker bekymring for, hvordan den uvildige uddannelsesvejledning sikres i den kom-

munale ungeindsats. UU finder det misvisende og i strid med intentionerne i den politiske aftale, når

begrebet ”vejledning” ikke er en del af lovens titel. UU foreslår titlen: ”Vejledningsloven og den kom-

munale ungeindsats”.

DLF, Danmarks Vejlederforening, FTF og Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark finder lige-

ledes, at det bør fremgå af lovens titel, at den også omfatter vejledning. Danmarks Vejlederforening er

bekymret for, om lovens nye markante fokus på forberedende grunduddannelse til en mindre del af de

unge vil betyde mindre fokus på den brede vejledningsindsats.

Danmarks Vejlederforening beklager det meget, hvis UU Danmark nedlægges. Der henvises til vejled-

ningsfagligheden i ungeindsatsen, idet der ikke ses overvejelser om at styrke denne.

L 201 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

Frie Skolers Lærerforening ønsker en beskrivelse af vejledningsindsatsen, der finder sted på skolerne,

både i forhold til hvem der foretager vejledningen samt i forhold til omfang og form.

Københavns Kommune anfører, at med den kommunale ungeindsats udvides opgaveporteføljen i for-

hold til uddannelses- og erhvervsvejledning, idet det efter lovforslaget påhviler kommunen at betjene

samtlige skoler beliggende i kommunen – modsat hidtil hvor fri- og privatskoler kan vælge selv at vejle-

de egne elever. Det anføres, at kommunerne bør kompenseres økonomisk for merudgifter forbundet

hermed.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør opmærksom på, at det er vigtigt at følge, om vejledningsind-

satserne, der retter sig mod den brede elevgruppe i grundskolen, og som i dag er forankret i ungdoms-

uddannelserne, videreføres i samme omfang som før de foreslåede ændringer.

Danske Regioner finder, at der er stor risiko for, at mange års positive erfaringer med professionalise-

ring af vejledningsindsatsen tabes på gulvet. Ved implementering af loven bør der derfor være opmærk-

somhed på, at der fortsat findes vejledningstilbud af høj kvalitet, sådan at der ikke bliver kommunale

forskelle i kvalitetsniveauet.

DEG-L og DEG-B ønsker præciseret i det foreslåede § 5, stk. 4, at vejledningen om forberedende

grunduddannelse m.v. skal ske i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det er ikke hensigten med lovforslaget, at der skal ske en afprofessionalisering af vejledningen. Tværti-

mod er der lagt op til, at kommunerne skal opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvej-

ledning, der er uafhængig af sektor og institutionsinteresser. Hertil kommer, at personer, som varetager

uddannelses- og erhvervsvejledning, der tager afsæt i Ungdommens Uddannelsesvejlednings nuværende

opgaveportefølje, fortsat vil skulle have en godkendt uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse.

Endvidere vil der blive fokuseret på uddannelses- og erhvervsvejledningen med uddannelsesplanen som

omdrejningspunktet for det kommunale arbejde med den unge samt i forbindelse med kontaktperso-

nen, der i mange tilfælde vil få vejledningsrelaterede opgaver.

Forslagene om at ændre lovens titel giver ikke anledning til ændringer. Med den titel, der foreslås med

lovforslaget, understreges det, at loven overvejende regulerer den kommunale indsats for unge under 25

år, og den kommunale ungeindsats er den samlede betegnelse for kommunens aktiviteter i forhold til

unge under 25 år. Lovforslaget ændrer ikke på, at de gældende bestemmelser om vejledning og om ud-

dannelse og erhverv fortsat vil indgå som hovedelementer i kommunalbestyrelsens indsats for unge un-

der 25 år, ligesom pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. fortsat vil være en væsentlig del af grundlaget

for kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevaretagelse også fremover.

Det bemærkes, at der allerede findes en bestemmelse i loven, hvorefter kommunen skal sørge for at der

gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv til elever fra og med 7. klasse, hvis der an-

modes herom af en friskole eller privat grundskole, der ligger i kommunen. Denne bestemmelse ændres

ikke med lovforslaget. Kommunerne får således ikke nye opgaver i denne anledning.

4.4. Uddannelsesplanen

UU Danmark finder ikke, at lovforslaget i tilstrækkelig grad lever op til intentionerne om tydelighed og

én plan for den unge. UU Danmark anfører, at planen først og fremmest skal være den unges, og det

foreslås, at en portfolio i 7. klasse indleder arbejdet med uddannelsesplanen. UU Danmark undrer sig

over, at uddannelsesplanen ikke skal anvendes som tilmelding til ungdomsuddannelserne. Med hensyn

L 201 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

til forslaget om, at planen skal indeholde kendte behov for særlige indsatser, rejser UU Danmark

spørgsmål om, hvem der definerer behovene og hvem, der bestemmer, hvad der skal stå i planen. Pla-

nen skal endvidere være omdrejningspunkt for uddannelsesparathedsvurderingen, sådan at der både for

den unge, forældre og kommunens ansatte altid er tydelighed om, hvilke aftaler og indsatser der er om

den enkelte unge.

DOF, Produktionsskoleforeningen, FTF, Uddannelsesforbundet og DFS peger på, at den unges bolig-

situation skal fremgå af uddannelsesplanen. DOF finder desuden, at geografiske forhold med lange af-

stande til uddannelsesstedet bør skrives ind i lovforslagets bestemmelser om uddannelsesplanen.

Dansk Socialrådgiverforening finder det uklart, om det er en ret for den unge, at der udarbejdes en

sammenhængende uddannelsesplan. Dansk Socialrådgiverforening mener, at den unge bør have ret til

en samlet plan.

BUPL foreslår, at det indføjes i lovforslaget, at viden fra klubpædagoger/fritidsinstitutioner skal indgå i

uddannelsesplanen, da disse ofte har relevant viden om den unge, som skole, socialvæsen og politi ikke

har.

KL opfordrer til, at der laves en eksplicit hjemmel til sikring af, at indholdet i En plan overholdes. KL

finder, at det bør præcisres, hvordan der sikres sammenhæng mellem Min plan og uddannelsespålægget

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere ønsker KL præciseret, hvad der er hensigten med

ændringer i forløbsplanen for unge i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og hvornår disse

gennemføres.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Der er med bestemmelserne om uddannelsesplanen lagt op til, at uddannelsesplanen bliver materialise-

ringen af den unges relation til den kommunale ungeindsats. Arbejdet med den unges uddannelsesplan

vil være et anliggende for den unge (og evt. forældremyndighedens indehaver) og den kommunale un-

geindsats. Uddannelsesplanen har til formål at understøtte, at den unge forankres i uddannelse eller be-

skæftigelse. Arbejdet med at udarbejde den unge uddannelsesplan påbegyndes i grundskolen, og stam-

oplysninger fra uddannelsesplanen anvendes i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingen og

den unges tilmelding til ungdomsuddannelserne. Arbejdet hermed initieres af den kommunale ungeind-

sats.

Uddannelsesplanen udarbejdes i et samarbejde mellem den unge og den kommunale ungeindsats. Alle

unge har ret til at få udarbejdet en uddannelsesplan. Det er afgørende, at arbejdet med uddannelsespla-

nen tilrettelægges, så den unge tager ejerskab til egen uddannelsesplan, således at den unge understøttes

i selv at bidrage til at planen realiseres.

Hovedformålet med uddannelsesplanen vil efter forslaget være, at den indeholder et uddannelses- eller

beskæftigelsesmål med angivelse af hvilke indsatser, der skal iværksættes, for at planen kan realiseres.

For unge, som optages på forberedende grunduddannelse, vil indsatserne blive konkretiseret i den un-

ges forløbsplan på institutionen for forberedende grunduddannelse. Uddannelsesplanen vil således in-

deholde det længere perspektiv for den unge, mens de mere specifikke planer for den unges konkrete

uddannelsesforløb vil fremgå af den unges forløbsplan, som initieres af institutionen for forberedende

grunduddannelse.

I forhold til ændring af uddannelsesplanen for unge i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

(STU) vil der alene være tale om, at de mere deltaljerede institutionsnære forhold vil blive udskilt i en

forløbsplan frem for at fremgå af den mere overordnede uddannelsesplan. Der vil således også fremad-

L 201 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

rettet skulle udarbejdes en uddannelsesplan for elever i ungdomsuddannelse for unge med særlige be-

hov, og der vil i tilknytning til bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf.

den eksisterende hjemmel i § 4, stk. 5, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, blive

udarbejdet en beskrivelse af sammenhæng mellem uddannelsesplan og forløbsplan.

Det er hensigten, at oplysninger fra klubpædagoger og andre relevante professionelle medarbejdere kan

indgå i arbejdet med at udarbejde den unges uddannelsesplan.

I forbindelse med at der udarbejdes en uddannelsesplan for den unge skal den unges boligsituation og

overvejelser om transport til den påtænkte uddannelse indgå, således som det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget. Der vil blive fastsat nærmere bestemmelser om uddannelsesplanen på bekendtgø-

relsesniveau.

Det bemærkes i øvrigt, at der efter gældende lov intet er til hinder for, at arbejdet med uddannelsespla-

nen ses i sammenhæng med andre indsatser i kommunen, hvis det skønnes nødvendigt. Der vil for så

vidt angår uddannelsesplaner i Undervisningsministeriets regi derfor ikke være noget til hinder for, at

arbejdet med Én plan kan påbegyndes allerede i fra august 2018, hvis betingelserne herfor er opfyldte,

og dette i øvrigt vurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til den unges resurser og udfordringer.

4.5. Målgruppevurdering

LO foreslår, at formålet med målgruppevurderingen tydeliggøres, og at der i bemærkningerne tilføjes

socialområdet i forhold til målgruppevurderingen, så det står klart, at kommunen er forpligtet til at have

et samlet kendskab til og overblik over tilbud, så den unges langsigtede interesser varetages bedst mu-

ligt.

KL finder det uklart, hvordan de kriterier, der er oplistet for målgruppevurderingen i forberedende

grunduddannelse, skal forstås. KL mener, at det bør fremgå, hvilke kriterier der lægges vægt på, og op-

fordrer til, at vejledningen udstedes hurtigst muligt.

Dansk Socialrådgiverforening finder det uklart, hvordan det sikres, at der er relevante tilbud til de unge,

som dels ikke målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse og dels har gennemført forbere-

dende grunduddannelse uden positiv udslusning til uddannelse eller job. Endvidere opfordres til, at vej-

ledning udstedes hurtigst muligt.

Socialpædagogerne finder, at en del af kriterierne for målgruppevurdering ikke tager højde for, at nogle

unge kan være socialt udsatte. Der foreslås en præcisering heraf i lovforslaget.

Højskolerne anbefaler, at det i lovteksten vedrørende målgruppevurdering fastsættes, at der vurderes til

andre tilbud, som kan tjene den unge bedst. Højskoleophold findes dels at kunne indgå som et uddan-

nelseselement under egu, men også som et relevant alternativ til forberedende grunduddannelse.

Efterskoleforeningen beklager, at efterskolerne ikke er skrevet ind som et muligt alternativ på linje med

frie fagskoler, højskoler m.v. Efterskoleforeningen finder, at disse alternativer ikke alene bør bringes i

spil, hvis den unge bliver vurderet til ikke at tilhøre målgruppen til forberedende grunduddannelse, men

derimod også vil den unge vil kunne drage nytte af et af disse andre tilbud.

Frie Fagskoler finder ikke, at det tilstrækkelig tydeligt fremgår, at der ved den samlede afvejning af til-

bud og indsatser skal indgå alternativer til forberedende grunduddannelse, herunder frie fagskoler.

L 201 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

UU Danmark finder, at det er skolen, som har ydet den afsluttende indsats i 10. skoleår, der er bedst til

at foretage målgruppevurderingen, eller at der udarbejdes en præcis procedure og klare retningslinjer for

samarbejdet mellem vejledningen på elevens skole uden for bopælskommunen, og den pågældende bo-

pælskommune, der har myndigheden til målgruppevurderingen. Endvidere udtrykkes bekymring for,

hvorvidt der sikres relevante tilbud til de unge, som ikke målgruppevurderes til forberedende grundud-

dannelse eller har gennemført en forberedende grunduddannelse uden positiv udslusning til uddannel-

se/job.

DFS finder, at det bør præciseres, at målgruppevurderingen skal indeholde en vurdering af andre tilbud,

der kan tjene den unge bedst.

SelvejeDanmark og Ligeværd peger på, at der i forbindelse med visitering til ungdomsuddannelse for

unge med særlige behov og forberedende grunduddannelse kan være gråzoner. SelvejeDanmark anbefa-

ler, at rammerne for målgruppevurdering, visitation og vejledning tydeliggør forskellene mellem ung-

domsuddannelse for unge med særlige behov og forberedende grunduddannelse, sådan at det sikres, at

unge, der har brug for et tilbud efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, stadig

får mulighed herfor. Ligeværd anfører, at de økonomiske incitamentsstrukturer kan komme til at påvir-

ke forholdene for denne gråzonegruppe af unge, der befinder sig i feltet mellem ungdomsuddannelse

for unge med særlige behov og forberedende grunduddannelse. Det frygtes, at disse unges uddannel-

sesmuligheder bliver genstand for kommunal kassetænkning, og at de kan blive kastebolde mellem for-

skellige uddannelsesforløb på grund af økonomiske overvejelser i de kommunale forvaltninger.

Ledersamrådet for STU/VSU finder, at den brede indgang i FGU kan være udfordrende for STU-

elever, der har brug for overskuelighed og strukturerede rammer, og finder det herunder problematisk,

at optagelse af elever på mange områder beror på en vurdering fra kommunalbestyrelsen. Der argumen-

teres for, at der bør foreskrives ensrettede lovbestemte optagelseskriterier, der gælder for samtlige

FGU- uddannelser uden eventuel skelen til økonomiske hensyn.

Danske Handicaporganisationer har den 8. marts 2018 (efter høringsfristen) oplyst, at de er blevet op-

mærksomme på, at lovforslaget undtagelsesvist burde give unge, der er optaget på eller har færdiggjort

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, adgang til forberedende grunduddannelse, idet disse

unge kan være blevet modnet og har tilegnet sig færdigheder, der betyder, at de vil kunne gennemføre

og profitere af forberedende grunduddannelse.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Den kommunale ungeindsats vil skulle give institutionsuafhængig uddannelses- og erhvervsvejledning,

der har til formål at bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den en-

kelte og for samfundet. Alle de i høringssvarene nævnte uddannelses- og skoletilbud vil således skulle

indgå i overvejelserne, når den unge vejledes om valg af uddannelse og erhverv.

Undervisningsministeriet noterer sig i øvrigt de indkomne synspunkter i forhold til målgruppevurderin-

gen, som vil indgå i overvejelserne, når der skal udarbejdes en vejledning til målgruppevurderingen i

forhold til optagelse på forberedende grunduddannelse.

Hvis eleven går i skole uden for hjemkommunen, fx fordi den unge er anbragt på en institution langt

fra hjemkommunen, vil der i forbindelse med målgruppevurderingen kunne anvendes en ordning, som

svarer til målgruppevurderingen til den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse. Ordningen indebærer, at

det vil være den kommunale ungeindsats i den kommune, hvor institutionen er beliggende, der indstiller

en målgruppevurdering til elevens hjemkommune.

L 201 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

I bemærkningerne til det foreslåede

§ 2 k

i er efterskoler tilføjet i oplistningen af de skoletilbud, der kan

være relevante for den unge med henblik på bedst mulig varetagelse af den unges langsigtede interesser.

Undervisningsministeriet imødekommer endvidere Danske Handicaporganisationers ønske om at unge,

som har gennemført ungdomsuddannelse for unge med særlige behov undtagelsesvist kan gives adgang

til forberedende grunduddannelse.

4.6. Virksomhedspraktik

Københavns Kommune finder, at det med fordel kan overvejes, at Undervisningsministeriets og Be-

skæftigelsesministeriets lovgivninger samordnes mht. praktikkrav, erhvervstræning m.v. Det ønskes

endvidere afklaret, om kommunalbestyrelsens opsøgende funktioner omfatter erhvervstræning eller kun

virksomhedspraktik som led i erhvervsgrunduddannelse.

KL finder, at det bør præciseres, hvori opgaven med koordinering af opsøgende funktioner i forhold til

praktikpladser består. Det fremgår ikke, om kommunerne kan uddelegere opgaven med tilvejebringelse

af praktikpladser til erhvervsgrunduddannelsen. Der er efter KL’s opfattelse behov for klare og ensar-

tede regler vedrørende erhvervstræning og praktik i henholdsvis undervisningssektoren og på beskæfti-

gelsesområdet.

DA finder det centralt, at institutionernes og kommunernes kontakt til virksomhederne bliver systema-

tisk koordineret. Samtidig er det væsentligt, at den opsøgende indsats med henblik på at oprette prak-

tikpladser til elever i erhvervsgrunduddannelse ikke får en sådan karakter, at det sætter oprettelse af ud-

dannelsesaftaler til erhvervsuddannelseselever under pres. DA opfordrer til, at der fastsættes retnings-

linjer, der sikrer, at kommunalbestyrelserne koordinerer den opsøgende indsats med fx jobcentrene og

institutionerne.

BRF finder, at lovforslaget er uklart for så vidt angår virksomhedspraktikpladser. En del kommunale

jobcentre tilvejebringer allerede i dag de nødvendige praktikpladser i forbindelse med etablering af er-

hvervsgrunduddannelse, og jobcentrene har et tæt og godt samarbejde med virksomhederne om etable-

ring af virksomhedspraktikpladser generelt.

SMV Danmark mener, at arbejdsfordelingen vedrørende det opsøgende arbejde i forhold til virksom-

hedspraktik bør varetages af en person, som har kendskab til praktikstederne, og som kender eleven på

forberedende grunduddannelse. Formuleringerne i det foreslåede § 2 foreslås genovervejet og stk. 5

eventuelt slettes.

Produktionsskoleforeningen mener, at arbejdsdelingen bør ændres, hvad angår virksomhedspraktik, så

den bringes i sammenhæng med aftalens intention om den kommunale ungeindsats’ koordinerende

funktion – og med virkeligheden. Produktionsskoleforeningen anfører, at opgaven med at tilvejebringe

virksomhedspraktik ikke skal væk fra den funktion, som kender eleven, og som skal have kontakten

med elev og virksomhed. Det foreslås derfor, at ”Tilvejebringelse af praktikpladser til virksomhedsprak-

tik for unge i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse EGU” fjernes i det foreslåede § 2 j, stk. 5,

nr. 5.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Opgaven med koordinering af opsøgende funktioner i forhold til praktikpladser tager afsæt i, at den

kommunale kontakt til virksomhederne bliver systematisk koordineret, således at virksomhederne ikke

skal forholde sig til en række kommunale medarbejdere, der tilvejebringer forskellige former for prak-

tikpladser.

L 201 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

Det er i dag kommunernes pligt at tilvejebringe praktikpladser til erhvervsgrunduddannelsen for unge,

der er i målgruppen for uddannelsen. Denne forpligtelse fastholdes i kommunerne med oprettelsen af

den forberedende grunduddannelse, hvor praktikpladser i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse

tilvejebringes af kommunalbestyrelsen. Der tilføjes en mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan dele-

gere opgaven med at tilvejebringe virksomhedspraktik til institutionen for forberedende grunduddan-

nelse på baggrund af en samarbejdsaftale. Dette er også muligt i relation til en produktionsskole eller en

institution for erhvervsrettet uddannelse i dag, jf. § 1, stk. 5, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Undervisningsministeriet har tilføjet følgende i det foreslåede § 2 j, stk. 7: ”Kommunalbestyrelsen kan

overlade opgaven med at tilvejebringe virksomhedspraktik til en institution for forberedende grundud-

dannelse på baggrund af en samarbejdsaftale, der fastlægger rammerne herfor. Undervisningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalens indhold.”

Kommunalbestyrelsen har ikke ansvar for at tilvejebringe virksomheder mv., der stiller sig til rådighed

for elever, som deltager i erhvervstræning. Tilvejebringelse af virksomheder mv. til erhvervstræning er

et anliggende for den enkelte institution, der udbyder forberedende grunduddannelse.

4.7. Nedlæggelse af Nationalt Dialogforum

DLF udtrykker bekymring over, at rådsstrukturen på Undervisningsministeriets område ændres, hvor-

ved REU skal overtage Rådet for Ungdomsuddannelsers og Nationalt Dialogforum for Uddannelses-

og Erhvervsvejlednings rådgivningsopgaver i forhold til undervisningsministeren. Medlemskredsen af

REU bør justeres i overensstemmelse med dette for at afspejle, at vejledningsområdet og overgangen

fra grundskole til ungdomsuddannelser omfattes af REU’s kompetencer.

Danmarks Vejledningsforening opfordrer til, at REU udvides med repræsentanter for professionelle

vejledningsaktører og vejlederforeninger. Det er efter Danmarks Vejledningsforenings opfattelse af stor

vigtighed, at vejlederprofessionen repræsenteres i rådet.

Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark finder tilsvarende, at medlemskredsen af REU bør ju-

steres for at afspejle, at bl.a. vejledningsområdet omfattes af rådets kompetencer.

UU Danmark anerkender behovet for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, men er bekymret

for om REU har tilstrækkeligt grundlag for at sikre bredden i uddannelses- og erhvervsvejledningen.

UU Danmark ser stor risiko for, at den sektoruafhængige vejledning forsvinder og afløses af en enspo-

ret vejledning mod erhvervsuddannelserne.

GL udtrykker stor bekymring dels ved at nedlægge Det nationale Dialogforum og dels ved, at REU kun

skal fokusere sin rådgivning på vejledningsområdet til vejledningsindsatsen på forberedende grundud-

dannelse. GL er endvidere bekymret over, hvilken kompetence REU får i henhold til neutralt og upar-

tisk at vejlede til alle ungdomsuddannelserne og ikke primært til uddannelserne. GL foreslår, at det præ-

ciseres, at det vejledningsbegreb, som REU skal operere med, er et bredt vejledningsbegreb, der dækker

vejledning til alle ungdomsuddannelser samt livslang læring. Desuden foreslår GL, at det i udpegningen

til REU eksplicit sikres, at der udpeges repræsentanter med kompetencer til at varetage det brede vej-

ledningsbegreb.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet bemærker, at nedlæggelsen af Nationalt Dialogforum for Uddannelses- og

Erhvervsvejledning betyder, at REUs kompetence udvides til rådgivende kompetence indenfor den po-

litiske aftale, hvilket omfatter vejledningen indenfor den kommunale ungeindsats og indenfor det forbe-

redende område. Den generelle vejledning vil fremover være en integreret del af de enkelte uddannel-

L 201 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

sesområder, fx i forhold til grundskoleområdet, det gymnasiale område og på det videregående område.

Der lægges derfor ikke op til at udvide REUs medlemskreds.

4.8. ”Fast tilknytning” til job eller uddannelse

DA bemærker, at en ugentlig arbejdstid på minimum 18 timer i mange tilfælde ikke er tilstrækkelig til, at

en person kan vurderes at have fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Særligt ikke når der er tale om unge

under 25 år. En lav fastsættelse af grænsen for, hvornår målgruppen har fast tilknytning til arbejdsmar-

kedet, medfører ifølge DA risiko for, at en række unge, for hvem et forløb på forberedende grundud-

dannelse er væsentligt for en varig tilknytning til arbejdsmarkedet eller overgang til en ungdomsuddan-

nelse, ikke får den fornødne hjælp og indsats af kommunen, fordi deres ugentlige arbejdstid lige akkurat

kommer på den anden side af 18 timer. I den sammenhæng nævner DA, at grænsen for, hvornår en

person skal aktiveres efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er fastsat til minimum 20 timer om

ugen. DA opfordrer derfor til, at det i bemærkningerne til lovforslaget fastsatte timetal for, hvornår

målgruppen har fast tilknytning til arbejdsmarkedet hæves, og beregnes over en periode på sammen-

hængende seks måneder.

LO finder ikke, at den anførte definition på, at den unge er i halvtidsbeskæftigelse (minimum 18 ugent-

lige timer), er brugbar. LO henviser til de regler, der giver ret til optagelse i en a-kasse samt den beskæf-

tigelse, der ligeledes giver ret til dagpenge/optagelse i a-kasse.

REU finder ligeledes ikke den anvendte definition på ”fast tilknytning til arbejdsmarkedet” brugbar.

REU finder, at en afgrænsning kan tage udgangspunkt i de regler, som gælder for supplerende dagpen-

ge.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job af 13. oktober 2017, at unge un-

der 25 år, der er i minimum halvtidsbeskæftigelse, ikke tilhører målgruppen for forberedende grundud-

dannelse. Derfor fastholdes formuleringen ”minimum halvtidsbeskæftigelse” i lovforslaget. I lyset af

bemærkningerne justeres bemærkningerne til lovforslaget således, at lovforslagets definition af halvtids-

beskæftigelse hæves fra 18 til 20 timer om ugen.

Det bemærkes samtidig, at unge under 25 år, som er i beskæftigelse mere end 20 timer om ugen, efter

det foreslåede har ret til at få foretaget en målgruppevurdering til forberedende grunduddannelse, hvis

de anmoder herom. Den unge har således ikke forringet sine muligheder for at komme på forberedende

grunduddannelse ved at være i beskæftigelse i mere end 20 timer om unge. Det vil således ikke forbedre

den unges stilling, at arbejdsmarkedstilknytning beregnes over en sammenhængende periode på 6 må-

neder, som DA foreslår.

4.9. Datagrundlag

LO finder beskrivelsen af indsamlingen af data meget generel. Der ønskes konkret beskrivelse af, hvilke

data om den unge, der skal indberettes, og hvem der gør det. LO savner fx en konkret beskrivelse af,

om der stadig indsamles data i andre systemer – fx på beskæftigelsesområdet eller socialområdet.

KL finder det uklart, hvordan Det fælles datagrundlag i UVM (Ungedatabasen) skal spille sammen med

Det fælles datagrundlag (DFDG) på beskæftigelsesområdet i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring (STAR). Det anføres, at for at det skal lykkes at realisere visionen om den sammenhængende unge-

indsats og en velfungerende forberedende grunduddannelse, skal det sikres, at systemer og data ikke

kommer til at stille krav om dobbeltregistreringer og bureaukratiske administrative set-up. Dette kan,

efter det beskrevne, efter KL’s opfattelse blive den uheldige konsekvens. KL anbefaler derfor, at det

lægges til grund, at registrering, brug og videregivelse af data kommer til at ske i overensstemmelse med

L 201 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

arbejdet i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Det pointeres endvidere, at den nationale udvidelse

af Ungedatabasen under Undervisningsministeriet bør være færdigudviklet til brug i kommunerne ved

implementeringsfasen. KL pointerer desuden, at institutionen bør have pligt til at underrette kommu-

nen om manglende progression i elevens forløb, højt elevfravær eller frafaldstruede elever, hvilket bl.a.

kræver stærk it-understøttelse.

UU Danmark finder det positivt, at Ungedatabasen udbygges og indberetningspligten for uddannelses-

institutioner indskærpes. UU Danmark opfordrer til, at kommunerne pålægges at udpege en ansvarlig

for dette område, der samtidig får bemyndigelse til lokal implementering af nationalt fælles besluttede

retningslinjer. UU Danmark anfører, at Ungedatabasen vil være det fremtidige redskab for uddannel-

sesplan og parathedsvurdering og redskabet til at følge ”kædeansvaret”. Samtidig rettes opmærksomhe-

den mod de mangler, der findes i Ungedatabasen, herunder forkerte og forsinkede indberetninger, som

forhindrer hurtig og rettidig opfølgning. UU Danmark er tillige bekymret for, om der i den kommunale

ungeindsats er tilstrækkelig viden og erfaring med Ungedatabasen til, at denne vil kunne både vedlige-

holdes og udbygges, om kommunerne har eller vil afsætte tilstrækkeligt med ressourcer til ansættelse

og/eller efteruddannelse af medarbejdere med erfaring for og indsigt i anvendelsen i Ungedatabasen i

vejledningsarbejdet.

Landssamrådet af PPR-chefer anbefaler, at eksisterende oplysninger om specialpædagogiske behov og

indsatser i den unges grundskoleforløb kommer til at indgå i Ungedatabasen.

Danske Gymnasier anfører, at man går ind for en digitalisering af de oplysninger, som er relevante i

forbindelse med optagelsesprocessen på de gymnasiale uddannelser. Digitaliseringen skal ske under

iagttagelse af de persondataretlige regler, hvorfor Danske Gymnasier vil glæde sig til at følge arbejdet

vedrørende Ungedatabasens påvirkning på de gymnasiale uddannelser tæt.

Dansk Socialrådgiverforening finder det positivt, at Ungedatabasen udbygges, og at indberetningsplig-

ten for uddannelsesinstitutioner indskærpes.

FSD og BKF finder at, lovforslaget begrænser videregivelse af oplysninger til ungedatabasen. FSD ser

gerne en bekendtgørelse, som foreskriver, hvordan den unge søger optagelse på en videregående ud-

dannelse fremover.

Datatilsynet anfører for så vidt angår spørgsmålet om dataansvar, at lovforslaget ikke tager stilling til

Undervisningsministeriets eller uddannelsesinstitutionernes rolle i forhold til Ungedatabasen, ligesom

Datatilsynet finder det uklart, om andre aktører eventuelt har et delt dataansvar med kommunerne i

forhold til behandlingen af Ungedatassen. Det henstilles, at der tages stilling til disse problemstillinger i

lovforslaget.

I forhold til spørgsmål om databehandlingsaftale anfører Datatilsynet, at forslaget ikke ses at opfylde

databeskyttelsesforordningens krav, idet den foreslåede bestemmelse ikke tager stilling til samtlige for-

hold nævnt i databeskyttelsesforordningen.

For så vidt angår forslaget om bemyndigelse til Styrelsen for It og Læring anfører Datatilsynet, at man

finder det uklart, hvad Styrelsen for It og Læring bemyndiges til at fastsætte regler om. Datatilsynet op-

fordrer derfor til, at dette præciseres yderligere i lovforslaget.

Endelig opfordrer Datatilsynet til, at det overvejes, om der skal udarbejdes en konsekvensanalyse af

Ungedatabasen i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.

L 201 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Opfølgning på den unges progression på en uddannelse sker gennem uddannelsesplanen, hvor Ungeda-

tabasen understøtter med data om de unges optag, gennemførelse eller frafald på en forberedende

grunduddannelse samt risiko for frafald. Ungedatabasen understøtter med data, som indgår i uddannel-

sesplanen ude på institutionerne og den kommunale ungeindsats.

Registrering af fravær foregår på den enkelte uddannelsesinstitution. Her vil institutionen for forbere-

dende grunduddannelse, ligesom de øvrige uddannelsesinstitutioner, indberette risiko for frafald til Un-

gedatabasen. Ligeledes foregår registreringer om niveau, udtalelser og beviser i de lokale forløbsplaner

på institutionerne, og ikke i Ungedatabasen.

Ungedatabasen videregiver allerede i dag oplysninger om afbrud og risiko for frafald fra uddannelsesin-

stitutioner, som Ungdommens Uddannelsesvejledning modtager. Med den nye lovgivning vil den

kommunale ungeindsats modtage de oplysninger.

Forudsætningen for at søge en videregående uddannelse er, at den unge har en adgangsgivende eksa-

men. Det ændrer udvidelse af ungedatabasen ikke på. Unge skal stadig søge optagelse på videregående

uddannelser via optagelse.dk. Unge, der har færdiggjort forberedende grunduddannelse og ønsker at

søge en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, skal ligeledes søge via Optagelse.dk.

Ungedatabasen vil ikke imødekomme ønsket om registrering og videregivelse af data om specialpæda-

gogiske behov og indsatser i den unges grundskoleforløb Videregivelse af oplysninger om specialpæda-

gogiske behov kræver en faglig vurdering fra gang til gang, når oplysninger skal videregives. Det kan

Ungedatabasen ikke håndtere.

Der vil fortsat blive indsamlet data i andre systemer fx beskæftigelsesområdet og socialområdet. Hen-

sigten er i så muligt omfang at undgå dobbeltregistreringer. Undervisningsministeriet er enigt i, at lov-

givningen skal være digitaliseringsklar og være i overensstemmelse med den fællesoffentlige digitalise-

ringsstrategi.

Undervisningsministeriet er opmærksomt på sammenhængen mellem Ungedatabasens datagrundlag og

Beskæftigelsesministeriets DFDG og har derfor indledt dialog med STAR om data vedrørende uddan-

nelsespålægget. Hensigten er at sikre systemunderstøttelse til deling af data, som loven giver hjemmel til

at dele.

Der vil blive udarbejdet en bekendtgørelse i forhold til Ungedatabasen, hvor de nærmere krav til ind-

beretning og videregivelse af data præciseres. Styrelsen for It og Læring arbejder løbende med at højne

og sikre datakvaliteten i Ungedatabasen.

Udvidelsen af Ungedatabasen er planlagt til at foregå over de næste 2 år. I planlægningen tages der hen-

syn til rækkefølgen af udviklingen, så de mest nødvendige elementer implementeres først til brug for

kommunerne.

Med hensyn til UU Danmarks bekymring i forhold til kommunernes anvendelse af Ungedatabasen gør

ministeriet opmærksom på, at kommunerne allerede i dag anvender Ungedatabasen og har erfaring med

at indberette og vedligeholde data mv. Den viden, kommunerne har i dag, forsvinder ikke i overgangen

til den kommunale ungeindsats, og kommunerne, der er afhængige af, at Ungedatabasen er opdateret

og velfungerende, har en egeninteresse i sikre, at der er afsat tilstrækkelige ressourcer hertil.

L 201 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2018

Sagsnr. 18/01700

Undervisningsministeriet har noteret sig Datatilsynets bemærkninger og lovforslaget er tilrettet i over-

ensstemmelse hermed. Foranlediget af høringssvaret har ministeriet endvidere tilføjet ændringer i den

foreslåede § 15 g.

5. Bemærkninger til lovforslagets ændring af revurdering på 2-årigt hf (§ 9 g, stk. 9, som ikke er

omfattet af aftale om bedre veje til uddannelse og job)

FTF stiller sig som udgangspunkt kritisk overfor, at nogle elever på bestemte ungdomsuddannelser får

indskrænket deres ret til revurdering af deres uddannelsesparathed. FTF foreslår, at det i stedet fastslås,

at unge, som er vurderet ikkeuddannelsesparate, får mulighed for at prøve denne afgørelse hos uddan-

nelsesinstitutionen uanset, hvilken uddannelse den unge søger optagelse på, herunder også 2-årigt hf.

Det anføres, at den foreslåede ordning indebærer en helt ubegrundet forskelsbehandling af de unge,

som søger hf fremfor de øvrige ungdomsuddannelser.

DLF stiller sig ligeledes kritisk over for, at nogle unge på bestemte ungdomsuddannelser får indskræn-

ket deres ret til revurdering af deres uddannelsesparathed. Foreningen foreslår derfor, at bestemmelsen

udgår.

Frie Skolers Lærerforening foreslår, at det fremgår udtrykkeligt af lovforslaget, at elever, som er vurde-

ret ikkeuddannelsesparate, og som søger om optagelse på den 2-årige uddannelse til hf direkte efter 9.

klasse, kan få foretaget en revurdering af uddannelsesparathedsvurderingen.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Efter § 11 i lov om de gymnasiale uddannelser har ansøgere til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen

efter 9. klasse, som ikke opfylder forudsætningerne for at have retskrav på optagelse, herunder fordi de

er vurderet ikkeuddannelsesparate, ikke mulighed for at blive optaget efter en konkret vurdering. Dette

er imidlertid ikke afspejlet udtrykkeligt i § 2 g, stk. 8, 1. pkt., i lov om vejledning om uddannelse og er-

hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. eller i øvrigt i forarbejderne hertil.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at muligheden for at forlange en ny vurdering af, om eleven

er uddannelsesparat, ikke finder anvendelse, hvis eleven ønsker at søge optagelse til den 2-årige uddan-

nelse til hf-eksamen efter 9. klasse. Herved ryddes den tvivl af vejen, der måtte have fulgt af, at det ikke

er fremgået udtrykkeligt af bestemmelsen, at muligheden for at forlange en ny vurdering af, om eleven

er uddannelsesparat, ikke finder anvendelse, hvis eleven ønsker at søge optagelse til den 2-årige uddan-

nelse til hf-eksamen efter 9. klasse, men alene har kunnet udledes af lov om de gymnasiale uddannelser.

På den baggrund finder ministeriet ikke anledning til at ændre i lovudkastet.

6. Øvrige ændringer

Der er foretaget en række ændringer af sproglig og lovteknisk karakter i lovforslaget, der er fundet hen-

sigtsmæssige på baggrund af høringen og den endelige lovtekniske gennemgang.