Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 236 Bilag 4
Offentligt
1894242_0001.png
KØBENHAVNS KOMMUNE
Økonomiforvaltningen
Center for Økonomi
NOTAT
19. april 2018
Sagsnr.
2018-0116594
Statens regulering af de kommunale parkeringsindtægter giver
ikke de rette incitamenter
Regeringen og Dansk Folkeparti har d. 18. april 2018 indgået en
aftale, som strammer den statslige modregning af den enkelte
kommunens parkeringsindtægter i statens tilskud til kommunen. Af
pressemeddelelsen fremgår, at stramningen sker for at sikre, at
parkeringsindtægter ikke bliver en pengemaskine for kommunerne.
Parkeringsindtægter skal derimod sikre, at parkeringen ikke varer
unødigt længe, og at pladserne bliver brugt bedst muligt. Aftalen
fremmer dog ikke disse mål.
Aftalen medfører incitament til:
•
•
•
•
Højere p-afgifter
Flere områder med betalingsparkering på steder, hvor det i
dag er gratis
Færre p-vagter og mindre kontrol af, om parkeringsregler
overholdes
Færre parkeringspladser via offentlige investeringer i p-huse
Dokumentnr.
2018-0116594-1
Sagsbehandler
Lene Toftkær
Betalingsparkering
I den
nuværende
ordning på betalingsparkeringsområdet sker der
modregning i kommunernes bloktilskud for parkeringsindtægter. Her
kan kommunerne som udgangspunkt beholde parkeringsindtægter
svarende til 70 pct. af indtægterne i regnskab 2007 (reguleret med
prisudviklingen), mens indtægter derudover som udgangspunkt
modregnes kr. for kr. i bloktilskuddet. Stiger indtægten fx på grund af
en real stigning i prisen på p-billetterne eller fordi et større område
omfattes af betalingsparkering tilfalder den ekstra indtægt staten via
modregning i tilskuddet. I dag har kommunen således ingen gevinst
ved at øge prisen på p-billetter.
Såfremt kommunerne investerer i ny parkeringskapacitet, nedsættes
modregningen svarende til afskrivninger og forrentninger på disse
parkeringsanlæg. En kommune som fx øger muligheden for
betalingsparkering i centrum ved at etablere et underjordisk
parkeringshus får over årene mulighed for at beholde kr. for kr.
udgifterne til etableringen.
Den
nye
ordning giver kommunen mulighed for at beholde 30 pct. af
indtægterne uanset niveauet for indtægten og uanset udgifterne på
området. Det øger incitamentet til høje priser for parkering eller til at
øge de zoner, som er omfattet af betalingsparkering for at finansiere
Team Budget
Københavns Rådhus, Rådhuspladsen
1
1599 København V
EAN nummer
5798009800206
 L 236 - 2017-18 - Bilag 4: Brev af 9/5-18 fra en række borgmestre og Københavns Kommunes notat af 19/4-18
de nødvendige trafikale foranstaltninger. Aftalen lægger op til at
fjerne fradragsmulighederne for øget parkeringskapacitet, hvilket gør
at øge parkeringskapaciteten skal finansieres af stigende
parkeringsindtægter eller skattefinansieres.
P-afgifter
Den
nuværende
ordning giver kommuner, der har indgået aftale med
Rigspolitiet om at varetage parkeringskontrolopgaven, et bundfradrag
for at dække visse udgifter hertil. Af indtægterne derudover tilfalder
50 pct. staten, mens kommunen får lov til at beholde de resterende 50
pct.
I den
nye
ordning for p-afgifter kan kommunerne beholde 30 pct. af
indtægten, mens de resterende 70 pct. tilfalder staten via modregning.
Den kommende ordning giver derfor kommunerne en lavere
økonomisk tilskyndelse til at ansætte p-vagter, som kan kontrollere at
parkeringen sker hensigtsmæssigt.
Erhvervskommuner skal ikke rammes af bortfald af bundfradrag
Kommunerne har foruden udgifter til parkeringsområdet også mange
andre større udgifter til trafikale forhold. Bundfradraget i den
nuværende ordning på betalingsområdet kan dække en del af disse
udgifter. De resterende udgifter til trafikale forhold er skattefinansieret
og finansieres dermed af indbyggerne i den enkelte kommune. En del
af disse udgifter kan henregnes til personer, som dagligt pendler ind i
kommunen for at arbejde eller gennem kommunen på vej til og fra
arbejde.
Især i kommunerne i de større byområder, hvor flere kommuner udgør
et sammenhængende arbejdsmarked, er der en betydelig pendling.
Hvis bundfradraget forsvinder, vil en større del af de udgifter, der kan
henregnes til pendlerne, skulle finansieres af borgerne i de kommuner,
som der pendles til. Der er især stor pendling til erhvervskommunerne,
som har et stort overskud af arbejdspladser i forhold til deres
indbyggertal. Hvis indbyggerne i erhvervskommunerne fremadrettet i
højere grad via skatterne skal finansiere udgifter til trafikale forhold,
mindskes incitamentet til erhvervsudvikling. I forvejen er den
økonomiske gevinst ved erhvervsudvikling lav i områder med høj
pendling, da indkomsterne beskattes i bopælskommunen. Det er derfor
vigtigt, at bundfradraget fastholdes fremover. Da kommunernes
udgifter til trafikale forhold er betydeligt højere end de nuværende
bundfradrag, giver det i højere grad mening af hæve bundfradraget
end af afskaffe det.
Side 2 af 2