Spørgsmål nr. 13 (L 219) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren svare klart ja eller nej til spørgsmålet om, hvor-
vidt der, hvis lovforslaget vedtages uanset det i bemærkninger og
høringsnotat anførte om, at politiet skal optræde
”skånsomt
og
hensynsfuldt”
–
kan opstå situationer, hvor det vil være tilladt for
politiet at foretage en tvangsmæssig fjernelse af den eller de be-
klædningsgenstande, der dækker en persons ansigt, og i givet fald
ønskes nærmere beskrevet, hvilke retningslinjer der vil gælde for
en sådan tvangsmæssig fjernelse, herunder om det kan ske på
åben gade?”
Svar:
1.
Som nævnt under pkt. 3.2.4 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get, vil det foreslåede tildækningsforbud i praksis indebære, at politiet efter
omstændighederne kan påbyde en person at bringe den ulovlige adfærd til
ophør, det vil sige f.eks. fjerne en beklædningsgenstand, der skjuler ansigtet,
eller at fjerne sig fra et offentligt sted, ligesom politiet vil kunne indbringe
personen til en politistation.
Som også nævnt i lovforslaget, forudsættes det, at tildækningsforbuddet
håndhæves under behørig hensyntagen til personens integritet og uden unø-
dig krænkelse af den pågældende. Politiet skal således også i forhold til
håndhævelsen af tildækningsforbuddet gå frem så skånsomt og hensyns-
fuldt, som situationen tillader. Det vil også blive understreget i den oriente-
ringsskrivelse til politikredsene, som Justitsministeriet og Rigspolitiet vil
udarbejde, hvis lovforslaget vedtages, jf. hertil pkt. 3.2.4 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget samt pkt. 2.4 i den kommenterede oversigt
over høringssvar vedrørende lovforslaget.
Det er i øvrigt generelt Justitsministeriets opfattelse, at det ikke, i det om-
fang det ville være muligt, er hensigtsmæssigt med f.eks. en oplistning af
politiets håndtering af forskellige overtrædelser af tildækningsforbuddet
–
herunder i forhold til beklædningsgenstandens karakter, den konkrete brug
samt den situation, hvori beklædningsgenstanden bæres
–
som er fuldstæn-
digt udtømmende, og som ikke efterlader rum for nogen konkret vurdering
fra politiet og domstolene. Politiets konkrete fremgangsmåde ved håndhæ-
velsen af tildækningsforbuddet må
–
ligesom ved politiets håndhævelse i
øvrigt
–
bero på et politifagligt skøn af, hvad der er hensigtsmæssigt og nød-
vendigt for at håndtere den enkelte situation, hvad enten der er tale om en
person, der f.eks. bærer niqab eller elefanthue eller noget helt tredje.
2
2.
Jeg vil gerne tilføje, at jeg er optaget af, at tildækningsforbuddet håndhæ-
ves på en god og hensynsfuld måde. Fra udlandet har man kunnet høre me-
diehistorier om ydmygende scener i forbindelse med håndhævelse af lig-
nende forbud. Jeg kender ikke den nærmere baggrund for historierne. Uan-
set hvad, vil jeg gerne meget klart understrege, at jeg ikke ønsker at se yd-
mygende eller nedværdigende scener i Danmark, og at jeg derfor bestemt
heller ikke ser for mig, at politibetjente skal hive tøjet af folk eller lignende.
Det vil også blive understreget i den nævnte orienteringsskrivelse, der laves
til politikredsene. Jeg har tillid til, at politiet
–
ligesom i så mange andre
sammenhænge
–
kan håndtere håndhævelsen af tildækningsforbuddet på en
god og ordentlig måde.
3