Undervisningsudvalget 2017-18, Undervisningsudvalget 2017-18, Undervisningsudvalget 2017-18, Undervisningsudvalget 2017-18
L 199 Bilag 2, L 202 Bilag 3, L 201 Bilag 2, L 200 Bilag 2
Offentligt
1880658_0001.png
Et godt lovgrundlag for FGU og den kommunale ungeindsats
Produktionsskoleforeningens forslag til lovændringer
Efter en meget kort høringsfase ser vi nu frem til 1. lovbehandling og det efterfølgende arbejde med at
justere lovkomplekset, der skal danne grundlag for FGU og den kommunale ungeindsats. Vi sætter stor pris
på, at I i aftalekredsen drager konsekvensen af det voldsomme tidspres, der har præget lovprocessen, og
lægger op til et fortsat grundigt arbejde med lovforslagene mellem 1. og 2. lovbehandling.
Neden for gør vi opmærksom på 3 overordnede problemfelter samt enkelte andre punkter. Vi har jo allerede
drøftet mange af punkterne med jer, men vi vil meget gerne videreføre dialogen mhp. et godt lovgrundlag.
1. FGU som hovedvej
Lovgrundlaget for FGU skal afspejle aftalens ambitioner og intentioner: Større enkelthed og
gennemskuelighed på det forberedende område. Det opnås ikke, hvis FGU bare bliver et tilbud blandt
andre tilbud. Som sådan er det også en ny praksis, der skal trænge igennem ude i kommunerne – at man
ophører med den brede buket af tilbud og indsatser, og i stedet investerer i FGU som hovedvejen. Denne
ny praksis forudsætter et klart lovgrundlag, der er tydelig ift. intentionerne med FGU.
Vi ser behov for følgende ændringer:
I L 199
foreslår vi, at det kommer klart til udtryk i lovens bemærkninger, fx er det oplagt at indarbejde i
afsnittene
1.1 Lovforslagets formål
og
1.2 Lovforslagets baggrund,
at aftalepartiernes ønske og intention er,
at FGU bliver hovedvejen på det forberedende område:
I L 201
foreslår vi, at det i § 2 a Stk. 5 gøres klart, at FGU er hovedvejen på det forberedende område, og det
samme i § 2 k Stk. 2, hvor også bør tilføjes, at den forberedende indsats generelt skal komme før eventuelle
beskæftigelsesindsatser.
I L 199
foreslår vi, at det i bemærkningerne til § 6 (s. 44) slettes, at kommunerne kan tilrettelægge egne
afsøgningsforløb. Det trækker i en helt modsat retning af FGU som hovedvej, når FGU-lovgivningen omtrent
inviterer kommunerne til at oprette egne forløb ved siden af FGU-institutionens afsøgningsforløb.
I L 201
foreslår vi, at det i bemærkningerne (s. 7) slettes, at kommunerne kan supplere indsatsen med
afklaringsforløb ift. den unges videre muligheder for uddannelse eller beskæftigelse. Også her trækker det i
en helt modsat retning af FGU som hovedvej.
Udover ovst. konkrete forslag skal det understreges, at det fortsat er mangel på sammenhæng på enkelte
væsentlige områder – mest akut ift. LAB-loven, hvor der er helt forskellige rammer for erhvervstræning (i
FGU er rammen 4 uger pr. halvår, mens LAB-loven giver mulighed for 13 uger og evt. yderligere 13 uger).
Det er ikke befordrende for at skabe en sammenhængende indsats, når forskellige lovgivninger skævvrider
incitamenter og muligheder, sådan som det er tilfældet her!
L 202 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 13/4-18 fra Produktionsskoleforeningen
1880658_0002.png
2. FGU-institutionerne skal godt i gang
Det er helt afgørende, at den ny institution kommer godt i gang med den kæmpemæssige opgave at
etablere den ny institution, og herunder bringe forskellige medarbejdergrupper og kulturer sammen i en ny
fælles skoleform. Problemstillingen berører særligt de midlertidige bestyrelser opgaver og tidsramme, men
også hvorvidt den ny institution kan indgå i administrative fællesskaber, samt at såvel skoler som
institutioner skal udbyde FGU-uddannelsen.
Vi ser behov for følgende ændringer:
Midlertidige bestyrelser
I L 200
§ 60 samt bemærkninger foreslår vi, at rammerne for de midlertidige bestyrelser ændres på
følgende måder:
Sammensætningen
skal ændres, så den meget smalle midlertidige bestyrelse bredes ud og de involverede
kommuner samt arbejdsmarkedets parter også får plads. Dermed vil den i højere grad ligne den blivende
bestyrelse, hvilket vil styrke legitimiteten i beslutningerne.
Opgaveporteføljen
skal indskrænkes til primært at være fastsættelsen af institutionens vedtægter. Iflg. det
fremlagte lovforslag skal de midlertidige bestyrelser på et meget smalt mandat træffe centrale og
vidtrækkende beslutninger om økonomi, sammenlægninger, strategiplaner, samarbejdsaftaler mv (jf. s. 77).
Tidsrammen
for den midlertidige bestyrelse skal ændres, således at den fungerer frem til medio oktober
2018. Dvs. der skal institutionens vedtægter være fastsat, og den varige bestyrelse tager over.
Det vil fremrykke tidspunktet for, hvornår institutionslederen og andre nøglemedarbejdere kan ansættes,
og det vil placere de centrale beslutninger hos den varige bestyrelse, hvorved der skabes langt større
legitimitet. Hvorvidt det kan nås medio oktober – vedtægterne fastsættes pba. standardvedtægter, og de
beslutninger den midlertidige bestyrelse skal træffe i den forbindelse kvalificeres ikke nødvendigvis ved
mere tid (derimod vil den nuværende models meget sene ansættelse af ledere o.a. skabe et voldsomt
tidspres i den anden ende).
Administrative fællesskaber
I L 200
foreslår vi, at det i bemærkningerne til § 3 (s. 33) præciseres, at FGU-institutionerne godt kan
varetage administrative opgaver for andre institutioner, men
ikke
kan indgå i administrative fællesskaber,
der overlader væsentlige eller i større administrative opgaver til andre institutioner.
Institutionernes udbudspligt
I L 200
foreslår vi, at det i § 4 Stk. 2 gøres utvetydigt, at institutionen og tilhørende skoler skal udbyde
uddannelsen. Det er vigtigt, at FGU etableres med en ledelse og administration, der er forankret og placeret
på et udbudssted.
L 202 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 13/4-18 fra Produktionsskoleforeningen
1880658_0003.png
3. Økonomi og tilskud
Aftalen rummer mange gode elementer med tanke på målgruppen, herunder fleksibilitet ift. optag, at der
skal være begrænsede ferieperioder uden aktivitet, at institutionen har en kostforpligtelse mv. Det er gode
og rigtige ambitioner, men der skal være penge til at løfte det alt sammen. Nogle elementer heri berører
lovgivningen, mens rigtig meget på det område afventer tilskudsbekendtgørelsen.
Vi ser behov for følgende ændringer / opmærksomhedspunkter:
Tidsrammen:
I L 199
foreslår vi, at det i bemærkningerne til § 8 Stk. 1 (s. 45) slettes, at 2 år vil sige 80 uger.
Det er ikke intentionen, at eleverne på FGU har 12 ugers ferie pr. år (jf. fx § 43 om ferieaktiviteter).
Underskudsgaranti:
Vi foreslår, at man fra ministeriets side stiller en underskudsgaranti i etableringsfasen.
Sådan at de FGU-institutioner, der i udgangspunktet har en trængt økonomi, ikke skal befinde sig i en
krisesituation fra dag ét. Det vil være et uhyre vanskeligt afsæt for at skabe ny uddannelse, fælles kultur mv
Kostforpligtelsen:
Vi vil gøre opmærksom på at kostforpligtelsen ikke er finansieret. Vores estimat er, at
kostudgiften er 25 kr./dag = 5.000 kr. pr. årselev.
Fælles løsninger:
I L 200
foreslår vi, at bemærkningerne til § 53 (s. 70) ændres, så de ikke fastslår, at
institutionerne skal anvende fælles løsninger. Vurderingen af fordele ved fælles løsninger er langt fra
entydig – der er eksempler på, at det medfører både dyrere og mindre effektive løsninger for en institution.
4. Andre problemstillinger
Udover de tre overordnede problemfelter, vil vi også pege på en række andre vigtige punkter:
Unges brug af maskiner:
Vi foreslår, at der sikres mulighed for, at eleverne på et PGU-værksted kan arbejde
med maskiner på samme måde som elever på erhvervsskolerne kan. Det skal være muligt både på
basisforløbet og på de efterfølgende niveauer. Naturligvis under sikre og ordentlige forhold.
Forsikring:
Vi foreslår, at rammerne for arbejdsskadesikring udvides, så de bedre matcher FGU’s indhold.
Ydermere savner vi afklaring ift. muligheden for at tegne ekstra forsikringer, som dækker derudover.
Værkstedsskole:
L 199
§ 18 Stk. 4 giver mulighed for, at virksomhedspraktik kan gennemføres på skolen,
såfremt der ikke kan fremskaffes en praktikaftale for eleven (på EGU-sporet). Men dette skal kommunen
dække 100 % (jf. bemærkningerne s. 53). Udover at signalere mistillid til indsatsen for at finde praktikplads
samt til værkstedsundervisningens kvalitet, så spænder det ben for den fleksibilitet og synergi, som er en af
ambitionerne med at samle forløb i FGU. Derfor bør kommunens finansiering også her være 65 %.
Nedlæggelse af institution / skole:
I
L 200
foreslår vi, at bemærkningerne til § 6 bringes i overensstemmelse
med aftalen (s. 25), der siger, at ministeren skal orientere aftalepartierne ved nedlæggelse af institution.
Venlig hilsen
Axel Hoppe, Produktionsskoleforeningen