Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. januar 2018
Databeskyttelseskontoret
Nanna Due Binø
2017-7910-0008
577621
Vedlagt fremsendes ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov
om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, lov
om massemediers informationsdatabaser og forskellige andre love (Konse-
kvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesfor-
ordningen samt medieansvarslovens anvendelse på offentligt tilgængelige
informationsdatabaser m.v.) (L 69).
Justitsministeriet skal endvidere anmode om, at der medtages visse præci-
seringer af bemærkningerne til lovforslagets § 19, stk. 1.
Med § 19, stk. 1, i lovforslaget foreslås det, at § 31, stk. 6, i lov om elektro-
niske kommunikationsnet og -tjenester ændres, således at kriminalforsorgen
medtages i opregningen af de myndigheder, hvortil nummeroplysningsdata
som nævnt i lovens § 31, stk. 5, nr. 2 (dvs. oplysninger om hemmelige og
udeladte numre), kan videregives. Endvidere foreslås det,
at ordet ”retterne”
i § 31, stk. 6, ændres til ”de enkelte retter”.
Det følger uddybende af pkt. 2.9.2 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget og af bemærkningerne til lovforslagets § 19, stk. 1, at de foreslåede
ændringer vil indebære, at retternes adgang til at indhente oplysninger om
telefonnumre, herunder hemmelige telefonnumre, i nummeroplysningsdata-
basen (”118”) som
led i telefonforkyndelser, udvides til også at omfatte op-
slag til brug for påmindelser pr. sms om tid og sted for et retsmøde, når der
er sket forkyndelse i overensstemmelse med retsplejeloven, og at kriminal-
forsorgen får en lignende adgang til at indhente oplysninger i nummerop-
lysningsdatabasen til brug for påmindelser pr. sms om tid og sted for afso-
ning, møder i kriminalforsorgen mv.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Direktoratet for Kriminalforsorgen har efter fremsættelsen af lovforslaget
den 25. oktober 2017 meddelt Justitsministeriet, at direktoratet tillige ønsker
at gøre brug af oplysninger fra nummeroplysningsdatabasen om hemmelige
og udeladte numre i forbindelse med telefoniske påmindelser til dømte, der
er i målgruppen for fodlænkeafsoning, men ikke har reageret på et informa-
tionsbrev om muligheden herfor. Justitsministeriet kan tilslutte sig, at mu-
ligheden for at benytte oplysninger om hemmelige og udeladte numre i for-
bindelse med telefoniske påmindelser til dømte af denne art vil kunne effek-
tivisere kriminalforsorgens arbejde for at sikre, at fodlænkeordningen ud-
nyttes i de tilfælde, hvor betingelserne herfor er opfyldt.
På den baggrund ønsker Justitsministeriet at præcisere i pkt. 2.9.2 i de al-
mindelige bemærkninger til lovforslaget og de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 19, stk. 1, at kriminalforsorgen også skal have adgang til at
indhente oplysninger om hemmelige og udeladte numre i nummeroplys-
ningsdatabasen til brug for telefoniske påmindelser til dømte, der er i mål-
gruppen for fodlænkeafsoning, men ikke har reageret på et informationsbrev
om denne afsoningsform.
Søren Pape Poulsen
/
Jakob Lundsager
2