Retsudvalget 2017-18, Retsudvalget 2017-18
L 68 , L 69
Offentligt
1881634_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. marts 2018
Databeskyttelseskontoret
Nanna Due Binø
2018-7910-0023
698764
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B-E fra Folketingets
Retsudvalg den 5. april 2018
Samrådsspørgsmål B:
”Hvilke indtryk har eksperthøringen givet ministeren, og hvilke ændrin-
ger vil ministeren foretage i lovforslaget i lyset af de kritikpunkter, der
blev fremført af oplægsholderne til eksperthøringen?”
Samrådsspørgsmål C:
”Er ministeren enig i, at mulighederne for bemyndigelse på bekendtgø-
relsesniveau, som lovforslagets § 5, stk. 3, skaber, er omfattende, og at §
5, stk. 3, vil have afgørende betydning for myndighedernes muligheder
for fremtidig brug af persondata?”
Samrådsspørgsmål D:
”Hvorfor ønsker ministeren at undgå den demokratiske kontrol af og den
dertil hørende offentlige debat om myndighedernes brug af persondata,
jf. § 5 stk. 3, og er ministeren enig i, at der ikke er noget til hinder for at
regler om offentlige myndigheders viderebehandling af personoplysnin-
ger til andre formål end det oprindelige skal fastsættes ved lov?”
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 69 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren
Samrådsspørgsmål E:
”Har ministeren nogen form for bekymring for de mulige konsekvenser
af myndighedernes indsamling, videreanvendelse, samkøring, sammen-
stilling og generelle brug af data i fremtiden som følge af lovforslagets §
5, stk. 3?”
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT), Zenia
Stampe (RV), Eva Flyvholm (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF).
2
L 69 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren
[Indledning]
1.
Tak for spørgsmålene.
Jeg vil gerne igen i dag understrege, at regeringen priori-
terer databeskyttelse højt og arbejder for at styrke beskyt-
telsen af danskernes personoplysninger. Dette er databe-
skyttelsesforordningen og forslaget til databeskyttelses-
loven et udtryk for.
Det er et hovedformål med disse nye regler at beskytte
borgernes personoplysninger. Jeg er overbevist om, at de
kommende regler – bl.a. dém om de høje bøder – vil
sikre, at man både i det offentlige og i det private vil
passe bedre på vores alle sammens oplysninger.
2.
De grundlæggende rammer og garantier på databe-
skyttelsesområdet er allerede lagt med EU-forordningen.
Formålet med lovforslaget er alene at supplere reglerne i
forordningen, og forslaget sikrer, at vi på langt de fleste
områder viderefører den gældende retstilstand.
I lovforslaget til databeskyttelsesloven
har
vi truffet en
række valg, blandt andet i lovforslagets § 5, stk. 3, som
vi skal tale om i dag.
3
L 69 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren
1881634_0004.png
3.
Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke for
den debat, som vi har haft i forbindelse med lovforslaget.
Samtidig vil jeg også takke retsudvalget for at afholde
eksperthøringen i Folketinget den 1. marts.
Derfor ser jeg også frem til, at vi igen i dag kan drøfte
lovforslaget.
4.
I samrådsspørgsmål B spørges der til, hvilke ændrin-
ger jeg vil foretage i lovforslaget i lyset af eksperthørin-
gen.
I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at borgernes
datasikkerhed er vigtig for mig.
Derfor har jeg også lyttet til de bekymringer, der tidligere
har været rejst i forbindelse med behandlingen af lovfor-
slaget.
Jeg har af den grund den 9. februar fremsat et ændrings-
forslag til lovforslagets § 23, der betyder, at myndighe-
derne på ny skal underrette borgeren, hvis der sker sam-
menstilling eller samkøring af borgerens oplysninger i
kontroløjemed f.eks. for at kontrollere socialt bedrageri.
4
L 69 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren
1881634_0005.png
På den baggrund synes jeg, at vi med lovforslaget har
fundet den rette balance.
Jeg vil komme nærmere ind på dette, når jeg svarer på je-
res andre spørgsmål.
5.
I samrådsspørgsmål C spørges der til, om lovforslagets
§ 5, stk. 3, vil have afgørende betydning for myndighe-
dernes muligheder for fremtidig brug af personoplysnin-
ger.
Reglerne for offentlige myndigheders mulighed for at
kunne behandle, herunder viderebehandle personoplys-
ninger er
først og fremmest
fastsat i databeskyttelsesfor-
ordningen.
I forordningen fastlægges altså spillereglerne for, hvor-
når offentlige myndigheder og private virksomheder kan
behandle personoplysninger.
Det følger af forordningen, at personoplysninger skal
indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og
ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig
med disse formål.
5
L 69 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren
Man må således ikke uden videre anvende personoplys-
ninger til andre formål, end de oprindeligt var tiltænkt.
6.
F.eks. vil den enkelte kommune
konkret
i hver enkelt
situation skulle vurdere, om der kan ske videreanven-
delse af personoplysninger.
Det vil således være op til den enkelte sagsbehandler på
baggrund af forordningens ”test”, som også blev omtalt
til eksperthøringen, i hver
enkelt situation
at vurdere, om
videreanvendelsen er forenelig med det oprindelige for-
mål.
Efter denne test skal alle relevante omstændigheder vur-
deres. Den enkelte sagsbehandler skal derfor lægge vægt
på en lang række faktorer, herunder bl.a. forholdet mel-
lem det oprindelige formål og genbehandlingsformålet
samt sammenhængen, hvori personoplysningerne er ble-
vet indsamlet osv.
Jeg synes, vi må stille os selv det spørgsmål, om det er
det f.eks. en socialrådgiver skal bruge sin tid på.
7.
Som også nævnt under samrådet den 23. januar i for-
bindelse med besvarelsen af samrådsspørgsmål A, med-
6
L 69 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren
fører den konkrete vurdering af, om to formål er ”forene-
lige” erfaringsmæssigt også tvivl hos myndighederne og
forskellig praksis i f.eks. kommunerne for, om en vide-
rebehandling må ske i en konkret situation på et bestemt
lovområde.
En kommune kan vurdere, at en viderebehandling er for-
enelig, mens en anden kommune i præcis samme situa-
tion kan nå frem til, at der er tale om uforenelige formål.
Med lovforslagets § 5, stk. 3, lægges der derfor op til –
inden for de databeskyttelsesretlige rammer – at tydelig-
gøre den adgang til videreanvendelse og genbrug af op-
lysninger, som følger af databeskyttelsesforordningen.
Dette vil bidrage til at skabe mere åbenhed for borgerne,
når de på forhånd vil kunne orientere sig i, om en given
viderebehandling kan ske til et andet formål end det op-
rindelige, ligesom det set fra myndighedens side vil
skabe et sikkert retligt grundlag for viderebehandling.
En anvendelse af bemyndigelsen i lovforslagets § 5, stk.
3, kan således gøre op med denne tvivl ved præcist at
fastlægge, i hvilke tilfælde der lovligt kan ske viderebe-
7
L 69 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren
handling i en kommune, og i hvilke tilfælde der ikke kan.
Og når jeg taler med kommunerne hører jeg, at man
er
i
tvivl, når man skal vurdere, om ét formål er foreneligt
med et andet formål. Kommunerne ønsker klarhed.
Og det er altså en meget vanskelig juridisk vurdering,
som man ude i kommunerne skal tage stilling til, og det
skaber tvivl.
En udnyttelse af bemyndigelsesbestemmelsen i disse til-
fælde vil bidrage til at skabe klarhed omkring viderean-
vendelsen af personoplysninger og rydde denne tvivl af
bordet.
Ikke mindst i grænsetilfældene eller i de tilfælde, hvor
myndigheder anlægger en forskellig fortolkning af, om
ét formål er foreneligt med et andet formål, vil en be-
kendtgørelse være til stor gavn for borgerne og myndig-
hederne, da der vil blive skabt et mere sikkert og gen-
nemsigtigt grundlag for videreanvendelsen.
Med disse bekendtgørelser gør vi derfor op med den
uklarhed og forskelligartet praksis, som der er i dag.
8
L 69 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren
8.
Som jeg også tilkendegav på samrådet i januar er der
efter gældende praksis forholdsvis vide rammer for of-
fentlige myndigheder til at viderebehandle personoplys-
ninger til andre formål. Det fremgik jo bl.a. af sagen om
udlevering af oplysninger om evakuerede personer fra
Libanon.
Det er lige præcis et eksempel, hvor det vil være oplagt,
at en bekendtgørelse skal regulere, om der kan ske vide-
rebehandling eller ej. Dermed kan man få rykket de til-
fælde, hvor der er tvivl, væk fra den enkelte dataansvar-
lige og over i en ramme med de garantier, som en be-
kendtgørelse efter § 5, stk. 3, skal leve op til.
Samtidig vil vi også være sikre på, at Datatilsynet bliver
hørt.
Hvis man som myndighed på baggrund af ”ikke-ufore-
nelighedstesten” i § 5, stk. 2, vurderer, at der kan ske vi-
derebehandling, behøver man ikke at høre Datatilsynet.
Der er altså ikke tale om, at regeringen vil indføre et
overvågningssamfund, som der har været tegnet et bil-
lede af.
9
L 69 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren
Hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen er derimod
– som jeg tidligere har understreget – at bidrage til åben-
hed og klarhed omkring videreanvendelsen af personop-
lysninger.
9.
Derudover skal videreanvendelse på baggrund af en
ministergodkendt bekendtgørelse leve op til en lang
række garantier.
Hvis man udnytter bemyndigelsen i lovforslagets § 5,
stk. 3, skal man leve op til forordningens artikel 23. En-
hver bekendtgørelse
skal
således være i fuld overens-
stemmelse med EU-reglerne. Det betyder, at man i be-
kendtgørelsen specifikt skal regulere, hvilke formål der
ske videreanvendelse til, og hvilke formål der
ikke
kan ske videreanvendelse til.
Der skal også i bekendtgørelsen fastsættes garantier, der
beskytter borgerne, såsom bestemmelser om, hvor lang
tid personoplysningerne må opbevares, ligesom der skal
fastsættes regler, som sikrer, at oplysninger ikke kan mis-
bruges eller tilgås ulovligt.
Derudover skal Datatilsynet som uafhængig tilsynsmyn-
dighed på forhånd udtale sig om hver enkelt bekendtgø-
relse. Datatilsynet vil udtale sig om, hvorvidt bekendtgø-
relsen er i strid med EU-reglerne eller i øvrigt giver an-
10
L 69 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren
ledning til betænkeligheder, herunder i relation til be-
skyttelsen af borgerens privatliv.
Endelig vil en bekendtgørelse efter lovforslagets § 5, stk.
3, også blive sendt i offentlig høring, hvor de relevante
myndigheder, organisationer og virksomheder får mulig-
hed for at komme med deres synspunkter til bekendtgø-
relsen.
Og så må jeg også lige minde om, at bemyndigelsen kun
gælder offentlige myndigheders behandling af personop-
lysninger. Og i det offentlige gælder i forvejen en række
garantier, bl.a. i forvaltningsloven, som også sikrer, at
borgernes retssikkerhed respekteres. Disse garantier be-
røres på ingen måde af dette lovforslag.
Folk skal således også i fremtiden partshøres, inden der
træffes en afgørelse – f.eks. en afgørelse om, at de mister
retten til en ydelse, det har vist sig, at de ikke var beretti-
get til.
10.
Jeg vil derudover henvise til, at vi i lovforslaget i øv-
rigt har sat nogle hegnspæle op for bekendtgørelserne ef-
ter § 5, stk. 3.
11
L 69 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren
1881634_0012.png
Det betyder, at der f.eks. ikke kan udstedes en bekendt-
gørelse, der strider mod en særlig lovbestemt tavsheds-
pligt, som vi har vedtaget her i Folketinget. F.eks. sund-
hedslovens § 40 om sundhedspersoners tavshedspligt og
folkeskolelovens § 55 b om tavshedspligt omkring testre-
sultater.
Vi kan således ikke i en bekendtgørelse ændre på f.eks.
vores praktiserende lægers tavshedspligt. Det ville kræve
en lovændring.
11.
I samrådsspørgsmål D spørger I til, hvorfor regler om
viderebehandling af personoplysninger skal fastsættes
ved bekendtgørelse i stedet for ved lov.
Som jeg tidligere har oplyst, vil det i en bekendtgørelse
efter lovforslagets § 5, stk. 3, eksempelvis være relevant
specifikt
at regulere, hvilke formål der kan ske viderean-
vendelse til, og hvilke formål der ikke kan ske viderean-
vendelse til.
Det vil også være relevant at fastsætte bestemmelser om,
hvor lang tid personoplysningerne må opbevares, lige-
som der skal fastsættes regler, som sikrer, at viderean-
vendte oplysninger ikke kan misbruges.
12
L 69 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren
Regler fastsat efter lovforslagets § 5, stk. 3, må derfor
forventes at blive ret detaljerede og af teknisk præget ka-
rakter.
På den baggrund er det nærliggende og
hensigtsmæssigt,
at sådanne regler fastsættes i bekendtgørelsesform.
Det er jo heller ikke ualmindeligt, at vi i lovforslag har
bestemmelser, der giver mulighed for at fastsætte regler
i bekendtgørelsesform.
Derudover skal bekendtgørelserne, som jeg har forklaret,
leve op til en lang række garantier, herunder også de ga-
rantier der følger af reglerne i forvaltningsloven.
Jeg vil også gerne understrege, at de grundlæggende
rammer og garantier ved offentlige myndigheders vide-
rebehandling af personoplysninger allerede er lagt i da-
tabeskyttelsesforordningen.
Forordningen lægger ikke op til, at der skal vedtages
yderligere lovgivning i disse tilfælde, da viderebehand-
ling vil kunne ske direkte på baggrund af ”testen” i for-
ordningen.
13
L 69 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren
1881634_0014.png
EU-lovgiver har således efter grundige drøftelser med
bl.a. Europa-Parlamentet med forordningen taget stilling
til rammerne for viderebehandling af personoplysninger.
Og lovforslagets § 5, stk. 3, vil i dette lys blot fungere
som en ekstra sikkerhedsforanstaltning, der sikrer, at vi-
derebehandling ikke sker vilkårligt.
12.
I samrådsspørgsmål E spørger I til, om jeg er bekym-
ret for lovforslagets § 5, stk. 3.
Jeg er med på, at lovforslagets § 5, stk. 3, har fået noget
opmærksomhed, og at der er en vis skepsis om bestem-
melsen. Det er en vigtig debat.
Men grundlæggende synes jeg, at vi med denne bestem-
melse er med til at rydde tvivl og vilkårlighed af vejen.
Som vi har tilkendegivet allerede i lovforslaget, vil Ju-
stitsministeriet da også løbende overvåge brugen af be-
myndigelsen i lovforslagets § 5, stk. 3, forstået på den
måde, at ministeriet vil føre en liste over bekendtgørelser
udstedt i medfør af bestemmelsen.
14
L 69 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren
Derudover gav jeg i samrådet den 23. januar tilsagn om,
at vi i Justitsministeriet et par år efter, at den nye databe-
skyttelseslov er trådt i kraft, sender en
evaluering
til Fol-
ketinget om, hvordan bemyndigelsen i § 5, stk. 3, er ble-
vet brugt og har fungeret i praksis.
Med evalueringen får vi mulighed for tegne os et billede
af bestemmelsen efter, at den har fungeret ude i virkelig-
heden et stykke tid.
[Afslutning]
13.
Som afrunding vil jeg gentage, at jeg synes, at vi i
lovforslaget, har fundet den rette balance, der bl.a. sikrer,
at borgernes rettigheder tilgodeses. Vi ønsker at skabe
klare rammer for, at myndighederne har alle relevante
oplysninger til rådighed for at kunne træffe rigtige afgø-
relser og iværksætte rigtige tiltag. Og det sker vel at
mærke inden for databeskyttelsesforordningens rammer.
Men der er ikke tvivl om, at vi kommer til at arbejde med
dette område fremadrettet også. Det er da også grunden
til, at vi – som jeg nævnte – løbende vil overvåge brugen
af bemyndigelsesbestemmelsen og i øvrigt sende en eva-
luering herom til Folketinget.
15
L 69 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 5/4-18 om databeskyttelseslovforslaget, til justitsministeren
Tak for ordet.
16