Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 236 Bilag 1
Offentligt
1888604_0001.png
Enhed
Finansiering
Sagsbehandler
Nils Majgaard
Jensen
Koordineret med
Høringsnotat
over
forslag til lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner
som følge af indtægter fra parkering
1. Hørte myndigheder og organisationer
Sagsnr.
2017-3316
Doknr.
532329
Dato
03-05-2018
Et udkast til lovforslag blev den 23. april 2018 sendt i høring hos KL. Økonomi- og
Indenrigsministeriet har den 27. april 2018 modtaget svar fra KL.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i det modtagne høringssvar.
2. Høringssvaret
2.1. Større analysearbejde
Efter KL´s opfattelse burde lovforslaget have været baseret på et større analysearbejde
på samme måde som det var tilfældet med lovforslaget til den nuværende lov om mod-
regning for kommunale parkeringsindtægter, som var baseret på et forudgående ar-
bejde i Finansieringsudvalget.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Økonomi- og Indenrigsministeriet finder, at området blev grundigt belyst af Finansie-
ringsudvalgets analyse fra 2010, som lå til grund for indførelsen af den nuværende
ordning i 2011. Herefter har Økonomi- og Indenrigsministeriet løbende fulgt området
gennem de årlige indberetninger af de relevante indtægter og udgifter på området,
som har ligget til grund for administrationen af den hidtil gældende modregningsord-
ning. Ministeriet finder derfor ikke, at der har været behov for endnu en analyse af
dette område fra Finansieringsudvalget.
2.2. Prioritering af investeringer på parkeringsområdet
Efter KL´s opfattelse vil lovforslaget gøre det vanskeligere for kommunerne at priori-
tere investeringer på parkeringsområdet fremover. Det skyldes, at kommunerne med
den hidtidige balanceordning har haft mulighed for at fradrage investeringer på parke-
ringsområdet. Efter KL´s opfattelse vil investeringer på parkeringsområdet fremover
skulle prioriteres på linje med alle andre anlægsinvesteringer i kommunerne, hvilket
efter KL´s opfattelse alt andet lige vil føre til en reduktion i investeringerne.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Økonomi- og Indenrigsministeriet finder, at de hidtidige fradrag for investeringer på
parkeringsområdet har fungeret uhensigtsmæssigt, fordi de kompenserer kommuner-
ne for deres udgifter uanset omfanget heraf. Det svækker kommunernes incitamenter
L 236 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1888604_0002.png
til at drive området effektivt. Hertil kommer, at det er en administrativ byrde for
kommunen at opgøre, dokumentere og få revideret disse udgifter. Derfor indebærer
lovforslaget, at disse fradrag afskaffes, og der i stedet indføres en mere enkel ordning
med en fast modregningsprocent.
Lovforslaget ændrer ikke på, at kommunerne har gode muligheder for at investere i
parkeringspladser mv. til gavn for borgerne og de trafikale forhold. Investeringer på
parkeringsområdet skal prioriteres på linje med kommunens øvrige anlægsinvesterin-
ger ud fra kommunens vurdering af, hvad der vil være til størst nytte.
2.3. Risiko for højere parkeringstakster
Efter KL´s opfattelse vil den forhøjede modregning af kommunernes parkeringsind-
tægter betyde, at nogle kommuner vil være tvunget til at hæve parkeringsindtægterne
for at imødegå finansieringstabet.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Formålet med lovforslaget er at understøtte, at kommunerne opkræver betaling for
parkering af trafikale hensyn og ikke at fiskale hensyn.
Kommunerne kan i henhold til vejlovens bestemmelser opkræve betaling for parkering
med henblik på at dække kommunernes udgifter til drift og anlæg af de pågældende
parkeringspladser og
–anlæg.
Endvidere kan kommunerne anvende betalingsparke-
ring med henblik på at begrænse trafik og parkering bestemte steder i kommunen,
typisk de bytætte og stærkt trafikerede områder.
Lovforslaget indebærer, at kommunerne vil kunne beholde 30 pct.af indtægterne fra
betalingsparkering, hvilket vurderes af være tilstrækkeligt til at dække de nødvendige
udgifter forbundet med betalingsparkering og parkeringskontrol.
Hvis nogle kommuner, som KL nævner, vil hæve parkeringsindtægterne for at imøde-
gå finansieringstabet som følge af lovforslaget, må det som udgangspunkt vurderes, at
forhøjelsen af parkeringsindtægterne ikke sker af trafikale hensyn, men i stedet med
henblik på at skaffe indtægter til kommunen. Det vil i så fald ikke være i overens-
stemmelse med formålet med kommunernes adgang til at opkræve betaling for parke-
ring.
2.4. Nedsættelsen af statstilskuddet ændrer ikke kommunernes forbrugsmulig-
heder
KL nævner, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at nedsættelsen af stats-
tilskuddet som følge af dette lovforslag ikke ændrer ved kommunernes forbrugsmulig-
heder i forhold til det aftalte udgiftsniveau for kommunerne, jf. de årlige kommuneaf-
taler.
Men KL nævner, at hvis kommunerne forhøjer eller nedsætter deres indtægter fra
parkering, vil det påvirke kommunernes serviceudgifter, som har betydning for over-
holdelsen af udgiftsloftet for kommunerne.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Hvert år fastsættes bloktilskuddet til kommunerne således, at det sikrer finansiering af
det aftalte udgiftsniveau.
Herudover har nogle kommuner mulighed for at opnå yderligere finansiering ved at
opkræve betaling for parkering. Lovforslaget indebærer, at en del af denne ekstra fi-
nansiering som følge af parkeringsindtægter inddrages, men ændrer ikke ved, at
2
L 236 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1888604_0003.png
kommunerne forsat har finansiering til det udgiftsniveau, der er aftalt i økonomiafta-
len.
Regeringen og KL aftaler hvert år et loft for de kommunale serviceudgifter. Størrelsen
af de samlede kommunale serviceudgifter er påvirket af størrelsen af alle udgifter og
indtægter på området
herunder også indtægterne fra parkering. Hvis disse indtægter
ændrer sig, vil det således også få en marginal betydning for de samlede kommunale
serviceudgifter.
Udviklingen på dette område indgår på samme måde som udviklingen på de øvrige
kommunale udgifter og indtægter i forbindelse med fastsættelsen af de årlige udgifts-
rammer.
2.5. Manglende inddrivelse af parkeringsindtægter
KL anfører, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at der ved opgørelsen af
indtægter fra parkeringsafgifter ikke tages højde for en eventuel manglende inddrivel-
se af indtægter fra parkeringsafgifter. KL finder det uheldigt, at det kan føre til, at en
kommune kan blive modregnet for en indtægt, som den endnu ikke har modtaget.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Opgørelserne foretages for et regnskabsår ad gangen. I opgørelsen af kommunernes
indtægter fra parkeringsafgifter indgår de parkeringsafgifter, som kommunen har
opkrævet for det pågældende år, også selv om de ikke nødvendigvis alle sammen er
blevet inddrevet inden for det pågældende regnskabsår. Der er her alene tale om en
eventuel tidsforskydning, idet de indtægter, der ikke er inddrevet inden for regnskabs-
året, må forudsættes inddrevet efterfølgende.
3