L 206 - 2017-18 - Bilag 6: Betænkning afgivet 17/5-18

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 206 Bilag 6
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 206

Folketinget 2017-18

Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 17. maj 2018

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

(Finansiering af almene boliger med lån ydet på grundlag af statsgaranterede obligationer)

[af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Trans-

port-, bygnings- og boligministeren har stillet ændringsfor-

slag nr. 1, 3 og 4. Enhedslistens medlemmer af udvalget har

stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 21. marts 2018 og var til 1.

behandling den 12. april 2018. Lovforslaget blev efter 1. be-

handling henvist til behandling i Transport-, Bygnings- og

Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og transport-, bygnings- og boligministeren

sendte den 31. januar 2018 dette udkast til udvalget, jf. TRU

alm. del – bilag 150. Den 21. marts 2018 sendte transport-,

bygnings- og boligministeren de indkomne høringssvar og

et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til transport-, bygnings-

og boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-

svaret.

Et af udvalgets spørgsmål til transport-, bygnings- og bo-

ligministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 i

betænkningen.

3. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de af transport-, bygnings-

og boligministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil

stemme imod det af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla-

get til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-

me for de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (SF) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

4. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter ikke lovfor-

slaget.

Enhedslisten er positiv over for at omlægge lånene til

statsgaranterede obligationer for de almene boliger. Det er

åbenbart realkreditinstitutter, som i årtier har givet for dyre

lån, hvor der ingen risiko var for at tabe penge. Samtidig har

Enhedslisten noteret, at hverken i lovforslaget eller i den

skriftlige fremsættelse er det nævnt, at partierne bag for-

svarsforliget har forpligtet sig til at stemme for dette lovfor-

slag, så de sparede udgifter efter omlægning af lånene i de

almene boliger skal gå til at finansiere forsvarsforliget. På

grund af at lejerne ikke får gavn af låneomlægningen, men

at de sparede udgifter i stedet går til forsvaret, kan Enhedsli-

sten ikke støtte lovforslaget.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget anslås at

være statslige mindreudgifter på i alt 616 mio. kr. i 2018,

581 mio. kr. i 2019, 781 mio. kr. i 2020 og 885 mio. kr. i

2021. Og frem mod 2050 er det ca. 1 mia. kr. om året, som

lejerne ikke får gavn af, men som i stedet går til forsvaret.

Enhedslisten mener, at besparelsen bør komme lejerne i

de almene boligforeninger til gode. Det kunne være på en

måde, så det kom de boligforeninger, som får omlagt deres

lån, til gode, hvilket kunne medføre væsentlige huslejened-

sættelser. Men denne model har Enhedslisten fravalgt, fordi

det ville kræve en masse ansøgninger fra boligorganisatio-

ner uden garanti for, at de blev imødekommet. Enhedslisten

har i stedet valgt at stille ændringsforslag om, at de sparede

AX021587

L 206 - 2017-18 - Bilag 6: Betænkning afgivet 17/5-18

udgifter indbetales til Landsbyggefonden. Dermed kan lejer-

ne få fordel af flere penge til renoveringer m.m.

Alternativet

Loven omkring statsgaranterede lån i den almene sektor

opsiger samarbejdet, alene for at sikre staten et ekstra pro-

venu i forhold til almene beboeres økonomi

Alternativets medlem af udvalget bemærker, at regerin-

gen har fremsat forslag til ny lov om indførelse af 100 pct.s

statsgaranterede lån til nybyggeri og renovering i den al-

mene boligsektor.

Lovforslaget indeholder to væsentlige elementer, dels

selve omlægningen til statsgaranterede lån, dels indførelse

af et nyt bureaukrati, alene for at tilføre staten maksimal ge-

vinst på bekostning af de almene beboeres kollektive midler

i Landsbyggefonden.

Regeringen markedsfører lovforslaget som gratis penge,

idet gevinsten opnås i forhold til kapitalmarkedet. Regerin-

gen har gjort vedtagelse af loven til en betingelse for for-

svarsforliget, og forsvarsforligets parter har lovet at stemme

for loven om statsgaranterede lån i bilag 5 til forsvarsforli-

get. Loven er således sikret et stort flertal i Folketinget. Men

hvad drejer loven sig i virkeligheden om?

Statsgaranterede lån er i sig selv en god idé, men bereg-

ningen opsiger en samarbejdsaftale

Selve indførelsen af statsgaranterede lån og den resulte-

rende besparelse på låneomkostningerne er en god idé. In-

gen vil modsætte sig en reel besparelse på disse udgifter.

Men loven ændrer afgørende ved de nuværende hoved-

principper i lov om almene boliger og især beregningen af

ydelsesstøtte og samspillet med Landsbyggefonden. Lands-

byggefonden er de almene boligers og beboeres kollektive

opsparinger, og alle midler i Landsbyggefonden kommer fra

beboernes husleje.

Det nuværende hovedprincip er, at beboerne betaler et bi-

drag til låneomkostningerne, fastsat ved lov, og dette bidrag

stiger med udviklingen i priser og lønninger. Dette bidrag er

uafhængigt af låneomkostningerne.

Staten bestemmer, hvilke lån der skal anvendes for at sik-

re de mindst mulige låneomkostninger på lang sigt. Staten

betaler låneudgifterne og modtager beboerbetalingen. For-

skellen mellem de reelle låneudgifter og beboerbetalingen

kaldes ydelsesstøtte.

Ydelsesstøtten kan være en indtægt eller en udgift. Under

de nuværende renteforhold er ydelsesstøtten en indtægt for

staten. Ydelsesstøtten deles mellem staten og Landsbygge-

fonden efter en meget kompliceret beregning, og fordelin-

gen er ændret adskillige gange i historien.

Statens rolle har derfor hidtil været at minimere de lang-

sigtede låneomkostninger for hele den almene sektors belå-

ning samt at dele indtægter og udgifter på ydelsesstøtten

med Landsbyggefonden efter lovgivningens principper og

de årlige boligaftaler med boligsektoren, kommuner og

Landsbyggefonden.

Under den eksisterende lovgivning ville staten og Lands-

byggefonden dele besparelsen ved indførelse af statsgarante-

rede lån. Staten vil modtage langt den største andel, især på

lang sigt, men ikke alle gevinster.

Staten opretter en låneforretning til optimering af sin

egen gevinst og kun sin egen

Loven indfører et nyt princip, hvor statens direkte udgif-

ter til låneomkostningerne tillægges en »differensrente« sva-

rende til den rentebesparelse, der opnås ved indførelse af

100 pct.s statsgaranti. Tidligere var den offentlige garanti på

ca. 62 pct.

Staten optræder nu som en særskilt forretningsdrivende i

forhold til de almene boligers finansiering med alle de kom-

plikationer, dette medfører, såvel administrativt og bureau-

kratisk som politisk i samarbejdet om fælles interesser.

Sammenhængen mellem de almene boligers finansiering og

beboernes betaling bliver endnu mere uoverskuelig, end den

allerede er.

Den nye lov opsiger det hidtidige samarbejde og viser

med al ønskelig tydelighed, at regeringen og Folketingets

flertal nu kun betragter den almene boligsektor som en

potentiel indtægtskilde og gerne indfører et nyt omfattende

bureaukrati for at opnå en kortsigtet gevinst.

Årsagen til loven er en kortsigtet statslig gevinst på

Landsbyggefondens bekostning

Indførelse af den nye statslige forretning betyder, at

Landsbyggefonden og beboernes kollektive økonomi ikke

vil få nogen fordel af rentenedsættelsen som følge af stats-

garanterede lån. Forretningen er kun nødvendig for at fjerne

Landsbyggefondens fordel på tre mindre områder og i stedet

alene tilføre staten denne avance.

Under den nuværende lovgivning vil staten ikke opnå no-

gen særskilt gevinst på tre områder:

For lån optaget til at finansiere renoveringer og opdate-

ringer af almene boliger betaler staten ingen ydelsesstøtte.

Denne ydelsesstøtte betales kun af Landsbyggefonden. Den

statslige forretning er således nødvendig for at give staten en

særskilt gevinst på disse lån.

For lån til nybyggeri optaget med tilsagn fra 1999 til

2008 vil staten ikke have nogen særskilt gevinst, når ydel-

sesstøtten er negativ. Den negative ydelsesstøtte tilfalder

Landsbyggefonden som kompensation for meget store for-

udbetalinger til staten af forventet ydelsesstøtte. Den nye

lovgivning sikrer staten en gevinst, også når ydelsesstøtten

er negativ på disse lån.

Endelig vil staten opnå en gevinst på den meget kompli-

cerede fordeling af ydelsesstøtten, når lånenes bruttoydelse

indeholder en statslig avance. Disse beregninger har i forve-

jen vist sig at koste Landsbyggefonden mange milliarder i

tilskud til ydelsesstøtte til dækning af nogle omkostninger,

som staten reelt aldrig får. Den nye lov forøger statens ge-

vinst med den avance, staten allerede opnår én gang på de

konkret opkrævede differensrenter – et temmelig billigt pro-

kuratorkneb.

Landbyggefonden er blevet en gældsøkonomi

De sidste mange års regeringer har tømt Landsbyggefon-

den og pådraget fonden en gæld på nu godt 7 mia. kr. Det

netop vedtagne forlig om parallelsamfund bruger yderligere

10 mia. kr. af fondens fremtidige midler og tilfører yderlige

gæld til Landsbyggefonden. Landsbyggefonden betaler

ovenikøbet staten renter af denne gæld. Staten opnår en ren-

teindtægt ved at gældsætte Landsbyggefonden.

L 206 - 2017-18 - Bilag 6: Betænkning afgivet 17/5-18

Når regeringen og Folketinget indfører et nyt bureaukrati

alene for at hente et mindre provenu på Landsbyggefondens

bekostning, er det et klart signal om, at almene beboere og

deres langsigtede huslejeomkostninger er aldeles ligegyldige

for Folketingets flertal.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og

Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-

givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

transport-, bygnings- og boligministeren,

tiltrådt af

ud-

valget:

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 80 b, stk. 2,

ændres »§ 98 a, stk. 5, 5. pkt.« til: »§ 98

a, stk. 5, 7. pkt.««

[Konsekvensrettelse]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(SF og ALT):

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»02.

Efter § 82 a indsættes:

»§ 82 b.

Staten indbetaler årligt til Landsbyggefonden det

sparede beløb, som tilvejebringes ved at anvende lån, hvor

der er stillet garanti af staten efter § 91, stk. 6, § 98 a, stk. 5,

2. pkt., § 128 a eller § 179, stk. 7.««

[Overførsel af det sparede beløb ved at anvende lån ydet på

grundlag af statsgaranterede obligationer fra staten til

Landsbyggefonden]

transport-, bygnings- og boligministeren,

tiltrådt af

ud-

valget:

Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer:

»03.

§ 179, stk. 9, 3. pkt.,

der bliver stk. 10, 3. pkt., ændres

»stk. 7, 1.-3. pkt.« til: »stk. 8, 1.-3. pkt.««

[Konsekvensrettelse]

Efter nr. 21 indsættes som nye numre:

»04.

§ 179 a, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »§ 179, stk. 3, 7 og 11«

til: »§ 179, stk. 3, 8 og 12«.

05.

§ 179 a, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »stk. 7, 1.-3. pkt.« til:

»stk. 8, 1.-3. pkt.««

[Konsekvensrettelser]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af at der

ved lovforslaget indsættes to nye punktummer mellem 1. og

2. pkt. i § 98 a, stk. 5, hvorefter der konsekvensændres i §

80 b, stk. 2, således at § 98 a, stk. 5, 5. pkt., bliver § 98 a,

stk. 5, 7. pkt.

Til nr. 2

Der er tale om et ændringsforslag, hvorefter staten over-

fører det sparede beløb ved låneomlægninger til Landsbyg-

gefonden. Det sparede beløb opstår som følge af den lavere

rente på de statsgaranterede lån. De statsgaranterede lån om-

fatter lån med ydelsesstøtte fra staten eller Landsbyggefon-

den til finansiering af almene boliger ved nybyggeri og om-

bygning af eksisterende bygninger, lån til renovering af al-

mene boliger, lån til frikøb fra hjemfaldsklausuler på almene

boligafdelingers ejendomme samt nye lån, som optages efter

påbud om konvertering fra transport-, bygnings- og boligmi-

nisteren. Det sparede beløb ved at anvende statsgaranterede

lån, som støttes af Landsbyggefonden, opsamles i staten via

forslaget om differensrente, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Det sparede beløb opgøres som rentebesparelsen ved at

anvende lån med 100 pct.s statsgaranti i stedet for sædvanli-

ge realkreditobligationer. Renteforskellen beregnes som for-

skellen mellem den effektive rente på en statsgaranteret ob-

ligation og den effektive rente på en realkreditobligation

uden statsgaranti med en varighed, som svarer til gennem-

snittet for den omfattede portefølje, anvendt på den samlede

låneportefølje. Statens indtægter i form af garantiprovision

indgår ikke i det sparede beløb, da provisionen udgør beta-

ling for de stillede statslige garantier. Ligeledes indgår af-

lønningsprovision ikke i det sparede beløb, da pengene skal

dække eventuelle tab hos staten eller tilbagebetales til kre-

ditinstitutterne.

De midler, som staten overfører til Landsbyggefonden ef-

ter forslaget, indgår i Landsbyggefondens landsdispositions-

fond, jf. § 89 i lov om almene boliger m.v. Landsdipositi-

onsfondens midler anvendes til de formål, som fremgår af

almenboliglovens kapitel 7.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af at der

ved lovforslaget efter stk. 6 indsættes et nyt stykke i § 179,

hvorefter stk. 7, 1.-3. pkt., bliver stk. 8, 1.-3. pkt.

Til nr. 4

Der er tale om konsekvensrettelser, som følge af at der

ved lovforslaget efter stk. 6 indsættes et nyt stykke i § 179,

hvorefter § 179, stk. 3, 7 og 11, bliver § 179, stk. 3, 8 og 12,

og stk. 7, 1.-3. pkt., bliver stk. 8, 1.-3. pkt.

L 206 - 2017-18 - Bilag 6: Betænkning afgivet 17/5-18

Kim Christiansen (DF)

nfmd.

Per Nørhave (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)

Jan Erik Messmann (DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V)

Hans Christian Schmidt (V) Jane Heitmann (V) Louise Schack Elholm (V) Martin Geertsen (V) May-Britt Kattrup (LA)

Villum Christensen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Troels Ravn (S) Kaare Dybvad (S)

Lennart Damsbo-Andersen (S)

fmd.

Magnus Heunicke (S) Rasmus Prehn (S) Mette Reissmann (S) Daniel Toft Jakobsen (S)

Henning Hyllested (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Roger Courage Matthisen (ALT) Andreas Steenberg (RV)

Karsten Hønge (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Nunatta Qitornai (NQ)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

L 206 - 2017-18 - Bilag 6: Betænkning afgivet 17/5-18

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 206

Bilagsnr. Titel

Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligmini-

steren

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Ændringsforslag fra transport-, bygnings- og boligministeren

Udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 206

Spm.nr.

Titel

Spm., om lovforslaget med omlægning til lån med statsgaranti medfø-

rer, at den almene sektor ikke har problemer med strengere kapital-

krav fra Baselkomiteen til långiver til finansiering af den almene sek-

tor, til transport-, bygnings- og boligministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvorfor det ikke fremgår af lovforslaget, at det sparede pro-

venu går til at finansiere forsvarsforliget, til transport-, bygnings- og

boligministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor store de forventede årlige sparede låneudgifter frem

mod 2050 er, til transport-, bygnings- og boligministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som fastlægger, at det

sparede beløb ved låneomlægninger kommer lejerne til gode i stedet

for at finansiere forsvarsforliget, til transport-, bygnings- og boligmi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm., om beboerbetalingen efter omstændigheder kan stige, eller kan

ministeren garantere en uændret beboerbetaling, til transport-, byg-

nings- og boligministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om realøkonomisk overblik over de almene boligafdelingers fi-

nansielle sammenspil med statskassen, til transport-, bygnings- og bo-

ligministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad den samlede restgæld pr. 31. december 2017 til etable-

ring af almene boliger med tilsagn fra og med 2002 er, til transport-,

bygnings- og boligministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeriet påtænker at omlægge samtlige nominallån opta-

get til opførelse af tidligere opførte almene boligafdelinger samt lån til

renovering med støtte fra Landsbyggefonden til belåning med F1, til

transport-, bygnings- og boligministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke typer af lån staten ønsker at benytte med de nye stats-

garanterede lån, til transport-, bygnings- og boligministeren, og mini-

sterens svar herpå

L 206 - 2017-18 - Bilag 6: Betænkning afgivet 17/5-18

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 5:

Af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.4 fremgår, at det er Transport-, Bygnings- og

Boligministeriets vurdering, at beboerbetalingen (inklusive bidrag) bliver den samme som i dag. Det er

altså alene en »vurdering«, at betalingen ikke ændrer sig. Indebærer den formulering, at beboerbetalingen

efter omstændigheder kan stige, eller kan ministeren garantere en uændret beboerbetaling?

Svar:

Jeg har indhentet svarbidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som oplyser:

»Beboerbetalingen vedrørende finansieringen af anskaffelsessummen for nye almene boliger består af

to elementer, jf. § 129 i lov om almene boliger m.v. Dels et beløb på årligt 2,8 pct. af anskaffelsessum-

men, som inflationsreguleres over en lang årrække. Dels et beløb, der svarer til det løbende bidrag på re-

alkreditlånet, som maksimalt kan udgøre 0,27 pct. årligt af hovedstolen. Hidtil har bidraget i praksis ligget

på den maksimale værdi.

Lovforslaget ændrer hverken på beboerbetalingsprocenten eller på den maksimale bidragssats.

L 206 ændrer ikke på den hidtidige praksis med at fastsætte maksimalsatser for gebyrer m.v. på realkre-

ditlån. Og for de væsentligste gebyrer gælder, at der ikke foretages ændringer af maksimalsatserne.

Lovforslaget omfatter et fremadrettet forbud mod såkaldte bindingsklausuler, som har været benyttet i

forbindelse med aftaler om samlet finansiering med byggelån og realkreditlån. Til klausulerne er knyttet

rabatter men også betingelser om, at boligorganisationerne ikke kan skifte kreditinstitut. Generelt må dis-

se bindingsklausuler anses for at hindre konkurrencen og gennemsigtigheden i konkurrencen mellem kre-

ditinstitutterne om at tilbyde støttede lån til almene boliger.

Det skal understreges, at det foreslåede forbud ikke er til hinder for, at boligorganisationerne fortsat ud-

byder finansieringen samlet, hvis det vurderes at være formålstjenligt. Samtidig vil forbuddet mod bin-

dingsklausuler kunne fremme konkurrencen om de lavest mulige løbende bidrag på lånene.

Med L 206 skabes rammer for finansieringen af almene boliger, der gør det muligt for boligorganisatio-

nerne at aftale, at den samlede gebyrbetaling m.v. i hvert fald ikke bliver højere end under den hidtidige

finansieringsmodel – og den eventuelt kan blive lavere. Det afhænger naturligvis af, om boligorganisatio-

nerne aktivt benytter sig af disse rammer. Det er Trafik-, Bygge- og Boligsstyrelsens vurdering, at det vil

de gøre.«