Undervisningsudvalget 2017-18, Undervisningsudvalget 2017-18, Undervisningsudvalget 2017-18, Undervisningsudvalget 2017-18
L 199 Bilag 5, L 202 Bilag 5, L 201 Bilag 5, L 200 Bilag 5
Offentligt
1883093_0001.png
Medlemmer af Folketingets Undervisningsudvalg
Dato 16.04.2018
Initialer HAL
Vedr.: Opfølgning på møde om FGU i undervisningsudvalget d. 10 april.
Kære medlem af Folketingets Undervisningsudvalg,
Tak for et godt møde d. 10. april.
Som nævnt er det Uddannelsesforbundets overordnede vurdering, at processen
med dannelsen af FGU’en er på sporet. Men der er stadig enkelte ”knaster”
- eller
hovedopmærksomhedspunkter - tilbage, som det er nødvendigt at være opmærk-
som på inden FGU-lovene vedtages. Nedenunder beskrives i større detaljer Ud-
dannelsesforbundets hovedopmærksomhedspunkter i forhold til FGU-lovene.
Inden gennemgangen af punkterne, vil jeg gerne nævne vores meget store be-
kymring, nemlig ”kompetenceløftet
og sammenkitning”
af medarbejdere.
Som
det er nu skal lærerne starte på deres nye arbejdsplads d. 1. august 2019; samme
dag hvor eleverne forventer at starte. Efter min bedste vurdering, er det selve
opskriften på en katastrofal start for FGU’en. Det er bydende nødvendigt, at der
findes en løsning, således at eleverne på første skoledag møder en
omend delvist
- opkvalificeret og sammentømret lærergruppe.
FGU-indholdslov -L199
§11
Forløb på basisniveau
Forløbet på basisniveau fremstår meget uklart, og der er en reel risiko for at det
bliver en ”rodekasse” af elever med meget forskellige forudsætninger, motivation
og behov. Det spænder over elever, der venter på optag på en af de tre linjer på
FGU’en til elever, der udelukkende går på FGU for at opfylde
adgangskrav og
overgangskrav til en erhvervsuddannelse eller tage HF forberedende fag. Denne
situation stiller meget store krav til lærernes kompetencer og til planlægningen
på skolen.
Uddannelsesforbundet foreslår, at basisforløbet klargøres tydeligere, og udvikles
på en måde således at forløbet, med udgangspunkt i basisniveauet, matcher læ-
rernes ressourcer og kompetencer.
§31- Ordblindeundervisning:
Som beskrevet i ”Lov om forberedende undervisning og ordblindundervisning for
voksne” skal den unge
ordblinde kompenseres bredt, både i forhold til at kunne
klare sig på arbejdsmarkedet, og til at kunne tage aktivt del i samfundslivet, her-
under klare de skriftsproglige krav i privatlivet. I §31 i lovforslaget om FGU frem-
går det at ”Institutionen tilbyder
ordblinde supplerende undervisning eller anden
faglig støtte i fornødent omfang”, men nævner ikke at den unge ordblinde har en
ret som
handicappet
til bredere støtte, også uden for undervisningen.
Uddannelsesforbundet
Nørre Farimagsgade 15
1364 København K
Tlf.: +45 70 70 27 22
[email protected]
www.uddannelsesforbundet.dk
L 201 - 2017-18 - Bilag 5: Henvendelse af 16/4-18 fra Uddannelsesforbundet
1883093_0002.png
Uddannelsesforbundet foreslår, at denne bredere handicapret klargøres og sik-
res. F.eks. ved at sikre, at det er den unges ret til tilbuddet, der er i centrum, i
stedet for institutionens vurdering af behov.
§ 42 og 43 - Finansiering af ferieaktiviteter og kost:
FGU institutionen har
pligt til at ”etablere aktivitetstilbud for elever, der ikke har
mulighed for at holde ferie” (udover de 4 uger) og til ”vederlagsfrit at yde et eller
flere daglige måltider mad til eleverne”. Men det specificeres ikke hvordan dette
skal finansieres. Taksterne til FGU er udregnet på baggrund af undervisningen og
undervisningsomkostningerne på de hidtidige institutioner, og medregner ikke de
ekstra ferieaktiviteter og kost, der kan have en betydelig størrelse. Det betyder
med andre ord at de ekstra omkostninger kun kan tages fra undervisningsbud-
gettet, hvorfor det alt andet lige vil gå ud over undervisningens kvalitet.
Uddannelsesforbundet foreslår, at loven etablerer ekstern finansiering til ferieak-
tiviteterne og kost, eller alternativt omskriver §43 således, at det fremgår, at det
er FGU-institutionens vurdering om der skal udbydes aktivitetstilbud for de på-
gældende elever (dvs. erstatte pligten med en mulighed).
§ 25-27 og § 37-38: Vejledning på FGU skolen:
Der står meget lidt i L199 (inklusiv bemærkningerne) om rammerne om den vej-
ledning
som en del af forløbsplanen - der skal gives til eleverne på skolerne.
Det er med andre ord uklart hvor den konkrete vejledning af FGU-eleverne er
placeret. Der tales udelukkende om undervisere på FGU-institutionerne. Det er
kritisk, i og med at god vejledning på FGU skolerne, er et helt centralt punkt for
den unges succes.
Uddannelsesforbundet foreslår, at L199 anerkender og præciserer FGU-skolernes
ansvar i forhold til at give den unge vejledning som en del af forløbsplanen. Kon-
kret foreslås der en tilføjelse i §26 (som omhandler forløbsplan), således at det
fremgår at forløbsplanen skal fastlægge behov og forløb for vejledning på skolen.
Endvidere foreslås det, at §38 specificerer hvilke vejlederkompetencer, der kræ-
ves for at overholde og kunne leve op til §37-38 (som omhandler undervisnings-
kompetencer), svarende til de krav, der stilles til vejledere på avu-området.
FGU Institutions lov
L 200
§60 Interim bestyrelser.
Der er foretaget en justering i lovforslaget således,
at ”de midlertidige bestyrelser ikke ansætter institutionens leder, herunder at
den midlertidige bestyrelses formand vil skulle varetage funktionen som instituti-
onens leder, indtil den første bestyrelse tiltræder. Endvidere er det fastsat, at
den første bestyrelse tiltræder den 1. marts 2019”.
Ændringen åbner for nye pro-
blemstillinger:
1. Den nye leder kan tidligst blive ansat 1.maj 2019 (og sikkert senere), hvil-
ket ikke gør det muligt for medarbejderne at vælge ud fra hvilke leder de
2
L 201 - 2017-18 - Bilag 5: Henvendelse af 16/4-18 fra Uddannelsesforbundet
1883093_0003.png
vil få. Mange lærere på specielt VUC har fortalt os at netop hvem der bli-
ver deres nye leder er en stor faktor i deres beslutning om at blive over-
draget til FGU’en.
2. Det er stadig uklart, hvordan centrale strategiske beslutninger af længere-
varende betydning,
herunder specielt udbud af faglige temaer på FGU’en,
bliver taget.
Uddannelsesforbundet foreslår at der laves en konstruktion, således at instituti-
onslederen er kendt, før medarbejdere skal tager stilling, og som muliggør at den
blivende bestyrelse fastlægger centrale strategiske beslutninger af længereva-
rende betydning, herunder udbud af faglige temaer.
§62 - Overgang for KUU medarbejdere:
Det er glædeligt, at følgeloven
(L202) fastslår, at KUU elever har ret til at gennemføre deres KUU på den institu-
tion, som de blev optaget på. Desværre er der ikke blevet foretaget ændringer i
lovforslaget (L200), der fastsætter at de pågældende medarbejdere på de insti-
tutioner, der udbyder KUU har ret til at blive virksomhedsoverdraget til FGU på
et senere tidspunkt en d. 1. august 2019.
Uddannelsesforbundet foreslår, at lovforslaget i §62 fastsætter at de pågældende
medarbejdere på de institutioner, der udbyder KUU har ret til at blive virksom-
hedsoverdraget til FGU på et senere tidspunkt end d. 1. august 2019.
§25 Lederens ret til at nedlægge elevråd
Lovforslaget giver stadig lederen ret til at nedlægge et elevråd, der ikke handler
demokratisk. Men et elevråd er elevernes egne råd, og det er principielt eleverne
selv, og ikke ledelsen, der kan nedlægge det. Det er også uklart, hvad det præ-
cist betyder,
at elevrådet ikke overholder ”væsentlige demokratiske principper”.
Uddannelsesforbundet foreslår, at §25. stk. 2 slettes.
§ 45 Skoleydelsen.
Ifølge lovforslaget er skoleydelsen et pædagogisk redskab, der kan bruges af
FGU institutionen, med træk ved “ulovlig" udeblivelse, for sent
fremmøde mm.
Ifølge bemærkningerne udløser trækket i skoleydelsen også automatisk træk i
forsøger-tillægget. Dette er problematisk, og vil stille FGU elever, der er forsør-
gere, væsentligt ringere i forhold til SU/Uddannelseshjælp.
Uddannelsesforbundet foreslår, at det præciseres i lovforslaget at træk i forsør-
gertillægget kun kan foretages ved elever, der åbenlyst ikke er studie aktive.
§53 Fælles offentlige løsninger
3
L 201 - 2017-18 - Bilag 5: Henvendelse af 16/4-18 fra Uddannelsesforbundet
1883093_0004.png
UVM kan kræve hvilke offentlige løsninger, som FGU institutionerne skal bruge. I
bemærkningerne (s.21) nævnes, at det blandt andet drejer sig om fælles IT og
indkøbsløsninger. Erfaringerne med fælles løsninger gennem Statens Indkøbs-
central har desværre været blandede med besparelser på den korte bane, men
ikke i det lange løb. Derudover har institutionerne oplevet dårligere service og
kvalitet og mindre fleksibilitet. FGU institutionerne vil have behov for hurtige og
fleksible indkøb og vil blive hæmmet af disse krav.
Uddannelsesforbundet foreslår, at lovforslaget i bemærkningerne giver mulighed
for at FGU institutionerne selv kan bestemme om de vil benytte sig af de fælles
offentlige løsninger.
Ønsker du at få uddybet nogle af punkterne, er du meget velkommen til at vende
tilbage. Jeg vil også meget gerne mødes, hvis det giver mere mening.
Med venlig hilsen
Hanne Pontoppidan
4