Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 236 Bilag 1
Offentligt
1888605_0001.png
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Att: Niels Majgaard Jensen
[email protected]
Høringssvar vedrørende lovforslag om parkeringsindtægter
KL har den 23. april 2018 modtaget forslag til lov om nedsættelse af
statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering i høring
fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
KL skal indledningsvis fremhæve, at lovforslaget er fremsendt med en
helt uacceptabel kort høringsfrist på tre dage.
Efter gennemlæsning af lovforslaget er det KL’s klare indtryk, at
lovforslaget ikke er gennemarbejdet, samt at kvaliteten af det
lovforberedende er meget ringe. Det gælder især i forhold til de
finansielle sider af lovforslaget, hvor ministeriet ellers har haft rig
mulighed for at fremskaffe de økonomiske oplysninger fra kommunerne,
der havde været nødvendige for at kunne give en fyldestgørende
vurdering af lovforslagets økonomiske konsekvenser for såvel
kommunerne som staten. Noget tilsvarende gør sig ligeledes gældende i
forhold til kommunernes praktiske håndtering af parkeringsområde.
KL finder det stærkt beklageligt, at økonomi- og indenrigsministeriet
således ikke har været i stand til at tilvejebringe et tilbundsgående
beslutningsgrundlag for et lovforslag med så vidtgående konsekvenser
for både kommunernes økonomi og kommunernes opgavevaretagelse,
som der er tale om her. KL skal i denne forbindelse pege på, at man i
2011 forud for fremsættelsen af det lovforslag, der pt. er gældende ret på
området, havde gennemført et større analysearbejde i regi af
Finansieringsudvalget, mens man denne gang end ikke har gjort et
forsøg på at tilvejebringe et tilfredsstillende beslutningsgrundlag.
Økonomi- og Indenrigsministeriet bekræfter i lovforslagets bemærkninger
den økonomiske virkning af lovforslaget, som økonomi- og
indenrigsministeren fremhævede i sin pressemeddelelse om den politiske
aftale bag lovforslaget. Nemlig at lovforslaget i udgangspunktet vil koste
kommunerne 300-350 mio. kr. om året fra 2019 og frem.
KL finder helt overordnet, at lovforslaget udgør et meget voldsomt angreb
på kommunerne og den kommunale økonomi. KL skal i denne
forbindelse påpege, at det er KL's klare forventning, at der i direkte
forbindelse med lovforslaget ydes en kompensation til kommunerne, der
som minimum dækker den finansiering, som lovforslaget trækker ud af
kommunerne.
Dato: 26. april 2018
Sags ID: SAG-2018-02758
Dok. ID: 2525644
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3544
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
L 236 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1888605_0002.png
Samtidig er det for KL tydeligt, at man med lovforslaget gør både
bilisterne og miljøet en bjørnetjeneste ved at forringe kommunernes
muligheder for at investere i parkeringsområdet markant.
Det anføres i lovforslagets bemærkninger, at det skønnede merprovenu
for staten på ca. 300-350 mio. kr. (der modsvares af et mindreprovenu for
kommunerne)
"vil afhænge af kommunernes fremtidige adfærd og
takstfastsættelse på området. Dertil kommer, at det foreliggende
datagrundlag for parkeringsafgifter er forbundet med nogen usikkerhed".
Det anføres videre, at "Nedsættelsen
ændrer ikke ved kommunernes
forbrugsmuligheder i forhold til det aftalte udgiftsniveau for kommunerne,
jf. de årlige økonomiaftaler.".
Til dette skal KL bemærke følgende:
1) For det første er det indlysende, at størrelsen af kommunernes
tab vil afhænge af den fremtidige adfærd, som ministeriet også
anfører. Hvis ikke kommunerne kompenseres for
finansieringstabet, vil en lang række kommuner være tvunget til
at hæve parkeringsindtægterne markant for at imødegå
finansieringstabet. Det er, jf. økonomi- og indenrigsministerens
udtalelser om sagen, næppe det, der har været tanken med
lovforslaget, men det er set med KL's øjne den eneste reelle
mulighed, de mange berørte kommuner vil have for at fastholde
deres finansiering, hvis kommunerne ikke kompenseres for de
økonomiske konsekvenser af lovforslaget.
2) For det andet er det ikke korrekt, at nedsættelsen ikke ændrer
ved kommunernes forbrugsmuligheder. Ministeriet har
umiddelbart inden denne formulering påpeget, at lovforslaget
økonomiske effekt vil afhænge af kommunernes fremtidige
adfærd. Der er kun ét scenarie, hvori dette er korrekt, nemlig hvis
de nuværende bruttoindtægter fra parkering fastholdes på præcis
det niveau, de har pt. i den enkelte kommune. Hvis en kommune
sænker bruttoindtægterne – hvad økonomi- og
indenrigsministerens synes at opfordre til med sin udtalelse om,
at
"Især i de store byer er der udsigt til, at bilisterne dermed kan
spare penge"
- vil det have direkte betydning for kommunens
serviceudgifter. Hvis en kommune sænker parkeringsindtægterne
vil den således helt automatisk øge sine – og dermed også
kommunernes samlede – serviceudgifter. En sådan forøgelse af
serviceudgifterne vil skulle imødegås af et tilsvarende løft af
kommunernes samlede serviceramme samt kompensation herfor.
Samtidig noterer KL sig, at lovforslaget vil gøre det vanskeligere for
kommunerne at prioritere investeringer på parkeringsområdet fremover.
Det skyldes, at kommunerne med den hidtidige balanceordning har haft
mulighed for at fradrage investeringer på parkeringsområdet mv., når
balancen og en evt. modregning har skullet opgøres. Investeringer på
parkeringsområdet vil fremover skulle prioriteres på linje med alle andre
anlægsinvesteringer i kommunerne, hvilket alt andet lige må forventes at
føre til en reduktion i investeringerne.
Dato: 26. april 2018
Sags ID: SAG-2018-02758
Dok. ID: 2525644
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3544
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
L 236 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
1888605_0003.png
Dette må rent praktisk forventes at resultere i færre parkeringspladser
samt færre trafikregulerende tiltag i forbindelse med parkeringen. Dette
vil videre føre til en øget "konkurrence" om parkeringspladser og
tilsvarende yderligere trafik- og miljøbelastning, når bilisterne får sværere
ved at finde en parkeringsplads.
Specifikt til lovforslagets §3 skal KL endvidere bemærke, at
formuleringen i lovbemærkningerne om,
at ”Det bemærkes, at opgørelsen
af indtægter fra parkeringsafgifter ikke tager højde for en eventuel
manglende inddrivelse af indtægter fra parkeringsafgifter.”
vil medføre en
meget uheldig retsstilling. I henhold til lovbemærkningen vil alle pålagte
parkeringsafgifter indgå i beregningen af modregningsbeløbet. Også
parkeringsafgifter, der ikke betales af modtageren og efterfølgende skal
inddrives af SKAT. Samtidig vil der i realiteten ske det, at kommunerne
betaler 20 pct. af den samlede afgift i modregning uanset, at afgiften reelt
ikke afregnes til kommunen.
Som følge af den meget korte høringsfrist skal KL tage forbehold for
politisk behandling af nærværende høringssvar.
Med venlig hilsen
Claus Ørum Mogensen
Dato: 26. april 2018
Sags ID: SAG-2018-02758
Dok. ID: 2525644
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3544
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3