Undervisningsudvalget 2017-18, Undervisningsudvalget 2017-18, Undervisningsudvalget 2017-18, Undervisningsudvalget 2017-18
L 199 Bilag 16, L 202 Bilag 16, L 201 Bilag 16, L 200 Bilag 16
Offentligt
1899600_0001.png
Til lovforslag nr.
L 202
Folketinget 2017-18
Ændringsforslag stillet den 23. maj 2018 uden for betænkningen
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks
Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige
love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om
kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet
for Ungdomsuddannelser
(Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.)
[af undervisningsministeren (Merete Riisager)]
Af
undervisningsministeren:
Til § 17
12)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
§ 7, 3. pkt.,
ophæves.«
[Mulighed for at være leder for to produktionsskoler]
Bemærkninger
Til nr. 12
Efter § 7, 1. og 2. pkt., i lov om produktionsskoler skal
der ved enhver produktionsskole være ansat en leder, som
varetager den daglige administration og har det pædagogi-
ske ansvar. Det fremgår af lovens § 7, 3. pkt., at lederen ik-
ke samtidig kan være leder for en anden produktionsskole,
undervisnings- eller kursusinstitution eller være ansat i en
kommune, der yder grundtilskud til skolen.
Det foreslås, at lovens § 7, 3. pkt., ophæves. Med den
foreslåede ophævelse af begrænsningen i § 7, 3. pkt., vil en
bestyrelse for en produktionsskole, hvis bestyrelsen skønner
det hensigtsmæssigt, kunne træffe beslutning om, at en leder
for en anden produktionsskole skal varetage funktionen som
leder for produktionsskolen.
Det foreslåede har baggrund i en konkret sag, hvor en
produktionsskoles forstander har fået nyt job og derfor fra-
træder stillingen, og hvor bestyrelsen vurderer, at det, henset
til at produktionsskolen inden for relativt kort tid vil skulle
overgå til en nyoprettet institution for forberedende grund-
uddannelse, vil være særdeles vanskeligt at tiltrække egnede
ansøgere. Det kan ikke afvises, at der i tiden frem til, at in-
stitutionerne for forberedende grunduddannelse påbegynder
undervisningen den 1. august 2019, vil kunne forekomme en
række tilfælde, hvor nogle produktionsskoler kommer til at
stå uden leder som følge af jobskifte, pensionering el.lign. I
opstartsfasen for forberedende grunduddannelse frem mod
den 1. august 2019 findes det således hensigtsmæssigt at ud-
vide mulighederne for at etablere en smidig varetagelse af
lederfunktioner, som vil være begrundet i den ellers korte
ansættelsesperiode, og som efter omstændighederne i øvrigt
ellers vil kunne være vanskelig at udfylde.
Det følger af det fremsatte lovforslags § 29, stk. 1, at lov-
forslagets § 17 vil træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende. Nærværende ændringsforslag vil efter det
foreslåede blive omfattet af dette ikrafttrædelsestidspunkt.
Eftersom det fremsatte lovforslags § 29, stk. 7, efter det
foreslåede indebærer, at lov om produktionsskoler, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, ophæves den 1. au-
gust 2019, vil nærværende ændringsforslag kunne finde an-
vendelse indtil dette tidspunkt.
AX021643