Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 236
Offentligt
1902477_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018-2501
Doknr.
537632
Dato
29-05-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 28. maj 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 36 (L 236) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 36:
”På
baggrund af svaret på spørgsmål nr. 17 bedes ministeren redegøre detaljeret for,
hvad det konkret betyder, når ministeren oplyser, at der ift. inddrivelsen af ubetalte
parkeringsbøder alene sker ”en tidsforskydning, men at det dog er klart, at ..”der kan
være enkelte tilfælde, hvor inddrivelse sker med nogen forsinkelse eller, hvor afgiften
ikke kan inddrives.” Hvad menes i denne sammenhæng med tidsforskydning, og hvor
længe er der typiske tale om?”
Svar:
Jeg har bedt om bidrag til besvarelse af spørgsmålet fra Skatteministeriet. Skattemini-
steriet har oplyst følgende:
”SKAT
inddriver løbende på indkomne fordringer, omend inddrivelsesaktiviteten har
været reduceret siden suspenderingen af den automatiske inddrivelse i EFI/DMI. Der
vil dog altid være en vis tidsforskydning fra inddrivelsesindsatsen iværksættes og indtil
en indbetaling tilfalder fordringshaveren. Denne tidsforskydning afhænger af det kon-
krete inddrivelsesværktøj og skyldners forhold. Skyldners økonomiske forhold er også
afgørende for, hvorvidt en fordring kan inddrives, fx er SKAT lovmæssigt afskåret fra
at tvangsinddrive fra skyldnere med lav indkomst. For bl.a. parkeringsafgifter gælder
dog en særlig gunstig inddrivelsesmulighed i form af adgangen til at gennemføre så-
kaldt særskilt lønindeholdelse, så der uanset skyldnerens indkomst altid kan løninde-
holdes 400 kr. pr. måned. Parkeringsafgifter har således en højere sikkerhed for at
blive inddrevet, end andre fordringstyper, som ikke er omfattet af særskilt lønindehol-
delse.”
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille