Skatteudvalget 2017-18
L 237 A Bilag 31
Offentligt
1934862_0001.png
5. september 2018
J.nr. 2017 - 1675
Til Folketinget
Skatteudvalget
I L 237 A om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Beskatning af be-
løb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende
udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momslo-
ven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer
beskatning af udbytter m.v.) er der indsat en overgangsordning, hvor angivelsen af det be-
regnede NEDC-brændstofforbrug i en periode frem til og med 31. marts 2019 skaleres
med en faktor 1,1.
Skatteministeriet er ultimo august fra De Danske Bilimportører blevet gjort opmærksom
på, at en række el- og pluginhybridbiler ikke får angivet et omregnet NEDC-forbrug ved
typegodkendelse, men alene får angivet et WLTP-forbrug. Den foreslåede overgangsord-
ning vil således ikke kunne fungere for disse biler. Der er tale om et mindre antal biler.
Der arbejdes på, at ændringer af overgangsordningen kan indgå i et lovforslag, der alle-
rede er på lovprogrammet, og som forventes fremsat Okt. I.
Det kan alternativt overvejes at fremsætte et ændringsforslag til 3. behandlingen af L 237
A. Et ændringsforslag vil indebære, at det udtrykkeligt fremgår af overgangsbestemmel-
serne, at køretøjer, der alene har fået angivet et WLTP-forbrug, kan registreres med dette.
Hvis udvalget ønsker det, kan jeg fremsætte et ændringsforslag, der tager højde herfor.
Det har jeg valgt ikke at gøre af hensyn til udvalget i lyset af, at 3. behandlingen af lov-
forslaget, der skulle have fundet sted den 1. juni 2018, allerede finder sted i morgen den 6.
september. Men det er naturligvis i denne situation op til udvalget.
Karsten Lauritzen
/ Mette Kildegaard Graversen