Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 236
Offentligt
1891976_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018-2332
Doknr.
533686
Dato
09-05-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 4. maj 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 236) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4/5-18 fra FDM, jf. L 236 – bilag 2.”
Svar:
FDM bemærker indledningsvist, at FDM bakker op om ethvert tiltag, der sikrer, at
kommunernes parkeringskontrol og betalingsparkering sker ud fra trafikale hensyn,
og ikke af hensyn til indtægterne i kommunekassen. En stramning af modregnings-
ordningen som foreslået har derfor også FDM’s opbakning.
FDM foreslår videre, at der oprettes en pulje af de modregnede indtægter fra parke-
ring, så kommunerne kan søge midler fra puljen til etablering af flere og bedre parke-
ringsfaciliteter. Efter FDM’s opfattelse vil en sådan pulje sikre, at pengene kommer
retur til bilisterne.
Økonomi- og Indenrigsministeriet skal bemærke, at der ved de årlige økonomiaftaler
mellem regeringen og KL aftales en ramme for de kommunale anlægsudgifter. Ram-
men omfatter de samlede kommunale anlægsudgifter, herunder også anlægsudgifter
til parkeringsfaciliteter. Samtidig fastsættes bloktilskuddet, så kommunerne sikres
finansiering af de aftalte udgifter. Der er således ikke behov for yderligere finansiering
fra en særskilt pulje med henblik på at sikre, at kommunerne har tilstrækkelig finan-
siering til de aftalte udgiftsrammer. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse,
inden for de aftalte rammer, at prioritere midlerne ud fra en vurdering af, hvad der vil
være til størst nytte.
FDM har endvidere en bemærkning til den konkrete bestemmelse i § 3, stk. 2, hvor det
anføres, at: ”Indtægter fra parkeringsafgifter forstås som bruttodriftsindtægter som
følge af, at brugere af motorkøretøjer opkræves en afgift for ulovlig parkering, herun-
der ved manglende køb af parkeringsbillet.” FDM anfører i den forbindelse, at når man
i loven nævner ”ulovlig parkering” men ikke samtidig ”ulovlig standsning” indebærer
det en risiko for, at kommunerne kun vil indberette indtægter fra afgifter pålagt ulovli-
ge parkeringer men ikke parkeringsafgifter pålagt for ulovlige standsninger.
Økonomi- og Indenrigsministeriet skal bemærke, at det ikke med formuleringen i
loven har været hensigten at undtage parkeringsafgifter pålagt for ulovlige standsnin-
ger fra modregningsordningen.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille