L 236 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 236 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Finansiering

Sagsbehandler

Nils Majgaard

Jensen

Koordineret med

Høringsnotat

over

forslag til lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner

som følge af indtægter fra parkering

1. Hørte myndigheder og organisationer

Sagsnr.

2017-3316

Doknr.

532329

Dato

03-05-2018

Et udkast til lovforslag blev den 23. april 2018 sendt i høring hos KL. Økonomi- og

Indenrigsministeriet har den 27. april 2018 modtaget svar fra KL.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i det modtagne høringssvar.

2. Høringssvaret

2.1. Større analysearbejde

Efter KL´s opfattelse burde lovforslaget have været baseret på et større analysearbejde

på samme måde som det var tilfældet med lovforslaget til den nuværende lov om mod-

regning for kommunale parkeringsindtægter, som var baseret på et forudgående ar-

bejde i Finansieringsudvalget.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Økonomi- og Indenrigsministeriet finder, at området blev grundigt belyst af Finansie-

ringsudvalgets analyse fra 2010, som lå til grund for indførelsen af den nuværende

ordning i 2011. Herefter har Økonomi- og Indenrigsministeriet løbende fulgt området

gennem de årlige indberetninger af de relevante indtægter og udgifter på området,

som har ligget til grund for administrationen af den hidtil gældende modregningsord-

ning. Ministeriet finder derfor ikke, at der har været behov for endnu en analyse af

dette område fra Finansieringsudvalget.

2.2. Prioritering af investeringer på parkeringsområdet

Efter KL´s opfattelse vil lovforslaget gøre det vanskeligere for kommunerne at priori-

tere investeringer på parkeringsområdet fremover. Det skyldes, at kommunerne med

den hidtidige balanceordning har haft mulighed for at fradrage investeringer på parke-

ringsområdet. Efter KL´s opfattelse vil investeringer på parkeringsområdet fremover

skulle prioriteres på linje med alle andre anlægsinvesteringer i kommunerne, hvilket

efter KL´s opfattelse alt andet lige vil føre til en reduktion i investeringerne.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Økonomi- og Indenrigsministeriet finder, at de hidtidige fradrag for investeringer på

parkeringsområdet har fungeret uhensigtsmæssigt, fordi de kompenserer kommuner-

ne for deres udgifter uanset omfanget heraf. Det svækker kommunernes incitamenter

L 236 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

til at drive området effektivt. Hertil kommer, at det er en administrativ byrde for

kommunen at opgøre, dokumentere og få revideret disse udgifter. Derfor indebærer

lovforslaget, at disse fradrag afskaffes, og der i stedet indføres en mere enkel ordning

med en fast modregningsprocent.

Lovforslaget ændrer ikke på, at kommunerne har gode muligheder for at investere i

parkeringspladser mv. til gavn for borgerne og de trafikale forhold. Investeringer på

parkeringsområdet skal prioriteres på linje med kommunens øvrige anlægsinvesterin-

ger ud fra kommunens vurdering af, hvad der vil være til størst nytte.

2.3. Risiko for højere parkeringstakster

Efter KL´s opfattelse vil den forhøjede modregning af kommunernes parkeringsind-

tægter betyde, at nogle kommuner vil være tvunget til at hæve parkeringsindtægterne

for at imødegå finansieringstabet.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Formålet med lovforslaget er at understøtte, at kommunerne opkræver betaling for

parkering af trafikale hensyn og ikke at fiskale hensyn.

Kommunerne kan i henhold til vejlovens bestemmelser opkræve betaling for parkering

med henblik på at dække kommunernes udgifter til drift og anlæg af de pågældende

parkeringspladser og

–anlæg.

Endvidere kan kommunerne anvende betalingsparke-

ring med henblik på at begrænse trafik og parkering bestemte steder i kommunen,

typisk de bytætte og stærkt trafikerede områder.

Lovforslaget indebærer, at kommunerne vil kunne beholde 30 pct.af indtægterne fra

betalingsparkering, hvilket vurderes af være tilstrækkeligt til at dække de nødvendige

udgifter forbundet med betalingsparkering og parkeringskontrol.

Hvis nogle kommuner, som KL nævner, vil hæve parkeringsindtægterne for at imøde-

gå finansieringstabet som følge af lovforslaget, må det som udgangspunkt vurderes, at

forhøjelsen af parkeringsindtægterne ikke sker af trafikale hensyn, men i stedet med

henblik på at skaffe indtægter til kommunen. Det vil i så fald ikke være i overens-

stemmelse med formålet med kommunernes adgang til at opkræve betaling for parke-

ring.

2.4. Nedsættelsen af statstilskuddet ændrer ikke kommunernes forbrugsmulig-

heder

KL nævner, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at nedsættelsen af stats-

tilskuddet som følge af dette lovforslag ikke ændrer ved kommunernes forbrugsmulig-

heder i forhold til det aftalte udgiftsniveau for kommunerne, jf. de årlige kommuneaf-

taler.

Men KL nævner, at hvis kommunerne forhøjer eller nedsætter deres indtægter fra

parkering, vil det påvirke kommunernes serviceudgifter, som har betydning for over-

holdelsen af udgiftsloftet for kommunerne.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Hvert år fastsættes bloktilskuddet til kommunerne således, at det sikrer finansiering af

det aftalte udgiftsniveau.

Herudover har nogle kommuner mulighed for at opnå yderligere finansiering ved at

opkræve betaling for parkering. Lovforslaget indebærer, at en del af denne ekstra fi-

nansiering som følge af parkeringsindtægter inddrages, men ændrer ikke ved, at

L 236 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

kommunerne forsat har finansiering til det udgiftsniveau, der er aftalt i økonomiafta-

len.

Regeringen og KL aftaler hvert år et loft for de kommunale serviceudgifter. Størrelsen

af de samlede kommunale serviceudgifter er påvirket af størrelsen af alle udgifter og

indtægter på området

–

herunder også indtægterne fra parkering. Hvis disse indtægter

ændrer sig, vil det således også få en marginal betydning for de samlede kommunale

serviceudgifter.

Udviklingen på dette område indgår på samme måde som udviklingen på de øvrige

kommunale udgifter og indtægter i forbindelse med fastsættelsen af de årlige udgifts-

rammer.

2.5. Manglende inddrivelse af parkeringsindtægter

KL anfører, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at der ved opgørelsen af

indtægter fra parkeringsafgifter ikke tages højde for en eventuel manglende inddrivel-

se af indtægter fra parkeringsafgifter. KL finder det uheldigt, at det kan føre til, at en

kommune kan blive modregnet for en indtægt, som den endnu ikke har modtaget.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Opgørelserne foretages for et regnskabsår ad gangen. I opgørelsen af kommunernes

indtægter fra parkeringsafgifter indgår de parkeringsafgifter, som kommunen har

opkrævet for det pågældende år, også selv om de ikke nødvendigvis alle sammen er

blevet inddrevet inden for det pågældende regnskabsår. Der er her alene tale om en

eventuel tidsforskydning, idet de indtægter, der ikke er inddrevet inden for regnskabs-

året, må forudsættes inddrevet efterfølgende.